Den rekreative brug af tre parker i Københavns Kommune
Transcription
Den rekreative brug af tre parker i Københavns Kommune
Den rekreative brug af tre parker i Københavns Kommune – Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled, 2003-2004 Maj 2005 KØBENHAVNS KOMMUNE Bygge- & Teknikforvaltningen Vej & Park Omslag.pmd 3 12-05-2005, 13:48 Den rekreative brug af tre parker i Københavns Kommune – Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled, 2003-2004 Maj 2005 KØBENHAVNS KOMMUNE Bygge- & Teknikforvaltningen Vej & Park KBH_RA~1.PMD 1 13-05-2005, 14:23 Den rekreative brug af tre parker i Københavns Kommune – Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled, 2003-2004 Trykt i maj 2005 Projektledelse Projektleder: Annie Højriis Hansen, Vej & Park Rapporten er udarbejdet af Frank Søndergaard Jensen og Susanne Guldager Skov & Landskab Hørsholm Kongevej 11 2970 Hørsholm Grafisk tilrettelæggelse Jette Alsing Larsen og Karin Kristensen Skov & Landskab Publikationen kan fås hos Vej & Park Njalsgade 13, 5. sal 2300 København S Tlf. 3366 3500 www.vejpark.kk.dk KBH_RA~1.PMD 2 17-05-2005, 10:06 1. Forord Arbejdet med pleje/udviklingsplaner for Københavns Kommunes parker forestås af Vej & Park, Byrumskontoret, Københavns Kommune. Disse planer fastlægger retningslinierne for den enkelte parks udvikling i den efterfølgende 5-årige periode. Kommunen har i dag meget lidt konkret viden om brugerantal og brugsmønstre i de enkelte parker1. Kommunen inddrager i dag brugernes behov og krav til funktioner og faciliteter i planlægningsarbejdet i et lokalt samarbejde, og ønsker dette understøttet gennem konkrete brugerundersøgelser. Københavns Kommunes Vej & Park afd. har endvidere behov for en kontinuerlig indsamling af data vedrørende benyttelsen af kommunens parkarealer. – Data der kan sidestilles med kommunens øvrige løbende dataindsamlinger på eksempelvis trafikområdet. Dette behov kan opfyldes ved oprettelse af et antal permanente automatiske tællestationer. På denne baggrund henvendte Byrumskontoret (v. Annie Højriis Hansen og Jens Ole Juul) sig til Skov & Landskab for at få udført en brugerundersøgelse i et begrænset antal af kommunens parker samt medvirke til opbygningen af et antal permanente automatiske tællestationer. Denne henvendelse resulterede i april 2003 i en kontrakt om et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune, Byrumskontoret i Vej & Park og Afd. for By- og landskabsstudier, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL (Skov & Landskab). Der er tidligere udarbejdet en præliminær rapport på baggrund af den første halvdel af de planlagte registreringer. Nærværende slutrapport fra projektet omfatter alle registreringer udført i projektperioden, ligesom der er foretaget en række rumlige analyser af parkgæsternes fordeling i byrummet (startsted/bopæl) og fordeling i de besøgte parker. Endvidere præsenteres de første data fra de automatiske tællestationer i rapporten. Hørsholm, april 2005 Frank Søndergaard Jensen Susanne Guldager 1 Viden på et mere overordnet – ikke-parkspecifik – niveau vedrørende brugen af parkerne i København (og fem andre byer) findes hos Holm (2000) og Holm & Jakobsen (2001). 3 KBH_RA~1.PMD 3 13-05-2005, 14:23 4 KBH_RA~1.PMD 4 13-05-2005, 14:23 2. Indhold 1. Forord ................................................................................................................ 3 2. Indhold ............................................................................................................... 5 3. Sammenfatning ................................................................................................ 7 4. Indledning .......................................................................................................... 9 4.1 Formål ........................................................................................................................................ 9 4.2 Kort beskrivelse af de valgte parker ................................................................................... 9 5. Metode ............................................................................................................. 11 5.1 Generelt om udvælgelsesmetoder og analyseenheder ............................................... 11 5.2 Stoptællinger/-interviews i Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled ........ 11 5.3 Registreringstider på de udvalgte dage ........................................................................... 12 5.4 Registreringssteder .............................................................................................................. 13 5.5 Den praktiske gennemførelse af tællinger og interviews ........................................... 15 5.6 Databehandling ..................................................................................................................... 16 5.7 Sammenfatning ...................................................................................................................... 17 6. Generaliseringer ud fra stikprøve registreringer ...................................... 18 6.1 Generalisering af tællinger og interviews ........................................................................ 18 6.2 Usikkerhed ............................................................................................................................. 18 7. Automatiske tællestationer ......................................................................... 19 7.1 Generelt ................................................................................................................................... 19 7.2 Sensortyper ............................................................................................................................ 19 7.3 Anbefaling og valg af produkt .............................................................................................. 20 7.4 Resultater fra de 5 tællestationer ...................................................................................... 20 8. Hovedresultater ............................................................................................. 25 8.1 Enghaveparken ........................................................................................................................ 25 8.2 Fælledparken ........................................................................................................................... 34 8.3 Amager Fælled ........................................................................................................................ 44 9. Litteraturliste ................................................................................................ 54 Appendiks 1 ........................................................................................................ 55 Appendiks 2 ........................................................................................................ 57 Appendiks 3 ........................................................................................................ 59 5 KBH_RA~1.PMD 5 13-05-2005, 14:23 Indhold (fortsat) Bilag A: Tælleskema (fælles for alle tre parker).............................................. 61 Bilag B.1: Interviewskema – Enghaveparken .................................................. 63 Bilag B.2: Interviewskema –Fælledparken ...................................................... 69 Bilag B.3: Interviewskema –Amager Fælled ................................................... 75 Bilag C.1: Tællesteder og -perioder i Enghaveparken ................................... 81 Bilag C.2: Tællesteder og -perioder i Fælledparken ...................................... 83 Bilag C.3: Tællesteder og -perioder på Amager Fælled................................. 87 Bilag D: Tælle- og interviewinstruks ................................................................ 91 6 KBH_RA~1.PMD 6 13-05-2005, 14:23 3. Sammenfatning Med undersøgelsen er der skabt et overblik over det årlige antal besøg i de tre undersøgte parker – Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled – og samtidigt er de besøgendes fordeling på de almindeligste brugergrupper blevet registreret. Gennem interviews med udvalgte personer er der redegjort for aktiviteter, ønsker og oplevelser i de tre forskellige parktyper. Data om de besøgendes alder og køn indgår og de besøgendes bopæl er noteret for at få et indtryk af parkens opland. Undersøgelserne er gennemført med en velafprøvet metodik der er udviklet og anvendt over en årrække ved Skov & Landskab. – Undersøgelser af friluftslivets omfang og karakter på specifikke lokaliteter gennemføres normalt på basis af stikprøver, hvilket også er tilfældet i nærværende undersøgelse. Dette indebærer, at de opnåede resultater helt naturligt er behæftet med en vis usikkerhed. Der er ganske store forskelle i besøgstallet de tre parker imellem – fra ca. 0,5 mill. besøg om året på Amager Fælled, over ca. 1,1 mill. i Enghaveparken til ikke mindre end ca. 11 mill. årlige besøg i Fælledparken. Besøgstallet kan tages som et udtryk for den enkelte parks betydning, men det må også relateres til parkens størrelse og placering i byen, hvor specielt Amager Fælled ligger i udkanten af den tætbebyggede by. Fælledparken og Amager Fælled har begge en anseelig størrelse (henholdsvis 58 ha og 223 ha) og en forklaring på forskellene i besøgstallet kan derfor blandt andet være borgernes forskellige tilknytning til og traditioner i forhold til at bruge områderne. Desuden må det antages at områdernes forskellige landskabelige udtryk og tilbud til de besøgende spiller en meget stor rolle. De interviewede parkgæster tillægger naturoplevelsen stor betydning. Det er oplevelsen, ikke naturstudier, der har interesse og denne interesse passer godt sammen med svarene fra mange, der besøger parken for at få fred og ro og blive i bedre humør. Her er det behovet for sanseoplevelser og afstresning, der modsvares af parkens grønne elementer og uforpligtende muligheder. På spørgsmålet om hvad der tillægges betydning i parken er svaret, at det er de grønne elementer, der er meget vigtige. Parkens udstyr af borde, bænke, grillpladser og toiletter kommer i anden række. Det er bemærkelsesværdigt at aktivitetsmulighederne ikke fremhæves med samme tydelighed. Der er dog en undtagelse når det gælder legemulighederne: I Enghaveparken kommer mange besøgende for at benytte parkens legemuligheder – også i Fælledparken bliver der leget. Parkernes sociale betydning, knyttet til mulighederne for at møde og være sammen med andre mennesker, udtrykkes af en del parkgæster, der kommer i grupper eller for at deltage i fællesarrangementer. Men det spontane møde og det uforpligtende samvær har ganske sikkert også stor betydning for en række parkbrugere. Hovedparten af de besøgende i Enghaveparken og Fælledparken er karakteriseret som »gående«, hvilket kan tolkes sådan at disse parker primært er lokalparker med stor betydning for nærområdet. Hvad Fælledparken angår er dette ikke hele historien, idet Fælledparken anvendes til mange, store arrangementer gennem året, som ikke indgår i denne undersøgelse. På Amager Fælled er cyklister den største brugergruppe ifølge tællingerne. Dette hænger sikkert sammen med Fælledens størrelse, der nødvendiggør en cykel for at komme rundt eller igennem området. (Det skal i denne sammenhæng erindres om, at interview-resultaterne afspejler en vis skævhed, idet det for visse brugergrupper (specielt cyklister) traditionelt er vanskeligt at opnå et tilstrækkeligt antal interviews). 7 KBH_RA~1.PMD 7 13-05-2005, 14:23 De allerfleste parkbesøgende i Enghaveparken og Fælledparken har brugt under 10 minutter på at komme til parken, mens der på Amager Fælled bruges et kvarter. Den tid man opholder sig i parken har kun en svag sammenhæng med parkens størrelse. I Enghaveparken er et typisk besøg af en varighed på ca. et kvarter og i Fælledparken og på Amager Fælled er det på en ½ times tid. Det er bemærkelsesværdigt at en stor del af parkgæsterne kommer i parken dagligt. Parkerne bruges således af mange i hverdagen og for alle parktyper gælder det, at de primært fungerer som lokalparker og bydelsparker og sjældent besøges af mennesker fra et større opland. Da opholdstiden i parken er kort kan det tolkes derhen, at parker i et byområde i lige så høj grad er områder man vælger at bevæge sig igennem eller i, som de er et mål for ophold og aktivitet. Dette svarer meget nøje til den brug de interviewede angiver som væsentligst. Børns leg og boldspil er dog en undtagelse, der evt. kunne fortjene en nærmere undersøgelse. Parkgæsterne udtrykker stor tilfredshed med den gartneriske pleje af de grønne elementer i de tre parktyper, hvilket kan ses som udtryk for både interesse og bevågenhed. Vej & Parks definerede parktyper opfattes af brugerne – selvom der i Fælledparken synes at være et vist misforhold mellem de angivne formål med besøgene, som er ro, naturoplevelse samt frisk luft, og begrebet aktivitetspark, som kommunen har valgt. Endvidere tyder det på at Amager Fælleds betydning som egentligt udflugtsmål antageligt er begrænset, og Vej & Park skal overveje at videreudvikle området med henblik på at tilgodese de lokale beboere. Dette kan evt. ske ved dyrkningshaver og naturprægede områder i mindre skala ved Islands Brygge. I Fælledparken er der muligheder for at etablere haverum med karakter af byhaver som nærrekreative anlæg for voksne og børn. Konklusion og perspektiv Undersøgelsen giver anledning til at overveje de behov og muligheder parkerne skal tilgodese i byboernes hverdagsliv. Det er interessant at så stor en del af parkernes betydning er knyttet til bevægelse: gå- og cykelture, hundeluftning og motionering. Ligeledes er den store daglige benyttelse, der helt konkret udmøntes i korte besøg og relativt store årlige besøgstal for de tre parker, værd at hæfte sig ved. Det er også væsentligt at bemærke, at naturen som en kilde til sanseoplevelse og afstresning er værdsat af mange at parkernes brugere, ligesom der er generel tilfredshed med kommunens plejeindsats i forhold til parkernes grønne elementer. 8 KBH_RA~1.PMD 8 13-05-2005, 14:23 4. Indledning 4.1 Formål Formålet med undersøgelsen er at estimere besøgstallet for tre udvalgte parker – Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled – samt kortlægge brugertyper og brugsmønstre hos de besøgende. Desuden undersøges vigtigheden af en række parkkarakteristika samt tilfredsheden med kommunens forvaltningsindsats på en række områder. De tre udvalgte parker kan betragtes som repræsentative for kommunens tilbud til borgerne. Parkerne er forskellige i størrelse og placering i bymiljøet. Parkerne er forskellige i et historisk perspektiv og dækker bredden i parktilbudet inden for kommunens grænser ved at repræsentere henholdsvis en havepræget bypark, en landskabeligt anlagt bypark og et naturpræget område – hvor sidstnævnte ikke opfattes som en traditionel park men måske snarere som en naturpark i byen. Ud fra en undersøgelse af disse tre parktyper får kommunen et overblik over parkernes brug og brugernes synspunkter, samt brugernes opfattelse af parktypen. Disse informationer kan efterfølgende vurderes i forhold til Vej & Parks egen opfattelse af de tre områder og de faglige mål der er styrende for Vej & Parks planlægningsovervejelser i arbejdet med pleje- og udviklingsplanerne. 4.2 Kort beskrivelse af de valgte parker De tre parker ligger spredt i byen og har hver sin historie og hver sit landskabsarkitektoniske udtryk, som er knyttet til det landskabelige udgangspunkt og til områdernes historie og anlægstidspunkt. Den aktuelle faglige driftsopgave beskrives ved brug af begreberne have-, park- eller naturpræg. Disse begreber anvendes som et overordnet mål for driftsopgaven. Den bymæssige anvendelse af de tre parker der er karakteriseret kortfattet i det følgende, er Vej & Parks formodning om parkernes betydning og indflydelsesområde. Det er blandt andet denne formodning der testes i undersøgelsen. Enghaveparken • Bydelspark indviet i 1929 • Areal: ca. 3,6 ha • Stil: Præ-modernisme – stram geometrisk plan med hoved og tværakser • Brug: Ophold, mødested og en række aktiviteter • Havepræg – højt vedligeholdelsesniveau (f.eks. bede med stauder og roser) • Bymæssig anvendelse: Primært lokal betydning – grønt åndehul i bydelen Fælledparken • Aktivitetspark indviet i 1911-12 • Areal: 58 ha • Stil: Referencer til landskabshaven, men hybrid pga. stramme former ved indgangspartierne • Brug: Idrætsudøvelse, mødested for arbejderbevægelsen, promenade og ophold, koncerter og café • Parkpræg – medium vedligeholdelsesniveau (f.eks. differentieret græspleje) • Bymæssig anvendelse: Lokal og regional betydning – et grønt åndehul i byen 9 KBH_RA~1.PMD 9 13-05-2005, 14:23 Amager Fælled • Naturpark, endelig overdraget til Københavns Kommune i 1999 • Areal: 223 ha • Stil: Naturpræg – organisk plan med det mål, at bevare landskabelige og rekreative værdier • Brug: Udflugter, naturoplevelser, gå, løbe, cykle, ophold hele døgnet, samle bær og frugter, bål-/ grillpladser og en række andre friluftsaktiviteter • Naturpræg – lavt vedligeholdelsesniveau (f.eks. afgræsning med dyr, naturmaterialer, bevaring af udgåede træer, beskytte og udbygge flora og fauna) • Bymæssig anvendelse: Betydning for hovedstaden – grønt udflugtsmål i byen 10 KBH_RA~1.PMD 10 13-05-2005, 14:23 5. Metode Skov & Landskab har udviklet en metodik til brug for undersøgelser af den rekreative anvendelse af grønne områder. Metoden er tidligere anvendt i bl.a. Jægersborg Dyrehave og på Vestamager. Ved brug af metoden er det muligt at opfylde en række formål, herunder: 1. At opnå viden om den totale anvendelse af et område 2. At opnå viden om bruger-typerne for et område Ovennævnte formål kan opfyldes på grundlag af tællinger i det enkelte område (park, skov eller lign.). En mere detaljeret information om de besøgende (eksempelvis de besøgendes geografiske fordeling inden for området, besøgsvarighed, transportafstand og -tid, aktiviteter samt holdninger/præferencer til en række forhold) indsamles ved hjælp af supplerende interviews der foretages i forbindelse med tællingerne (den praktiske gennemførelse er beskrevet i kapitel 5.5). Nedenfor beskrives den anvendte metode. Yderligere information kan findes i appendiks 1. Der er endvidere oprettet et antal automatiske tællestationer ved 5 ind-/udgange i de tre parker. På disse lokaliteter registreres, kontinuerligt, antallet af ind- og udgående parkgæster. De automatiske tællestationer – og resultater herfra – er nærmere beskrevet i kapitel 7. 