fremmed rase
Transcription
fremmed rase
lDiziHAlise^ af / lDiziUisec! b/ vxi kik^ioix^ XsbenIiAvii / dopenliAZen l^c»' opI/sniUZE!' om opIiAVZ^ oz bi'UZe^ettjZliecjes', se venIiZS^ infol'MA^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'iZlilis, pleAse consul^ vwvw.l<b.cjl< 130019427200 /Vc'e^ ^/^v^t. (Ä08iarium ^orvaZicum Eller Forsog paam Samling Af sacidanne rare Som gemeenlig tkke forstaatS af Danffi Folk, Tilligemed en Fortegnelse paa Norske Mands og Qbtnders Det falles Sprog Til oplysning og Forbedring Ved B E R G E N , 1749. Trykt udi Kongel. Majests. privilegiret Bogtrykkene af Christoph Kochert, og findes hos hannem tilkisbs. vkvie^KM Deres Hoy-og Velbaarne LxcellenLer, Saa og ovrlge Madle og Velbaarne, Veladle og Velbyrdige samtlige Medlemmer af Mdoms og VibenstaberSSelssab i Aisbenhavn. M^W etgaaer mig efter Poetens Ord: LosluM) non animum mutant c^ui trans mare currunt. ^2 ge G c 4 ) O ge jeg boede i Kiobenhaw/ habde jegdenSEre ogFornHelse, ugentlig engang at sankes med Dennem i den af alle Vi denskabs - Elftere hoyltg for tjente Herres Huns/som Slav 174? lagde Grund til Deres priisbcrrdigeSelskab, og end nubecrrerfammemed sin Mviise Slnftrelse. (^) Hvad een ellerandenafoskunde opdage eller og i fuldkommen Lys og Klarl°) Hånds Hoy - 9Edle Excellence Hr. Geheime LonferentT-kaad l^uclvi^ V. Holitein. G c 5iK Klarhed fremstille til gode Vi denskabers Dyrkelse, sårdeles til bort Arderne - Lands, Sprogs oghistories yderme re Kundskab, det bar vort fal les Dyemerke og tillige bor Forlystelse. Siden den Tud ere nogle af Selffabets forste Lemmer bed Dodsfald forflyt tede tildeForsteftdtes Forsåmling j en bedre Verden. An dre ere ved Embeders og BoeMes Omfliftelse Milte der fra. Bet sidste har blant an dre rammet mig/ efter den al lernyestes Jorelse. hbilken jeg ^ Z Al- G ( 6 ) G Altid kalder god/ i hvor det gaaer. Derfor betiener jeg mig afdenne Leylighed tilat fornye hos Deres Excellencer og ovrige godeHerrer, et fra værende Medlems Ihukom melse, afleggendetilligeetlidet Vidnesbyrd paa det, som jeg sagde af Begyndelsen, nemlig at min -Hu og Hiertelag til be meldte Videnskabers Dyrkelse ikke er omskiftet vedLuftens og Landets Omskiftelse. Min Hoved - Sag har det aldrig vcrret G t 7 ) G varet; men blant Bi-Sagerneden allerbehageligfte, stiont mit egentligeKald ikke har til stedet mig, at gisre nogen syn derlig Fremgang deri. Jeg boer nuiet Rige,hvor mange Ting findes af det Slags, som visselig fortiente at fremlegges Deres priselige Selssab til noyere Grandffning og Un dersøgelse. Udi Norge er Na turen ret frugtbar paa saadanne Fostere, som sielden fo rekommeienDeel andre Lan de. Dog dermed kand jeg, for mange Aarsagers ffyld/ ä 4 ikke G ( 8 ) G ikke give mig af, uden saabidt at jeg maassee med Tiden kun de underkaste Deres Skarp sindighed nogle Natur - Li rens bigtige men vanskelige Knuder at oplsse. Derimod tilsender jeg Dem denne gang et lidet Forftg paa en Samling af saadanne rare forste Ord, som gemeenlig ikke forstaaes af os Danske/ men ere dog for en god Deel Danske Ords Roed og Stamme. Heg benter ik ke, at mine her og der tilfoyede Gitz- O c s > S GiHninger alle tresse ind eller fortiene saaskarpstunedeDommeres fuldkomne Biefald; kalder det derfor ikkun et Forfog og overlader andre at dri ve til hoyere Fuldkommenhed, det/ som jeg allene fremsætter paa probe. Endelig önsker jeg/ at det berommelige Selffab, under Vores Allerlivsaligste Kon ges Opmuntringsfulde Regi ment, maa ey allene siges at blomstre/ men ogsaa at bcrre virkeligeFrugter tllFaderne^ 5 Lan- s c ro ) G Landets Fremtarb, ved Sin detsDyrkelse ognyttigeSandheders Opdagelse. Jeg ev med allerskyldigste Oyagtelfe Deres Hoy-ogVelbaarne Lxcellencerx samt ovrlgt Mcrdle og Velbaarne, Veladle og Velbyrdige Herrers Lernen, 6.i z 749. - (krbsdtgste styldigstt og beredvilligste Tiener Trick Z?onto^piäan. G ( »» ) G Skimsomme Laser. a jeg forlede« Aar. efter GudS vtise og kierlige Naad> tom her tll Stedet og skrabte at gtore mtg, saa snart mueligt. all« de Ting bekiendte, som maatte udkrams til mtt Embeds ubehtndrede Drist og Fsrelse. fandt jeg med Forundring, at man ge ord idaglig Tale med Almuens Folt, sardeles med Bender og Mere, vare mig ligesaa fremmede, som jeg frygtede at mine ord maatte vare dem; fliont jeg siden har merket at de gemenligen bedre forstaae den Danste, end forstaaes af ham, hvortil Ktrk-Ttenesten, Landets Lov og andre Boger, som bruges allen« paa fedvanltg Danst, uden Tvivl give Anledning. Min Forundring over den Adskillighed blev saa meget ftorre. da jeg mindst ventede G ( -- ) O ventede den, men meente jeg forstoed ncrsten alt Norsk, fisen jeg t mine yngre Aar ogsaa havde varet her nogen tort Tltd, og da langt lcrttere kom til rette t daglig Samtale. Imidlertid blev jkg snart vaec at Adflilligheven beroede paa den Kster og Vesterlandske äisleÄcs heel store og ktendelige Forskiel, da den forste gemeenlig kommer det Danste langt ncrrmere end den sidste; uden Tvivl fordt her paa Ve« ster-Ledcn er mindre Omgang med Danfte Folk, og den meget biergagtige 8imarion> imellem Field, Elver og Fiordcr afstioerer Bonden fra megen Omgang, ja indelukker, ligesom t en Fccstning, alle dem der ikke for Kiobmandstab at drive, indfinde fig en Gang eller to om Aaret her iLergen. Da jeg imidlertid onstede at forstaae og forstaaeS afenhvcr, saa foretog jeg mig paa min forste Viiiranonz-Reyse, be gyndte in lulio 1748 at aütegne alle mig forekommende fremmede Ord og Talemaader. Ä ( iZ ) A maader. Hertil blev jeg saa meget mere opmuntret, da jeg befandt, at i deres Tal vare nogle findeles LAniticstive og Betydnings-fulde, ja nogle beqvemme til at udtrykke de Begreb, som vi t sædvan lig Tale, deels ftemsette med flere Ord, deels med Zransoste eller andre fremmede Ord, dem den Norske Bonde af denne Egn ikte troenger til, hvilket en ftionsom Lccftr selv vil finde, og, om han elfter Sproget, saavel fornoye sig med, som forundre sig over. Derimod fandt jeg ogsaa at en stor Deel faadanne gamle Ord, som en Danft Mand ey forsiaaer, vare af fremmed Oprindelse, og ved de til Friisland, Engeland, grankerig og Sroekenland fordum udvandrende Normand ventelig hiemsorte og ngmrsülsrede i de res Sprog. Sårdeles siunes dette rimeligt, hvad de mange Gräfte Ord angaaer, over hvilke jegiBegyndelsen meget forundrede mig, ftiont ikke just fordt de vare Gräfte» men fordt de derhos vare mig som ea Danft ubekienvte; Thi afdet Groe- «t ( '4 ) G Graste Slags findes ogsaa en stor Mcengde t vort egentlige Danfle Maal, hvilket har givet Sal. Hr. fordum Sogne-Praft for Losning og Korning Menigheder t MrhvnS Stift, Anledning til et Skrift kaldet ørkenscimbric-e, eller det Danfle Sprogs Ud. ledelse fra det Grafle, hvilket K558. jeg nogle gange har seet hoS ham, saa og af hans Mund Hort, han vilde overdrage dets Udstedelse ved Trykken ester hans Dod, til vores loerde Hr.keKorkMcr t Ribe.hvilken gode Mand selv ifine c^. tsr. rkilolox. p. 85. Langesiden har meldet öS noget lidet om samme inüimw, at jeg ey flal tale om kenilliLanuri ovilonü äe Danica llnxva viarribe, Havn. 1640. 8. Vistnok er det at det gamle celtiflt Sprog, som meenes at have varet det «eldste t disse Nordiske Lande, og IaphetS Afkoms medforte Maal, leed en ktendelig Forandring ved dets Blan. helse mtd det saa kaldte älä-Maal, eller G l 15 ) D dm kort for Christi Tider af minore og Graken - Land her t Norden ankomne vtkinz Colonie, som ikke allem t de tren« de Nordiske Niger, men ogsaa i Tvdsh land, sårdeles blant de Gachsiske Folk, har efterladt sig en Mangde af Graste Ord. Dog den Gag at udfore er ikke mit Kvemerke paa dette Sted, hvor jeg alleve erindrer, at ibiant de aldgamle Nor ske Ord, som, saavidt jeg mindes, ere os Danske aldeles fremmede og ubekiendte, findes en god Deel af det Slags, vi knap kunde tvivle om at vare Graste. Langt flere, end dem jeg har anfort, kunde ey vbeqvemmelig hendrages til den Classe. Hvad jeg her sigter til, er ikkun dette, at deslige Graste 0rd, som Nordmanden t sit Sprog har privative og ikke tilfalles med os Danste, äeriveres formodentlig og ester min Gitzning, ikke saa vist fra vekln? Tiid og det almindelige äK-Maal, som fra de sardeles miArsrioner in MSdio K ( »6 ) B clio -evo, da adstittige Norske Privtzer, saasom VIuf1'r)'Fvin5en» v!uk den Hel« itge> UZrsIä Ussrcjrssi^e, 8iAur61orlsIaf«r og flere, have foretaget og lykkelig ud fort adstittige Tog igtennem Rusland og Grakenland til vrienmlste Steder. Deres Folgestab, som var ey et ringe Mand« stab. kom med dem selv formodentllg siorfte Deels tilbage, og have uden Tvivl fort de saa kiendelige og hartad aldeles Graste Ord ind i deres Faderne Land, men eyiDanmark, hvor de ikke komme hen, ligesom paa den anden Give tand vare steet noget deslige af de Danste, der tiente de Graste Keysere til Liv-Lsr-Ze» saavelsom t den hellige Kriig mod 8srs. cenirne. Efter Ordsproget, lemper sliqviä k-eret, Pley» geMttNlig dt, foM komme hiem ester en lang udenlands Ncyse, at fore noget saadant med sig t Sprog, Kladc-Dragt eiler andet, som de h.ir forliebt sig t og knap kunde afleg« ge: Nu omstunder forlade vore reysendt Zun» G ( i? ) G Junkere omsider Frankrig, men Iran« kerig vll ikke strar forlade dem alle. Af lige saadan Anledning er det for modentlig fleet. at nogle stlont ikke ret mange Franste, Engelste og znsiste Ord have indsneget sig i det Norste og der efterhaanden vundet Borgerstab, side« mangt Norste saavclsom Dunste emixranter, sårdeles i det 9de og rode 8eculo, under I^ormannorum Navn, svar« mede omkring paa Friebyttcrie t hine Lande, og til Deels droge omsider hiem tgien, for at dseideres Fcrderneland. ?