Nr. 13-2 Maj 2013

Transcription

Nr. 13-2 Maj 2013
GIFFEN
Nr. 13-2
Maj 2013
foreningen af matematik-økonomer
matematisk institut aarhus universitet
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Leder
Så er det endelig blevet tid til det næste nummer af Giffen. Igen har de flittige skribenter formået at skrive en masse artikler, så bladet er blevet ekstra godt og langt.
Siden sidst har MØF m.fl. afholdt Karnevalsfest, som Giffen selvfølgelig har en reportage
fra. Derudover har der også været både Kroket, Majfest og senest Sportsdag. Alle disse arrangementer er blevet dækket af redaktionen, og er at finde i dette blad.
I sidste nummer kunne du møde formanden og næstformanden for MØF. I dette nummer kan
du møde resten af bestyrelsen og bl.a. få deres holdning til lockouten.
Giffen anbefaler denne gang både en bog og en app.
Er du mere til det okkulte, kan du igen læse dit horoskop eller måske få svar på fremtiden fra
vores nye synske ven John.
Mangler du bare en overspringshandling er der også en kryds og tværs at tage fat på. Eller du
kan øve dig i det græske alfabet.
Endelig kan du igen få svar på alt mellem himmel og jord i vores tilbagevendende brevkasse.
God fornøjelse med bladet, og god sommerferie!
Ansvarshavende chefredaktør
Linnea Jørgensen (08)
2
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Indhold i dette nummer
Karneval 2013
5
Hvad siger din yndlings-is om dig?
8
Hvor blond er du?
11
Mød MØF - del 2
13
Top 10
18
Kroketturneringen
19
Majfesten
21
Månedens App.
23
Kryds og tværs
24
Giffen anbefaler...
26
Horoskoper
28
Det græske alfabet
30
Sportsdag
32
Brevkassen
34
John ser alt
39
Kalender
40
Foreningen af matematik-økonomers (MØF) formål er:

at udbrede kendskabet til matematik-økonomi studiet.

at knytte faglige og sociale kontakter mellem matematikøkonomer.
Dette formål søges blandt andet opnået ved:

afholdelse af faglige arrangementer.

udgivelse af foreningsbladet Giffen.

at arrangere studieture.

afholdelse af sociale sammenkomster.
Oplag: 120
http://home.imf.au.dk/moef
3
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Giffens redaktion 2013
Forreste række, fra venstre mod højre:
Ansvarshavende chefredaktør, Linnea Jørgensen (08)
Børn & Unge, Astrid Valentin Thyme Andersen (12)
Paparazzi, Dea Dybboe (12)
Bagerste række, fra venstre mod højre:
IT & Teknologi, Carsten B. Andersen (11)
”The Dude”, Morten B. Biede (11)
Politisk kommentator, Ole Agersnap (11)
Livsstil & Underholdning, Victor U. Rohde (11)
Sport & Fritid, Theis Balsby Graversen (11)
Business, Jonathan Kofod (10)
Dem vi måtte tænke os til, fra venstre mod højre:
Kultur, Morten H. Nielsen (11)
Udenlandskorrespondent, Tor Daniel Nielsen (11)
4
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
A long time ago, in a galaxy not so far away... Længe er gået siden årets karnevalsfest løb af
stablen, dog fortjener denne stadig sin retmæssige plads i Giffen.
Vores rejse begynder den 8 marts 2013, det nærmer sig aftenstid og åbningen af den ventede
karnevalsfest kommer tættere og tættere på. Rundt på gangene og i garderoben er folk begyndt at pusle med at få gjort deres kostumer i stand eller få dem monteret. Matematisk institut er i dag skue for en helt anden personage end hvad man er vant til, hvor der normalt kommer en engageret studerende gående, eller en klog lektor eller professor, er det nu hulemænd
- og kvinder, cowboyder og indianer, piloter, ninjaer og mange andre finurlige udklædninger
som der bevæger sig rundt.
5
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Festen åbnes og der dannes kø foran matematisk kantine, hvor langt de fleste har husket at
medbringe deres forkøbte billetter. På vej ind får de glade mennesker et stempel på hånden,
hvorefter de flotte kostumer dokumenteres af TÅGEKAMMERET, til evig skue på
www.TÅGEKAMMERET.dk
Folk bugseres ind i den klargjorte mat-kant. Matkant som vi kender den, er i dagens anledning også selv klædt på til fest, der er sat øl bar og drinks bar op i hver ende af lokalet, og
midt imellem disse er scenen stillet op. Denne aften byder som sædvanligt på live band, og
dette har på forhånd gjort lys, instrumenter og mikrofoner klar. Folket får købt sig fattige i
den første times happy hour, og som festens menneske densitet øges henover den første times tid, begynder festen at komme i gang. Bandet går på scenen, og den gode stemning
blandt folket skabt af de fantastisk flotte kostumer og bandets egen kunnen gør, at der ikke
går lang tid før dansegulvet er velbefolket.
Kigger man ud over dansegulvet, ser man mangen et umage par, piloter og blomsterpiger,
tegneserieskurke og heltinder, i dagens anledning er kampen om godt og ondt vist lagt på
hylden, og mange flere.
Kigger vi efter de glade møk’ere, er vi også vel repræsenterede til denne fest, da der er et
6
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
godt blandet engagement af både 10’ere, 11’ere, 12’ere og nogle af de allerældste. Herunder
følger en billedsamling af nogle af de flotte kostumer som møk’erne har kunne prale med.
festen varede til langt ud på natten og nogle af dem som havde skiftetøj med fortsatte festen
videre i byen.
/ Daniel (11)
7
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Hvad siger din yndlings-is om dig?
Butter Pecan:
Du er måske den perfekte medarbejder. Du er samvittighedsfuld,
respektfuld og konservativ. Du har høje standarder for rigtigt og
forkert og viser integritet i alle dine handlinger. Dette inkluderer
en ekstrem følsomhed overfor andres følelser. Du er ikke en der
bærer dine følelser udenpå tøjet, og det kræver en lille opmuntring fra nære venner og familie før du deler dine dybeste tanker.
Du er mest romantisk kompatibel med dem, der foretrækker Mint
Chocolate Chip.
Chocolate Chip:
Du er et konkurrence menneske. Ingen sejr er sød uden lidt
hårdt arbejde. Selvom du er kompetent og ambitiøs mht.
kærligheden og arbejdet, er du generøs med din tid og dine
penge. Du tager intet for givet. Din fængslende personlighed gør dig til en lysende stjerne i sociale situationer.
Du er mest romantisk kompatibel med dem, der foretrækker
Butter Pecan eller Double Chocolate Chunk.
Kaffe:
Som kaffe elsker er du livlig, dramatisk og flirtende. Du lever
for passionen i øjeblikket. Fordi du kaster dig ud i alt, hvad du
gør, har du tendens til at være over-engageret og starte nye projekter uden at have afsluttet de gamle. Du har tendens til at blive
træt af kedelige relationer og trives på nye og spændende projekter.
Du er mest kompatibel med dem, der foretrækker Jordbær.
Dobbelt Chocolate Chunk:
Hvis du elsker Double Chocolate Chunk, har du tendens til at
være livlig, kreativ og dramatisk. Altid festens midtpunkt. Du
charmerer alle du mødes med din entusiasme og sans for stil. Du
nyder at være i rampelyset, og foretrækker at være i selskab med
venner snarere end alene. Du foretrækker lidenskab og spænding
i din romantiske relationer, og kræver en masse opmærksomhed
fra din partner.
Du er mest romantisk kompatibel med dem, der foretrækker Butter Pecan eller Chocolate Chip.
