Årsberetning 2007 - Det Kongelige Bibliotek

Transcription

NG
NI
ET
ER
SB
ÅR
D
E
T
K
G
L
B
I
B
L
I
O
T
E
K
år
sb
er
et
ni
ng
K OLOF ON
Årsberetning 2007 er baseret på bidrag
fra Det Kongelige Biblioteks afdelinger og er redigeret af Lone Ømann.
Summary er oversat af Vibeke
Cranfield
Forsidemotivet stammer fra Skandinaviens eneste eksemplar af John James
Audubons Birds of America. Birds of
America er et af de mest spektakulære bogprojekter nogensinde, idet det
viser 435 tavler med afbildninger af
fugle i naturlig størrelse. Bogen er
i et format, som på engelsk kaldes
Elephant Folio, hvilket peger på en stor
størrelse, hvad der også er tale om. De
fire bind måler 97 cm i højden. Værket
udkom i London i perioden 18271838. Tavlerne er i akvatinte og er
håndkolorerede. Tavlen med de nordamerikanske blåskader (Cyanocitta cristata) blev vist på udstillingen Natursyn. (Se også Fokus-artikel herom)
Konceptdesign:
Produktion:
Bagsidemotivet er udstillingsplakaten
for fotokunstneren Sebastião Salgados
exceptionelle udstilling The Workers
som vistes i Det Nationale Fotomuseum 14. september 2007 - 20.
oktober 2007. Det var en hyldest til
håndens arbejde i den industrielle
tidsalder. Den var et portræt af det
arbejdende menneske fra den indiske
bondefamilie over minearbejdere i Brasiliens guldminer til stålarbejdere i den
franske skibsindustri. Salgado har i flere
årtier haft stor betydning for dansk
fotografi. Mange prisvindende presseog nyhedsfotografer har Salgado som
et af deres klare forbilleder. Både hans
arbejdsform, hans respekt for individet
og blik for den enkeltes skønhed
og værdighed er elementer, som disse
fotografer har taget til sig
Kontrapunkt a/s
Phoenix Design Aid A/S
Tryk:
Scanprint
Papir:
Papiret er officielt miljøgodkendt
og trykt med planteoliefarve uden opløsningsmidler. Det opfylder de i ISO
9706: 1994 fastsatte krav til langtidsholdbart papir
Foto:
Alle fotos er taget af Fotografisk
Atelier, Det Kongelige Bibliotek, ved
Karsten Bundgaard, medmindre andet
angives
Svanemærket:
Tryksagen er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Licens nr.
541 006
Det Kongelige Bibliotek
Postboks 2149
1016 København K
Tlf: 33 47 47 47
www.kb.dk
kb@kb.dk
Oplag:
1100 eks.
ISBN: 978-87-7023-015-5
ISSN: 0909-9093
2
INDHOL D
FORORD
FOKUS:
05
10
13
Det hybride bibliotek
Sponsorering, fondsstøtte og institutionssamarbejde
NATIONALBIBLIOTEKET
18
FOKUS:
FOKUS:
FOKUS:
FOKUS:
FOKUS:
28
31
34
39
41
46
51
52
54
58
FOKUS:
61
65
66
68
78
80
82
89
FOKUS:
91
FOKUS:
FOKUS:
FOKUS:
3
26
Nationalbibliotekets opgaver, ydelser
og materialeanskaffelsesbevillingen
Adgang til den digitaliserede europæiske
kulturarv
Nationalbibliografi
Pligtafleveringsafdelingen
Håndskriftafdelingen
Det Kongelige Bibliotek og Klassikerdagen
Kort- og Billedafdelingen
Musik- og Teaterafdelingen
Carl Nielsen Udgaven
Havfruer i Det Kongelige Bibliotek
Orientalsk og Judaistisk Afdeling
COMDC: Catalogue of Oriental Manuscripts, Xylographs etc. in Danish Collections
Bevaringsafdelingen
Levetidsberegning for bøger
Digital Bevaring
Kulturafdelingen
Ny strategiplanlægning i Kulturafdelingen
Natursyn
Forskningsafdelingen
Umisteligt! Festskrift til Erland Kolding
Nielsen
Historiebibliotek på nettet: Ny fagportal om
historie og arkæologi
FOKUS:
FOKUS:
FOKUS:
FOKUS:
93 Formål og overordnede forhold
96 KUBIS: Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice
101 Københavns Universitetsbibliotek City
103 Københavns Universitetsbibliotek
Nord
105 Vurdering af effekt og sikkerhed af slankemidlet Rimonabant
107 Københavns Universitetsbibliotek Syd
109 IT-biblioteket
110 Københavns Universitetsbibliotek
Fællesområdet
113 Godt nok! - er det godt nok? Brugertilfredshedsundersøgelse 2007
FÆLLESOMRÅDET
FOKUS:
FOKUS:
FOKUS:
115
118
120
122
125
131
133
138
140
It-afdelingen
Digitale magasiner
Servicedesk – det er It-afdelingen
Afdelingen for Digital Udvikling
og Produktion
Administrationsafdelingen
Samarbejde på Tværs med Brugeren i Centrum
Det tekniske område
Regnskab for bogog materialeanskaffelser
Personalia
MEDARBEJDERFORENINGER
141 Personaleforeningen
142 Kunstforeningerne
STATISTIK
144
RÅD & UDVALG
160
PUBLIKATIONER
170
MEDARBEJDERE
187
SUMMARY
198
4
INDHOL D
KØBENHAVNS
UNIVERSITETSBIBLIOTEK
Dansk Folkemindesamling i
Nationalbiblioteket
Kulturministeren besluttede i december
2007, at Dansk Folkemindesamling (DFS)
med virkning fra 1. januar 2008 fusionerer
med Det Kongelige Bibliotek som en faglig
afdeling af Nationalbiblioteket. DFS blev
grundlagt i 1904 på Det Kongelige Bibliotek
med overbibliotekar H.O. Lange som en af
grundlæggerne. Nu vender institutionen på
en måde tilbage til udgangspunktet, og Det
Kongelige Bibliotek har den opfattelse, at
der er mange fordele og en betydelig synergi
ved denne fusion for begge parter, som
undertegnede derfor hilser overordentlig
velkommen.
Forord
Af direktør Erland Kolding Nielsen
To store temaer præger den danske stat og
det danske samfund i disse år. Strukturændringer med bl.a. fusioner som nogle af de
mere synlige resultater og globaliseringen med
dens virkninger i form af udvidet samarbejde over landegrænser, ny international arbejdsdeling, prisstrukturer uden for kontrol,
og begrænsninger i adgangen til produkter
i forhold til, hvad der ofte har været gældende på nationalt niveau. Det Kongelige
Bibliotek har længe været inddraget i og
påvirket af disse processer og deres resultater.
De har i meget høj grad præget arbejdet i
det forgangne år og vil gøre det i de kommende.
5
Dansk Folkemindesamling er Danmarks
arkiv for folkeminder og en forskningsinstitution inden for brede aspekter af dansk
kulturhistorie. Folkemindesamlingen har
til opgave at indsamle, formidle og bevare
almindelige menneskers livsopfattelser, erindringer, traditioner, sang, musik og dagligdags historier for eftertiden. DFS forsker i
alle befolkningsgruppers kultur, og arkivet
og samlingerne gemmer på flere hundrede
års dokumentation af de mennesker og det
samfund, der er baggrunden for Danmark
i dag.
KUBIS - et udvidet samarbejde med
Københavns Universitet
Københavns Universitet kvitterede i foråret
for den vellykkede fusion og genskabelse
af Københavns Universitetsbibliotek i 2005-06
med en ny udfordring, nemlig et forslag
om en nærmere opgavemæssig og funktionel samordning af alle Universitetets og
Det Kongelige Biblioteks universitetsbiblioteksfunktioner. Udfordringen blev taget
op af Det Kongelige Bibliotek og den har
arbejdsmæssigt mere end noget andet sat sit
præg på Det Kongelige Bibliotek igennem
resten af 2007.
Det skal tillige erindres, at - det nye - Københavns Universitet i dag også omfatter
de tidligere selvstændige institutioner Den
Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og
Danmarks Farmaceutiske Universitet med
tilhørende biblioteker, hvoraf Danmarks
Veterinær- og Jordbrugsbibliotek er landets
tredieældste endnu eksisterende forskningsbibliotek med ganske betydende aktuelle og
kostbare historiske samlinger.
Fra 1. januar 2008 overtog vicedirektør ved
Det Kongelige Bibliotek Michael CottaSchønberg som ny universitetsbibliotekar
den biblioteksfaglige ledelse af alle biblioteker under KUBIS.
IT-Biblioteket – et nyt samarbejde
med IT-Universitetet og Datalogisk
Institut ved Københavns Universitet
2. november fandt den officielle åbning af et
helt nyt universitetsbibliotek sted, det første
siden 1970’erne, nemlig IT-Biblioteket i
Ørestaden.
Åbningen er resultatet af en samarbejdsaftale
mellem IT-Universitetet, Datalogisk Institut
ved Københavns Universitet (DIKU) og Det
Kongelige Bibliotek. Aftalen indebærer, at
Københavns Universitetsbibliotek påtager sig
at drive det nye bibliotek i et lokale indrettet
til formålet af IT-Universitetet lige inden for
dettes hovedindgang. It-Bibliotekets særlige
målgruppe har medført, at det er noget
anderledes indrettet end det, som ellers kendetegner Det Kongelige Bibliotek.
Bl.a. rummer IT-Biblioteket en spilzone, hvor
man kan afprøve computerspil.
Implementering af Primo –
fremtidens internationale søgesystem
Det Kongelige Bibliotek åbnede 11. september en beta-version af det banebrydende nye
søgesystem Primo.
6
FOR ORD
Allerede 25. juni 2007 indgik de to institutioner en banebrydende aftale, der havde
form af en tilkendegivelse af et fælles ønske
om, ”at der med virkning fra 1. januar 2008
indgås et samarbejde mellem KU og KB
med henblik på at styrke biblioteksog
informationsbetjeningen af KU”. Samarbejdet har fået betegnelsen KUBIS, Københavns
Universitets Biblioteks- og Informationsservice.
Hen over sommeren nedsattes en omfattende planlægningsorganisation til at forberede
arbejdet i løbet af efteråret. Resultatet heraf
blev indgåelsen af ”Generel aftale om samarbejde mellem Københavns Universitet og Det
Kongelige Bibliotek om Københavns Universitets
Biblioteks- og Informationsservice (KUBIS) af
21. december 2007”. Den omfatter alle dele
af de to institutioners universitetsbiblioteksfunktioner og -service, gælder foreløbig
for fem år og afløser alle hidtidige, mere
begrænsede aftaler imellem de to institutioner. Aftalen er i alle henseender historisk
for begge parter. I Det Kongelige Biblioteks
pressemeddelelse udtalte undertegnede: ”Det
er første gang i historien, at vi kan betjene
Københavns Universitet ud fra en biblioteksmæssig helhedssynsvinkel”, og rektor
Ralf Hemmingsen skrev på sin blog: ”Med
en ny biblioteksorganisation bestående af
otte fakultetsbiblioteker (hvoraf nogle ejes
af KB, andre af KU) samt en række institutbiblioteker, kan vi i fremtiden tilbyde en
bedre og mere tidssvarende informations- og
bibliotekstjeneste.Ved at lægge vores ressourcer i en fælles pulje vil vi være i stand til
at yde bedre service til forskere, studerende
og øvrigt personale, og det er præcis det, der
er formålet. At vi i dag kunne underskrive
aftalen, er resultatet af et grundigt forarbejde.
Fra nytår er KUBIS så søsat, og vi glæder
os til og er overbevist om, at vi har skabt en
organisation, der svarer til en tid, hvor viden
og elektronisk informationsformidling er i
højsædet.”
FOR ORD
Primo er et såkaldt integrated search-system,
som baserer sig på de nyeste teknologier og
giver brugerne et intuitivt og hurtigt værktøj til søgning i meget store, inkommensurable datamængder, som differentierer såvel i
art som kilde. Det er planen, at Det Kongelige Bibliotek allerede i løbet af 2008 åbner
for en ny dansksproget version, som samtidig giver brugeren adgang til at søge i 60
millioner artikeldata via et samarbejde med
Danmarks Tekniske Universitetsbibliotek.
Det er vigtigt at understrege, at Primo ikke
blot er en ny bibliotekskatalog. Det skal være
meget mere. Slutmålet er at skabe én samlet
indgang til samtlige biblioteksrelevante
informationsressourcer uanset art og type,
således at Det Kongelige Bibliotek samler alt,
hvad vi selv køber og producerer metadata
til, alt, hvad vi køber os adgang til i form af
licenser, samt alle øvrige materialekategorier, som biblioteksog fagpolitisk skønnes
formålstjenligt at inkorporere i øvrigt!
Det Kongelige Bibliotek har dannet et dansk
Primo-konsortium, som desuden består af
Danmarks Tekniske Videncenter, Aalborg Universitetsbibliotek, Det Administrative Bibliotek og
fra årsskiftet også Københavns Universitets
fakultetsbiblioteker for LIFE og FARMA,
det tidligere Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek og Danmarks Farmaceutiske
Bibliotek. Med de fælles kræfter, som dette
konsortium giver, har vi indgået et udviklingssamarbejde omkring Primo med den
israelsk-amerikanske leverandør, firmaet Ex
Libris.
I det nye KUBIS-samarbejde har man fra
starten lagt vægt på, at de fremtidige fælles
bibliotekssystemer skal udgøres af Aleph og
ikke mindst Primo. Der er tale om et meget
stort projekt, som af gode grunde nyder stor
international opmærksomhed.
7
Regeringsgrundlaget for VK IIIregeringen om digitalisering
VK-regeringens (Fogh Rasmussen III) nye
regeringsgrundlag ”Mulighedernes Samfund”
rummer en række nye krav og mål til de højere og videregående uddannelser, som vil få
direkte betydning for Det Kongelige Bibliotek i alle sine kapaciteter, bl.a. i overskriftsform ”En mere ambitiøs anvendelse af it
på uddannelsesinstitutionerne”, ”Et tættere
samspil mellem uddannelser og omverden”,
”Bedre undervisere på universiteterne”,
”Brugerundersøgelser på universiteterne”,
”Elitekandidatuddannelser” som nogle af de
mest relevante.
Under afsnittet med overskriften ”Et levende kunst-, kultur- og idrætsliv” står der
bl.a.: ”Kulturarven har væsentlig betydning
for danskernes identitetsfølelse i en globaliseret verden, og kunst og kultur får i disse år
stigende betydning. Regeringen vil derfor
fortsætte arbejdet med formidling af den
danske kulturarv nationalt og internationalt”. Dette programmatiske udsagn skal
bl.a. omsættes i en række ”konkrete initiativer”, hvoraf et er ”Digitalisering af kulturarven”, hvor det hedder: ”Regeringen nedsatte i efteråret 2006 et udvalg med henblik
på at få udarbejdet forslag til digitalisering
af udvalgte, prioriterede dele af den danske
kulturarv. Regeringen vil fortsætte arbejdet
med digitalisering af kulturarven.”
Undertegnede er medlem af udvalget sammen med de øvrige kulturelle rigschefer, og
det forventes, at arbejdet afsluttes i 2008 og
omsættes i en slags national handlingsplan,
hvor Det Kongelige Bibliotek kommer til
at spille hovedrollen på området massedigitalisering af tekster, herunder visse typer
kulturarkivalier, billeder og fotografier. I det
forløbne år har en intern arbejdsgruppe på
Det Kongelige Bibliotek direkte under insti-
Europæisk digitalt samarbejde: EDL
og CERL-portalen
Da Google i december 2004 udmeldte, at
man ville gå i samarbejde med en række
amerikanske og engelske universitetsbiblioteker for at digitalisere deres samlinger,
udfordrede det især franskmændene, som
frygtede, at internettet kunne blive helt
domineret af engelsk indhold også i de
kulturelle tilbud. I en mere afdæmpet form
var EUs kulturministre enige med franskmændene, og 13. november 2006 besluttede
ministerrådet, at man vil arbejde for at digitalisere den europæiske kulturarv og gøre
den tilgængelig via nettet.
Projektet har fået navnet EDL,The European
Digital Library, og skal fremme en fælles, flersproget adgang til den digitaliserede europæiske kulturarv. Projektet blev holdt officielt
over dåben i november 2007 ved dannelse
af en ny foundation, bestående af ti partnere i
form af de centrale europæiske organisationer for arkiver, biblioteker (CENL, LIBER,
CERL), museer og audiovisuelle institutioner samt det hollandske Kongelige Bibliotek
som vært. Målet er at give adgang til mindst
to millioner digitaliserede værker i 2008 og
udvide dette til 12 millioner i 2012, der gennem en ny portal skal give ad- og indgang til
digitaliserede samlinger i arkiver, biblioteker,
museer samt radio og tv. Målgruppen er dels
den interesserede borger, som skal tilbydes
en på engang central og enkel indgang til
den digitaliserede europæiske kulturarv, dels
forskere, som søger oplysning om tværfaglige
emner.
Nationalbibliotekerne og deres organisation
Conference of European National Librarians
(CENL) står meget stærkt i projektet. CENL
har allerede for år tilbage opbygget den
første europæisk portal, The European Library,
med adgang til bl.a. digitale værker i nationalbibliotekerne. At EU-kommissionen har
valgt CENL som projektleder for det nye
fællesprojekt, er de europæiske nationalbiblioteker ikke uden grund stolte af.
Projektet vil også få stor betydning for Det
Kongelige Bibliotek, idet det indgår i planen,
at alle regeringer skal udarbejde nationale
digitaliseringsstrategier, således også den
danske.
Et andet vigtigt internationalt projekt er
CERL, Consortium of European Research
Libraries, der blev grundlagt for 15 år siden
med det formål at fremme katalogisering og
samordne tilgængeliggørelse og adgang globalt til den trykte litteratur op til ca. år 1840.
The Hand Press Book Database, som ”hostes”
af den efterhånden verdensomspændende
organisation OCLC (Online Computer Library Center), er gradvis vokset til at rumme
over tre millioner poster indlagt fra foreløbig
22 forskellige biblioteker og fælleskataloger.
Databasen udgør efterhånden den vigtigste
online ressource for søgning og verifikation af ældre tryk. CERL er partner i The
European Digital Library, og det forventes, at
CERL får en nøglerolle for så vidt angår den
ældre bogmasse. Det Kongelige Bibliotek har
fra starten været medlem af CERL og giver
som det eneste danske bibliotek sine brugere
fri adgang til The Hand Press Book Database.
Blandt CERLs øvrige initiativer fra de
seneste år skal nævnes, at der er oprettet en
tilsvarende - men fri-for-alle - web-ressource for den ikke-trykte skrevne kulturarv. Ti
større biblioteker og to nationale fælleskataloger, der tilsammen repræsenterer over 50
håndskriftsamlinger, har til dato stillet deres
data om håndskrifter, arkiver og autografsamlinger til rådighed for dette tværnationa-
8
FOR ORD
tutionschefen beregnet omfang og omkostninger ved forskellige retrodigitaliseringsmetoder og bevaringsformater, bl.a. til brug for
det kulturministerielle udvalgsarbejde.
FOR ORD
le projekt, The CERL Portal. Det Kongelige
Bibliotek spiller en vigtig rolle i udviklingen
af denne nye portal, idet Håndskriftafdelingen varetager koordineringen af projektet,
der i teknisk henseende opbygges og drives
af Uppsala Universitetsbibliotek.
Internettet giver helt nye muligheder for,
at nationalbiblioteker redefinerer sig selv i
international sammenhæng, ja, nærmest som
internationalbiblioteker. Det er afgørende, for
de fleste nationalbiblioteker af den europæiske type rummer som følge af historiens
uransagelige veje enorme samlinger af ikkenational proveniens, som risikerer at blive undereksponeret i en digital verden, der ellers
tager udgangspunkt i en national dagsorden,
og ikke engang kan finde penge nok til at få
digitaliseret egne, nationale samlinger. Det
Kongelige Bibliotek har gjort EU opmærksom på dette problem i flere sammenhænge
i 2007.
Den globaliserede kriminalitet
22. december varetægtsfængsledes i Københavns Byret en britisk statsborger ved navn
Peter Joseph Bellwood for fem uger. Efter
afsoning af en længere fængselsstraf i England på grund af korttyverier fra læsesalen på
Wales’ Nationalbibliotek ventede en udleveringsbegæring fra det danske politi på ham.
Peter Joseph Bellwood var den besøgende,
der i januar 2001 skar 11 kort ud af forskellige atlasværker på to af Det Kongelige Biblioteks læsesale. Han blev opdaget samme dag,
men desværre nåede han at forlade landet,
inden alarmen til politiet havde virkning.
Hans metoder blev afsløret via en analyse
af biblioteks interne cctv-overvågning, og
de pågældende optagelser blev senere brugt
i BBC’s berømte udsendelsesrække Crime
Watch, som igen førte til, at han omsider
meldte sig selv til det politi i England, som
indtil da ikke havde kunnet finde ham.
9
Hans besøg viste sig at være et blandt en
række veltilrettelagte besøg, nærmest en
tourné, af to britiske korttyve på en række
europæiske national- og universitetsbiblioteker. Det gav anledning til indbydelsen til
den første europæiske sikkerhedskonference
i LIBER-regi på Det Kongelige Bibliotek
i 2002 og til oprettelsen af LIBER’s Library
Security Network, som Det Kongelige Bibliotek fortsat administrerer.
Mr. Bellwood skal i 2008 igennem en retssag
for sine forbrydelser på vore læsesale.Vi har
endnu ikke set bare skyggen af de tabte kort.
Sagen er et memento om, hvor vort største
sikringsproblem ligger i dag, at der aldrig må
slækkes på opmærksomhed og årvågenhed
på dette område, og at kriminaliteten også er
grænseoverskridende.
Et 350-års jubilæum
20. juni 2007 markerede Det Kongelige
Bibliotek 350-års jubilæet for universitetsbibliotekets indflytning i den efter datidens
forhold supermoderne bibliotekssal over
Trinitatis Kirke i 1657. Det skete med en
festlighed i selve den gamle bibliotekssal,
hvor biblioteket lå, indtil det i 1861 flyttede til den nye bygning i Fiolstræde. Salen
er Danmarks ældste bevarede bygning til
biblioteksformål og i dag en fornem ramme
om udstillinger og kulturaktiviteter af mange
arter.
Og tak
Det Kongelige Bibliotek er en hybrid af
historisk overleverede opgaver og samlinger og nutidig, fremtidsorienteret aktivitet
og service. I årets løb er begge dele blevet
fremhævet på helt usædvanlig vis.Vi har i
den forbindelse modtaget omfattende støtte
fra gamle og nye samarbejdspartnere, fonde,
sponsorer og enkeltpersoner. De er alle omtalt på de følgende sider. En hjertelig tak skal
afslutningsvis bringes her.
Det er et overordnet mål for Det Kongelige
Bibliotek at fremme udviklingen af det digitale bibliotek gennem udnyttelse af informationsteknologiens muligheder. Det skal lette
brugerens adgang til information, fremme
udnyttelsen af samlingerne og effektivisere
samlingsforvaltningen og formidlingsarbejdet. Benyttelsen af de elektroniske samlinger
gør det muligt for brugerne at få adgang til
relevant information døgnet rundt. Informationsteknologien skal også udnyttes, således
at de fysiske samlinger stilles til rådighed på
måder, som gør udnyttelsen af dem mest
rationel og lettest for brugerne.
Hybridfaktoren er et udtryk for, hvor langt
biblioteket er i at udvikle det digitale bibliotek, dvs. den elektroniske benyttelses andel af
den samlede benyttelse. Målet er, at hybridfaktoren skal være stigende samtidig med,
at der skal ske en stigning i den samlede
benyttelse.
I tabellen Konventionelle udlån og e-lån, belyses udviklingen i elektroniske lån i forhold
til de konventionelle i perioden 2003 til
2007.Ved elektroniske lån (e-lån) forstås
downloads af relevante digitale ressourcer,
som biblioteket selv har udviklet, erhvervet
eller anskaffet licens til. Tallene for 2007
gælder den nye sammenlagte institution. Tallene fra 2003-2005 er summen af udlån på
det tidligere Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek og Det Kongelige
Bibliotek før sammenlægningen.
Som det fremgår, er antallet af udlån i 2007
i fortsat stigning med en hybridfaktor, der er
steget til 85. For såvel de to tidligere institutioner som for den nye sammenlagte gælder,
at væksten især ligger på elektroniske lån,
mens konventionelle lån falder med forstærket tendens, dog med den forskel, at faldet
i fysiske udlån især er sket inden for de naturog lægevidenskabelige fag. Nedgangen
i de fysiske lån afspejler den generelle udvikling på området, hvor især trykte tidsskrifter
erstattes af elektroniske udgaver.
Det kan i forlængelse af det stigende elektroniske udlån oplyses, at også antallet af
søgninger i databaser steg i 2007 i forhold til
året før. I 2007 blev der registreret 1.039.314
søgninger i bibliotekets databaser, hvilket er
9,3 % højere end det samlede antal søgninger i de to tidligere institutioner i 2006.
Konventionelle udlån og e-lån *)
Udlån (1.000)
2004
2005
2006
2007
899
861
811
754
699
E-lån
1.997
2.752
3.398
3.673
3.809
Total primærlån
2.896
3.613
4.209
4.428
4.508
 
 
 
 
 
69%
76%
81%
83%
84%
 
Hybridfaktor (e-lån af total)
Udlån
2007
4.507.616 samlet udlån
heraf:
375.499 hjemlån m.m.
152.124fotokopier og
fotografier
33.980institutlån
Kbhvns Univ.
137.220 læsesalslån
3.808.793 elektroniske lån
2006
4.427.866 samlet udlån
heraf:
405.102 hjemlån m.m.
182.410fotokopier og
fotografier
35.450institutlån
Kbhvns Univ.
131.867 læsesalslån
3.673.037 elektroniske lån
Benyttelse
2007
27.793 aktive lånere
48.621indskrevne nye
lånere
68.607forespørgsler
(basal vejledning)
2003
Konventionelle lån eks. fornyelser
De t hy bride bibliot e k
Det hybride bibliotek
* Tallene fra 2003 til 2005 dækker de to tidligere institutioners udlånstal, mens 2006-tallene for
2006-2007 gælder for den nye, fælles institution. Tallet for fysiske udlån er revideret i maj 2008.
10
2006
37.558 aktive lånere
12.848indskrevne nye
lånere
63.345forespørgsler
(basal vejledning)
Biblioteket abonnerer på mange elektroniske ressourcer og gennemfører selv digitaliseringsprojekter. Lånemønstre og øvrige
benyttelsesmønstre er som følge heraf under
kraftig forandring. De elektroniske lån er
det mest dynamiske område og udgør som
nævnt nu 85 % af de samlede lån. Sammensætningen af de elektroniske lån ses
i tabellen Sammensætningen af elektroniske
udlån. Licensbelagte ressourcer udgør den
største del af benyttelsen, som atter er steget
i 2007, nemlig fra 2.247.486 downloads til
2.402.103, hvilket er en stigning på 6,9 %.
Også bibliotekets egne digitaliseringer, Den
Nationale Billedbase, Portrætbasen, Arkiv
for Dansk Litteratur og øvrige digitaliserede
værker udgør en substantiel del af benyttelsen, nemlig i alt 1.406.690 downloads, men
med forskelle i tallene. Der har været en
stigning i benyttelsen af Den Nationale Billedbase, Portrætbasen og af de digitaliserede
tekster, men til gengæld har der været et fald
i benyttelsen af Arkiv for Dansk Litteratur på
152.298 downloads. Dette store fald på en
enkelt ressource indebærer et samlet fald
i benyttelsen af bibliotekets egne digitaliseringer på 18.861 downloads. Det store fald
i benyttelsen af Arkiv for Dansk Litteratur
skyldes omlægningen af bibliotekets web og
en deraf følgende ændret opgørelsesmetode,
hvor et ældre site Dansk Nationallitterært
Arkiv ikke længere fungerer som gennemstillingsside.
Et andet mål for udviklingen af det digitale
bibliotek er forholdet (ratio) mellem fysiske
besøg og besøg på bibliotekets web. Målet
er en markant forøgelse i benyttelsen af
bibliotekets elektroniske formidlingstilbud,
uden at det nødvendigvis indebærer et stort
fald i de fysiske besøg på bibliotekets fire
betjeningssteder. I tabellen Besøgende på www
og ved fysisk fremmøde er udviklingen i antallet af besøgende på bibliotekets hjemmeside
sammenholdt med besøg på bibliotekets fire
betjeningssteder (fysiske besøg).
Biblioteket har i 2007 satset på forbedringer
af den fysiske biblioteksservice med bl.a.
udvidede åbningstider og et forøget antal
læsepladser på betjeningsstederne. Resultatet heraf viser sig i et stigende besøgstal
med en stigning i Fiolstræde på 12 % og en
stigning på Slotsholmen på 6 %. På Amager
er besøgstallet forsat faldende, men denne
udvikling forventes at ville vende, når det
nye universitetsbiblioteksbyggeri åbner
i 2008. Det forventes på den baggrund, at
den fysiske benyttelse af biblioteket også vil
stige i de kommende år. Samlet set er det
fysiske besøg steget fra 827.677 besøgende
i 2006 til 850.301 i 2007.
Sammensætningen af elektroniske udlån *)
 
Licensbelagte ressourcer
Den Nationale Billedbase og Portrætbasen
2003
2004
2005
2006
2007
1.159.076
1.671.580
2.076.153
2.247.486
2.402.103
60.135
83.891
127.044
142.920
227.874
Arkiv for Dansk Litteratur
332.371
467.836
597.399
587.106
434.808
Tekster m.m. på KBs www
445.418
529.143
597.404
695.525
744.008
1.997.000
2.752.000
3.398.000
3.672.037
3.808.793
I alt
* Tallene fra 2003 til 2005 dækker de to tidligere institutioners udlånstal, mens tallene for 2006-2007 gælder for den nye,
fælles institution
11
 
