Når billeder skal sælge Billeder er magt Fotofup Fanget i pressen

....
En undervisningsavis fra
og
August 2003
Når billeder skal sælge
Billeder er magt
Fotofup
Fanget i pressen
Døden på tryk
Billeder fortæller historie
Vind digitale kameraer
....
2
F O T O G R A F I
Billeder er følelser
- De bedste billeder får os til at
føle vrede, afsky, glæde, sult eller
liderlighed. Gode billeder vækker
følelser i folk, siger Per Folkver,
der er fotochef på dagbladet Politiken.
Læs i denne undervisningsavis
mere om det gode foto, om fotografiets historie, om billeder i
avisen, om billedmanipulation,
om billedbureauer, reklamefotografering, paparazzier, om etik
og meget mere
Billedet her på siden er taget af
Politikens fotograf Jan Grarup.
Det er en del af en billedserie fra
Mellemøsten, der hedder Drengene fra Ramallah. Serien blev i
konkurrence med nogle af verdens bedste pressefotos kåret
som årets bedste i 2001 af organisationen World Press Photo.
God fornøjelse!
Fotografi – en undervisningsavis fra
og
1. udgave, 1. oplag 2003
I 2003 by Dagbladet Politiken og Gyldendalske
Boghandel. Nordisk Forlag A.S., Copenhagen.
Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted
på institutioner, der har indgået aftale med
Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte
rammer.
ISBN 87-02-02077-7
Pris
Klassesæt (28 stk.): 400 kr.
Pris er uden moms og forsendelse.
Tryk
Politikens Trykkeri
Udgivere
Dagbladet Politiken
Rådhuspladsen 37
1785 København V.
Gyldendal
Klareboderne 3
1001 København K.
Hjemmeside med undervisningsmateriale
www.undervisningsavisen.dk
Redaktører
Per Folkver og Ulrik T. Skafte
Tlf.: 33 75 55 08 eller 20 20 39 80
Email: undervisningsavisen@gyldendal.dk
Layout
Per Bülow
Research
Politikens Bibliotek, Hanne Guldberg
Mikkelsen og Ulrik T. Skafte
Grafik
Jens Mørch
Webredaktør
Troels Rydahl
I redaktionen
Bo Maltesen, Anders Jerichow, Per Folkver,
Christian Ilsøe, Kim Møller Hansen, Marianne
Harboe og Troels Rydahl.
Ekstern faglig konsulent
Hanne Guldberg Mikkelsen
Artiklerne er dels nyskrevne dels bearbejdede
versioner af artikler tidligere bragt i
Dagbladet Politiken.
....
F O T O G R A F I
3
Indhold
2 Globale billeder anno 2003
Tusinder af fotografier tages hvert sekund rundt omkring på kloden. Undervisningsavisen viser et lille udvalg.
6 Et godt billede
De bedste billeder får os til at føle vrede,
afsky, glæde, sult eller liderlighed. Gode
billeder vækker følelser i folk, siger Per
Folkver, der er fotochef på dagbladet Politiken.
8 Når billeder skal sælge
Hvordan laver man en reklamefilm? Hvilke krav stiller kunden, og hvilke virkemidler bruger instruktøren? En højst
usædvanlig reklamefilmsinstruktør fortæller.
10 Billeder er magt
Det er ikke alle begivenheder i verdenshistorien, der fylder lige meget i vores bevidsthed. Kan billeder være grunden til,
at vi f.eks. husker nogle folkemord bedre
end andre? Betyder det også noget for vores holdninger? Og for regeringers måder
at handle?
12 Fotofup
Eksisterer Loch Ness-uhyret? Har mennesket gået på Månen? Var Lenin velklædt?
Eller er det hele bare fup? Fotofup? Disse
og lignende spørgsmål får man ikke svar
på i denne artikel. Men vi stiller spørgsmålene og viser fotografierne, der skaber
tvivl.
14 Drengerøve eller feltherrer?
Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og
Politiken valgte 8. april 2003, ligesom flere andre europæiske dagblade, at sætte
det samme fotografi på forsiden. Billedet
af seks soldater, der netop har indtaget et
af Saddam Husseins paladser i Bagdad.
Men hvad er det, billedet kan – hvorfor
rører det os? Politikens fotochef, Per Folkver, giver her et bud på en billedanalyse.
16 Få kvinder og mange
mændesker
Mænd, mænd og flere mænd. Langt størstedelen af verdens befolkning er af hankøn. Det er i hvert fald signalet fra USA’s
største nyhedsbureau.
20 Fanget i pressen
Fire dage inde i krigen mod Irak udsendte
irakerne levende nærbilleder af skræmte
amerikanske krigsfanger. I Danmark, der
selv lå i krig med Irak, blev billederne meget forskelligt modtaget af medierne.
21 Døden på tryk
En buskatastrofe i København var 28. februar 2001 på alle store dagblades forsider. De blodige og forsvarsløse ofre var
ikke svære at genkende på billederne.
22 De kendtes tro følgesvende
Kun et par håndfulde fotografer lever af
at tage billeder af de kendte til ugebladene i Danmark. En af dem er Lars Laursen,
der arbejder for Billed-Bladet. Hans største fuldtræffer er det første billede, som
blev taget af Kronprins Frederik og Mary
Donaldson sammen på dansk grund.
24 Billeder fortæller historie
Det er spændende at kigge på gamle billeder. De fortæller ikke kun om vores
egen historie, men sætter også nutiden i
perspektiv. På de seks sider sætter Undervisningsavisen spot på ungdom, kærlighed og familie gennem de sidste 100 år.
30 Flygtige digitale billeder
Det digitale kamera er lynhurtigt. Så hurtigt at fotografen straks kan udvælge de
2-3 billeder, han vil bruge og slette resten.
Dermed forsvinder eftertidens mulighed
for at kigge fotografen i kortene og kontrollere, hvad det var, vi ikke fik at se.
32 Fotokonkurrencen Zoom
Fotokonkurrence for elever i folkeskolen
og på ungdomsuddannelserne. Vind digitale kameraer!
....
4
F O T O G R A F I
At tegne med lys
For 30.000 år siden
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
og Ulrik T. Skafte
Foto-grafi betyder at tegne
med lys. I det dybeste mørke
i Lascaux-grotterne i Frankrig findes nogle af menneskehedens første afbildninger. De er klart i slægt med
fotografiet. Men hvordan
Hullet i
mørket
kunne fortidens mennesker
male i mørke? Det var længe
et mysterium. Indtil man
fandt en sandsten, udhulet,
og med rester af en brændbar substans. En af de ældste lamper, der er fundet. Og
hvem ved; måske blev den
opfundet for at give lys, så de
første hulemalere kunne lave deres tegninger.
2500 f.kr.
Grækerne opdagede omkring år 2500 f.kr., at der
gennem et lille hul i en væg
dannes et billede af verden
udenfor på den modsatte
væg, hvis rummet var nogenlunde mørkt.
Globale billeder anno 2003
Tusinder af fotografier
IRAK – 5. MAJ 2003.
Gadehandler i Bagdad
sælger cd’er, videoer og
billeder, der viser regimets
forbrydelser i Irak. – Foto:
Ahmad Al-Rubaye.
tages hvert sekund
rundt omkring på
kloden.
De fleste fotografier
tages til
familiealbummet som
et minde for
eftertiden. Andre
fotografier tages af
pressefotografer,
reklamefotografer eller
portrætfotografer, der
lever af at tage
USA – 14. MAJ 2003. Kidnappet teenager fundet efter
ni måneder. Forældrene Lois og Ed Smart takker for
offentlighedens støtte i de ni måneder, hvor deres datter
var forsvundet. Pigen blev fundet gående på gaden ikke
langt fra det sted, hvor hun blev kidnappet. – Foto:
Matthew Hatfield.
billeder, mens andre
igen bruges
videnskabeligt, til
efterlysninger, til
dokumentation eller
som bevismateriale.
På siderne her vises
nogle af de billeder,
der blev taget i første
halvår i år 2003.
SINGAPORE – 29. APRIL 2003. En passager testes
med et kamera, der kan producere billeder baseret på
varmefølsomhed. På den led undersøges alle passagerer
for feber, der er et tegn på sygdom, hvilket kan betyde, at
personen kan være smittet med SARS.
MALAYSIA – 20. MAJ 2003. Lille dreng ser på undertøjsreklame i Kuala
Lumpur. Han har næsten billedet for sig selv, da gaden er usædvanlig tom på
grund af SARS-udbruddet i Asien. – Foto: Jimin Lai.
....
F O T O G R A F I
5
Datidens
reportagemalere
1300
I Ringsted Kirke findes en forløber for reportagefotografiet. Kalkmaleriet er fra omkring år 1300 og fremstiller mordet på Erik
Plovpenning, der fik hovedet hugget af og
blev kastet i havet. Det forlyder, at kroppen
ikke kunne synke og måtte skubbes ned under vandet.
Kunstneren var ikke til stede, som nutidens fotograf er det.
Begivenheden er fikseret et halvt hundrede år efter, ugerningen fandt sted.
KINA – 14. MAJ 2003. Læger ser på røntgenbilleder, der er taget
af en patient på et hospital i det østlige Kina. SARS plager landet, der
indtil 14. maj 2003 havde haft 5.124 udbrud af den smitsomme
lungesygdom. – Foto: AFP.
DANMARK – 27. JANUAR 2003. Casting til Robinson 2003. 36
personer blev udvalgt til at deltage i programmet Robinson. Senere
skal antallet af deltagere halveres til 18 personer, der skal til en
tropisk ø. Redaktionschef Jeppe Juhl sidder her med billeder af alle
deltagerne. – Foto: Nicolai Svane.
IRAK – 20. MAJ 2003. En irakisk kvinde viser billeder af sine forsvundne sønner, som, hun mener, er
blevet slået ihjel under Saddam Husseins styre. Man anslår, at flere hundrede tusinder mennesker er blevet
slået ihjel under Saddams styre, der varede i 24 år. – Foto: Ahmad Al-Rubaye.
JAPAN – 2. APRIL 2003. Akihiko Sakamoto viser et
tredimensionelt portræt fanget i krystalglas. Systemet bruger 28
digitale kameraer til at tage billeder af et emne eller en person.
Kameraerne fodrer en computer med billeddata, så den kan
producere et tredimensionelt billede inde i en kube. Billederne
sælges for små 2.000 kroner. – Foto: Toru Yamanaka.
....
6
F O T O G R A F I
Verdens første foto
1826
I 1826 tog franskmanden Joseph Niépce det
første fotografi nogensinde. Det forestillede
udsigten fra hans arbejdsværelse og krævede
otte timers belysning! Niépce kaldte sit produkt for et ’heliograph’.
Fotografiet forsvandt, men dukkede op
igen i 1952 i en gammel kuffert, som havde
været pakket væk på et loft i London siden
1918. Niépce påstod selv, at processen faktisk
var lykkedes flere år tidligere. Verdens første
fotograf gik herefter i samarbejde med en anden franskmand, Daguerre.
Et godt billede
De bedste billeder får os til at føle vrede, afsky, glæde, sult
eller liderlighed. Gode billeder vækker følelser i folk, siger Per
UFFE ELLEMANN-JENSEN.
Venstres tidligere leder stiller
altid gerne op til skæve og sjove
motiver. Han er kendt for at
have en ræv bag øret. Her et
billede, da han udgav en bog
om sig selv. – Foto: Jesper
Stormly.
Folkver, der er fotochef på dagbladet Politiken.
Af Nina Kragh
En torsdag morgen ringede
telefonen på Politikens fotodesk. Mere imødekommende, end han normalt er i telefonen, greb avisens fotochef
Per Folkver røret.
Det var en pige - Line fra
Medieskolen i Lyngby - som
ville vide, hvad et godt fotografi er. Hun interesserede
sig selv for at fotografere og
skulle holde et foredrag for
sine klassekammerater.
Per Folkvers svar var ganske kort. »Et godt fotografi
er en god historie«. Om billedet er underbelyst eller
uskarpt, er fuldstændig ligegyldigt. Hvis historien er
god, er det et godt billede.
»Men hvordan kan man
egentlig se, om billedet er
sandt?«, spurgte hun.
Dertil svarede fotochefen:
»Et billede er aldrig sandt.
Men det kan være autentisk.
?
Fotografi er en avanceret
måde at lyve på. Ikke at fotografen ønsker at lyve, men
fordi fotografen er påvirket
af sine egne følelser og erfaringer. Det sekund, billedet
tages, er udtryk for netop
det sekund - det er ikke nødvendigvis den fulde ’sandhed’ om, hvad der sker«.
»Nå«, sagde Line og konstaterede til en afslutning:
»Det var godt, at vi fik talt
om det«.
Vigtige billeder
I avisen er billeder vigtigere
end artikler. I hvert fald,
hvis man skal dømme ud fra
læserne.
Fra
læserundersøgelser
ved vi, at billederne er det
første, folk ser på en avisside. Og mens 95 procent af
læserne lægger mærke til,
hvad billederne forestiller,
når de går igennem avisen,
er det kun to tredjedele, som
læser overskrifterne. Og artiklerne går kun én tredjedel
af læserne i gang med.
»Alene af den grund er det
uhyre vigtigt at diskutere,
hvilke billeder man skal
præsentere for dem«, konstaterer Per Folkver, der
selv til daglig på Politikens
redaktion - aktivt og højtråbende - deltager i den diskussion.
Billeder taler uden
filter
Men hvorfor har billederne
egentlig et så kraftigt tag i os?
Folkver, der selv har arbejdet som fotograf i mere end
20 år og nu har ansvaret for,
hvilke billeder Politikens læsere skal kigge på, forklarer:
»Det, som fotografiet gør,
er at tale til os ufiltreret.
Mellem dig og fotografiet er
der ikke noget filter, der er
kun dig og det, du umiddelbart ser. Jeg viser dig et billede af et skamferet, dødt legeme og med det samme
føler du afsky og angst. I en
artikel læser du: »Først skar
de hans arme af, så hans
ben. Til sidst skar de hans
mave op«.
Billederne dannes i dit hoved, men fotografiet giver
dig oplevelsen.
Bum! Når vi ser billedet af
den napalmramte pige under Vietnamkrigen, så handler det om dig, om mig, om
vores børn, om livet og døden. Det billede vil du kunne
vise til stort set alle mennesker i verden, og de vil forstå
det umiddelbart. På et nanosekund har du aflæst rædslen og den forfærdelige ulykke«, siger fotochefen, der
bedre end de fleste sætter
ord på fotografiets sprog.
Fotografier handler ganske enkelt om følelser, mener Per Folkver.
»I dag kan du på tv se en
sumpskildpadde lægge sine
æg. Du kan se krokodiller
parre sig, og der er ikke noget barn på syv år, som ikke
har set, hvordan man laver
flødeboller på en fabrik. Det
er let at skildre, hvad et
menneske gør. Men det er
mere interessant at vise,
POLITIKENS FOTOCHEF.
Det bedste billede er det,
som ikke sætter punktum for
historien, men som får seeren
til at engagere sig i det og
tænke videre, mener Per
Folkver. – Foto: Jan Grarup.
VIETNAM. En lille pige løber
forbrændt væk fra sin landsby
under et amerikansk
bombardement med
napalmbomber i Vietnam.
Billedet står i dag som et symbol
for folkets lidelser under
Vietnamkrigen i 70’erne.
– Foto: Polfoto.
hvordan det har det. Det kan
et fotografi. De bedste billeder, vi kender, er jo nogen,
som får os til at føle vrede,
afsky, glæde, sult eller liderlighed. De sætter ting i gang.
Du kan kigge på et billede,
og så begynder dit mundvand at løbe«, siger Folkver,
som mener, at det bedste billede er det, som ikke sætter
punktum for historien, men
som får seeren til at engagere sig i det og tænke videre.
»Som stiller flere spørgsmål, end det giver svar«, siger han.
Billedlager i hovedet
Ifølge fotochefen har vi alle
et lager af billeder inde i ho-
vedet, som vi benytter, når
vi skal afkode de billeder, vi
ser i avisen.
»Alle går vi rundt med et
kæmpe billedlager inde i os.
Når jeg siger Vietnamkrigen, ser vi den løbende nøgne pige, som er ramt af napalm.
Når jeg siger Anden Verdenskrig, dukker billedet af
drengen fra Warszawas
ghetto, som rækker hænderne i vejret, op. Eller hvis det
er Salvador Allende, så tænker vi på billedet, hvor han
står foran porten til præsidentpaladset sammen med
sine livvagter og kigger op
mod himlen, hvorfra de bliver beskudt. Mange har de
samme billedikoner, fordi de
bliver vist igen og igen. Men
vi har også et personligt følelseslager, og når du kobler
det sammen med ikonerne,
gør det dig i stand til at aflæse nye oplevelser i de billeder, du ser. For sagen er jo
- desværre - at vi i avisen viser de samme motiver igen
og igen«.
»Lad os tage en mand som
Uffe Ellemann-Jensen. I årevis var han den mest fotograferede politiker herhjemme,
og med sin enorme charme
var han altid god for en pointe - enten i ord eller visuelt. Jeg tror, at folk til sidst
holdt op med at se ham. Når
deres øjne passerede et foto-
grafi af ham, så registrerede
de i et nanosekund, at det
var Uffe Ellemann-Jensen mere gjorde de ikke ved det.
Man kan sige, at han var blevet sit eget ikon. Det er en
stor udfordring at få læserne
til at opleve et motiv på en
ny måde, så de bruger deres
følelseslager og ikke bare
ikonlageret«.
Flere historier i
samme billede
Har den måde, vi bruger billederne på i avisen - det man
vel kalder billedsproget - ændret sig?
»Ja. Det fotografi, som vi i
avisen kalder pressefotografiet, er i dag kendetegnet ved
....
F O T O G R A F I
7
De gale mænd og
deres store kasser
1830
Nu går det stærkt. 1830’erne er det årti, man
sætter som tiden for fotografiets opfindelse.
Fotoapparatet er en del af den store industrialisering, der fejer hen over Europa. Opfindelsen er ikke én mands værk, flere arbejdede samtidig og kom til samme resultat på
forskellig baggrund. Mange fantasifulde metoder blev brugt for at få lyset til at mejsle
motiv i en metalplade.
RAMALLAH. En af
drengene fra Ramallah i
Palæstina i bøn i
Jerusalem, omgivet af
israelske sikkerhedsfolk. –
Foto: Jan Grarup.
Leksikon
afghanerpels
Pelsjakke, der var moderne i
70’erne.
autentisk
Ægte, virkelig.
fotodesk
Fotoredaktion i redaktionslokale.
napalm
Geléagtig kemisk masse i
brandbomber.
symbiose
Sammenhæng eller samhørighed.
underbelyst
Fototeknisk udtryk for et
billede, der ikke har fået nok
lys.
Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon
at have flere lag, end det
havde tidligere. I gamle dage
var billederne i avisen mere
entydige, hvilket også kunne
være fremragende. Hvis
man skærer det lidt ud i pap,
så stillede billederne sig tidligere tilfreds med kun at
fortælle én historie. I dag vil
vi gerne have, at det fortæller to, tre eller flere historier, for eksempel foregår
der i en side af et billede én
ting, i den anden side noget
andet og i midten noget helt
tredje. Det må fotografiet i
avisen gerne i dag. Og grunden til, at det må det, er, at
læserne - måske uden at de
ved det - har vænnet sig til at
aflæse billeder på en anden
og mere tvetydig måde. Det
er det samme med artikler.