8
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Mint Chocolate Chip:
Som Mint Chocolate Chip elsker, har du tendens til at
være ambitiøs og selvsikker ... Men alligevel en smule
skeptisk overfor livet. Du er en realist, der forbereder
sig til fremtiden, og har behov for en solid plan til at
føle sig sikker. Mens din stædighed er et aktiv rent karrieremæssigt, kan den være en udfordring i dine forhold. Men din loyalitet, ærlighed og pålidelighed skaber
varige venskaber og nære familiebånd.
Du er mest kompatible med andre Mint Chocolate Chip elskere.
Rocky Road:
Hvis du vælger Rocky Road, er du en blanding af charme og
funktionalitet. Mens du er udadvendt og engageret i sociale situationer, har du tendens til at være mere aggressive og målrettet
mht. karrieren. Du nyder at blive opvartet, og sætter pris på de
finere ting i livet. Du er meget følsom over for små bemærkninger og reagerer bedst på opmuntring fremfor kritik.
Du er mest kompatible med andre Rocky Road fans.
Jordbær:
En kærlighed til jordbær afslører en tankevækkende, logisk person,
der omhyggeligt vejer hver valgmulighed inden der træffes beslutninger. Du er mere en tilhænger end en leder, du er tilfreds og en effektiv arbejder bag kulisserne og ude af rampelyset. I relationer, er du
ofte karakteriseret som genert og reserveret. Selvom du ikke falder
head-over-heels på kærlighed ved første blik, når du forpligter dig til
et forhold er du loyal og støttende.
Du er mest kompatible med dem, der foretrækker Jordbær, Rocky Road, Mint Chocolate
Chip og Vanilje.
Vanilje:
Der er intet ordinært ved dem der elsker Vanilje. I virkeligheden er
du faktisk en farverig, dramatisk risiko tager, der stoler mere på
sin intuition end logik. Følelsesmæssigt udtryksfuld og idealistisk.
Du har tendens til at sætte dig høje mål og presse dig selv til at
overgå dem. På den romantiske front har du tendens til at stole på
sikre romantiske relationer, der opfylder dine følelsesmæssige behov, mens du arbejder hen imod fremtidige mål.
Du er mest romantisk kompatible med dem, der foretrækker Rocky
Road.
9
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Banan:
Du er meget stille og rolig. Du tilpasser dig let omgivelserne , er generøs, ærlig, og har en stor indfølingsevne. Du er enten den perfekte forælder eller det perfekte barn. At være en perfekt rollemodel er en af
dine bedste egenskaber og folk vil altid se op til dig.
Du er mest romantisk kompatible med alle andre
smagsvarianter.
Pistacie:
Du er en meget individualistisk og straight-to-the-point person.
Ingen bør lægge sig ud med dig. Din unikke karakter og hang
til eksotiske ting gør dig sjovt at være omkring. Du har en god
sans for humor. Du søger at adskille dig fra alle andre og sætter en ære i at være markant og eksklusivt. Du er som regel
både smart og flot, og er elsket af mange, også selvom du ikke
ved det. Men du kan være ganske intolerant over for visse ting
i livet, og du kan ikke lide forandring. Du er en flittig planlægger og søger trøst i de rutinemæssige ting. Måske du skulle
løsne lidt op og gøre noget spontant og helt uplanlagt - du vil
måske overraske dig selv!
Du er mest romantisk kompatible med dem der foretrækker banan eller vanilje.
/ Linnea (08)
10
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Test - Hvor blond er du?
1.
Hvor længe varede 100-års krigen?
A. 116 år
B. 99 år
C. 100 år
D. 106 år
2.
I hvilket land blev Panama-hatten opfundet?
A. Brasilien
B. Chile
C. Panama
D. Equador
3.
I hvilken måned fejrer russerne oktoberrevolutionen?
A. Januar
B. September
C. November
D. Oktober
4.
Hvad hed Kong George IV?
A. Edward
B. George
C. Albert
D. Eric
5.
Hvad er Kanarieøerne opkaldt efter?
A. Kanariefuglen
B. En høvding fra USA
C. Kænguruen
D. Hunden
6.
Hvor stammer Kina-træet fra?
A. Sydamerika
B. Australien
C. Kina
D. Japan
7.
Hvornår fejres Oktoberfesten i München?
A. September
B. Oktober
C. November
D. December
8.
Hvis der er 10 tomater og du tager 2 af dem, hvor mange har du så?
A. 10
B. 8
C. 4
D. 2
11
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Svar:
1.A, 2.D, 3.C, 4.C, 5.D, 6.A, 7.A, 8.D.
0-2 rigtige:
Du er den blondeste af de blondeste.
3-4 rigtige:
Du prøver at skjule dit blonde hår, men testen afslører
din sande identitet.
5-6 rigtige:
Du klarede dig fornuftigt, men måske det bare var held?
7-8 rigtige:
Du har ikke noget at frygte. Du er slet ikke blond.
/ Linnea (08)
12
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Mød MØF - del 2
Interview med sekretær Line Winter Hveisel Hansen
Først vil vi gerne bede dig om at beskrive dig selv med tre ord, der alle starter med ”s”:
Sød, smilende, sjov
Det var næsten for nemt. Yndlingsfredagsbar?
Det er selvfølgelig Kalkulerbar. Det er hyggeligt, nice og der er dejlige mennesker i baren
deroppe.
Bedste film/serie du har set for nylig?
Den var svær. Hmm… How I Met Your Mother
Daft Punk, for eller imod? Specielt den nye single med Pharrell
Altså jeg hørte den 1000 gange til Kapsejlads og blev træt af den, men nu kan jeg godt lide
den. Vi hørte den tre timer i træk den dag, og så hørte jeg den ikke lige i en uge, men nu er
den okay.
Den sidste ting du har købt (ikke i MatKant)?
Jeg tror det var en bluse. Det er den jeg har på lige nu faktisk. (En pæn rød trøje red.)
Antag du har én dag tilbage at leve i. Hvad gør du?
Jeg tror bare jeg hygger lidt. Får set lidt af
verden; hvor meget kan man nå på en dag?
Hygge med venner og familie. Jeg behøver
ikke feste og drikke mig fuld, det gør jeg så
mange gange alligevel. Der er selvfølgelig
ingen tømmermænd dagen efter…
Så vil vi gerne spørge ind til det frækkeste sted
du har lavet ”TØ-opgaver”?
Øhh… skal jeg svare? Jeg ved ikke lige hvad
jeg skal svare? Det bliver et pas herfra. Indtil
videre i hvert fald…
Hvem tror du snaver på studieturen og hvorfor? Nu skal du jo selv med på turen.
Hvad nu hvis jeg ikke ved, hvem der skal med
på studieturen? Jamen så tror jeg, jeg siger
Trine og Allan. Der var bare en god connection i lørdags til vores påskefrokost. (Begge er
tutorer for Lines hold)
Det er snart sommer – Har du store sommerplaner?
Jeg skal ud at rejse. Jeg skal til Kroatien. Så skal jeg på Roskilde og arbejde sammen med
13
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Dea, og så skal jeg også til Skanderborg. Det er vist det. Masser af festival. Masser af øl. Jeg
er vist festivalstypen. Intet bad i 15 dage og så videre…
Hvordan vil du sætte dit præg på bestyrelsen?
Det ved jeg ikke. Være den vildeste bartender. Jeg er bare sekretær; jeg kan ikke gøre så meget. Det siger de andre også altid, så det er fint nok.
Lockouten af lærerne er lige blevet afsluttet. Hvordan ser du resultatet?