Besøg på hjemmeside
Fysiske besøg
Hybridfaktor
(ratio) for e-besøg
2003
2004
2005
2006
2007
3.213.273
3.374.688
3.890.181
4.151.607
3.878.131
961.007
902.325
876.731
827.677
850.301
4.174.280
4.277.013
4.776.912
4.979.284
4.728.432
3,3
3,7
4,4
5,1
4,6
* Tallene fra 2003 til 2005 dækker de to tidligere institutioners besøgstal, mens tallene for 2006-2007 gælder for den nye,
fælles institution
For første gang er der et direkte fald i antal
elektroniske besøg, fra 4.151.607 besøgende
i 2006 til 3.878.131 i 2007. Da der samtidig er sket en stigning i de fysiske besøg, er
hybridfaktoren (ratio) faldet til 4,6. Samlet
set er der dog stadig næsten fem gange flere
elektroniske besøg end fysiske. Faldet i elektroniske besøg kan skyldes den gennemførte
omlægning af Det Kongelige Biblioteks web.
Erfaringer fra andre brugerundersøgelser
viser, at brugerne først skal blive fortrolige
med en ny web, inden de vender tilbage i
fuldt omfang.
Åbningstiderne i 2007 var følgende: På
Slotsholmen har den store forskerlæsesal,
Læsesal Vest, en ugentlig åbningstid på 68
timer, mandag-fredag 9-21 og lørdag 9-17.
Centerlæsesalene er åbne 35 timer om ugen,
mandag-fredag 10-17, dog onsdag
12-19. Udlånet er åbent mandag-fredag
9-18, lørdag 10-14. Informationen er åben
fra 10-16 mandag-fredag. Studie-, avisog tidsskriftlæsesalen, Læsesal Øst, samt Læsesal Nord er åben mandag-fredag 9-21 samt
lørdag 10-17. Den Sorte Diamant er åben
mandag-lørdag fra 8 til sen aften med mange
tilbud, såsom udstillinger, foredrag, koncerter,
Diamantboghandelen, restaurant søren k og café
øieblikket.
For de tre betjeningssteder, som direkte betjener Københavns Universitet var åbningstiderne således: KUB Nord (Nørre Allé)
mandag-torsdag 8-20, fredag 8-18, lørdag
10-16 med begrænset betjening. KUB City
(Fiolstræde) mandag-torsdag 9-19, fredag
9-18. KUB Syd (Amager Campus) mandagtorsdag 9-19, fredag: 9-18.
12
Besøgende på www og ved fysisk fremmøde *)
spons ore ring
FOKUS
Sponsorering, fondsstøtte og
institutionssamarbejde
Af direktør Erland Kolding Nielsen
Det Kongelige Bibliotek retter en varm
tak til følgende sponsorer, fonde, institutioner, virksomheder og private for
engageret samarbejde og støtte i 2007:
Absalon Fonden:
• Restaurering af fem værker i Bevar
Bogen-projektet: Himmelglobus fra
1603, håndtegnede kort fra Grønland
fra ca. 1850, partitur til Knudåge
Riisagers Tivoli,Tivoli, latinsk lærebog
fra 1582 og hebraisk bibel erhvervet
ca. 1765
American-Scandinavian Foundation:
• Oversættelse til engelsk af Elisabeth
Fabritius: Anna Anchers pasteller
Absalon Fonden er ny sponsor
i projektet Bevar Bogen. På
billedet ses fra venstre Absalon Fondens stiftere direktør
Erik Nedergaard og direktør
Mogens Nedergaard, forskningsbibliotekar Henrik Dupont
fra Kort- og Billedafdelingen,
bestyrelsesmedlem i Absalon
Fonden Niels Lindhardt Johansen og sektionsleder Anna
Magdalena Lindskog Midtgaard
fra Bevaringsafdelingen, som
alle beundrer Himmelglobus
fra 1603, som nu takket været
fondsstøtten kan restaureres.
Det Kongelige Bibliotek ejer
Nordeuropas største samling
af glober
13
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney
Møllers Fond til almene Formaal:
• Publicering af Carl Nielsens sange som
bind III, 4 - 6 samt kommentarbind
i Carl Nielsen Udgaven
Augustinus Fonden:
• Publicering af Carl Nielsens kantater,
bind III, 2 og III, 3 i Carl Nielsen Udgaven samt udgavens afsluttende bind
Addenda et juvenilia
• Koncert i Dronningesalen med
Concerto Copenhagen, dirigenten Lars
Ulrik Mortensen og pianisten Ronald
Brautigam
• DiamantEnsemblets koncertturne
i Tyskland og England
• Forsat støtte til Morten Møller: Mogens Fog 1945-1960
Beckett-Fonden:
• Solisthonorarer i forbindelse med
DiamantEnsemblets koncerter i Dronningesalen
• Solisthonorarer i forbindelse med
koncert i Dronningesalen med sopra-
Biblioteksstyrelsen:
• Kanon Kunst fra Det Kongelige Bibliotek. Vandreudstilling til danske folkebiblioteker
Bikubenfonden:
• Publicering af Carl Nielsens skuespilmusik, bind I, 6, I, 7 og I, 9 i Carl
Nielsen Udgaven
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens
Legat:
• Carl Nielsen Brevudgaven. Drift
og publikation
• Fortsat driftsstøtte til Carl Nielsen
Udgaven
Carlsbergfondet:
• Trykning af Catalogue of Oriental Manuscripts in Danish Collections, vol. 5.3
• Trykning af Harald Ilsøe: Biblioteker til
salg. Om danske bogauktioner og kataloger
1661-1811 (Danish Humanist Texts
and Studies, vol. 31)
DANIDA:
• Udviklingsprojekt for Nationalbiblioteket i Bhutan, fase 4
Dansk-Egyptisk Dialoginstitut, Cairo:
• Indkøb og katalogisering af ny arabisk
litteratur især inden for samfundsdebat
i vid forstand
DEFF:
• Støtte til udviklingsprojektet Mødet
med Brugeren
spons ore ring
nen Akiko Nakajima og pianisten Niels
Muus
Eks-Skolens Trykkeri:
• Støtte til udstillingen i Det Nationale
Fotomuseum Kunst som Idé. Konceptuelt fotografi i Danmark 1965-1979
EU:
• Støtte til forskning i digital bevaring
gennem PLANETS projektet
• Støtte til projektet eBooks on Demand
Experience Consulting:
• Støtte til udstillingen The Workers af
fotografen Sebastião Salgado
Fonden Realdania:
• Udarbejdelse af forprojekt vedrørende
fremtidig udnyttelse af østre del af den
gamle Galejhusbygning i Det Kongelige Bibliotek
G.E.C. Gads Fond
Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af
1968:
• Støtte til udstillingen Kunst som idé.
Konceptuelt fotografi i Danmark 19651979
Undervisningsminister Bertel
Haarder overrakte H. O. LangePrisen 16. november på årets
BogForum. H. O. Lange-Prisen,
som uddeltes for syvende gang
er Det Kongelige Biblioteks og
G.E.C. Gads forskningsformidlingspris. Prisen er på 50.000 kr.
Dansk-Brasiliansk Handelskammer:
14
spons ore ring
Forskningsformidlingsprisen H.O.
Lange-Prisen 2007 på 50.000
kr. blev tildelt redaktørerne af
bogværket Dansk Naturvidenskabs Historie (Bind 1-4)
Aarhus Universitetsforlag. Her
ses redaktørerne (fra venstre)
Henry Nielsen, Kristian Hvidtfeldt Nielsen, Peter C. Kjærgaard og Helge Kragh. Peter C.
Kjærgaard er ansat ved Institut
for Filosofi og Idéhistorie på
Århus Universitet, de øvrige tre
redaktører er ansat ved Steno
Instituttet, Århus Universitet
• Uddeling for syvende gang af
H.O.Lange-Prisen, Det Kongelige
Biblioteks og G.E.C.Gads forskningsformidlingspris på 50.000 kr.
• Kulturbladet Diamanten
• Leksikon om Danmark under den kolde
krig. Sekretariatshjælp
Knud Højgaards Fond:
• DiamantEnsemblets koncertturne i
Tyskland og England
Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks
Fond:
• Støtte til udstillingen Kunst som idé.
Krista og Viggo Petersens Fond:
• Udstillingen Natursyn. Fra fabeldyr til
systemer. Udstillingskatalog
Kulturministeriets Forskningspulje:
• Fortsat støtte til ph.d.-projektet Bevaring af information på ustabile biblio-
15
teksmaterialer gennem substitution ved
konservator Ulla Bøgvad Kejser
• Fortsat støtte til ph.d.-projekt om
Dansk Fotohistorie ved Louise Wolther
• Overflytning af Det Astrofysiske Virtuelle Observatorium fra det tidligere
Astronomisk Observatorium til Det
Kongelige Bibliotek, samt forskning
i galaksers miljø ved Bo Milvang-Jensen
• Magmadannelse og vulkanisering på De
Kanariske Øer ved Niels Ole Prægel
• En sønderjyde der har bragt de største ofre
for sin danskhed. Frits Clausen
og nazismen ved John T. Lauridsen
Kulturnet Danmark:
• Fortsat støtte til det digitale formidlingsprojekt Den fremskudte formidling
Kunstrådet. Billedkunstudvalget:
• Støtte til udstillingen Kunst som
idé. Konceptuelt fotografi i Danmark
1965-1979
Kunststyrelsen:
Lundbeckfonden:
• Udgivelse af Niels W. Gades samlede
brevveksling
Montana Møbler A/S:
• Hovedsponsor for Det Kongelige Biblioteks udstillingssal Montanasalen
Nordbib:
• Etablering af et Nordisk e-printarkiv for
open-access til humanioraforskning
Nykredits Fond:
• Udgivelse af Jytte Hilden: Slotsholmen
– magtens ø
OAK Foundation:
• Katalog til udstillingen Kunst som idé.
Oticon Fonden:
• Udstillingsstøtte til Museet for Dansk
Bladtegning i Det Kongelige Bibliotek
• DiamantEnsemblets koncertturne
i Tyskland og England
Prosektor, dr. med. August Christian Jurisch
og Hustru Mathilde Povline Jurisch f. Nielsens Legat:
• Markeringen af 150-året for forfatterne Henrik Pontoppidan og Herman
Bang
Siemens A/S:
• Hovedsponsor for DiamantEnsemblets
seks årlige koncerter i Dronningesalen.
• Sponsor for Det Kongelige Biblioteks
studenterklub Students Only
16
Session Players Wien fra
prøverne 24. august. Dirigent
Niels Muus (yderst til venstre)
i Dronningesalen og Akiko
Nakajima, sopran. Programmet
bød på Johann Strauss, Franz
Schubert, Per Nørgård og Arnold
Schönberg. Det var i øvrigt Niels
Muus, som ville opføre Carl
Nielsens opera Maskarade
i Innsbrück og opdagede, at der
ikke fandtes et helt sæt anvendelige orkesterstemmer. Det
blev begyndelsen for det videnskabelige projekt Carl Nielsen
Udgaven, som er et fornyet
og tilbundsgående studium af
kilderne til al Carl Nielsens
musik under Det Kongelige
Bibliotek og som forventes
afsluttet 2009
Tips- og lottomidlerne, nu Danske Spil:
• Udstillingen The Workers af fotografen
Sebastião Salgado
• Fortsat driftsstøtte til Carl Nielsen
Udgaven
• Langtidsforsøg til belysning af papirnedbrydning
Tips- og Lottomidlerne, puljen til særlige
biblioteksformål:
• Finansiering af kontraktmidler vedr.
mål 6 og mål 8: ”projekt vedr. musikorganisation” (delvis finansiering)
og ”samlingsopbygning”
Toyota Fonden:
• Koncerter i Dronningesalen med
Hafnia Klaverkvartet
17
Tuborg Fondet:
• Udstillingen Ordets billeder. Arabisk
kalligrafi
Velux Fonden:
• Fortsat støtte til Mikkel Kirkebæk:
Von Schalburg – en biografi
• Tillægsbevilling til udgivelse af Kirsten Dreyer: H.C. Andersens brevveksling med familierne Wulff og Koch
• Fortsat støtte til Jan Ahtola Nielsen: Nordiske forbindelser under første
verdenskrig
Aalborg Industries:
• Udstillingen The Workers af fotografen
Sebastião Salgado
OPGAVER
Som nationalbibliotek forvalter Det
Kongelige Bibliotek den nationale
kulturarv af både dansk og udenlandsk
oprindelse i form af udgivne værker
(bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk),
håndskrifter, arkivalier, kort, billeder,
fotografier og musikalier i konventionel
eller digital form. Institutionen giver
den bedst mulige adgang til samlingerne
på nutidens vilkår til forskning, studier
og oplevelser, samtidig med at samlingerne skal bevares, sikres og overleveres
til eftertiden. Som museums- og kulturinstitution formidler Nationalbiblioteket viden og oplevelser med udgangspunkt i opgaver og samlinger. Som
nationalbibliotek udfører institutionen
forskning inden for Nationalbibliotekets
opgaver, funktioner, fag og samlinger.
Nationalbiblioteket består af følgende afdelinger:
• Pligtafleveringsafdelingen
• Håndskriftafdelingen
• Kort- og Billedafdelingen
• Musik- og Teaterafdelingen
• Orientalsk og Judaistisk Afdeling
• Kulturafdelingen
• Bevaringsafdelingen
• Afdelingen for Digital Bevaring
• Forskningsafdelingen
I december 2007 besluttede Kulturministeriet, at Dansk Folkemindesamling igen bliver
en del af Det Kongelige Bibliotek i 2008.
Dansk Folkemindesamling vil fortsætte sit
virke som en afdeling i Nationalbiblioteket.
De fleste af Nationalbibliotekets publikumsaktiviteter er samlet i Den Sorte Diamant,
hvor tilbud til forskning og videregående
uddannelse formidles via Læsesal Vest og
centerlæsesalene, og hvor kulturformidlingen
sker via udstillinger, koncerter, foredrag m.m.
Nationalbibliotekets hovedformål er at indsamle, bevare og tilgængeliggøre den danske
kulturarv samt udføre forskning i tilknytning
hertil. Nationalbiblioteket forvalter de nationale hovedsamlinger af relevans for kulturarven, hvoraf de trykte er opbygget bl.a. gennem pligtaflevering gennem mere end 300
år. Hertil kommer de særlige materialetyper,
hvoraf meget er anskaffet som køb eller gave.
I tabellen over erhvervelser i 2007 kan man
se, hvilke materialetyper Nationalbiblioteket
varetager. De digitale samlinger er for alvor
kommet til at spille en rolle, efter at pligtafleveringsloven pr. 1. juli 2005 blev udvidet,
således at det samlede danske internet høstes
flere gange om året med henblik på, at
digitale kopier af internettet kan bevares for
eftertiden. I alt er høstet en milliard objekter.
Som led i bibliotekets tværgående opgaveløsning varetages dele af forvaltningen af
Nationalbibliotekets opgaver i Københavns
Universitetsbibliotek. Det gælder først
og fremmest magasinforvaltningen af bogog tidsskriftsamlingerne, hvoraf de vigtigste
er Danske Samlinger, 1.-3. Samling, Udenlandske Ældre Samling, Avissamlingen og
Ældre bøger før 1900 på Nørre Allé. Forskningsafdelingen er en del af nationalbiblioteksopgaven, men hører organisatorisk under
administrationschefens område.
Ny strategi 2007 - 2010
I forbindelse med udarbejdelse af en ny
resultatkontrakt med Kulturministeriet for
perioden 2007-2010 udarbejdede Nationalbiblioteket en strategi med titlen For
viden, indsigt og oplevelse (se Årsberetning 2006,
18
N AT IONALBIBLIOTE KE T
Nationalbiblioteket
Den Sorte Diamant – Diamanten – i den sidste aftensol, når
man kommer fra vest. Diamanten er tegnet af arkitekterne
Schmidt, Hammer & Lassen og
blev indviet i 1999. Adressen
er Søren Kierkegaards Plads 1,
og hovedindgangen er gennem
svingdørene midt for. Den Sorte
Diamant er Nationalbibliotekets
hovedadresse
ss.181-196). Strategien beskriver Nationalbibliotekets opgaver og prioriteringer
2007-2010. Strategien understreger, at
Nationalbiblioteket principielt er til for alle
borgere som led i den frie og lige adgang
til information og indgår i en arbejdsdeling
med landets øvrige biblioteker, således at
Nationalbiblioteket kan målrette sine ydelser
og tjenester til forskere og studerende ved
videregående uddannelser samt den kulturbrugende del af den voksne befolkning. Den
alment interesserede besøgende med et videregående litteraturog informationsbehov,
der ikke kan dækkes af folkebibliotekerne
eller universitetsbibliotekerne, kan også blive
betjent på Nationalbiblioteket. Princippet er,
at ingen, som henvender sig til Nationalbiblioteket, må gå med uforrettet sag.
Strategien udpeger tre indsatsområder:
• Styrke og udbygge det digitale bibliotek
• Forenkle adgangen til biblioteket
og samlingerne
• Udbygge samlingerne og sikre deres
bevaring
19
Den nærmere udformning af strategien sker
i årlige handlingsplaner, som drøftes med relevante samarbejdspartnere. Dette skal sikre,
at biblioteket reelt bevæger sig i den valgte
strategiske retning.
Benyttelsen af Nationalbiblioteket
Hovedstedet for benyttelse af Nationalbibliotekets samlinger er Den Sorte Diamant
med læsesale, udstillings- og foredragsvirksomhed m.m.
Det er et overordnet mål at fremme, at bibliotekets tjenester får et stadig større digitalt
indhold gennem udnyttelse af informationsteknologiens muligheder.
Nationalbibliotekets store samlinger af ældre
materiale og værdifulde skatte skal stadig
benyttes på læsesale og centre og vil blive
vist for offentligheden i udstillinger.
Besøgstal for læsesalene på Slotsholmen er
faldet fra 31.985 i 2006 til 28.521 i 2007.
Dette fald skyldes, at der på Læsesal Vest er
Antallet af dokumenter fremtaget fra magasin er stort set uforandret 72.228 i 2006 og
72.037 i 2007. Den digitale benyttelse bliver
en stadig vigtigere del af Nationalbibliotekets tilbud. Det elektroniske udlån sker i meget stort omfang fra digitale samlinger, som
er produceret af biblioteket selv. De ældste
digitale samlinger er Den Nationale Billedbase, som nu har fået følgeskab af en anden
base i Kort- og Billedafdelingen: Portrætbasen. En anden digital samling er Arkiv for
Dansk Litteratur, der rummer over 70 danske
forfatterskaber. Ud over disse elektroniske
samlinger har biblioteket digitaliseret en lang
række noder, manuskripter, bøger osv., som
er meget benyttede.
Retrokonverteringen af ældre kataloger er
fortsat i 2007. I slutningen af året afsluttedes
retrokonverteringen af hele den danske samling indtil 1959, og den er nu er tilgængelig
via online-katalogen REX og dermed også
via bibliotek.dk, således at alle har adgang til
at søge i hele den danske trykte litteratur
siden 1482. Der udestår nu kun efterbehandling af nogle tusinde tidsskrifter.
Den Sorte Diamant er som nævnt Nationalbibliotekets hovedadresse, og alle funktioner
står til rådighed for brugerne.
Den Sorte Diamant byder som kulturinstitution på mange spændende oplevelser, såsom
udstillinger, koncerter, foredrag og debatter.
Blandt de mange tilbud er den nyindrettede
udstillingssal, Montanasalen, på B-etagen, på
samme etage som de tre mødelokaler, Blixen, Holberg og Saxo. Montanasalen bygger
på et nyt og unikt udstillingskoncept, som på
bedste vis giver mødedeltagere og Diamantens gæster mulighed for at se nogle af de
bogskatte, som biblioteket rummer. Den første udstilling i Montanasalen, som løber til
udgangen af 2008, hedder Fra støv til guld, og
emnet for udstillingen er ældre tiders danske
brugsbøger, skillingstryk, romaner m.m.
Den Sorte Diamant rummer desuden Det
Nationale Fotomuseum, som viser skiftende
udstillinger med fotografiske kunstværker fra
såvel dansk som international fotohistorie.
I Søjlesalen vises kulturhistoriske og aktuelle temaudstillinger, oftest på grundlag af
bibliotekets egne samlinger. Endelig rummer Den Sorte Diamant Museet for Dansk
Bladtegning.
Der har i 2007 været arrangeret otte udstillinger i Rotunden og i Galleriet, som er set
af 16.547 gæster. Dette er på samme niveau
som 2006, hvor 16.819 gæster besøgte
udstillingerne. 38 koncerter og 33 foredrag
blev overværet af 14.368 gæster.
Materialeanskaffelser til
Nationalbiblioteket
Som nationalbibliotek har Det Kongelige
Bibliotek til formål at forvalte de nationale
hovedsamlinger af både dansk og udenlandsk
proveniens og foretage en så vidt mulig
fuldstændig samlingsopbygning dels via
20
sket en adfærdsregulering for at sikre forskermiljøet. Dette har betydet et fald
i besøgende på Læsesal Vest fra 23.816
i 2006 til 20.231 i 2007. Læsesal Vest, der
er forskerlæsesalen, kan dermed sikres som
rammen for forskere med længerevarende
projekter. Tidligere klager fra forskerne over
uro på Læsesal Vest er glædeligvis forstummet. Antal gæster til centerlæsesalene er
næsten uforandret: 8.290 gæster besøgte
disse læsesale i 2007 mod 8.169 i 2006.
Der er en arbejdsdeling, således at Læsesal
Øst og Læsesal Nord alene anvendes som
studielæsesale. Dette er en vigtig aflastning
af den forskerorienterede Læsesal Vest og af
centerlæsesalene.
Nationalbiblioteket:
Læsesalsgæster
2007
20.231gæster på Læsesal
Vest
8.290gæster i centerlæsesale og samlinger
2006
Vest
8.169gæster i centerlæsesale og samlinger
Nationalbiblioteket:
Digitaliserede værker på
egne servere
2007
1.406.690benyttelse
(elektroniske lån)
161.483bestand (værker)
2006
1.425.551benyttelse
(elektroniske lån)
136.938 bestand (værker)
pligtafleveringen dels via egen supplerende
anskaffelse.
pligtaflevering alle værker, der er udgivet
i Danmark, i medfør af Lov nr. 1439 af 22.
december 2004. Denne aflevering danner grundstammen i bibliotekets nationale
samlinger. Udgifterne til pligtafleveringseksemplarerne afholdes af den afleveringspligtige, men det er ikke helt gratis at modtage
materialet. Biblioteket betaler porto og
fragtomkostninger ved modtagelse. Dette
beløb sig til 205.000 kr. i 2007.
Budgettet for bogog materialeanskaffelser
til Nationalbiblioteksområdet er fordelt på
disse formål:
1: Monografier, manuskripter, arkivalier,
musikalier og andre dokumenter
2: Periodika
3: Elektroniske værker
4: Indbinding og andre bevaringsforanstaltninger.
Pligtafleveringsloven omfatter såvel værker i fysisk form som værker publiceret på
internettet.
I Danske Samlinger indgår de pligtafleverede
bøger, tidsskrifter, cd-rom’er og av-materialer. Det Kongelige Bibliotek modtager som
1. juli 2005 trådte en revideret pligtafleveringslov i kraft, hvorefter der startede en
såkaldt ”nethøstning” af den danske del af
Nationalbiblioteksområdets erhvervelser 2007
Monografier,
manuskripter
og andre dokumenter
Periodika
Pligt
Fys. enh.
Køb
Fys. enh.
Gave
Fys. enh.
18.314
3.255
257
I alt
Pligt
Fys. enh.
Køb
Fys. enh.
Gave
Fys. enh.
I alt
Fys. enh.
2.909
1.141
244
26.120
1.325
0
1
1.326
Bøger m.m.
Bøger og seriepublikationer
Aviser
Andre materialetyper
Manuskripter til Håndskriftafd.
169
30
199
Musikmanuskripter
128
1.135
1.263
505
505
Manuskripter til Dramatisk Bibl.
Manuskripter til Orientalsk
og Jud. Afd.
6
Trykte musikalier (noder)
Mikroformer
339
444
6
52
835
20
6.102
0
6.122
AV-dokumenter
1.152
0
52
1.204
Grafiske dokumenter
4.171
71
1.561
5.803
Kartografiske dokumenter
512
607
264
1.383
Digitale dokumenter (fys.)
442
9
33
484
Andre biblioteksmaterialer
264
21
103
Materiale, som ikke katalogiseres
388
130.405
Modtaget i alt
155.619
130.405
10.812
3.992
4.234
1.141
245
176.043
Dokumenter fra internettet
Nethøstning til Netarkivet (objekter)
21
1.047.000.000
censbelagte elektroniske tidsskrifter, bøger
og databaser, ligeledes med referenceformål eller som supplerende faglitteratur.
De elektroniske værker stilles til rådighed
for brugerne på samme måde som øvrige
licensbelagte ressourcer.
Desuden modtages mange gaver, f.eks.
arkiver og samlinger, men ifølge sagens natur
med store forskelle fra afdeling til afdeling
og fra år til år. Det ses af oversigten, at der
i alt anskaffedes 176.043 fysiske enheder,
hvoraf småtryk udgør 130.405 enheder.
Til indbinding og bevaring er anvendt
1.358.926 kr. Størstedelen af beløbet anvendes til fysisk klargøring af ny pligtaflevering.
Hovedparten af den nye pligtaflevering
bliver ikke indbundet, men opbevares i særlige syrefri kassetter. Kun den litteratur, som
erfaringsmæssigt er mest brugsrelevant, bliver
indbundet. Desuden er en del af beløbet
anvendt til reparationer og omindbindinger af værker i Danske Samlinger og Ældre
Samling. Endelig er 393.263 kr. af beløbet
anvendt til indbindingsmaterialer, kassetter o.l. til opfølgende konserveringsarbejde.
Hertil skal lægges Bevaringsafdelingens
meget store indsats takket været særbevillingen til Bevaring af Kulturarven, se herom i
afsnittet om Bevaringsafdelingen.
Regnskabet for monografier, manuskripter og øvrige dokumenter er på 6.458.526
kr. Beløbet er anvendt til køb af udenlanske danica og supplerende køb af bøger til
Danske Samlinger, arkivalier og manuskripter
til Håndskriftafdelingen (inklusive Boghistoriske Samlinger), grafiske (billeder og
fotografier) og kartografiske dokumenter til
Kort- og Billedafdelingen, musikalier i form
af danske og relevante udenlandske nodetryk
og danske nodemanuskripter, inklusive en
imod fuldstændighed sigtende erhvervelse af
originalmanuskripter fra nulevende, danske
komponister, samt relevante fonogrammer til
Musikafdelingen (herunder Dramatisk Bibliotek), manuskripter på hebraiske og orientalske
sprog til Orientalsk og Judaistisk Afdeling.
Desuden indgår de fagdelte og fagrelaterede udenlandske anskaffelser, som typisk er
anskaffet med nationalbiblioteksfunktionerne
for øje, f.eks. referenceværker og supplerende
udenlandsk faglitteratur.
Regnskabet for periodika og elektroniske
værker er på henholdsvis 819.889 kr. og
512.179 kr. Beløbet er især anvendt til
køb af udenlandske periodiske danica og
avismikrofilm til Danske Samlinger. De
elektroniske værker omfatter indkøb af
fagdelte og fagrelaterede anskaffelser af li-
Publikumsafdelingen på Slotsholmen løser
en række opgaver for Nationalbiblioteket:
• vedligeholdelse af katalogdata samt den
biblioteksfaglige del af retrokonverteringen af hovedsamlingernes kataloger
• modtagelse og behandling af pligtafleverede danske aviser
• dokumentlevering fra bibliotekets
hovedsamlinger i Nationalbiblioteket:
de danske samlinger og Udenlandske
Afdelings Ældre Samling
• modtagelse af interurbane bestillinger fra
Netpunkt (bestillinger vedr. samlingerne
på Nørre Allé modtages og behandles
i Publikumsafdelingen Nørre Allé).
Hovedsamlingernes kataloger
Hovedsamlingernes katalogapparat skal
løbende vedligeholdes for at sikre lånernes
22
internettet. Dette skal ske med regelmæssige mellemrum efter en særlig plan. I 2007
er der siden starten nethøstet 1,8 milliard
objekter. De opbevares på særlige servere på
Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket
i Århus.
Nationalbiblioteksområdets regnskab for erhvervelser 2007
(Bøger, tidsskrifter og andre materialetyper)
Monografier
manuskripter
og øvrige
dokumenter
kr.
3.767.532
Regnskab i alt
Periodika
Elektroniske
værker
Indbinding
og
bevaring
I alt
kr.
kr.
kr.
kr.
819.889
512.179
1.358.926
6.458.526
986.413
Pligtaflevering Danske Samlinger
205.000
Færøske og grønlandske værker
18.637
725.123
6.300
24.937
31.353
Fagdelte konti: Bibliografier m.m.
930.123
31.353
263.338
Publikumsafdelingen
263.338
Avismikrofilm Danske Samlinger
263.338
1.358.617
1.245.215
Manuskripter og arkiver
Håndbøger og tidsskrifter til center
4.861
Fagdelte konti: Palæografi og kodikologi
19.353
Fagdelte konti: Boghistorie
34.331
Genanskaffelser efter det store
bogtyveri
34.243
1.245.215
5.442
10.303
19.353
3.916
38.247
34.243
11.256
Håndbøger og tidsskrifter til Læsesal
Vest
11.256
757.804
83.359
Fotografier og billeder
83.359
Kort. atlas m.m.
60.000
60.000
520.805
Det Nationale Fotomuseum
36.431
520.805
57.209
93.640
1.079.241
815.127
170.000
985.127
Bøger og manuskripter til Dram. Bibl
Noder. musikmanuskripter m.m
25.000
15.000
40.000
34.622
19.492
54.114
Orientalsk og Judaistisk Afd
731.409
Bøger. manuskripter m.m. orientalske
480.809
73.005
Bøger. manuskripter m.m. judaica
128.200
13.026
4.258
8.953
567.025
141.226
23.158
23.158
66.585
Hovedsamlingerne
46.587
Klargøring af pligtafleverede danske
aviser
Nat. Bib. Saml. Nørre Allé
19.998
46.587
19.998
373.935
Procesafdelingen
38.383
Udenlandske Danica
Tidsskrifter Læsesal Øst
31.761
70.144
303.791
303.791
393.263
Bevaringsafdelingen
Indbindingsmaterialer
393.263
Fælles indkøb af elektroniske ress.
Elektroniske bøger. tidsskrifter m.m.
23
393.263
447.921
447.921
447.921
Retrokonverteringen af Udenlandske Afdelings Ældre Samling, der er Det Kongelige Biblioteks bestand af udenlandsk trykt
litteratur fra ca. 1450 til 1949, nåede med
udgangen af 2007 op på næsten 354.000 af
de ca. 400.000 poster, som forventes at blive
det samlede resultat. De ca. 354.000 poster
fra Ældre Samling, der nu er søgbare i REX,
er resultat af gennemgang af i alt 137 systematiske protokoller fordelt på 245 bind. I alt
består katalogen af 159 protokoller fordelt på
267 bind. En forøget bevilling fra Biblioteksstyrelsens særlige bevilling til retroopgaver
for 2007 og 2008 har ført til, at projektet nu
forventes afsluttet med udgangen af 2008.
Den sidste fase i projektet består af gennemgang af de resterende protokoller og
katalogisering af særligt vanskelige titler og
såkaldte samlebind, hvor flere titler er indbundet i samme bogbind.
Aviskontoret
Aviskontoret har i løbet af 2007 indlemmet
38 nye titler blandt de pligtafleverede aviser.
Bestanden af levende titler er på 641 i forhold til 637 i 2006. Samlingen voksede med
62 hyldemeter. Brugen af originalaviser i
2007 er en del højere end i 2006, 923 frem-
ekspederedes i 2007 i forhold til 575 i 2006.
Der ekspederes ikke originalaviser, hvis der
rådes over en mikrofilm på Læsesal Øst.
I 2004 blev det aftalt mellem Statsbiblioteket
og Det Kongelige Bibliotek, at den samling
sikkerhedsnegativer, som Det Kongelige
Bibliotek i sin tid erhvervede fra firmaet Minerva Mikrofilm for en særbevilling, skulle
forenes med Statens Avissamlings øvrige
sikkerhedsnegativer, når Statsbibliotekets nye
fjernmagasin i Skejby stod færdigt. I august
2007 blev knap 10.000 mikrofilmruller flyttet fra avismagasinet i Vestindisk Pakhus til
det nye klimastyrede magasin i Skejby, hvor
alle avissikkerhedsnegativer nu er samlet.
Lige inden årsskiftet indgik Statsbiblioteket
og Det Kongelige Bibliotek en aftale om en
ny arbejdsdeling af modtagelse og klargøring
af de pligtafleverede aviser. Det Kongelige Bibliotek vil fra nytåret 2008 modtage
færdigemballerede aviser klar til at lægge på
hylden i magasinet. Da Statsbiblioteket er
det pligtafleveringsbibliotek, der modtager
begge sæt aviser, og derfor i forvejen sorterer
både til Det Kongelige Bibliotek og sig selv,
kan Statsbiblioteket udføre den samlede
klargøring økonomisk mere fordelagtigt, end
Det Kongelige Bibliotek selv kan gøre det.
Det Kongelige Bibliotek sagde derfor straks
ja tak, da Statsbiblioteket tidligere på året
fremkom med tilbud om at løse opgaven.
Dokumentlevering og interurbane
bestillinger
Antallet af bestillinger modtaget til ekspedition i hovedsamlingerne var på 54.372,
hvilket er en stigning på 2,8% i forhold til
de 52.878 i 2006. Der er sket en stigning i
benyttelse af Udenlandske Afdelings Ældre
Samling, der tilskrives den fortsatte retrokonvertering af de gamle kataloger for denne
samling til REX, hvorved låneren bliver
gjort opmærksom på, at også disse samlinger
er til rådighed. Magasingruppen i Lergravs-
24
adgang til samlingerne og effektiv dokumentlevering. Arbejdet omfatter de store
retrokonverteringer af de gamle protokoller
og kortkataloger til maskinlæsbar form
i REX, men også den behovsstyrede registrering og retrostregkodning af bøger, der førstegangsudlånes i REX fra de ældre samlinger.
Der er i 2007 blevet retrostregkodet i alt
16.036 boglige enheder, hvilket er en stigning
i forhold til 2006, hvor tallet var 14.031. Tal
viser, at de store retrokonverteringsprojekter
fører til en øget benyttelse, idet der har kunnet konstateres en øget benyttelse fra netop
disse samlinger. Der foretages herudover også
løbende katalogpleje i form af enkeltrettelser
og mere systematiske rettelser.
Benyttelse af Nationalbibliotekets samlinger
Rekvisitioner modtaget til
ekspedition
2007
71.542i alt fordelt således:
42.196 Danske Samlinger
923 Danske Aviser
10.163Udenlandske Afdelings Ældre Samling
1.090Internationale
organisationers
publikationer
17.170 Specialsamlinger
2006
72.228i alt fordelt således:
42.416 Danske Samlinger
575 Danske Aviser
8.502Udenlandske Afdelings Ældre Samling
1.385Internationale
organisationers
publikationer
19.350 Specialsamlinger
Montanasalen, som blev indviet
2006, består af en højsikret
glascylinder placeret i et kvadratisk rum, som af hensyn til
beskyttelsen af de udstillede
genstande – ”skattene” – henligger i tusmørke. Montanasalen
er fuldt ud sponsoreret af
møbelfirmaet Montana A/S.
Montanasalens første udstilling Fra Støv til Guld handler
om hverdagens læsestof fra
15-1700-tallet. Udstillingen er
åben til udgangen af 2008.
Montanasalen ses her inden
første udstilling blev opbygget
vejmagasinet har desuden medvirket
i planlægningen af de store magasinflytninger, som skal ske i 2008, når det nye magasin
og det nye fakultetsbibliotek i Njalsgade 112
står færdige.
Der blev i 2007 modtaget 67.136 bestillinger på interurbanlån gennem Netpunkt,
hvilket er en stigning i forhold til 66.452
i 2006. Den automatiske viderebestilling af
bestillinger i bibliotek.dk, som Det Kongelige Bibliotek har været tilsluttet, lige fra
denne ordning gik i luften i efteråret 2007,
25
har givetvis bevirket, at samlingerne bliver
mere benyttede. Andelen af bestillinger,
der af det særlige postkasse-program kan
sendes videre til REX, hvor der automatisk
genereres en bestilling, steg fra 73 % til 78 %.
Der har desværre også i 2007 været tilfælde,
hvor den automatiske viderebestilling i REX
resulterede i fejlbestillinger, så lånsøgende
bibliotek fik leveret en forkert bog. Problemet er heldigvis mindre end i 2006, men
bør selvfølgelig slet ikke forekomme. Der
arbejdes på at eliminere problemet helt.
Adgang til den digitaliserede
europæiske kulturarv
Af vicedirektør Steen Bille Larsen
Internettet har åbnet helt nye muligheder for, at brede kredse kan få adgang til
information og oplevelser. Bibliotekerne
spiller en stor rolle her, men det er også
en udfordring, fordi traditionelle ydelser
såsom udlån og besøg er faldende. Det
er derfor nødvendigt at være til stede på
internettet og sikre, at den kulturpolitiske opgave med at fremme oplysning,
uddannelse og kulturel aktivitet også
sker i den digitale verden.
I flere år har man i kulturarvsinstitutionerne talt om, at der vil vise sig helt
nye perspektiver, hvis det blev muligt at
digitalisere kulturgenstande i meget stor
skala, ved såkaldt massedigitalisering.
Alle kulturarvsinstitutioner digitaliserer
allerede nu i mindre omfang, men en
massedigitalisering ville gøre meget
store dele af samlingerne tilgængelige
via internettet. Et eksempel på en sådan
massedigitalisering er forslaget om at
digitalisere alle danske bøger i Det Kongelige Bibliotek fra 1482-1959. Det er
et projekt, som omfatter 100 millioner
bogsider.
I efteråret 2006 blev der i Folketinget indgået en mediepolitisk aftale
for 2007-2010, hvor det blev aftalt,
at kulturministeren skulle nedsætte
en arbejdsgruppe, der skal udarbejde
forskellige forslag til digitalisering af
udvalgte, prioriterede dele af kulturarven, herunder Danmarks Radios arkiver.
Emnerne omfatter tekst (bøger, tidsskrifter, aviser), foto, museumsgenstande,
arkivalier og audiovisuelt materiale. En
rapport forventes foråret 2008.
Den danske beslutning skal ses i sammenhæng med en beslutning i ministerrådet i EU i november 2006 om,
at medlemslandene skal intensivere
arbejdet med digitalisering af kulturarven og bestræbelserne på at etablere et
fælles europæisk digitalt bibliotek. Det
digitale bibliotek er et af tre flagskibsprojekter inden for dette initiativ. Initiativet
om digitale biblioteker er knyttet til en
målsætning om etableringen af et informationssamfund for alle og målet om,
at EU inden for det næste årti skal blive
den mest konkurrencedygtige
og dynamiske videnbaserede økonomi
i verden. Kommissionen ønsker et mere
forpligtende samarbejde og en mere
permanent ramme om digitaliseringsinitiativerne, og foråret 2007 etableredes
Member States’ Expert Group on Digitisation and Digital Preservation. Denne
ekspertgruppe skal bl.a. følge med
i og udveksle erfaringer om de initiativer, som er sat i gang. Samtidig blev der
i efteråret 2007 dannet The European
Digital Library Foundation, som skal stå
for projektet med at opbygge en fælles
europæisk portal.
Et af de store spørgsmål er, hvad man
skal forstå ved ‘det europæiske digitale
bibliotek’. Mange advarer mod at tro,
at det er muligt at oprette en stor fælles
europæisk portal, som alle søgninger vil
komme til at gå igennem. Internettet
er netop karakteriseret ved, at brugeren
søger på kryds og tværs ved hjælp af de
kommercielle søgemaskiner som f.eks.
26
FOKUS
Google. Resultatet af massedigitaliseringen bliver sikkert, at man etablerer
såkaldte brønde, hvorfra søgemaskinerne
henter information, således at brugeren
får et kvalificeret svar på sine søgninger.
Er alle ældre danske bøger, alle ældre
danske aviser tilgængelige via internettet om føje år? Det afhænger af mange
27
ting, men ét er sikkert: De to biblioteker, hvis samlinger kommer til at indgå
i en national strategi – Statsbiblioteket
og Det Kongelige Bibliotek – viser stor
interesse for opgaven. For alle biblioteker vil det rejse helt nye perspektiver
og muligheder, hvis århundreders trykte
information om få år er tilgængelig på
internettet.
På www.kb.dk, under ”Service”-menuens
underpunkt ”Nationalbibliografien”, findes
en beskrivelse af hele den danske nationalbibliografi, dens enkelte dele og deres
udgivelsesformer gennem tiderne.
Det Kongelige Bibliotek udarbejder følgende dele af Nationalbibliografien
• Dansk Kortfortegnelse
• Dansk Musikfortegnelse
• Dansk Periodicafortegnelse
og følgende bidrag til internationale bibliografier og baser
• Index Translationum
• ISMN
• ISSN
Dansk Kortfortegnelse
Dansk Kortfortegnelse er den danske nationalbibliografi for kartografisk materiale.
Den udarbejdes af Det Kongelige Biblioteks
Kortsamling på grundlag af Kortsamlingens
registreringer til REX. I Dansk Kortfortegnelse, der tilstræber fuldstændighed, optages
geografiske og tematiske atlas og kort – både
enkeltudgivelser og kortserier – udgivet
i Danmark og indgået i Kortsamlingen i
løbet af året. Fortegnelsen registrerer også
kartografisk materiale udgivet på cd-rom.
Materialet modtages hovedsagelig via pligtaflevering til Det Kongelige Bibliotek. Den
indkomne mængde af kartografisk materiale
har i 2007 været på 474 fysiske enheder. Til
opgaven er i 2007 anvendt 246 løntimer.
Dansk Kortfortegnelse er online tilgængelig i
• REX
• DANBIB
• bibliotek.dk
Dansk Musikfortegnelse
Dansk Musikfortegnelse er den danske nationalbibliografi for musikalier. Den udarbejdes
af Musik- og Teaterafdelingen. Fortegnelsen,
der tilstræber fuldstændighed, registrerer alle
musikalier (noder), der er udgivet i Danmark, samt udenlandske musikalier, som på
en eller anden måde har relation til Danmark. Registreringen af udgivelserne sker
på grundlag af genbrug af Dansk BiblioteksCenters poster (for at eliminere dobbeltregistrering) suppleret med trykkeriernes
og udgivernes pligtaflevering samt Musikog Teaterafdelingens udenlandske accession.
I 2007 er der registreret 339 noder, og til
opgaven er anvendt ca. 450 løntimer.
Fortegnelsen er søgbar online i REX 1972
ff.; her kan bl.a. søges på månedsbasis som
erstatning for de hidtil publicerede månedsfortegnelser i Bogmarkedet. Disse ophørte
pr. 1. januar 2004, og fra denne dato findes
Dansk Musikfortegnelse udelukkende i elektronisk form.
Dansk Musikfortegnelse er online tilgængelig i
• REX
• DANBIB
• bibliotek.dk
Dansk Periodicafortegnelse
Dansk Periodicafortegnelse (DPF) er den
danske nationalbibliografi for periodika, dvs.
tidsskrifter, aviser og årspublikationer. Den
udarbejdes af Pligtafleveringsafdelingen,
dels på grundlag af materiale modtaget via
pligtaflevering til Det Kongelige Bibliotek,
dels i forbindelse med anmodning om ISSN
til nye tidsskrifter. Desuden modtager Det
Kongelige Bibliotek periodisk materiale fra
Dansk BiblioteksCenter til registrering
i DPF. Fortegnelsen registrerer nye
og ophørte periodika i trykte og andre publikationsformer udgivet i Danmark.
28
Nationalbibliografien
Registreringen til DPF, ISSN og til Det
Kongelige Biblioteks eget brug sker i én
arbejdsgang, således at der oprettes én post til
alle tre formål. Der er fælles optagelseskriterier til DPF og ISSN, dvs. at alle periodika,
der optages i DPF, også får tildelt ISSN.
I 2007 blev der registreret 673 nye titler
og 656 ophørte. Posterne til Dansk Periodicafortegnelse bliver ugentligt sendt til Dansk
BiblioteksCenter og udgives på dettes
hjemmeside hver uge på adressen www.dbc.
dk/top/top_natbib_mv.html. Udarbejdelsen
af Dansk Periodicafortegnelse omfatter også opdatering af løbende titler, når der sker større
ændringer som f. eks. tilføjelse af varianttitler
eller nye udgivere. Dansk BiblioteksCenter
indsender ugentligt numre af titler, der skal
opdateres, resten opdages under behandling
af de pligtafleverede tidsskrifter. I 2007 blev
der opdateret 1.053 titler. Der blev i 2007
i alt brugt 2.520 løntimer til Dansk Periodicafortegnelse og til ISSN.
Dansk Periodicafortegnelse er online tilgængelig i
• REX
• DANBIB
• bibliotek.dk
Index Translationum
Index Translationum er en international bibliografi over alle oversættelser, uanset sprog
og emne, baseret på indberetninger fra de
enkelte lande af oversættelser, som er udgivet
i det pågældende land. Bibliografien registrerer kun bøger, ikke ”pamphlets and brochures”, der er defineret som ”short printed
works of limited interest and distribution”.
Bibliografien er fra 2005 gratis tilgængelig
online på http://portal.unesco.org/culture/
en/ (søg på ”index translationum”).
Det Kongelige Bibliotek ved Pligtafleveringsafdelingen har ansvaret for at indberette
den litteratur, som er oversat fra et sprog til et
29
andet sprog og udkommet i Danmark. I 2007
blev 3.785 titler registreret, hovedparten af
Dansk BiblioteksCenter som led i en samarbejdsaftale om registrering af pligtafleverede
monografier både til Dansk Bogfortegnelse og
til REX. Da der betales en fast pris pr. enhed,
hvori registrering til Index Translationum indgår, kan det nøjagtige antal løntimer brugt til
denne opgave ikke opgøres.
Index Translationums danske del er online
tilgængelig i
• REX
• DANBIB
• bibliotek.dk
ISMN
ISMN (International Standard Music Number)
tildeles som entydig universel identifikation
alle trykte noder, uanset om de er til salg, til
leje eller til gratis distribution, og uanset om
det drejer sig om partitur, en stemme eller
en del af et multimediesæt.
Mens det centrale Internationale Agentur
(Berlin) er ansvarlig for vedligeholdelsen af
ISMN-systemet, sørger de nationale centre
for tildelingen af numre, der identificerer
de enkelte forlag. Sidstnævnte administrerer – som regel selv – titelnumrene ud fra
de tildelte kvoter. Det danske ISMN-kontor
er på Det Kongelige Bibliotek tilknyttet
Musik- og Teaterafdelingen, som i forvejen
har ansvaret for Dansk Musikfortegnelse. Ca.
60 danske forlag er tilsluttet ordningen,
og Danmark har siden deltagelsen i 1997
gjort brug af i alt 1.771 ISMN.
Arbejdet med tildeling af 96 danske ISMN,
besvarelse af forespørgsler samt aftaler om
tilslutning af nye forlag har beslaglagt i alt ca.
110 løntimer.
ISMN ændres fra 1. januar 2008 fra 10 til 13
cifre. Der bliver dog en overgangsperiode,
ISSN
International Standard Serial Number tildeles
periodika (tidsskrifter, aviser og årspublikationer) uanset medium og tjener til entydig
universel identifikation af periodikatitler via
en international base over alle de titler, der
har fået ISSN.
Regler for tildeling og katalogisering af
titler, der får ISSN, fastsættes af ISSN Network, en international organisation, som er
oprettet inden for rammerne af UNESCO’s
informationssystem UNISIST. ISSN Network består af et internationalt center i Paris,
der har ansvar for den fælles database, ISSN
Register, samt regionale og nationale centre,
der hver især er ansvarlige for registrering
af periodika udgivet i deres område. Det
nationale center i Danmark, ISSN Danmark,
er på Det Kongelige Bibliotek tilknyttet
Pligtafleveringsafdelingen. Centret tildeler
ISSN til danske periodika og registrerer disse
i Det Kongelige Biblioteks database, REX.
Tildelingen af ISSN sker enten efter
anmodning fra udgiveren inden udgivel-
sen af første nummer eller på baggrund af
materiale modtaget via pligtaflevering til
Det Kongelige Bibliotek. Anmodninger om
ISSN ekspederes samme dag, de modtages, således at ISSN kan medtages i første
nummer af periodikummet. Hovedparten af
materialet udgives stadig i papirform, men
der registreres også udgivelser på cd-rom og
internettet, som får stadig større betydning
på periodikaområdet. I 2007 blev der i alt
registreret 747 nye titler og foretaget 1.758
opdateringer. ISSN centerarbejde inkl. selektion, registrering, klassifikation og ledelse
indgår i de 2.520 løntimer, der blev brugt til
nationalbibliografisk periodikaregistrering i
Pligtafleveringsafdelingen (se under Dansk
Periodicafortegnelse).
De danske ISSN poster er online tilgængelige i
• REX
• DANBIB
• bibliotek.dk
Hele den internationale database, ISSN
Register, er online tilgængelig i DANBIB
og bliver opdateret hvert kvartal.
Desuden kan man mod betaling få adgang
til ISSN Register via ISSN Portal på
Internettet.
30
men ved udgangen af 2008 skal alle ISMN
være 13-cifrede. Ændringen til 13 cifre sker
for at følge ISBN (International Standard
Book Number), som pr. 1. januar 2007 skiftede fra 10 til 13 cifre.
2007
1.716modtagne
meter
33.116behandlede
monografier
63.713behandlede
periodikahefter
2006
1.582modtagne
meter
30.069behandlede
monografier
64.576behandlede
periodikahefter
Netarkivet
2007
2.082.000.000antal objekter
i Netarkivet
61.594antal
gigabytes i
Netarkivet
2006
793.000.000antal objekter
i Netarkivet
24.423antal
gigabytes i
Netarkivet
Pligtaflevering
OPGAVER
Afdelingen har til opgave i samarbejde
med Statsbiblioteket at administrere
pligtafleveringsloven, Lov nr. 1439 af
22. december 2004 om pligtaflevering
af offentliggjort materiale. Afdelingen
tager sig af værker, som offentliggøres
ved udgivelse i eksemplarform og af
materiale, som offentliggøres i elektroniske kommunikationsnet. Afdelingen
registrerer i samarbejde med Dansk BiblioteksCenter monografier og periodika
i REX og opstiller småtryk systematisk,
så det indsamlede materiale kan stilles til
rådighed for brugerne.
Afdelingen har desuden ansvaret for
den nationalbibliografiske registrering af
danske periodika og tildeler International Standard Serial Number (ISSN) til
danske tidsskrifter.
Det Kongelige Bibliotek, Pligtafleveringsafdelingen, deltog i maj
i en bibliotekskonference
i Santiago i Spanien, hvor førstebibliotekar Grethe Jacobsen
fortalte om Netarkivet og
høstning af det danske net.
Her ses fra venstre Montserrat Oliván Plazaola, der er
leder af pligtafleveringen ved
det spanske nationalbibliotek,
Biblioteca Nacional de España,
Arceli Sánchez-Pinol, der er chef
for internationalt samarbejde
ligeledes ved nationalbiblioteket
og afdelingsleder ved Det Kongelige Bibliotek, Pligtafleveringsafdelingen, Grethe Jacobsen
31
Hvor meget fylder et folketingsvalg?
2.2 Terabytes eller 2.200 Gigabytes – så
meget fyldte de websider, som netarkivet.dk
indsamlede i forbindelse med årets folketingsvalg.Valgrygterne svirrede hen over
sommeren, og 24. oktober blev der udskrevet valg. Medarbejderne ved Netarkivet
havde allerede da været i gang med at samle
url’er på websteder, som man forventede ville indeholde valgmateriale, først og fremmest
partiernes websteder og debatsider. Nethøstningen – en såkaldt begivenhedshøstning
– kunne begynde allerede tre timer efter,
at statsministeren havde udskrevet valget.
Afdelingens opgave var i de følgende uger
at finde de opstillede kandidaters websider. I
alt blev der udvalgt 1.178 domæner (websteder) hvorfra netarkivet.dk høstede websider.
Noget nyt i denne valgkamp i forhold til
folketingsvalget i 2001 og kommune- og
regionalvalget i 2005 var de mange blogs og
fællesskaber, der blev en del af valgkampen.
Det lykkedes at høste stort set alle.
En begivenhedshøstning er en af flere metoder til at samle så meget som muligt af den
Flere trykte bøger og materialer
Mængden af trykt materiale er steget med
128 hyldemeter, så der i alt er afleveret 1.716
meter (mod 1.582 meter i 2006). Mængden
af modtaget småtryk er faldet med 22.000
enheder. Der blev i alt behandlet 33.116
monografier, inklusive 3.000 kommunale
publikationer. Strukturreformen og kommunernes stigende overgang til onlinepublicering spiller ind her.
fremstilleren. Det resulterede i et stort antal
henvendelser, og samtidig kunne Pligtafleveringsklienten ajourføres og opdateres.
Samarbejdet med de afleveringspligtige producenter er fortsat uden problemer,
og takket være rationaliseringer i Modtagelsen er behandlingstiden for modtaget
materiale meget kort.
Antallet af modtagne tidsskrifthefter har
stabiliseret sig på ca. 64.000 årligt. De
registreres i bibliotekets katalog via Pligtafleveringsklienten. Bibliotekets brugere kan
online-bestille tidsskrifthefter til brug på
Læsesal Vest. Derfor er antallet af bestillinger på nye hefter steget. I 2006 fik Danske
Tidsskrifter 509 bestillinger, mens der i 2007
blev ekspederet 1.196 bestillinger.
danske del af internettet, inden det bliver
fjernet igen derfra. De øvrige to metoder er
tværsnitshøstning (af alle danske websteder)
og selektive høstninger af udvalgte websteder (ca. 80). I arkivet er der nu i alt 61.594
GB (pr. 31.12.2007).
Småtryk
2007
176.473behandlede enheder
1.602modtagne rekvisitioner
149lånere på intern
læsesal
2006
198.847behandlede enheder
2.011modtagne rekvisitioner
118lånere på intern
læsesal
I 2007 så Pligtafleveringsafdelingen resultatet
af en veltilrettelagt kampagne. November
2006 blev der sendt ca. 1.200 breve ud til
forlag for at finde ud af, om de fik trykt
bøger i udlandet. Er det tilfældet, er det
nemlig forlaget selv, der skal aflevere, ikke
T.v. Brochure fra Fanø Vesterhavsbad. 1909. Fra udstillingen
i Oktogonen: Badeferie i gamle
dage (Småtrykssamlingen)
T.h. Katalog fra Dansk Industri
Udstilling i København. 1929.
Fra udstillingen i Oktogonen:
Industrikulturens år (Småtrykssamlingen)
32
Fører fra Zoologisk Have i
København. 1939. Fra udstillingen i Oktogonen: Karavaner,
menagerier og zoologiske
haver (Småtrykssamlingen)
Småtrykssamlingen – klenodier på nettet
Lånere, der skal se større mængder småtryksmateriale, har mulighed for at benytte Småtrykssamlingens interne læsepladser. I 2007
havde Småtrykssamlingen 149 lånere i den
interne læsesal mod 118 i 2006. Emnerne
var bl.a. charterrejser i 50’erne, telefonbøger,
kirkekoncerter, teaterprogrammer, Glud &
Marstrands produkter og kolonihaver.
Nu kan flere snart få glæde af Småtrykssamlingen, fordi dele af samlingen løbende bliver
digitaliseret, i 2007 blev f.eks. katalogerne
1911-1998 fra Daells Varehus skannet og
bliver i løbet af 2008 lagt på nettet. Hidtil
har lånerne været henvist til at benytte sorthvide mikrofilm af katalogerne.
33
OPGAVER
Håndskriftafdelingen varetager Det
Kongelige Biblioteks opgaver som
nationalbibliotek for følgende hovedkategorier af materialer: europæiske
håndskrifter fra middelalderen, nyere
håndskrifter og privatarkiver, der vedrører Danmarks historie i bred forstand,
nyere håndskrifter og privatarkiver
(breve, manuskripter, optegnelser m.v.)
af danske forfattere, kunstnere, videnskabsmænd, kulturpersonligheder
og kulturinstitutioner, europæiske trykte
værker der belyser bogens udvikling såsom tryk, papir, illustrationsteknik, bind,
provenienser samt bogens betydning
i kultur-, lærdoms- og åndshistorien.
Håndskriftafdelingen har ansvaret for
driften af Center for Manuskripter
og Boghistorie og af forskerlæsesalen på
Slotsholmen.
De mange hundrede netudgivelser af
udvalgte håndskrifter i form af digitale
faksimiler blev i 2007 opdateret i et nyt
design og med nye og forbedrede navigationsmuligheder, og samtidig gav denne
databaseomlægning mulighed for udvikling
af permanente adresser (url’er). Knapt var
disse generationsskifter gennemført, før
afdelingen tog fat på visningen af grafiske
filer med programmet eRez, der muliggør
zoom, bladring og visning af opslag. Den nye
teknik blev implementeret ved skabelsen af
Højholt-portalen,og den fik en fornem omtale
i medierne. Med introducerende tekster og
knap tyve digitaliseringer af forarbejderne til
trykte og utrykte digte, og med streamede
lydbånd og videofilm, tages der nu hul på
web-formidlingen af afdelingens alleryngste
materialer.
Center for Manuskripter og Boghistorie, har
været åbent for brugerne 35 timer ugentligt,
og forskerlæsesalen, Læsesal Vest, er åben 68
timer om ugen, og servicen over for forskere
er fortsat, idet et fald på 10 % i antallet af
gæster ledsages af en forøgelse af benyttelsen
på 20 %. Forskerlæsesalen har udviklet sin
hjemmeside markant, og det faglige samspil
mellem centre og centerlæsesale gennem faste
vagtordninger er blevet fastholdt og styrket.
Elektronisk formidling
e-portaler. Udviklingen af Codices Latini
Haunienses (Latinske håndskrifter i København)
og Fragmenta Latina Hauniensia (Latinske
håndskriftfragmenter i København) er fortsat med oplægninger og beskrivelser af ni
håndskrifter spændende fra det 7. årh. til
ca. 1600-tallet: et blad af Gregor af Tours’
Frankerkrønike fra det 7. århundrede; Ovids
Metamorphoses og Alain de Lilles Anticlaudianus, 12. årh.; Anders Sunesens Hexaëmeron,
13. årh.; Lybske ret, 1243; Slesvigske Stadsret,
1317; to blade af et legendarium, antagelig
fremstillet i Æbelholt Kloster fra 15. årh.;
Poul Helgesens teologiske optegnelsesbog,
1515-1535; Annales Egmundenses, ca. 1600.
De to portaler rummer nu tilsammen ca.
100 fuldstændige faksimiler.
e-arkivregistraturer. Detailoversigter over indholdet af nyordnede arkiver lægges på nettet
som appendiks til arkivernes poster i REX.
e-manuskripter. Nye oplægninger er Tycho
Brahes egenhændige horoskop for Frederik
IIs søn Hans, 1583; 1.-4. Mosebog oversat til
svensk, 15. årh.; Album, en slags stambog med
fortrinsvis kunstneriske bidrag, ført af Helene
Bournonville, balletmesteren August Bournonvilles hustru (se Årsberetning 2006, ss. 35-36), og
med de sidste seks af Georg Brandes’ dagbøger
34
2007
2.448gæster på Center
for Manuskripter
og Boghistorie
6.228udleverede
dokumenter inkl.
fornyelser
169nye accessionssager for mss.
og arkiver
135 arkivæsker ordnet
5.386 sider digitaliseret
2006
for Manuskripter
og Boghistorie
4.966udleverede
dokumenter inkl.
fornyelser
100nye accessionssager for mss. og
arkiver
229 arkivæsker ordnet
6.338 sider digitaliseret
Læsesal Vest
2007
Vest
120.920udleverede
dokumenter inkl.
fornyelser
360tilgang af
referenceværker
2006
23.816gæster på
Læsesal Vest
101.600udleverede
dokumenter inkl.
fornyelser
581tilgang af
referenceværker
Da Tycho Brahe (1546-1601)
havde modtaget øen Hven,
som len af Frederik II, indgik
det i hans forpligtelser over for
kongen, at han skulle fungere
som ”hof-astronom”. Det indebar bl.a., at han skulle lægge
horoskoper for kongens nyfødte
sønner. Både Tycho Brahes
horoskoper for Christian IV,
prins Ulrik og prins Hans kendes i dag. De to sidstnævnte er
bevaret i de oprindelige håndskrifter, som Tycho Brahe overrakte kongen, mens Christian
IV-horoskopet kun er bevaret i
senere afskrifter.
Håndskriftet GKS 1823 4o,
der nu er publiceret som digital
faksimile, indeholder Tycho
Brahes horoskop for Frederik IIs
søn Hans 1583. Maleriet viser
Tycho Brahe og til højre ses
horoskopet
er oplægningen af denne uudgivne kilde på i
alt ca. 2.300 sider bragt til ende.
e-tryk. Danske digitale genudgivelser:
I tilslutning til udstillingen Fra støv til guld er
otte yderst sjældne danske tryk fra ca. 15521691 blev digitaliseret. Endvidere er oplagt
to typografiske atlas, nemlig Jørgen Hantsch:
Exempla Literarum Georgii Hanschenii fra 1655
og Joh. Philip Bockenhoffer: Exempla Literarum Typographicarum fra 1691.
e-udstillinger. Udstillingen Fra støv til guld fik i
beretningsåret en virtuel pendant på nettet.
e-nyhedsbrev. Afdelingens gratis elektroniske
nyhedsbrev er blevet udsendt seks gange
i løbet af året.
Erhvervelser
Større privatarkiver. Forfatterne Niels Jeppesen, Willy-August Linnemann og Aksel Sandemose; Karen Stampe Bendix. Endvidere
organisten Erik Eriksen, ægyptologen Erik
35
Iversen, forstander for Kofoeds Skole John
Lange Jacobsen, fotografen Jakob A. Riis
(mikrofilm af materiale i Library of Congress) og litteraturkritikeren Werner Thierry.
Korrespondancer. Breve til nationaløkonomen
Vilhelm Arntzen (1842-1893) fra forfattere
og intellektuelle fra 1870’erne og 1880’erne;
ca. 300 familiebreve 1836-1890 fra komponisten Niels W. Gade; breve til og om
maleren Oluf Høst; breve fra billedkunstneren Harald Isenstein til Walter Buchholz;
breve fra danske og udenlandske forfattere
og oversættere til oversætteren Karsten Sand
Iversen; 34 breve fra Jacob Paludan til Tage la
Cour; Herbert Pundiks korrespondance med
Peter P. Rohde og Ina Rohde; korrespondance 1941 mellem Morten Nielsen og Ib
Kofod Larsen; breve til Politikens redaktion
(Nic. Blædel, Henrik Cavling) fra 1910’erne
og 1920’erne, herunder et brev fra Thomas
Mann med en udtalelse om Henrik Pontoppidan; breve fra bl.a. Martin Andersen Nexø
og Jørgen Gustava Brandt til Gudmund
Roger-Henrichsen; familiebreve fra Axel
Stangerup, Henrik Stangerups farfar; breve
til cand.jur. Otto B. Thomsen og hustru
Lucie Thomsen fra bl.a.Vilhelm Andersen,
Edvard Brandes, Harald Høffding, Sven
Clausen, Johannes V. Jensen, Harald Herdal,
Poul Reumert, Elith Reumert, Johannes
Nielsen, Anna Bloch, Olfert Richard, Thit
Jensen; breve fra bl.a. Johannes V. Jensen,
Jeppe Aakjær, Henrik Cavling, Holger Gabrielsen,Vilhelm Andersen, Lis Jacobsen og
Poul Reumert til dr.phil. Henrik Ussing.
Enkeltbreve af danske forfattere og kunstnere.
Herman Bang, Anna Bloch, August Bournonville, Georg Brandes, Holger Drachmann, Benjamin Christensen, Niels W. Gade,
Carl Gandrup, Per Højholt, Johannes V.
Jensen, Johannes Jørgensen, Richard Mortensen, Martin Andersen Nexø, Emil Nolde,
Clara Pontoppidan, Poul Reumert, Knudåge
Riisager, botanikeren P. Schousboe, C.E.F.
Weyse og Kr. Zahrtmann. Af udenlandske
forfattere: Gabriele d’Annunzio, Anatole
France, Maurice Maeterlinck og Frank Harris.
Skønlitterære og litteraturkritiske forfattermanuskripter m.m. Knuth Becker, Georg Brandes,
Tom Kristensen, Thomas Dinesen, Albert
Engström, Iljitsch Johannsen, Steffen Hejlskov Larsen, Poul Levin, Kaj Munk, Jørgen
Nielsen, Lars Henrik Olsen, Fr. PaludanMüller, Jens August Schade, Storm P.
Erindringer, dagbøger, stambøger. Cand. mag.
Ellen Arnstrøms rejsebreve 1929-51 fra
Italien og Ægypten; xylograf F. Hendriksens
dagbogsnotater 1868; Thit Jensens dagbøger
1891-1931; kapelmester og komponist H.S.
Paullis selvbiografiske skildring; arkitekt
H.C. Stillings omfangsrige rejsedagbog
1849-1854 fra bl.a. Grækenland, Tyrkiet
og Ægypten (fortrinsvis utrykt); kaptajn
Eduard Storchs illustrerede rejsedagbog
1817 fra Frankrig og Belgien; 16 Mayland
kalendere ført 1975-1993 af forfatteren Dan
Turèll. To dagbøger fra treårskrigen 1848-
36
Håndskriftafdelingen har
erhvervet en brevsamling efter
nationaløkonomen Vilhelm Arntzen fra 1870’erne og -80’erne.
Vilhelm Arntzen (1842-93),
der oversatte to af Stuart
Mills værker til dansk, havde
tilknytning til datidens radikale
miljø, centreret omkring Georg
Brandes, og var f.eks. aktiv i forberedelsen af den afskedsfest,
der oktober 1877 blev afholdt
for Brandes, inden han drog i
’landflygtighed’ i Berlin.
Blandt brevskriverne kan nævnes: Edvard Brandes, Georg
Brandes, Holger Drachmann,
H. F. Ewald, M. Cl. Gertz,
Meïr Goldschmidt, Harald
Høffding, Julius Lange, Sophus
Schandorph, Vilhelm Thomsen.
Filosoffen Harald Høffding
(1843-1931), billedet, skrev om
festen ”... ville gerne have været
både Indbyder og Deltager
ved en Afskedsfest for Brandes.
Men min nuværende Sindsstemning er ikke saadan, at jeg
kan deltage i en større offentlig
Festlighed”(t.v.)
Blandt nyerhvervelserne til
Håndskriftafdelingen skal
nævnes Thit Jensens hidtil
ukendte 11 dagbøger. Thit Jensen (1876-1957) forfatter og
foredragsholder) var især kendt
for sit engagement som kvindesagskvinde (t.h.)
Håndskriftafdelingen har
erhvervet en række karikaturtegninger, her af skuespilleren
Asta Nielsen (1881-1972) fra
1921. Tegningerne er udført af
violinisten P. E. Johannesen, der
i en menneskealder spillede i
Tivolis Koncertsals Orkester og
i Københavns Filharmoniske
Orkester, og som navnlig er
kendt som tegner af utallige
karikaturtegninger af musiklivets personligheder
1851 hhv. den frivillige feltlæge J. M. Flyborg og den menige soldat Frederik Larsen;
anonym rejsedagbog 1948 fra England.
Skitser, tegninger og grafik. Farvelagte skitser
til teaterkostumer af Kjeld Abell; skitser af
N.V. Dorph og Bertha Dorph; en tegning
af P.V. Lund; Inga Lyngbyes tegninger til
digte af Jens August Schade; ca. 400 skitser af
Eugène de Sala; skitser af Sigurd Vasegaard;
bogillustrationer af Herluf Jensenius og Niels
Stockholm; Th. Wegeners skitsebog, P.E. Johannesens karikaturtegninger; entomologen
Henning Anthons originale tegninger til en
lang række bøger.
Andre håndskrifterhvervelser. Illumineret dobbeltblad af et missale fra 11. årh., antagelig af
italiensk herkomst, erhvervet på auktion
i Stockholm; manuskriptfragment og korrekturfragment til forfatteren Herman Bangs
Mikaël; Anders Enevigs arkiv, primært vedr.
cirkus; fhv. overarkivar Vello Helks materiale
til sine stambogsstudier; oppositioner af
Otto Jespersen; filmmanuskript af forfatteren
Morten Nielsen; en prædiken af Svend Rehling; en tale af tidl. statsminister Th. Stauning.
Boghistoriske erhvervelser. Bogbind og materialer af danske mestre: August Sandgren
og Ole Olsen; bindskitser af Bjarne Saxhof
og et bind udført efter en idé af ham. Bogbind af franske mestre: Marius Michel, René
Kieffer, Pierre Legrain, Lucie Edgar-Faure
og Paul Bonet.
Lån til eksterne udstillinger. I 2007 har 23
håndskrifter og tre trykte værker været
udlånt til ti udstillinger, fire i Danmark
(Frederiksborgmuseet, Hillerød; Nationalmuseet, København; Politihistorisk Museum,
København) og seks i udlandet (Rembrandthuis, Amsterdam; Museum voor Religieuze
Kunst, Uden (NL); Wartburg-Stiftung,
Eisenach; Islands Nationalmuseum, Reykja-
37
vik; Museum St. Annen, Lübeck; Frankesche
Stiftungen, Halle).
Besøg. Den belgiske bibliofilklub aflagde
besøg i Det Kongelige Bibliotek 8. og 9.
maj. Månedligt er der blevet afholdt 1-2
forevisninger af udvalgte materialer (latinske
håndskrifter, boghistoriske værker, o.l.) for
grupper af forskere, studerende og andre
særligt interesserede.
Bibliotek og Bogens Verden. Desuden varetages
hovedredaktionen af sidstnævnte, samt af
Nordisk Tidskrift for Bok- og Bibliotekshistoria af
to medarbejdere i afdelingen.
38
Publikationer. Afdelingens medarbejdere har
bidraget med artikler, der bl.a. analyserer
og formidler bibliotekets samlinger i publikationerne Fund og Forskning i Det Kongelige
Biblioteks Samlinger, Magasin fra Det Kongelige
FOKUS
og Klassikerdagen
Af forskningsbibliotekar Bruno Svindborg
“Det er dejligt, at vi har en række foreninger, som samler litteraturentusiaster
af mange slags, og jeg sætter stor pris på,
at der med den danske klassikerdag og de
mange aktiviteter i den anledning sættes
fokus på de danske klassikere.”
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
Klassikerdagen er ét af de initiativer, der
har som formål at gøre sidste del af
Mark Twains velkendte klassikerdefinition til skamme: ”Classic: a book which
people praise and don’t read.” Opstået i
år 2000 er den en relativ ny institution,
hvor komitéen udgøres af repræsentanter for Danmarks Biblioteksforening,
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab,
Klassikerdagen 2007 hædrede
forfatterne Henrik Pontoppidan
(t.v.) og Herman Bang, begge
født 1857. Henrik Pontoppidan (1857-1943) anses for
den kritiske naturalismes største romanforfatter. Han modtog
i 1917 Nobelprisen i litteratur
sammen med den nu mindre
kendte danske forfatter Karl
Gjellerup (1857-1919). (Det
Kongelige Bibliotek)
39
Samrådet for de litterære Selskaber,
Pontoppidan Selskabet og Det Kongelige Bibliotek. Og formålet med
Klassikerdagen er ”… at skabe opmærksomhed om de litterære klassikere som
en del af den danske kulturarv. Dagen
skal engagere og aktivere biblioteker,
litterære selskaber med flere til på årets
Klassikerdag at arrangere møder, udstillinger og events i de enkelte institutioners lokale virkeområde med henblik på
at skabe størst mulig folkelig og faglig
opmærksomhed om den valgte klassiske
forfatter.”
Denne opmærksomhed er i de forløbne
år blevet Emil Aarestrup, Kjeld Abell,
Thomasine Gyllembourg, Leonora
Christina, Ludvig Holberg, H.C. Andersen og ti af 1940’rnes lyrikere til
del – en broget flok, hvortil der i 2007
kunne føjes Henrik Pontoppidan og
Herman Bang, der var fælles om æren,
For Det Kongelige Bibliotek har det
som en del af Nationalbibliotekets
forpligtelse til at værne om og formidle
den danske litterære kulturarv været naturligt fra første færd i komitéen aktivt
at indgå i arbejdet med Klassikerdagen.
Men også på anden vis har biblioteket
bakket dagen op. Flere af de centrale ar-
rangementer i København på selve dagen har været afholdt i Dronningesalen
på Det Kongelige Bibliotek; endvidere
er der i flere tilfælde udarbejdet udgivelser på nettet i tilknytning til de udnævnte forfattere*, og de fleste af disse
udnævnelser har været markeret med
en eller flere artikler i tidsskriftet Bogens
Verden, som Det Kongelige Bibliotek er
medudgiver af**. Og endelig har der
med enkelte undtagelser været montreudstillinger på Det Kongelige Bibliotek
med fremvisning af manuskripter, bøger
og andet materiale til belysning af klassikerne i ugerne omkring selve dagen.
* F. eks. webudstillingen Ludvig Holberg på
scenen, der består af 93 portrætter af nogle
af de skuespillere, der i 1800-tallet blev berømte ikke mindst takket være deres roller i
Holbergs komedier (www.2kb.dk/web_udstillinger/holberg2004)
** Bogens Verden, årgang 2007, nr. 3 er et
temanummer om ”årets klassikere”: Herman
Bang og Henrik Pontoppidan
40
som de var fælles om fødselsåret 1857
og altså den 150 års dag, der var den
ydre begrundelse for deres udnævnelse.
Også udnævnelsen af flertallet af de
øvrige klassikere var hæftet op på runde
dage: Eksempelvis 200-året for Emil
Aarestrups fødsel i 2000 og 250-året for
Ludvig Holbergs død i 2004, men heri
ligger dog ikke den egentlige begrundelse for deres udnævnelse, der er ønsket
om at profilere nogle forfatterskaber,
der, efter komitéens mening, fortsat
fortjener at blive læst på grund af deres
litterære kvaliteter og/eller tematiske
aktualitet.
2007
for Kort og Billeder
5.605nettotilvækst
grafiske dok.
1.357nettotilvækst
kartografiske dok.
5.826bestillinger fra
magasin
378.998antal elektroniske
lån
2006
for Kort og Billeder
6.711nettotilvækst
grafiske dok.
1.769nettotilvækst
kartografiske dok.
magasin
275.832antal elektroniske
lån
OPGAVER
Afdelingen varetager statens almene
indsamling af danske såvel som udenlandske kort og billeder gennem
pligtaflevering og køb. Med til denne
samlingsopbygning hører registrering, systematisering, samt en løbende
bevaringsindsats over for de erhvervede
samlinger. Afdelingen skal herudover
tilgængeliggøre samlingerne, der er de
eneste i landet af deres art og derfor
fungerer som national hovedsamling.
Desuden varetages samlingsansvar for
Museet for Dansk Bladtegning og for
Det Nationale Fotomuseum.
Billedsamlingen
Billedsamlingen rummer over ti mio. unikke
billeder, som endnu ikke er fuldt registreret
og af den grund ikke kan slås op i bibliotekets base. Samlingen har derfor fra første
færd været en oplagt kandidat til digitalisering, og biblioteket iværksatte allerede
i begyndelsen af 1990’erne en digitalisering
af udvalgte billeder fra samlingen.
I 2007 blev et af de større projekter, Københavns topografi på nettet, afsluttet. Projektet
har resulteret i, at brugere i hele Danmark
og den øvrige verden nu kan se 52.301
billeder fra København og Frederiksberg
online. Billederne kan søges i Den Nationale
Billedbase i bibliotekets online katalog REX.
Sammen med samlingens øvrige digitaliserede københavnerbilleder fra Müllers Pinakotek,
som er kobberstik fra ca.1500-1795, akvareller fra Rawerts Maleriske Reise fra 1805-1847
og optagelser under Danmarks Besættelse
1940-45 er den danske hovedstad, dens
huse, gader, torve og pladser nu beskrevet på
41
nettet med 52.301 billeder fra begyndelsen
af 1500-tallet til ca. 1970, og de giver et
enestående indblik i byens udvikling og liv
gennem tiderne.
Desuden blev et projekt om billeder fra
Grønland afsluttet, som indeholder 6.598
billeder fra den topografiske samling.
Portrætter
Portrætsamlingen er en søgbar fortegnelse
over samlingens portrætter, tidligere kaldt
portrætregistranten, som blev færdiggjort
i årets løb. Den indeholder i alt 118.173
navne på personer, som billedsamlingen har
billeder af. 35.592 portrætter, næsten udelukkende danske, er blevet skannet og gjort
tilgængelige online.
Sidst på året publicerede Billedsamlingen en
ny hjemmeside med en forbedret web-arkitektur og nemmere adgang til billedmaterialet.
Kortsamlingen
Kortsamlingen har i år fået ekstraordinært
mange pligtafleverede trykte kort nemlig
512 mod 378 i 2006. Stigningen skyldes
primært to større kortproducenter nemlig
GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, der trykker
både geologiske og topografiske kort,
og Nordisk Korthandel, der har igangsat en
større produktion af danske kort. Derimod
er antallet af købte og donerede kort faldet,
så den samlede tilvækst af kartografisk materiale er faldet fra 1.769 i 2006 til 1.357
i 2007.
Samtidig er de første store afleveringer af
digitale pligtleverancer begyndt, idet COWI
A/S, som tilbyder rådgivning inden for
ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi
og bl.a. leverer kort og geodataprodukter,
har afleveret det første af deres digitale kort
i form af en base med 13.176 filer på seks
bånd. Denne form for aflevering er ny,
og COWIs aflevering vil derfor udgøre et
pilotprojekt med hensyn til modtagelse,
indlægning og bevaring i Det Kongelige
Biblioteks digitale magasin, der forventes at
være i drift i 2008.
Kortsamlingen deltager i et nationalt projekt, DigDag, Digitalt Atlas over Danmarks
historisk-administrative inddeling, der blev sat
i gang i foråret 2007. Målet er at skabe et
fælles historisk-administrativt og kortbaseret
søgeredskab, hvortil Danmarks store kulturarvsinstitutioner, herunder Det Kongelige
Bibliotek, kan knytte deres administrativt
ordnede samlinger og give brugerne en
fælles indgang til en lang række geografiske
samlinger i danske institutioner. I projektet
deltager foruden Det Kongelige Bibliotek
Statens Arkiver, Kort & Matrikelstyrelsen,
Syddansk Universitet, Kulturarvsstyrelsen,
Nationalmuseet og Københavns Universitet.
Luftfotosamlingen
I 2005 modtog samlingen en kopi af
luftfotografierne af Danmark, taget af US
Air Force i maj 1954, den såkaldte Basic
Cover fotografering (se Årsberetning 2006, ss.
40-41). Fotografierne er nu blevet skannet
og tilført geodata af COWI, hvilket er blevet
til 40.000 optagelser. Kortsamlingen arbejder
nu sammen med Afdelingen for Digital
Udvikling og Produktion og Afdelingen for
Digital Bevaring på at bevare og formidle
disse optagelser optimalt. Når projektet er
42
Nina Jan Beier & Marie Jan
Lund: Hide behind the trees,
2006. Dvd, 5’20. Edition 1/5+1.
(Nyerhvervelse til Det Nationale Fotomuseum)
afsluttet, vil luftfotografierne kunne ses på
Center for Kort og Billeder.
Derudover er der fra Universitetet i Coventry, England, indkøbt et sæt tyske luftmosaikkort fra 1944. Sættet rummer knap 600
luftmosaikkort over Danmark. Et luftmosaikkort er et kort sammensat af forskellige
luftfotografier og tilføjet geografiske oplysninger såsom bynavne, skala og længde- og
breddegrader.
Fra fysisk til digital betjening
Antallet af gæster på Center for Kort og
Billeder er steget lidt fra 1.697 i 2006 til
1.706 i 2007. Antallet af bestillinger fremtaget fra magasinerne er faldet fra 6.000 i 2006
til 5.826 i 2007. Til gengæld er antallet af
downloads fra afdelingens digitale ressourcer
steget fra 275.832 i 2006 til 385.485, et tegn
på at samlingerne via internettet når ud til
mange flere brugere og bekræfter derved
afdelingens og hele Nationalbibliotekets strategi, der bl.a. går ud på at gøre samlingerne
lettere tilgængelige for flere brugere.
Til venstre: Tom Wood: Pink high
heels with octopus, 1985.
C-print, 600 x 500 mm. (Nyerhvervelse til Det Nationale
Fotomuseum)
Til højre: Charlotte Haslund
Christensen: Indfødte fra Herning 1, 2006. C-print, indrammet, 1000 x 1000 mm. (Nyerhvervelse til Det Nationale
Fotomuseum)
43
Det Nationale Fotomuseum
Erhvervelser
Claus Carstensen:
• Tre værker fra serien Beskyttelse
og sammenlægning, 1990. Tre sølv-gelatine fotografier a 1070 x 1570 mm
• Narcissos-Aktion (Selvbeskuelse), San Marino, Cal. 1/12 1978. 20 Polaroid SX70
aftryk i ramme, 250 x 1800 mm
Randa Shaath:
• Under Munib Bridge, Cairo, 1999. Lambda-print, indrammet, 650 x 1010 mm
• Ramsis Square, Cairo, 1997. Lambdaprint, indrammet, 650 x 1010 mm
Tom Wood:
• Croxteth, 1986. Sølv-gelatine, 276 x 353
mm.Vintage
• Kirkby, 1986. Sølv-gelatine, 278 x 354
mm.Vintage
• [Uden titel], 1983. Sølv-gelatine, 278 x
356 mm.Vintage
• Kensington, 1988. Sølv-gelatine, 278 x
352 mm.Vintage
Charlotte Haslund Christensen:
fra serien De indfødte (The Danes), 2006ff.
• Indfødte fra Herning 1, 2006. C-print,
indrammet, 1000 x 1000 mm
• Indfødte fra Herning 2, 2006.
C-print, indrammet, 1000 x 1000 mm
Thomas Florschuetz:
• Ohne Titel (Orchideen) I, 2000. Cibachrome, 1515 x 1015 mm
• Ohne Titel (Orchideen) II, 2000. Cibachrome, 1515 x 1015 mm
Nina Jan Beier & Marie Jan Lund:
fra serien The Play Me Series
• Hide behind the trees, 2006. Dvd, 5’20.
Edition 1/5 + 1
• Hold it, 2006. dvd, 2’40. Edition 1/5 + 1
Robert Doisneau:
• Trois générations de la cloche, 1940’erne.
Sølv-gelatine.Vintage
• (Towards) Netherton, 1989. C-print, 507
x 609 mm
• London Road, City Centre, 1989. C-print,
506 x 607 mm
• London Road, City Centre, 1990. C-print,
600 x 800 mm
• Gyratory, City Centre, 1993. C-print, 600
x 800 mm
• Stanley Road, Bootle (flower streets).
C-print, 507 x 608 mm
• Hood Street Gyratory, City Centre, 1993.
• Blue Mascara, 1986. C-print, 600 x 800
mm
• Pink high heels with octopus, 1985.
• Mother and Daughter, Brice’s Cafe, New
Brighton, 1984. C-print, 600 x 500 mm
• New Brighton, 1985. C-print, 338 x 405
mm
Mark Ruwedel:
• Nevada Central #1, 1998. Sølv-gelatine,
203 x 254 mm. Unum. edition på ti
• Nevada Copper Belt #1, 2001. Sølvgelatine, 203 x 254 mm. Unum. edition
på ti
• Northern Pacific #14, 2005. Sølv-gelatine,
• Silver Peak #1, 1999. Sølv-gelatine,
• Southern Pacific (Siding) #1, 2001. Sølvgelatine, 203 x 254 mm. Unum. edition
på ti
Nanna Debois Buhl:
• Sneakers in the Sky, 2007. Installation. 81
Dias + Lyd cd. Edition 1/3
Gaver
Erik Hagens:
• Sekter og arkitektur i København, 1970. 47
sølv-gelatine og et avisudklip.Vintage.
Doneret af kunstneren i forbindelse med
udstillingen Kunst som idé. Konceptuelt
fotografi i Danmark 1965-1979
44
Robert Doisneau: Trois générations de la cloche, 1940’erne.
Sølv-gelatine. Vintage. (Nyerhvervelse til Det Nationale
Fotomuseum)
Nanna Debois Buhl: Sneakers
in the Sky, 2007. Installation.
81 Dias + Lyd CD. Edition 1/3.
(Nyerhvervelse til Det Nationale Fotomuseum)
Linda Horowitz:
• Serien Blandt danske jøder, 1996. 40
indrammede sølv-gelatine fotografier.
Doneret af kunstneren
Tarek Al-Ghoussein:
• Self Portrait #7, 2003. C-print, indrammet, 620 x 820 mm. Doneret af kunstneren i forbindelse med udstillingen
Under the same sky.
45
Det Nationale Fotomuseum har i 2007 vist
fire udstillinger, som er omtalt nærmere i
afsnittet om Kulturafdelingen.
OPGAVER
Musik- og Teaterafdelingen rummer
Danmarks nationale hovedsamling af
musikalier. Dens hovedopgave er at
opbygge, bevare og tilgængeliggøre en
så vidt mulig komplet samling af danske
nodetryk og manuskripter af danske
komponister, et omfattende udvalg af
ældre og nyere, danske og udenlandske
nodetryk til forskningsbrug og praktisk
musikudøvelse samt orkestermateriale
til professionelle musikere såvel som kor
og amatørorkestre.
Afdelingen varetager desuden udarbejdelsen af Dansk Musikfortegnelse, der er
en del af den danske nationalbibliografi.
Orkesterbiblioteket med egen udlånsadministration virker som national
overcentral for musiklivet for udlån af
opførelsesklare orkester- og korværker.
I april kunne afdelingen på internettet
præsentere et nyindkøbt musikmanuskript
af en hidtil ukendt komposition af en
af Danmarks mest kendte komponister,
nemlig Niels W. Gade.Værket ligger både
som digital billedfil og i en egenproduceret,
professionel opførelse af værket med
sopranen Else Torp og pianisten Christina
Bjørkøe – begge dele er gjort tilgængelige
online på nettet. Det drejer sig om en sang
til den tyske forfatter Joseph Freiherr von
Eichendorffs digt Morgenandacht. Sangen er
dateret 2. februar 1844 og dediceret frøken
H. Salomon i Leipzig. På dette tidspunkt
opholdt den unge Gade sig i Leipzig, hvor
han var ansat som 2. kapelmester ved byens
Gewandhauskoncerter under den berømte
komponist og dirigent Felix Mendelssohn
Bartoldy og samtidig sugede til sig af
Leipzigs frodige musikliv. Det fremgår af
kilderne, at frk. Salomon sværmede for den
unge dansker, og med denne – formentlig
aldrig herhjemme tidligere opførte –
komposition har Gade villet kvittere for
sværmeriet. Erhvervelsen gav biblioteket
Dramatisk Bibliotek indgår i afdelingen
som national overcentral for teaterlivet
for udlån af skuespiltekster og leverer
teatervidenskabelige dokumentationsydelser (vedrørende drama, opera, ballet
og cirkus) samt bibliografisk service
over for alle kategorier af brugere.
Musik- og Teaterafdelingen leder og
koordinerer det danske RISM- og rilmarbejde i samarbejde med de internationale centralredaktioner.
Musikafdelingen
2007
for Musik og Teater
2006
for Musik og Teater
Åbningen af udstillingen Over
Grænsen. Forbindelser mellem dansk og tysk musikliv
1760-1914 blev 2. februar
indledt med taler og musik i
Dronningesalen. Bl. a. blev Niels
W. Gades komposition til den
tyske forfatter Joseph Freiherr
von Eichendorffs digt Morgenandacht (1844) uropført af
sopranen Else Torp og pianisten
Christina Bjørkøe
Carl Nielsen Udgaven, der har til opgave
at forestå en samlet, kritisk-videnskabelig udgave af Carl Nielsens værker, indgår i afdelingen som eksternt finansieret
projekt.
46
2007
3.071nettotilvækst
(fysiske enheder)
718egne noder digitaliseret og lagt på
nettet
magasin
2006
3.096nettotilvækst
(fysiske enheder)
272egne noder digitaliseret og lagt på
nettet
magasin
Dramatisk Bibliotek
2007
575tilvækst
(fysiske enheder)
magasin
2006
3.590tilvækst
(fysiske enheder)
magasin
Musiksamlingerne
mulighed for den ideelle form for
formidling: kombinationen af den originale
kilde, dens historie og proveniens, samt dens
lydlige realisering.
Nøgletal
Antallet af gæster på Center for Musik
og Teater er faldet en smule i forhold til
2006 med 3.293 besøgende på centret i
2007 i forhold til 3.459 besøgende i 2006.
Gennem de seneste par år har besøgstallet ligget nogenlunde konstant med ganske
svage udsving. Centret benyttes fast af specialestuderende fra Københavns Universitet
– hvad enten de har behov for klausulerede
materialer fra magasinerne eller blot vil nyde
godt af den store referencesamling og personalets faglige ekspertise.
Herudover har centret haft besøg af gæster
med konkrete spørgsmål og referencesager
samt brugere, der ønsker vejledning
i benyttelse af bibliotekets samlinger eller
hjælp til litteratursøgning i forbindelse med
opgaveskrivning eller forskningsprojekter.
Centret benyttes i rigt mål af optagelsessøgende til landets skuespillerskoler i forbindelse med fremfinding af egnede tekster til
optagelsesprøverne; og ikke mindst den store
præsenssamling af skuespiltekster til benyttelse på stedet eller kopiering til privat brug
gør god fyldest.
Også nettotilvæksten af fysiske enheder på
musikområdet, dvs. noder og fonogrammer, ligger nogenlunde fast: der er i 2007
tilgået 3.071 enheder, mens det tilsvarende
tal i 2006 udgjorde 3.096 fysiske enheder.
Samtidig udgør antallet af digitaliserede
nodesider fra egne samlinger, som i 2007 er
gjort tilgængelige online på nettet, mere end
18.000 sider, fordelt på 718 værker mod 272
værker i 2006. Den fortsatte nedgang i antallet af ekspederede enheder fra magasinerne
47
fra 4.436 enheder i 2006 til 3.749 enheder
i 2007 skyldes, at musikere og sangere i
stigende grad henter deres noder på nettet,
og at amatørmusikken i det hele taget måske
i mindre grad end tidligere beskæftiger sig
med den musik, som udgør en væsentlig
del af bibliotekets samlinger. Begge mulige
årsager vil fremover afspejle sig i anskaffelsespolitikken for noder.
Den fysiske tilvækst i Dramatisk Bibliotek,
som væsentligst består af dramatiske tekster,
tryk såvel som manuskripter, udgør 575 enheder i 2007. Den mærkbare nedgang i forhold til 2006, hvor tallet var 3.590 enheder,
skyldes en særlig gave i 2006 på mere end
2.600 forestillingsmanuskripter fra Danmarks
Radio, nemlig hørespiltekster helt tilbage fra
det allerførste hørespil. Det første hørespil
udsendt i DR (dengang Statsradiofonien) var
J.L. Heibergs vaudeville Nei, som blev udsendt i september 1925. Det første egentlige
egenproducerede hørespil i DR var Viggo
F. Møllers Det tredje Glas, udsendt 30. marts
1928. Antallet af bestillinger på materialer
fra Dramatisk Bibliotek udviser en mindre stigning fra 1.333 bestillinger i 2006
til 1.376 i 2007. Til disse ekspeditioner fra
magasinerne skal føjes den hyppige benyttelse af den store præsenssamling.
Samlingsopbygningen
Det Kongelige Biblioteks nodesamling er
den nationale hovedsamling i Danmark.
Den fysiske del af denne samling består i alt
væsentlig af tre hovedelementer:
• pligtafleverede danske nodetryk, afleveret i henhold til loven om pligtaflevering
• indkøb af udenlandske musikalier til
brug for forskere og musikere
• nodemanuskripter efter danske komponister
Dramatisk Biblioteks hovedindsats omfatter tekster fra årets repertoire fra ideelt set
samtlige producerende teatre i Danmark.
Uden denne indsamling ville en lang række
teatertekster fra de seneste mange årtier
være gået tabt. For en stor del af teatrene
er det fast rutine, at man efter sæsonens
afslutning indsender teksterne til biblioteket, for andres vedkommende efter en årlig
henvendelse.
Helt tilbage fra Musikafdelingens grundlæggelse for mere end 125 år siden har
afdelingen set det som en af sine fornemste
opgaver at sikre, at komponisternes egenhændige nodemanuskripter blev bevaret som
en del af den nationale kulturarv, hvilket
indebærer indsamling af manuskripter efter
såvel nulevende som afdøde komponister.
Mange komponister ser det som en fordel at
overlade deres manuskripter til Det Kongelige Bibliotek. Dels bliver manuskripterne på
denne måde sikret mod tyveri, beskadigelse
eller andre former for skader, dels gøres
de tilgængelige for omverdenen i kraft af
den ordning, registrering og synliggørelse
gennem katalogerne, som finder sted efter
afleveringen. Langt de fleste manuskripter
overdrages til biblioteket som gave, mens
enkelte erhverves gennem køb, enten privat
eller gennem antikvariater og auktionshuse.
Tilvæksten i 2007 omfatter musik af
komponisterne Peder Holm, Jørgen Jersild,
Herman D. Koppel, Thomas Koppel, Otto
Mortensen, Erik Norby, Per Nørgård, Jens
Wilhelm Pedersen (Fuzzy) og Svend S.
Også Dramatisk Bibliotek modtager større
samlinger. For 2007 bør fremhæves originalmanuskripterne til 12 skuespil af forfatteren
Ebbe Kløvedal Reich, der kompletterer den
samling af Reichs skuespil, som biblioteket allerede har. Hertil kan føjes en række
dvd-optagelser dels af forestillinger fra Nyt
Dansk Danseteater fra årene 1980-1997, dels
fra Hotel Pro Forma, fra årene 1989-2006.
Sidstnævnte samlinger aktualiserer behovet for en mere målrettet indsats omkring
indsamling af teatrenes videooptagelser af
egne produktioner – et projekt, som ud over
en afklaring af de rettighedsmæssige forhold
også kræver betydelige ressourcer.
Nye ressourcer på nettet
Naxos Music Library er en af verdens største
samlinger af klassisk musik online. Samlingen består af ca. 250.000 numre fra såvel
pladeselskabet Naxos selv som fra andre
selskaber, deriblandt det danske statslige
selskab Dacapo, samt f.eks. BIS og Chandos.
Basen indeholder derfor også meget dansk
musik.Via bibliotekets fjernadgang kan man
som ansat eller studerende på Københavns
Universitet frit lytte til musik fra dette om-
48
Schultz; hertil kommer enkeltmanuskripter
af Niels W. Gade, Carl Nielsen samt Herman
Sandby. Blandt disse er den største samling
mere end 300 værker af Fuzzy, som ved
komponistens hjælp er blevet ordnet
og registreret.
Komponisten Fuzzy’s omfattende produktion er i året overført til Det Kongelige Bibliotek
– over 20 flyttekasser er det
blevet til. (Fuzzy er kunstnernavnet for Jens Wilhelm Pedersen, f. 1939).
I samlingen indgår – ud over
de mange noder med tilhørende AV-elementer – en række
teatertekster, hvortil Fuzzy
har komponeret musikken og
indskrevet ledsagende notater.
Teatermaterialet bliver indlemmet i Dramatisk Bibliotek.
Komponistens virke spænder
vidt, fra jazz over filmmusik til
eksperimenterende elektroakustisk musik
fattende cd-katalog. Man kan også lytte
i Den Sorte Diamant.
Sheet Music Now, grundlagt af musikerne
Inge og Niels Eje, er et af de største internationale sites med digitale noder, som direkte
kan downloades og erhverves mod betaling.
Her findes både original musik og musik
i diverse arrangementer for stort set enhver
tænkelig besætning og af enhver tænkelig
sværhedsgrad.Værker i Sheet Music Now kan
enten ses på en særlig pc på Center for Musik og Teater, eller man kan blive ledet over
til produktets betalingsside direkte via REX.
Hofmeister XIX er en registrant over ca.
400.000 noder, udgivet primært i Europa i
perioden 1829-1900. Basen har navn efter
katalogerne med disse lister over nodetryk,
udgivet af forlaget Hofmeister, og den indeholder også en række danske komponisters
udgivelser. Ikke mindst, når det drejer sig om
datering af periodens nodetryk, er basen et
yderst anvendeligt redskab.
Formidling
Af mindre udstillinger skal nævnes skiftende fremvisninger af kilderne til værker
fra den kulturministerielle musikkanon;
indtil videre har følgende værker været
belyst: Otto Mortensens sange, Per Nørgårds tredje symfoni samt Carl Nielsens
Maskarade.
Der er i årets løb digitaliseret ikke færre end
18.000 nodesider, hvoraf en stor del allerede
er tilgængelige online. Samtlige digitaliserede noder – under fællesbetegnelsen
Danmarks digitale nodebibliotek – er søgbare i
49
REX.Valget af værker til digitalisering kan
være betinget af tre forskellige hensyn:
• efterspørgsel fra musikere
• bevaring
• tilgængeliggørelse af kilder til forskningsbrug
Årets digitaliseringer fordeler sig stort set
med 50 % på den første kategori og 50 %
på de to sidste kategorier under et. Blandt
de større igangværende digitaliseringsprojekter skal fremhæves en komplet digitalisering af Carl Nielsens musikmanuskripter
samt en digitalisering af bibliotekets stort
set komplette samling af trykte værker af
F. Kuhlau.
Samarbejde, nationalt og internationalt
Afdelingen er engageret i en række samarbejdsprojekter såvel nationalt som internationalt. På førstnævnte felt er udviklingen
af den nationale fagportal for musik og
musikvidenskab, Det virtuelle Musikbibliotek, www.dvm.nu fortsat i et frugtbart
samarbejde med Statsbiblioteket, Syddansk
Universitetsbibliotek og Aalborg Universitetsbibliotek.
Kontakten til Københavns Universitet,
afdelingerne for henholdsvis musik
og teater, opretholdes.
Internationalt lægger afdelingen fortrinsvis sine kræfter i de faglige organisationer
inden for fagene musik og teater. Hertil
kommer to store musikbliografiske projekter, riml og RISM, der begge går helt
tilbage til 1970’erne.
ninger, presseudklip, plakater og programmer til Det Kongelige Teaters repertoire helt
tilbage fra midten af 1700-tallet, hvortil for
de sidste ca. 50 år kommer en række lyd- og
billedoptagelser af teatrets forestillinger.
På trods af de skiftende lokaliteter i det forgangne år er besøgstallet stort set uændret fra
733 besøgende i 2007 mod 752 besøgende
i 2006, og de øvrige nøgletal udviser også
ganske få udsving: i antallet af henvendelser,
der er faldet fra 978 i 2006 til 974 i 2007, og
det samme gælder antallet af indog udlån:
670 i 2006 og 674 i 2007. Endelig er der
foretaget 183 bogindkøb i 2007 mod 159 i
2006.
50
Det Kongelige Teaters Arkiv
og Bibliotek
Efter et par års midlertidig domicilering i
det gamle marketenderi på Kongens Nytorv
rykkede Det Kongelige Teaters Arkiv
og Bibliotek 1. oktober ind i det nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen ved Københavns
havnefront. Her har biblioteket fået nye, lyse
lokaler med gode muligheder for at blive
samlingspunkt for medarbejdere og projekter
ved Det Kongelige Teater, som fremover vil
være spredt på tre forskellige adresser: Kongens Nytorv, Holmen og Kvæsthusbroen.
Biblioteket rummer opførelsesmæssige
arkivalier, rollehefter, iscenesættelsesbøger,
scenografi-optegnelser, fotos, kostumeteg-
Det Kongelige Teaters Arkiv
og Bibliotek
2007
733 besøgende
974 henvendelser
674 indlån og udlån
183 bogindkøb
2006
752 besøgende
978 henvendelser
670 indlån og udlån
159 bogindkøb
FOKUS
Af førstebibliotekar Niels Krabbe
Ved udgangen af 2007 er Carl Nielsen
Udgaven for første gang i den lykkelige
situation, at samtlige resterende bind af
udgaven er fuldt finansieret. Gennem tre
store fondsbidrag – fra Bikubenfonden,
Augustinus Fonden og A.P. Møller og
Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers
Fond til almene Formaal – er der økonomisk dækning for de sidste ti bind,
hvoraf de tre blev udgivet umiddelbart
før årsskiftet. Hermed er det i perioden
1997-2007 lykkedes at skaffe fondsmidler (i det store og hele fra private
fonde) til hele Carl Nielsen Udgaven med
undtagelse af de to bind, der tidligere er
finansieret på anden vis. Den samlede
fondsdækning udgør således ca. 7,5 mio.
kroner og udgør et væsentligt supplement til Kulturministeriets og Carl
Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens
Legats støtte til udgavens løbende drift
i årene 1994-2008.
Som nævnt har udgaven i løbet af 2007
publiceret tre bind med Carl Nielsens skuespilmusik; sammen med det
tidligere udgivne bind med musikken
til Oehlenschlägers Aladdin foreligger
hermed for første gang samtlige 22
51
skuespil med musik af Carl Nielsen på
tryk. Denne genre dækker hele Carl
Nielsens produktive periode, fra det
tidligste, Andreas Munchs En Aften
på Giske fra 1889-90, til det sidste,
Grundtvig-Paaske-Aften, opført mindre
end et halvt år før komponistens død
i efteråret 1931. Partiturerne spænder
vidt – fra få sider for en enkelt sangstemme og klaver til store partiturer,
der i omfang svarer til en hel symfoni.
Størsteparten af denne musik har aldrig
tidligere været udgivet.
Årets øvrige arbejde har bestået i en
forberedelse af de resterende syv bind,
som efter planen skal være afsluttet
i foråret 2009, hvor udgaven således
definitivt er afsluttet. Det drejer sig om
to bind med lejlighedskantater, fire bind
med sangene (mere end 400 satser) samt
det afrundende bind med Addenda et
juvenilia, altså værker, der enten er komponeret tidligere end Nielsens officielle
opus 1, Suite for Strygere, eller af andre
grunde falder uden for de tidligere bind.
Herefter vil samtlige Nielsens fuldførte
værker foreligge i en kritisk, revideret
udgave og et af dansk musikvidenskabs
største udgiverprojekter være afsluttet
inden for en samlet produktionstid på
ca. 15 år. Forord og kildebeskrivelser for
de hidtil udkomne bind er tilgængelige
online på nettet.
Havfruer i Det Kongelige
Bibliotek
Af forskningsbibliotekar Anne Ørbæk Jensen
Så du havfrueskelettet i Den Sorte Diamants kælder? For det var ganske vist!
Efterårets store udstilling Natursyn satte
fokus på veje og vildveje i biologiens
historie, og forskellige fabeldyr indgik
som et oplagt eksempel på en blindgyde, selv om man i lang tid troede på
deres eksistens.
Mennesket har alle dage været optaget
af mytiske væsener, og alle former for
havfolk har været en levende del af
folketroen. Ikke mindst de underskønne
havfruer, der lokkede sømændene, har
tiltrukket sig stor opmærksomhed. En
enkelt af dem er blevet en meget national figur, Den Lille Havfrue. Havfruerne
har både været symboler på seksuelle
undertoner, der lokkede retskafne mænd
i fordærv, og på uskyldige og ulykkelige havvæsener, som elskede en jordisk
mand, men ikke kunne få ham.
Det har derfor været spændende at se de
mange spor, som netop havfruerne har
sat i bibliotekets forskellige samlinger.
Blandt de gamle naturvidenskabelige
værker – overvejende udenlandske –
finder man adskillige beskrivelser og
sågar afbildninger af havfruer. En af dem
blev fanget ud for Borneo i 1700-tallet,
men levede desværre ikke, fordi hun
ikke ville spise, selv om man tilbød
hende både muslinger og fisk. I Håndskriftafdelingens samlinger finder man
to såkaldte Bestiarier, latinske beskrivelser af forskellige dyr, der også fortæller
FOKUS
Fra: L. Renard: Poissons écerevesses & Crabes
En del af 1700-tallets ekspeditioner gik til Det Indiske Ocean,
hvor man fangede farvestrålende fisk og malede dem,
mens de endnu havde deres
farvepragt.
Denne bog, som oprindeligt
udkom 1719, indeholder en
mængde illustrationer af fisk
og andre havdyr. Teksten lyder:
”Et monster i skikkelse af en
sirene, som blev taget ved øen
Borneos kyst. Det var 59 tommer langt med proportioner
som en ål. Det levede i fire
dage og syv timer på land i
et kar, fyldt med vand. Det
udstødte fra tid til anden svage
skrig som en mus. Det ville ikke
spise, skønt man tilbød det små
fisk, muslinger, krabber, krebs
etc. I dets kar fandt man efter
dets død nogle ekskrementer,
som lignede afføring fra en kat”
52
Hortus Sanitatis, Sundhedens
Have, var en af de første trykte
bøger med naturhistoriske
oplysninger. Forfatterskabet
fortaber sig i det uvisse, og den
er blevet tilskrevet forskellige
personer. Bogen er rigt illustreret
og kom i mange udgaver på
adskillige sprog. I Det Kongelige
Bibliotek findes mindst 12
udgaver på latin, flamsk,
tysk og engelsk fra 1400- og
1500-tallet. Hortus Sanitatis
er et encyklopædisk værk med
oplysninger om bl.a. planter
og dyr. Ganske i tidens ånd så
man ingen nødvendighed i rent
faktisk at have set de væsener,
man beskrev og tegnede, hvad
der kunne medføre pudsige
misforståelser. Havfruen – eller
sirenen, som hun hedder i bogen – kan lokke søfolk i fordærv
der er så mange følelser i myterne omkring deres indflydelse på almindelige
mennesker. Den danske musik koncentrerer sig især om to tekstlige forlæg.
Det ene er B.S. Ingemanns digt Havfruen, der udkom i 1812 og på folkevisemaner skildrer alle aspekterne af dette
mytiske væsen. Digtet er sat i musik af
bl.a. Niels W. Gade og i en stort anlagt
ballade af Henrik Rung.
om havfruer. De stammer begge fra
England, det ene fra 1300-tallet med
en flot afbildning, hvor havfruen har
ben nærmest med kløer, det andet fra
1400-tallet visende en bevinget udgave af hende. Endelig kan man i Arkiv
for Dansk Litteratur på nettet læse en
kostelig scene fra Gustav Wieds satyrspil Ane-Marie, hvor der omkring 1900
præsenteres en havfrue på et marked i
provinsen.
Men ellers er H.C. Andersens eventyr Den Lille Havfrue en meget central fortælling. På nettet kan man se
manuskriptet til eventyret, man kan læse
den trykte tekst, og man kan se, hvad
Andersen skrev i sine dagbøger om værket. Den Nationale Billedbase bringer
derudover en lang række billeder af den
smukke statue ved Langelinie i København, som er inspireret af eventyret.
Havfruer er også et oplagt emne inden
for musikken, dels fordi de ofte er udstyret med en smuk stemme, dels fordi
53
Ingemann var inspiration for komponisten Peter Heise, som tog nogle af
versene fra digterens roman De Underjordiske, der netop skildrer forskellige
mytiske væsener, deriblandt den ulykkeligt forelskede havfrue. Det blev til
den smukke sangcyklus Havfruens Sang
i ”De Underjordiske”, der med bølgende
akkompagnementer og Heises smukke
melodiføring i 1857 skrev sig ind i
dansk sanghistorie. Noderne til disse
værker kan ses på nettet.
Det er dog imidlertid H.C. Andersens
lille havfrue, der har inspireret til flest
kompositioner. Kendt er Fini Henriques’
musik til balletten af samme navn, der
havde premiere i 1909, og hvor Livsglædens Dans var et af de mest succesfulde
numre. Flere klaverstykker har linjer fra
Den Lille Havfrue som motto, deriblandt
kompositioner af Siegfried Langgaard
og Ludvig Schytte. Og så har en række
moderne komponister brugt eventyret
især til større korværker eller dramatisk
musik. Det gælder f.eks. Bent Sørensen,
Svend Hvidtfeldt Nielsen, Bent Fabricius-Bjerre, Ib Nørholm, Else Marie Pade
og John Høybye.
OPGAVER
Orientalsk og Judaistisk Afdeling rummer Danmarks nationale hovedsamling
af og er hovedbibliotek for orientalia,
judaica og hebraica, altså håndskrifter,
bøger, tidsskrifter og arkivalier på orientalske sprog, hebraisk og jiddisch
og varetager alle biblioteksfaglige opgaver i forbindelse hermed.
Geografisk dækker Orientalsk Samling
hele Asien, med tyngdepunkter i Vestasien, Centralasien, Sydasien og Østasien,
samt Nordafrika. Hovedvægten ligger på
humaniora i videste forstand, herunder
religion, sprog og kultur, suppleret med
samfundsforhold i fortid og nutid.
Geografisk dækker Judaistisk Samling
Israel og hele den jødiske diaspora. Hovedvægten ligger på jødedommen
og jødisk kultur i bredeste forstand.
I begyndelsen af 2007 lagde afdelingen en
lang række links, billeder og tekster på dansk,
engelsk og arabisk ud til brug for enhver
kloden rundt: digitale faksimileudgaver af 93
af afdelingens håndskrifter og sjældne tryk,
vejledninger, introduktioner til afdelingens
samlinger og oversigter bl.a. over arabisk
litteraturhistorie og Det Kongelige Biblioteks oversættelse af udvalgte eventyr af H.C.
Andersen til arabisk med indledning og
analyser. For Judaistisk Samlings vedkommende er de enkelte delsamlinger beskrevet
med henblik på historisk indhold.
og historie, Jødedommen, Jødisk kultur
og historie uden for Danmark og Genealogi.
Afdelingen har iværksat katalogiseringen af
kinesisk med originaltegn i REX i september 2007 og japansk og koreansk med originaltegn/alfabeter fra november 2007. De
arabiske og hebraiske alfabeter er tidligere
taget i brug i REX.
Over sommeren vistes en arabisk kalligrafiudstilling i samarbejde med kulturinstitutioner i Sharjah, De Forenede Arabiske
Emirater. Udstillingen omfattede kalligrafi
fra afdelingens samlinger sammen med en
repræsentativ samling fra Sharjah, og i anledning af udstillingen udgav biblioteket bogen
Ordets billeder: arabisk kalligrafi.
Afdelingen har i 2007 begyndt udgivelsen af
elektroniske nyhedsbreve.
Samlinger og interne processer
Antallet af gæster i Center for Orientalia
og Judaica (COJ) og i afdelingen er steget fra
558 i 2006 til 694 i 2007.
Anskaffelsen af monografier er steget fra
1.725 i 2006 til 2.587 i 2007, en væsentlig
del af stigningen skyldes en særbevilling for
årene 2006-2008 fra Dansk-Egyptisk
Dialoginstitut.
Antallet af katalogiseringer er faldet fra 3.415
i 2006 til 3.299 i 2007; differencen skyldes
færre retrokatalogiseringer, idet dette projekt
næsten er fuldført. Antallet af modtagne
bestillinger er faldet lidt, fra 2.615 i 2006 til
2.260 i 2007. Ud over samlingsopbygningen
i Orientalsk og Judaistisk Afdeling har afdelingens fagreferenter anskaffet 528 monografier inden for orientalistik og 143 inden
for judaistik på vestlige sprog til Københavns
Universitetsbibliotek, samt 212 til afdelingen.
Derudover har fire emneområder fået særskilte introduktioner: Dansk-jødisk kultur
54
Orientalsk og Judaistisk
Afdeling
Orientalsk og Judaistisk
Afdeling
2007
694gæster på Center
for Orientalia og
Judaica
2.587tilvækst monografier (fysiske enheder)
3.299katalogiseringer
(poster)
magasin
2006
558gæster på Center
for Orientalia og
Judaica
1.725tilvækst monografier (fysiske enheder)
3.415katalogiseringer
(poster)
magasin
Første side af en kalender for
det jødiske år 5615 (1854-55).
Håndskrevet på hebraisk og
tysk i København af Mordechai
Hirsch Hartig, og givet som
gave til Isaak Heimann, i forbindelse med Heimanns 40-års
fødselsdag. Erhvervet af Det
Kongelige Bibliotek fra en privat
samling: Cod. Heb. Add. 114
• Dagbog skrevet af en dansk-jødisk håndværkersvend på valsen ca. 1837. Cod.
Heb.Add. 117.
Betydningsfulde erhvervelser i udvalg har
været følgende:
Håndskrifter:
Fra en privatsamling er der blevet erhvervet
fem håndskrifter og et trykt værk (Cod.Heb.
Add. 113-118), alle med dansk proveniens:
• Bønnebog benyttet i forbindelse med
Yom Kippur Katan af Begravelsesselskabet
Chevra Kaddisha, København.- Cod.
Heb.Add. 113.
• Håndskrevet luach (kalender) for året
5615 (1854-55), skrevet af Mordechai
Hirsch Hartig, København. Cod.Heb.
Add. 114.
• En samling af lejlighedsbønner for hele
året, ved Mordechai Hirsch Hartig,
København 1829. Cod.Heb.Add. 115.
• Seder Kiddush Levana (Bøn ved nymåne).
Liturgisk samling af bønner til brug ved
nymånens fremkomst. Cod.Heb.Add. 116.
55
Tryk:
• Pentateuch (Chamishe Chumshei Torah,
Roedelheim 1854) benyttet til edsaflæggelse for jøder ved danske domstole, med inskription af overrabbiner
Abraham Alexander Wolff. Cod.Heb.
Add. 118.
• For en særbevilling fra Dansk-Egyptisk
Dialoginstitut i Cairo er der anskaffet
561 titler på arabisk, fortrinsvis ny
og samfundsdebatterende litteratur.
• 11 politiske plakater fra det kommunistiske styre i Kina, bl.a. en stor trefløjet
plakat fra ca. 1970 med Mao Zedong
i overnaturlig størrelse foran Tian’anmen, der er placeret i et imaginært
romantisk landskab og et sort/hvidt
portræt af daværende statsminister
Zhou Enlai fra 1950.
• Tre kinesiske propagandatryk fra 1967.
Et af dem viser let karikerede portrætter
af nogle af de forfulgte hovedpersoner
i kulturrevolutionsperioden i Kina
(1965-1976).
• Et japansk bloktryk fra 1799: Nihon
dankai meisan zue af Shitomi Kangetsu
(1747-1797) udgivet i Osaka i fem bind
med illustrationer.Værket beskriver
og illustrerer forskellige japanske håndværk, industri som minedrift og arbejdsbeskæftigelser bl.a. fiskere. Det sidste
bind er helliget havnen ved Nagasaki,
som på det tidspunkt var eneste tilladte
område for udlændinge i Japan. Nogle
af illustrationerne i dette bind afbilder
vestlige sejlskibe.
Museale genstande:
• Der er indkøbt to kinesiske pensler.
Den ene har tilhørt statsmanden Xu
Shichang (1854-1939), og skaftet har to
bryder cikaden frem af jorden. Fremstillet i jesuitterværkstedet i Beijing
(1720-1770)
• En vandskål i bjergkrystal til afvaskning
af mindre pensler. På kanten af skålen er
udskåret en dreng ved siden af en kvist
med to ferskner. Fersknerne symboliserer langt liv, da de angiveligt skulle
komme fra udødelighedsdronningens
lange inskriptioner med berømte digte.
Den anden er dateret til 1821 og har
tilhørt den lærde mand Zhang Zhiwan
(1811-1897)
• En yderst sjælden kinesisk rivesten
i bjergkrystal formet som en cikade,
som ligger i en æske af den eftertragtede
Hongwu træsort. Cikaden symboliserer
livets genopstandelse, da forpupningen
foregår i jorden, og ved opvågningen
Blandt de mange interessante
erhvervelser til Orientalsk og
Judaistisk Afdeling skal fremhæves et japansk bloktryk fra
1799: Nihon dankai meisan
zue af Shitomi Kangetsu
(1747-1797) udgivet i Osaka i
fem bind med illustrationer. Det
sidste bind er helliget havnen
ved Nagasaki, som på det
tidspunkt var eneste tilladte
område for udlændinge i Japan.
Nogle af illustrationerne i dette
bind afbilder vestlige sejlskibe
56
Stol på rorgængeren, når der
skal navigeres på det store hav,
stol på Mao Zedongs tanker,
når der skal laves revolution.
Trefløjet plakat, hvor Mao
Zedong står foran det kinesiske
flag og forskellige symboler
på den kinesiske opbygning af
det kommunistiske Kina: Maos
fødested i Hunan-provinsen,
bygningen for den første partikonference i Shanghai 1923
med deltagelse af Mao, Zunyi
konferencehallen i Guizhouprovinsen, hvor Mao fik det
absolutte lederskab i januar
1935, Yan’an pagoden ved
hovedkvarteret (1936-47) efter
den lange march og Tian’anmen, hvor Folkerepublikken blev
udråbt af Mao i 1949
have. Fremstillet i jesuitterværkstedet i
Beijing (1720-1770)
• En sjælden, flad penselholder i bjergkrystal for vandret opbevaring af tre pensler.
Formodentlig fremstillet i 1800-tallet
• Et sæt på syv pensler: En med fiskeskind
på skaftet og to, hvor den ene er forsynet med hornskaft og den anden med
et marmoreret skaft af ben. Fire små
pensler med skaft i såkaldt “søjade”
og hvidt ben. To af dem er meget korte
– formodentlig til at kunne have med
sig i en pung. Sen 1800/ tidlig 1900-tal
Særopgaver
Catalogue of Oriental Manuscripts, Xylographs
etc. in Danish Collections (COMDC). (Se også
Fokus-artikel herom):
• vol. 5.3: Arabiske håndskrifter, udarbejdet med støtte fra Carlsbergfondet.
I 2005 fuldførtes katalogiseringen af den
ældre samlings 309 arabiske håndskrifter,
samt 49 anskaffet efter 1851.Vol. 5.3a-c
udkom i september 2007
57
• vol. 7: Persiske håndskrifter: Alle Arthur
Christensen-samlingens 152 håndskrifter er nu katalogiseret. Der udestår
fortsat efterbehandling
Det DANIDA-finansierede samarbejdsprojekt
mellem Det Kongelige Bibliotek og Nationalbiblioteket i Bhutan (NLB), med afdelingens
førstebibliotekar som overordnet projektansvarlig, blev yderligere forlænget (indtil
31.december 2007) og fortsatte i 2007 med
hovedvægten på forskningssamarbejde. Den
afsluttende fase 4, hvis overordnede mål er at
placere NLB som landets centrale vidensressource, er bevilget og vil løbe i perioden
1.januar 2008-31.december 2010.
Catalogue of Oriental
Manuscripts, Xylographs etc. in
Danish Collections
Af førstebibliotekar Stig T. Rasmussen
Håndskrifter er filologiernes kilder, de
er de ældste sammenhængende vidnesbyrd om sprogene, og på grundlag
af dem bygges en række videnskabelige discipliner op: kodikologien, der
omhandler håndskrifterne som fysiske
objekter (papyrus, pergament, palmeblade, papir; blæk; syning, indbinding);
skriftlæren (tegnsystemer og alfabeter);
sprogvidenskaberne (lingvistik, filologi);
litteraturhistorien (genrer, typer);
og historien (dokumenter, korrespondance, annaler).
Catalogue of Oriental Manuscripts, Xylographs etc. in Danish Collections, forkortet
COMDC, er en katalog, der beskriver
håndskrifter fra Asien og Nordafrika
i Det Kongelige Bibliotek – en catalogue
raisonné, hvis udarbejdelse forudsætter
videnskabelig indsigt, og som selv yder
bidrag til de nævnte videnskaber.
COMDC blev grundlagt i 1952 af
professor Kaare Grønbech i nært samarbejde med Orientalsk Afdeling og den
dengang nytiltrådte rigsbibliotekar Palle
Birkelund. COMDC viderefører den
katalog, biblioteket udgav 1846-1857
i tre bind under hovedtitlen Codices Orientales Bibliothecae Regiae Hafniensis.
Det første bind udkom 1966, det hidtil
seneste i 2007: Catalogue of Arabic Manuscripts: Codices Arabici & Codices Arabici
Additamenta, udarbejdet af fil.dr. Irmeli
Perho; vol. 5.3, book 1-3. Med dette
bind er katalogiseringen af de arabiske
håndskrifter fuldført, og i dette bind
nykatalogiseres også de 309 arabiske
håndskrifter, der blev beskrevet i bd. II
af ovenanførte Codices Orientales, 1851.
Den arabiske håndskriftkatalog er nu
komplet. Med udgivelsen af bind 5.3 af
Catalogue of Oriental Manuscripts, Xylographs etc. in Danish Collections (COMDC) i efteråret 2007 er alle Det Kongelige Biblioteks arabiske håndskrifter
indgående beskrevet, med fotografiske
gengivelser af hvert håndskrifts første
og sidste side samt af særligt interessante
andre sider, typisk illustrationer.
I bind 5.1 beskrives 62 håndskrifter
med forskellig proveniens, erhvervet
efter 1851. Bindets beskrivelser omfatter
meget udførlige citater fra de enkelte
tekster, således at de indsatte fotografiske
reproduktioner også kan tjene til indføring i læsning af arabiske håndskrifter
i mange skriftstilvariationer. Bindet
giver i indledningen en kort historisk
fremstilling af arabistikkens udvikling
i Danmark og af samlingsopbygningens
historie, mest udførligt i den arabiske
introduktion, der blandt andet samlet
opregner Den Arabiske Rejses håndskrifterhvervelser.
og tre litografiske tryk, erhvervet 19131914 i Persien af Arthur Christensen,
tillige med indkøb af 152 persiske håndskrifter (der er under beskrivelse til bd.
7.1). Indholdet er altovervejende shiitisk
(hørende til den gren af islam, der især
er fremherskende i det iranske område)
58
FOKUS
og supplerer derved den øvrige arabiske
samlings overvejende sunnitiske tekster
(fremherskende i den arabiske verden).
erhvervet frem til 1851, da de blev
katalogiseret på latin i Codices Orientales Bibliothecae Regiae Hafniensis, vol. II,
samt 49 senere erhvervelser. De tidligste
håndskrifter kom til kongens bibliotek
som gaver fra rejsende i 1600-årene eller som tak for kongelig understøttelse
(Cod.Arab.XIX). Den Arabiske Rejse
1761-1767 bragte 116 håndskrifter til
Det Kongelige Bibliotek, styret af den
kgl. instruks af 15. december 1760, der
i §11 gav retningslinjer for indkøbene
og samtidig skabte grundlaget for omlægningen fra orientalsk kuriosa-samling til et systematisk opbygget videnskabeligt bibliotek.
Resterende sproggrupper
Af de håndskrifter, der venter på at blive
katalogiseret, vil en del kunne blive behandlet i Det Kongelige Biblioteks regi,
enten af bibliotekets medarbejdere eller
eventuelt i samarbejde med universitetsforskere; det gælder:
• Hebraisk (ca. 450 titler). Katalogen
herover bør udarbejdes som fælles
onlinekatalog med Israels nationalbibliotek, der allerede har onlinetilgængelige beskrivelser af langt de fleste af
Det Kongelige Biblioteks hebraiske
håndskrifter på grundlag af tidligere
bestilte mikrofilm
• Persisk (ud over Arthur Christensens
152 mss.)
• Østasiatiske samlinger: kinesisk,
japansk, koreansk – der er dog kun få
håndskrifter, men en del ældre
og sjældne tryk
59
Et antal håndskrifter vil vanskeligt
kunne katalogiseres, dels fordi
biblioteket ikke råder over egen
ekspertise, dels fordi der næppe er
relevante eksperter til rådighed
i Danmark eller Norden; det gælder:
Osmannisk – evt. i samme bind som
persisk (osmannisk er tyrkisk med
talrige persiske låneord), Etiopisk
(enkelte mss), Koptisk (enkelte mss.),
Syrisk (enkelte mss.), Tamil. SØasiatiske: Werner Jacobsens newarimss. (ca. 60) – singhalesisk – J.Triers
anskaffelser 1970 (65 mss.): – thai
– yao – shan – burmesisk – newari – P.
Jørgensens samling (30-40 mss): – thai
– burmesisk – laotisk – singhalesisk. Et
ms. på et ukendt sprog.
For disse håndskrifters vedkommende
kan det overvejes at oprette en wiki
med indskannede sider og en opfordring til enhver, der behersker sprogene,
om at hjælpe til med beskrivelserne.
COMDC-katalogserien
Catalogue of Ceylonese Manuscripts / C.E.
Godakumbura. 1980.Vol. 1.
Catalogue of Pali Manuscripts from Further
India / C.E. Godakumbura, assisted by
U Tin Lwin. 1983.Vol. 2.1.
Catalogue des Manuscrits en Pali, Laotien
et Siamois provenant de la Thaïlande /
Georges Cœdès. 1966.Vol. 2.2.
Catalogue of Mongol Books, Manuscripts
and Xylographs / Walther Heissig, assisted
by Charles Bawdin 1971.Vol. 3.
Catalogue of Arabic Manuscripts: Codices
Arabici Arthur Christenseniani/Irmeli
Perho. 2003. – Vol. 5.2.
Catalogue of Indonesian Manuscripts. Part
2. / Th. Pigeaud, F.H. van Naerssen and
P.Voorhoeve. 1977.Vol. 4.2.
Arabici & Codices Arabici Additamenta/Irmeli Perho. 2007.Vol. 5.3, Book 1-3.
Arabici Additamenta & Codices Simonseniani Arabic/Ali Abdalhussein Alhaidary
and Stig T. Rasmussen. 1995.Vol. 5.1.
Catalogue of Tibetan Manuscripts and
Xylographs/Hartmut Buescher and Tarab
Tulku. 2000.Vol. 6.1-2.
60
Catalogue of Indonesian Manuscripts. Part
1 / P.Voorhoeve, with a contribution by
Carl Schuster. 1975.Vol. 4.1.
2006
10.624 antal æsker
25.185antal læg, omslag
og kuverter
1.917antal konserverede
bøger og manuskripter
2.000antal fotografiske
objekter
Bevaringsafdelingen
2007
17.029antal æsker
30.586antal læg, omslag
og kuverter
1.562antal konserverede
bøger og manuskripter
5.143antal fotografiske
objekter
Bevaringsafdelingen
OPGAVER
Bevaringsafdelingen har ansvar for at
sikre bevaringen af Det Kongelige Biblioteks nationale samlinger, som findes
i fysisk form i magasinerne.
Afdelingens arbejdsopgaver er delt
mellem forebyggende indsatser og
konservering og specialindbindinger
af bibliotekets samlinger. Den forebyggende bevaring omfatter tilsyn med
samlingernes opbevaringsmiljø og
bevaringstilstand, forebyggelse af fysiske
skader under transport, udlån, digitalisering, kopiering og udstillinger. Blandt
opgaverne hører også emballering af
særligt truede genstande i syrefri æsker
og læg. Afdelingen er videncenter for
bevaring af arkiv- og biblioteksmateriale og yder rådgivning til eksterne
institutioner og andre kunder. Under
indtægtsdækket virksomhed udføres
der både rådgivningsopgaver, tilstandsvurderinger, konserveringsopgaver og
fremstilling af syrefri æsker.
For at beskytte bøger og håndskrifter mod mekaniske skader
og stød lægges de i syrefri
æsker
61
Det Kongelige Bibliotek modtog i 2007 den
sidste del af en fireårig særbevilling på 6,3
mio. kr. fra Kulturministeriet til bevaring af
kulturarven. Den øgede bevilling har betydet
en væsentlig forøgelse af bevaringsindsatsen
og en styrkelse af kerneområderne.
Særbevillingen blev givet på grundlag af
Kulturministeriets Udredning om Bevaring af
Kulturarven 2003, og her blev vigtigheden
af gode magasiner fremhævet sammen med
nødvendigheden af, at der sker en fokuseret
bevaringsindsats i prioriterede samlinger.
Genstande af ”Enestående National Betydning” blev derfor udpeget af Det Kongelige
Bibliotek. Disse udgør i alt 16,8 mio. enheder, som findes i de nationale samlinger.
Da gode magasiner er en grundlæggende
forudsætning for, at Det Kongelige Bibliotek
kan løfte bevaringsansvaret for de meget
store nationale samlinger, deltog Bevaringsafdelingen fortsat i planlægningsarbejdet
omkring opførelse af et nyt magasin. Magasinet opføres sammen med en ny læsesal
for universitetsstuderende i forbindelse med
den eksisterende magasinbygning i Njalsgade
112, og det vil være klar til indflytning
i 2008. Magasinerne bliver indrettet ud fra
moderne klimakrav tilpasset materialerne, så
de kan bevares længst muligt. Der indret-
tes et magasin på 2°C/ 30% RF til ustabile
fotografiske materialer og et køligt magasin
til bogsamlinger, som det eneste af denne
størrelse i Danmark.
har først og fremmest drejet sig om emballering i Ældre Samling, som indeholder ca.
800.000 bøger, som skal flyttes til det nye
magasin i 2008.
De eksisterende magasiner må for en stor
del bibeholdes, når det nye magasin er taget
i brug, og det er derfor nødvendigt til stadighed at arbejde for gode opbevaringsforhold
i de øvrige magasinbygninger.
Storfolianterne, som er særligt udsatte for
skader på grund af deres størrelse, er alle
blevet lagt i syrefri æsker, mens kun stærkt
skadede bøger i de mindre formater er emballeret. Igangværende ompakning af nitratnegativer fortsatte i årets løb med henblik på
flytning fra en kølecontainer til Det Danske
Filminstituts nye frostmagasin for nitratfilm.
I samarbejde med specialsamlingerne blev en
række manuskripter omemballeret, heriblandt Collins manuskriptsamling, Gyldendals
brevarkiv, Carl Nielsens brevarkiv, Nepal-samlingen og palmebladssamlingen.
I samarbejde med Driftsafdelingen og samlingsafdelingerne har Bevaringsafdelingen
udarbejdet en rengøringsplan. Planen skal
sikre, at der sker en hovedrengøring
i de dele af magasinerne, hvor der kræves en
særlig indsats, og at det kombineres med en
tilbagevendende driftsrengøring. Planen har
afventet udbud af den samlede rengøringsopgave på Det Kongelige Bibliotek, og den
kan derfor først bringes til gennemførelse fra
starten af 2008.
Emballering i syrefri materialer er i 2007
gennemført i de samlinger, som skal flyttes
i forbindelse med magasinudvidelsen. Det
De planlagte konserveringsopgaver er udført
i samlinger, som er udvalgt i samarbejde
med samlingsafdelingerne. Der er fokuseret
på værker fra historisk vigtige samlinger,
hvor tilstanden kræver en særlig indsats, hvis
genstandene skal bevares for eftertiden. Der
er konserveret en række kort, manuskripter
62
Inden flytning til det nye magasin i Njalsgade 112 bliver de
mest skadede bøger lagt i
syrefri æsker og forinden renset.
Her arbejder konserveringsteknikerne Henriette Berg og Jiri
Vnoucek i Holmbygningen med
folianter fra Udenlandske Ældre
Samling
og trykte bøger. En række opgaver er af en
størrelse, så de løber over flere år, heriblandt
kan nævnes værkerne Aladdin af komponisten C.F.E. Hornemann, Sylfiden af balletmesteren August Bournonville og daguerreotypi-samlingen.
I konserveringsværkstedet har der i praktik været beskæftiget to studerende fra den
svenske og finske konservatoruddannelse,
og de har deltaget i løsningen af forskellige
konserveringsopgaver.
Bevaringsafdelingen har i årets løb medvirket til gennemførelse af Det Kongelige Biblioteks udstillinger i Diamanten. Kompleksiteten omkring en udstillings gennemførelse
har betydet, at Kulturafdelingen sammen
med Bevaringsafdelingen har udarbejdet
en udstillingsmanual. Manualen beskriver
alle beslutningsprocesser og arbejdsgange i
forberedelsen af en udstilling.
I forbindelse med de enkelte udstillinger er
en række af bibliotekets egne værker forinden blevet konserveret og monteret. Tillige
er en stor del af opstillingerne udført af Bevaringsafdelingen.Vurderingen af de løbende
Bogæskerne er i syrefrit pap
og skæres ud maskinelt i individuelle mål på basis af en
elektronisk fil. Her er konserveringstekniker Christina Krüger
Henningsen ved at lægge de
elektroniske opmålinger ind, så
maskinen producerer det rigtige
format til hver enkelt bog
63
klimaforhold sker også i Bevaringsafdelingen
i samarbejde med Bygningsdriftsafdelingen.Værker fra Det Kongelige Biblioteks
samlinger er udlånt til andre institutioner i
forbindelse med eksterne udstillinger, og her
har Bevaringsafdelingen udarbejdet tilstandsrapporter, opsat klimakrav og gennemgået
værkerne før og efter udlånet samt været
kurer.
En række opgaver under Statens Arkivers
særbevilling til bevaring af genstande af
”Enestående National Betydning” blev
i årets løb afsluttet. I den løbende aftale med
Statens Arkiver ydede Bevaringsafdelingen
rådgivning om forebyggende bevaring og
en række konserveringsopgaver inden for
denne aftale blev ligeledes udført.
I forbindelse med Det Kongelige Biblioteks
deltagelse i Biblioteksstyrelsens Udvalg for
masseafsyring er resultaterne fra en stikprøveundersøgelse om papirets syreindhold i de
nationale samlinger blevet bearbejdet. (Se
også Fokus-artikel herom).
Særbevillingen til bevaring dækker også
sikkerhedskopiering (substitution) af
nedbrydningstruede acetat- og nitratnegativsamlinger. I 2007 er en samling plastnegativer af fotografen Sven Türck blevet
digitaliseret, ligesom plastnegativer fra
Sylvest Jensens Luftfotosamling har været
igennem skannerne.
Sikkerhedskopierne optages i høj billedkvalitet – 2500-3000 ppi (pixels per inch).
Filstørrelsen afhænger af, hvor stort originalnegativet er. For 9 x 12 cm negativer, som
er en typisk negativform, resulterer det i
en filstørrelse på 665 MB, da de skal kunne
erstatte de originale negativer. Den høje
kvalitet betyder også, at billedfilerne fylder
meget, og derfor er forholdsvis dyre at
lagre. Derfor er der blevet eksperimenteret
med forskellige former for lagring af billederne, både i digital form og som udprint
på moderne holdbar film for at finde en
rimelig balance mellem kvalitet og pris. For
at reducere pladsbehovet i e-magasinet og
dermed omkostningerne til langtidsbevaring
af filerne er forskellige former for tabsfri
komprimering af filerne blevet testet.
I sidste halvdel af året blev der i Bevaringsafdelingen gennemført et Lean-projekt, hvor
der blev arbejdet med at optimere arbejdsflowet omkring emballering i samlingerne.
Samtidig blev der arbejdet med afdelingens
mål, og hvorledes de kan formuleres, så de
fremsatte mål synliggør og understøtter en
sammenhængende indsats med bevaring.
Projektet var ved året afslutning ikke helt
afsluttet, men det har medvirket til en række
ændringer i den hidtidige praksis. Der blev
i slutningen af året arbejdet med at opstille
en ny fireårsplan for bevaringsindsatsen, da
særbevillingen er blevet forlænget for yderligere fire år.
64
Konservering af nodemanuskriptet Fantasies Nationales
komponeret af Joachim Andersen. Manuskriptet blev brandskadet ved schalburgtagen af
Tivolis Koncertsal 25. juni 1944
FOKUS
Vore samlinger lever ikke evigt!
Levetidsberegninger for Det Kongelige
Biblioteks bevaringsværdige samlinger fra
1800-1985
Af konservator Birgit Vinther Hansen
Papirmaskinens indtog i begyndelsen af
1800-tallet førte til en industrialisering af
papirfremstillingen og til udviklingen af
en ny alun-harpiks limning af papir. Denne nye proces øgede papirets syreindhold
med en dramatisk ændring af papirets
levetid til følge, da papir nedbrydes af syre.
Papiret bliver først brunt og siden sprødt.
Hvor det håndgjorte kludepapir fra før
industrialiseringen kan holde i mere end
tusind år, så har papir fremstillet mellem
1850 og slutningen af 1970’erne typisk en
langt kortere levetid. Som følge deraf står
Det Kongelige Bibliotek over for en stor
bevaringsmæssig udfordring.
Biblioteket deltager i en arbejdsgruppe
under Biblioteksstyrelsen, som skal klarlægge, hvor store papirmængder, der er
truet af syrenedbrydning, og om masseafsyring (som vil kunne neutralisere papirets
syreindhold og dermed forlænge levetiden væsentligt) er en anbefalelsesværdig
løsning for bevaring af samlingerne.
Udvalget stod i 2006 for en stikprøveundersøgelse blandt bibliotekets ca. 1,3 mio.
genstande fra 1800-1985. Det viste sig, at
93 % af Det Kongelige Biblioteks samlinger fra denne periode er fremstillet af surt
papir. Det vil sige, at biblioteket har 1.393
tons surt papir eller omkring 1,24 mio.
enheder, som inden for en overskuelig
årrække vanskeligt kan håndteres. Omkring 8 % af Det Kongelige Biblioteks
65
samlinger, som egentlig ikke er så gamle,
er allerede så nedbrudte, at de ikke uden
videre kan formidles i deres fysiske form
uden at knække eller smuldre. Det gælder
både bøger, kort og håndskrifter.
Og det er kun begyndelsen. Ud fra
stikprøveundersøgelsens registrering af papirets syreindhold og fra det igangværende
EU-projekt PaperTreat’s foreløbige resultater er det for første gang muligt at give et
realistisk bud på samlingernes resterende
levetid. Resultatet er, at fra nu af og de
næste 100 år frem vil mellem 2.400 og
6.300 genstande hvert år overskride grænsen for, hvornår håndtering af det sprøde
papir er risikabel. Om 100 år vil mere end
halvdelen af biblioteks genstande have
nået dette nedbrydningsstadium.
Heldigvis er det stadig muligt at forsinke
nedbrydningen af de truede samlinger.
For at udsætte tidspunktet, hvor genstandene vil smuldre mellem hænderne på os,
kan man opbevare dem i køligere magasiner og/eller masseafsyre dem. Effekten af
masseafsyring forlænger levetiden med 3,5
gange, idet papirets syreindhold neutraliseres.Tilsvarende halveres nedbrydningshastigheden ved en sænkning af temperaturen med fem grader, fordi hastigheden af
de kemiske reaktionsprocesser nedsættes.
En sænkning med ti grader giver således
en forlængelse af levetiden med fire gange.
Også i andre nationalbiblioteker arbejder man på at finde den rette strategi,
der kan forlænge samlingernes levetid.
I løbet af 2008 skal Det Kongelige
Bibliotek, som en del af arbejdsgruppens
arbejde, afgive sin indstilling til bevaring
af de syreholdige samlinger.
OPGAVER
Afdelingen har ansvaret for langtidsbevaring af digitale objekter på Det
Kongelige Bibliotek, herunder både
lagringen af digitale værker oparbejdet
på biblioteket og det tekniske ansvar for
indsamling og lagring af andet relevant digitalt materiale til bibliotekets
samlinger.
Afdelingen skal i samarbejde med
Afdelingen for Digital Udvikling og
Produktion, It-afdelingen og special
samlingerne udvikle og drive en
infrastruktur, som understøtter hele
den digitale livscyklus fra indsamling
og produktion over registrering og
formidling til langtidsbevaring med
særligt fokus på det sidste. Arkivering af
den danske del af internettet indgår som
en særlig opgave, der løses i samarbejde
med Statsbiblioteket i Netarkivets regi.
Afdelingen samarbejder primært med
andre institutioner under Kulturministeriet samt med kolleger fra søsterinstitutioner i udlandet.
Pligtafleveringsloven af 22. december 2004
har betydet, at Det Kongelige Bibliotek og
Statsbiblioteket indsamler og arkiverer den
danske del af internettet gennem den fælles
virtuelle organisation Netarkivet, netarkivet.
dk. Der er således efter to et halvt år nu
indsamlet mere end 61 Tbyte materiale, der
har været offentliggjort og publiceret for et
dansk publikum på .dk eller et udenlandsk
domæne: 50 Tbyte er indsamlet ved de
såkaldte tværsnitshøstninger, 5,8 Tbyte kommer fra meget hyppige indsamlinger fra et
mindre antal sites og 5,6 Tbyte er indsamlet i
forbindelse med enkeltstående begivenheder,
senest folketingsvalget 2007.
For at kunne gennemføre denne samlingsopbygning har de to biblioteker udviklet et
system til at varetage opgaven i overensstemmelse med den danske pligtafleveringslov.
Der har fra starten været meget stor international interesse for den danske løsning, der
p.t. er den eneste, som kan håndtere
og afvikle alle tre indsamlingsstrategier. Man
besluttede derfor i 2007 for Netarkivet at
frigive den udviklede software, NetarchiveSuite, i open source.
Målet er blandt andet, at så mange institutioner som muligt anvender og bidrager
til udviklingen af den danske software for
derigennem at understøtte dets fortsatte
eksistens. Det var derfor med stor tilfredshed,
at afdelingen kunne konstatere, at ti forskellige landes nationalbiblioteker og webarkiver
valgte at deltage i Netarkivets internationale
workshop i september 2007. Workshoppen
rummede såvel tekniske indlæg om installation og konfiguration af NetarchiveSuite som
mere brugerorienterede indlæg om håndtering af selve indsamlingen.
Frigivelsen af softwaren skal ses som et led
i samarbejdet: International Internet Preservation Consortium (IIPC), www.netpreserve.
org, hvor Netarkivet er centralt placeret i
såvel styregruppe som Technical Committee.
IIPC er i løbet af 2007 vokset fra de oprindelige 11 til 36 medlemsinstitutioner, der
alle er meget aktive inden for webarkivering.
Et af de primære mål i IIPC er udvikling af
en samling af let tilgængelige open source
værktøjer i høj kvalitet til at varetage alle de
mange delopgaver, der indgår i webarkiveringsarbejdet. Hvor NetarchiveSuite således
styrer indsamlingen, anvender den tilsvarende open source værktøjet, herunder Heritrix
til selve indsamlingen. Tilsvarende anvender
66
Digital Bevaring
Netarkivet således også andre af IIPC’s open
source værktøjer som WERA og NutchWax
til indeksering og adgang og snart også
LibWARC til understøttelse af det specielle
pakkeformat, WARC, som IIPC er ved at få
ISO-standardiseret.
EU-projektet PLANETS – efter de
første 18 måneder
For at skaffe det nødvendige netværk
og den nødvendige viden til at udarbejde
og gennemføre bevaringsplaner på det digitale område deltager Det Kongelige Bibliotek som partner i EU-forskningsprojektet
PLANETS. Projektet løber fra 2006-2010
og har et budget på 116 mio. kr. Projektets
øvrige 15 partnere er europæiske nationalbiblioteker, arkiver, ledende forskningsinstitutioner og teknologivirksomheder – alle institutioner, der er dybt involveret i bevaring
af digitalt materiale. Projektets hovedformål
er at etablere en servicebaseret, teknisk
og organisatorisk infrastruktur, som understøtter fremtidig tilgang til og fortolkning af
digitale filer baseret på standarder for beskrivelse og lagring af objekter og programmer
til læsning af disse. Det Kongelige Biblioteks aktiviteter er koncentreret i den del af
projektet, som omhandler Preservation Actions
Tools, jfr. http://www.planets-project.eu/
Det Kongelige Bibliotek har i de første 18
af projektets i alt 48 måneder fokuseret på at
forstå og undersøge de grundlæggende begreber inden for langtidsbevaring, især inden
67
for området omkring migrationsværktøjer.
Dette er sket gennem teoretiske overvejelser,
undersøgelser af eksisterende værktøjer
og eksperimenter. Arbejdet har resulteret
i fire større afleveringer i arbejdspakken Tools
for Objects, hvor Det Kongelige Bibliotek
varetager ledelsen. I projektets resterende
periode vil der blive fokuseret på konkrete
migrationsværktøjer, samt værktøjer til karakterisering og validering af indholdet
i digitale arkiver.
2007 blev året, hvor Det Kongelige Bibliotek og Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU) formaliserede et flerårigt
samarbejde omkring studenterprojekter. Det
Kongelige Bibliotek ønsker med samarbejdet
at åbne de studerendes øjne for hele den
række af avancerede datalogiske problemstillinger, der knytter sig til emnet “digital bevaring”, som er et af Det Kongelige Biblioteks
nye kernekompetenceområder. Afdelingen
for Digital Bevaring bidrager til samarbejdet
gennem formulering af aktuelle og realistiske opgaver, hvor de studerende i højere
grad end normalt vil opleve et projektforløb,
således som det vil foregå i erhvervslivet. Det
er håbet, at samarbejdet med DIKU
i de kommende år kan udvides til et egentligt forskningssamarbejde, således at det
hjemlige forskningsmiljø inddrages i det
forskningssamarbejde, som Det Kongelige
Bibliotek allerede har med internationale
universiteter og forskningsinstitutioner på
dette særlige område.
OPGAVER
Kulturafdelingen har ansvaret for Det
Kongelige Biblioteks kulturelle aktiviteter, herunder information om og markedsføring af disse aktiviteter. Det drejer
sig om følgende områder: Udstillinger,
vandreudstillinger, kulturelle arrangementer, besøg og omvisninger, videnskabelige og populære foredrag, foredragsrækker, seminarer m.v. Afdelingen
har desuden ansvaret for markedsføring
af kulturaktiviteterne, designprogram
og skiltning. Hertil kommer drift og
udlejning af Dronningesalen og bibliotekets mødelokaler til koncerter, møder og
konferencer samt drift af Receptionen i
Diamanten. Afdelingen har også ansvaret
for driften af Diamantklubben samt
samlingsforvaltningen og udstillingsvirksomheden for Det Nationale Fotomuseum og udstillingsvirksomheden for
Museet for Dansk Bladtegning.
Udstillinger
3. februar - 28. april i Søjlesalen
Over grænsen. Forbindelser mellem dansk og tysk
musikliv 1760-1914
13 forskellige temaer viste, hvordan dansk
musikliv har været under indflydelse af
kunstneriske strømninger sydfra. Danske
komponister drog til især Tyskland på dannelsesrejser. Og danske konger indforskrev
tyske mestre til at kaste glans over hofmusikken. I udstillingen kunne man opleve,
hvordan disse udvekslinger har givet sig
konkrete udslag i årene fra omkring 1760
til 1914 – både i selve musikken og i en
række institutioner og begivenheder i de
to landes musikkultur. Der var tale om en
redigeret version af udstillingen Wahlverwandschaften. Den er oprindelig skabt i samarbejde med Niedersächsische Staats- und
Universitätsbibliothek i Göttingen, hvor
den blev vist i 2004. Genopsætningen vistes
i helt nye rammer, med enkelte nye værker
og med en lidt anderledes fortælling om
den nationale danske musikhistorie. Musikafdelingen bidrog til den store udstilling.
Udstillingen satte fokus på den gensidige
påvirkning, der har været mellem dansk og
Kulturafdelingen
Kulturafdelingen
2007
16.547antal udstillingsgæster
251antal besøg/omvisninger (hold)
6.275antal besøg/omvisninger (deltagere)
14.368gæster til koncerter
og foredrag
1.411antal medlemmer i
Diamantklubben
2006
16.819antal udstillingsgæster
302antal besøg/omvisninger (hold)
7.550antal besøg/omvisninger (deltagere)
13.043gæster til koncerter
og foredrag
1.280antal medlemmer i
Diamantklubben
Afdelingen har i 2007 styrket og udbygget
sin digitale formidling, og i forbindelse med
udvalgte foredrag og debatter er der blevet
lagt baggrundsmateriale og links på nettet
til understøttelse og perspektivering. I en
del tilfælde er det oven i købet nu muligt at
høre foredrag og debatter online, hvis man
har været forhindret i at være til stede – eller
hvis man gerne vil høre det igen! Afdelingens kulturaktiviteter i øvrigt var i 2007
centreret om temaerne Grænseløse Danskere
i første halvår, og Idéen og Naturen i andet
halvår.
Udstillingsplakat
3. februar - 28 april i Søjlesalen
Over grænsen. Forbindelser
mellem dansk og tysk
musikliv 1760-1914
68
Udstillingsplakat
2. marts - 26. maj i Det Nationale Fotomuseum
SPOR
Lisa Rosenmeiers projekt The Extended Now
samt moderne værker fra fotomuseets samling af Colonel og Per Bak Jensen.
Udstillingen modtog økonomisk støtte fra
Kunststyrelsen.
25. maj - 25. august i Søjlesalen
Ordets billeder. Arabisk kalligrafi. Kunstudstilling
Den arabiske kalligrafi udspringer af ønsket
om at give Guds ord den skønnest mulige
form. Sammen med arkitekturen har kalligrafien udviklet sig til at være den mest
betydningsfulde kunstart i en kultur, der meget sent – og med forbehold – har taget billedkunsten til sig. Eller som kalligrafen M.S.
Saggâr beskriver det: ”Det arabiske bogstav
er et symbolsk billede af den sproglige lyd,
og den arabiske kalligrafi er kunsten at tegne
dette billede”.
I samarbejde med Directorate of Art,
Department of Culture and Information
i Sharjah, De Forenede Arabiske Emirater,
tysk musik og musikliv gennem 150 år, herunder danskernes dannelsesrejser til Tyskland,
forbindelsen mellem København og Leipzig,
striden omkring den tyske påvirkning af
dansk musik i begyndelsen af 1800-tallet,
Carl Nielsens relationer til tyske musikforlag
og meget andet. Som et eksperiment var
hver montre indrettet på en sådan måde, at
et relevant musikstykke gik i gang af sig selv
ved den pågældende montre, så snart en gæst
tog ophold ved montren.
Udstillingsplakat
25. maj - 25. august i Søjlesalen
Ordets billeder. Arabisk kalligrafi. Kunstudstilling
2. marts - 26. maj i Det Nationale Fotomuseum
SPOR
Udstillingen gav et bud på dansk selvforståelse og identitet gennem historiske
fotografier, billeder fra private fotoalbum
og fotografier af ’det typisk danske’ over for
billeder af fremmede folkeslag. Materialet
suppleredes med helt nye billedkunstneriske,
