lundbæk 2013 - Nordjyllands Landbrugsskole

Transcription

ÅRSSKRIFT
UDGIVET AF ELEVFORENINGEN
Nordjyllands Landbrugsskole
LUNDBÆK 2013
ÅRSSKRIFT
UDGIVET AF ELEVFORENINGEN
LUNDBÆK 2013
Sats og tryk: degngrafisk.dk
1
2
Indholdsfortegnelse
Forstanderens klumme. . . . . . . . . . . . 4
Skoleåret 2012/13. . . . . . . . . . . . . . . . 6
Goddag og på gensyn. . . . . . . . . . . . . 8
Mindeord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Lundbæklinden blev evighedstræ. . . 10
Produktionsledere i Rumænien. . . . . 11
Agro40. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
DM i pløjning 2013. . . . . . . . . . . . . . . . 14
1. HF på dambrugsbesøg. . . . . . . . . . 15
Skills Denmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Virksomhedsledere i Bruxelles . . . . 17
USA turen for 2. HF . . . . . . . . . . . . . . 18
2. HF på ekskursion. . . . . . . . . . . . . . 21
1. HF i Tjekkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Besøg af
marokkansk landbrugselever. . . . . 23
Biologiundervisning GF-A . . . . . . . . . 24
Hollywood. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Rigtige landmænd
er ikke bange for vand. . . . . . . . . . . 26
Emma Gad - takt og tone. . . . . . . . . . 27
2. HF i Norditalien. . . . . . . . . . . . . . . 28
Elevforeningens årsfest. . . . . . . . . . 31
DM i traktortræk. . . . . . . . . . . . . . . . 32
Med Nikolaj i New Zealand. . . . . . . . 34
Med 1. HF til bowling. . . . . . . . . . . . . 35
EUX landmand. . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Fodboldturnering. . . . . . . . . . . . . . . 38
Fiskeaften ved voldgraven . . . . . . . 39
Idræt på Lundbæk 2013. . . . . . . . . . 40
ØKO speciale. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Jubilarer 2013. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Personalet på Lundbæk. . . . . . . . . . . 44
Bestyrelsen på Lundbæk. . . . . . . . . 46
Forår på Lundbæk . . . . . . . . . . . . . . . 47
Året der gik i elevforeningen . . . . . 48
Elevforeningen. . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Pink party. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Økologisk dag. . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Klovbeskæring 2. HF. . . . . . . . . . . . . 53
Elevlister. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Det handler om oplevelser. . . . . . . 64
3
e
m
m
lu
k
s
n
e
r
e
d
n
a
t
s
r
Fo
Sidste år skrev jeg, at jeg var en glad forstander – det er jeg stadigvæk! Det går fortsat
rigtig godt på Lundbæk. Der er stor tilgang af
elever og eleverne gør sig positivt bemærket.
Endnu engang blev det en Lundbækelev, som
bemærkede sig ved at vinde en pris indstiftet
af Det kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Peter Sand vandt i foråret Virksomhedslederprisen og blev behørigt hyldet ved
en konference på Copenhagen Fur og senere
her hjemme på Lundbæk. De yngste elever
kan også gøre sig positivt bemærket. Det lykkedes grundforløbseleverne at genvinde Danmarksmesterskabet i pløjning med vendeplov.
”Lundbæk pløjede sig til sejr” stod der skrevet i Effektivt Landbrug. Jeg er sikker på, at
det var en fortjent sejr, der kom i hus efter en
nervepirrende konkurrence i det regnvåde og
mudrede lerjord på Ausumgård ved Struer. De
fire elever var ligeglade med, hvor beskidte de
blev. For dem gjaldt det om at vinde. Flot gået
af de fire, men også af de andre på holdet der
var med som støtte på holdet. Vi oplever gang
på gang at eleverne får ros for den måde de
repræsenter landmandsuddannelsen og dermed landbrugsskolen på.
Vi har heldigvis mange unge i landbruget,
som er motiverede og som gerne vil yde en
indsats. Der har været meget debat om unge
4
på erhvervsskolerne indenfor det seneste halve
år. Os der arbejder sammen med de unge i
hverdagen kan ikke altid genkende det billede,
som medierne formidler fra de aktører, som
ser meget kritisk på ungdommen, især den
gruppe unge som uddanner sig på erhvervsskolerne. Jeg har i det forgangne år oplevet et
par gange hvor debatten, efter min mening,
er blevet lidt for ensidig og retorikken hård
overfor den gruppe unge, som vælger erhvervsuddannelser. I forbindelse hermed skrev
jeg en kronik, som blev bragt i Jyllandsposten.
Kronikken nedenstående, gengives i sin fulde
ordlyd.
Hurra for erhvervsuddannelserne
(Jyllandsposten)
Mange politikere og eksperter er godt i gang
med at tale erhvervsuddannelserne, erhvervsskolerne og erhvervsskoleeleverne helt ned.
Det er ikke rimeligt.
Mine betragtninger vedrørende erhvervsuddannelserne og erhvervsskoleeleverne bygger
på den erfaring, som jeg har opnået gennem
22 år som forstander på Nordjyllands Landbrugsskole. Landbrugsskolerne er også erhvervsskoler.
Indenfor de seneste dage har der været en del
debat om erhvervsskoleelevernes dårlige
karakterer fra folkeskolens afgangsprøve
samt elevernes manglende motivation
og flid. Det er et faktum, at tilgangen til
erhvervsuddannelserne er faldet markant de seneste 10 år. Under 20% af en
ungdomsårgang vælger erhvervsuddannelserne. Mange af dem har ikke de flotteste karakterer fra deres afgangsprøve,
og det er sikkert også rigtigt, at mange
af dem ikke har udvist den store motivation og flid i folkeskolen.
Alligevel kommer rigtig mange af vore elever rigtig langt. Det er tankevækkende,
at et 2-tal i matematik på et givet niveau
efter få ugers intens undervisning kan
blive til et 7-tal eller et 10-tal! Vi oplever, at læring og holdningen til læring
forbedres væsentligt. Matematikundervisningen bliver anderledes nærværende, når den skal bruges til blanding af foder.
Engelskundervisningen bliver interessant for
eleven, når han eller hun skal oversætte den
engelsksprogede instruktionsbog for at få hydrauliksystemet til at fungere på den nye traktor. Lyrikken bliver vedkommende, når digtet
omhandler den hverdag, som eleven kender.
Hos os er undervisningen praksisnær.
Med hensyn til motivationen kan jeg som
eksempel oplyse, at fraværsprocenten i en tilfældig valgt uge i marts ligger på under 2%.
Kan andre skoletyper og arbejdspladser matche det? Gennemførelsesprocenten ligger på
92%. Det kan godt være, at mange af vore
erhvervsskoleelever er opvokset i folkeskolens
andegård, men mange af dem ender altså
med, at blive flotte svaner, takket være en stor
indsats fra eleven og fra erhvervsskolernes ansatte.
Det er interessant, at mange af vores elever
ender som dynamiske virksomhedsledere i
små eller mellemstore virksomheder - ikke blot
indenfor landbrug, men også indenfor andre
erhverv. Jeg selv var en af de sent udviklede
drenge med en forkvaklet skolegang fra 1. til
7. klasse, der efter et skoleskift til én af Aalborgs private skoler blev egnet til gymnasiet,
med senere adgang til universitetet med afsluttende kandidatgrad. Undervejs tog jeg 3
såkaldte fjumreår med landbrugsarbejde hos
en dygtig landmand og ophold på en landbrugsskole med dygtige landbrugslærere, der
kunne omsætte teori til praksis. Tre meget læ-
rerige år for mig,
som sætter dagsordenen om et
vidensamfund i relief. Definitionen af et vidensamfund virker snæver og svarer ikke til min
erfaring med sene startere, altså unge mennesker som kommer senere ud af starthullerne
end politikerne ønsker sig. Det rejser for mig
et andet spørgsmål: Er det inklusion? Et andet af politikernes yndlingsord for tiden. For
en praktiker som mig er det lidt underligt, at
man i magtens centrum ikke forholder sig til
den store forskellighed, der findes blandt borgerne…
Måske er det også derfor, at jeg har umådeligt
svært ved at forholde mig til den herskende
indstilling til erhvervsuddannelserne, som
åbenbart har lavstatus i samfundet for tiden.
Det må da være klart for enhver, at vi har brug
for uddannede personer på alle niveauer.
Politikere og eksperter må vende blikket mod
andre landes ungdomsuddannelser. I Norge
optages 50% af en ungdomsårgang på erhvervsuddannelserne. I Schweiz ligger tallet på 70%. Kun 20% af en ungdomsårgang
går på gymnasiet i Schweiz. Man kan vel ikke
påstå at hverken Norge eller Schweiz er taberlande! Gymnasieelever i Schweiz skal være
afklaret med hensyn til valg af videregående
uddannelse inden optagelse på gymnasiet. Erhvervsuddannelserne har højstatus og alle får
praktikplads. Tænk hvis regeringen satte sig
det mål, at 40% af en ungdomsårgang i Danmark skal optages på en erhvervsuddannelse!
5
251
ere 1995
Årselever og medarbejd
260
- 2012
237
231
223
240
SKOLEÅRET 2012/13
inkl. amu
årselever undervisning
220
årselever kostafdeling
200
192
152
132
140
Samlet set ligger elevtallet på et fortsat højt
niveau, men der er sket lidt forskydninger.
Tilgangen af grundforløbselever og hovedforløbselever er faldet lidt, men så er tilgangen
på lederuddannelsen derimod steget betydeligt. Faldet i tilgangen på grundforløbet ser
ud til at være forbigående, idet tilmeldingerne til grundforløbsholdet, der starter i januar
2014, er dobbelt så højt i forhold til 2013.
Det er glædeligt, at en større del af vore elever vælger at fortsætte på lederuddannelsen,
selvom tilgangen på landsplan er faldende.
Der er netop igangsat en revision af strukturen og indholdet på lederuddannelsen. Det
er min opfattelse, at trindelingen og den
geografiske spredning af udbudsstederne
af lederuddannelsen er væsentlig at fastholde. Vi skal huske på at antallet af unge på
lederuddannelsen var væsentlig lavere, før
vi indførte den nuværende struktur på lederuddannelsen. Selvfølgelig skal indholdet
og kravene løbende justeres, så lederne opfylder betingelserne for, at blive fremtidens
fødevareproducenter og ejere af bedrifterne,
men en større reform af lederuddannelsen er
næppe nødvendig endnu.
Regnskabstal 199
5 - 2012
80.000
70.000
Aktiver i alt
50.000
40.000
30.000
Egenkapital
20.000
Omsætning
omsætning
resultat før finans
ielle poster
resultat før ekstra
ordinære poste
r
aktiver i alt
10.000
0
1995
-10.000
6
egenkapital
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
145
145
138
124
124
60.000
192
160
119
119
2012
85
85
81
116
108
99
90
79
77
75
80
120
114
104
104
100
1000 kr.
190
medarbejdere i alt
180
120
90.000
195
75
71
71
67
88
40
60
40
25
25
27
24
24
23
23
23
25
2001
2002
2003
26
2004
33
32
33
2006
2007
2008
20
0
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2005
42
40
41
2010
2011
2012
38
2009
Indenfor det seneste år har landbrugsskolerne samarbejdet med Videncenter for Svin om
rekruttering af elever, der er interesserede i
svineproduktion. Problemstillingen er den, at
der er for få på svinelinien rundt omkring på
landbrugsskolerne. Problemet er størst på lederuddannelserne, idet der på landsplan kun
bliver uddannet omkring 30 ledere indenfor
svineproduktionen. Det er for få, set i lyset af
det behov der allerede er nu, og problemet
bliver ikke mindre, hvis der ikke handles nu.
Branchen har erkendt problemet og i samarbejde med landbrugsskolerne, har den taget
initiativ til at iværksætte en handlingsplan.
Branchen fortjener ros for viljen til at løse
problemstillingen. I øvrigt vil jeg gerne rose
landmænd, praktiklandmænd, besøgsværter,
bestyrelse og samarbejdsparter for samarbejdet omkring landmandsuddannelsen og
landbrugsskolen. I er med til at skabe en god
atmosfære omkring Nordjyllands Landbrugsskole.
Der har været en heftig debat om ungdomsuddannelserne, særlig erhvervsuddannelserne
og regeringen er kommet med et forslag til
reform af erhvervsuddannelserne. Efter min
mening er det største problem i erhvervsuddannelserne, at mange unge ikke kan få en
praktikplads efter grundforløbet. Tænk hvis
en gymnasieelev ikke vil kunne fortsætte i
2.g uden en efterfølgende praktikplads. Så
var der vist mange gymnasieelever, der ville
vælge uddannelse anderledes. Virksomhederne må i samarbejde med politikerne tage
et reelt ansvar og skabe rigtige praktikpladser
ude i virksomhederne. Et skridt på vejen kan
være at virksomhederne fortsat kompenseres
for udgifterne til at uddanne de unge, eller
at alle unge under 30 år ligestilles med en
ensartet SU uanset uddannelse og uddannelsesniveau.
I reformforslaget har EUX-uddannelsen en
central placering. EUX-uddannelsen er en
erhvervsuddannelse med gymnasiefag. På
Nordjyllands Landbrugsskole glæder vi os
til at udbyde EUX-landmand fra sommeren
2014. Vi håber at EUX-uddannelsen, vil tiltrække flere unge med en lidt bedre skolebaggrund, således at kvalifikationerne ved fremtidens landmænd bliver endnu bedre. Selvom
skolen er fyldt op til bristepunktet med elever,
så skal der fortsat være plads til udvikling. For
at få plads til de forhåbentligt mange EUXelever bygger vi endnu en ny afdeling i foråret
2014. Den meget positive udvikling i elevtallet gennem mange år på Nordjyllands Landbrugsskole er grundlaget for en fortsat drift i
økonomiske trygge rammer.
Se udviklingen i de to figurer.
Elevtal:
Brobygning + intro..............
505
Agro40......................................
33
EGU................................................
6
Grundforløb............ 73 (48+
25)
1s....................................................
8
1. hovedforløb..........................
87
2. hovedforløb.........................
89
Produktionsleder...................
49
Virksomhedsleder..................
27
Agrarøkonom...........................
10
Efteruddannelse
.......................6.000 kursusda
ge
7
N
Y
S
N
E
G
Å
P
G
O
G
A
D
GOD
Mange elever betyder mange
ansatte. Derfor er det naturligt
at der sker en vis udskiftning i
medarbejderstaben.
Landbrugslærer
Jørgen Abildgaard har
valgt at gå på pension
ved årets udgang. Jørgen har været lærer
på Try Landbrugsskole
og Nordjyllands Landbrugsskole i 35 år.
Jørgen har gennem sin stille og rolige fremtræden skabt respekt om sit virke som lærer.
Jørgen har foruden fagligheden prioriteret en
positiv stemning i undervisningslokalet højt.
Det er vist meget få gange, at Jørgen har måtte hæve stemmen overfor uoplagte elever. Tak
for indsatsen. Jeg er ikke i tvivl om, at du nok
skal få tiden til at gå med fritidslandbrug, natur, jagt og rejser.
Rengøringsleder Erna
Thomsen gik på pension i sommer. Erna har
gennem 27 år stået for
rengøringen på Lundbæk. Noget af en opgave med ”et par tønder
land” gulv- og vægflade! Ernas underfundige humor var med til at
få arbejdet og samarbejdet til at glide let, men
man skulle ikke tage fejl, var eleverne for svinske og uopdragne, så vankede ”krabasken”.
I dagligdagen tænker vi måske ikke så meget
over hvor meget rene og venlige lokaler betyder, men er det omvendte tilfældet, så tænker
vi over det. Tak for indsatsen.
8
Køkkenleder/stedfortræder Tinne Buus er også
gået på pension. Tinne
har gennem 12 år været
ansat som køkkenassistent, og har i perioder
været fungerende køkkenleder. I den periode
hvor Tinne har været ansat er antallet af daglig spisende fordoblet. På en kostskole har forplejningen ualmindelig stor betydning, og Tinne har på en meget positiv måde været med
til at skabe respekt om køkkenet på Lundbæk.
Tinne kendte de unge landmands traditionelle
livretter, men formåede også store selskabsmiddage og den mere moderne madlavning.
Tak for indsatsen.
Elon Godiksen er fastansat som nattevagt og
pedel. Heldigvis har vi
mange unge boende,
men indimellem kan der
opstå problemer af uacceptable adfærd. Hvor
erfarende kræfter skal
træde til. For at sikre et trygt kostskole miljø,
har vi valgt at indfører en nattevagt. Elon har
på fin vis skabt en balance mellem sjov og alvor.