5.1 Generelt om udvælgelsesmetoder og analyseenheder Optælling og interviewning af besøgende kan finde sted på forskellige måder: • i selve området (»målområdetællinger/-interviews«), • på gæsternes vej til eller fra området (»stoptællinger/-interviews«) eller • på bopælen (»bopælsinterview«). 5.2 Stoptællinger/-interviews i Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled På baggrund af de foreliggende oplysninger om formålet med undersøgelserne i Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled, anses det oplagt at gennemføre undersøgelserne som stoptællinger/-interviews i tilfældigt udvalgte perioder ved samtlige udgange fra områderne. Det skal dog nævnes, at stop- og målområdeinterviewning medfører den ulempe, at potentielle gæster – som ikke besøger området på grund af eksempelvis modvilje mod visse forhold i området – udelukkes fra undersøgelsen. Kontakt til potentielle besøgende vil kræve bopælsinterviews. Der er foretaget en tilfældig udvælgelse af såvel registreringsperiode som registreringssted – idet der dog er taget hensyn til den forhåndsviden der eksisterer om årstidens, dagtypens og registreringsstedets indflydelse på antallet af gæster (se evt. appendiks 1). En sådan udvælgelse nødvendiggør en efterfølgende korrektion for den forskellige registreringsintensitet ved en vægtning af observationerne. På denne måde tilstræbes det at opnå et acceptabelt antal tællinger og interviews i løbet af et overkommeligt antal registreringsdage; samt sikre, at undersøgelserne er afbalancerede og repræsentative med hensyn til både registreringsperioder og registreringssteder. 11 KBH_RA~1.PMD 11 13-05-2005, 14:23 Tabel 5.2.1. Fordelingen af de Antal registreringsdagea) Årstid 20 registreringsdage i Enghave- Hverdage Ikke-Hverdagea) parken, Fælledparken og Amager Fælled i 2003-2004. Forår (1/3 - 31/5) 3 3 Sommer (1/6 - 31/8) 4 2 Efterår (1/9 - 30/11) 2 2 dage og søndage samt følgende Vinter (1/12 - 29/2) 2 2 hellig- og mærkedage: Nytårs- a): Ikke-Hverdage omfatter lør- dag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. Denne metodik der er udviklet og anvendt ved Skov & Landskab forudsætter en dataindsamling på 20 dage á 8 timer fordelt over ét år for hver af de tre parker der ønskes undersøgt. Der medgår således i alt 60 fulde arbejdsdage til markarbejdet i forbindelse med dataindsamlingerne (fordelt med 20 dage til hver af de undersøgte parker). I tabel 5.2.1 ses fordelingen af de 20 tælledage til de 8 strata (4 årstider og 2 dagtyper), tabel 5.2.2 viser de 20 udvalgte registreringstidspunkter og tabel 5.2.3 giver et overblik over den indsamlede datamængde. Påskedag, Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 2. Pinsedag, Grundlovsdag, Juledag og 2. Juledag. 5.3 Registreringstider på de udvalgte dage Antallet af registreringstimer pr. dag har været fastlagt til 8, da en længere sammenhængende registreringsperiode har vist sig vanskelig overkommelig i praksis, og dermed medfører risiko for dårligere registreringer. De 8 timer har for henholdsvis hverdage og ikkehverdage skiftevis været placeret først og sidst på dagen inden for den helhed af timer, der Tælling nr. Tabel 5.2.2. De udvalgte regi- Tælleperiode streringstidspunkter i Enghave- 2003 parken, Fælledparken og Amager Fælled i perioden 1/6 2003 - 1 Ons 18/6, kl. 7.30-15.30 SH 2 Man 21/7, kl. 13.30-21.30 SH 3 Lør 26/7, kl. 8.30-16.30 SIH Forkortelser: 4 Tir 29/7, kl. 7.30-15.30 SH S = Sommer (1/6-31/8) 5 Ons 13/8, kl. 12.30-20.30 SH E = Efterår (1/9-30/11) 6 Søn 24/8, kl. 12.00-20.00 SIH 7 Tir 9/9, kl. 7.30-15.30 EH H = Hverdag 8 Lør 13/9, kl. 8.30-16.30 EIH IH= Ikke-Hverdag 9 Tir 2/10, kl. 10.30-18.30 EH 10 Søn 2/11, kl. 8.30-16.30 EIH 11 Lør 17/1, kl. 8.30-16.30 VIH 12 Lør 31/1, kl. 8.30-16.30 VIH 13 Tir 17/2, kl. 7.30-15.30 VH 14 Ons 25/2, kl. 9.30-17.30 VH 15 Fre 12/3, kl. 7.30-15.30 FH 16 Lør 3/4, kl. 8.30-16.30 FIH 17 Søn 11/4, kl. 12.00-20.00 FIH 18 Søn 18/4, kl. 8.30-16.30 FIH 19 Ons 28/4, kl. 12.30-20.30 FH 20 Man 10/5, kl. 7.30-15.30 FH 31/5 2004. V = Vinter (1/12-29/2) F = Forår (1/3-31/5) 2004 12 KBH_RA~1.PMD 12 13-05-2005, 14:23 Antal registreringer Tællinger Tælledage Reg. á 15 min. Talte i alt Antal IW Mulige IW a) Svarprocent Enghaveparken 20 320 2635 241 297 81,1 % Fælledparken 20 320 4730 198 267 74,2 % Amager Fælled 20 320 340 27 108 25,0 % I alt 60 960 7705 466 672 69,3 % Park Tabel 5.2.3. Oversigt over det indsamlede datamateriale i Enghaveparken, Fælledparken og Interviews (IW) betragtes: fra 7.30 til solnedgang på hverdage og fra 8.30 til solnedgang på ikke-hverdage. Dette medfører, som det kan udledes af tabel 5.2.2, en mere intensiv registrering midt på dagen, hvilket der korrigeres for ved en efterfølgende vægtning (jf. kapitel 6). Amager Fælled 2003-2004. a): Det har naturligvis ikke været muligt at foretage interviews ved de registreringer hvor ingen gæster har forladt det pågæl- Vejret på tælledagene er registreret i de tre parker. Registreringerne viser at rigtigt dårligt vejr med sne, kraftig regn og blæst er forekommet i forbindelse med 2 % af parkbesøgene i Enghaveparken, 1 % i Fælledparken og 11 % på Amager Fælled.Ved de øvrige besøg har vejret været stort set jævnt fordelt mellem enten »godt« (med sol) eller »middel« dvs. let overskyet og med let vind. dende tællested i løbet af 15 minutters perioden. 5.4 Registreringssteder I Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled har registreringerne fundet sted ved samtlige udgange. Ved tællestederne er der talt med en hyppighed, der er proportional med det forventede antal besøg ved tællestedet, jf. tabel 5.4.1. Lokaliseringen af tællestederne og vurderingen af deres besøgsintensitet er sket i samråd med Byrumskontoret i Vej & Park, Københavns Kommune. Ved den tilfældige udvælgelse af tællestederne var der af praktiske årsager indført den restriktion, at de skulle registreres i den samme rækkefølge. Der blev således for hver park fastlagt en rundtur for hverdage og en rundtur for ikke-hverdage. Ved hver ny tælledags begyndelse fortsattes med det tællested der stod for tur ved afslutningen af den sidste tælledag af samme type (dvs. hverdag eller ikke-hverdag). Tællestedernes rækkefølge fremgår af bilag C.1-C.3, mens placeringen af de enkelte tællesteder i hver park kan ses på kortene i figur 5.4.1, 5.4.2 og 5.4.3. Idet antallet af udgange, og den valgte tælle-hyppighed på de enkelte udgange i Fælledparken og Amager Fælled (i modsætning til Enghaveparken) overstiger antallet af mulige tællinger pr. registreringsdag (16), omkredses disse parker ikke fuldt ud ved hver tælling. Dette medfører at datamaterialet fra Fælledparken og Amager Fælled er indsamlet med mindre sikkerhed end materialet i Enghaveparken. Det konkluderes dog sammenfattende, at undersøgelsen i princippet omfatter samtlige udgange fra Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled og dermed er geografisk dækkende på acceptabel vis. Tabel 5.4.1. Stratificeringen og de relative stikprøvestørrelser ved udvælgelsen af tællesteder i Enghaveparken, Fælledparken og Tællested nr. (jf. figur 5.4.1 – 5.4.3) Relativ stikprøvestr. 1 Enghaveparken Fælledparken Amager Fælled 2,3 2,3,5,6,8,12,13, 2,5,8,9 15,20,21,23-26 11,13,16 4,7,9-11,14, 16-19, 22, 27 1,4,15 1,28-30 3,6,7,10,12, 14 Amager Fælled i perioden 1/6 2003 - 31/5 2004. 2 1,4 4 8 5 13 KBH_RA~1.PMD 13 13-05-2005, 14:23 Figur 5.4.1. Oversigtskort over Enghaveparken med registre- ringsstederne 1-5 markeret. (Copyright Kort & Matrikelstyrelsen G X-04). 100 m Fælledparken med registrerings- stederne 1-30 markeret. (Copyright Kort & Matrikelstyrelsen G X-04). Figur 5.4.2. Oversigtskort over 250 m 14 KBH_RA~1.PMD 14 13-05-2005, 14:23 Figur 5.4.3. Oversigtskort over Amager Fælled med registreringsstederne 1-16 markeret. (Copyright Kort & Matrikel- styrelsen G X-04). 250 m 5.5 Den praktiske gennemførelse af tællinger og interviews Registreringerne i de tre parker består som nævnt af en kombination af tællinger og interviews. I det efterfølgende omtales det kort, hvorledes disse to former for dataindsamlinger er udført i praksis. Tællinger • Hver tælling varer 15 minutter og medfører udfyldelsen af ét tælleskema. På baggrund af observationer udført i alle tre parker inden igangsætning af selve dataindsamlingen er der defineret en række typiske brugergrupper som indgår i tælleskemaet – bilag A. • Mellem hver tælling afsættes 15 minutter til: transport til næste tællested (på cykel eller til fods), eventuel færdiggørelse af et interview og/eller personlig tid. • Ved tællingen, der fortsættes under et eventuelt interview (jf. nedenfor), registreres hver eneste person – uanset alder – som forlader området ved den pågældende udgang (tællestedet). • Ved denne registrering henføres gæsterne til de typiske brugergrupper (jf. bilag A, idet disse kategorier er afstemt efter undersøgelsens formål samt forkundskaber om de tre parkers særkende). I forbindelse med denne kategorisering, kan det ikke fuldstændig 15 KBH_RA~1.PMD 15 13-05-2005, 14:23 udelukkes at der kan ske fejlklassificeringer af de talte gæster – specielt i forbindelse med store samtidige besøgsgrupper. Interviewning Interviewningen er udført i forbindelse med tællingerne af den samme person, som foretager optællingen (oftest har tællere/interviewere gået sammen to og to). Alle registreringer er udført af personer tilknyttet Vej & Parks faste »tællekorps«. Interviewerne er blevet vejledt gennem en udarbejdet instruks (jf. bilag D) samt ikke mindst af Tina Møller, Vej & Park, Københavns Kommune. Ved selve interviewningen er der benyttet et interviewskema (jf. bilag B.1-B.3). Interviewpersonen (svarpersonen) er udvalgt i den ved hver tælling først registrerede gruppe som den person, der skønnes ældre end 14-15 år og nærmest intervieweren ved gruppens tilsynekomst. Denne begrænsning i udvælgelsen betyder således, at børn og unges interesser ikke er belyst i undersøgelsens interviewdel. Den valgte procedure anses for tilstrækkelig til at undgå, at intervieweren udvælger personen ud fra subjektive kriterier, eller at gruppen selv vælger sin repræsentant. Personer med bopæl og/eller erhverv på området interviewes ikke (f.eks. driftspersonale). Ved selve interviewet er alt, der er skrevet med store bogstaver i interviewskemaet, blevet læst op; og til støtte for svarpersonerne er svarkategorierne i en række af spørgsmålene blevet vist svarpersonen som »tekstkort«/»plancher«, hvor svaralternativerne hurtigt kan overskues og udvælges. For hver tælling af 15 minutters varighed er der foretaget maksimalt ét interview. Børn og unge Aldersgrænsen 14-15 år ved interviewningen er valgt for at begrænse interviewpersonernes aldersmæssige spredning, idet interviewning af børn kræver en anden spørgemetodik. Børn og unge kan overordnet set ikke forventes at svare selvstændigt og meningsfyldt på spørgsmål af den karakter, som er nødvendige for gennemførelsen af nærværende undersøgelse. Aldersgrænsen 14-15 år er standard ved stort set alle tidligere undersøgelser omkring naturbrug og -præferencer. Denne standardisering giver således mulighed for sammenligning af en række resultater (f.eks. Jensen 1991, Jensen 1998, Jensen & Koch 1997 og Koch 1984). En undersøgelse der mere detaljeret – og med en helt anden metodik – belyser børns forhold til bl.a. det grønne i byen er under færdiggørelse ved Skov & Landskab. Rapporten som vil blive sendt ud i Skov & Landskabs Videntjeneste har titlen: »Byens landskaber set i børneperspektiv«. Undersøgelsen er en del af et større projekt: »Kvarteret som ramme om børns hverdagsliv«. 5.6 Databehandling Tælle- og interviewskemaerne fra registreringerne er klargjort til indtastning efter udarbejdet instruks. Derefter er samtlige skemaer indtastet af Tina Møller, Vej & Park, Københavns Kommune. Med løbenumre på tælleskemaerne og interviewskemaerne som bindeled er det derefter muligt at sammenstykke de to typer data. Sammenstykning af data, fejlsøgning og statistisk analyse af data er gennemført af Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab, mens Martin Kyhn og Hans Skov-Petersen, Skov & Landskab, har forestået GIS-analyser og kortfremstilling og stud.silv. Mads Schondel-Andersen har været behjælpelig med behandling af data fra de automatiske tællestationer. De egentlige resultatbeskrivelser, sammenligninger og konklusioner er foretaget af Susanne Guldager og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab. 16 KBH_RA~1.PMD 16 13-05-2005, 14:23 5.7 Sammenfatning Registreringstidspunkterne (i alt 3 X 20) er fastlagt ved lodtrækning, idet den forhåndsviden der er til rådighed, er søgt udnyttet, så undersøgelsen giver de mest præcise resultater for de tre parker i den betragtede periode (kl. 7.30 til solnedgang på hverdage og 8.30 til solnedgang på ikke-hverdage, fra 1/6-2003 til 31/5-2004), med de til rådighed værende ressourcer. Tællingerne, og dermed de beregnede besøgstal, er dækkende for samtlige besøgende; mens interview-resultaterne alene dækker parkgæster ældre end ca. 14 år. 17 KBH_RA~1.PMD 17 13-05-2005, 14:23 6. Generaliseringer ud fra stikprøve registreringer Ved registreringerne blev der, som det er omtalt i kapitel 5, dels foretaget tællinger med tilhørende observationer og dels interviews. Disse stikprøvevise registreringer kan generaliseres til tal for et år ved hjælp af et såkaldt stikprøveskøn. 6.1 Generalisering af tællinger og interviews Ved dataindsamlingen i Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled er der registreret med forskellig intensitet på forskellige typer af dage, på forskellige tidspunkter af dagen og ved forskellige udgange fra områderne (jf. kapitel 5). Denne dataindsamlingsteknik indebærer, at tællinger og interviewdata skal korrigeres for at opnå korrekte resultater (en tilbagevægtning der tager hensyn til den forskellige registrerings-intensitet). Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse af disse korrektioner. 6.2 Usikkerhed Resultater fra undersøgelser, der som denne er af stikprøvemæssig karakter, er helt naturligt behæftet med en vis usikkerhed. Det ligger ikke inden for rammerne af undersøgelsen at gå i detaljer med egentlige usikkerhedsberegninger. Tidligere undersøgelser af besøgstallet i 446 skovområder (hvor samme metode som nærværende er anvendt for en række af de undersøgte skovområder) kan give en god indikation af størrelsesordenen af usikkerheden. I den undersøgelse konkluderes det, at usikkerheden, dvs. skønnet for spredningen, i gennemsnit er 20 % (Koch 1980, s. 136 og 239). 18 KBH_RA~1.PMD 18 13-05-2005, 14:23 7. Automatiske tællestationer I efteråret 2003 indkøbte og installerede Københavns Kommune 5 automatiske tællestationer. Disse er placeret på følgende lokaliteter: Station 1: Ind-/udgang nr. 1 i Fælledparken, jf. kortet i figur 5.4.2. Station 2: Ind-/udgang nr. 29 i Fælledparken, jf. kortet i figur 5.4.2. Station 3: Ind-/udgang nr. 30 (N) i Fælledparken, jf. kortet i figur 5.4.2. Station 4: Ind-/udgang nr. 7 på Amager Fælled, jf. kort et i figur 5.4.3. Station 5: Ind-/udgang nr. 5 i Enghaveparken, jf. kortet i figur 5.4.1. Nedenfor gives der en introduktion til »automatiske tællestationer« ligesom de første resultater præsenteres. 7.1 Generelt Der kan identificeres fem overordnede problemfelter i tilknytning til valg og brug af automatisk tælleudstyr: • Nøjagtighed • Installation og justering • Vedligeholdelse og batteri-holdbarhed • Vandalisme, samt • Produktforarbejdning, vejrbestandighed og funktionsfejl Grundopbygning af automatisk tælleudstyr Det automatiske tælleudstyr består grundlæggende af en sensor, en tæller/datalogger samt et databehandlingsudstyr (ofte er sensor og datalogger sammenbygget): • Sensoren registrerer passager • Dataloggeren lagrer tælledata på stedet, som senere overføres til en PC, enten ved at loggeren »tappes« til en bærbar PC eller ved at loggeren hjembringes til den stationære PC og »tappes« (evt. kan dataoverførsel foretages automatisk via telefon) • Databehandlingen udføres på en PC med f.eks. regneark eller databaseprogram 7.2 Sensortyper Sensortypen vælges ud fra hvilke typer gæster man ønsker at tælle, samt med hvilken nøjagtighed. Som hovedregel taler man om tre typer sensorer: 1. Optiske sensorer: a. passive eller b. aktive infrarøde sensorer som egner sig til tælling af gående, cyklister, ryttere, kanoer mv. 2. Trykfølsomme sensorer, som egner sig til fodgængere (trædemåtter) og køretøjer (pneumatiske slanger), samt 3. Induktive sensorer som egner sig til tælling af biler/cykler, da de kun kan registrere metalliske genstande via den frembragte induktionsstrøm (denne sensortype omtales ikke nærmere i nærværende rapport, da den ikke er aktuel for den konkrete problemstilling). Se evt. appendiks 3 for yderligere information vedrørende optiske og trykfølsomme sensorer. 19 KBH_RA~1.PMD 19 13-05-2005, 14:23 7.3 Anbefaling og valg af produkt I forbindelse med opbygning af et automatisk system til tælling af besøgende i københavnske parker, anbefalede Skov & Landskab et system der bygger på aktiv infrarød gennemstråling (figur 7.3.1). Figur 7.3.1. Samtlige 5 tællestationer er opbygget efter samme princip med sensorerne indbygget i de officielle indgangsmarkeringer (grønmalede egestolper). Kabler er nedfræset (og afdækket) i stolperne således at eneste synlige tegn er sensor-øjet, der er på størrelse med en to-krone. Datalagringsudstyr og strømforsyning er placeret i standard el-skabe. Ved selve valget af fabrikat er en række forhold taget i betragtning, eksempelvis: 1. Dansk/udenlandsk leverandør 2. Garanti/teknisk support 3. Prisniveau 4. Vandalismesikkerhed/generel holdbarhed 5. Simpel installation/justering 6. Mulighed for lagring af data i intervaller med tidsangivelse 7. Simpel/sikker datahentning – herunder kontrol/udskiftning af strømkilde 8. Data i »universelt« format (der ikke kræver speciel software til databehandling) Desuden var det afgørende at sensorer kunne placeres så skjult som muligt, da de ellers nemt kunne udsættes for hærværk, tyveri eller »tællinger for sjov«. Selve dataloggeren kunne desuden skjules i en fugtsikker kasse der evt. nedgraves. På baggrund af bl.a. disse overvejelser valgte Københavns Kommune at indkøbe materiale til opbygning af 5 tællestationer med aktiv infrarød gennemstråling og datalogning indstillet pt. til timedrift. Stationerne er opbygget, leveret og monteret af Info-Scan Instruments, Viby J, og har været i drift siden november/december 2003. 