« Deel Tydste Ord af det Slags som ey haves tilfcrlles med de Danste, mener jeg rimelig at kunde udledes fra Kiobmcrndene paa det Tydste Lomproir her i Lersen, helst da samme ikke saa meget bru ges t Oplandet som paa Vester Leden, sårdeles i kerxenz Bye, hvor hine Tvd. ske Kiobmaud fra Hanse - Staderne, sardeles fra Bremen, Hamborg og kü beck t dt z sidste 8eculiz have havt meget s at G c -s ) G at sige, ja faagotsom spillet Master meer eridieen Henseende. Dmnem tilskrives da en Deel afden LerAenskt cüalcüez Adskillighed fra andre, for Ex. at man her ikke siger. HalvtrediksindStive, TredsindStive, HalvfierdesinkStive, Ftrefinrsttve, Halv. femtesindSlive, men t det Gtcdpaa Tydst Maade, som og fiuneS mere naturlig ef. ter Tallene, heder det: Femtie/ Sex tie/ S^ttic, Vttetie/ og Nittie. Resten af disse sårdeles Norske Ord holder jeg for crgte Levninger af Nordens foelles «ldgamle Sprog, hvilket nu om« stunder ingensteds er at finde, undtagen paa Iisland, og der ikke engang reent og ret, hvilket jeg herer vore Jislantste Studenter« bevidne, da det nu brugelige Danske, som loengesiden har tabt fin gam le Reenhed vedfremmed Blanding, blan. der sig atter ved Købmandskab jo meer og meer t det Islandske; saa den ved Vidtloftigbed forforteDaatter gaaer ben at forfo rt sin arbareModer med sig.Imtdlerttd vit- sir G ( is ) O ser os det Iislandste Maal nogmlnnde hvorledes Nordmanden, Dansten og Svensten har talet for 700 Aar siden, eller i den sZore Enevolds Konges ttsi-M HAsrszAers Ttld, da mange miSfornoycde Norste, afKongelig, Grevelig og Ade lig Byrd, forlod« deres Foederne-Land og udvalte heller at boe, som et ftiit Folk (stiont veres Kriehed ey heller varede ret lcrng«) i det fattige Itsland, end hiemme, og der at begive sig deres Fordring paa stsrre Magt og Herlighed. Dersom det JiSlandste Sprog nogenftcdS stnlle forfiaa?S uden for IiSland selv, da maatte det vare blaat Bonverne t denne Egn, og en vlS Seistlig Mand har sagt mig, at blandt hans Sogmfolk vare nogle fom han havde givet Iislandste Boger at lcrst l, da de temmelig vel vare komne til rette dermed. Idmne Anledning erindres herbos, Nt dersom jeg selv havde forstaaet meerbeMldte Iislandste Maal, maatte jeg venLteltg U ( 20 ) G teltg kunde have qtvet noyere og bedre Ud« tydning paa visse Ords oprindelige Be« mcrtelse, saa og anviist co^nscionez vo» cum, eller Ordenes Slcrgtflab og felleS Herkomst langt ordentligere og grundige re en nu stcet er. da jeg her og der har op« sanket Ordene saaltdes, som jeg har fundet dem efter Horelse, item ved Hielp af een og anden Pmstemand, som, paa min Begtering,har tilsendt migflriftltg hvad ham er forekommet, og saaledes som ha« tfter Horessen haver vidst at stave det. Efterat jeg saaltdes paa ege« Haand havde bragt maaskce z ä 400 Ord tilsammen, fandt jeg paa min Villm» tions-Reyse t kvlsnFsrz Prastegaard, »a liden trykt Bog, hvilken satte mig iFor undring, da jeg aldrig for havde seet den, kand ey beller til visse sige ^uAorx Navn, tfterdi Titul-Bladet saa velsom det Ba geste var borte, dog mener jeg, det maa vare det af Hik. Lankol. 6e Zcripe. vsnor. x. 24. og in IcleZ, G ( 21 ) O kliKor. liitersr. cizn. p. zi<z anfsrte, i<»4 6. til Ki>)benhavn trykte OlÄionzrium >Ic>rvgAlLUM ^uÄore Liiriltierno Isni, ?skore ^5ciievolcien5s, (hvilken -s?; druknede paa Nevsen til sin ^nnexKirke) flisnt samme siges at vare trykt in (Zvzrco, da mtn omtalte ?iecs er in 8 vo af faa Blade. Derudt fandt jeg en god Deel saadanne Ord, som hidindtil i?, te vare mig forekomne, dog ogsaa mangeas det Slags, der cv burde have Sted, blantrare Norsse Ord, efterdi de ere bru gelige blant os Danste selv, hvilket äuSor, som en indfodt Norst. ikkesaanoye har kundet adssille, ligesom han af sainme Aarsag har udelavt heel mange rare Ord, hvilke han ey har vidst at vcrre ra re for os Danffe. For Resten seer Lceseren, ved Sammenligning, paa hverr Blad Adflilligheden af htin og denne Samling. End videre blev mig kort ef ter fra en Ven i Klobenhavn, som her« de jeg samlede rare Norste Ord, tilsendt et Kl58. af nogle Ark, som en ustuderet, Lz dog G ( ,-2 ) O dog temmelig grantseende Mand, lengefidm har sammenstrevet i denne Matt« ri,, og da Forfatteren siuues at have varet en Embets - Mand, jom har levet blant Field - Bonderne t Oplandet, saa forsonede mig samme hans Arbeyde med m Deel Ord fra den Egn, hvilte ellers vare blevne mig ubektendte. Nu, hvad jeg har det giver og udgi ver jeg ingenlunde for noget fuldstandigt eller faadant, som ikke stuile trange til Forbedring af de bedre Forfarne, fardeKS af indfodte Normand selv, som jeg ved dette lidet Forsog ville opmuntre til dcres Faderne-Maals Dyrkelse og Opda« gels«, hvorved Grunden til vort alminde« liqe Danfle Sprog langt noyere blev indftet, og i Lovene saavelsom t Historie« paa visse Steder givet snstelig Oplysning for Efterkommerne, ihvis Kyne mange Ting, som nu allerede ere os utydelige og fremmede, ville ellers med Tiden bli« v? langt mockcre og deres Opdagelse min« dre mmlig. K c 2z i O En anden Brug og Nytte heraf er denne, at da aarltg en god Deel Banste Mcrnd t Norge, saavel som Norske Mcrnd t Danmark, ved Guds Forsiun fores til saadanne Embeder, som udkr«ve forst og sidst at forstaae ikke allene Kiobstoed Folk, men ogsaa fornemmelig Bonde-Almuen paa Landet, hvilken hol« der hart ved sit Fcrdrene>Maal, fte, saa tandfterdeles en Geistiig Mand, der strax maa forstaae Bonden, ved at blade lidet t denne Glose-Bog, bane sig en Gienvey dertil, lettere eller snarere end ved lang Omgoengilse. IAnledning af visse Ord, har jeg paa nogle faa Gteder giort en liden ckxrnlmn, til saadanne Ting, som egentlig ikke rore en Glose-Bog, men en iist Beskrivelse af Norges Rige. Saadant Arbeydt onskede jeg, at den som dertil havde Tiid, Evne, Indsigt og Forfaring, maatte paatage sig, da jeg gierne efter min liden Formue ville rekke ham Haanö 4 dm G ( -4 ) O den med de Animrkningcr som jeg her og der kand giore. Sagen var sin Umagvcrrd t thi jeg forsittrer, at faa Lande har siere 8inAulariz pk)'ticg, og siere insAnaIlZ Oei, 8enLIiu5 obvis, end det gode Norge, hvilket frem for mangt andre Landstaber, kunde tournere en verkzm el ler hans Lige, ovcrflodig Materie til pt>7liLc>-?KeoAnoliistt Betragtninger. Jeg undrer meget paa, at saadant hidindtil er forsomt, faavidt jeg veed. Dog berettes mig af en god Mand, som jeg iden Sag bar aabnet mine clelicZeris, ar den velbekiendte Hr. keäer LIauseii Ilncislinuz, li gesom i andre, saa og i denne Deel af sit gaderne «Lands Historie, har giort sit Veste, og sendt sit Kl88. til voK. 0. V^orm i Kiobcnhavn atreviäeres. Den ne Revisor efterlod det i sin Stervbot. I). Lalpsr ksrtkolin tog det derfra til sin EaardUs^eüXäiSicrlland. Der branddet tilligemed hans gandskekibliotkeque. Men for at komme til mit xroxos igten, da G c ) G va siger jeg, at hine saainternerede pkyliste remarques, som in oculiz non nil! (Zrammaticis, kunde siunes extrava^sncer, og lecunäum qviä sorttme det Navn, ere dog ikke uden Overleg og god Hensigt indlobne, nemlig, ikke for at love det jeg ey agter mtg t Stand til at holde, mm for at opvakte til videre Eftertanke og Anflag de gode Momd, som, li non in wco, tarnen in parte uns vel alters, kun de af egen tilforladelig Zorfaring aabne Veyen til videre Indsigt t dm store Ska bers saa viise som kierlige HunSholdning med 06 i Naturens Rige. Jeg vil ikkun navne lÄy-'rKeoloZism allent, eller Guds Kunostab indhentet afhans Hnusholdning med Kistene. Ville nogen undersogeden Materie grundig og tilgavns, da vidste jeg ham ingen bedre Skole eller LibIi<Ztkeque,endat passere et Aars Tiid t tet mindste, blant Strandsiderne her t Lernen; Stift eller og t Nordland. Sand-lig, hans Opdagelser, stulle sette «lle LuropTer iForundring, og dersom L^ han G c -6 ) H han havde Indsigt nok t Zingents Sammenheng, ttl at vtise den, og akter t dm Guds underlige Raad og Hensigt, saa. vidt som vi ufle Idioter her kunde stave 06 ttl, da troer jeg, han gtorde en pritselig, ja hellig og opbyggelig Glernlng. A>t for mange ere de som daglig misbruge Natu» ren ttl at vanoere Gud. Vel os. om vt kunde anvende dens Betragtning ttl no get bedre. Ved Enden af denneltdcn Samling fetter jeg en Fortegnelse paa nogle Nsrtke Mcends og Qvmders Navne/ saavtvt samme atter ere os Sauste aldeleS eller dog storste deelS, ubektendte. Af penne sisstbemelte Gamling har jeg her t Stift-Men forefundet en coxie, som vitser, at den er gtort ester HanS Hoygreveltge Lxcell. Hr. Grev Lkrili, Befalntng, da dette Nige endnu var saa lykkelig, at have Haus Excellence ttl Statholder. Nogle flere Navne har jeg siven opsogt og lagt hertil, saa og rettet Sket- G c -? ) O Gkrivemaaden efter de bedre stionmndeS Naav. Dog hvad bemelte Skrivemaade eller Oi-tKoArspKie angaaer, da bliver vel t det gandste Llollgrio.her og der ad skillige Ord, som andre ville stave ander« ledes, efterdi Udtalen tlle overalt er den samme, men differerer merkelig end ogsaa paa saa Mile, ligesom de adskillige 6mleÄer giore. at et og andet Ord kunde vare mangen indsodt Normand selvubk kiendt. Videre har jeg herved ikke fundet fornodent at erindre, men snster Laseren at leve vel t Gud6 Naade. kernen L. 20 ?ebr. 1749« L. ?. G l 29 ) K 7^^. en Knibe-Tang, Hval! den der bider paa eller tager fat paa noget, ^börlel Varetcegt. ^!oux, misundelig, ffinds syg, kaldes og af nogle den sorte Syge. det som sattes og man endnu > trcrnger til. ncrrgaaende, overhengende ^alcan, Vov. lat lotter ^alcc vel 77?^. en Slaade for Dorren. AalclaLclc, / et Senge-Dekken eller Overdyne. ^3lei5, ^ 77?. Anledning. / ?n. Forset, beraad Hue, oplagt Raad. See Norsse Lov pag. 960. ^r^oxe, verb. at v«re ansvarlig for m Ting til en vis Ud. Aarc-maal, 7?. en Tid af tre Aar. G c zo ) O ^35, Z' 777. en flad og jevn Bierge-Top eller et andet hoyt Sted af den Beffaffenhed, uncie vanis - Jasen/ somellerS af nogle kaldes Monnmgen paa Huuset. Udi Norge endes mange Steders Navne paa H.28, saasom: (ZieIdei-325, Lcc. L.3Z1X er uden Tvivl den gamle prsepolitio loci, 22, e. Paa, oven paa. i. ^attcAlomme veI^3tteAloume//cs. qvali Efterglemt, bruges egentlig om et gam melt besovet Qvindsolk, som er bleven gaaende i Foragt og Forglemmelse uden Gifter» maal. ^Lder-I^alc, / ???. et hvert forgiftigt Dyr. Et arrigt Menneske kalder man med samme Navn. Arie, at levne, holde til gode, under» tiden ogsaa at tillave e. xr. g-rle mex Maaffee af jeg vil. Att, 777. plassa wunäi, et vist Hierne paa Himmelen e. ^r. Nu er Vinden paa sin rem an,: Nu staaer dm paa sm rem be» Vandige Kant. se^V^ !>/ 7l^ «»1^ »»^- ?z^^ e^5- s-p^v" /?. 