Hvis du tager en avis, som
bare er 20 år gammel, og læser artiklerne, vil du opdage,
at sproget har ændret sig desværre ikke altid til det
bedre. Min påstand er, at fotografiet kun har ændret sig
i en god retning«.
Har det tvetydige slet ikke
nogen ulemper?
»Nej, der er ikke noget
skidt i at blive bedre til at
fortælle historier«.
Og det er det, som er sket at fotograferne er blevet bedre til at fortælle historier?
»Ja, det synes jeg«.
Er der ikke en risiko for,
at de tvetydige billeder kan
blive mere form end indhold?
»Jo, men ligesom med afghanerpelsen gentager tingene sig med jævne mellemrum. Det sker af og til, og så
holder den stil op igen. Form
og indhold er den der berømte symbiose.
De kan ikke leve uden hinanden.
Men hvis et billede kun er
form, så dør det automatisk,
for så har det ikke noget at
fortælle«.
Men man skal vel være
meget opmærksom på det i
fotografiet?
»Det er fotograferne også.
Hvis man for eksempel ser
på Jan Grarups billeder fra
Tjetjenien, som vandt en førstepris i Årets Pressefoto i
2002, så vil man kunne se, at
de insisterer på, at det er
det, som udspiller sig foran
dig, der er det vigtige, og ikke den måde, det er blevet
fotograferet på. Jan Grarup
er en meget dygtig fotograf,
der også kan fylde sit motiv
med uskarpe forgrunde og
halve og hele mennesker.
Men denne serie er forbilledlig i sin vilje til at vælge ud
uden selv at stå i vejen for
videreformidlingen«.
»Det er hamrende svært,
og det store er, at du ikke
kan se, hvor svært det er.
Når du ser en film, skal du
heller ikke sidde og tænke:
»Hold da op, nu er vi ude og
køre en ordentlig tur i kamerakranen, sikke en panorering, og nu har de sørme ’steady cam’ på«. Nej, du skal
sidde trykket ned i sædet og
tænke: »Åh nej, åh nej, de
falder ud, de falder ud«. Det
er det samme med fotografi.
Når du ser Jan Grarups billede, skal du ikke tænke:
»Gud, han har brugt en vidvinkel!«. Du skal føle: Hvor
er det synd for den dreng,
som står der. Hvad er det
dog, han har i hånden? Du
skal blive drengen. Hans far,
hans mor eller hans onkel.
Så er det et godt fotografi«.
www.polfoto.dk Database
med billeder fra Politiken og
internationale billedbureauer. Du kan komme ind i basen og kigge på billeder ved
at klikke på "gæstelogin".
Kig ind på www.undervisningsavisen.dk og se serien
"Drengene i Ramallah", der i
2002 blev kåret som årets
bedste pressefoto i serien
"People in the news Stories".
Billederne er taget af Politikens fotograf Jan Grarup.
....
8
F O T O G R A F I
Daguerrotypier
1835
I 1835 lykkes det franskmanden Daguerre at lave vellykkede daguerro-typier. Ved denne proces fikseres motivet på en kobberplade, som er
belagt med sølv. Eksponeringstiden er nu "kun"
ca. en halv time, og der kan laves ét print fra
hver plade. Snart kan man på alle offentlige
pladser møde en sværm af kanonfotografer.
Med hovedet skjult under det sorte klæde og
numserne stikkende ud bagtil, præger de gadebilledet overalt i de større byer. Fotograferne
tager portrætter, som er et af daguerrotypiets
stærke sider. I England koster et daguerrotypi
omkring år 1860, hvad der svarer til en arbejdsmands løn på en uge.
Hvordan laver man en reklamefilm? Hvilke
krav stiller kunden, og hvilke virkemidler
bruger instruktøren? En højst usædvanlig
reklamefilmsinstruktør fortæller.
Af Nina Kragh
Vi oplever dem tit som en
overgearet optakt til Nyhederne eller en dræbende afslutning på aftenens filmoplevelse. Og selv om vores
øjne bliver hængende ved
skærmen, bilder vi os alligevel ind, at vi ikke er til fals
for deres salgsbudskab. Men
reklamefilm virker, og det
gælder ikke kun den traditionelle slags med budskabet
om, at vi om mandagen kan
få tre for tos pris. Millioner
af kroner bliver i dag brugt
på mere tvetydige og filmiske reklamespots, som fortæller poetiske historier
frem for at missionere. Det
er sådanne mere featureprægede film, reklamefilmsinstruktør Nicolai Fuglsig
laver.
I et par år var den 30-årige
billedmager en af Danmarks
mest lovende reportagefotografer med et enestående talent, som siden indbragte
ham flere fotopriser. Men efter at han under en reportagerejse lavede en kortfilm
fra det borgerkrigshærgede
Kosova, fik han lyst til at give sig i kast med at lave reklamefilm. På det tidspunkt
var han ansat på Politiken
som pressefotograf.
Med erkendelsen af, at
han i stedet skulle lave levende billeder, solgte han alt
sit fotografiske udstyr, da
han forlod sit job for at udforske et nyt visuelt område.
På ganske kort tid har det
bragt ham til London, hvor
han i dag bor og arbejder og
hører til blandt de mest
anerkendte instruktører inden for reklamefilm.
Efter at have forladt Politiken producerede han først
en reklamefilm for Levi’s
gennem filmselskabet Zentropa. Derefter blev han tilknyttet det danske produktionsselskab Easy Film, hvor
Når billeder skal
han lavede TDC-reklamen,
som de fleste danskere efterhånden kender. I hvert fald
sangen: ’Snakker med mig
selv, snakker med mig selv,
taler med mit bedre jeg’.
I selskab med verdens
bedste
I dag er Nicolai Fuglsig hyret af det engelske produktionsselskab Outsider, som
har kontrakt med otte af
verdens mest anerkendte reklamefilmsinstruktører. Og
siden han sidste år kom til
Outsider, har Fuglsig lavet
en række reklamefilm for
blandt andet Play Station,
Volvo, Adidas og Audi.
Selv fremhæver han Audi-
filmen ’Bull’, som sidste år
flere gange modtog hæder,
blandt andet i markedsføringsbladet Campaign og
ved British Television Advertising Awards, hvilket
har åbnet endnu flere døre
for den unge fotograf og instruktør.
Filmen reklamerer for den
luksuriøse bil Audi RS6, som
har et særligt styresystem.
Som et symbol på den kraftfulde bil bliver en stor, svedig og aggressiv rodeotyr
tæmmet og lærer at ride
dressur. Et fuldstændig
umuligt scenario, der som
nøgen historie er blevet formet af det engelske reklamebureau Bartle, Bogle & He-
garty og i billeder skabt i
Nicolai Fuglsigs hoved. »Det
foregår sådan, at Audi henvender sig til reklamebureauet, der kommer med en
idé, som i dette tilfælde var
historien om en tæmmet tyr.
Den sender de i princippet
ud i licitation, i dette tilfælde
til syv forskellige instruktører. Præsentationen af ideen
fylder måske bare ti linjer.
Det eneste, jeg fik at vide,
var, at det skulle handle om
en tyr, som springer ud af en
fold og desperat forsøger at
kaste sin rytter af. Men rytteren får kontrol over tyren,
som bliver rolig, og så opstår
der et ærligt øjeblik mellem
rytteren og tyren, der så be-
gynder at tage dressurskridt«, forklarer Nicolai Fuglsig.
Meningen er så, at de syv
instruktører skal skrive
hvert deres ’treatment’, som
er en længere beskrivelse af,
hvordan de forestiller sig at
gøre ideen til en reklamefilm. Det ’treatment’, som
reklamebureauet tror, vil give den flotteste film inden
for budgettet på seks millioner kroner, vinder. Billederne begyndte straks at
hvirvle frem i Fuglsigs hoved. Han fik på en uge frembragt en ni sider lang tekst
med detaljer om, hvordan
han ville udføre ideen.
»Jeg vidste fra begyndel-
....
F O T O G R A F I
9
Filmen opfindes
1840
Fotografiet kom umiddelbart efter sin
opfindelse til Danmark.Det er Talbot
selv, der ses til venstre, mens et af
hans første billeder vises til højre. Daguerrotypiet glider i baggrunden fra
ca. 1840. Da præsenterer den engelske
William Fox Talbot i 1840 en film, som
der kan trykkes fra igen - og igen. Altså flere prints fra ét shot. Dér ligger
fremtiden.
nyt emne, leder vi for eksempel i gamle, amerikanske bøger eller mellemøstlige magasiner, som jeg bruger til at
lave mine præsentationsplancher«, lyder det energisk fra Fuglsig.
Optagelser i Canada
REKLAMEFILM. »Jeg synes i høj grad, at netop de ting, jeg
laver, alle sammen fortæller en lille historie og ikke bare
reklamerer for et åndssvagt produkt«, fortæller Nicolai Fuglsig. –
Foto: Jan Grarup.
REKLAMEFILM FOR AUDI. »Jeg vidste fra
begyndelsen, at jeg ville filme om natten. Jeg vidste
også, at jeg ikke ville tage udgangspunkt i et
almindeligt amerikansk rodeoshow. Det hele skulle
være lidt mystisk«, fortæller Nicolai Fuglsig.
sælge
Da han skulle lave tyrefilmen for Audi, tog han til Canada for at finde frem til det
helt rigtige sted at filme.
Han undersøgte først forskellige rodeoarenaer, men
endte i stedet i et indianerreservat. »Filmen blev optaget
i et gammelt indianerreservat, som lå langt uden for
Calgary. Her castede vi de lokale indianere, som optræder i filmen.
Vi fandt frem til ti tyre fra
den samme familie, som afhængigt af deres temperament skulle bruges i forskellige dele af filmen. Vi var
heldige at få fat i en tyr, som
hed Wendel, der i modsætning til sine aggressive søskende var en rigtig fredsommelig Ferdinand, som vi
kunne bruge i slutningen,
hvor tyren er blevet tæmmet. Samtidig fik vi kontakt
til seks af Canadas bedste rodeoryttere«, forklarer Nicolai Fuglsig, som kun fik ganske kort tid til at instruere
sin film.
»Tyreridning er en meget
farlig sport, og en rytter kan
kun ride på en tyr i omkring
otte sekunder ad gangen.
Fordi det er så hårdt for ryggen, kan rytteren kun ride
tre gange, så alt i alt havde vi
hver nat kun fem minutter
at filme i. Det krævede fuld
koncentration, så vi besluttede os for at have fem kameraer kørende«. Optagelserne blev lavet på fem dage
- eller rettere nætter - og
bagefter tog det halvanden
måned i efterproduktion at
gøre den færdig.
Små glimt af
virkeligheden
sen, at jeg ville filme om natten. Jeg vidste også, at jeg ikke ville tage udgangspunkt i
et almindeligt amerikansk
rodeoshow. Det hele skulle
være lidt mystisk«, fortæller
instruktøren, som så småt
begyndte at undersøge de
praktiske muligheder for at
producere de billeder, han
havde i hovedet.
Foran sine største forbilleder vandt Nicolai Fuglsig
Audi-jobbet, og dermed var
opgaven fuldt og helt i hans
varetægt. Han gik i gang
med at finde ud af, hvor optagelserne skulle laves, hvor
tyrene og rytteren skulle
komme fra, og hvilken musik der skulle følge filmen.
»Jeg fandt hurtigt ud af, at
det er umuligt at tæmme en
tyr. Og at den aldrig nogensinde ville kunne gå dressur
- det forhindrer dens krops
bygning den simpelthen i.
Derfor krævede nogle af sekvenserne, at tyren blev lavet i 3D på computer«, forklarer Nicolai Fuglsig, der
hurtigt kom i kontakt med
verdens førende ekspert i dyrestunts - en gammel canadisk cowboy ved navn John
Scott, som har instrueret
dyr i flere westerns og i Ringenes Herre. Mere end de
fleste instruktører bruger
Nicolai Fuglsig mange ressourcer på at finde nye billeder og stemninger til sine
reklamefilm. Dem finder
han blandt andet i bøger og
magasiner, og for nylig hyrede han en assistent i Danmark, der hjælper ham med
at gå på jagt efter virkeligheden, som den tager sig ud i
bøger og magasiner.
»Netop fordi jeg har været
reportagefotograf, er jeg mere end andre instruktører inspireret af virkelige hændelser.
Når
nogle
andre
instruktører får en opgave,
sker det, at de skriver et
’treatment’ på to sider og
griber de seneste tre numre
af Alt for Damerne og Euroman og klipper et par billeder ud. Sådan gør jeg ikke.
Hver gang jeg finder på et
Mens Fuglsig optog i Canada, havde teknikere hjemme
på produktionsselskabet i
London travlt med at konstruere de detaljer, som var
nødvendige at lave i 3D. Selv
om Audi ikke blandede sig i
arbejdet med filmen, var Nicolai Fuglsig bevidst om, at
han arbejdede for en stor
kunde, som i bund og grund
ønskede at sælge en vare.
»Når man laver reklamefilm, skal man ikke glemme,
at der er en person med en
stor pengepung, som betaler
for arbejdet, og at man laver
det for at skaffe ham flere
kunder. Men jeg har ikke
problemer med at massekommunikere med forbru-
gerne og sælge noget for nogen. Det er ligesom, man
som journalist skal sælge nyheder.
»Det føltes som et mere
idealistisk arbejde at være
reportagefotograf - det handlede om rigtige mennesker.
Men jeg synes i høj grad, at
netop de ting, jeg laver, alle
sammen fortæller en lille historie og ikke bare reklamerer for et åndssvagt produkt.
Det er seriøs reklame. Det er
små kortfilm, små glimt af
virkeligheden, som sætter
nogle følelser i gang«.
»Det kan godt være, at der
står TDC eller Audi i slutningen. Men i mit tilfælde er
det oftest sådan, at produktet egentlig bare er bygget
ind i historien. Det er næsten en sideting. Og jeg er
bevidst om kun at konkurrere på de film, som jeg synes
beskytter min kreative integritet - som ikke bare giver
luderprofit«, siger Fuglsig.
Penge i reklamefilm
Reklamefilmsinstruktører
er dog i nogen grad nødt til
at orientere sig i forhold til
virksomhederne og forbrugerne. Nicolai Fuglsig fortæller, at han på grund af
den økonomiske mistrøstighed i Europa og USA har været nødt til at ændre sin mørke stil en smule. »Folk har
ikke helt så mange penge
mellem hænderne, og de er
ikke i stemning til noget dystert. Derfor er jeg egentlig
blevet trukket i retning af
komedie, og det er lidt problematisk, for jeg er ikke nogen særlig sjov mand«, siger
han.
At instruere reklamefilm
på det niveau, Nicolai Fuglsig gør det, er et lukrativt arbejde. Oven i købet var Audi
så begejstret for filmen, at
Fuglsig modtog en bonus fra
reklamebureauet på 300.000
kroner - penge, som ellers
udgjorde et overskud på produktionen. Alt i alt fik han
udbetalt 700.000 kroner for
at lave ’Bull’. Og siden hen
blev han bestilt til at lave
endnu en Audi-film, denne
gang i Afrika. Snart forventer han at fortsætte karrieren i USA og flytte til New
York i 2004. Han har allerede modtaget flere amerikanske filmtilbud, men har hidtil været skeptisk:
»Folk siger, at jeg i stedet
burde lave featurefilm. Men
jeg skubber det foran mig jeg har ikke travlt med at blive instruktør af rigtige film,
for jeg kan ikke rigtigt have,
hvis det ikke bliver en succes. Og det her er den mest
velbetalte filmskole, jeg kan
gå i«.
Leksikon
Caste
Prøvefilme.
Feature
Journalistisk reportagegenre.
Integritet
Helhed,
uberørt
eller
uskadt.
Licitation
udbud af en leverance eller
et arbejde, således at flere
opfordres til at aflevere tilbud på udførelsen af det.
Missionere
Arbejde for udbredelse af
tro.
Treatment
Filmteknisk udtryk for indholdsbeskrivelse.
Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon
www.outsider.tv
Se Nicolai Fuglsigs film for
Audi på www.outsider.tv!
....
10
F O T O G R A F I
Krigsreportage
1855
1855 bruges fotografi for første
gang til at beskrive krige med.
Billeder fra Krimkrigen kommer hele den lange vej fra Sortehavet til England.
I 1888 laver George Eastman
bøjelige film. 100 billeder på en
strimmel, lige til at skubbe i kameraet. Eastmans firma får nyt
navn: Kodak.
Billeder er magt
Det er ikke alle begivenheder i verdenshistorien, der
fylder lige meget i vores bevidsthed. Kan billeder være
grunden til, at vi f.eks. husker nogle folkemord bedre end
andre? Betyder det også noget for vores holdninger? Og
1963: Den amerikanske præsident John F. Kennedy bliver
myrdet i Dallas. Begivenheden, der chokerede verden,
huskes af generationer. – Foto: Polfoto.
for regeringers måde at handle?
Af Anders Jerichow
Ét billede kan sige mere end
1000 ord, hævdes det. Men et
forbud mod billeder kan også
skjule mere, end 1000 ord
kan dokumentere.
Flere af det sidste århundredes største forbrydelser
har derfor aldrig fundet
plads som billeder, vi husker.
Vi ved, hvordan nazismens dødslejre så ud i Europa. Men vi har ikke nogen
fornemmelse af lejrene i Sovjet og Kina. Magthavere spekulerer i begge dele - både i
billeder og i forbud mod billeder.
Nogle begivenheder er veldokumenterede i billeder og
fylder derfor godt i verdens
historiebøger. Sig eksempelvis "11. september", og vi får
alle sammen et velkendt billede frem på den indre
skærm. To tårne i røg og
flammer. Vi husker billedet.
Det dukker op, når vi snakker om terror.
Sig "folkemord" - pling:
Billeder af dødslejre i Europa under Anden Verdenskrig. Hylder fulde af kranier
i Cambodja. Bunker af ituskårne mennesker i Rwanda.
Vi kender disse glimt fra
historiens dramatiske vendepunkter.
En hel billedfrise står klar
i vores erindring om, hvordan historien hænger sammen.
– Irak-krigen: Statuen af
den irakiske diktator, Saddam Hussein, der væltes i
Bagdad.
– Vietnamkrigen: Den sydvietnamesiske politichef, der
henretter en partisan på
åben gade.
– Mordet på Kennedy: Den
åbne limousine i Dallas med
den sammensunkne ameri-
1945: Et blik ind i
den tyske
koncentrationslejr
Buchenwald efter
befrielsen i 1945.
Billederne skaber
stadig forargelse,
vrede og sorg. –
Foto: DPA.
kanske præsident. Vi føler
næsten, vi selv var til stede.
Masser af andre billeder
står klar i vores sind. De er
fælles vidnesbyrd om historiske begivenheder. Billederne
skaber erindring, og de skaber holdning. Hvem kan være tilhænger af terror efter
at have set World Trade
Center styrte i grus? Hvem
kan være ligegyldig overfor
nazisme efter at have set billederne fra Auschwitz?
De glemte
forbrydelser
Netop bevidstheden om nazismens dødslejre har gjort
nazisme uantagelig for dens
eftertid. Men prøv et par andre opslag i historien:
Gulag og Laogai?
Ingen billeder popper op.
"Gulag" er navnene på stalinismens fangelejre i Sovjetunionen, de fleste i Sibirien.
Millioner af mennesker forsvandt bag lejrenes porte
helt frem til Sovjetunionens
sammenbrud i 1991.