7.4 Resultater fra de 5 tællestationer Tællingerne generelt Som nævnt har samtlige 5 tællestationer været i drift siden november/december 2003. 2003-datamaterialet for de enkelte tællestationer er af svingende omfang og kvalitet (bl.a. pga. diverse justeringer/kalibreringer). For at opnå en så ensartet og årstals-standardiseret 20 KBH_RA~1.PMD 20 13-05-2005, 14:24 datapræsentation som mulig, er det således alene data fra 2004 der behandles i det efterfølgende. Ikke alle tællestationer har fungeret problemfrit. Bl.a. har der været visse dataudfald på især station 3 (juni-august) og 5 (juli-december). Disse fejl kan skyldes en række årsager, eksempelvis: generelle elektroniske indkørings problemer, sensorer der er kommet ud af justering, andre forvaltningers overgravning af kabler, fejltællinger ved større gruppers passage, egentlig blokering gennem længere perioder (jf. f.eks. figur 7.4.1). Det er således vigtigt at have for øje, at data fra automatiske tællestationer altid vil være behæftet med en vis usikkerhed. Trods disse fejlkilder er det dog ganske betydelige mængder data der er opsamlet i løbet af 2004: i alt godt 1,2 millioner passager for de 5 tællestationer (tabel 7.4.1). I forbindelse med tolkning af data fra de opsatte tællestationer erindres det om, at der er tale om optælling af såvel ind- som udgående parkgæster. Tabel 7.4.1. Total antal målte Tællestation Antal målte passager passager ind og ud af parkerne ved tællestation 1, 2, 3, 4 og 5 Station 1: Ind-/udgang nr. 1 i Fælledparken, jf. figur 5.4.2. 389.203 i 2004. Station 2: Ind-/udgang nr. 29 i Fælledparken, jf. figur 5.4.2. 482.235 Station 3: Ind-/udgang nr. 30 (N) i Fælledparken, jf. figur 5.4.2. 179.742 Station 4: Ind-/udgang nr. 7 på Amager Fælled, jf. figur 5.4.3. 111.400 Station 5: Ind-/udgang nr. 5 i Enghaveparken, jf. figur 5.4.1. 69.771 Anvendelsens fordeling over døgnets timer Det totale antal passager af parkgæster (ind- og udgående besøgende) ved de fem tællestationer hver time ses af figur 7.4.2, idet de enkelte typer af dage er vist for sig. Følgende kommentarer kan knyttes til figuren: • Som forventet er den natlige aktivitet i alle de tre parker ganske lav. • Helt naturligt forekommer toppunkterne for antallet af besøg på lørdage, søndage og helligdage midt-eftermiddag. Mens det for hverdagene er fra sidst på eftermiddagen til først på aftenen. I den forbindelse kan det konstateres, at aktiviteten ved tællestation 2 i Fælledparken (nær Parken) om søndagen når et maksimum lidt tidligere end de øvrige Figur 7.4.1. En af årsagerne til manglende datafangst skal findes i de problemer der opstår i forbindelse med arrangementer (her cirkus ved station 3 i Fælledparken), anlægsarbejder, cykelparkering, større stillestående folkemængder og lignende, der dækker for den infrarøde stråle. 21 KBH_RA~1.PMD 21 13-05-2005, 14:24 Figur 7.4.2. Det totale antal Station Antal målte passager 1 2 3 4 5 og ud) i 2004 fordelt over døgnets 24 timer på tællestation 1, 45000 Hverdage 40000 2, 3, 4 og 5 for hverdage, lørdage, søndage samt hellig- og mærkedage. 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Tid på dagen Antal målte passager 8000 Lørdage 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Tid på dagen tællestationer. Et forhold der formodentlig kan tilskrives den store aktivitet omkring Superligakampe i Parken der ofte starter kl. 15.00. • For tællestation 1 og 2 (Fælledparken) optræder der et iøjnefaldende resultat i form af et relativt stort antal parkgæster henholdsvis om formiddagen (specielt station 1) og først på aftenen (specielt station 2) på hverdage. Et forhold der evt. kan forklares pba. et relativt stort antal institutionsbesøgende om formiddagen samt stor aktivitet først på aftenen af blandt organiserede brugere (fodboldklubbernes aktiviteter). • Det kan endvidere konstateres, at det helt overordnede mønster i parkanvendelsens fordeling over døgnet i høj grad følger samme hovedmønster, som tidligere er konstateret på fire tællestationer i skovområder (Koch 1984). 22 KBH_RA~1.PMD målte parkbesøg (passager ind 22 13-05-2005, 14:24 Station Antal målte passager 1 2 3 8000 4 5 Søndage 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Tid på dagen Antal målte passager 2000 Hellig- og mærkedage 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Tid på dagen Anvendelsens fordeling over ugedage Fig. 7.4.3 giver et overblik over fordelingen af besøgene til hverdage, lørdage samt søn- og helligdage. Det fremgår helt tydeligt, at langt de fleste af det totale antal besøg finder sted på hverdage, og at fordelingen af besøg mellem lørdage og søn- og helligdage er nogenlunde ens. Sammenlignes de 5 stationers overordnede fordeling er den meget ensartet – dog med en lidt større andel hverdags-besøgende på tællestation 4 på Amager Fælled. Denne fordeling (med 65-80 % af besøgene på hverdage og de resterende jævnt fordelt mellem lørdage og søn- og helligdage) indikerer således en meget jævn fordeling af parkbesøgene over ugens syv dage. 23 KBH_RA~1.PMD 23 13-05-2005, 14:24 Figur 7.4.3. Det totale antal 15 % 13 % 15 % 13 % 17 % målte parkbesøg (passager ind 18 % og ud) i 2004 fordelt på typer af dage for tællestation 1, 2, 3, 4 og 5. 72 % 72 % Station 1 Station 2 11 % 9 % 18 % 65 % Station 3 15 % Hverdag Lørdag 80 % 67 % Station 4 Station 5 Søn-/helligdag I modsætning til fordelingen af besøgene over døgnets timer (jf. ovenfor) kan det konstateres, at fordelingen på typer af ugedage er væsentlig forskellig når man sammenligner besøg i byens parker med besøg i landets skove, idet skovene hovedsageligt modtager det største antal besøg på søn- og helligdage (Koch 1984). Anvendelsens fordeling over året Antallet af parkbesøg fordelt til årets måneder fremgår af figur 7.4.4. Denne fremstilling af tællestationernes resultater giver endvidere et overblik over de perioder hvor der har været tekniske problemer på de enkelte tællestationer med manglende data til følge – hvilket man naturligvis bør have for øje helt overordnet ved en vurdering af de opgjorte resultater. Ellers kan det jo som – måske forventet – konstateres, at det er forårsmånederne (specielt maj måned) der er højsæson for parkbesøg. Som det var tilfældet med resultaterne for anvendelsens fordeling over døgnets timer kan der også her konstateres et iøjnefaldende resultat for tællestation 2 i Fælledparken: På denne tællestation kan der konstateres et yderligere toppunkt i august/september måned – hvor de organiserede fodboldaktiviteter igen er kommet i gang efter sommerferieperioden. Antal målte passager Figur 7.4.4. Det totale antal Station 1 2 3 4 5 der for tællestation 1, 2, 3, 4 70000 og 5. 60000 50000 40000 30000 20000 10000 december november oktober august september Måned juli juni maj april marts februar januar 0 24 KBH_RA~1.PMD målte parkbesøg (passager ind og ud) i 2004 fordelt på måne- 80000 24 13-05-2005, 14:24 8. Hovedresultater Der er som nævnt udført to typer dataindsamlinger: Dels automatiske tællinger med tælleapparat ved udvalgte indgange (jf. kapitel 7 for metodik og resultater) og dels manuelle tællinger udført af Vej & Park-medarbejdere kombineret med interviews (jf. kapitel 5 for metodik). Nedenfor er det alene hovedregistreringerne fra disse manuelle dataindsamlinger (tællinger og interviews), der refereres til – resultater der dækker perioden kl. 7.30 til solnedgang på hverdage og kl. 8.30 til solnedgang på ikke-hverdage, fra 1/6-2003 til 31/5-2004. 8.1 Enghaveparken Antal besøg På baggrund af de gennemførte tællinger (tælleskemaet, bilag A) er det totale besøgstal for Enghaveparken (inkl. børn og unge under 14-15 år) beregnet til ca. 1,1 millioner besøg om året1. Det skal erindres om, at besøgstallet er behæftet med en vis usikkerhed, idet der er tale om stikprøvevise tællinger (jf. kapitel 6). Brugere af parken De registrerede brugergrupper fremgår af figur 8.1.1.A og 8.1.1.B, der viser resultatet fra henholdsvis tællinger og interviews i Enghaveparken. Fordelingen mellem de forskellige typiske brugergrupper siger noget om besøgenes karakter. Tællingerne (figur 8.1.1.A) viser at ca. 70 % af de besøgende i Enghaveparken er gående der kommer enkeltvis eller i grupper – med en gennemsnitlige gruppestørrelse på 1,7 personer, dog hyppigst 1 person (pr. parkbesøg). Brugergruppen cyklister udgør ca. 7 % og hovedparten af disse må formodes at være på gennemfart, mens de brugergrupper, der kommer med hund eller barnevogn, i alt ca. 17 %, må antages at komme for at gå en tur eller opholde sig i parken – afhængigt af vejret og årstiden. De interviewede parkgæsters fordeling på brugergrupper fremgår af figur 8.1.1.B. Forskellen mellem figur A og B viser forskellen mellem de talte og de interviewede personers fordeling på brugergrupper. Det fremgår således, at der er en overvægt af personer med barnevogn, hundeluftere og gangbesværede blandt de interviewede, mens de øvrige brugergrupper til gengæld er underrepræsenteret. Årsagen til dette forhold skal hovedsageligt ses i forhold til hvor let det er at få de forskellige brugergrupper til at tage sig tid til at deltage i et interview når de forlader parken. Personer der har luftet hund eller har været på tur med barnevogn indvilger således generelt hellere i at deltage i interviewet. (Denne problemstilling er helt almindelig i forbindelse med denne type undersøgelse). Den gennemsnitlige gruppestørrelse på interviewgrupperne har været 2,5 personer, dog hyppigst 1 person. I interviewundersøgelsen er personernes fordeling på køn og alder registreret. Den mest typiske svarperson i Enghaveparken er en kvinde mellem 21 og 40 år. Personer mellem 14 og 20 år udgør 5 % af de adspurgte, medens 7 % er over 60 år, jf. figur 8.1.2. I forbindelse med interviewene i Enghaveparken, er det registreret hvorvidt hundelufterne har deres hund(e) i snor eller ej (figur 8.1.1.B). Det kan konstateres, at de i alt 10 % interviewede hundeluftere fordeler sig med 9 % der har haft hundene i snor, mens 1 % har være i Enghaveparken med løs(e) hunde. 1 Til sammenligning kan nævnes, at det årlige besøgstal for eksempelvis Jægerborg Dyrehave er beregnet til 7,5 mill. besøg, Hornbæk Plantage 1 mill. og Gribskov 0,7 mill.; mens Tivoli, Zoologisk Have i København og Louisiana modtog henholdsvis godt 4,3, 1,1 og 0,5 mill. besøg i 2004 (Jensen 2003, Dansk Turisme 2005). 25 KBH_RA~1.PMD 25 13-05-2005, 14:24 Figur 8.1.1.A. De talte park- 0 10 gæsters fordeling efter observe- 71 Gående Motionist (løb/gang) 1 Person med bold/boldudstyr 1 Person med andet parkudstyr 0,7 6 Person med hund(e) 11 Person med barnevogn 0,3 Person med rolator/i kørestol Person med rulleskøjter 0 7 Cyklist 1 Andet ret kategori i Enghaveparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=2635 besøgende i 1587 grupper). 20 30 40 50 60 70 80 90 100 % Figur 8.1.1.B. De interviewede 57 Gående Motionist (løb/gang) Person med bold/boldudstyr Person med andet parkudstyr Person med hund(e) Person med barnevogn Person med rolator/i kørestol Person med rulleskøjter Cyklist Andet parkgæsters fordeling efter ka- 0,1 0,2 0,2 tegori i Enghaveparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=241). 10 26 1,2 0 5 0,4 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 % Foretrukne aktiviteter At gå en tur er den mest almindelige aktivitet i Enghaveparken, men også ophold, leg og det at lufte hund er aktiviteter, der har tiltrukket mange af de adspurgte i den periode undersøgelsen har fundet sted (figur 8.1.3). Parken bruges tilsyneladende sjældent af motionister og kun ganske få siger at de har studeret naturen. Det er værd at lægge mærke til at parken bruges af mange som genvej fra et sted til et andet – dvs. som en praktisk mulighed, der giver en »grøn« oplevelse i hverdagen. Under gruppen »andet« nævnes: besøg på loppemarked, tegne, fotografere, studere, hente børn, lede efter tomme flasker – og blandt de mere kuriøse: »evakueret fra lejlighed pga. bombetrussel«. Figur 8.1.2. Parkgæsternes fordeling efter køn og alder i Eng- 41-60 år 26 % Kvinder 56 % Over 60 år 7% 14-20 år 5% haveparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=241). Mænd 44 % 21-40 år 62 % Kvinder 5 36 Mænd 1 0 27 10 20 14-20 år 30 6 10 1 16 40 21-40 år 50 60 41-60 år 70 80 90 100 % Over 60 år 26 KBH_RA~1.PMD 26 13-05-2005, 14:24 Figur 8.1.3. Parkgæsternes fordeling efter aktiviteter ved besøget i Enghaveparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=241). ANM.: Hver svarperson har sat kryds ved én eller flere aktiviteter. Siddet stille Spist medbragt mad Brugt parken som genvej Gået en tur Cyklet en tur Motioneret Luftet hund Studeret naturen Spillet bold Leget Fodret fugle Andet 24 9 18 37 0,7 1,1 10 1,5 5 22 4 2 0 10 20 30 40 50 % Gæsternes geografiske fordeling i parken I forbindelse med interviewet blev parkgæsterne bedt om at indtegne deres ruteforløb i parken på et flyfoto i farver (spørgsmål 11). Det var oprindeligt meningen, at såvel ruteforløb som væsentligste opholdssted i parken skulle indtegnes. Rent praktisk har det kun vist sig muligt at håndtere selve ruteforløbene. Resultatet fremgår af figur 8.1.4, hvor der ses en meget tydelig brug af Enghaveparkens hovedstiforløb. Figur 8.1.4. Svarpersonernes geografiske fordeling i Enghaveparken, vist med sort stiplet linie (n=227). 27 KBH_RA~1.PMD 27 13-05-2005, 14:24 Figur 8.1.5. Parkgæsternes for- Opleve naturen deling efter formålet med besø- 13 Få fred og ro get i Enghaveparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=241). 17 Få frisk luft 37 Blive i bedre humør 9 Møde andre mennesker 8 For at familien kunne gøre noget sammen ANM.: Hver svarperson har sat kryds ved ét eller flere formål. 15 For at kunne være sammen med mine venner 6 For at forbedre min kondition 0,3 0 10 20 30 40 50 % Formålet med parkbesøget Relativt mange mennesker bruger Enghaveparken på grund af muligheden for at opleve naturen, få fred og ro og blive i bedre humør. Formålet med parkbesøget knytter sig således i høj grad til det grønne eller til naturen, og da denne ikke decideret studeres af ret mange, kan man konkludere, at det er oplevelsen, der er det centrale og at parken bruges og opleves som sansernes rum, hvor den besøgende har mulighed for at rekreere sig gennem æstetiske og naturprægede indtryk og uforpligtende ophold og hvile. Figur 8.1.5 viser at 37 % af de adspurgte angiver at formålet med parkbesøget er at få frisk luft. Enghaveparken udgør således et meget væsentligt lokalt »grønt åndehul« i en tætbebygget bydel. Svarene viser desuden at den brede vifte af muligheder, der er tilstede i Enghaveparken værdsættes og udnyttes af de besøgende. Sociale formål spiller dog også en rolle, idet knap 30 % af de adspurgte fremhæver at møde og samvær med andre mennesker er centralt for deres parkbesøg. Dette kan sammenholdes med svar vedrørende fællesarrangementer, idet 21 % af de besøgende i Enghaveparken besøger parken for at deltage i et fællesarrangement (figur 8.1.6). Fællesarrangementer er for de fleste adspurgte ensbetydende med udflugter med familie og venner. Sportsarrangementer tiltrækker kun 4 % af de brugere, der besøger parken for at deltage i et fællesarrangement (tabel 8.1.1). Konklusionen er at hovedparten af besøgene i Enghaveparken er af mere spontan karakter, idet de ikke er knyttet til offentlige sports- og andre fællesarrangementer. Figur 8.1.6. Parkgæsternes fordeling efter hvorvidt man deltog i et fællesarrangement eller ej i Deltog i fællesarrangement 21 % forbindelse med besøget i Enghaveparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=241). Deltog ikke i fællesarrangement 79 % 28 KBH_RA~1.PMD 28 13-05-2005, 14:24 Tabel 8.1.1. Fordeling af de 21 % Fællesarrangement % af besøgene der var en del af et fællesarrangement i Enghave- Udflugt med familie/venner 90 parken (opgjort pr. parkbesøg) Udflugt med dagpleje/vuggestue/børnehave 6 (n=28). Udflugt med fritidshjem 0 Udflugt med skole 0 Firmaudflugt 0 Sportsarrangement 4 Koncertarrangement 0 Naturvejledning 0 Andet 0 I alt 100 Parkbesøgets varighed Det er meget karakteristisk for Enghaveparken at besøgene er korte, idet kun få brugere opholder sig mere end 1 time i parken. For knap halvdelen har parkbesøget en varighed på under 15 minutter (figur 8.1.7). Sammenlignes der med Fælledparken, er der flere helt korte besøg i Enghaveparken (under 5 minutter). Dette kan måske sættes i relation til parkens relative lille størrelse – herunder muligheden for at bruge parken som genvej. Med udgangspunkt i besøgsintervallerne i figur 8.1.7 kan den gennemsnitlige besøgstid beregnes til ca. 1 time (median-besøget1 er på godt 15 minutter). Figur 8.1.7. Parkgæsternes fordeling efter varigheden af besø- < 5 min. get i Enghaveparken (opgjort pr. 28 15 min. parkbesøg) (n=241). 19 ½ time 18 1 time 14 1-2 timer 8 2-3 timer 7 3-4 timer 2,5 4-8 timer 3 > 8 timer 1 0 10 20 30 40 50 % Transporten til parken De besøgende til parken kommer helt overvejende fra nærområdet. Ikke mindre end 83 % af de besøgende bruger under 10 minutter for at komme til parken og 87 % kommer til fods (figur 8.1.8 og 8.1.9). Enghaveparken er således en lokalpark. Parkens opland er begrænset, hvilket svarer ganske godt til dens størrelse og muligheder. At Enghaveparken kan betragtes som en lokalpark viser figur 8.1.10 ganske tydeligt. Interviewskemaets spørgsmål 6 giver information om de besøgendes startsted (må antages hovedsageligt at 1 Medianen er et centralt begreb i forbindelse med fordelinger der er »skæve«. Tallet kan illustreres ved, at samtlige svarpersoner stilles på en række, ordnet efter længden af deres besøg – den midterste persons besøgslængde svarer så til medianværdien. I dette tilfælde altså 15 minutter. 