Hvad er resultatet? Jeg har sgu ikke lige fulgt med her til sidst. Det har ikke rigtig påvirket
mig. Det er da fint, hvad skal jeg sige? Har ikke fulgt så meget med i det.
Interview med kasserer Mads Terpager Rødgaard
Beskriv dig selv med 3 ord, der alle starter med ”b”:
Bjørn! Den måde jeg er på, minder meget om den måde en bjørn er på. Og så vil jeg også
godt have lov at vælge Bjarne. Folk forveksler mig nemlig tit med en, der hedder Bjarne. Det
er egentlig lidt mærkeligt, men den effekt har jeg bare på folk.
Og så til sidst bat/’bad’ fordi jeg både kan være meget hård og nogle gange godt slå lidt igen.
Yndlingsfredagsbar?
Der må jeg sige Die Rote Zone (Molekylær Biologi red.)
Rigtig hyggeligt sted, flotte
piger og god stemning.
Bedste film?
Inception
Daft Punk – for eller imod? Ja
eller nej?
Vi siger ja. Sådan er det.
Hvad er dit sidste køb? Ikke i
Matkant.
Mit sidste køb… 250 knæklys
– for bestyrelsens penge godt
nok. Ellers må det være snørebånd.
Antag du har én dag tilbage at
leve i – hvad gør du?
Altså jeg vil starte min formiddag med at leje en stor forlystelsespark og så løbe rundt
der indtil kl. 12. Så vil jeg finde en bilforhandler, hvor jeg
vil leje en Lamborghini og så
ellers køre ud til stranden. He14
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
le MØF-bestyrelsen skal selvfølgelig med i bilen. Der vil jeg holde Europas største skumparty. Jeg tænker, det kunne være på Costa del Sol i Spanien.
Hvad er det frækkeste sted du har lavet ”TØ-opgaver”?
Det frækkeste sted? Jeg kan godt lide at lave TØ-opgaver i en lufthavn.
I sidste udgave af Giffen blev redaktionen lovet flere midler af bestyrelsen. I din egenskab af
kasserer må vi have lov at spørge, hvor disse penge er blevet af?
Jeg har faktisk givet alle de penge Giffen har spurgt om - uden at blinke. Såfremt I kan argumentere for jeres sag, så vil dette også være tilfældet i fremtiden.
Hvem snaver på studieturen og hvorfor?
Skal Taylor med? Martin Taylor? Nej? Ellers ville jeg have sagt Signe og Martin Taylor
Sommeren nærmer sig med hastige skridt – har du store planer?
Det har jeg! Jeg går i gang med forberedelserne til næste års kroketturnering og skal derfor
spille en hel del kroket – ølkroket. Turneringen er jo allerede startet, og det hedder derfor
træning mindst fire gange i ugen!
Hvordan vil du sætte dit præg på bestyrelsens arbejde?
Det kører jo rimelig godt for os nu, og det skal det selvfølgelig blive ved med. Så jeg vil gerne sørge for, at denne gode udvikling fortsætter. Virksomhedsbesøg er vi allerede godt i
gang med, og der skulle gerne snart komme noget ud. Derudover skal vi selvfølgelig sørge
for at de sidste fester, der bliver holdt i år, bliver uforglemmelige og vil være noget, man
kommer til at snakke om også om fem år. Til sidste generalforsamling var der snak om at
bringe den store egenkapital i foreningen lidt ned, og i bestyrelsen har vi snakket lidt om,
hvad vi kan bruge pengene på. Måske på Giffen, hvis I har nogle fornuftige forslag. Ellers
kommer der nok til at gå lidt til studieturen, og så kommer der nok også noget ekstraordinært
til Oktoberfesten. Vi har snakket lidt med Kim Larsen om han kunne komme og spille. Bare
en 3-4 timer.
Lockouten er endt og lærerne er tilbage på arbejde. Hvordan synes du konflikten er blevet
håndteret?
Fornuftigt. Det var godt lige at få testet det danske system, og se hvad der skete når man
udelukkede en million mennesker fra arbejde/skole. Hvordan det bringer kaos i landet.
Har du nogen holdning til at Helle Thorning bliver buhet ud fra sine 1. maj-taler?
Det’ fint, det’ fint.
Hvad er din drømmerejse?
Jeg vil gerne til Asien og rejse rundt derovre. Jeg har været i Thailand, og der vil jeg gerne
hen igen. Og så vil jeg gerne til Vietnam, tænker jeg.
15
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Interview med menigt medlem Allan Simon Ziino
Først vil vi gerne bede dig om at beskrive dig selv med tre ord, der alle starter med ”f”:
Øhh.. Hvorfor lige med f? Kan næsten ikke komme i tanke om et ord med f. Flittig!
Øhhmm… fræk! Fucked-up!
Yndlingsfredagsbar?
Det må være medicinsk.
Bedste film:
De Urørlige
Daft Punk, for eller imod?
For! Get lucky!
Den sidste ting du har købt (ikke i MatKant)?
Det er svært at huske. Tøj måske? Ellers er det
drinks på en bar. Nu gik der jo lige en halv måned, hvor jeg ikke havde nogle penge efter alle
de fester i sidste måned. Pengene bliver brugt på
fest og tøj og damer.
Antag du har én dag tilbage at leve i. Hvad gør
du?
Kan I ikke bare sætte sangen med Nik og Jay
på? Nej, jeg tror jeg vil invitere alle mine kammerater og så bare holde en kæmpe fest. Hele
dagen. På en paradisisk ø måske. Strandparty et
eller andet sted hvor der er varmt. Det må være
noget i den stil. Det må være det vigtigste lige at
få samlet alle vennerne en sidste gang.
Så vil vi gerne spørge ind til det frækkeste sted du har lavet ”TØ-opgaver”?
”TØ-opgaver”? Jeg er virkelig glad for at lave TØ-opgaver på en strand. Jeg kan godt lide,
når der kommer sand ind i mellem alle mine papirer.
Hvor tit laver du ”TØ-opgaver” i løbet af en gennemsnitsuge?
Hvad mener I med ”TØ”?
Ok, vi går videre. To tyske hold i Champions League-finalen. Kan vi få en analyse fra en
formodet ekspert i tysk fodbold? Hvis vores læsere er interesserede i at oddse, hvem skal de
i givet fald sætte deres penge på?
Nu går jeg ikke så meget op i fodbold. Men jeg tror i hvert Bayern er rimelig stærke. Så
man sætter nok pengene på dem. Selvom jeg måske er lidt mere for underdogs´ne. Det kunne nok være federe hvis Dortmund vandt, men jeg tror det bliver Bayern.
Hvem tror du snaver på studieturen og hvorfor? Nu skal du jo selv med på turen.
Der kunne godt ske lidt, nu hvor det er i London. Aner det ikke! Russerne går nok helt amok
på hinanden. Jeg synes egentlig Andreas´ svar i sidste udgave af Giffen var rimelig godt. De
gamle har etableret sig, så det skal komme fra nogle af de nye. Det kunne godt være, at nog16
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
le af de ældre synes at russerne er søde. I så fald bliver det nok rus-pige og ældre dreng.
Det er snart sommer – Har du store sommerplaner?
Ja jeg tror skal på Roskilde, og så skal jeg til Mallorca. Sammen med omkring 20 kammerater.
Hvordan vil du sætte dit præg på bestyrelsen?
