Vestre Kirkegård

i byen, 60 år senere var tallet 400.000. Og i de levendes slipstrøm
fulgte naturligvis de døde. En bys historie nedfældes også i dens
begravelsespladser.
Med sin tilbagetrukne placering bag Vestre Fængsel, omkranset af
jernbaneanlæg og tæt trafikerede veje, er Vestre Kirkegård – endnu
– et af hovedstadens forholdsvis ukendte åndehuller. Og et af de
største. Med knap 54 ha kan kirkegården snildt måle sig med byens
øvrige grønne områder, og som begravelsesplads overgås den i
størrelse ikke inden for landets grænser. Også i æstetisk henseende
gør Vestre Kirkegård indtryk. Det er et smukt formet, stort og stem­
ningsfuldt hele, der her møder både levende og døde.
Monument for arkitekten Vilhelm Dahlerup [71] tegnet af Holger Jacobsen [66], der i
en årrække var de københavnske kirkegårdes ’husarkitekt’ og bl.a. stod bag opførelsen
af Østre Kapel i 1913.
Kirsebærtræer i blomst langs en af ”Stjernevejsprojektets” fire diagonale alléer.
Anlægget, der er skabt af landskabsarkitekt Torben Schønherr, er omsluttet af høje
takshække og afsluttes mod kirkegården af ni meter høje cortenstål-portaler.
De første år fungerede Vestre Kirkegård udelukkende som fattig­
kirkegård. Bedrestillede skulle ikke nyde noget af at blive begravet
på en åben, forblæst mark langt uden for byen; de foretrak fortsat
Vestre Kirkegårds forløber, Assistens Kirkegård, der var blevet
etableret 1760, og som trods tilsvarende startvanskeligheder kom t​il
at fungere som Københavns hovedbegravelsesplads i ca. 100 år.
Først i 1883 får Vestre Kirkegård sin karakteristiske grundplan med
de lange alléer, der afgrænser afdelingerne fra hinanden. Planlæggere ​
og arkitekter var brolægningsinspektør Charles Ambt [31] samt arki-​
​tekterne Hans Jørgen Holm [119] og senere Holger Jacobsen [66].
De to sidstnævnte har også tegnet størstedelen af kirkegårdens
bygninger, herunder de tre kapeller, hvoraf kun det store Nordre
Kapel er i brug i dag.
Mens Østre Kapel fungerer som depot, er Søndre Kapel i 2001
omdannet til pavillon i centrum af ”Stjernevejsprojektet” skabt af
landskabsarkitekt Torben Schønherr.
Vestre Kirkegård er som byens øvrige begravelsespladser rig på såvel
naturoplevelser som kulturværdier. Flora og fauna frem­træder med
stor variation, og også sjældnere arter er repræ­senteret. Samtidig ak­
tualiserer kirkegårdens mange både fremragende og mere ordinære
monumenter utallige aspekter af landets, byens og kunstens historie
gennem de sidste snart halvanden hundrede år.
Kirkegårdens historie
Godt 9000 tyske soldater og flygtninge er begravet på Vestre Kirkegård, mange i
masse­grave. De lange rækker af stenkors blev først opsat i 1962.
Det er også i 1880’erne, at Vestre Kirkegård bliver det københavn­
ske borgerskabs foretrukne begravelsesplads, og i kulturhistorisk lys
er den især knyttet til det modernes fremvækst. Men også det 20.
århundrede har sat sit præg på kirkegården, ikke mindst takket være
afdeling A’s æresgrave, hvor især kunstnere og ledende arbejder­
politikere ligger begravet – med Thorvald Stauning [51] blandt de
mest fremtrædende. Også kirkegårdens meget store antal tyske
soldater- og flygtningegrave fra 2. Verdenskrig sætter det forgangne
århundrede i relief.
Selvom der gennem tiderne er blevet begravet mange hundrede
tusinde mennesker på Vestre Kirkegård, er her i dag god plads. I
takt med ligbrændingens udbredelse er behovet for plads til de
døde mindsket. I dag er kun godt 10.000 af kirkegårdens ca. 45.000
individuelle gravsteder i brug – til gengæld er et meget stort antal
mennesker begravet i fællesanlæg. Efter gældende planer skal Vestre
Kirkegård bestå som gravplads indtil år 2100.
