BASAL CEMENTLÆRE

BASAL
CEMENTLÆRE
Om spartelmasser
og underlag
www.ardex.dk
Kvalitet over hele linien.
Selvnivellerende og standfaste
gulvspartelmasser fra ARDEX.
BASISPRODUKTER
ARDEX K 15
Selvnivellerende spartelmasse
• Cementbaseret.
• Fremragende flydeegenskaber.
• Giver belægningsklare gulve i
én arbejdsgang.
• Revner ikke selv i tykke lag.
• Tåler rullehjulstrafik.
• Velegnet til pumpning.
ARDEX K 22 F
Fiberarmeret
gipsspartel­masse
• Velegnet til kritiske underlag.
• Pumpbar.
• Kan udlægges med tandspartel.
• Ingen emissioner – EC 1.
• Optimale flydeegenskaber .
• Til lagtykkelser op til 50 mm.
• Meget spændingsfattig, egnet
til gulvvarme.
• Gangbar efter 90 minutter.
SPECIALPRODUKTER
ARDEX FA 20
TEC
MICRO
ARDEXHNOLOGY
TEC
Selvnivellerende
fiber­spartelmasse
• Optimale flyde­egenskaber.
• Til lagtykkelser fra 3 til 10 mm
uden sand­tilsætning.
• Nem og hurtig løsning, velegnet til varmegulve.
ARDEX K 80
Grovkornet gulvspartel­masse
• Til lagtykkelser fra 5 til 50 mm
uden iblanding af sand.
• Velegnet som slidlag i værksteder og lager­haller.
• Særdeles velegnet til pumpning.
ARDEX A 45
Reparationsspartelmasse
• Til udspartling af huller, ujævnheder og lunker.
• Belægningsklar efter ca. 1 time.
• Kan tilsættes sand.
ARDEX K 301
Afretningsmasse, inde og ude
• Velegnet som slidlag på industrielt benyttede arealer,
garager og parkeringsdæk.
• Til opretning af gulvflader i
vådrum og områder med vedvarende vandpåvirkning.
• Til lagtykkelser fra 2 - 20 mm.
• Optimale flydeegenskaber.
ARDEX A 31
Universalspartelmasse
• Primerfri på cementbaserede
underlag.
• Til opretning og finspartling af
gulve og vægge.
• Smidig og let at forarbejde.
RDEX A 55
A
Selvnivellerende
lyn­spartelmasse
• Belægningsklar efter kun 1-2
timer.
• Primerfri på de fleste renoveringsopgaver.
• Optimal til reparations- og
renoveringsopgaver.
ARDEX K 5
Reparationsspartelmasse
ARDEX K 14
Selvnivellerende spartel­masse
• Til opretning og finspartling af
gulve og vægge.
• Ingen primning.
• Belægningsklar efter 30 min.
• Til porelukning/skrabespartling
uden primning.
• Optimale flydeegenskaber.
• Til lagtykkelser op til 10 mm
uden sandtilsætning.
HISTORIE
Spartelmasse og primer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
CEMENTTEORI
Hvad er cement? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Styrkeudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Tørreegenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
UNDERGULVE
Vurdering af undergulve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
GULVLÆGGERENS KONTROLPLIGT
Besigtigelse og udførelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
FUGTMÅLING
Måleinstrumenter og metoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
PLANHED
Måleværktøj og metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
UNDERGULVSTYPER
Betongulve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Cementpudslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Anhydrit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Magnesitgulve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Støbeasfalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Terrazzogulve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Keramiske underlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Pladeunderlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Bræddegulve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Epoxybelægninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Maling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Stål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
GENERELT
Rengøring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Primning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Arbejdsmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
KONTAKT
Teknisk service . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
HISTORIE
krav til underlaget, var spændingsfattige og kunne
Spartelmasse og primer
derfor udspartles på store arealer og i alle lagtykkelser.
Ulemperne var, at gips er meget fugtfølsom, mangler
Spartelmasser
overfladestyrke og er ekstrem lang tid om at tørre. 3 – 6
I forbindelse med genopbygningen og den eksplosive
ugers tørretid var ret normalt.
udvikling i byggeriet efter 2. verdenskrig begyndte behovet for nye, hurtige og sikre spartelmasser at melde sig
Disse ulemper betyder, at vi ofte anbefaler gamle gipsgulve fjernet fuldstændigt inden man påbegynder sin
Ændring af byggeskik og principper, såsom at starte
spartelopgave. Det er stort set ikke muligt at prime sig
med råhuset for at slutte med udlægning af færdige
fra problemerne, da gips ved vandpåvirkning opløses i
gulve var medvirkende til, at man begyndte at anvende
overfladen og derved danner et skillelag.
spartelmasser til opretning og spartling af betondæk.
Desuden stillede de nye belægningstyper større krav
I starten af 60´erne øgedes kravene til undergulvene
til gulvenes planhed og styrker, hvilket var med til at
inden pålægning af tæpper og linoleum og de første
forlænge belægningernes levetid og visuelle indtryk.
vinylbelægninger. Dette var årsag til, at man for alvor
De første mange år efter krigen var de gipsbaserede
begyndte at arbejde med at finde alternative produkter
produkter fremherskende. De stillede ikke så store
til afløsning af de gipsbaserede. Hermed var starten til
de cementbaserede spartelmasser lagt. I disse produk-
gere ned kan det ikke komme. De kommende år vil man
ter er cementen det bærende led og man opnår fordele
derfor forske i at gøre flest mulige produkter primerfri
som høje trykstyrker og hurtige hærde- og tørretider og
på flest mulige underlag.
som følge heraf også hurtig ibrugtagning.