Lærer Julie Mortensen har været ansat som
barselsvikar for Ann Freja Mørch. Ann er nu
vendt tilbage efter barsel, og konsekvensen er
at Julie stopper. Vi ville gerne have beholdt Julie som lærer, men da Julie har speciale i svin
og biologi, og vi i forvejen har 3 svinelærere,
var der ikke plads i lærerstaben. Vi ønsker Julie en fortsat god karriere i landbruget. Tak for
indsatsen.
Lærer Søren Baggesen er tilbage på Lundbæk
igen efter et år som efterskolelærer. Vi byder
endnu engang velkommen til Søren og glæder
os til en stor indsats primært i maskinhallen.
Lærer Maren Jensen og Lærer Cecilia Vanggard er blevet fastansatte.
Mindeord
Tiden går sin gang. Vi siger goddag til nye og
vi siger på gensyn til de, der skal videre i tilværelsen. Det er naturligt for os og det falder os
let. Det svære er at sige farvel. I sommer måtte
vi sige farvel til Agnes. Det var svært.
Torsdag den 25. juli fik vi den
triste besked, at Agnes Nielsen
efter længere tids sygdom var død.
Agnes var gift med tidligere forstander O. K.
Nielsen, Lundbæk. Som forstanderpar ledede
de Nordjyllands Landbrugsskole fra 1969 til
1990.
Agnes deltog meget aktivt i driften af Nordjyllands Landbrugsskole. I det daglige varetog
Agnes ledelsesopgaver i administrationen og
i køkken/rengøringsafdelingen. Agnes var
meget vellidt af medarbejdere og elever. Deres ve og vel lå Agnes meget på sinde, og der
gik ikke mange dage efter at et nyt elevhold
startede, før hun kunne huske alle elevernes
navne. For Agnes var det en selvfølgelighed,
at hun deltog i stort set alle arrangementer
på Lundbæk, ikke kun elevarrangementer,
men også de hundredvis af møder og sammenkomster, som åbnede Lundbæk op for
lokalsamfundet. Agnes repræsenterede skolen på bedste vis. Hun var i høj grad sammen
med O.K. medvirkende til at skabe det, vi i
dag kalder ”Lundbækånden”, hvor værdier
som åbenhed og ansvarlighed blev ligeværdigt med faglighed. Vi er mange, der gennem årene har fået nytte af den store indsats, Agnes ydede på Lundbæk.
Efter at Agnes og O.K. forlod Lundbæk, har
vi glædet os meget over deres fortsatte tilknytning til stedet. Deres vandreture med
hunden gik ofte indenom Lundbæk, og de
forsømte ikke en mulighed for at deltage i
foredrag eller deltage i festlige begivenheder,
som f.eks. det årlige jubilæumselevmøde. De
seneste år blev der færre besøg. Helbredet
satte grænser.
For os er det et stort tab, at Agnes ikke lever
mere. Tankerne går nu til de efterladte, O.K.,
børn, svigerbørn og børnebørn.
9
V
E
L
B
N
E
D
N
I
L
K
Æ
B
D
LUN
EVIGHEDSTRÆ
Det gamle store lindetræ overfor Lundbæk
blev i årets løb udnævnt som Evighedstræ
nr. 22 af Danmarks Naturfredningsforening.
Baggrunden for at Lundbæklinden er blevet
udnævnt som Evighedstræ, er at træet måske
er op til 500 år gammelt og Danmarks største
småbladede lind med en diameter på næsten
2 meter og en omkreds på 7 meter.
Lundbæklinden er et træ, som vi gerne vil værne om, dels som et symbol men også som en
naturperle. Et så flot og gammelt træ skal behandles med respekt, og derfor passer vi godt
på det, når f.eks. Landboungdom afholder
10
traktortræk og store traktorer og lastbiler passerer tæt op ad træet. Vi kan selvfølgelig ikke
finde på at bruge nedfaldne grene til brænde.
De skal indgå i naturens eget kredsløb og omsættes af svampe mv. til ny næring i skovens
kredsløb. Vi har også respekt på en anden
måde. Sagnet siger, at det er Lundbæks endeligt, hvis Lundbæklinden forgår. Derfor passer
vi godt på det, og holder ekstra øje med det
ved løvspring. Vi er meget glade for, at Naturfredningsforeningen har udnævnt Lundbæklinden som det første Evighedstræ i Aalborg
Kommune.
PRODUKTIONSLEDE
I RUMÆNIEN
RE
Den 30. Maj 2013, satte produktionslederne
på Nordjyllands Landbrugsskole kursen mod
Bukarest i Rumænien. Eftersom vi var en flok
på omkring 40 stk. der skulle afsted, måtte vi
det første stykke til Amsterdams internationale
lufthavn deles op i to afgange. Dette betød
seks timers ventetid for den første gruppe,
som hurtigt fandt ud af hvilke faciliteter lufthavnen havde. Udover diverse butikker med
en masse toldfrie varer, hvileområder med behagelige sofaer samt diverse boder med mad,
havde lufthavnen også en kondicykel, som
kunne producere strøm via en generator. Dette var imidlertid noget der kunne få selv den
mest motionsfjendske produktionsleder til at
cykle derudaf, idet mange af vores smartphones var døde for strøm. Sent om aftenen ankom vi til hotellet Rin, som var ganske udmærket og stod i skærende kontrast til dets fysiske
omgivelser.
Den næste dag startede med et besøg hos
Primium Pork, en meget stor dansk svinefarm,
hvor hele ledelsen var dansk, og arbejdskraften var selvfølgelig rumænsk. Det der gjorde
størst indtryk her var deres fokus på smittebeskyttelse, tyveri samt deres meget kontrollerende ledelsesform. Hvad smittebeskyttelse
angik, forlangte de at medarbejderne gik i
bad FØR de gik ind til grisene og selvfølgelig
efter også. Hvad tyveri angik, overraskede det
os meget, at de havde fået GPS på deres maskiner, ikke for at chaufføren kunne køre mere
lige, men for at overvåge dieselforbruget, så
der ikke blev stjålet noget. Ligeledes
havde de et privat vagt-
værn til at patruljere deres afgrøder omkring
høsten ellers forsvandt afgrøden. Al denne tyveri afledte selvfølgelig en voldsom massekontrol af medarbejderne og deres arbejde.
Efter en velfortjent frokost gik turen hjemad,
men desværre var vores bus gået i stykker, så
det foregik i minibusser. Om disse minibusser
kørte kapløb, eller bare havde ekstremt travlt
vides ikke, men faktum var at sikkerhedsselen
var nødvendig for at blive i sædet på de ujævne rumænske veje.
Om aftenen blev vi sluppet løs i Bukarest, og
med et turistkort i hånden indtog vi byen. Eftersom vi ikke kendte byen, men vidste hvor vi
skulle hen, prajede vi en taxa. Uheldigvis kunne taxachaufføren ikke en brik engelsk, men
med en del pegen på taxameteret, pegen på
kortet og en meget gebrokken samtale lykkedes det at få ham til at køre til centrum.
Næste dag gik turen ud til et rumænsk kvægbrug, som på mange måder mindede om
dansk kvægbrug. Her kørte de også holdopdeling af køerne, udførte arbejdet i marken og
passede selvfølgelig deres dyr bedst muligt.
Turen gik videre til en universitets-vingård,
hvor vi blev modtaget af driftslederen. Han
viste os rundt i produktionen, og fortalte om
hvordan de fremstillede vin, samt hvilke processor der skete under fremstillingen. Turen i
vinkælderen var præget af historier fra 2. Verdenskrig, om hvordan tyskerne havde ødelagt
vin, men så kom det bedste – vinsmagning.
Her fandt vi virkelig ud af, hvor passioneret
vor vært var om vin, idet han ikke bare smagte
på vinen, men gennemgik den i detaljer som
farve, intensitet og klarhed, inden man kunne
smage på den. På intet tidspunkt slog han noget op om vinene, det hele lå på rygraden
hvilket var yderst imponerende.
11
En rundtur i Bukarest med
bussen blev det også til,
hvilket gav rigelig tid til at se på alle monumenterne og Folkets Hus udefra, men næste
dag blev mere spændende idet vi her skulle på
vores to planteavlsbesøg. Først besøgte vi First
Farms, hvor driften blev ledet af en rumænsk
driftsleder, som var uddannet udenfor Rumænien. Faciliteterne havde de lige overtaget, så
oprydningen var i fuld gang, men trods dette
var deres grej virkeligt velholdt, og der var
mange planer for faciliteterne og jorden. Den
anden ejendom vi besøgte var Agro Cocora,
12
hvor driftslederen var dansk. Agro Cocoras
faciliteter var rigtigt flotte, og så store at en
rumæner var fast beskæftiget med at slå græs,
feje og ellers holde arealerne pæne. Faktisk var
der intet, som vendte forkert på ejendommen,
og der var bare styr på alt. Maskinparken var
ligeledes topmoderne, utroligt velholdt og lignede kort sagt enhver landmands drøm. Også
her var der utrolig fokus på effektivitet og udnyttelse af faciliteterne. Ledelsesstilen her var
markant anderledes, end hvad vi ellers havde
mødt, idet de rumænske mellemledere her så
GPS-måling af brændstofforbruget på traktorerne som en fordel. Ikke for, ligesom i starten,
at kontrollere medarbejderne, men for bedre
at planlægge hvilken traktor der skulle have
diesel først om morgenen. Dette var en meget
markant forskel, og resultatet var tydeligt idet
folkene her også selv gik op i at det så godt
ud.
Om aftenen holdt planteavlskonsulent Kristian
Haldrup et foredrag om Water Management,
og beskrev forholdene for landbruget i Rumænien. Her var et af hovedpunkterne, hvordan
de passer på jordens fugtighed, for de kan ri-
sikere ikke at få regn i flere måneder. Et andet
af hans punkter var at flere danske landmænd
skulle se udover egen næsetip, og evt. se efter nye investeringsmuligheder i udlandet, hvis
man var utilfreds med forholdene i DK.
Det sidste kvægbrug vi besøgte bar tydelig
præg af topstyring. Her rendte driftslederen
rundt i hvid skjorte, slips og læderstøvler, og
vidste præcis hvad hver enkelt mand lavede.
På denne farm blev alt vejet ud og ind, ja selv
gyllevognen blev vejet, igen for at forebygge
tyveri.
Turen gik videre til en guidet tur på Bukarest
Universitet, hvor vi også fik set deres forsøgsgård. Under besøget blev der holdt et foredrag om rumænske forhold for landbruget,
men desværre var de ikke så gode til engelsk,
så her skulle man holde ørerne stive.
Den sidste dag skulle vi lige se Folkets Hus
inden turen gik hjem igen. Dette hus eller
kæmpestore palæ, er den næststørste enkeltstående bygning i verdenen, og vi blev selvføl-
gelig imponerede over dets størrelse. Dog var
der en del der mente, at der var rigtigt mange
kvadratmeter at varme op, og utroligt mange
vinduer at pudse.
Alt i alt måtte vi sande at Rumænien virkelig var kontrasternes land, idet vi så de små
bønder køre rundt med deres indregistrerede
hestevogne, samtidig med at naboen havde
den nyeste John Deere mejetærsker stående i
maskinhuset.Ligeledes ses det sociale skel meget tydeligt, idet nogle kørte rundt i flotte nye
Mercedes’er, mens andre kun havde, hvad de
stod og gik i. Turen var virkelig en øjenåbner
for mange, og satte helt klart tanker i gang,
om hvordan landbrug skal ledes, og hvor stor
forskellen var mellem Danmark og Rumænien.
Af Søren Klejs Hansen
AGRO40
Her på Lundbæk er der en linje der hedder
Agro40. Det er et grundforløb med mere fokus på de almene fag, som dansk, engelsk og
matematik. Disse fag kan vi gå til eksamen i.
På skolen har vi lektiehjælp, som vi benytter os
meget af efter skole. Så er vi nemlig sikre på
at vi får lavet vores ting og får dem afleveret
dem til tiden.
Os på Agro40 får et dejligt sammenhold med
hinanden og vores lærere, fordi vi går her et
helt år i forhold til grundforløbseleverne.
I vores fritid her på skolen har vi mange faciliteter, som f.eks. vores dejlige store hal, hvor vi
afholder mange turneringer på kryds af klasserne af hele skolen. Vi har også en pool her
på skolen, som vi benytter os meget af i friti-
den, ligesom vi også bruger træningsrummet
en del.
Vi er også på nogle ture, som f.eks. har vi været på kanotur og på tur til Sverige, hvor vi
havde tre hyggelige dage i det svenske land.
Vi sov på en landbrugsskole, og hørte om
hvordan uddannelsen er opbygget i Sverige.
Vi var også ude at se nogle svenske landbrug,
og bowlede en af aftenerne med de svenske
landbrugsskoleelever. Turen til Sverige er en
slags rystesammentur, og denne tur er med til
at give os et godt sammenhold.
Frederik Iversen og
Hans Schjær-Jacobsen
Agro40B
13
DM I PLØJNING 2013
Fredag d. 1/11 afholdte Landboungdom
vanen tro årets Danmarksmesterskab i pløjning, denne gang på Ausumgaard nord for
Holstebro. For tredje år i træk var der arrangeret pløjekonkurrence for Grundforløbet på
landets landbrugsskoler. I år deltog 10 landbrugsskoler, og der var tilmeldt 14 hold, hvilket vidner om en stor opbakning fra skolerne.
Som noget nyt i år kunne skolerne stille med
flere hold i både standard- og vendepløjning.
Skolekonkurrencen er inddelt i fire delkonkurrencer: pløjning, teamwork, opbakning fra
elever og en quiz. I pløjedelen, som vægter
50% af det samlede resultat, skal fire elever
sammen pløje en parcel på samme betingelser
som de øvrige pløjere. Under pløjningen bliver
samarbejdet blandt de fire pløjerer vurderet,
denne del vægter 15% af resultatet. Resten af
skolens grundforløbselever skal under pløjekonkurrencen heppe og bakke pløjeteamet
op, denne del tæller også 15% af resultatet.
Til sidst skal alle eleverne deltage i en quiz
med spørgsmål omkring pløjning og jordbehandling, færdselsregler og sikkerhed mm.,
denne del vægter 20%.
Lundbæk stillede i år op med en ny 4-furet
Överum vendeplov sponsoreret af Kongskilde. Kongskilde har tidligere været sponsor på
Danmarksmesterskabet, men har i år valgt at
omfordele midlerne og har i stedet indkøbt
to vendeplove, som er placeret på henholdsvis Lundbæk og Landbrugsskolen Sjælland
i Høng.
14
Et positivt samarbejde der giver skolerne mulighed for at prøve forskellige plovmærker, og
firmaet reklame overfor mulige kommende
kunder.
Igen i år gjorde Lundbæks elever en flot indsats i konkurrencerne og placerede sig i top
tre i de to vigtige delkonkurrencer, pløjning og
quiz, der tilsammen udgør 70 % af resultatet.
Efter en del spænding om resultatet viste det
sig at placeringerne sammenlagt faldt ud til
Lundbæks fordel, der igen i 2013 kan kalde
sig Danmarksmester i vendepløjning for landbrugsskoler.
Danmarksmester i standardplov for landbrugsskoler blev Jordbrugets Uddannelsescenter Århus.
Pløjekonkurrencen for landbrugsskoler er blevet en succes, i år deltog næsten 500 landbrugsskoleelever. Eleverne lærer om pløjning
og møder elever fra andre skoler, samtidig
giver en konkurrence et godt sammenhold
blandt eleverne.
Der er lagt op til en god konkurrence til næste
år, hvor målet selvfølgelig er at sikre, at pokalen kan blive på Lundbæk permanent.
1. HF PÅ
DAMBRUGSBESØG
15
SKILLS DENMARK
I januar måned 2013 var vi to Agro40elever til DM i Skills i Århus. Skills er erhvervsskolernes mesterskab, hvor man
konkurrerer mod hinanden inden for
samme erhverv.Mai Randrup Nielsen
og jeg var dernede for at fortælle og
vise landbrugsuddannelsen til andre
unge mennesker. Jeg havde den store
fornøjelse at fortælle Prins Joachim om
landbrugsuddannelsen. Vi fik mange
myter aflivet om landbrugserhvervet,
og vi havde en rigtig god dialog med
de mange byboer, som kom hen til os.
Det var nogle rigtige gode og lærerige
dage.
Per Kruse Winther
Agro40 12/13
16
SKILLS er en konkurrence, hvor ca. 260 unge
mennesker fra forskellige erhvervsuddannelser
konkurrerer om danmarksmesterskabet indenfor deres fag. Der konkurreres i 29 forskellige
fag f.eks. elektriker, tømrer, slagter og tagdækker. Det vindende hold går videre til verdensmesterskabet i SKILLS i Brasilien i 2015.
Landbrugsuddannelsen er repræsenteret som
et demonstrationsfag, så vi har ikke nogle
konkurrencer, men derimod en stand, hvor vi
præsenterer vores uddannelse. På standen vil
der bl.a. blive vist videoklip fra nogle elevers
arbejdsdag og fra Danmarksmesterskabet i
pløjning. Der vil også være et par landmænd
på standen, som kan besvare de unge menneskers spørgsmål om dét at arbejde på et
landbrug.
SKILLS afholdes i Gigantium i Aalborg d. 2325. januar 2014, og alle er velkomne til at
komme og se de unge mennesker dyste mod
hinanden.
RE
VIRKSOMHEDSLEDE
I BRUXELLES
17