Prøve på at finde på nogle nye sjove ting. Sjov underholdning. Ingen DJ´s til fester. De er
dyre og spiller alligevel lortemusik. Vildere og bedre fester. Og så har vi også snakket om at
lave nogle flere virksomhedsbesøg. Gerne flere end sidste år. Vi havde Danske Commodities
i tankerne, men nu blev de lige snuppet af Finance-Lab. Men mon ikke vi finder på noget
nyt, noget andet og noget godt.
Lockouten af lærerne er lige blevet afsluttet. Hvordan ser du resultatet?
Jeg synes sgu det er godt, at eleverne kan komme i skole igen i stedet for at gå rundt og lave
ballade. Nu læste jeg lige en artikel i avisen om tre drenge, der blev taget i en stjålet bil kl. 3
om natten. Så de har åbenbart for meget tid og trænger til at komme til at lave noget igen.
Sidste spørgsmål: Helle Thorning bliver buhet ud til de årlige 1.maj-taler. Har du en holdning til dette?
Nej, det har jeg ikke!
Det er i orden. Vi siger tak for din tid. Held og lykke med det hårde arbejde og det tunge ansvar, der også følger med som en del af det at sidde i bestyrelsen.
/ Morten N. (11), Morten B. (11) og Victor (11)
17
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Top 10 tegn på, at du er autonom
10. Til univalget stemmer du blankt i protest.
9. Du bemærker, at folk på rækken bag dig i Aud E må læne sig fra
side til side for at se uden om din hanekam.
8. I eksamensperioden reserverer du aldrig et lokale til eksamensforberedelse, men besætter bare nogle andres.
7. Efter hver makroøkonomi-forelæsning får du en uforklarlig lyst til
at smadre biler og sætte ild til containere i protest mod kapitalismen.
6. Det er dig, der med jævne mellemrum lægger flyers fra Kommunistisk Ungdom ud på instituttet.
5. Der er sket en kraftig stigning i mængden af graffiti på Matematisk
Institut siden du startede på studiet.
4. Din foretrukne cocktail er en Molotov.
3. Du har altid lige et par brosten med i tasken – just in case.
2. Matematik-økonomi var kun din 2. prioritet på studieansøgningen
– 1. prioritet var Politiske studier på RUC.
Og det tydeligste tegn på, at du er autonom...:
1. På MØF-studieturen har du lidt svært ved at binde dit slips, fordi
partisanertørklædet hele tiden kommer i vejen.
/ Ole (11)
18
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Kroketturneringen
Den famøse kroketturnering fandt sted den første fredag i maj. Bestyrelsen havde i år sørget
for musik (fra Biologi-baren), godt vejr plus diverse forfriskninger i form af øl og sodavand,
så umiddelbart kunne dette kun blive et helt fantastisk arrangement. Det skal dog lade sig
vide, at bestyrelsen havde gået på kompromis på andre punkter, men dette kommer vi tilbage
til senere.
Kroketturneringen var et velbesøgt aktiv i år, hele 16 hold og dertilhørende tilskuere var klar
til at spille og se noget godt kroket. Der skulle derfor være 4 indledende heats med 4 hold på
hver bane, hvor vinderholdet af
hvert heat skulle mødes i en
spændende finale om de famøse
gyldne køller. I vanlig stil skulle
der drikkes om kap for at få nogle realistiske seedningslag i de
indledende grupper (vi ved alle
at jo hurtigere man er til at drikke øl jo bedre må man være til
kroket). Dette blev anført af Marie (10) og Victor (11), hvor
Victor som den gentleman han er lader damerne drikke, hvilket resulterede i at Marie tog en
sikker sejr.
Holdene var nu klar til kamp, hvor de 2 første indledende heats blev spillet på de to baner
med hver deres dommer. Dette med to dommere viste sig dog at blive lidt af et problem da
linjen fra dommernes
side var utroligt varierende (selvom reglerne
var blevet gennemgået
forinden). Dette førte
til flere større optøjer,
som var meget intense
og til dels gjorde de
indledende heats end19
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
nu mere fascinerende end normalt. Det med de svingende dommerpræstationer kan måske
have noget at gøre med, at Andreas nu sidder i bestyrelsen og derfor ikke kan være med i de
sportslige turneringer som deltager… Bare en lille teori fra sportsredaktionens side.
Men som man siger i alt sport så har dommeren altid ret, and the show must go on! Det viste
sig dog at med 4 hold på hver bane, så tog det uendelig lang tid at komme igennem hele banens længde, så det endte med at alle 4 indledende heats blev fløjtet af efter ca. 30 minutters
spil. På denne måde blev der fundet 4 finalister, og der var virkelig lagt op til en hård kamp I
finalen! Finalen indebar flere hårde krokeringer, 2 skud på midtspils-pinden og en caddie på
banen!
Alt i alt resulterede det i at Martin og Marius (begge fra 09) fik en sejr smidt næsten lige i
hænderne. Der skal dog lyde et tillykke herfra. Kommentaren fra vinderholdet efter kampen
var at det var deres opladning til turnering med Stig Rossen i højtalerne der bar dem igennem
turneringen, plus at de havde en caddie som kunne bevare det kølige overblik i pressede situationer.
Efter turneringen fik folk dog travlt med at komme hjem for at gøre sig godt i stand til majfesten, som lod vente på sig.
/ Theis (11) og Jonathan (10)
20
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
MØF's majfest 2013 - En hvid-underlig fest!
Lad det være sagt. Der findes forskellige måder af fejre majs ankomst på. Mens nogle var
mildest talt uartige og opførte sig, ja, må man vel konstatere, en smule umodent på den internationale kampdag, var det en helt anden og anderledes festlig samt konstruktiv tilgangsvinkel, som bestyrelsen i MØF dette år formåede at stable på benene i forbindelse med den traditionsrige Majfest. Klædt i hvidt til temaet WHITE SENSATION, må det konstateres, at
Majfesten allerede fra starten var et sikkert hit. Specielt gik bestyrelsens topfolk forrest i
battlen om den bedste og mest "spot on"-påklædning, hvor man absolut ikke kan gå undgå
specielt kasseren Mads, der ramte plet i sit mix af kridhvid og inspirerende knæklyskonstruktioner. Hatten af!
Efter ankomst serverede Matkant, som altid, et vidunderligt og vel-diversificeret måltid, hvor
særligt flødekartoflerne fik flere klapsalver med på vejen af de fremmødte Mat-øk'ere. Som
traditionen foreskriver, bød aftenen ovenpå maden på diverse, må man vel sige, meget opfindsomme konkurrencer. Det noteres objektivt, hvordan bestyrelsen formår at få temaet
WHITE SENSATION til at gå igen i konkurrencernes farvevalg. Bravo! I tæt forbindelse
hermed blev noteret, hvordan Morten Nielsen (11) overlegent vandt konkurrencen i mælkedrikning på tid. Fantastisk indsats af en mildest talt rutinerede mælkedrikker. I takt med at
konkurrencerne døde ud, sås
nu tydeligt, hvordan flokken
af mat-øk'ere i stigende grad
valgte at valfarte mod baren,
hvor de flittige bartendere
bød på alt, hvad hjertet kunne begære. Som før ses det
tydeligt, hvordan fraværet af
DJ kun satte yderligere gang
i festen. Moderne klassikere i
total genreforvirring blev
fyret op fra venstre og højre, og inden længe var dansegulvet, omend måske en kende stort til
fremmødet, fyldt op af berusede og festglade mat-øk'ere, der ivrigt svingede træbenet, som
havde vi netop atter vundet EM (i fodbold). Som en konstant funktion formåede festen at
21
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
holde klimaks så længe, bestyrelsen tillod det. Mindst, som man venter det, blev lyset dog
tændt, og folket måtte efterhånden vende snuden hjemover. Mens bestyrelsen under kyndigt
opsyn af den altid veloplagte Jonas Bæklund sørgede for oprydningen, kunne man midt i dette syn kun stå tilbage med en varm fornemmelse i maven af, at mat-øk'erne, trods det måske
lidt, i nogens øjne, tørre studievalg, har et fantastisk talent og forforståelse for, hvordan en
god fest bør skrues sammen. Og dette kan vel kun beundres, uanset valg af studie..