Nordre Kapel set fra afdeling A. Kapellet er tegnet af arkitekt Hans Jørgen Holm
[119] og opført 1892.
Særlige afdelinger
Vestre Kirkegård er især kendt for sit såkaldte panteon – æresgra­
vene ved det smukke anlæg omkring søen på afdeling A. Området
blev etableret 1932 og har siden været forbeholdt fortjenstfulde
per­soner, dvs. mennesker, der som politikere, videnskabsmænd,
kunst­nere eller noget helt fjerde har ydet en særlig indsats i det
danske samfund.
Afdeling A er Vestre Kirkegårds fornemste, men ikke eneste special­
afdeling. Kirkegården rummer en række særlige afdelinger tiltænkt
nationale eller religiøse mindretal. Her er et færøsk, et lettisk og
et grønlandsk afsnit, og også katolikker, muslimer og Frelsens Hær
har egne afdelinger på kirkegården. Dertil kommer tyske, engelske,
franske og italienske krigsgrave, der dog alle adskiller sig fra de øvrige
specialafsnit ved ikke at lægge jord til nye begravelser.
Endelig er der på Vestre Kirkegård afsnit forbeholdt specifikke
gravstedsformer som for eksempel den anonyme askefællesgrav,
børnegrave samt kistegrave og urnegrave i enten individuelle eller
fælles anlæg.
4
9
Flodcederen (12) er et slankt nåletræ med et blødt, velduftende,
holdbart og derfor meget anvendt ved. Også tulipantræet (49) har
et brugbart ved, der især udnyttes til musikinstrumenter, træskæring
samt møbel- og snedkerarbejder.
Mellem alléer og stier findes mange, i dansk sammenhæng også
relativt sjældne træsorter, bl.a. ambratræet (4), hvis hånddelte blade
er særligt dekorative lige før løvfald, hvor de antager en iøjnefal­
dende rød farve. Også det i Østasien hellige tempeltræ (10) har et
smukt løv. Tempeltræet kaldes ofte for ”levende fossil” – arten er
den sidste i en plantegruppe, der opstod for ca. 170 mio. år siden.
Af yngre herkomst er den ligeledes smukt efterårsfarvede papegøje­
busk (11), oprindeligt hjemmehørende i Iran men indført i Europa
midt i 1800-tallet. Træets danske navn hidrører antageligt fra ligheden
mellem det engelske ord parrot (papegøje) og træets latinske
slægtsnavn Parrotia.
Vestre Kirkegård blev indviet 2. november 1870 – anlagt som kon­se­
kvens af en rivende vækst i Københavns indbyggertal, der kun skulle
tiltage yderligere årtierne frem; 1840 boede der 120.000 mennesker
3
8
Vestre Kirkegårds smukke og varierede træbestand er for en stor
dels vedkommende groet væsentligt til, siden Johannes V. Jensen
var beundrende iagttager. Dog findes her stadig unge træer, ikke
mindst som konsekvens af den elmesyge, der i 1990’erne ramte
Danmark. Med sine mange, gamle elmetræer blev Vestre Kirkegård
uforholdsmæssigt hårdt medtaget. Op mod 1300 træer blev fældet,
herunder alle de store, fuldkronede elme langs kirkegårdens nordsydgående hovedalléer. I dag er det et andet klassisk allétræ, nemlig
linden, som pryder disse strækninger. Men kirkegården har også en
række mindre alléer beplantet med bl.a. pære, fyldtblomstrede fugle­
kirsebær, avnbøg og tyrkisk hassel.
”Jeg gaar ud på Vestre Kirkegaard en Formiddag og finder mig til Rette.
Det er den smukkeste Park vi har, her er højere end inde i Byen, friere,
og de unge Træer staar i Luftningen ude fra Søen og gror, svulmer af
Frodighed”
Johannes V. Jensen: Nordisk Foraar (1911)
2
Til de kunstnerisk set betydeligste gravmæler hører J.F. Willumsens monument over
sine forældre [122], afbildet i form af to store, dødsmaskelignende hoveder og med en
lille, naturalistisk drengefigur, Willumsen selv, imellem sig.