Primere
Der meldte sig dog hurtigt problemer, idet materialets
Udviklingen er heller ikke gået sporløst hen over primer-
hårdhed var ensbetydende med store spændinger og
ne. De første primere var rent vand direkte på betonen.
risiko for svind, hvilket var medvirkende til at også
Det havde den effekt, at porerne åbnedes og gjorde
kravene til undergulvene inden spartling blev øget. Her
overfladen sugende, således at cementen i spartelmas-
tænkes især på svage områder og store ujævnheder og
sen transporteredes ned i betonens porer og dermed
revnedannelser.
øgede sin vedhæftning.
Op til først i 70´erne blev spartelmassen blandet på
I begyndelsen af 60´erne, hvor man for alvor begyndte
pladsen af gulvlæggeren selv. De forskellige råvarer
at fuldklæbe belægninger, anvendte man ofte fortyndet
blev simpelthen blandet i en almindelig blandemaskine,
gulvlim som primer. Man brugte også fortyndet kontakt-
og kvaliteten af spartelmassen varierede følgelig meget
lim, som vel nok er en af de bedste primere der findes,
fra blanding til blanding og fra gulvlægger til gulvlægger.
men samtidig den farligste grundet det høje indhold af
Det kunne ligeledes medføre forskelle i konsistensen og
opløsningsmidler. Brugen af denne må derfor frarådes
tørretiden.
og vil også være vanskelig at udføre grundet de strenge sikkerhedsforanstaltninger, der kræves i dag. Fra
Ved at gå over til fabriksproduktion opstod muligheden
80´erne og til nu har man anvendt acryldispergerede
for at styre kvalitet og blandingsforhold på de færdige
primere, der afhængig af underlagets art og beskaf-
produkter. Endvidere blev det meget nemmere at pro-
fenhed fortyndes med vand. Oversigt findes i afsnittet
duktudvikle på spartelmasserne, især indenfor områder-
”Primning”.
ne plaststoffer, bindemidler og specialcementer.
En acryldispergeret primer er meget lavmolekylær, dvs.
Det første produkt indenfor ”de nye spartelmasser” blev
at den let opløses i vand og lettere trækker med vandet
således produktet MASTIT K 10, som udover at være
ned i sugende overflader.
cementbaseret tillige var plastificeret. Det kunne bruges
til alle spartelopgaver og var hurtighærdende og -tørren-
Når vi siger at primerne suger ned, betyder det i praksis
de, spændingsfattig og med høj trykstyrke. Dette var
ikke mere end ½ - 1 mm ned i overfladen. Primeren har
en stor forbedring med hensyn til kvalitet og holdbarhed
således ingen dybdevirkning og kan ikke forbedre en
på spartlingen. Denne høje standard dannede basis for
porøs, svag eller slammet overflade.
videreudvikling af de forarbejdningstekniske egenskaber
og forenkling af arbejdsprocesserne.
Resultatet blev spartelmassen ARDEX K 15, som er
på markedet den dag i dag. Den er stort set uændret i
forhold til første gang den så dagens lys i 1975. I dag
er udviklingen kommet så vidt, at der findes produkter,
som er belægningsklare på 30 - 60 minutter. Meget læn-
5
Cementteori
materialet, der nu er blevet til klinker. Klinkerne er
Styrkeudvikling/udtørring.
normalt på størrelse med småsten. Cementklinkerne
formales herefter i cementmøller til pulver tilsat nogle
Hvad er cement?
få procent gips og evt. andre materialer. Finheden er
Cement er et pulveragtigt materiale, der blandet med
afgørende for, hvor hurtigt det færdigblandede produkt
vand reagerer kemisk på en del af vandet – også
hærder. Altså, jo finere cement des hurtigere reagerer
kaldet hydratisering - og efterfølgende danner en
vandet med cementen.
stenhård masse. Alle cementtyper fremstilles principielt på samme måde, omend der kan være forskelle i
I cementbaserede produkter er det alene cementen,
udgangsmaterialerne afhængig af de egenskaber man
der er bindemidlet. Herudover er der tilsat forskellige
efterfølgende ønsker af cementen
fyldstoffer (sand/grus) og plastificerings- og flydemidler,
som hjælper med til at styre produktet under forarbejd-
I hovedtræk fremstilles cement ved en opslæmning
ning og hærdning/tørring.
af ler og/eller fintmalet sand blandet med 4 gange
så meget kridt i såkaldte slæmmetromler. Blandingen
Det er altid cementen, der er det svageste led i en
brændes i en roterovn ved 1.400 - 1.500 ºC. Herved
betonkonstruktion. Et brud vil således altid opstå i
dannes de såkaldte klinkermineraler. Herefter afkøles
cementen og aldrig i fyldstofferne. Dette gælder også i
et tyndt lag spartelmasse.
Blaine´s metode og går ud på at måle, hvor stor en overflade man kan få på 1 gram cement. Her ses metoden:
Cement er som tidligere omtalt bindemidlet, som kitter blandingen sammen, når cementkornene påvirkes
af vand. Når vandet påvirker cementen, sker der en
hydratisering og der dannes geler. Geler er en slags
fangarme på cementkornene, som griber ind i hinanden
og også omslutter fyldstofferne. Forholdet mellem
vand og cement er altså meget vigtigt for det færdige
produkts egenskaber. Dette forhold kaldes også vand/
cementtallet, forkortet til v/c-tallet.
d. = 1 mm - volumen = 1 cm³ = 1 gram
overflade = 1 gang
Når f.eks en selvnivellerende spartelmasse blandes med
korrekt vandmængde, fås en tyndtflydende masse, hvor
det er plaststofferne, der fordeler alle råmaterialer ved
at danne kæder, som ”bærer” cement og sandkorn, så
man får en homogen masse. Iblander man mere vand
end det foreskrevne, ødelægger man v/c-tallet. Spartelmassen vil separere - de tunge partikler vil bundfælde
sig og de lette ting, som plaststoffer, vil være i toppen
af massen. Cementen er derfor ikke i stand til at binde
alle bestanddelene sammen og man vil få et færdigt
produkt med ringe styrke, som ofte vil være kassabelt,
d.= 1/2 mm – volumen = ¼ cm³ = ¼ gram (x 4 = 1 g)
overflade = ½ gang (x 4 = 2 gange)
da det ikke vil kunne klare belastning og spændinger fra
yderligere spartling og belægning.