kritiske refleksioner over Danmarkshistorien. I udstillingen indgik desuden dele af
69
præsenteredes en enestående udstilling af
både nutidige og historiske kalligrafiske
kunstværker fra de arabiske lande. Udstillingen var støttet af C. L. Davids Fond, Augustinus Fonden, Oticon Fonden og Tuborg
Fondet.
22. juni - 18. august i Det Nationale
Fotomuseum
Achtung! Kunst! Fotografisk samtidskunst fra samlingen
Private og statslige kunstsamlinger må af natur være forskellige. Hvor den private samler
helt kan følge sin passion, skal den statslige
samling imødekomme mange forskellige
ønsker, meninger og forventninger. Derfor
er det vigtigt at have en handlingsplan for at
holde en kurs, men derfor er det også vigtigt
en gang imellem at gøre status, at spørge,
hvad der så egentlig blev købt.
Udstillingen ACHTUNG! KUNST!
var en sådan status. Hvad er der blevet
købt af samtidskunsten til Det Nationale
Fotomuseum i det sidste tiår? Er det
en spejling af kunstscenen? Er det
repræsentativt? Er der en linje, en særlig
retning, som er fulgt? Siger værkerne
noget om tiden? Tror man, de vil holde
som kunstværker også i kommende
generationer? Og skal de egentlig det?
14. september - 20. oktober i Det Nationale
Fotomuseum
The Workers. Sebastião Salgado
Brasilianeren Sebastião Salgados exceptionelle udstilling The Workers er en hyldest til
håndens arbejde i den industrielle tidsalder.
Den er et portræt af det arbejdende menneske fra den indiske bondefamilie over
minearbejdere i Brasiliens guldminer til stålarbejdere i den franske skibsindustri. Og hele
tiden holder Salgado fokus på det enkelte
menneskes rolle.
Salgado har i flere årtier haft stor betydning
for dansk fotografi. For mange prisvindende
presseog nyhedsfotografer har Salgado været
et forbillede. Både hans arbejdsform, hans
respekt for individet og blik for den enkeltes
skønhed og værdighed er elementer, som de
har taget til sig. Udstillingen modtog støtte fra
Aalborg Industries, Experience Consulting,
Det dansk-brasilianske Handelskammer og
Kunststyrelsen.
2. oktober - 12. januar 2008 i Søjlesalen
Natursyn. Fra fabeldyr til systemer
Mennesket er nysgerrigt. Uden denne
nysgerrighed havde vi ikke kunnet opnå de
videnskabelige resultater, som vi har.
Set med historiske briller er den biologiske
forskning nået langt, men videnskaben er
uudtømmelig. Ny viden afføder altid nye
spørgsmål. I 2007, hvor verden fejrede 300
året for den berømte systematiker Carl von
Linnés fødsel, satte Det Kongelige Bibliotek
med denne udstilling fokus på nogle af naturhistoriens videnskabelige landvindinger.
Udstillingen viste både et udpluk af de værker, der har bragt den biologiske forskning
videre, og af de, der har ledt den på afveje.
En labyrintisk udvikling med mange snørklede forløb og blindgyder!
70
Udstillingsplakat
22. juni - 18. august i Det
Nationale Fotomuseum
Achtung! Kunst! Fotografisk
samtidskunst fra samlingen
Udstillingsplakat
10. november 2007 - 15. marts
2008 i Det Nationale
Fotomuseum
Kunst som idé. Konceptuelt
fotografi i Danmark 19651979
Udstillingen var helt overvejende baseret på
værker i den del af samlingerne på Nørre
Allé, som blev en del af Nationalbiblioteket
i forbindelse med fusionen mellem Det
Kongelige Bibliotek og Danmarks Naturog Lægevidenskabelige Bibliotek i 2006.
Udstillingen var støttet af Krista og Viggo
Petersens Fond. (Se også Fokus-artikel
herom)
10. november 2007 - 15. marts 2008 i Det
Nationale Fotomuseum
Kunst som idé. Konceptuelt fotografi i Danmark
1965-1979
Den konceptuelle kunst var del af det store
nybrud i 1960’erne og 1970’erne, som var
en levende og eksperimenterende periode
i dansk kunstliv, hvor det idealistiske og
revolutionære gik i samspil med det trivielle og humoristiske. Ifølge konceptkunsten
handler kunst ikke om æstetik, stil, genre
eller materiale, men om selve idéen med et
værk.
På udstillingen kunne det opleves, hvordan
det konceptuelle værk kan være analyser af
f.eks. sproget, tællesystemer og informationsteori eller kan være udgjort af afsøgende
og banale handlinger.
Udstillingen var sponsoreret af Novo Nordisk Fonden, Eks-Skolens Trykkeri, Konsul
George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond,
Kunstrådets Billedkunstudvalg, Danmarks
Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968
og OAK Foundation.
Museet for Dansk Bladtegning præsenterede
fire ophængninger:
Sven Brasch 1886-1970
Bladtegnere som bogillustratorer: Ebbe Sadolin
og Arne Ungermann
Flemming Nyborg
Hans Bendix – den erotiske streg
Udstillingsplakat
2. oktober - 12. januar 2008 i
Søjlesalen
Natursyn. Fra fabeldyr til
systemer
Af mindre aktualitetsudstillinger kan nævnes
markeringen af 2007’s to store litterære
fødselsdage: både Henrik Pontoppidan og
Herman Bang fyldte 150 år, og en udstilling
71
af værker, der er erhvervet siden 1956 ved
hjælp af Prosektor, dr.med. August Christian
Jurisch og Hustru Mathilde Povline Jurisch
f. Nielsens Legat.
Vandreudstillingen Kanon Kunst fra Det Kongelige Biblioteks Samlinger blev vist i Stiftsbiblioteket i Maribo støttet af Biblioteksstyrelsens Overbygningspulje.
På Udlånsbroen vistes en udstilling af plakater, skabt af moderne bulgarske kunstnere,
som markering af Bulgariens indtrædelse
i EU.
Koncerter
Kulturafdelingen arrangerede 38 koncerter
i 2007 – fra klassiske toner ved fyraftenstide
over eksperimenterende jazz og opera-arier
til ny kinesisk musik spillet af et tysk eliteensemble.
Ligesom tidligere blev mange af de musikalske aktiviteter til takket være gode samarbejdspartnere i kultur- og musikliv.
Et af dansk musiklivs største solisttalenter er
cellisten Andreas Brantelid. Han var solist
i Schumanns Cellokoncert med DR RadioUnderholdningsOrkestret; en koncert der
også bød på orkestertoner af Maurice Ravel.
I samarbejde mellem Athelas Ensemblet,
Kongelig Norsk Ambassade og Det Kongelige Bibliotek blev den norske komponist
Edvard Griegs 100-årsdag markeret med
musik af både helt ny dato og af Grieg selv.
Nogle få dage efter indtog en snes unge
strygertalenter scenen, da DR Ungdomsensemble spillede bl.a. dansk og engelsk
musik i Dronningesalen.
Et nyt samarbejde med Copenhagen Jazz
Festival gjorde det muligt at præsentere
spændende udenlandske – og et par danske – kunstnere ved sommerens jazzfestival, bl.a. en af den amerikanske jazzscenes
store pianistnavne Kenny Werner. Hans til
lejligheden sammensatte kvintet talte bl.a.
trompetisten Randy Brecker. Koncerten blev
72
Udstillingen på Bladtegnergangen 12. september
- 1. december viste værker
af bladtegneren Flemming
Nyborg. Nyborg er uddannet
ved Kunsthåndværkerskolen
1945-48. Han har arbejdet
ved Information (1966-75) og
Jyllandsposten (1975-84) og
har tegnet interviewportrætter og teatertegninger. Nyborg
efterfulgte Hans Bendix som
Politikens teatertegner 1984.
Her overdrager Flemming
Nyborg direktør Erland Kolding
Nielsen en tegning, der forestiller ham selv
Jia-Jia Qiao debuterede tirsdag
13. november i Den Sorte Diamant. Jia-Jia Qiau er født i Kina
og studerede fra 1988 kinesisk
slagtøj ved Central Conservatory of Music i Beijing, hvorfra
hun senere tog bachelor- og
kandidatgrad. I 2004 modtog
hun et stipendium fra den
kinesiske regering for at kunne
studere slagtøj hos professor
ved Det Kongelige Danske
Musikkonservatorium Gert
Mortensen. Jia-Jia Qiao blev
optaget i musikkonservatoriets
solistklasse i 2005
studierne. De tre koncerter med Hafnia
Klaverkvartet, der spillede Brahms og Mozart,
blev meget vel modtaget.
Et af de mest anerkendte danske ensembler
i disse år er Concerto Copenhagen med
dets leder Lars Ulrik Mortensen. CoCo
præsenterede et rent wienerklassisk program
sammen med hammerpianisten Ronald
Brautigam – en koncert der blev gentaget få
dage efter i den legendariske Musikverein i
Wien.
i dagbladet Politiken udråbt som festivalens
højdepunkt! Makkerparret Kimmo Pohjonen og Eric Echampard fremmanede poesi,
larm og overraskende lyde fra akkordion
og tromme. Østrigeren Nik Bärtsch og hans
ensemble Ronin’s miks af funk, minimalisme
og asiatisk ritualmusik kunne høres for første
gang i Danmark.
Andre koncerter bød på klaverduoen Carsten
Dahl og Jan Lundgren, Stefano Bollani Trio
samt traditionen tro Bo Stief and friends.
Forskere og komponister inden for elektroakustisk musik afholdt den internationale forskerkonference ICMC, International
Computer Music Conference, med tilhørende
koncerter. I Diamanten blev det dels til to
ensemblekoncerter i Dronningesalen, dels
en koncert i Diamantens Atrium, hvor fem
værker fik deres verdenspremiere gennem
det indbyggede 12 kanalers højttalersystem.
Five o’clock-koncerter hedder en ny koncertserie. Skræddersyet som afslutning på
en koncentreret dag på arbejde eller ved
73
Takket være et samarbejde med festivalen
Sound Around var Dronningesalen ramme
om det tyske Ensemble Modern’s gæstespil
med udelukkende kinesisk musik på programmet. Der var desuden to andre Sound
Around-koncerter med kinesisk musik på
programmet. Kina var også stærkt repræsenteret ved en af årets debutkoncerter fra Det
Kgl. Danske Musikkonservatorium, da slagtøjsvirtuosen Jia-Jia Qiao fyldte salens store
scenegulv op med slagtøj fra hele verden.
Jødiske, kristne og muslimske musiktraditioner smeltede i middelalderens Spanien sammen til en folkelig og forfinet musik. Musikken lever igen takket været bl.a. ensemblet
Tres Culturas, som i oktober lagde vejen forbi
Danmark for første gang. Det var også første
besøg i Danmark for den japanske pianist
Ayako Uehara, da hun i oktober spillede
Beethoven og Rachmanninovs virtuose
præludier.
Et andet stort japansk navn gæstede Dronningesalen to gange i 2007: Sopranen Akiko
Nakajima. I februar gav hun med pianisten
Niels Muus en sangaften med et sprudlende
wienerprogram. Anden gang sang hun med
Secession Players, bl.a. med Schönbergs Pierrot
lunaire på programmet.
2007 bød på endnu en sangaften i Diamanten:
Tina Kiberg og Niels Jørgen Riis sang danske
DiamantEnsemblet
En væsentlig del af Det Kongelige Biblioteks koncerter bliver spillet af husets eget
ensemble: DiamantEnsemblet. I september
2007 kunne de ti musikere byde velkommen
til sæson nummer fire.
DiamantEnsemblets musikere er efter tre
sæsoner blevet rigtig godt sammenspillet.
Det Kongelige Bibliotek kunne med velvillig støtte fra en række danske fonde i april
sende musikerne og det russiske pianisttalent
Alexander Kobrin på turné til den internationale musikfestival Heidelberger Frühling
og til kammermusiksalen Wigmore Hall
i London. Turnéen sluttede i Dronningesalen. Om koncerten i Wigmore Hall skrev
anmelderen på Musical Opinion, “it worked
out extremely well in performance … the
sheer musicality of the DiamantEnsemble
was a constant joy to hear!”
2007 bød også på Oslo Strygekvartet, den
dansk-koreanske klavertrio Trio con Brio og
den danske komponist Hans Abrahamsen,
der havde sammensat et meget personligt og
spændende program, med førsteopførelsen af
sit eget værk Schnee.
Det unge norske stortalent, violinisten Vilde
Frang indledte DiamantEnsemblets sæson
som solist i Vivaldis De fire årstider. Der var
bomstille, da hendes isnende indledning til
Vinteren fyldte rummet. En forrygende oplevelse for både publikum og ensemble.
Kulturnatten
På Kulturnatten fredag 12. oktober 2007
viste Det Kongelige Bibliotek sig igen fra sin
allermest indbydende side. 6.500 personer
lagde vejen forbi Den Sorte Diamant, der
denne aften blev forvandlet til De fantastiske
fortællingers hus som led i en større storytellings-strategi. Kl. 17.00 skød DR Radiounderholdningsorkesteret aftenen i gang
med Mozarts ouverture til Don Giovanni
i Dronningesalen. På Udlånsbroen kunne
gæsterne opleve en storstilet stafetoplæsning
af Søren Kierkegaards Forførerens Dagbog med
kendte personer som Sven Auken, Margrethe Vestager og Hanne-Vibeke Holst. Badet
i lys og loungemusik sørgede søren k’s vinbar
for at gæsterne kunne nyde et glas. Saga
Dance Company opførte tre gange i løbet
af aftenen en lidenskabelig forestilling, der
bevægede sig gennem hele husets indre. I
Atriet kunne publikum opleve udpluk fra
Det Nationale Fotomuseums samling i form
af overvældende projektioner på væggene,
og i Dronningesalen optrådte Anne Marie
Helger med oplæsning af Herman Bangs
Irene Holm. Et bogbinderværksted gav sam-
74
romancer og passionerede operatoner af Verdi
og Puccini med Tove Lønskov ved flyglet.
Igen i 2007 fandt operadramaturg Henrik
Engelbrechts engagerede introduktioner til
Operaens premierer sted i Dronningesalen;
blandt titlerne var Pelléas og Mélisande, Lohengrin og Don Carlos.
Kulturnatten stod i fortællingernes tegn, og med Søren
Kierkegaards arbejdseksemplar
af værket Enten – Eller i Det
Kongelige Biblioteks samlinger,
var det oplagt at give Søren
Kierkegaard ånd og liv på
denne aften.
21 kendte personer læste op
på skift fra klokken 18-24. Her
læser Svend Auken (MF og tidligere minister) sin del af Søren
Kierkegaards tekst
”Naturvidenskaben er en
måde at bedrive og forstå
verden på, som er vanvittig
potent”! Ordene er hjerneforskeren, lægen og formidleren
dr. med. Peter Lund Madsens,
som i Dronningesalen med sit
foredrag Den Store Tur fortalte
om menneskets afrikanske
oprindelse og sin store fascination af arbejdet med naturvidenskaben. Han pegede bl.a.
på, hvordan en række af hans
naturvidenskabelige helte på
blot 500 år har vendt fuldstændigt op og ned på menneskets
verdensbillede
men med invitationen om at komme ”backstage” i bibliotekets forskellige afdelinger og
fire specialcentre publikum mulighed for at
opleve alle de fantastiske fortællinger, der
knytter sig til de største skatte i Det Kongelige Biblioteks samling. Lyskunstner Mikael
Sylvest havde atter præsteret en fantasifuld
og dragende lyssætning i Bibliotekshaven.
Lysinstallationerne tiltrak kulturnatsfolket,
som blev budt indenfor ved de gamle svingdøre. Herfra begyndte publikum en begivenhedsrig vandring gennem huset og endte på
Søren Kierkegaards Plads, hvor søren k igen
i år serverede dampende varm suppe til de
oplevelsessultne gæster.
Diamantklubben
Diamantklubben havde i marts 2006 1.123
medlemmer og knap 1.300 medlemmer
ved udgangen af 2006. Medlemstallet stiger
fortsat støt og er ved slutningen af 2007 nået
op på 1.411 medlemmer – ikke mindst på
grund af en række attraktive medlemsfordele som gratis adgang til BogForum og
årets to foredragsrækker. Det har vist sig, at
det netop er gratis adgang til foredragene,
75
som er den helt store attraktion, og hvert
arrangement opleves af et stadigt voksende
stampublikum. Håndskriftafdelingen åbnede
dørene for medlemmerne og skabte en
informativ og tankevækkende aften bag kulisserne. Desuden benyttede mange medlemmer igen i år lejligheden til at deltage
i udstillingsåbningerne og i særomvisninger
i udstillingerne.
Foredragsrækker
Takket være den store publikumsinteresse
benyttes Dronningesalen nu konsekvent til
alle foredrag og debatter. Forårets foredragsrække Grænseløse danskere stillede
skarpt på danske kulturpersonligheder, der
gennem tiderne har haft mod til at søge
ud over Danmarks grænser og møde det
ukendte. Temaet hyldede kunstnerånder
som Holberg, Blixen og Eckersberg, og
eksperter som Thomas Bredsdorff
og Peter Michael Hornung sikrede engageret formidling.
Temaet for efterårets foredragsrække var
Idéen og naturen, der bandt foredragene sam-
men med udstillingen Natursyn. Foredragene
inviterede publikum med ind i spændingsfeltet mellem naturvidenskab og humaniora. En lang række dygtige formidlere tog
tilhørerne med på en hæsblæsende rejse fra
tidernes morgen og frem til i dag. Bl.a. Anja
C. Andersen: Mennesket og naturen i skabelsesberetningen og Big Bang, Lone Frank: Mennesket og Naturen i Oplysningstiden og Henrik
Dahl: Mennesket og Naturen i 2007 søgte
hver på deres måde at klarlægge forholdet
mellem mennesket og naturen.
kulturel supermagt?” med bl.a. Clement
Kjersgaard og Malene Wind. Mange gæster
måtte gå forgæves, da hjerneforsker Peter
Lund Madsen gav startskuddet til efterårets
foredragsrække Idéen og naturen. Forfatter og foredragsholder Tor Nørretranders
fyldte ligeledes hele Dronningesalen med sit
foredrag om ”Det generøse menneske”, og hele
to aftener i træk fyldte Johannes Møllehave
i samtale med Hans Edvard NørregaardNielsen salen i forbindelse med deres fælles
udgivelse Hver dag af øjeblikkets blomst.
Øvrige kulturarrangementer
I Dronningesalen kunne publikum deltage i
en række aktuelle debatter om kulturpolitiske spørgsmål, som ”Hvad skal vi med kulturpolitikken?” med bl.a. Lisbeth Knudsen
og Jes Stein Pedersen, eller ”Europa – en
BogForum 2007
Det Kongelige Biblioteks stand var velbesøgt. Levende foredrag af engagerede forskere bevirkede, at standen til tider var fyldt
til bristepunktet. Foredragene fungerede
som storytellingsmomenter, og gennem disse
76
På Det Kongelige Biblioteks
stand på BogForum 2007
præsenteredes en række af
de forskere og forfattere, som
dagligt arbejder på biblioteket.
Her interviewer Det Kongelige
Biblioteks kulturproducent Lise
Bach Hansen (t.v.) forfatteren
Niels Barfoed om hans ny udgivelse, erindringsbogen Farvel
så længe! for et interesseret
publikum
formidledes den gode og vigtige historie om
Det Kongelige Biblioteks rolle som forskningsinstitution. For at præsentere huset som
en central kulturinstitution, der producerer
kulturoplevelser af høj standard, blev forfatter Niels Barfoed interviewet om sin erindringsbog Farvel så længe! af kulturproducent
Lise Bach Hansen. Det overordnede mål
med at deltage i bogmessen var at brande
biblioteket som et moderne skatkammer af
viden, historiske skatte og kulturelle oplevelser – et brand, der, ved fælles indsats fra hele
biblioteket, endnu engang blev understreget
ved årets bogmesse.
Udlejning af lokaler i Diamanten
2007 har været et særdeles godt år for udlejningen af møde- og konferencelokaler
i Diamanten.
77
Dronningesalen har været udlejet 150 gange,
19 gange flere end i 2006, til mange forskellige kunder og formål. Mødelokalerne
Blixen, Holberg og Saxo har været udlejet
henholdsvis 137, 120 og 130 gange. Dertil
kommer, at Diamantens Atrium har været
udlejet fem gange, og Søren Kierkegaards
Plads i alt 25 gange til bl.a. Copenhagen
Marathon og Kulturhavn.
Området foran Dronningesalen har i 2007
fået ny loftsbelysning, og selve salen har fået
ny videoprojektor og en videomikser, således
at biblioteket nu er i stand til at afvikle
mange forskellige typer præsentationer
og medier. Mødelokale Holberg har fået nyt
lydanlæg, og dette bliver fulgt op af en ny
projektor.
Ny strategi for Kulturafdelingen
Af kulturchef Uwe Bødewadt og vicedirektør
Steen Bille Larsen
Da Det Kongelige Bibliotek etablerede
sig i lokalerne i Den Sorte Diamant i
1999, blev der samtidig åbnet mulighed
for, at biblioteket kunne ændre på sin
profil og udvide sine aktiviteter til andre
områder og markedsføre sig på en ny
måde, i tråd med bibliotekets særlige
ansvar for at bevare, tilgængeliggøre og
forske i kulturarven.
Umiddelbart efter indflytningen i Den
Sorte Diamant var arbejdet selvsagt
præget af opstart og afprøvning af grænserne for aktiviteternes omfang og art, i
form af et væld af kulturelle aktiviteter
som koncerter, udstillinger, omvisninger,
foredrag og konferencer.
De mange aktiviteter, som bl.a. har
været med til at tegne Det Kongelige
Biblioteks profil i offentligheden, har
været centreret omkring Kulturafdelingen. Efter nogle år, hvor Kulturafdelingen var præget af nybyggerkultur og pionerånd, er der fulgt en
periode med en roligere puls, der har
givet mulighed for at konsolidere og
professionalisere afdelingens arbejde.
Efter seks år var tiden i 2007 inde til
at gøre status og kaste blikket fremad
og tænke på de næste skridt – hvor
skal Kulturafdelingen bevæge sig hen
de kommende år? Kan der peges på
samfundsmæssige, kulturpolitiske og
trendmæssige bevægelser, som vil få
betydning for den fremtidige situation
og det fremtidige virke?
For at arbejde med sådanne spørgsmål
og understøtte synergien på tværs af
aktiviteter og aktører, besluttedes det at
iværksætte en visions- og strategiproces, støttet af konsulentfirmaet Mercuri
Urval A/S. Gennem processen skulle
der udarbejdes en vision og strategi
for 2008-2011, ske en revurdering af
afdelingens organisation samt udarbejdes en handlingsplan for 2008-2011.
Processen skulle ske i en dialog omkring
visioner og planer for kulturafdelingens
fremtidige profil og virke – samt svare
på spørgsmålet om, hvad det vil kræve
strategisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt.
Resultatet af dette arbejde forelå i maj
2007 i form af en visions- og strategiplan, Oplæg om vision og strategi for
Kulturafdelingen på Det Kongelige Bibliotek
2008-2011. Afdelingen har siden på
møder arbejdet på at konkretisere strategien, der på visse felter opererer med en
tidshorisont på op til 7-8 år.
I denne proces skete der også et lederskifte i Kulturafdelingen, hvor Uwe
Bödewadt tiltrådte som ny kulturchef.
Den nye kulturchef har set det som sin
vigtigste opgave at øge kendskabet til
Det Kongelige Bibliotek, øge antallet
af brugere af kulturtilbuddene samt øge
synergieffekten mellem kulturaktiviteter
og bibliotekets øvrige aktiviteter.
Også efter lederskiftet har visions- og
strategiplanen været udgangspunkt for
planlægningsarbejdet, og ved årsskiftet
forelå skitsen til en ny strategi, delt op
78
FOKUS
i tre emner: Ekstern orientering, intern
orientering samt tematisering. De vigtigste delelementer er:
Ekstern orientering:
• Det Kongelige Bibliotek skal tiltrække stærke samarbejdspartnere
ved selv at fremstå som en attraktiv
samarbejdspartner
• Kulturafdelingen skal tiltrække
aktive sponsorater, som kan give
goodwill, omtale, bedre økonomi
og netværk
• Kulturafdelingen skal afklare hvem
og hvor mange kulturbrugere,
biblioteket har. En markedsføringsstrategi skal tage udgangspunkt
i tematiseringen og udnytte de
skiftende overskrifter til at ramme
eksisterende og nye brugere
• Det Kongelige Bibliotek skal skabe
en oplevelse af kvalitet fra ankomsten: Billetsalg, reception, boghandel, café, Atrium
Intern orientering:
• Styrket tværfagligt samarbejde i
afdelingen skal give større fællesskabsfølelse
• Afdelingens medarbejdere skal trænes i anvendelse af projektformen.
Denne form skal inddrage både Det
Kongelige Biblioteks medarbejdere
og eksterne samarbejdspartnere på
et tidligt tidspunkt i processen
79
• Der skal arbejde med en planlægningshorisont på 7-8 år, samt en
horisont på 4 x ½ års temaplan
• Afdelingen skal opsætte succesfaktorer for sine aktiviteter og efterfølgende kunne vurdere faktorer
som besøgstal, økonomi, kvalitet og
presseomtale
Tematisering:
• Kulturafdelingen skal arbejde med
halvårlige temaer som samler afdelingens aktiviteter
• Temaerne skal give en skarpere
profilering i forhold til omverdenen
og skabe synlighed i pressen, skabe
opmærksomhed om andre aktiviteter, hverve medlemmer og tiltrække
flere/nye brugere
• Den faglige standard skal leve op til
kravene i relevante faglige miljøer
• Fornyelse af form og indhold er
vigtige elementer i udvikling af
temaer og aktiviteter
• Fastlæggelse af kommunikationsstrategi skal sikre ens og sammenhængende udtryk i annoncer,
pressemeddelelser, trykt materiale
samt web
Arbejdet med den nye strategi- og
handlingsplan forventes afsluttet i april
2008.
Natursyn
Af bibliotekskonsulent Torsten Schlichtkrull,
redaktør af udstillingen
Hvad har fusioner og udstillinger med
hinanden at skaffe? I dette tilfælde en
hel del. Udstillingen Natursyn, som blev
vist i årets sidste kvartal, var nemlig et
biprodukt af fusionen mellem Danmarks
Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek
og Det Kongelige Bibliotek. I samlingerne på Nørre Allé finder man Nordens
bedste samling af historisk litteratur
inden for naturog sundhedsvidenskaberne; samlingen er på ca. 100.000 bøger,
trykt før 1900, plus omkring 1½ km
tidsskrifter. I samlingen findes næsten alle
betydningsfulde værker fra de seneste
500 år – i førsteudgave. Det havde længe
været et ønske af vise denne samling
i Den Sorte Diamant, og med fusionen
blev mulighederne meget bedre.
2007 var 300-året for Carl von Linnés
fødsel, og derfor blev Linné et centralt
omdrejningspunkt for udstillingen. Det
var ikke en Linné-udstilling, men en
udstilling med tre hovedtemaer, nemlig
1) den del af biologiens historie frem
til Darwin, som vedrører navngivning,
klassifikation og evolution, 2) nogle af
de fejlagtige forestillinger, som naturvidenskaben har været ude i og 3) et
beskedent udvalg af de pragtværker, som
biblioteket ejer.
FOKUS
Når man ser de tre hovedtemaer, kunne
man umiddelbart få det indtryk, at det
var en kedelig udstilling, men det var det
ikke. Udstillingen blev til i et lykkeligt
samarbejde mellem udstillingskoordinaNæsehorn, formentlig Pansernæsehorn, Rhinoceros unicornis.
Gengivet fra Conrad Gesner:
Historiæ animalium. Bd. 1,
Tiguri 1551.
Conrad Gesner (1516-1565)
var schweizisk læge og naturhistoriker. Han udgav fra 1551
en serie bøger om dyr. Han ordnede dem i store grupper, f.eks.
firfodede dyr, fugle og fisk. Inden
for hver gruppe var dyrene
anbragt i alfabetisk orden. Den
alfabetiske orden bragte dyr
sammen, som overhovedet ikke
er i slægt med hinanden. Som
bekendt satte Carl von Linné
naturen i system fra 1735 og
fremover. Næsehornet er tegnet
af Albrecht Dürer (1471-1528)
på baggrund af en portugisisk
tegners skitse; Dürer havde
aldrig set et næsehorn selv. Den
fremragende tegning dannede
skole og blev gengivet igen og
igen i 200 år
80
Drager fra Alperne. I begyndelsen af 1700-tallet foretog
Scheuchzer (1672-1733) en
række forskningsrejser i De
Schweiziske Alper. Disse uhyrer
kan findes i rejseberetningen:
Oresiphoites Helveticus, sive
itinera per Helvetiæ Alpinas
regiones 1723, eller på dansk:
Schweizisk bjergvandring,
eller rejser gennem De
Schweiziske Alper. Troen på
drager holdt sig længe i dele af
Alperne. Dragen forekommer
i forskellige skikkelser i mange
folkeslags traditioner. Fælles for
alle de europæiske lande er, at
dragen er et ondt væsen.
Dragernes dårlige rygte gjorde
dem velegnede som skræmmebilleder, og de ses da også ofte
på krigsudrustning, eksempelvis
både hos romerne og hos nordboerne, som satte dragehoveder
på stævnen af deres skibe
Bevaringsafdelingen stod for oplægningen af bøgerne.
tor arkitekt Christina Back og mig som
redaktør og samlingsansvarlig for den
gamle litteratur på Nørre Allé. Efter at
have set det første oplæg til udstillingens
temaer foreslog arkitekten at lave en labyrint; redaktøren greb idéen, og det tog
ikke mange sekunder, før de fejlagtige
forestillinger var døbt om til blindgyder.
Herfra gik samarbejdet mellem redaktør
og arkitekt med jævnlige – ofte korte
– møder, hvor linjerne blev lagt; herindenfor arbejdede de to personer meget
frit, men i respekt for hinandens arbejde.
81
Resultatet blev en udstilling, som fik
god omtale i medierne, både de trykte
og radioen; i en af anmeldelserne blev
labyrinten ligefrem kaldt appetitlig. Den
billedrigdom, der er i de gamle naturhistoriske værker, har givetvis overrasket
mange. Pragtværkerne blev vist i Søjlesalens store montre, hvor der er plads
til disse meget store bøger; på grund af
labyrinten blev udstillingens hovedfortælling, den videnskabelige udvikling,
vist i et kringlet hovedspor, hvilket
egentlig passer meget godt til videnskabens udvikling. Blindgyderne var det
hovedtema, som vakte størst genklang
hos anmeldere og publikum; her var de
sjoveste historier, og her blev fantasien
pirret mest.
Et vilkår ved udstilling af gamle bøger
er den dæmpede belysning. Det kan
ikke ændres, da lys skader bøger. Som
det er formuleret: Nogle af de udstillede
bøger er 500 år gamle, og vi vil gerne
beholde dem i 500 år til.
OPGAVER
Forskningsafdelingen varetager den
løbende forvaltning af Det Kongelige
Biblioteks forskningsaktiviteter. Som
forskningsinstitution er det bibliotekets opgave at udføre forsknings- og
udviklingsarbejde inden for bibliotekets
opgaver, fag- og funktionsområder.
Forskningsområderne er principielt
universelle, men bibliotekets forskningsindsats rettes overvejende mod de
humanistiske fag samt biblioteks-, dokumentations- og informationsvidenskab,
og i mindre grad mod de samfunds- og
naturog sundhedsvidenskabelige fag.
Bog-, biblioteksog videnskabshistoriske studier er særligt prioriterede
områder. Afdelingen forestår administrationen af Dansk Historisk Bibliografi og
Bibliografi om Danmark 1940-45.
Der er i løbet af 2007 blevet udarbejdet
en ny forskningsplan for Det Kongelige
Bibliotek for årene 2008-2011, og planen er
fremsendt til Kulturministeriets Forskningsudvalg. Den har som tidligere hovedfundamentet i den enkelte fastansatte forskers
projekter, men hertil kommer en række
institutionsinitierede projekter og endelig de
domicilerede forskeres projekter.
Efter en problemfri fusionering af forskergrupperne fra Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek og Det Kongelige
Bibliotek i 2006 kom nyheden i december
2007 om, at Dansk Folkemindesamling bliver en del af Det Kongelige Bibliotek
i 2008, hvilket naturligt indebærer en større
forøgelse af institutionens samlede forskningsvolumen og forskningsmiljø.
Der er aftalt en ny resultatkontrakt mellem
Kulturministeriet og Det Kongelige Bibliotek, der på flere områder afstikker nogle
kvantitative og kvalitative mål for forskningen og forskningsformidlingen 2007-2010.
Her skal fremhæves det øgede krav om anvendelse af peer review. I øvrigt er arbejdet
i flere ministerier med at udarbejde redskaber til måling af forskningens kvalitet og
omfang blevet intensiveret, og flere af bibliotekets forskere er i eksterne udvalg blevet
involveret i opgaven.
Forskningsformidling
Forskningsafdelingen deltog 27. - 28. april i
Forskningens Døgn, der koordineres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Forskerne
stillede op, så det blev muligt for enhver
besøgende på biblioteket i løbet af de to dage
med kort varsel at ”bestille en forsker”.
Tre forskere udgjorde på skift en modtagegruppe, der kunne hidkalde den forsker, som
en besøgende måtte ønske at stille spørgsmål
til. Tillige var det muligt for de besøgende
at få noget at vide om Bevaringsafdelingens
arbejde og se et udvalg af sjældne værker om
bl.a. hestedressur.
For særligt interesserede og andre forskere
blev det årlige Bogseminar afholdt 2. november 2007, hvor fem forskere præsenterede
igangværende eller afsluttet forskning på
området. Programmet var følgende:
• Avner Shamir, ph.d.-studerende: Unruly
Bible Readers and the English Reformation.
• Morten Fink-Jensen, forskningsstipendiat, ph.d., Det Kongelige Bibliotek:
Ytringsfrihed og bogcensur i 1500- og
1600-tallets Danmark.
• Sebastian Olden-Jørgensen, lektor, ph.d.,
Københavns Universitet: Molesworthaffæren: en kamp om bøger og national
identitet.
• Knud Michelsen, lektor, cand. mag.:
Forfatterne og trykkefriheden 1770-1799.
82
• Bjørn Bredal, redaktør og forskningsstipendiat, cand. mag. Politiken/Det Kongelige Bibliotek: Malthe Bruun, Napoleon
og de 100 dages censur.
Der var ca. 50 deltagere, deraf en del kolleger fra Norge og Sverige.
29. marts 2007 arrangerede ph.d.-stipendiat
Louise Wolther et seminar om Fotografi og historieskrivning, som havde følgende program:
• Lektor, ph.d. Karin Lützen:
(Kvinde)fotografier som historiske kilder.
• Fotochef Per Folkver: Pressefotografi.
• Kunsthistoriker Lars Kiel Bertelsen:
Samlingen af Anonymt Fotografisk Materiale.
• Billedkunstner Charlotte Haslund-Christensen: Danskerne.
Louise Wolthers redigerede tillige udstillingen SPOR – af fotografiets fortællinger, der
blev vist i Det Nationale Fotomuseum fra 5.
marts til 26. maj 2007.
Domicilerede forskere
Det Kongelige Bibliotek har en lang tradition for domicilering af forskningsprojekter, men i 1994 blev den sat i system, idet
der specifikt blev afsat kontorfaciliteter og
administrative ressourcer til formålet. Flere
domicilerede forskere har bibeholdt domicileringen med et nyt projekt eller har fået
forlænget et allerede igangværende. Antallet
af domicilerede forskere var i 2007 derfor
fortsat højt.
Forskernes fordeling på
stillingskategori og køn
Mænd
Kvinder
Forskningschef
Stillingskategori
1
0
I alt
1
Seniorforskere
8
5
13
Seniorrådgivere
0
0
0
Forskere
2
1
3
Eksternt tilknyttede forskere
13
6
19
Ph.d-studerende
0
2
2
I alt
28
14
38
83
Andelen af domicilerede forskere har det
sidste par år oversteget antallet af fastansatte
forskere, en udvikling, der med fusioneringen med Dansk Folkemindesamling i 2008
atter vil vende, såfremt antallet af kontorpladser, der er til rådighed for domicilering,
ikke bliver udvidet.
Biblioteket huser som hovedregel kun eksterne forskningsprojekter, som ligger inden
for den givne forskningsplans prioriterede
forskningsområder. Det har i flere tilfælde
medført, at der er blevet sagt nej til at huse
projekter. De domicilerede projekter falder
i to næsten lige store grupper:
Den ene gruppe af domicilerede projekter
er kommet til biblioteket efter eksternt ønske
eller på opfordring, idet de er blevet bedømt
både relevante for Det Kongelige Biblioteks
prioriterede forskningsprofil og som en berigelse af det stedlige forskningsmiljø. På den
konto er især den domicilerede musikvidenskabelige forskning kommet til.
I den anden gruppe er forskere, der selv har
henvendt sig til Det Kongelige Bibliotek
med ønske om at indgå i forskningsmiljøet.
Denne gruppe er mere varieret, men der er
i hvert tilfælde som det første taget stilling til relevansen i forhold til bibliotekets
forskningsplan. Derudover er der lagt vægt
på, at udnyttelsen af Det Kongelige Biblioteks samlinger er væsentlig for realisering af
forskningsprojektet, ligesom det kan være
relevant at se på projektets kvalitet, hvis
ikke et råd eller en fond i forvejen har taget
stilling dertil. Endvidere er det af betydning,
om ansøgerens projekt er finansieret på en
måde, så biblioteket kan modtage overhead.
Antallet af interne forskerpladser er begrænset. Er alle pladser optaget, henvises ansøgere
til læsesalene. I 2007 har der kun i kortere
perioder været en enkelt forskerplads ledig.
Forskningsmiljø
Forskerne har ikke en samlet adresse, men
er fagligt knyttet til deres afdelingsplacering.
Det gør sig mere end nogensinde gældende
efter den i 2006 foretagne fusion. Adskillige
deltager i etablerede faglige netværk, og alle
tilskyndes dertil.
Afdelingens forskere har taget initiativ til et
forum for nordisk boghistorie med henblik på skabelsen af en nordisk boghistorisk
internetportal. Tilslutningen fra hele Norden
har været yderst tilfredsstillende, og det første møde i netværket afholdes i København
i begyndelsen af januar 2008.
Med en bevilling fra Forskningsrådet for
Kultur og Kommunikation er der blevet
oprettet netværket Moderne positioner efter
1940 – Omkring Heretica, Per Højholts Arkiv
og Arkiv for Ny Litteratur.
Det faglige netværk af samtidshistorikere
forbundet med institutionen omfatter nu 60
forskere, som samarbejder om udarbejdelsen
af et fagleksikon om Danmark under den
kolde krig (1945-1991). Medarbejderne
kommer fra ca. 20 institutioner.
Inden for naturog lægevidenskabelig forskning samarbejdes der mellem bibliotekets
forskere og institutter under det sundhedsvidenskabelige, det naturvidenskabelige,
det biovidenskabelige og det farmaceutiske
fakultet, og med forskningsgrupper ved også
udenlandske universiteter.
Det Kongelige Bibliotek er aktivt engageret
i forskerskolerne: Georg Brandes Forskerskolen,
Forskerskolen for Æstetik og Medier og Kulturarvens Forskerskole.
Forskningsudvalget
Det Kongelige Biblioteks Rådgivende
Forskningsudvalg har fra 2006 følgende sammensætning:
Professor, dr.med. Albert Gjedde, Århus
Universitetshospital (formand), Professor,
dr.phil. Hanne Ruus, Københavns Universitet, Professor, dr.phil. Svend Erik Larsen,
Århus Universitet, Seniorforsker, dr.scient.
Else Marie Bartels, Det Kongelige Bibliotek
(stedfortræder Bertil Dorch), Seniorforsker,
ph.d. Peter Hauge, Det Kongelige Bibliotek
(stedfortræder Lisbeth Ahlgren Jensen). Sekretær for udvalget er forskningsbibliotekar
Jakob Meile, Det Kongelige Bibliotek.
Fagbibliografierne
De seneste års opbygning af online fagportaler har vist, at der er et stærkt behov for
digitalt materiale til anvendelse i fagportalerne, og at online-fagbibliografier her er
et særdeles relevant tilbud til brugerne. Det
Kongelige Biblioteks fagbibliografier udarbejdes online, det gælder alle de store, og
er tænkt online med de større muligheder,
dette medie giver for søgning.
I 2006 blev der indført abonnementsordning
for Dansk Historisk Bibliografi 1990ff.
Samarbejde og modstand. Danmark under den
tyske besættelse 1940-45. En bibliografi. Bibliografien rummer materiale i alle former
udsendt siden maj 1945. Materialet indeholder bl.a også skønlitteratur og fiktionsfilm
om besættelsestiden.
84
Ansøgning om domicilering behandles af
forskningschefen, der afgiver indstilling til
direktøren. Forskerledergruppen orienteres
løbende om alle domicileringer. Alle domicilerede underskriver en kontrakt for domicileringsperioden, hvoraf det fremgår hvilke
rettigheder og forpligtelser, der er forbundet
dermed. Det forventes bl.a., at de domicilerede aktivt indgår i forskningsmiljøet.
Afsluttede og igangværende
forskningsprojekter
Følgende projekter er i gang eller afsluttet i 2007, opstillet i alfabetisk orden efter
forsker inden for hver af de fem strategiske
satsningsområder i Det Kongelige Biblioteks
forskningsplan 2003-2007, men hertil er
i kraft af fusioneringen indsat et sjette satsningsområde for naturog lægevidenskab,
som vil gælde, til den nye forskningsplan
træder i kraft i 2008.
Kirsten Dreyer: 1) Afsluttet udgaven af H.C.
Andersens breve til Henriette Scavenius, 2) H.C.
Andersens brevveksling med familierne Wulff og
Koch (2006-2008), 3) Bidrag til Bakkehusets
historie (2008).
Bog-, biblioteks-, litteraturog lærdomshistorie
Ivan Boserup (med professor Rolena
Adorno,Yale University): En kritisk udgave
af Martin de Murúa’s Historia general del Perú.
Erik Fischer: Studier i Melchior Lorchs historie
og værk og udgivelse af hans tyrkerbog 1626
(udg. 2008).
Bjørn Bredal: Malthe Conrad Bruun
(1775-1826). En monografi med særligt
henblik på hans virke som geograf i Paris
1799-1826 (2007-2008).
Karsten Christensen: Studier i ældre dansk
boghistorie (2007-2008).
Jesper Düring Jørgensen: 1) Revision af mss.
til Referenten. Karl Larsen og hans tid (2008),
2) Georg Friedrich Nicolai und Georg Brandes.
Ein pazifistisches Intermezzo in Kopenhagen
1918 (2007-08).
Henrik Horstbøll: 1) Magtens maskerade.
Trykkefriheden 1770-73 (afsluttes 2008),
2) Northern Identities and National History:
Mallet, Suhm and Rothe (udsendes 2008), 3)
Den statsteoretiske tænkning ved Sorø Ridderlige
Akademi 1747-1777 (2007-2009).
Eva-Maria Jansson: Eljakim Jacob Soldin: en
dansk-svensk-jødisk skæbne i oplysningstidens
Europa (2004-2007).
Knud Arne Jürgensen: Udg. af Herman
Bangs og Sven Langes skuespil Mikaël, 1910
(2007-2008).
Irmeli Perho: Catalogue of Oriental Manuscripts, Xylographs etc. in Danish Collections i
serien COMDC, vol. 5.3 (a revised edition
of the 1851-catalogue) (udg. 2007).
I 2007 fejredes forfatteren
Herman Bang (1857-1912)
på 150-året for hans fødsel
19. april. I anledning af jubilæet udkommer i 2008 tre
monografier om Herman Bang,
bl.a. forfattet af forskningsbibliotekar Knud Arne Jürgensen.
Herman Bang var et menneske
uden geografiske eller faglige
grænser. Han arbejdede også
som teaterinstruktør. Som led
i arrangementet afholdtes en
jubilæumsforestilling i Dronningesalen. Her ses skuespilleren
Anne Marie Helger som Irene
Holm
Erik Petersen: 1) Kilder til den middelalderlige
bogkultur i Danmark (2002-), 2) Studier i Det
Kongelige Biblioteks middelalderlige latinske
håndskrifter (2003-), 3) Studier i europæisk
humanisme og lærdomshistorie (2004-).
Stig T. Rasmussen: 1) Ordets billeder. Arabisk
kalligrafi (2006, afsluttet), 2) Frederik Rostgaards Museum Orientale (2006, afsluttet).
85
Marina Vidas: Picturing Women in Illuminated
Manuscripts: Selections from the Collection of the
Royal Library, Copenhagen (2006-08).
Henrik Yde: 1) Udgivelse af Martin Andersen
Nexøs Samlede Fortællinger i tekstkritisk, kommenteret udgave for Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab (2001-2008), 2) Martin
Andersen Nexøs breve 1896-1912 til Margrethe,
f.Thomsen (2008-).
Musik- og teatervidenskab
Lisbeth Ahlgren Jensen: Om udgivelsen af Carl
Nielsens skuespilmusik, sammen med Peter
Hauge og Niels Bo Foltmann (2007-2008).
John Fellow: Redaktion af Carl Nielsen Brevudgaven 1-10 (2002-2011).
Niels Bo Foltman: 1) Redaktion af Carl
Nielsen-nodeudgaven (-2009), 2) Om udgivelsen af Carl Nielsens skuespilmusik, sammen
med Lisbeth Ahlgren Jensen og Peter Hauge
(2007-2008), 3) Niels W. Gades 5. symfoni – et
symfonisk eksperiment (2007-2009), 4) Niels W.
Gade og Musikforeningens orkester (1850-90).
Studie i et dansk symfoniorkesters opførelsespraksis (2007-2009).
Peter Hauge: 1) Kommenteret oversættelse fra latin til engelsk af Robert Fludd,
De templo musicae (1616-18) (til udg. 2008),
2) Robert Fludd (1574-1637) – A Musical
Charlatan? A Contextual Study of His Temple
of Music (1617-18)(afsluttet 2007), 3) John
Dowland’s Employment at the Royal Danish
Court: Musician, Agent – and Spy? (afsluttet,
forventes publ. 2008), 4) ‘The Battel Fought
last Friday’: Discussions of Ancient and Modern
Theories of Keys between Musicians and Natural
Philosophers at the Royal Society of London in
the Seventeenth Century (2007-2008), 5) Om
udgivelsen af Carl Nielsens skuespilmusik, sammen med Lisbeth Ahlgren Jensen og Niels
Bo Foltmann (2007-2008).
Ole Kongsted: 1) Hofmusikken i Danmark i 1500-tallet. Kilder og kommentarer
(1994-2008), 2) fortløbende redigering og
udgivelse af noder med renæssancemusik.
Niels Krabbe: Leder af Carl Nielsen Udgaven
gennem hele 2007, finansieret af eksterne
midler fra Kulturministeriet samt Carl
Nielsen-legatet med henblik på produktion
af en samlet praktisk/videnskabelig udgave af
Carl Nielsens musik.
Claus Røllum-Larsen: Knudåge Riisager: menneske, komponist og skribent (2002-08).
Bendt Viinholt Nielsen: Kritisk videnskabelig
førsteudgave af Rued Langgaards opera Antikrist
(2006-2007, afsluttet, udg. 2008).
Dansk historie
Jan Ahtola Nielsen: Nordisk samarbejde under
1. verdenskrig (2005-2008).
86
Karen Skovgaard-Petersen: 1) Norsk middelalderhistoriografi.Tekstkritisk udgave af den
dansk-norske korstogsberetning Historia de
Profectione Danorum in Hierosolymam (skrevet
ca. 1200). Den latinske tekst vil blive ledsaget
af en engelsk paralleloversættelse samt fyldig
kommentar og indledning (har hvilet 2006),
2) Dansk latinlitteratur efter middelalderen (sammen med Peter Zeeberg) (2004-2007), 3)
Skandinavisk historiografi 1400-1800 (20072008), 4) Om den dansk-svenske ‘litterære fejde’
med udgangspunkt i værker af Vitus Bering og
Samuel Pufendorf (2007-2008), 5) Erik Valkendorf, archbishop, c. 1465-1522 (2007-2008),
6) Historiography at the Danish and Swedish
Courts in the first half of the 17th century
(2006-2008), 7) Gottorp books in the Royal
Library of Copenhagen – A note on the possibilities of identification (2007).
Charlotte Appel (sammen med Morten
Fink-Jensen): Sognepræsters horisonter og
handlingsrum efter reformationen (Danmark ca.
1580-1720) (2007-2008).
Dansk fotohistorie
Dag Petersson: The Photographs and Writings
of Jacob A. Riis: Social Reform and Ethical Concerns (2005-2008).
Bent Boel: The Western European Left and
Dissidence in Eastern Europe, 1968-1989
(2005-2008).
Tove Thage: 1) Billedspor. Dansk fotografi
1880-1920, afsluttet, udg. 2008), 2) Fotografernes H.C. Andersen (2006-2007, afsluttet,
udg. 2008).
Niels Barfoed: En biografi om Knud Rasmussen, forfatteren og mennesket (2007-10).
Elisabeth Fabritius: Skagensmaleren Oscar
Björck (2006-2008).
Morten Fink-Jensen (sammen med Charlotte Appel): Sognepræsters horisonter og
handlingsrum efter reformationen (Danmark ca.
1580-1720) (2007-2008).
Mikkel Kirkebæk: 1) bog om C.F. von
Schalburg (2006-2007, afsluttet), 2) biografier af Hans Jensen og Erik Lærum til Over
stregen (2006-2007, afsluttet).
John T. Lauridsen: 1) Den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Bests korrespondance med Berlin
oktober 1942-maj 1945 og andre akter til tysk
besættelsespolitik oktober 1942-maj 1945 (20042008), 2) Udgivelse af trafikminister Gunnar
Larsens dagbog 1941-43, sammen med lektor,
ph.d. Joachim Lund (2003-2007, mss. afsluttet, kommentarer resterer), 3) Hagekors over
Danmark. Studier i dansk nazisme (2003-2006,
afventer fortsat udg.), 4) Vilhelm Bergstrøms
dagbøger 1939-45 i samlet udgave (2005-),
5) redaktion af, sekretariat for og bidrag til
leksikon om Danmark under den kolde krig
(2006-2009), 6) Frits Clausen og den danske
nazisme (2007-2008), 7) Tysk besættelsespolitik
i Danmark 1940-45 (2006-11).
Morten Møller: Fog bag facaden. En politisk
biografi om kommunisten og modstandsmanden
Mogens Fog (2006-2008).
87
Louise Wolthers: Fotografi som historisk dokument – i Det Kongelige Biblioteks Billedsamling
(2005-2008).
Natur- og lægevidenskab
Bartels, Else Marie: 1) Muskelfunktion ved
nyresvigt (2002-2007), 2) Studier af bevægeapparatet hos mennesker (1997-2011), 3)
The importance of dietary in knee osteoarthritis
(2005-2008), 4) Studier af Galens behandlinger
(2005-2010), 5) Fysiologien bag klassisk urtemedicin (2006-2010).
Børgesen, Lisbeth W.: 1) Chr. Fr. Rabens
sommerfugleprojekt fra Ålholm Slot fra midten
af 1700-tallet, 2) Kemisk kommunikation hos
sociale insekter, 3) Spermtransfer in Monomorium
pharaonis.
Dorch, Søren Bertil Fabricius: 1) Ikke-lineære
dynamoer i flows (1998-2011), 2) Magnetiske
fluxrør og magnetiserede stjerneatmosfærer (19952011), 3) Planetariske objekters magnetfelter
og det inter-planetariske medium (2005-2011),
4) Røde M-type dværgstjerners magnetisme:
Dynamoer og koronæ (2003-2011), 5) Urania
AVO (“Online forskning med Urania”).
Prægel, Niels-Ole: 1) Geologisk kortlægning
i Kangerlussuaq, Østgrønland, 2) Kvartær
til Recent vulkanisme på La Palma, De
Kanariske Øer.
Ussing-Rosenkilde, Anne Phaff: 1) Hestens
evolution og genpulje i fortid og nutid,
2) Studier af den polske konik, 3) Ontogenetiske
ændringer i pelsfarven hos heste. Studier af
pigmentudviklingen fra nyfødt til voksen, hos
vildtlevende tamheste på Island (2004-2008),
4) Studier af tamhestens farvegenetik, samt
beskrivelse af arveanlæg som kan være til skade for
dyrene, hvis de ved menneskets utilsigtede indvirken
opkoncentreres (herunder specielt “lethal white”).
It-forskning og forskning
i konservering og bevaring
Christen Hedegaard, Birgit N. Henriksen og Anders Johansen: Preservation and
Long-term Access through Networked Services
(PLANETS). Fællesprojekt under EU med
15 andre partnere, de fleste udenlandske
(2006-2009).
Ulla Bøgvad Kejser: Preservation copying of
unstable cellulose based materials (2006-2009).
Marie Vest: Laserrensning af pergamentmanuskripter – en undersøgelse af effekt og skadevirkning.
Birgit Vinther Hansen: Bevaring af håndskrifter med jerngallusblæk gennem imprægnering af
emballeringsmaterialet.
88
Forskningsbibliotekarerne Anne
Phaff Ussing-Rosenkilde og
Jesper Düring Jørgensen har
begge bidraget med kapitler
til det store bogværk Heste i
Danmark, om heste og deres
betydning gennem historien for
den enkelte og for samfundet,
udgivet på forlaget Saxo. Anne
Phaff Ussing-Rosenkilde skriver
om hestens farver og Jørgensen
om ridningens ædle kunst. Her
ses de to ved præsentationen
af bogen. En serie ekvipager
med forskellige vogntyper og
forskellige hesteracer – fra
nordbakker til frederiksborgere
– kørte forfattere og gæster
Slotsholmen rundt
FOKUS
Umisteligt!
Af forskningschef John.T. Lauridsen
Umisteligt! Festskrift til Erland Kolding
Nielsen. Det Kongelige Bibliotek 2007.
731 s. Ill. Red. af John T. Lauridsen
og Olaf Olsen.
13. januar 2007 fyldte Det Kongelige
Biblioteks direktør Erland Kolding
Nielsen 60 år. Kolleger, medarbejdere,
samarbejdspartnere, venner og andre,
der gennem årene er kommet i kontakt med ham, benyttede anledningen
til at sende ham en lykønskning med
håb om, at han fremover vil virke med
lige så stor entusiasme og engagement
for biblioteksvæsenet, forskningen og
kulturen i almindelighed, som det hidtil
er sket. Det blev i form af et festskrift
med en titel, der henviser til det, der
bør være Umisteligt, nu og i fremtiden:
Kulturarven.
Umisteligt har bidrag fra en bred personkreds, der forvalter, formidler og/
eller forsker i kulturarven. Bidragene
spænder kronologisk, geografisk og emnemæssigt meget vidt. Der er ikke fulgt
én linje, mangfoldigheden præger bidragene, som kulturarven selv. Den arv
er både national og international. Dog
fordeler de 35 artikler sig på to hovedgrupper: studier i kulturen og studier
i kulturforvaltningen, selv om redaktørerne måtte sande, at den skelnen ikke
kan trækkes skarpt op.
Nu forhenværende direktør for Nationalmuseet, Carsten U. Larsen lægger for
89
med en artikel om ”Urnerne fra yngre
bronzealder”, men også repræsentanter
for andre af Det Kongelige Biblioteks
naboinstitutioner og nære samarbejdspartnere er med: Det gælder direktør
Svend Larsen, Statsbiblioteket, der skriver om en af sin institutions markante
skikkelser ”Vilhelm Grundtvig – et
fagligt portræt”, rigsarkivar, dr. phil.
Johan Peter Noack med ”Kvantitetens
omslag til kvalitet. Oplæg til debat om
kassationspolitik”, fhv. rigsbibliotekar,
Esko Häkli, Helsingfors, med ”Om samlingar som kulturarv och kulturkapital”
og afdelingsleder Carl Gustav Johannsen
og forhenværende rektor Leif Lørring,
begge Danmarks Biblioteksskole, om
”ABM-sektorens eksperimentarium –
Kulturarvens Forskerskole”. Som det
allerede her fremgår, er der adskillige
bidrag, der diskuterer kulturinstitutionernes forhold og rolle i både fortiden,
nutiden og fremtiden, hvilket yderligere
understreges af bidrag som forhenværende rigsbibliotekar Morten Laursen
Vigs ”Visionen om forskningsbibliotekernes overordnede struktur. Aspekter
af dansk bibliotekspolitik i 1960erne og
1970erne og Forskningsbibliotekernes
Målsætningsudvalg”, professor, dr. jur.
Peter Blumes ”Et tilbageblik fra fremtiden”, chefkonsulent Søren Clausens
”Et godt tilbud eller betragtninger om
kulturbevaring med særligt henblik på
forskningsbibliotekernes bevaringspolitik” og ikke mindst professor, dr. phil.
Niels Ole Finnemanns udfordrende
”Kulturarven skal bevares, men hvad
med biblioteket, ku’ vi også lægge det
på hylden?” Svaret på sidstnævnte skal
ikke afsløres her. Det vil være at snyde
læseren for en oplevelse. En af dem –
for hovedmassen af de øvrige artikler
Det vil føre for vidt at omtale dem alle,
men der vil varigt være noget at hente,
hvad enten det gælder de tidligste mid-
delalderlige håndskrifter, musikalier,
sang, musik, censur, flyveskrifter, aviser,
verdenslitteraturens hovedværker, ydmyge illegale blade, fotos af spændende
damer, udfald i den aktuelle kulturkamp,
eller der bare er behov for at se det hele
lidt fra oven med luftfotografen. God
fornøjelse!
90
er hver på deres måde en indgang eller
”dør” til dele af Det Kongelige Biblioteks rige samlinger skrevet af nuværende
og tidligere ansatte m.fl.
FOKUS
Historiebibliotek på nettet:
Ny fagportal om historie
og arkæologi
Af informationsspecialist Jesper Mørch
og direktør Erland Kolding Nielsen
Det Kongelige Bibliotek lancerede i det
sene forår 2007 en ny internetportal,
historikerportalen.dk, som giver en samlet
og let tilgængelig adgang til historiske
og arkæologiske emner ud fra en dansk
brugersynsvinkel. Sigtet er, at den skal
være den samlende faglige indgang til
fagenes digitale indhold, hjælpemidler,
institutioner etc., efterhånden som fagene “går digitalt”. De humanistiske fag
er som bekendt noget bagud i forhold
til de teknisk-naturvidenskabelige med
hensyn til digitalt indhold, men et digitalt gennembrud ligger lige om hjørnet.
Historikerportalen.dk indeholder fra
starten omkring 600 udvalgte og
kvalitetsvurderede links til informationer om historie og arkæologi. Den
sigter imod at give direkte adgang til en
varieret samling af sekundærlitteratur og
originalt kildemateriale, men kan også
bruges som udgangspunkt for kvalificeret videresøgning af faglitteratur og faktuelle informationer. Den vil bl.a. blive
den samlede indgang til de faghistorisk
relevante store digitaliseringsprojekter,
der er undervejs. Da der formentlig vil
gå mange år – om nogen sinde – før alt
for fagfolk, studerende og andre interesserede relevant historisk materiale vil
være digitalt, har portalen det dobbelte
sigte at give direkte digital indgang til det
digitale indhold på nettet, i bibliografier
91
og databaser og digital adgang/oversigt
over, hvad der befinder sig i fysisk form
i biblioteker, arkiver, museer og andre
steder.
Trap Danmark
Som en del af udarbejdelsen af historikerportalen.dk har Det Kongelige Bibliotek
på forsøgsbasis digitaliseret to bind af J.P.
Trap, Danmark, 5. udgave, der begyndte
at udkomme 1957. For historieinteresserede er dette en mulighed for at stifte
bekendtskab med Traps enestående
topografiske samling. Trap Danmark
indeholder beskrivelser af alle Danmarks
amter, herreder, købstæder og sogne.
De digitaliserede bind omhandler
Odense og Svendborg amter (bind
5.1-2), som tilsammen dækker Fyn.
I Historikerportalen er det muligt at
foretage en fuldtekstsøgning i begge
bind. Fremvisningen af Trap sker som en
digital fremvisning af hver side i bogudgaven, og det er derfor muligt at bladre
frem og tilbage i de digitale bøger. Hele
Trap samt de foregående udgaver er
med i de digitaliseringsplaner, der er ved
at blive lagt i statsligt regi.
Udviklingen af
historikerportalen.dk
Portalen er organiseret efter den traditionelle historiske struktur og giver
således mulighed for systematisk at finde
materiale på baggrund af enten periode,
geografisk område, side, emneord eller
institutioner, organisationer o.l.
Historikerportalen.dk er udviklet som
et projektarbejde i Det Kongelige
Bibliotek og repræsenterer således en
moderne omformning af institutionens
Arbejdet med fagportalen har været
undervejs et stykke tid. Første fase
påbegyndtes i 2002 i et samarbejde med
Roskilde Universitetsbibliotek og Syddansk Universitetsbibliotek og blev fra
starten støttet af Danmarks Elektroniske
Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF).
Fase 1 var færdig allerede i 2003, men
frigivelsen af portalen blev udskudt, da
denne blev koblet sammen med andre
projekter for at give mere dansk indhold
fra starten, men af ophavsretlige grunde
er det hele blevet væsentligt forsinket.
Anden fase af arbejdet med Historikerportalen er i 2006-07 foretaget alene
af Det Kongelige Bibliotek, men den
har så kunnet drage nytte af et samarbejde med den i mellemtiden lancerede
Juraportalen. Hovedredaktører har været
historikerne, projektmedarbejder, cand.
mag. Jesper Mørch (i foråret 2007 ansat
som informationsspecialist ved Det
Kongelige Bibliotek) og forskningsbibliotekar, cand. mag. Erik Schwägermann
(bibliotekets mangeårige fagreferent
i almen og nyere historie) med bistand
af en række andre fagreferenter og
fagfolk. Historikerportalen.dk vil fremover
løbende udvikles og vedligeholdes af
informationsspecialister, der tillige er
faguddannede historikere.
I 2008 lancerer Det Kongelige Bibliotek
digitaliseringen af de første hovedfagtidsskrifter i Danmark som en dansk parallel til den amerikanske JSTOR-base.
Heriblandt er to historiske tidsskrifter
og en række andre af historisk relevans.
I en af portalens menuer vil man snart
kun følge med gennem rubrikken
“Hvad arbejder vi med ?”. Det vil dreje
sig om både anskaffelser og digitaliseringer og andet relevant. Fra tid til anden,
men ikke dagligt eller månedligt, vil der
blive udsendt nyhedsbreve til hele den
historieinteresserede verden.
92
nationalbiblioteks- og hovedfagbiblioteksforpligtelser. Alle links er undersøgt,
beskrevet og kommenteret af faguddannede historikere og bibliotekarer ved tre
universitetsbiblioteker. Brugeren søger
derfor ikke i blinde som på internettet,
og selektions- og relevansmekanismerne
er anderledes end i Google. Det Kongelige Biblioteks faguddannede personale
har i sidste instans varetaget udvælgelsen
af links. De ansvarlige bag mange af portalens links er derfor primært anerkendte
forskningsinstitutioner, foreninger, organisationer og forskere, men der er også
en del seriøse privatpersoner i udvalget.
2007
2.401.029antal elektroniske
lån fra KUBs elektroniske ressourcer
magasin KUB
samlinger
2.484undervisning, antal
deltagere
24.890accession af bøger
3.142antal tidsskriftabonnementer (fysiske)
22.814antal tidsskriftabonnementer
(elektroniske)
2006
2.247.486antal elektroniske
lån fra KUBs elektroniske ressourcer
magasin KUB
samlinger
2.993undervisning, antal
deltagere
19.662 accession af bøger
7.166antal tidsskriftabonnementer (fysiske)
19.241antal tidsskriftabonnementer
(elektroniske)
K ØBE N HAVN S UN IVE RSITE TS BIBLIOTE K
Københavns Universitetsbibliotek – tilvækst,
bestand og benyttelse
Københavns
Universitetsbibliotek
opgaver
Københavns Universitetsbibliotek er
hovedbibliotek for Københavns Universitet og leverer faglig og videnskabelig
biblioteksservice på højeste niveau til
støtte for uddannelse og forskning.
Herudover stiller det informationsressourcer til rådighed for offentligheden,
herunder erhvervslivet og den offentlige
sektor.
Københavns Universitetsbibliotek, KUB,
består af tre fakultetsbiblioteker: KUB City i
Fiolstræde, KUB Nord på Nørre Allé
og KUB Syd ved Københavns Universitet på
Amager plus et fællesområde. Fællesområdet
omfatter KUB Slotsholmen og Procesafdelingen samt stabsfunktioner og sorterer
direkte under Københavns Universitetsbiblioteks ledelse.
Det digitale møde
Brugerens møde med biblioteket er ofte
digitalt: adgangen til den relevante litteratur
og informationsmaterialerne sker via en
skærm uden for bibliotekets fysiske rammer.
Det digitale møde har biblioteket udvidet
ved for størstedelens vedkommende at samle
licenserne til den elektroniske litteratur
i fælleslicenser, og alle primærbrugere har
fået adgang til langt flere ressourcer end
tidligere, og der er etableret mulighed for
digitalisering af bøger on demand.
Brugernes digitale møde med og adgang
til de elektroniske ressourcer via fjernadgang blev i 2007 væsentligt forbedret, der er
etableret en ny linkstruktur, som bevirker,
at brugerens pc umiddelbart bliver gen-
93
kendt, hvis man befinder sig på Københavns
Universitet eller Det Kongelige Bibliotek,
Københavns Universitetsbibliotek, men også
hvis man som ansat har en institutions-pc
hjemme.Ved brug af fremmede pc’er logger
studerende og ansatte sig på én gang og får
derefter adgang til de e-ressourcer, som ens
fakultet har autorisation til. Biblioteket har
anskaffet en lang række vigtige nye elektroniske bøger og referenceværker f.eks.
Blackwell Encyclopedia of Sociology, Encyclopedia
of Language & Linguistics og Encyclopedia of
Popular Music samt ni nye emnepakker i Oxford Scholarship Online, dvs. op mod 400 nye
bogtitler (biologi, klassiske studier, økonomi,
historie, litteratur, sprogvidenskab, matematik, fysik, psykologi) og gjort 125.000 ebøger på engelsk eller trykt i engelsktalende
lande mellem 1700 og 1800, Eighteenth Century Collections Online (ECCO), tilgængelige
i bibliotekskatalogen REX. Derudover er
anskaffet væsentlige tidsskrifter som PsycArticles (psykologi), Hein Online – juridiske
tidsskrifter anskaffet af Juridisk Fakultet med
adgang for hele Københavns Universitet og
backfiles til Elsevier med tidsskrifter inden
for økonomi og samfundsvidenskab.
Det digitale møde udfordrer biblioteket
som møde- og samlingssted for brugerne,
og biblioteket har haft fokus på forbedring
og udbygning af studiemiljøet med længere
åbningstider og flere læsepladser og studieskabe, hvor de studerende kan lade deres
materialer blive natten over. Studiemiljøet,
det fysiske møde og dialogen med andre studerende, mulighederne for at holde pause fra
studierne i løbet af dagen er væsentlig og har
betydet en stigning i antallet af besøgende på
læsesalene på de fire betjeningssteder.
Brugerne får større udbytte af mødet med
og adgangen til de elektroniske ressourcer
jo mere informationskompetente de er, og
biblioteket har som strategisk mål at øge
de studerendes informationskompetence.
Der er gennemført en mindre udvidelse af
kursusaktiviteten, særligt i forhold til ph.d.
målgruppen, idet der er indgået aftale med
Det Humanistiske Fakultet om ph.d.-betalingskurser. Der er desuden indgået en fast
aftale om et juridisk informationssøgningskursus for politologer, og en introduktion
for samtlige internationale studerende ved
Det Humanistiske Fakultet.
KUBIS
I foråret 2007 blev det besluttet at etablere
et udvidet samarbejde om universitetsbiblioteksbetjeningen, som fik navnet KUBIS.
Formålet med etableringen af KUBIS,
Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice er ikke at blive større for at
være stor, men at kunne samordne, styrke
og udvikle biblioteksbetjeningen. (Se også
Fokus-artikel herom).
Samarbejdet, som træder i kraft 1. januar
2008, kommer til at bestå af otte fakultetsbiblioteker med tilhørende institutbiblioteker. Disse otte fakulteter har allerede
i vid udstrækning fået adgang til samtlige
elektroniske ressourcer, som tidligere kun var
tilgængelige fra de enkelte institutioner. Et
tværfagligt samarbejde er hermed etableret
på licensområdet, både organisatorisk
og fagligt.
20. juni mødtes medarbejderne ved de
biblioteker, der skal indgå i KUBIS-samarbejdet. Den dag markerede Det Kongelige
Bibliotek 350-års jubilæet for universitetsbibliotekets indflytning i den efter datidens
94
7. juli var det 350 år siden
universitetsbiblioteket i 1657
flyttede til Bibliotekssalen over
Trinitatis Kirke, hvor det forblev,
indtil det i 1861 flyttede til
den nye bygning i Fiolstræde.
Jubilæet blev 20. juli fejret i Bibliotekssalen, hvor der blev holdt
taler af bl.a. prorektor Lykke
Friis, Københavns Universitet,
og opført motetten Nunc scio
vere af komponisten Heinrich
Isaac, fremført af vokalensemblet Capella Hafniensis
forhold supermoderne bibliotekssal over
Trinitatis Kirke i 1657, Danmarks første bibliotek, der var bygget til formålet. Det skete
med en festlighed i selve den gamle bibliotekssal, hvor biblioteket lå, indtil det i 1861
flyttede til den nye bygning i Fiolstræde. Det
Kongelige Biblioteks medarbejdere markerede jubilæet sammen med kommende nye
kolleger fra KUBIS. Universitetsbibliotekar
Michael Cotta-Schønberg holdt sammen
med direktør Erland Kolding Nielsen og
prorektor Lykke Friis tale, og der blev budt
95
særligt velkommen til medarbejdere fra fakultetsbibliotekerne for LIFE, Det Biovidenskabelige Fakultet og FARMA, Det Farmaceutiske Fakultet og til medarbejderne ved
Københavns Universitets institutbiblioteker.
Samarbejdet med institutbibliotekerne har
været intensivt særligt i anden halvdel af
2007 ved drøftelserne om det kommende
KUBIS-samarbejde. Derudover blev alle
institutbiblioteker inviteret til universitetsbibliotekets temadag om open access.
KUBIS, Københavns Universitets
Biblioteks- og Informationsservice
Af vicedirektør Michael Cotta-Schønberg
21. december 2007 underskrev rektor
for Københavns Universitet Ralf Hemmingsen, og direktør for Det Kongelige
Bibliotek Erland Kolding Nielsen, en
aftale om etableringen af Københavns
Universitets Biblioteks- og Informationsservice, KUBIS. Aftalen er indgået for en
femårs periode, hvorefter den evalueres,
og der tages stilling til dens videreførelse
og videreudvikling.
Forhistorien rækker langt tilbage.
Universitetsbiblioteket blev grundlagt
i 1482, og omkring 1650 kom Det
Kongelige Bibliotek til. Siden 1700-tallet har de to biblioteker side om side
fungeret som universitetsbiblioteker for
Københavns Universitet, og allerede
i midten af 1800-tallet begyndte man
at tale om en sammenlægning. Denne
proces blev afsluttet i 2005 med fusionen mellem Det Kongelige Bibliotek og
Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Fusionen omfattede ikke
universitets egne, interne biblioteker og
heller ikke de nye universitetsbiblioteker, der kom ind ved fusionen mellem
Københavns Universitet, Den Kongelige
Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Universitet.
Det er vigtigt at holde sig for øje,
at KUBIS ikke er en ny institution.
KUBIS er en samarbejdsorganisation
mellem Det Kongelige Bibliotek og
Københavns Universitet. Det Kongelige
Bibliotek og Københavns Universitet
er to forskellige institutioner under to
forskellige ministerier, og det bliver der
ikke lavet om på.
De to institutioner ejer i fællesskab den
nye biblioteksorganisation og bevarer
K ØBE N HAVN S U N IVE RS ITE TS BIBLIOTE K
FOKUS
Rektor for Københavns Universitet Ralf Hemmingsen (t.h.) og
direktør Erland Kolding Nielsen,
Det Kongelige Bibliotek (t.v.)
underskrev 21. december aftalen om den nye samarbejdsorganisation KUBIS: Københavns
Universitets Biblioteks- og
Informationsservice. KUBIS skal
styrke og udvikle universitetsbiblioteksbetjeningen og udnytte
ressourcerne optimalt
96
hver for sig ejerskabet til de biblioteksenheder, de skyder ind i fællesskabet.
Til gengæld bliver der en fælles ledelse
af hele biblioteksorganisationen og nye
samarbejdsformer inden for organisationens rammer.
Det formelle formål med etableringen af
KUBIS er dels at skabe en hensigtsmæssig organisatorisk ramme om den biblioteksmæssige udvikling, der skal foregå i
de næste årtier, dels at sikre den optimale
udnyttelse af de ressourcer, der samlet
anvendes på biblioteksog informationsservice til Københavns Universitet.
KUBIS omfatter følgende biblioteksenheder, ejet af Det Kongelige Bibliotek:
Københavns Universitetsbibliotek med
de tre fakultetsbiblioteker for Humaniora, Samfundsvidenskab og Naturog Sundhedsvidenskab.
Endvidere omfatter KUBIS følgende
biblioteksenheder, ejet af Københavns
Universitet: Fakultetsbibliotekerne ved
LIFE (det tidligere DVJB), ved FARMA
(det tidligere Danmarks Farmaceutiske
Bibliotek), ved TEOL (de tidligere teologiske institutbiblioteker) og ved JUR (de
tidligere juridiske institutbiblioteker).
Hertil kommer institutbibliotekerne
m.m. ved det humanistiske fakultet, det
samfundsvidenskabelige, det naturvidenskabelige og det sundhedsvidenskabelige
fakultet.
De organisatoriske hovedenheder under
KUBIS er således de syv fakultetsbiblioteker (idet NAT/SUND videreføres
som fællesdrevet fakultetsbibliotek) med
tilhørende institutbiblioteker.
97
Hvad skal KUBIS lave?
KUBIS skal yde det kendte sæt af biblioteksydelser til Københavns Universitet. Det er endnu usikkert, i hvilket
omfang nye tjenester som forskningsregistrering, e-læringsstøtte m.v. vil
komme til.
De strategiske satsningsområder for
KUBIS vil være følgende:
• elektroniske videnressourcer
og avancerede systemer til søgning
og levering af videnressourcer
• vejlednings- og betjeningsfunktioner på brugernes betingelser, indlejrede i de fysiske og elektroniske
miljøer, hvor brugerne bevæger sig
• dynamisk udvikling af bibliotekerne
som studie- og læringsmiljøer og
videncentre i samklang med universitetets samlede satsning på dette
område
• effektiv udnyttelse af biblioteksressourcer gennem højt koordineret
materialevalg (bøger, tidsskrifter
m.v.) og materialeforvaltning
• konsolidering og maksimal itbasering af back-office processer,
herunder på nationalt plan, hvor det
er hensigtsmæssigt (f.eks. licensforvaltning)
• etablering af et fælles kompetenceudviklings- og karriererum for
alle ansatte ved både de biblioteksenheder, der er ejet af Det Kongelige Bibliotek og de, der er ejet af
• eventuelt, og efter særlig aftale,
andre funktioner, der går ud over
den traditionelle afgrænsning
af biblioteksvirksomhed, men som
ligger i naturlig forlængelse
af denne.
KUBIS-konstruktionen skal således
konsekvent understøtte en forandringsog innovationsproces på biblioteksog informationsområdet, om end denne
udvikling formentlig vil foregå i forskellig hastighed på de forskellige faglige
områder.
Ledelse
Rektor og Det Kongelige Biblioteks direktør har delegeret ledelsesfunktionen
for hele KUBIS til den vicedirektør ved
Det Kongelige Bibliotek, der har funktionen som chef for det Det Kongelige
Biblioteks-ejede Københavns Universitetsbibliotek. Denne får dobbelt ansættelse: 75 % ved Det Kongelige Bibliotek
og 25 % ved Universitetsbiblioteket,
og har titlen universitetsbibliotekar.
For de Det Kongelige Biblioteks-ejede
biblioteksenheders vedkommende
udøver universitetsbibliotekaren den
fulde ledelse. For de universitets-ejede
biblioteksenheders vedkommende
udøver universitetsbibliotekaren den
biblioteksfaglige ledelse samt ledelsen af
medarbejdernes kompetenceudvikling.
Den øvrige personalemæssige ledelse
varetages for disse bibliotekers vedkommende af dekanen med sædvanlig
delegering til f.eks. institutleder.
Ved biblioteksfaglig ledelse forstås i
denne sammenhæng ledelse af opbygning og forvaltning af såvel elektroniske
som trykte samlinger af videnressourcer
(bøger, tidsskrifter m.v.), biblioteksog
informationsmæssige servicefunktioner,
samt de direkte underliggende tekniskpraktiske og administrative funktioner.
Ved øvrig personalemæssig ledelse forstås personaleadministration, herunder
ansættelser, afskedigelser og orlov, aflønning, samt almindelige arbejdsvilkår på
basis af gældende personalepolitik ved
den pågældende enhed.
Denne asymmetriske ledelse er naturligvis kompliceret, men den har været
nødvendig af hensyn til ansættelsesforholdene for de ansatte biblioteksmedarbejdere ved Københavns Universitet ved
de respektive fakulteter og institutter.
I forhold til fakultetsbiblioteker
og institutbiblioteker uddelegerer
universitetsbibliotekaren sine ledelsesfunktioner til fakultetsbibliotekarerne,
dvs. lederne af de enkelte fakultetsbiblioteker.
Universitetsbibliotekaren og fakultetsbibliotekarerne udgør tilsammen
KUBIS-ledelsesgruppen. Denne drøfter
alle væsentlige fælles KUBIS-spørgsmål,
inden der træffes beslutning. Spørgsmål,
der kun vedrører enkelte fakultetsbiblioteker hhv. institutbiblioteker, behandles
kun i KUBIS-ledelsesgruppen, såfremt
de har væsentlige principielle aspekter
eller væsentlig praktisk betydning for
andre fakultetsbiblioteker eller for KUBIS som helhed.
98
Biblioteksbetjening baseret på trykte
ressourcer varetages fortsat i det omfang,
det er hensigtsmæssigt i relation til publiceringsstruktur og benyttelsesmønster
i de pågældende faglige miljøer. Det må
generelt forudses, at denne service over
de kommende år vil blive reduceret
i forhold til service baseret på elektroniske ressourcer.
Københavns Universitet og
Det Kongelige Bibliotek har
indgået et samarbejde om en
ny biblioteksorganisation: KUBIS
– Københavns Universitets
Biblioteks- og Informationsservice. Aftalen blev underskrevet
21. december, og her ses de
tættest involverede, fra venstre Ralf Hemmingsen, rektor
ved Københavns Universitet,
Michael Cotta-Schønberg,
vicedirektør og universitetsbibliotekar, Lykke Friis, prorektor
ved Københavns Universitet og
Erland Kolding Nielsen, direktør
for Det Kongelige Bibliotek
Ud over KUBIS-ledelsesgruppen nedsættes der for hvert fakultet et fakultetsbiblioteksudvalg. Universitetet har ikke
ønsket et fælles universitetsbiblioteksudvalg, hvilket er i tråd med den overordnede fakultetsfokusering af universitetets
organisation.
Universitetsbibliotekaren og fakultetsbibliotekarerne udøver deres ledelsesfunktioner på grundlag af den generelle KUBIS-aftale samt på grundlag af
generelle aftaler mellem KUBIS og de
enkelte fakulteter. Hertil kommer årlige
biblioteksudviklingsplaner på universitetsniveau og fakultetsniveau.
99
Økonomi
På grund af den institutionelle struktur
er det blevet foretrukket, at de økonomiske midler forbliver ved den institution, der bevilger dem. KUBIS’ budget
bliver således et sammensat budget
med en bevilling, der hidrører fra Det
Kongelige Bibliotek og en anden, der
hidrører fra Københavns Universitet.
Universitetsbibliotekaren, fakultetsbibliotekarerne og institutbibliotekarerne
disponerer over disse midler på grundlag
af de eksisterende aftaler og regler. Det
er der sådan set ikke noget nyt i. Det
nye er, at budgetterne stilles op i sammenhæng, så det umiddelbart fremgår,
En række poster skal specificeres på de
enkelte fakulteters biblioteksbudgetter,
herunder materialeanskaffelser, kompetenceudvikling og udviklingsaktiviteter.
KUBIS-ledelsen har dispositionsretten
med hensyn til kompetenceudvikling.
Udviklingspuljerne på de enkelte biblioteksbudgetter er nye. Deres størrelse
bestemmes af rektor og direktør efter
indstilling fra universitetsbibliotekaren,
og dispositionsretten er tillagt universitetsbibliotekaren. Får dette budget en
rimelig størrelse, kan det blive et vigtigt
redskab for den samlede biblioteksudvikling ved Københavns Universitet.
Perspektiv
Etableringen af KUBIS sker på baggrund af to store bevægelser. Den ene
er konsolideringsbølgen, der herhjemme på det seneste har ført til kommunalreformen og universitetsfusionerne,
og nu også har slået igennem på biblioteksområdet. Den anden er den store
internationale digitaliseringsproces,
som nu føres frem af så stærke internationale spillere som f. eks. Google,
og blandt andet har medført, at samlingerne i store amerikanske og engelske
universitetsbiblioteker er ved at blive er
digitaliseret.
På længere sigt er der en del, der regner
med, at opbevaring og formidling af
trykt litteratur gradvist bliver koblet ud
af universitetsbiblioteksfunktionen.
Problemet er da følgende: er universitetsbiblioteket forbundet så stærkt med
den trykte litteratur, at det ikke kan
overleve uden denne funktion?
Det er man en del, der tror, det kan.
Men det er da ret vigtigt, at vi selv satser
digitalt, at man videreudvikler
og intensiverer de servicefunktioner,
som ikke umiddelbart består i at stille
trykt litteratur til rådighed, og at vi ikke
klynger os til den trykte fortid
og prøver at videreføre dennes processtrukturer og fremføringssystemer,
selvom de dengang var dybt fornuftige.
Selve informations- og kommunikationsteknologiens natur er integrativ og
konsoliderende. Man kan kun drage den
fulde fordel deraf, hvis man udvikler
organisatoriske strukturer, der fremmer
fælles (om)prioriteringer og infrastrukturer, og som ikke er bygget op om
de tidligere tiders behov for at sikre
forsyningssikkerhed for trykt litteratur
ved opbygning af trykte bogsamlinger i
lokale mikromiljøer med komplette sæt
af tilhørende biblioteksfunktioner.
Hvordan dette gøres klogt på kort sigt,
må selvfølgelig overvejes fornuftigt,
men der skal i øvrigt ikke herske nogen
tvivl om, at KUBIS-parolen er: fuld fart
fremad!
100
hvad der samlet bruges på Københavns
Universitets biblioteksbetjening,
og hvordan midlerne er fordelt på fælles
funktioner og på de enkelte fakultetsområder. En sådan oversigt har ikke
foreligget tidligere, og den vurderes at
være ret væsentlig for at forstå
og udvikle det økonomiske grundlag
for Københavns Universitets biblioteksfunktion.
2007
166.758 besøgende
2006
148.459 besøgende
Københavns Universitetsbibliotek City (Fiolstræde)
Københavns Universitetsbibliotek
City i Fiolstræde
Biblioteket betjener Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet
og har derudover bøger inden for jura.
I 2007 er flere og flere gået om ad Fiolstræde for at besøge Universitetsbiblioteket, idet
besøgstallet er steget med 12 % i forhold til
2006. 166.758 personer har besøgt biblioteket mod 148.459 i 2006.
En del af disse besøg skyldes formentlig, at
det i 2007 blev meldt ud, at biblioteket skulle anvendes til andre formål i 2009. Dette
har afstedkommet en del medieomtale,
og mange borgere har benyttet lejligheden
til at besøge biblioteket, medens tid var.
Den berømte ”bombebog” af
Marsilius Paduensis: Defensor
Pacis, Basel 1522, udstilles nu
igen i Københavns Universitetsbibliotek City (Fiolstræde) efter
at den i en periode har været
udlånt til andre udstillinger.
Under det engelske bombardement af København i september 1807 gik nogle granater
gennem taget på biblioteket,
der på dette tidspunkt havde
til huse på loftet over Trinitatis
Kirke. Blandt de bøger, der blev
ramt, var ironisk nok denne bog,
som oversat til dansk hedder
Fredens forsvarer
101
En anden årsag til det øgede besøgstal kan
også være, at Universitetsbiblioteket i 2007
fik den berømte “bombebog” Marsilius
Paduensis: Defensor Pacis, Basel 1522, tilbage,
efter at den gennem de seneste år har været
udlånt til diverse udstillinger.
Biblioteket fik bogen tilbage umiddelbart
inden 200-års markeringen af bombardementet af København i 1807, og biblioteket
havde samtidig i samarbejde med Paludans
Boghandel i Fiolstræde arrangeret en lille
udstilling af de bøger, der udkom på dansk i
anledning af markeringen.
Men det øgede besøgstal skyldes ikke alene
disse forhold. Der er også konstateret en
stigning på 6 % i antallet af udlån, der er
Der var dog et fald i udlånet i 3. kvartal
2007, men det skyldes, at biblioteket var lukket en uge i begyndelsen af august i forbindelse med kassation af tidsskrifter.
Siden biblioteket efter renoveringen i 1997
genåbnede med bogsalen åbnet for publikum, er der hvert år indkøbt så mange
bøger til opstilling på de åbne hylder, at der
efterhånden var store pladsproblemer. Da
der ikke er udvidelsesmuligheder i denne
biblioteksbygning, var det derfor nødvendigt
at fjerne nogle af bindene. Man valgte at
fjerne og kassere bind af tidsskrifter, som nu
foreligger elektronisk. Bibliotekets brugere
har således stadig adgang til at benytte disse
tidsskrifter.
I alt blev der i den pågældende uge kasseret 17.000 fysiske bind. Derved blev der
skabt plads til, at monografierne til hjemlån
kunne anbringes mindre sammenpresset i
flere reoler. Der skal dog nu anvendes stiger
for at benytte de to øverste reoler.
For at kunne kassere så mange bøger på så
kort tid var det som nævnt nødvendigt at
lukke biblioteket for publikum, ligesom det
ikke var muligt at bestille bøger fra bibliotekets samling.
I 2007 blev åbningstiden ændret således, at
biblioteket nu lukker kl. 18 på fredage. Til
gengæld åbner biblioteket nu kl. 9 således at
der samlet er sket en udvidelse af åbningstiden på fire timer siden genetableringen af
Københavns Universitetsbibliotek i 2006.
102
foretaget på biblioteket. Der har i 2007 været et udlån på 104.017 mod 98.011 i 2006.
Biblioteket er således et attraktivt sted til afhentning af bøger ikke alene fra bibliotekets
egne samlinger, men også fra bibliotekets
andre betjeningssteder og magasiner.
2007
213.239 besøgende
2006
216.502 besøgende
Københavns Universitetsbibliotek Nord (Nørre Allé)
Nord på Nørre Allé
Københavns Universitetsbibliotek Nord
består af to afdelinger, Afdelingen for Fagreference og Dokumentation og Publikumsafdelingen Nørre Allé med hver sin afdelingsleder. Den samlede ledelse varetages af en
fakultetsbibliotekar.
2007 har været præget af den løbende udvikling af universitetsbiblioteksbetjeningen
og dens services. Som led i udviklingen af
studiemiljø er bogsalens stueetage blevet
ryddet for de trykte tidsskrifter. Herved er
der skaffet plads til et nyt studiemiljø, som
indrettes med økonomisk støtte fra Københavns Universitet. Byggeriet har stået på en
stor del af efteråret, og det nye studiemiljø
forventes at tages i brug primo februar 2008.
Infosalen – den med de smukke vægmalerier
– er indrettet til gruppelæsepladser, så der nu
er elleve stationære pc’er, trådløst net og i alt
75 studiepladser. Når ændringerne er gennemført, vil der være ca. 350 studiepladser til
rådighed for publikum.
Frokostpause fra studierne
på Københavns Universitetsbibliotek Nord på Nørre Allé.
Biblioteket gør meget for stadig
at forbedre miljøet og inspirationen for de studerende. Blandt
de mange gode kunstværker,
som studerende, undervisere
og personale dagligt kan nyde
er bl.a. det store, farverige oliemaleri af Jørgen Teik Hansen
Kvindelandskab, 1989, medlem
af kunstnergruppen Violet Sol,
som også er repræsenteret på
biblioteket med værker af bl.a.
malerne Uffe Christoffersen og
Niels Reumert
103
Åbningstiderne blev udvidet i januar 2007,
så biblioteket nu er åbent mandag-torsdag
kl. 8-20, fredag 8-18 og lørdag 10-16. Der er
faglig vejledning fra kl. 9 til lukketid. Læsesalen på Københavns Universitetsbibliotek
Nord er stillelæsesal, og den er åben i hele
bibliotekets åbningstid; benyttelse af materiale, som kun må benyttes på læsesalen kan
dog kun ske mandag-fredag 9-18.
E-biblioteket har åbent for henvendelser
– også faglige – hele døgnet, besvarelser sker
inden for 24 timer i åbningstiden.
Afdelingen for Fagreference og Dokumentation
Afdelingen har til hovedopgave at varetage
betjeningen af Københavns Universitets
naturog sundhedsvidenskabelige fakulteter. Det sker ved bogvalg og -bestilling
samt tildeling af emneord for de nævnte
fagområder. Derudover varetages naturog
sundhedsvidenskabelig infocenterfunktion
omfattende direkte personlig, telefonisk,
e-baseret og skriftlig brugervejledning og
dokumentationsopgaver. Kursuslokalet på
Fagsiderne på bibliotekets hjemmeside er
løbende blevet holdt ajour og forbedret.
Det er f.eks. nu muligt at få lister over
nyanskaffede bøger inden for de forskellige
emner. Afdelingen har købt og systematiseret 5.436 titler og besvaret 587 rekvirerede
litteratursøgninger og 284 emnebestillinger samt deltaget i adskillige projekter:
infogalleriet, forskerservice, e-kompendier,
materialevalgsklienten, emneord, open access m.m.
Publikumsafdelingen
Afdelingen har til hovedopgave at varetage
den generelle publikumsbetjening af Københavns Universitetsbibliotek på Nørre Allé,
som foregår i tæt samspil med de øvrige
betjeningssteder.
Som nævnt er bogsalens stueetage blevet
ryddet for trykte tidsskrifter for at skabe
plads til det nye studiemiljø. Det har været
muligt, dels fordi kassationen af papirudgaven af de tidsskrifter, som også udkommer
elektronisk, er fortsat, dels fordi de bevarede
trykte tidsskrifter er flyttet i nærmagasin.
Ved kassationen tages der fortsat hensyn til
de elektroniske tidsskrifters tekniske kvalitet,
ligesom det efterses, om papirudgaverne har
indhold, som ikke findes i de elektroniske.
Desuden er en del tidsskriftdubletter blevet
kasseret i årets løb. De trykte tidsskrifter, som
er sat i nærmagasin, er fortsat til rådighed for
brugerne med kort varsel, idet de indgår
i den pulje af litteratur, som ekspederes på
halvtimebasis.
Publikumsbetjeningen har også i 2007 været
præget af ændringer som følge af fusionen.
I 2007 er der som noget nyt på Københavns
Universitetsbibliotek Nord indført betaling
for print fra elektroniske medier. Betaling
sker med det særlige KB-kort, som nu kan
benyttes over hele institutionen. Ligeledes
er det nu muligt at benytte sygesikringsbevis
eller KB-kortet som lånerkort.
Den nye service, ”Bestil en informationsspecialist”, hvor det er muligt for enkeltbrugere
eller mindre grupper at aftale tid for individuel vejledning, er blevet godt modtaget af
brugerne. Det er muligt for informationsspecialisten at forberede sig, så man bedre
kan møde brugernes individuelle behov.
Denne service vil blive udbredt til hele det
nye KUBIS-samarbejde i 2008.
104
Københavns Universitetsbibliotek Nord,
som er meget benyttet, både til eksterne
og interne kurser eller seminarer, har med
sine ni pc’er og 18 pladser længe været for
lille. Med indretningen af det nye studiemiljø bliver der etableret et større og mere
fleksibelt kursuslokale.
FOKUS
Vurdering af effekt og sikkerhed
af slankemidlet Rimonabant.
Af forskningsbibliotekar, dr. scient. Else
Marie Bartels
Overvægt og fedme i befolkningen er
blevet et stigende problem i store dele
af verden med en tilsvarende stigning
i en lang række livsstilssygdomme.
Implikationerne af dette er alvorlige for
samfundet både økonomisk og på det
menneskelige plan. Det er nødvendigt,
men kan være svært til umuligt, at opnå
vægttab inden for en rimelig tidsramme
for de stærkt overvægtige patienter.
Derfor tager man forskellige slankemidler i brug i behandlingen af disse patienter. Et af disse midler er Rimonabant.
Flere studier, der opfylder kravene til et
Fokus-artiklen er et sammendrag af en artikel, som blev
offentliggjort i det engelske
medicinske tidsskrift The
Lancet om et middel imod
overvægt og fedme, skrevet af
bl.a. forskningsbibliotekar Else
Marie Bartels. I Det Nationale
Fotomuseums samlinger findes
dette billede fra samlingen The
Wedding fra 1996 af fotografen Nick Waplington, en af
Englands førende fotografer
105
acceptabelt forsøgsdesign, er gennemført
for at afprøve midlet. Kravene til disse
studier er, at patienterne er blindt tildelt
placebo- eller Rimonabantbehandling,
at de to behandlingsgrupper er sammenlignelige mht. sammensætning,
og at målinger af vægttab og generel
tilstand bliver bedømt af sundhedspersonale, der ikke ved, hvilken behandling
patienten får.
Med flere acceptable studier er det
muligt via en matematisk analyse, en
metaanalyse, af de samlede resultater,
hvor der bliver taget hensyn til kvaliteten af hvert studie, at få et bedre
billede af effekten af en behandling og
af mulige bivirkninger. Metaanalysen er
hovedværktøjet i det, der i dag kaldes
for evidensbaseret medicin, hvor en
behandling vurderes på baggrund af
alle kendte acceptable studier og ikke
De udvalgte studier i tilfældet med
Rimonabantbehandling inkluderer
kun patienter, der ikke i forvejen har
depressive symptomer. Metaanalysen
over studierne viser, at Rimonabant er
et glimrende slankemiddel, men at der
er et alvorligt problem, der ikke viser sig
statistisk i de mindre studier. Rimonabant kan forårsage flere alvorlige
bivirkninger som depressive episoder,
angst og øget risiko for selvmordsforsøg.
Resultatet af metaanalysen er derfor, at
slankemidlet Rimonabant, der blev regnet for et behandlingsmiddel uden bivirkninger, har så alvorlige bivirkninger
i nogle tilfælde, at man ved klinisk brug
skal være ekstra opmærksom på patientens tilstand under hele behandlingsperioden og overveje mulige bivirkninger
over for gunstige virkninger ved start af
behandling med slankemidlet.
Dette studie viser ydermere, hvor vigtigt det er at udføre metaanalyser af de
samlede studier af en behandling, så klinikkerne kan få et bedre grundlag, når
bivirkninger og positive effekter af en
behandling skal opvejes imod hinanden.
Publikation: R. Christensen, P. Kruse Kristensen,
E.M.Bartels, H.Bliddal og A.Astrup: Efficacy and
safety of the weight-loss drug Rimonabant: a
meta-analysis of randomised trials. The Lancet,
370:9600, 2007, s.1706-1713.
106
kun ud fra et enkelt studie fra et enkelt
center. En dybtgående litteratursøgning
i alle relevante bibliografiske databaser,
i videnskabelige søgemaskiner, samt en
gennemgang af referencelisterne af alle
relevante studier og oversigtsartikler
giver basismaterialet for studiet. Fra disse
referencer udvælges relevante studier
ud fra de ovenfor beskrevne kriterier af
flere af metaanalysegruppens medlemmer, uafhængigt af hinanden og med
moderator ved tvivlstilfælde, og data fra
de udvalgte studier udtrækkes og indgår
i den overordnede metaanalyse. Der er
således tale om en type ’data mining’.
2007
151.524 besøgende
2006
162.121 besøgende
Københavns
Universitetsbibliotek Syd
(Amager Campus)
Københavns Universitetsbibliotek Syd
på Amager
Gennem de sidste snart to år, siden kulturminister Brian Mikkelsen tog det første
spadestik 8. maj 2006, har udbygningen af
Det Kongelige Biblioteks magasinbygning
i Njalsgade 112 haft afdelingens særlige bevågenhed. Når byggeriet står færdigt, skal det
nemlig rumme Københavns Universitetsbibliotek Syd, som i dag huses i Njalsgade
80. Så snart bygningen er afleveret til Det
Kongelige Bibliotek, vil indflytningen gå
i gang. Foruden publikums- og kontorarealer vil den nye bygning få mere magasinplads. Magasintilbygningen mod syd rummer
områder, hvor f. eks.fotografier fra Kortog Billedafdelingen kan opbevares ved kun
to graders varme.
Nye tider, nye skikke
Mens det for ti år siden var god tone at sætte
så mange bøger som muligt frem på åbne
hylder, går det i dag den modsatte vej. Det
gælder for både folke- og forskningsbiblioteker, at man ønsker at give mere plads
Besøg på byggepladsen for
Njalsgade 112. På billedet ses
fra venstre overassistent Mads
Brunsgaard, direktør Erland
Kolding Nielsen, vicedirektør
Steen Bille Larsen, chefkonsulent Søren Clausen, arkitekt Stig
Mikkelsen, Dissing + Weitling
og bygherrerådgiver Morten
Andersson, Moe & Brødsgaard
107
til mennesker end til bøger. På Det Humanistiske Fakultet er der et stort behov for
studiepladser. Københavns Universitetsbibliotek Syd kan selvfølgelig ikke løse denne
udfordring alene, men med en flerdobling af
antallet af pladser i forhold til den nuværende situation i Njalsgade 80 vil biblioteket
yde et væsentligt bidrag til, at de studerende
kan finde optimale studiebetingelser.
I årets løb har afdelingen forberedt sig på
at flytte fra de gamle lokaler. Flytning er
en glimrende mulighed for at få ryddet op.
Lister over hvem, der tager sig af hvad, er
blevet fordelt, og arbejdet er blevet udført
lidt efter lidt. Forældet it-udstyr er blevet
skrottet, samlingerne er blevet gennemgået.
Noget skal flyttes med, andet skal magasineres, og atter andet skal skaffes af vejen.
Selv om det nye bibliotek er dobbelt så stort
som det gamle, skal der være færre bøger på
åbne hylder til gengæld for en udvidelse af
studiemiljøet. Det har betydet, at hele den
såkaldte Dewey-samling, som omfatter bøger
anskaffet før 1995, fremover vil stå i lukket
magasin. Af SK2-samlingen, som rummer
anskaffelser fra 1995 til og med 2007, tages
alt med bortset fra psykologi og kunsthistorie. Psykologi er nu under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og betjenes derfor af
Københavns Universitetsbibliotek City, mens
universitetsbiblioteksopgaven i kunsthistorie
varetages af Danmarks Kunstbibliotek.
Kassation har især fundet sted inden for
tidsskrifter og bibliografier. Der er altid
mangel på magasinplads på Det Kongelige
Bibliotek, og derfor kasseres de tidsskrifter
og bibliografier, som haves i dubletter eller
i en sikker elektronisk form. Specielt når
det gælder bibliografier, er udviklingen
i det seneste årti gået hurtigt. De store
løbende bibliografier findes nu først
og fremmest online, og man kan roligt
kassere de trykte årgange, som foreligger
i digital form. For tidsskrifternes vedkommende har fokus været rettet mod at
kassere tidsskriftrækker, som findes i flere
eksemplarer på Det Kongelige Bibliotek.
Fusionen med Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek i 2005 betød bl.a.,
at mængden af tidsskrifter i flere eksemplarer voksede. Endelig er referencesamlingen
blevet revideret, sådan at den nu er klar til
at flytte lige ind i de nye lokaler. Dette har
også ført til såvel magasinering som kassation.
108
Panoramabillede fra byggepladsen Njalsgade 112. Det nye
fakultetsbibliotek for humaniora
ses midt i billedet. Fakultetsbiblioteket ligger centralt på
Københavns Universitets Campus Syd
Universitetsbibliotek Syd bemande et
bibliotek beliggende lige inden for hovedindgangen til It-Universitetet.
FOKUS
It-Biblioteket
Af fakultetsbibliotekar Hans Kristian Mikkelsen
At et bibliotek ikke kun er et rum med
bøger, kan man forvisse sig om ved at
besøge It-Biblioteket. Dels finder man
ikke kun bøger og tidsskrifter i trykt
og elektronisk form, men også en game
zone for de professionelt spilinteresserede. Dels findes biblioteket ikke kun
i det fysiske rum, men også i cyberspace.
I foråret 2006 indgik Det Kongelige
Bibliotek en aftale med It-Universitetet
og Datalogisk Institut ved Københavns
Universitet om at drive et helt nyt
bibliotek. It-Universitetet stod for indretningen af et lokale til formålet lige
inden for hovedindgangen, mens driften
af biblioteket blev lagt i hænderne
på Københavns Universitetsbibliotek
Syd. Ifølge aftalen skulle Københavns
Den officielle åbning af It-Biblioteket fandt sted fredag den
2. november på It-Universitetet
København i Ørestaden. ItBiblioteket er et samarbejde
mellem It-Universitetet, Datalogisk Institut ved Københavns
Universitet og Det Kongelige
Bibliotek. Her klippes snoren
over ved indvielsen af cheferne
for de tre institutioner i nævnte
rækkefølge fra venstre Mads
Tofte, rektor for It-Universitetet,
Jørgen P. Bansler, institutleder for
Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og direktør
Erland Kolding Nielsen
109
It-Biblioteket åbnede 1. oktober, selv
om den formelle indvielse først skete
en måned senere, 2. november. Bibliotekets målgruppe interesserer sig fagligt
for it i bredeste forstand. Det har været
medvirkende til, at det er indrettet noget
anderledes end andre biblioteker, eksemplificeret ved opstillingen af spilkonsoller og tilstedeværelsen i Second Life.
Bøgerne på It-Biblioteket tilhører
Københavns Universitetsbiblioteks nye
samling KUB-samlingen. Der er adgang
til både It-bibliotekets egne e-ressourcer
og Det Kongelige Biblioteks e-ressourcer – omend licensforhold lægger nogle
begrænsninger for It-Universitetets
brugere. It-Biblioteket kan vælges som
generelt afhentningssted for studerende
og ansatte ved It-Universitetet og Datalogisk Institut. Åbningstiden er mandagfredag 9-17.
Studiemiljø og publikumsservice
Der har i det forløbne år været stor rift om
de 214 læsepladser på de to store studielæsesale, den moderne Læsesal Øst i Diamanten
og Læsesal Nord, der er den klassiske læsesal
i Holmbygningen i Det Kongelige Bibliotek
på Slotsholmen. Læsesal Nord fungerer som
en uovervåget læsesal, mens der er en vagt
i hele åbningstiden på Læsesal Øst, der ud
over læsepladser også huser en stor samling
avismikrofilm.
Begge læsesale har været flittigt benyttet
i 2007. De punktvise målinger af læsesals-
udnyttelse viser en god belægningsprocent.
Det er dog ikke muligt at foretage en
direkte sammenligning med besøgstallet
i 2006. I løbet af 2007 er optællingen af
gæster på læsesalene nemlig blevet moderniseret og sker nu med dørtæller, mens
der tidligere var protokoller, som brugerne
skulle indskrive sig i.
I tilknytning til Læsesal Nord findes 60
studieskabe, som studerende fra Københavns
Universitet kan låne for et semester ad gangen.
Der har desuden i år været afsat 24 faste borde
under ordningen. Målinger over året har imidlertid vist, at de faste borde ikke blev benyttet
særligt intensivt, samtidigt med at studerende
måtte gå forgæves, fordi alle de frie pladser var
optagne. Derfor vil ordningen fra 2008 udelukkende omfatte lån af studieskabe.
Benyttelse
Endelig er åbningstiden i udlånsskranken
blevet udvidet til kl. 18, hvilket lånere også
har taget godt imod.
Selvom antallet af udlån i skranken samlet
set faldt 4 % i forhold til 2006 og dermed
fortsatte den nedadgående tendens, som har
været fremherskende i de sidste år, skete der
110
Fællesområdet
Slotsholmen
Københavns Universitetsbibliotek Slotsholmen har ansvaret for publikumsopgaverne
i Det Kongelige Biblioteks hoveddomicil på
Slotsholmen samt for en række tværgående
opgaver såsom fjernlån (indog udlån) og
dokumentlevering fra de lukkede magasiner,
dog ikke inden for det naturog sundhedsvidenskabelige område, hvor disse opgaver
varetages af Publikumsafdelingen Nørre Allé.
Afdelingen varetager desuden en række opgaver for Nationalbiblioteksområdet.
Københavns Universitetsbibliotek Slotsholmen
2007
297.875Læsesal Nord
og Øst, antal
besøgende
En stor forbedring i publikumsservicen på Slotsholmen i 2007
skete i september, hvor Informationsskranken åbnede på
Udlånsbroen. Her kan lånerne
blive betjent af kyndige informationsspecialister i informationssøgning og anden vejledning,
f.eks. til de mange øvrige
publikumstilbud i Diamanten.
Informationsskranken er åben
fra 10-16 mandag-fredag.
Informationen har, lige siden
den åbnede, haft god søgning,
som viser, at denne publikumsservice har været savnet blandt
Slotsholmens brugere. På billedet ses informationsspecialist
Rune Pileborg Kurdahl (t.v.) i
færd med at vejlede i brugen af
biblioteket
det glædelige, at kurven i sidste halvår af
2007 udviste en stigning på 9 % i forhold til
sidste halvår af 2006.
Antallet af udlån til forsendelse – interurbane
udlån samt lån til de ansatte på Københavns
Universitet – fortsatte den stigende tendens,
der er set gennem de sidste år. Der blev i
2007 udlånsnoteret i alt 81.289 udlån mod
75.370 i 2006. Tallet for afleveringer steg
endnu mere som følge af, at Det Kongelige
Bibliotek fra marts 2007 har samlet postforsendelsen samt opsamling for Den Nationale
Kørselsordning på Slotsholmen. Afdelingen
har som følge deraf overtaget den samlede
afnotering af samtlige interurbane udlån.
Som følge af byggeprojektet i Njalsgade
112, der skal rumme det nye humanistiske
fakultetsbibliotek, har magasingruppen måttet arbejde under vanskelige forhold året
igennem. Trods dette er det lykkedes at klare
ekspeditionen, uden at det har givet problemer i bogleveringen til lånerne. Antallet
af bestillinger modtaget til ekspedition i de
lukkede magasiner udgjorde 103.265 i 2007
mod 112.225 i 2006.
Indlånsbestillingerne (indlån fra andre biblioteker) viser samlet set et mindre fald i 2007
i forhold til 2006, men også her udviser det
sidste halvår af 2007 en mindre stigning i
forhold til 2006. Afdelingen har haft fokus
på at forbedre gennemløbstiden for indlånsbestillinger, hvor målet er, at bestillinger skal
være viderebestilt i løbet af to arbejdsdage.
Det mål er stort set blevet indfriet i 2007.
Det Kongelige Bibliokek er tilsluttet den
automatiske viderebestilling i bibliotek.dk,
der blev igangsat i efteråret 2007. De automatiske viderebestillinger til danske biblioteker udgjorde i anden halvdel af 2007 knap
40 % af de danske indlånsbestillinger.
111
Procesafdelingen
Afdelingens hovedopgaver er at indkøbe og registrere informationsressourcer til Københavns
Universitetsbibliotek. Desuden løser afdelingen
opgaver for Nationalbibliotekets samlinger.
En af afdelingens store opgaver i 2007 har
været at få omlagt de trykte tidsskriftabonnementer til elektroniske adgange og at få
etableret poster for de abonnementer, der
allerede blev abonneret elektronisk på via
pakker. Hermed er REX blevet et endnu
mere præcist søgeværktøj til gavn for de
mange brugere af elektroniske tidsskrifter.
I 2006 blev der i samarbejde med Statsbiblioteket gennemført en udlicitering af leverancerne af trykte materialer, både bøger og
tidsskrifter. Hensigten var dels at opnå større
rabatter pr. købt enhed, dels at reducere antallet af leverandører. Dette arbejde er blevet
fulgt op i 2007 således, at bestillingerne er
blevet lagt om til tre nye leverandører, og det
er derved lykkedes at opnå en større rabat,
som bliver udmøntet i flere anskaffelser.
Afdelingen har i de seneste år arbejdet på
udviklingen af et materialevalgssystem med
det formål at gøre det muligt at automatisere
bogvalgsområdet så meget som muligt. I 2006
blev der formuleret en række mål og delmål
for dette værktøj, og i 2007 er det lykkedes at
få det til at fungere efter hensigten.
Afdelingen har i adskillige år stillet sin ekspertise inden for indkøb og katalogisering
til rådighed for andre biblioteker som indtægtsdækket virksomhed. I 2007 er denne
service blevet udvidet til også at omfatte
It-Universitetets bibliotek og Danmarks
Veterinær- og Jordbrugsbibliotek. Der
er desuden truffet aftale med Danmarks
Biblioteksskoles Bibliotek, som vil modtage
denne ydelse fra 2008.
Det er nu gjort muligt at konvertere mellem de to forskellige dataformater MARC21
og danMARC, således at dataleverancer i
MARC21 kan anvendes til automatiske opdateringer i katalogen. Det har bl.a. betydning,
fordi der er indgået aftale med leverandører af
e-materiale i pakker om tilsendelse af opdateringer af pakkernes indhold. Disse opdateringer kan nu umiddelbart overføres til katalogen.
Afdelingen har bidraget med input til udtrækning af data og etablering af en elek-
tronisk registrering af de værker, som skal
digitaliseres i forbindelse med EOD-servicen
(e-books on demand), som er et europæisk
samarbejdsprojekt med Det Kongelige Bibliotek som deltager.
Stabsfunktioner
Københavns Universitetsbibliotek har to
stabsfunktioner, én på Københavns Universitetsbibliotek Nord og én på Slotsholmen.
Stabene yder service til tværgående arbejder
f.eks. projektdeltagelse og ledelse, styringen af
implementeringen af det nye studiemiljø på
KUB Nord, elektroniske kompendier, virtuelle verdener, Infogalleriet med digital formidling af bibliotekets ydelser, samt administrativt
arbejde i form af økonomistyring, biblioteksstatistik og igangsættelsen af kassationsprojekt
og kvalitetssikring. én stabsmedarbejder
har forestået udstillingen Natursyn, (se også
Fokus-artikel herom).
112
Med den store anvendelse af internettet, bl.a.
til brug for elektroniske bøger og tidsskrifter er
det essentielt, at de mange links, som findes i
den elektroniske litteratur rent faktisk fungerer.
Dette vigtige arbejde kan nu gennemføres
hurtigere og med større præcision, fordi det er
lykkedes afdelingen at få etableret automatisk
tjek af links for hele Københavns Universitetsbiblioteks samling af elektronisk litteratur.
FOKUS
Godt nok! – er det godt nok?
Brugertilfredshedsundersøgelse
2007
Af bibliotekskonsulent Inge-Berete Moltke
Generelt vurderer 83,5 % af brugerne, at
bibliotekets service er god eller meget god.
Over 50 % af brugerne benytter biblioteket
og hjemmesiden flere gange om ugen, og
84 % er tilfredse eller meget tilfredse med
personalets personlige betjening og vejledning. Københavns Universitetsbibliotek Syd
er topscorer med 96,2 % tilfredshed med
betjening og vejledning.
Et positivt og velunderbygget grundlag for at biblioteket kan fortsætte sit
arbejde med forbedring af services
og ydelser.
gennemførte i november-december
en brugertilfredshedsundersøgelse, hvis
formål var at måle tilfredsheden med
bibliotekets services, nærmere betegnet
at få brugernes vurdering af bibliotekets evne til at dække studiebehovet for
informationsressourcer, leveringstider,
åbningstider, personalets betjening og
vejledning og en generel vurdering af
bibliotekets serviceydelser.
Derudover ønskede biblioteket at få
brugernes kommentarer og svar på et
par åbne spørgsmål om forbedringsmuligheder.
Målgruppen for tilfredshedsundersøgelsen har været studerende ved Københavns Universitet og undervisere ved
113
Københavns Universitet. Undersøgelsen
var en ”lavpraktisk” spørgeskemaundersøgelse, hvor skemaerne lå fremme på
Københavns Universitetsbiblioteks fire
betjeningssteder, dvs. det er brugernes
tilfredshed, der er vurderet.
Undersøgelsen er baseret på 705 besvarelser, fordelt med 239 besvarelser fra
Den Sorte Diamant, 163 fra Københavns Universitetsbibliotek Nord, 192
fra Københavns Universitetsbibliotek
Syd og 111 fra Københavns Universitetsbibliotek City.
Til hvert spørgsmål på skemaet var der
fem svarmuligheder: meget dårlig, dårlig,
OK, god og meget god. Derudover var
der mulighed for at svare Ved ikke. De
to første regnes som utilfredsstillende,
OK som OK, og kun god og meget
god vurderes som tilfredsstillende på en
skala, hvor 1 er meget dårlig, og 5 er
meget god.
Hvad så nu?
Mange er tilfredse både med bibliotekets evne til at opfylde studiebehov
for bøger,tidsskrifter og elektroniske
ressourcer og også med den funktionelle
profil som åbningstider, læsepladser
og kantineforhold. Personalets betjening
og vejledning vurderes af 84 % som god
eller meget god, og det er naturligvis
glædeligt, at udbyttet af det personlige
møde med bibliotekets medarbejdere er
positivt. Når brugerne vurderer bibliotekets services mere specifikt falder tilfredshedsprocenten dog: 69,9 % mener
at åbningstiderne er gode eller meget
gode, 74 % vurderer bibliotekets evne til
at opfylde studiebehovene for litteratur,
trykt såvel som elektronisk som god
Desuden ønsker mange bedre kantineforhold.
Udfordringen for biblioteket er at formindske den procentandel på 25-35 %
af besvarelserne, som vurderer bibliotekets ydelser på en skala fra OK til meget
dårlig. Af planlagte tiltag kan nævnes en
udvidelse af åbningstiderne i september
2008, fokus på en mere behovsstyret
indkøbspraksis, digitalisering af trykte
bøger til e-bøger ”læs når du vil og
hvor du vil” og en øget formidling af
alle informationsressourcer.
Det sure med det søde: i 2003 blev
brugernes tilfredshed undersøgt, og både
på det gamle Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek og det gamle
Det Kongelige Bibliotek var tilfredsheden størst med personalets betjening og
lavest med hhv. de elektroniske ressourcer og materialer, så forbedringsområdet
er tydeligt nok. Biblioteket har besluttet
at foretage en brugertilfredshedsundersøgelse hvert år, og det er desuden
et krav i bibliotekets resultatkontrakt
2007-2010 med Kulturministeriet, at
tilfredshedsprocenten med informationsressourcer og åbningstider skal stige
hvert år.
Af forbedringsmuligheder angiver kommentarene: længere åbningstider, gerne
i weekenderne og specielt i eksamenperioderne samt flere bøger og læsepladser.
114
eller meget god, og 61,8 % vurderer, at
leveringstiden er tilfredsstillende.
2007
98.9 %oppetid på REX
7.273.802REX, antal poster i
alt
251.404fjernbrugeradgang
via password (antal
indlogninger)
738antal pc’er, der
understøttes (publikumspc’er
og personalepc’er)
93.049indlogning via
password på
publikumspc’er
på bibliotekets
betjeningssteder
155.755trådløse indlogninger med password
på låners egen
pc på bibliotekets
betjeningssteder
2006
7.179.783REX, antal poster
i alt
125.983fjernbrugeradgang
via password (antal
indlogninger)
50.975indlogning via
password på
publikumspc’er
på bibliotekets
betjeningssteder
60.353trådløse indlogninger med password
på låners egen
pc på bibliotekets
betjeningssteder
FÆLLE S OMR ÅDE T
It-afdelingen
It-afdelingen
opgaver
It-afdelingen har ansvaret for drift
og udvikling af Det Kongelige Biblioteks it-installationer omfattende centrale
servere, netværket, medarbejderudstyr
samt de it-faciliteter som stilles til rådighed for publikum.
Afdelingen har ligeledes ansvaret for
en lang række it-systemer både inden
for forvaltning, kontorstøtte og biblioteksområdet. En væsentlig opgave for
It-afdelingen er driften af bibliotekssystemet REX og Det Kongelige Biblioteks bibliotekssystem-fællesskab, som
udgøres af ca. 100 forskellige biblioteker. Med denne opgave følger ansvaret
for en række vigtige programmer f.eks.
SFX (link-resolver) samt nye søgeprogrammer såsom PRIMO.
It-afdelingen gennemfører de løbende
anskaffelser på it-området til Det
Kongelige Bibliotek, servicerer husets
afdelinger og medarbejdere og indgår
i samarbejde med andre relevante institutioner på biblioteksområdet i Danmark om udvikling af nye faciliteter.
PRIMO. Det Kongelige Biblioteks nye
søgesystem
En af de væsentligste nyheder i 2007 har
været, at Det Kongelige Bibliotek 11.
september præsenterede en beta-version af
bibliotekets nye søgesystem PRIMO – som
er den nye afløser for REX. Der er tale
om et såkaldt integreret søgesystem, som
med Google-lignende søgehastigheder kan
115
søge digitale materialer af enhver art. Det
er målsætningen, at alle de materialer, som
biblioteket ejer, har købt rettigheder til eller
som er relevante og tilgængelige på nettet
skal formidles via PRIMO.
I et samarbejde mellem Danmarks Tekniske
Videncenter og Ex Libris (leverandøren af
PRIMO) har der specielt været arbejdet
med at gøre de digitale tidskrifter, som Det
Kongelige Bibliotek abonnerer på, direkte
tilgængelige for brugerne. Danmarks Tekniske Videncenter har gennem årene oparbejdet en stor samling af digitale metadata
og fuldtekstartikler (DADS), og via denne
samling vil Det Kongelige Bibliotek i 2008
give adgang til direkte søgning i over 60
millioner artikler fra internationale tidsskrifter. Det er forventningen, at der herigennem
gives studerende og ansatte på Københavns
Universitet et værktøj, som fremover vil gøre
det langt enklere at få adgang til relevant,
international viden og information.
KUBIS og it
I forbindelse med etableringen af Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice (KUBIS) har der i 2007
været gennemført en udredning af, hvordan
it-området inden for KUBIS fremover skal
formes. En væsentlig beslutning har været, at
KUBIS skal basere sig på de bibliotekssystemer, som Det Kongelige Bibliotek i forvejen
anvender – dvs. bibliotekssystemet Aleph
samt det nye søgesystem PRIMO.
Dannelsen af et fælles bibliotekssystem for
hele Københavns Universitet vil først
og fremmest give bedre og mere gennemskuelige forhold for brugerne. Der forestår
et stort projekt med sammenlægning af de
nuværende mange selvstændige systemer til
et system med fælles administrative regler.
Med etableringen af KUBIS vil ca. halvdelen af de biblioteker, Det Kongelige Bibliotek er vært for, fremover indgå heri (institutbiblioteker og fakultetsbiblioteker). Med
den ovenfor beskrevne sammenlægning af
systemerne vil samarbejdet mellem It-afdelingen og disse biblioteker fremover ske via
KUBIS.
Det Kongelige Bibliotek forventer, at samarbejdet fremover vil udvides også til andre
biblioteker, og at drift af nye systemer – ikke
mindst PRIMO – vil blive en realitet i løbet
af det kommende år.
Bhutan
It-afdelingen har i 2007 for første gang
deltaget aktivt i Det Kongelige Biblioteks
mangeårige Danida-finansierede projekt
med Bhutan National Library. Projektet har
været at stabilisere bibliotekets infrastruktur (lokalnet, internetadgang, sikkerhed) og
oprette et bibliotekssystem baseret på Aleph,
men tilrettet de særlige omstændigheder og
behov, som Bhutan National Library har. I
2007 har der været aflagt to besøg i Bhutan,
hvor teknikere fra Det Kongelige Bibliotek
i samarbejde med medarbejdere fra Bhutan
National Library har udført det planlagte
arbejde. Herudover har en medarbejder fra
Bhutan National Library haft et månedlangt
lærerigt ophold på Det Kongelige Biblio-
tek. Samarbejdet mellem de to biblioteker
fortsætter og har fundet en form, hvor der
er jævnlig kontakt mellem de relevante
teknikere fra de to biblioteker direkte via
internettet.
Digital forvaltning
I lighed med andre statslige institutioner har
Det Kongelige Bibliotek i 2007 taget nye
systemer i brug i den digitale forvaltning:
e-faktura (Gatetrade), Time-sag (tidsregistreringssystem) og Captia (journalsystem
fra ScanJour). Det Kongelige Bibliotek har
konstateret, at afviklingen af disse systemer
på bibliotekets platform, må betragtes som et
udtryk for, om bibliotekets platform er tidssvarende. I afdelingen har man således måttet
konkludere, at biblioteket nu er nødt til at
få opgraderet pc-platformen for at kunne
afvikle de fælles systemer tilfredsstillende.
Den interne pc-platform
Igennem de sidste 6-7 år har Det Kongelige
Biblioteks it-budgetter ikke muliggjort en
udskiftningstakt af medarbejdernes pc’er,
som lever op til afdelingens politik om en
forventet levetid for en pc på ikke over 3-4
år. Dette har forårsaget, at opgraderingen af
styresystem, kontorpakker m.v. tilsvarende er
blevet forsinket. Det Kongelige Bibliotek har
vurderet, at situationen er uholdbar
og har derfor i efteråret 2007 opstillet en
plan for opgradering af pc-bestanden samt
en opgradering af operativsystemet til Vista,
kontorpakken til Office2007 samt en tilsvarende opgradering af backoffice-systemerne.
Det er besluttet at denne opgradering skal
gennemføres i løbet af 2008.
Nye publikumsfaciliteter
Det Kongelige Bibliotek satser på at tilbyde
gode studieforhold for brugere af Det
Kongelige Bibliotek herunder gode publikumsfaciliteter på it-området. I 2007 har
biblioteket specielt satset på, at alle gamle
116
FÆLLE S OMR ÅDE T
Det Kongelige Biblioteks
bibliotekssystem
Samarbejdet mellem de 98 biblioteker, der
får drevet deres bibliotekssystem via Det
Kongelige Biblioteks It-afdeling og Det
Kongelige Bibliotek har også i 2007 været
en positiv oplevelse. I 2007 er der indgået
en aftale mellem It-Universitet og Det
Kongelige Bibliotek, som bl.a. indebærer, at
Det Kongelige Bibliotek driver bibliotek og
bibliotekssystem for It-universitetet. Det nye
bibliotek åbnede 1. oktober 2007.
FÆLLE S OMR ÅDE T
publikumspc’er blev udskiftet med tidssvarende pc’er. Da behovet for publikumspc’er
er dalet i takt med, at brugerne medbringer
egen bærbar pc, har antallet af pc’er kunnet
reduceres – men til gengæld er det sikret, at
disse pc’er er gode og tidssvarende.
I 2007 har afdelingen desuden arbejdet med
at sikre udbredelsen af det trådløse netværk,
så det nu når ud i krogene af alle bygninger.
Det forventes, at afdelingen i begyndelsen
af 2008 kan tilbyde trådløs print-løsning på
samtlige af bibliotekets adresser. Herudover
er en EDUROAM-løsning blevet klar til
brug. Når juridiske spørgsmål er afklaret, vil
samtlige godkendte brugere på europæisk
plan kunne få trådløs adgang til internettet
fra bibliotekets adresser via deres eget lokale
password.
DS484 og ITIL
Arbejdet med at sikre, at bibliotekets informationsaktiver følger sikkerhedsstandarden
DS484 har været et højt prioriteteret projekt
i 2007. Arbejdet styres af et tværgående
117
udvalg – Informationssikkerhedsudvalget.
Ved udgangen af 2007 står afdelingen overfor at skulle gennemføre risikovurdering af
aktiverne.
Parallelt med DS484 projektet arbejder Itafdelingen med at tilegne sig principperne
i ITIL – som er en samling af best practices
på it-området. I 2007 har det vigtigste ITILinspirerede projekt været implementering af
en ny servicedesk – som samler alle indog udgange til It-afdelingen. ITIL-projektet
vil fortsætte i 2008.
DEFF-projekter
I 2007 er der startet en række nye DEFFstøttede projekter på tværs af forskningsbibliotekerne. Det drejer sig om to projekter
vedr. etablering af en fælles national databrønd, et projekt til udbygning og standardisering af den af forskningsbibliotekerne
anvendte fjernadgangsproxy, samt et projekt
som skal sikre fælles koordinering af DS484
og ITIL på tværs af forskningsbibliotekerne.
Digitale magasiner
Af sektionsleder Christian Scheel Vandel
I takt med at en voksende del af bibliotekets samlinger antager digital form
– hvad enten materialet er født digitalt
eller er blevet digitaliseret af formidlings- eller bevaringshensyn – er der også
blevet behov for en systematisk tilgang til
opbevaringen af disse digitale data.
Kravene til et digitalt magasin har mange paralleller til et magasin for trykte
materialer. Der er krav til adgangskontrol, klima, brandsikring og så videre.
Men især én ting adskiller det digitale
magasin fra det konventionelle: Data i
det digitale magasin kan kopieres tabsfrit i én uendelighed! Det er der også
brug for: Den teknologiske udvikling
medfører, at gårsdagens datamedier ikke
kan læses af morgendagens it-udstyr.
Data skal derfor løbende overføres til
nye generationer af lagringssystemer.
I forbindelse med etableringen af det
nationale internetarkiv, netarkivet.dk,
etableredes også det første egentlige
digitale magasin på Det Kongelige Bibliotek, nemlig den ene halvdel af netarkivets bitarkiv (datalager). Den anden
halvdel befinder sig på Statsbiblioteket.
Ved at placere selvstændige kopier af
data i henholdsvis København og Århus
opnås en høj grad af beskyttelse mod
menneskelige og tekniske fejl såvel som
brand, naturkatastrofer osv. Ydermere
er der bevidst valgt to i udgangspunktet
meget forskellige tekniske løsninger
i henholdsvis København og Århus. På
Det Kongelige Bibliotek bliver data
fordelt ud over mange mindre Windows-baserede servere – i begyndelsen
endog ganske almindelige kontor-pc’er.
På Statsbiblioteket anbringes data i massive disksystemer forbundet til nogle få
Linux-baserede servere.
Data høstet på internettet pakkes i filer
af fast længde, som dernæst automatisk hentes af de servere i de respektive
bitarkiver, som har ledig kapacitet.
Periodisk tjeksummering sikrer, at data
er intakt, og at mistede data overføres
fra den intakte kopi.Yderligere kapacitet
anskaffes i takt med behovet, i form af
yderligere harddiskplads til de enkelte
servere, eller ved at tilføje yderligere
servere. Når servere og harddiske efter
en årrække er udtjente, flyttes data til
nyt udstyr. Ikke fra én server til en ny,
men fra mange til en, idet lagringskapaciteten for en ny server i mellemtiden
vil være blevet mangedoblet. Således
kan et relativt konstant antal maskiner
dække et lagerbehov, som ellers udvikler sig eksponentielt med tiden.Ved
udgangen af 2007 omfattede netarkivet
61 TB data (1 terabyte = 1.000 gigabytes). Havde der været tale om ren tekst,
og blev denne skrevet ud på papir med
3.500 tegn pr. side, ville det svare til en
papirstak på over 1.600 km! Til sammenligning optager bibliotekets fysiske
samlinger under 200 hyldekilometer!
Nu er tiden så kommet til etableringen af yderligere et digitalt magasin på
Det Kongelige Bibliotek – E-magasinet. Det nye magasin er led i etableringen af et DOMS (Digital Object
Management System), som skal sikre
ensartet håndtering og registrering
118
FÆLLE S OMR ÅDE T
FOKUS
FÆLLE S OMR ÅDE T
af bibliotekets mangfoldige elektroniske samlinger. Magasinet vil være
dedikeret til langtidsbevaringen af
pligtafleveret digitalt materiale, sikkerhedskopier af fysiske materialer under
nedbrydning og andet digitalt materiale af helt unik karakter. Selv om der
er tale om et selvstændigt magasin
119
i forhold til netarkivet.dk, bygger det
på samme software og principper, og
mens den ene kopi af data naturligvis
kommer til at ligge på Det Kongelige
Bibliotek, er det da også Statsbiblioteket, som i de kommende år lægger
serverkapacitet til den anden.
”Service Desk – det er Itafdelingen”
Af it-konsulent Jens Christian Søby
Sådan lyder det, når man ringer til Itafdelingen på Det Kongelige Bibliotek.
Hidtil har It-afdelingen haft en Helpdesk, men navnet er skiftet til Service
Desk. Navneskiftet dækker over en
af hovedopgaverne for It-afdelingen i
2007 – at omstille den gamle Helpdesk
til et nyt fejlmeldesystem. Det har involveret hardware og software, men
i høj grad også en ny måde at behandle
indrapporterede fejl på.
It-afdelingen har gennemgået første
etape af et ITIL forandringsprojekt. IT
Infrastructure Library (ITIL) er en “best
practice” for styring af it-drift, support,
infrastrukturudvikling, systemforvalt-
ning og sikkerhed. Projektet er omfattende og kommer til at strække sig over
de kommende år.
It-afdelingen er serviceleverandør af
it til Det Kongelige Bibliotek på rette
tid, i rette mængde og i rette kvalitet.
Opstår der it-fejl, er det en hovedopgave
for It-afdelingen at afhjælpe dem så
hurtigt som muligt. It-fejl og nedbrud
kan forhindre ansatte ved biblioteket i
at udføre de arbejdsopgaver, der er nødvendige for at løse et af bibliotekets mål:
at servicere brugerne.
FÆLLE S OMR ÅDE T
FOKUS
Service Desken er samlingspunktet for
alle henvendelser til It-afdelingen. Både
telefoniske, e-mail- og webbaserede
henvendelser. Det er afgørende, at alle
henvendelser registreres, behandles
og løses ensartet, uanset metoden man
henvender sig på. Det sikrer, at It-afdelingen kan stå bag sit mål om at levere
service af høj kvalitet.
”Fejl 40”. I it-jargonen betyder
”fejl 40”, at fejlen ikke skal
findes i udstyret, men hos den,
som sidder 40 cm fra skærmen,
dvs. brugeren. Her er det denne
årsberetnings redaktør, som i
samarbejde med Service Desk
illustrerer ”fejl 40”.
Den gamle Helpdesk-funktion
som fremover hedder Service
Desk, er en service på Det
Kongelige Bibliotek, hvor alle
ansatte kan henvende sig og
på kort tid få hjælp vedr. pcspørgsmål – fra tydning af digitale programmer til teknikkens
virkemidler
ILL 57
?
120
FÆLLE S OMR ÅDE T
It-afdelingen fører statistik over hændelser med det formål at se tendenser i tallene. En stigning i hændelser
vedrørende en enkelt service – eksempelvis mailservicen – kan tyde på, at
en generel fejl er opstået. Jo tidligere
It-afdelingen opdager tendenser, jo
bedre kan der tages forholdsregler mod
nedbrud.
Statistikken over hændelser bruges til
målretning af It-afdelingens ressourcer
for at kunne anvende dem, hvor der
er størst behov. It-afdelingen finder de
flaskehalse og problemer, der berører
flest medarbejdere og giver de største
gener. Målet er at give alle medarbejdere på Det Kongelige Bibliotek så meget
’forretningstid’ som muligt. Det øger
tilfredsheden og produktiviteten, og det
reducerer stress og frustrationer.
It-afdelingen behandler gennemsnitligt
455 henvendelser om måneden. Det er
121
ca. 23 henvendelser om dagen. Det er
alt fra banale henvendelser, behandlet
og løst på få minutter, til komplekse
problemer, der kræver indsats fra adskillige specialister.
En målsætning for Service Desk er
at nedbringe antallet af henvendelser
og reducere løsningstiden. Generelle
løsningstider for alle problemer kan ikke
garanteres, idet kompleksiteten varierer.
It-afdelingen kan til gengæld garantere,
at alle får respons inden for så kort tid
som muligt, med et kvalificeret bud på,
hvornår problemet er løst.
It-afdelingen driver bibliotekssystem
for ca. 100 eksterne biblioteker. It-afdelingen ønsker at levere høj kvalitet og
ensartet service til disse, hvorfor der
i 2008 åbnes for henvendelser til It-afdelingens Service Desk for alle eksterne
biblioteker.
opgaver
og Produktion (DUP) har ansvar for
opbygning af Det Kongelige Biblioteks
webside, www.kb.dk, herunder informationsarkitektur, formidlingsformer
og tilgang til biblioteksservice. Det
er afdelingens ansvar, at www.kb.dk
indfrier brugernes mangeartede behov.
Dette sker bl.a. gennem overordnet tilrettelæggelse af formidling og teknik på
www.kb.dk, igangsættelse og deltagelse
i brugerrettede projekter og gennem
afholdelse af kurser og workshops for
øvrige afdelinger under Det Kongelige
Bibliotek.
Afdelingen står endvidere for digitalisering af tekster og billeder i forskellige
kvaliteter. Det Kongelige Biblioteks
kopitjeneste ligger således under DUP,
ligesom DUP har en digitaliseringsenhed og et fotoatelier.
I februar 2007 blev Det Kongelige Biblioteks nye website publiceret.
Efter godt otte år med den hidtidige web var
behovet for ny tilrettelæggelse, nyt design
og et nyt underliggende produktionssystem
blevet åbenlyst.
Bibliotekets webside havde gennem årene
vokset sig stor. Med mange underliggende
sider, adgang til mange forskellige digitaliserede værker, adgang til bibliotekets katalog
REX og elektroniske tidsskrifter, tidligere
kendt som ELEKTRA og endelig med de
enkelte afdelingers formidling af deres virke.
FÆLLE S OMR ÅDE T
og Produktion
Digital Udvikling og
Produktion
2007
190.071filer digitaliseret på DUP’s udstyr
70.863.306sidevisninger på
KBs webservere
2006
219.890filerdigitaliseret
på DUP’s udstyr
35.451.615sidevisninger på
KBs og DNLBs
webservere tilsammen
Samtidig var Det Kongelige Bibliotek fusioneret med Det Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, og der var derfor yderligere
behov for at skabe en ensartet og samlet løsning på webben for alle bibliotekets brugere,
nye som gamle.
Og netop brugerne skulle i centrum i tilrettelæggelsen. Målet har været at skabe et
website, der så vidt muligt kunne anvendes
af brugerne ud fra den tilgang, brugerne
har, og ikke så meget ud fra den opbygning,
biblioteket har organiseret sit virke efter.
Medarbejderne i Afdelingen for
Digital Udvikling og Produktion
har til huse i et stort kontorfællesskab med beliggenhed ud
mod havnefronten. Her ses
til venstre webkonsulent Lene
Bjarnø og til højre bibliotekar
Birgitte Munk
122
FÆLLE S OMR ÅDE T
Derfor blev søgefunktionen sat i centrum.
Det samme gjaldt en mere hensigtsmæssig formidling af indgange til ’materialer’
og ’fag’, som skulle være tilgængelige, hvad
enten brugerne kom til webben gennem
forsiden eller landede på en underside, f. eks.
via en søgning i Google.
Det tager altid tid at vænne sig til en ny
opbygning af et website, som benytterne
har anvendt mange gange tidligere. Alligevel er der kommet mange positive tilkendegivelser af opbygningen af den nye web.
Der er nu kommet klare indgange på tværs
af bibliotekets enheder, og det er samtidig blevet muligt at besøge Københavns
Universitetsbibliotek, Nationalbiblioteket
og kulturtilbud i Den Sorte Diamant, alle
i selvstændigt udtryk, for brugere, der har
særlig tilknytning til de dele af Det Kongelige Biblioteks virke.
En anden stor fornyelse er, at bibliotekets
web nu har fået et markant løft i sit design
og sin visuelle fremtoning. Udtrykket er
blevet mere moderne. Sideopbygningen er
ensartet på tværs af hele sitet, og der er lagt
stor vægt på anvendelse af billeder overalt.
Det Kongelige Bibliotek har en af landets
største billedsamlinger, som det nu er muligt
at trække på i formidlingen på webben.
En følge af dette har været, at www.kb.dk
gik fra tre til de maksimale fem stjerner i Telestyrelsens årlige bedømmelse af offentlige
websites ’Bedst på Nettet’.
Der arbejdes løbende med udvikling af Det
Kongelige Biblioteks produktionssystem
(CMS) og med udvikling af de redaktionelle
123
muligheder for til stadighed at følge med
i de nye tendenser og brugerbehov på nettet.
EOD – eBooks on Demand
Afdelingen har gennem hele 2007 deltaget
i et fælleseuropæisk projekt sammen med 13
andre biblioteker. Projektet hedder eBooks on
Demand (EOD) og har til formål at tilbyde
brugerne at bestille en indskanning af en
ældre bog, fri af ophavsret, til elektronisk
levering som en søgbar PDF-fil. Projektet
løber fra oktober 2006 frem til udgangen
af juni 2008. Det Kongelige Bibliotek har
modtaget en bevilling på knap 150.000 euro
svarende til ca. 1,1 mio. kr. i støtte til projektet via EU.
I praksis bestilles en eBog ved at søge i Det
Kongelige Biblioteks online katalog. Her
er værker før 1900 udstyret med et EODikon.Ved at klikke på ikonet kan brugeren
bestille en digital kopi af den pågældende
bog. Herefter digitaliseres bogen af biblioteket, og den kan downloades af brugeren
i form af en PDF-fil. I PDF’en kan brugeren både læse, browse og zoome i bogens
tekst på sin skærm, udskrive hele – eller
blot enkelte – sider, søge ord eller sætninger
overalt i teksten samt kopiere både tekst og
billeder elektronisk til brug i andre sammenhænge. Sidst, men ikke mindst, er der ingen
begrænsninger i brugen af eBogen.
Er der tale om en bog, der tidligere har været bestilt som eBog, er bogen gratis for de
efterfølgende brugere, idet kun den første,
der bestiller bogen, betaler for digitaliseringen af den fysiske bog.
Projektet er støttet af EU og tilrettelagt som
en undersøgelse af forretningsmulighederne
Substitutionsprojektet
Dette projekt har til formål at analysere
og bestemme standarder og metoder for de
fotografiske negativer, som er så skrøbelige,
at man ikke kan forvente, at negativet kan
overleve en skanning. Derfor bliver den
digitale fil at betragte som en ny original
og skal af den grund skannes ind i meget
høj opløsning. Dette giver mulighed for at
fremvise billederne med anvendelse af dybdezoom. Det giver billederne en helt særlig
formidlingskvalitet, at man kan gå i dybden
og på opdagelse via et zoom-værktøj på
netsiden. Læs mere om projektet i afsnittet
om Bevaringsafdelingen.
Endelig arbejder afdelingen på at skabe en
generel indgang til bibliotekets digitale billeder, således at alle digitaliserede billeder er
tilgængelige fra en netadresse til glæde for
alle, der vil se og søge, hvad der findes i den
digitale billedbase.
CLARIN
Afdelingen deltog i efteråret 2007 sammen
med en række humanistiske forskningsinstitutioner i udarbejdelse af en projektansøgning til Den Nationale Pulje for
Forskningsinfrastruktur om opbygning af en
humanistisk forskningsinfrastruktur med fokus på talt og skrevet sprog. Projektet hedder
CLARIN, som står for Common Language
Resources and Technology Infrastructure.
Projektet blev tiltrådt med halvdelen af de
ansøgte midler.
Gaze Talk
DUP har skræddersyet og leveret indholdet
i Arkiv for Dansk Litteratur til projektet Gaze
Talk, der gør det muligt for personer med
stærkt nedsatte muskelfunktioner at anvende
de mest almindelige webprogrammer via
øjenstyret teknologi. Der blev udbetalt en
restbevilling i 2007 til færdiggørelse af projektet, som blev gennemført i samarbejde med
It-universitetet og Danmarks Biblioteksskole.
Mobil 18-22
DUP igangsatte i efteråret 2007 et pilotprojekt omkring unges brug af mobile medier.
Projektet gennemføres i samarbejde med
Danmarks Pædagogiske Bibliotek og ASB
Biblioteket (Handelshøjskolen i Århus).
Målet er at definere et større projekt som,
under inddragelse af metoder fra ”brugerdreven innovation”, kan aktualisere forskningsbibliotekernes tilbud til kommende
generationer af nye studerende ved bl.a. at
bygge mobile tjenester, evt. i kombination
med andre medier, som sætter bibliotekerne
i stand til dels at udvikle og idriftsætte mobile og personaliserede tjenester, dels i højere
grad inddrage brugerne i innovationsprocessen.
124
FÆLLE S OMR ÅDE T
ved sådanne brugerbetalte modeller for
selektiv digitalisering.
FÆLLE S OMR ÅDE T
opgaver
Administrationsafdelingen varetager den
overordnede administrative, organisatoriske, økonomiske og personalemæssige
forvaltning af Det Kongelige Bibliotek.
2007 er det første normale driftsår efter
sammenlægningen af de to tidligere
institutioner: Danmarks Naturog Lægevidenskabelige bibliotek og Det
Kongelige Bibliotek, det første år med
omkostningsbaserede bevillinger
og regnskaber og året, hvor flere administrative arbejdsprocesser blev gjort
elektroniske.
Økonomi
I lighed med alle andre statslige arbejdspladser blev institutionen pr. 1. januar 2007 fuldt
omkostningsbaseret, hvilket indebar, at bevillinger, budgetter og regnskaber er opstillet
efter omkostningsprincipperne.Ved udgangen af 2007 aflagde institutionen sit første
fuldt omkostningsbaserede regnskab.
 Regnskab 2007
Indtægter
Finanslov 2007 gav biblioteket en bevilling
på 293,4 mio. kr. Hertil kunne der efter aflæggelsen af regnskabet 2006 lægges et overført overskud på 8,1 mio. kr. I løbet af 2007
har biblioteket haft supplerende indtægter på
26,7 mio. kr. Lægges 26,7 mio. kr. til 301,5
mio. kr. beløber bibliotekets indtægter sig
dermed til 328,2 mio. kr.
Omkostninger
I finansåret 2007 har biblioteket samlet set
afholdt omkostninger på 323,5 mio. kr.
Heraf vedrører 44,2, mio. kr. afskrivninger,
150,2 mio. kr. lønninger og 129,1 øvrige
omkostninger, hvoraf omkostningerne ved
driften af bibliotekets bygninger udgør ca.
46 mio. kr.
Overført overskud
Overskuddet til overførsel til 2008 udgør 4,7
mio. kr. hvoraf 0,3 mio. kr. vedrører ordinær
drift, mens 4,4 mio. kr. vedrører indtægtsdækket virksomhed.
Tilskudsfinansieret forskning og andre
tilskudsfinansierede aktiviteter
I omkostningsregnskabet er bibliotekets
virksomhed inden for aktiviteterne tilskuds-
Ordinær virksomhed
Overført overskud ultimo 2006
5,9
Nettoudgiftsbevilling
Til rådighed i 2007 i alt
Indtægter 2007
Renter og afskrivninger
Løn
Øvrige omkostninger
Omkostninger 2007
Overført overskud ultimo 2007
125
Indtægtsdækket virksomhed
2,2
I alt
8,1
293,4
-
293,4
299,3
2,2
301,5
19,8
6,9
26,7
44,1
0,1
44,2
145,9
4,3
150,2
128,8
0,3
129,1
318,8
4,7
323,5
0,3
4,4
4,7
FÆLLE S OMR ÅDE T
Formålsfordelt regnskab 2007
4%
9%
23%
4%
27%
28%
5%
Varig drift
23% Nationalbiblioteket
It
4% Forskning
28% Københavns Universitetsbibliotek
Nationalbiblioteket
5% GLA
27% Bygningsdrift
Forskning
9% IT
Bygningsdrift
4% Varig drift
GLA
(GLA= generel ledelse og administration)
finansieret forskning og andre tilskudsfinansierede aktiviteter neutral.
Omsætningen på de to aktivitetsformer
var i 2007 på 13,2 mio. kr. Der er tale om
omkostninger, som alle er dækket gennem
tilskud fortrinsvis fra private donatorer som
fonde, legater og lignende.
Fordeling mellem områderne
Figuren Formålsfordelt regnskab 2007 viser
bibliotekets bruttoudgifter i 2007 fordelt på
formål. Som det fremgår, repræsenterer de
primære funktioner, national- og universitetsbibliotek samt forskning, i alt 55 % af de
samlede udgifter, mens støttefunktionerne
udgør 45 %. Blandt støttefunktionerne er
bygningsdriften langt det største udgiftsområde. Mere end hver fjerde krone, som
biblioteket anvendte i 2007, gik til dette
område. Bygningsdriftsudgifterne er især
bestemt af, at biblioteket skal være til stede
og kunne betjene Københavns Universitet
på universitetets hovedlokaliteter.
Medarbejderstaben
I 2007 har der samlet set været ansat 616
medarbejdere ved biblioteket. Antallet af ansatte medarbejdere har dermed i 2007 ligget
på stort set samme niveau som i 2006, med
en lille vækst på ti personer.
Omregnet til årsværk svarer de 616 ansættelser til 422,8 fuldtidsstillinger, hvilket stort set
svarer til årsværkstallet for 2006.
Anvendelsen af de 422,8 årsværk fordeler sig
således på bevillingsformer:
• ordinær virksomhed
393,8 årsværk
• indtægtsdækket virksomhed
12,0 årsværk
• tilskudsfinansieret forskning
14,8 årsværk
• andre tilskudsfinansierede aktiviteter
2,2 årsværk.
Samlet set har det personalemæssigt været
et stabilt år. Bag disse tal finder man dog
126
FÆLLE S OMR ÅDE T
Antal personer og årsværk
 