"Laogai" er det lige så vidt
forgrenede kinesiske lejrsystem, som også har kostet
millioner af mennesker livet,
og som endnu i dag holder et
stort antal mennesker indespærret. Ved porten står, at
"Arbejde fører til et nyt liv",
skønt Laogai tjener til at
nedbryde mennesker og deres sjæl.
Men ingen pressefotografer har haft fri adgang til
Gulag eller Laogai. Vi har ikke billeder og ikke en kollektiv erindring.
Med nazismen føler vi, at
vi ved besked. Vi har set forbrydelserne.
Gulag og Laogai er også en
dokumenteret
kendsgerning.
Mennesker er sluppet ud
fra lejrene og har kunnet bevidne deres forbrydelser.
Men inde i vores hoveder
kalder navnene på de sovjetiske og kinesiske lejre ikke
særligt stærke reaktioner
frem, fordi vi ikke har set
forbrydelserne eller haft en
fornemmelse af at være til
stede.
Giver det også forskellige
holdninger til disse voldsomme forbrydelser i det 20. århundrede?
Billeder påvirker
verden
I begyndelsen af 1992 var det
uhyggelige billeder af sultende mennesker i Somalia, der
fik USA til at sende soldater
til landet for at sikre nødhjælp til landet. Men senere
var det også billeder, der fik
USA til at trække sine soldater hjem igen. Somaliske militsfolk dræbte en skare
amerikanske soldater og
trak deres lig gennem hovedstaden Mogadishus gader.
Det blev vist i amerikansk
TV, hvor det blev for stærkt
for den amerikanske offentlighed. Man ville have sine
drenge hjem fra Afrika.
Billederne skabte handling. Først skabte de oplevelse af hungersnød, så forargelse over, at ingen gjorde
noget ved den, og så førte de
til udsendelse af soldaterne
og nødhjælpen - men senere
førte billederne altså til bestyrtelse over at se amerikanske soldater blive taget
til fange, så til afmagt overfor det somaliske kaos og
sidst til opgivelse. Stærke følelser hos en supermagt.
Men hvis billeder kan skabe historie som i Somalia hvad gør så et fravær af billeder? Hver dag er de mere
og mere dominerende tv-nyheder nødt til at redigere deres udsendelser efter udbuddet af billeder.
Dramatiske historier med
stærke, levende billeder vil
lettere komme med i tv-udsendelser end historier uden
stærke billeder.
Selvom den menneskelige
nød under det meste af Irakkrisen i marts 2003 var større i de tre afrikanske stater
Congo, Elfenbenskysten og
Liberia end i Irak, fik det ikke meget plads i tv-nyhedsudsendelser. De fleste inter-
nationale tv-stationer havde
deres kamerahold i Mellemøsten, ikke i Afrika.
Men billeder kommer aldrig i medierne af sig selv.
Nogle skal tage billederne,
og ofte skal nogle - politiske,
militære, økonomiske magthavere - tillade, at billederne
bliver vist.
Bagefter skal de mennesker, der redigerer tv-nyheder, vælge billeder til og fra.
En dramatisk historie kan
somme tider ske så pludseligt, uventet og hurtigt, at
den aldrig bliver foreviget på
billeder.
Det er dog sjældent et tilfælde, når de store historier
savner billeder. Medierne og
deres fotografer kan være
fremme i de fleste hjørner af
verden på forbløffende kort
tid.
Alligevel har der selv i vores tid været store begivenheder - med mange mennesker involveret - som med
held er holdt udenfor internationalt søgelys. Det skyl-
....
F O T O G R A F I
11
Farvefotos
1861
I 1861 finder de første lovende eksperimenter med farvefotos sted.
Og snart får fotografiets opfindelse en
overraskende drejning. De impressioniske malere kigger, lærer og lader sig inspirere. Store kunstnere som Cezanne,
Degas og Monet tager staffeliet på skulderen og træder ud af atelieret. De vil
skildre verdens farver og lys, som også
kameraet gjorde det. Hurtigt og tæt på
virkeligheden. Ikke alle kunstnere var
dog lige begejstrede. Charles Baudelaire
sagde: Fotografering er for mislykkede
kunstmalere uden talent!
2001: Angrebet på World
Trade Center rystede verden.
Der var ikke kun tale om et
angreb på bygninger og
mennesker. Det var også et
angreb på amerikansk
selvopfattelse og livsstil. – Foto:
Seth Mccallister.
Leksikon
des næsten altid, at mennesker med magt har valgt at
holde fotografer ude og forbyde fotografering eller at
kontrollere al billedmageri
med henblik på at opbygge
deres eget selvskabte image.
Saudi-Arabien fortsætter
stadig århundreders tradition for at henrette mennesker ved blodsprøjtende
halshugning på offentlige
pladser og torve, ofte med
tusinder af mennesker til
stede. Alligevel er der ikke
taget billeder - joh, faktisk
har en enkelt dansk gæstearbejder i Saudi-Arabien i
begyndelsen af 1980’erne
sneget sig til at tage nogle
billeder under et stort nervepres. Blev han opdaget, kunne han selv risikere en voldsom straf.
Tyve år senere har hans
billeder af henrettelsen stadig været de eneste eksisterende. Ingen har foreløbig
taget billeder, når de saudiske myndigheder har straffet folk med afskæring af
hænder eller fødder på dømte.
I Syrien blev måske 20.000
mennesker dræbt, da det syriske militær i 1980 nedkæmpede et folkeligt oprør i
byen Hama. Ingen billeder.
Måske kalder lige akkurat
bynavnet "Halabja" et billede frem af to døde skikkelser ved et dørtrin. En voksen, der forsøger at beskytte
sit barn.
Det er for sent, de er begge
døde. Myrdet af sennepsgas i
1988. Kurdere, udryddet af
Iraks diktator, Saddam Hussein. Til gengæld er der ingen billeder af folkemordet
på henved 188.000 andre irakiske kurdere under den såkaldte Operation Anfal 198789.
Billeder kunne have
ændret
historiebøgerne
Men også store ikke-blodige
og umiddelbart udramatiske
begivenheder er holdt udenfor fotografers søgelys.
USA fik i årevis adgang af
Danmark til at opbevare
atombomber i Thule-basen
på Grønland i strid med den
officielle danske politik.
Ingen adgang for fotografer, ingen billeder.
I mange u-lande får børn
stadig lov at knokle for en
lav løn i industrier, der producerer varer til den rige
verden. Det har et dårligt
omdømme, og varerne er
sjældent stemplet "Made by
children". Det er også meget
beskedent
dokumenteret
med billeder af børnene.
Ville billeder af offentlige
henrettelser skabe andre
holdninger til de lande, der
praktiserer henrettelserne?
Hvilke reaktioner ville billeder af afskæring af hænder
skabe? Ville billeder af folkemordet i Irak have fremprovokeret et angreb på Saddam Hussein langt tidligere?
Ville drabet på 20.000 syrere
i Hama have påvirket omverdenens syn på, hvad der
foregik i Syrien? Ville billed-
er af amerikanske atombomber i Thule have påvirket
den danske politik, når det
gjaldt USA, atombomber eller udlånet af Thule? Ville
der blive købt flere eller færre stykker tøj, syet af børn,
hvis køberne vidste, hvem
der stod bag?
Billederne ville i hvert fald
skabe oplevelse og holdning måske også handling.
Ensretning af
fotografiet
Magthavere - lige fra regeringer til militære styrker og
økonomiske kræfter - tænker i billeder. Og tænker i
billeder, de gerne vil undgå.
Forud for Irak-krigen besluttede USA at give flere
end 500 pressefolk adgang
til at følges med de amerikanske styrker i angrebet på
den irakiske diktator. De
måtte dog love, at de ikke
sendte historier og billeder
hjem, som ifølge deres delingsfører kunne bringe delingen i fare.
Andre journalister tog ophold i Iraks hovedstad, hvor
de dog måtte acceptere irakiske myndigheders krav om,
at de skulle ledsages af en repræsentant for sikkerhedspolitiet.
Ingen journalister tog derimod ophold blandt de irakiske soldater.
Det betød, at der blev taget mange billeder af den
amerikanske fremrykning,
også mange af de amerikanske bombardementer af Bagdad, men ingen fra irakiske
soldaters stillinger.
Alle tre slags billeder har
betydning for den måde, vi
hver især har oplevet krigens forløb.
Billederne bliver stående i
vores bevidsthed.
Men de manglende billeder af begivenheder, der aldrig er fotografisk dokumenteret, står også tilbage - blot
som huller i vores viden og
vores bevidsthed.
Auschwitz
Tysk koncentrationslejr under 2. verdenskrig.
Folkemord
Forfølgelse af folkeslag med
bl.a. tvangsforflytninger og
masseudryddelse.
Sovjetunionen
Unionen af Socialistiske
Sovjetrepublikker. Statsdannelse af bestående af 15 republikker, stiftet i 1915 og
opløst i 1991.
Stalinisme
Styreform opkaldt efter
Joseph Stalin, der regerede
Sovjetunionen fra 1923 til
1953.
Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon
Gæt en begivenhed!
Klik ind på www.undervisningsavisen.dk og gæt en begivenhed og et årstal bag 10
billeder, der ligger på denne
internetadresse!
....
12
F O T O G R A F I
Skagensmalere
maler efter foto
Sidst i 1800-tallet
Danmarks guldaldermalere lod sig
også inspirere. En dyr herre som
Skagens-kunstneren P.S. Krøyer
har malet nogle af sine mest berømte billeder efter foto-forlæg. Det
gælder f.eks. maleriet af kvinderne
ved Skagen Strand og maleriet af
ham selv og hans kone Marie Krøyer. Det viser måske meget godt,
hvad der er maleriets styrke. Og
hvad der er fotografiets.
HVEM SAD I
STOLEN? Lord
Combermere
hygger sig i stolen
yderst til venstre i
biblioteket på sit
herresæde, samtidig
med at han
begraves et pænt
stykke vej derfra.
Fotofup
UHELDIG TURIST? Fotoet af denne turist dukkede op på internettet et par uger
efter katastrofen i World Trade Center 11. september. Billedet fløj verden rundt. I dag
er turisten identificeret som Peter Guzli fra Ungarn. Han er i dag verdensberømt.
Hans fans har lavet hans egen hjemmeside med masser af fotos, der viser Guzli i alle
mulige skøre sammenhænge.
Eksisterer Loch Ness-uhyret? Har
mennesket gået på Månen? Var
Lenin velklædt? Eller er det hele
bare fup? Fotofup? Disse og
lignende spørgsmål får man ikke
LENIN FRA USOIGNERET TIL FIN. Den
store leder, Lenin, taler til nationen i 1919.
Men han ser unægtelig noget uglet og
smånusset ud på billede A. Det kan
heldigvis klares med en hurtig retouchering
– man kan jo ikke have en statsmand med
uknappet vest. Han får også lige et slips på.
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
ȃt lille skridt for en mand,
et stort skridt fremad for
menneskeheden«. De berømte ord blev sagt i 1969 af den
amerikanske astronaut Neil
Armstrong. Som det første
menneske nogensinde satte
han fod på Månens overflade.
Eller gjorde han nu også
det?
En femtedel af jordens befolkning sad klistret til sorthvide tv-skærme og så de
forrygende billeder af Armstrong, der plantede det
amerikanske flag og svævede hen over Månens overflade, hvor hans fødder efterlod
tydelige spor i det uberørte
støv.
»Es ist fotografiert worden
– also existiert es!« – »det er
blevet fotograferet, altså eksisterer det«. Sådan beskrev
Karl Pawek fotografiets
enorme autoritet. Pawek var
chefredaktør for det store fotobureau Magnum.
Men nu er der sået tvivl,
om månelandingerne faktisk
svar på i denne artikel. Men vi stiller
spørgsmålene og viser de
fotografier, der skaber tvivl
fandt sted. USA har aldrig
nogensinde haft en mand på
Månen, påstod det store
amerikanske tv-selskab Fox
TV i en udsendelse i år 2001,
som gav genlyd i verden.
Fox TV fandt dokumentation for sine påstande i de
billeder, astronauterne tog
på Månen. Hvis man kigger
nøje efter, er der tilsyneladende alt muligt galt med fotografierne: astronauternes
skygger falder forkert – som
om landskabet er kunstigt
belyst. Det amerikanske flag
blafrer i vinden – men der er
ingen vind på Månen! Astronauterne laver dybe spor i
Månens støv – mens en del
af deres udstyr ikke gør. Den
type kamera og film, de medbringer, ville ikke ’overleve’,
men blive ødelagt af bestråling.
Disse og mange flere beskyldninger er rettet mod
den amerikanske regering
og USA’s rumfartscenter,
NASA. Mange mennesker
mener i dag, at månelandingerne aldrig fandt sted. De
hævder, at video og foto er
rent fup. NASA benægter,
Fox TV og andre mener, de
har beviser. Nemlig fotografier. Hvad man vælger at tro,
er et spørgsmål om, hvordan
man vil tolke billederne fra
Månen.
Måske har USA snydt for
at komme først og dermed
vise, at de var bedre end Sovjetunionen? Måske ikke.
Men uanset hvad der er
sandt og falsk, så viser hele
månehistorien, at verden
ved, der kan svindles med fotos. Også i den helt store stil.
Det overnaturlige
Historien om billedsvindel
er så gammel som fotografiet
selv. Noget af det allerførste
fup handler om spøgelser og
ånder. Fotografi blev nemlig
opfundet og udbredt samtidig med, at åndemaneri blev
populært. I Amerika, London og København samledes
mennesker til ’seancer’.
Rundt omkring i klunkehjemmene, i dunkel belysning, samledes man om de
runde borde. Nærmest som
en slags aftenunderholdning
før fjernsynets tid. Midtpunktet i seancerne var et
medium. Mediet hævdede at
have kontakt til ånderne. De
SKOTLAND. Søslangen Nessie i Loch Ness – eller et stykke af en træstamme?
Snyd? Eller kan det bruges som bevis for, at Nessie lever og har det godt? Jagten på
det definitive foto af Nessie har stået på i mere end 50 år.
afdøde kunne ’tale’ igennem
mediet. Nogle gange oplevede tilskuerne, at der fremkom tågede skikkelser i stuen. Andre gange kunne man
se en hvid materie, der drev
ud af mediets mund. Ektoplasma kaldte man det. Det
meste af den slags blev afsløret som svindel og humbug.
Mange tog billeder ved disse seancer. Men fotografierne var tit det rene fup. Billeder af ånder og spøgelser
er nemlig nemme at lave, også med den primitive teknik
dengang. Det kan gøres på
forskellig måde. En af de almindeligste dengang var at
lægge to negativer oven på
hinanden, og derefter fremkalde billedet. For eksempel
først et billede af en lang
trappe på en herregård – i
ægte gyserstil. Oven på negativet et billede af en sløret
skikkelse. Herefter en fremkaldelse af de to oven i hinanden og vupti – så har man
et spøgelse på vej op ad trappen.
Spøgelset i biblioteket
Mange historiske fotos påstås at forestille spøgelser.
Der er også enkelte billeder,
det ikke er lykkedes at afsløre. Et af dem er fotoet af lord
Combermere fra 1891. Lorden var kort forinden død i
en bilulykke. Billedet blev
taget på hans begravelsesdag. Et kamera var stillet op
i biblioteket på det fornemme herresæde, og mens præsten kastede jord på kisten
flere kilometer væk, registrerede kameraet en tåget
skikkelse, lorden himself,
der sad i sin gamle stol. Kameraet stod åbent ganske
længe, da eksponeringstiden
dengang var en hel time.
Mange har prøvet at forklare
’skikkelsen’. Nogle mente, at
det måtte dreje sig om en af
tjenerne på herresædet. Tjeneren var på et tidspunkt
kommet ind i biblioteket og
havde sat sig ned et kort øjeblik – derfor blev skikkelsen
sløret. Den blev simpelthen
ikke eksponeret så længe
som resten af rummet. Men
det er ikke sandsynligt, siger
andre, der påstår, at billedet
viser et vaskeægte spøgelse.
Hele staben af tjenestefolk
var nemlig med ved lord
Combermeres begravelse.
Andre spøgelsesfotografer
blev afsløret. Der var for eksempel en mand i Boston,
Mumler hed han. Mumler
tog billeder af slørede ansigter, der svævede frit i rummet, hver gang han holdt seance. Det var de afdødes
ånder, påstod han. Men folk
lagde mærke til, at nogle af
ansigterne i forbløffende
grad lignede andre borgere i
byen – Mumler tog simpelthen portrætter af mennesker på gaden og dobbelteksponerede dem oven i billeder
af seancer.
Hvordan fusker man?
En af de uskrevne regler inden for pressefotografi lyder:
Et foto skal være korrekt.
Det skal være autentisk, det
vil sige ægte, og det skal være samtidigt med det, det forestiller. Man må ikke iscenesætte
et
motiv,
manipulere med sine optagelser eller ’lyve’ om, hvor de
kommer fra.
Det hænger sammen med,
at vi grundlæggende stoler
temmelig blindt på billeder.
Menneskers tro på fotografiet er så stor, at fotoet nogle
....
F O T O G R A F I
.
13
.
De flyvende heste
1882
Englænderen Eadweard Muybridge beviste med
fotooptagelser, at der er et tidspunkt i en hests
galop, hvor den flyver. Ingen ben rører jorden.
Det vakte stor opsigt i samtiden. Muybridge
brugte 24 kameraer for at dokumentere sin påstand. Mennesket opdagede således gennem fotografiet nyt om verden, om bevægelse, om kroppen.
Samtidig blev Muybridges studier af bevægelse
basis for de første ’levende billeder’. Billederne
blev sat i et apparat og vist hurtigt efter hinanden
omtrent som tegnefilm. I 1882 fik prinsen af Wales, premierminister Gladstone, og digteren Tennyson en demonstration. Alle var begejstrede.
– Foto: Eadweard Muybridge
A
B
C
FORSVINDINGSNUMMER. Billede a b c er den samme scene. Året er 1908, og stedet er Capri. Men personerne kommer og går, dukker op og forsvinder i takt med at nye ledere kommer til og falder fra. På
billedet spiller den senere sovjetiske leder Lenin og forfatter/videnskabsmand Bogdanov skak, forfatteren Gorki ser til fra balustraden i baggrunden. Desuden optræder (fra venstre) Vladimir Bazarov, I. Ladyzhnikov
og Zenovi Peshkov - kvinden er Bogdanovs hustru. Først – i 1930 – blev Bazarov politisk ukorrekt og forsvandt fra billedet (b). Senere kom turen til Peshkov, der forlod Sovjet for at arbejde for andre lande. Billedet
(c) får en hurtig gang i retoucheringen. Fotoet skal jo gerne svare til den politiske virkelighed, man fremstiller for befolkningen.
UFO? I 1975 skulle Irma have taget et foto af sit
varelager på Amager. Netop da fotografen tog det
første billede, så han et lysglimt på himlen. Han var
bange for, at lyset havde ødelagt billedet, så han tog
tre billeder mere. Da filmen var fremkaldt, opdagede
man noget mærkeligt på det første billede. Mange
eksperter har set på billedet, men der er endnu ikke
fundet en god forklaring på, hvad det er, vi kan se i
øverste højre hjørne.– Foto: Bjarne
Hunneche/www.ufo.dk
gange overtrumfer virkeligheden. Som i den gamle vittighed om kvinden, der beundrer en baby: »Det er vel
nok et dejligt barn, De har!«.