Styrkeudviklingens og tørretidens afhængighed af finheden på cementkornene gælder ikke kun for spartelmas-
Styrkeudvikling
ser, men alle cementbaserede produkter.
I spartelmasser er det den hurtige styrkeudvikling og
udtørring, man drager fordel af i forhold til et traditionelt
Udtørring
cementpudslag. Den hurtige styrke er vigtig for at kunne
Det specielle ved vore dages spartelmasser i forhold til
arbejde videre på overfladen, og den hurtige udtørring
almindelige betonprodukter, er den hurtige udtørring. Til
er vigtig, for hurtigt at kunne montere belægninger.
et traditionelt betonlag tilsættes 180 l vand pr. m³. Heraf
bindes kun 1/3 af vandet kemisk, de resterende 2/3 skal
Et cementkorn binder af ved at det tilføres vand, som
fordampe til omgivelserne. Man er derfor meget afhæn-
trænger ind i kornet og danner geler. Geldannelsen
gig af luftfugtigheden i omgivelserne.
fortsætter indtil hele cementkornet er blevet opfugtet.
Blandes derimod 1 m³ spartelmasse er vandtilsætningen
Denne reaktion kaldes hydratisering.
360 l vand, men her bindes alt blandevandet kemisk
i spartelmassen. Dette gælder dog kun, såfremt man
Vi husker fra tidligere, at jo finere formaling af cemen-
overholder den foreskrevne vandmængde. Tilsættes
ten, des større overfladevolumen får man, og jo hurti-
mere vand end det foreskrevne, skal denne vandmængde
gere binder cementen af. Denne målemetode kaldes
fordampe til omgivelserne, og man har således ødelagt
7
systemet med 100 % vandbinding, samtidig med at have
Mange tror fejlagtigt, at et betongulv er tørt efter 28
pådraget sig risikoen for at få et svagere slutresultat.
døgn. De 28 døgn er i virkeligheden et mål for, hvornår
Man skal samtidig huske på, at de tørretider vi opgiver,
betonen eller spartelmassen har opnået sin fulde styrke.
er baseret på luft- og undergulvstemperaturer på 18 - 20º
Den nederste stiplede kurve viser styrkeudviklingen i
C. Lavere temperatur forlænger, og højere temperatur
et traditionelt betongulv, mens den øverste kurve viser
forkorter tørre- og forarbejdningstiderne. Alle vore spar-
styrkeudviklingen i en spartelmasse. Det ses at spartel-
telprodukter tørrer dog ved temp. helt ned til 5 ºC.
massen er fuldt belastbar allerede efter 2 døgn. Man bør
derfor altid måle fugtindholdet i betongulve, inden gulvar-
N/mm2
bejdet opstartes, da mange forhold kan have indflydelse
40
på fugtindholdet.
35
30
25
På næste side ses et skema fra Aalborg Portland, hvor
Fuldt belastbar
20
man kan se, hvor mange forhold, der skal tages hensyn
15
til ved udtørring af beton. Selve fugtmålingen beskrives
10
Dage
5
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28
Spartelmasse
Beton
længere fremme i kompendiet.
Udtørringstider for betongulve
belægning, belastning og klima/fugtpåvirkninger og ud
fra dette vælge en spartelmasse og udlægningsmetode
som passer til opgaven.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at så snart man
som gulvlægger begynder at arbejde, det være sig
primning, spartling, slibning eller lignende, har man i princippet godkendt undergulvet og dermed også overtaget
det fulde ansvar for det endelige resultat. Man kan heraf
udlede, at vurderingen og forbehandlingen af undergulvet
er en af de vigtigste arbejdsopgaver indenfor spartel-,
tyndpuds- og gulvarbejde. er en af de vigtigste arbejdsopgaver indenfor spartel-, tyndpuds- og gulvarbejde.
opgaver indenfor spartel-, tyndpuds- og gulvarbejde.
Ardex spartelprodukter kan anvendes inden for følgende
Kilde: Skema fra Beton-Bogen 2. udgave – Aalborg Portland
Undergulve
områder:
• institutions-, kontor- og boligbyggeri
• Hospitals-, og let industribyggeri
• Renoveringsarbejde i ældre byggeri
Vurdering
• Off-shore (skibe, boreplatforme, m.m.)
Ardex' stærke side er at blande råvarer af høj kvalitet,
så produkterne hver gang har en ensartet konsistens,
En spartelmasse har som funktion at give en plan over-
og de enkelte produkter altid har de samme afbindings-,
flade til det videre gulvarbejde, og at føre belastningen
hærde- og tørretider.
ned i underlaget. Spartelmassen kan i sig selv ikke bære
noget som helst.