29 KBH_RA~1.PMD 29 13-05-2005, 14:24 Figur 8.1.8. Parkgæsternes for- Mindre end 2 minutter deling efter transporttiden til 21 2-5 minutter Enghaveparken (opgjort pr. 41 5-10 minutter parkbesøg) (n=241). 21 Et kvarters tid 7 En halv times tid 9 Tre kvarter til en time 2 1½ times tid 0 Mere end 1½ time 0 0 10 20 30 40 50 % Figur 8.1.9. Parkgæsternes for- Til fods deling efter benyttet transport- 87 Cykel middel ved besøget i Enghave- 8 parken (opgjort pr. parkbesøg) Knallert 0 Personbil (n=241). 2 Motorcykel/scooter 0 Bus 1 Metro/S-tog 1 Andet 1 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 % Figur 8.1.10. Fordelingen af svarpersonernes startsted ved besøget i Enghaveparken (n=226). 30 KBH_RA~1.PMD 30 13-05-2005, 14:24 være bopælsadressen). Disse informationer er digitaliseret, og af resultatet fremgår det, at de besøgende i høj grad kommer fra parkens helt nære opland. Til visse typer sociale arrangementer – med familie og venner kommer nogle af deltagerne givetvis fra et større opland og benytter bil, tog eller bus for at komme til parken. Den gennemsnitlige transporttid til parken kan beregnes til knap 10 minutter (mediantransporttiden er knap 5 minutter). Hyppigheden af besøg Enghaveparkens betydning som lokalpark understreges af svarene vedrørende besøgenes hyppighed, jf. figur 8.1.11. En meget stor gruppe af besøgende kommer dagligt i parken – over 40 %. Desuden er der mange der jævnligt besøger parken (i intervaller fra 2 dage til 2 uger). Selvom knap 20 % af de besøgende bruger parken som genvej, er der stadig en stor del af brugerne, hvor man på baggrund af resultaterne vil kunne sige, at en egentlig brug af parken indgår som en del af hverdagen. Figur 8.1.11. Parkgæsternes fordeling efter tidsrum siden sidste besøg i Enghaveparken (opgjort 3 Har aldrig besøgt den før 43 I går pr. parkbesøg) (n=241). 15 2-6 dage siden 17 1-2 uger siden 8 2-4 uger siden 7 1-2 måneder siden 2-4 måneder siden 2 4-12 måneder siden 2 3 Mere end 1 år siden 0 10 20 30 40 50 % Betydningen af en række karakteristiske forhold i Enghaveparken Svarpersonerne er blevet bedt om at vægte hvilke af en række karakteristiske forhold, der på væsentlig måde bidrager til de muligheder og oplevelser, der er vigtige for dem i Enghaveparken. Svarpersonerne fik forevist en planche med seks svarmuligheder knyttet til hver af de valgte karakteristika, jf. bilag B.1, spørgsmål 9. Svarmuligheder rækker fra »meget vigtigt for mig« til »slet ikke vigtigt for mig« og »ved ikke«. Det fremgår med stor tydelighed af svarene, at det er de grønne elementer, træer, græs, blomster og buske, der sammen med vand og fugleliv tillægges den største betydning i parken (figur 8.1.12). Dette passer godt sammen med at relativt mange besøgende kommer til parken for at få frisk luft og opleve naturen, jf. figur 8.1.5. Aktivitetsmulighedernes betydning er ikke så udtalte – bortset fra legepladser og borde og bænke der er af betydning for nogle brugergrupper. Boldspil-arealer tillægges også vigtighed, medens de adspurgte har et blandet forhold til grillpladser og belysning. Det væsentligste ved parken er, at den giver en mulighed for ophold i det grønne, leg og naturoplevelser. Blandt de forhold som svarpersonerne angiver under »andet«, kan nævnes temaer som: renlighed, opsyn, lysforhold, placering af bænke og skøjtebane om vinteren. Endelig kan det konkluderes, at for de allerfleste er parken et trygt og frit sted, hvor kun 7 % har følt sig generet af andre gæster (figur 8.1.13). De gener der angives stammer hovedsageligt fra børn, unge og mænd, der bl.a. driller, kommer med tilråb eller »glor klamt«; samt gener i forbindelse med løse hunde. 31 KBH_RA~1.PMD 31 13-05-2005, 14:24 Græsarealer 48 Blomster 56 30 Store træer 56 30 Mindre træer og buske 45 Vandbassin 46 Dyreliv (fugle m.m) Områder med læ Borde og bænke Grillpladser 20 Legepladser 49 Områder til boldspil 39 Toiletter Belysning 21 Andet 12 9 0 Meget tilfreds 40 Tilfreds 3 19 7 4 12 18 7 4 9 16 12 75 13 20 6 7 16 27 11 10 27 3 12 25 23 32 3 4 10 10 21 2 3 11 17 13 28 4 3 3 9 33 3 3 8 9 34 41 3 2 5 9 33 33 4 13 6 30 49 2 22 9 36 12 8 5 37 Hverken/eller 60 Ikke tilfreds 80 Slet ikke tilfreds 100 % Ved ikke Figur 8.1.12. Parkgæsternes bedømmelse af hvor stor en rolle Tilfredsheden med den kommunale service i parken For at få belyst brugernes syn på den gartneriske pleje og det almindelige vedligeholdelsesniveau i parken er der også her vist en planche til de interviewede gæster (jf. bilag B.1, spørgsmål 10). Planchen beskriver en række konkrete forhold i parken og seks svarmuligheder, som rækker fra »meget tilfreds« til »slet ikke tilfreds« og »ved ikke«. 13 karakteristiske forhold i Enghaveparken spiller (opgjort pr. parkbesøg) (n=241). Ud fra svarene kan det konkluderes at tilfredsheden er stor hvad angår den gartneriske pleje – dvs. driften relateret til græsarealer, træer, blomster og buske (samt stierne og pladserne); men mindre når det gælder fast udstyr (figur 8.1.14). Dette kan måske hænge Figur 8.1.13. Parkgæsternes for- Følte sig generet af andre gæster 7% deling efter hvorvidt man følte sig generet af andre gæster i forbindelse med besøget i Enghaveparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=241). Følte sig ikke generet af andre gæster 93 % 32 KBH_RA~1.PMD 32 13-05-2005, 14:24 Græsset 48 41 Beplantningerne (træer, buske og blomster) 49 38 Stierne og pladserne 45 Legeredskaberne på legepladserne 14 Publikumsfaciliteterne (borde, bænke, toiletter, affaldskurve) 18 22 0 29 Meget tilfreds 7 12 37 10 7 38 25 Andet 11 2 4 2 3 4 20 30 Tilfreds 6 12 27 16 9 21 4 12 7 8 49 40 50 Hverken/eller 60 70 Ikke tilfreds 80 Slet ikke tilfreds 90 100 % Ved ikke Figur 8.1.14. Parkgæsternes tilfredshed med pasningen af 5 forhold i Enghaveparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=241). sammen med, at det netop er »det grønne« der har brugernes største interesse og at det derfor er her den største opmærksomhed koncentreres fra såvel brugere som parkmedarbejdere. Svarpersonerne havde også mulighed for at komme med udsagn om »andet«, end de plejeforhold der var angivet på planchen – dette gjorde ca. 1/5 af svarpersonerne brug af. Langt hovedparten af disse tilkendegivelser vedrører en uddybning af publikumsfaciliteterne, hvor især toiletterne står for skud og til dels affaldshåndteringen. Derudover nævnes en lang række forhold i mindre omfang, bl.a. bænkenes og stiernes – for dårlige – tilstand (især om vinteren), og i et vist omfang ønske om mere opsyn. Under »andet« nævnes dog også positive udsagn som »meget velholdt«, »smukke træer« og »parkpersonalet er dygtige«. Opfattelse af parktype De faglige begreber og normer der knytter sig til udvikling og drift af forskellige parktyper er styrende for de beslutninger der træffes i en offentlige forvaltning. For at belyse om brugernes opfattelse af hvorvidt Enghaveparken, som parktype, stemmer overens med Vej & Parks opfattelse, blev svarpersonerne præsenteret for følgende fem parktyper: Byhave, Aktivitetspark, Landskabspark, Naturpark og Natur. Disse parktyper spænder fra havekultur udtrykket, som raffineres gennem driften til den spontane natur, hvor driftens hovedsigte er at udvikle og beskytte det naturlige udtryk. Figur 8.1.15. Parkgæsternes fordeling efter hvilken parktype man synes passer bedst på Enghaveparken (opgjort pr. park- Aktivitetspark 23 % Landskabspark 3% Naturpark 9 % Natur 4 % besøg) (n=241). Byhave 61% 33 KBH_RA~1.PMD 33 13-05-2005, 14:24 Enghaveparken er af 61 % af brugerne karakteriseret som en byhave, mens 23 % betegner parken som en aktivitetspark (figur 8.1.15). Dette passer fint med Vej & Parks opfattelse og overordnede målsætning for parken. Vej & Park betegner Enghaveparken som en bydelspark med havepræg. Parken har karakter af »et grønt åndehul« i kvarteret, og selv om brugerne værdsætter naturen i parken er det kun en meget lille del af brugerne der betegner parken som natur eller som en naturpark. Dette kan tolkes derhen, at det haveprægede udtryk opfattes som et naturudtryk. Denne opfattelse deles ikke umiddelbart af landskabsarkitekter og andre fagfolk, der ser parken og haven som et mere eller mindre raffineret kulturudtryk. Sammenfatning og konklusion Undersøgelsens resultater viser, at det er »det grønne« der trækker besøgende til Enghaveparken. Brugerne søger det grønne udtryk og de oplevelser, der knytter sig til sanseindtryk og muligheder for leg, ophold, ro, hvile og frisk luft. Opfattelsen af parken som en byhave svarer godt til Vej & Parks opfattelse. Parken tilbyder haveprægede kvaliteter i en tætbebygget bydel, hvor hovedparten af boligerne er etageboliger. De besøgende skelner ikke mellem det kulturprægede og det naturprægede udtryk, men har snarere en opfattelse af at alt grønt er natur, når det drejer sig om oplevelser. Byhaven er et supplement til de tilbud, der i øvrigt er i kvarteret, hvor gårdrummene ofte er indrettet som bolignære friarealer med lege- og opholdsmuligheder på et begrænset areal, og hvor Søndermarken og Frederiksberg Have giver aktivitets- og udfoldelsesmuligheder, der kræver større sammenhængende arealer.Enghaveparken skal supplere såvel gårdrum og de store parker i bydelen både hvad angår indhold og udtryk. Det betyder at Enghaveparken skal tilbyde varierede sanseoplevelser. Den typiske bruger kommer for at opleve naturens farver, former og dufte. I sommerhalvåret er stauderabatter og rosenplantninger i fokus, medens planternes vækstformer og kontrasterne mellem dem skal kunne opleves i vinterhalvåret, hvor der evt. suppleres med effektbelysning. Samtidigt skal der ifølge undersøgelsen være mange opholdssteder, hvor man kan søge ro, og der skal være pladser til fælles aktiviteter og møder – f.eks. for de parkbesøgende som kommer ofte for at lufte deres hund. 7.2 Fælledparken Antal besøg På baggrund af de gennemførte tællinger (tælleskemaet, bilag A) er det totale besøgstal for Fælledparken (inkl. børn og unge under 14-15 år) beregnet til ca. 11 mill. besøg om året1. Som for de øvrige undersøgte parker skal det erindres om, at besøgstallet helt naturligt er behæftet med en vis usikkerhed, idet der er tale om stikprøvevise tællinger (jf. kapitel 6). Brugere af parken Tællingerne viser at knap 75 % af de besøgende i Fælledparken er gående og 18 % er cyklister. Af de talte personer udgjorde motionister ca. 6 %. Personer med barnevogn, rulleskøjter og hund udgør en lille del af det samlede antal brugere og der er kun observeret få der medbringer parkudstyr som f.eks. bolde eller rulleskøjter, jf. figur 8.2.1.A. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at disse kategoriseringer til brugergrupper antageligt er behæftet med en vis usikkerhed, idet det ofte kan være vanskeligt at skelne de forskellige typer entydigt fra hinanden, ligesom der ved visse af tællesteder – på visse tælledage – i Fælledparken kan være tale om et meget stort antal gæster der skal kategoriseres på kort tid (det højeste antal registrerede gæster har været 543, og det højeste antal grupper med 1 Til sammenligning kan nævnes, at det årlige besøgstal for eksempelvis Jægerborg Dyrehave er beregnet til 7,5 mill. besøg, Hornbæk Plantage 1 mill. og Gribskov 0,7 mill.; mens Tivoli, Zoologisk Have i København og Louisiana modtog henholdsvis godt 4,3, 1,1 og 0,5 mill. besøg i 2004 (Jensen 2003, Dansk Turisme 2005). 34 KBH_RA~1.PMD 34 13-05-2005, 14:24 Figur 8.2.1.A. De talte parkgæsters fordeling efter observeret kategori i Fælledparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=4730 besøgende i 2339 grupper). Gående Motionist (løb/gang) Person med bold/boldudstyr Person med andet parkudstyr Person med hund(e) Person med barnevogn Person med rolator/i kørestol Person med rulleskøjter Cyklist Andet 73 5,5 0,2 0,1 0,9 2 0,0 0,1 18 0,4 0 Figur 8.2.1.B. De interviewede parkgæsters fordeling efter kategori i Fælledparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=198). 10 20 30 40 50 60 Gående Motionist (løb/gang) 10 Person med bold/boldudstyr 0 Person med andet parkudstyr 0 Person med hund(e) 6 Person med barnevogn 12 Person med rolator/i kørestol 0,1 Person med rulleskøjter 0,2 Cyklist 12 Andet 0,5 0 10 70 80 90 100 % 70 80 90 100 % 59 20 30 40 50 60 én eller flere gæster har været 182 – i løbet af 15 minutter). Den gennemsnitlige gruppestørrelse ved tællingerne kan beregnes til 1,5 personer, og har hyppigst været 1 person (pr. parkbesøg). De interviewede parkgæsters fordeling på brugergrupper fremgår at figur 8.2.1.B. Forskellen mellem figur A og B viser forskellen mellem de talte og de interviewede personers fordeling på brugergrupper. Det fremgår at der er flere motionister, og personer med barnevogn og med hund blandt de interviewede personer og færre gående og cyklister end blandt de talte personer i undersøgelsen. Den gennemsnitlige gruppestørrelse på interviewgrupperne har været 2,3 personer, hyppigst dog 1 person (pr. parkbesøg). Figur 8.2.2. Parkgæsternes for41-60 år 28 % deling efter køn og alder i Kvinder 47 % Fælledparken (opgjort pr. park- Over 60 år 6% 14-20 år 8% besøg) (n=198). Mænd 53 % 21-40 år 58 % Kvinder 4 Mænd 4 0 31 27 10 20 14-20 år 30 2 10 4 18 40 21-40 år 50 60 41-60 år 70 80 90 100 % Over 60 år 35 KBH_RA~1.PMD 35 13-05-2005, 14:24 I forbindelse med interviewene i Fælledparken, er det registreret hvorvidt hundelufterne har deres hund(e) i snor eller ej (i alt 6 % af de interviewede har haft hund(e) med, jf. figur 8.2.1.B). Kun ved 0,1 % af besøgene har hundeluftningen fundet sted uden snor, mens de resterende 5,9 % hundeluftere har haft hunden(e) i snor i Fælledparken. Registreringen af svarpersonernes fordeling på køn og alder viser en nogenlunde ligelig fordeling mellem kvinder og mænd. Den typiske svarperson er mellem 21 og 40 år. Unge mellem ca. 14 og 20 år bruger også parken, men i mindre omfang ifølge undersøgelsens resultater. 28 % af brugerne er mellem 41 og 60 år og 6 % er over 60 år (figur 8.2.2). Foretrukne aktiviteter I Fælledparken er det at gå en tur eller motionere de aktiviteter der trækker ca. 50 % af brugerne til parken. Men parken bruges også af mange som genvej på deres færden i bydelen (26 %). En relativ stor gruppe (16 %) bruger parken som legested og til at spille bold. Dette er hvad man kunne forvente, parkens indretning taget i betragtning. Mere overraskende er det måske at kun 1 % bruger parken til at studere naturen (figur 8.2.3). Der er desuden registreret personer (7 %), der bruger parken til aktiviteter der falder uden for spørgeskemaets umiddelbare valgmuligheder, det drejer sig f.eks. om solbadning, brug af skateboard, se på fodbold og cirkusbesøg. Det skal bemærkes, at parken bruges meget intensivt til fodboldtræning og -kampe i sommerhalvåret og at dette forhold kan være opfanget i utilfredsstillende grad ved den valgte undersøgelsesmetode, der fordeler tællesteder, -dage og -tidspunkter tilfældigt og dermed uafhængigt af den specifikke brug. Det kan således konstateres, at alene 3-4 af de i alt 320 gennemførte tællinger/interviews af et kvarters varighed har fundet sted ved hovedind-/ udgangene for fodboldaktiviteterne i fodboldsæsonen fra 1. april til 31. oktober (tællestederne 19 og 29, jf. figur 5.4.2). Det er endvidere værd at bemærke, at børn og unge der bruger parken til organiseret boldspil i skoletiden og i klubberne i parken ikke indgår i interview-delen pga. den fastsatte nedre aldersgrænse på ca. 14 år. Ud over ovennævnte mere metodiske forhold, er der yderligere en – måske mere betydningsfuld – faktor der er værd at nævne i sammenhæng med, at mange vil tro, at fodbold-aktiviteterne er mere omfangsrige end de i virkeligheden er. Nemlig det forhold, at omfanget af disse aktiviteter alene på grund af deres udtryksform og pladsbehov opleves større end hvad de reelt er. En anden gruppe som muligvis er underrepræsenteret er hundeluftere, der typisk bruger parken tidligt om morgenen og sent om aftenen – tidspunkter der falder udenfor de fastlagte tælle- og interviewtider. Det samme kan gælde andre »special«-grupper hvis brug tidsmæssigt falder uden for de fastlagte dataindsamlings-perioder. Figur 8.2.3. Parkgæsternes for- Siddet stille Spist medbragt mad Brugt parken som genvej Gået en tur Cyklet en tur Motioneret Luftet hund Studeret naturen Spillet bold Leget Fodret fugle Andet deling efter aktiviteter i Fælled- 11 parken (opgjort pr. parkbesøg) 6 (n=198). 26 33 ANM.: Hver svarperson har sat 6 kryds ved én eller flere aktivite- 16 ter. 3 1 5 11 3 7 0 10 20 30 40 50 % 36 KBH_RA~1.PMD 36 13-05-2005, 14:24 Figur 8.2.4. Svarpersonernes geografiske fordeling i Fælledparken, vist med sort stiplet linie (n=182). Gæsternes geografiske fordeling i parken I forbindelse med interviewet blev parkgæsterne i Fælledparken bedt om at indtegne deres ruteforløb i selve parken på et flyfoto i farver (spørgsmål 11). Det var oprindeligt meningen, at såvel ruteforløb som væsentligste opholdssted i parken skulle indtegnes. Rent praktisk har det kun vist sig muligt at håndtere selve ruteforløbene. Resultatet fremgår af figur 8.2.4, hvor der, ligesom for Enghaveparkens vedkommende, ses en meget tydelig brug af parkens hovedstiforløb. Formålet med parkbesøget I Fælledparken er det – på trods af ovenstående aktivitetsbestrivelse – naturoplevelser og fred og ro, men dog især frisk luft, der udgør de væsentligste formål med besøget (figur Figur 8.2.5. Parkgæsternes fordeling efter formålet med besøget i Fælledparken (opgjort pr. Opleve naturen 15 Få fred og ro parkbesøg) (n=198). 10 Få frisk luft ANM.: Hver svarperson har sat kryds ved ét eller flere formål. 