F
H
.
2
R
O
F
N
E
R
U
USA T
2013










Tirsdag morgen d. 22/10 2013 gik turen til
USA for 50 elever på 2. Hovedforløb. Stemningen og humøret blandt alle elever og lærere var højt. Vi var alle klar til en fantastisk
og uforglemmelig rejse. Efter en meget lang
flyvetur ankom vi til San Francisco, og vi blev
modtaget af vores dejlige guide (Charlie), som
har fulgt os hele turen igennem. Vi blev indlogeret på vores første hotel, og trods jetlag var
alle friske på at komme ud at se byen – vores
eventyr i Californien var begyndt.
Vi har i løbet af meget kort tid nået at se ufatteligt meget, og vi vil her forsøge, at beskrive
noget af det, som har gjort særligt indtryk på
os. I San Francisco var Alcatraz noget af det
første vi så. Alcatraz er en ø lige ud for San
Franciscos kyst. Øen har fungeret som fængsel, for de allerfarligste kriminelle i USA i ca.
25-30 år. Sejlturen der ud tog ca. 20 min.
Ude på øen kom vi på en guidet tur med
høretelefoner, hvilket gjorde at man selv var
herre over, hvor hurtigt rundvisningen skulle
gå. Samtidig var der en del lydeffekter, og interviews med tidligere fanger og ansatte, som
gjorde rundvisningen til noget helt specielt.
Flere af os blev berørte, og det var helt sikkert
18
en kæmpe oplevelse at få indblik i, hvordan
det har været på det tidspunkt at sidde fanget
i landets sikreste fængsel. Efter denne rundvisning havde vi et par timer på egen hånd i San
Francisco, hvor vi selv skulle sørge for frokost
i byen.
Her var vi selv herre over, hvordan vi ville disponere vores tid. De fleste af os fik bl.a. set
China Town, kørt i sporvogn og set ”Søløvehavnen”. Hen ad eftermiddagen skulle vi mødes igen, og sammen skulle vi gå over Golden
Gate Bridge.
I de følgende dage stod programmet primært
på landbrugsrelaterede besøg. Vi brugte meget tid i bus, kom til flere forskellige hoteller
og fik en masse indtryk ved hvert sted vi kom.
Vi var ude at besøge flere mælkeproduktioner,
hvor den største farm havde 10.000 køer.
Dertil kom også et besøg på en kalveranch,
som opdrættede spædkalve for nogle af de
mælkeproducenter, som ikke selv ønskede at
passe kalve. På denne ranch var der 85.000
kalve i kalvehytter. Dette besøg gav os alle et
billede af, hvor stort USA egentlig er, og hvor
stor forskellen er, på kvægopdræt i USA og
Danmark.


