Kulturhistoriske værdier
Enhver begravelsesplads er i sig selv et stykke kulturhistorie, fordi
dens placering, anlæg og beplantning samt selve gravenes udform­
ning vidner om de tanker, som vi før og nu har gjort os om at
sige verden ret farvel. Da Vestre Kirkegårds første familiegravsted
blev anlagt 1878, ville én af vor tids store begravelsesformer, den
anonyme askefællesgrav, ikke have forekommet som en anstændig
måde at komme herfra på. Tilsvarende vil vel i dag datidens son­
dring mellem takstklasser – de fornemme 1. klasses grave, de mere
beskedne af 2. takstklasse, samt endelig fattigfolks linjegrave (place­
ret, hvor der var ledigt i rækken, og med en løbetid, der ikke kunne
forlænges) – byde de fleste imod. Selvom skik og brug relateret til
dødens kultur nok forandres langsommere end så mange andre
konventioner, så er også kirkegårde kataloger over sædernes skiften.
Anders Bundgaards gravmæle over skibsreder Oluf Chr. Johnsen [85], der at dømme
efter stenens billedfrise med automobiler, motorcyklister, væddeløbsheste og sejlere
levede et umådeligt moderne liv anno 1910.
Mange gravmæler har kunstnerisk værdi – J.F. Willumsen, Thorvald
Bindesbøll, Anne Marie Carl Nielsen [44], Knud V. Engelhardt [94],
Rudolf Tegner og Astrid Noack er blot nogle af de arkitekter og
billedhuggere, der gennem årene har bidraget til, at Vestre Kirkegård
også i æstetisk henseende bærer tidernes præg.
At et gravmæle er udført af en anerkendt kunstner er ét af flere
kriterier for bevaringsværdighed. Også monumenter, der er typiske
for kirkegården, har lokalhistorisk værdi eller rummer udsmykninger
eller inskriptioner af særlig interesse, er omfattet af bevaringsloven.
Endelig skal også sten sat over fortjenstfulde mænd og kvinder sikres
for eftertiden. På Vestre Kirkegård er ca. 1500 gravmæler vurderet
bevaringsværdige – de fleste på gravsteder, som ikke længere er i
brug.
De væsentligste kilder til sammenhænge og forandringer i praksis og
mentalitet er dog selve gravmælerne. Vestre Kirkegårds monumenter
repræsenterer en rig variation i art og udformning, i inskriptioner og
symboler, der afspejler ikke blot vekslende forestillinger om døden,
men også ændringer i opfattelsen af køn, arbejde, status og religion.
5
7
På afdeling A er alene dét at være begravet der jo en slags hædrende omtale. Til de ikke uanselige monumenter her hører polar­
forsker Knud Rasmussens [57], politikeren Jens Otto Krags [52] og
musi­keren Thad Jones’ [64].
Mere iøjnefaldende monumenter finder man på gravene over læge
og nobelpristager Niels Finsen [29], Socialdemokratiets stifter Louis
Pio [2], maleren Vilhelm Hammershøi [41] med monument af Thor­
vald Bindesbøll, og billedhuggeren Robert Jacobsen [125] begravet
under en skulptur skabt af ham selv.
Til kirkegårdens bevaringsværdige gravminder hører også grav­steder
uden sten. Efter eget ønske er forfatteren Herman Bang [87] be­
gravet uden monument. Skuespilleren Arthur Jensen [72], der ligger
i et familiegravsted, er heller ikke mindet personligt. Til de ligeledes
beskedne, men dog markerede gravsteder, hører bl.a. skuespillerin­
den Liva Weels [115], rektor Nathalie Zahles [7] og arkitekten J. D.
Herholdts [14]. Også forfatteren Tove Ditlevsen [99], en af kirkegårdens få berømtheder med en opvækst i nærområdet, er begravet
under relativt ydmyge former.
1
6
Kirkegården er åben kl. 8-16 nov.-feb., kl. 8-20 maj-aug. og kl. 8-18 årets øvrige
måneder. Kirkegårdskontoret er åbent kl. 9-14 alle hverdage.