De fleste gulvlæggere i dag har generelt stor viden og
rutine i at blande og udlægge produkterne, hvilket kombi-
Husk: En spartelmasse er aldrig stærkere end det
neret med Ardex´ høje kvalitet og egenkontrol medfører,
underlag den ligger på!
at årsagerne til fejl skal findes andre steder. Det er vor
erfaring, at ca. 90 % af alle reklamationer kan tilskrives
Almindelig truckkørsel er i sig selv sjældent et problem,
en mangelfuld eller forkert vurdering af undergulvet/
hvis man har valgt den rigtige spartelmasse. Der kan
underlaget.
dog opstå problemer, hvis der drejes meget med små
truckhjul og læs på trucken. Den hårdeste belastning
Betingelsen for et perfekt slutresultat er altid, at underla-
kommer fra palleløftere med små nylon- eller stålhjul eller
get og forbehandlingen er i orden. Man skal derfor altid
kontorstole med hårde plasthjul. Disse hjultyper giver et
udføre en omhyggelig vurdering af underlaget omfattende
meget koncentreret tryk ned i overfladen.
følgende punkter: fugt, slamlag, olieforurening, skruk,
vedhæftning, skillemidler, rengøring, slibning, valg af
Har man således en slammet betonoverflade med en
primer og blandingsforhold, gulvets anvendelseformål,
trykstyrke på ca. 20 N/mm², og efterfølgende spartler
9
med ARDEX K 15 med en trykstyrke på 30 N/mm², køres
grundigt, og udstøbe nyt pudslag i områderne med f.eks.
slamlaget i stykker ved belastning af ovennævnte hjulty-
ARDEX A 35 MIX. Det er en hurtighærdende pudslagsbe-
per og pulveriseres. Efterfølgende knækker spartellaget
ton, som er velegnet til reparationsarbejder.
og ryger i værste fald af.
Husk: Man kan ikke forbedre styrken i et dårligt
Om styrken er OK og hvorvidt der er slamlag, kan nemt
undergulv med en stærk spartelmasse eller belæg-
konstateres ved en såkaldt ridseprøve. Endvidere vil en
ning. Et godt og holdbart gulv kræver altid et godt,
slammet overflade virke blød og elastisk. Et sådant under-
solidt og plant underlag!
gulv skal kasseres og afslibes til fast bund. Hvorvidt man
er nået til fast bund konstateres ved en ny ridseprøve.
Ridseprøven
GULVLÆGGERENS
KONTROLPLIGT
Besigtigelse og udførelse
Ved besigtigelse kontrolleres følgende:
• større ujævnheder
• revner/krakeleringer i underlaget
• svage, støvede overflader
• dårlig vedhæftning mellem råbeton og pudslag
Her ses en professionel ridsespids. Ridsenålen er fjeder­
belastet og kan indstilles til tre belastningsklasser,
nemlig: 1. Boligbelastning. 2. Let industri (kontorer,
hospitaler, skoler). 3. Industri (lagerhaller og værksteder
m.m.). Prøven kan dog udmærket udføres med et søm,
en syl el.lign.
• tilsmudsede overflader, slamlag
• dilatationsfuger
Ved udførelsen kontrolleres følgende
Ridsemønstret udføres rombeformet, dvs. at felterne
i mønstret ikke må være kvadratiske, men skal være
• temperatur på underlaget
spidse i to sider. Mønstret skal stå med rene kanter uden
• temperatur/luftforhold i rummet
afskalninger. Gør de ikke det, er styrken ikke i orden og
• underlagets fugtindhold
der må slibes til fast bund.
• direkte solindfald
Ved pudslag bør man endvidere undersøge, om pudsla-
Kontrolskemaer kan downloades på www.ardex.dk.
get har en god vedhæftning til betonlaget. Ved at trække
eller banke med et koste- eller hammerskaft hen over gulvet kan man man tydeligt høre de steder, hvor pudslaget
FUGTMÅLING
evt. ikke har vedhæftning til betonlaget.
Måleinstrumenter og metoder
Har pudslaget ikke vedhæftning til underlaget, skal gulvet
Metoder og regler i dette afsnit er de samme som
kasseres. Er det kun i mindre områder, kasseres kun
beskrevet i Gulvbranchens Gulvfakta. Gulvbranchen er i
disse områder. Mindre områder med skruk kan repareres
april 1992 gået over til udelukkende at anbefale brug af
ved at fjerne det løse pudslag, afrense og svumme det
RF-metoden til måling af fugt i betongulve. Det man måler,
er ligevægtsfugtindholdet for betonen i % relativ luftfugtig-
belægning kan udføres.
hed (RF). Selve målingen foretages på stedet eller på op-
Nedenfor ses tabel med max. tilladelige relative fugtpro-
huggede materialeprøver, som bringes til laboratorium.
center i beton som underlag for gulvbelægninger.
Gulvbelægning
90 % RF
Linoleum
Vinyl
Polyolefine
Kork
Gummi
85 % RF
Træ
Elektrisk fugt- og temperaturmåler. Her type Vaisala.
.
Max. tilladelig relativ fugt%
Kvartsvinylfliser
Nålefilt
Tæpper
Min. 35 %, max. 65 % RF.
Måling på udtagne prøver
Denne metode anbefales, hvis betonens temperatur
Målingen udføres som led i kvalitetssikringen, som stik-
ligger uden for intervallet 17 - 25 ºC, eller hvis der skal
prøvekontrol ca. 14 dage før gulvarbejdet påbegyndes.
måles i tynde afretnings- eller tyndpudslag. Målingen
Entreprenørens fugtkontrol skal omfatte én stikprøvekon-
foretages ved, at der ophugges prøvestykker i den øn-
trol pr. etage eller byggeafsnit. Der benyttes enten en
skede måledybde. Prøverne findeles og lægges straks i
elektrisk fugtmåler eller engangsfugtmåler efter entrepre-
tætsluttende glas med låg eller plastpose. Mængden bør
nørens eget valg. Bygherrens kontrol skal omfatte en ikke
i rumfang svare til ca. ½ kaffekopfuld. Prøverne bringes
destruktiv kortlægning af fugtfordelingen over gulvfladen.
straks til laboratorium, hvor selve målingen foretages.