I den del af Californien hvor vi var, har de flere
kvæg end der er mennesker i Danmark, så det
var rigtig vildt, at se hvor stor en mælkeproduktion kan være. Derudover var vi også ude
at se flere steder med planteavl, bl.a. appelsiner, grøntsager som selleri, auberginer, peberfrugt og nødder f.eks. mandler og pistacie.
Vi så hvordan man høster bomuld og meget
mere. Hver enkelt mark var ubeskrivelig stor,
så stor at man ikke kunne se fra den ene ende
til den anden. De ekstreme arealer gjorde i
sig selv kæmpe stort indtryk på os. De mange
landbrugsrelaterede besøg, har hver især været meget lærerige, og givet de fleste af os en
”øjenåbner” for, at Danmark ikke nødvendigvis
er verdens navle.
Specielt mange af de ”ikke eksisterende” regler
gjorde stort indtryk på de fleste. Her refererer
vi bl.a. til kunstgødningsforbrug, gylleopbevaring, miljøgodkendelser og meget mere. Vi
lærte bl.a. at en amerikansk økologisk landmand må benytte 300 forskellige sprøjtemidler
til bekæmpelse af bl.a. skadedyr, svampe og
ukrudt. Den konventionelle landmand i USA
har 3000 forskellige sprøjtemidler at vælge og
vrage imellem. Fælles for disse produktioner
er, at der ikke er forbrugsbegrænsninger på de
sprøjtemidler, de hver især vælger at benytte.
På sådan en tur som denne, skal der være
plads til fornøjelser, efter alle de mange inputs
fra de forskellige besøg. En aften var vi ude
at opleve en rigtig amerikansk fodbold kamp
med cheerleaders, hornorkester, supportgrupper, maskotter og alt hvad der ellers hører til.
Det var en stor oplevelse at se hvordan amerikanerne gav den gas, og hvordan de heppede
på hver deres hold, det var helt som at se det
i fjernsynet. Dog bed vi meget mærke i den
amerikanske alkoholkultur. Vi var inde at se
fodboldkampen en fredag aften, og undrede
os over, at der ikke var en eneste der drak en
øl. Vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var lovligt at drikke alkohol på en High School, så det
hele gav pludseligt sig selv.
19
Derudover var vi ude at se Sequoia National
Park, hvor de har verdens største træer. Disse træer er så store, at de grene der gror ud
fra dem, er på størrelse med de træer, vi har
hjemme i Danmark. Det var vildt at se, og på
en måde svært at forholde sig til at noget kan
være så enormt stort. Denne tur blev sluttet af
med over 200 trappetrin op ad et bjerg og udsigten herfra var uimodståelig.
Turen bød også på andre vigtige og oplevelsesrige besøg. Vi var bl.a. ude at lege Cowboys
for en dag. Her lærte vi at kaste med lasso,
skyde med bue og pil og sadle et pakkeæsel
op, indfange kalve og kaste med økse. Sidst,
men ikke mindst, var vi ude at ride på hesteryg i en vaskeægte westernsaddel, hvor vi oplevede den fuldstændigt ubeskrivelige smukke
natur i langsomt tempo og med følelsen af
det rigtige prærieliv. Dagen blev sluttet af på
cowboymanér med et ordentligt måltid, der
bestod af en kæmpe bøf, baked beans, majskolbe, kartoffelsalat og levende westernmusik i
baggrunden.
I løbet af de 12 dage nåede vi også omkring
Grand Canyon, hvor vi virkelig fik oplevet at stå
på kanten af en klippe og kigge ca. 1,5 km.,
lige ned i en enorm dyb kløft!
En af de sidste dage var vi i Universal Studios,
hvor vi havde knap 11 timer for os selv. Det var
så sjovt, og der var forlystelser til alle typer. Om
aftenen var der Halloween-tema, og der var
mildest talt ikke sparet på detaljerne. Det var
fedt at opleve hvor meget amerikanerne går
20
op i Halloween. Her kan vi hurtigt konstatere
at denne aften i høj grad, var hamrende uhyggelig.
De sidste dage havde vi en del tid for os selv,
hvilket var rigtig dejligt. Tiden på turen er gået
rigtig stærkt, så det var rart at kunne bruge
nogle timer ved en strand og samle tankerne
lidt, og mindes en masse gode stunder fra
hele turen.
Vi synes alle 3 at denne tur har været en oplevelse for livet, og vi kan ikke forestille os, at vi
på nogen måde kunne have fået en bedre tur
til USA. Vi er samtidig enige om, at vi alle tre
sagtens kunne have brugt et par uger ekstra,
så der bl.a. lige var blevet plads til endnu en
bytur i Las Vegas. Men alt i alt har det for os
været perfekt! Vi har fået en masse nye input,
og alt det vi har lavet, (landbrugsrelateret eller ej), så har det gjort stort indtryk på os hver
eneste gang, da det afviger så meget fra hvordan vi har det i Danmark.
Vi blev også fascinerede af den amerikanske
kultur, hvordan de er overfor hinanden og
overfor alle turisterne. Det amerikanske folkefærd er så enormt flinke og gæstfrie. Det kunne vi godt lære noget af her hjemme …
Vi takker for en fantastisk tur!
Natasja Hyldgaard, Janne Sæderup
og Camille Lykkegaard Madsen
2. HF PÅ
EKSKURSION
21
1. HF I TJEKKIET
22
ANSKE
BESØG AF MAROKK
LANDBRUGSELEVER
Som medlem af LandboUngdom er jeg blevet
en del af et udviklingsprojekt med en marokkansk landbrugsskole, hvor eleverne er i alderen 14-19 år. Formålet med projektet er at
skabe et image for landbruget i Marokko, så
unge marokkanere kan se dette erhverv som
en levevej. Projektet startede i 2010, og forsætter til 2016 og gerne flere år, eftersom det
er en langsom proces. Hele projektet er afhængig af bevillinger fra diverse fonde o.s.v.
Når vi kommer til MFR landbrugsskolen, fortæller vi stolt om vort arbejde i landbruget,
sammenholdet på landet samt underviser
dem i fagligt stof som: mælkehygiejne, kalvesundhed/pasning, svejsning, motor/teknik,
kartoffeldyrkning, biogas o.s.v.
Skolen som vi har samarbejde med er fra
2011, og vi startede projektet i 2010, hvor vi
har fulgt udviklingen og dermed fået en stor
forståelse for deres problemstillinger, og hvordan deres fremtidsmuligheder er. De kan utrolig meget med pasning af køer, høns og olivenproduktion, men udviklingen står i dvale,
ofte p.g.a. ældre generationers ”bedrevidenhed”, så unge ikke kan udvikle og prøve noget nyt. Dernæst er afsætningsmulighederne
meget begrænsede til et lokalt marked, hvor
priserne er lave.
Så en problemstilling vi arbejder på, er at give
den unge generation kendskab til demokrati
og skabe noget i fællesskab. Det starter med
at få indført et elevråd, hvor eleverne, som vi i
Danmark kender til, får en forståelse for dette.
Det er bl.a. et af områderne som et ”ungleder-team” starter op fra januar til marts, så de
kommer godt fra start. Dette er en spæd start
på fællesskab, som forhåbentlig ender ud
med at eleverne kan skabe en form for andelsforening inden for forskellige produktioner,
forarbejdningsvirksomheder eller servicefag,
eks. klovbeskærer, mekaniker.
I uge 42 var 6 elever, 4 universitetsstuderende
(hvor det var halvt piger og drenge) og forstanderen i DK, hvor de så alt fra malkegeder,
prøvede at malke 300 køer i malkegrav, så et
kommunekontor, tog kartofler op, forskellige
forarbejdningsvirksomheder, samt et besøg
på Lundbæk. Dette var et utrolig godt besøg, hvor de fik en god forståelse for livet på
en dansk landbrugsskole, hvad en landmand
i DK skal kunne, og hvordan uddannelsen er
opbygget. De så de gode faciliteter, der er til
rådighed både fagligt og socialt, samt at et
kostskoleliv både skal være sjovt og lærerigt.
Nogle af deres stærkeste indtryk, var at få lov
at køre en traktor, malke en ko i en malkegrav,
være ude at bowle, som kun få havde prøvet
før. Dernæst at se hvordan ligestillingen mellem kvinder og mænd var samt ligestillingen
generationer imellem, gjorde stort indtryk.
Så det at give sådan nogle håbefulde unge
mennesker sådanne oplevelser, samt give dem
et indblik i at livet på landet er super fedt. Vi
håber og tror vi flytter noget på lang sigt dernede, både med ideer til ny læring og mod på
livet. Personligt giver projektet én rigtig meget; at lære fra sig, begå sig i andre kulturer,
få faglig viden af dem, samt at se deres glæde
og håb om en god fremtid, er ubeskrivelig.
René Rendbæk
23
-A
ING GF
N
IS
V
R
E
D
N
IU
G
O
L
IO
B
Biologitimerne på Lundbæk varierer meget og
i den sidste biologi time for GF-A, skulle de
lave en valgfri fremlæggelse og en 1-sides beskrivelse over emnet ”Kroppens organer”. Det
var rigtig vigtigt, at eleverne var ekstra omhyggelige med opgaverne, fordi det de fremlagde, var det eneste som blev gennemgået i
dette emne. De 1-sides beskrivelser skulle være
mindst lige så gode, eftersom de funger som
elevernes noter til senere brug.
Som om dette ikke var stressende nok, blev
de kære elever lidt mere presset, da de så, følgende tidsplan:
Da det værste chok havde lagt sig, tog de alle
sammen udfordringen op og arbejde grundigt
med hvert af deres emner. Klassen summede
af aktivitet, så selvom om pausen nærmede
sig, var alle stadig fuldt ud beskæftigede. Kl.
13.15 var der hektisk aktivitet i klassen.
Omkring kl. 13.20 lykkedes det at indsamle
alle 1-sides afleveringer samt fremlæggelserne begyndte. Magen til kreativitet er ikke set
længe. Eleverne havde lavet PowerPoint-præsentationer, moviemakers film og fundet relevante film på YouTube. De 1 sides beskrivelser
var også af super høj kvalitet.
Herfra skal lyde ”Rigtig godt arbejde GF A!”
24
D
O
O
W
Y
L
L
HO
25
FAKTA OM N
IBE FJORDB
AD
• 30 meter
langt
• 16,5 mete
r bredt
• V anddybd
en varierer
fra 2-3 mete
r
• B assinet
er udformet
som
en flydebro
med omklæ
dningsog toiletfacil
iteter
E
K
K
I
R
E
D
N
Æ
M
D
N
RIGTIGE LA
BANGE FOR VAND..!
Tirsdag d. 20 august lavede vi
en elevtur til Nibe Fjordbad.
Med en temperatur et sted mellem 15-20 grader og høj solskin
var der lagt op til en super tur.
En flok gæve gutter dukkede op og afsted
mod Fjordbadet det gik. Selvom lufttemperaturen var tilfredsstilende, efterlod vandtemperaturen meget at ønske. I hvert fald lød der
nogle knap så mandige skrig og gys, da de
ramte vandet. Efter lidt tilvænning til det friske
element ændrede skrigene sig til jubel og begejstring. Eleverne stablede flere små svømmekonkurrencer på benene, hvor de piskede afsted fra den ene ende til den anden. De fineste
”bomber” blev udført med utrolig præcision
til stor morskab for forbipasserende. Generelt
hyggede eleverne sig
Efter en god times tid var eleverne ved at være
små-blå, så de valgte at kravle op. Dejlig trætte
og glade vendte eleverne tilbage til Lundbæk.
26
EMMA GAD TAKT OG TONE
27
Morten Andersen, elev på