Vestre Kirkegårds Allé 15
2450 København SV
Telefon 82 33 46 60
www.kk.dk/kirkegaarde
Vestre Kirkegård
Desuden kan jubilæumsskrifterne ”Festskrift i Anledning af Vestre
Kirke­gaards 50-Aars Bestaaen” og ”Ved Vestre kirkegårds 100 års
jubilæum” lånes på biblioteket.
Der er udgivet en registrant over de bevaringsværdige gravminder
på Vestre Kirkegård. Den hedder ”Skriften på stenen” og kan købes
på kirkegårdskontoret.
Litteratur om Vestre Kirkegård
Hvert år mellem april og september gennemføres der gratis, of­
fentlige rundvisninger på Vestre Kirkegård. Hent årets turkalender på
kirkegårdskontoret eller kontakt kirkegårdsvejleder Stine Helweg på
telefon 82 33 46 64 for oplysninger om tema, tid og sted.
Rundvisninger
10
På Vestre Kirkegård har bl.a. egern og flagermus fundet sig til rette.
Tidligere var her også mange ræve, men i de senere år har parasit­
ten skab gjort voldsomt indhug i bestanden. I søerne trives både
frøer, tudser, padder og vandsalamandere – fiskeri er naturligvis
forbudt! Mange forskellige fuglearter kan observeres, både de mere
alminde­ligt forekommende som eksempelvis solsort, ringdue, skovskade og gøg, men også sjældnere gæster som ravn og rød glente er
set på kirkegården. Ved vintertid kan man i de høje grantræer også
være heldig at få et glimt af skovhornuglen.
Københavns kirkegårde kan med deres rene og stille miljø mønstre
et rigere dyreliv end byen sædvanligvis kan tilbyde. De store arealer
og det faktum, at den almindelige pleje foregår uden brug af ukrudts-​
midler og andre skadelige stoffer, gør kirkegårdene til grønne ånde­
huller for både insekter, fugle og pattedyr.
Et af kirkegårdens nyere, kunstneriske gravmæler er sat over billedhuggeren Robert
Jacobsen [125]. Skulpturen er udført efter en model, som Jacobsen selv lavede dagen
før sin død.
De lange hovedalléer blev i 1990’erne beplantet med lindetræer i stedet for de døde
elme. Fuldt udvokset kan linden blive op mod 30 meter høj. I baggrunden Østre Kapel
fra 1913, der blev taget ud af brug allerede i 1926.
Både kirkegårdens gartnere og gravstedsejere har bidraget til træbestanden. På
billedet et ambratræ (4) i efterårsdragt.
Ikke alle kirkegårdens gæster overholder forbuddet mod fiskeri. En skarv hviler ud på
taget af det lille hus i søen ved afdeling A.
Berømtheder
Træbestanden
Fritstående træer
Dyreliv
Tekst: Stine Helweg - Foto: Center for Kirkegårde - Produktion: Henrik Glit - Copyright: Center for Kirkegårde - 1. udgave, 1. oplag 2007
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Kirkegårde
Vestre Kirkegård
Urnefælles T
Tyske grave
▲
Sjælør
indgang
22
La
Lø
16
Urnehave R
Kistefælles 7
26
72
7
74
Frelsens
Hærs grave
40
G
97
50
K
25
121
16
20
39
Urnehave
18
Urnehave
19
48
49
18
98
28
5
20 19 80
Stenhøjen 14
18
10
99
95
Urnehave
18
Askefællesgrav
102
14
F
Komponister, musikere
N
Arkitekter, billedhuggere, malere
9
69
10
Scenekunstnere
7
Handel, industri, håndværk
Videnskabsmænd og -kvinder
Nordre
Kapel
6
Politikere, fag- og foreningsformænd
81
Andet
4
86
84
85
22
Materialgård
103
C
87
E
28
39
26
F
27
Interessant træ
M
Tallene 1-125 refererer til gravstedernes placering på kortet.
Gravstednumrene er angivet til højre for afdødes navn. Hvor afdødes
navn efterfølges af et navn i kursiveret parentes, er det gravmælets
kunstner(e), der er nævnt.