6» ?4 A»i_6U?. / «'! l7-? ^<-A ^ iv/^V ^ G l ?i ) O Att-Aal. forvildet i henseende til p38lets Streger, saa man ikke veed at adffille Ast, Vest, Sonder og Nord. ^ttleAninA / m. Slegtffabs Udregnelse, naar man vil vide af hvad An og LLt, eller Afkom nogen er. ^.ve, Z' m. en lang Tiid, e. ^r. hvilken Xve blevst du borte. ^färaare, / m. Det man har af Kser, Geder eller Faar lci!. Melk, Ost, Smsr, e. Erdet al ^rasten din? ^rOcle, 77?. u-vis Indkomst, u-vendtet xroiir» accicjencer. Den Lokkemad man smer paa Mede - Krogen for at fange Fiss. «5x5^, Kc1MU5. All!, Gammel, undertiden gammel og svag tillige, e. Ar En 21H Mand, con^r. cum Aerm. Alt. Undertiden beregner det ar en Ting er borte, forbrugt, fortceret. e. Meter M. ligestm man i Sachsen siger: Das Bier ist alle/ "aar imet er meer paa Tsnoen. O ( Z2 ) G Alice, at strabe, arbeyde paa, forte, a. ^r. rv!)ur. All,/7?. Rod FurwTrce, som ikke raadner fordi det er fuldt afHarpix, hvorimod 6eiren, eller det hvide Furre-Tr« er langt ringere. Amker, / 7». en Bom, som Gryn eUer deslige giemmes udi. at give Fceet sit Foer. AnAer, 77?. bruges nu omstunder alleene in compviitis, ut 8tavan^er, Aoupan- ^er, H^rcl^n^er, L.van^er, I-e^an^er, ^.n^erz^Iev öcc. og er as samme Vemer? kelse, som det Danffe Ord Eng: xratum. pwnities, dampu8 6epre85u8. forre provincia German. MnZeM und Westphalen. De som udlede mange af vore gamle Orv fra det Grakiffe, kunde her giette paa ^xst, valli^, en Dal. Andro, ^ n?. Modvind. Anlcr, /. 77?. Ansigt, conxr. cum sserm. Antlitz. O ( zz ) G /. 777. Allehaande Fa?, i scer smaa Creamre i Bondens Gaard. ^nle vc! at agte, TÜImere, bruges meest nedrive. Z' 77?. det samme som ^nlee,naar det er et ont og salt Ansigt. /^n^oclcl) aved omkring. ^nveiMen, / 77?. den lange Bank, som i Bemder-Huuse staaer langs ad Veggen. .^pe5ica3ren, vcl L^peslcaarcn, Aabenmundet, som ikke kand tie. ^rr, / 7??. et kroget stykke Trce med Jern paa Enden, bruges, som en Plov i steenig Jord. ^sic, / 77?. en Melke-Botte. ^u, goed, brav. e. ^r. En Mand. ^u!e, ver e. at drive noget med Fliid og IJeg har saa mangt at sule. l^inc dan. Allling vel Avltttg i. e. Jordbrug og Agerdyrkning: Maastee«'^, en Stald har nogen Hensigt hertil. Auf, Z' 77?. Grund eller GruuS. L L. G ( 54 ) G L. de 42 Uger, i hvilke en Hustru gaaer med Varn. LaacinebraA^, / 7??. Forceldres og Bsrns fcelles Kierlighed. Laatten,/m. Bund, prvkunäum, ^iinc verdule det ikke, fov> flaaer ikke, naaer ikke til Bunds. Lnr, / 7?. Grene og Lov af Furre-Trce. LXNNA, / m. en Hiord af Faar, Koer el ler deslige Creature. LX^e, at gifte sig selv eller andre e.^r. Est du b^set? Har du bnkt Sonnen din? Lamle,/^. enBisrn. L^n^Ie, 77?. en uduelig MandS Person, kinc iorte Bengel. Lare vel Larde, Toerffe Korn. Maaffee fordi det gwres blot og bart ved Tærsk ning. Leel vel Li!, / ???. en visMd sm Dagen Mr Aaret,ur I>l0enLbeeI,8ommer5beeI. Leent, /v^c. ^ ' ^ l O ( Z5 ) O Leent, lige over. lige,jevnt Ut, beent over i.e. LeZavinZ, / 77?. den onde eller faldende Syge. Leite, / 777. at garve eller berede Skind, toree iclem ac xerm. Beiyen, hvilket dog siges gemeenlig om Trcr, som beitzes med Skede-Vand eller andet. Leite, /n. Grcesgang e.^r. Hesten gaaer i god beite. Leiter, / 77?^/?. Tver-Bielken! etHuus. Leitsl^i, /. 7?7. Den Stolpe ncest ved Doven hvor Side - Bielkerne sankes i de Norffe Trn-Huuse. Lelc, Ve!L-I.iA ^ 77?. detTver-Knce, som binder Baaden midt i. Lele-vetle,^ 7??. Ja-Ord, Forlovelse. Maaffee Endelsen er af det frisiske ^ec. Lov, saa at Lelevet eller vetle bemerke? Friernes Lov, da de ved Ja - Ord bindes tik Loven, og som de Gamle havde ingen anden Lov end deres bekiendce Bedtcegt, saa maajkee ver er contraÄe Vedtoegt. A Li, ( z6 ) M er vel er til, m. 6ar bi inkie, der er intet, i6em cum An^I. to be, at vcere. Liclne / 77^/^. et flags Drikke-Kar. Lilcic, / /. en Tispe eller Hun - Hund. LÜX, / 7??. en Oxe. ^erm. Beil. LinAle, Li5na, /. en Biorninde, ur5a. at forundre sig. Li^rov. ^n^.Atvcrreudepaa Zisprov L. e. ude i Besogelse eller at see sig om. li den Tvivl af at bisse/ lobe omkring, unäe Bisse-Krcrmmer, og?rov, Vidne. Lla^ncl vel Llsennin, 77?^/?. Den sedvanlige Bonde-Drik, en Blanding af Melk og Vand. Llezme, at lobe i Brunst, saasom Hiorten og Gede-Bukken paa visse Tiider. Linlun, / 7?. u Ansigt. Llo^,/ 77?. en Kile. Lo,/ 777. en indhegnet Aord eller Eng. Loicl-LoidclauZ, / 77. <c vist beboet vi- iiri6 G ( Z7 ) O paa Landet, saavidt samme jettes imod en Bye e. ^r. Det spsrges baade i Bye og Z0I6. Loijc, at brole, ffraale. Lür, / gov Wind, ^ocidör, Modvind, kinc Lörtali, den som maa ligge og bie ef ter Vind. Löl ^ Mchaande Fornodenhed, saa» soin Nedffab og deslige, e. ^r. Her er ikke Dorna dertil. MaaffceafA^x oportet. k^rre, / m. en Bing eller stor Klste til at giemme Korn-Vahre i. L<)xe, at springe, hoppe. Loxel, Fceste som gives af en Gaard, I^inL verd. at bvxle, at fcrste. Loler, / 7??. Smaakopper. Lomme, / 7??. et lidet langagtigt Skrim el ler en stor Esse, saasom: Mad - Lomme, Z x l M e - L o m m e ; K a n d s t e e ^ Beggere har nogen Hensigt hertil. koncils paa Bonde - Maneer, z Zo- G c zg ) G LoreilinF, ^ m. den som forst setter Bo« eller staaer sin Boepcel. Lorre, / n?. et puklet Spcende af Sold, hvormed enBonde-Qvinde pryder sit Liv-stykke Körrig, ^ en Tallerken, yvaü Bord» Redstab öo5s,/ ?n. det Stov eller Skarn som falder L Syet. Loutie, Storme, brust. Lraane, at smelte, e.^-3stn braaner. Lraale, m« et Spcende. Lraare, 7??. eu Jord, som ved Skovens Afbrcendelse ryddes og gioreS ti! Ager. Kinc; brcende braate. Zraate-Jld. ???. et brat og steilt Sted paa Klip pen. LrcKe, at fattes, unäe äan. Brost Mangel. at agte, ffiotte om, e. Z^le^ ilclue om 6e^,jeg ffiotter intet om dig. LruMi ^ Ostgiort afGede-Melk temme lig haard og sey. M G ( 39 ) N LrooA ^ 77?. et par Vuxer. binc 6iÄu§ Z^e^ner ^oäbrooA, R.e^ner med de lodne Bnxer. Lr^n, eller Krün 77?. en ffarp Kant. Paa Danst bruge vi det Lom^oiitum Syen - Bryn, om Kanten af den Hule, som Syet ligger i. Li-) u eller Lr)'ne betyder og her til Lands sårdeles en Slibe-Steen, for di den gior starp og kantet. ^ 77/. Huusgavl. Lucleie, ^1/. en Pige, som malker og rsgter Creaturene. Luciliilc, ^ 77?. en Pind, som sendes fra Gaard til Gaard for at kundgiore ISvrighedens Befalning, hvordan dermed forholdes, see Norffe-Lov 1 Bog z Cap. 9 Art. LueliAAe, 777. Fcegang, Grcesgang. Luctlidc, siges om en Mand, som Creaturet er dod for, saa han er i flet Tilstand. Luen, fcerdig, til rede e. ^r. Est ^ buen. Jeg buer til. Lunz, / 77?. Boessab. Lus^ciar, 77?. En Person, som ligger no gensteds i loAemem. G t 4o ) G ^ 77?. Boe-Sted, Boepcel, I^!ne. at bede til butta, sanke noget til Boe.^ L^rnz, Kar. dekke til, legge Löget paa et v. Oaae / i ham. Art, Natur: der er ingen vaae Oabl), Taugs, stille. Doecce, at falde. Om det Danffe Ord, dratte har nogen Sammenheng dermed veed jeg ikke. Ilande v^ni^are, L<Zivti8MUlN 62MLUM admittere, at stille sig Dan ssen liig. Hor hvor han cianzker. Saa siger Bonderfolk til Spot, naar en af dem dreyer sit Maal ester Danff Tale. Dall, 77?. en liden Bytte. Ocer og v^r. Han og Hun af Creamrene. DeAiel, / m. Kaarde, cum ^erm. De- G ( Dcilcan, Deile, Dicr5, DiZAar, Direlc, 41 ) T Eders lat. veKer at ffiende, lade ilde paa. dristig, som tor. Tyk, ^erm. Dik. 77?. Svikken paa en Tonde. Dolc, / m. tykfalden Snee. Donncöeld, 77?. en Qvcrrn at male paa. Dos, / 77?. et Skiort, kaldes ogsaa 8t^!c. Dot, Skamfuld, nedflagen, e. xr. Parnet stoed dot, det kunde i^e fvare for stg. Votten, /I 77?. en Tolle eller Troppe til et Hul. vova, / ?n. Baglenden paa en Hest. Dr^^u ^ 77?. Bolgens heftige Troek naav den gaaer tilbage og tager med sig hvad den nyelig har kastet paa Land. Drau, /I en meget flad Slcede, som bruges til at flcebe Trce eller Tommer paa, da den allene har et Tvsr-Tra og tvende SlcedeTrceer faa lange, at Hesten gaaer imellem dem. vraule, 77?. Melk der koges saa tyk som ^ ^ Smor B c 42 ) O Smsr eller Ost: en stor Bonde velicateKe, som bestikkes med Rosiner og Corinder og ofte med Peber; da det sendes til Forcering, ogsaa som Kiobmands Vahre fra Nordland til Lernen. DrX^Z, / ». et lidet Anker til en Baad. vric!6, / 777. Skarn, Ureenlighed. 3^. Oriä6^ ureenlig. Dr0t, ^ 77?. Herre. cvmpv8.^0rä-6rot den som Jorden horer til, kinc. vromin^, contraÄe Dronning Aerm. Dros, Droset, Land-Drost. Drou, / 77? en sormeent Gienganger, ster» deles naar den findes paa Kirkegaarden. Vuelen, / 777. Davre, jentaculum. Dünne, ^ 77?. en And anas. vel. äiudtXN^t. dybsindig. OvnninF, / 777. Seegang eller Havets heftige Bevegelse i hule Bolger, ester at Stor men allerede har lagc sig. xi vel Li6, /???. Ittkmuz, en smalSmm- ^^ Sk" c^' I G ( 4Z ) M mel Jord, et snevert Jordsmon imellem tven de Vande, saa at en Halv-Jnsul derved foye6 til det faste Land. 8ic. Trannes - Eid, MandS Eidet. Det Danffe Ord Eiland kom mer uden Tvivl deraf, stiont det bruges for en Se eller et omslodt Land. Kine force läu8) ab iäuO) 6iviä0) c^via men5em 6iviäunt perincZe ac ittkmuz Kszria. Salig Afdod, afgangen. Aall. /ö'//. Far-eiclen^ Moer-eicZen^ Sal. Fa der, Moder. N!cel)0lc m. Enke-Mand. ^ en Enke. Nno, 66^. jevnt og stedfe. ur. Han gik eins, han stoed ey stille. üinörlcin, den Hielp. Liz, fornsyer mig. den som er eene i Arbeyd u- üite, Ogsaa, ligesom. Nlcmal, Eene, allene for sig selv. e'. mal? Meget vel! det Jeg var eilem^I. een. Er han eile-L15- G ( 44 ) G Kizlcznz, Lystig ftiss op. Nv, m. en Flood eller et stort flydende ferjtt Vand. Kinc. ^Ive-Brud, naar en Flood bryder sine Grcendser og oversvommer Landet. Ln<^van> Nogen eller noget uvist, c^vicjarn. Lnc^vansmde, engang i naar det bliver. Lr5, / 7/7. det Dyr Vielfras, som af Bon derne udgives for at vare Biornens tredie og mindste Unge, da det sielden hender sig ac den legger flere end tvende. Lvne, / 77?. Det Stykke Trcr eller anden ^läterie som en Ting kand gisres af. kaaeliof, uduelig. kaalcuncl^nci, vankunoig. kaaci vc! /Äatijom, NySgierrig, / 77/. Mangde, stoer Hob. ksermA, 77?. en liden Baad, som roes af 2 Mano G ( 45 ) T 2 Mand. kar kaldes og af nogle et hvert Fanoy. ^ 77?. en Fastemand, forlovet Person. ^ m. Fuglekonge, som kry ber ind i Huusene naar han venter Snee. kampe, at passe sig, vare til Maas de e. det famper best. ^ 7??. Skiod, Aremiuw«. 