Italiensturen har følgende
at sige om turen.
”Vores tur til Italien var bare rigtig god.
Turen startede med vi mødtes i lufthavnen og gik fælles over og tjekkede vores
kufferter ind, så dem der var lidt usikre
på hvordan det foregik kom med. Herefter igennem sikkerhedstjekket og derefter begyndte vi ellers bare at hygge
os sammen. Nu var jeg en af dem, som
aldrig havde prøvet at flyve før og jeg
syntes det var skidefedt at prøve, og så
var turen jo heller ikke så lang. (Men
man skal huske tyggegummi mod de
propper i ørerne, når man skal lette og
lande) Ellers var det nogle rigtig gode
besøg dernede og nogle flinke mennesker (italienerne) og skidegodt sammenhold mellem os, som var med. Jeg synes
helt sikkert at hvis man ikke har råd til
at tage til USA, skal man klart vælge
at komme med til Italien i stedet for at
blive hjemme. Det er en superfed tur, og
man kommer til at snakke med en del
andre end bare dem, man er vant til.
Man udfordrer sit engelsk, for de er kun
dårligere til det end vi er”
28
N
E
I
L
A
T
I
D
R
O
N
I
F
H
2.
16 elever fra 2. hovedforløb,
15 drenge og 1 sej pige valgte
i år at tage på studietur
til Norditalien.
Onsdag middag skulle vi mødes i Billund Lufthavn, men allerede der, fandt vi ud af vi havde
16 meget pligtopfyldende elever med, idet
nogle allerede havde været i lufthavnen adskillige timer, da vi lærere ankom en halv time før
aftalt tid.
Vi startede med at bo på hotel i byen Garda,
som ligger på østsiden af Gardasøen. Hotellet er fyldt med frøer, dog ikke levende. Ingen af os deltagere havde nogensinde set så
mange frø-figurer, bamser, lamper, ure osv.
i vores liv. Selv når man gav drikkepenge, fik
man en vingummifrø som tak. Første dag bød
på besøg hos Melinda, et andelsselskab hvor
4000 æbleproducenter samler og sælger deres æbler igennem. Melinda ligger i bjergene
”Dolomitterne”, hvilket betød det var en fantastisk flot tur, både til og fra ”æblefabrikken”.
Herefter kørte vi ud til en svineproducent, som
selv stod for produktionen fra pattegris til fær-
digt produkt i køledisken. I Italien er produktet
selvfølgelig Parma-skinke og pølser, varer der
begge er forholdsvis fede, det betyder at slagtevægten for et svin er 150 kg. Økonomien for
svineproducenter i Italien er som i Danmark,
meget presset. Landmanden vi besøgte, kunne tjene penge fordi han var med i hele vejen fra jord til bord. Sidste besøg torsdag var
vinsmagning på en økologisk vingård. Her fik
vi både lov at smage hvid- og rødvin og den
italienske specialitet: Grappa.
Fredag gik turen til en teknisk skole, hvor de
havde noget der minder om en landbrugsuddannelse. På skolen var der også landbrug, så
det var spændende at se hvordan de driver
skole og landbrug i Italien. Dog fornemmede
vi vores elever var glade for den danske skolekultur og forhold til lærere. For det første
blev lærere kaldt ”professorer”, og man er ikke
”dus” med sin lærer. Herefter kørte vi forbi en
maskinstation, hvor de fleste drenge var meget begejstrede for at få lov til at se på store
maskiner. Der var dog en undren over, den
Italienske maskinstation ikke havde gulvtæpper og lignende i traktorerne, det må være en
dansk tradition for maskinglade knægte. Sidste besøg var hos en større mælkeproduktion,
som også havde et stort biogasanlæg. Biogassen kunne producere 1 MW i timen, meget
imponerende. Hvad der ellers kunne imponere
på sådan et besøg, var gårdens fejemaskine,
der var ca. 30 år gammel. Andre ting som er
anderledes i forhold til DK, er at der strøs med
majshalm, da almindelig halm er meget dyrt i
Italien.
Lørdag havde vi en fridag. Temperaturen nåede op på 23 grader – Perfekt. Dagen blev
brugt med sejltur på Gardasøen, besøg på en
meget gammel fæstning, samt hygge i byerne
langs Gardasøen. Nogle elever var også i Gardaland, som minder om Fårup Sommerland.
Søndag gik turen til Venedig, der var desværre
Venedig Marathon, hvilket betød rigtig mange
turister. Men vi fik set, hvad man skal se i Venedig, smuk og meget speciel by, som man
skal opleve.
Søndag aften ankom vi til Verona og nyt hotel, med Spa og Wellness, ren luksus.
Mandag gik turen til et kæmpe grøntsagsmarked i Verona. Hallen var over 800 meter lang,
der var grøntsager i begge sider af denne
kæmpestore hal. Det er det 3. største grønt-
29
sagsmarked i Italien, hvorfra der bliver solgt
alverdens grøntsager til alverdens lande. Herefter kørte vi til et mejeri, hvor de bl.a. laver
”Grana Padano” oste. Bedre kendt som Parmasan ost. Meget interessant og spændende
at se og smage. Mange købte også oste med
hjem, da de smagte helt fantastisk. Frokosten spiste vi på en form for bondegårdsferie.
Her var 100% hjemmelavet italiensk mad, en
stor oplevelse at smage på. Sidste besøg var
på en gård, hvor de producerede ekstra jomfru olivenolie og havde egen gårdbutik, med
en masse produkter fra oliven. Endnu en stor
smagsoplevelse, og også en stor oplevelse at
se hvordan olien presses ud af oliven.
Tirsdag havde vi fridag i Verona. En meget
gammel smuk by. Vi startede alle med at be-
30
søge ”Arenaen”, stedet hvor gladiatorer kæmpede før i tiden. De fleste var herefter henne
at røre Julies (Romeo og Julie) bryst, hvorefter
man er sikret evig kærlighed. Her så vi også altanen, hvor Romeo stod nedenunder og sang
til sin Julie. I Verona finder man også de fleste
store mærker, som Gucci, Dolce Gabana osv.,
derfor blev resten af dagen brugt på egen
hånd til shopping og til at nyde den Italienske
kultur.
Onsdag var afrejsedag, men inden lufthavnen,
var vi på besøg hos SAME Deutz-Fahr. Her fik
vi guidet tur rundt på hele fabrikken, samt i
deres museum. Vi følte os meget velkomne,
da de havde hejst et dansk flag ved hovedindgangen i anledningen af at vi kom på besøg.
Resten af turen hjem gik fuldstændig planmæssigt, og onsdag aften var vi tilbage i Billund Lufthavn.
Det er første gang jeg har været med elever
på udlandstur, og det har været en rigtig god
oplevelse. Både Italien og eleverne var skønt
selskab.
Tak for en god tur.
Maren Kirstine Jensen
S
N
E
G
N
I
N
E
R
O
F
V
E
EL
ÅRSFEST 2013
31
K
Æ
R
T
R
O
T
K
A
R
DM I T
LUNDBÆK
PÅ
lagde den 14. september areal til
afviklingen af DM i traktortræk.
Et stævne som LandboUngdom hvert år afholder som afslutning på traktortræksæsonen. I
år var det LandboUngdom Region Aalborg,
der stod for at arrangere stævnet. Forud for
dagen, er gået mange timers forberedelse.
Et arbejde der kræver mange mandetimer
og et arbejde, som starter allerede et års tid
forinden. Der er mange forberedelser og aftaler, der skal indgås forud for et DM med 80
trækkere, der alle har kvalificeret sig,- først
ved lokale stævner, dernæst ved et regionsmesterskab. Der kommer trækkere fra alle dele af
landet med store forventninger til, at den afholdende region formår at afvikle et godt DM.
DM styregruppen har i dette tilfælde talt ca.
15 LandboUngdomsfolk med interesse for
traktortræk eller med interesse i at være med
til at forberede og afvikle et stort stævne med
80 forventningsfulde trækkere samt ca. 3000
tilskuere. Styregruppen deles fra start af op i
mindre grupper – én gruppe med ansvar for
32
banen, én gruppe med ansvar for materiel, en
gruppe med ansvar for den efterfølgende fest,
en gruppe med ansvar for salg af drikkevarer, en gruppe med ansvar for salg af mad på
stævnedagen osv. Rigtig mange ting skal selvsagt planlægges i god tid. På dagen skal alt
klappe. Der er ikke plads til fejl. Der skal være
strøm til rådighed, toiletter med kapacitet til
3000 tørstige og sultne tilskuere, så logistikken er utrolig vigtig.
Foruden arealet til selve stævnet, skal der også
bruges et areal til telte og campingvogne.
Mange af trækkerne og deres hjælpere kommer jo langvejs fra. Der skal bruges et stort
areal til parkering. En af de lokale landmænd,
Torben Laursen, stillede arealet til parkering til
rådighed, han snittede endog de majs, der
stod på marken, et par dage før stævnet, således der kunne sættes hegn op til markering
af parkeringen. Der blev også lavet aftale med
Sebber Kloster om, at der kunne etableres en
passage igennem deres juletræer, så tilskuerne kunne undgå at skulle ud på trafikeret vej
mellem parkering og stævnearealet. Mange
sponsorer stillede sig velvilligt til rådighed på
forskellig vis, hvilket LandboUngdom er meget
taknemlig for.
Selve stævnet begyndte med, at alle trækkerne
mødtes med dommerne, hvor de sidste detaljer for dagen blev aftalt. Herefter blev der
dystet i de forskellige vægtklasser, og vinderne
i hver klasse blev fundet, og de kunne drage
hjem med æren og en flot pokal.
Stævnet sluttede med en aftenfest i landbrugsskolens idrætshal med 550 festglade
mennesker. LandboUngdom Region Aalborg
har efterfølgende fået mange tilkendegivelser
om et velafviklet stævne. Roser der hermed
stiles videre til styregruppen, samt de mange –
ca. 100 frivillige hjælpere der har været med til
at gøre DM i traktortræk 2013 vellykket.
Næste år er det Bornholms LandboUngdom,
der har fornøjelsen at afvikle DM. Deres styregruppe havde taget turen til Nibe for at være
med blandt tilskuerne, og vi håber, at de har
fået nogle ideer med hjem.
Eigil Poulsen
Ungdomskonsulent
DM
R
O
T
K
A
TR
K
Æ
R
T jyllands
Nord
sko
s
g
u
r
b
d
n
la
le
3
1
0
2
.
9
0
.
4
1
33
MED NIKOLAJ I
NEW ZEALAND
Jeg er blevet opfordret til at skrive lidt om min
udlandsrejse. Egentlig havde jeg aldrig troet,
at jeg skulle blive en af dem der prøver kræfter med arbejde i udlandet, men efter at have
afsluttet uddannelse til agrarøkonom i en alder af 23 år, følte jeg alligevel at det var tid
til at tage væk hjemmefra, og prøve at være
på egen hånd. Og så kan jeg jo ligeså godt
gøre det med stil. Målet blev derfor at rejse
til New Zealand og arbejde i et år. I skrivende
stund har jeg været her i 3 uger, men har alligevel allerede oplevet en del. Efter den første
uge hernede kom den værste storm i 40 år,
som blæste rigtig mange træer, lader, tomme
kornsiloer og ikke mindst vandingsmaskiner
omkuld. Derpå fulgte en uge uden strøm på
farmen, hvor jeg bor, fordi træerne havde ødelagt elkablerne mange steder. Det var en kold
fornøjelse, fordi der nogle gange var nattefrost!
Da jeg ankom, var jeg meget spændt på hvordan det ville gå med kommunikationen, når