3
29
88
30
93
11
29
41
40
Interessant monument
5
42
B
83
23
34
Kistefælles 16
Digtere, forfattere
25
24
Se detailkort
82
94
114
23
70
A
41
38
11
17
16
21
Færingegrave 19
Grønlændergrave
Farvesignaturer
13
15
24
117
116
96
100
9
118
Frelsens
Hærs grave
Urnehave 18
12
8
13
Stjernevejspavillon
6
36
Urnehave N
22
J
79
27
101
119
19
8
35
Muslimske
grave
H
20
71
68
120
Urnehave 20
75
76
77
122
21
19
21
123
125
18
17
78
Vestre Kirkegård
Udvalgte gravsteder
og botanik
Vigerslev
indgang
15
R
73
124
Muslimske
grave
Tyske grave
▲
24
Muslimske grave
D
89
90
92
4
2
2
L
91
115
1
113
112
111
Østre
Kapel
Lettiske
grave
14
110
15
Urnehave B
12
Urnehave C
106
37
O
▲
P
8
Bavnehøj
indgang
44
64
60
2
8
67
49
33
7
Katolsk
Kapel
10
5
34
3
7
35
1
37
36
47
6
50
46
51
5
56
52
57
55
54
4
45
53
3
44
43
é
9
4
A
detailkort
48
s All
11
6
32
66
9
65
10
Hovedindgang
31
32
107
63
59
12
11
▲
Kontor
gård
45
104
58
Kirke
Urnehave
17
105
43
46
62
1
WC
13
109
47
2
61
108
Færingegrave 15
42
30
31
re
Vest
▲
N
17
O
S
33
Urnehave A
3
38
1
1 Johan Peter Koch
3-2-48
23 Carl Ploug (Vilhelm Bissen)
G-0-1000
44 Carl Nielsen (Anne Marie Carl Nielsen)
A-5-3
65 Johannes Schmidt
A-5-31a
87 Herman Bang
B-9-8
108 Ernst Ahlgren (Victoria Benedictsson)
13-28-11
2 Louis Pio (Ejnar Breinholt)
L-5-36
24 Valdemar Tofte (Thorvald Bindesbøll, Ulrik Plesner)
G-8-7
45 Hans Hedtoft
A-5-40
66 Holger Jacobsen
A-5-34a
88 Edvard Eriksen (Edvard Eriksen)
D-1-17
109 Samuel Joensen-Mikines
15-33-9
3 Sophus Falck (Harald Quistgaard)
F-1-38
25 Sophus Schandorph (Harald Slott-Møller)
G-9-8
46 Edith Olsen
A-5-36b
67 Einar Utzon-Frank (Gunnar Biilmann Petersen)
A-7-10
89 Otto Mønsted
D-7-3
110 Herman Stilling
15-11-24
4 Emil Christian Hansen (Carl Brummer)
M-0-1000
26 Eskild E.A. Hansen (Siegfried Wagner)
E-6-12
47 Ole Chievitz
A-5-35
68 Asger Hamerik (Rudolph Tegner)
J-1-10
90 Gustav Adolph Hagemann (Carl V. Petersen)
D-7-1
111 - (Georg Ulmer)
15-0-1000
5 Anna Munch (Anna Munch)
M-9-9
27 Paul Diderichsen
E-2-51
48 Knud Jespersen
A-5-33b
69 Holger Wederkinch (Holger Wederkinch)
J-1-1
91 Harald Høffding
D-7-9a
112 Vilhelm Bergsøe
15-1-6
6 Oscar Schumann
H-11-62
28 Andreas Jeppe Iversen
E-2-44
49 Adolf Charles Meyer
A-5-33
70 Iacob Gluud (Anders Bundgaard)
J-5-1
92 Siegfred Bahnson (Axel Ekberg)
D-6-27
113 Rudolf Bruhn
5-1-59
7 Nathalie Zahle
N-2-6
29 Niels Finsen (Henrik Hagemann)
E-1-1000
50 Grete Hækkerup
A-5-38c
71 Vilhelm Dahlerup (Holger Jacobsen)
J-6-3
93 Hermann Münter (Andreas Clemmensen)
D-6-1
114 Erika Voigt
5-4-28
8 Anna Gydesen (Niels Larsen-Stevns)