38 Blive i bedre humør 11 Møde andre mennesker 7 For at familien kunne gøre noget sammen 12 For at kunne være sammen med mine venner 4 For at forbedre min kondition 13 0 10 20 30 40 50 % 37 KBH_RA~1.PMD 37 13-05-2005, 14:24 Figur 8.2.6. Parkgæsternes fordeling efter hvorvidt man deltog Deltog i fællesarrangement 15 % i et fællesarrangement eller ej i forbindelse med besøget i Fælledparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=198). Deltog ikke i fællesarrangement 85 % 8.2.5). De rekreative aspekter knyttet til mentale og sundhedsmæssige forhold og de sansemæssige indtryk knyttet til naturoplevelser er således, ifølge undersøgelsen, hovedformålet med parkbesøget for en meget stor del af de besøgende. Det at forbedre sin konditionen nævnes af 13 %, hvilket nogenlunde modsvarer andelen af svarpersonerne, der angiver motion som aktivitet. De sociale aspekter knyttet til at møde andre mennesker, være sammen med familien og venner er et vigtigt formål for ca. 23 % af de adspurgte. Fællesarrangementer er tæt knyttet til den almindelige opfattelse af brugen af Fælledparken. I undersøgelsen dækker begrebet: udflugter, sportsarrangementer, underholdning og møder. 15 % af besvarelserne vedrører deltagelse i en eller anden form for fællesarrangement (figur 8.2.6). De arrangementer som afholdes i Fælledparken tiltrækker lejlighedsvis store menneskemængder. Undersøgelsen er som beskrevet gennemført på tilfældigt udvalgte dage, og omfatter ikke målrettede tællinger/interviews i forbindelse med disse arrangementer. Omfanget af deltagelsen i div. arrangementer kan i fremtiden understøttes af de automatiske tællestationer, der er opsat ved tre ind/udgange i Fælledparken, jf. kapitel 7. En mindre gruppe brugere (1 % af fællesarrangementerne) udgøres af dagplejemødre og børneinstitutioner, der bruger parken til udflugter (tabel 8.2.1). Besøg af fritidshjem udgør 12 % af fællesarrangementerne, og sportsarrangementer – herunder fodboldtræning – 17 %; men især udflugter med familie og venner udgør en stor gruppe (68 % af fællesarrangementerne). Fællesarrangement % Udflugt med familie/venner 68 Udflugt med dagpleje/vuggestue/børnehave Udflugt med fritidshjem fællesarrangement i Fælledparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=28). 12 2 Firmaudflugt 0 17 Koncertarrangement 0 Naturvejledning 0 Andet 0 I alt af besøgene der var en del af et 1 Udflugt med skole Sportsarrangement (f.eks. fodboldtræning i klub) Tabel 8.2.1. Fordeling af de 15 % 100 38 KBH_RA~1.PMD 38 13-05-2005, 14:24 Parkbesøgets varighed Hver fjerde besøg i Fælledparken varer 15 minutter, og det kan konstateres, at ca. 80 % af besøgene er på maximalt en times varighed, og besøg over 3 timers varighed er sjældne (figur 8.2.7). Med udgangspunkt i besøgsintervallerne i figur 8.2.7 kan den gennemsnitlige besøgstid beregnes til ca. 50 minutter (median-besøget1 er lig en ½ times tid) Figur 8.2.7. Parkgæsternes fordeling efter varigheden af besø- < 5 min. get i Fælledparken (opgjort pr. 19 15 min. parkbesøg). (n=198). 26 ½ time 18 1 time 17 1-2 timer 10 2-3 timer 6 3-4 timer 1 4-8 timer 3 > 8 timer 0 0 10 20 30 40 50 % Transporten til parken Hvad angår transporttid bruger 17 % mindre end 2 minutter på at komme til parken, mens 50 % har brugt 2 - 10 minutter. Meget få har brugt mere end en ½ time (figur 8.2.8). Deraf kan sluttes, at brugerne hovedsageligt kommer fra bydelen dvs. primært fra Østerbro. Få brugere kommer fra et større opland i hverdagen. Dette passer godt sammen med besvarelser vedrørende transportmiddel, der viser at de allerfleste brugere (ca. 85 %) kommer på cykel eller til fods (figur 8.2.9). De offentlige transportmidler anvendes således af et fåtal. (Ved de store arrangementer er billedet ganske givet noget anderledes). Den gennemsnitlige transporttid til parken er beregnet til knap 15 minutter (mediantransporttiden er knap 10 minutter). Figur 8.2.8. Parkgæsternes fordeling efter transporttiden til Mindre end 2 minutter Fælledparken (opgjort pr. park- 17 2-5 minutter besøg) (n=198). 21 5-10 minutter 29 Et kvarters tid 11 En halv times tid 18 Tre kvarter til en time 4 1½ times tid 0 Mere end 1½ time 0 0 1 10 20 30 40 50 % Medianen er et centralt begreb i forbindelse med fordelinger der er »skæve«. Tallet kan illustreres ved, at samtlige svarpersoner stilles på en række, ordnet efter længden af deres besøg – den midterste persons besøgslængde svarer så til medianværdien. I dette tilfælde altså ½ time. 39 KBH_RA~1.PMD 39 13-05-2005, 14:24 Figur 8.2.9. Parkgæsternes for- Til fods deling efter benyttet transport- 69 Cykel middel ved besøget i Fælled- 17 parken (opgjort pr. parkbesøg) Knallert 0,2 Personbil (n=198). 3 Motorcykel/scooter 0 Bus 8 Metro/S-tog 3 Andet 0,1 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 % At Fælledparken kan betragtes som en bydelspark ses ganske tydeligt af figur 8.2.10. Interviewskemaets spørgsmål 6 giver information om de besøgendes startsted (må antages hovedsageligt at være bopælsadressen). Disse informationer er digitaliseret, og af resultatet fremgår det, at de besøgende i høj grad kommer fra Østerbro-området. Hyppigheden af besøg Besvarelserne viser, at en stor gruppe besøgende kommer dagligt eller flere gange om ugen i parken (figur 8.2.11). Deraf kan man udlede, at parken har stor betydning som lokalpark – med brugere for hvem parken på en eller anden måde indgår som en mulighed i hverdagen. Men parken har også et større opland, dels kommer der besøgende fra bydelen og dels besøgende fra hele Københavnsområdet, der kommer til særlige arrangementer. De kommer sjældnere, men må formodes at blive tilsvarende længere tid i parken. Figur 8.2.10. Fordelingen af svarpersonernes startsted ved besøget i Fælledparken (n=184). 40 KBH_RA~1.PMD 40 13-05-2005, 14:24 Figur 8.2.11. Parkgæsternes fordeling efter tidsrum siden sidste Har aldrig besøgt den før besøg i Fælledparken (opgjort 2 I går pr. parkbesøg) (n=198). 38 2-6 dage siden 22 1-2 uger siden 13 2-4 uger siden 7 1-2 måneder siden 9 2-4 måneder siden 0,2 4-12 måneder siden 8 Mere end 1 år siden 1 0 Figur 8.2.12. Parkgæsternes bedømmelse af hvor stor en rolle 15 karakteristiske forhold i 10 20 30 40 50 % Betydningen af en række karakteristiske forhold i Fælledparken Besvarelserne der vedrører betydningen af en række karakteristiske elementer i parken viser, at svarpersonerne tillægger de grønne elementer størst betydning. Elementernes størrelse har også betydning – store træer og store græsarealer udpeges som særligt vigtige. En særlig kvalitet i denne park er knyttet til de store bøgetræer, der er lige så gamle som parken dvs. ca. 100 år. 59 % af de adspurgte betegner de store træer som meget vigtige for oplevelsen af parken. Vand er et andet meget vigtigt element ifølge 48 % af de adspurgte. Derefter kommer mindre buske og træer og dyreliv, der værdsættes højt (ca. 40 %) efterfulgt af blomster med 30 % (figur 8.2.12). Fælledparken spiller (opgjort pr. parkbesøg) (n=198). 57 Store græsarealer 30 30 Blomster 27 21 19 Serveringssteder/iskiosk 8 17 18 Sansehaven 27 15 Legepladser 25 Områder til boldspil (med mål) 25 17 22 23 9 23 Andet 0 20 Meget vigtig 1 6 7 7 12 24 22 10 16 14 7 11 10 25 11 19 7 4 4 5 2 66 40 Vigtig 11 9 22 36 26 Belysning 15 19 6 25 19 29 Toiletter 20 25 3 2 9 26 19 13 Skateboardanlæg 19 27 5 6 1 6 19 34 29 Borde og bænke 7 13 26 32 Områder med læ 10 33 43 Dyreliv (fugle m.m) 7 4 4 2 34 48 Vand (sø) 4 31 43 Mindre træer og buske 3 3 12 59 Store træer 7 Hverken/eller 60 Ikke vigtig 80 Slet ikke vigtig 100 % Ved ikke 41 KBH_RA~1.PMD 41 13-05-2005, 14:24 Aktivitetsmuligheder knyttet til legepladser og områder til boldspil er meget vigtige for nogle (25 %). Det er desuden karakteristisk at skateboardanlægget og legeanlægget »Sansehaven« nævnes af under 20 % som meget vigtige. Det må formodes at disse anlæg er vigtige for specifikke brugergrupper, men ikke for besøgende i almindelighed, hvilket næppe er overraskende. Resultatet skal desuden ses i sammenhæng med at børn og unge ikke er blevet spurgt direkte. Publikumsfaciliteter knyttet til ophold i parken dvs. bord og bænke, toiletter og steder med læ, regnes for meget vigtige af en gruppe, ligesom belysning nævnes som vigtigt for en relativ stor gruppe. Der er kun få elementer, af dem der er spurgt om, der ikke er vigtige. Det er f.eks. serveringssteder/iskiosk som ikke tillægges så stor en betydning, som man måske kunne have forventet – her skal bemærkes, at resultaterne dækker hele året, og dermed også perioder hvor disse faciliteter ikke er i drift. Blandt de forhold som 10 % af svarpersonerne angiver under »andet«, kan nævnes temaer som: Musikarrangementer, grillpladser, toiletter (herunder puslerum), renholdelse, lysforhold, blomster og ønske om opmåling og skiltning af distancer for motionsløbere. Endvidere kan det konstateres, at de besøgende i Fælledparken som hovedregel ikke føler sig generet af andre gæster, hvilket fremgår meget tydeligt af resultatet i figur 8.2.13. De få gener der angives hidrører hovedsageligt fra cyklister (der f.eks. kører for stærkt) og løse hunde. Desuden angives »løbske« bolde fra fodboldbanerne og ubehagelige fodboldtilskuere og blottere omkring toilettet ved søen. Figur 8.2.13. Parkgæsternes fordeling efter hvorvidt man følte Følte sig generet af andre gæster 1% sig generet af andre gæster i forbindelse med besøget i Fælledparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=198). Følte sig ikke generet af andre gæster 99 % Tilfredsheden med den kommunale service i parken Ser man på figuren (8.2.14), der sammenfatter svarpersonernes tilfredshed med den kommunale service knyttet til pleje og vedligeholdelse af parkens forskellige elementer og faciliteter ses det, at der er meget stor tilfredshed med pasningen af de grønne elementer og med vedligeholdelse af stier og pladser i parken. For legepladser og skateboardanlæg svarer de tilfredse brugere formentlig meget godt til de faktiske brugere – i forhold til disse anlæg er der således en stor gruppe »hverken/eller« og »ved ikke« svar. De mere »almindelige« publikumsfaciliteter skiller sig ud i besvarelserne med en relativ stor gruppe ikke tilfredse brugere, hvilket muligvis drejer sig om toiletterne og affaldshåndteringen (under »Andet« er det hovedsageligt toiletterne der står for skud). Svarpersonerne havde således mulighed for at komme med udsagn om »andet«, end de plejeforhold der var angivet på planchen – dette gjorde ca. 1/5 af svarpersonerne brug af. Langt hovedparten af disse tilkendegivelser vedrører en uddybning af publikumsfaciliteterne, hvor det alt overvejende er toiletterne og affaldshåndteringen – især hundeefterladenskaber – der står for skud. 42 KBH_RA~1.PMD 42 13-05-2005, 14:24 Græsset 49 Beplantningerne (træer, buske og blomster) 41 35 Stierne og pladserne 51 43 Skateboardanlægget 9 Legeredskaberne på legepladserne 20 0 3 28 10 Meget tilfreds 45 15 24 12 20 30 Tilfreds 4 3 54 19 28 3 3 4 3 2 5 18 18 Andet 8 48 13 15 Publikumsfaciliteterne (borde, bænke, toiletter, affaldskurve) 4 4 11 60 40 50 Hverken/eller 60 Ikke tilfreds 70 80 Slet ikke tilfreds 90 100 % Ved ikke Figur 8.2.14. Parkgæsternes tilfredshed med pasningen af 6 forhold i Fælledparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=198). Opfattelse af parktype Brugernes opfattelse af Fælledparken, i forhold til de parktype-betegnelser, der almindeligvis anvendes i Vej & Park, er opgjort på baggrund af de gennemførte interviews. Det kan undre at 45 % af de adspurgte betragter parken som en byhave. På baggrund af den faglige forståelse der ligger bag de anvendte begreber er der større fællesforståelse mellem forvaltere og de brugere, der opfatter Fælledparken som en aktivitetspark (ca. 40 %), dvs. en park hvor det er de kropslige aktiviteter, der er centrale (figur 8.2.15). Det kan endvidere overraske, at kun 3 % finder at betegnelsen landskabspark er dækkende for Fælledparkens udtryk. Aktiviteter kommer til udtryk gennem andelen af motionister, legende og boldspillende. Resultaterne viser tilsvarende, at der er færre der kommer for at sidde stille. Men mange brugere søger naturoplevelse og bruger parken fordi der er fred og ro, dvs. det oplevelsesmæssige knyttet til sanserne. Det er vigtigt at have for øje, at de anvendte begreber for parktype formodentlig kan være relativ abstrakte for lægfolk, og det kan derfor ikke udelukkes, at dette kan være en medvirkende årsag til, at der ikke er helt overensstemmelse mellem de besøgendes og Vej & Parks opfattelse af Fælledparken som type. Ligesom der ikke nødvendigvis er/skal være en entydig sammenhæng mellem besøgenes formål/aktiviteter og opfattelsen af den besøgte park som type. Figur 8.2.15. Parkgæsternes fordeling efter hvilken parktype Landskabspark 3 % Naturpark 6 % man synes passer bedst på Fæl- Natur 7 % ledparken (opgjort pr. parkbesøg) (n=198). Aktivitetspark 39 % Byhave 45 % 43 KBH_RA~1.PMD 43 13-05-2005, 14:24 Sammenfatning og konklusion Umiddelbart er det de rekreative aspekter knyttet til mentale og sundhedsmæssige forhold og de sansemæssige indtryk knyttet til naturoplevelser der har de fleste brugeres bevågenhed og værdsættes højt. Fælledparken anvendes intensivt af Østerbros beboere. Oplandet er som man kunne forvente større end for Enghaveparken, hvorimod en mere regional betydning af parken må antages især at have relevans i forhold til store offentlige arrangementer. Parkens størrelse og de dertil knyttede dimensioner har betydning, idet de store træer og de store sammenhængende græsflader fremhæves. Det giver en oplevelse af plads, bevægelsesfrihed og mange muligheder, der tillægges stor betydning. Betydningen af parken som landskab og kulturelt udtryk og stil kommer ikke tydeligt til udtryk. Men Fælledparken som begreb og sted må formodes at klinge velkendt i de fleste københavneres/danskeres ører. Plejen, der er tilrettelagt på et niveau der lægger op til intensiv brug med et naturligt udtryk, og uden at være meget krævende, værdsættes af brugerne og svarer til landskabshavens stiludtryk. I forhold til de brugere der opfatter parken som byhave kan man fra en fagligt synsvinkel anføre at Fælledparken mangler egentlige haveelementer, der ligesom Enghaveparken og de centrale parker i City kan tilbyde beboerne på Østerbro varierede og nuancerede haveprægede oplevelser. 8.3 Amager Fælled Tællingerne på Amager Fælled omfatter de sammen brugergrupper som i de to andre parker, men brugsintensiteten adskiller sig markant. Dette har medført, at der »blot« er gennemført interviews med 27 personer på Amager Fælled – hvilket naturligvis gør interview-resultaterne for Amager Fælled mindre sikre end for Enghaveparken og Fælledparken (jf. tabel 5.2.3 for en sammenligning af de tre parkers datamateriale – herunder svarprocenten på interviews, der er markant lavest for Amager Fælled). Der skal i denne sammenhæng gøres opmærksom på, at andelen af cyklister er væsentligt underrepræsenterede i interviewene – idet det har vist sig vanskeligt at få denne gruppe til at tage sig tid hertil – og modsvarende er de øvrige brugergrupper derfor overrepræsenteret. Antal besøg På baggrund af de gennemførte tællinger (tælleskemaet, bilag A) er det totale besøgstal for Amager Fælled (inkl. børn og unge under 14-15 år) beregnet til ca. 0,5 millioner besøg om året1. Som for de øvrige undersøgte parker skal det erindres om, at besøgstallet helt naturligt er behæftet med en vis usikkerhed, idet der er tale om stikprøvevise tællinger (jf. kapitel 6). Brugere af parken På baggrund af de udførte tællinger kan det konstateres, at godt 50 % af brugerne af Amager Fælled er cyklister mens grupperne gående og motionister tilsammen udgør ca. 35 % (figur 8.3.1.A). Øvrige brugergrupper udgør således en meget lille andel af det samlede brugerantal. Den gennemsnitlige gruppestørrelse er beregnet til 1,3 personer, hvor det hyppigste er 1 person (pr. parkbesøg). 1 Til sammenligning kan nævnes, at det årlige besøgstal for eksempelvis Jægerborg Dyrehave er beregnet til 7,5 mill. besøg, Hornbæk Plantage 1 mill. og Gribskov 0,7 mill.; mens Tivoli, Zoologisk Have i København og Louisiana modtog henholdsvis godt 4,3, 1,1 og 0,5 mill. besøg i 2004 (Jensen 2003, Dansk Turisme 2005). 44 KBH_RA~1.PMD 44 13-05-2005, 14:24 Figur 8.3.1.A. De talte parkgæsters fordeling efter observeret kategori på Amager Fælled (opgjort pr. parkbesøg) (n=340 besøgende i 241grupper). 18 Gående Motionist (løb/gang) Person med bold/boldudstyr 0 Person med andet parkudstyr 0,7 16 12 Person med hund(e) Person med barnevogn 1 Person med rolator/i kørestol 0 Person med rulleskøjter 0 52 Cyklist Andet 0 0 Figur 8.3.1.B. De interviewede parkgæsters fordeling efter kategori på Amager Fælled (opgjort pr. parkbesøg) (n=27). Gående Motionist (løb/gang) Person med bold/boldudstyr Person med andet parkudstyr Person med hund(e) Person med barnevogn Person med rolator/i kørestol Person med rulleskøjter Cyklist Andet 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 % 50 60 70 80 90 100 % 35 26 0 0 15 7 0 0 19 0 0 10 20 30 40 De interviewede parkgæster fordeling på brugergrupper fremgår at figur 8.3.1.B. Forskellen mellem figur A og B viser forskellen mellem de talte og de interviewede personers fordeling på brugergrupper. Som nævnt er andelen af cyklister underrepræsenteret i interviewene, mens gående med og uden hunde og/eller barnevogn, samt motionister har fået forholdsvis mere (over)vægt. Det er ikke overraskende, at antallet af cyklister ser ud til at være ligefrem proportionalt med afstandsforholdene knyttet til parkens størrelse, således som en sammenligning mellem de tre parker viser. Parkens store linier og ensartede flader spiller ligeledes en rolle, i forhold til en park med et havepræget udtryk med mange detaljer. Den gennemsnitlige gruppestørrelse i forbindelse med interviewene har været 1,7 personer, også her hyppigst 1 person (pr. parkbesøg). I forbindelse med interviewene på Amager Fælled, er det registreret hvorvidt hundelufterne har deres hund(e) i snor eller ej (figur 8.3.1.B). Det kan konstateres, at de i alt 15 % interviewede hundeluftere fordeler sig med 9 % der har haft hundene i snor, mens 6 % har været på Fælleden med løs(e) hunde. I interviewundersøgelsen er personernes fordeling på køn og alder registreret. Der er en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. De fleste kvinder er i aldersgruppen 21-40 år. Personer mellem 14 og 20 samt over 60 år udgør en meget lille del af de (i alt 27) adspurgte (figur 8.3.2). Foretrukne aktiviteter De allerfleste af de interviewede brugere kommer på Amager Fælled for at gå en tur (48 %). 