Corselitze
Transcription
Corselitze
8. Rester af stormfald Stien går gennem en ung bøgeskov hvor man endnu kan ane rodkagerne fra de store bøge som væltede i stormen den 17. oktober 1967. Denne storm væltede 2,3 mio. m3 træ i den sydlige del af 7. Skovdige Ruten går her langs det rette skovdige. De rette linjer som adskiller skov og ager er et kendetegn for de skove, som blev indfredet i 1796, og ses tydeligt langs hele vestkanten af Corselitze skovdistrikt. 6. Hesnæs Eng Hesnæs Eng er et afvandet område på ca. 50 ha. Især på engens nordside findes spredte forhøjninger – affaldsdynger – fra stenalderen, hvor engen formentlig var en vig med gode fiskemuligheder. 5. Skolesti Fra parkeringspladsen går turen nordpå langs bygaden, og man drejer til venstre umiddelbart ved skovgrænsen. Turen følger en del af vejen den gamle skolesti fra Hesnæs til Moseby; stien har været brugt op til midten af 1900-tallet. time) BLÅ TUR (5 km - 11⁄2 Udgivet med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen 2003 Illustrationer: Thor Drejer. Redaktion: Søren Fodgaard Forside: Poul Andersen Falster Corselitze 10. Skoveng Typisk for skovdistriktet er de mange skovenge som tidligere har været rørmoser. 9. Pomle Nakke Gennem generationer har ”Pomle Nakke” været et yndet udflugtssted for egnens befolkning, hvor der er let adgang til Østersøen – sidst på eftermiddagen forsvinder solen dog fra denne østvendte sandstrand. Pomle Nakke traktørsted er åbent fra omkring 1. maj til omkring 1. september. RØD TUR (5 og 4 km - 1⁄2 og 1 time) I skoven er der gode muligheder for at betragte skovens dyreliv: gå derfor stille, og betragt rådyrene på skovengen, eller de mange fugle, såvel småfugle som fasaner og rovfugle. På udturen går man på stranden neden for klinten til Pomle. På tilbageturen kan man gå oven for stranden (kort tur), eller gå ind i Bønnet Skov. Færdsel langs kystskrænterne skal ske med forsigtighed, da der kan være risiko for nedstyrtning på grund af erosion fra skrænterne. POMLETUREN ENGTUREN landet – til sammenligning fældes der normalt 2 mio. m3 træ i hele landet på et år. Turen går rundt om Hesnæs Eng som udgør et åbent område i den sluttede skov. Efter perioder med meget nedbør kan det være vanskeligt at færdes ved Hesnæs Bæk. Corselitze skovdistrikt var et af de hårdt ramte områder – i løbet af godt 2 timer væltede ca. 100.000 m3 træ, fortrinsvis store træer af bøg og eg, men også yngre grantræer. Stormfaldet i 1967 svarede til mere end ti års normalhugst i skoven. Ved det sidste store stormfald i 1999 havde skovdistriktet kun mindre og spredte fald. Vandreture i private skove STUBBESHAGETUREN Turen er henlagt til kysten nord for Hesnæs, hvor man går ovenfor klinten med vid udsigt over Hesnæs Vig og Østersøen. Færdsel langs kystskrænterne skal ske med forsigtighed, da der kan være risiko for nedstyrtning på grund af erosion fra skrænterne. På tilbagevejen passeres afvekslende skovområder. Lidt nord for Stubbehage kan turen afkortes ved at gå ind i skoven. Gul tur CORSELITZE Navnet Corselitze er af vendisk oprindelse. Hovedgården Corselitze omtales i Kong Valdemars jordebog som kongsgård. I 1354 overgik gården til slægten Falster, og i 1604 blev den igen kongelig ejendom. Godset forfaldt – ikke mindst under svenskekrigene – det var pantsat, og skulle fra 1718 blot levere hø og græsning til rytterheste. Kronen besluttede at sælge alt ryttergods på Falster, og i 1768 blev Corselitze overtaget af generalmajor Joh. Fr. Classen. (5 og 6 km - 11⁄2 og 11⁄2 time ) 1. Hesnæs Turen følger den gamle bygade. Bemærk husene med rør på såvel tag som sider; det sidste som en ekstra isolering af de ret tynde mure mod den ofte stærke østenvind. De fleste af de ældre huse er opført umiddelbart efter stormfloden i 1872, hvor orkan og højvande delvist ødelagde det gamle fiskerleje. 