N-3-4
30 Anton Hansen
2-4-37
51 Thorvald Stauning
A-5-38
72 Arthur Jensen
7-2-9
94 Knud V. Engelhardt (Knud V. Engelhardt)
D-5-1
115 Liva Weel
5-3-1
9 H.N. Andersen (Carl Martin-Hansen)
N-0-1000
31 Charles Ambt
1-17-3a
52 Jens Otto Krag
A-5-38b
73 Tage Christensen (Jais Nielsen)
R-6-70
95 Emil Rasmussen (Axel Poulsen)
10-11-34
116 Edvard Weie
5-16-21
10 Inger Gautier Schmit
M-17-24
32 Ib Magnussen
Kat 2-4-16
53 Vilhelm Buhl
A-5-5a
74 Vilhelm Milthers
7-6-49
96 Vagn Jacobsen (Kaare Klint, Gunnar Biilmann
10-11-26
117 Johann Friedrich Struensees mindesten
5-16-27
11 Henry Ussing (Holger Jacobsen)
M-17-32
33
Kat 2-2-62
54 Laurits Tuxen
A-5-9
75 Julie Vinter Hansen
J-12-27
118 Hack Kampmann (Kaj Gottlob)
6-25-36
12 Gabriel Jensen
M-19-71
34 Johannes v. Euch (Jørgen Windfeld-Schmidt)
Kat 7-1-20
55 Kristian Zahrtmann (Thorvald Bindesbøll,
A-5-11
76 P.E. Lange-Müller
J-11-1b
97 Agnes Friis Schmitto
10-3-8
119 Hans Jørgen Holm (Hack Kampmann)
6-25-33
13 Poul Nørlund
H-1-15
35 Johan Ernst Nyrop
Kat 1-2-35
77 Johan Irminger
J-12-18
98 Eiler Lehn Schiøler
9-12-67
120 Dick Nelson (Ejnar Breinholt)
8-30-17
14 Johan Daniel Herholdt
F-10-25
36 C.A. Osterhammel (H.P. Pedersen-Dan)
Kat 1-7-40
56 Elna Munch
A-5-13
78 Peter Nansen (Rudolph Tegner)
K-20-19
99 Tove Ditlevsen
9-14-23
121 Hedevig Bagger
6-34-30
15 A. Andersen (Jens Jacob Bregnø)
R-4-1
37 Helge Jacobsen (Jørgen Windfeld-Schmidt)
Kat 1-7-14
57 Knud Rasmussen (Ivar Bentsen)
A-5-18
79 Valfrid Palmgren Munch-Petersen
K-6-12
100 Mogens Wieth
9-13-58
122 Hans og Ane Willumsen (J.F.Willumsen,
8-28-48
16 Else Suhr (Johannes Bjerg)
R-5-12
38 Grethe Kolbe
1-9-11
58 Thor Lange (Niels Skovgaard, Johan Thomas Skovgaard) A-5-21
80 Nancy Dalberg
Stenhøjen 0-27
101 Josef “Tom” Søndergaard (Jørgen Windfeld-Schmidt) 9-12-15
17 Sven Gyldmark (Einar Utzon-Frank)
G-16-2
39 Axel Klingenberg (Aksel Hansen)
C-6-3
59 Niels Matthiasen
A-5-24c
81 Jens Carl Ostenfeld
B-5-23
102 Martinus Nielsen (Kay Nielsen)
18 Carl Rohl Smith (Carl Rohl Smith)
G-16-44
40 Egmont Harald Petersen
C-5-6
60 Kai Nielsen (Ivar Bentsen)
A-5-24
82 Thomas Skat Rørdam (Martin Nyrop)
B-7-1
19 Pietro Krohn (Niels Skovgaard)
G-18-8
41 Vilhelm Hammershøi (Thorvald Bindesbøll)
C-5-14
61 Erick Struckmann
A-5-25b
83 Einer Koch (Mogens Koch)
B-7-26
- (Aksel Theilmann)
Joakim Frederik Skovgaard, Niels Larsen Stevns)
Petersen)
123 Hjalmar Söderberg
8-29-87
103 Louis Hasselriis
9-29-14
124 Trine Vester (Michael Thejll)
7-27-4
104 Christian Arhoff
S-5-28
125 Robert Jacobsen (Robert Jacobsen)