40 % af de adspurgte kommer for at motionere, lufte hund eller cykle en tur, og kun 4 % bruger parken som genvej (jf. dog de indledende bemærkninger om underrepræsenta- 45 KBH_RA~1.PMD 45 13-05-2005, 14:24 Figur 8.3.2. Parkgæsternes for- 41-60 år 28 % Kvinder 49 % deling efter køn og alder på Over 60 år 3% 14-20 år 1% Amager Fælled (opgjort pr. parkbesøg) (n=27). Mænd 51 % 21-40 år 68 % Kvinder0 44 Mænd 1 0 5 24 10 20 23 30 14-20 år 40 50 60 21-40 år 70 41-60 år 3 80 90 100 % Over 60 år tionen af cyklister i materialet). Besøgende der kommer for at opholde sig i området dvs. sidder, spiser, leger eller spiller bold er ikke registreret, mens 2 % kommer for at studere naturen (figur 8.3.3). En gruppe på 15 % af de besøgende foretager aktiviteter som falder uden for interviewskemaets umiddelbare svarmuligheder (f.eks. plukning af brombær). Figur 8.3.3. Parkgæsternes fordeling efter aktiviteter ved be- Siddet stille Spist medbragt mad Brugt parken som genvej Gået en tur Cyklet en tur Motioneret Luftet hund Studeret naturen Spillet bold Leget Fodret fugle Andet 0 0 søget på Amager Fælled (opgjort pr. parkbesøg) (n=27). 4 48 13 15 12 kryds ved én eller flere aktiviteter. 2 0 0 0 15 0 10 20 30 40 50 % Gæsternes geografiske fordeling i parken Også på Amager Fælled blev parkgæsterne bedt om at indtegne deres ruteforløb gennem Fælleden på et flyfoto i farver (spørgsmål 11). Det var oprindeligt meningen, at såvel ruteforløb som væsentligste opholdssted i parken skulle indtegnes. Rent praktisk har det kun vist sig muligt at håndtere selve ruteforløbene. Resultatet fremgår af figur 8.3.4, hvor der ses en ganske jævn fordeling til Amager Fælleds hovedstiforløb – af de relativt få interviewede parkgæster. Formålet med parkbesøget På Amager Fælled angiver 29 % af de interviewede, at de kommer for at få frisk luft og en lignende andel kommer for at få forbedret deres kondition (figur 8.3.5). At der er stor forskel på antallet af brugere der som aktivitet har studeret naturen (2 %) som angivet ovenfor, og de brugere der søger naturoplevelser (35 %), kendes igen fra de to andre undersøgte parker – forskellen er dog mest udtalt på Amager Fælled. 46 KBH_RA~1.PMD 46 ANM.: Hver svarperson har sat 13-05-2005, 14:24 Figur 8.3.4. Svarpersonernes geografiske fordeling på Amager Fælled, vist med sort stiplet linie (n=19). Besøgende der kommer for at deltage i et fællesarrangement er procentvis af samme størrelsesorden som i Enghaveparken (ca. 20 %). På Amager Fælled kommer alle disse for at deltage i en udflugt med familien/venner (figur 8.3.6 og tabel 8.3.1). Der er således ingen der kommer for at udøve sport under en eller anden organiseret form eller deltage i andre fællesaktiviteter. Dette forhold kan bero på det begrænsede antal interviewsvar – og skal i øvrigt som for de øvrige parker relateres til de afholdte arrangementer i området. (Bemærk, at på Amager Fælled er der alene tale om besvarelser fra 5 personer der har deltaget i et fællesarrangement). Figur 8.3.5. Parkgæsternes fordeling efter formålet med besøget på Amager Fælled (opgjort 35 Opleve naturen 5 Få fred og ro pr. parkbesøg) (n=27). 29 Få frisk luft ANM.: Hver svarperson har sat kryds ved ét eller flere formål. Blive i bedre humør 0 1 Møde andre mennesker For at familien kunne gøre noget sammen 0 For at kunne være sammen med mine venner 0 29 For at forbedre min kondition 0 10 20 30 40 50 % 47 KBH_RA~1.PMD 47 13-05-2005, 14:24 Figur 8.3.6. Parkgæsternes fordeling efter hvorvidt man deltog Deltog i fællesarrangement 21 % i et fællesarrangement eller ej i forbindelse med besøget på Amager Fælled (opgjort pr. parkbesøg) (n=27). Deltog ikke i fællesarrangement 79 % Fællesarrangement Udflugt med familie/venner Tabel 8.3.1. Fordeling af de 21 % % af besøgene der var en del af et 100 fællesarrangement på Amager Udflugt med dagpleje/vuggestue/børnehave 0 Fælled (opgjort pr. parkbesøg) Udflugt med fritidshjem 0 Udflugt med skole 0 Firmaudflugt 0 Sportsarrangement (f.eks. fodboldtræning i klub) 0 Koncertarrangement 0 Naturvejledning 0 Andet 0 I alt (n=5). 100 Parkbesøgets varighed Parkbesøgets varighed er overvejende fra 15 minutter til en time (ca. 80 %). Besøg af en ½ times varighed er dog det absolut hyppigste (figur 8.3.7). 12 % af de adspurgte er på Amager Fælled i 4 til 8 timer, hvilket svarer til Vej & Parks forventning om at relativt lange besøg kan forekomme. Med udgangspunkt i besøgsintervallerne i figur 8.3.7 kan den gennemsnitlige besøgstid beregnes til ca. 75 minutter (median-besøget1 er lig en ½ times tid). Transporten til parken En stor gruppe besøgende har brugt et kvarters tid eller mindre på at komme til parken (figur 8.3.8). Den gennemsnitlige transporttid til parken er 15 minutter (median-transporttiden er ca. 10 minutter). De fleste af de interviewede kommer til fods eller på cykel. (figur 8.3.9). En mindre del af de interviewede kommer i bil eller med bus (jf. dog de indledende bemærkninger om underrepræsentationen af cyklister i materialet). At Amager Fælled kan betragtes som en bydelspark ses ganske tydeligt af figur 8.3.10. 1 Medianen er et centralt begreb i forbindelse med fordelinger der er »skæve«. Tallet kan illustreres ved, at samtlige svarpersoner stilles på en række, ordnet efter længden af deres besøg – den midterste persons besøgslængde svarer så til medianværdien. I dette tilfælde altså ½ time. 48 KBH_RA~1.PMD 48 13-05-2005, 14:24 Figur 8.3.7. Parkgæsternes fordeling efter varigheden af besø- < 5 min. 4 get på Amager Fælled (opgjort 15 min. pr. parkbesøg) (n=27). 19 ½ time 52 1 time 11 1-2 timer 0 2-3 timer 3 3-4 timer 0 4-8 timer 12 > 8 timer 0 0 10 20 30 40 50 60 % 40 50 % Figur 8.3.8. Parkgæsternes fordeling efter transporttiden til Amager Fælled(opgjort pr. park- Mindre end 2 minutter 10 2-5 minutter besøg) (n=27). 31 5-10 minutter 5 Et kvarters tid 28 En halv times tid 5 Tre kvarter til en time 12 1½ times tid 0 Mere end 1½ time 0 0 10 20 30 Figur 8.3.9. Parkgæsternes fordeling efter benyttet transportmiddel ved besøget på Amager Fælled (opgjort pr. parkbesøg) Til fods 61 Cykel 22 Knallert 0 (n=27). Personbil 5 Motorcykel/scooter 0 Bus 12 Metro/S-tog 0 Andet 0 0 10 20 30 40 50 60 70 % 49 KBH_RA~1.PMD 49 13-05-2005, 14:24 Figur 8.3.10. Fordelingen af svarpersonernes startsted ved besøget på Amager Fælled (n=21). (Pga. det lille antal observationer, er fordelingen angivet for antal personer (1-4) og ikke i procent som det er tilfældet for de tilsvarende figurer for Enghaveparken og Fælledparken). Interviewskemaets spørgsmål 6 giver information om de besøgendes startsted (må antages hovedsageligt at være bopælsadressen). Disse informationer er digitaliseret, og af resultatet fremgår det, at de besøgende i høj grad kommer fra Fælledens nærområde. På baggrund af de (få) indsamlede informationer, synes Amager Fælled ikke at opfylde Vej & Parks visioner om, at området har en funktion som udflugtsmål for hele Hovedstadsområdet. Hyppigheden af besøg Godt halvdelen (52 %) af de interviewede besøgende på Amager Fælled kommer dagligt i området (figur 8.3.11). Dette er en højere andel af hyppige brugere end i de to andre parker. Måske kan man udlede at Amager Fælled har meget stor betydning i hverdagen for de personer i den tætbebyggede bydel, der har sans for at bruge områdets særlige muligheder. Figur 8.3.11. Parkgæsternes forHar aldrig besøgt den før deling efter tidsrum siden sidste 10 besøg på Amager Fælled (op- 52 I går 2-6 dage siden gjort pr. parkbesøg) (n=27). 24 1-2 uger siden 12 2-4 uger siden 0 1-2 måneder siden 0 2-4 måneder siden 0 4-12 måneder siden 1 Mere end 1 år siden 0 0 10 20 30 40 50 60 % 50 KBH_RA~1.PMD 50 13-05-2005, 14:24 Det flade terræn 4 30 De åbne græssletter 4 30 Træer, buske og græsarealer, der passer sig selv 47 39 19 17 32 Områder med læ 2 30 Borde og bænke 2 39 Informationsskilte 2 36 15 16 13 14 15 15 15 22 53 5 3 37 27 3 1 6 15 24 9 11 34 4 2 28 De lange stiforløb 6 1 5 47 25 Belysning 3 6 22 28 26 Grill-/bålpladser0 12 42 De græssende køer 1 Parkeringspladser 15 43 17 Dyrelivet (fugle m.m.) 14 14 55 7 Vand (søer/vandløb) 18 2 25 20 4 15 37 9 7 6 16 49 100 Andet 0 20 Meget vigtig 40 Vigtig Hverken/eller 60 80 Ikke vigtig Slet ikke vigtig 100 % Ved ikke Figur 8.3.12. Parkgæsternes bedømmelse af hvor stor en rolle 13 karakteristiske forhold på Amager Fælled spiller (opgjort pr. parkbesøg) (n=27). Betydningen af en række karakteristiske forhold på Amager Fælled Området kan karakteriseres ved en række forhold som svarpersonerne er blevet bedt om at vurdere betydningen af. Svarene viser, at det er de lange stiforløb, træer, buske og græsarealer der passer sig selv, dyrelivet og vandet, der er de vigtigste elementer (figur 8.3.12). De forhold som under 10 % af svarpersonerne angiver under »andet«, er følgende: Kan virke utrygt, belysning for dårlig, bål der ikke slukkes og »meget glad for parken« – alle forhold der karakteriseres som »meget vigtig«. Endvidere kan det konstateres, at kun 2 % blandt de interviewede på Amager Fælled har følt sig generet af andre gæster (figur 8.3.13). Den gene der angives er nøgne homoseksuelle personer. Figur 8.3.13. Parkgæsternes fordeling efter hvorvidt man følte sig generet af andre gæster i Følte sig generet af andre gæster 2% forbindelse med besøget på Amager Fælled (opgjort pr. parkbesøg) (n=27). Følte sig ikke generet af andre gæster 98 % 51 KBH_RA~1.PMD 51 13-05-2005, 14:24 Græsset/sletterne 19 Træerne og buskene 19 Stierne 20 Publikumsfaciliteterne (borde, bænke, affaldskurve o.lign.) 40 29 38 30 50 15 17 31 36 4 9 22 9 5 9 31 13 Andet0 0 20 Meget tilfreds 40 Tilfreds Hverken/eller 60 Ikke tilfreds 80 Slet ikke tilfreds 100 % Ved ikke Figur 8.3.14. Parkgæsternes til- Tilfredsheden med den kommunale service i parken Pasningen af de grønne elementer finder størsteparten af svarpersonerne tilfredsstillende, men svarene er mere forbeholdne end for de øvrige parker – færre »meget tilfredse« (figur 8.3.14). Men det naturprægede udtryk og dertil hørende lavere vedligeholdelsesniveau fra kommunens side synes at blive forstået og værdsat af brugerne. Det samme gælder stierne, medens lidt flere er mere tøvende med at udtrykke tilfredshed med publikumsfaciliteter såsom borde, bænke, affaldshåndtering – måske fordi de ikke bruger dem? fredshed med pasningen af 4 forhold på Amager Fælled (opgjort pr. parkbesøg) (n=27). Svarpersonerne på Amager Fælled nævner ikke noget konkret under »andet«. Opfattelse af parktype Natur og naturpark er det begreb der for de fleste (knap 90 %) passer bedst til Amager Fælled (figur 8.3.15), og dette svar viser god overensstemmelse med Vej & Parks egen opfattelse og plejeindsats. Sammenfatning og konklusion Interviewresultaterne for Amager Fælled må som tidligere nævnt tages med visse forbehold på baggrund af det relativt spinkle datamateriale. Men det ser ud til at områdets betydning knytter sig til de tilgrænsende bydele og at brugerne i høj grad anvender området til at få frisk luft og motion. Naturkvaliteterne værdsættes, mens de eksisterende publikumsfaciliteter ikke tillægges den helt store betydning. Figur 8.3.15. Parkgæsternes for- Natur 33 % deling efter hvilken parktype man synes passer bedst på Amager Fælled (opgjort pr. Byhave 6 % Aktivitetspark 0 % parkbesøg) (n=27). Landskabspark 6 % Naturpark 55 % 52 KBH_RA~1.PMD 52 13-05-2005, 14:25 For brugere fra de tilgrænsende bydele skal området supplere gårdanlæg og Havneparkens muligheder. Forbedringer, der sikre en større variation af tilbud for disse beboerne er en oplagt mulighed i randzonen mod Islands Brygge-kvarteret. Som i de øvrige parker er det kun er en meget lille del af de besøgende der kan bekræfte, at der kan være gener fra andre besøgende i forbindelse med parkbesøget. 53 KBH_RA~1.PMD 53 13-05-2005, 14:25 9. Litteraturliste Dansk Turisme, 2005: Flere besøg på de danske attraktioner i 2004. – www.danskturisme.dk/web/ nyheder.nsf/dok/mshn-6bchdd.html Holm, Stine, 2000: Anvendelse og betydning af byens parker og grønne områder. – Forest & Landscape Research, No. 28, Skov & Landskab, KVL, Hørsholm, 2000. 284 s. ill. Holm, Stine & Jakobsen, Christine H., 2001: Rekreativ brug af byens grønne områder. – Park- og Landskabsserien nr. 31, Skov & Landskab, KVL, Hørsholm, 2001. 69 s. ill. Jensen, Frank Søndergaard, 1991: Befolkningens anvendelse af Vestamager til friluftsliv, 1985-1988. – Skov & Landskab, KVL, Hørsholm, 1991. 138 s. ill. + bilag. Jensen, Frank Søndergaard, 1998: Friluftsliv i det åbne land 1994/95. – Forskningsserien nr. 25, Skov & Landskab, KVL, Hørsholm, 1998. 151 s. ill. Jensen, Frank Søndergaard, 2003: Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder. – Skovbrugsserien nr. 32, Skov & Landskab, KVL, Hørsholm, 2003. 335 s. ill. + bilag. Jensen, Frank Søndergaard & Koch, Niels Elers, 1997: Friluftsliv i skovene 1976/77 - 1993/94. – Forskningsserien nr. 20, Skov & Landskab, KVL, Hørsholm, 1997. 215 s. ill. Koch, Niels Elers, 1980: Skovenes friluftsfunktion i Danmark. II. del. Anvendelsen af skovene, regionalt betragtet. – Forstl. Forsøgsv. Danm., København, 37 (1980): 73-383. Koch, Niels Elers, 1984: Skovenes friluftsfunktion i Danmark. III. del. Anvendelsen af skovene, lokalt betragtet. – Forstl. Forsøgsv. Danm., København, 39 (1984): 121-362. 54 KBH_RA~1.PMD 54 13-05-2005, 14:25 Appendiks 1: Uddybende metodebeskrivelse Udvælgelsesmetoder og analysemetoder Ved bopæls-interviewundersøgelser kan den primære analyseenhed/tælleenhed være det enkelte individ, dvs. den potentielle gæst i et parkområde. Der kan derefter ud fra oplysninger om besøgshyppighed og -varighed regnes om til antal besøg og antal besøgs-timer pr. år. Det vil ofte være muligt at tilvejebringe en liste over beboerne i et givet bopælsområde og dermed grundlaget for en tilfredsstillende tilfældig/repræsentativ stikprøve. Ved stop- og målområde-undersøgelser vil det sædvanligvis være vanskeligere at udvælge en tilfældig/repræsentativ stikprøve af en veldefineret brugergruppe, idet der normalt ikke foreligger en liste over eksempelvis brugerne af et givet område i en given periode. Vanskeligheden kan overvindes ved at definere brugergruppen som det totale antal besøg (ved stopinterviews) eller antal besøgstimer (ved målområde-interviews) i et givet område i en given periode, og dernæst tilfældigt udvælge interviewsted og -tidspunkt. Ud fra oplysning om besøgsvarighed kan der regnes om mellem enhederne besøg og besøgstimer; men sædvanligvis vil antallet af gæster (antal individer, der besøger det givne område i den givne periode) ikke kunne bestemmes ved stop- og målområdeinterviews. Såfremt registreringen foretages i udvalgte perioder i stedet for på udvalgte tidspunkter, kan det medføre en systematisk fejl og en ikke veldefineret tælleenhed ved målområdeinterviews, hvilket ikke er tilfældet ved stopinterviews. Det skyldes, at en indsamling af information i et vist tidsrum på ét og samme sted inde i et undersøgelsesområde medfører en øget udvalgssandsynlighed for de mere mobile gæster (f.eks. cyklister og motionister). På baggrund af de foreliggende oplysninger om formålet med undersøgelserne i Enghaveparken, Fælledparken og Amager Fælled, anses det oplagt at gennemføre undersøgelserne som stoptællinger/-interviews. Stoptællinger/-interviews Proceduren ved den her benyttede metode kan betegnes som »stratificeret sampling med varians optimal allokation af stikprøven på strata«. Nedenfor er hovedprincipperne gengivet: • Registreringsdagene fastlægges ved tilfældig udvælgelse/sampling. For imidlertid bl.a. at sikre, at ikke alle tællingerne – netop ved et tilfælde – finder sted om efteråret eller på tirsdage, bestemmes det før den tilfældige udvælgelse, at både hverdage og ikke-hverdage skal repræsenteres ved registreringen – såvel forår, sommer, efterår og vinter. Der er herved foretaget en gruppering (såkaldt stratificering) af antallet af mulige tidspunkter, som registreringen kan finde sted på i det betragtede år. Denne opdeling sker på baggrund af de erfaringer omkring den tidsmæssige variation der er opnået i tidligere og lignende projekter ved Skov & Landskab. • Ved en fordeling af 20 registreringsdage pr. år til disse grupper (»strata«) kan to hensyn gøre sig gældende: (1) jo større variation i besøget den pågældende gruppe tidspunkter har, og jo større gruppen er, des flere registreringer skal der foretages i dette stratum (såkaldt varians optimal allokation); men (2) jo dyrere de enkelte registreringer er for et givent stratum (f.eks. jule-helligdagene i stratum VIH (vinter, ikke-hverdage)), des færre registreringer udføres i denne gruppe (»økonomisk optimal allokation«). Omkostningerne pr. registrering antages i nærværende undersøgelse dog at være den samme i alle 55 Bilag.PMD 55 13-05-2005, 11:23 strata, og »økonomisk optimal allokation« indgår derfor ikke i nærværende sammenhæng. • Ved den aktuelle udvælgelse er der således alene taget hensyn til varians optimal allokation: Ved bedømmelsen af variationen i besøget i de forskellige strata benyttes erfaringer fra flere års tællinger af trafikken på hovedadgangsvejen til de bynære Århusskove, samt erfainger fra flere års tællinger af biler på fire permanente tællestationer i forskellige skovområder. (Jf. tabel 5.2.1 hvor fordelingen af de 20 tælledage til de 8 strata ses). • Efter således at have fastlagt antallet af registreringer i hver gruppe udvælges først de enkelte tælledage tilfældigt blandt de mulige tidspunkter inden for hvert stratum, og dernæst fordeles de enkelte tidsperioder. Den tilfældige udvælgelse er foretaget på baggrund af en liste med tilfældige tal. (Jf. tabel 5.2.2 hvor de 20 udvalgte registreringsperioder ses). • En yderligere beskrivelse af den anvendte metodik kan findes hos Koch (1984), Jensen (1991) og Jensen (2003). 