Denne måling har til formål at afsløre, hvor gulvet er mest
Er prøvematerialet findelt nok, kan man ofte få resultatet
fugtigt og mest tørt. Ud fra denne kort-lægning afgøres
indenfor samme døgn, som prøven er ophugget.
så, hvor de egentlige fugtmålinger skal foretages. Til den
ikke destruktive måling opdeles gulvet i et modulnet med
Flydemørtel og afretningslag
5 - 10 m² i hvert modul. Der måles i skæringspunkterne
Hvis en afretning eller udlægning af flydemørtel eller tynd-
på modulnettet med en ikke destruktiv måler, f.eks. en
puds er foretaget på en tør underliggende konstruktion,
kapacitetsmåler. Når de mest fugtige områder således
er det kun nødvendigt at måle fugt i selve afretningsla-
er konstateret, foretages den egentlige fugtmåling som
get. Hvis der er tale om tykke afretningslag, kan måling
følger.
foretages i borehuller i 2/3 af afretningslagets tykkelse.
Er der tale om tynde lag, skal der ophugges prøver som
Måling med elektrisk fugtmåler foretages på føl-
ovenfor beskrevet.
gende måde:
Der bores et hul halvt ned i betondækkets tykkelse incl.
HUSK: Måling i betongulve og betondæk skal fore-
afretning. Diameteren skal passe til føleren. Hullet støvsu-
tages i halvdelen af gulvets/dækkets tykkelse incl.
ges omhyggeligt, da der ellers er mulighed for fejlmåling.
evt. afretning og spartling.
Der isættes en plastprop i hullet og målingen kan foretages efter 3 - 7 dage, da borehullet skal opnå fugtligevægt
HUSK: Måling i afretningslag foretages i 2/3 af
med omgivelserne. Ved målingen gennembrydes proppen
afretningslagets tykkelse, og ved tynde lag på
med føleren og målingen foretages. Temperaturen i beto-
ophuggede prøver.
nen skal være mellem 17 - 25 ºC, og det kan aflæses om
11
PLANHED
Måleværktøj og metode
Normalt forventes det, at gulve er plane og vandrette
indenfor visse tolerancer. Visse gulve, f.eks vådrum og
køreramper er naturligvis undtaget fra disse krav. Tynde
belægninger som vinyl, linoleum og tæpper og svømmende træ og laminatgulve har som bekendt ingen oprettende effekt. Derfor er de samme krav om planhed og
vandrethed naturligvis gældende for undergulvet.
Retholt og målekile
*Hærdeplastbaserede belægninger vil altid følge un-
Ved planhed forstås, at alle gulvets punkter ligger i
derlagets variationer fra planhed.
samme plan, som kan være enten vandret eller have en
hældning. Afvigelser herfra konstateres som lunker eller
Husk. Tolerancen kun ét sted på retholtet
forhøjninger. Planheden er nødvendig af hensyn til møblering og færdsel på gulvet, men også af æstetiske grunde,
såsom montering af paneler og lister, så der ikke opstår
fuger af forskellig størrelse under panelerne.
UNDERGULVE
Målingen af planhed foretages ved hjælp af enten 2 m
eller 0,25 m retholt. På retholtet er der monteret små
Undergulvstyper
ben, som gør at retholtet hæves over eventuelle forhøj-
Betongulve. Beton er en blanding af cement, sand, sten
ninger, og selve målingen foretages med målekile eller
og vand. Som tidligere nævnt er cementen bindemidlet,
måleklods. Tolerancen må kun forekomme ét sted på ret-
der ”limer” produktet sammen, og vandet, der får cemen-
holtet. Husk at tolerancen ± 2 mm faktisk betyder 4 mm.
ten til at reagere. Resten er fyldstoffer.
Belægningstype
2 m retholt
0,25 m
retholt
Inden opstart undersøges gulvet som beskrevet under
være fri for overgange, grater og lunker. Afvigelse på tole-
Halvhård belægning fx
linoleum, vinyl, kork, polyolefine, gummi o.l.
± 2 mm
± 0,6 mm
Textile belægninger
± 3 mm
± 0,9 mm
Træ og laminatgulve
± 2 mm
± 0,6 mm
*følger underlaget
-
Fugefri gulve, fx acryl,
epoxy, poly­urethan o.l.
afsnittet ”Gulvlæggerens kontrolpligt”. Overfladen bør
rancer bør ikke være over ± 2 mm målt på 2 m retskinne,
med mindre andet er beskrevet i udbudsmaterialet.
Pudslag, der ikke har fat i råbetonen borthugges og repa-
Anvendes måleklods, skal tykkelsen svare til 2 x tole-
reres. Ikke gennemgående revner, der ikke er for brede,
rancen. Klodsen må kun lige akkurat kunne passere
kan repareres med spartelmasse efter grundig rengøring.
under retholtet. Er der luft imellem, er lunken dybere end
Gennemgående revner epoxyinjiceres. Svage og stø-
tolerancekravet. Anvendes derimod målekile kan den
vede overflader slibes til fast bund. Inden spartelarbejdet
nøjagtige afvigelse konstateres.
igangsættes, skal overfladen støvsuges grundigt med
en kraftig industristøvsuger. Sugende overflader primes
Målingerne foretages jævnt fordelt over hele gulvfladen, dog
herefter med ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet
med hovedvægt langs vægge og foran vinduer og døre.
1:3, svagt sugende, tætte overflader primes med ARDEX
P 51 fortyndet med vand i forholdet 1:0,5.
for områder, som ligger ”skruk ”, dvs. at de ikke har vedhæftning til den underliggende beton. Igen gælder det,
Alt efter krav til overflade-/belægningstype kan der efter-
at alt løst materiale skal ophugges og repareres. Som
følgende spartles med følgende produkter:
tidligere nævnt kan underlagets styrke ikke forbedres,
uanset hvor godt du primer og spartler.