2006
Personer
Chefer/afdelingsledere
2006
Årsværk
2007
Personer
2007
Årsværk
26
24,2
25
23,4
Akademikere
117
89,5
110
88,9
Bibliotekarer
108
94,7
103
89,5
Bogbindere/konserveringsteknikere
25
21,6
28
22,3
Betjente
52
44,9
58
44,3
Fotografer
Kontorfunktionærer/biblioteksassistenter
EDB-medarbejdere
Teknisk-administrative tjenestemænd
Studenter
Kontorelever
Specialister og andre
I alt
en betydelig af- og tilgang, ca. 108 af- og
tilgange, hvilket svarer til, at ca. hver femte
medarbejder er skiftet ud. En væsentlig del af
af- og tilgangen er sket inden for gruppen af
korttidsansatte medarbejdere, som studenter,
projektansatte o.l. Af- og tilgangen blandt de
fastansatte udgør kun en mindre del af den
samlede af- og tilgang, og det udgør ikke et
problem for biblioteket at håndtere udskiftningen i personalestaben.
Kompetenceudvikling
1. januar 2007 trådte bibliotekets nye kompetencepolitik i kraft. Overordnet er det
målet, at ”de ansatte skal vedligeholde og
videreudvikle deres kompetencer, således at de kan løse bibliotekets opgaver og
opnå personlig tilfredsstillelse i arbejdet”.
Der er beskrevet en kompetencestrategi
for perioden 2007-2010 med angivelse af
såvel grundlæggende kompetencer som
strategiske indsatsområder. Metoderne til
kompetenceudvikling spænder vidt, så det
er muligt at tilrettelægge undervisningen
indholdsmæssigt, så den modsvarer mål og
127
4
3,2
5
5
121
98,8
121
102,9
19
15,5
14
13,2
2
2
2
2
116
19,3
125
18
5
3
5
3,3
11
9
20
10
606
425,7
616
422,8
midler. Rotations- og rokeringsordninger vil
i stigende grad blive anvendt.
Ud fra kompetencepolitikken, kursusønsker
fra medarbejdersamtaler og tilbagemeldinger
fra bibliotekets ledere, skitserede Kompetencepolitisk Udvalg i begyndelsen af 2007 årets
kompetenceindhold.
I foråret og efteråret 2007 udsendtes
elektroniske kursuskataloger til alle medarbejdere. Heri blev tilbudt en række faste
introduktioner til bibliotekets centre,
læsesale m.v., rekvirerede kurser inden
for bl.a. sikring, brand og evakuering
og håndtering af bøger fra de nationale
samlinger. Særlige kurser blev tilbudt
medarbejdere med publikumsbetjening f.
eks. i kundebetjening og skriftlig behandling af lånerhenvendelser. Medarbejdere,
der udarbejder tekster til web, nyheder,
pressemeddelelser m.v., blev tilbudt kursus
i journalistisk skrivning og skrivning af
webtekster. En række medarbejdere, der
skal arbejde med elektronisk formidling af
Foruden de annoncerede kursusaktiviteter
i kursuskataloget gennemførtes en
række kursusaktiviteter som følge
af indførelse af nye administrative
rutiner som bl.a. faktureringssystemet
Gatetrade, det elektroniske sags- og
dokumenthåndteringssystem ScanJour og det
webbaserede tidsregistreringssystem Timesag.dk Enterprise.
Af de mange eksterne kurser kan nævnes
arbejdsmiljøkurser, it-kurset Open Access for
17 medarbejdere samt en studietur til San
Francisco for 11 medarbejdere.
En nyudnævnt leder har deltaget i kurset
Den nye Leder hos DJØF, to erfarne ledere
har deltaget i lederudviklingskurset Dit Personlige Lederskab hos DIEU, en leder i NLP
og Personlig Planlægning hos DM’s efteruddannelse, og tre medarbejdere har deltaget
i lederafklaringskurserne Lyst til Ledelse
og Introduktion til Ledelse hos hhv. DJØF og
Right Management.
Biblioteket modtog i 2007 delvist tilskud til
fire medarbejdere i forbindelse med længerevarende uddannelser. To medarbejdere
deltog i projektlederuddannelse (DIEU), en
deltog i softwareprogrammet Flash (Softworld) og en deltog i 1. del af HD (Handelshøjskolen i København).
Såvel interne som eksterne kurser (men ikke
orienteringsmøder o.l.) registreres løbende
i bibliotekets interne kursusbase. Nedenstående tabel er baseret på data fra kursusbasen.
Arbejdsmiljø
Biblioteket har i 2007 gennemført følgende
tre undersøgelser:
• ledervurdering på grundlag af institutionens ledelsesværdier
• arbejdspladsvurdering
• kortlægning af stress
Ledervurdering
I oktober 2007 gennemførte Det Kongelige Bibliotek en ledervurdering, den første
i den nye samlede institution.Vurderingen
omfattede i alt 46 ledere, hvoraf 19 var
nye i forhold til vurderingen i 2005 (som
blev gennemført i gamle Det Kongelige
Bibliotek).
Der blev udsendt i alt 516 mails til medarbejderne, og 440 valgte at deltage i undersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 85,
hvilket er rigtig flot.Vurderingen vedrørte:
• lederens fokus på resultater og omkostninger
2005
2006
2007
Antal interne kursusaktiviteter med ekstern underviser
26
28
30
Antal interne kursusaktiviteter med intern underviser
60
23
68
Eksterne kurser m.m.
141
112
142
Antal medarbejdere, der har deltaget i intern el. ekstern uddannelse
290
310
342
Antal uddannelsesdage i alt
774
638
1381
2,6
2,1
4,0
Antal uddannelsesdage i gennemsnit pr. medarbejder
128
FÆLLE S OMR ÅDE T
bibliotekets materialer, blev tilbudt kurser
i anvendelse af nye mobile redskaber som
iPods og mobiltelefoner med GPS, og
hvordan disse sammen med ny webteknik
kan bidrage til bibliotekets samlingsopbygning og webformidling.
FÆLLE S OMR ÅDE T
• lederens strategiske overblik og virke for
helheden
• lederens aktive personaleledelse
Samlet set ligger resultaterne på niveau
med resultaterne af undersøgelsen for to år
siden. De gennemsnitlig laveste scorer opnås på spørgsmålet om ledernes evne til at
håndtere konflikter mellem medarbejderne.
Dette emne vil blive taget op i lederudviklingen i 2008.
• Arbejdets organisering og indhold (indflydelse, udviklingsmuligheder, mening i
arbejdet og involvering i arbejdspladsen)
• Samarbejde og ledelse (forudsigelighed,
belønning i arbejdet, rolleklarhed, ledelseskvalitet og social støtte)
• Forholdet mellem ansatte og arbejdspladsen (tilfredshed, arbejde, familie)
• Værdier på arbejdspladsen (tillid og
retfærdighed),
• Helbred og velbefindende (selvvurderet
helbred, udbrændthed og stress)
• Krænkende adfærd (mobning, sexchikane, trusler om vold eller fysisk vold)
Arbejdspladsvurdering
Arbejdspladsvurderingen gennemføres hvert
tredje år. Dette års undersøgelse afdækkede
en række konkrete forhold, hvor det er
muligt med overkommelige midler at gennemføre forbedringer, som kan føre til øget
trivsel. Samlet set er resultaterne af dette års
Arbejdspladsvurdering lidt bedre end resultaterne i den sidst gennemførte undersøgelse.
Der er udarbejdet handlingsplaner for de
enkelte sikkerhedsgruppers arbejde og for
sikkerhedsudvalgets arbejde. Sikkerhedsudvalget overvåger, at handlingsplanerne bliver
ført ud i livet.
Undersøgelsens samlede resultater for Det
Kongelige Bibliotek ligger meget tæt på
landsgennemsnittet for alle deltagere i
undersøgelsen. Dermed er der ikke taget
stilling til, om landsgennemsnittet er tilfredsstillende som sådan eller for biblioteket
konkret. Samarbejdsudvalget traf på grundlag
af undersøgelsen beslutning om at udarbejde
en stresspolitik og bad Sikkerhedsudvalget
om at tilrettelægge aktiviteter, der understøtter politikken.
Kortlægning af stress
I forlængelse af Arbejdspladsvurderingen
blev der sat særligt fokus på arbejdsrelateret
stress. På initiativ fra Samarbejdsudvalget
er der gennemført en kortlægning af stress
på arbejdspladsen. Til dette formål blev der
valgt en undersøgelse, som er udarbejdet af
Arbejdsmiljøinstituttet. Undersøgelsen er
videnskabeligt funderet, og det er muligt at
sammenligne egne resultater med resultater
fra en lang række virksomheder, som har
gennemført undersøgelsen.
Administrativ it
I 2007 har biblioteket indført it i en række
administrative arbejdsgange i institutionen
og omlagt eksisterende digitale processer.
Det er bibliotekets mål ved at indføre it i de
administrative opgaver at opnå uafhængighed af tid og sted. Da biblioteket som virksomhed er spredt på et antal fysisk adskilte
adresser, og medarbejdernes arbejdstid er
spredt over hele døgnet, er ophævelsen af de
tids- og stedsmæssige hindringer et væsentligt mål.
I undersøgelsen blev der stillet spørgsmål
inden for følgende emner:
Elektronisk registrering af arbejdstid
”Kan du sige mig, hvor mange feriedage jeg
har tilbage?” Dette er et ”ofte stillet spørgsmål” i den papirbårne verden.
• Krav i arbejdet (arbejdsmængde, arbejdspres og tempo)
129
Elektroniske journalsager
Som en del af den offentlige forvaltning
er biblioteket forpligtet til at registrere og
opbevare de dokumenter, som indgår i bibliotekets sagsbehandling.
Oprindelig skete registreringen på fysiske
katalogkort, og sagsakterne blev opbevaret
i fysiske omslag. I begyndelsen af 1990’erne
flyttede registreringen over på elektroniske
katalogkort, men opbevaringen af sagsakterne skete fortsat i fysiske omslag.
I slutningen af 2007 indledte biblioteket
overgangen til både at registrere sagsakterne
elektronisk og at opbevare dem i elektroniske sager. Til formålet anvendes det af
Kulturministeriet valgte ESDH-system ScanJour. Det er en proces, som først fuldføres
i 2008, hvor anvendelsen af ScanJour ikke
blot i forbindelse med sagsoprettelse og
journalisering og indog udgående sagsakter, men også som led i sagsbehandlingen,
skal udbredes.
Med indførelsen af elektroniske journalsager
er endnu en af de barrierer, som skyldes
bibliotekets lokalisering på flere adresser,
nedlagt. Der kan arbejdes i samme sag på
samme tid uden ventetid.
Desværre er det af økonomiske grunde
ikke muligt at give alle ansatte relevant adgang til systemet. Prisstrukturen af de indkøbte ESDH-systemer er formentlig meget
passende for styrelser og departementer,
som har sagsbehandling som deres kerneopgave. Men for institutioner som Det
Kongelige Bibliotek udgør sagsbehandling
og den dertil hørende journalisering en
beskeden del af den samlede virksomhed,
og prisen pr. transaktion i systemet bliver
derfor uforholdsmæssig høj. Det er bibliotekets forventning, at der kommer en anden
prisstruktur, når leveringen af ESDH-systemer meget snart udbydes igen af staten og
kommunerne.
Bankskifte
Bibliotekets bankforretninger indgik i 2007
i et samlet udbud af bl.a. statens bankopgaver. Resultatet af udbuddet blev, at biblioteket i efteråret 2007 flyttede fra Jyske Bank
til Danske Bank. Bankskiftet må forventes at
give biblioteket samme digitale funktionalitet som tidligere, men til en lavere pris.
Leverandørskifter af denne type medfører
en række ekstraopgaver, da de eksisterende
konti og elektroniske opsætninger skal nedlægges og tilsvarende skal genetableres hos
den nye leverandør.
130
FÆLLE S OMR ÅDE T
I 2007 satte biblioteket ”strøm til” de mange
blanketter, som har været brugt i afdelingerne
til registrering af arbejdstid og til indberetning
af ferie, fravær og arbejde på ubekvemme
tidspunkter til Personalesektionen. Nu behøver ingen længere at spørge, hvor meget de
har til gode, skylder eller har tilbage, for medarbejder, leder og Personalesektion har adgang
til samme data online og kan straks se effekten af de indtastninger, som medarbejderen
foretager af ”komme-gå” tid, planlagt ferie,
afholdt ferie, afspadsering, flekstid, optjening
af natpenge og tid for arbejde på ubekvemme
tidspunkter etc. Indgroede og tidskrævende
arbejdsgange blev afløst af elektronisk registrering foretaget af den enkelte medarbejder
og med lederens elektroniske godkendelse
af de registrerede oplysninger, da biblioteket
tog det tidsregistreringssystem, som er godkendt til ministerområdet, i brug.
FÆLLE S OMR ÅDE T
FOKUS
Samarbejde på tværs
Af administrationschef Bodil Henriksen
Takket være en bevilling på 364.000
kr. fra den statslige omstillingsfond blev
omstillingsprocessen Samarbejde på tværs
– med brugeren i centrum igangsat i 2007.
Kræfterne havde i 2005 og 2006 været
sat ind på at opbygge og konsolidere
nationalbiblioteket, universitetsbiblioteket og de tværgående fællesfunktioner i
den nye institution, der blev dannet ved
sammenlægningen af Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek
og Det Kongelige Bibliotek. Sammenlægningen var vellykket, men for den
enkelte medarbejder var kræfterne i høj
grad blevet lagt inden for eget område.
I 2007 blev det tid til at løfte blikket og
se ud over eget område inden for insti-
Deltagerne i et todages seminar om Samarbejde på Tværs
i gang med at indkredse 71
ideer, som kan øge kvaliteten i
bibliotekets ydelser og forbedre
samarbejdet i den fusionerede
institution. Midtfor ses Hanne
Heegaard Stidsen og til højre
for hende Pia Olsen, Jesper
Mørch, Krisztina Szládek Petersen og Anni Johansen
131
tutionen. Projektet Samarbejde på tværs
– med brugeren i centrum har til formål at
understøtte, at biblioteket også styrkes
på tværs af søjler og enheder.
Projektets første fase omfattede samtlige afdelinger i institutionen. Den
første aktivitet var et todages seminar
for ca. 25 deltagere – en medarbejder fra hver af bibliotekets afdelinger.
Deltagerne i seminaret fik til opgave
at udpege områder, hvor det tværgående samarbejde i institutionen
kunne forbedres, og at stille forslag til
aktiviteter, der kunne medvirke til den
ønskede forbedring.
Seminaret udarbejdede 71 ideer til
forbedringsområder. En del af ideerne
kunne umiddelbart overdrages den person, den enhed, det udvalg, den arbejdsgruppe eller det ledelsesniveau, som
allerede har ansvaret for det arbejdsområde, som ideen knytter sig til.
På grundlag af de øvrige ideer formulerede projektets styregruppe oplæg til
følgende fem projekter:
1.Udarbejdelse af koncept for jobbytte- og udvekslingsordning med
henblik på videndeling
2.Etablering af kompetencebank
3.Udarbejdelse af fælles introduktion
for publikumsbetjening
4.Udvikling af nye videndelingsmetoder
5.Etablering af følgegrupper i forbindelse med udstillinger, temafremstød
m.m.
I projektets fase 2, der blev indledt i
efteråret 2007, påtog et antal medarbejdere sig at udarbejde foranalyser til disse
projekter. Foranalysearbejdet havde det
dobbelte sigte dels at styrke deltagernes
kompetencer vedrørende projektarbejde,
dels ved hjælp af foranalyserne at få
produceret et kvalificeret grundlag til
beslutning om projekternes realisering.
Konsulent Bjarne Kousholt fra Research
Firm underviste og rådgav projektgrupperne og udarbejdede til grupperne en
projektstyringsmanual.
Efter indstilling fra projektets Styregruppe har Direktionen besluttet, at
de fem projekter skal gennemføres i
løbet af 2008 - 2009. Projekterne vil
alle omhandle videndeling i forskellige
varianter. Alle projekter skal føre frem til
en driftsfase, hvor de udviklede produkter anvendes i driftsorganisationen, og
projektgrupperne har løst deres opgave.
Direktionen har endvidere besluttet, at
arbejdet med projektstyringsmanualen
skal videreføres i ledelsesregi med henblik på, at den færdige manual fremover
skal anvendes ved planlægning og gennemførelse af projekter på biblioteket.
Dette gennemføres som projektets fase
3. Det er målet, at der sker et kvalitetsløft i projektarbejdet på biblioteket
og i ledelseskvaliteten i projektarbejdet.
Mange medarbejdere har lagt og lægger
kræfter i det samlede projekt. Siden projektet startede er bevidstheden om de
tværgående sammenhænge øget og det
tværgående samarbejde forbedret.
Med hensyn til de konkrete mål må det
forventes, at der bliver udviklet resultater, som kan anvendes i daglig drift.
Endvidere vil kompetenceniveauet på
biblioteket hvad angår projektarbejde,
dets organisation og ledelse være højnet,
når projektet er gennemført.
132
FÆLLE S OMR ÅDE T
Andre ideer blev overgivet til ledelsen,
da der i høj grad var tale om ønsker om
forbedret ledelseskvalitet, proces- og
forandringsledelse.
FÆLLE S OMR ÅDE T
Teknikområdet
opgaver
Det tekniske område omfatter Driftsafdelingen, Sikringsafdelingen og Bygningsdriftsafdelingen.
Driftsafdelingen varetager de tværgående funktioner i forbindelse med
Det Kongelige Biblioteks praktiske
drift, herunder indkøbsfunktion, kørsel,
telefonsystem, post, intern transport,
rengøring m.v. Sikringsafdelingen har
det overordnede ansvar for den operative
sikring samt drift af sikringsanlæg på Det
Kongelige Bibliotek og tilhørende kontraktområder. Bygningsdriftsafdelingen
har ansvaret for den løbende drift og
vedligeholdelse af samtlige bygninger
og tekniske anlæg. Bygningsmassen
omfatter såvel ejede som lejede bygninger på Slotsholmen, i Fiolstræde, på
Nørre Allé og på Amager.
Teknikområdets afdelinger har været dybt
involveret i mange forhold, spændende lige
fra løsning af små dagligdags problemer til
stillingtagen til en lang række forhold af
betydning for det nye byggeris fremtidige
drift. Med en tilkomst på nye magasiner,
klimastyret efter de nyeste bevaringsmæssige krav, og 2.000 kvadratmeter moderne
og indbydende studiemiljø, er det en stor
udfordring at idriftsætte og drive bygningen
i årene fremover, men det er en opgave, som
Teknikområdets medarbejdere føler sig godt
rustet til at løse.
Teknikområdet har i løbet af året behandlet
ca. 1.200 fejlmeldinger fra ansatte og brugere. Størstedelen af arbejdsopgaverne er blevet
løst af Teknikområdets egne medarbejdere,
men i en række tilfælde har eksterne håndværkere været rekvireret. Fejlmeldingerne
knytter sig naturligvis til, hvor der er den
største personbelastning, hvilket også tydeligt
fremgår af nedenstående figur.
Det skal dog bemærkes, at bygningsdriftsopgaverne i Fiolstræde og Njalsgade 80 hoved-
Fejlmeldinger til Teknikområdet 2007
Fejlmeldinger fordelt på bygninger
1% Søren Kierkegaards Plads
0% Vestindisk Pakhus
17% Nørre Allé
1% Njalsgade 112
4% Lergravsvej
10% Holm
57% Diamanten
7% Hansen
3% Fiolstræde
0% Njalsgade 80
133
Njalsgade 112, etape 2
Byggeriet på Njalsgade 112 af den nye publikumsbygning og nye klimastyrede magasiner, er i løbet af 2007 kommet betydeligt
nærmere en virkeliggørelse. Bygningerne
overgår til brug i første halvdel af 2008.
Der er tale om en meget stor byggeplads,
og mange forhold kompliceres af, at den
eksisterende magasinbygning har været i fuld
drift i hele byggeperioden. Takket være et
ualmindeligt godt samarbejde mellem magasinpersonalet på Njalsgade 112, Teknikområdets afdelinger og byggeledelsen fra arkitektfirmaet Dissing + Weitling, er ekspeditionen
af materialer fra de samlinger, som allerede
befinder sig på adressen, sket uden afbræk
for lånerne.
Driftsafdelingen
Driftsafdelingen har også i 2007 udført et
betydeligt transportarbejde. Afdelingens
tjenestebiler (to varevogne og fire personbiler) har tilbagelagt tilsammen 99.611 km.
Hovedparten er tilbagelagt mellem bibliotekets adresser og ved transporter til og fra
Københavns Universitets mange institutter.
Hertil kommer enkelte transporter til andre
destinationer.
Ved Driftsafdelingens foranstaltning har biblioteket herudover sendt biblioteksmaterialer
for 2.144.433 kr. Den Nationale Kørselsordning har stået for transporten af 88.540
bøger, mens de øvrige forsendelser er sendt
som brev- eller pakkepost.
FÆLLE S OMR ÅDE T
sageligt løses af Københavns Universitet, og
at de fleste fejlmeldinger på disse bygninger
sendes til universitetet.
Et tredje af Driftsafdelingens store arbejdsområder er håndtering af affald. Ud over det
almindeligt forekommende affald fra institutionen har man i 2007 udskilt adskillige tons
teknisk affald. Dette affald er især udtjente
computere. Det er et område, hvor der også
i de kommende år forventes et stigende
aktivitetsniveau som følge af den generelle
udvikling på computerområdet.
Som led i institutionens overgang fra Lotus
Notes-miljø til Microsoft Outlook-miljøet
skulle Driftsafdelingens onlinebestilling af
kontorartikler omlægges. Denne omlægning
er gennemført i 2007, og det er nu muligt
Bestilt materiale på vej ud på
køretur. I 2007 kørte Driftsafdelingen over 99.000 km mellem betjeningsstederne m.m.
Her er biblioteksbetjent Theis
Steenberg Kludt ved at pakke
varebilen
134
FÆLLE S OMR ÅDE T
fra alle adresser og fra hjemme pc’ere, der er
tilsluttet bibliotekets net, at foretage onlinebestilling af kontorartikler m.m.
Rengøringsudbud
En af årets store opgaver har været et nyt
samlet udbud af institutionens rengøringsopgaver. Efter fusionen mellem Danmarks
Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek
og Det Kongelige Bibliotek var der engageret to forskellige rengøringsfirmaer, men
i forbindelse med fornyet udbud af rengøringsopgaver på hele det kulturministerielle
område, har det nu været muligt at få en
samlet leverandør. Udbuddet gav en hel del
arbejde til Driftsafdelingen i forbindelse med
arbejdsbeskrivelser, tegningsmaterialer osv.,
men opgaven er nu vel udført, og den nye
rengøringsaftale er i drift.
Sikringsafdelingen
I forbindelse med Det Kongelige Biblioteks
byggesag på Njalsgade 112 har det været
et krav fra biblioteket, at de magasiner, der
skulle etableres, levede op til de krav, man
i dag må stille til opbevaring af den fælles
kulturarv. Sikringsafdelingen har i den forbindelse været meget aktivt inde i sagen, især
med krav til sikringsforanstaltningerne. Da
brand og de skader, som brandbekæmpelse
forårsager på materialerne, er den største
trussel mod enhver samling, har biblioteket
ønsket, at der var særlig fokus på brandsikringen i magasinerne.
Traditionelt har man i mere end 100 år
anvendt sprinkling som slukningsanlæg,
da vand har en vældig god evne til at køle
en brand. Et vandbaseret sprinkleranlæg er
dimensioneret til at kunne holde en brand
nede, men ofte medfører brugen store vandskader på såvel materialer som bygningsdele.
Dertil kommer, at slukning kun er effektiv,
hvis vandet rammer ilden direkte. Forsøg
135
har vist, at brande i reoler er overordentlig
vanskelige at slukke med sprinkler alene.
Som alternativ til vandbaserede sprinklingsanlæg kan man anvende et rumslukningsanlæg med en kvælende gas (nitrogen eller
blandingsgasser), der nedsætter iltindholdet
i rummet til et niveau, hvor en ild vil blive
kvalt, men hvor der er tilstrækkelig ilt til
eventuelle mennesker i rummet. Rumslukningsanlæg er ofte benyttet i serverrum og
tilsvarende lokaliteter
Et anlæg, der kunne løse begge disse situationer, altså både en køling med vand og en
kvælning med gas, ville være det optimale til
beskyttelse af bibliotekets ofte meget sarte
og skrøbelige materialer.
Anlæggets virkemåde er baseret på, at nitrogen (”kvælningsgassen”) driver en forud
bestemt vandmængde ud gennem anlæggets
dyser, så vandet forstøves og derved giver en
stor overflade med kølende virkning. Herved
opnås der både en aktiv slukning og kølning.
Forsøg har tydeligt vist, at et aktivt slukningssystem af denne type kunne anvendes
til materialer af den type, som opbevares på
Det Kongelige Bibliotek og i Rigsarkivet.
Det viste sig, at systemet kunne slukke en
brand på en for materialerne relativt skånsom måde – også inde i en reol. GasSprayanlægget er derfor mere skånsomt og effektivt end f.eks. et traditionelt sprinkleranlæg.
Det Kongelige Bibliotek valgte derfor at
installere et sådant anlæg i de nye magasiner, og i forbindelse med afleveringen af
nybygningen vil der i 2008 blive gennemført
et fuldskala slukningsforsøg i forbindelse
med en brandøvelse for at sikre, at anlægget
virker optimalt. Herefter forventes anlægget
at indgå som et aktivt brandslukningsanlæg
14,7% Internt arbejde
0,5% Bistand til KULT
1,3% Bistand til BEV
48,5% Daglig drift
22,7% Administration
10,8% Om- og nybygningsopgaver
1,1% Arbejde for KB som institution
0,3% Arbejde for Fisken
i den samlede sikringsløsning for magasinkomplekset.
Bygningsdriftsafdelingen
I 2007 har Bygningsdriftsafdelingen, ud
over den daglige drift, desuden brugt mange
ressourcer på den løbende behandling og
opfølgning af en række større renoveringsog nybygningsprojekter på Slotsholmen,
Nørre Allé og Amager.
Foruden afdelingens egentlige kerneopgaver og det naturlige samarbejde med
Teknikområdets øvrige afdelinger, er der et
meget tæt samarbejde med Kulturafdelingen om især udstillingsopbygninger
og afvikling af større enkeltstående arrangementer og med Bevaringsafdelingen om
sikring af de rette opbevaringsforhold for
bibliotekets samlinger. En præventiv indsats
for at sikre bedst mulige opbevaringsforhold er langt mere effektiv og meningsfuld
end en omfattende restaurering af ødelagte
materialer.
Samarbejdet med Bevaringsafdelingen fører
mange komplekse problemstillinger med
sig, som igen medfører et samarbejde med
andre relevante institutioner, hvoraf særligt
skal nævnes Nationalmuseet. Bygningsdriftsafdelingens arbejde med at sikre optimale
opbevaringsforhold har også medført, at
afdelingen i løbet af året, har kunnet yde
rådgivning til det estiske nationalarkiv og til
Letlands nationalbibliotek om bygningsteknik i relation til bevaringsindsats.
Bygningsdriftsafdelingens statistik over medarbejdernes tidsforbrug i 2007 ser således ud:
”Daglig drift” skal forstås som den tid, der
anvendes på programmeret vedligehold og
fejlmeldinger. ”Om- og nybygningsopgaver” omfatter såvel byggeprojekter, som
tilpasninger af bygningsmassen. ”Arbejde
for Fisken” er arbejdstid medgået til bygningsdriftsopgaver for Fiskens institutioner. ”Arbejde for KB som institution” er
tidsforbrug til arbejdsopgaver, der påhviler
biblioteket som sådan, eksempelvis indberetninger til Kulturministeriet og offentlige myndigheder. ”Administration” er det
tidsforbrug, der anvendes til at administrere
bibliotekets bygningsmasse, herunder regn-
136
FÆLLE S OMR ÅDE T
Arbejdstidsfordeling i Bygningsdriftsafdelingen
FÆLLE S OMR ÅDE T
skabsarbejder. ”Bistand til BEV” er tidsforbruget til at understøtte Bevaringsafdelingens arbejde, ligesom ”Bistand til KULT”
dækker over den tilsvarende indsats over
for Kulturafdelingen. Endelig er ”Internt
arbejde” den tid, der går til personalemøder,
kurser og efteruddannelse, transport mellem
adresserne, og øvrigt arbejde, som ikke måtte passe ind i en af de syv andre kategorier.
Årets projekter
i Bygningsdriftsafdelingen
Nye læsepladser på Københavns Universitetsbibliotek Nord
Københavns Universitetsbibliotek Nord har
fået etableret nye læsepladser i stueetagen
af bogsalen samt indrettet nyt studielokale
sammesteds. Dette arbejde er udført af
en række entreprenører og med arkitekt
Eva Grell Frederiksen og Den Kongelige
Bygningsinspektør v/ ingeniørfirmaet Moe
& Brødsgaard som rådgivere og fagtilsyn.
Arbejdet har naturligvis også involveret Bygningsdriftsafdelingen i nært samarbejde med
universitetsbiblioteket. Byggesagen afsluttes i
begyndelsen af 2008.
Tagrenovering på Københavns Universitetsbibliotek Nord
Der har igennem flere år været problemer
med utæt tag, og dermed gentagne vandskader over gangene langs bogtårnet på KUB
Nord. Foråret 2007 var en meget regnfuld
periode, og det stod klart, at forholdene ikke
var acceptable. De eksisterende tage viste sig
opbygget på en håndværksmæssig utilstrækkelig måde, og Bygningsdriftsafdelingen
har derfor i efteråret 2007 gennemført en
ombygning af tagene, der tidligere var udført
som såkaldte EPDM-tage (gummi-membran), til mere traditionelle tagpaptage, der er
137
bedre egnet til det danske klima. Endvidere
er der etableret korrekt fald på de nye tage
således, at regnvand ikke samles i store pytter,
men ledes direkte til afløb.
Tagombygningen har haft et vist tidsmæssigt
sammenfald med placering af et køleanlæg
til de nye studiepladser, og har derfor ikke
kunnet endeligt afsluttes før i begyndelsen
af 2008.
Varme i serverrum
De mange it-baserede tiltag, der sker på
biblioteket i disse år, betyder nye maskiner i
det centrale serverrum på Slotsholmen, hvor
varmebelastningen stiger i takt med tilvæksten. En udvidelse af kølekapaciteten er bekostelig og ikke umiddelbart inden for rækkevidde. I stedet er der i et nært samarbejde
mellem It-afdelingen, Sikringsafdelingen og
Bygningsdriftsafdelingen blevet udarbejdet
procedurer for, hvordan uregelmæssigheder
håndteres bedst muligt. Bygningsdriftsafdelingen har ekspertisen på køleområdet,
it-afdelingen kender konsekvenserne af for
høje temperaturer og kan prioritere eventuelle nedlukninger af it-services, og Sikringsafdelingen har et døgnberedskab, der kan
foretage en række øjeblikkelige tiltag.
Nyt kølerum til søren k
I forbindelse med restaurant søren k’s sommerlukning i 2007 blev der foretaget en
ombygning af det eksisterende kølerum, der
er blevet udvidet til næsten dobbelt størrelse.
Udvidelsen af kølerummet nødvendiggjorde
ændringer i såvel el- og afløbsinstallationer
som i sprinkler- og brandalarmeringsanlæg.
Ved samme lejlighed har Bygningsdriftsafdelingen valgt også at ændre nogle andre afløb
i køkkenet og udbedre en række forhold på
grund af generel slitage.
Regnskab for anskaffelser i 2007, dvs.
regnskabet for køb af bøger, tidsskrifter og
andre materialetyper i fysisk og elektronisk
form samt indbinding var på i alt 46 mio. kr.
Af beløbet anvendtes 6,5 mio. kr. til nationalbiblioteksopgaven og 39,6 mio. kr. til
universitetsbiblioteksopgaven. Regnskabet
er opdelt i Nationalbiblioteksopgaven og
Universitetsbiblioteksopgaven og opstillet på
samme måde som sidste år.
En stor del af anskaffelserne til nationalbiblioteksopgaven afspejles ikke i regnskabstallene, idet den helt overvejende del af materialet erhverves via pligtaflevering og via gaver.
Især skal fremhæves, at der via pligtafleveringen erhverves digitale dokumenter i eksemplarform (cd-rom m.m.) og digitale værker,
som publiceres på internettet. Dette sker ved
nethøstning. Til centerlæsesalene er anskaffet
håndbøger og referenceværker for 192.471
kr. Til Læsesal Øst anskaffes alle danske
tidsskrifter, som er optaget i Dansk Artikelindeks, således at de nyeste tre årgange er tilgængelige for brugerne her. Udgiften hertil
var 303.791 kr. Bevaringsafdelingen har til
indbindingsmaterialer anvendt 393.263 kr.,
som anvendes efter aftalte kvoter. I alt blev
der til nationalbiblioteksopgaven anvendt
6.458.526 kr.
Regnskabet for universitetsbiblioteksopgaven er opdelt på fagkonti, som modsvarer
de fagområder ved Københavns Universitet,
som Det Kongelige Bibliotek betjener. I alt
blev der til universitetsbiblioteksopgaven
anvendt 39.585.610 kr., hvor den største
post er udgiften til digitale dokumenter,
nemlig 28.700.344 kr. og med en udgift
til fagdelte anskaffelser og bøg og tidsskrifter på 10.739.858 kr. Udgiften til digitale
dokumenter er ikke opdelt på fagkonti, men
størstedelen af beløbet dækker naturog
sundhedsvidenskab. Til indbinding er anvendt 86.109 kr. Hovedparten af bøgerne til
universitetsbiblioteksformål indbindes ikke
ved anskaffelsen.
Som det ses, satser Det Kongelige Bibliotek
forsat stærkt på opbygning af digitale samlinger og adgang til digital information. Ud af
det samlede regnskab for såvel nationalbiblioteksopgaven som universitetsbiblioteksopgaven udgør udgiften til digitale dokumenter nu 63 %. Materialeanskaffelser er
behandlet mere detaljeret under de enkelte
hovedområder.
138
FÆLLE S OMR ÅDE T
Regnskab for bogog materialeanskaffelser
FÆLLE S OMR ÅDE T
Regnskab for anskaffelser og indbinding 2007
(Bøger, tidsskrifter, digitale dokumenter m.m.)
Nationalbiblioteksopgaven
Danske Samlinger
Monografier,
manuskripter
& øvrige
dokumenter
Tidsskrifter
og serier
Digitale
dokumenter
Indbinding
& bevaring
3.767.532
819.889
512.179
1.358.926
223.637
6.300
725.123
955.060
263.338
46.587
348.308
Danske Samlinger: Aviser og avismikrofilm
Danske Samlinger: Udenlandske Danica
38.383
31.761
604.164
840.127
609.009
Gammel Samling Nørre Alle
19.998
Håndbøger m.m. til centerlæsesale
99.072
1.279.458
604.164
86.031
185.000
1.025.127
8.953
703.993
19.998
93.399
192.471
512.179
Elektroniske bøger, tidsskrifter og
databaser
53.684
Fagdelte anskaffelser
Danske tidsskrifter på Læsesal Øst
6.458.526
31.761
1.279.458
I alt
512.179
35.269
88.953
303.791
303.791
Bevaringsafdelingen, konservering fælles
393.263
86.109
39.585.610
6.592.982
4.146.876
Humaniora
1.900.357
1.568.415
3.468.772
Samfundsvidenskab
1.626.294
945.795
2.572.089
Jura
312.809
555.565
868.374
Teologi
201.934
64.839
266.773
Unversitetsbiblioteksopgaven
28.700.344
393.263
171.625
It-Bilioteket
171.625
Naturvidenskab
1.235.131
475.657
1.710.788
Sundhedsvidenskab
1.115.246
536.605
1.651.851
Zoologisk Museum
29.586
29.586
28.700.344
Digitale dokumenter
28.700.344
86.109
Indbinding fælles
59.299
Afstemning
10.360.514
I alt
139
86.109
59.299
4.966.765
29.212.523
1.445.035
46.044.136
Konstitution og udnævnelse
Ansættelser
Musikproducent Bette Thomas konstitueret
leder af Kulturafdelingen i perioden 1. juli
- 30. september 2007.
Vagtmester Carsten Andersen tiltrådt som
sektionsleder i Sikringsafdelingen 1. maj
2007.
Kulturchef Uwe Bødewadt tiltrådt i Kulturafdelingen 1. oktober 2007.
Fratrædelser
Museums- og kulturchef, mag. art. Ingrid
Fischer Jonge, Kulturafdelingen, fratrådt 30.
juni 2007.
Førstebibliotekar Inger Høy Nielsen, Københavns Universitetsbiblioteks Stab, fratrådt
31. august 2007.
Konserveringstekniker Iben Bak Christensen
udnævnt til sektionsleder i Bevaringsafdelingen 1. februar 2007.
It-konsulent, cand. mag. Birgitte Petersen,
udnævnt til sektionsleder i Digital Udvikling
og Produktion 1. juli 2007.
Maskinmester Christian Bruun konstitueret
afdelingsleder i Bygningsdriftsafdelingen fra
1. september 2007.
Kontorfuldmægtig Susanne Olsen udnævnt
til sektionsleder i Publikumsafdelingen
Nørre Allé 1. december 2007.
Afdelingsleder, maskinmester Bjarne Riis
Klausen, Bygningsdriftsafdelingen, fratrådt
30. september 2007.
140
FÆLLE S OMR ÅDE T
Personalia
m e da rbej de rfore ning e r
Personaleforeningen
Af formand Eva-Maria Jansson
Årets første arrangement var generalforsamlingen, hvor de fremmødte, efter den formelle
del af mødet, under titlen Med sværd og spade
fik en spændende indføring i den nyere
forskning omkring Danmarks forhold til Romerriget af Xenia Pauli Jensen fra Nationalmuseet. Februars arrangement fandt sted på
dagen for årets snestorm. De tapre, som havde
gravet sig frem til vor forfattereftermiddag,
kunne høre Jytte Hilden fortælle om sin bog
Slotsholmen – magtens ø. I marts var foreningen
på Nationalmuset for at se udstillingen Tycho
Brahes verden og høre Sara Thejls fortælle om
hans liv og virke i 1500-tallets Danmark og
Europa. Forholdet mellem Danmark
og omverdenen stod også i centrum, da vi
i april fik en omvisning af ikke mindre end
fire udstillingsredaktører i udstillingen Over
Grænsen: Forbindelser mellem dansk og tysk
musikliv 1760-1914. En måned senere var der
omvisning på Storm P-museet.
Her er Personaleforeningens
medlemmer på byvandring
i Kalundborg grundlovsdag.
Udflugten gik også til Røsnæs
– den ca. 15 km lange halvø,
der i Nordvestsjælland stikker
vest ud i Samsø Bælt og danner nordsiden af Kalundborg
Fjord. I Personaleforeningens
arrangementer deltager både
nuværende og tidligere ansatte
ved Det Kongelige Bibliotek.
Fotograf: Jens Hartmann
141
Med 42 forventningsfulde deltagere kørte
bussen af sted på årets skovtur, som gik til
Røsnæs, med stop for en omvisning
i Kalundborgs kirke og en kort byvandring.
Efteråret startede med en sejltur ud til Sydhavnen og måbende beskuen af alle
de nye byggerier. I begyndelsen af oktober
var der omvisning i udstillingen Natursyn
i Diamanten (havfrueskelettet er vi nok
mange, som vil huske), og ca. tre uger
senere var der musik på programmet, i
form af en ”præsentationskoncert”, hvor
Kulturafdelingen var medarrangør. Personaleforeningen formidler også jævnligt tilbud
fra Det Danske Musikkonservatorium (hvis
fulde program for gratiskoncerter kan ses
på www.dkdm.dk), og det er vort indtryk,
at mange gerne benytter sig af dem. Årets
sidste arrangement blev et ”ikke-julearrangement” på Dansk Jødisk Museum.
Merete N. Christensen fortalte om den
jødiske minoritet i Danmark, og hvordan
man gebærder sig i et majoritetssamfund,
hvor alt står i nissernes tegn halvanden
måned om året.
samme formål, der dog konkret udmøntes i
forskellige medlemstilbud.
Af Sten Tulinius, Kunstforeningen ved Det Kongelige Bibliotek og John E. Hansen, Kunstforeningen ved Københavns Universitetsbibliotek
Samarbejdet har i årets løb udviklet sig frem
mod en stadig tættere koordinering af de
samlede aktiviteter.Ved årsskiftet kulminerede det med en fælles beslutning om, at der
for begge foreningers medlemmer er adgang
til hinandens arrangementer. Endvidere er
to bestyrelsesmedlemmer fra Universitetsbibliotekets Kunstforening ekstraordinært
blevet indvalgt i Det Kongelige Biblioteks
Kunstforenings bestyrelse med henblik på at
fremme samarbejdet hen mod en egentlig
sammenslutning.
I forbindelse med fusioneringerne arbejder
de to aktive kunstforeninger på at sammenlægge aktiviteterne. For 2007 aflægger de to
foreninger beretning i hvert sit afsnit.
Baggrunden for at der eksisterer to kunstforeninger på Det Kongelige Bibliotek er
historisk. De henvender sig begge til samme
personkreds med samme type arrangementer, men i praksis afspejler de situationen
fra før fusionen mellem Det Kongelige
Bibliotek og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek i 2005, idet Universitetsbibliotekets Kunstforening primært
rekrutterer medlemmer med tilknytning til
det gamle Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Det er således nærliggende at spørge, om der ud over, hvad der
kan begrundes i et generelt nærhedsprincip,
er grund til at opretholde to foreninger med
Udgangspunktet er to velfungerende kunstforeninger. I stedet for blot at nedlægge den ene
og lade medlemmerne tilslutte sig den anden
på et individuelt grundlag har vi taget afsæt i
begge organisationers stærke sider i et ønske
om at bevare og udnytte de ressourcer, der er
for hånden. Derfor har de to kunstforeninger
satset på en kollektiv forhandling, der tager
bestik af den nye virkelighed: Det Kongelige
Bibliotek er i dag en stor institution, splittet op
på en række fysiske lokaliteter. Skal man bevare
Kunstforeningerne ved
To skitser fra Kunstforeningens
rejse til Madrid 2007 af Sten
Tulinius. Motiverne forestiller
t.v. statuen for Francisco de
Goya (spansk maler og grafiker
1746-1828), som er placeret
foran Pradomuseet, Museo
Nacional del Prado, kunstmuseet i Madrid.
T.h. facaden på Teatro Español,
det spanske nationalteater.
142
sammenhængskraften i en fælles kunstforening,
vil det være nødvendigt at bevare og styrke
et lokalt funderet initiativ, samtidig med at vi
udnytter de kollegiale, faglige og økonomiske
ressourcer, som en stor forening kan mønstre.
Hvordan dette vil udmønte sig organisatorisk,
afgøres i det kommende år. Der har været
arbejdet med flere modeller. Aktuelt satses på
én bestyrelse og én økonomisk enhed, men
med en form for lokal organisering, evt. i form
af et kontaktudvalg med repræsentanter for de
enkelte lokaliteter, som dog vælges centralt. De
kommende drøftelser vil især koncentrere sig
om, hvordan det lokale arbejde på de forskellige domiciler kan styrkes.
kunstforening, Slotsholmen
13. december 2006: Besøg på Louisiana.
Keith Tysons Ubegribelige begribelige laboratorium og Stjerneskud. 100 års filmbilleder.
Januar og februar 2007: Sten Tulinius’ akvareller og tegninger fra Færøerne, Danmark,
Holland, Frankrig og Rusland i Kantinen.
22. januar: Postfernisering med auktion på
Sten Tulinius’ udstilling. Overskud gik til
foreningen.
Marts og april: Udstilling af Knud Odde i
Kantinen.
Maj: Udstilling med malerier af Eva Öhrling
i Kantinen.
18. april: Besøg på Hirschsprung. Dankvart
Dreyers Naturfortrolighed.
Juni og juli: Udstilling af Inger Dubois’ malerier i Kantinen.
August og september: Præsens – unge talenter.
Ni kunstnere fra Galleri Brantebjerg udstillede i Kantinen.
28. august: Arrangement med Jytte Hilden.
Rundtur på Slotsholmen og indre by.
21.- 28. oktober: Kunstforeningens store rejse
til Madrid, Segovia, Toledo, Escorial og Ávila.
143
Museerne Prado, Reina Sofia, Thyssen samt
Albert Benvenistes kobberværksted og galleri i Madrid.
8. november: Generalforsamling i kantinen
med det årlige lotteri af indkøbte værker.
Der var arrangeret ti gallerivandringer i
København i 2007.
kunstforening, Universitetsbiblioteket
17. januar: Corners 75 års jubilæumsudstilling på Charlottenborg.
7. februar: Fyraftenstur til Carnegie Art
Award-udstillingen på Den Frie og Grønningen på Charlottenborg.
22. marts: Generalforsamling med det årlige
lotteri af indkøbte kunstværker.
23. maj: EXIT 07 på Gammel Strand, den
årlige parade af nyudklækkede talenter fra
Kunstakademiet.
13. juni: MENS VI VENTER af Jørgen Haugen Sørensen, et besøg i skulpturgaden på
Statens Museum for Kunst kombineret med
en temaomvisning i samlingerne: Kunsten
som magtspil.
6. august: Erasmus Montanus på Grønnegårds
Teatret.
24. august: All the Cage is a stage. Fluxidudstilling med Fluxuskunstneren Henning
Christiansen på Den Frie.
8.–30. september: Adgang for medlemmerne
til Kammeraterne’s udstilling på Den Frie.
10. oktober: Eija-Liisa Ahtila & Peter Land –
Darlings samt Lucile Desamory: Clone Zone,
en video, der indgik i udstillingen
100 DAGE = 100 VIDEOER.
31. oktober: Mondrian – Vejen til Modernismen
på Ordrupgaard.
21. november: Verden som landskab. Nordisk
landskabsmaleri 1840-1910 på Statens Museum for Kunst.
12. december: Albert Mertz: Duer ikke …
næste! på Den Frie.
2006
2005
2004
2003
PUBLIKUMSBETJENINGEN
ALMENE TJENESTER
Åbningstider
Nørre Allé, timer pr. uge.................
Slotsholmen, timer pr. uge..............
Amager, timer pr. uge.......................
Fiolstræde, timer pr. uge..................
64
68
49
49
50
68
50
50
50
64
45
45
50
64
45
45
50
64
45
45
Besøgende på
betjeningsstederne,
antal personer
Nørre Allé..........................................
Slotsholmen1).....................................
Amager...............................................
Fiolstræde...........................................
Besøgende i alt........................
213.239
318.780
151.524
166.758
850.301
216.502
300.595
162.121
148.459
827.677
214.716
331.227
199.548
131.240
876.731
193.998
376.634
213.168
118.525
902.325
185.152
375.575
270.523
129.757
961.007
Informationssøgning og
elektroniske ressourcer
Antal pc’er i
publikumsområderne.......................
Antal indlogninger via
Fjernadgang........................................
163
242
210
**)
**)
251.404
125.983
***)
***)
***)
REX: Bestand af bibliografiske data
REX, bibliotekets egne
bibliografiske poster.........................
Eksterne biblioteker i REX.............
Bibliografier i REX............................
REX-Web2)........................................
4.061.762
3.026.568
348.059
357.882
3.730.037
2.906.936
328.384
357.753
2.942.842
2.125.623
232.973
357.564
**)
**)
220.657
357.418
**)
**)
212.540
357.353
REX i alt..................................
REX, vært for eksterne
biblioteker...............................
Benyttelse af bibliotekets
website
Antal besøg 2)...................................
7.794.271
7.323.110
5.659.002
**)
**)
98
95
57
**)
**)
3.878.131
4.151.607
3.890.181
**)
**)
Antal sider vist 2)..............................
71.027.447
35.451.615
25.209.758
**)
**)
144
S TATIS TIK
2007
Statistikken omfatter:
2006: Det Kongelige Bibliotek.
Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek
2003-2005: Summen af
Danmarks Natur- og
Lægevidenskabelige Bibliotek
og Det Kongelige Bibliotek
1) Opgørelsesmetoden er ændret 2005 for at opnå et mere
eksakt tal
2) De store udsving i årets tal
hænger til dels sammen med
omlægningen af bibliotekets
website
Anmærkning: Det Kongelige
Biblioteks statistik følger
retningslinjerne i Biblioteksstyrelsens vejledning “Indberetning af
statistik for forskningsbiblioteker
i virksomhedsåret ....”
Følgende symboler er
anvendt i skemaerne:
* Tal kan ifølge sagens natur
ikke forekomme
** Tal haves ikke, da opgørelsesmåden er ændret
*** Oplysninger foreligger
ikke
1) Der er i 2007 oprettet et
stort antal ansatte ved hospitaler uden at de nødvendigvis
har været aktive lånere i REX
dette år
S TATIS TIK
Danmarks Natur- og
2007
2006
2005
2004
2003
48.621
12.848
20.567
**)
**)
27.793
37.558
32.461
**)
**)
405.576
438.693
507.820
**)
**)
23.215
27.455
29.218
**)
**)
365
869
478
280
275
17.249
18.981
21.579
**)
**)
961.488
826.294
979.125
**)
**)
77.826
124.947
60.430
**)
**)
1.039.314
951.241
1.039.555
**)
**)
DOKUMENTLEVERING
Antal lånere
Nyindskrevne lånere1).....................
Aktive lånere i REX i
indeværende år1)..............................
Behandling af rekvisitioner i
magasiner
(antal rekvisitioner)
Rekvisitioner til ekspedition i
samlingerne.......................................
Bestillinger, hvor biblioteket ikke
havde værket....................................
- heraf danske bøger, som biblioteket ikke havde...............................
Registrering i REX som led i
edb-udlån
Antal værker beholdningsregistreret i REX/COSMOS inden
udlån...................................................
Søgninger i webbaser (medregnes ikke som udlån)
Søgninger i bibliografiske webdatabaser på biblioteket.....................
Søgninger i fakta-webdatabaser
på biblioteket....................................
Søgninger i webbaser på biblioteket i alt.............................
145
2006
2005
2004
2003
DOKUMENTLEVERING
Udlån, fordelt på
udleveringsfunktioner
(antal fysiske enheder)
Hjemlån, direkte til låner...............
Udlån effektueret som kopi via
udlånsskranker eller
selvkopiering.....................................
Elektroniske udlån,
direkte til låner................................
Institutionslån, direkte lån
- institutter under Københavns
Universitet......................................
- andre forskningsinstitutioner......
Indlån, direkte til låner....................
Interurbane udlån............................
Udlån effektueret som kopi via
interurbanlån....................................
Læsesalslån........................................
Udlån i alt, eksklusive
fornyelser
- heraf postforsendte direkte lån
Bøger til døren2)...........................
Indlån fra andre biblioteker
(antal fysiske enheder og kopier)
Indlån fra danske
biblioteker...............................
- heraf fra danske folkebiblioteker....................................................
- heraf fra danske
forskningsbiblioteker....................
Indlån fra nordiske
biblioteker.........................................
Indlån fra øvrige
udenlandske biblioteker..................
Indlån fra kilder, der ikke er
biblioteker.........................................
Indlån i alt...............................
Fotokopier på papir
(antal ark)
Fremstilllet i udlånsskranker eller
ved selvkopiering
Fremstillet i forbindelse med
interurbanlån
Fotokopier i alt
270.895
292.073
334.885
**)
**)
131.797
158.203
169.321
**)
**)
3.808.793
3.673.037
3.397.491
2.751.487
1.996.541
33.980
15.664
15.390
73.550
35.450
17.396
16.564
79.069
42.772
5.906
21.649
117.949
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
20.327
137.220
24.207
131.867
3.479
124.906
**)
137.865
**)
125.206
4.507.616
4.427.866
4.218.358
3.612.487
2.881.376
2.729
4.119
**)
**)
**)
11.520
12.008
**)
**)
**)
1.605
1.734
**)
9.915
10.274
**)
829
1.121
**)
**)
**)
3.026
3.435
**)
**)
**)
15
15.390
***)
16.564
***)
21.649
***)
**)
***)
**)
778.532
845.305
782.066
**)
**)
50.282
828.814
52.033
897.338
139.960
922.026
**)
**)
**)
**)
146
S TATIS TIK
2007
Danmarks Natur- og
2) Tallet for Bøger til døren
2006 er korrigeret 2007 efter
check.
1) Bestand på åbne hylder er
reduceret på Nørre Allé (3.898
meter), på Læsesal Øst (332
meter) og i Fiolstræde (244
meter).
2) Tidsskriftbestanden på åbne
hylder er reduceret således:
Nørre Allé: 2.587 tidsskrifttitler,
Læsesal Øst: 1.515 tidsskrifttitler, Amager: 151 tidsskriftstitler,
Fiolstræde: 150 tidsskriftstitler.
3) Tallet omfatter kun gæster i
Nationalbibliotekets læsesale og
afdelinger.
S TATIS TIK
Danmarks Natur- og
2007
2006
2005
2004
2003
INFORMATIONS- OG DOKUMENTATIONSYDELSER
Samling på åbne hylder
(antal hyldemeter)1).........................
19.293
23.594
24.960
**)
**)
**)
**)
Antal tidsskriftstitler på
åbne hylder 2)...........................
2.842
8.433
8.436
**)
**)
120
75
163
137
20
163
***)
***)
163
***)
***)
163
***)
***)
163
214
227
227
227
227
84
149
103
170
84
**)
103
170
84
**)
103
170
84
**)
103
170
84
**)
103
170
1.078
904
**)
**)
**)
20.231
23.816
33.905
42.454
45.707
8.290
8.169
8.231
9.421
9.453
28.521
31.985
42.136
51.875
55.160
68.607
64.345
**)
**)
**)
3.416
3.321
**)
**)
**)
Antal læse- og
studiepladser...........................
- på Nørre Allé, Læsesal A og B..
- på Nørre Allé, øvrige..................
- på Slotsholmen, Læsesal Vest.....
- på Slotsholmen, Læsesal Øst
og Nord
- i Centerlæsesale og på
læsepladser i samlingerne..........
- på Slotsholmen, øvrige...............
- på Amager.....................................
- i Fiolstræde...................................
I alt pladser på læsesale og i
centre.......................................
Antal læsesalsgæster i
Nationalbiblioteket på
Slotsholmen (læsesale, centre
og afdelinger)
- på Læsesal Vest.............................
- i Centerlæsesale og på læsepladser i samlingerne......................
I alt gæster på
læsesale, i centre
og i samlingerne 3)...................
Informations- og dokumentationsopgaver
Antal mundtlige
forespørgsler inkl. e-mail................
Antal besvarede
referenceopgaver.............................
147
2006
2005
2004
2003
INFORMATIONS- OG DOKUMENTATIONSYDELSER
Brugeruddannelse
Antal timer........................................
Antal deltagere.................................
e-undervisning
Benyttelse af e-tutorials (antal
unikke besøg) 4)................................
SWIM (Streaming Webbased
Information Modules)
(antal unikke besøg)........................
410
2.603
526
2.993
651
2.745
**)
**)
**)
**)
*)
20.996
9.777
*)
*)
4.341
4.276
*)
*)
*)
148
S TATIS TIK
2007
Danmarks Natur- og
4) e-tutorials er fjernet i
forbindelse med omlægningen
af www.kb.dk.
S TATIS TIK
Danmarks Natur- og
2007
2006
2005
2004
2003
6.354.100
167.166
286.138
272.793
32.108
15.996.328
6.478.352
163.353
285.210
248.561
30.178
15.989.536
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
292.849
291.088
**)
**)
11.241
11.175
**)
**)
769
7.080
**)
**)
23.413.492
23.504.533
**)
**)
6.864.379
30.277.871
6.723.077
30.227.610
**)
**)
**)
**)
162.700
8.024
3.188
1.150
160.800
7.999
3.118
1.595
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
288
260
**)
**)
**)
12.159
12.112
**)
**)
**)
22
82
**)
**)
**)
187.531
185.966
**)
**)
**)
6.532
194.063
6.379
192.345
**)
192.064
**)
**)
**)
**)
BESTAND
- FORDELT PÅ MATERIALEKATEGORIER
KONVENTIONELLE MATERIALETYPER Bestand i fysiske enheder
Bøger og
seriepublikationer............................
6.201.897
Manuskripter....................................
169.230
Musikalier..........................................
286.973
Mikroformer.....................................
219.672
AV-dokumenter................................
35.265
Grafiske dokumenter...................... 16.001.979
Kartografiske
dokumenter......................................
294.206
Elektroniske dokumenter i fysisk
form....................................................
11.719
Andre
biblioteksmaterialer
1.154
Fysiske enheder i alt, katalogiserede
materialer............................... 23.222.095
Materiale, som ikke
katalogiseres.....................................
6.994.790
Fysiske enheder i alt............... 30.216.885
Bestand i hyldemeter
Bøger og
Manuskripter....................................
Musikalier..........................................
Mikroformer.....................................
AV-dokumenter og
elektroniske dokumenter...............
Grafiske og kartografiske dokumenter...............................................
Andre
biblioteksmaterialer
Hyldemeter i alt,
katalogiserede
materialer...............................
Materiale, som ikke
katalogiseres.....................................
Hyldemeter i alt.....................
149
2006
2005
2004
2003
BESTAND
ELEKTRONISKE
VÆRKER
Pligtafleveringsserveren
(antal titler)
Elektroniske
Digitale tekstdokumenter..............
Pligtafleveringsserveren i alt.
KBs øvrige servere
(antal titler)
Elektroniske
seriepublikationer 1)........................
Digitale AV-dokumenter 2).............
Digitale AV-dokumenter,
billeder...............................................
Digitale AV-dokumenter, lyd...........
Bibliografiske baser og faktabaser
KBs øvrige servere i alt
Fremmede servere
(antal titler)
Elektroniske
Digitale AV-dokumenter.................
Bibliografiske baser og faktabaser
Fremmede servere i alt.........
Bestand af elektroniske
værker i alt (antal titler)
1.497
9.460
10.957
1.497
9.460
10.957
1.497
9.460
10.957
1.374
8.559
9.933
754
7.074
7.828
7
29.105
**)
7
13.548
**)
7
13.518
104.060
**)
**)
**)
***)
***)
***)
121.388
27
112.450
27
**)
**)
**)
**)
**)
**)
36
150.563
39
126.044
38
117.623
**)
**)
***)
**)
25.705
174.209
0
21.453
28.468
0
19.659
26.482
0
**)
**)
**)
***)
***)
***)
1.156
201.070
830
50.751
410
46.551
**)
**)
***)
**)
362.590
187.752
175.131
**)
**)
150
S TATIS TIK
2007
Danmarks Natur- og
1) Følgende syv tidsskrifttitler er
oplagt på bibliotekets egne servere: “Illustreret Tidende” årgang
1859-1924, “Klingen” årgang
1917-20, “Clarté” årgang
1926-27 (komplet), “Kritisk
Revy” årgang 1926-28 (udvalg),
”Bogens Verden” årgang 1994-,
”Vejen frem” årgang 1943-45
(ufuldstændig) samt “Theses
and other publications of the
University of Copenhagen”.
2) 2005-tallet omfatter både
billeder og lyd
S TATIS TIK
Danmarks Natur- og
2007
2006
2005
2004
2003
83
594
83
327
83
**)
67
**)
39
**)
677
410
**)
**)
**)
793.000.000
241.622.050
*)
*)
61.594
862.823
24.423
576.750
7.318
479.000
*)
*)
*)
*)
95.892
79.000
51.000
*)
*)
BESTAND
Bestand på egne servere
(antal gigabytes)
Pligtafleveringsserveren.................
KBs øvrige servere.........................
Bestand af elektroniske
værker i alt (gigabytes)...............
netarkivet.dk
Nethøstning, bestand antal
objekter............................................
Nethøstning, bestand antal
gigabytes...........................................
Nethøstning, antal websites..........
- heraf antal websites med mere
end ni objekter...........................
151
2006
2005
2004
2003
TILVÆKST (BRUTTOTILVÆKST)
KONVENTIONELLE
MATERIALETYPER
Bruttoanskaffelse
(antal fysiske enheder)
Bøger og
seriepublikationer...........................
Manuskripter...................................
Musikalier.........................................
Mikroformer....................................
AV-dokumenter...............................
Grafiske dokumenter.....................
Kartografiske dokumenter............
Elektroniske dokumenter..............
Andre biblioteksmaterialer .........
Fysiske enheder i alt,
registrerede materialer..........
Materiale, som ikke
katalogiseres....................................
Fysiske enheder i alt..............
SERIETITLER:
Bestand serietitler
Tidsskrifter.......................................
Aviser................................................
Serietitler i alt.......................
- heraf bestand af
elektroniske serietitler..............
54.942
1.973
835
6.261
1.157
5.803
1.383
484
388
51.974
4.245
928
1.861
1.965
7.252
1.779
220
277
60.516
2.365
726
2.572
924
228.262
935
2.255
631
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
73.226
70.501
299.186
**)
**)
130.405
203.631
141.251
211.752
159.720
458.906
**)
**)
**)
**)
52.161
676
52.837
51.625
783
52.408
35.824
758
36.582
**)
**)
**)
**)
**)
**)
25.798
21.662
14.953
**)
**)
152
S TATIS TIK
2007
Danmarks Natur- og
S TATIS TIK
Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek og Det
Kongelige Bibliotek
2007
2006
2005
2004
2003
18.136
16.153
**)
**)
0
77
18.213
0
429
16.582
4
586
**)
6
41
**)
65
68
**)
**)
BIBLIOGRAFISKE YDELSER
REGISTRERING TIL KATALOGER
(antal bibliografiske poster/enheder)
Registrering til andre
bibliotekers kataloger
Institutsamlinger v/ Københavns
Universitet:
- ordinær registrering..................... 16.848
Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab..............................
0
Det Kongelige Teaters Bibliotek...
0
Registreringer i alt.................. 16.848
Antal institutbiblioteker
v/Københavns Universitet,
hvor Det Kongelige Bibliotek
udfører registrering.........................
153
60
2006
2005
2004
2003
REGISTRERING TIL NATIONAL-, FAG- OG SPECIALBIBLIOGRAFIER
Nationalbibliografisk
registrering
Dansk Bogfortegnelse.....................
Dansk Periodicafortegnelse...........
Dansk Kortfortegnelse (fysiske
enheder)............................................
Dansk Musikfortegnelse.................
ISSN....................................................
Index Translationum........................
Dansk Periodicafortegnelse II
(småtryk)...........................................
ISMN..................................................
Registreringer i alt..................
Fagbibliografisk
registrering
Dansk Juridisk Bibliografi...............
Dansk Sociologisk Bibliografi
Dansk Historisk Bibliografi ..........
Dansk Lingvistisk Bibliografi
Bibliographie linguistique de
l’année 2000......................................
Bibliographie linguistique online
1993-2000.........................................
MUSICAT (RISM).............................
rilm.....................................................
Danish Contributions to Classical
Scolarship..........................................
Besættelsestidsbibliografien...........
Edb-registrering af boghist.
bogbind (HA-projekt).....................
Catalogue of Oriental
Manuscripts (COMDC)..................
Registreringer i alt..................
*)
673
*)
790
*)
940
*)
720
1.657
728
474
339
747
3.785
333
333
889
3.413
414
322
1.027
3.217
373
391
785
3.839
413
309
2.539
5.124
1.054
96
7.168
1.681
99
7.538
1.423
162
7.505
1.717
136
7.961
627
218
11.615
*)
*)
2.114
0
*)
*)
1.749
154
730
485
3.125
344
1.074
655
4.384
343
956
656
3.647
237
0
0
172
204
***)
0
10
263
0
51
201
172
10
169
204
0
19
***)
0
76
281
535
137
217
125
653
150
634
100
1.077
0
0
0
0
50
263
3.466
20
2.529
198
6.183
256
7.923
114
6.908
154
S TATIS TIK
2007
Danmarks Natur- og
1) Nedgangen i produktionen
hænger sammen med, at
retrokonverteringen af mange
samlingers katalogkort nu er
afsluttet
S TATIS TIK
Danmarks Natur- og
2007
2006
2005
2004
2003
REGISTRERING TIL NATIONAL-, FAG- OG SPECIALBIBLIOGRAFIER
Retroregistreringsopgaver af
katalogdata
til maskinlæsbare medier
Oplagt til REX og www i alt
Konvertering af katalogkort
m.h.p. senere indlægning i REX
I alt 1)..................................................
155
85.141
132.914
132.914
130.352
294.917
87.669
90.645
131.353
155.417
145.401
2006
2005
2004
2003
BEVARINGSOPGAVER
Det Kongelige Biblioteks Bogbinderi og Konserveringsværksted
(inkl. særbevillinger)
BEVARINGSAFDELINGEN
Futteraler, kassetter og æsker
Lommer, mapper og omslag
Passepartoutmontering...................
Afrensning af samlinger
(hyldemeter)......................................
Indbinding (antal bind).....................
Ombinding (antal bind) 1)................
Mærkninger (antal
mærkninger)......................................
Konservering af bøger
- antal bind 1)....................................
- antal blade......................................
Konservering af kort/billeder
(antal kort/billeder)..........................
Konservering af fotos
(antal fotos).......................................
BEVARINGSOPGAVER I
SAMLINGSAFDELINGERNE
Indbinding og bevaring
i øvrigt
Bind afsendt til indbinding på
eksterne bogbinderier.....................
Kapslinger i KBs afdelinger.............
17.029
30.586
33
10.624
25.185
165
7.794
9.838
240
4.416
17.576
465
9.999
14.875
320
426
37
**)
117
264
**)
629
78
**)
*)
87
43
*)
343
52
55
255
331
552
225
1.562
5.859
1.917
10.144
187
3.289
56
3.763
106
4.070
369
373
187
105
0
61
30
1
16
**)
2.911
10.843
7.100
9.409
7.100
10.472
**)
**)
**)
**)
910
1.252
2.950
**)
**)
Fotografiske optagelser
Fotografiske reproduktioner
(antal optagelser)..............................
Mikroformer, prod. af biblioteket
(antal fysiske enheder).....................
Antal optagelser (antal
negative og positive)........................
280
79
574
**)
**)
6.708
20.562
34.470
**)
**)
Sikkerhedskopier
indlemmet i samlingerne
Fotokopier på papir
(antal fysiske enheder).....................
20
25
140
**)
**)
156
S TATIS TIK
2007
Danmarks Natur- og
1) Ombinding registreres nu
under konservering
1) Vedr. 2006-tallet: Montanasalen (Galleriet) har været
lukket for ombygning indtil
november 2006.
S TATIS TIK
Danmarks Natur- og
2007
2006
2005
2004
2003
333
7.242
268
7.969
351
8.155
337
7.489
391
8.947
106
91
78
83
86
8
16.547
1.703
5
16.819
704
7
19.240
956
11
19.535
921
8
21.280
1.794
1
2
1
0
1
1
2
1
5
5
1
3
2
3
9
KULTURFORMIDLING
Besøg, rundvisninger m.v.
Antal grupper...................................
Antal deltagere.................................
- heraf grupper med udenlandske
gæster..............................................
Udstillingsvirksomhed
Antal udstillinger i Rotunden og
Galleriet 1).........................................
Antal gæster i udstillinger
Antal eksponater i udstillinger......
Vandreudstillinger...................
Antal vandreudstillinger,
produceret af Det Kgl. Bibl............
Antal vandreudstillinger i
cirkulation.........................................
Antal udlejninger af vandreudstillinger fra Det Kgl. Bibl....................
Bidrag til andre institutioners
udstillinger
Antal udstillinger i øvrigt, hvortil
der er ydet bidrag
Antal eksponater til andre
institutioners udstillinger
31
36
36
53
20
368
379
357
508
238
Arrangementer
Antal koncerter...............................
Antal foredrag..................................
38
33
45
46
45
53
43
45
41
49
Diamantklubben
(antal medlemmer)..........................
1.411
1.280
1.613
1.757
1.619
157
2006
2005
2004
2003
KULTURFORMIDLING
Udlejning af lokaler
Dronningesalen
Antal udlejninger..............................
Antal udlejningstimer......................
Antal belægningstimer....................
150
1.158
1.494
131
1.109
1.390
144
1.443
1.690
105
923
1.119
123
1.078
1.384
Mødelokaler
Antal belægningstimer....................
387
2.066
2.678
336
1.579
2.140
325
1.790
2.254
279
1.272
1.736
269
1.179
1.647
Andre lokaliteter
9
99
9
90
17
216
3
16
4
21
158
S TATIS TIK
2007
Danmarks Natur- og
S TATIS TIK
Danmarks Natur- og
2007
2006
2005
2004
2003
14
0
14
0
8
0
8
1
8
2
2
2
1
2
12
19
3
38
16
3
35
20
3
32
13
3
27
0
3
25
5,75
5,75
4,5
4,5
4,5
0,00
0,00
2,0
2,0
0,7
1,00
1,00
0,5
0,5
0,9
17,00
0,75
24,50
13,33
0,50
20,58
15,1
0,8
22,9
9,5
0,8
17,2
6,6
0,8
13,4
16
87
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
**)
9.293
2.593
8.446
2.266
3.263
**)
84
117
80
54
**)
60
66
65
38
FORSKNING
Antal medarbejdere
Ordinær finanslovsbevilling............
Ekstraordinær finanslovsbevilling..
Eksternt bidrag til samfinansieret
forskning............................................
Tilskudsfinansieret og
domicileret forskning......................
Carl Nielsen Udgaven.....................
I alt...........................................
Antal forskningsårsværk
Ordinær finanslovsbevilling............
Ekstraordinær
finanslovsbevilling.............................
Eksternt bidrag til
samfinansieret forskning.................
Tilskudsfinansieret og
domicileret forskning......................
Carl Nielsen Udgaven.....................
I alt...........................................
FORSKNING
Forskningsproduktion
- antal bøger....................................
- antal artikler.................................
- antal sider i videnskabelige
publikationer................................
- antal producerede
forskningsenheder.......................
- antal videnskabelige
publikationer................................
159
»» Karen Skovgaard Petersen (Det Kongelige
Bibliotek)
De i parentes anbragte tilføjelser efter de enkelte navne angiver hvilken institution eller
organisation, der har udpeget de pågældende.
Athelas Sinfonietta Copenhagen
Bestyrelsen
»» Uwe Bødewadt (pers. valgt)
Aktuel Naturvidenskab
Fagredaktørkorpset
»» Søren Bertil Fabricius Dorch (pers. udpeget)
Audiologopædisk Forening, Odense (ALF)
Prisopgavekomitéen
»» Kim D. B. Bengtson (pers. udpeget)
Alexandra Instituttet A/S. Brobygger mellem
it-forskning og erhvervsliv
»» Katja Guldbæk Rasmussen (pers. udpeget)
- kontaktperson for Det Kongelige Bibliotek
American Museum of Natural History
Udstillingen ”Space Show”
- Science Advisory Board
American Society for Industrial Security, Denmark (ASIS)
»» Claus Friis (pers. valgt)
- bestyrelsesmedlem
Uddannelsesudvalget
- formand
H.C. Andersen-Samfundet i København
»» Kirsten Dreyer (pers. valgt)
- næstformand
Annual Bibliography of the History of the
Printed Book and Libraries (ABHB)
Editorial Board
»» Henrik Horstbøll (Det Kongelige Bibliotek)
Den Arnamagnæanske Kommission
»» Erland Kolding Nielsen (ex officio)
Beredskabskommissionen for København
Bibliotekarforbundet (BF)
Statsgruppens bestyrelse
»» Hanne Møgelberg (pers. valgt)
»» Lis Nielsen (pers. valgt)
Biblioteksstyrelsen
Biblioteksrådet
»» Steen Bille Larsen (stedfortræder)
Bibliografisk Råd
»» Henriette Fog (pers. udpeget)
- formand
»» Grethe Jacobsen (Det Kongelige Bibliotek)
Arbejdsgruppe vedr. masseafsyring af papir
»» Erland Kolding Nielsen (Det Kongelige
Bibliotek)
»» Marie Vest (Det Kongelige Bibliotek)
»» Birgit Vinther Hansen (Det Kongelige
Bibliotek)
Arbejdsgruppen vedr. netressourcer
»» Grethe Jacobsen (pers. udpeget)
Carl Nielsen Brevudgaven
Styregruppen
»» Søren Clausen (Det Kongelige Bibliotek)
- formand
»» Niels Krabbe (Det Kongelige Bibliotek)
»» Anette Faaborg (Det Kongelige Bibliotek)
160
R ÅD & UD VALG
Fortegnelse over eksterne
organisationer, råd, udvalg og
selskaber, hvori Det Kongelige
Bibliotek eller dets medarbejdere er
repræsenteret 2007.
R ÅD & UD VALG
Redaktionsrådet
- formand
- tilforordnet
Crossroads Copenhagen
Bestyrelsen
Bibliotek)
»» Birgit Nordsmark Henriksen (stedfortræder)
Center for Specialundervisning for Voksne,
København (CSV)
Biblioteks- og materialeudvalg
»» Kim D. B. Bengtson (pers. valgt)
Dacapo
Bestyrelsen
»» Claus Røllum-Larsen (pers. udpeget)
CERL, Consortium of European Research
Libraries
Executive Committee
»» Ivan Boserup (pers. valgt, repr. Det Kongelige Bibliotek)
Advisory Task Group
»» Ivan Boserup (pers. udpeget)
CERL Portal Advisory Board
»» Ivan Boserup (pers. udpeget)
- chairman
CIRIUS (Undervisningsministeriet)
Beskikkelsesnævnet
»» Marie Vest (pers. udpeget)
Comité International de Paléographie Latine
»» Erik
Petersen (pers. valgt)
- bestyrelsesmedlem
Conference of Directors of National Libraries
(CDNL)
- vicepræsident 2004-08, fung. præsident
2006
Conference of European National Librarians
(CENL)
Copenhagen Summer Festival
»» Anette Faaborg (pers. valgt)
- bestyrelsesmedlem
161
Danmarks Biblioteksforening
Repræsentantskabet
»» Erland Kolding Nielsen (pers. valgt)
Danmarks Biblioteksskole
Uddannelsesrådet
»» Erland Kolding Nielsen (Biblioteksrådet)
Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)
Styregruppen
»» Erland Kolding Nielsen (Kulturministeriet)
Programområdet: Mødet med brugeren
»» Tina Buchtrup Pipa (pers. udpeget)
- formand
Programgruppen for informationsforsyning
»» Søren Bertil Fabricius Dorch (Det Kongelige Bibliotek)
Knowledge Exchange Netværk
»» Søren Bertil Fabricius Dorch (Danmarks
Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek)
Licensudvalget
»» Barbara Melchior (Det Kongelige Bibliotek)
Redaktionsgruppen vedr. musikfagportalen
»» Niels Krabbe (ex officio)
»» Anne Ørbæk Jensen (Det Kongelige Bibliotek)
Redaktionsgruppen vedr. kunstfagportalen Arkade
»» Jens Erdman Rasmussen (Det Kongelige
Bibliotek)
Danmarks Forskningsbiblioteksforening (DF)
Hovedbestyrelsen
»» Simone Schipp von Branitz Nielsen (pers.
valgt)
DFs Forum for Brugerundervisning
»» Tina Buchtrup Pipa (pers. valgt)
- bestyrelsesformand
»» Jesper Mørch (pers. valgt)
- bestyrelsesmedlem
DFs Forum for Registrering
»» Hanne Sonne Henriksen (pers. valgt)
- bestyrelsesmedlem
Forum for Fjernlån
»» Marianne Olander (pers. valgt)
- bestyrelsesmedlem
Danmarks Mediemuseum
»» Ernst
Rasmussen (Det Kongelige Biblio-
tek)
- bestyrelsesmedlem
Dansk Aleph Brugergruppe (DAB)
»» Ole Holm (Det Kongelige Bibliotek)
Dansk BiblioteksCenter
DK5-redaktionsgruppen
»» Mikala Brøndsted (Det Kongelige Bibliotek)
Dansk Bibliotekshistorisk Selskab
»» Steen Bille Larsen (pers. valgt)
- bestyrelsesmedlem
- redaktør af Bibliotekshistorie
Dansk Dansehistorisk Arkiv
»» Knud
Arne Jürgensen (Det Kongelige
Bibliotek)
Dansk Færøsk Kulturfond
»» Anette Faaborg (pers. valgt)
- bestyrelsesmedlem
Dansk Komité for Byhistorie
Repræsentantskabet
»» John T. Lauridsen (pers. valgt)
Dansk Magisterforening (DM)
Bestyrelsen, Landsklubben for biblioteker
»» Flemming Gorm Andersen (pers. valgt)
Dansk Personalebladsforening
»» Ole
Henrik Sørensen (Det Kongelige
Bibliotek)
- revisor
Dansk Selskab for Historisk Kemi
»» Christian B. Knudsen (pers. valgt)
- bestyrelsesmedlem
Dansk Selskab for Musikforskning
Bestyrelsen
»» Anne Ørbæk Jensen (pers. valgt)
»» Kirsten Flensborg Petersen (pers. valgt)
Dansk Selskab for Oldtid og Middelalder
(DSOM)
»» Ivan Boserup (pers. valgt)
»» Karsten Christensen (pers. valgt)
»» Grethe Jacobsen (pers. valgt)
»» Erik Petersen (pers. valgt)
162
R ÅD & UD VALG
Redaktionsgruppen vedr. Fagportalen for arkæologi og historie
»» Ivan Boserup (Det Kongelige Bibliotek)
Redaktionsgruppen vedr. Fagportal for pædagogik
og psykologi
»» Else Marie Bartels (Det Kongelige Bibliotek)
Redaktionsgruppen vedr. Fødevarer og Ernæring
»» Else Marie Bartels (Det Kongelige Bibliotek)
Redaktionsgruppen vedr. Fagportal for Teologi
»» Henrik Hovgaard Laursen (Det Kongelige
Bibliotek)
R ÅD & UD VALG
Dansk Slavistforbund
»» Hans Kristian Mikkelsen (pers. valgt)
- kasserer
Dansk Standard / ISO
CEN TC 346 (Bevaring af Kulturarven S-388)
Working Group 4
»» Ulla Bøgvad Kejser (Det Kongelige Bibliotek)
S24/TC 46 (Information og Dokumentation/
Information and documentation)  
S24/u8 (Biblioteksstatistik)
»» Steen Bille Larsen (Det Kongelige Bibliotek)
S24/u9 (Identifikation og beskrivelse)
S24/u10 (Fysisk bevaring)
- formand
S24/u24 (Informations- og dokumentationsterminologi)
udpeget)
Det Danske Filminstitut
»» Birgit Nordsmark Henriksen (Kulturministeriet)
- bestyrelsesmedlem
Den danske historiske Forening
Bestyrelsen
Det Danske Kulturinstitut
Bestyrelsen
Den Danske Nationalkomité for Geografi
»» Henrik Dupont (Det Kongelige Bibliotek)
- komitémedlem 2007-2010
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
163
»» Karsten Christensen, bestyrelsen (pers.
valgt)
»» Esther Kielberg (pers. valgt)
»» Karen Skovgaard-Petersen (pers. valgt)
Danske Klassikeres redaktionsudvalg
DigDag, Digitalt Atlas over Danmarks historisk-administrative inddeling
Styregruppen
»» Henrik Dupont (Det Kongelige Bibliotek)
Dramatisk Bibliotek
Kontaktudvalget
»» Knud Arne Jürgensen (Det Kongelige
Bibliotek)
Dublin Core Metadata Initiative (DCMI)
Advisory Board
»» Sigfrid Lundberg (pers. udpeget)
EROMM, European Register of Microform
Masters
Steering Committee
European Association of Sinological Librarians
(EASL)
»» Bent Lerbæk Pedersen (Det Kongelige
Bibliotek)
European Commission of Preservation and
Access (ECPA)
Bestyrelsen
»» Erland Kolding Nielsen (pers. udpeget)
The European Library
Management Board
Contacts Working Group
Foreningen af Musik Informationsmedarbejdere, MIM
Bestyrelsen
»» Bette Thomas (pers. valgt)
Forskernetværket ’Moderne positioner efter
1940’
Styregruppen
»» Bruno Svindborg (pers. valgt)
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bibliometrisk Forskningsindikator.Teknisk
Udvalg
»» Anders Conrad (pers. udpeget)
Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)
»» Michael Cotta-Schønberg (ex officio)
FC-Statistikudvalget
»» Per Morten Sørensen (Det Kongelige
Bibliotek)
Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation
Geo-Data Info.dk Følgegruppe
»» Henrik Dupont (pers. udpeget)
Georg Brandes Skolen, Institut for Nordiske
Studier og Sprogvidenskab
»» Henrik Horstbøll (ex officio)
Det Hebraiske Bibeloversættelsesprojekt
Bestyrelsen
»» Stig T. Rasmussen (pers. valgt)
- formand
Heiberg-Selskabet
»» Kirsten Dreyer (pers. valgt)
- formand
Herman Sandby Selskabet
Bestyrelsen
»» Claus Røllum-Larsen (pers. valgt)
Historisk Kartografisk Informationssystem
Initiativgruppe (HisKIS)
»» Henrik Dupont (pers. udpeget)
Historisk Samfund, København
Bestyrelsen
HK/Stat, København
Bestyrelsen
»» Sheku Amadu Jalloh ( pers. valgt)
Sektorbestyrelsen
»» Sheku Amadu Jalloh ( suppleant)
ICOM-CC, The International Council of Museums, International Committee for Conservation
Working Group Graphic Documents
Preventive Conservation/Photographic Records
»» Ulla Bøgvad Kejser (Det Kongelige Bibliotek)
Leather and related Materials
IFLA, International Federation of Library Associations and Institutions
Geography and Map Libraries Section, Standing
Committee
»» Henrik Dupont (pers. valgt)
Academic and Research Libraries, Standing Committee
»» Michael Cotta-Schønberg (pers. valgt)
164
R ÅD & UD VALG
Den Europæiske Union
National Representatives Group on Digitisation
Policies in the EU Member States
»» Steen Bille Larsen (Kulturministeriet) –
indtil februar 2007
Member States’ Expert Group on digitisation and
digital preservation
»» Steen Bille Larsen (Kulturministeriet) - fra
juni 2007
R ÅD & UD VALG
International Conference in History of Cartograpy, ICHC
Arrangementskomiteen for konference i København 2009
»» Henrik Dupont
- formand
International Group of Ex Libris Users
»» Ole Holm (Det Kongelige Bibliotek)
International Internet Preservation Consortium
Executive Steering Committee
»» Birgit Nordsmark Henriksen (Netarkivet)
Internationale Arbeitsgemeinschaft der Archiv-,
Bibliotheks- und Graphikrestauratoren (IADA)
Bestyrelsen
»» Birgit Vinther Hansen (pers. valgt)
PapierRestaurierung
»» Birgit Vinther Hansen (pers. valgt)
- redaktionsmedlem
ISMN, International Standard Music Number
»» Klaus Møllerhøj (Det Kongelige Bibliotek)
Jacob Gades Legat
»» Ole Kongsted (pers. valgt)
- bestyrelsesmedlem
Jeppe Aakjærs Bibliotek på Jenle
»» Bruno Svindborg (Det Kongelige Bibliotek)
- tilsynsførende
J.P.E. Hartmanns Udvalgte Værker (Hartmann
Udgaven)
Hovedredaktør
Redaktionsrådet
Jysk Selskab for Historie
Repræsentantskabet
165
Den Jyske Historiker
Redaktionsrådet
»» Henrik Horstbøll (pers. valgt)
Klassikerdagens komité
»» Bruno Svindborg (pers. valgt, repr. Det
Kongelige Bibliotek)
Klassisk – Magasinet for musikelskere
Redaktionskomitéen
»» Bette Thomas (pers. udpeget)
Komialt. Vidennetværk for Pervasive Communication
»» Tina Buchtrup Pipa (pers. udpeget)
- følgegruppemedlem
Komitéen for Verdens Bogdag 23. april (Indstiftet af UNESCO)
Kommissionen for Registrering af Litterære
Kilder til Dansk Historie
Registreringskommissionen
- formand
Det Kongelige Biblioteks eksterne forskningsudvalg
»» Peter Hauge (pers. valgt)
»» Else Marie Bartels (pers. valgt)
»» Lisbeth Ahlgren Jensen (pers. valgt)
- suppleant
Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie
»» Karen Skovgaard Petersen (pers. valgt)
»»
Det Kongelige Teaters Arkiv og Bibliotek
Brugerrådet
Kulturministeriets Fordelingsudvalg for Bladpuljen
»» John T. Lauridsen (Det Kongelige Bibliotek)
Korthistorisk Selskab
»» Henrik Dupont (pers valgt)
- formand
»» Vivi Gade Rønsberg (pers valgt)
- sekretær
Kulturministeriets Sikringsudvalg
»» Bodil Henriksen (suppleant)
Kulturarvens Forskerskole
Bestyrelsen
Kulturministeriet. Digitalisering af Kulturarven
Arbejdsgruppen vedr. digitalisering af kulturarven
»» Erland Kolding Nielsen (Kulturministeriet)
Undergruppe om bevaringsfaglig vurdering
»» Søren Clausen (Rådet for udvikling af
nationalt ABM-samarbejde)
Undergruppe om formidlingsfaglig vurdering
»» Thomas Peter Sørensen (Det Kongelige
Bibliotek)
Kulturministeriet. Styregruppen for byggesagen Det Kongelige Bibliotek, Amager 2. etape
»» Søren Clausen (Det Kongelige Bibliotek)
- formand
»» Mads Brunsgaard (Det Kongelige Bibliotek)
- sekretær
Kulturministeriet. Styregruppen for Digital
Bevaring
»» Birgit Nordsmark Henriksen (Det Kongelige Bibliotek)
Kulturministeriet. Universitetsbiblioteksudvalget
»» Michael Cotta-Schønberg (ex officio)
Kulturministeriets tremandsgruppe vedr. sikringsspørgsmål
Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg
Kulturnatten
Styregruppe
»» Lise Bach Hansen (Det Kongelige Bibliotek)
Kulturværdiudvalget
- formand 1995Kungliga Samfundet för utgivande av handskrifter rörande Skandinaviens historie
»» Knud Arne Jürgensen (pers. valgt)
Kurt Weill Edition, New York
Advisory Board
»» Niels Krabbe (pers. valgt)
KVINFO, Center for Information om Kvindeog Kønsforskning
Bestyrelsen
København Læser
Styregruppen
»» Lise Bach Hansen (pers. udpeget)
166
R ÅD & UD VALG
Konservatorernes Efteruddannelsespulje
(KEP)
»» Mette Humle Jørgensen (pers. valgt)
- formand
R ÅD & UD VALG
Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel
»» Lise Bach Hansen (pers. udpeget)
Købstadsmuseet ”Den gamle By”
Følgegruppen for ”Den moderne By”
MELCOM International, Middle East Librarians’ Committee International
»» Stig T. Rasmussen (pers. medlem)
Museum Tusculanums Forlag
Bestyrelsen
»» Ivan Boserup, formand (pers. valgt)
Landsforeningen til Bevaring af Fotografier og
Film, LLF
Bestyrelsen
- kasserer
Die Musik in Geschichte und Gegenwart
National Advisory Board
Lasson Andersens Fond
Bestyrelsen
»» Ole Kongsted (pers. valgt)
Niels W. Gade Udgaven
»» Niels Bo Foltmann (pers. udpeget)
- executive editor
»» Anne Ørbæk Jensen (pers. udpeget)
- leder af Niels W. Gade-Arkivet
LIBER, Ligue des Bibliothèques Européennes
de Recherche
Bestyrelsen
- past president 2007-2008
Groupe de Cartothécaires
- bestyrelsesmedlem
- national correspondent 2003-2005
- medlem af Studygroup Copyright
LIBER Advisory Group on possible European
Digitisation
LIBER Architecture Group
»» Steen Bille Larsen (pers. valgt)
LIBER Security Network
»» Jesper Düring Jørgensen (Det Kongelige
Bibliotek)
- administrator
Martin Andersen Nexø Fonden
»» Henrik Yde (pers. valgt)
- formand
»» Bruno Svindborg (pers. valgt)
167
Nordbib
Styrelsen
E-print Archive for Nordic arts and humanities
- projektleder og medlem af Advisory
Board
Nordisk Center for Teaterdokumentation
(NCTD)
Nordisk Dante-Netværk
»» Christian Kaatmann (pers. udpeget)
Nordisk Forum for Danseforskning
»» Knud Arne Jürgensen (Det Kongelige
Bibliotek)
Nordisk sommeruniversitet
»» Dag Petersson (pers. valgt)
- bestyrelsesmedlem
RISM, Répertoire International des Sources
Musicales
»» Klaus Møllerhøj (Det Kongelige Bibliotek)
Nordisk Tidskrift för Bokoch Bibliotekshistoria
Redaktionen
»» Karen Skovgaard-Petersen (Det Kongelige
Bibliotek)
De rådgivende forskningsudvalg for Statens
Arkiver og for Statens Museum for Kunst, Det
Danske Kunstindustrimuseum og Danmarks
Kunstbibliotek
- eksternt medlem
NORON, Nordiske Rigs- og Nationalbibliotekschefer
»» Steen Bille Larsen (ex officio)
- stedfortræder
RUNAS, Rådet for udvikling af nationalt ABMsamarbejde
»» Søren Clausen (pers. udpeget)
- sekretær
Orbis Terrarum. Institut til belysning af Middelhavsområdets Kulturelle Arv
Scholarpedia Online-leksikon
- editor-in-chief på Encyclopedia of
Astrophysics
PLANETS, Digital Preservation Research and
Technology
Executive Steering Committee
»» Birgit Nordsmark Henriksen (Det Kongelige Bibliotek) 
Scientific Board 
»» Christen Hedegaard (Det Kongelige Bibliotek)
Platonselskabet. Nordisk Selskab for Antikkens Idétradition
Ridemagasinet Equipage
Redaktionsgruppen og Ekspertpanelet
»» Anne Phaff Ussing-Rosenkilde (pers.
udpeget)
Rilm, Répertoire International de Littérature
Musicale
»» Niels Krabbe (pers. valgt)
- formand for den danske komité
»» Anne Ørbæk Jensen (pers. valgt)
- sekretær i den danske komité
Selskabet for Dansk Kulturhistorie
Selskabet for Dansk Teaterhistorie
Selskabet for Historiske Kildeskrifters Oversættelse
- sekretær
Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens
Historie (SFAH)
»» Morten Møller (pers. valgt)
- bestyrelsen
Selskabet til Udgivelse af Kilder til Danmarks
Historie (Kildeskriftselskabet)
168
R ÅD & UD VALG
Nordinfolit (Nordisk forum for samarbete
inom området informationskompetens)
»» Tina Buchtrup Pipa (pers. valgt)
- bestyrelsesmedlem
R ÅD & UD VALG
Den selvejende Institution Hald
Repræsentantskabet
»» Jesper Düring Jørgensen (pers. valgt)
Slotsholmssamarbejdet
»» Lotte Philipson (Det Kongelige Bibliotek)
Statens Udvalg til fremme af samarbejde
mellem private arkiver i offentlige institutioner (Statens Privatarkivudvalg)
»» Bruno Svindborg (suppleant)
Svantevit. Dansk Tidsskrift for Slavistik
»» Hans Kristian Mikkelsen (pers. valgt)
- redaktionsmedlem
Søren Kierkegaard Forskningscenter
Bestyrelsen
Bibliotek)
TR-kollegiet for De Statslige Biblioteker og
Arkiver
Arbejdsudvalget
»» Sheku Amadu Jalloh (pers. valgt)
169
Udgiverselskabet Informationshåndbogen
Redaktionen
udpeget)
UNESCO International Council of Experts for
the Project of the National Library of Latvia
UNESCO Memory of the World Programme
(MOW)
Dansk nationalkomité
»» Erland Kolding Nielsen
- formand
UNESCOs Nationalkomité i Danmark
Kommunikationsudvalget
»» Ingbritt Butina (pers. udpeget)
UNICA (Institutional Network of the Universities from the Capitals of Europe)
»» Michael Cotta-Schønberg (Københavns
Universitet)
(trykte såvel som elektroniske)
A. Generelle publikationer
Det Kongelige Bibliotek: Årsberetning 2006
[2007]. 208 s. Ill. Red. af Lone Ømann.
ISBN 978-87-7023-005-6. ISSN
0909-9093. Gratis. Også på web-adr.:
<http://www.kb.dk/da/kb/aarsberetning/index.html>
Det Kongelige Bibliotek: Årsrapport 2006.
[2007] På web-adr.: <http://www.
kb.dk/da/kb/aarsrapport/index.html>
Forskning på Det Kongelige Bibliotek. Årsberetning for 2006. Red. af John T. Lauridsen.
2007. 42 s.
Montana Salen / The Montana Hall / La Salle
Montana / Der Montanasaal. Redaktion
/ Editors / Rédaction / Redaktion:
Jytte Kjærgaard, Mads Brunsgaard.
Design og grafik / Design and graphics / Conception et graphiques /
Design und graphische Gestaltung:
Helle Brünnich, Christina Back. Fotografer / Photos / Photographes /
Fotos: Karsten Bundgaard, Lars Norman,
Bjørn Nørgaard. Det Kongelige Bibliotek & Montana Møbler a/s. 2007. 84
s. Ill. [Udstillingspjece i lomme]. ISBN
978-87-7023-004-9. [Tekster af Bjørn
Nørgaard, Erland Kolding Nielsen, Peter
J. Lassen, Fogh & Følner Arkitektfirma
a/s, Tor Nørretranders].
Umisteligt. Festskrift til Erland Kolding Nielsen.
Red. af John T. Lauridsen og Olaf Olsen.
Det Kongelige Bibliotek: Museum
Tusculanums Forlag. 2007. 731 s. Ill.
ISBN 978-87-635-0617-5. Kr. 475,-.
Ars Baltica Musicalis, I. Udg. af / Herausgegeben von / Edited by: Ole Kongsted.
Capella Hafniensis Editions in cooperation with the Royal Library. 2007. lvi,142
s. (Monumenta Musica Regionis Balticae /
Denkmäler der Musik des Ostseeraums /
Monuments of Music from the Baltic Sea
Area, Series A, vol. 8.).
ISMN: M-706785-10-3.
Carl Nielsen: Works / Værker. Published
by The Carl Nielsen Edition, The Royal
Library / Udgivet af Carl Nielsen Udgaven,
Det Kongelige Bibliotek. Copenhagen: Edition Wilhelm Hansen, 1998ff.
*Incidental Music 1 / Skuespilmusik 1.
Edited by / Udgivet af Niels Bo Foltmann, Lisbeth Ahlgren Jensen, Kirsten
Flensborg Petersen. 2007. lxxii, 337 s. Ill.
Fol. (Series I. Stage Music,Vol. 6 / Serie I.
Scenemusik, Bd. 6). ISBN 87-598-1606-6
/ 978-87-598-1606-6. ISMN M-66134
-205-2.
*Music for Holger Drachmann’s Sir Oluf
He Rides / Musik til Holger Drachmanns
Hr. Oluf han rider. Edited by / Udgivet
af Peter Hauge. 2007. xxxiii, 255 s. Ill.
Fol. (Series I. Stage Music, Vol. 7 / Serie
I. Scenemusik, Bd. 7). ISBN 978-87598-1527-4.
ISMN M-66134-203-8.
*Incidental Music 2 / Skuespilmusik 2.
Edited by / Udgivet af Elly Bruunshuus
Petersen, Kirsten Flensborg Petersen.
2007. lxxvi, 343 s. Ill. Fol. (Series I. Stage
Music,Vol. 8 / Serie I. Scenemusik, Bd. 8).
ISBN 87-598-5396-4 / 978-87-5985396-2. ISMN M-66134-202-1.
Carl Nielsen Brevudgaven. Bind 3: 1906-1910.
Redaktion, indledninger og noter: John
Fellow. Multivers. 2007, 590 s. ISBN
978-87-1917-225-8. Registre til bd.
170
Pu blikat ione r
I. Institutionspublikationer
Pu blikat ione r
1-3, 99 s. På web-adr.: <http://www.
multivers.dk/carl>
Catalogue of Oriental Manuscripts, Xylographs
etc. in Danish Collections. Chief editor:
Stig T. Rasmussen. The Royal Library,
1966 ff:
* Perho, Irmeli: Catalogue of Arabic
Manuscripts: Codices Arabici & Codices Arabici Additamenta. Vol. 5.3: Copenhagen:
NIAS & The Royal Library, 2007. 3 vols.
Ill. ISBN 978-87-7694-012-6.
Dreyer, Kirsten (udg.): H.C. Andersen og
Basnæs. Breve til Henriette Scavenius 18551874. Det Kongelige Bibliotek: I kommission hos Gads Forlag. 2007. Bd. 1-2.
316, 218 s. Ill. ISBN 978-87-7023-008-7
Kr. 349,-.
Ilsøe, Harald: Biblioteker til salg. Om danske
bogauktioner og kataloger 1661-1811.
Tusculanums Forlag. 2007. 280 s. Ill.
(Danish Humanist Texts and Studies
31). ISBN 978-87-635-0447-8. ISSN
0105-8746.
Jürgensen, Knud Arne: Dramaturgiske Pennetegninger. Herman Bang som teateressayist.
En antologi. Syddansk Universitetsforlag.
2007. 452 s. ISBN 978-87-767-4190-7.
Lauridsen, John T.: Nazism and the Radical
Right in Austria, 1918-1934. Det Kongelige Bibliotek: Museum Tusculanums
Forlag. 2007. 548 s. Ill. (Danish Humanist
Texts and Studies 32).
ISBN 978-87-635-0221-4. ISSN
0105-8746
Lauridsen, John T. (red.): Over stregen – Under
besættelsen. Gyldendal. 2007. 880 s. Ill.
ISBN: 978-87-020-5199-5.
171
Thage, Tove: Fotografernes H.C. Andersen. En
ikonografi. Det Kongelige Bibliotek &
Odense Bys Museer: Høst & Søn. 2007.
292 s. Ill. ISBN 978-87-638-0457-3.
Digitale publikationer
Blog: Open-access. Blogger: Søren Bertil
Fabricius Dorch. På web-adr.: <http://
www.kb.dk/da/kub/open-access/OAblog.html>
Retrodigitaliserede udgivelser:
Håndskrifter
Alanus ab Insulis, Anticlaudianus. MS GKS
2035 4°. Digital faksimile med introduktion af Erik Petersen. På web-adr.:
<http://www.kb.dk/permalink/2006/
manus/644/>
Andreas Sunonis, Hexaemeron. MS E don. var.
155 4°. Digital faksimile med introduktion af Erik Petersen. På web-adr.:
manus/638/>
Annales Egmundenses. MS GKS 624 2°. Digital faksimile med introduktion af Erik
Petersen. På web-adr.: <http://www.
kb.dk/permalink/2006/manus/755/>
Gregorius Turonensis, Historiae sive Historia
Francorum. MS NKS 1878 2°. Digital faksimile med introduktion af Erik
Hugo de Sancto Victore, Didascalicon. Fragm.
2835-2836. Digital faksimile med introduktion af Erik Petersen. På web-adr.:
manus/694/>
Ius civitatis Slesvicensis. MS GKS 3168 4°.
Digital faksimile med introduktion af
Erik Petersen. På web-adr.: <http://
Ius Lubicense Tunderense. MS Thott 591 8°.
www.kb.dk/permalink/2006/manus/641/>
Lectiones de sanctis. MS NKS 1894 2°, Fragm.
5067-5068. Digital faksimile med introduktion af Erik Petersen. På web-adr.:
manus/524/>
Ovidius, Metamorphoses. MS GKS 2008 4°.
www.kb.dk/permalink/2006/manus/331/>
Paulus Helie, miscellanea theologica. MS
GKS 1551 4°. Digital faksimile med
introduktion af Erik Petersen. På
web-adr.:<http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/737/>
Codices Latini Haunienses (CLH). Websted med digitale faksimiler af latinske
håndskrifter fra ca. 600 til ca. 1600 i Det
Kongelige Bibliotek. Red. & rev.: Erik
Petersen. På webadr.: <http://www.
kb.dk/da/nb/materialer/haandskrifter/
HA/e-mss/clh.html>
Fragmenta Latina Hauniensia (FLH).
Websted med digitale faksimiler af
fragmenter af latinske håndskrifter fra
ca. 600 til ca. 1500 i Det Kongelige
Bibliotek. Red. & rev.: Erik Petersen.
På webadr.:
<http://www.kb.dk/da/nb/materialer/
haandskrifter/HA/e-mss/flh.html>
H.C. Andersen: Manuskripter til selvbiografier.
Webred.: Bruno Svindborg. På web-adr.:
<www.kb.dk/da/kb/nb/ha/e-mss/
hca_selvbiografier.html>
Helene Bournonville: Album. Webred.: Bruno
Svindborg. På web-adr.:
<www.kb.dk/da/nb/materialer/haandskrifter/HA/e-mss/helene_bournonville/>
Georg Brandes’ dagbøger 1860 - 1927.
Webred.: Bruno Svindborg. På web-adr.:
<www.kb.dk/da/kb/nb/ha/web_udstil/
brandes_dagbog/index.html>
Per Højholt: Udkast til digte, arkiv, bogsamling,
links m.m.. Webred.: Bruno Svindborg.
På web-adr.: <www.kb.dk/da/nb/materialer/haandskrifter/HA/hoejholt/index.
html>
Trykte bøger
Kogebog (København 1625). Red.: Signe
Strecker og Karen Skovgaard-Petersen.
På web-adr.: <http://www.kb.dk/
permalink/2006/manus/695/>
Hans Nielsøn: Sørgeligt Spectackel oc Vundertegn ... (København: Henrich Waldkirch 1625). Red.: Signe Strecker og
Karen Skovgaard-Petersen. På web-adr.:
manus/751/>
Anders Pedersen Perlesticker m.fl.: Vnderlig oc ofuer-naturlig Fødsel (København:
Henrich Waldkirch 1629). Red.: Signe
Strecker og Karen Skovgaard-Petersen.
På web-adr.: <http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/750/>
Hans Raszmussøn Block: Horticultura Danica
(København: Peter Hake 1647). Red.:
Signe Strecker og Karen Skovgaard-
172
Pu blikat ione r
www.kb.dk/permalink/2006/
manus/639/>
Pu blikat ione r
Jørgen Hantsch: Exempla Literarum Georgii
Hanschenii, designati typographi ... Academiæ Soranæ (1655). Red.: Signe Strecker
og Karen Skovgaard-Petersen. På
web-adr.: <http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/708/>
Joh. Philip Bockenhoffer: Exempla Literarum
Typographicarum (København 1691). Red.:
Signe Strecker og Karen SkovgaardPetersen. På web-adr.: <http://www.
B. Nationalbibliografier
Dansk Periodicafortegnelse 2007 / The Danish
National Bibliography. Serials 2007. Udarb.
af Det Kongelige Biblioteks Pligtafleveringsafdeling. 2007: 673 nye titler og
1.709 opdaterede titler.
Online tilgængelig via REX, DANBIB
og bibliotek.dk (akkumuleret). Ugentlig
på Dansk BiblioteksCenters hjemmeside
på adressen: <http://www.dbc.dk/DBugefortegnelse/DBugefortegnelse.html>
Dansk Periodicafortegnelse II. Småtryksperiodica
2007. Udarb. af Det Kongelige Biblioteks Pligtafleveringsafdeling. 2007: 1.054
nye titler og 2.283 opdaterede titler.
Online tilgængelig via REX, DANBIB
og bibliotek.dk (akkumuleret).
ISSN Register 2007. Dansk bidrag udarb.
af Det Kongelige Biblioteks Pligtafleveringsafdeling. 2007: 747 nye titler og
1.758 opdaterede titler. Online tilgængelig via REX, DANBIB og bibliotek.dk
og (akkumuleret).
Dansk Kortfortegnelse 2007. Udarb. af Det
Kongelige Biblioteks Kortsamling / The
Danish National Bibliography. Cartographic
173
materials 2007. Compiled by the Map
Department of the Royal Library.
2007: 474 titler. Online tilgængelig
via REX, DANBIB og bibliotek.dk
(akkumuleret).
Dansk Musikfortegnelse 2007. Udarb. af Det
Kongelige Biblioteks Musik- og Teaterafdeling ved Klaus Møllerhøj. 2007: 339
titler. Online tilgængelig via REX og
DANBIB (akkumuleret).
C. Fagbibliografier, registraturer,
kataloger
Dansk Historisk Bibliografi 2007. Red.: John
T. Lauridsen, Henrik Horstbøll og Jakob
Meile. Online 2007: 2.114 poster. Totalt:
1990-2007: 44.061. Online-udgave tilgængelig via REX for abonnenter.
Herman Bangs teaterkritik, -journalistik, -essayistik, -poesier, -aforismer og sceniske arbejder
(1878-1912). Net-bibliografi af Knud
Arne Jürgensen. Web-adr: <www.kb.dk/
da/publikationer/online/fund_og_forskning/herman_bang/>
Linguistic Bibliography for the Year 2003/
Bibliographie Linguistique de L’Année 2003
Dansk bidrag udarbejdet af Anne-Mette
Kirkeby. 237 poster. Dordrecht: Springer
Verlag. 2007. ISBN: 9781402052095.
Lauridsen, John T.: Samarbejde og modstand.
Danmark under den tyske besættelse. Tillæg
5: Tilføjelser 2004-2007. Tillæg til Fund og
Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger, 46, 2007. 177 s. Også som særtryk.
Lauridsen, John T.: Samarbejde og modstand.
Danmark under den tyske besættelse 194045. En bibliografi. Tilkomne online poster
2007: 535.
Aktuelt fra Musik- og Teaterafdelingen (til og
med oktober 2007), derefter: Nyheder
fra Musik- og Teaterafdelingen [Elektronisk
Nyhedsbrev]. Udkommer hver anden
måned. Redaktion: Anne Ørbæk Jensen.
Web-adr.: <http://www.kb.dk/da/nb/
nyheder/mta/index.html>
Aktuelt fra Forskningsafdelingen [Elektronisk
Nyhedsbrev]. Udkommer to gange om
året. Redaktion: Jakob Meile. Web-adr.:
<http://www.kb.dk/da/nb/nyheder/
foa>
Bogens Verden.Tidsskrift for kultur og litteratur.
Udgivet af Det Kongelige Bibliotek
og Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald. Red.: Bruno Svindborg
(ansvh.), Jørn Erslev Andersen, Peter Q.
Rannes. Årgang 89, 2007, nr. 1-4. ISSN
0006-5692. Kr. 450,-.
Danish Humanist Texts and Studies. Edited by
Erland Kolding Nielsen.Volume 31-32.
Publ. by The Royal Library: Museum
Tusculanums Forlag. 2007. ISSN 01058746.
Diamanten. Kulturblad fra Det Kongelige
Bibliotek. Red.: Lise Bach Hansen. 9. årgang nr. 1-4. 2007. Ill. ISSN 1399-6142.
Kr. 20. Gratis for Diamantklubmedlemmer.
Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks
Samlinger. Red. af John T. Lauridsen.
Bind 46, 2007. 368, 177 s. Ill.
Kultur i Diamanten. Udstillinger, koncerter, foredrag, debat [Elektronisk nyhedsbrev] nr.
1-9. Web. adr.: <www.kb.dk/dept/nbo/
kob/nyhedsbrev/kult/index.htm>
Magasin fra Det Kongelige Bibliotek. Red.:
Lotte Philipson. 20. årg. Nr. 1-4. 2007.
69, 60, 74, 76 s. Ill. ISSN 0905-5533. Kr.
125,- (abonnement), kr. 50,- (løssalg).
E. Udstillingskataloger og -foldere
Over grænsen. Forbindelser mellem dansk og
tysk musikliv 1760-1914. Genstandstekster. Red.: Anne Ørbæk Jensen, Claus
Røllum-Larsen og Inger Sørensen. 2007.
131 s. ISBN 978-87-7023-001-8. Gratis.
Crossing the Border. Danish-German Musical
Connections 1760-1914. Object descriptions. Eds.: Anne Ørbæk Jensen, Claus
Røllum-Larsen og Inger Sørensen. 2007.
131 s. ISBN 978-87-7023-002-5. Gratis.
Over Grænsen. Forbindelser mellem
dansk og tysk musikliv 1760-1914.
03.02.-28.04.2008. Udstillingsfolder.
Gratis.
SPOR. 2.3 - 26.5.2007. Tekst: Louise
Wolthers. Udstillingsfolder. Gratis.
Rasmussen, Stig T.: Ordets billeder. Arabisk
kalligrafi. Kunstudstilling / Written Images.
Arabic Calligraphy. Art Exhibition. 2007. 86
s. Ill. ISBN 978-87-7023-006-3. Kr. 70,Rasmussen, Stig. T.: Ordets billeder. Arabisk
kalligrafi. Kunstudstilling. Katalog / Written
Images. Calligraphic Art. Object description. 2007. 39 s. Ill. ISBN 978-87-7023007-0. Gratis.
Ordets Billeder. Arabisk Kalligrafi. Kunstudstilling. 25.05-25.08.2007. Tekst: Stig T
Rasmussen. Udstillingsfolder. Gratis.
174
Pu blikat ione r
D.Tidsskrifter og serier 
Aktuelt fra Håndskriftafdelingen [Elektronisk
Nyhedsbrev]. Udkommer ti gange årligt.
Redaktion: Bruno Svindborg. Web-adr.:
<http://www.kb.dk/da/kb/nb/ha/center/nyhedsbrev.html>
Pu blikat ione r
Sebastião Salgado:The Workers & Other Americas. 14.9 - 20.10.2007. Tekst: Jens Erdman Rasmussen. Udstillingsfolder. Gratis.
F. Publikumsorienteringer
The Black Diamond. Floor Plan. 4. s. Folder.
Gratis.
Schlichtkrull, Torsten: Natursyn. Fra fabeldyr
til systemer / Understanding Nature. From
Fables to Systems. 2007. 83 s. ill. ISBN
978‑87‑7023‑012‑4. (Det Kongelige
Biblioteks udstillinger i Den Sorte Diamant.
ISSN 1902‑8407). Kr. 85,-
Den Sorte Diamant. Etageplan. 4 s. Folder.
Gratis.
Natursyn. Fra fabeldyr til systemer. Digitalt
udstillingskatalog. Red.: Torsten Schlichtkrull. 2007. 84 s. Ill. ISBN 978-87-7023012-4. Kr. 35,- (cd-rom).
Natursyn. Fra fabeldyr til systemer. Naturhistoriske værker fra det gamle Universitetsbiblioteks
samlinger. 2.10.-29.12.2007. Tekst: Torsten
Schlichtkrull. Udstillingsfolder. Gratis.
1965-1979/Art as idea. Conceptuel Photography in Denmark 1965-1979. Red.: Jens
Erdman Rasmussen og Charlotte Præstegaard Schwartz. 2007. 132 s. Ill. ISBN
978-87-7023-010-0. Kr. 190,-.
Kunst som idé. Konceptuelt fotografi i Danmark 1965-1979/Art as idea. Conceptuel
Photography in Denmark 1965-1979.
Genstandstekster. Red.: Jens Erdman
Rasmussen og Charlotte Præstegaard
Schwartz. 2007. 130 s. ISBN 978-877023-013-1. Gratis.
1965-1979. 10.11.2007 - 15.3.2008.
Tekst af Charlotte Præstegaard Schwartz.
Udstillingsfolder. Gratis.
Fra Støv til Guld. Webred.: Signe Strecker
og Karen Skovgaard-Petersen. Web-adr.:
<http://www2.kb.dk/elib/mss/stoevguld/index.htm>
175
Den Sorte Diamant / The Black Diamond. 12 s.
Folder. Gratis.
Kulturkalender 2007. Jan-mar; apr-jun; julsep; okt-dec. 6 s. Folder. Gratis.
Udstillinger / Exhibitions. Forår 2007. 4. s.
Folder. Gratis.
Åbningstider. 2 s. Folder. Gratis.
Judaistisk Samling. Ansvarlig: Eva-Maria Jansson. På web-adr.: <http://www.kb.dk/
da/nb/samling/js/index.html>
Jødisk kultur i Nationalbibliotekets samlinger.
Ansvarlig: Eva-Maria Jansson. På webadr.: <http://www.kb.dk/da/nb/verdens_kulturer/joedisk/index.html>
Jødisk kultur og historie i Københavns Universitetsbibliotek. Ansvarlig: Eva-Maria Jansson.
På web-adr.: <http://www.kb.dk/da/
kub/fag/hum/tors/judaistik/index.
html>
(trykte såvel som elektroniske)
A. Bøger, artikler, anmeldelser, bidrag til
samleværker m.m.
Ahlgren Jensen, Lisbeth: Det kvindelige spillerum. Fem kvindelige komponister i Danmark
i 1800-tallet. Kbh.: Multivers. 2007. 250
s. Ill. ISBN 978-87-791-7192-3
Ahlgren Jensen, Lisbeth og Niels Bo Foltmann: ”Det Kongelige Bibliotek som
udgiver af den musikalske kulturarv –
belyst ved udgivelsen af Carl Nielsens
skuespilmusik”. I: Umisteligt. Festskrift til
Erland Kolding Nielsen. Det Kongelige
Bibliotek: Museum Tusculanums Forlag.
2007, ss. 571-588.
Ahtola Nielsen, Jan: ”For Finlands frihed og
Danmarks ære. Danske frivillige i Finland
1939-44”. I: Claus B. Christensen og
Anette Warring (red.): Finland og Danmark. Krig og besættelse 1939-45. 2007, ss.
75-93.
Appel, Charlotte: ”Reformationshistorien
som prisme for tværfagligt samarbejde”,
Teol-information, nr. 35, 2007, ss. 24-27.
Appel, Charlotte: “Asking, Counting, and
Memorizing. Strategies in religious
writing and publishing for the common
man in 17th century Denmark”. I: Alfred
Messerli and Roger Chartier (eds.):
Scripta volant, verba manent. Schriftkulturen
in Europa zwischen 1500 und 1900. Basel:
Schwabe Verlag. 2007, pp. 191-214.
Bak, Sofie Lene: ”Danmarks fremmeste
antisemit – Aage H. Andersen”. I: John
T. Lauridsen (red.): Over stregen – Under
besættelsen. 2007, ss. 19-40.
Bak, Sofie Lene: “Meyer-morderne”. I: John
Barfoed, Niels: “H.O. Lange-Prisen 2006
til Jens Engberg og Ordbog over Det
Danske Sprog. Prismotivering”, Magasin
fra Det Kongelige Bibliotek, årg. 20:1, 2007,
ss.17-25.
Bartels, Else Marie, R. Christensen, A. Astrup
and H. Bliddal: “The effect of weight
reduction in obese patients diagnosed
with knee osteoarthritis (OA): a systematic review and meta-analysis”, Annals
of Rheumatic Diseases, vol. 66:4, 2007, pp.
433-439.
Bartels, Else Marie and B. DanneskioldSamsøe: “Treatment of torture victims
– a longitudinal study”, Torture, vol.17:1,
2007, pp. 11-17.
Bartels, Else Marie, B. Danneskiold-Samsøe and L. Dreyer: ”Kønsforskelle ved
autoimmune sygdomme illustreret ved
reumatoid artritis (RA) ”, Ugeskrift for
Læger, vol. 169:25, 2007, ss. 2440-2442.
Bartels, Else Marie, R. Christensen, L.B. Sørensen, A. Astrup and H. Bliddal: “Ginger
extracts in osteoarthritis (OA): A metaanalysis” Annals of Rheumatic Diseases, vol.
66, suppl. II, 2007, p. 495.
Bartels, Else Marie, R. Christensen, L. B. Sørensen, A. Astrup and H. Bliddal: “Rosehip in osteoarthritis (OA): A meta-analysis”, Annals of Rheumatic Diseases, vol. 66,
suppl. II, 2007, p. 495.
Bartels, Else Marie, S. Ribel-Madsen, S.
Christgau, S. Trolle Gronemann, B.
Danneskiold-Samsøe and H. Bliddal:
“Urinary Markers of Altered Collagen
176
Pu blikat ione r
II. Medarbejderpublikationer
Pu blikat ione r
Metabolism in Fibromyalgia Patients”,
Scandinavian Journal of Rheumatology, vol.
36:6, pp. 470-477.
Bartels, Else Marie, S. Pierzynowski and A.P.
Harrison: “The benefits of alpha-ketoglutarate versus succinate on rat muscle
dysfunction as a result of exposure to an
uremic environment”, Journal of PreClinical and Clinical Research, 2007, vol.
1:1, pp. 51-54.
Bartels, Else Marie, R. Christensen, P. Kruse
Kristensen, H. Bliddal and A. Astrup: “Efficacy and safety of the weight-loss drug
Rimonabant: a meta‑analysis of randomised trials”, The Lancet, vol. 370:9600,
2007, pp. 1706-1713.
Bartels, Else Marie, L.B. Graff, L.P. Andersen,
A. Gernow, A. Bremmelgaard, O. Bonnevie, S. Bondesen and B. DanneskioldSamsøe: “Helicobacter pylori and rheumatoid arthritis”, Journal of Pre-Clinical
and Clinical Research, vol.1:1, 2007, pp.
68-73.
Bartels, Else Marie, L.B. Graff, L.P. Andersen, A. Gernow, S. Bondesen, A. Bremmelgaard, O. Bonnevie and B. Danneskiold-Samsøe: “Effect of eradication
of Helicobacter pylori in rheumatoid
arthritis patients”, Journal of Pre-Clinical and Clinical Research, vol. 1:1, 2007,
pp.74-79.
Bartels, Else Marie, H. Lund, K.B. Hagen, H.
Dagfinrud, R. Christensen and B. Danneskiold-Samsøe: “Aquatic Exercise for
Hip and Knee Osteoarthritis”, Cochrane
Library, Issue 4, 2007, CD005523.
Bartels, Else Marie, R. Christensen, P. Kruse
Kristensen, H. Bliddal and A. Astrup:
”Vurdering af effekt og sikkerhed ved
177
Rimonabant som farmakologisk behandling af adipositas: En metaanalyse”,
Ugeskrift for Læger, vol. 169:50, 2007, ss.
4360-4363.
Bartels, Else Marie, R. Christensen, A. Astrup
and H. Bliddal: “Symptomatic efficacy of
avocado/soybean unsaponifiables (ASU)
in osteoarthritis (OA) patients: metaanalysis of randomized controlled trials”,
Osteoarthritis and Cartilage, e-pub ahead
of print, Nov 23, 2007. doi: 10.1016/j.
joca.2007.10.003
Bartels, Else Marie, A.P. Harrison and S.
Pierzynowski: “Artery elasticity following stomach-bypass operation in rats”,
European Muscle Conference Proceedings,
2007, p. 95.
Bartels, Else Marie: ”H.O.Lange-Prisen
2007 til Dansk Naturvidenskabs Historie.
Prismotivering”, Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, årg. 20:4, 2007, ss. 3-8.
Bille Larsen, Steen: ”Speciallæsesalene i Den
Sorte Diamant – et tilbud til humanistisk forskning”. I: Umisteligt. Festskrift til
2007, ss. 589-614.
 