7?. EnFlokQvceg. /^nce, 77?. Omlobende Stodder, som dog vil ansees for noget. pareo, oliencio me. Paa Danst sige vi Pfamast om en pralende Giek og Daare, maaffee af samme Oprindelse. ?aule, 77?. et Slags Krabber med meget lange Fooder, cre at ansee som Edderkopper i Havet. ?L5^ie, et Skieldsord eller Oge^Navn, brugeligt om et losagngt Qvindemenneffe, som loberublue omkring. ?c^en Glad over noget. smuk, yndig, anseelig kwc verd. at G ( 46 ) G at kXlxe, m pryde, pynte, smykke. Man siger og onffevnS: Gud dig, giore dig nl gode. /I 777. det Sted i Gaarden, hvor man hugger Bromde paa. Strandbredde, Havside og k^we, Ebbe og Floed.e.tzr. det ^Xrer stark i Dag. ve! ?ia8> ^ ^ Lsgnagtig Snak og Sladder. kiatrc verbale, er Skyt tens Gierning, naar han med visse Ord som en Besvarelse, hester Dyret saa det ikke kand undlobe ham. Egentlig er det at binde, scengste. Ficedder eller Bolt og Jern horer vel herhid, kiclci, / Steen-Bierg kinc?ie1älkreecZ. naar Fieldet brister, falderud og of te gior stor Skatze paa Huuse, Mennesker og Qvceg. ^ 77?» en hastig kaste-Wnd, som kom mer uforvarendes need over Fieldet i Fiorderne vg gior megen Skade, TÜU0. klcsme /y Katte-VM I^ »> i G c kliA, be tillige. kloe, 47 ) K at lee uanstcendig, grine og ga at lunkne, varme lidet. ^4 den flyvende Gicht, artkriti's V3A3. 77?. Fa-Stald, som og kaldes k'ivle med et almindeligt Navn, men I^Ioor sammenfHyes med Creaturens Navne, saasom Koe-xiovr, Gede^loor, Faarestie. et fremfusende og uforsigtigt Qvindfolk. /^oinx Snee-Dynge /oner vel ^oiner, / 77?. den Gave som Giesterne sende til Barsel, Bryllup eller Gil de. Udi Slesvig eller sonder Jyllandkaldes det kaan. /Äl'Ivie, ?e8üe, e. af samme Bemerkelse som din^or^je og?e5Üe. /Ärr, Hastig som vil afsted. e. sten er forr. He 77?. en lang Bcrnk, som stank for ved Bordet i Bonder-Huuse. B ( 48 ) A FowIIeliZ leli^keit. Overflodig. kmc ^orrvlat fporge« ^erm. Fragen, /^rgmpaa / ?n. en Springe-Dantz. /^am^iunt En som kand fte frem for andre og hvad ellers er usiunligt e. Ar. fore? staaende Liigfard, vi1ivnarw5. /^r0M5 tive?romse ^ det forstefodtt Drenge-Barn exorcZior, jeg begynder. ^romse-Kalv er og den forste Kalv Koen bcrrer. at sorge vcere bedrovet. Fuldkommen til sin Mad og til sir Arbeyd. Furtin, Vreed, liinc Vrede. Q. (^2, at fornemme, stisnne, blive vaer xrTter:^ite. e. ^r. t^aur iklce ^ite Jeg har ikke nlerktt det. ^v <x«^ G ( 49 ) K i Gulvet gaaei Barselseng, gis re Barsel. zcj literam intelü^encium, c^vi2 ^>3l'tul'i(?nte5 I^orve^iz muliere5 Aexi8 incumdunt Aenikus. Fare > Seng, er af samme Bemerkelse. ^>!iarc /. m. Havs-Bolge 8iöe-Qggre. (Zzzre/ ???. noget niorkt eller Uvist som man stal gime sig til, en vansteliq Knude at oplo ft, -nixma, xerm. Rayel. (Zggre er verbale af gimre, mm fattes paa gvt Danst. ^3lnniLn, ^ ???, ElKde og Lystighed e, AN, ar bruge Gammen, giore sig glad ^«x, nupti^ Bryllup hvor man er glad. ^ 7??. en Hest. 7??. Troldom Forgiorelse, it. Forgift ^ine. (Zan-Ftue, en indbilt Trold j Flues Lignelse, som Finlappen siges at have i sin Eske og udsende til Skade naar han vil. (?3rs)e? ^ saa kaldtes fordum de Tydsse Kiobmomd paa (Üontoiret t Ferien. Oar. pe-Bryggen er de Tydffes Broe. <^ace, at bore, giere Hul. m. En LosafhvilkeDyrher findes, ^ ffiont O ( ;o ) G ffiont i inaen stor Mangde z Slags, nemlig Ulve^Lauper, Rave -Qsuper og Kaite« (Zariper, hvilke sidste holdes for de rareste vg beste. l^enrc, vcl jcnre//. en Pige t1vit38. /. Skikkelse, Dannelse, fa^on. (Ziseticr, / >»- Gier, som smeS paa Kl. ^erm. Geste. (ziclcl, unclc Prastegield. et Praste« Kalvs vittmK, afz, 4 s 5 Kirke-Svgner. QiliZ, at beyle eller frie-il nogen. Limixle, /. m. <Vegels>ndighed, Ustadighed. Lim vel Lilc, Gvl og stärkt: bru ges sardeles om det Sl, som Venderne lave til deres Gilder, saa at det seireS paa heedGang, da det strax gior rusende og fortumlet i Hove der, hvilket ester deres Tykke, horer 26 beoe esle. (Ziöcläin, gierne, godvillig. <Ziöm-5eIc, / m. «n Lomme. Af atgumwe eller giomme. Höring / >»- R«b, som li>«»d«s^°m ( G 5' ) G Skaden og Lasset naar mand agn- Ho« K ^ g - Solen S°l-n ved dens Nednu, den valer. -v^. Gloe og ste noye ^ ^ ' ^ ^ul. Sc ^ paanoger. oculu5. ^znlcci-, / m. en Hykler, Symffalk. ^ ^ Huns med Vindver pna isiven, og ep som sevvanligr i Norge med Hul paa Taget. vi6 ^wr. m Rave-Sax: metzpkorice Såre, B-rryk, e. Zr. Nu er han kommen i ^ledlen. ^ ^.Mad-,ey- ^ ges sårdeles om overflodig. Bru- da alle fgae nok. <^Ic>A vel AluA, ssarpsiuntt, gwende. agtpaq^ ^ m. Giek, Narr. ^ » 0oä. G ( 52 ) O 6^/'. srom,godhiertig, relpon- äet^erm- Gütig Sc äebonnaire. (z0mme> ^ /« en Hustrue. z^^eü,, tager til oegte. (^0M, )??. den Fiffe - Navn, som gydes paa Havsens Bond og ofte ffiuler den med sin Mangfoldighed, ja staaer en Alen ryk paa Vonden. (^oul, et flags Vildgices, som i storste Mcengde kommer her ved Pintzedags Ud, og flotter Nord paa; de ere meget fede og derhos velsmagende. 777. en Stod-Hest, vrinff Hest. (?ra-8cucZ, ^ 77?. en Tiur. c?ravbakke, / ?n. en Kirke-gaard. at begrave med Liigl Prcediken eller en Tale over Graven. Maaffee de Papistiffe Geistlige, som havde mange lucri^icg, giorde Folk viis, at den Dode gik igien og blev ikke fast liggende p! Graven, med mindre man bekostede en saadan ! Gravfttstelse over ham, som den Gang ffeede ved Siele - Messer, hvis Afskaffelse ! rem- i G c 5? ? G tempore relormst. givrde Rum for Liizpmdikener, ne rueret reciimz cleri msxim^m Löl'emomis innixus öL 2^IXU5. ^!f denne Grund foldes ogfaÄ . Gravfcrstelse paa mange Steder i Lernens Snft med dem som doe paa Soen, ffiont de res rode Legemer ikke findes; thi denne DodsMaadeer, desverre, alt for sedvanlig for Lod ler og Fiffere, af hvilke neppe den halve Deel, paa nogle Steder faae anden Grav end Ha vers Bund. ^ dygtig, treflig. e. Ar. en Lrepalj^ Karl. vreed, avindsyg, knurvurren. (?t e v, Lumpen, siet, item fortredelig. at fttte noget i ret Sktk og Orden. e. ^r. Lad mig ikkun ^reve den Sag. Z' ?7?. et Leed, det som lukker Aabningen paa er Bierde. I det gamle Sprog er (Zn'lw) enhver Aabning eller Splitte: der af kommer Crccn, som staaer ud fra Trceet, irem Guitte/ viisc Cccnder aabne Læberne. A ( 54 ) G (/ro, / 77?. en Padde, Tudse. (?u^5fXNA ^ 77?. Guds Velsignelse, Overflodigheo. (?ulle, at blcese, ^>av-EuI/ den Vind, som staaer ind af Havet i Fin derne. (?ut, / 77?. en liden Dreng, da ellers en fuld, voxen Karl paa Norff kaldes vren^, ligesom det og maa tages i vore celdste Danffe Oversettelser. at giorde, omgjorde sig. cin^ere. ^erm. gttrtett. ^ ^?aroriqve. Vel givet og vcerd at antage. k^le,^ de Stager eller Stcenger, som her opsmes om Hosten til at henge Korn og Hoe paa, at det kand torkeS. pono, I Danmark kaldes en Korn eller HalmStak, som ey kand rummes under Tag. 1^X8er en Samling as saadanne Stager til lige med Tv«r-Traer som Hee kand henge i« G ( 55 ) A Goed, giev, lykkelig. ^77ss/ ^and^kee, vel mueligt. 5^mc, /I en Aars gamtuel Geed. 77^4 en Spade. ^ 7??. Hank eller det man holder paa, 2NsZ. 77?. en Knappznaal. at roe med Aaren saa man ikyder den idelig fra sig og ikke drager den til sig- At kAmlemed en, er at certere og holdeud. certamen, Striid. 77. dec Baand som Aa ren henger i, naar dell flcrbes. ^ 77?. Steile Steder i Fieldet, hvor Dyrene undertiden forstiger sig og ikke kunde komme tilbage uden ved Hielp, af Menncstcr, som ofre der over selv komme i Fare. en Maade at helse paa, som svarer til det sedvanlige: God Dag eller Euds ! Paa nogle Steder hilser man saaledes^oecl i v3^! Maastee Heilimoäi ssal vare det samme. G ( 56 ) O ???. enBroksugl. ??. Boeffab, allesiags Huusgeraad. t-Zelior, / ?n. Phantasie og Vildelse i Sovne. e. Ar. at tale i Kelior, at snakke over sig. en flad Steen. peppen, Lykkelig. Dkepxen, ulykke lig, t^erme, atvrenge, esterabe i Talen, e'^l/L Uercuriu5, unc^e interpres. ljevie, at loste, lcette. ^erm. He ben. ^ . /??i. det Sted hvor Fi ffen handles og henges uvi. I^ie, ^ Biornens Vinterleye, lavet af Lov og Mos under et udhengende Field. Ujelm, Hnkielm, / m. et omineux og salt Aasyn. kliren, den som gaaer og syger saa sagt eller henger med Hovedet. tlolke / m. en Ballie Kiaßnu«; crarer, labrum. , G ( 57 ) G //olclcen? pronom. Hvilken. //okiiX, / Hsysceve ved Bord-Enden. //oozkel, Sikker og frie, e. Jeg er koo^ke!, for den Sag. //0vrnancl vel /Äamanc! m. Fuldmcegtig hos en Foged eller Sorenskriver. //uAne, / m. Behag, Ynde. Der er ingen kuZne i ham. van. jeg huer, ynder, //ur m Dsr, Indgang. ///AAe, at forlade sig paa, flaae sin Liid til. I. jzeld. ^ 77?. et Baal til Tiarebrcenderie. ^Xte vel AiXte, at vogte Qvoeg eller Faar kinc. en ^re-1^0118, en Hyrde-Pige. jairin / m. Eggen eller Kamen paa Lcerret. samfaren, lige agter, jevnlige. saile, / 77?. en Hare. ^erm. Haas. sace, Bejae, sige ja til noget, lune force Fsrjccttelse/ ^ste. v 5 Iex, jev, jeV2, 6vlent. Ve! m. en Pose eller liden Sak, item, den Zarm man stopper Pslse i. II6Iiuu5, vel Lilciliuuz / et Bryggers IMom,/???. falo Affe paa Gloder. II65ÜA) arrig, bitrer. II6cer, / 77?. onv Lugt. Ilr, ont. conv. cum äan. ilde/ hvilket vi bruge alleene aäverbiZliter. IltAiXr, udadiff, den som tragter efter vnt og agter ingen Synd. Incil)aIIe, indsvobe, indvikle, emk^üer. ^0,vel hos,ved,apuä.kinc. M8VTV. aä ürel-ÄM, - SöVtt, concubimS) betegner en meget ond, og uordentlig, dog paa mange Steder i Norge brugelig Vedlagt, deri bestaaende, at en Brud gom, som har saaet Ja, tillades, sardeles hver Loverdags Nat, at holde ^228VXV med M Brud, ffiont, efter foregivende inden Kydssheds Grandser, derover ofte er klaget, men forgiaveö. G c 59 ) G /ola, 7??. en halvtosse, som hverken er ret gal eller klog. jota, / 77?. en liden Krybbe for et Fol. Immer, vcl ommer / ?n. et flags SoeFugle, ncrsten som store Gies, siges ikkun een gang om Aaret at fttte Foed paa Landet, nem lig Ugen for Juel, hvilken afnogle Norske kal des derfor ommer- vel immer > Vecke; Uge. 1^, jeg gider, vil nok. IK ikkie^ gider ikke. junAien, 77?. den liden Kniv som Bonden har i Skeden hos den stsrre. llollanä. lun^e. en stor Kniv. smal og vel voxen. e. ^r. en ^unleliA 1ou5) en rank Pige. K. Kz.ltve-8uu5, czvsü Kalv--S°d. / «„ paa nvgl« Steder bekienvl (Zelee, kogl af -n nyfsdr Kalv, som gandsse heel, og „aar Hal sen Mne er omvreven, koges j «„ Kevel med Vanv Vand indtil Benene falde fra, da Resten sies og fettes hen at cede, som en Delicsteile for Folk af den Smag. Kaae, / et lidet Kammer eller og en Hytte xsti-y, cubile, Koye, Seng. Det Tra, som Aaren ligger fast i naar man roer. XaAAe /177?. et Legel eller en Trce-Flaffe at bare Drikke udi: Ogfaa en Bytte til torre Wahre, saasom, en Kleel-kaAAe. Xalce-I'ore / /. en gammel Hone som ey meer legger Eg. Kamskove / n. et Slags Mad, nemlig Lever og Meel kogt i Torsse-Hoved. Den Mad brugte Danjken fordum paa Reyfer og kaldtes deraf Gruy-Ropf. m. en Klase eller liden Green med