det er et fremmedsprog. Men det fandt jeg
hurtigt ud af, ikke var det store problem, fordi
folk er gode til at forklare ting, så man forstår
det. Og efter nogle uger har man lært stedet
at kende, og er inde i rutinerne, og så er det
hele meget lettere. Lige for tiden er vi i fuld
gang med at gøre markerne klar til gulerødder
og kartofter, ved at der først dybdeharves og
derefter fjernes sten. I dag opdagede jeg at vi
også dyrker radiser på farmen, ved at det ikke
kun var sten og jordklumper der blev sorteret
fra i stenstrenglæggeren, men også enkelte
radiser fra sidste år. Vores største afgrøder er
løg, kartofter og gulerødder. Men der dyrkes
også frøgræs, solbær, radiser og grønærter, og
så lidt hvede og byg til at fylde ud i sædskiftet.
34
Landbruget på New Zealand minder på flere
områder om det i Danmark, fx er størrelsen på
farmene og klimaet ikke så forskelligt fra Danmark, dog står der vandingsmaskiner på rigtig
mange marker, fordi det ikke regner så meget.
I år bliver dog anderledes end normalt, fordi
der er ca. 800 vandingsmaskiner, der er skadet efter stormen, og som tidligst kommer til
at køre i slutningen af november, fordi reservedelene skal sendes fra USA med skib, hvilket
tager 6 uger. Så mange farmere er allerede nu
nervøse for problemer med tørke, fordi det
nogle steder allerede er nødvendigt at vande.
Noget som jeg ikke har oplevet i Danmark er,
at man her ikke er kede af at efterlade traktor og maskiner i marken, hvis man ikke er
færdig med arbejdet. De kan sagtens stå der
i flere uger uden at blive flyttet, indtil man kan
fortætte, eller de skal bruges et andet sted.
Her hægter man bare en trailer efter bilen og
transporterer diesel til marken i stedet for at
køre traktoren tilbage til gården efter diesel.
Jeg regner med at mit ophold her i NZ giver
mig nogle erfaringer, som jeg kan bruge senere hen. Jeg mener, at det er sundt, at se og
lære hvordan andre gør tingene. Der er noget,
at lære alle steder, hvor man kommer hen.
Jeg vil opfordre alle, der har overvejet et ophold i udlandet, til bare at springe ud i det.
Det er jeg glad for, at jeg har gjort.
Nikolaj Birk Nielsen
New Zealand
L
I
T
F
H
.
1
D
ME BOWLING
35
D
N
A
M
D
N
A
L
X
U
E
Faglært og gymnasialt niveau
i en samlet pakke!
EUX – landmand er for elever som tænker på
en spændende fremtid indenfor landbrugserhvervet, eller på videreuddannelse indenfor
det naturvidenskabelige område – et forløb
som giver eleven det bedste fra to verdener.
Vi har igennem en længere årrække haft et
spændende samarbejde med Erhvervsskolerne
i Aars omkring HTX-Agro. Et forløb som giver
HTX-eleverne en studentereksamen kombineret med delvis merit for den første del af landmandsuddannelsen. Dette samarbejde udvides nu til at udbyde en EUX – landmand med
start august 2014. På 4 år og 1 mdr. får eleven
en komplet uddannelse til landmand kombineret med gymnasiale fag, der giver adgang til
videregående uddannelser.
Vores indtryk er at mange unge mennesker og
deres forældre kan stå med forskellige overvejelser, inden valget falder på en erhvervsuddannelse indenfor landbrugserhvervet. Den
unge kan være meget motiveret for at gå ind
i erhvervet, men der kan samtidig være forbehold i forhold til om ”andre veje lukkes”. Vælges EUX er alle muligheder åbne for eleven.
Der er mulighed for et spændende arbejde
indenfor landbrugserhvervet, der kan læses
videre på Landbrugets Lederuddannelser, eller
der kan vælges en videregående uddannelse
på Erhvervsakademi eller Universitet.
De landbrugsfaglige fag undervises på Nordjyllands Landbrugsskole, hvor der lægges vægt
på en stærk faglig uddannelse på højt niveau
36
kombineret med et godt
socialt miljø. De gymnasiale fag følges på HTX i
Aars. På begge skoler afprøves og testes teorien
fra bøgerne i klasseværelset, på ekskursioner
og i laboratorierne. På EUX har eleverne ikke
historie, tysk eller oldtidskundskab, men derimod fag som Engelsk, Biologi, Matematik, Erhvervsøkonomi og Innovation. Det er gymnasiale fag som passer ind i et landbrugserhverv
der kræver internationalt samarbejde, stor
biologisk forståelse og nytænkning.
EUX eleverne bor på Nordjyllands Landbrugsskole og kan få et skoleforløb med stærkt socialt fællesskab og en masse sjove oplevelser i
fritiden. På begge hovedforløb er der mulighed for at deltage i spændende studieture til
f.eks. Østeuropa, Italien eller USA. Det er vigtigt at eleverne føler sig som en del af både
gymnasiet og landbrugsskolen, og deltagelse i
rejser og sociale aktiviteter underbygger dette.
Uddannelsen veksler mellem skoleophold og
praktik. I det længste praktikforløb har eleverne, i samarbejde med deres arbejdsgiver,
mulighed for at placere en del af praktikken i
udlandet. Et praktikophold (1-7 mdr.) giver en
oplevelse for livet, sproglige udfordringer og
sætter gang i mange nye tanker.
Vi glæder os rigtig meget til at få dette forløb i gang, og håber meget at elever og kommende lærermestre vil tage godt imod dette
spændende uddannelsestilbud.
Charlotte Haahr
Uddannelsesleder
Varighed
Varighed Indhold
Grundforløb
41 uger
GYMNASIALE FAG:
Dansk C, Matematik C, Samfundsfag C, Fysik C,
Engelsk C, Biologi C, Kemi C, Idræt C
Matematik B og Dansk A påbegyndes
LANDMANDSUDDANNELSEN:
Hele grundforløbet afsluttet med en grundforløbsprøve
1. Praktik
37 uger
Teorien fra undervisningen prøves af i et spændende
praktikophold. Der laves uddannelsesaftale med en
lærermester inden start på 1. Hovedforløb
1.Hovedforløb
21 uger
GYMNASIALE FAG:
Matematik B, Dansk A, Kemi B, Erhvervsøkonomi C,
Innovation C
Spændende skoleforløb med valgfrie specialefag og
udlandstur.
2. Praktik
64 uger
Praktikken starter igen og kan efter aftale med landmanden delvis foregå i udlandet. Vælg f.eks. kortere praktikperioder i Europa eller længere praktikophold i USA,
Canada.
2. Hovedforløb
40 uger
GYMNASIALE FAG:
Matematik B, Engelsk B, Dansk A, Biologi B, Valgfag som
f.eks. Virksomhedsøkonomi, Større Skriftlig opgave og
Skriftlig eksamens opgave.
Over halvdelen af forløbet er valgfag indenfor dit interesseområde. Spændende rejse til Italien eller USA udbydes
her. Afsluttende prøve.
3. Praktik
10 uger
Restpraktikken afholdes
37
G
N
I
R
E
N
R
U
T
D
L
O
B
FOD
Den 1. maj 2013 var vi til fodboldturnering
på Bygholm Landbrugsskole i Horsens. Vi
havde fra Lundbæk tilmeldt tre hold, et 11-,
et 7-mands drengehold samt et 7-mands pigehold. Der var afgang med bus fra skolen kl.
8.00. Bussen var ladet med 37 elever med højt
humør og høje forventninger. Gennem hele
dagen var vejret helt i top, hvilket resulterede
i alle dagen derpå havde røde kinder. Drengenes 11-mandshold klarede sig fint, og endte
på en flot tredjeplads. Drengenes 7-mandshold klarede sig ligeledes fint og endte i en
tæt kamp om førstepladsen, men kom dog til
kort i sidste kamp og spillede 1-1 mod Mejlby.
Øverst fra venstre mod højre, Line Larsen, Mai Nielsen, Trine Karlsen, Helle Krog, Malene Simonsen. Nederst fra venstre mod højre: Stephanie Wachsmuth,
Isabella Simonsen, Julie Korsgaard. Forrest Michelle
Nielsen.
38
Dette resulterede i at de også kom på en flot
tredjeplads. Pigernes pulje endte med pointlighed og måtte derfor afgøres på målscore.
Her havde Lundbæks piger den bedste målscore og endte derfor på en flot førsteplads.
Dagen blev afsluttet med et hyggeligt grillarrangement på Bygholm, hvor der blev uddelt
præmier, både til de hold der havde klaret sig
bedst, samt hver individuel rækkes bedste spiller. Hvor Lundbæk indkasserede prisen i drengenes 11-mands pulje. Turen hjem forløb stille
og roligt, da alle var drænede for energi efter
en lang dag med masser af motion og sol.
Af David Jensen og Cecilia Vanggaard
I den grå (med uret rundt) Frederik skole, Kenneth Eriksen, Per Kruse, Rasmus Heltoft, Mads Mølgaard, Emil
Bollerup, Thomas Hove, Mads Gunder, Rasmus Jensen,
Michael Ebdrup.
N
E
V
A
R
G
D
L
O
V
D
FISKEAFTEN VE
39
IDRÆT
PÅ LUNDBÆK 2013
Igen i 2013 har aktiviteter udenfor skoletiden
været en høj prioritet på Lundbæk. Vores elever har igen været ude i det danske land og
gøre sig selv positivt bemærket. Sidste år var
eleverne så dygtige at vinde danmarksmesterskaberne i 7-mands fodbold for erhvervsskoler, dette var vi selvfølgelig opsatte på at
gentage. Vi tog to hold til det kvalificerende
stævne inde i Aalborg, et hold bestående af
grundforløbselever, samt et bestående af 2.
hovedforløbselever. De yngste kom i et sandt
blæsevejr og tabte desværre flere kampe end
de vandt. Æren skulle derfor hentes hjem af
de ældre og mere rutinerede elever. I gruppespillet blev det til hæl og tå, hvilket resulterede
i tre sejre og en målscore på 19-0. Forventningerne var derfor ikke små i semifinalen. Dog
skulle modstanderen vise sig at være for stærk
og drengene måtte kapitulere med et snævert
nederlag.
40
En klog mand sagde engang: ”De første skal
blive sidst, og de sidste blive først”. Så med
blod på tanden skulle vi forberede os til næste
møde med andre skoler. Hallen blev lavet om
til en træningsbase, hvilket udmøntede sig i
ugentlige fodboldturneringer, træningsaftener
i diverse spil så som hockey, volleyball, fodbold og basketball. Næste stævne var i Nørresundby, hvor vi havde samlet hold i hockey,
badminton, fodbold, skydning og volleyball.
Lundbæk kunne stolt efter flere timers kamp
i disciplinerne kalde sig vindere i 3 ud af 5 kategorier: Badminton, hockey samt volleyball,
flot set i den betragtning at der var 9 skoler
tilstedeværende.
Vores næste store udfordring er tirsdag d.
19/11, hvor vi skal til Thisted for at dyste mod
de andre skoler i fodbold, håndbold, bueskydning samt en masse små discipliner.
ØKO SPECIALE
41
Jubilarer 2013
20 års
60 års
42
25 års
40 års
50 års
43
K
Æ
B
D
N
U
L
Å
P
T
E
L
A
N
O
PERS
2013
• Niels Quist-Jensen
• Tinne Sauer
• Mona Stensig
• Birgit Lauridsen
• Anne Hyldgaard
• Ann Freja Mørch
• Asger Jespersen
• Bent Laier
• Henrik Sørensen
• Inge Merete Østergaard
• Julie Mortensen
• Jacob Autzen
• Jørgen Abildgaard
• Pia Colding
• Søren Baggesen
• Søren Staun
• Tine Hvidsing
• Søren Ejnar Madsen
• Birgitte Hansen
• Tur Andersen
• Birthe Jensen
• Bente Meldgaard
44
• Anne Johansen
• Hanne Hedegaard
• Poul Jacobsen