56 Bilag.PMD 56 13-05-2005, 11:23 Appendiks 2: Uddybende beskrivelse af generaliseringer ud fra stikprøve registreringer Stikprøveskøn indebærer, at tællinger og interviewdata tilbagevægtes med »den reciprokke værdi af udvalgssandsynlighederne ved denne udvælgelse af registreringsperioder og -steder«. I det efterfølgende redegøres der nærmere for beregningen af vægtene: 1) Den stratificerede tilfældige udvælgelse af registreringsdagen har medført en tilbagevægtning med den reciprokke værdi af den enkelte registreringsdags udvalgssandsynlighed. Eller med andre ord: der tages hensyn til, at der eksempelvis kun tælles og interviewes på 4 ud af i alt 66 mulige sommer-hverdage (vægt: 16,5) – og på 2 ud af i alt 63 vinter-hverdage (vægt: 31,5). 2) Placeringen af registreringstimerne på den enkelte registreringsdag har medført en mere intensiv registrering midt på dagen. Dette er der korrigeret for ved en vægtning med den reciprokke værdi af antal udførte tællinger pr. time for henholdsvis dagens midterste timer og dagens øvrige timer. Afgrænsningen af dagens midterste timer er bestemt til: Kl. 8:45 - 16:15. Eller med andre ord: der tages hensyn til, at der er talt mindre intensivt i ydertimerne, disse »yder-registreringer« (før 8:45 og efter 16:15) indgår således med en større vægt end »midter-registreringerne«. 3) Den stratificerede tilfældige udvælgelse af registreringssted har medført en tilbagevægtning med den reciprokke værdi af det enkelte stratums udvalgssandsynlighed (jf. tabel 5.4.1). Der ses bort fra, at tællestedernes rækkefølge ikke er valgt tilfældigt, og at resultaterne for de enkelte tællesteder kan variere inden for et givent stratum. Eller med andre ord: der tages hensyn til, at eksempelvis udgang nr. 5 i Enghaveparken bliver registreret 8 gange mere intensivt end indgang 2 og 3. 4) De gjorte observationer ved tællingerne (de forskellige kategorier af besøgende på tælleskemaet) er vægtet med produktet af de under pkt. 1) til 3) omtalte vægte. 5) Interviewene er vægtet med produktet af de under pkt. 1) til 3) omtalte vægte multipliceret med antal personer i gruppen samt antal gruppebesøg i forbindelse med hvert interview. Denne »gruppe-korrektion« skyldes, at den primære analyseenhed egentlig er et gruppebesøg: I den først registrerede gruppe udvælges én person til interviewning (jf. kapitel 5.5), hvilket medfører en større udvalgssandsynlighed for personer i små grupper end for personer i store grupper. Samtidig er sandsynligheden for udvælgelse til interviewning mindre på et meget besøgt registreringssted i en meget besøgt registreringsperiode. Disse »skævheder« ved udvælgelsen til interviewning er således søgt korrigeret ved ovennævnte vægtning. 6) Den enkelte parks totale årlige besøgstal beregnes som produktet af de under pkt. 1) til 3) omtalte vægte multipliceret med det totale antal registrerede personer i den enkelte park ved de 20 tællinger multipliceret med antal kvarter i den periode som stikprøven dækker (7.30 til solnedgang på hverdage og 8.30 til solnedgang på ikke-hverdage, fra 1/6-2003 til 31/5-2004). Disse mange faktorer kan lede til ekstreme værdier for vægtene. Det er derfor – i lighed med lignende tidligere undersøgelser – besluttet at sætte de 10 % mindste og de 10 % største vægte lig henholdsvis den 10. percentil og den 90. percentil af vægtenes fordeling for hver park for sig. 57 Bilag.PMD 57 13-05-2005, 11:23 Ved den beskrevne kombination af tilfældige udvælgelser og efterfølgende vægtninger er det således søgt tilstræbt, at nærværende undersøgelser er afbalancerede og repræsentative med hensyn til følgende forhold, der på forhånd ansås at have betydning for resultaterne: (1) registreringsdagene, (2) tidspunkterne på dagen, (3) registreringsstederne og (4) antallet af besøg. Det kan ikke kontrolleres, om dette mål er nået. Dog anses datamaterialet indsamlet ved de manuelle tællinger og interviews for acceptabelt til det foreliggende formål, nemlig at få et overordnet billede af omfanget og karakteren af den rekreative brug af tre københavnske parker – samt holdninger til visse forhold i disse parker. Yderligere beskrivelse af den anvendte metodik kan findes hos Koch (1984), Jensen (1991) og Jensen (2003). 58 Bilag.PMD 58 13-05-2005, 11:23 Appendiks 3: Uddybende beskrivelse af sensortyper i forbindelse med automatiske tællestationer I forbindelse med valg af tælleudstyr, er selve sensor-typen af afgørende betydning. I det efterfølgende gives der en kort beskrivelse af følgende tre sensortyper: 1. Passive infrarøde sensorer, 2. Aktive infrarøde sensorer, samt 3. Trykfølsomme sensorer. Passive optiske sensorer Passive optiske sensorer virker ved at registrere et objekts (f. eks. en motionsløbers) »infrarøde signatur«. Blandt faktorer der bestemmer signaturen er objektets temperatur i forhold til omgivelsernes (baggrundens), dets reflektions- og emissionskarakteristika, dets størrelse, hastighed og retning i forhold til tælleudstyret. Den infrarøde energi kan stamme fra selve objektet (personen) eller kan være reflekteret af objektet. Desuden har passive infrarøde systemer normalt en omfangsrig detektions-zone (figur A.3.1), hvilket vanskeliggør en fokusering af tællestedet. Figur A.3.1. Principskitse for passiv infrarød sensor. På grund af dette komplekse samspil af mange faktorer anses denne sensorform for at være den mest upræcise i relation til tælling af besøgende. Et passivt infrarødt tællesystem er bedst egnet hvor der blot ønskes information om generelle størrelsesordener/trends. Systemet synes at have sin største udbredelse/berettigelse i forbindelse med udløsning af kamerasystemer til overvågning/fotografering af »wildlife« samt overvågning i svært tilgængelige egne, hvor systemets energisbesparende funktionsmåde er af betydning ved sjældne tilsyn (figur A.3.1). Aktive optiske sensorer Aktive optiske sensorer virker ved at et objekt (f.eks. en person) bryder en kontinuerlig usynlig infrarød lysstråle. Man taler i denne sammenhæng om to former for systemer: Et »retroreflektivt« system (figur A.3.2) og et »gennemstrålings« system (figur A.3.3). I begge systemer er der indarbejdet mekanismer til at undgå fejlregistreringer af eksempelvis faldende blade, fugle, snefnug samt dobbelt-registrering. Disse »timing« funktioner er normalt fastlagt af producenterne på baggrund af tidligere erfaringer. Disse mekanismer – kombineret med en veldefineret smal detektions-zone – gør det aktive infrarøde system til det mest præcise af de tre beskrevne typer. Retroreflektivt system Det retroreflektive system virker ved, at »scanneren« udsender en usynlig infrarød lysstråle på tværs af passagen (sti/indgang). En modstående reflektor returnerer strålen tilbage til 59 Bilag.PMD 59 13-05-2005, 11:23 Figur A.3.2 Principskitse for aktiv infrarød sensor (retroflektiv system). detektoren (afsender og modtager er én enhed). Lysstrålens størrelse, som skal afbrydes for at registrere en tælling, er ca. af samme størrelse som reflektoren (figur A.3.2). Gennemstrålings system I gennemstrålingssystemet består afsender- og modtagerenhed af to særskilte enheder. Afsenderenheden sender en infrarød stråle direkte på tværs af passagen/stien til modtagerenheden (altså ingen reflektion). Når strålen brydes, registreres der en tælling (figur A.3.3). Dette system har en række fordele fremfor det retroreflektive system: • Strålen skal kun bevæge sig den halve distance, hvilket muliggør en bredere passageafstand – eller at systemet anvender mindre energi ved en given distance. • Stærkt reflektive objekter (f.eks. tøj-afhængig) der passerer tæt ved den retroreflektive scanner kan i enkelte tilfælde tilbagekaste så megen stråling at systemet ikke opfatter at strålen brydes. Denne fejlkilde er ikke til stede i gennemstrålingssystemet. • Gennemstrålingssystemet kræver ikke en skinnede reflektor, hvilket muliggør en mindre opsigtsvækkende installation. Trykfølsomme sensorer Et trykfølsomt/seismisk tællesystem består af en tælleenhed og en nedgravet vibrations sensor eller »geophone« (en art »vibrationsmikrofon«). Ofte anvendes en trædemåtte eller gummislange til at lede vibrationerne til sensoren. Når personer passerer, vil deres fodtrin skabe vibrationer der opfanges af sensoren, og en tælling registreres. Anvendelse af trykfølsomme sensorer kræver normalt, at de kan placeres i relativt smalle passager (f.eks. ved en indgangslåge eller lignende) således publikum ikke »går uden om« sensoren. En sådan installation kræver en optimal justering for hver enkelt lokalitet, da der er en række forhold der har indflydelse på tællingens nøjagtighed, bl.a.: • Jordbundsforhold (herunder jordkompression, frost/tø) • Tunge/lette fodtrin • Registreringszone (korte/lange fodtrin) Disse sammensatte problemer gør justeringen relativ kompliceret, ligesom ændringer i visse af forholdene (f.eks. frost/tø) hurtigt kan ændre systemets følsomhed drastisk. Disse forhold gør, at automatiske tællesystemer der er opbygget af trykfølsomme sensorer har en nøjagtighed på ca. samme niveau som de passive infrarøde systemer. 60 Bilag.PMD 60 13-05-2005, 11:23 Figur A.3.3 Principskitse for aktiv infrarød sensor (gennemstrålings system). Bilag A: Tælleskema (fælles for alle tre parker) 61 Bilag.PMD 61 13-05-2005, 11:23 Parkbrug 2003-2004 Tælleskema Park: ______________________ Tælling nr.: ________ af 20 Løbenummer: _______________ Ind-/udgang nr.: _______________ Tælling startet kl.: ____ ____ time min. den ____ ____ 200__ dag måned år Tælling afsluttet kl.: ____ ____ time min. Tællepersonens navn: _____________________________________ Vejr (sæt ét kryds) Sol Let overskyet Overskyet Observeret kategori Vind (sæt ét kryds) Regn/sne Vindstille Let blæst Kraftig blæst Storm Antal personer I alt Antal grupper I alt 1. Gående 2. Motionist (løb/gang) 3. Person med bold/boldudstyr 4. Person med andet parkudstyr 5. Person med hund(e) 6. Person med barnevogn 7. Person med rolator / i kørestol 8. Person med rulleskøjter 9. Cyklist 10. Andet I alt Gruppebesøg Eventuelle bemærkninger (f.eks. om personer i kategorien ”Andet”): ………………………………………………………………………………………………………… ………………………………………………………………………………………………………… 62 Bilag.PMD 62 13-05-2005, 11:23 Bilag B.1: Interviewskema – Enghaveparken 63 Bilag.PMD 63 13-05-2005, 11:23 Parkbrug 2003-2004 - ENGHAVEPARKEN Københavns Kommune, Vej & Park, Byrumskontoret / Forskningscentret for Skov & Landskab Interviewskema Interview i forbindelse med TÆLLING LØBENUMMER: …………………… 1. HVAD HAR DU BESKÆFTIGET DIG MED OG HVAD VAR FORMÅLET MED BESØGET HER I DAG? (vis kort A – der må gerne svares mere end én aktivitet og ét formål) Aktivitet: Formål: Siddet stille Opleve naturen Spist medbragt mad Få fred og ro Brugt parken som genvej Få frisk luft Gået en tur Blive i bedre humør Cyklet en tur Møde andre mennesker Motioneret For at familien kunne gøre noget sammen Luftet hund For at kunne være sammen med mine venner Studeret naturen For at forbedre min kondition Spillet bold Leget Fodret fugle Andre aktiviteter, skriv hvad:…………………………………………………………… 2. VAR DIT BESØG ET LED I ET FÆLLES-ARRANGEMENT? (nævn evt. eksempler fra listen nedenfor hvis IP er i tvivl om hvad der menes med et ”fælles-arrangement”) Nej Ja → Hvis Ja, hvilken type: Udflugt med familie/venner (ikke bare egen familie ”far, mor og 2 børn”) Udflugt med dagpleje/vuggestue/børnehave Udflugt med fritidshjem Udflugt med skole Firmaudflugt Sportsarrangement (f.eks. fodboldtræning i klubregi) Koncertarrangement Naturvejledning Andet, skriv hvad:…………………………………………………………… 3. HVOR LÆNGE VAREDE DIT BESØG HER I PARKEN I DAG? (sæt ét kryds) mindre end 5 minutter et kvarters tid ½ times tid 1 times tid 1 til 2 timer 2 til 3 timer 3 til 4 timer 4 til 8 timer mere end 8 timer 4. HVOR LANG TID BRUGTE DU PÅ SELVE TUREN HEN TIL PARKEN? (sæt ét kryds) mindre end 2 minutter 2 til 5 minutter 5 til 10 minutter et kvarters tid en halv times tid tre kvarter til en time 1½ times tid mere end 1½ time 64 Bilag.PMD 64 13-05-2005, 11:23 5. HVILKET TRANSPORTMIDDEL BRUGTE DU PÅ SELVE TUREN HEN TIL PARKEN? (blev der brugt mere end ét, sæt da kryds ved det, der blev benyttet den længste strækning) Til fods Cykel Knallert Personbil Motorcykel/scooter Bus Metro/S-tog Andet, skriv hvad:…………………………………………………………… 6. HVOR STARTEDE DU FRA? …………………………………………………………………………………………………………… (gadenavn og evt. nr.) (postnr.) (by) 7. HVORNÅR OPHOLDT DU DIG SIDSTE GANG I ENGHAVEPARKEN? (sæt ét kryds) Har aldrig besøgt den før I går For 2 til 6 dage siden For 1 til 2 uger siden For 2 til 4 uger siden For 1 til 2 måneder siden For 2 til 4 måneder siden For 4 til 12 måneder siden For mere end 1 år siden 8. HAR DU UNDER DIT BESØG HER I DAG FØLT DIG GENERET AF ANDRE GÆSTER? Ja → På hvilken måde / hvilken type gæster?: ……………………………………………………… Nej ………………………………………………………. (skriv væsentligste oplysninger som stikord) 9. PÅ DETTE KORT ER DER SKREVET NOGLE FORHOLD DER ER KARAKTERISTISKE FOR ENGHAVEPARKEN - HVILKEN ROLLE SPILLER DE FOR DIG? (vis kort B – ét kryds ved hver karakteristika) Meget vigtigt Vigtigt for mig for mig (5) (4) Hverken/ Eller (3) Ikke vigtigt Slet ikke for mig vigtigt for mig (2) (1) Ved ikke (0) Græsarealer Blomster Store træer Mindre træer og buske Vandbassin Dyreliv (fugle mm.) Områder med læ Borde og bænke Grillpladser Legepladser Områder til boldspil Toiletter Belysning Andet Hvis ”Andet”, skriv hvad:……………………………………………………… 65 Bilag.PMD 65 13-05-2005, 11:23 10. HVOR TILFREDSSTILLENDE SYNES DU FØLGENDE TING BLIVER PASSET HER I ENGHAVEPARKEN? (vis kort C – ét kryds ved hver ting) Meget tilfreds (5) Tilfreds (4) Hverken/ Ikke Eller tilfreds (3) (2) Slet ikke tilfreds (1) Ved ikke (0) Græsset Beplantningerne (træer, buske og blomster) Stierne og pladserne (f.eks. grusstier og pladser med asfalt) Legeredskaberne på legepladserne Publikumsfaciliteterne (borde, bænke, toiletter, affaldskurve) Andet Hvis ”Andet”, skriv hvad:……………………………………………………… 11. HVOR I PARKEN OPHOLDT DU DIG MEST VED DETTE BESØG? (vis luftfoto – lad IP tegne eller tegn efter IP’s udpegning – hvis kun gennemfærdsel markeres ruteforløbet) 12. NÅR DU TÆNKER PÅ ENGHAVEPARKEN – HVILKET AF DISSE 5 UDSAGN SYNES DU SÅ PASSER BEDST TIL DEN? (vis kort D – kun ét kryds) … en byhave … en aktivitetspark … en landskabspark … en naturpark … natur 13. SÅ MANGLER VI BLOT KØN OG ALDER FOR HVER PERSON I GRUPPEN: (kan ofte delvis udfyldes uden at spørge) Alder Køn Udfyld én kolonne for hver person i gruppen (sæt kryds ved køn og alder 1 kolonne = interviewpersonen (IP) 1 (IP) 2 3 4 5 6 7 8 9 Mand 10 Kvinde 0-2 år 3-6 år 7-13 år 14-16 år 17-20 år 21-40 år 41-60 år 61-80 år Over 80 år 14. EVENTUELLE BEMÆRKNINGER ELLER FORSLAG FRA PARKGÆSTEN? (brug evt. også bagsiden) …………………………………………………………………………………………………………………………. TAK FOR DIN HJÆLP !!! 66 Bilag.PMD 66 13-05-2005, 11:23 HUSK AT UDFYLDE: A. ANTAL NÆGTERE1 inden dette interview: ………………… ELLER: INTET INTERVIEW ved denne tælling fordi ALLE NÆGTEDE: INTET INTERVIEW ved denne tælling fordi INGEN BESØGENDE: ELLER: B.2 Antal personer i gruppen, i alt: ………………………(inkl. interviewpersonen) C. Observeret kategori nr. (fra tælleskemaet): ………. ………………… D. Antal hunde3 → I snor: ……………… Uden snor:……………… Interviewers evt. bemærkninger i forbindelse med udførelsen af interviewet - f.eks. hvilke typer der nægtede og hvorfor, samt - f.eks. hvis gruppen er over 10 personer information om de øvrige deltagere (eksempelvis: ”plus 6 drenge ca. 5 år og 7 piger ca. 4 år i gruppen”) ……………………………………………………………………………………………… ……………………………………………………………………………………………… 1 Hvis første kontakt giver interview, skrives der 0 (nul) her. – Det er vigtigt at første kontakt lykkes bedst muligt. 2 B, C og D udfyldes selvfølgelig kun når der er gennemført et interview 3 Hvis interviewpersonen ingen hund(e) har med, skrives der 0 (nul) her. 67 Bilag.PMD 67 13-05-2005, 11:23 68 Bilag.PMD 68 13-05-2005, 11:23 Bilag B.2: Interviewskema – Fælledparken 69 Bilag.PMD 69 13-05-2005, 11:23 Parkbrug 2003-2004 - FÆLLEDPARKEN Københavns Kommune, Vej & Park, Byrumskontoret / Forskningscentret for Skov & Landskab Interviewskema Interview i forbindelse med TÆLLING LØBENUMMER: …………………… 1. HVAD HAR DU BESKÆFTIGET DIG MED OG HVAD VAR FORMÅLET MED BESØGET HER I DAG? (vis kort A – der må gerne svares mere end én aktivitet og ét formål) Aktivitet: Formål: Siddet stille Opleve naturen Spist medbragt mad Få fred og ro Brugt parken som genvej Få frisk luft Gået en tur Blive i bedre humør Cyklet en tur Møde andre mennesker Motioneret For at familien kunne gøre noget sammen Luftet hund For at kunne være sammen med mine venner Studeret naturen For at forbedre min kondition Spillet bold Leget Fodret fugle Andre aktiviteter, skriv hvad:…………………………………………………………… 2. VAR DIT BESØG ET LED I ET FÆLLES-ARRANGEMENT? (nævn evt. eksempler fra listen nedenfor hvis IP er i tvivl om hvad der menes med et ”fælles-arrangement”) Nej Ja → Hvis Ja, hvilken type: Udflugt med familie/venner (ikke bare egen familie ”far, mor og 2 børn”) Udflugt med dagpleje/vuggestue/børnehave Udflugt med fritidshjem Udflugt med skole Firmaudflugt Sportsarrangement (f.eks. fodboldtræning i klubregi) Koncertarrangement Naturvejledning Andet, skriv hvad:…………………………………………………………… 3. HVOR LÆNGE VAREDE DIT BESØG HER I PARKEN I DAG? (sæt ét kryds) mindre end 5 minutter et kvarters tid ½ times tid 1 times tid 1 til 2 timer 2 til 3 timer 3 til 4 timer 4 til 8 timer mere end 8 timer 4. HVOR LANG TID BRUGTE DU PÅ SELVE TUREN HEN TIL PARKEN? (sæt ét kryds) mindre end 2 minutter 2 til 5 minutter 5 til 10 minutter et kvarters tid en halv times tid tre kvarter til en time 1½ times tid mere end 1½ time 70 Bilag.PMD 70 13-05-2005, 11:23 5. HVILKET TRANSPORTMIDDEL BRUGTE DU PÅ SELVE TUREN HEN TIL PARKEN? (blev der brugt mere end ét, sæt da kryds ved det, der blev benyttet den længste strækning) Til fods Cykel Knallert Personbil Motorcykel/scooter Bus Metro/S-tog Andet, skriv hvad:…………………………………………………………… 6. HVOR STARTEDE DU FRA? …………………………………………………………………………………………………………… (gadenavn og evt. nr.) (postnr.) (by) 7. HVORNÅR OPHOLDT DU DIG SIDSTE GANG I FÆLLEDPARKEN? (sæt ét kryds) Har aldrig besøgt den før I går For 2 til 6 dage siden For 1 til 2 uger siden For 2 til 4 uger siden For 1 til 2 måneder siden For 2 til 4 måneder siden For 4 til 12 måneder siden For mere end 1 år siden 8. HAR DU UNDER DIT BESØG HER I DAG FØLT DIG GENERET AF ANDRE GÆSTER? Ja → På hvilken måde / hvilken type gæster?: ……………………………………………………… Nej ………………………………………………………. (skriv væsentligste oplysninger som stikord) 9. PÅ DETTE KORT ER DER SKREVET NOGLE FORHOLD DER ER KARAKTERISTISKE FOR FÆLLEDPARKEN - HVILKEN ROLLE SPILLER DE FOR DIG? (vis kort B – ét kryds ved hver karakteristika) Meget vigtigt for mig (5) Vigtigt for mig Hverken/ Eller Ikke vigtigt Slet ikke for mig vigtigt for mig (4) (3) (2) Store græsarealer Blomster Store træer Mindre træer og buske Vand (sø) Dyreliv (fugle mm.) Områder med læ Borde og bænke Serveringssteder/iskiosk Skateboardanlæg Sansehaven Legepladser Områder til boldspil (med mål) Toiletter Belysning Andet Hvis ”Andet”, skriv hvad:……………………………………………………… (1) Ved ikke (0) 71 Bilag.PMD 71 13-05-2005, 11:23 10. HVOR TILFREDSSTILLENDE SYNES DU FØLGENDE TING BLIVER PASSET HER I FÆLLEDPARKEN? (vis kort C – ét kryds ved hver ting) Meget tilfreds (5) Tilfreds (4) Hverken/ Ikke Eller tilfreds (3) (2) Slet ikke tilfreds (1) Ved ikke (0) Græsset Beplantningerne (træer, buske og blomster) Stierne og pladserne (f.eks. grusstier og pladser med asfalt) Skateboardanlægget Legeredskaberne på legepladserne Publikumsfaciliteterne (borde, bænke, toiletter, affaldskurve) Andet Hvis ”Andet”, skriv hvad:……………………………………………………… 11. HVOR I PARKEN OPHOLDT DU DIG MEST VED DETTE BESØG? (vis luftfoto – lad IP tegne eller tegn efter IP’s udpegning – hvis kun gennemfærdsel markeres ruteforløbet) 12. NÅR DU TÆNKER PÅ FÆLLEDPARKEN – HVILKET AF DISSE 5 UDSAGN SYNES DU SÅ PASSER BEDST TIL DEN? (vis kort D – kun ét kryds) … en byhave … en aktivitetspark … en landskabspark … en naturpark … natur 13. SÅ MANGLER VI BLOT KØN OG ALDER FOR HVER PERSON I GRUPPEN: (kan ofte delvis udfyldes uden at spørge) Alder Køn Udfyld én kolonne for hver person i gruppen (sæt kryds ved køn og alder 1 kolonne = interviewpersonen (IP) 1 (IP) 2 3 4 5 6 7 8 9 Mand 10 Kvinde 0-2 år 3-6 år 7-13 år 14-16 år 17-20 år 21-40 år 41-60 år 61-80 år Over 80 år 14. EVENTUELLE BEMÆRKNINGER ELLER FORSLAG FRA PARKGÆSTEN? (brug evt. også bagsiden) …………………………………………………………………………………………………………………………. TAK FOR DIN HJÆLP !!! 