2. Østerskoven Denne skov er den nordlige og mest massive del af det 1750 ha store skovdistrikt, der strækker sig i en bue på næsten 20 km langs Østersø-kysten fra Sønder-Alslev i syd til Næsgaard i nord. Classen udfoldede stor aktivitet med landbrug, kvægavl, skovbrug mv. Han ombyggede i 1777 hovedbygningen til et ”falstersk Bernstorff”, anlagde de brede, særprægede alléer, der førte ind til hovedbygningen, og opførte nye avlsbygninger. I 1786 opførtes Generalens Lysthus ved Tromnæs. 4a og 4b. To langdysser På turen passeres to langdysser, hvor ikke mindst Ørnehøj (4 b) er værd at omtale. Denne høj er en af de ca. 400 høje fra yngre stenalder og bronzealder, som findes på Corselitze. Ørnehøj er 30 meter lang og 12 meter bred. Den midterste af de stående randsten har på den udadvendte side et udhugget ovalt skjold med monogrammet F.C.C. og årstallet 1843 under en krone. Dette markerer, at Frederik VII som kronprins har udgravet højen. Ønsker man at se sådanne gravhøje i endnu større omfang og med instruktive forklaringer, skal man køre til Halskov Vænge som blev overtaget af staten i 1974. Denne skov ligger syd for vejen fra den gamle skovridergård ”Herslebslund” til Horbelev (se oversigtskortet). Skilte viser adgangsvejen. Classen havde tjent en stor formue på en række virksomheder i Frederiksværk. Kanonstøberiet og krudtværket havde alle leverancer til Landetaten, og der var vandmølle, teglværk, vognfabrik, vokslysestøberi, guldsmedeværksted og meget andet i byen. Han døde i 1792, 67 år gammel, og testamenterede alle sine besiddelser til en velgørende institution: ”Det Classenske Fideicommis”. Stiftelsen ejer stadig godset og uddeler hvert år midler til almennyttige formål. De kan læse mere om godset, dets historie og Corselitze skovdistrikt på hjemmesiden, www.corselitze.dk 3. Hestehoved Fyr Falsters østligste punkt. Herfra kan man lave en afstikker til en skanse som er anlagt i 1808 og hvor der er en flot udsigt til Møn lige nord for fyret. 1956 1 km Mose by 1970-73 1967 1965 1972 1890 nse Ska 1910 1979 1922 1970-71 1934 1982 1969 2003 CORSELITZE ØSTERSKOV 1920 Færdsel ved Hesnæs Bæk kan være vanskelig efter perioder med meget nedbør 1972 1960-70 4a 1918 1936 1946-56 1910 1910 1973 Langdysse 1934 1908 1968 1972 2 1930-40 1836 1956 1928 1971 1885 1947-65 1951 Holtehuse Hestehoved 1945 1936 1911 1943 1940 7 3 1926-36 1948-68 1910 Præsteskov 1805 Fyr 1955 1957 1942 1910 1968-69 5 1954-64 Stubbehage 1940 1924 1974 1962 Ørnehøj1954 1977 s snæ He 6 1967 8 1912 4b Næs 1975 k Bæ 1967 1978 1964 Hesnæs 1 1946-55 1916 1972 3 km Horbe lev 1991 1909 H Holtebakken N S E Æ S V IG Skanse Moseby ØSTERSKOVEN 1967-76 1939 1981 Hæsnæs Horbelev 1943 1968 B Ø N N E T 1991 1950 SKOV 1947 1916 e nd ere ml Po 10 1941 1962 1995 1995 Restaurant HOVEDSKOVEN 1905 1950 1969 Færdsel langs kystskrænterne skal ske med forsigtighed - risiko for nedstyrtning Pomle 9 1933 MELLEMSKOVEN Karleby LILLE VANDRETUR 1810 1963 1995 1805 1946 1913 1916 Halskov vænge 1971 0 CORSELITZE 1956 1970 1 2 3 4 5 km Generalens Lysthus 1963-73 1966 1964 0 Herslebslund 1 SIGNATURFORKLARING SIGNATURFORKLARING PRÆSTØ 151 Offentlig vej Skovvej Skovspor, sti Nr. Alslev 153 43 293 STUBBEKØBING 271 Hobelev Karleby E47 Hesnæs NYKØBING ● Færdsel til fods er tilladt både på veje og stier og uden for disse. ● Ved cykling skal man derimod holde sig på veje og stier. ● Af hensyn til vildtet og andre skovgæster skal hunde altid føres i snor. ● Af hensyn til privatlivets fred må der ikke tages ophold nærmere end 50 m fra beboede bygninger, men man må godt gå forbi. Eng, mose Bevoksningens anlægsår Kæmpehøj Spadsereruter Udsigt ● Træer og buske må ikke beskadiges. Der må ikke indsamles grene og kviste af pyntegrønt. ● På grund af brandfare er brug af åben ild ikke tilladt. Ruteafmærkning E55 Gedser ● Al færdsel sker på eget ansvar. Bevoksningsgrænse Nåletræ 1925 9 Parkering Vandløb Løvtræ Næs 44 TIL SKOVGÆSTEN Det Classenske Fideicommis byder Dem velkommen til en vandretur i skoven. Vi beder Dem værne om naturen og vise hensyn. Adgangen har følgende begrænsninger: E47 E55 VORDINGBORG 2 km ● Begrænsninger i adgangen, der fremgår af skiltning, skal overholdes. Det samme gælder henstillinger fra ansatte ved skovdistriktet.