• Eigil Poulsen
• Cecilia Vanggard
• Charlotte H Pallesen
• Davis Rytter Jensen
• Gitte Larsen
• Gitte Søgaard
• Kim Malthe Jensen
• Mette Frederiksen
• Maren Jensen
• Mogens Toft
• Natasja R Nielsen
• Finn Jensen
• Allan Slot Mortensen
• Elon Godiksen
• Mette Fylgraf
• Sonja Frederiksen
• Sanne Jacobsen
• Gitte Kristensen
• Anne Jørgensen
• Birgith Als Pedersen
• Kirsten Sudergaard
45
brugsskole
nd
Bestyrelsen på Nordjyllands La
Valgt af Agrinord
Gdr. Torben Myrup, Aars (Formand)
Gdr. Bøje Pedersen, Arden
Gdr. Claus Nørgaard, Hadsund
Gdr. Michael Bundgaard, Hals
René Søndermølle Rendbæk, Aabybro
Valgt af Landbonord
Jeppe Jensen, Nibe
Gdr. Hans Jørgen Boel, Hjørring
Gdr. Lars Pedersen, Brønderslev
Gdr. Lars Bach, Fjerritslev
Lærerrådsrepræsentant
Valgt af Familielandbruget i Nordjylland
Valgt af teknisk/administrativt personale
Jens Nielsen, Tårs
Pedel Finn Jensen, Nibe
JYSK MESTER
46
Valgt af Landboungdom Region Aalborg
Valgt af Nordjyllands
Landbrugsskoles elevforening
Lærer Asger Jespersen, Nibe
K
Æ
B
D
N
U
L
Å
P
R
Å
R
O
F
47
Året der gik i elevforeningen 2013
Året er ved at være gået og derved også et
vælges en en suppleant, og
nyt et på vej. Høsten er kommet i hus efter en
det blev Isabella Simonsen.
rigtig god sommer med masser af varme, og
samtidig et godt høstår, med gode udbytter.
Jeg vil igen fremhæve årets
afterski party, som et vellykket arrangement,
Året der gik, startede med afterski party d.
som sagt ca. 300 til spisning, og senere i
8. marts, som blev en stor succes igen i år.
hallen var vi vel omkring de 600 mennesker.
4 Ever young vendte tilbage med stor succes,
Lærerne sørgede for kanon service ved baren
hvilket gjorde aftenen og natten helt ubeskri-
og som security. 4 Ever Young vendte tilbage
velig god. Der var meldt ca. 300 til spisning.
med stor succes, og dansegulvet var prop-
Igen i år var det køkkenpersonalet, der stod
pet stort set hele tiden. De spillede alt musik,
for maden, og som de plejer, lavede de rigtig
lige fra Michael Jacksons tid og frem til tiden i
god mad.
dag. Alt i alt en meget vellykket fest.
Efter maden var der Generalforsamling. Den
Inden jeg slutter helt af, vil jeg gerne sige tak
startede med formandens beretning, over
til elevforeningens øvrige bestyrelse for et
hvad der var sket af aktiviteter i elevforeningen
godt samarbejde igennem hele året, udover
det forgangne år, såsom afterski party og jubi-
det skal det lyde en stor tak til alle skolens an-
læumsfest. Derefter fremlagde de regnskaber,
satte for et godt samarbejde i det forgangne
som igen i år var acceptable. Igen i år vælges
år, som jeg håber vil forsætte i det nye.
nye til bestyrelsen. Der var en god opbakning
omkring det, hvilket gjorde, at der blev holdt
fire gode valgtaler, men kun tre skulle der bru-
48
ges til Elevforeningen. De tre nye i elevforenin-
Mange Hilsner fra
gen blev: Torben Jess, Kim Jacobsen og jeg,
Jacob Stilling Nielsen
Jacob Stilling Nielsen. Derudover skulle der
Formand for elevforeningen på ”Lundbæk”
R
E
T
N
E
M
E
ARRANG
I ELEVFORENINGEN 2014
e:
d
ø
m
v
le
e
s
m
u
æ
il
b
Ju
Lørdag den 10. maj 2014
Årgang 1993-94 (20 års)
Årgang 1963-64 (50 års)
Årgang 1988-89 (25 års)
Årgang 1953-54 (60 års)
Årgang 1973-74 (40 års)
st:
fe
s
r
å
s
n
e
g
in
n
e
r
fo
Elev
Fredag den 25. februar 2014
(se indbydelsen nedenfor)
. 2014.
ndbæk d. 28. feb
vers årsfest på Lu
ele
k
bæ
nd
Lu
Foreningen af
PART
9
49
Regnskab for Foreningen af Lundbæk – elever
31.12. 2011 til 31.12. 2012
Kasseregnskab:
INDTÆGTERUDGIFTER
Kontingent28530,00
Årsfesten8389,94
Tryksager1535,45
Porto15530,00
Refusion sekretær
4000,00
Årsskrifter28647,31
Gave400,00
Gebyr300,00
36919,9450412,76
Overskud i regnskabsåret
13492,82
Balance
Status d.31.12. 2012
50412,7650412,76
AKTIVER
PASSIVER
Beholdninger: Bank
41775,54
Formue d. 31.12.2012
41775,54
Balance
41775,5441775,54
Formuebevægelse.
Formue ved årets begyndelse
55268,36
Formuefremgang13492,82
Formue ved årets slutning
41775,54
Balance
55268,3655268,36
Nibe d. 24.02.2012. Bent Laier.
D. 06/03 – 2013 Regnskabet er dags dato revideret og godkendt uden anmærkninger.
Frederik Frederiksen / Jakob Autzen
50
Elevforeningens bestyrelse 2013
Jacob Stilling Nielsen
Formand . Festudvalg
Skolens bestyrelse, valgt 2013 (vælges for 4 år)
Tlf.
40 85 54 86
Mail:jacob.stilling@gmail.com
Adr.:
Storgave 43 . 9500 Hobro
Kim Jacobsen
Årsskriftsudvalg . Festudvalg
Tlf.:
40 83 27 27
Mail:klogkim2@hotmail.com
Adr.:
Skovgårdene 9 . 9690 Fjerritslev
Rene Rendbæk
Tlf. 28 10 06 80
Mail:rendbaek.vikarservice@gmail.com
Adr.:
Toftevej 25 . 9440 Aabybro
Torben Jess
Festudvalg
Tlf.:
25 56 11 00
Mail:torben@jessogko.dk
Janne Sæderup
Tlf.:
30 35 30 73
Mail:janne_saederup@hotmail.com
Adr.:
Morumvej 71 . 9600 Aars
Isabella Simonsen
1. suppleant
Adr.:
Hallundvej 271 . 9700 Brønderslev
Jesper Laden
2. suppleant
Tlf.:
21 25 04 53
Adr.:
Stendalvej 431 . 9830 Tårs
Mail:jespertaars@hotmail.com
Jeppe Jensen
Udenfor bestyrelse, tidl. bestyrelsesmedlem
Skolens bestyrelsen. Valgt 2010 (vælges for 4 år)
Tlf.:
98 35 02 01 / 25 39 42 57
Mail.:jeppe–gj@hotmail.com
Adr.:
Dalvej 12 . 9240 Nibe
Uden for bestyrelsen:
Kasserer og sekretær
Redaktion Årsskrift
Kontakt Jubilarer
Revisor
Revisor
Bent Laier
Tine Hvidsing
Mona Stensig
Frederik Frederiksen
Jacob Autzen
51
PINK PARTY
PÅ LUNDBÆK 2013
52
G
A
D
K
S
I
G
ØKOLO
KLOVBESKÆRING
2. HF
53
1S FEBRUAR 2013
Mads Studsgaard Nørmølle, Fjerritslev
1S SEPTEMBER 2013
Patrick Lyngholm Andersen, Brovst
Søren Gjørup Hansen, Hobro
Anette Nordmark, Brønderslev
Stine Marthine Pedersen, Aars
Jesper Klement Rasmussen, Brovst
Mikkel Rokkjær, Vodskov
Frederik Bjerre Thomsen, Løgstør
HTX AGRO 3G 2013
Daniel Christoffersen
Frida Brasen Drøhse
Kasper Johnsen
Katrine A. Lousdahl Nesgaard
Lea Skak Filtenborg Frederiksen
Meeta Parameswaran
Melanie Holebæk
Nina Bregner Nielsen
Ninna Cramer Jørgensen
Peter Pinstrup
Rikke Lohse Andreassen
Steffen Senika Reinholt
54
GRUNDFORLØB JANUAR
2013
Mathias Christiansen, Ålbæk
Tobias Hjortshøj Gustavsen, Løkken
Lasse Albert Hansen, Nibe
Philip Kjær Hansen, Dybvad
Simon Hansen, Frederikshavn
Simon Hyldahl, Thisted
Frederik Jensen, Brønderslev
Martin Holm Bagge Jensen, Vesløs
Rasmus Jensen, Brønderslev
Jeppe Knudsen, Hjørring
Mads Kristensen, Thisted
Helle Krog, Thisted
Lars Herup Larsen Løth, Tårs
Maria Mouridtsen, Hobro
Kasper Holst Nielsen, Sindal
Michael Lind Nielsen, Hjørring
Mads Trier Olsen, Hjørring
Thomas Hansen Pinstrup, Brønderslev
Emil Poulsen, Hjørring
Morten Dam Poulstrup, Gandrup
Casper Sidelmann, Brønderslev
Niels Erik Simonsen, Dronninglund
Rene Skov Slot, Jerslev J
Christoffer Ulrich, Brønderslev
Stephanie Isaksen Wachsmuth, Hirtshals
1. HOVEDFORLØB 2013
Bjørn Bruun Andersen, Tårs
Mette Hvid Andersen, Løgstør
Peter Baalkilde Andersen, Arden
Søren Peter Andersen, Hirtshals
Ole Thiesen Bach, Vestervig
Nikolaj Barslund, Hobro
Laura Trindkær Berthelsen, Hals
Mikkel Tabro Bærentsen, Sæby
Emma Sophie Skov Christensen
Frederik Vejrgang Christensen, Brønderslev
Lars Christensen, Tårs
Mads Johan Christensen, Dronninglund
Nicolaj Lau Christensen, Skørping
Morten Dahl, Hjørring
Mark Drost, Sindal
Mikael Bjerre Ebdrup, Hejnsvig
Anders Borup Eilersen, Brønderslev
Heine Kjeld Eilsten, Løgstør
Kenneth Eriksen, Hobro
Flemming Højmark Rengner Fischer, Fr. Havn
Martin Frederiksen, Dronninglund
Rasmus Frost, Storvorde
Mads Gunder, Aabybro
Lasse Støvring Gundersen, Nørager
Patrick Johannes Maria Gunnemann, Aalestrup
Gustav Hesselholt Hansen, Hjørring
Jakob Kjærgaard Hansen, Dronninglund
Lasse Lund Hansen, Thisted
Peter Grud Henriksen, Storvorde
Jannik Holst, Sæby
Nicklas Jacobsen, Sindal
Rasmus Munk Jakobsen, Farsø
Andreas Holm Jensen, Fjerritslev
Andreas Høholt Jensen, Nibe
Casper Jensen, Fjerritslev
Christian Fris Jensen, Randers NV
Jimmi Maagaard Jensen, Sæby
Kristian Holm Jensen, Brønderslev
Kristian Vinther Jensen, Brovst
Lasse Krogsager Jensen, Arden
Malene Schmidt Jensen, Nibe
Peter Toft Jensen, Vrå
55
Rasmus Winther Jensen, Hjallerup
Rene Jensen, Farsø
Allan Jepsen, Hjørring
Karina Mørkholt Johansen, Sindal
Trine Karlsen, Hjørring
Simon Høgsted Knudsen, Hjørring
Martin Steen Korsbæk, Brovst
Julie Korsgaard, Vrå
Marie-Louise Kristensen, Dronninglund
Line Høngaard Larsen, Sindal
Louise Kudahl Larsen, Aalestrup
Søren Erland Larsen, Jerslev J
Simon Sønderskov Madsen, Thisted
Kristian Bundgaard Mortensen, Vrå
Peter Aaen Myhren, Vodskov
Jacob Stilling Nielsen, Hobro
Jacob Vestergaard Nielsen, Hjørring
Jeppe Dahl Nielsen, Hobro
Jeppe Rødkær Nielsen, Sindal
Kasper Heilesen Nielsen, Tylstrup
Anders Borrisholt Nygaard, Hjørring
Leon Christian Nørgaard, Farsø
Mads Studsgaard Nørmølle, Fjerritslev
56
Jonas Pedersen, Brovst
Martin Nørgaard Pedersen, Lemvig
Pernille Pedersen, Nibe
Thilde Blixt Boe Pedersen
Thomas Hove Pedersen, Thisted
Nikolai Thuren Rafn, Frederikshavn
Christian Bak Rasmussen, Svenstrup J
Jonas Ravn, Suldrup
Isabella Cecilie Hummelsberger Simonsen, Hals
Frederik Folden Skole, Brovst
Camilla Stubben, Bindslev
Rasmus Sudergaard
Søren Stoklund Svendsen, Læsø
Henrik Søndergaard
Cecilie Bisgaard Sørensen, Hadsund
Jesper Thomsen, Dybvad
Lasse Holbæk Thomsen, Sulsted
Peter Thorsen, Mariager
Christina Østergaard Trangeled, Dybvad
Rasmus Faurschou Villadsen, Nibe
Michael Agergaard Wetche, Sæby
Søren Gärtner Wulff, Nørager
AGRARØKONOMER 2013
Rikke Grambo Aaen, Sæby
Niels Noer Høgild, Hurup Thy
Kim Vestergaard Jacobsen, Fjerritslev
Tina Dalsgaard Jensen, Brovst
Karsten Møller Krogsgaard, Dronninglund
Catrine Maints, Sindal
Nikolaj Birk Nielsen
Anders Peter Pedersbæk, Fjerritslev
Peter Holme SAND, Fjerritslev
Peter Wirenfeldt Sejlund, Aalborg
57
AGRO40 AUGUST 2013
Andreas Kragh Andersen, Hobro
Nadia Østrup Andersen, Løgstør
Niels Mark Andersen, Suldrup
Mark Beijering, Aabybro
Maja Christensen, Svenstrup J
Jesper Harlev Christiansen, Storvorde
Daniel Mørch Engemand, Løgstør
Mathias Knudsen Haldrup, Nibe
Anders Blaschke Hansen, Gistrup
Andreas Juul Hansen, Dronninglund
Casper Kjær Hansen, Dronninglund
Jacob Hjorth, Skørping
Frederik Lindstrøm Iversen, Løgstør
Anders Møller Jacobsen, Nibe
Niklas Jensen, Farsø
Mathias Jørgensen, Aabybro
Lasse Bætz Kjær, V. Hjermitslev
Jonas Kær, Fjerritslev