Bille Larsen, Steen: ”Digitalisering af bibliotekernes samlinger i EU regi”, Biblioteksårbog 2006. Red. af Lone Sewerin m.fl.
Udgivet af Biblioteksstyrelsen, 2007, ss.
129-130.
Bille Larsen, Steen: “The Black Diamond
in Copenhagen – 10 years after”. Paper
at the conference Building for the Future:
National and Academic Libraries from around
the Globe, arr. by the IFLA’s Library Buildings and Equipment Section at Koninklijke
Bibliotheek (Royal Library), The Hague,
Netherlands, 3-5 October 2007.
Boserup, Ivan: ”Kulturarv uden grænser.
Det Kongelige Bibliotek og de seneste
100 års formidling af ’inkahåndskriftet’ Nueva corónica y buen gobierno (Peru,
1615)”. I: Umisteligt. Festskrift til Erland
Kolding Nielsen. Det Kongelige Bibliotek:
Museum Tusculanums Forlag. 2007, ss.
477-520.
Boserup, Ivan: ”The Angers Fragment and
the Archetype of the Compendium Saxonis”. I: Marianne Pade m. fl. (red.): Album
amicorum. Festskrift til Karsten Friis-Jensen i
anledning af hans 60 års fødselsdag / Studies
in Honour of Karsten Friis-Jensen on the
Occasion of his Sixtieth Birthday. 2007.
14 s. (Renæssanceforum 3). På webadr.: <http://www.renaessanceforum.
dk/3_2007/01_boserup.pdf>
Brøndsted, Mikala: ”Danske aviser – indekser og fuldtekstbaser. Om avissøgning”,
Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, årg.
20:2, 2007, ss. 33-39.
Burchardi, Anne: ”A Provisional list of Tibetan Commentaries on The Ratnagotravibhãga”, The Tibet Journal, årg. 31:4, ss. 3-47.
Burchardi, Anne: The Self reflexive awareness
in Tibetan Buddhist Epistemology: How can
the classical Buddhist science of consciousness
enter into a cross cultural dialogue with the
science of cognition? Conference paper. The
Sixth Nordic Tibet Research Conference May
5-6 2007, Stockholm University 2007.
På web-adr.: <http://www.rel.su.se/tibetconference.html>
Burchardi, Anne: ”A Look at the Diversity
of the Gzhan stong Tradition”, Journal of
International Association of Tibetan Studies,
3, ss. 1-24. På web-adr.: <http://www.
thdl.org/collections/journal/jiats/index.php?s=03> og <http://www.thdl.
org/collections/journal/jiats/index.
php?doc=jiats03burchardi.xml>
Clausen, Søren: ”Et godt tilbud: eller betragtninger om kulturbevaring med særligt henblik på forskningsbibliotekernes
bevaringspolitik”. I: Umisteligt. Festskrift
til Erland Kolding Nielsen. Det Kongelige
2007, ss. 645-656.
Cotta-Schønberg, Michael: ”To tekster af
Æneas Silvius Piccolomini om Danmark”. I: Umisteligt. Festskrift til Erland
55-74.
Cotta-Schønberg, Michael: “The Changing
Role of the Subject Specialist”, LIBER
Quarterly.The Journal of European Research
Libraries, vol. 17, issue 3/4, 2007. På webadr.: <http://liber.library.uu.nl/cgi-bin/
pw.cgi/articles/000206/article.pdf>
Dorch, Søren Bertil Fabricius,Vasilis D.
Archontis og Åke Nordlund: ”Nonlinear
MHD Dynamo Operating at Equipartition”, Astronomy & Astrophysics, 472 (bind
3), 2007, ss. 715-726.
Dorch, Søren Bertil Fabricius: Anm. af Henrik og Helle Stub: Rejsen Ud I Rummet
– De Første 50 År (2007), Aktuel Naturvidenskab, 4, 2007, s. 35.
Dorch, Søren Bertil Fabricius: ”Begrebsforvirring – Forskningens tilgængelighed”, Information 28.02.07. På web-adr.:
<http://www.information.dk/136840>
178
Pu blikat ione r
Boel, Bent: ”LO og Solidarnosc 19801989”, Arbejderhistorie, 2007:2, ss. 58-76.
Pu blikat ione r
Dorch, Søren Bertil Fabricius: ”Buoyant
Magnetic Flux Ropes in a Magnetized
Stellar Envelope: Idealized Numerical
2.5-D MHD Simulations”, Astronomy &
Astrophysics, 461 (bind 1), 2007, ss. 325330.
Dorch, Søren Bertil Fabricius (red.): Encyclopedia of Astrophysics. Chefredaktør: Søren
Bertil Fabricius Dorch. På web-adr.:
<http://www.scholarpedia.org/article/
Encyclopedia_of_astrophysics>
Dorch, Søren Bertil Fabricius: “Fermis paradoks: Exploring the Galaxy”, Subspace, 1,
2007, ss. 28-29.
Dorch, Søren Bertil Fabricius: “Interview:
Professor Eugene Polzik”, Subspace, 1, 2007,
s. 25.
Dorch, Søren Bertil Fabricius (kurator):
Magnetohydrodynamics. På web-adr.:
<http://www.scholarpedia.org/article/
Magnetohydrodynamics>
Dorch, Søren Bertil Fabricius: “Picards syndrom”, Subspace, 1, 2007, s. 30.
Dorch, Søren Bertil Fabricius: “Science
fiction i Den Sorte Diamant”, Subspace,
3, 2007, s. 32.
Dorch, Søren Bertil Fabricius: “Tachyoner”,
Subspace, 3, 2007, ss. 24-25.
Dorch, Søren Bertil Fabricius: “Transporterteknologi”, Subspace, 3, 2007, ss. 26-28.
Dreyer, Kirsten: ”H.C. Andersen og J.P.
Mynster”, Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, årg. 20:3, 2007, ss. 26-36.
Dreyer, Kirsten: ”Kamma Rahbek og
Johanne Langberg. Et bidrag til Bak-
179
kehusets historie”. I: Umisteligt. Festskrift
2007, ss. 227-251.
Dreyer, Kirsten: ”Om og af H.C. Andersen”
[Anm. af H.C. Andersens samlede værker.
Udg. af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab under redaktion af Klaus
P. Mortensen, bind 1-18 (2003-2006),
og Helge Torm: H.C. Andersens Sorø I
(2005)], Fund og Forskning i Det Kongelige
Biblioteks Samlinger, 46, 2007 ss. 321-346.
Dupont, Henrik: ”Jens Sørensen’s two lost
maps of Denmark ’found’”. I: Paula
Gestel van het Schip and Peter van der
Krogt (eds.): Mappæ Antiquæ. Liber Amicorum Günther Schilder. HES & De Graf
Pub., 2007, pp. 417-428.
 