mange Bcer paa. at rage og' skrabe tilsammen. Aerrn. starren. ???. et Slags store Soe-Orme, om hvilke Bonderne her har mange Historier at fortcelle. kar- -/ O ( 6l ) A /Armand,/ 7??. en Mands-Person. /(ület, Halvsuur. e. ^r. Ic^set Fijk ^r. x^«rece6o. v. tiisco kine forte ß^erm. Rase. /(a^cclraA, 7??. en Drag-Kiiste. ^ 77?. en halvvoxen Dreng. /(atl / 77?. en Kedel, katle-körar Kedels Flikker. Nogle derivere Kieltring heraf, andre 2 (Üeltis in oppolit. aä ^la5, Ot^ini 25leclas, deltarum 0ppre8s0re8. Xave^ 77?. Tyk Luft og Taage der benger paa Biergene, saasom det nederste af Skyerne. Snee-kave, Snee-Skye. Kavcrie,/7?. vidtlostig Fortred. Man bruger og det verbum, at sig ind i en Ting, indvikle sig i Vidtloftighed. Lenz, ar faste og derover blive afmcegs lig: kinc forte cjan. Qvine i, e.udmavres. ^^8' Z' ^ Drikke-Kar med tv Arer. Lielke, / 77?. en liden Slcrde. IciXlcle, at ffiendeS, trettes. verbale^ ^iXckel^ Skienderie. G ( 62 ) A kiXNerak,/ Lyse^Garn. kiörcl,/ ?n. et Kar i Almindelighed. Iciorsram, / 7??. en Svobe. Icipar, / m. en Bodker. ^erm. Alipev c^v2il Aubenmacher. Icipat,/ et BidselIcippen, ^'. Lystig munter. Icixe//. et flet og udueligt Qvindfolk. Iclampe / 77?. en gammel udstcebt Hest. IcleA /I m. en Bremse. klee^, / ???. en Stie over Fieldet hvor man til Nods kand komme frem. Kleve, / ?5. et Kammer til at forvare nogeti Ii.Ieve-Pige og Kleve-Kone kaldes deQvinder, som til Bryllup og Gilde seer til gode og holde til raade. klma vel kliaalieen, / 77?. Den SteenVagt som henges paa Fiffer-Garnets nederste Kant. Iclsv / 77?. Den Sadel og Giord/ som her henges paa Hesten naar han ffal bare store Byrder ligesom Esel andensteds. klog O ( 6z ) G klop, ???. en Tra-Broe vver Elver og Mo« radftr. meget seed eg tyk. Iclun^en, ^ 77?. Hyben Torn. vcl w Flad-Brsd, s°m oversmores eller küueö formedelst Bonde-Ko nens ufortcenkre Tommel - Finger med et eller ander Suul. e. ^r. Oöek'isjce-Wn^. Icnel,/ 7??. en Mave-Polse. jcnepre, at krympe, indkrympe. kniAt, ^,<5/?. 77?^. et stykke Trce i Ploven. !<Nlp0, ^ 777. en Ild-Tang. karrig, paaholden, «^05^ x»3rcu8. 77?. piun. Icnittan-e. Soldat ^erm. Knecht, Lands-Knecht. knöe at elte. Aerm. Z^netett- ssr. xt^/«, rnoveo. knosl?) / 77?. Svamp. et flags Tonder, blodt som KN0- G ( 64 ) G Icnore, hofmode sig, Lnlpecie, om Qvinders Hofmod, e. Hun Icnvter sig. Da man om Mandfolk siger: Han lpretter sig/ 777. en Scchund. Icodbe» Skind, Kobbe-Fangst. Icodcie, ^ 77?. en Pude, Hoved-Dyne. Icoddir») Hvor. Icoes Hvordan. ?77. en Skaal! maastee det samme som i Jylland kaldes mA^pse ellerAHVjke. IcokoAin, hvegelsindec. Icolle 7??. en Skaal eller Bette e. Ar. Melke-kolle, Sie»Botte. En kolle kaldeS ogsaa fcerdeles en Lampe. Icolpus,/. 77. Skcrrt Kiod. Morbraden. 8inu5) Premium. IcomorX,^! 7). Privet torlitan ^omor^A god Morgen. tzompcrute, 777. et Slags Bondemad, bestaaende i nogle Poller giort af Fiffe-Lever og Mel, kor- G t 6s ) A I^orlce 77? et Slags rod og bruun Farve, som Bonden bereder af Mos paa Fieldet, og er en Lands procluA. som tillige med de Far ve-Arter, der graves i Myrer eller Moser, kunde langt mere cultiveres og sores til al mindelig Nvtte. /(onnotteliA, Smuk, artig ud» gravet, staferet. Körper. Ä-i/ rynktt, e. xr. m korpet K0rF-(?iX5, / 7??. et Slags hvide SoeFugle med rodt Neb og sort Kors paa Ryggen. 7?. et Senge-Kammer, cvnv. ^or'tL cum voce pere^r. ^lcove. ^ovne, 7?^/^. at vcere ncer ved at qvcrles og ikke kunde faae Luft. Kinc. /^ov, stark Hoste. Kralc, 77?. en liden Stoel med tree Been, hvorpaa noget senes. e. en ö1-/5ak, ^i1lLe-Icr2lc. ^letapkor. siges det omen liden u-anseelig Person. Du est en liden jcrak. ^ 77?. Snuve. L KrmZ- G c 66 ) O krinmolc, / m. en Qvarn. Xrc>!<!^iki /? Underfundighed, maaskee af Kroger og Renker. Xi onL, ar blive frist igien eller komme sig efter en Sygdom, e. Ar. Han kroner lir igien, x--wc. rempux,omnium meclicus. Klots, / »- « Kors Ä»^/. Lrois. ^öekroll'det Kors som med Tiare aarlig maa stryges paa Bondens udhus-, -il en Velsig nelse, krolle kaldes per excellsnnsm, det So>v'KorS,som en Brudgom barer n> Pry delse paa sm Bryllups-Dag. Xulp, -kch'- liden og derhos droy som en Dverg. -, Luppe, Asfficere, forekomme AZIl. . couper. Ar. scinäo. Lurvc,/m. Pols«. IcvIIas, / n. Grcesning til 6 Faar, som i regnes lige mod en Koe, saa at kvIIsZ er Koe-Laa eller Ligning derimod. Icvncj. / m. et lidet Vandstade i Melder, > hvor Regnvand sankes og ey kand aflobe. I» »> G ( 6? 1 G l.. Slet, ringe, ffrobelig. 77« et lidet Skal), forte reÄiuz /.olcjcil ve! /.ukkil, af at lukke til. I.Xti vel I.XÜer, 7??. Bog, Låsning e. ^r. den hellige I^li, Bibelen. /17??. ve hvide Haar som voxe paa Gam le Birke-Troeer vg ligne et Skcrg. ^ ?77. det Sted hvor Stokkene eller Huus-Tommeret sankes og ffarres i hinanden e. ^r. Hvor mange />atc er Huuftt hoyt. i e. hvor mange Bielker ligger der paa hin anden. I.aAne, /? 7?. den fastsatte Skcebne, som eft ter Almuens, og tillige mange nyere PKiloldpkorum, Begreb, ikke er at undfiye. e. Bet var hans I,3^ne saa atdse, den Dods Maade kunde han ey undgaae; maaffee af ^«^5, tors, fortuna, dog rimeligere afat legge og lagt: det var mig forelagt, det var wig saa beskåret, ilc tuit in jati?. ^ 2. I.an6i' G ( 6z ) G I^n^svnna, / m. Syd-Ost Vind. I^ccc vel I-cir. / ?». Farve. vec. Led un6e Rodlodden. I.eeV) ^ 77?. Fladbrod baget gemeenlig af Havre-Meel saa tynd som en Vindves-Rude og gandske rundagtig. ^ 77?. Samme Fladbrod naar det aldes, flaar sig og bliver blodt. S ^ s< ^ 2cL<?pti0. .! I^eÜXnclmg. / 77?. Den som sidder paa Landet til Leye ikke til Eye; alrsaa adffilt fra en 06el8 Bonde, som en Landser, Landsidder eller Fceste-Bonde fra en Selv-Eyer. I.cmenner kaldes og l^omkunäe. Nogle smaae Udyr, at ansee som store Muus med korte Haler, paa Skindet Brand-gule med sorte Striber; sendes af og til, som enLande-Plage i Milioner Tal, da de giore stor Skade paa Groes og Trceer, men söge snart ti! Vandet og drukne sig. / 77?. en Lee at siaae og hoste med. 5- ^ > ^ s i k 5 at ynde og elske en Ting, XA li- . Zcar kam vel. I^ioor vel m. Det Hul paa gam- < mel» «! ^ G c 69 ) G meldags Norsse Bonder-Huuses Tag, hvor Regen driver ud og Dagens Lys ssinnermd, da der hverken er anden Skorsteen eller Vindve, hvilket sidste Navn, egentlig Vinc!ö)e, som nogle danffe Bonder kalde det, har sit Navn af samme Brug i vore Forfcedres Tider, da dec Oye gav Huuset baade Lys og Luft el ler Vind. 1^005,/I ???. Lys, lol. korte Heilig, helgen. /? ??. Tran som brandes i Lamper at ly se med. underlig, latterlig, pudserlig. I^oczva, alligevel. ^0u^-?ajr, /'^.Farfaders Fader. I^ouAIVIoir, Mormoders Moder. Bruges ofte i ÄEtlegning eller Slegtjkabs Beregnelse, naar Odelsmanden soges. l^oune, Toe, bade, rense, cvmpos. .Lov^Kar bruges endnu paa Danff. Loverdag har ogsaa uden Tvivl deraf sit Navn at man da badede sig. ^ovbor-^ri,^ Skud-Aam. G ( 76 ) G 1^1?, Et Ord i den Norske Mtn'cul, ester hvilken det betegner ongefehr saa meget, som 2 Tender Hartkorn e. Zr. han skylder af saa mange I^ob. I.örunA/1 n?. Kindhest, Grefigen. I^ovnnA. ^ ???. Bonder ^ kvinders Finger» ring af Solv forgyldt temmelig tyk og bred, ja behengt til desto storre Zirat runden om med gandste smaa Ringe, som seer ret underlig ud scerdeles naar der ere mange paa een Haand, da de klingre mod hverandre. alle flags Herlig hed vev Jorde s Gods. conv. cum ^erm. L.etttc/ kinc: ttuu8lV)Huussolk. unge Folk. siges om Lyset naar det brcrw der dumt og trcrnger til at snydes, e. Zr. ^iosZt I)'cjer. ^r. 77?. en Fiff hvis smag er meget sod. sorgieves, item med Uvished G ( ?! ) G A/aa!l05 tages ikke som paa Danff for den der er stum eller af Sygdom har lagt Maal og Mcrle, men om den Leyla?ndings Vonde, der foruden sin forste Boxel maa gi ve Faste hver tredieAar, hvilket kaldes Tredie Tage/ saafremt han ikke vil vare sin Jord qvir. at kaage eller lave Mad til. acagte e. Zr. han m^cer niTA ikkie, curo. Onsdag. 77/. en Slags Fiss, som seger stor Smag i Menniffe-Kiod, er ogsaa SildeFangsten oste til Hinder. Deraf berede Bon derne en flags Forgift til at jette sov Rotter og Muus. ^/ancite Lorck, / ?n. en Laug - NetSMand, som sidder ved Bordet med. ^Änä-lrouviX, / ?». Trykke fladt Trcr, som en Tond«>Bund, hvilket Bonden binder under st» Foed, naar ha» gaaer over blod og dyb Snee, for at ikke siunke ned. Under Hestens Fod bindes vgsaalrou vi-er. Sommesteds kaldes de larver. O ( 72 ) G bruges ikkun om Beyr, naar dec er meget Haardt, en flyvende Storm, ^/arebalcic,/ ?n. en Sandbanke i Ha vet. / 777. Graadighed, FreßSacht. ^/cc!6ium, imellem. ./I^ecll^vXl't) vel Efterhaanden, undertiden, snart saa, snart ikke. / 7??. Morgen. Iviecl^ecte befale, paabyde: c^vaii tNaassetzen/ Maaßgeben. ?^lee, / Tegn eller Landkiendings Merke. alt for sinaa eller liden. ?vlieI6e, ??. Blomster paa Frugt-Trceer. ^lieppe, /I ^ et Menneffe, som ikke er om sig, ubehielpelig. Glimre, at snakke over sig eller xkanrasere j Sygdom, tiinc Mmrin^. UiI6re, at Harve eller rive Ageren. Maaffec af Muld, los Jord. ^^7 G ( 7Z ) O IWscldre, ^ 77?. en Kiendelse, Taknemme» ligheds eller Klerltgheds Gave efter en Dod. i Vildfarelse eller Feil. e.^r. Tage mitt, forgribe sig. ^erm. Ml'sltch/ ungewiß. ^icval, 77?. Tverstangen L en Slcrde. ^idclclX) / 77?. den Snee, som falder saa los og wr som Meel. / 7??. lend, lumbuz, plural. I^ti0MN3N3» 7?. Modsigelse,'Modstand med Ord. ^oe, 77?. Damp af Folkes Aande, hvor 'U^U'ye ere forsamlede. > Modig, stolt. ^ ^1^)8se, vcl iVliöl^e, /I 77?, Wälde af Melk. Kinc ^io^lebröm, et flags Ost. ^ I^ollc, / 7?. et lidet Stykke. Ivloreild, /. 77?. den Glands eller de Gni ster, som synes at vare i salt Vand om Nat ten naar man rorer deri. Uor^en^e, / m. et flags smaa KLodPolser. G t 74 ) D Uold-Icolclce, / 7??. en Jordklimp. Ivlorr^cunA» den som sover lcenge og ey vil af Sengen. Uloule, Murre, Knurre, sige imod. e. ^r. Rouler- du? ^lun6F32t, / 77. velsinagende Sl, / 77. tyndt Sl. /l//und!cippcn, Mundkaad. blod, 77?. en Mose, et Kicvr. 77?. Selmep,läelnLatav.^I!» niutaräe» N. l>laae, / . Nsgle^Garn. Z>Ial)I)e) / 77?. Krogener Nagle i Veggen at henge noget paa. Z^Xriconc, / /. Jordemoder, ^ en Rove, plurak. vo^er sårdeles i ^Vraater, meget store, stcwe, og af god Smag- G ( 75 ) G ^Tvcr, / m. Birke, Bark, som scrrdeles bruges til Tag og varer meget lcrnge naar oen bedekkes med gron Torv. / m. Syges Besegelst. ^Ickkeliicl) ^ Horngiver eller Horn, Fist. /. den som forst begynder, at nemme og lcrre en Ting. !