/ Morten B. (11)
22
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Månedens App.
Beskrivelse
WomanLog er en kalender, som udover at fortælle dig, hvilken dag det er, også kan hjælpe
dig med at holde styr på din næste menstruation og ægløsning. Ved at indtaste begyndt menstruation, din kropstemperatur, vægt, humør og symptomer kan WomanLog beregne din næste forventede menstruation og ægløsning. Bemærk at udviklerne af WomanLog herigennem
har fundet en algoritme som kan tillægge mening til en kvindes humør(!).
Det kan du bruge WomanLog til
Hvis du før har eller er bange for at glemme din menstruation og derfor befinde dig i en pinlig situation måske med manglende remedier, kan WomanLog være den velkomne struktur
du har brug for. Derudover kan WomanLogs frugtbarheds- og ægløsningsprognose vise sig
nyttig, hvis du ønsker at blive befrugtet. Womanlog er også en ganske udmærket kalender.
vidste du at...
- 7 ud af 10 kvinder har prøvet at glemme deres menstruation.
- en normal menstruation er omkring 0,8 dl.
- 5 ud af 7 mænd vil ikke have sex med en kvinde, mens hun har sin menstruation.
- en kvinde menstruerer omkring 500 gange i sit liv.
Hvis du læste overskriften på denne artikel og håbede på en mere spillevenlig app så prøv
Jurassic Park Builder.
/ Victor (11)
23
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Kryds & tværs
Vandret:
6 Calculusforelæser og aktuel med ny bogudgivelse (3 ord)
8 Hvad er Lines titel i bestyrelsen?
11 Forårets profil i Superligaen 2012/2013? (2 ord)
12 2 gange vinder og forsvarende mester i MØF-bowling?
13 Japanske penge
15 Den uddannelsesansvarlige for Matematik-Økonomi? (2 ord)
17 Sølv
20 "Gennemsnittet af en stikprøve af elementer fra en population vil konvergere mod gennemsnittet af hele populationens gennemsnit, når antallet af elementer i stikprøven går mod
uendeligt." (3 ord)
22 Hvordan kommer vi afsted på næste studietur? (2 ord)
23 En hest man møder i Mikroøkonomi (2 ord)
24
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Lodret:
1 Du har en matrix. Søjlerne i den udgør en ortonormalbasis for C^n. Hvad kalder du den?
2 Topscorer ved VM 2006 i Tyskland (2 ord)
3 Navnet på en berømt kritik? (2 ord)
4 Hvad hedder Burton Malkiels bog om aktiemarkeder? (6 ord)
5 Hvad skal man helst kunne afparere i Matematisk Analyse?
7 Guld
9 Hvad er prisen for et stykke hjemmebagt kage i Matematisk Kantine? (2 ord)
10 Hvad er Allan (10)'s yndlingsfilm? (2 ord)
14 Hvor går næste studietur hen?
15 Hvad er en populær destination for udvekslingsophold?
16 Forelæser i Makroøkonomi? (2 ord)
18 Hvad skal Mads (12) øve sig på i sommerferien?
19 Hvem lavede kryds og tværsen i sidste udgave af Giffen? (2 ord)
21 Verdensmand og administrerende direktør i Vimmer Financial? (2 ord)
/ Morten N. (11)
25
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Giffen anbefaler…
Mod til at håbe – I 2006, hvor de færreste danskere
vidste hvem Barack Obama var, skrev han en lille
elegant bog med denne titel. Et år efter han var blevet valgt som senator. To år inden han blev den 44.
Præsident for Amerikas Forenede Stater. Og måske
endda inden han selv anede, at han ville stille op til
verdens mest magtfulde embede.
At begynde denne tekst med den lidt flade danske
titel var ganske bevidst. For, kære læser, du skal
smage på ordet. Det fra originaltitlen: Audacity. Betragt det, indånd det, gør dig selv familiært med det.
Lad det runge for dit indre øre, luk øjnene, og når du
er klar; sig det højt. Det lyder virkelig godt. Audacity!
Det amerikanske folk kan og bør altså have modet til at håbe på en bedre fremtid – Obama
udfolder sine refleksioner derom i ni kapitler, der spænder bredt fra topartisystemet henover
udenrigspolitik til ting som tro og raceforskelle. Hvert kapitel har en god blanding af personlige oplevelser og principielle overvejelser, hvor han får flettet de to sammen for langsomt at
godtgøre, hvorfor han er endt med de overbevisninger, han er. Et eksempel kunne være
spørgsmålet om statens rolle i at fordele midler; Obama beskriver et møde han havde med
Warren Buffet (dengang verdens 2.rigeste mand). Buffet eliminerede effektivt teorien om at
alle vælgere i et politisk system stemmer efter simpel egeninteresse; han kritiserede Bushregeringens skattelettelser for de rigeste, for han havde regnet ud, at hans effektive skatteprocent nu var mindre end sin sekretærs! I samme kapitel møder man en arbejder, Tim, der absolut ikke har draget nytte af globaliseringen – han mistede sit job på stålfabrikken (der flyttede produktionen til Kina), og samtidig har hans søn ret desperat brug for en leveroperation
for at overleve. Problemet for Tim er, at hans sparsomme sundhedsforsikring er brugt op, og
at det er noget nær umuligt at finde et nyt job med de kompetencer han har. Ud fra sådanne
historier slutter Obama, at det frie marked er effektivt til at skabe produktion og velstand
men at det samtidig må og skal være statens rolle at holde hånden under de trængende, og
endnu vigtigere: give lige og bedre adgang til uddannelse for at udjævne den i USA ret mar-
26
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
kante sociale arv. Det er sådanne afvejninger, der skal kendetegne USA, og give mod til at
håbe på en bedre fremtid: Et sted for frihed, et sted hvor idérige folk for det fælles bedste
kan udvikle store successer som Microsoft, Apple, Google, etc. Men samtidig skal sammenhængskraften i samfundet ikke ofres fuldstændig på den konto.
Obama gør meget ud af at placere sig selv i midten. Det er forfriskende med en politiker, der
ikke ser verden i sort-hvid; Alt, hvad jeg siger, er fornuft destilleret ned til dets reneste form,
mens intet i jeres argumenter har noget som helst på sig. Derimod opremser Obama tit, hvordan de to fløje i USA ser et givet emne, og giver så sin egen vurdering. Dette kan måske også næsten blive for meget. Næsten. I hvert fald kan mange af sætningerne i bogen generaliseres til følgende form: ”De mest venstreorienterede Demokrater mener x er sand, og overser
fuldstændig det forhold y, som gør, at de mest højreorienterede Republikanere har en pointe,
når de mener z, og vice versa. Jeg er derimod nice, fordi jeg mener Ω, der er givet som λx +
(1-λ)z, hvor 0<λ<1. ”Dette er en smule overdrevet, men er i virkeligheden også det eneste
lille kritikpunkt, jeg kunne komme i tanke om.