Dupont, Henrik:” Luftfotografiet og kulturarven”. I: Umisteligt. Festskrift til Erland
559-570.
Düring Jørgensen, Jesper: ”Agenten, gesandten og Georg Brandes”. I: Umisteligt.
Festskrift til Erland Kolding Nielsen. Det
Kongelige Bibliotek: Museum Tusculanums Forlag. 2007, ss. 335-358.
Düring Jørgensen, Jesper: ”The Anatomy
of a Crime Discovery after 25 Years. A
Notable Case of Book Theft and its Detection”, LIBER Quarterly.The Journal of
European Research Libraries, vol. 17, Issue
3/4, 2007 [Upag., 15 sider]
Düring Jørgensen, Jesper: “Der Gentlemanerpresser eller spindoktor i utide. Louis
von Kohl”. I: John T. Lauridsen (red.):
Over stregen – Under besættelsen. 2007, ss.
451-502.
Düring Jørgensen, Jesper: ”Georg Friedrich
Nicolai og Georg Brandes. Et pacifistisk
intermezzo fra Den første Verdenskrig”.
I: Henrik Blicher, Merete K. Jørgensen og Marita Akhøj Nielsen (red.):
Tænkesedler. 20 fortællinger af fædrelandets
litteraturhistorie. Festskrift til Flemming
Lundgreen-Nielsen. 2007, ss. 235-252.
Düring Jørgensen, Jesper: ”Pacifistens
beregning. Portræt af Georg Friedrich
Nicolai”, Weekend Avisen. Ideer, nr. 43,
26.10. 2007, s. 8.
Düring Jørgensen, Jesper og Bent Branderup: ”Ridningens ædle kunst”. I: Chr.
Heilskov Rasmussen og Ib Møller (red.):
Heste i Danmark. 2007, ss. 100-111.
Fabritius, Elisabeth: ”Kunstnerkoloniernes
Danmark”, ”Kunstnerkolonien i Skagen”, ”Michael og Anna Anchers Hus”,
”Drachmanns Hus” I: Elisabeth Fabritius
(red.): Kunstnerkoloniernes Danmark. 2007,
ss. 7-10, 13-38, 43-46, 47-48.
 