>Iufz /I m. en Kniv, sicuc^NAlipronunciamlcnif. neik. at gaae for Haanden og stinges eller sticrres med Kniven, som sårdeles Field-Vonden pleyede indtil Lehns-Mand Zör^en Kiellce8 Tud, som paa Giestebuder befalede strax ester Maaltidet, og for Rusen kom, at tage alle Knive fra Giesterne, som dog oste havde nogle ft'iulte i deres Stromper. Undertiiden ffeede faadan med sammenhagede Belter, hvorpaa man dog nep pe nu har noget Exempel. bipper, reent og ner, lavo. / 77?. Marsviin. at proviantere) forsyne sig med Mad, Kine. O ( 76 ) G dlittebomme, / m. « Mad-Skriin. ^occl, M. ct Fisser-Garn. I>Iocn5beI, de» Tiiv vin Eft termiddagen naar Kl. er 2. Noicicen, ???. en formeent Hav-Trolds som stal tage dem der omkomme paa Vandet, korte I^2tin0i-U5n ^ajaäes, 6ivinit2te5 Auviales. düoli vel I^ouK,/ ?/.tt Huus ved Soen til at forvare Baade og deres Nedssab i. Z^aviz Katio. Nolze vel I>Iazse-(?Iae8, /. )/. Brille, c^vali, N«se-Glas. Nolze - (?r^n, ^ 77?. Ncrse -Gryn i. e. Snustobak. ^0U, et Hiorne paa Huset hvor Stok kene sankes og fsyes i hverandre, bruges ogsaa vm Kanten af et Field. No^ce, at pleyesig vel med Mad, giore sig tilgode. ^0UA knap, karrig, ncrrgaaende. Ferm. genau, e. Ar. Wnden er navA, i. e. knap. O. A ( 77 ) K 0. Oclc! vel Oclclzi cr, /. m. Den Norfle Bondes Arve-Ret til sin Fode-Stavn, som ikke kano betages den aldste Son. See Norsse Lov, paa. ?z6. ömmer-8Äicl3A er den 4de Ssndag i Ad vendt hvilken haver det til VMnÄion, at Vonden da maa crde sit rogede Koe<Hoved og Koe»Foddcr. viä. sux>r3, som er et Slags Soe-Fugle. öxel 77?. Et Slags Trce, som jeg ey veed m give med noget andet Navn, da det mueligt ikke findes uden i Norge og Sverrig. Det barer Blade som Popel Piil, derhos langagti ge Bcer smagende noget nar som Kirsebcrr See clmüign Qsrmer3 Nsrfte UrteHave pag. 47. ^ ». En aarlig Gave til Prcrsten bestaaeiwe i en Skieppe Korn. See NorskcF<)v pag, zio. Olcicr, !>». EIIe-Tra. /. Sl«gt, Yngel, Afkom, Ofte, G c 78 ) G Ofle, Meget, mangfoldig. Omvande, vel ^5^5. At holde af, elffe og holde sig til. Omlyt, / lor OnniZ Omsorg. h tar iWe den som har meget at gisre. Onnltiid, / 77?. Bondens Travelste Tiid, saasom Host og Vaar. Kk. 6anic. travel forte ä ^allicv Arbeyd. OpI)ic!) ^ den forste Frokost. Orkitue, ^'. umcetttlig, meget graadig. . Or^toilce/^ Mundheld,Ordsprog, c^val! et Ord at tygge paa og tit bruge. Orlcc, Formaae, vare stcrrk til. ^mc. örke-Dag, Arbeyds Dag. xerm. Wer kel-Tag. ^Kcio, par lum. Or v, / Skaftet paa en liden Lee eller Segl. Otolc!) /. Bondens adskillige smaa Ud gifter med eet Ord. Oc^ic, at lugte. Ar. c^, oleo. l^uc Wrte re^it Otsel som stinker, niü reÄLU5 Aadsel fordi det cedes af Rov-Dyr. vuxn, G l 7? ) O Ou"r>,^ /». God He>d og Lykke til en vis Tmg at giore. Ourc,/ M. Rovfisk, med skarpe Finner af god Smag. Ou^cr,^ ??. det Vand somlekker ind i Skibet og oses eller pompes ud. Over, ^ ?n, Daanelse, Besvimelse. ?. ?a6ce, m.en Benk ae sidde paa. kampU5 77?. et Slags Tofler med Kappe»^ader. ?7-^^ fordi de ffiule den gandsse Foed. Aerm. c^vaii i. e. Tlec»^ ???. Neyse-Toy ogka^Z^e, hvil ket sidste Ord ^ormanni maaffee havde lcert paa deres Tog i Frankerig. m. Skorsteen. kelcr, ^///. Forbauset, perplex, den der ey kand svare enten afHaanhed eller Forundrings ur. Usn üve6 polet, vidste ey hvad han ffull« G ( 8o ) D skulle sige eller gisre. ^remor, crucior. ?n1, 777. en ZElling eller liden Aand. En gniere, karrig Mand. ?nr, ?7?. smaa Makrel. ?n. en Dreng. Paa gammel Danff bruges det Undertiden in compoiiris, saason) yi Skraber-pilt/Suder-Pilt. /^vitfelä ffriver at Kong V^alclem-ir- II. , gav en Bye som fluide bygges i Curland det - Zz Navn ?iken fordi en Dreng stoed der hvor ?< han pegede hen. Klcrde til at svobe noget udi. Rigtig, 2Lcurat, xlene. ut. en pleint ^1an6. ^ ^ Skoe^Pind. ^^4 at fwyre, hviflemed Munden, u krerte Lc kurre, ^ ?7?. et Puds eller lidet - zz Skalkestykke til at vexere en med. vekne- § ?rette, vekne-?nrre, meget artige og ih klygtige Puds, som Skole-Degne og Clerke ^ sordum excellerede i at ove, naar de kom n ud iblam Bonderne at krave deres aarlige ^ Rente. I»ret- - G ( 81 ) O Prettin, Den som ikke kand taale Skiemt, eller som duer ey at pirre ved. Tranzjace brudes det om visse helgens Dage, saasom 8. Claris? Dag, da ingen Gierning maa giores uden Huuset, hvis der ikke ssal komme Moy paa Creaturene, efter gammel Ovmroe. at hoppe dandse og giore sig lystig, siges fornemmelig naar gamle Kierlinger ville til at fryde sig over Sedvane. e. ^r. Jeg troer du primler. M. Bondens cslenöer ssaa. ren i Trce. Af disse ere adffiUige Slags, de fleeste langagtige paa reeller 2 Alen, andre runde og ovale, atter andre, som en Bog med Blade, at legge tilsammen. De sidste ere de rareste. Jeg har selv een som har tilhsrt den beromte Svensse^miqvarioOlao Verelio. ?NN8,/ 7??. en liden Skind-Pose, ur, Mad?rin5, Tobaks-?rin8. ?N0NX, 7??. en Knappe-Naal, maaffet af det Ord />reen et storre /nürumenc ar stikke med. 11 ov,^ ??,HZidne, Beviis, prolzstio, m. Jeg har mange derpaa. ^ ?rue. G ( 82 ) G true, truevanc!) Veylig, vakker, kinc. prydelse/ det som gwr deylig. kaldes ogsaa Lorcl^rväe, et flags bedre Brod, pm velhavende Bsnder sette om Hoytiden paa Bordet allene til Hc?ders, eller, som en Skue - Ret, hvorover det bliver til sidst Haardt som en Steen. Wunder,/I n. Bismer-Mgc. ^ /I en Soe, !ac. /^orca. en vis Gave til Pru sten, afskaffet i den Norske L.OV/ paS. A io. Nogle holde det for saadan Gave, som havde Hensigt til Gismmaal oA BryllupsFcerd, 6eriveren6e det ä epvuw. fponsa, da det sidste Ord, betegner Gods, Formm, Lsn, Indkomst, unäe: Liggendes Fce, Skat^ Klenodie. ?U5len, ilde flikket til at giere noget? ln^Ikab!!. kmle, at hexe, gisre Troldom. kutlak, vel kutsaze, m M afmeget svrunderlig og fcell Skabning,nesten fi>m enRege, Vos stor som en Hummer, mm rund paa Kroppen- T ( 8Z ) G M, Lodden paa Hovedet eller fuld af smaae Greene, dens sone Gyne ere ligesom indfattede i glindsende Solv. BrugeStil at sttte paa Angelen for at fange andre Fisks. <)vs!> / M Hvalfiff. doven, s«ndr«gtig, uw deniden ogsaa modtvillig. t^vambötc live ()v3mk)5t5-?^an<Z, / m. en Talsmand i Frierie. ^)vzn, nogen, en uvis, c^viäam: conttrvereS ogsaa med een elle^ nogen, dg da et det saa megtt som Persot! vt, en ()v2nne - koot,/ den Urt Angelica. ()vare live ()vare-KIucir, / 77/. en List som Bottderne sette til Kantning 6M dtteS Klsder. forte gertn. Qvader, Hand-Qvader, Haand-Linnmger. ^5//. stille, rolig, limc HvXrsHäej mar ung Mand blev hiennm as Örtog ög ikx ^ ke S ( 84 ) O ke fnldte Hceren. I freden for ^vsr har man i visse Egne sagt kvr vel kvrre. Kong Olut den /.vrre, ()luu8 c^vietu8 vel ^>3ci^LU8, som dode 1095 havde deraf sitNavn kaldtes ellers ogsaa Kong Olus Bonde, for sine enfoldige Scrders og Omgængeligheds ffyld med liden og stor. ()veilc, /. ???. Gicrr, som settes paa Sl. ^5-^. tcrnde Lys eller giore Ild paa Skorstenen. ()veiiunBorne-Kopper. ()vcite, ^ 77?. en stop Helle - Flynder, hvis fede Finner og Kiod, ffaaren i lange Strim ler giver det saa kaldede Rav og Rekling. <)veI1> ^ 77?. Aften, dine. (Zvellzerter: naar Kl. er 10, da Bonden gaaer til Sengs. (Zve1l8-j.1?ad/ ÄftettS-Maaltild. <)viktel veK^vücel, et ulden Sen» ge-Klcrde, som tiener Bonden baade til Lagen og Dyne. Er uden Tvivl af samme Oprin delse, som det Ord ^veike; thiczvi^ ^velc, hveeA, er i det gamle Sprog: Livlig, hvad som lever, rores og beveges, uncZe Dveg- Selv/ G ( 85 ) O Selv/ ar^entum vivum, Dvaker/ tremulu8) vederqvege qvati roieder ercjVt'c^ett/ give nyt Liv. o veik, Gicrr paa Ol er af samme Oprindelse fordi det setter i Bevegelse. jlin, /I 777. Seng, uden Tvivl i>nec. i^vile for Hvile-Sted; thi her ved Bergen udtales hv. ligesom qv. at gaae paa Frierie, czvall at rage sig en Qvinde. ()vmcimanci iive ()venmand, / /. en dapper og duelig Qvinde med MandS Moed og Formue, til ac gisre Mands Gierning. Viru^o. (^vizscn - 5ZclFcn, ^ »?. Pintze - Fest. Oprindelse» synes vanffelig, daOrdel ey kand vcrre aldgammel her til Lands, men ligesom Festen selv, meciii Tvi, og indfort maassee ved de fra Grceker«Land repatrierende Nord sse ; i hvilket Fald det kunde vcrre ^--»5, efs'p. ; thi det ?illeg, Helgen, vil ikkun sige, saa meget, som Hellig-Dag; ligesom er saadan en Sondag, paa hvilken Prcesten konnuer i en Menighed og fort Z ter G ( 86 ) K retter Guds - Tiemstsn, da dette mangesteds ikke ffeer uden hver tredis, fierde eller fenne Ssndag for Veyenes sanseligheds og Langdes ffyld, Ja, j visse Capeller til FieldS pr«* djkes ikkun nogle faa gange om Aam> kazmux, kasmuiin, R-d-bon oz rienstfcrrdig. at ramme, ^aanAvmkeit,^ czvZü Vrangvilshed, Vildfarelse, item Uretfcexdighed. Berggylte, et siagS Sse-Fij? ae ansee som en Carudse. at falde. Settes ogsactz uden Tilleg om en Kone, som kommer i Bar? sel-Seng. s, ^r, /^onun min kX raba. Ell?rö kalde vi ac rave naar man svingler til Sioen som en drukken Mand, ^ M. en lang Snak. Maaffee parabel/ som Danffen bruger L samms Mening. O 5 87 1 G kXlco, /I «» Jldffuff«, undertiiden en anven live» Skaal, som noger rakkes eller ra< ges paa. ^15^. at gaae saa sagtelig hen for sig selv, lnnL /vX^evette, en Landstryger. Ral(ie, i^arlcien, / ?n. en Hund. ^ 777. Dtt Knce, som binder Daa dens Forstavn. 8.e!)e, at svsbe, qva5i Neel^Vinde e. Ar. Moderen reber sit lidet Barn. Kev, / m. saar og udflet scerdeles paa Born. Ellers er Kev og /?eve enhver Splitte og Aabning. unäe verk. at revne, splittes ad. ^ ^ en Stund, en Tid, ut, en liden ri, en ond ri. unäe,ki^3, ^civerb. stundum, uns dertiden. / m. Fiffe - Skiel, saasom Sild-^i5p. at rydde Jord ^in boel, Hval! rydde-Boel. KoeLc keunar, ^ 7??. Uroe, Allarm, Svcrrm Klammer. Koc5, / 77/. en Steen - Hob eller Dynge af maadelige Steene, som mangesteds sees ved ^4 Hav- K ( 88 ) K Hav« Siden, scrrdeles paa Ncrs eller Forbierge ved Finderne. Almuen mener at Fiendlige Parthier i gamle Dage havde dem liggende i Beredskab naar de vilde siaaes eller kastes med Steen; da det og ffal have varet HoerKarles Straf at sanke saadanne SteemDynger, som kaldtes ^ ???. Hermelin, et lidet Dvr,hvi6 Skind er kostbart, kaldes af nogle cz vali en Ryssijk Kat; men rettere deriveres det af Steen-Noeser eller Dynger, i hvil ke dette Dyr gemeenlig holder til, og flaber derhen alt, hvad det finder. Aomme,/' Flsde, dog ikkun den, som er af snur Melk. KMe, /. en Hoppe, eqva. cvnv. cium ^erm. R.oß/ olim Zvettß unäe Deu ter. ^xeisner. Alle Reyser giorde vore Danffe Forfcedre til Hest, hvilket gav dem Helbred. Ko5MuI,^ ???. en Hav-Hest, som siges, at hcnge sig fast i Klippen med sine T«nder naar han vil hvile eller sove og derover undertiiden drcrbes. Rouliz brav, god, 5orte Zerm. rüstig L. e. G c 89 ) G i. e. wehrhafft, ^5n«--5, corroborunäi vim Sommesteds tages det ogfaa for goed og gavmild. 