Moren: »Ork – det er da ingenting. Så skulle De se et
billede af ham!«.
Fup, svindel og snyd er
mange ting. Og fupperiet
kan gennemføres på mange
måder. Nogle af de mest anvendte er:
1. Dobbelteksponering, to
billeder taget oven i hinanden. Eller dobbeltfremkaldelse: to negativer lagt oven
i hinanden. Det er den metode, der er beskrevet ovenfor
med Mumlers åndebilleder.
2. Retouchering. I gamle
dage retoucherede fotografer deres billeder. At retouchere vil sige at ’røre igen’.
Man ’bearbejder’ negativet.
Tilføjer noget, eller visker
noget ud. Denne metode har
været meget anvendt.
Forsvindingsnumre
Retouchering var særligt populær i de gamle kommunistiske stater. I det, der kaldtes Østeuropa, og i Kina. Her
forsvandt politiske modstandere, tit blev de myrdet af
dem, der sad ved magten, eller de valgte selv at flygte
(før de blev myrdet!). Men
ikke nok med det. Bagefter
havde magthaverne ikke
længere lyst til at kigge på
deres afdøde modstandere.
Og så blev de retoucheret
væk, de forsvandt simpelthen helt ud af billedet.
Andre gange retoucherede
fotografen for at få de magtfulde mænd til at tage sig
bedre ud. For eksempel blev
den kinesiske formand Mao
og lederen af den russiske revolution, Vladimir Lenin,
shinet godt og grundigt op.
De skulle helt bogstaveligt
leve op til billedet af en leder. Og sådan en er i hvert
fald ikke smånusset og krøllet. Så de bliver retoucheret,
får tøjet strøget og rynkerne
glattet ud med en hurtig retouchering.
Moderne fusk
Med den nye computerteknologi og billedbehandlingsprogrammer er mulighederne i dag uendelige.
Som i billedet med den uheldige turist.
Det begyndte at cirkulere
på nettet kort efter 11. september. Som et ægte foto af
en ’accidental tourist’, en tilfældig turist, på toppen af
World Trade Center, netop
som flyet er ved at torpedere
bygningen. Rygterne sagde,
at filmen blev fundet mellem
murbrokkerne.
Men nej. Også her er der
tale om et ægte snydefoto.
En nærmere analyse viser
nemlig, at det er en computer-retouchering. Der er
mange ’beviser’ på falskneriet. Flyet er af den forkerte
type. Den platform, manden
står på, var endnu ikke åben
for turister osv. Endelig har
en ungarsk mand – han hedder Peter – meldt sig med
originalfotoet og tilstået, at
han manipulerede ’Den tilfældige turist’-billedet, som
gik verden rundt kort efter
katastrofen.
En anden måde at lave
fupfoto på er ved at iscenesætte en situation. Et af ver-
dens berømte krigsbilleder
er taget af Magnum-fotografen Frank Capa. Han har
fanget en soldat netop i det
øjeblik, soldaten rammes af
fjendens kugler (se side 30).
Eller har han nu også det?
Der er igen rejst tvivl om det
ægte i situationen: måske
var fotoet iscenesat af fotografen selv? Nogle hævder at
have set kontaktkopier, hvor
soldaten falder igen og igen i
forskellige optagelser.
Fup eller fakta? Eller er
det egentlig lige meget? Billedchef på Politiken Per
Folkver siger om bl.a. Capas
foto :».. tilbage står, at det
var dette billede, der kom til
at symbolisere kampen mod
fascisterne i den spanske
borgerkrig«.
Han siger også: »På aviserne insisterer man hårdnakket på, at det færdige billede
ikke
må
være
manipuleret. Det er i så fald
det eneste, der ikke er manipuleret, for størstedelen af
alle billeder er kun kommet i
stand, fordi der er manipuleret med de mennesker, der
er på billedet«.
Det ufo-klarlige
Imperier svindler med fotos
af politiske grunde, sådan
som det var tilfældet med
Lenin og Mao eller med månelandingerne. Hvis de altså
er snyd.
Almindelige
mennesker
fupper også – som med de
mange spøgelsesfoto. Her
kan motivet være, at man
gerne vil gøre sig interessant. Eller at man brændende ønsker, der findes spøgelser. Eller at man gerne vil
have flere kunder i seancebutikken.
Men tit sker falskneriet ikke med vilje. For eksempel,
hvis man i god tro tager et
billede af et mærkeligt lys på
himlen – en ufo – og det senere viser sig bare at være et
fly.
Andre gange ’fanger’ fotografen noget, som han tolker
på en bestemt måde. F.eks.
en træstamme, der bliver til
Loch Ness-uhyret. Er det så
svindel? Måske ikke. Men
det er i hvert fald et foto, der
ikke forestiller det, som det
giver sig ud for.
Der er et hav af disse fotos
af søslangen ’Nessie’ fra den
mystiske, mørke sø Loch
Ness i Skotland. Mange er
slørede, nogle er taget på
lang afstand. Ingen forestiller stensikkert et billede af
Nessie. Men en del af dem er
’måske’er’. De hører sikkert
til den kategori, hvor fotografen er i god tro. Han/hun
tror, de fotograferer et søuhyre, mens det i virkeligheden drejer sig om en rådden
træstamme. Det er først rigtig snyd, når nogen sætter
sig for at narre andre. Og det
kan nogle af Nessie-fotograferne jo godt have gjort. Muligvis for at tjene penge på
deres foto?
Til sidst: Er al den snak
om fup og snyd med foto i
virkeligheden historie? Med
al den nye digitale teknik er
der åbnet for så mange måder at manipulere fotos på
og skabe computeranimation og grafik, at det måske
slet ikke længere giver mening at tale om fup og snyd.
Eller hvad?
....
14
F O T O G R A F I
Det første billede
i Politiken
1908
Den 4. marts 1880 bragte det amerikanske
New Daily Telegraph verdens første reportagefoto. Motivet var et slumkvarter. Så langt var
de danske aviser endnu ikke.
Det første billede i en dansk avis blev trykt i
Vendsyssel Tidende i starten af århundredet.
Dette Holger Damgaard-billede af forventningsfulde børn foran en legetøjsforretning
blev i 1908 det første pressefoto i Politiken.
- Foto: Holger Damgaard.
SEJRHERRERNE. »Læserens
øjne vil automatisk søge hen
mod personen i midten. Derfor
er det også hans henslængte og
selvtilfredse udtryk, man hæfter
sig ved. Det totale overtag.
Samtidig med at han er helt
bevidst om fotografens
tilstedeværelse. Det er et
ikonbillede på en sejr«, fortæller
Politikens fotochef Per Folkver.
– Foto: John Moore.
Af Karen Klarskov
Et simpelt fotografi af seks
soldater. Tre, der står. Mens
det samme antal sidder i lyse
polstrede møbler. Den ene
har smidt hjelmen og lagt geværet på sofabordet. Med
svært spredte ben og en cigaret mellem fingrene skuer
han ud af billedet. Ud mod
lyset. Æstetisk sammensat i
sin enkle opbygning. En hovedperson og to personer,
der lukker billedet i hver side.
Men fotografiet er ikke
alene en æstetisk stiløvelse.
Det har stor symbolsk værdi
for alle, som ser på. Og for
dem, som ser ud af billedet.
Deres ansigter udtrykker
nemlig det samme, som Politikens fotochef Per Folkver
genkender fra flere andre
sejrsbilleder.
»Hovedpersonen er badet i
et himmelsk lys, der starter
uden for billedet.
Det er næsten rembrandtsk i sin opbygning, og
læserens øjne vil automatisk
søge hen mod personen i
midten. Derfor er det også
hans henslængte og selvtilfredse udtryk, man hæfter
sig ved. Det totale overtag.
Samtidig med at han er helt
Drengerøve eller feltherrer?
Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken satte 8. april 2003 det samme fotografi på forsiden.
Billedet af seks soldater, der netop har indtaget et af Saddam Husseins paladser. Hvad er det, billedet
kan? Hvorfor rører det os? Politikens fotochef, Per Folkver, giver et bud på en billedanalyse.
bevidst om fotografens tilstedeværelse. Det er et ikonbillede på en sejr«, fortæller
Per Folkver.
Fælles syn på billeder
Folkver påpeger, at billedet
rammer en æstetisk nerve,
vi alle besidder i større eller
mindre grad. Det sætter os i
stand til at afkode billeder og
opfatte nogenlunde samme
budskab. Denne fælles billedforståelse er, ifølge Per
Folkver, også grunden til, at
fotografiet dukkede op på så
mange avisforsider den 8.
april 2003.
»Vesten trækker på samme kompositoriske traditioner, når det drejer sig om at
se på billeder. De afspejler
vores fælles politiske og kulturelle udgangspunkt, hvor
vi har den samme trang til at
beskrive virkeligheden i
smukke former. Derfor har
vi opbygget et større lager af
billedikoner, som rummer
forskellige følelser. Det kan
være sejrherrer eller offerbilleder. Her er pigen, der er
ramt af napalm under Vietnamkrigen et godt eksempel
på vores fælles erindringsrum«, vurderer han.
Han mener ikke, at der
hersker nogen tvivl om billedets ægthed. Det er ikke
manipuleret i teknisk forstand. Der er ikke tilføjet
personer eller klippet nogen
fra.
»Sådan et billede skal tages. Men at fotografen overhovedet har været til stede
skyldes, at amerikanerne
har givet ham lov til at følge
styrkerne på tæt hold. Det
giver én bestemt type billeder, nemlig billeder af sejr.
Det er dét, fotografen fokuserer på. Og ikke på bagsiden af medaljen. De irake-
re, som blev lemlæstet under
indtagelsen af paladset. Den
form for indirekte manipulation skal man være opmærksom på, når man ser på billedet«, siger Folkver.
Lemmingeeffekt
Og netop derfor optræder fotografiet som en særdeles
farlig propagandistisk forfører. Hvilket også er baggrunden for, at Per Folkver hellere havde set billedet af
ødelæggelserne i paladset på
forsiden frem for fotografiet
af de sejrende amerikanere.
For med Vestens fælles bil-
ledbaggrund er der stor risiko for, at aviserne falder i
den fælde, Per Folkver kalder lemmingeeffekten.
»Avisforsiderne fra 8. april
viser, hvor ens avisredaktørerne tænker. Sådan et billede er nemt tilgængeligt for
alle. Men der er risiko for, at
vi helt ukritisk viderebringer det amerikanske budskab om, at ’drengene klarede det’. Og når billedet taler
så tydeligt et sprog, er der en
overhængende fare for, at
læseren ikke besværer sig
med at komme bare et lille
hak dybere«, siger han.
....
F O T O G R A F I
15
Smukke damer
i fokus
1912
Dejlige damer er et andet og yndet
motiv. Specielt selvfølgelig for de
mandlige fotografer. Og dem var
der jo flest af. Her ses badende
kvinder i badeanstalten Helgoland.
I Danmark blev pressefotografforbundet stiftet i 1912. – Foto: Holger
Damgaard
Hvorfor blev det dét billede vi så?
I modsætning til svenske Dagens Nyheter bragte de tre store danske morgenaviser det
samme krigsbillede fra Irak på deres forsider 8. april. De fire avisers forsideredaktører giver
her hver deres forklaring på, at de valgte, som de gjorde.
Redaktionschef og
forsidemand
Torben Møldrup:
»Alle, der ser billedet, vil stoppe
op og opleve hver sin historie«.
»Vestlige øjne vil se styrke og
formåen. Arabere vil muligvis se
magt, arrogance og undertrykkelse. Samtidig er aktualiteten
afgørende. Det særlige ved dette
billede er, at det præcis afspejler,
hvor langt koalitionsstyrkerne
er nået. At de er nået helt frem
til fjendens gemakker, er den ultimative magtdemonstration og
har stor symbolværdi«.
»Jeg var faktisk indstillet på at
bringe et andet billede – det af
rummet med de massive ødelæggelser og de høje vinduer. Men
det billede har den svaghed, at
det kun viser krigens materielle ødelæggelser. Det minder mig om
dengang, brandmændene gik og ryddede op efter angrebet på
World Trade Center. Jerndragere, der stak ud, det totale kaos.
Billedet ville på en måde have signaleret amerikanernes ’tak for
sidst’ til den arabiske verden. Men det mangler soldaterbilledets
dobbelthed«.
»Stoltheden eller arrogancen, men også forlegenheden, som en af
soldaterne udtrykker«.
»Man kan tydeligvis se, at soldaterne ved, at de bliver fotograferet. For deres ansigtsudtryk er meget forskellige. Det ville de ikke
være, hvis de var i situationen. Hovedpersonen ser meget selvtilfreds ud, mens nogle af de andre har lidt mere ydmyge udtryk. De
virker lidt forlegne over at sidde, hvor de sidder. De er klar over,
hvor stor ydmygelsen er for irakerne. Og ser ud, som om de er klar
over, at det ikke kun gælder om at vinde krigen. De skal også vinde
freden«.
Nyhedsredaktør
Anders Jørgensen
»Det står som et ikonagtigt billede på den meget dramatiske
fremmarch, som amerikanerne
har præsteret. Alle ventede på,
at republikanergarden ville træde i karakter og i det mindste
forsvare Saddam Husseins paladser. Men det skete ikke, og nu
er koalitionen kommet ind, hvor
den gerne vil være. Men billedet
er også et pusterumsbillede, der
viser en pause i krigen«.
»Der er samtidig også en farlig
symbolik i billedet, når man tager propagandaeffekten i betragtning. Overlegenheden. Man spørger selvfølgelig sig selv, om
han reelt sad sådan, eller om det kun er til ære for fotografen. Men
det tror jeg nu ikke. Og selv om jeg havde betænkeligheder med
billedet, så blev de overtrumfet af symbolikken i, at manden sidder i
hjertet af Saddams palads. Samtidig passede det godt sammen med
den historie, jeg havde aftalt med min korrespondent, der hedder ’I
regimets hjerte’«.
»Det er helt klart et billede, som hæver sig op over den daglige
nyhedsstrøm. Jeg tænkte straks på førerbunkeren i Berlin efter
Anden Verdenskrig eller ikonbillederne efter Vietnamkrigen. Når
man ser tilbage på denne krig, vil man huske billedet af sergenten
med de spredte ben, der ryger en smøg. Billedet vil uvægerlig ramme nogle følelser i dig. Alt efter temperament kan opstillingen virke
utrolig provokerende på grund af soldaternes attitude, der klart
signalerer, at ’vi er kommet ind i det allerhelligste’. Den arabiske
verden ser det også – bare med modsat fortegn«.
Nyhedsredaktør
Jens G. Østergaard:
»Billedet viser i al sin enkelhed
konklusionen på krigens hovedhistorie mandag: at koalitionsstyrkerne rykkede ind i et af Saddam
Husseins paladser i Bagdad. Billedet signalerer overlegenhed og
har også et strejf af arrogance.
For soldaterne har tilsyneladende
overskud nok til at sætte sig i
Husseins møbler og ryge en cigaret. Dette overskud behøver dog
ikke tale til amerikanernes fordel.
Det kan også virke negativt på læseren, at amerikanerne virker så
overlegne i sejrssituationen. Og
netop dobbeltheden gør det til et
godt billede«.
»Derfor var der heller ikke nogen tvivl om, at det skulle være dét
billede, vi satte på forsiden. Det indfanger på bedste vis, hvor langt
krigen er kommet. Men billedet fungerer som langt mere end en
statusrapport, når man ser nærmere på soldaternes meget forskellige ansigtsudtryk i det teatralske lys, som fotografen har indfanget«.
Forsideredaktør
Gunnar Jonsson
»Vi valgte billedet af det ødelagte
rum, fordi det udstiller paladsets oprindelige elegance sammen med krigens ødelæggelser. Faktisk havde jeg
slet ikke set soldaterbilledet, inden vi
lavede avisen. Men nu, hvor jeg har
set det andet, ville jeg ikke have valgt
anderledes alligevel. Krigen er mere
brutal, end billedet af de afslappede
og overlegne soldater viser. Det ser
nærmest ud, som om manden i midten venter på, at der kommer en kop
kaffe flyvende til at skylle cigaretten
ned med«.
»Jeg kan ikke lide udtrykket. Det,
der er interessant, er, hvor langt krigen er kommet. Ikke hvordan nogle
amerikanske soldater ser ud i et afslappet øjeblik, før eller efter at
de har dræbt nogle irakere«.
»Derfor synes jeg, at billedet af rummet i paladset, der ligner et
kirkeskib, er et mere reelt bud på, hvordan indrykningen tog sig ud.
Og det er mere interessant at formidle. Både set med irakernes og
amerikanernes øjne«. (kakl)
Leksikon
Billedikon
Billede, der er blevet almenkendt og repræsenterer en
begivenhed eller en tid.
Forsidemand
Den mand på en avisredaktion, der har ansvaret for dagens forside på avisen.
Ikonbillede
Se ordet billedikon!
Lemmingeeffekt
Effekt opkaldt efter lemmingerne, der udvandrer i store
flokke, når en koloni er blevet for stor. I overført betydning et begreb i menneskets
verden for massebevægelse,
hvor alle følger trop og på
samme tid gør det samme.
Propaganda
Massekommunikation med
det formål at påvirke handlinger, holdninger og tro.
Rembrandt
Hollandsk maler, 1606-69.
Æstetisk
Filosofisk betegnelse for læren om det skønne.
Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon
Hvad mener du om avisforsiderne fra den 8. april 2003?
Klik ind på www.undervisningsavisen, se alle fire avisforsider og giv din mening til
kende!
....
16
F O T O G R A F I
Til landskamp
med hatten på
1916
Sport var ofte emnet for nogle af
de første reportagefotos. Fodbold
i den nye idrætspark dækkes tæt,
som her i Holger Damgaards billede fra 1916. – Foto: Holger Damgaard
Billedbureauer:
Få kvinder og
mange mændesker
Mænd, mænd og flere mænd. Langt størstedelen af verdens befolkning er af hankøn, hvis man skal
dømme ud fra et døgns billeder udsendt af nyhedsbureauet Associated Press (AP).
Et udvalg af de billeder, der blev udsendt 14. maj, præsenteres på de følgende tre sider.
Af Pernille Munch
Leksikon
SARS
Smitsom lungesygdom, der
brød ud i Hong Kong i foråret 2002.
Statisk
Stillestående
Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon
Hver dag ankommer hundredvis af
fotografier elektronisk til Politikens
redaktion på Rådhuspladsen. De
kommer blandt andet fra det amerikanske nyhedsbureau Associated
Press, der har fotografer fordelt over
hele verden. Medier, som Politiken,
abonnerer på AP’s billeder, og de udvalgte billeder er med til at sætte
dagsordenen i lande kloden over.
AP bærer derfor på et stort ansvar. Bureauet skal give en alsidig og
grundig dækning af verdensbegivenhederne og sørge for at tilbyde læserne forskellige indgange og vinkler på
virkeligheden.
Men hvad er det, der strømmer til
AP’s abonnenter, og dermed Politikens læsere, hver dag? Den 14. maj,
en helt tilfældigt udvalgt dag, tikkede der i alt 565 billeder fra AP ind på
Politiken. De 150 fotografier, der er
afbildet på de følgende sider, er et
nogenlunde dækkende udvalg af en
almindelig dags billedstrøm. Fotografierne følger solens gang – fra den
står op i øst til den går ned i vest. De
første af dagens fotos er taget i Kina
og de sidste under aftenens Champions League semifinale i Europa.