Fabritius, Elisabeth: ”P.S. Krøyer og Marie
Krøyer”. I: Anne Pelin (red.): Vart hjärta
har sin sag. Married to Art, Nordic Artist
Couples. Helsinki 2007, ss. 209-222.
Fink-Jensen, Morten: Anm. af Karen Skovgaard-Petersen: Historiography at the Court
of Christian IV, 1588-1648 (2002), Historisk Tidsskrift, 107, 2007, ss. 311-313.
Fink-Jensen, Morten: ”Reformation og kulturmøder”, Noter, 172, 2007, ss. 7-9.
Fink-Jensen, Morten: ”Thomas Bartholin”. I: W.F. Bynum and Helen Bynum
(eds.): Dictionary of Medical Biography I-V.
London: Greenwood Press, 2007,Vol. 1,
ss. 161-163.
Fink-Jensen, Morten: Anm. af Carsten Bach
Nielsen, Johan Møhlenfeldt Jensen, Jens
Vellev og Peter Zeeberg (red.): Danmark
og Renæssancen 1500-1650 (2006), Fortid
og Nutid, 1, 2007, s. 71.
Flensborg Petersen, Kirsten: ”’Danmark,
i tusind Aar’ – sangens tekst, tilblivelse
og reception”. I: Umisteligt. Festskrift til
2007, ss. 283-291.
Foltmann, Niels Bo og Lisbeth Ahlgren
Jensen: ”Det Kongelige Bibliotek som
udgiver af den musikalske kulturarv –
belyst ved udgivelsen af Carl Nielsens
skuespilmusik”. I: Umisteligt. Festskrift til
2007, ss. 571-588.
Grønbæk, Jakob: ”Løjtnant August Baggesen
og hans stambog”. I: Umisteligt. Festskrift
2007, ss. 209-225.
Horstbøll, Henrik: ”Defending Monarchism
in Denmark-Norway in the Eighteenth
Century”. I: Hans Blom, John Christian
Laursen and Luisa Simonutti (eds.):
Monarchisms in the Age of Enlightenment:
Liberty, Patriotism, and the Common Good.
University of Toronto Press. 2007, pp.
175-193.
Horstbøll, Henrik: “Rigsrådernes havmand.
Fra flyveskrift til folkesagn”. I: Umisteligt.
180
Pu blikat ione r
Düring Jørgensen, Jesper: ”Erik Dal in
Memoriam”, Fund og Forskning i Det
Kongelige Biblioteks Samlinger, 46, 2007, ss.
307-320.
Pu blikat ione r
Horstbøll, Henrik: Anm. af Martin Dyrbye,
Jørgen Svane-Mikkelsen, Leif Lørring og
Anders Ørum: Det stærke folkebibliotek.
100 år med Danmarks Biblioteksforening
(2005), Fund og Forskning i Det Kongelige
Biblioteks Samlinger, 46, 2007, ss. 352-354.
Ilsøe, Harald: ”Censur og approbation.
Lidt om bogcensurens administration i
16-1700-tallet”. I: Umisteligt. Festskrift til
2007, ss. 119-135.
Jacobsen, Grethe: ”Adelskvinder og politik
i renæssancens Danmark”. I: Åsa Karlsson Sjögren (red.): Kvinnor och politik i det
tidigmoderna Norden: Rapport til 26:e Nordiska historikermötet i Reykjavík den 8-12
augusti 2007. Ritsafn Sagnfræðistofnunar,
40. Reykjavík, Háskólaútgáfan; Islands
universitets förlag, 2007, ss. 35-54.
Jacobsen, Grethe: Harvesting the Danish internet
– the first two years. Netarkivet, 2007. På
web-adr.: <http://netarkivet.dk/publikationer/CollectingTheDanishInternet_2007.pdf>. Spansk oversættelse: “La
Captura de Internet en Dinamarca – los
primeros dos años”. På web-adr.: <http://
netarkivet.dk/publikationer/CollectingTheDanishInternet_2007_ES.pdf>
Jacobsen, Grethe: ”Køn og magt i Danmarks
senmiddelalder”. I: Agnes S. Arnórsdóttir,
Per Ingesman og Bjørn Poulsen (red.):
Konge, kirke og samfund. De to øvrighedsmagter i dansk middelalder. 2007, ss.
151-176.
181
Jacobsen, Grethe: ”Renæssancens kongebilleder i Det Kongelige Bibliotek. Hede,
Margrete – og alle mændene”. I: Umisteligt. Festskrift til Erland Kolding Nielsen. Det Kongelige Bibliotek: Museum
Tusculanums Forlag. 2007, ss. 75-99.
Jacobsen, Grethe: “Webarchiving Internationally: Interoperability in the Future?”
World Library and Information Congress,
73rd IFLA General Conference and Council, Durban, South Africa, 19-23 August
2007. På web-adr.: <http://www.ifla.
org/IV/ifla73/papers/073-Jacobsenen.pdf> (engelsk); <http://www.ifla.
org/IV/ifla73/papers/073-Jacobsentrans-fr.pdf> (fransk); <http://www.ifla.
org/IV/ifla73/papers/073-Jacobsentrans-es.pdf> (spansk).
Jacobsen, Grethe: Webarchiving Internationally:
Interoperability in the Future? Results of a survey of webarchiving activities of national libraries,
March 2007. Revideret udgave. Netarkivet,
september 2007. På web-adr.: <http://
netarkivet.dk/publikationer/InteroperabilityInTheFuture_IFLA2007.pdf>
Jansson, Eva-Maria: ”Inte bara bokrullar. Universtitetsbibliotekets hebreiska
handskrifter”. I: Håkan Håkansson, Eva
Nilsson Nylander (red.) och Björn Dal
(medred.): ”Här får intet arbete utföras”:
Universitetsbiblioteket 100 år på Helgonabacken. Lund 2007, ss. 281-289.
Jonge, Ingrid Fischer: ”Det Nationale Fotomuseum – Fra tanke til realitet”. I: Umisteligt. Festskrift til Erland Kolding Nielsen.
Tusculanums Forlag. 2007, ss. 615-625.
Jürgensen, Knud Arne: ”Herman Bang – 150
år”, Magasin fra Det Kongelige Bibliotek,
årg. 20:2, 2007, ss. 3-14.
Jürgensen, Knud Arne: ”Herman Bangs sans
for scenen”, Bogens Verden.Tidsskrift for
Kultur og Litteratur, årg. 89:3, 2007, ss.
13-17.
Jürgensen, Knud Arne: ”Herman Bangs
sidste skuespil”, Magasin fra Det Kongelige
Bibliotek, årg. 20:4, 2007, ss. 39-51.
Jürgensen, Knud Arne: ”L’orientalismo
nel balletto romantico: La Bayadère”.
I: L’oriente, Storia di una figura nelle arti
occidentali (1700-2000),Vol. I: Dal Settecento al Novecento, Studi inter artes. I libri
dell’Associazione Sigismondo Malatesta.
Roma, Bulzoni Editori. 2007, ss. 421426.
Jürgensen, Knud Arne: ”Monologen der blev
væk. Herman Bangs ”Efter Ballet” genfundet”, Fund og Forskning i Det Kongelige
Biblioteks Samlinger, 46, 2007, ss.167-195.
Jürgensen, Knud Arne, Dag Heede (m.fl.):
Stoppet i farten. Herman Bang i karikaturens troldspejl. Gyldendal. 2007. 208 s. Ill.
ISBN 97-8870-2055-399.
Kejser, Ulla Bøgvad: ”Sikkerhedskopiering
af truede kulturarvsmaterialer”, Nordisk
Museologi, 1, 2007, ss. 103-106.
Kirkeby, Anne-Mette: Anm. af Helge Clausen: The written word is the most patient
missionary ... Catholic literature and Catholic
public libraries in Denmark from the Reformation to Vatican II, 1536–1962 (2006),
Library History, vol. 23:1, 2007, ss. 77-80.
Kirkebæk, Mikkel: ”Aldrig Usynlig – den
nazistiske flyverkaptajn Erik Lærum”.
I: John T. Lauridsen (red.): Over stregen
– Under besættelsen. 2007, ss. 524-541.
Kirkebæk, Mikkel: ”Den grå officer – DNSAP’s landsungdomsfører Hansen Jensen”.
I: John T. Lauridsen (red.): Over stregen
– Under besættelsen. 2007, ss. 394-409.
 