58
Asbjørn LagergaardLauna, Bælum
Julie Engberg Lund, Løgstør
Thomas Kjølby Madsen, Øster Vrå
Thomas Kjølby Madsen, Øster Vrå
Rene Fredsgaard Mogensen, Aars
Daniel Dyrman Nielsen, Storvorde
Mathias Falkner Nielsen, Hjørring
Mathias Mølgaard Nielsen, Løgstør
Mathias Mølgaard Nielsen, Løgstør
Rasmus Valentin Nielsen, Løgstør
Anton Julius Fristrup Pedersen, Farsø
Hans Schjær-Jacobsen, Løgstør
Morten Stougaard, Læsø
Lasse Tolstrup Sørensen,Hjørring
Rasmus Juul Thorup, Hadsund
Mathias Michael Ulrick, Hjørring
Niels Peter Væver, Løgstør
GRUNDFORLØB AUGUST
Daniel Detlef Albrecht, Løkken
Casper Hyldgaard Andersen, Løkken
Casper Hyldgaard Andersen, Løkken
Henrik Søndergaard Andersen, Arden
Kristina Justesen Andersen, Løkken
Thomas Lykke Olesen Balle, Arden
Lasse Bentzen, Aabybro
Michael Ørnebjerg Bols, Løgstør
Alex Wilhelm Christensen, Nibe
Mathias Christensen, Støvring
Anton Ellermann Christiansen, Gandrup
Jacob Winther Christiansen, Hjørring
Mikkel Emil Ringberg Dahl, Arden
Adisa Dedic, Hobro
Jonas Kjelgaard Erlandsen, Dybvad
Eva Kam Fristrup, Nørager
Joakim Neistskov Hansen, Sindal
Theis Sindal Hansen, Støvring
Mathias Birkedal Holmberg, Løkken
Nikolaj Klarskov Jakobsen, Aars
Nicklas Rahbek Jarndorf, Aabybro
Ann Sofie Jensen, Sæby
Henriette Jensen, Klarup
Martin Rogengell Bach Jensen, Hjørring
Mathias Skou Jensen, Hobro
2013
Nicolai Bak Jensen, Thisted
Lars Gaardsdal Johansen, Karup J
Jakob Jørgensen, Sæby
Marlene Brorup Jørgensen, Nibe
Tobias Skadbak Indius Knudsen, Pandrup
Andreas Nyrup Kristensen, Hobro
Nikolai Kringelholt Kristensen, Frederikshavn
Niels Henrik Krogh, Farsø
Mikkel Køpke, Fårup
Lea Fornagard Larsen, Skørping
Mathias Bredgaard Myrup 9670 Løgstør
Martin Winther Nedergaard, Suldrup
Bente-Alma Asta Olsen, Arden
Camilla Michela Lundholm Pedersen, Vrå
2. Hove
dforløb 2011
Frederik Rønfeldt Pedersen,
Nibe
Jonatan Engelbrecht Pedersen, Nibe
Joachim Kristian Madsen Roslev, Løgstør
Kristoffer Konstantin Simonsen, Brønderslev
Nicolaj Ritter Sørensen, Brønderslev
Søren Gaarn Sørensen, Læsø
Tobias Ulstrup Sørensen, Løgstør
Camilla Ingomar Thomsen, Hjørring
Malene Thomsen, Løgstør
Martin Ulrich, Brønderslev
59
13
T 20
2. HOVEDFORLØB AUGUS
Brian Andersen, Aalestrup
Mette Hvid Andersen, Løgstør
Morten Andersen, Sæby
Natasja Hyldgaard Andersen, Aalestrup
Søren Dalsgaard Andersen, Gistrup
Tobias Flensted Andersen, Vrå
Mathias Andreasen, Brønderslev
Morten Bach, Fjerritslev
Simon Vollmer Brønholt, Vrå
Douwe Wouter Buren, Hjallerup
Andreas Christensen, Jerslev J
Nanny Christensen, Vrå
Søren Spanggaard Christensen, Aars
Kristen Bjerre Ebdrup, Fjerritslev
Anders Egholm, Hjørring
Heine Kjeld Eilsten, Løgstør
60
Tobias Flak, Farsø
Martin Frandsen, Aalborg Øst
Kasper Løngren Gaarn, Hjørring
Sune Georgsen, Brovst
Nikolaj Stentoft Gravesen, Thisted
Lene Hansen, Sæby
Morten Rye Hansen, Sindal
Christian Rask Hejlesen, Brønderslev
Michelle Henriksen Egense, Storvorde
Emil Hoff Hjorth Tranum, Brovst
Kasper Holm Høybye, Hirtshals
Mikael Kreiner Jakobsen, Storvorde
Mathias Oppelstrup Nørgaard Jensen, Nibe
Michael Lindgaard Jensen, Brønderslev
Thomas Gunnersen Jensen, Fjerritslev
dsledere
Virksomhe
Thomas
Risager Jensen, Hals
Peter Fuglede Jørgensen, Løkken
Magnus Kaasgaard, Dronninglund
Rasmus Neergaard Kirk, Fjerritslev
Morten Kjær, Brønderslev
Thomas Bo Knudsen, Storvorde
Martin Steen Korsbæk, Brovst
Kasper Kragh, Hjørring
Marie-Louise Kristensen, Dronninglund
Nicolai Kristoffersen, Aars
Mads Ræbild Kvist, Løgstør
Marco Maria Hendrikus van Lankveld, Aars
Jonas Lønstrup Larsen, Sæby
Josephine Louise Larsen, Aalborg Øst
Steffen Lønstrup Larsen, Sindal
Søren Mejlvang Larsen, Hjørring
Camille Lykkegaard Madsen, Jerslev J
Frederik Balser Mejlholm Vust Holme, Fjerritslev
Kasper Alexander Bach Michelsen, Nibe
Johannes Mellergaard Mortensen, Gandrup
Martin Mortensen, Jerslev J
Malthe Christian Munkedal, Brovst
Jesper Boldt Møjbæk, Arden
Jacob Stilling Nielsen, Hobro
Jacob Nielsen, Gandrup
Kim Enevold Nielsen, Hals
Line Holmgaard Nielsen, Pandrup
Morten Nielsen, Vadum
Morten Nielsen, Vrå
Nicklas Bøjer Nielsen, Løgstør
Rasmus Hyldgaard Nielsen, Løkken
Simon Overgaard Wøldike Nielsen, Sindal
Daniel Nørholm, Thisted
Janni Bruun Pedersen, Vrå
Martin Zimmer Pedersen, Dronninglund
Nadia Broholm Pedersen, Sulsted
Michelle Jørgensen Petersen, Øster Vrå
Gerbrig Franciena Monica Postma, Farsø
Jesper Ravn, Terndrup
Henrik Slot Rieks-Pedersen, Aalestrup
Peter Risager, Fjerritslev
Jens Saksager, Vrå
Jens Carlo Simensen, Viborg
Rasmus Funck Steffensen, Brønderslev
Søren Markussen Stubberup, Skørping
Trine Bech Støy, Hadsund
Kristian Pejstrup Sudergaard, Vodskov
Lucas Daniel Kold Szkobel, Tårs
Janne Sæderup, Aars
Dennis Søkbæk Sørensen, Farsø
Kenneth Sørensen, Aabybro
Jeanette Kalstrup Thomsen, Hirtshals
Jonas Plougmann Thomsen, Hjørring
Lasse Hvims Thomsen, Sindal
Søren Thomsen, Hjallerup
Søren Walther, Sindal
Henrik Fogh Zeidler, Hadsund
61
013
PRODUKTIONSLEDERE 2
Henrik Andersen, Brønderslev
Lasse Schultz Andersen, Vrå
Patrick Brosze Bertelsen, Nibe
Henrik Hildebrandt Bjerregaard, Aars
Edze Gerrit Buren, Hjallerup
Lasse Christensen, Nørresundby
Nikolai Hollerup Damm, Hadsund
Jesper Langbak Engelund, Nibe
Kristine Fragtrup, Helsingør
Flemming Funder Frederiksen, Hobro
Percy Baltasar Hansen, Hurup Thy
Søren Klejs Hansen, Nibe
Kristian Heidmann
Mark Darren Villamin Hæk, Vodskov
Anita Jul Jensen, Fårup
Gitte Overgaard Jensen, Storvorde
Jonas Ellitsgaard Jensen, Tårs
Rasmus Jensen, Løkken
Torben Jess, Vrå
Anna Jokumsen, Aalborg
Martin Knudsen, Sindal
Peter Kragelund, Nibe
Anders Dal Krog, Nykøbing M
Jeroen Andreas Johannes van Lankveld, Aalestrup
Andreas Skjølstrup Larsen, Brønderslev
62
Jacob Larsen, Aars
Jonas Aagreen Larsen, Øster Vrå
Jannie Maria Leed, Frederikshavn
Anne Stougaard Mogensen, Hobro
Charlotte Mogensen, Sindal
Christoffer Lynge Nielsen, Frøstrup
John Visti Nielsen, Hobro
Sofus Nikolaj Nielsen, Hobro
Thomas Grud Nielsen, Thisted
Karl Kjep Nørgaard, Tylstrup
Andreas Holm Olesen, Nørager
Anders Vanggaard Heden Pedersen, Jerslev J
Niels-Jørgen Pedersen, Pandrup
Rasmus Gramkow Pedersen, Brønderslev
Mads Frie Petersen, Aalborg
Anders Vestergaard Poulsen, Suldrup
Kayleigh Anne Holmes Simonsen, Hobro
Dan Bak Stevnhoved, Hobro
Martin Svaneborg, Hjørring
Arne Borup Thomsen, Suldrup
Jens Toft, Storvorde
Christian Torp, Fjerritslev
Eimert Teunis van Peet, Hobro
Geert Jimke Jan Velthuis, Storvorde
013
VIRKSOMHEDSLEDERE 2
Henrik Hildebrandt Bjerregaard, Aars
Brian Christensen, Hobro
Lasse Christensen, Nørresundby
Anne Mette Mangelsen Christiansen, Tårs
Nikolai Hollerup Damm, Hadsund
Jesper Langbak Engelund, Nibe
Flemming Funder Frederiksen, Hobro
Søren Klejs Hansen, Nibe
Mark Darren Villamin Hæk, Vodskov
Hans Damtoft Jakobsen, Nibe
Carsten Jensen, Hjørring
Gitte Overgaard Jensen, Storvorde
Peter Kragelund, Nibe
Anders Dal Krog, Nykøbing M
Kresten Møller Krogsgaard, Dronninglund
Andreas Skjølstrup Larsen, Brønderslev
Charlotte Mogensen, Sindal
Christoffer Lynge Nielsen, Frøstrup
Sofus Nikolaj Nielsen, Hobro
Karl Kjep Nørgaard, Tylstrup
Anders Vestergaard Poulsen, Suldrup
Dan Bak Stevnhoved, Hobro
Arne Borup Thomsen, Suldrup
Lars Borup Thomsen, Suldrup
Jens Toft, Storvorde
Christian Torp, Fjerritslev
Eimert Teunis van Peet, Hobro
63
DET HANDLER OM
OPLEVELSER
For hvert Grundforløbshold og
hvert Agro40-hold er Landboungdom klar til at vise, hvad vi
kan, og hvad vi tilbyder.
Måden vi gør det på, er ved at skabe nogle
oplevelser, som er i stil med det, de vil opleve i
lokalforeningerne!
Først skal de unge mennesker have at vide,
hvorfor vi overhovedet har Landboungdom,
og det er kort fortalt, fordi vi vil samle de unge
på landet og give dem gode oplevelser.
Derudover tager vi dem gerne med ud at
bowle eller andre ting. Vi har også vores heldagstur, som går ud på at skabe fællesskab
og vise, hvad vi også kan, og det er at holde
nogle gode arrangementer. Her i efteråret
var vi blandt andet på besøg på Svend Åge
Christiansens maskinstation, mælkeproducent
Mogens Mortensen samt en juletræsproducent lige uden for Nibe.
64
På maskinstationen var folk optaget af de store
maskiner, mens der hos landmanden var noget for de mere dyreinteresserede. Jeg vil sige,
at hvis man ikke nød et enkelt sted, så var der
helt sikkert noget attraktivt de andre steder.
Vi tager dem også med ud at se sådan noget
som en juletræsproduktion, p.g.a. det er en
nicheproduktion, og ikke noget som folk ser
hver dag eller kender så meget til, medmindre man har indsigt i det hjemmefra. Vi hørte
bl.a. producenten fortælle at en mark dyrkes
med træer i 20 år, inden den ligges om, og
om hvordan man passer træerne.
De folk som vi besøger brænder for deres fag,
og de vil gerne fortælle. De unge mennesker
vil også gerne høre, hvad de har at fortælle,
og de får et indblik i hvordan hverdagen
egentlig er hos den enkelte. Det er blandt andet sådan noget, vi gerne vil vise.
Landboungdom kan lidt at hvert. Bare folk har
lysten, så har vi mulighederne til at føre det ud
i livet. Jo flere der er med i Landboungdom, jo
bedre bliver vi.
Derudover vil vi gerne sige tak til eleverne for
turene - både denne og de sidste. Vi nyder
dem lige så meget som jer. Vi ses ude til de
lokale arrangementer.
Emil Hansen
degngrafisk.dk
Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk
Halkærvej 3 . 9240 Nibe . Tlf. 98 35 18 00 . www.njylls.dk

lundbæk 2013 - Nordjyllands Landbrugsskole

Transcription

Similar documents

Kortl gning af sundhedstiltag p tekniske skoler

Sangblad

ÅRSSKRIFT - Nordjyllands Landbrugsskole

ÅRSSKRIFT - Nordjyllands Landbrugsskole

NYHEDSBREV RØDE KORS NIBE

INDSKRIVNING TIL NIBE SKOLE

Privat overnatning i Hjørring og Sindal

Folder 15.pdf

Lederskabet kommer ikke af sig selv

Hverdags brunch tallerken Weekend Brunch

Nyt staldvindue

73 samlet - Øster Brønderslev Borgerforening

Bøggild (Rasmussen)

Tislum Bakker

LOKALBLADET - Øster Brønderslev Borgerforening

Nummer 61 samlet - Øster Brønderslev Borgerforening

Velkommen til Skarp Salling - Vindblæs

midtVest - lumidtvest.dk

Kirkeblad maj-august 2012 (25. årg. nr. 2)

Landsbypedel

Klik her for at se den originale avisannonce

- Logstor