’The Audacity of Hope’ en bog, der bare skal læses. Det må altid være relevant at blive klogere på verdens mest magtfulde mands ideer og bekymringer. For selvom Obama er optimist
på USA’s er han ikke en jubeloptimist. Til nogle af hans bekymringer hører for eksempel at
Kina hvert år uddanner 8 gange flere matematik-økonomer end USA gør. Ej okay, det var
vist ingeniører han skrev. Men pointen må være nogenlunde den samme. En anden reel bekymring, Obama har, og gør meget ud af, er unges store forbrug af tv. Han beskriver, hvordan han selv gør en indsats for at skærme sine egne børn fra alt for store doser af teknologiens store udbud af banaliteter og ligegyldigheder (Anmelderen gætter på at Facebook var
blevet nævnt, hvis bogen havde været skrevet et par år senere). Det at den er skrevet før han
blev præsident gør også netop, at man kan holde Obama op på om der rent faktisk er sammenhæng mellem hans (storladne) idealer og den politik, han (gennem)fører. En ganske hurtig vurdering må nok være, at dette ikke til fulde er tilfældet – men virkeligheden kan selvfølgelig også være decideret træls og besværlig med dens økonomiske krise og undertalsafgørelser i Senatet (som fx ved våbenlovgivning).
Alt i alt er der masser af gode grunde til at få denne bog læst – sproget flyder let, indholdet
er godt, og originaltitlen er en fryd at udtale. Balancen mellem teori og praksis fungerer. Anmelderen tildeler den hermed 5 ud af 6 stjerner. Bogen kan med fordel købes på Amazon,
eller hvis ens budgetbegrænsning er 0-elementet kan den lånes på biblioteket eller af under-
/ Carsten (11)
tegnede.
27
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Horoskoper
Hip ohøj alle I faste læsere her i en ny runde horoskoper. Siden sidst er stjernerne begyndt at
læse bøger og se film – og de er blevet helt opslugte af det! De har hver fundet sig en yndlingshistorie, der præger deres forudsigelser for næste kvarter – for ikke at forglemme sommerferien og den lettere stressende tid før denne. Som ekstra info kan det afsløres at hvis du
søger inspiration samme sted som DIN stjerne, vil din horisont udvides og du vil være bedre
rustet til sommerens udskejelser. Nyd læsningen!
Tvillingerne
Ham som ikke må benævnes venter på dig derude i fremtiden. Du må samle alt dit mod og
lade din kærlighed vokse for at kunne klare dit livs udfordring. Men bare rolig – der er lys
for enden.
Krebsen
Nu er du vist uheldig igen. Igen er det din fætter der løber med det lette emne til eksamen og
dig der igen kommer til at arbejde ekstra hos din rige onkel, underbetalt selvfølgelig. Men
bare rolig – dine tre nevøer skal nok kigge forbi og sætte lidt farver på hverdagen. For dit
vedkommende vil det desværre nok ende ud med en dybrød ansigtskulør.
Løven
Alice… Pas nu på du ikke forvilder dig for langt hjemmefra – og undgå så vidt muligt huller.
Husk på at de skøreste væsner kan blive din nødvendige hjælp i morgen – så yd en indsats
for at gøre dem til dine helt særlige venner.
Jomfruen
Lyv ej, og behold din smukke næse. Forvilder du dig alligevel ud på eventyr, venter en
skrækkelig næseoperation lige om hjørnet. Din far vil hjælpe dig, savne dig og ønske dig et
liv – så vær god ved ham.
Vægten
Din samlermani er stor – ryd ud og gør noget ved dine drømme om to ben på landjorden. Det
vil komme til at koste dine nærmeste dyrt – og hvis du ikke passer på vil herredømmet over
de syv have falde i de forkerte hænder. Men det er dit liv og dine eventyr, der venter derude.
Et råd på rejsen: En gaffel er ikke en kam.
28
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Skorpionen
Lad dig nu ikke købe for billigt – manden i dit liv vil samle dig op i vejkanten og lade dig
tage styringen (måske i en lækker Lotus Esprit). Grib chancen og nyd kærlighedsrusen. Og
glem ikke dine egne værdier undervejs, Vivian.
Skytten
Lad ikke din verden styre af fordomme og forhastede beslutninger – en kan virke stolt og
uvenlig af grunde du slet ikke forstår mens en anden kan virke charmerende og sympatisk
uden egentlig at være det. Lær dig selv at kende, Bennett – og tag dine fordomme op til revision. Først her vil du forstå hvem din sjælefrænde er.
Stenbukken
Pas på du ikke kommer til at leve udelukkende i Fantásien – du vil glemme alt om din hverdag, menneskene omkring dig og dig selv. Selvom hverdagen ikke altid synes nem, så vil vi
savne dig. Så fat din selvtillid fra historien og mød verden med fornyet energi!
Vandmanden
Det er forståeligt hvis du er bange for lyden af et vækkeur, men drop hængerøven og bliv
voksen. Dit liv ligger i fremtiden og ikke fortiden, så forlad Ønskeøen og opdag dit voksne
jeg.
Fiskene
Det er kun toppen af isbjerget du kan se, og suser du for hurtigt gennem livet, kan du let
komme til at gå ned med skibet. Om du vil leve videre i minderne eller med minderne, er
spørgsmålet. Uanset hvad, vil koste dig dyrt. Så sæt farten ned og nyd din sommerforelskelse.
Vædderen
Er du en fattig knægt der drømmer om at blive musketer? Vær loyal mod dine venner og følg
dit hjertes impulser. En dag vil drømmen blive virkelighed!
Tyren
Føler du dig som en galejslave der ene må bære en mast i land? Så frygt ej! En gang ude i
fremtiden vil du blive en rig og vellidt person. Tag dig af de miserable, og husk at være from
og god – sådan vil du leve længst og lykkeligst.
/ Astrid (12)
29
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Det græske alfabet
Mange har svært ved at huske bogstaverne i det græske alfabet, så Giffen har i denne udgave
valgt at bringe det græske alfabet for nybegyndere.
Stort
Α
Β
Γ
Δ
Ε
Ζ
Η
Θ
Ι
Κ
Λ
Μ
Ν
Ξ
Ο
Π
Ρ
Σ
Τ
Υ
Φ
Χ
Ψ
Ω
Lille
α
β
γ
δ
ε
ζ
η
θ
ι
κ
λ
μ
ν
ξ
ο
π
ρ
σ
τ
υ
φ
χ
ψ
ω
Navn
Alfa
Beta
Gamma
Delta
Epsilon
Zeta
Eta
Theta
Iota
Kappa
Lambda
My
Ny
Xi
Omikron
Pi
Rho
Sigma
Tau
Ypsilon
Fi
Chi
Psi
Omega
Udtale
[alfa]
[bEta]
[gamma]
[delta]
[epsilon]
[zEta]
[e:ta]
[TEta]
[jota]
[kappa]
[lambda]
[my]
[ny]
[ksi]
[Omikron]
[pi]
[rO]
[sigma]
[tau]
[ypsilon]
[fi]
[Ci]
[psi]
[omeGa]
30
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Nu da der gerne skulle være styr på de enkelte bogstaver, er du klar til at synge αβγ-sangen.
Du kan teste din nye viden, ved at skrive bogstaverne mens du synger dem.
αβγ-sangen, (Melodi: I en kælder sort som kul)
Alfa beta gamma delta epsilon zeta
eta theta iota kappa lambda my ny ksi
omikron pi rho sigma
tau ypsilon phi chi psi
omega er sidste
firetyv’ på liste!
Øv dig i at skrive de små græske bogstaver:
α__________ β__________ γ__________ δ__________
ε__________ ζ__________ η__________ θ__________
ι__________ κ__________ λ__________ μ__________
ν__________ ξ__________ ο__________ π__________
ρ__________ σ__________ τ__________ υ__________
φ__________ χ__________ ψ__________ ω__________
/ Dea (12)
31
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Sportsdag
Knap 3 uger efter kroketturneringen var bestyrelsen atter klar med et sportsevent; sportsdag.