Kirkebæk, Mikkel: ”Linedans – C.F. von
Schalburg og 9. april”. I: John T. Lauridsen (red.): Over stregen – Under besættelsen.
2007, ss. 772-782.
Knudsen, Christian Boldsen: ”InfoGalleriet
– den fremskudte formidling”, DF Revy,
30:5, 2007, ss. 4-5.
Knudsen, Christian Boldsen: ”Second Life.
Bristet boble eller beskæftigelsesterapi?”,
DF Revy, 30:7, 2007, s. 28.
Knudsen, Christian Boldsen og Carsten
Christophersen: ”Bogen der blev væk”,
Dansk Kemi, 88:9, s. 44.
Kolding Nielsen, Erland: ”Digitization of
library material in Europe. Problems,
obstacles, and perspectives anno 2007”,
DF Revy, 30:8, 2007 ss. 10-12.
Kolding Nielsen, Erland: ”Dømmesygen
og kulturarven” [Kronik], Information, 7.
marts 2007.
Kolding Nielsen, Erland: ”En revolution
i Det Kongelige Biblioteks udstillingsformidling”. I: Montana Salen / The
Montana Hall / La Salle Montana / Der
Montanasaal. Det Kongelige Bibliotek &
Montana Møbler a/s, 2007, ss. 14-25.
Kolding Nielsen, Erland: ”Historikerportalen”, Danmarks Biblioteker, nr. 5, 2007, s. 11
182
Pu blikat ione r
Jürgensen, Knud Arne: ”Herman Bang og
scenen – på teaterstrejftog i Det Kongelige Biblioteks avisog tidsskriftmagasiner”. I: Umisteligt. Festskrift til Erland
299-320.
Pu blikat ione r
Kolding Nielsen, Erland: ”Leif Lørring
fratræder som rektor for Danmarks
Biblioteksskole”, DF Revy, 30:2, 2007, ss.
20-21.
Kongsted, Ole: ”Herlufsholm-samlingen. R
121-125 og danskerne i Italien omkring
1600”. I: Umisteligt. Festskrift til Erland
Museum Tusculanums Forlag, 2007, ss.
101-118.
Kongsted, Ole: ” ’Jeg sender nogle nye
messer …’ Om Rasmus Heinssen og repertoiret i Christian 3.s kantori i midten
af 1500-tallet”, Fund og Forskning i Det
Kongelige Biblioteks Samlinger, 46, 2007, ss.
37-55.
Kongsted, Ole: ”Rejsebrev maj 2007: Om
et af undertegnede afvigte uge opklaret
bibliotekstyveri i Tyskland”, Magasin fra
Det Kongelige Bibliotek, årg. 20:3, 2007, ss.
41-47.
Krabbe, Niels: ”A Survey of the Written
Reception of Carl Nielsen, 1931-2006”,
Notes, 64:1, 2007, ss. 43-56.
Krabbe, Niels: Anm. af Jean Sibelius. Complete
Works. Series I/1 Volume 1-4. Kullervo
opus 7, Fontes, 54:2, 2007, ss. 246-250.
veje – Curt Carlis Hansen.”. I: John T.
Lauridsen (red.): Over stregen – Under
Lauridsen, John T.: ” ’… i denne Tid maa
man ogsaa kunde taale at se Blod’.
Frits Clausen i russisk krigsfangenskab 1915-18”, Fund og Forskning i Det
Kongelige Biblioteks Samlinger, 46, 2007,
ss. 223-306.
Lauridsen, John T.: ”Indledning”. I: John
Lauridsen, John T.: “’Monsun’ og ’Taifun’
– tysk strejkebekæmpelse i Danmark
belyst ved undtagelsestilstanden i Esbjerg
16.-19. november 1944”, Magasin fra
Det Kongelige Bibliotek, årg. 20:3, 2007, ss.
11-25.
Lauridsen, John T.: ”SS i Danmark – en diskussion i anledning af en nyudkommen
bog”, Historie, 2007, ss. 93-105.
Lauridsen, John T.: ”Telegram fra Best”.
I: Umisteligt. Festskrift til Erland Kolding Nielsen. Det Kongelige Bibliotek:
431-451.
Krabbe, Niels: ”Den danske musikkanon”.
695-718.
Møllerhøj, Klaus: ”Recent Publications in
Music – Denmark [Liste over musiklitteratur og -håndbøger udgivet i Danmark 2004-2005]”, Fontes Artis Musicae,
53/4, October-December 2006 [2007],
pp. 374-376.
Niels Krabbe: “Panofkas stambog”, Magasin
fra Det Kongelige Bibliotek, årg. 20:3, 2007,
ss. 37-40.
Nordby, Marianne: ”Badeferien i gamle
dage”, Magasin fra Det Kongelige Bibliotek,
årg. 20:3, 2007, ss. 48-50.
Lauridsen, John T.: ” ’…et uhyre vindende
Væsen…’ Nazisten som gik sine egne
Petersen, Erik: ”Fragmentum Gregorianum
Hauniense. Om et fragment af Grego-
183
Petersen, Erik: ”Hagiographica. Brudstykker
af en kanoniseret kulturarv”. I: Umisteligt.
Pipa, Tina Buchtrup: „E-læring til universitetsstuderende”, Biblioteksårbog 2006.
Red. af Lone Sewerin m.fl. Udgivet af
Biblioteksstyrelsen. 2007. ss. 61-62.
Pipa, Tina Buchtrup og Inge-Berete Moltke:
„www.UBtesten.dk”, DF Revy, årg.30:2,
2007, ss. 12-15.
Rasmussen, Stig T.: ”Frederik Rostgaards
Museum Orientale”. I: Umisteligt. Festskrift til Erland Kolding Nielsen. Det Kongelige Bibliotek: Museum Tusculanums
Forlag. 2007, ss. 183-192.
Røllum-Larsen, Claus: ”En hidtil upåagtet
kongelig nodesamling. Dronning Louises
musikalier i Det Kongelige Bibliotek”.
321-334.
Røllum-Larsen, Claus: ”Gottfred Matthison-Hansens ”Orgelforedrag” i Trinitatis
Kirke 1882-1902: en repertoireundersøgelse“. I: Harry R. Graversen, Peter E.
Nissen og Claus Røllum-Larsen (red.):
Efterklange af romantikken i dansk orgelmusik.Tre komponister og en repertoireundersøgelse. 2007, ss. 7-45. (Det Danske Orgelselskabs Skriftserie nr. 1).
Røllum-Larsen, Claus: Romances. Small Pieces
for violin and piano. Classico Classicd 715.
2007, ss. 8-12. [Booklettekst til cd].
Schlichtkrull, Torsten: ”Det Classenske Bibliotek. Samlingens udvikling og videre
skæbne”, Bibliotekshistorie, 8, 2007, ss. 5-37.
Skovgaard-Petersen, Karen: ”Biblioteksfaglig vejledning i 1670erne - om Thomas
Bartholins forelæsninger som universitetsbibliotekar”. I: Umisteligt. Festskrift til
Bibliotek, Museum Tusculanums Forlag.
2007, ss. 137-152.
Skovgaard-Petersen, Karen: ”’Det sted hos
Saxo du spørger om’ – glimt fra Stephanius’og Pontanus’ Saxo-diskussioner sidst
i 1620rne”, Renæssanceforum 2007. (På
web-adr.: <http://www.renaessanceforum.dk>)
Skovgaard-Petersen, Karen og Peter
Zeeberg: ”En glemt litteratur” (samt
indledende portal om dansk renæssancelitteratur). I: May Schack og Klaus P.
Mortensen (red.): Dansk Litteraturhistorie,
Bd. I. 2007, ss. 191-201, 205-210, 244267, 281-289, 416-426.
Skovgaard-Petersen, Karen og Lars Boje
Mortensen: ”’Helt anderledes ser det ud
i vor tid’. Anders Sørensen Vedel og det
Første Korstog”. I: Henrik Blicher, Merete K. Jørgensen og Marita Akhøj Nielsen
(red.): Tænkesedler. 20 fortællinger af fædrelandets litteraturhistorie. Festskrift til Flemming
Lundgreen-Nielsen. 2007, ss. 49-65.
Svindborg, Bruno: ”Herman Bang og Henrik Pontoppidan. Årets klassikere 2007”,
Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, årg.
20:4, 2007, ss. 28-38.
Svindborg, Bruno: ”Jeg er kun skindød!
Nogle betragtninger over H.C. Andersen-fejringen i 2005”, Bogens Verden, årg.
89:1, 2007, ss. 51-58.
184
Pu blikat ione r
rius’ Historiae og dets historie”, Fund og
Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger, 46, 2007, ss. 7-36.
Pu blikat ione r
Svindborg, Bruno: ”Årets klassikere 2007.
Herman Bang og Henrik Pontoppidan”,
Bogens Verden, årg. 89:3, 2007, ss. 3-8.
Ussing-Rosenkilde, Anne Phaff: ”Hestens
mål før og nu”, Ridemagasinet Equipage,
Nr. 4, 2007, s. 44.
Thage, Tove: Another Kind of Adventures/
Contemporary Danish Photography & Video.
Katalog, sm. med Galleri Image og Det
Danske Kulturinstitut i Beijing. Beijing
2007. 67 s.
Ussing-Rosenkilde, Anne Phaff: ”Hestes
farver”. I: Chr. Heilskov Rasmussen og
Ib Møller (red.): Heste i Danmark.. 2007,
ss. 64-77.
Thage, Tove: ”Andrej Osipovič Karelin-Albummet. Chudožestvennyj Al’bom Fotografij S Natury”. I: Umisteligt. Festskrift
2007, ss. 253-282.
Thage, Tove: ”Danske kvindelige fotografer
omkring 1880”, Objektiv, nr. 116, september 2007, pp. 28-34.
Thage, Tove: ”Menneskealfabet” (del 3), Objektiv, nr. 115, april 2007, pp. 12-20.
Ussing-Rosenkilde, Anne Phaff: Anm. af The
Icelandic Horse, Tölt, nr. 5, 2007, ss. 48-49.
Ussing-Rosenkilde, Anne Phaff: Anm. af To
Seek Out New Life, Subspace, 1, 2007, ss.
36-37.
Ussing-Rosenkilde, Anne Phaff: ”At ride
i vand”, Distancen Rundt (medlemsblad
for Distancerytter Foreningen), oktober,
2007, ss. 14-16.
Ussing-Rosenkilde, Anne Phaff og Anna
Stachurska: “Coat Colour versus Performance in the Horse (Equus caballus)”,
Polish Journal of Agricultural Sciences, vol.
22(1), 2007, pp. 44-49.
Ussing-Rosenkilde, Anne Phaff: ”De
smukke brogede heste – uønskede før og
eftertragtede nu”, Ridemagasinet Equipage,
Nr. 9, 2007, ss. 56-59.
185
Ussing-Rosenkilde, Anne Phaff: ”Kan man
ride distance på en islænder?” Onlineartikel, april 2007. På web-adr.: <http://
www.alrid.dk/distanceridning.htm>
Ussing-Rosenkilde, Anne Phaff og Anna
Stachurska: “Konik, en polsk hesterace.
Beretning om den tilnærmede genskabelse af den østeuropæiske ”blå”
vildhest, tarpanen”, Magasin fra Det
Kongelige Bibliotek, årg. 20:2, 2007, ss.
15-21.
Ussing-Rosenkilde, Anne Phaff: ”Mød de
fantastiske skimmelheste”, Ridemagasinet
Equipage, Nr. 6, 2007, ss. 34-38.
Ussing-Rosenkilde, Anne Phaff: ”Om linieavl, krydsningsfrodighed og indavlsdepression”, Tölt, nr. 4, 2007, ss. 46-47.
Ussing-Rosenkilde, Anne Phaff: ”Trefarvede
heste”, Tölt, nr. 9, 2007, ss. 30-32.
Wolthers, Louise: ”Fotografiet – Industriens
medie”. I: Hanne Abildgaard og Aase Bak
(red.): Industriens billeder. Arbejdermuseet
& Nordjyllands Kunstmuseum, 2007, ss.
34-52.
Wolthers, Louise: ”In Retrospect”. I: Trine
Rytter Andersen og Jesper Rasmussen
(red.): Open shutter. 5 approaches on contemporary photography. Galleri Image 2007,
ss. 84-115.
Wolthers, Louise: ”Tilbageblik”. I: Trine
Rytter Andersen og Jesper Rasmussen
(red.): Øjne på stilke. 5 betragtninger om
samtidsfotografi. Galleri Image 2007, ss.
84-115.
Yde, Henrik: Efterskrift til Martin Andersen
Nexø: Skæbne, privattryk 2007.
Ørbæk Jensen, Anne: ”Bibliography 2006”,
Danish Yearbook of Musicology 2006, 34,
2007, pp. 102-118.
B.Tidsskrifter
Bibliotekshistorie. Red. af Steen Bille Larsen,
under medvirken af Hans Elbeshausen,
Ole Harbo og Jørgen Svane Mikkelsen.
Udg. af Bibliotekshistorisk Selskab. Nr. 8.
2007. 130 s.
Det Danske Orgelselskabs Skriftserie. Redigeret
af Harry R. Graversen, Peter E. Nissen
og Claus Røllum-Larsen. Nr. 1. 2007.
119 s.
Orglet. Udgivet af Det Danske Orgelselskab.
I redaktionen: Claus Røllum-Larsen
(ansv. red.). Nr. 1 og 2. 2007.
Den Jyske Historiker. I redaktionsrådet Henrik Horstbøll og John T. Lauridsen. Nr.
116-118.
186
Pu blikat ione r
Wolthers, Louise: ”SPOR af fotografiets
fortællinger om danskhed”, Magasin fra
Det Kongelige Bibliotek, årg. 20:1, 2007,
ss. 3-15.
ME DARBE J DE RE
Personaleoversigt 2007
Det Kongelige Biblioteks Direktion
Direktør Erland Kolding Nielsen
Vicedirektør Michael Cotta-Schønberg
Vicedirektør Steen Bille Larsen
Administrationschef Bodil Henriksen
Direktørens Stab
Direktør Erland Kolding Nielsen
Direktionssekretær Sofie Bak orlov til
15.07.2007
Overassistent Mads Brunsgaard
Chefkonsulent Søren Clausen
Direktionskonsulent Anette Faaborg
Chefsekretær Lene Masia
Direktionssekretær Jakob Meile til
31.07.2007
Kommunikationskonsulent Jytte Kjærgaard
Pedersen
Assistent Britt Hougaard Petersen
NATIONALBIBLIOTEKET
Chef for Nationalbiblioteket Steen Bille
Larsen
Souschef for it-udvikling Birgit Nordsmark
Henriksen
Nationalbibliotekets Stab
Kontorfuldmægtig Annette Hansen
Bibliotekskonsulent Christian Kaatmann
Bibliotekskonsulent Agnete L. Rodskjer fra
01.12.2007
Fuldmægtig Lone Ømann
Førstebibliotekar Grethe Jacobsen
Studentermedhjælp Susanne Munk Andersen fra 16.04.2007
Overassistent Mogens Bak
Studentermedhjælp Emil Brøsen
Overassistent Anders Cohn
Kontorfuldmægtig Jón Eiríksson
187
Studentermedhjælp Siv Frederiksen til
30.04.2007
Bibliotekar Britt Ansbjerg Hansen til
31.08.2007
Afdelingsbibliotekar Karen Høgsberg
Studentermedhjælp Cecilie Hagen Høxbroe
fra 16.04.2007
Bibliotekar Therese Høeg Jacobsen
Bibliotekar Else Jensen-Storch til 31.10.2007
Bibliotekar Marianne Nordby 01.06. 30.09.2007
Bibliotekar Connie Juul
Overassistent Anne Lorentsen til 31.08.2007
Overassistent Ulla Mickelsen
Overassistent Lisbet Mortensen til
30.04.2007
Bibliotekar Susanne B. Mortensen
Studentermedhjælp Lene Mussmann 07.02.
til 15.09.2007
Bibliotekar Vibeke Loch Nielsen
Studentermedhjælp Thomas Tjørnelund
Nielsen til 30.06.2007
Bibliotekar Eva Rasmussen
Studentermedhjælp Thomas Ring til
15.02.2007
Afdelingsbibliotekar Esther Skaarup
Afdelingsbibliotekar Anne-Marie Smith
Overassistent Anette Suhr
Bibliotekar René Tjørnelund Thomsen
Assistent Pia Verseput
Studentermedhjælp Sofie Wilken fra
16.02.2007
Assistent Jeanette J.N.G Wrist fra 15.11.2007
Digital Bevaring
Afdelingsleder Birgit Nordsmark Henriksen
It-konsulent Søren Vejrup Carlsen
It-konsulent Christen Hedegaard
Softwareudvikler Anders Sewerin Johansen
Konservator Ulla Bøgvad Kejser
It-analytiker Tue Hejlskov Larsen
It-konsulent Rodrique Mompelat 01.02. 28.02.2007
It-konsulent Eld Zierau fra 01.05.2007
Førstebibliotekar Grethe Jacobsen
Kontorfuldmægtig Arne Skjøth Andersen
Forskningsbibliotekar Henrik Dupont
Kontorfuldmægtig Anne Dyhr
Studentermedhjælp Thomas Halbæk
Bibliotekar Inger Marie Kromann Hansen
Overassistent Ulla Kiertzner
Bibliotekar Marianne Nordby fra
01.06.2007
Bibliotekar Annie Lenschau-Teglers
Forskningsbibliotekar Dag Petersson fra
01.07.2007
Bibliotekar Vivi Gade Rønsberg
Forskningsstipendiat Tove Thage fra
01.06.2007
Bibliotekar Inger Uldal
Førstebibliotekar Niels Krabbe
Assistent Jeppe Plum Andersen
Studentermedhjælp Line Kirstine Björk
Overassistent Birgit Bjørnum
Kontorfuldmægtig Jens Egeberg
Forskningsbibliotekar Anne Ørbæk Jensen
Forskningsbibliotekar Knud Arne Jürgensen
Forskningsbibliotekar Niels Peder Jørgensen
Bibliotekar Jytte Larsson
Bibliotekar Klaus Møllerhøj
Forskningsbibliotekar Claus Røllum-Larsen
Forskningsbibliotekar Lilo Skaarup
Overassistent Susanne Thorbek
Førstebibliotekar Niels Krabbe
Forskningsbibliotekar Niels Bo Foltmann
Forskningsbibliotekar Peter Hauge
Forskningsbibliotekar Lisbeth Ahlgren
Jensen
Forskningsbibliotekar Lisbeth Larsen
Forskningsbibliotekar Elly Bruunshus Petersen
Førstebibliotekar Stig T. Rasmussen
Studentermedhjælp Kathrine Alkjær fra
01.04.2007
Akademisk medarbejder Oren Amotz til
31.12.2007
Forskningsbibliotekar Verner Jul Andersen
Forskningsbibliotekar Anne Burchardi
Projektkonsulent Duna Talib Ghali til
04.03.2007
Studentermedhjælp Rie Sjørslev Hansen fra
25.06.2007
Forskningsbibliotekar Eva-Maria Jansson
Forskningsbibliotekar Bent Lerbæk Pedersen
Forskningsbibliotekar Anne Grete Öker til
31.10.2007
188
ME DARBE J DE RE
Overarkivar Ivan Boserup
Afdelingsbibliotekar Susanne Budde
Forskningsbibliotekar Willy Dähnhardt
Bibliotekar Helena Eimert
Bibliotekar Peter Fuglsang-Madsen
Kontorfuldmægtig Karen Marie Jensen
Studentermedhjælp Louise Bylov Jensen fra
09.10.2007
Forskningsbibliotekar Jesper Düring Jørgensen
Studentermedhjælp Jens Tang Kristensen
15.09. - 31.12.2007
Bibliotekar Marianne Nordby Larsen til
31.05.2007
Overassistent Lisbet Mortensen fra
01.05.2007
Studentermedhjælp Martin Rosenbæk Mortensen fra 01.09.2007
Forskningsbibliotekar Jesper Mørch til
31.01.2007
Forskningsbibliotekar Karen SkovgaardPetersen
Forskningsbibliotekar Signe Strecker fra
01.05.2007
Forskningsbibliotekar Bruno Svindborg
Overassistent Ole Henrik Sørensen
Overassistent Andrzej Zalewski
Assistent Jarle Rui Aadna fra 01.03.2007
ME DARBE J DE RE
Studentermedhjælp Yasar Can Varan til
31.10.2007
Kulturafdelingen
Kulturchef Uwe Bødewadt fra 01.10.2007
Museums- og kulturchef Ingrid Fischer
Jonge til 31.07.2007
Kst. Kulturchef Bette Thomas 04.07. 31.10.2007
Studentermedhjælp Christian Hørdum Andersen fra 15.08.2007
Lydtekniker Morten Reistrup Andersen fra
10.09.2007
Udstillingskoordinator Christina Back
Projektkonsulent Sidsel Becker-Christensen
22.08. - 03.10.2007
Studentermedhjælp Mette Drivsholm fra
15.04.2007
Lydtekniker Jakob Qvist Hansen orlov fra
15.10.2007
Kulturproducent Lise Bach Hansen
Studentermedhjælp Louise Helstrup til
14.04.2007
Studentermedhjælp Magnus Boding Hansen
fra 11.12.2007
Afdelingsbibliotekar Birgitte Hvidt til
30.06.2007
Studentermedhjælp Signe Højlund 15.08. 15.11.2007
Lydtekniker Søren Jacobsen fra 01.02.2007
Overassistent Jesper Jensen fra 14.05.2007
Studentermedhjælp Line Sølvhøj Jensen fra
01.07.2007
Studentermedhjælp Mads Hvas Jensen fra
11.12.2007
Kontorfuldmægtig Susanne Ekmann Jensen
Studentermedhjælp Camilla Jørgensen til
01.06.2007
Producentassistent Dorthe Klarskov Jørgensen 01.07. - 31.10.2007
Studentermedhjælp Mette Møller Jørgensen
fra 15.04.2007
Biblioteksbetjent Tom Hardy Knudsen til
30.11.2007
189
Studentermedhjælp Carl Emmanuel Larsen
til 01.07.2007
Studentermedhjælp Rasmus Bjørn Lauridsen til 01.11.2007
Studentermedhjælp Sara Leth
Studentermedhjælp Imad Riad Mohammed
Hassani 15.04. - 31.12.2007
Studentermedhjælp Stine Olsen til
01.08.2007
Studentermedhjælp Kristine Ingemann
Petersen fra 15.04.2007
Producentassistent/webrredaktør Uffe
Paulsen
Studentermedhjælp Mads Elkjær Petersen til
28.02.2007
Afdelingsbibliotekar Lotte Philipson
Projektkonsulent Jens Erdmann Rasmussen
Biblioteksbetjent Ole Rasmussen
Studentermedhjælp Rie Hovmann Rasmussen fra 15.04.2007
Salgs- og marketingskonsulent Morten
Schmidt
Udstillingsredaktør Charlotte Præstegaard
Schwartz 01.02. - 30.11.2007
Musikproducent Bette Thomas
Studentermedhjælp Søren Dyhr Toft til
15.08.2007
Studentermedhjælp Mikkel Vad fra
15.04.2007
Biblioteksbetjent Tonny Vestersten
Bevaringsafdelingen
Bevaringschef Marie Vest
Konserveringstekniker Henriette Berg fra
11.06.2007
Konserveringstekniker Kirsten Bresler orlov
fra 01.11.2007 til 31.12.2007
Konserveringstekniker Grylle Carstensen
Bogbinder Hanna Munch Christensen
Sektionsleder Iben Bak Christensen
Konserveringstekniker Nina Dahlstrøm
Studentermedhjælp Sille Bræmer Enke til
30.06.2007
Konservator Birgit Vinther Hansen
Områdechef Bodil Henriksen
Forskningschef John T. Lauridsen
Studentermedhjælp Sara Dinesen fra
01.09.2007
Forskningsstipendiat Ole Kongsted 01.03 30.09.2007
Studentermedhjælp Niels Henrik Vejen
Jespersen til 30.06.2007
Studentermedhjælp Bolette Frydendahl
Larsen 01.06. - 31.12.2007
Forskningsassistent Jakob Kyril Meile fra
01.08.2007
Forskningsbibliotekar Jan Ahtola Nielsen
orlov fra 01.03.2007 til 30.06.2007
Forskningsbibliotekar Dag Petersson til
30.06.2007
Studentermedhjælp Trine Louise Wehnert
Musikken under Frederik den II
Akademisk medarbejder Jesper Grube
Overgaard
Dansk historisk bibliografi
Overassistent Mogens Bak
Carl Nielsen Brevudgaven
Redaktionsmedarbejder Esther Kielberg fra
04.07.2007
Konsulent John Fellow Larsen
Projektkonsulent Hanne Hee Lange til
30.04.2007
“H.C. Andersen og H. Scavenius. Et venskab
belyst med breve og dagbøger”
Forskningsbibliotekar Kirsten Dreyer til
30.04.2007
“Knudåge Riisager: Menneske, komponist
skribent”
Forskningsbibliotekar Claus Røllum-Larsen
“Fotografi som historisk dokument”
Ph.D.-stipendiat Louise Wolthers
“C. F. von Schalburg - en biografi”
Videnskabelig medarbejder Mikkel Kirkebæk til 09.01.2007
“Kritisk-videnskabelig førsteudgave af Rued
Langgaards opera Antikrist”
Videnskabelig medarbejder Ole Ugilt Jensen
01.01. - 31.12.2007
190
ME DARBE J DE RE
Konserveringstekniker Christina Krüger
Henningsen
Konserveringstekniker Inger Hoby
Bogbinder Allan Jensen
Konserveringstekniker Christian Balleby
Jensen orlov fra 19.11.2007
Konserveringstekniker Tina Johannesen
Konserveringstekniker Mette Humle Jørgensen til 31.12.2007
Konserveringstekniker Lotte Gelbjerg-Hansen Klyver 21.05. - 31.12.2007
Konserveringstekniker Annemette Kuhlmann
Bogbinder Lisbet Lorenzen
Sektionsleder Anna Magdalena Lindskog
Midtgaard
Konserveringstekniker Katrine Minddal
orlov fra 13.08.2007
Konserveringstekniker Marianne Lund
Petersen
Bogbinder Ernst Rasmussen
Konserveringstekniker Tine Rauff
Konserveringstekniker Helle Rosenmeier
Konserveringstekniker Sidse Stammerjohan
Studentermedhjælp Ditte Duus Svendsen til
30.06.2007
Konserveringstekniker Ditte Duus Svendsen
fra 01.09.2007
Konserveringstekniker Hanne Karin Sørensen
Konserveringstekniker Mette Sørensen fra
17.09.2007
Konserveringstekniker Nina Targalski
Konserveringstekniker Jiri Vnoucek
ME DARBE J DE RE
Redaktør Bendt Viinholdt Nielsen til
31.12.2007
“Billedspor - Dansk pictorialisme 1890 - 1920”
Forskningsstipendiat Tove Thage
“Picturing Women in Medieval Illuminated
Manuscripts”
Forskningsstipendiat Marina Vidas
“Mogens Fog under den kolde krig 1945 - 60”
Forskningsstipendiat Morten Møller
KØBENHAVNS
UNIVERSITETSBIBLIOTEK
Chef for Københavns Universitetsbibliotek
Michael Cotta-Schønberg
Souschef, overbibliotekar Ingbritt Butina
Københavns
Universitetsbibliotek City
Førstebibliotekar Bodil Koch
Studentermedhjælp Aiysha Abu-Laban
Studentermedhjælp Ida Agnete Balslev
09.01. - 25.04.2007
Forskningsbibliotekar Steen Barfort
Kontorassistent Per Baunsøe
Studentermedhjælp Daniel Blair 08.10. 02.11.2007
Overassistent Elzbieta Blazejowski
Afdelingsbibliotekar Lene Bundgaard
Forskningsbibliotekar Inge Merete Busch
Studentermedhjælp Anders Bøhm 01.01. 31.12.2007
Studentermedhjælp Signe Dam 08.01. 31.12.2007
Studentermedhjælp Christian Feddersen fra
28.09.2007
Informationsspecialist Susanne Mose Hartvig
Studentermedhjælp Sixten R. Holm 27.04.
- 31.12.2007
Studentermedhjælp Dennis Hvid Jakobsen
fra 28.09.2007
191
Forskningsbibliotekar Bo Søgaard Jensen
Studentermedhjælp Tina Jæger til
17.09.2007
Bibliotekar Kirsten Viltoft Kakkar
Studentermedhjælp Kirsti Koppel til
05.06.2007
Forskningsbibliotekar Eva Krener til
28.02.2007
Studentermedhjælp Allan Martinsen 01.01. 31.12.2007
Bibliotekar Marianne E. Mortensen
Studentermedhjælp Frej Skov 09.02. 31.12.2007
Studentermedhjælp Miriam Due Steffensen
01.09. - 31.12.2007
Bibliotekar Janne Lis Sørensen
Studentermedhjælp Mette Low Wittrup
Sørensen 01.01. - 31.12.2007
Overassistent Niels Sørensen
Studentermedhjælp Marie Thomsen 01.01.
- 31.12.2007
Studentermedhjælp Jarle Aadna til
28.02.2007
Biblioteksbetjent Lena Troelsen Aars
Nord
Fagreference og Dokumentation
Førstebibliotekar Birgit Lange
Forskningsbibliotekar Else Marie Bartels
Forskningsbibliotekar Lene Borits
Forskningsbibliotekar Lisbeth Børgesen
Forskningsbibliotekar Søren Bertil Fabricius
Dorch
Forskningsbibliotekar Donald Jerne
Forskningsbibliotekar Christian Boldsen
Knudsen til 31.08.2007
Bibliotekar Irmelin Krasilnikoff
Informationsspecialist Susanne Lindow
Informationsspecialist Simone Schipp v.
Branitz Nielsen
Forskningsbibliotekar Niels-Ole Prægel
Forskningsbibliotekar Anne Phaff UssingRosenkilde
Studentermedhælp Marie Hjarvard de Fine
Licht til 31.08.2007
Kontorfuldmægtig John Lynder
Studentermedhælp Frank Mabit til
20.04.2007
Kontorfuldmægtig Torfinn Mortensen
Biblioteksbetjent Lars Bo Mølkjer
Bibliotekar Therese Møller
Kontorfuldmægtig Britt Nederschier
Assistent Helle Nielsen
Studentermedhælp Jesper Boye Nielsen til
31.12.2007
Studentermedhælp Eva Nygaard
Seksionsleder Susanne Olsen fra 01.12.2007
Studentermedhælp Annemarie Olsen
Studentermedhælp Malene Vibe Poulsen
01.04. - 31.12.2007
Studentermedhælp Lea Prehn til 30.09.2007
Studentermedhælp Rasmus Quistgaard til
31.12.2007
Bibliotekar Eva-Marie Helsted Ravn til
31.08.2007
Studentermedhælp Afshin Razmkah til
05.07.2007
Overassistent Jan Smith
Kontorassistent Pernille Schou-Nielsen
Kontorassistent Axel Schäffer
Bibliotekar Birgitte Skiby
Overassistent Helen Falch Slot
Bibliotekar Flemming Stubgaard
Studentermedhælp Ditte Svindborg til
31.12.2007
Overassistent Poul K. Sørensen
Biblioteksmedarbejder Pia Bøggild Thomsen
31.01. - 31.12.2007
Bibliotekar Rose Marie Thomsen til
31.12.2007
Studentermedhælp Jonas Vinzent-Kerkov til
31.12.2007
Trainee Emilie Wieth-Knudsen 01.09. 30.09.2007
Bibliotekar Else Ørsted
Københavns Universitetsbibliotek Syd
Førstebibliotekar Hans Kristian Mikkelsen
192
ME DARBE J DE RE
Publikumsafdelingen Nørre Allé
Førstebibliotekar Lene Møller Trap
Studentermedhælp Louise Isager Ahl 15.01.
- 31.08.2007
Informationsspecialist Sakena Ali fra
01.09.2007
Bibliotekar Elsebeth Alstrup
Assistent Helle Andersen
Studentermedhælp Martin Skou Andersen
fra 24.09.2007
Studentermedhælp Claus Baggesen til
31.12.2007
Studentermedhælp Lasse Bergmark fra
26.11.2007
Studentermedhælp Pil Højgaard Christensen
Trainee Heidi Degner Dahl til 31.07.2007
Studentermedhælp Anders Ettrup
Biblioteksbetjent Tommy Gyldaa
Informationsspecialist Jan Erik Hansen fra
01.02.2007
Studentermedhælp Thomas Ertmann Hansen 01.04. - 07.11.2007
Studentermedhælp Marie-Louise Trier
Hauge fra 01.08.2007
Biblioteksbetjent Finn Hinrichsen
Studentermedhælp Julie Hirsch til
28.02.2007
Informationsspecialist Jan Erik Hansen
Overassistent Jane Hofgaard til 31.08.2007
Informationsspecialist Henrik Hornemann
Overassistent Kirsten Husager
Overassistent Sheku A. Jalloh
Kontorassistent Jannie Jensen
Studentermedhælp Linda Agerbo Jensen til
28.02.2007
Studentermedhælp Dynke Lisa Knøchel
Jeppesen til 30.06.2007
Studentermedhælp Pia Jæger
Bibliotekar Torben Jørgensen
Studentermedhælp Tue Sparholt Jørgensen
01.04. - 31.12.2007
Studentermedhælp Emil Holm Kristensen
til 31.12.2007
Assistent Åse Kristiansen
ME DARBE J DE RE
Kontorfuldmægtig Nina Ahnfelt-Rønne
Forskningsbibliotekar Flemming Gorm
Andersen
Studentermedhjælp Marie Arnstrup-Jensen
fra 01.09.2007
Forskningsbibliotekar Kim D. B. Bengtson
Studentermedhjælp Louise Bro
Akademisk konsulent Lotte Faurbæk til
31.03.2007
Studentermedhjælp Ole Petter Graff fra
18.10.2007
Bibliotekar Michael Gregaard
Studentermedhjælp Marie Hansen til
28.02.2007
Studentermedhjælp Mette Dahl Hansen fra
21.02.2007
Studentermedhjælp Alex Hartfelt fra
07.11.2007
Studentermedhjælp Mads Gram Henriksen
fra 18.10.2007
Forskningsbibliotekar Henrik Horstbøll
Studentermedhjælp Mette Koldkjær
Højlund
Studentermedhjælp Jan Rohde Jensen fra
25.06.2007 til 31.12.2007
Forskningsbibliotekar Anne-Mette Kirkeby
Informationsspecialist Jacob Klamer fra
01.09.2007
Studentermedhjælp Tina Kousgaard til
31.12.2007
Forskningsbibliotekar Henrik H. Laursen til
31.12.2007
Informationsspecialist Marie Christine
Levassor
Informationsspecialist Hanne Lund
Studentermedhjælp Morten Wendel Madsen
Forskningsbibliotekar Barbara Melchior
Studentermedhjælp Jon Mogensen til
29.05.2007
Studentermedhjælp Kasper Mogensen til
13.08.2007
Informationsspecialist Jesper Mørch fra
01.02.2007
Studentermedhjælp Steen Nordsmark Pedersen fra 01.09.2007
193
Informationsspecialist Søren Mølgaard
Rantzau
Forskningsbibliotekar Jan Rittmeyer til
31.01.2007
Konsulent Jan Rittmeyer fra 01.03.2007
Studentermedhjælp Ursula Catarina Brønnum Scavenius til 10.02.2007
Bibliotekslektor Erik Schwägermann
Overassistent Kirsten Thomsen
Studentermedhjælp David Warmind
Kontorassistent Niels Kaare Westh
Trainee Emilie Wieth-Knudsen fra
01.10.2007
Informationsspecialist Susanne Willaing
Studentermedhjælp Julie Øjken til
03.07.2007
Fællesområdet
Slotsholmen
Førstebibliotekar Charlotte Rohde
Bibliotekar Mette Abildgaard
Bibliotekar Sakena Ali til 31.08.2007
Kontorassistent Hans Thomas Andersen fra
01.01.2007
Overassistent Bogumila Maria K. Baranowska
Overassistent Tino Brandt
Bibliotekar Mikala Brøndsted
Overassistent Charles William Campbell
Bibliotekar Finn Østervig Christiansen
Bibliotekar Tom Engelbrecht
Bibliotekar Karen Hjort Eriksen
Kontorassistent Randi Hougaard Eriksen
Kontorassistent Berit Fuglsang
Afdelingsbibliotekar Anne Marie Furbo
Studentermedhjælp Bodil Spang Furbo fra
01.03.2007
Studentermedhjælp Anne Hansen til
14.02.2007
Studentermedhjælp Jacob Katz Hansen fra
15.10.2007
Kontorassistent Jeanette Hansen fra
15.01.2007
Afdelingsbibliotekar Lisbeth Hansen til
31.05.2007
Bibliotekar Inge Selfort til 31.03.2007
Overassistent Rita Simonsen
Forskningsbibliotekar Signe Strecker fra
01.03. - 30.04.2007
Biblioteksbetjent Michael Svellov
Studentermedhjælp Nina Søndergaard til
27.09.2007
Afdelingsbibliotekar Jette Mazanti Sørensen
Studentermedhjælp Pil Trencker
Studentermedhjælp Christine Maj Vestergaard til 20.04.2007
Kontorassistent Christian Warming til
30.06.2007
Bibliotekar Liwiria Wionczek
Afdelingsbibliotekar Birgitte Ørneborg
Bibliotekar Gudrun Sort Østergaard
Studentermedhjælp Jarle Rui Aadna til
28.02.2007
Procesafdelingen
Førstebibliotekar Henriette Fog
Kontorassistent Anne Marie Bech
Overassistent Uffe Bergh
Bibliotekar Julie Boehm
Afdelingsbibliotekar Ingelise Christensen
Biblioteksassistent David Dellagi 01.05. 31.10.2007
Overassistent Wanda Detko-Hanrath
Bibliotekar Anne Frederiksen
Bibliotekar Søren Guts
Informationsspecialist Britt Ansbjerg Hansen fra 01.09.2007
Informationsspecialist Kira Stine Hansen
Kontorfuldmægtig Hanne Sonne Henriksen
Bibliotekar Ida K. Holm
Overassistent Anne-Lise Jespersen til
31.07.2007
Bibliotekar Liselotte Jørgensen til
31.07.2007
Kontorfuldmægtig Lene Kjellesbjerg
Bibliotekar Bodil Kjems
Bibliotekar Stine Kjærgaard
Bibliotekar Anette Lassen
Bibliotekar Mona Leergaard
Informationsspecialist Kim Neander
194
ME DARBE J DE RE
Studentermedhjælp Ole Kjeld Hansen
Studentermedhjælp Lise Havre til
31.03.2007
Studentermedhjælp Jakob Holtse
Studentermedhjælp Anne Katrine Gantzel
Højslund
Studentermedhjælp Anders Jacobsen fra
01.01.2007
Bibliotekar Gurli Jacobsen
Studentermedhjælp Claus Jacobsen til
31.08.2007
Bibliotekar Anni Johansen
Overassistent Lars Kim Kollemorten
Informationsspecialist Rune Pileborg Kurdahl fra 01.04.2007
Bibliotekar Anne Køster
Studentermedhjælp Ulla Hoberg Lyhne
Bibliotekar Karen Lyng
Biblioteksassistent Chris Madsen fra
01.05.2007
Kontorassistent Peter Marszalek
Bibliotekar Pernille Melgaard
Studentermedhjælp Aicha Mellah 11.05 05.10.2007
Bibliotekar Hanne Møgelberg
Bibliotekar Christa Nettermann
Informationsspecialist Lis Nielsen
Studentermedhjælp Niels Orla Nielsen til
15.01.2007
Studentermedhjælp Trine Nielsen 02.05. 31.08.2007
Studentermedhjælp Therese Nørskov
Bibliotekar Niels Erik Offersen
Bibliotekar Marianne Olander
Studentermedhjælp Mathias Olander
Overassistent Reni Storgaard Pedersen
Informationsspecialist Thurid Helena Petersen fra 01.05.2007
Studentermedhjælp Daniel Pilgaard fra
12.02.2007
Overassistent Carsten Strøyer Rasmussen
Afdelingsbibliotekar Ellen Refshauge
Overassistent Henrik Rung
Informationsspecialist Marc Sales fra
01.09.2007
ME DARBE J DE RE
Biblioteksassistent Christian Nimb fra
01.05.2007
Overassistent Lone Olesen
Informationsspecialist Helle Lund Pedersen
Bibliotekar Thurid Helena Petersen til
30.04.2007
Assistent Bente Bilstrup Rasmussen
Overassistent Solveig Resnitzky
Overassistent Birthe Scheel
Overassistent Reiko Schütt
Bibliotekar Anne Skov
Biblioteksassistent Anders Stensager fra
01.05.2007
Bibliotekar Annelise Synnest
Bibliotekar Freddy Sørensen
Bibliotekar Hans Erik Toft
Overassistent Sten Tulinius
Bibliotekar Jerzy Zamorski
Københavns
Universitetsbiblioteks Stab
Studentermedhjælp Dynke Jeppesen 01.04 30.06.2007
Studentermedhjælp Andreas Johnsen fra
05.09.2007
Forskningsbibliotekar Christian Boldsen
Knudsen fra 01.09.2007
Akademisk medarbejder Ann-Jeanett Koefoed fra 15.01.2007
Overassistent Lillian Rongsted Larsen til
31.05.2007
Bibliotekskonsulent Inge-Berete Moltke
Førstebibliotekar Inger Høy Nielsen til
31.08.2007
Akademisk konsulent Nicolas Almann Olsen
27.08. - 31.12.2007
Chefkonsulent Tina Pipa
Bibliotekskonsulent Torsten Schlichtkrull
Chefsekretær Bente Green Schmaltz
Overassistent Jette Simonsen til 30.09.2007
Seniorkonsulent Per Morten Sørensen
ADMINISTRATIVT-TEKNISK
OMRÅDE
Områdechef Bodil Henriksen
Administrationschef Bodil Henriksen
Sektionsleder Bendt Alsted
Uddannelseskoordinator Kurt Ferré Andersen
Studentermedhjælp Ditte Bruhn Bak
Kontorassistent Jette Elisabeth Daél til
30.09.2007
Kontorfuldmægtig Vita Grzona
Overassistent Thomas Hansen fra 01.07.2007
Kontorfuldmægtig Flemming Trolle Jacobsen til 31.07.2007
Studentermedhjælp Julie Jacobsen 26.03. 31.08.2007
Kontorfuldmægtig Gitte Kanstrup
Overassistent Jette Karsten
Overassistent Pia Larsen 01.02. - 31.07.2007
Fuldmægtig Hanne Lund-Hansen
Overassistent Alice Madsen
Overassistent Sune Nebsager
Overassistent Camilla Nielsen
Overassistent Heidi Justesen Nielsen fra
01.10.2007
Overassistent Helle Norberg
Ekspeditionssekretær Jeanne Nørr
Overassistent Krisztina Szládek Petersen
Overassistent Jørgen Spang Poulsen
Overassistent Tine Sylvest Roed
Ekspeditionssekretær Annette Skov til
14.03.2007
Kontorfuldmægtig Helle Kirk Sørensen
Overassistent Linda Sørensen
Økonomichef Jørgen Troelsen
Overassistent Maj Britt Vernerlund til
31.07.2007
Overassistent Linda Kiemer Willmarst
Kontorelever
Elev Bodil Kjær Andersen
Elev Laura Christensen fra 01.09.2007
195
Driftsafdelingen
Driftschef Leo Poulsen
Biblioteksbetjent Saad Abdul 01.04. 31.05.2007
Bibliotekshåndværker Leif Rossing Andersen
Biblioteksbetjent Tom Lolk Andreasen
Biblioteksbetjent Torben Angéle fra
01.11.2007
Overassistent Kenneth Christensen
Biblioteksbetjent Peter Christoffersen
Overfotograf Bent Grøndahl
Kontorfuldmægtig Kent Stillhoff Hansen
Biblioteksbetjent Tina Hansen
Transportleder Flemming Havre
Biblioteksbetjent Peter Friedrich Hornecker
Biblioteksbetjent Bjarne Jensen fra
01.05.2007
Biblioteksbetjent Bent Jørgensen
Biblioteksbetjent Theis Steenberg Kludt
Biblioteksbetjent Svend Withfelt Laursen
orlov fra 01.03.2007
Biblioteksbetjent Kim Lohmann
Kontorassistent Hans Lütze fra 01.03.2007
Biblioteksbetjent Jan Lørup
Vagtmester Eske Morthensen
Chauffør Rolf Stehnkuhl
Overassistent Poul Korsnab Sørensen
Biblioteksbetjent Dragi Vujcic
Bygningsdriften
Afdelingsleder Bjarne Riis Klausen til
30.09.2007
Konstitueret afdelingsleder Christian Bruun
fra 01.09.2007
Studentermedhjælp Maria Andersen til
31.08.2007
Maskinmester Christian Bruun til
31.08.2007
Maskinmester Niels Danielsen
Ejendomsfunktionær Peter Dirland fra
14.05.2007
Maskinmester Ulrik Harder fra 01.11.2007
Ejendomsfunktionær Gert Jensen
Kontorfuldmægtig Pia Olsen
Ejendomsfunktionær Ole Sejer Petersen fra
01.04.2007
Sikringsafdelingen
Sikringschef Claus Friis
Vagtmester Carsten Andersen fra 01.05.2007
Vagtbetjent Flemming Andreasen
Vagtbetjent Nils Aspelin 01.07. - 08.10.2007
Vagtbetjent Michael Kim Bendsen
Overvagtmester Kjeld Bregenhof
Vagtbetjent David Bruun fra 01.12.2007
Vagtbetjent Niels Dam
Vagtbetjent Nicolas Jeanpierre Dubillot
Vagtbetjent Lars Hagemann 01.11. 26.11.2007
Vagtbetjent Kim Valentin Harby 01.01. 30.09.2007
Vagtbetjent Hanne Heegaard Stidsen
Vagtbetjent Tommi Heegaard Stidsen
Vagtbetjent Martin Ingemann Jørgensen
Vagtbetjent Per Berg Kjeldsen
Vagtbetjent Karin Kjærsgaard
Vagtbetjent Preben Koch fra 01.08.2007
Vagtbetjent Claus Kofod
Vagtbetjent Jan Koldtoft
Vagtbetjent Brian Kristensen
Vagtbetjent Brian Laursen 01.04. 08.06.2007
Vagtbetjent Thomas W. N. Lorenzen
Kontorassistent Hans Lütze til 28.02.2007
Vagtbetjent Lars Michaelsen til 31.03.2007
Vagtbetjent Aleksandar Milosevic 01.01. 30.04.2007
Vagtbetjent Anders Christian Olsen fra
01.07.2007
Vagtbetjent Lotte Kampmann Olsen
Vagtbetjent Timm Olsen
Vagtbetjent Thomas W. N. Pedersen
Vagtbetjent Lars Echardt Petersen
Vagtbetjent Charlotte Denise Rasmussen fra
01.11.2007
Vagtbetjent Claus Riisgaard
196
ME DARBE J DE RE
Elev Nellie Joy Lindholm fra 01.10.2007
Elev Heidi Justesen Nielsen til 14.09.2007
Elev Pernille Stuhr
ME DARBE J DE RE
Vagtbetjent Marianne Seewaldsen
Vagtbetjent Kim Winther
Vagtbetjent Samson Øssursson til 28.02.2007
It-medarbejder Jørgen V. Thomsen
Sektionsleder Christian Scheel Vandel
Bibliotekar Lene Wendelboe
IT-OMRÅDET
Områdechef Erland Kolding Nielsen
Digital Udvikling og Produktion
Afdelingsleder Thomas P. Sørensen
Frontendudvikler Tom Juul Andersen
Fotograf Kurt Balle
Fotograf Karsten Bundgaard
Specialkonsulent Anders Conrad
Kontorassistent Peter Elversang
Overfotograf Bent Grøndahl
It-medarbejder Henrik F. Gøtzsche
Bibliotekar Jan Erik Hansen til 31.01.2007
Kontorfuldmægtig Jørgen Byberg Hansen
Kontorassistent Peter Hansen
Kontorfuldmægtig Tina Hansen
Informationsspecialist Henrik Hornemann
Studentermedhjælp Daniel Jensen fra
27.12.2007
It-konsulent Niels Ingemann Jensen
Assistent Erik B. Joensen
Kontorfuldmægtig Kaj Kristoffersen
It-konsulent Eric Alain Largacha
It-konsulent Jacob Larsen
Forskningsbibliotekar Virginia Laursen
Sektionsleder Britta Lorckmann
It-konsulent Sigfrid Lundberg
It-konsulent Hamid Reza Mehrabi
Assistent Ernst Mortensen
Bibliotekar Birgitte Munk
It-konsulent Carl Alex Friis Nielsen
Fotograf Thomas Trane Petersen
Sektionsleder Birgitte Petersen
Fotograf Charlotte Rafn
Reprofotograf Helle Brünnich Rasmussen
Webredaktør Katja Guldbæk Rasmussen
Mediegrafikerelev Sandie Primdahl Sørensen fra 01.12.2007
Digitaliseringsmedarbejder Philip Tjerring
It-afdelingen
It-chef Anders Christensen
Sektionsleder Søren Skytte Andersen
It-konsulent Emmanuel Asante fra
01.02.2007
It-medarbejder Rasmus Bach til 31.12.2007
Bibliotekskonsulent Hanne Balslev til
31.08.2007
It-medarbejder Goran Basic
Gruppeleder Merete Bentzen
It-medarbejder Lasse Bjørsted
Informationsspecialist Christian Feld fra
01.06.2007
It-medarbejder Erik Frederiksen
Systemkonsulent Iris Graessner
Overassistent John Erik Hansen
Sektionsleder Ole Holm
It-udvikler Henning Bech Johannesen
13.08. - 13.11.2007
It-konsulent David Grove Jørgensen
It-konsulent Abdolla Nader Khatibi orlov fra
01.08.2007
It-medarbejder Poul Kristensen
It-medarbejder Eske K. Kristiansen
It-medarbejder Jens Henrik Larsen
It-konsulent Jørgen V. Madsen
It-medarbejder Lis Michelsen
Studentermedhjælp Peter Kjær Monsson
It-medarbejder Kim G. Nielsen
Datafagteknikerelev Anders Olesen til
28.09.2007
It-konsulent Karsten Pihl til 28.02.2007
Bibliotekar Karen Strandgaard
It-konsulent Jens Christian Søby
197
Management of the library;
performance indicators, planning,
decision-making, evaluation, mission
statement
The Royal Library is Denmark’s national
library and university library for the University of Copenhagen.
As national library the institution administers the national cultural heritage of
both Danish and foreign origin in terms of
published works (books, periodicals, newspapers, leaflets), manuscripts, documents,
maps, pictures, photographs and music in
conventional or digital form. The institution
provides optimal access to the collections on
present day conditions for the purpose of research, studies and experiences, while at the
same time making sure that the collections
are preserved, secured and handed over to
posterity. As museum and cultural institution
the national library mediates knowledge
and experiences derived from its tasks and
collections. In its capacity of national library
the institution carries out research within
the national library’s tasks, functions, subjects
and collections.
As university library the institution is main
library for the University of Copenhagen and delivers professional and scholarly
library service at the very highest level in
support of education and research. Moreover
the library makes information resources
available to the public including the business
community and the public sector.
In 2005 a very important decision was
made to merge the Danish National Library
of Science and Medicine with The Royal
Library.
The idea behind the merging of the two
libraries was to provide a more complete
and comprehensive service to the University of Copenhagen and to make sure that
the different services develop concurrently
with the increased needs and demands from
the university, including the demands to a
future research library and also to create a
new accommodating organisation that will
be able more forcefully to produce the basis
for qualitative improvements and thereby
greater opportunities for both the university
library, the national library and joint areas.
In December the University of Copenhagen
and The Royal Library signed an agreement
on the establishment of a new cooperation
organisation. On 1. January 2008 KUBIS:
Copenhagen University Library and Information
Service was born, which will handle the collective library service to researchers, teachers
and students at the University of Copenhagen. The KUBIS agreement is to run for five
years provisionally.
The cooperation will consist of eight faculty
libraries with appertaining institute libraries.
These eight faculties have already to a great
extent been given access to all electronic
resources previously only available from the
individual institutions. An interdisciplinary
cooperation is hereby established in the
license area, both organisationally and professionally. The head of KUBIS will answer
to the management of both the University
of Copenhagen and The Royal Library.
It is important to realise that KUBIS is not
a new institution. KUBIS is a partnership
organisation between The Royal Library and
the University of Copenhagen. The Royal
Library and the University of Copenhagen
are two different institutions under two different ministries.
198
S UMM ARY
SUMMARY 2007
S UMM ARY
The formal purpose of the establishment
of KUBIS is partly to create an appropriate organisational framework for library
development over the next decades, partly to
ensure the optimal exploitation of the total
resources involved in library and information service to the University of Copenhagen.
Handling of electronic publications and
formats, including new legislation
The objective of The Royal Library’s digitisation of its collections is to provide easier
access to the national cultural heritage by
making available via the net authentic digital
editions of important national works to research, education and anyone else interested
– both in Denmark and abroad.
The Department of Digital Development
and Production is responsible for the digital
part of the hybrid library. The tasks include
processing, handling, storing and mediation
of digital documents and pictures. It is the
special responsibility of the department to
ensure that mediation which happens via
www.kb.dk to the greatest possible extent
considers the users’ diverse needs and meets
the, at any given time, current expectations
from web mediation.
The Act on Legal Deposit from 2004 means
that The Royal Library and the State and
University Library in Aarhus collect and archive the Danish part of the internet via the
common virtual organisation Netarkivet(Net
Archive), netarkivet.dk. After two and a half
years more than 61 Tbyte material has been
harvested at .dk or a foreign domain: 51
Tbyte have been collected through the socalled cross-section harvestings, 5.8 Tbyte
come from frequent harvestings from a
smaller number of sites and 5.6 Tbyte are
harvested in connection with single events,
the latest one being the General Election
2007.
199
From the very beginning there has been
considerable international interest in the
Danish solution which at the moment is
the only one to handle and carry out all
three harvesting strategies. It was therefore
decided in 2007 to release the developed
software NetarchiveSuite for the Net Archive,
in open source.
The aim is, among other things, that as
many institutions as possible apply and
contribute to the development of the
Danish software, thereby supporting its
continued existence. The department was
gratified to learn that national libraries and
web archives from ten different countries
chose to participate in the Net Archive’s
international workshop in September 2007.
The workshop featured technical contributions on installation and configuration
of NetarchiveSuite as well as more user-oriented contributions on the handling of the
harvesting process itself.
The release of the software should be seen as
part of the cooperation: International Internet
Preservation Consortium (IIPC), www.netpreserve.org, where the Net Archive is placed
centrally in Steering Committee as well as
Technical Committee. IIPC has during 2007
grown from the original 11 to 36 member
institutions which are all very active within
the field of web archiving. One of the
primary targets in IIPC is development of
a collection of easily accessible open source
tools of high quality to handle the great
number of subtasks which form part of the
work with web archiving. Where NetarchiveSuite e.g. controls the harvesting, the corresponding open source uses tools, including
Heritrix, for the actual harvesting.
In order to establish the necessary network
and to acquire the necessary knowledge to
work out and carry through preservation
During the first 18 of the project’s total span
of 48 months The Royal Library has focused
on understanding and examining the basic
concepts of long-term preservation, particularly within the area of migration tools. This
has happened through theoretical reflections
on existing tools and experiments. The work
has resulted in four major deliveries in the
work package Tools for Objects with The Royal Library in charge of management. In the
remaining period focus will be on concrete
migration tools, as well as tools for characterization and validation of the content in
digital archives.
2007 was the year in which The Royal
Library and Department of Computer
Science, University of Copenhagen,
formalised a multiannual collaboration
concerning students’ projects. Through this
collaboration The Royal Library wishes
to make the students aware of the large
number of advanced computer-scientific
problems associated with the subject ‘digital
preservation’, which is one of The Royal
Library’s new core competence areas.
The Department of Digital Preservation
contributes to the collaboration through
the formulation of current and realistic
tasks where the students to a greater extent
than normally will experience a project
process such as it happens in the business
sector. Hopefully the collaboration with
the Department of Computer Science,
University of Copenhagen, can be extended
to actual research cooperation, so that
the research environment at home can be
incorporated in the research collaboration
which The Royal Library already enjoys
with international universities and research
institutions within this specific field.
Funding
When the new institution was established –
the merging of The Royal Library and The
Danish National Library of Science and
Medicine – the Ministry decided that fixed
economic frames had to be worked out
for the National Library’s, the University
Library’s and the shared functions’ shares
of the total government grant. The total
amount in the National Budget was DKK
250 mill.
Like all Government institutions, the library
reorganised its accounts from 2005 in accordance with the Government’s accounts
reform. As per 1. January 2007 grants, budgets and accounts are all set out according to
cost principles.
The library has received financial support
from a large number of sponsors, foundations, institutions, companies and private citizens during 2007, particularly with a view
to publications, exhibitions and research
assignments.
The National Budget 2007 gave the library
an appropriation of DKK 293.4 million. After presenting the accounts 2006, a carried-
200
S UMM ARY
plans for the digital area, The Royal Library
is a partner in the EU research project
PLANETS. The project runs from 20062010 with a budget of DKK 116 million.
The project’s other 15 partners are European
national libraries, archives, leading research
institutions and technology businesses – all
with a total commitment to the preservation
of digital material. The project’s main purpose is to establish a service-based, technical
and organisational infrastructure, which supports future access to and interpretation of
digital files based on standards for description and storage of objects and programs
for the reading of these. The Royal Library’s
activities are concentrated in that part of
the project that deals with Preservation Action
Tools, cf. http://www.planets-project.eu/
S UMM ARY
over surplus of DKK 8.1 million could be
added to the figure.
During 2007 the library has had supplementary incomes of DKK 26.7 million. The
library’s total income comes to DKK 328.2
million.
Legislation
The legislative framework for The Royal
Library is set out in the National Budget.
Apart from that there are specific legislative
frameworks for legal deposit, for protection
of collections against theft and for research.
There have been no changes in 2007 in the
legislation on legal deposit or indeed any
laws passed that might influence the library’s
activities.
Buildings
Over the past two years or so, since the
minister of culture cut the first sod at the
University Campus, Amager, on 8. May
2006, the extension of The Royal Library’s
new combined faculty and storage building
has been the object of the library’s special
attention.
When the building is completed, it is to accommodate Copenhagen University Library
South. As soon as the building is ‘handed
over’ to The Royal Library, the moving-in
process will begin. Apart from public and
office areas the new building will offer more
stack space.
The stack extension facing south contains
areas where e.g. photographs from the Department of Maps and Photographs can be
stored at just two degrees celsius.
Staffing matters
On 1. January 2007 the library’s new
competence policy became effective. The
overall aim is that “staff must maintain and
201
further develop their competences in order
to solve the library’s tasks and enjoy personal
satisfaction in their work”. A competence
strategy for the period 2007-2010 has been
prepared, describing basic competences as
well as strategic action lines. The methods
for competence development cover a wide
spectrum to make it possible to plan the
teaching programme in terms of content
so that it counterbalances ways and means.
Rotation and reshuffle will be used to a
greater extent.
Based on the competence policy, wishes as
to courses by members of staff and feedback
from library management, the Competence
Political Committee outlined the competence content for the year at the beginning
of 2007.
In 2007 the library conducted three surveys
into management assessment on the basis of
the institution’s management values, workplace evaluation, and charting of stress.
Thanks to a special grant the readjustment
process Cooperation across – with the user at the
core was launched in 2007.
The purpose of the project is to support the
idea of the library also being strengthened
across borders and units.
On the basis of a great variety of ideas,
put forward by members of staff from all
the departments, the project’s steering
committee formulated proposals for five
projects: Preparation of concept for job
rotation and exchange scheme with a
view to knowledge-sharing, establishment
of a competence bank, preparation of
common introduction to service to the
public, development of new methods of
knowledge-sharing and establishment of
monitoring groups in connection with
exhibitions, theme initiatives etc.
In February 2007 The Royal Library presented its new web site.
After about eight years with the previous
web the need for new organisation, new design and a new basic production system had
become obvious. Over the years the library’s
web site had grown quite large; with many
underlying pages, access to many different
digitised works, access to the library’s online
catalogue REX and electronic journals,
previously known as ELEKTRA, and finally
with the individual departments’ mediation
of the pearls of wisdom from their work
efforts.
At the same time The Royal Library had
merged with The Danish National Library
of Science and Medicine, and there was therefore a further need for creating a uniform
and collective solution on the web for all the
library’s patrons, old as well as new.
The wish was for a web site which took into
account the users’ needs, instead of being
constructed to suit the library’s organisation.
Hence the search function became a focal
point, just as a more appropriate mediation
of entries to ‘materials’ and ‘subjects’ became
essential, so that these would be available
whether the users arrived at the web via the
front page, or landed on a sub page, e.g. via
a search in Google. Another major innovation is that the library’s web has now been
given a marked boost in design and visual
appearance. The expression is more modern,
the construction of the pages has become
uniform on the entire site and pictures are
featured in abundance. The Royal Library
has one of the largest collections of pictures
in the country which can now be used in
mediation via the web.
Throughout 2007 The Royal Library has
participated in a joint European project
together with 13 other libraries. The project
is called eBooks on Demand (EOD) and its
purpose is to offer the users the possibility
of ordering the scanning of an older book,
exempt from copyright, for electronic delivery as a searchable PDF-file.
In practice one can order an eBook by
searching in The Royal Library’s online
catalogue. Here works from before 1900
have been given an EOD-icon. By clicking
on the icon the user can order a digital copy
of the book in question. The book is then
digitised by the library, and can be downloaded by the user as a PDF-file. In the PDF
the user can read, browse and zoom in the
text on his screen, print out the whole file
– or just individual pages – search words
or sentences in the complete text as well as
copy both text and pictures electronically
to use in other contexts. Last, but not least,
there are no restrictions on the use of the
eBook.
If the book has previously been used as an
eBook, it is free of charge for subsequent
202
S UMM ARY
Information technology and networks –
the digital library
With a simultaneous focus on building up,
mediation and preservation of both conventional and digital collections The Royal
Library is a hybrid library. As part of a forward-orientated goal it is absolutely essential
that the digital content of the hybrid library
is augmented. This must happen by increasing
the digital share of the library’s collections,
the digital accessibility of collections and
information and the digital administration of
the library. It must improve user access to relevant information and encourage self-service.
In this way the library’s services and activities
will become more effective, use of manpower
will be reduced as will wear and tear.
S UMM ARY
users, as only the first person to order the
book will have to pay for the digitisation of
the physical book.
Legal deposit of materials
How much space does an election take up?
2.2 Terabytes or 2200 Gigabytes – that is how
much space the web pages took up which
Netarkivet.dk collected in connection with
the general election in 2007. The air was
thick with rumours during the summer, and
on 24. October a general election for the parliament was called. The staff at Netarkivet had
already been busy collecting URLs at web
sites which was expected to contain election
campaign material, first and foremost the
political parties’ web sites and debate pages.
The URLs were entered into the system; the
net harvesting – a so-called event harvesting
– could begin already three hours after the
prime minister had called the election. The
department’s job over the following weeks
was to find the nominated candidates’ web
sites. A total of 1178 domains were chosen
from which Netarkivet.dk harvested web
pages. Something new in this election campaign as opposed to the general election in
2001 and the municipal and regional election
in 2005 was the large number of blogs and
communities which became part of the
campaign. More or less all were successfully
harvested.
An event harvesting is one of several methods of collecting as much as possible of
the Danish part of the internet before it is
removed. The other two methods are crosssection harvesting (of all Danish web sites)
and selective harvestings of selected web sites
(ca. 80). The archive now contains a total of
61594 GB (as per 31. December 2007).
The volume of printed material has increased by 128 running metres, so that a total
of 1715 metres have been submitted. The
203
volume of leaflets has fallen by 22000 units.
Altogether 33116 monographs, incl. 3000
municipal publications, were dealt with. The
municipal reform and the municipalities’
increasing change-over to online publishing
play a part in this.
Acquisitions
One of the library’s major tasks in 2007 was
to reorganise the printed journal subscriptions into electronic accesses and to establish records for the subscriptions that were
already being subscribed to electronically via
packages. Hence REX has become an even
more precise search tool of benefit to the
many users of electronic journals.
In 2006 and in partnership with the State
and University Library in Aarhus the library
did an outsourcing of deliveries of printed
materials, books as well as journals. The
idea was partly to obtain larger discounts
per bought unit and partly to reduce the
number of suppliers. This work was followed
up on in 2007, resulting in a change to three
new suppliers and a larger discount which
will make new purchases possible.
Over the past few years the Department of
Acqvisitions has been concentrating on the
development of a system for choosing materials that will mean automating this process
as much as possible. In 2006 a number of
targets and subsidiary goals for this tool were
formulated, and in 2007 the library succeeded in making it function as intended.
For several years The Royal Libary has offered its expertise regarding purchase and cataloguing to other libraries as a commercial
service. In 2007 this service was extended
to also include the It University Library and
the Faculty of Life Sciences Library. An agreement has also been made with the Royal
School of Library- and Information Science
about accepting this service as from 2008.
It has now become possible to convert
between the two data formats MARC21
and danMARC, so that data deliveries in
MARC21 can be used for automatic updating in the catalogue. This is i.a. important,
because agreements have been made with
suppliers of e-material in packages about
sending updates of the contents. These updates can now be transferred directly to the
catalogue.
The Department of Aqvisitions has contributed with input for retrieval of data and
establishment of an electronic registration of
the works to be digitised in connection with
the EOD-service (e-books on demand),
which is a European collaboration project
with The Royal Library as participant.
Preservation and Conservation
Preservation initiatives are based on The
Royal Library’s ordinary National Budget
grant and on the national heritage grant and
can be divided into three major action lines,
namely:
• Preventive preservation which includes
control and management of the collections’ environments in order to prevent
disintegration of the objects without
handling the object itself.
• Conservation which includes chemical
as well as physical procedures in connection with a damaged object with
a view to stabilisation or recreation of
form.
• Substitution which includes production
of a replacement copy of objects in
danger of being lost due to disintegration. The information is transferred to
microfilm or digital form in order to
secure long-time preservation.
In 2007 The Royal Library received the final
part of a special four-year grant of DKK
6.3 million from the Ministry of Culture
towards the preservation of the cultural
heritage. The increased grant has meant a
considerable speeding-up of the preservation
process and a strengthening of core areas.
The special grant was awarded on the basis
of The Ministry of Culture’s Report on the
preservation of the cultural heritage, and the
importance of suitable stacks was underlined
together with the need for a focused preservation initiative in prioritised collections.
Objects of unique national importance were
therefore selected by The Royal Library,
making a total of 16.8 million units placed
in the national collections.
The planned conservation tasks have been
carried out in collections selected in cooperation with the collection departments.
Focus has been directed at historically important collections and where the conditions
demand a special effort if the objects are
to be preserved for posterity. A number of
maps, manuscripts and printed books have
been preserved.
The Department of Preservation has during
the year contributed to the staging of The
Royal Library’s exhibitions in The Black
Diamond. The complexity in connection
with arranging an exhibition has resulted in
the Department of Culture together with
the Department of Preservation having
prepared an exhibition manual. The manual
describes all decision-making processes and
204
S UMM ARY
With the vast use of the internet, i.a. for
electronic books and journals, it is essential
that the great number of links available in
the electronic literature do in fact function.
This important work can now be done
quicker and with greater precision because
the department has succeeded in establishing
automatic check of links for the whole of
Copenhagen.
S UMM ARY
work procedures during the preparation of
an exhibition.
In connection with – and prior to – the
individual exhibitions a number of the
library’s own works have been preserved and
mounted.
In the latter half of the year the Department
of Preservation conducted a Lean project
which included an optimization of the work
flow in connection with packaging in the
collections. The department also concentrated on its goals and how to formulate
these so that they highlight and support a
coherent effort in terms of preservation. At
the end of the year the project had not been
quite completed, but it has already meant
a number of changes in previous practice.
Work was going on at the end of the year to
compose a four-year plan for the preservation effort, funded by a new special grant.
Services to readers
It is an overall objective for The Royal
Library to further the development of the
digital library through the exploitation of the
possibilities available via information technology. It must facilitate the reader’s access to
information, encourage the use of the collections and streamline collection management
and mediation. The use of the electronic
collections makes it possible for the users to
gain access to relevant information all round
the clock. Thus the library’s loans figure has
quadrupled over a period of six years.
The Black Diamond is the main address of
the National Library, and the library’s large
collections of older material and valuable
treasures will still be used in reading rooms
and put on public display in a variety of
exhibitions.
Usage of the National Library’s collections
is for the greater part made electronically.
205
The electronic loans figure is increasing and
derives to a great extent from collections
produced by the library itself, such as The
National Picture Base, The Portrait Base and
Archive of Danish Literature. Apart from
these electronic collections the library has
digitised a large number of music scores,
manuscripts, books etc. which are extremely
popular.
The number of visitors in the large reading
room for researchers, Reading Room West,
has fallen. This is due to a behavioural regulation in the reading room, done in order
to maintain the researcher environment.
Reading Room West is thereby guaranteed
a frame for researchers doing long-term
projects. The number of guests in the centre
reading rooms is more or less unchanged. At
the same time, a division of labour has been
carried out in The Black Diamond, so that
Reading Room East and Reading Room
North are used exclusively as student reading rooms. This has taken the pressure off
the researcher-orientated Reading Room
West and the centre reading rooms.
A new service, “Book a librarian”, which
makes it possible for individual users or
smaller groups to book an appointment for
individual advice and guidance, has been
running on an experimental basis in part
of The University Library. The service has
been well received by the users. It is possible
for the librarians to prepare themselves and
thereby be better equipped to deal with the
users’ specific needs. In 2008 this service will
be extended to all of KUBIS – Copenhagen
University’s Library- and Information Service.
That a library is not just a room with books
becomes apparent when visiting the It Library.You find not only books and journals
in printed and electronic form, but also a
game zone for the professionally interested,
the scientific breakthroughs by staging this
exhibition.
Cultural events, exhibitions and
publishing
The Black Diamond is a cultural institution
offering a large number of attractions to the
general public, such as exhibitions, concerts,
lectures and debates.
The exhibition showed a selection of the
works that have advanced biological research
further, and also works that have led it astray.
A labyrinthine development with many
intricate sequences and blind alleys!
The exhibition Across the border. Connections
between Danish and German musical life 17601914 demonstrated through 13 different
themes how Danish musical life has been
under the influence of artistic currents
from south of the border. Danish composers tended to choose Germany for their
educational travels. And Danish kings called
in German masters to lend lustre to court
music. The exhibition showed how these
exchanges have brought their influence to
bear from about 1760 to 1914 – both on the
music itself and on a number of institutions
and events in the musical culture of the two
countries. The exhibition was originally
created in collaboration with Niedersächsische Staats- und Universitätsbibliothek in
Göttingen where Wahlverwandschaften was
shown in 2004. The restaging featured a
completely new framework, with a few new
works and with a somewhat different story
about the national Danish musical history.
With the exhibition Understanding Nature
– from fables to systems the library wanted to
describe the curiosity of man. Without this
curiosity mankind would not have achieved
the scientific results that it has. Seen through
historical spectacles biological research has
come a long way, but science is inexhaustible. New knowledge always gives rise to
new questions. In 2007, when the world
celebrated the tercentenary of the famous
Swedish botanist Carl von Linné’s birth, The
Royal Library brought into focus some of
The Brazilian Sebastiaõ Salgado’s exceptional exhibition The Workers is a tribute
to manual work in the industrial age. It is
a portrait of working man from the Indian
peasant family, via miners in the goldmines
of Brazil, to steel workers in the French
shipping industry. And all the time, Salgado
focuses on the role of the individual. For
decades Salgado has had considerable influence on Danish photography. He has been a
definite role model for many prize-winning
press and news photographers. His working
method, his respect for the individual and
eye for each person’s beauty and dignity are
all elements to be admired and aspired to.
A large part of The Royal Library’s concerts were performed by the library’s own
ensemble: The DiamantEnsemble. In September 2007 the ten musicians welcomed
their audiences to season number four.
After three seasons the ensemble’s musicians have established an excellent teamwork.
Thanks to financial support from a number
of Danish foundations, The Royal Library
was able in April to send musicians and the
Russian piano talent, Alexander Kobrin,
on tours to the international music festival
Heidelberger Frühling and to the chamber music hall, Wigmore Hall, in London.
The tour ended in The Queen’s Hall in
The Black Diamond. The critic on Musical Opinion wrote about the concert in
Wigmore Hall, “it worked out extremely
well in performance … the sheer musicality
206
S UMM ARY
and the library is not only to be found in
the physical space, but also in cyberspace.
S UMM ARY
of the DiamantEnsemble was a constant joy
to listen to!”
Other notable information
During 2007 a new research plan for 20082011 was prepared for The Royal Library,
and the plan has been submitted to the
Research Committee of the Ministry of
Culture. Like in previous years the main
emphasis is on the individual permanently
employed researcher’s projects, but adds
to these a number of projects initiated by
institutions and also the domiciled researchers’ projects.
Following a trouble-free fusion of the
research groups from the Danish National
Library of Science and Medicine and The
Royal Library, the news emerged in December 2007 that Danish Folklore Archives
becomes part of The Royal Library in 2008,
which naturally means a major increase in
the institution’s collective research volume
and research environment.
In the spring The Royal Library reached
an agreement with the It-University and
Department of Computer Science at the
University of Copenhagen with a view
to running a completely new library. The
It-University was in charge of designing a
room for this purpose just inside the main
entrance, while the actual running of the
library was placed in the hands of Copenhagen University Library South.
The It-Library opened on 1. October, although the official inauguration did not take
place until a month later on 2. November.
The library’s target group is professional
interested in it in the broadest sense. Because
of this, the library is designed rather differently from other libraries, exemplified by
the mounting of game consoles and presence in Second Life.
207
Major celebrations
In connection with a state visit to Denmark
by the Brazilian president, Luiz Inácio Lula da
Silva The Royal Library showed the photographic art exhibition The Workers by Brazilian photographer Sebastião Salgado, and on
13. September the presidential couple visited
The Royal Library. The library had prepared a
special programme. Among other things Danish specialist Dr. Birgitte Holten spoke about
the Danish researcher P.W. Lund (1801-1880)
and his scientific journey to Lagoa Santa, Brazil, and about his unique discovery and exploration of caves. The library was also able to
show the original drawings from the journey
which are placed in the library’s collections.
Representatives of The Brazilian Society in
Denmark participated in the visit.
Organisation
The main organisation of the Royal Libary
is organised in 1) The National Libary 2)
Copenhagen University Libary and 3) Shared Functions.
The National Library is organised as a main
area and consist of the following departments:
• Department of Legal Deposit
• Department of Manuscripts and Rare
Books
• Department of Maps, Prints and
Photographs
• Music and Theatre Department
• Oriental and Judaica Collections
• Department of Cultural Activities
• Department of Preservation
• Department of Digital Preservation
• Department of Research
Copenhagen University Library consists of
the following units:
• Copenhagen University Library City,
Fiolstræde
The Shared Functions are organised within
the administrative/technical area Department of Administration, Department of
Operation, Department of Security and
Department of Buildings and the It area
(It-department and Digital Development
and Production) established by a merging of
those units at the two previous institutions
that had been dealing with these tasks.
208
S UMM ARY
• Copenhagen University Library
North, consisting of three departments,
Department of Subject Specialists and
Documentation, Process Department
and Public Department, Nørre Allé
• Copenhagen University Library,
Slotsholmen
• Copenhagen University Library, South,
Amager Campus

Årsberetning 2007 - Det Kongelige Bibliotek

Transcription

Similar documents

årsberetning 2011 TEKST.pub

Bladfjedre og dragebånd - Dansk Vognfjeder

Årsberetning 2014 - Det Kongelige Bibliotek

Serviceerklæring - Frederiksberg Bibliotek

Litteraturformidler til Dyssegård Bibliotek Dyssegård Bibliotek søger

guide - AB Tinggården

HVIDOVRE FORTÆLLELAB - HvidovreBibliotekerne

Kirkebladet - Baptistkirken i Brande

Dokk1 – a Performative Library Space?

CFX-750 Brugervejledning

Vejledning - Harald Nyborg

Vinkel Rindsholm Sdr. Rind

Årsberetning 2010 - Designmuseum Danmark