Alle døgnets billeder kan ses på nettet på www.undervisningsavisen.dk
Kønnenes kamp
Se alle de billeder, der kom
ind fra nyhedsbureauet Associated Press til Politiken
14. maj på www.undervisningsavisen.dk
Læs mere om nyhedsbureauerne på deres hjemmesider:
www.reuters.com
www.afp.fr www.ap.org
Se også dagens 10 udvalgte
verdensbilleder
på www.pol.dk
Når man betragter strømmen af fotografier fra AP den 14. maj, får man
indtrykket af, at vi lever i en verden
domineret af mænd. Fotograferne
har haft mænd, og kun meget få
kvinder, på kornet. Politikere,
sportsmænd, soldater og bekymrede,
ofte lidt ældre, magtmænd i jakkesæt – sådan ser verdensbefolkningen
ifølge Associated Press ud. Når der
indimellem får sneget sig en kvinde
med på billederne, er hun enten
usandsynligt smuk eller også udtrykker hun sorg, frygt eller lidelse.
Kvinderne er overvejende beklemte
og fulde af følelser, og de skildres of-
te grædende i selskab med børn. De
fleste hunkønsvæsner er fra lande i
Mellemøsten, Østen eller Sydamerika, og flertallet af de få europæiske
kvinder i billedstrømmen er kongelige.
Størstedelen af kvinderne er dog
hverken bange eller kede af det, men
derimod smukke og succesfulde.
Kvindelige filmstjerner, sangerinder
og tennisstjerner er motiver, fotograferne – overvejende mænd – elsker.
Cannes Festivalens let påklædte
skønheder repræsenterer, sammen
med de lidende og de kongelige, dermed cirka halvdelen af jordens befolkning.
SARS og Saddam
Men filmfestivalen i Cannes er faktisk det sted i Europa, det amerikansk baserede bureau finder de fleste af sine europæiske motiver. Ud
over filmstjernerne har et NATOmøde i Bruxelles og hjemkomsten af
en gruppe europæiske gidsler fra Algeriet vakt fotografernes interesse,
men ellers er motiverne for størstepartens vedkommende hentet i USA,
Østen og Mellemøsten.
SARS-epidemien og konflikterne i
Mellemøsten vejer tungt på AP’s
vægtskål, og faktisk kan knap en
tredjedel af billederne på de næste
sider relateres til Mellemøsten. Til
sammenligning er kun to motiver
hentet i Australien og to i Afrika. Fotografierne fra Mellemøsten forestiller arabiskudseende mænd, overvejende irakere og palæstinensere, i
forskellige situationer. De beder,
slås, løber og arbejder og er for størstedelens vedkommende meget aktive. Mænd fra Vesten, fortrinsvis
amerikanske soldater og politikere,
er hyppige gengangere på motiverne
fra Irak, men de er dog langt mere
statiske end irakerne. De sikrer lov
og orden i Bagdad og deltager i møder, hvor Iraks skæbne afgøres. De
få portrætterede kvinder fra området agerer mindre end mændene og
er enten i sorg eller skræmte.
Østens kvinder fremstilles knap så
offeragtigt som deres søstre i Mellemøsten. De fremstår mere effektive, og arbejder stort set alle sammen,
iført uniform og maske, i lufthavne
eller lignende steder. Kvinderne på
billederne her hører til kategorien af
almindelige mennesker, som der ellers er meget få af på billederne.
Sport
Amerikanere elsker sport – i hvert
fald på tv. Og vælger man at drage
konklusioner af udvalget af sportsbilleder, har AP’s abonnenter også
en pæn stor interesse for fysiske udfoldelser. I hvert fald signalerer antallet af dækkede fodboldkampe, tennisturneringer,
ishockeyog
basketkampe en massiv interesse for
sportens verden. Især er dækningen
af den europæiske Champions League-semifinale voldsom, og Zidane
får lov til at udfolde sine evner på
banen fra virkelig mange vinkler
Antallet og indholdet af sportsbillederne afspejler i høj grad forholdet
kønnene imellem. En tennisturnering for kvinder i Rom leverer masser af kvinder i korte kjoler og stramme T-shirt, men ellers består
sportsbillederne udelukkende af
mænd. Anna Kournikova har været
med til at sætte fokus på kvindetennis, men mon ikke interessen udspringer lige så meget af hendes yppige former og lette påklædning som
af hendes tennisspil?
En verden af katastrofer
Almindelige mennesker optræder
sjældent på billederne fra AP, og de
vises som regel kun som tilfældige
statister ved dramatiske begivenheder som krige, kriser eller sportsdyster. Hverdagsbegivenheder og situationer som dem størstedelen af
klodens befolkning oplever hver dag,
bruger man ikke meget fremkaldervæske på hos USA’s største nyhedsbureau.
Både SARS og Mellemøsten er inden for store amerikanske interesseområder, og det fremgår af billedudbudet.
Amerikanske
interesser
afspejles tydeligt, og det går ud over
dækningen af andre områder i verden – det er de kun tre billeder fra
Afghanistan et eksempel på. På kort
tid har fokus flyttet sig fra Afghanistan til Irak og et SARS-plaget Kina
– inden vi får set os om, har det sikkert flyttet sig igen.
AP’s billeddækning afspejler ikke
den verden, som almindelige mennesker lever i, og bureauet lever bestemt ikke op til deres ansvar om at
portrættere virkeligheden. Den amerikanske dagsorden afspejles i AP’s
valg af motiver og efterlader beskueren med et indtryk af en katastroferamt verden, befolket af magtfulde
mænd i jakkesæt, heroiske soldater,
foldboldstjerner og følelsesladede,
tennisspillende eller smukke kvinder.
Politikens nyhedsbilleder
Politiken abonnerer på nyhedsbureauet Associated Press’ billeder, og
får hver dag leveret omkring 500 fotografier elektronisk. Billederne ligger herefter hos Politiken i 14 dage,
hvorefter de automatisk bliver slettet. AP’s største kvalitet er, at de er
repræsenteret stort set overalt i verden, og de leverer derfor størstedelen af avisens bragte udlandsbilleder. Men ud over billederne fra AP
køber avisen også fotografier fra en
række andre internationale bureauer, blandt andre franske AFP og engelske Reuters. Fordi de europæiske
nyhedsbureauer har udgangspunkt i
Europa – i modsætning til AP, der
har udgangspunkt i USA – er de bedre i nogle situationer.
Ud over de tre store og dominerende nyhedsbureauer køber Politiken
også billeder fra flere mindre bureauer og freelancefotografer. Ofte
er bureauerne gode til at levere en
bestemt slags motiver – det kan for
eksempel være kendisser, sportsfolk
etc. Politiken bruger derfor bureauerne i forskellige sammenhænge og
til det, de er gode til.
....
F O T O G R A F I
14. maj 2003
23:59:27. FLYGTNINGE. 17
illegale immigranter
omkommer i en aflåst lastbil. FOTO: AP/ Eric Gay
23:34:21. LETTELSE. Efter
mere end to måneder som
gidsler i Algeriets ørken, kan
Christoph Langes og hans
kæreste ånde lettet op. FOTO: AP/ Roberg Jaeger
14. maj 2003 modtog redaktionen på Dagbladet Politiken gennem et døgn 565 billeder
fra Associated Press i New York. 135 af disse billeder vises på de følgende sider.
23:52:20. BOLD. Juventus’
Alessio Tacchinardi har godt
fat i Ronaldo fra Real Madrid
under semifinalen i
Champions League 2003. FOTO: AP/ Alberto Ramella
23:18:50. NESTOR I
FRONT. Argentinas nye
præsident Nestor Kirchner,
kommer til magten uden en
sidste valgrunde. - FOTO:
AP/ Dario Lopez Mills
22:13:42. PROTEST. Lærere i Peru strejker i
protest over lave lønninger. De tjener i gennemsnit
mindre end 200 dollar om måneden. - FOTO: AP/
Martin Mejia
21:35:45. KRAMMER. Marissa Jaret
Winokur og Harvey Feinstein er
nomineret til en "Tony Award" for deres
roller i forestillingen "Hairspray" i New
York. - FOTO: AP/ Richard Drew
21:11:14. BEFRIENDE. To
af de seks tyske gidsler fra et
gidseldrama i Algeriet, stiger
ud af flyet i Köln. - FOTO:
AP/ Frank Augstein
20:23:24. FILMSTJERNE.
Penelope Cruz ankommer til
præsentationen af filmen
Fanfan La Tulipe, ved dette
års filmfestival i Cannes. FOTO: AP/ Lionel Cirronneau
23:42.27. ELEGANTIER.
Real Madrids Zidane dækker
sin bold i nærkamp med
Juventus’ Gianluca Zambrotta
under semifinalen i
Champions League 2003. FOTO: AP/ Massimo Pinca
23:41:35.
EKSPRÆSIDENT. Carlos
Menem trak sig fra det
argentinske præsidentvalg
og banede vej for Nestor
Kirchner. - FOTO: AP/
Eduardo de Baia
23:06:31. BIP TIL BØRN. Motorola
lancerer en trådløs computer.
Målgruppen er børn, der ikke kan
vente til der bliver plads ved
hjemmecomputeren. - FOTO:
AP/Motorola
21:36:34. STYRT. En medarbejder på
Kennedy Space Center inspicerer nogle af
resterne af rumfærgen Columbia, der
styrtede ned tidligere på året. FOTO: AP/
Peter Cosgrove
19:08:03. Al-FAISAL.
Saudiarabiens
udenrigsminister Saud
al-Faisal udtaler sig ved en
pressekonference i Riyadh. FOTO: AP/ Hasan Jamali
21:39:30. CANNES. Monica Belluci
og præsidenten for den 56. filmfestival
i Cannes, åbner dette års festival. FOTO: AP/ Patrick Gardin
21:22.36. DIVAER. Naomi
Lenoir og Andie MacDowell til
fremvisning af "Fanfan La
Tulipe", der deltager uden for
konkurrencen i Cannes. - FOTO:
AP/ Lionel Cionneau
21:00:53. HÅNDTRYK. Spaniens Dronning
Sofia hilser på Den Internationale Olympiske
Komités ærespræsident, Juan Antonio
Samaranch. - FOTO: AP/ Gustavo Cuevas
20:21:46. VINK. Den spanske skuespillerinde
Penelope Cruz ankommer til præsentationen af
filmen Fanfan La Tulipe sammen med den
vinkende franske skuespiller Vincent Perez og
dennes kone. - FOTO: AP/ Lionnel Cironneau
23:40:54. MASSEGRAV. Ofre for Saddam Husseins
nedkæmpning af det shiitiske oprør i 1991 graves op og bliver
identificeret, hvorefter de anbringes i ligposer nær Hilla 100
kilometer syd for Bagdad . - FOTO: AP/ Moises Saman
22:52:11. BUSULYKKE. De tyske myndigheder i
Hamborg tager imod kisterne med ofrene for en busulykke
i Ungarn. Over tredive mennesker mistede livet. - FOTO:
AP/ Fabian Bimmer
22:13:22. DYRT. Kurator, Jill Connors, der er ansat ved
det nyåbnede City Museum i Washington fremviser en
tepotte. - FOTO: AP/ Susan Walsh
21:10:45. REGNINGER.
Luksusyachten "Regal Empress"
kommer på tvangsauktion i
Tampa, Florida. - FOTO: AP/
Chris O’Meara
19:10:23. SORG. En tjetjensk kvinde
sørger over en slægtning, der blev offer for
et selvmordsattentat ved en religiøs
ceremoni. - FOTO: AP/ Musa Sadulajev
17
20:20.34. BRØL. Den
australske tennisstjerne
Lleyton Hewitt jubler efter
sejren over franskmanden
Arnaud Clement. - FOTO:
AP/ Heribert Propper
20:52:00.
KONCENTRATION. Ai
Sugiyama returnerer bold
mod Dinara Safina under
Italien Open. - FOTO: AP/
Dominico Stinellis
20:19:13. TALE. Pakistans
FN-ambassadør Munir Akram, taler
med pressen efter et møde i FN’s
Sikkerhedsråd. - FOTO: AP/ Frank
Franklin II
18:59:34. NED.
Redningsfok på vej ned i
Luling kulminen i Kina. 63
omkom ved en
gaseksplosion.
23:34:22. TRØST. Paolo
Montero fra Juventus trøster
Real Madrids Zinedine Zidane
efter Juventus har vundet 3-1
over Real i semifinalen i
Champions League. - FOTO:
AP/ Luca Bruno
22:22:03. HVERDAG.
Portner Kenny Shane har taget
dette billede til serien "Unseen
America" hvor mennesker
fotograferer deres arbejdsliv. FOTO: AP/ Kenny Shane
22:14:44. FRA OVEN. Den
nye girafunge i Auckland Zoo,
New Zealand, tager verden i
øjesyn i selskab med sin mor. FOTO: AP/ Paul Shakuma
21:37:56. POWER. Kim
Clijsters returnerer en bold
mod Virginia Ruano Pascal
under Italian Open. - FOTO:
AP/ Domenico Stenellis
21:38:23. SEJR.
Juventus’ David Trezeguet
jubler efter en scoring
mod Real Madrid. FOTO: AP/ Luca Bruno
21:13:45. SPEED. Japaneren Shinji Nakanos bil
rammer autoværnet under et løb på Indianapolis
Motor Speedway i USA. - FOTO: AP/Richard
Darlington
20:54:34. JURY. Den
amerikanske skuspillerinde
Meg Ryan er i år medlem af
juryen ved filmfestivalen i
Cannes. - FOTO: AP/
Lionel Cironneau
19:04:12. AFSLØRING. Dronning
Elizabet, afslører et mindesmærke for
modtagere af Victoriakorset og
Georgskorset. - FOTO: AP/Paul
Grover
22:25:26.
RETURNERING. Roddick
sender bolden tilbage til
Calleri i Tennis Masters i
Hamborg. - FOTO: AP/
Heribert Proepper
23:40:41.
SNUDEKLEMME. David
Trezeguet fra Juventus laver
en utraditionel tackling på
Real Madrids Michel Salgado
i Champions League i Torino.
- FOTO: AP/Massimo Pinca
21:13:14. ARGENTINA.
Den midlertidige præsident
i Argentina, Eduardo
Duhalde, forklarer sig over
for journalister. - FOTO:
AP/ Natachia Pisarenko
21:36:47. ANKLAGE. General Carlos Alfonso
bliver anklaget for at have opfordret til oprør
mod Venezuelas præsident Hugo Chavez i
efteråret 2002. - FOTO: AP/ Leslie Mazoch
21:13:01. POP. Britney
Spears’ advokater indgår
forlig i forbindelse med et
sponsorat for skofirmaet
Skechers. – Foto: AP/ Mark
J. Terrill
20:50:00. DIMS. Nokia præsenterer sin
nye mobiltelefon, Nokia 6800. - FOTO: AP/
Frank Franklin II
19:30:23. KØ. Pendlere får deres
tålmodighed sat på prøve under en
togstrejke i Paris. - FOTO: AP/
Francois Mori
18:59.24. BØN. Sheik Raed
Salah beder under sin fars
begravelse. Salah havde fået
lov til at forlade sit fængsel. FOTO: AP/Eitan
Hess-Ashkenazi
21:12:48. YEEAH MAN!
Basketballstjernes Dennis
Rodman gifter sig med sin
kæreste på sin 42 års
fødselsdag. - FOTO: AP/
Gregory Smith
20:36.14. JORDSKÆLV. En kvinde
bryder sammen ved synet af
ødelæggelserne efter terrorangrebet i
Riyadh. - FOTO: AP/ Ali Fraidoon
19:28:23. FOD og BOLD.
Foldboldstøvler med fjedrende
knopper bliver præsenteret for
offentligheden i Cambridge,
England. - FOTO: AP/ Andrew
Parsons
19:13:24. UHELD. En
amerikansk soldat fæstner en
kæde i et væltet militærkøretøj.
En amerikansk soldat blev dræbt
ved den forudgående ulykke. FOTO: AP/ Brennan Linsley
18:46:16. CYKLING. Feltet i dette års Giro
d’Italia runder et hårnålesving med vulkanen
Edna i baggrunden. - FOTO: AP/ Allessandro
Trovati
18:44:12. FORSVAR.
Forsvarsminister Donald
Rumsfeld fremlægger USA’s
forsvarsbudget i for 2004. FOTO: AP/ Dennis Cook
....
18
F O T O G R A F I
Hver dag leverer Associated Press nyheder og billeder til ca. 1.700 dagblade og 6.000 radio- og
tv-stationer i USA. I alt leverer bureauet dagligt til ca. 8.500 avis-, radio- og tv-stationer i 121
lande over hele kloden - heriblandt Politiken.
18:38:45. VESTBREDDEN. En
palæstinensisk kvinde flygter med
et barn i hånden, mens unge
mænd kaster sten mod israelske
soldater. - FOTO: AP/ Nasser
Ishtayeh
18:35:17. SYDAFRIKA. En
sydafrikansk demonstrant protesterer
mod Irakkrigen under den britiske
udenrigsminister Jack Straws besøg i
Cape Town. - FOTO: AP/ Obed
Zilwa
18:10:23. STRID. 15 årige Dia’a
Ghawadrah blev såret af skud fra israelske
soldater på Vestbredden. Han døde senere
af sine sår. - FOTO: AP/ Mohamad Balas
17:05:32. TALE. Præsidenten
for den Internationale Olympiske
Kommité Dr. Jacques Rogge,
under en sportskonference i
Madrid. - FOTO: AP/ Paul White
16:16:02. MASKERET. En
passager går forbi en
lufthavnsansat. - FOTO: AP/
Thanassis Stavrakis
17:55:23. MELLEMØSTEN. En israelsk bosætter
overvåger situationen mens et mobilhome bliver fjernet fra
bosættelsen Shilo. - FOTO: AP/ Oded Bality
17:03:32. MASSAKRE. Irakiske landsbyboere har gravet op til
3.000 lig op, som menes at stamme fra Saddam Husseins
nedkæmpning af en shiitisk opstand i 1991. - FOTO: AP/ Murad
Sezer
16:14:36. VENEDIG. Venstreorienterede
demonstranter protesterer mod planerne for
at redde Venedig fra oversvømmelse. FOTO: AP/ Luigi Costantini.
15:26:45. LUKSUS. Den nye Audi
tages i øjesyn på fabrikken i
Ingolstadt. - FOTO: AP/ Frank Boxler
15:22:09. SARS. Dirk Belau
fra den internationale
arbejderorganisation vurderer
konsekvenserne af SARS. FOTO: AP/ Martial Trezzini
14:56:38. BREMER. USA’s nye civile administrator i Irak
Paul Bremer ankommer 14. maj 2003 til et møde i Bagdad
med Ramiro Lopes da Silva, FN’s humanitære koordinator i
Irak. - FOTO: AP/Ali Haider
14:07:11. PÅ KNÆ. En stor menneskemængde
beundrer en vandbøffel, der knæler under en
høstfest til ære for den lokale skytshelgen i
Bulacan-provinsen i Filippinerne. - FOTO: AP/Bullit
Marquez
18:35:36. VEST OG ØST.
USA’s udenrigsminister Colin
Powell hilser på Ruslands
præsident Vladimir Putin under
et møde i Moskva. - FOTO:
AP/ Ivan Sekretarev
18:35:34. FODBOLD.