• ARDEX K 5
• ARDEX A 30
• ARDEX A 31
Anhydrit/gips
• ARDEX A 45
Anhydrit er ligesom gips et calsiumsulfat, der forekom-
• ARDEX K 22 F
• ARDEX K 14
• ARDEX K 15
mer i naturen eller fremstilles syntetisk ved opvarmning
af gips til ca. 1.000 ºC
• ARDEX K 70
• ARDEX K 80
• ARDEX A 55
• ARDEX FA 20
Anhydritten er bindemidlet og fyldstofferne er fx kalksten
og sand. Fordelene ved dette produkt er, at det er selv­
nivellerende og ekstremt spændingsfattigt selv i tykke
Udendørs spartles med ARDEX K 301.
lag. Ulempen ved anhydrit sammenlignet med cementba-
For beton-/cementpudslag gælder samme som oven-
serede produkter er, at det er meget fugtfølsomt og lang
for, dog er det især vigtigt at få kontrolleret hele gulvet
tid om at tørre.
13
Anhydritgulve udlægges i fast kontakt med underlaget i
min. 25 mm lagtykkelse. Anhydritgulve danner ved korrekt udførelse et udmærket underlag for efterfølgende
spartling eller gulvbelægning direkte. Erfaringsmæssigt
har det dog vist sig, at der ofte tilsættes for meget vand
til anhydritten, hvorved laget bliver uensartet. Der dannes
ofte et hårdt, blankt lag på overfladen med et porøst
lag nedenunder. Disse lag skal altid afslibes, indtil man
har en stabil, hård overflade. Der kan grundet for kraftig
forarbejdning af massen også være slamlag. Disse viser
sig som lyse partier på gulvets overflade og skal ligele-
Her ses en trapperepos, hvor det gamle linoleum er afmonteret. Som det fremgår, er en del af den gamle gips
allerede væk, resten løsnes rimeligt nemt ved afskrabning
eller ved at banke på det med en hammer
des afslibes.
HUSK: Fjerner du ikke den gamle gips, inden du spartler
Fremgangsmåden ved spartling er altså afslibning til
med cementbaserede produkter, risikerer du, at det
fast hård bund, herefter støvsuges grundigt med kraftig
falder af, efter du har spartlet. I værste fald først efter du
industristøvsuger. Anhydrit skal altid primes inden spart-
har monteret den nye belægning.
ling med cementbaserede produkter for at forhindre, at
vandet fra spartelmassen trænger ned og reagerer med
Magnesit
gipsen og får den til at ”vokse”. En sådan kvældning,
Magnesitpudslag består normalt af magnesitcement som
som det hedder i fagsproget, kan medføre brud mellem
bindemiddel og enten organiske eller mineralske fillere,
anhydrit og spartelmasse.
evt. en kombination af begge. Organiske fillere kan være
savspåner, træmel, korkmel eller korksmuld. Disse fillere
Sugende og/eller porøse anhydritgulve primes med
giver forholdsvis lave trykstyrker. Mineralske fillere kan
ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet 1:3. Hårde,
være sand, kvarts eller pimpsten og disse giver høje
tætte anhydritgulve primes med ARDEX P 51 fortyndet
trykstyrker. Disse gulve kan samtidig indeholde op til 30
med vand i forholdet 1:0,5.
% asbest. Er dette tilfældet, skal arbejdet med dem overlades til et asbestsaneringsfirma. Magnesit blev før brugt
Gipsspartelmasse af den gode gammeldags slags, som
som belægning på industrigulve, til skoler og på trapper
ofte ses ved trapperenoveringer og på ældre trægulve,
samt i private boliger. Kaldes også for træbetonpudslag.
bør altid fjernes helt. Det er normalt ikke noget problem,
Kvaliteten kan svinge meget - det er især vigtigt at kon-
da det ofte har meget dårlig vedhæftning.
trollere vedhæftningen til underlaget. Inden spartling kan
det være nødvendigt at affræse eller slibe overfladen
Man risikerer også, at det opløses/løsner sig grundet
samt reparere eller udbedre revner o.l. Efterfølgende
fugtpåvirkninger fra primer og spartelmasse, eller grun-
støvsuges grundigt og gulvet primes med ARDEX P
det spændinger i den nye spartelmasse.
51 fortyndet med vand i forholdet 1:0,5. Primeren skal
tørre min. 24 timer, herefter kan gulvet spartles med alle
ARDEX spartelprodukter.
Støbeasfalt
Støbeasfalt fremstilles med asfaltbitumen som bindemiddel og med mineralske fyldstoffer som sand, små-
skærver og fillere af malet natursten. Findes også i en
Er sandet pålagt for tidligt, synker kornene ned i asfalten
rødbrun udgave under navnet Dafoleum, der til tider kan
og farver den orange. Er det tilfældet, skal der altid
forveksles med et malet betongulv, så vær omhyggelig
udføres primning. Vær også opmærksom på revner i
med besigtigelsen.
asfaltlaget, da disse som regel er opstået længere nede
i konstruktionen. Check også indtryksdybden; den må
Udførelsen sker altid på et skillelag/mellemlag af bi-
højst være 3 - 4 mm for at kunne bære en spartling. Når
tumenfilt, bitumenpap eller glasfilt. Ved såkaldt svømmen-
dette er kontrolleret og fundet i orden, støvsuges gulvet
de lægning ligger isoleringslaget under mellemlaget.
grundigt. Et korrekt udført nysandet asfaltgulv kræver
Støbeasfalt kan kun udlægges på et underlag med en tør
ikke yderligerer forbehandling inden spartling. Ved dårligt
overflade, da der ellers dannes vanddamp ved udlægnin-
udført sanding skal der primes med ARDEX P 51 fortyn-
gen af den varme asfalt og dette kan medføre blæredan-
det med vand i forholdet 1:0,5. Primeren lades tørre 24
nelser i asfaltlaget. Før afhærdning strøes overfladen
timer. Herefter kan spartles med ARDEX K 14 eller ARDEX
med fint sand.