72 Bilag.PMD 72 13-05-2005, 11:23 HUSK AT UDFYLDE: A. ANTAL NÆGTERE1 inden dette interview: ………………… ELLER: INTET INTERVIEW ved denne tælling fordi ALLE NÆGTEDE: INTET INTERVIEW ved denne tælling fordi INGEN BESØGENDE: ELLER: B.2 Antal personer i gruppen, i alt: ………………………(inkl. interviewpersonen) C. Observeret kategori nr. (fra tælleskemaet): ………. ………………… D. Antal hunde3 → I snor: ……………… Uden snor:……………… Interviewers evt. bemærkninger i forbindelse med udførelsen af interviewet - f.eks. hvilke typer der nægtede og hvorfor, samt - f.eks. hvis gruppen er over 10 personer information om de øvrige deltagere (eksempelvis: ”plus 6 drenge ca. 5 år og 7 piger ca. 4 år i gruppen”) ……………………………………………………………………………………………… ……………………………………………………………………………………………… 1 Hvis første kontakt giver interview, skrives der 0 (nul) her. – Det er vigtigt at første kontakt lykkes bedst muligt. 2 B, C og D udfyldes selvfølgelig kun når der er gennemført et interview 3 Hvis interviewpersonen ingen hund(e) har med, skrives der 0 (nul) her. 73 Bilag.PMD 73 13-05-2005, 11:23 74 Bilag.PMD 74 13-05-2005, 11:23 Bilag B.3: Interviewskema – Amager Fælled 75 Bilag.PMD 75 13-05-2005, 11:23 Parkbrug 2003-2004 – AMAGER FÆLLED Københavns Kommune, Vej & Park, Byrumskontoret / Forskningscentret for Skov & Landskab Interviewskema Interview i forbindelse med TÆLLING LØBENUMMER: …………………… 1. HVAD HAR DU BESKÆFTIGET DIG MED OG HVAD VAR FORMÅLET MED BESØGET HER I DAG? (vis kort A – der må gerne svares mere end én aktivitet og ét formål) Aktivitet: Formål: Siddet stille Opleve naturen Spist medbragt mad Få fred og ro Brugt parken som genvej Få frisk luft Gået en tur Blive i bedre humør Cyklet en tur Møde andre mennesker Motioneret For at familien kunne gøre noget sammen Luftet hund For at kunne være sammen med mine venner Studeret naturen For at forbedre min kondition Spillet bold Leget Fodret fugle Andre aktiviteter, skriv hvad:…………………………………………………………… 2. VAR DIT BESØG ET LED I ET FÆLLES-ARRANGEMENT? (nævn evt. eksempler fra listen nedenfor hvis IP er i tvivl om hvad der menes med et ”fælles-arrangement”) Nej Ja → Hvis Ja, hvilken type: Udflugt med familie/venner (ikke bare egen familie ”far, mor og 2 børn”) Udflugt med dagpleje/vuggestue/børnehave Udflugt med fritidshjem Udflugt med skole Firmaudflugt Sportsarrangement (f.eks. fodboldtræning i klubregi) Koncertarrangement Naturvejledning Andet, skriv hvad:…………………………………………………………… 3. HVOR LÆNGE VAREDE DIT BESØG HER I OMRÅDET I DAG? (sæt ét kryds) mindre end 5 minutter et kvarters tid ½ times tid 1 times tid 1 til 2 timer 2 til 3 timer 3 til 4 timer 4 til 8 timer mere end 8 timer 4. HVOR LANG TID BRUGTE DU PÅ SELVE TUREN HEN TIL OMRÅDET? (sæt ét kryds) mindre end 2 minutter 2 til 5 minutter 5 til 10 minutter et kvarters tid en halv times tid tre kvarter til en time 1½ times tid mere end 1½ time 76 Bilag.PMD 76 13-05-2005, 11:23 5. HVILKET TRANSPORTMIDDEL BRUGTE DU PÅ SELVE TUREN HEN TIL OMRÅDET? (blev der brugt mere end ét, sæt da kryds ved det, der blev benyttet den længste strækning) Til fods Cykel Knallert Personbil Motorcykel/scooter Bus Metro/S-tog Andet, skriv hvad:…………………………………………………………… 6. HVOR STARTEDE DU FRA? …………………………………………………………………………………………………………… (gadenavn og evt. nr.) (postnr.) (by) 7. HVORNÅR OPHOLDT DU DIG SIDSTE GANG PÅ AMAGER FÆLLED? (sæt ét kryds) Har aldrig besøgt den før I går For 2 til 6 dage siden For 1 til 2 uger siden For 2 til 4 uger siden For 1 til 2 måneder siden For 2 til 4 måneder siden For 4 til 12 måneder siden For mere end 1 år siden 8. HAR DU UNDER DIT BESØG HER I DAG FØLT DIG GENERET AF ANDRE GÆSTER? Ja → På hvilken måde / hvilken type gæster?: ……………………………………………………… Nej ………………………………………………………. (skriv væsentligste oplysninger som stikord) 9. PÅ DETTE KORT ER DER SKREVET NOGLE FORHOLD DER ER KARAKTERISTISKE FOR AMAGER FÆLLED - HVILKEN ROLLE SPILLER DE FOR DIG? (vis kort B – ét kryds ved hver karakteristika) Meget vigtigt Vigtigt for Hverken/ for mig mig Eller (5) (4) (3) Ikke vigtigt Slet ikke Ved for mig vigtigt for mig ikke (0) (2) (1) Det flade terræn De åbne græssletter Træer, buske og græsarealer der passer sig selv Vand (søer/vandløb) Dyrelivet (fugle mm.) De græssende køer Områder med læ Borde og bænke Grill-/bålpladser De lange stiforløb Informations-skilte Belysning Parkeringspladser Andet Hvis ”Andet”, skriv hvad:……………………………………………………… 77 Bilag.PMD 77 13-05-2005, 11:23 10. HVOR TILFREDSSTILLENDE SYNES DU FØLGENDE TING BLIVER PASSET HER PÅ AMAGER FÆLLED? (vis kort C – ét kryds ved hver ting) Meget tilfreds (5) Tilfreds (4) Hverken/ Ikke Eller tilfreds (3) (2) Slet ikke tilfreds (1) Ved ikke (0) Græsset/sletterne Træerne og buskene Stierne Publikumsfaciliteterne (borde, bænke, affaldskurve og lignende) Andet Hvis ”Andet”, skriv hvad:……………………………………………………… 11. HVOR I OMRÅDET OPHOLDT DU DIG MEST VED DETTE BESØG? (vis luftfoto – lad IP tegne eller tegn efter IP’s udpegning – hvis kun gennemfærdsel markeres ruteforløbet) 12. NÅR DU TÆNKER PÅ AMAGER FÆLLED – HVILKET AF DISSE 5 UDSAGN SYNES DU SÅ PASSER BEDST TIL DEN? (vis kort D – kun ét kryds) … en byhave … en aktivitetspark … en landskabspark … en naturpark … natur 13. SÅ MANGLER VI BLOT KØN OG ALDER FOR HVER PERSON I GRUPPEN: (kan ofte delvis udfyldes uden at spørge) Alder Køn Udfyld én kolonne for hver person i gruppen (sæt kryds ved køn og alder 1 kolonne = interviewpersonen (IP) 1 (IP) 2 3 4 5 6 7 8 9 Mand 10 Kvinde 0-2 år 3-6 år 7-13 år 14-16 år 17-20 år 21-40 år 41-60 år 61-80 år Over 80 år 14. EVENTUELLE BEMÆRKNINGER ELLER FORSLAG FRA PARKGÆSTEN? (brug evt. også bagsiden) …………………………………………………………………………………………………………………………. TAK FOR DIN HJÆLP !!! 78 Bilag.PMD 78 13-05-2005, 11:23 HUSK AT UDFYLDE: A. ANTAL NÆGTERE1 inden dette interview: ………………… ELLER: INTET INTERVIEW ved denne tælling fordi ALLE NÆGTEDE: INTET INTERVIEW ved denne tælling fordi INGEN BESØGENDE: ELLER: B.2 Antal personer i gruppen, i alt: ………………………(inkl. interviewpersonen) C. Observeret kategori nr. (fra tælleskemaet): ………. ………………… D. Antal hunde3 → I snor: ……………… Uden snor:……………… Interviewers evt. bemærkninger i forbindelse med udførelsen af interviewet - f.eks. hvilke typer der nægtede og hvorfor, samt - f.eks. hvis gruppen er over 10 personer information om de øvrige deltagere (eksempelvis: ”plus 6 drenge ca. 5 år og 7 piger ca. 4 år i gruppen”) ……………………………………………………………………………………………… ……………………………………………………………………………………………… 1 Hvis første kontakt giver interview, skrives der 0 (nul) her. – Det er vigtigt at første kontakt lykkes bedst muligt. 2 B, C og D udfyldes selvfølgelig kun når der er gennemført et interview 3 Hvis interviewpersonen ingen hund(e) har med, skrives der 0 (nul) her. 79 Bilag.PMD 79 13-05-2005, 11:23 80 Bilag.PMD 80 13-05-2005, 11:23 Bilag C.1: Tællesteder og -perioder i Enghaveparken 81 Bilag.PMD 81 13-05-2005, 11:23 TÆLLEVEJLEDNING - Enghaveparken Tællesteder/udgange – Rækkefølge: Se kort for placering af tællesteder/udgange. Tællested/udgang 1 2 3 4 5 Navn Vægt Lyrskovgade Ejderstedgade N Ejderstedgade S Ny Carlsbergvej Enghavevej 2 1 1 2 8 Vægt 1: Kun tælling hver anden runde (Mindre tælleområde). Vægt 2: Tælling hver runde (Mellemstort tælleområde). Vægt 8: Fire tællinger hver runde (Meget stort tælleområde). "1". runde 1+2 "2". runde Vægt 3 2 1 1 2 8 1 2 4 5+5 Nr. 2 og 3 tælles altså kun hver 2. gang – rækkefølgen bliver: 1 2 (-3) 4 5 5 5 5 1 3 (-2) 4 5 5 5 5 1 2 (-3) - ved næste tælling fortsættes så med 4-5-5-5-5-1-3-4-5-5-5-5 osv. Vigtigt: Ved hver ny tælledags begyndelse fortsættes med den udgang der stod for tur ved afslutningen af den sidste tælledag af samme type: Hverdag (H) eller Ikke-hverdag (IH). 82 Bilag.PMD 82 13-05-2005, 11:23 Bilag C.2: Tællesteder og -perioder i Fælledparken 83 Bilag.PMD 83 13-05-2005, 11:23 TÆLLEVEJLEDNING - Fælledparken Tællesteder/udgange – Rækkefølge: Se kort for placering af tællesteder/udgange. Tællested/udgang 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Navn Vægt Blegdamsvej 4 Frederik V’s Vej (legeplads) 1 Frederik V’s Vej (2 udg.) 1 Frederik V’s Vej (Cykel/gangsti) 2 Borgm. Jensens Alle (2 udg.) 1 Borgm. Jensens Alle (skateboard) 1 Nørre Alle (skateboard) 2 Nørre Alle (2 stier) 1 Nørre Alle (2 udg.) 2 Nørre Alle (2 stier) 2 Vibenshus Runddel 2 Jagtvej (V) 1 Jagtvej (M) 1 Jagtvej (Ø) 2 Serridslevvej 1 Borgm. Jensens Alle (2 udg.) 2 G. Nu Hansens Plads (N) 2 G. Nu Hansens Plads (S) 2 Gennemgang mod Parken/Østre Alle 2 Østre Alle (Ø-S) 1 Østre Alle (Ø-M) 1 Borgm. Jensens Alle (2 udg.) 2 Østre Alle (Ø-N) 1 Borgm. Jensens Alle (2 udg.) 1 Østre Alle (V-N) 1 Østre Alle (V-S) 1 Østre Alle o.f. Parken (N) 2 Østre Alle o.f. Parken (M.Cykelsti) 4 Østre Alle o.f. Parken (S) 4 Trianglen (Posthus) 4 Vægt 1: Kun tælling hver anden runde (Mindre tælleområde). Vægt 2: Tælling hver runde (Mellemstort tælleområde). Vægt 4: To tællinger hver runde (Stort tælleområde). 84 Bilag.PMD 84 13-05-2005, 11:23 "1". runde 1+2 "2". runde 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Vægt 4 1 1 2 1 1 2 1 2 2 2 1 1 2 1 2 2 2 2 1 1 2 1 1 1 1 2 4 4 4 Nr. 2, 3, 5, 6, 8, 12, 13, 15, 20, 21, 23, 24, 25, og 26 tælles altså kun hver 2. gang – rækkefølgen bliver: 1 1 2 4 (-3) 5 7 (-6) 8 9 10 11 13 (-12) 14 16 (-15) 17 18 19______– slut på 1. tælling_____________ 20 - start på 2. tælling 22 (-21) 23 25 (-24) 27 (-26) 28 28 29 29 30 30 85 Bilag.PMD 85 13-05-2005, 11:23 (-----------1 - 2 runde ----------------------------) 1 1 3 (-2) 4 6 (-5) - slut på 2. tælling________________ 7 - start på 3. tælling 9 (-8) 10 11 12 14 (-13) 15 16 17 18 19 21 (-20) 22 24 (-23) 26 (-25) 27 - slut på 3. tælling 28 - start på 4. tælling 28 29 29 30 30 (---------1 - 2 runde ------------------------------) 1 1 2 4 (-3) osv. Vigtigt: Ved hver ny tælledags begyndelse fortsættes med den udgang der stod for tur ved afslutningen af den sidste tælledag af samme type: Hverdag (H) eller Ikke-hverdag (IH). Vigtig bemærkning til tælling ved udgang 5, 9, 16, 22 og 24: Ved disse udgange tælles (interviewes) kun personer der ”forlader” Fælledparken, det vil sige: 5. Personer der går mod sydvest af Borgmester Jensens Alle (mod Nørre Alle). 9. Personer der går mod vest ud af parken mod Nørre Alle. 16. Personer der går mod øst af Borgmester Jensens Alle (mod Serridslevvej). 22. Personer der går mod sydvest af Borgmester Jensens Alle (mod Øster Alle). 24. Personer der går mod nordøst af Borgmester Jensens Alle (mod Øster Alle). Bemærkning til udgang 19: Her tælles alle der forlader Fælledparken mod Parken (bl.a. mange fodboldspillere) og Østre Alle. 86 Bilag.PMD 86 13-05-2005, 11:23 Bilag C.3: Tællesteder og -perioder på Amager Fælled 87 Bilag.PMD 87 13-05-2005, 11:23 TÆLLEVEJLEDNING - Amager Fælled Tællesteder/udgange – Rækkefølge: Se kort for placering af tællesteder/udgange. Tællested/udgang Navn 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Vægt Lossepladsvej (midt) 2 Lossepladsvej (lille) 1 Lossepladsvej (2 P) 4 Artillerivej (Politi) 2 Artillerivej (græs/bro) 1 Artillerivej (klatrevæg) 4 Artillerivej (skole) 4 Ørestads Boul.(N-rundkørsel) 1 Ørestads Boul.(kanal) 1 Ørestads Boul.(Univ. Metro) 4 Ørestads Boul.(Sundby-Metro) 1 Ørestads Boul./Vejlands Alle 4 Vejlands Alle (lille bro) 1 Vandrerhjem (Ø) 4 Vandrerhjem (NV) 2 Vej til Vandrerhjem (V) 1 Vægt 1: Kun tælling hver anden runde (Mindre tælleområde). Vægt 2: Tælling hver runde (Mellemstort tælleområde). Vægt 4: To tællinger hver runde (Stort tælleområde). "1". runde 1+2 "2". runde 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Vægt 2 1 4 2 1 4 4 1 1 4 1 4 1 4 2 1 88 Bilag.PMD 88 13-05-2005, 11:23 Nr. 2, 5, 8, 9, 11, 13 og 16 tælles altså kun hver 2. gang – rækkefølgen bliver: 1 2 3 3 4 6 (–5) 6 7 7 8 10 (-9) 10 11 12 12 14 (-13) – slut på 1. tælling 14 - start på 2. tælling 15 16 (---------1 - 2 runde ------------------------------) 1 3 (-2) 3 4 5 6 6 7 7 9 (-8) 10 10 12 (-11) – slut på 2. tælling 12 - start på 3. tælling 13 14 14 15 (---------1 - 2 runde ------------------------------) 1 (-16) 2 3 3 4 6 (-5) 6 osv. Vigtigt: Ved hver ny tælledags begyndelse fortsættes med den udgang der stod for tur ved afslutningen af den sidste tælledag af samme type: Hverdag (H) eller Ikke-hverdag (IH). 89 Bilag.PMD 89 13-05-2005, 11:23 90 Bilag.PMD 90 13-05-2005, 11:23 Bilag D: Tælle- og interviewinstruks 91 Bilag.PMD 91 13-05-2005, 11:23 Parkbrug 2003-2004 Københavns Kommune, Vej & Park, Byrumskontoret / Forskningscentret for Skov & Landskab Tælle- og Interviewinstruks Tid og sted: Der tælles og interviewes på de steder og i de perioder, der fremgår af ”TÆLLEVEJLEDNINGEN”. Ved hver tælledag medbringes: 1) TÆLLEVEJLEDNING 2) Kort over området – med tællestederne markeret (udgange) 3) 16 TÆLLEskemaer, 16 INTERVIEWskemaer og 16 LUFTFOTOS (+5 ekstra af hver for en sikkerheds skyld) 4) Kort A, B, C og D til brug ved interviewene 5) Blyanter/kuglepenne + skriveplade 6) Navneskilt. Tællingen: 1) Hver tælling – og dermed hvert TÆLLEskema – strækker sig over 15 minutter. Mellem hver tælling er afsat 15 minutter til: transport, langvarige interviews og/eller personlig tid. – Også når der skal tælles flere gange i træk ved samme tællested (udgang) holdes der 15 minutters ”pause” mellem hver tælling. 2) Oplysninger om park, tælling nr., løbenummer, ind-/udgang nr., og tidspunkt udfyldes. 3) Der tælles hver person, der forlader parken. 4) Tællingen fortsætter under et eventuelt interview til de 15 minutter er gået. 5) Definitioner: ”Motionist” = person, der bevæger sig i løb og/eller bærer idrætstøj. ”Person med andet parkudstyr” = person med f.eks. madkurv/tæppe/drage/ølkasse mm. Interviewet: 1) Udvælgelse af interviewperson (IP): Ved hver tælling interviewes i den første gruppe1 der tælles, den person der skønnes ældre end 15 år - der er nærmest ved interviewer ved gruppens tilsynekomst. (Ansatte i Vej & Park interviewes ikke). Nægter den udvalgte i 1. gruppe, forsøges der igen i næste gruppe (husk altid at udfylde pkt. A-D bagerst i INTERVIEWskemaet – uden at spørge IP). 2) Start tiltale af IP i venlig/imødekommende stil, som f.eks.: ”Goddag (hej) – må jeg lige forstyrre dig et øjeblik? – Jeg kommer fra Københavns Kommune, hvor man er ved at lave en undersøgelse af brugen af byens parken, og har brug for nogle informationer fra gæsterne – må jeg lige stille dig nogle få enkle spørgsmål ??? (Hvorfor laves undersøgelsen: ”Kommunen vil gerne have et bedre grundlag til at gøre parkerne endnu bedre end de er i dag”. – Hvor lang tid tager det: ”Bare nogle få minutter”, - prøv at holde på folk hvis de i løbet af interviewet synes de ikke rigtig gider mere). 3) Interviewet gennemføres efter INTERVIEWskemaet , idet alt skrevet med småt kun læses højt, hvis det er nødvendigt – til visse spørgsmål (nr. 1, 9, 10 og 12) vises der kort med svarmuligheder til hjælp for IP. 4) Har IP travlt afkortes interviewet eventuelt til spørgsmål nr. 1, 3, og 6. 5) IP forsynes eventuelt med informationsfolder som tak for hjælpen (ikke Enghaveparken). 1 En ”gruppe” kan bestå af 1 person eller flere. 92 Bilag.PMD 92 13-05-2005, 11:23 Vær opmærksom på: Til hver tælling á 15 minutter hører der ét TÆLLEskema, ét INTERVIEWskema og ét LUFTFOTO med samme løbenummer (kontroller altid at der er løbenummer på alle tre). Udfyld altid skemaerne helt med det samme. Skriv tydeligt. Skriv gerne så mange bemærkninger ned som muligt, brug evt. bagsiden af papiret. Kommer der noget i vejen, så giv straks besked til Tina (mobil: 20 72 27 30). 93 Bilag.PMD 93 13-05-2005, 11:23 KØBENHAVNS KOMMUNE Bygge- & Teknikforvaltningen Vej & Park Njalsgade 13, 5. sal 2300 København S Telefon 3366 3500 Telefax 3366 7106 e-mail vejpark@btf.kk.dk www.vejpark.kk.dk Omslag.pmd 2 12-05-2005, 13:48
Similar documents
områdefornyelsen centrale vesterbro 2011 - 2017
behov, giver mig tro på, at det vil lykkes. Mange vil spørge, om det Centrale Vesterbro er et udsat område? Mit svar er både og. Vesterbro har et sprudlende byliv, som vi ønsker at bevare og udbygg...
More information