Præsidenten for FIFA, Sepp
Blatter, holder tale ved en
international sportskonference i
Madrid. - FOTO: AP/ Paul White
17:35:34. STOP. En israelsk soldat stopper en
taxichauffør ved Tapuah kontrolposten nær Nablus. FOTO: AP/ Oded Bality
17:01:23. BØN. Den shiitiske leder Moqtada
Sadr (i midten) leder middagsbønnen i en moské i
den hellige by Najaf. - FOTO: AP/ Vahid Salemi
15:49:59. STENKAST. Palæstinensiske mænd
kaster sten mod israelske soldater under
sammenstød i byen Nablus. - FOTO: AP/ Nasser
Ishtayeh.
15:21:23. MORD. Et kranium
fra en massegrav. Ligene
stammer fra nedslagtning af et
shiitisk oprør i 1991. - FOTO:
AP/ Murad Sezer
14.50.04. BEGRAVELSE.
Palæstinensere ved en båre
under et begavelsesoptog for
tre politimænd dræbt af de
israelske styrker. - FOTO:
AP/Adel Hana.
18:34:22 KONCENTRERET. Den
colombianske tennisspiller Fabiola Zuluaga
fanget under en match ved Italian Open. FOTO: AP/ Domenico Stinellis
14:38:51. PAUSE. Israels
ministerpræsident Ariel Sharon
holder pause i et regeringsmøde.
FOTO: AP/
14:05:49. VRAGGODS. En palæstinensisk dreng samler
ting i ruinerne af et hus, der er blevet ødelagt under et
israelsk angreb på flygtningelejren Khan Younis i
Ghaza-striben. - FOTO: AP/Khalil Hamra
17:32:23. SIDEBLIK. Formanden
for NATO’s militærkomité general
Harald Kujat, fanget under et møde
mellem NATOs stabschefer i
Bruxelles. - FOTO: AP/ Virginia
Mayo
17:01:23. HELLIG. En
shiitisk iraker beder en bøn.
- FOTO: AP/Vahid Salemi
15:43:06. UDVE. En kenyansk vagt
overvåger strømmen af kenyanske flygtninge,
der har fået tilladelse til at prøve lykken i USA.
- FOTO: AP/ Khalil Senosi
15:20:04. ARAFAT. Yassir Arafat
fanget under et møde i hans
hovedkvarter i Ramallah på
Vestbredden. - FOTO: AP/
Hussein Hussein.
18:32:34. BIOTEK. Redaktør af det
bioteknologiske magasin Acumen
Journal of Sciences, præsenterer det
første eksemplar af sit blad i San
Francisco. - FOTO: AP/ Paul Sakuma
15:19.56. TANKSTATION. Et
amerikansk militærkøretøj
holder vagt ved en tankstation i
den irakiske by Tikrit. - FOTO:
AP/ Saurah Das
14:20:41. PRESSEMØDE. Den
amerikanske golfspiller Tiger
Woods under et pressemøde
dagen inden golfturneringen
Deutsche Bank-SAP Open. FOTO: AP/Fabian Bimmer
13:49:33. LÆK. En britisk ingeniør forsøger sammen
med lokale arbejdere at standse en utæthed på et
olieraffinaderi i Basra, det sydlige Irak. - FOTO:
AP/Elizabeth Dalziel
17:32:23. GESTIK. Polens
præsident Aleksander
Kwasnewski under en
pressekonference i
Europaparlamentet. - FOTO:
AP/ Christian Lutz.
16:38:23. YNDIG. Den indiske
skuespillerinde Aiswaryah Rai,
poserer under filmfestivalen i
Cannes. - FOTO: AP/ Patrick
Gardin
15:40:45. TO VERDNER. En lokal
beboer passerer et amerikansk
militærkøretøj på patrulje i den
irakiske by Tikrit. - FOTO: AP/
Saurabh Das
13:16:00. SMIL. Irans præsident
Mohammad Khatami smiler under en
pressekonference i Beirut i forbindelse
med et officielt besøg i Libanon. FOTO: AP/Wael Hamzeh
17:05:33. I SIKKERHED. Den
norske pilot Hans Grijken viser
hvordan han krøb i skjul under
selvmordsangrebene i Riyadh. FOTO: AP/ Ali Fraidoon.
16:34:46. PÅ VAGT. Britiske FN-soldater
overvåger den såkaldte grønne linje, der
deler Middelhavsøen Cypern. - FOTO: AP/
Philip Mark
15:36:17. OLIE. En irakisk oliearbejder
kigger ud over olieraffinaderiet i Basra.
15:03.25. FANGET. Kinesisk politi fremviser
en anholdt person. Hætten skal beskytte den
anholdtes identitet. - FOTO: AP/
14:18:51. ÅBNING. Den spanske
skuespillerinde Penelope Cruz og den
franske filminstruktør Gerard Krawczyk på
åbningsaftenen for den 56. filmfestval i
Cannes, hvor deres film "Fanfan La Tulipe"
er åbningsfilm. - FOTO: AP/Michel Euler.
18:12:23. BOLDØJE.
Spaniens tennises Conchita
Martinez tager bestik af
situationen under Italian Open.
- FOTO: AP/ Massimo
Sambucetti
15:00:06. LILLE SPEJL.
Prinsesse Esmeralda af Belgien
betragter en af sin afdøde mors
ejendele forud for en auktion. FOTO: AP/ Max Nash
14:12:17. INSPEKTION. Den iranske præsident
Mohammad Khatami inspicerer æresgarden uden
for Libanons parlament i Beirut under et tre dages
officielt besøg. - FOTO: AP/Wael Hamzeh
12:50:55. KORS OG BÅND OG STJERNER. Tyrkiets
militære stabschef, general Hilmi Ozkok med
delegation på vej til møde med andre
NATO-stabschefer i NATO’s hovedkvarter i Bruxelles. FOTO: AP/Virginia Mayo
....
F O T O G R A F I
19
Associated Press blev grundlagt i 1846 af seks dagblade i New York.
I dag ejes AP, der er USA’s største nyhedsbureau, af 1.550 amerikanske dagblade.
Billedteksterne er oversat af Dorte Langberg, Peter Mollerup og Lorens Juul Madsen.
12:50:46. AFSTAND. Rejsende
med ansigtsmasker på et tog i Hong
Kong. - FOTO: AP/Vincent Yu
12.44.35. INGEN
CHANCER. Soldat overvåger
universitet i Bagdad ved valg,
hvor blandt andet universitetets rektor skal vælges. FOTO: AP/Ali Haider.
12:11:00. RENS. En soldat renser en kollega
uden for et hospital i Taiwans hovedstad Taipei, i
et forsøg på at begrænse spredningen af SARS. FOTO: AP/ Jerome Favre
12:12:11. OPRÅB. En demokratiforkæmper
kritiserer lokalregeringen i Hongkong ved
hjælp af en megafon. - FOTO: AP/ Anat Givon
11:54:14. UDE I ØRKNEN.
Turistguide i Hoggar ørknen i
Algeriet. Kort før blev de
første tilfangetagne vesterlændinge befriet. - FOTO: AP/
11:36:34. PANSER. Indonesiske
marineinfanterister forbereder sig på kamp i den
genstridige provins Ace på øen Sumatra. FOTO: AP/ STR
08:22:49. MERE FRYGT. En
thailandsk sygeplejerske iført
ansigtsmaske venter på
passagerer fra SARS-ramte
lande. - FOTO: AP/ Sakchai Lalit
06:40:15. SCORING. Radek Bon fra
Ottawa Senators scorer i kampen mod New
Jersey Devils i den amerikanske hockeyliga.
- FOTO: AP/ Tom Hanson
08:22:35. EN STILLE DAG.
Kuala Lumpurs internationale
lufthavn har en rolig dag på
grund af frygten for SARS. FOTO: AP/ Andy Wong
06:36:59. RØG.
Skorstenene på
Daura-kraftværket i Bagdad er
igen i funktion, og skaffer lys i
Bagdads boliger. - FOTO: AP/
Murad Sezer
01:38:26. GALOP. Assistentræner Robin Smullen
motionenerer hesten Funny Cide på Belmont Park
i New York. - FOTO: AP/ Luiz Ribeiro
12:34:25 NÆRLÆSNING.
En palæstinenser i
Østjerusalem studerer avisen
på en café i dan gamle by. FOTO: AP/ Muhammed
Muheisen
09:48:42. DEN FORLADTE BY. Et enkelt par
turister lægger vejen forbi "Den Forbudte By" i
Beijing, der ellers er blevet svigtet af turisterne
på grund af frygten for SARS. - FOTO: AP/
Eugene Hoshiko
09:36:02. HÅB. Afghanske mænd på en
kampvogn i Kabul. Efter mere end tyve års med krig,
kæmper landet for at komme på fode igen. - FOTO:
AP/ Amir Shah
08:11:27. NEDERLAG. Basketballholdet Los
Angeles Lakers må indkassere et nederlag i
en vigtig kamp mod San Antonio Spurs. FOTO: AP/ David J. Phillip
03:42:28. ØJE PÅ BOLDEN. Adrian Batista
fra Argentinas Racing Club, i kamp med Eder
Londono fra Columbias America of Cali under
en turnering i Buenos Aires. - FOTO: AP/
Jose Manuel Fernandez
01:26:01. OPAD. En
raket med satellit om bord
bliver sendt af sted fra
Cape Canaveral. - FOTO:
AP/ Peter Cosgrove.
09:45:29. MASKER. Betjente fra det kinesiske
militærpoliti patruljerer i den næsten forladte "Forbudte
By", der normalt er et yndet turistmål. - FOTO: AP/
Eugene Hoshiko
09:35:35. HVIL. Afghanske
soldater tager en pause på et
pansret køretøj i Kabul.
08:22:52. HØR NU HER.
Frank Cicutto fra National
Australia Bank forklarer en
vanskelig situation. - FOTO:
AP/ Dan Peled
07:06:14. VEGETAR. En
kvinde udnytter SARS og
opfordrer til vegetarisme. FOTO: AP/ Dan Peled
07:05:58. JEG HAR!
Gutierrez fra Cruz Azul i kamp
med Patino fra Deportivo Cali.
- FOTO: AP/ Oswaldo Paez
03:30:56. SORG. Moderen til den myrdede
Martah Isabel Moncada i sorg over datterens død.
En 46 årige amerikanske mand er anklaget for
mordet. - FOTO: AP/ Ginnette Riquelme
01: 19:35. TRØST.
Præsident Bush trøster
kvinde i tornadohærgede
Pierce City. - FOTO: AP/ J.
Scott Applewhite
12:11:24. SYG. Indere i
Andhra Pradesh
fremviser et forgiftet barn
i protest mod dårlig
vandforsyning. - FOTO:
AP/ Manish Swarup
11:58:24. KRISE. Det tyske flyselskab Lufthansa, der især
beflyver Frankfurt, tabte 409 millioner dollar i første kvartal af
2003. - FOTO: AP/ Frank Rumpenhorst.
10:24:56. PRESSE. Redaktør og grundlægger af
internetavisen "Ohmynews" Oh Yeon-ho i sit kontor i
Sydkoreas hovedstad Seoul. - FOTO: AP/ Lee Jin-Man
08:14:17. SE LIGE UD. Den tyske
forbundskansler Gerhard Schröder inspicerer en
æresgarde under et besøg i Indonesien. - FOTO:
AP/ Dita Alangkara
01:32:13. VINK. Argentinas
præsidentkandidat Netor Kirchner vinker
under sin ankomst til
partihovedkvarteret i Buenos Aires. FOTO: AP/ Daniel Luna
12:18:24. CRASH! Italiensk politi og
brandvæsen på arbejde ved en togulykke
nær Rom. - FOTO: AP/ Pier Paolo Cito.
12:02:34. PROTEST. Demokratiforkæmpere råber
slagord uden for lokalregeringens bygning i Hongkong, i et
forsøg på at forhindre en forfremmelse af Hongkongs
regeringschef. - FOTO: AP/ Anat Givon
10:26:56. KANON. En
23-årig soldat holder vagt
uden for et hospital i
Bagdad. - FOTO: AP/ Chris
Tomlinson
04:18:55. NÆRKAMP. Målvogter Patrick
Lalime afværger et forsøg fra New Jersey Devil’s
Sergei Brylin. - FOTO: AP/ Jonathan Hayward
01:35:54. DEBAT. To mænd peger fingre
ad hinanden under en diskussion om
religiøse love i Brooklyn, New York. - FOTO:
AP/ Joe Kohen
12:15:235. AFSPORET.
Italiensk politi og brandvæsen
inspicerer ødelæggelserne
efter en togulykke nær Rom. FOTO: AP/ Pier Paolo
12:10:26. FLUGT. En mor
venter med sin søn på et tog på
Shanghais hovedbanegård.
Maskerne skal beskytte dem mod
SARS. - FOTO: AP/ STR
11:23:25. ANKLAGET.
Serberen Dragan Jokic for
retten i krigsforbryderdomstolen i Holland. FOTO: AP/ Fred Ernst
08:30:50. BUDDHISME. Buddhistiske bedeflag
blafrer for vinden med Mount Everest i
baggrunden. - FOTO: AP/ Gurinder Osan.
09:06:17. SKJOLDE. Kampklædte betjente
patruljerer for at forhindre strejkeledere i at
komme ind på værftet Shinsun i Sydkorea. FOTO: AP/ Ahn Young-Joon
08:22:48. FRYGT. Thailandske
sygeplejersker bærer
ansigtsmasker mens de venter på
passagerer fra SARS-ramte
lande. - FOTO: AP/ Sakchai Lalit
12:36:55. SÅ STOR! Timothy J. Muris, formand
for USA’s Føderale Handelskommission, taler
under et møde i EU’s Charlemagne-bygning i
Bruxelles. - FOTO: AP/Thierry Charlier
01:11:35. SÅRET. En af de
sårede ved terrorangrebet i
Riyadh var den 15-årige Erika
fra Warrington, England. FOTO: AP/ Hasan Jamali
03:28:35. HOP. Vlade Divac
fra Sacramento Kings forsøger at
forhindre en scoring i kampen
mod Dalles Mavericks. - FOTO:
AP/ Tony Gutierrez
00:01:28. STATSMAND. Den
argentinske præsidentkandidat
Nestor Kirchner vinker til
pressen. - FOTO: AP/ Daniel
Luna
....
20
F O T O G R A F I
Det første Leica
Der blev malet
på maleren
1923
1926
Oskar
Barnack
fremstiller sammen med firmaet
Leitz det første
Leicaapparat med
det
negativformat, som kender i
dag, nemlig 24 x
36 mm.
Malerne brugte fotografiet, og fotograferne tog billeder af malerne.
Her ses maleren L.A. Ring ved
staffeliet i Roskilde. Bemærk, hvordan mange dele i billedet er retoucheret, altså efterbehandlet og tegnet på.
Der er lagt sorte streger ind i fotoet for at gøre motiv og kontraster
skarpere. Det var meget almindeligt.
– Foto: Holger Damgaard.
Fanget i pressen
Fire dage inde i krigen mod Irak
udsendte irakerne levende nærbilleder af
skræmte amerikanske krigsfanger. I
Danmark blev billederne meget
forskelligt modtaget af medierne.
Af Uffe Hastrup
En storsmilende irakisk soldat fremviser stolt fire dræbte amerikanere til kameraet.
En af de dræbtes hoveder
løftes og drejes, så man kan
se, at manden er skudt i panden. De levende fanger er
bange. Én af dem ser skiftevis på intervieweren og på et
eller andet udenfor billedet.
Han bevæger hovedet frem
og tilbage i akavede, hurtige
ryk.
Blikket udtrykker panik.
Sådan så nogle af de billeder ud, som irakerne søndag
23. marts 2003 sendte til den
arabiske tv-station al-jazeera. Al-jazeera bragte det meste af reportagen, og samme
dag i TV-Avisen klokken
18.30 viste også Danmarks
Radio scenerne med de
skræmte soldater. Inden udsendelsen klokken 21 skiftede DR imidlertid kurs og slørede fangernes ansigter.
Billederne rejste en voldsom debat. Den amerikanske
forsvarsminister
Donald
Rumsfeld sagde, at billederne var i strid med Genevekonventionen fra 1949. Der
står, at krigsfanger skal beskyttes mod »offentlighedens nyfigenhed«. Al-jazeera
svarede på den anden side,
at amerikanske medier ikke
havde haft skrupler med at
vise irakiske krigsfanger på
tv.
Dagen efter blev to al-jazeera journalister bortvist fra
New Yorks børs, og al-jazeeras hjemmeside blev udsat
for sabotage af ukendte
hackere.
Statsminister
Anders
Fogh Rasmussen, der ligesom Donald Rumsfeld re-
Hvad siger FN om
behandling af krigsfanger?
Genèvekonventionens artikel 13 siger følgende om
beskyttelse af krigsfanger:
Krigsfanger skal til enhver tid behandles humant.
Enhver uretmæssig handling eller undladelse fra
tilbageholdelsesmagtens side, der medfører, at en
krigsfange i dens varetægt
afgår ved døden, eller at
vedkommendes helbred udsættes for alvorlig fare, forbydes og vil blive betragtet
som et groft brud på nærværende konvention.
I særdeleshed må ingen
krigsfange underkastes le-
gemlig lemlæstelse eller
medicinske eller videnskabelige forsøg af en hvilken
som helst art, der ikke er
forsvarligt begrundet i læge-, tandlæge- eller hospitalsbehandling af den pågældende fange og udføres
i hans interesse.
Ligeledes skal krigsfanger til enhver tid beskyttes,
navnlig mod voldshandlinger, skræmmeforanstaltninger, fornærmelse og offentlighedens nyfigenhed.
Kilde: www.retsinfo.dk
FORSKELLIG BILLEDOPFATTELSE. Sagen om de amerikanske krigsfanger delte danske medier i to lejre. Danmarks Radio og Berlingske
Tidende valgte ikke at bringe utilslørede billeder. TV 2, Ekstra Bladet, BT, Politiken og Jyllandsposten viste billederne, som de var.
præsenterede en nation i
krig, lagde også afstand til
billederne.
»Jeg synes ikke, at medierne skal medvirke i den propaganda, som der jo er tale
om«, sagde han.
Billeder kan ændre
slagets gang
Erfaringen viser, at billeder
kan ændre en krig fuldstændigt. Et bombardement af
makabre billeder fra Vietnam vendte i sin tid den
amerikanske folkestemning
imod Vietnam-krigen. Og i
1993 hjemkaldte den amerikanske præsident Bill Clinton alle amerikanske styrker
fra Somalia, efter at billederne af en dræbt amerikansk
soldat, som blev slæbt gennem gaderne i Mogadishu,
var blevet vist på tv.
Krigsbilleders påvirkning
af befolkningen er med andre ord uhyre vigtig for de
krigsførende nationer. Formiddagsbladet B.T. gik i
Danmark så vidt, at de sammenlignede irakernes brug
af krigsfangerne med brugen
af jagttrofæer.
Men hvilken interesse har
tv-stationer og aviser i at
fremvise trofæerne?
I Berlingske Tidende, der
ikke selv viste utilslørede billeder af de amerikanske
krigsfanger, anklagede sognepræst Kathrine Lilleør
medierne for at bruge krigsfangernes ulykke som salgsargument.
»Det er kynisk spekulation i nyfigenhed og oplagstal«, hævdede hun. På TV 2
Nyhederne forsvarer souschef Lotte Mejlhede billederne med, at de var et eksempel på irakisk propaganda.