Selvom vejret var til den kølige side, dog med solskin i ny og næ, var der et flot fremmøde
på dagen. Dette kunne skyldes at bestyrelsen atter lokkede med øl og sodavand (og grillpølser) men vi ved alle sammen godt at det var grundet årets sportsgren; Kongespil! Hele 20
hold med enten 2 eller 3 personer var klar, og vi fra sportsredaktionen vil gerne lige rose alle
MØK’ere for at have været så gode til at stille op til disse sportsbegivenheder som bestyrelsen har lavet i år, det har ikke set så godt ud i flere år. Hvor er I gode!
Nå men stemningen var god, og
der blev spillet en
vind eller forsvind
kamp hvor turneringen hurtigt blev
reduceret fra 20
hold til 10 hold.
Især blev der lagt
mærke til at Andreas (09) fra bestyrelsen fik et æg og røg ud med et brag, og at den ene regerende mester af sportsdag, Niklas (10), også røg ud, så der var pludselig kun én regerende mester tilbage og det var Jonathan (10).
De sidste 10 hold spillede en vind eller forsvind
kamp, og så var der 5 hold tilbage, og dette antal hold
er ikke super godt i en knock-out turnering, så bestyrelsen havde lavet en noget voldsom kvalifikationsrunde til finalen. De 5 sidste hold fik hver især 6 kast
til at prøve at nedlægge kongen så mange gange som
muligt, og de 2 bedste hold gik direkte i finalen. Jonathans hold med tidligere bestyrelsesformand Jakob
(10) og Dan (10)) startede hårdt ud med at vinde kvalifikationsrunden med 3 ud 6 mulige træffere, og der
32
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
blev kæmpet om den anden finaleplads, som blev fundet i
en sudden-death udgave, fordi der var 2 hold som hver fik
2 ud af 6 træffere. Det vidste sig at finalen skulle være
mellem Jonathans hold og den dobbelte bowlingmester
Theis’ (11) hold (med Jorge (11) og Jeppe (11)). Og vi
husker vidst alle hvordan Theis havde snydt sig til sejren
på bowlingbanen, så Jonathan måtte nøjes med en 2.plads,
så der var virkelig en intens stemning i finalen! Der var en
noget nervøs start i finalen, og momentum gik lidt frem og
tilbage indtil Jorge(11) pludselig ud af ingenting lavede 2
fuldtræffere som skulle
vise sig at være altafgørende. Det resulterede i hvert fald i at Theis’ hold vandt, hvilken
muligvis måske var
okay fortjent, men det
vil vi lade de enkelte
personer der var til stede om selv at vurdere.
Efter turneringen blev
grillen startet, og da
MØK’ere er kendt for at
være vilde med grillpølser, undrede ingen sig over den kæmpe kø, der hurtigt blev dannet da bestyrelsen stod og langede
pølser og brød ud til det pølsehungrende MØK-folk. Ros til
bestyrelsen for at være meget effektive ved grillen, skønt
man ikke skulle dukke op for mange gange, hvis bestyrelsen
ikke selv havde fået en pølse endnu. 1. præmien var en Verdi
og en pakke kartoffelsalat som enhver ved er fremragende supplement til grillpølser, så der
var højt humør blandt vinderne af sportsdagen. Og dette var faktisk gældende for alle der var
med til sportsdagen, så jeg tror vi kan runde artiklen af med at sige at vi vidst alle var vindere den dag, og tak for i år, hilsen sportsredaktionen.
33
/ Jonathan (10)
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Brevkassen
Giffens brevkasse har igen modtaget et par spørgsmål. ”Månedens bedste brevkassespørgsmål” er blevet udvalgt, og denne præmieres i dette nummer med en øl i Kalkulerbaren.
Tillykke til den heldige. Husk at du altid kan skrive til Giffen@hotmail.dk.
Månedens bedste brevkasse-spørgsmål:
Hej Giffen
Får vi nogensinde lov til at høre en sang færdig til en MØF-fest?
Mvh. Stine
Kære Stine,
Tak for dit spørgsmål. Det har hele tiden været MØFs opfattelse, at de unge i dag vil have
alting kortere og hurtigere. Unges tålmodlighed er simpelthen ikke hvad den har været, og
slet ikke lang nok til at holde koncentrationen til en sang, som varer mere end 2 minutter.
Derfor har vi haft den opfattelse, at vi blev nødt til at skifte hurtigt mellem sangene, hvis vi
ville have de unge russer til at gide at komme til MØF-festerne.
Vi tager dog din kritik meget alvorligt, og derfor har vi i samarbejde med Epinion foretaget
en meningsmåling blandt 18-21-årige for at undersøge, om vi evt. har taget fejl. Det foregik
således, at vi ringede op til 1000 tilfældige unge mennesker og spillede en typisk MØFfestsang over telefonen. Resultatet var endnu klarere end forventet: I gennemsnit gik der kun
12 sekunder, før de unge mennesker mistede tålmodigheden og lagde på. Det viser helt tydeligt, at vi slet ikke gør nok for at fastholde de unge mennesker til vores fester. Derfor har vi
besluttet at forbedre MØF-festerne, sådan at man i fremtiden kun kommer til at høre et enkelt omkvæd af hver sang, før der straks skiftes videre til den næste.
De bedste hilsener, Giffen
34
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Hej Giffen,
I jeres marts-nummer 2012 er der nævnt en opgave med stigen på 10 meter.
Har I løsningen ;-)
Mvh Finn Quist
Hej Finn
Svaret på opgaven er 9,93799 eller 1,111882 meter afhængig af, hvordan stigen ligges.
Hint: Hvis to trekanter er ensvinklede så eksisterer der et k således at a=ka’, b=kb’ og c=kc’,
hvor a,b,c og a’,b’,c’ er længden af siderne på de to trekanter.
Til dig der ikke helt kan huske opgaven, er den her genopfrisket:
Opgave 2
Der står en én gange én meter kasse i hjørnet mellem jorden og en væg. Op ad væggen står
en stige på 10 meter som lige netop rører kassens hjørne. Hvor langt op af væggen når stigen?
Mange venlige hilsner
Giffen
35
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
Kære Giffen
Må man smide folk ud fra Mat-lab som ikke hører til derinde?
Mvh Jonathan
Hej Jonathan.
Vi er her på redaktionen glade for at modtage dit spørgsmål, da det i sandhed er på tide at få
forbedret arbejdsvilkårene inde i det kære matematiklaboratorie. Det største problem er netop, at det kan være rigtig svært at finde noget, der bare minder om en siddeplads derinde, og
mange har bemærket at det specielt i tidsrummet mellem 10 og 14 ofte er Mat.Kant.kagespisende studerende fra fjerne afkroge af universitetet, der optager al pladsen. Disse
”studerende” sætter kun sjældent pris på det privilegium, det er at sidde blandt så mange
skønne grønne kridttavler og begraver i stedet hovedet i kæmpekompendier eller fordyber
sig studiet af deres medbragte skelethænder.
Ifølge Giffens oplysninger er det dog muligt at vende denne udvikling og gøre Mat-lab til et
sted med plads til instituttets egne igen!