77?. Den Uld, som om Foraam dra ges af Faarene paar den sidder los paa dem, I^wc verd. ac rue Faarene, i. e. ffille dem ved den gamle Uld. forte eju5^. vri^. cum Aerm. rauh, ulden, lodden. Vi sige og paa DanA om det som udbreder sig og synes mere end det er, at det ruer: ur. Det lodne Malt rmr meest i Skieppen. ^ 77?. en stcerk og brav Karl. 77?. HViI)U5dalN Au^e, et Sengedekken af Lamme-Skind beredt med Ulden paa. Alvoren, 8. saadan, tal!?. 'Lsede,/? 77?. Gisdning paa Ageren. Maa» ffee, fordi Scrden der ved drives og befordres. !8Xtr3Nz/^ 777. et langagtigt muücalfl Inürumem med Strenger. ? 5 O ( 9-> ) G en Fiff, som lader fin Urin fra sig saa snart den drages af Vandet, hav en Hale adstilt i mange Deele, dog sammen flettet. Endelsen mi^e er urinam emittere. 8Xter, / en Udmark til Fielos langt fra Husene, hvor man lader Qvceget gaae i GrcrS og holder Qvindfolk hos det, som L et lidet eenligt Huus sanker Melken, kierner, gioc Ost :c. der findes gemeenlig det beste Gras halvanden Alen langt og meget kraftigt. 5aIj)N0M) / n?. en Preen, sonl Skrcrdere bruge til at giere Hul paa Klcrder med. 8^mfXNA, tilhobe, uden Forffiel, ^romiscue. 8amÜ0t, Det som flyder sammen, sam5 drcegtig. 5ave, ^ ???. Saften i Trce. 5axe, at sonderhugge i siuaa Stykker, tigcsom det var klippet med Sax. 5eune, 7^. e,^ stor Sye-Naal. PaaDanff kalder man det Halm-Neeb, med hvilket man syer Tag paa Husene, en Sl'me/ hvilken drages igiennem en stor Sm - Naal af Tra> en O t 91 ) O <n Alen lang. Om denne sidste ogsaa kaldes Sime eller Seime erindrer jeg ikke. Lenedraar,/ ?n. czvall Seenedragelft,i.e. Krampe, sp28mu5. Ziaa, ^7??. Det Skind, som settes over^iuren, eller Nog-Hullet paa Bonder - Huuse, og gier Aeneste for et Glas«Vindve: Det beredes af den Hinde med hvilken Dyrenes Mave er overdragen, liinc: ^ ^n lange Stok med hvils ken foromffrevne Skind tages af naar Nogen skal drive ud, eller legges paa lgien, naar man vil lukke for Varmen: Ved maa en Onnals-N?and eller den, som beiler for en Brudgom, holde sin Haand, naar han fremsettersitZLrende. Undertiden siger han in. ttt, men forekommes af Forceldrene med de Ord:Sat dig med/ Vi vide vel hvad bu meener. Lam. AnM ^ 7?» et Gimmerlam I. E. Hum vreed. Fortornet. Af Siw dets Oprorelse. Liv, ^ 7^ en Skade, pies. Ääe« G c 92 ) O Liäe-Draul, ^ m. c^vall Soe-Trold, er ester Almuens Meening, et Slags saa kaldede Logte-Momd paa Havet hvilke med falss BluS forfore de Soefarende, som derudover gwre falff Gidsning. 8l0e-1 / 777. Corall. Udi Sogn og mange fleere Steder, opdrages oste med Dmps^tt eller Flffe-Snoreaf 15^ til 2OO Alens Lcengde, mange ssionne og store Coral - Trceer af adstillige Sorrer og Farver. Jeg har seet nogle Greene storre end deil storste Hiorte-Takke. Naar Snoret vikler sig t disse Soe-Vexters Greene paa den meget dy be Havs-Bond, da rykker man saa lange til det flider noget los og forer det med sig. Naar denne Soe-Vext har naaet sin Fuldkommen hed da er den gandsse haard og ffior, som Glas, hvis ikke er den inden til sey og blod, men hår des dog temmelig i Lusten ester Oviciii Ord XV. Ueram. 8ic öc coralium, pvo contiAir duretcir: M0IÜ8 fuit kerba sul) un6i8 Det Norste Ord Gødske svarer til det G c 9Z ) G 5>ion, / ???. et Drikke-Laug ved Liig-Begcrngelse. LIcaacicle /. 7??. Taage. ic. I0LU8 ÖZULUS. tenebr^ ^alelclo^r, LicaalelcloppmAZ, Naar Haaret er klippet gandffe rundt, og jevnt ester een Skaal som legges paa Hovedet» 8Ica3r7/?. en Skammel. ^ica^rkjXfe, / m. en Tal-Stok. /? ??. en Svale j. e. Gallerie elle? Omgang ved Siden af Huuset. et Hoved, metoru s>arr. xil-o mm Hoved-Skal. Llcar, /s 7??. Taanden i LysetKinc. ankare Lys. i. e. snyde Lyset. Lkar-Mxpo. L. e. Lyse-S'ax. . LIcarpXte, / 7??. c^vali haard Mad, kal des i scer den vindtorrede Fist, som paa nogle Steder cedes i steden for Brod enten til anden Fist eller med Smor paa. - Lkenne vel tlcmne, at bisse, siges om Qvnget som lober uroelig omkring i varmt Veyr, O c 94 ) O Myr, naar det stikkes af Fluer, da det og i si?: Fkennen oste styrter ud sor Fieldet og sitwes ihiel, lünc 8kenne-?!oe j. e. A Huus til Fields, bygt allens for at jage Qvcege: derind i Middags Stunden, da Heden fat* oer meget stcerk imellem Biergenes Kloster, hvilke give Varme fra sig, som en Kakelovn, vg neppe kolnes om hsyeste Sommers Ud, da her er saa got som ingen Nat, og Soles saaee kort forlader HorizontenLlcisere, 77?. en Sax. HlciXNNA ^ 777. den Lenke MV Krog som m Kiedel eller Gryde hengsr i over Ilden. Hjcie, / 77? et Slags, Skridt-Skoe til at lobe hastig over Snee med ^ de ere z Alen lange, eei: Haand breve og opkrumlmde for til, giort af Trce. 8!cieIoberne giere god Tieneste i Krigs Tiid ved hastigt Indfald elter Over fald, Va de kunde ansees ligesom Husävee eller flygtige Zrouper, helst naar de med Mes de Bosser ere sorsynedt og ffyde vist paa kang äiltance. /. 7/?. Ven Fiff, Äböere, kalves og« saa l'r^äe. Den fanges i Mcengdepaayisse Iieldsom hav serffe Sser. V c 95 ) A LIcinclvinAe en Aftenbakke, Flagger» muus, fordi dens Winger ere af Skind. LIciötcel, / et Slags Kaste-Spyd, som bruges til at give Hvalfiste og Scelhundederes bane med. scutica^ L/circ, at dobe, (^va5i at giore stier og reen, SkierS-Jld pur^atorium, öc forte Skier-Torsdag. Bonden siger til sin Prcest: viltdulkiremigmitBarn.5kit!e-Bog i.e. Pr cestens Dobe-Bog. 5icitIe-° Barn j. e. et Barn som stal dobes. at tylde Ol. ^om vel llcommre Morke. /. 7/. Husmorke, ivmbre. Maajkee at af5kc,m kommer det Danffe Skummelt i. e. Msrk og fcek. Tud kaldes dekorteste msrke Vinter-Dage. Skomringheder ogTus-Msrke. Äorvcnvelllciorven, uduelig, Lum pen. 8K0M) / tt hviidt Klsde som BonderQvinder bruge om Hovedet, /i/??? ^koutet) Hviid-Hovedet bruges end ogsaa o:n Ereamm. O ( 96 ) K 8Icrcen, Mager. at prale giore store Ord. 7?7. en Hob Rensdyr, som kom mer over Fielvet fra fremmed Egn. /. Naar Bierget losnes, stri der ud og kaster mange Steen fra sig, hvil ket opvekker en hastig og heftig Vind som kand kaste Traer omkuld. trippen, Kelen som Bern. at giore Gield. at gaae hen paa Frie rie eller at beyle. ^Icvndel, / 7??. den Vegt som jettes paa Dorren for at d^age den hastig til: kommeru den Tvivl afat jk^nde sig/ 77?. Giekkerie og lystig Paafund. vcl Xiolc-^arkje, den som gaaer i underlige Klcrder anderledes end Bon den pleyer. Undertiden ogsaa den der er fludderagtig og liderlig i Klcrder. ^^.atspye, kaste Maden op, vomere. 5^re A ( 97 ) A Ärc, Z' 77?. eil Kniv - Skede, som tilligemed Nogler pleyer m Hengs ved Tondens Side j en liden Ltnke. Enm, styg. ' ^Og^Navn. ^ Böllen, Skioveslos, efterladen Lerhos ulykkelig af egen Forseelse. .i »am, ^ «n Vey, eklet Banöte-Slie. -mule, ^ ^ « Faar. , ^ ??/. Bondens selvgiortt Plaster s < are, som kaages i gammelt Sl. snee-^oict-cr / 7». Stwelett-r. ^Cnde/' ^ l»m er spids mos atßare, teile med en Kniv q vsli ^ Serm. Schneide». ^ l00p, /? 7/. Alleflags coü6turer og syseeve Frugter, sårdeles Franske, som meget bru s-s > Sergen lsleivirs more 8inc)pe5. L.N0A Hastig behcendig, 8uote, ^ ^ en Rcev, ^ concutio, cauckm MOVen^o Zäulor, ^ §no/ G ( 98 ) O Hastig, Wndet, kon for Hovedet 8nuI),/77?. et deyligt Drengebarn. 80de, 7/?. Entzian-Roed, som voxer sardeles i Guledalen, kaldes og 5vlje 777. et Spcende. Lvtelalt 77?. Sukker. I Sandhed maa Sukker henfores aä sale5, ligefoin det ogsaa conlerverer Frugterne mod Forraadnclft. 8olc, / m. Fest eller Hellig-Dag, saasom lonlvlc, ^o^annis Dag, OllOk, OI35 Dag. Zarlok, ksrtkolomTi Dag. 8ibtelok, I^ariXBesogelseöDag, äerivereS maaffee af Sogning, Kirke Sogning som fieer paa Hellige Dage, unde nodiz Sogtt/ §veci5 5o^n, 8oknare» Dsg efterdi nogle Norffe Bonder sige 8u^c. oiluk, I.arsuk, saa betegne maaffee de tven de sidste Bogstaver den eller efter Ud talen Uke ^kn en Helgens Dag indfalder i, og 5 horer til ^enitivum calum n0Mini§, Jokannis-ulc, Laurents ulc ö^c. Sokke, / 7??. en Strompe. 5okmre, ^ 7». Sogne-Prcest, ^ ^ ' 5L^/, G s 59 ) O randfage. en Line som bruges til at Fiste med i dybt Nand paa 150^ 2OO Alen. Loll) ^ 77?. Flad Brsd med Mclk eller Flode paa. ö'o^c, at feye. 5ope>lime^ en Fel)eKoest «7-/3/^ kinc--c^A3se1Ium czvo mules? abj^untur. §0Uj ^ et Faar, «5PW v. / 7??4 en Skotswn. 8penclcr) /. 7//. Koens Iver. Lj)u!c Z' 77?» smaa Splinder af Furre-Trce eller Roed som Bonderne brande for Lys, da de ere meget feds af Harpip. Lpuvcric, / ». Kniplinger, maaikee forvi den Kniplende synes ak spille med Fingrene. 5pilr,/ ». Spedalsthed, qvgü5piczM eller KosM^lff. Paa Vester-Siden,-hvor megeit Fiff «des, er denne Syge gangs blant StrandSiddere, men ingenlunde den oriemalsse lexra, snarere en lcadies lcorbmica, Trods, ut. 5^)i6 L ^ 6in 5pitte O ( IVO ) A . ^5^. at knytte, binde Strsmper. 8p(XN) 5p(XNX. 77?. en Skee at sobe med; maaffee af fin Liighed efter een Spaan 8p0Nolien, uforvarendes, ubetcenkt ur. Han kom lponoilen i den Glerning. KLnc. s. m. Uagt somhed. sporen,/ 77?. Halen af en Fiff. 77?. Enebcer-Trce. 8prXA ^'. raff, hurtig. Lpriona, at stirre og see stivt paa m Ting. Ltakur,/ 777. Fadebur. Huus hvor man giemlner Mad-Vahre. Det bygges for sig selv paa Swtter oploftet fra Jorden, deels for Tor hed, deels for Sikkerhed mod Notter og Muus. 8tXVX) atfiunge, qvcedeViiser. Lr^f, en Sang. Lcalc, 7??. et Skiort. 8tÄMs>, /177?. en Vandballe c-s^o5, urns AMpkors. 5tie, ' G ( IOI ) K Äie, at rygte, foere Creaturene. ^ne, 77?. Syjsel og smaa Gierning i Huuset. 77?. en Lyse-Stage. ^roX, ^ 77?. Vaad-Sted, Pram-Sred, hvor inan legger til Lands. ^ 7^ et Kar at giemme Korn eller Mcel lidi. Lt!'V, /.77?. Blaar. ^trv-Garn, Blaargarn. ^ 7?. Det Brod som bages i Ov nen, saavidt dec settes imod Nordmandens Fladbrod. ^MpnmA/ 77?. Hastig Andfald, parox^sM U8, bruges om Sygdom, Regn, Vind eller dchge Stob-Regn kommer maaffee deraf. ^twinA vel 5t)^vmA8-Lut, / m m Dreng paa 12 H iz ^ar. ^coc, ^50!, Trofast tilforladelig. En liöeHest. Tnng, ubeqvem. af liden Eftertanke. 