»Vi viste, hvordan den irakiske maskine var fuldstændig kynisk i sin jagt på at få
vendt krigslykken. Og det er
frygten i fangernes øjne, der
viser den kynisme. Hvis vi
var begyndt at sløre billederne, blev vi en del af den
amerikanske
propaganda.
Det har ikke noget med nyfigenhed at gøre«, siger hun.
Smurt ind i
propaganda
Efter professor og medieforsker ved Århus Universitet
Frands Mortensens mening,
lader det sig ikke gøre at
bringe den slags billeder
uden selv at bidrage til propagandaen.
»Du kan ikke skelne mellem propagandamaskinen og
det, at man faktisk viser de
her mennesker frem. I så
fald skulle man have sløret
dem voldsomt. Men så ville
billederne bare ikke have
været så interessante«, siger
han.
På Politiken forklarede
chefredaktør Per Knudsen
Politikens beslutning om at
vise billederne med, at den
menneskelige tragedie var
en del af krigen, som læserne havde krav på at få med.
»Vores opgave er at vise alle sider af krigen. Krigsfanger er ét af krigens våben, og
det kan vi ikke censurere
væk«, sagde han.
Frands Mortensen giver
Per Knudsen ret i, at det er
en klassisk journalistisk tanke, at medierne blot skal formidle virkeligheden og derefter overlade det til læseren
at tage stilling. Men som Per
Knudsen siger, er krigsfangerne også et våben. Spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre at holde
sig udenfor krigen, hvis man
samtidig viser billederne.
»Når man viser billederne,
distribuerer man den del af
krigsførelsen videre, som
krigsfangerne repræsenterer«, siger Frands Mortensen.
Gentagelse af
krænkelse
Sagen om de amerikanske
krigsfanger delte medierne i
to lejre. Danmarks Radio og
Berlingske Tidende valgte at
bringe tilslørede billeder.
TV 2, Politiken og Jyllandsposten viste billederne,
som de var.
Generalsekretær i Dansk
Røde Kors Jørgen Poulsen
mener ikke, at de medier,
der viste krigsfangerne, brød
Genévekonventionen. Men
samtidig mener han ikke, at
man kan bringe billederne
på en neutral måde.
»Medierne skal vide, at de
gør sig til part i krigen ved at
bringe billederne«, sagde
han til Politiken.
Professor og medieforsker
Frands Mortensen mener, at
brugen af de ydmygede amerikaneres billeder under alle
omstændigheder var problematisk.
»Det er at sætte tingene
på spidsen, men hvis du sammenligner med børneporno,
vil du så også sige, at dem,
der ’kun’ viderebringer billederne, er uden skyld? Hvor
langt har medierne lov at gå
for at afsløre krænkelsen af
krigsfanger? Er det i orden,
at de gentager den krænkelse, der allerede har fundet
sted, da billederne blev taget, ved at vise dem én gang
til? Det er jo krænkende for
fangerne og deres pårørende
hver gang billederne bliver
vist«, siger han.
....
F O T O G R A F I
21
Foto i
diktaturets
tjeneste
1933
Fotografiet skildrer og afslører,
men det tilslører også. I Tyskland
sidder Hitler på magten fra 1933,
og som en af de første politikere
forstår diktatoren billedets enorme
potentiale for at manipulere og
hjernevaske masserne. Det er foto i
diktaturets tjeneste. – Foto: UPI.
Døden på tryk
En buskatastrofe i København var 28. februar 2001 på alle store dagblades forsider.
De blodige og forsvarsløse ofre var ikke svære at genkende på billederne.
Af Uffe Hastrup
’Dødsbussen’ døbte Ekstra
Bladet den svenske dobbeltdækkerbus, der 27. februar
2001 kørte frontalt ind i
Knippelsbro og skrællede taget af, fordi den var alt for
høj til at køre under broen.
Tre af passagererne på bussens øverste dæk blev dræbt,
og 15 blev svært kvæstet. Både Ekstra Bladet og Politiken bragte billeder af de
hårdt kvæstede passagerer i
den ødelagte bus.
I begge aviser kan flere
ofre genkendes. Politiken viser blandt andet et af dødsofrene, der hænger halvt ude
af bussen med ansigtet direkte mod fotografen. Avisens læsere og flere andre medier rejste en massiv kritik
af billedvalget, og dagen efter konstaterede Politiken
selv både i egne spalter og i
Deadline på DR 2, at billedet
var en fejl og ikke burde have været offentliggjort.
»Vi kunne let have dokumenteret ulykkens alvor og
redningsaktionens omfang
med et foto af den forulykkede bus uden sårede passagerer«, skrev læsernes redaktør
Søren
Nielsen
i
Politiken.
Normerne skrider
På Ekstra Bladet, blev billedvalget til avisens forside
diskuteret indgående. Resultatet blev et nærbillede af fire endnu mere genkendelige
ofre, end tilfældet var i Politiken. Til gengæld var der
ingen døde mennesker på
billedet.
»Vi sikrede os, at der ikke
var nogen døde på billedet.
Man kan altid diskutere, om
man overhovedet skal bringe
billeder af kvæstede mennesker. Her vurderede vi, at
det var så alvorligt et drama,
at det skulle bringes. Billedet havde almen interesse,
fordi det viste, hvor farlig
den bro var. Det svarer til,
da alle aviser verden over
bragte billedet af Lee Harvey Oswald, i det øjeblik han
blev skudt under en fangetransport. I sådan nogle tilfælde overstiger samfundets
interesse hensynet til individet«, siger chefredaktør på
Ekstra Bladet Bent Falbert.
Der er ingen særlige regler
for, hvilke billeder pressen
må bringe af privatpersoner.
Hvert enkelt tilfælde vurderes for sig, og grænserne
flytter sig hele tiden. »Hvis
man ser på brugen af billeder i dag og for tredive år siden, vil man se en meget stor
forskel. Udviklingen går i
retning af flere og flere voldsomme billeder. Det skifter
med normerne i samfundet«,
forklarer lektor i kommunikation ved Roskilde Universitetscenter Bruno Ingemann.
Ligesom der er forskel på
nye og gamle billeder, er det
også meget forskelligt, hvad
pressen udsætter befolkningen for i forskellige lande. I
EU lande som Tyskland eller
England viser aviserne gerne billeder af mennesker i
nød, der ville blive opfattet
som groft krænkende i Danmark.
Drama fascinerer
Om det er læserne eller medierne, der sætter grænserne er svært at afgøre. Aviserne er nemlig på én gang
interesserede i at appellere
til læsernes ønsker om
spænding, men på den anden side vil de ikke hænges
ud for at være blodtørstige.
Professor og medieforsker
ved Aarhus Universitet
Frands Mortensen mener, at
avisernes begrundelser for
at holde igen med de allerstærkeste billeder snarere er
et spørgsmål om penge end
om moral.
»Alle redaktioner har billeder liggende, der er så ubehagelige, at de aldrig ville
drømme om at bringe dem.
Ikke fordi der er en høj moral i medierne, men fordi,
medierne er bevidste om, at
deres publikum har en moral«, siger Frands Mortensen.
Han mener altså, at aviser
og tv vælger billeder ud fra
en forventning om, hvad læserne og seerne gerne vil se.
Bruno Ingemann mener på
den anden side, at det er medierne, der langsomt har
vænnet os til stærkere og
stærkere billeder.
»Dem, der bestemmer
grænserne, er i meget høj
grad billedredaktørerne eller
fotograferne. Hvis aviserne
bliver ved at vise meget voldsomme billeder, så vænner
vi os til det. Formålet er måske at skabe opmærksomhed
eller sensation. For at kunne
vurdere det, skal man se på,
hvad billedet bliver brugt til.
Bliver vi klogere af billedet?
Eller er det bare følelsespornografi, der skal pirre vores
fascination af det frygtelige?«, siger han.
På Ekstra Bladet har chefredaktør Bent Falbert et
simpelt svar på billedernes
tiltrækningskraft.
»Kærligheden og døden er
de to vigtigste ting i livet, og
det ultimative drama for ethvert menneske er at dø.
Man kan også spørge, hvorfor vi skriver om mord? Svaret er, at folk gerne vil læse
om det, fordi døden er
mindst lige så spændende
som livet selv«, siger han.
EKSTRA BLADET. ’Dødsbussen’ døbte Ekstra
Bladet den svenske dobbeltdækkerbus, der 27.
februar 2001 kørte frontalt ind i Knippelsbro og
skrællede taget af, fordi den var alt for høj til at køre
under broen. Alle ofre på dette billede overlevede.
Leksikon
Al-jazeera
Arabisk tv-station
Billedredaktør
Ansat på redaktion, der har
ansvar for avisens billeder.
Genèvekonventionen fra
1949
Folkeretlige aftaler vedtaget
i 1949 som opstiller regler
med rent humanitært sigte
til beskyttelse under væbnede konflikter af syge, sårede,
krigsfanger og civilbefolkningen.
Propaganda
Massekommunikation med
det formål at påvirke handlinger, holdninger og tro.
Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon
Er det i orden at bringe billeder af døde og trafikdræbte
i en avis?
Er det i orden at vise utilslørede billeder af krigsfanger i medierne?
Klik ind på www.undervisningsavisen.dk og afgiv din
stemme!
....
22
F O T O G R A F I
Et luftskib gik
op i flammer
1937
Fotografiet er nu etableret som portrætform og som reportage. Der er billeder i aviserne og i de mange illustrerede
magasiner, som kommer på gaden i 1900-tallets start. Her
kan man med egne øjne se tidens store dramatiske begivenheder. Som for eksempel da det store tyske Zeppeliner-luftskib falder brændende til jorden i 6. maj 1937
Fotografen Murray Becker er på scenen med sit apparat
og får to skud i kassen. Murray kæmper med det tredje
foto, mens han vantro udbryder: »Min Gud, min Gud«. 13
passagerer, 22 besætningsmedlemmer og en person blandt
flyvepladsens mandskab på jorden døde.
De kendtes tro
følgesvende
Kun et par håndfulde fotografer lever af at tage billeder af de kendte til
ugebladene i Danmark. En af dem er Lars Laursen, der arbejder for
Billed-Bladet. Hans største fuldtræffer er det første billede, som blev taget
af Kronprins Frederik og Mary Donaldson sammen på dansk grund.
ALTID I SØGELYSET. Kronprins Frederik er vant til pågående fotografer, mens
Mary Donaldson skal vænne sig til at være i fokus.
Af Karen Klarskov
I silende regn og i bagende sol står
de og venter på, at den rette person
skal dukke op på det helt rigtige
sted. Ind i mellem går de forgæves,
andre gange er der bid og de får et
pletskud i kassen. Det eneste, der
er at gøre er, at følge sin mavefornemmelse og stole på sine kilder.
Og så skal man selvfølgelig have en
tålmodighed som en elefant, fortæller 37-årige Lars Laursen, fast
freelancefotograf for Billed-Bladet.
Han begyndte at tage billeder af
danske kendisser, allerede mens
han gik på billedjournalistuddannelsen i Århus. Her blev han færdig i 1998.
En del af uddannelsen var han i
praktik på Billed-Bladet, og det var
her, han fik smag for at tage billeder af skuespillere, sangere og medlemmer af kongehuset.
Detektivarbejde
Lars er vild med detektivarbejdet,
som ligger til grund for det ’gode’
ugebladsbillede. Den spænding,
der ligger i at skulle fange en situation, som kun varer ti sekunder,
men som alligevel dokumenterer
en historie, som vi alle gerne vil have bekræftet.
"Tag nu for eksempel billedet af
Frederik og Mary i bilen på Amalienborg Slotsplads fra maj 2002. De
ringede jo ikke ligefrem til mig og
sagde ’nu kommer vi kørende’",
fortæller Lars Laursen og fortsætter:
"Jeg var ikke sikker på, at de
kom til København, men min redaktør vidste, at Frederik var kørt
fra Århus søndag eftermiddag efter
en kapsejlads. Redaktøren spurgte,
om jeg ikke ville stille mig ind på
slotspladsen og vente. Vi vidste ikke, om Mary var med i bilen, men
vi havde en formodning. Og ganske
PLETSKUD. Lars Laursen største fuldtræffer er det første billede, som blev taget af Kronprins Frederik og Mary Donaldson sammen på dansk grund.
rigtigt. To timer senere rullede
Landroveren med dem begge ind
på pladsen, hvor jeg stod klar", beretter han. "Så er der ikke tid til at
beslutte, om man vil stå til højre
eller venstre. Man giver sig heller
ikke ud i overvejelser, om der nu
skal blitz på. Alle den slags tekniske detaljer skal være i orden. Det
eneste, der er at gøre, er at knipse
løs. Og bare håbe på, at der er et
billede, som kan bruges", siger han.
Det var der. Den aften skød Lars
Laursen det første billede af Mary
og Frederik sammen på dansk jord.
Og den slags fotografier sælger blade i massevis. Forsiden af Billedbladet blev ryddet, og en billedserie
blev bragt inde i bladet.
"Det er jo sjovt, når det lykkes.
For det er jo - i al beskedenhed - en
slags samtidshistorie, vi skriver.
For første gang kunne vi dokumentere, at der rent faktisk er et forhold mellem kronprinsen og Mary.
Det var da en kæmpe tilfredsstillelse", fortæller han.
Men det, at Lars Laursen tager
....
F O T O G R A F I
23
Kanonbilleder
1959
Endnu er den moderne teknologi ikke slået helt igennem i
gamle Danmark. Det er stadig forbeholdt de få at tage billeder, og det er en begivenhed, når der dukker en fotograf op.
Der var masser af fotografer, der levede af at tage rundt i
landet og fotografere gårde, huse eller mennesker. De dukkede ganske enkelt bare op med deres kamera, tog et billede af
gården eller huset og spurgte, om beboerne var interesserede
i at købe et billede.
Her har kanonfotograf Jensen stillet sit udstyr op på Nyborg Strand.
Han fotograferer badende børn og tilbyder mod betaling
familien et minde til familiealbummet. – Foto: Polfoto
billeder af kendte og kongelige , gør
ham ikke til paparazzi-fotograf,
mener han. Han ligger nemlig ikke
på lur bag hække med telelinser for
at tage ’det gode billede’.
Faktisk tager han kun billeder,
hvis ’motivet’ siger god for det.
Ellers stopper han og pakker
sammen. "Jeg fotograferer aldrig
mennesker, som ikke vil have det.
Mit ugeblad lever af at kunne komme igen næste uge. Kan vi ikke det,
har vi ikke noget at skrive om. Derfor respekterer jeg et nej, selvom
det betyder, at jeg går glip af et
godt billede", konstaterer han og
tilføjer, at han er glad for at arbejde
for et ugeblad, der ikke tvinger
ham til at overskride sine personlige grænser.
"Nogle billeder er unødvendige
at bringe. For eksempel, det foto
som blev bragt i Ekstra Bladet,
hvor Stig Tøfting bærer en barnekiste med sit dødfødte barn. Det
billede er jeg ikke sikker på, at jeg
ville have taget. Det går for tæt
på", forklarer han.
Og netop grænsen mellem, hvad
der er paparazzibilleder og ’almindelige billeder’ af de kendte, er vigtig at trække op, mener Lars Laursen. "Mit job er at samarbejde med
de kendte. De har et produkt at
sælge for eksempel i form af en film
eller en tv-serie. Vi lever af at sælge
blade. Derfor går aftalen to veje i
form af lidt ’give and take’ fra begge parter", forklarer han.
Og selv om de kongelige ikke skal
sælge en tv-serie, så stiller de alligevel op til ugebladene. "Jeg kunne
selvfølgelig ikke stoppe Frederik og
Mary i bilen på slotspladsen og
spørge, om jeg måtte tage et billede. Men når de færdes i det offentlige rum, må de også forvente
at tiltrække opmærksomhed. Hvis
de ikke ville fotograferes sammen i
bilen, kunne Mary jo bare have lagt
sig om bagved eller have sat sig om
i sikkerhedsbilen, som kørte bagved", konstaterer han. Lov til at tage billeder er ind i mellem noget
man får. Men ifølge Lars Laursen
er det altså også en ret fotografer
har, når de kongelige færdes i byen.
Professionel indstilling
Endnu har Lars Laursen ikke fået
et møgfald over at have taget et billede. Faktisk oplever han, at de
kendte respekterer hans arbejde.
Ellers ville de ikke stille op foran
ham, mener han. Og hvis andre fotografer ser skævt til den form for
fotografi, er det deres problem:
"Selv om man ikke lige frem vinder World Press Photo (internationalt anerkendt fotopris, red.) ved
at tage billeder til ugeblade, så
kræver det, at man griber opgaverne an med samme professionelle
indstilling som skulle man tage billeder fra en krigszone", siger han.
Faktisk skal man have prøvet at tage den slags billeder for at vide,
hvor svært det egentligt er at lave
et godt ugebladsfotografi, konkluderer han.
JAGET VILDT. Lady Diana
på Sardinien med Dody
Fayed kort tid før hendes
død. Lady Diana blev jagtet
overalt. – Foto: Polfoto.
Et liv med telelinsen
Ordet "paparazzo" er italiensk og oprindelig navnet på en
opdigtet fotograf i Fellini-filmen ’La Dolce Vita’ fra 1960.
Af Karen Klarskov
De fleste kender ugebladenes afslørende billeder af
kendte og kongelige. Under
eksotiske himmelstrøg langt
fra rampelyset, på sejlbåde
flere kilometer fra kysten og
bag restauranters ruder
udenfor ’normal’ åbningstid.
Hånd i hånd med den forkerte, nøgen eller bare uoplagt
og aldeles privat. Men ikke
helt privat, for et sted i horisonten lurer en ’paparazzo’
med et kamera og en telelinse, der kan tage billeder på
lang afstand. Så lang, at
skuespilleren eller prinsessen end ikke aner, at der bliver stillet skarpt på hende.
Paparazzobegrebet - i flertal paparazzi - er oprindeligt
italiensk.
Men ordet kom for alvor
på alles læber, også de danske, da engelske Prinsesse
Diana i 1997 blev slået ihjel i
et trafikuheld i Paris. Efter
sigende med en hale af paparazzofotografer i hælene
på bilen.
Begreb fra 1960
Men begrebet er ikke nyt.
Det blev opfundet af filminstruktøren Federico Fellini i
1960 under optagelserne af
filmklassikeren La Dolce Vita - på dansk ’Det søde liv’.
Filmen handler om en journalist, som trives bedst i
umiddelbar nærhed af de rige, unge og berømte. Med sig
overalt har han en fotograf,
der lyder efternavnet ’Paparazzo’. Sammen huserer de i
Roms natteliv på jagt efter
sidespring og saftige skandaler blandt de kendte.
Filmen er fiktion, men det
opdigtede navn "Paparazzo"
har hængt ved skandalefotograferne lige siden. Både i og
uden for Italien. Selve ordet
’paparazzo’ lånte Fellini af
den engelske forfatter George Gissings romanfigur Signor Paparazzo fra 1901.
Men en ting er navn, noget
andet er inspiration til filmens skandalefotograf-figur.
Her lod Fellini sig inspirere
af en bestemt fotograf. Nemlig italieneren Tazio Secchiaroli, der var kendt for at arbejde
sammen
med
stjerneskuespillere under og
efter fimoptagelser i Rom.
Det gjorde han også under
optagelserne af ’La Dolce Vita’. Tazio Secchiaroli gik
herefter blot under tilnavnet
’mr. Paparazzo’, hvilket
hængte ved til hans død i
1998. Det var ham, som i
slutningen af 1950’erne
startede kapløbet mellem fo-
tografernes aggressive og anmassende linser.