K 15 tilsat ARDEX E 25 jf. datablad. Der kan også bruges
ARDEX K 22 F eller ARDEX FA 20 fiberspartelmasse.
Nyt støbeasfalt
Reparationer kan udføres med ARDEX A 30, ARDEX A
Asfaltlaget skal fremstå plant og med en sandet over-
31 eller ARDEX A 45. Primning og tilsætning af ARDEX
flade. Sandkornene skal være godt forankret i overfladen.
E 25 jf. datablad.
15
Gammel støbeasfalt
på primeren. Efter slibning støvsuges grundigt og der
Kontrol af overfladen er som ved nye asfaltgulve.
udføres primning med ARDEX P 51 fortyndet med vand
Herudover må der ikke være såkaldt ”elefanthud” eller
i forholdet 1:0,5. Primeren lades tørre min. 24 timer.
bitumenophobninger, ligesom en evt. overfladebehand-
Herefter er der frit valg med hensyn til valg af spartel-
ling af voks eller lign. skal fjernes. Overfladen afslibes
produkt. Spartellaget skal være min. 2,0 mm tykt for at
let, så grater og ujævnheder fjernes. Herefter afrenses
kunne suge fugten fra limen til belægningen.
med kraftigt virkende polishfjerner. De polishbehandlede
asfaltgulve kaldes også ”Dafoleumsgulve” og har en
Keramiske overflader
rødbrun farve. Eventuelle huller og/eller lunker udbedres
I daglig tale fliser og klinker. Findes i mange udform-
med ARDEX A 45 inden fuldspartling. Herefter primes og
ninger, glaserede og ikke glaserede. Ved spartling
spartles som beskrevet under afsnittet ny støbeasfalt.
behandles de som beskrevet i det følgende. Overfladen
vaskes grundigt med grundrensemiddel efterfulgt af
Asfaltklæber
vask med rent vand. Der foretages evt. ruslibning af
Anvendtes tidligere ofte til limning af kvartsvinylfliser,
overfladen, hvorefter der støvsuges grundigt. Herefter
Holmsundfliser o.lign. Meget brugt på skoler og andre of-
primes med ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet
fentlige steder, men ses også brugt i private boliger, især
1:0,5. Primeren lades tørre 24 timer. Ved dybe fuger
til køkkengulve med føromtalte fliser. Under de mange
kan det være nødvendigt først at udpartle fugerne med
skolerenoveringer støder man ofte på denne klæber-
et standfast produkt, da flydespartlen ellers kan sætte
type. Når de gamle fliser er afmonteret kontrolleres, at
sig i fugerne. Der spartles i min. 2,0 mm tykkelse. Alle
klæberen er hård og fast, samt at den har vedhæftning.
produkter kan benyttes.
Løse partier fjernes. Det kan være en fordel at strø fint
sand på overfladen og slibe overfladen med rondelsliber.
Pladegulve, træbaserede
Efterfølgende støvsuges grundigt, og klæberen primes
Kun pladegulve fastgjort til underlaget må spartles.
med ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet 1:0,5.
Svømmende pladegulve må ikke fuldspartles. Pladerne
Primeren skal tørre min. 24 timer inden der spartles.
skal være forsvarligt fastskruet til underlaget, skrueaf-
Spartling udføres som i ovennævnte afsnit.
stand max. 150 mm, være stabilt og med sammenhæng
i fer og not. Pladerne bør også være limet på oversiden
Terrazzo
af strøer samt i fer og not. Ved 22 mm pladegulve må
Terrazzo er et specielt slidlag med cement som binde-
centerafstanden på strøerne max. være 600 mm. Gynger
middel og fyld af marmorskærver. Terrazzo findes også
gulvet, undersøges om opklodsningen er intakt. Er det
i indfarvede udgaver. Blev tidligere brugt i badeværelser,
ikke tilfældet bringes dette i orden. Gulvet primes herefter
vaske- og skyllerum og til gangarealer og trapper på
med ARDEX P 51 fortyndet 1:0,5. Primeren kan rulles
stærkt befærdede steder. Inden spartling kontrolleres,
på. Herefter kan spartles med produkt jf. ARDEX spartel-
at vedhæftningen er i orden og at der ikke er områder
guide. Til fuldspartling anvendes ARDEX FA 20 fiberspar-
som er skruk. Vær samtidig opmærksom på revner. Da
tel eller ARDEX K 15 tilsat ARDEX E 25 og udlagt sammen
overfladen tit er belagt med polish eller sæberester skal
med armeringsnet. Der skal altid spartles i min. 3 mm
der altid afrenses grundigt med salmiakspiritus. Det kan
lagtykkelse for at få tilstrækkelig styrke i spartellaget.
undertiden være nødvendigt at skrubbe gulvet igennem
med fint sand for at fjerne alle urenheder. Efterfølgende
rengøres med rent vand. Det kan i nogle tilfælde være
nødvendigt at afslibe overfladen for at få vedhæftning
Bræddegulve
Det er dog også muligt at fuldspartle med ARDEX A 45
Også for bræddegulve gælder, at de skal være fastgjort
og efterfølgende påsømme hårde plader. Det er dog en
til underlaget, være stabile og med sammenhæng i fer
mere tidskrævende metode, hvorfor fiberspartelløsnin-
og not. Ved 22 mm brædder er max cc-afstand på strøer
gen tit foretrækkes.
600 mm og ved 28 mm bræddetykkelse er max. ccafstand 900 mm. Stumpe stød skal være samlet over en
Epoxybelægninger
strø; flyverstød må ikke forekomme.