8ucrc,ar Wik-, item. gaaesaglnwd>^, og sccavr.rgrlg fores Ä Aerm. zaudern, o Väicdlic, ven som er lystig og snaksom, 6 j Maa- G ( IK? ) D Maaike det Ord, Husval?, c^vasi giore Luft pg Lindring for den Heede der kand vcere i Men neskets Hue og Sind,stemmer yvereens hermed. 7'. laage, / ?7?. et Oste-Kar. I'aaüe, / cn Kramsfugl. ^ m. et Slags Skoe uden Hcrls» l'serM at opirre, äan. Tirre, vexo, infetto. 7^1<!ce, /I ???. den runde Plade af Jern, hvor« paa Fladbrso bages. S:edft, almd» l'anice, / m. en stor Al-Kande. / ???. et Slagsang eller Hav^GrceS n^ed meget brede Blade, under hvilke Humme« xen, som lever deraf, staaer og sedes, men fangest j ^gdal? Mcengde, at mange hele SkibsRidninger af dem allene fores om Foraaret til Hol--og Engelanv L Hummer»Byftr, det er, Skibe, hvis adstM underste Deel er gandffe ^absn elicr gennemboret, paa Ptt at Humm^'^N l'kft ffal do<und^v?l)^ G ( lOZ ) A lein, et Brad-Spid af Trce, som ikke maa koinme Ilden for ncer. leine, / 7??. Kurv, Aale-I'eme, Aale-Knrv forre arenäo. 5c. capienäiz anssvilüz obtencZitur 6an. en Aalegaard. 77?. een Huns-Egle, som hen, ger ved Taget. /. ?77. et Slags smaa Strandmaager med store Vinger og liden Krop. I'miler, /? 7??. Skagler som Hesten gaae i. I'mcie,/' ?//. Flime-Steenen paa enBosse.H linne, at gisre reen og klar. lillen, / m. Ävin de-Bryster. ms» mülu, ^erm. infer. Titte. liur,/ 7/?. en kostelig Skovfugl ncesten saa stor som en Orn eller Kalekutijk Hane. Hannen er sort og Hunnen graae. De ffiule sig i Furre^.rce og lever af dens Bark. Naar de ve! steges er deres Kiod velsmagende. ^ncivecl,/ N3 et Slags Torn, kaldes l?i- ./« Bnglob rumpor, läbesci^or. ^ 4 cor- 1^6- G ( l->4 ) G Tiölce, giere Fortred, antaste. H««», persec^vor, Iwn, / 77?, et almindeligt Glemmested for adffillig Uryd j Huuset. Baand, ^ 77?. Qvindernes Flette? l'otte, Skields-Ord om et gemeent og nceftviss Qvin0-Men!?esse. ^ 77?. en Bygge-Plads som man fttte? Huus paa ?-o^oL, IoLU5, *I c>I?3, / ^ Fissens Gans, kaldes ogsaa T^orrefl, "l^ozIeA, ^ vakker, lystig, deylig, hvilket sid--c >)rd er maaffee det samme. 1'oin, ^ 77?, Fyxdervelft, saayg l'owch fors dervet, lorciivel,/ m, en Skarnbasse. I'orf, / 77?. Nodmftighed. ^erm. har- 5"? ben/ durstig. Forgisre, sorhepe. jcjew 9L Zerm. zaubem/ betowertt. I'ouAre, fons 1'ou5, // cu Pige. Cr intet Skield6ord,saa? G ( l25 ) D som det Danste Ord Tos. 1*0ule« /^iXrinA i. e. m gammel Pige, som umiddelbar er bleven Kicrrling og ikke haver vceret Kone» "l'raane? atformaae,item, taalefor, drage. e. Ar. Hvor langt tjatter du Jernet. Det Ordsprog har Bonden til overs fra for dum Ud, dq man spendte Belte og toeg Aftale om hvor dybt der stuide stingesmed Km» ven. TrsattehederogsaaTaalmooighed. ' Nest-So?ende-Bam, eller den som er os besiegtet i tredie Leed. Han er l^rem^nnm^til mig. ! en gammel Klud> som duer intet, metapkorics en Skarns Qvinde. 7-f^tx, triw5. ^ Trotic, / en Froe eller Padde, maassee afdet Tydske Frosch. ?r0V,/???. de Bordeller Bredder, som leg ges nl Tagpaa Bonder-Huuse og overdrages forst med Reverne. Birke-Bark, derncrst vverlegges med Jord, et par Fingre tyk, saa at derpaa groer Groes, ja end ogsaa smaa Tmer. ' ?rove,/^???.En Mde-Stang til at angle med. G ( 71^6) Iv6 ) D Fattig, trcrngende. N-^e,/ 77?. et Stykke trce rundt og stort som Vunden af en halv Tsnde, hvilket man felter under Foden, naar der er falden dyb Snee, for at ikke siunke need. Til Fields bruge Neysende det ogsaa under Hestenes Fodder. 777. Snus-Tobak, yvail Fode for Ncrsen, er en Bonde-Artighed. ?unn, Omkring, runden om. ^unn-Hvet. i. e. vertigo, Svimmelt Hovedet som synes at gaae runden om. ?7/. en Pleyel at tarffe Korn med,hvilken her bruges langt kortere end i Danmark og udretter langt mindre. ?uun,^ ?7?. Gaard, Boelig, Tilholds Sted. ori^. cum 7"oun. Iimc. c0mp08. ^uun-Trce, i. e. Trce som voxer i Gaards-Rummet eller ncrr ved Huuset. T'uun-Fugl i. e. den Fugl der holder sig til Huuset, saasom Skaden og Svalen, Skaal, Afsseeds Skaal, som stal drikkes i Gaarden. 7"mm-Karli. e. Nijje, Gaarboe, eller den indbildte Trold, som sordum Meentes al have sin Omgængelse i Bondens Gaard og Stald, G ( !67 ) G Stald, hvor han skulde steQvceget tilgode og derfor fik sit Mad -Offer, samdeles en Potte Grod paa visse Afte ner. ^ Pind til at r^re ^l^eelgrö^ med. A Dan. at tv. rre, jevne. Mild, venllig, beleven. FvrttPdslig, stM for Hoved«. V. Vzzttc, Vixlr, movet. Agtc, ffistt- om. vMmelrgt, czvoä vomitum V^r-Fader, ^7??.Sviger-Fader. üc. Moder, i^er^Broder, V^r-Syster. ValroV) /?7/. det Rov som begaaespaadrcebt Mands KlEder, Vaaben eller andet der hos ham findes, See NorK Lov 999. /^KI eller Vsl! 'er i vort gamle Sprog Drab eller volsom Dod uncje Val-plads/ Val halla/ Valikyrmr. Vampe, / 77?, en Bonde-Kimel eller Troye noget korrere end en Koste. Van, A ( 128 Van, vanne ) G vauffelig. Van6el,^ m. Den Deel af Hoe eller Fo der, somCreamrer asspiises med paa eengang. Van^e, lobe omkring fra Sted til Sred. Van vfrd) vurderet eller raxeret alt for ringe. VasdraA)/ Vandets, sirrdeles Elvernes Hielp i at udskibe Tonimer og andet. Va^e, at sladre. loczvor. Ve^c^c-I.e^cn, / ??/. en ung Bwrn stm har ikkunö en Vinter ligget i Hie. Veclcirue,/'^ Lyst, Glcrde og Gammen. Veen, vakker, deylig. Vi sige Ven, Vetme-Viv/ Venne Mee/ Venneste. VetjinAer,^ m. Nogle brede Baand, som 5 Ä 6 gange svobes om Haand-Leddet og Pulsen til Varme og Styrke. En fremmet maatte snart ansee denz for noget saadant som Jodernes An^aats-Baand kaldede TVilüm^6. De>'. Norffe Bonde bruger dem daglig. Velhov, ?n. Alk Slags Vildt, Fugle, Ha- G ( ic>9 ) A Harer, Hivneic. i6em sc ALrm. ^Vcvd- werk/ uncle Mcyd-Mann/ lvevdMesser. Ve-on.1, /? ???. de Ord som afOvemoende bruges til ar läse Sygdomme bort mev. Velfarclz-k'jolT') ^ Roeret paa ec Skib, hvis Mlfcrrd henser af dets Styrelse. Vc^le, liden, ringe. Vet, live Vat,/ ?n, Vante, ulven Handske. Vette, noget lidet, Uta vette, wte vette, stetlnret. Ve^r-Ln^cl,/ foranderligt, ustadigt Beyr. ??? den Magt man bruger paa sin retfcrrdige Reyse, var det end Mord til Nodverge. VmcI)Xr,/ 7//. Ribs. Vone, Tcenke, meene, formode, sserm. ZVahtten/ Wahn. AtgaaepaaVone. i. e. paa der uvisse. At tage Vvne-Skrifte, siges om en Kones Skriftemaal, naar hun ey veed sig Dag, men venter snart at giore Bar sel. G ( "5 ) A Vole, Forbedre, hielpe, bare Omsorg for e. at vo!e om sil.j )uus, smeKlsder zeVuncj, vunX voveligt, farligt. Vuli, neppelig. ^1. lmngt as Veym. ^beilier^/ 77?. Skave lige Dyr, som Ulve/ ' Biorne zc. ^'. uvillig til ar bontzsn detr Bedende. ^Isz, / 7??. en Mcengde, stor Hob. siges om V< yret, naar Vet er koldt, vaadt og ubehageligt, inAo. Dtitra, Ut. udvalt, excellent, overmaadt er m ucik-a L^tZattd. l^ve6e, ^ Besvimelse, Daanelse. I^vin,/. 77?. Hugen eller Droblen i Mennes stets Hals. Uvorn, ftqdderaM, Skiodeslss, ureentig, item ^ 4// G ( III ) G I^UN) ^ 777. en Samling af store Steens, blam hvilke Dyrene have Skiul og Tilhold, fin des i sar hvoret stem Field er udssredet og har flaget sig medMagt i mange maadelige Stykker, faa kmuede som ^)tas,oste liggende mod hverandre i saadan cori-eHoncjence at man af Kanternes Liighed seer den forrige Sammen hang. Udi I-Z0UA8 Gield z Mile fra Bergen har for en Snees Aar siden, tildraget sig den underlige Hendelse, ar en Mand, som stoed under Fieldet da noget derfra ssreed ud, blev indelukt i denne I^ur ligesom i en Hvelving, men urort og ubessadet i nogle Uger, da Han6 Venner, som for Steenenes Storhed ikke kunde hielpe ham anderledes, rakte ham Mad vg Drikke igiennem Aabningen. Omsider sank Steenene ncermere tilsammen og knusede ham. V. XmyK, Fra og ril, stundum saa, ftundum anoerkdes, Kos clsulula. 3^^ O ( tl2 ) O Fortcgnclse Over Dt Udi Lernens Stlst fvtefülbtNbß eZctra-circlinäire DHbt'N^VM. Mands Navne. Qvmde Navne- Racine Aa^ne M Alval Ambiörtt Ancior Antin6 Anve6 ArrtMim ^8biorn H.5tur ^8A0Ut ^usrim ^uain ^vae» Aamunds AarloZ Aale Aatte Abelu Alle^uncjs An^ünäs An^Ler Antri Hykler Aseli Attrl Asbior» ( Momdö Navne. IZ. Laar HZ ) K Qvmde Navne, k. ke^a klanleiior Lorelle katte ke^e Ler^e kordele Lorne Loville Krvmläe Lerlven F!6r.n Lio6ne Loclva Lobe! Loäve^r Lotkolä Lvr^e. ör)t^eve» c° c. (^kriliborn (^krittbLor Det er at agte,at hvo^ Bonden har kaldetBior nen vp, da siger de om en Mand Aörn, men pm enQvinde LLör. O. Dax Z)ax6nä >L^5 v. vomille Vor6i OuräeL voZ. G ( Mands Navne. i 4 ) G Qvinde Navne, vdnork. voANiilä vrenA Döävik. x. L. Timunä k^inar ^.ilepk ^.Ilenä Ln^el Tvinä. k'arteen li'inä ?inkieI6 ?inäveä Zi'rie ruse. L. (Zarkranä (?auee (?ebus (^ermunä (ZLrle (5Lur Nclri ^n^elef Upsi. ?. ?em^. e. l^au^ce (^ier (^ietlov (?i5l0U (;i8w <FiTl!e c?iXk 5j G ( - 15 Mands Ravne. <?ieru!f l^oävin <?ou8ver erit) erim ou^brznä euäleilc c-uilouk c-utcorm/ I^33ver I^ulvtor //^!6 //a!tiein //ZlArirn //^rvi^ //av //e!ye I-ierbor //erkiörn //erkranc! UerlÄUA //ermunä ) G Qvi»d« Navne. <?iöran 6roe (?uäi)iör 6uclve (5uIov l?un6kiör <?unvor (^uro 6)'ri t?02 ,l?öc^e. l/alcatle lalkiör //a!6i8 i/altris //a^er //alliri ^rmeke //el^e //ella ^lerdor ttille^unäa Külz I^ouZne tlciur H ( Momds Navns. Ii6 ) K Qwinde Navne. I^eiur IlouAne. i. I. Ivmmer /nz /nc!e lnAe /nAu^er /n^e^ier ln^eleu /n^ri jorronä /5a b'lts. X. kettel )<ie!6 Kiolf Kiölie! i.. I.. I^Lve. />eon I^evor 0» " O ( "7/ ) G Msuds Navns, ^/arc^var. ^laael I^asela ^2lli ^/eli ^lilc!e Mläri Vlirio /^oclelia lVloIiri. ^s. Elarve. 0. vcläe 0. Olo^ Oniie Ocj^ier Olmoe Olver Orm Ouci eller Ouäi. e. kslme. k. Kaamunä ^unämöe k. ^an^elct /?anne^ ke- O ( "8 ) Momds Navne, ke^el Kejer kibeck Qvinde Navne. /^rlX ke^en i.<08muenäa. Z.oa1 Kov^r 8. 3. 5alve 8^ule 8eünci 5etre 5i^tuZ 5i^val 8iovai 5narre 8tener 5ten^rim Steina 5tiA Livale 5venke 8ver^el ^Xdiorn ^Vcilä 5a!mö/ >iktru 8i^vor diovor 5v1ve 8ten3nne 5cenol5renvor 8vZni Mvev. G ( Mcends Navne. i 19 ) O Qvinde Navne. Taarn l^imanä 7"ol!eu "I'oliot!! I'oriinä ^0r^ier6 ^or^rim l'or^iz 7"orAvl8 ^ormv6 T^ormunä "I>oe l^ru^e l'ue. U. t/ämunä Vive. ^oäni Torkiör ^orgier 17ar^unna ^rin l'uri ^ei^e ^/e8le ^ulme V). V6kiör I)6na ^6ve Dlou^ Wivels Unni M ( 'r2O ) MoMs ^Niwne. I^emmsn D ilsinde Navne, pendel. vera!6 v^erwunä ferner vernilc ?N!1eick v^o^n. ?. VcZltein. 2. >?on6re ^Täele. /läel. 0. Mel Arie Kven. 5r