Giffens dygtige reportere har nemlig været på gaden, og det er lykkedes dem at støve en medicinstuderende op, der kan bekræfte, at hun flere gange er blevet smidt ud af Mat-lab, når
hendes studiegruppe optog plads i laboratoriet. Plads som ellers kunne være blevet brugt til
seriøst og produktivt arbejde. På baggrund af dette ene interview kan det altså konkluderes,
at det er kutyme at fjerne studerende, der er kommet på afveje, fra Mat-lab. Giffen opfordrer
alle, der oplever pladsmangel i laboratoriet til at ”sladre til en voksen”, og på den måde få
en af de tilstedeværende forelæsere til at sørge for, at der igen er lebensraum til instituttets
egne studerende!
Mvh Giffen
Hej Giffen
Hvor desperat skal man være før det er tilladt at score en datalog?
Qnuzzer sexygirl91
Ps: Skuldershake
Hey Sexygirl91
Når man taler om dataloger er det meget nærliggende at tage fat i udbud og efterspørgsel.
Efterspørgslen er jo, som du selv lægger op til, ikke særlig stor, mens udbuddet er skræm-
36
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
mende stort.
Som det ses af resultatet af
vores veldokumenterede undersøgelse af sagen, er mængden af charmerende dataloger
stærkt begrænset, hvorimod
mængden af undermålere og
direkte socialt afstumpede
dataloger bevæger sig mod
det uendelige. Det er dog
værd at notere at mængden af
piger på studiet er så begrænset, at vi ikke har kunnet samle nok data til en graf for dem alene. Vi mener i Giffens redaktion at det altid er ok for en dreng at score en datalog, om det så er en pige eller en dreng, de
scorer. Det grænser faktisk til det beundringsværdige, hvis det lykkes for dem. Vi mener altså at dit spørgsmål handler om hvor desperate piger skal være.
Vi har ydermere observeret at udbuddet af datalogerne ikke er homogent. Vi opstiller her tre
kritikpunkter datalogen bør opfylde, og opfylder han ikke disse, vil vi råde dig til at opgive
projektet. Hvis du blot vil ”benytte” ham en aften, skal han leve op til dette enkle kritikpunkt:
1) Datalogen skal være velsoigneret.
Hvis du planlægger et længerevarende forhold med datalogen, bør han yderligere opfylde
følgende to kritikpunkter:
2) Datalogen skal have nok realitetssans og hjernekapacitet til at udnytte sin viden og
tekniske snilde, til at score kassen.
3) I skal kunne kommunikere på dit sprog, altså skal han kunne tale andet end kodesprog.
Det handler overordnet set om hvorvidt du er vild med legen eller fangsten. Vi mener altså at
hvis og såfremt du finder en datalog der opfylder ovenstående 3 punkter, er han en keeper.
Men ærlig talt, hvad er chancen for at du finder sådan en?
Hvis du blot er på jagt for en aften, er det som sagt kun ét kritikpunkt, og udvalget er dermed
større. Der er forskellige grader af at være velsoigneret, og vi mener at en lavere grad, altså
blot soigneret, kan accepteres efterhånden som musikken begynder at skifte hurtigere hen på
37
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
aftenen. Dette er dit signal om at folk omkring dig er tilpas fulde, til ikke at bemærke hvad
du og datalogen foretager jer. Til den tid vil du og datalogen også være fulde og vi giver dig
her en lille huskeregel: Hvis du ikke kan huske det i morgen, er det næsten okay, hvis han
ikke kan huske det i morgen, er det helt okay.
Hvor desperat man egentlig skal være for at det er ok at score en datalog afhænger altså af
flere variable, som vi har forsøgt at redegøre for i det ovenstående.
Du skal se verden sådan her: du børster tænder med din tandbørste, men du børster ikke dit
hår med den. Alle ting er skabt med et formål, og datalogens formål er bare ikke som scoremateriale. Vi er altså glade for datalogerne når de befinder sig i deres rette element.
Vi håber at dette svar har sat perspektiv på dine overvejelser.
Qnuzzer Giffen
PS: Skuldershake right back at you!
Fra Faktura@Tdc.dk:
marts 2013
dyrt(e ) kunde(e) :
Efter talrige forsøge at nå dig via mobil, vi har sendt dig denne
mail for at informere en forlegenhed opstået under vores revision af budgettet for vores kunder I realiteten 02 marts 2013 tager
vi en forkert mængde af 137,20 dkk. Denne fiasko er hovedsagelig korrespondance af dit fornavn og efternavn med dem af en anden klient i sidste ende gør
en tilbagebetalingstid på dine vegne bedes du venligst klikke på nedenstående link og give
alle oplysninger, som kan fremskynde denne vending . Udfyld i form af plads oplysninger ved
at klikke på dette link nedenfor:
www.sagrado-boulogne.edu.ar/_installation/Ser-ici
Kære TDC
Vi er i Giffen virkelig kede af at høre at I forgæves har forsøgt at ringe til vores mobil. Vi
har haft lidt travlt. Undskyld.
Vi er selvfølgelig interesserede i at få de 137,20 kr. tilbage så regnskabet stemmer. Det undrer os dog noget at I har kunne hæve pengene fra vores skatte-unddragelses-konto i
Schweiz, da de har lovet os top-sikkerhed og diskretion. Derfor beder vi jer klikke på neden-
38
GIFFEN
Maj 2013, nr. 13-2
stående link og udfylde alle informationer der kan fremskynde processen om at finde frem til
den ansvarlige i Schweiz.
http://www.swissbit.ch/trojan/L337/|-|0\/\/ 57UP1D d0 j00Z 7|-|1|\||< \/\/3 4R3?
Skemaet er godt nok på engelsk, men hos Giffen har vi gode erfaringer med at bruge Google
Translate til at hjælpe os med at oversætte svære sprog.
I indsætter bare de 137,20 kr. på den konto I har taget dem fra.
Mvh Giffen.
John ser alt
Som noget nyt i brevkassen kan du nu spørge vores synske ven John* om han kan finde det
du mangler, eller hvordan din fremtid vil blive. John er til daglig
sandsigerske hos ugebladet ”Hjemmet”. Du kan følge hans arbejde her:
http://www.hjemmet.dk/Brevkasser/John-ser-alt/
Spørgsmål sendes til giffen@hotmail.dk
Kære John
Jeg har mistet mine løbesko. Jeg brugte dem til træning, men nu
er de væk. Kan du se hvor de er?
Hilsen Morten
Kære Morten
Løbeskoene ligger i en plasticpose ikke langt fra hvor du brugte
*John er et opdigtet
navn. Hans rigtige
navn er redaktionen
bekendt.
dem sidst. En person kom ved en fejl til at tage dem med sig hjem. Du vil snart få dem tilbage. Personen vil give dig et tilbud som undskyldning, og du har lyst til at tage imod det. Alt
bliver godt igen.
Kære John
Vil min eksamen I Mikroøkonomi gå godt?
Mvh. Amanda
Kære Amanda
Du har ikke læst godt nok. Du vil blive skuffet. Karakteren lader vente på sig.
Hav tålmodighed.
/ Giffen
John
39
Kalender
Som en service giver Giffen dig et overblik over, hvad der sker. Her er en kalender med
mange af de begivenheder, der er relevante for dig som MØK’er. Der tages forbehold for fejl
og manglende begivenheder.
Maj
31.
Majfest og revy
TK
4. kvarter slutter
S
1. kvarter starter
S
Juni
3.
August
26.
September
4.
Foredrag
TK
18.
TK-Open
TK
Oktober
5.
11.
Oktoberfest
1. kvarter slutter
MØF= MØF, TK= TÅGEKAMMERET, S= Studiet, F=FACCA
Se mere på http://home.imf.au.dk/moef , http://www.facca.dk ,
http://www.TAAGEKAMMERET.dk ,
MØF
S