21-22-6
20 Hans Beck
G-14-39
42 Ludvig Borup
C-1-34
62 Fini Henriques
A-5-41
84 B.V. Breinholt (Elna Borch)
B-7-22
105 Emil Bønnelycke
S-5-33
21 Johannes Meyer
G-12-1
43 Poul S. Christiansen (Henrik Starcke,
A-6-2
63 F.J. Borgbjerg
A-5-47
85 Olaf Chr. Johnsen (Anders Bundgaard)
B-9-17
106 Edith Christensen (Kirsten Christensen)
13-4-31
22 Carl Bruun (Martin Nyrop, Louis Hasselriis)
G-5-3
64 Thad Jones
A-5-50a
86 Hjalmar Bergstrøm (Siegfried Wagner)
B-9-5b
107 Sophus Michaëlis (Rudolph Tegner, Gudmund Hentze)
13-34-20
Træer og vækster
Niels Larsen Stevns)
Niels Larsen Stevns)
9-43-32
1 Sort valnød (Juglans nigra)
11 Papegøjebusk (Parrotia persica)
21 Tyrkisk hassel (Corylus colurna)
31 Ildløn (Acer ginnala)
41 Mannaask (Fraxinus ornus)
2 Kaspisk eg (Quercus macranthera)
12 Californisk flodceder (Calocedrus decurrens)
22 Rød hestekastanie (Aesculus carnea)
32 Sølvløn (Acer saccharinum)
42 Brogetbladet ahorn (Acer pseudoplatanus ’Variegatum’ )
3 Bredbladet benved (Euonymus latifolius)
13 Alm. magnolie (Magnolia x soulangiana)
23 Frynseeg (Quercus cerris)
33 Proptrækkerpil (Salix matsudana ‘Tortuosa’)
43 Vårpoppel (Populus koreana)
4 Virginsk ambratræ (Liquidambar styraciflua)
14 Tarmvridrøn (Sorbus torminalis)
24 Kamtchatkabirk (Betula ermanii)
34 Ægte kastanie (Castanea sativa)
44 Tretorn (Gleditsia triacanthos)
5 “Fandens spadserestok” (Aralia elata)
15 Tibetansk kirsebær (Prunus serrula)
25 Pagodetræ (Sophora japonica)
35 Trompetkrone (Catalpa bignonioides)
45 Rabarberpoppel (Populus lasiocarpa)
6 Sumpcypres (Taxodium distichum)
16 Californisk nøddetaks (Torreya californica)
26 Paradisæble (Malus baccata ‘Robusta’)
36 Orientalsk bøg (Fagus orientalis)
46 Japansk løn (Acer palmatum)
7 Steneg (Quercus ilex)
17 Stilkfrugtet blommetaks (Cephalotaxus harringtonia)
27 Hvid morbær (Morus alba)
37 Viftebladet løn (Ahorn) (Acer japonicum)
47 Hjertetræ (Cercidiphyllum japonicum)
8 Blå douglasgran (Pseudotsuga menziesii var. glauca)
18 “Abernes skræk” (Araucaria araucana)
28 Pærekvæde (Cydonia oblonga)
38 Almindelig ask (Fraxinus excelsior)
48 Busk-hestekastanie (Aesculus parviflora)
9 Grå douglasgran (Pseudotsuga menziesii var. caesia)
19 Bjerg-hemlock (Tsuga mertensiana)
29 Duetræ (Davidia involucrata)
39 Langnålet ædelgran (Abies concolor)
49 Tulipantræ (Liriodendron tulipifera)
20 Ungarsk eg (Quercus frainetto)
30 Kaukasisk Vingevalnød (Pterocarya fraxinifolia)
40 Himalayaceder (Cedrus deodara)
50 Bøg (søjleform) (Fagus sylvatica ‘Dawyck’)
10 Tempeltræ (Ginkgo biloba)