Løse partier fjernes og udbedres, vedhæftningen checkes. Overfladen affedtes og rengøres, herefter foretages
Evt. gammel gipsspartelmasse fjernes, og vedhæftning
ruslibning afsluttet med grundig støvsugning. Primning
af evt. lak eller maling kontrolleres. Dette kan gøres ved
udføres med ARDEX P 51 fortyndet 1:0,5 eller, ved hård
at skrabe i lakken eller trykke et stykke tape godt fast på
belastning, med ARDEX EP 2000 (forbrug: 300 gr/m²)
overfladen og derefter trække det hurtigt af. Al løs maling
efterfølgende strøet med kvartssand i den våde primer.
eller lak skal fjernes inden spartling. Endvidere rengøres
Efter 6 timer støvsuges overskydende sand bort og
grundigt for sæbe eller voksrester, hvis dette findes
spartling kan udføres.
på overfladen. Når rengøringen er udført, primes med
ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet 1:0,5. Når
Maling
primeren er tør, spartles som nævnt under ”Pladegulve”.
Vedhæftningen checkes og overfladen affedtes og rengø-
17
res. Herefter ruslibning og grundig støvsugning. Primning
malt. Husk altid at blande primeren jf. datablad. Primeren
udføres med ARDEX P 51 fortyndet 1:0,5. Primeren lades
trænger 0,5 - 1 mm ned i overfladen. Der er derfor
tørre 24 timer, hvorefter spartling kan udføres.
aldrig tale om dybdeprimning, som nogle fejlagtigt tror.
Primeren fungerer heller ikke som fugtspærre, uanset
Stål
den påføres en eller flere gange. Og husk, at man ikke
Overfladen affedtes grundigt. Herefter rustbeskyttes
kan forbedre et dårligt underlag ved primning.
overfladen, hvis der er risiko for fugtpåvirkninger, f.eks
ved off-shore brug på skibe og boreplatforme. Primning
Arbejdsmetoder
udføres med ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet
Temperaturen på arbejdsstedet bør være ca. 18 ºC og
1:0,5. Når primeren er tør kan spartlingen udføres. Vær
der må ikke være træk. Ved direkte solindfald afdækkes
særlig opmærksom på, at der til off-shore brug altid skal
vinduer eller glasfacader med papir for at forhindre for
benyttes godkendte certificerede løsninger, hvor hele
hurtig udtørring og heraf efterfølgende ringe styrke af
opbygningen er godkendt. Kommer du ud for sådant
spartelmassen. Blandingen udføres i egnede beholdere
arbejde kan du rekvirere vor gratis off-shore mappe. Her
og med egnet blandegrej. Til små opgaver eller repara-
kan du se samtlige godkendte løsninger. Man kan altså
tioner bruges en 30 l spand og håndblandemaskine eller
ikke bare vælge tilfældige produkter til dette brug. Primer
boremaskine med piskeris. Spartelmassen udlægges
til off-shore SKAL altid være ARDEX P 82, som er tør på
manuelt med glat- eller tandspartel.
1 time.
Ved større opgaver benyttes 75 l blandekar på kørevogn
Rengøring
med blanderen placeret i stativ. Det er muligt at opnå
Kan være mange ting, men i princippet tør- og vådren-
støvfri oprøring ved hjælp af en støvsuger monteret
gøring. Tør rengøring er altid en grundig støvsugning.
på enten ARDEX DUSTFREE eller ARDEX støvskærm.
Husk: det er ikke nok bare at feje gulvet. Våd rengøring
Efter oprøring, som bør vare 2-3 minutter indtil en
kan komme på tale, hvis der skal affedtes og gulvet
klumpfri masse er opnået, kan man køre blandingen til
efterfølgende vaskes med rent vand. Ved våde metoder
brugsstedet i kørevognen. Hermed undgås tunge løft.
er det vigtigt, at gulvet er tørt inden næste arbejdsgang.
Udlægningen kan foretages stående og spartelmassen
Ved fjernelse af olie, fedt eller andre skillemidler kan det
kan eftergås med pigrulle for at opnå perfekt finish på
endog være nødvendigt at ophugge og reparere de for-
overfladen. Ved helt store opgaver er det også muligt
urenede områder fuldstændigt.
at benytte en pumpe til blandingen med udlægning via
slange. Denne metode er velegnet til meget store arealer
Primning
og tykke lag, og benyttes derfor ofte til tyndpuds.
Alle overflader undtagen de, hvor primerfri spartelmasser
kan anvendes, skal altid primes idet primeren fungerer
som porelukker, støvbinder og hæftebro. Overfladerne
deles op i sugende og ikke sugende overflader. Sugende
overflader primes som hovedregel med ARDEX P 51 fortyndet med vand i forholdet 1:3 og primeren kostes altid
på. På tætte, ikke-sugende flader primes med ARDEX P
51 fortyndet 1:0,5. Her er det tit muligt at rulle primeren
på. Vær opmærksom på, at primeren på tætte underlag
normalt er længere tid om at tørre; op til 24 timer er nor-
Stående spartling. Skåner knæ og ryg og giver samtidig
en hurtigere arbejdsudførelse
KONTAKT
Har du spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til
at kontakte ARDEX, teknisk service:
Mikkel Thisted Jensen
Gulvteknik
44 88 50 54 eller 41 41 40 95
mj@ardex.dk
Mikkel Thisted Jensen startede i gulvbranchen som
gulvlægger i 1992. Fra 2007 faglærer på Københavns
Tekniske Skole og siden 2011 teknisk rådgiver og kursusholder hos ARDEX Skandinavia A/S
19
ARDEX SKANDINAVIA A/S
ARDEX SKANDINAVIA A/S
Marielundvej 4
Marielundvej 4
2730 Herlev
2730 Herlev
telefon 44 88 50 50
telefon 44 88 50 50
telefax 44 88 50 60
telefax 44 88 50 60
ardex@ardex.dk
ardex@ardex.dk
www.ardex.dk
www.ardex.dk
Tech. Service, November 2012