Han blev ekspert i at opsnuse kendte mennesker,
der forgæves forsøgte at
undgå at blive portrætteret i
selskab med elskere og elskerinder på fortovsrestauranter i Rom.
Fattige fotografer fandt ud
af, at de kunne gøre ham
kunsten efter ved at sælge
intime billeder til internationale blade og få tusind gange
mere i lønningsposen end de
normalt tjente.
Og ikke kun fotograferne
fik noget ud af det. De kendte fandt ud af, at der var fordele ved at blive foreviget.
Ved at blive fotograferet til
alverdens blade, blev de ved
med at være kendte. I flere
interviews har Secchiaroli
antydet, at stjernerne på forhånd gav ham besked om,
hvor de kunne opstøves, så
han kunne få sit ’hemmelige
billede’.
de selv bestiller fotografer
til at følge dem på ferier.
Her bliver taget billeder, der
ser ud som om, de er skudt i
al hemmelighed. Til gengæld for ydelsen får parret
andel i de store summer,
som billederne indbringer
fra sensationspressen, hævder Morton. Victoria Beckham benægter dette dobbeltspil i biografien. Men de
mange fotos sikrer parret
titlen som det mest fotograferede i England.
Hr og fru Beckham har
således løftet arven efter
prinsesse Diana. Da hun den mest fotograferede
kvinde gennem tiderne døde, efterlod hun paparazzierne flere ting: Et
stort had mod dem som
profession, men også et
stort kendis-vakuum, som
stadig må fyldes med andre og langt mindre celebre mennesker.
Leksikon
Freelancer
Person, der får betaling pr.
arbejdsopgave og som ikke
er fastansat.
Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon
Bestillingsarbejde
Denne udvikling synes at
være fortsat ind i det nye årtusind, hvor lignende historier om ’bestillingsarbejde’
florerer i de engelske medier. Forfatteren Andrew
Morton skriver i sin biografi
om parret David og Victoria
Beckham ’Posh & Becks’, at
Hvor går grænsen?
Hvornår synes du, at paparazzifotograferne går for
langt, når de jagter de kendte? Klik ind på www.undervisningsavisen.dk og giv din
mening til kende!
....
24
F O T O G R A F I
Kodak
bliver
folkeeje
1960
Foto var længe kun en sport for de professionelle og de rige.
Men i 1960 kommer de små instamatic-kameraer, der ikke
koster så meget. Og fra nu af er fotografiapparatet hvermandseje. Fotoalbums fyldes med feriebilleder fra danskernes nye verden: Mallorca, Grand Canaria og hele den vide
verden, der åbner sig under 1960’ernes verdensomspændende højkonjunktur.
Billeder
fortæller
historie
Ungdom
Der var ikke noget, der hed teenagere i år 1900. Der var heller ikke den
store bevægelsesfrihed for unge. Friheden kom først senere i 1950’erne,
da teenage-begrebet dukkede op. I dag er der stort set frit valg på alle
hylder for unge.
1950. De økonomiske tal fra 1950’erne viser, at den
vestlige verden står ved indgangen til et stort økonomisk
opsving. Og nye tider for ungdommen. Men hvis vi kigger
på fotos fra dengang, er det klart, at mange ikke oplevede
det sådan. Det var hårde tider. – Foto: Erik Petersen.
Det er spændende at kigge på
gamle billeder. De fortæller
ikke kun om vores egen
historie, men sætter også
nutiden i perspektiv. På de
følgende seks sider sætter
Undervisningsavisen spot på
ungdom, kærlighed og familie
gennem de sidste 100 år.
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kan kameraet stjæle sjæle?
Det tror nogen. Blandt visse arabiske
stammer er det f.eks. vanskeligt at få lov til
at fotografere. De tror, apparatet røver menneskers inderste.
I den vestlige verden kan vi ikke gå ind på
tanken om sjæle-rov. Vi er vokset op med
teknikken. Vi ved, stort set, hvad der foregår, når motivet printes på filmen eller oversættes til pixel. Desuden levner vores videnskabelige forklaringer på, hvordan verden er
skruet sammen, ikke plads til den slags
tænkning.
Alligevel siger sjæle-rovs tanken en hel del
om, hvor magtfuldt fotografiet opfattes. Specielt i kameraets barndom og ungdom, hvor
billeder ikke var hverdagskost. Det var ikke
som i dag, hvor alle render rundt med kamera og der knipses i enhver sammenhæng.
Fotografen blev højtidelig tilkaldt, når noget skulle foreviges.
I dag er et kamera hvermands eje. Vi bombarderes af billeder i alle medier omkring os.
Kameraet har været på pletten i mere end
150 år. Det har blandt andet dokumenteret,
hvordan familier, ungdom og kærlighed er
blevet forvandlet i de godt 150 år siden industrialiseringen. Kameraet var en del af denne industrialisering, som forandrede hele vores fysiske verden - men også vores indre
bevidsthed og vores billeder af, hvem mennesket er, hvad kærligheden er, hvad der er
ungdom og hvordan en familie ser ud.
1945. Under krigen var det tit de unge, der satte livet på spil som
frihedskæmpere. For mange betød det et mål og en alvor i
tilværelsen, som ikke er givet i vore dage.
Andre unge spillede farlige spil med kærligheden. Som kvinden her,
der føres væk. Til offentlig spot og afstraffelse. ’Feltmadrasserne’
havde været kærester med de tyske soldater. – Foto: Vagn Hansen.
1900. Brandes døde datter Astrid – I dag er døden det anderledes, det skræmmende, og det man
helst ikke vil konfronteres med. I kameraets barndom var døden en anderledes naturlig del af livet,
og fotografen blev selvfølgelig tilkaldt til at forevige øjeblikket. Her er det forfatteren Georg
Brandes’ datter, Astrid, der døde i 1890 af difteritis. Brandes svøber hende i et lagen og skynder sig
ned på gaden for at få en droske, en hestevogn. »Jeg kørte til en fotograf«, fortæller Georg
Brandes, »for om muligt at få det sidste billede af hende fastholdt. Hans apparat var på Folketeatret.
Kørsel derhen, mens dagen led og lyset svandt. Endelig lykkedes det, før vinterdagslyset var helt
borte, at få to plader tagne af hende, som hun lå der pyntet i sin kjole på sofaen«.
....
F O T O G R A F I
25
Kulørte blade
1950-1970
Også ugebladene kommer nu i
farver. Indtil 1960’erne har de
måttet klare sig med at farvelægge sort hvid eller stregtegninger. Hjemmet sender i 1966
den første farvebilledserie på
gaden. I 1970’erne eksploderer
brugen af farver for alvor i ugeblade og magasiner. – Foto: Egmont.
1987. Nogen går den lige vej,
andre går imod. Nogle besætter
huse i protest mod
boligspekulation. Det blev kaldt
BZ’ere. - Foto: Jens Dresling
1913. Unge mænd til session.
Autoritetstroen var stor, og
baggrunden var reel: lige forude
lurede Første Verdenskrig. Enkelte
danskere deltog på tysk side – fordi
de var så uheldige at bo lige præcis
på den forkerte side af grænsen.
Marina Jensen og hendes mand
havde otte sønner. De fire faldt ved
fronten. Tre kom hjem som invalider.
Niels skriver, da hans far er død, og
lige før han selv faldt: »Det er næsten
to år siden, jeg var hjemme; men
aldrig kan jeg glemme det sidste ord,
far sagde, da jeg skulle bort: Gå med
Gud og gør din Pligt, min Søn«. –
Foto: Holger Damgaard.
2003. Kroppen i centrum for
selvskabelsen. De amerikanske
drengerøve Jackass optrådte i
Cirkusbygningen i København.
Her så tilskuerne Jackass hæfte
testiklerne fast til låret og sparke
udvalgte gæster i skridtet.
Martin fra publikum bliver
stranguleret af Stacy Don. Han
besvimer under showet.
- Foto: Jan Grarup
Læs mere om ungdom!
Kig ind på www.undervisningsavisen.dk og læs en
baggrundsartikel om ungdommen set i lyset af tiden
og samfundet i 1900, 1950 og
2000.
....
26
F O T O G R A F I
Du store
farverige verden
1967
Fotografi indgår som en del af den nye
generations udtryk og som et nyt
kunstnerisk medium. Der arbejdes
med billedets mange muligheder.
Billeder udgår fra og er med til at
skabe ungdomsgenerationen. Her ses
Beatles berømte lp Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band fra 1967. Både
tøjet og musikken vakte stor opmærksomhed. – Foto: Polfoto.
Familien
Når man stiftede familie i starten af 1900-tallet, gjorde man
det for livstid. Og faren var det store overhoved og
bestemte stort set alt. Sådan er det ikke længere.
1911. Fattig familie i København er samlet i en lille lejlighed. Det nye er arbejderfamilien og
småborgerne. Den ganske lille kernefamilie på far, mor og børn, der bor i lejlighed i større byer. Ofte små
usle steder, karreer i København, med usunde baggårde, utøj og vantrivsel. Ægteskabet, som er
kernefamiliens kerne, bestod af mand og kone, far og mor og børn. Mand og kvinde havde indgået et
ægteskab for livet og det, som Gud havde sammenføjet, kunne ikke skilles ad – som der cirka stod i
vielsesritualet. Det blev det også sjældent. Skilsmisseprocenten omkring år 1900 var så lille, at der skal
mikroskop til for at få øje på den i statistikkerne. I dag ligger den på små 40 procent. Og det er vel at
mærke for de indgåede ægteskaber. Der er jo masser af mennesker i dag, der flytter og lever sammen og
flytter fra hinanden igen, uden det indgår i statistikken. – Foto: Holger Damgaard.
1900. Barndommen på landet i
gamle dage var nok ikke den
idyl, vi tit tror. Billedet her har
oprindelig en tekst, der siger, at
drengen er tøjret, så han ikke
løber væk. Men måske leger
han bare en leg? Far og mor
havde sjældent megen tid til at
tage sig af børneflokken.
– Foto: Peter Elfeldt.
1994. Da oldemor blev født,
kørte man kun med hestevogn,
dér hvor hun kom fra ude på
heden. Der var ingen el, telefon
eller rindende vand. Oldemor gik
syv år i skole og blev forsørget af
sin mand hele livet. Hendes
oldebarn August vokser op i en
verden, der er som fra en anden
planet. Han er født i 1994.
Oldemor døde kort efter.
- Privatfoto.
....
F O T O G R A F I
27
Fotodokumentation
1969
Mennesker går på månen, og tv - både de
levende billeder, men også fotografernes
still-billeder i nyhederne - er ved at vinde
indpas i de fleste hjem i den vestlige verden.
Vi tror på, det sker, fordi vi ser det med vore
egne øjne. – Foto: NASA.
1957. Fra arbejdsfællesskab til
forbrugsfællesskab. Villa, volvo
og vov-hund kom inden for
rækkevidde for rigtig mange
danskere. Familiens indhold blev
et helt andet for byboen i
parcelhuset, end det havde
været for bondefamilien. – Foto:
Lars Hansen.
1999. Computerne rykker ind i familien. Den ny teknologi forandrer
familiens hverdag voldsomt. – Foto: Nicola Fasano.
2000. I indvandrerfamilierne har
man bevaret mange af de tætte
forhold, der er gået fløjten i det
moderne samfund.
Mandens, børnenes og de ældres
vilkår blev helt anderledes, fordi
kvindens rolle ændrede sig i
1950’erne og frem til i dag.
Tidligere hvilede familiens trivsel og
omsorg først og fremmest på
hende. I dag er denne omsorg
professionaliseret. Den er lagt ud til
sundhedsplejersker og pædagoger
og hjemmehjælp og
sagsbehandlere og psykologer.
Familien og den nære støtte (eller
mangel på støtte!) er i dag afløst af
vuggestuer, børnehaver,
fritidshjem, ungdomsklubber,
ældrecentre osv.
– Foto: Jakob Carlsen.
Læs mere om familien!
Kig ind på www.undervisningsavisen.dk og læs en
baggrundsartikel om familien set i lyset af tiden og samfundet i 1900, 1950 og 2000.
....
28
F O T O G R A F I
Politikere i
søgelyset
1971 og 1993
Pressefotograferne går stadig tættere på. Kampen om
nyheder og gode billeder
skærpes. Jens Otto Krags
hullede sko i 1971, hvor han
blev statsminister. Statsminister Poul Schlüter holder
pressemøde i 1993 forud for
sin afgang på grund af Tamilsagen.
Kærlighed
Det gennemblødte
tøj tilhørte en
bosnisk soldat, der i
1994 blev dræbt i
konflikten i det
tidligere
Jugoslavien. Fotoet
brugte Benetton i
en såkaldt
fredskampagne,
som firmaet på eget
initiativ satte i værk
som en del af
firmaets markedsføringsstrategi.
Før 1900-tallet var mange danske ægteskaber
arrangerede. I dag har kærligheden fået
anderledes og mere frie vilkår.
To som elsker
hinanden
Nu brister i alle de kløfter,
som fured og sprængte mit sind,
alverdens fagreste blomster
for sommerens sagte vind.
Thi to, som elsker hinanden,
kan volde hinanden mer ondt,
end alle de argeste fjender,
som hævner sig jorden rundt.
Og to, som elsker hinanden
kan læge de ondeste sår
blot ved at se på hinanden
og glatte hinandens hår.
1903. Digtet til venstre er et af de mest kendte danske
kærlighedsdigte. Det er skrevet af den danske digter
Viggo Stuckenberg.
Han ses på fotoet med sin hustru Ingeborg, i 1903. De
blev gift i 1887, og skilt omkring det tidspunkt, hvor
fotoet er taget. Stuckenberg døde 1905.
– Foto: Det Kongelige Bibliotek.
2002. Og her får den
hele armen. Kysset er
blevet offentligt
under en Jean Michel
Jarre koncert i
vindmølleparken i Vrå.
– Foto: Kåre Viemose.
....
F O T O G R A F I
29
Reklamer,
reklamer...
1990’erne
Reklamen har udviklet fotografiets udtryk ved hele tiden at prøve grænserne af.
Og der skal stadig hårdere
motiver til at trænge igennem i en verden, der er gennemsyret af billeder. Som
Benettons stærkt provokerende billeder fra 1990’erne.
– Fotos: United Colors of Benetton.
1957. Ungdommen udtrykte sig anderledes fra 1950’erne. Man kunne begynde at tale
om en ungdomskultur. Begrebet teenagere dukkede op i USA. Nogle var generte, andre
var det ikke. – Foto: Polfoto.
1999. Kærligheden har fået langt friere vilkår. Hans Birger Olsen Damborg er far til tvillingerne Georg og William
og bor i registreret partnerskab med Hans Jørgen. Børnenes mor er lesbisk og bor også i registreret partnerskab. De
to forældre kunne dengang ikke blive enige om, hvem der skulle have forældremyndigheden over tvillingerne. –
Foto: Morten Bjørn Jensen.
1957. Nok blev ungdommen mere løssluppen i 50’erne, men dette
kys, der var alt for langt, kostede Gustav Winckler og Birte Wilke
sejren i Melodi Grand Prix i 1957. – Foto: Erik Gleie.
Læs mere om kærlighed!
Kig ind på www.undervisningsavisen.dk og læs en
baggrundsartikel om kærligheden set i lyset af tiden og
samfundet i 1900, 1950 og
2000.
....
30
F O T O G R A F I
Digital revolution
2003
Fotografering bliver digital. Det første ’almindelige’ digitalkamera kom i 1990. I 2003 arbejder alle fotografer på Politiken digitalt.
I det digitale foto er det selve teknikken, der er blevet ændret.
Tidligere var billedprincippet baseret på, at lys brændte sig fast i
en films sølvbelægning og herfra fremkaldtes. I det digitale billede
er farver og lys afsat som digitale ’pixels’, små elektroniske punkter, der kan aflæses af computeren. Jo flere pixels, desto større
opløsning/skarphed.
Pointillismen - punkttmalerne - så også lys og verden på denne
måde som eksempelvis den franske Georges Seurat, der har malet
dette maleri ’Søndag eftermiddag’ fra 1884 til 1886.
Flygtige digitale billeder
Det digitale kamera er lynhurtigt.
Så hurtigt at fotografen straks kan
udvælge de 2-3 billeder, han vil bruge,
og slette resten. Dermed forsvinder
eftertidens mulighed for at kigge
fotografen i kortene.
Af Uffe Hastrup
For hvert billede, der når
frem til aviser eller historiebøger, bliver op til flere
hundrede valgt fra. Det er et
spørgsmål om elementær redigering - fortælleteknik.
Men fravalgene rummer en
historie i sig selv. I nogle tilfælde måske en historie om
blufærdighed, fortielse eller
holdning. I værste tilfælde
om fordrejning, skønmaleri
eller lodret løgn.
Ved at spole tilbage og studere gamle filmruller har vi i
dag mulighed for at finde
disse historier. Indførelsen
af det digitale fotografi vil til
gengæld én gang for alle fjerne denne mulighed for vore
efterkommere. Lektor i kommunikation ved Roskilde
Universitetscenter
Bruno
Ingemann sammenligner situationen med tiden før filmrullernes opfindelse.
»Før Leicas småbilledkameraer i 1920’erne gjorde
det muligt at tage flere billeder efter hinanden fra
samme situation, arbejdede
man med store glasnegativer
og tog typisk kun et eller måske to billeder ved en given
lejlighed. Det betød, at valgene blev truffet i selve optagesituationen. Derfor har vi
ikke mulighed for at gå tilbage i den periode og se, om
der kunne være taget andre
billeder end dem, vi kender.
Og ligesom de gamle glasnegativer afspejler samtidens
billedsyn, så vil de billeder,
som fotografer og redaktører
udvælger i dag, også afspejle
nutidens måde at se tingene
på«, siger Bruno Ingemann.
Historien om den berømte
fotograf Robert Capas verdenskendte fotografi af en
soldat, der bliver skudt under den spanske borgerkrig,
er et godt eksempel på de
muligheder for at gå fortiden
efter i sømmene, som den
analoge fototeknik bød på.
FALSK FOTO. Dette foto af
den faldende soldat har i årevis
fascineret verdens befolkning.
Billedet er blevet et ikon for den
spanske borgerkrig i 30’erne.
Forfatteren Phillip Knightley
mener, at han ved fund af et
andet lignende billede kan
dokumentere, at der er tale om
et iscenesat foto, hvor soldaten
spiller skudt.
– Foto: Robert Capa.
Den faldende soldat
Da Robert Capa (1913-1954) i
september 1936 tog et opsigtsvækkende og meget berømt billede af en republikansk soldat fra den spanske
borgerkrig, var han alene på
arbejde. Billedet, der kaldes
’Den faldende soldat’, viser
en soldat, der dræbes af en
kugle og falder bagover.
Robert Capa er siden blevet beskyldt for at have iscenesat billedet, og kritikere
hævder, at forskellige aftryk
fra Capas film afslører, at
soldaten slet ikke blev skudt.
Journalisten og forfatteren Phillip Knightley fandt
en mindre kendt version af
’Den faldende soldat’, i det
franske magasin VU. Billedet i VU var tilsyneladende
fra samme film som det mere kendte billede i Life Magazine, men trykt efter et andet
negativ.
Ved
at
sammenligne VU’s billede
med billedet i Life Magazine
mener Knightley at kunne
fastslå, at Robert Capas billede er iscenesat, og at soldaten ikke er død på billederne.
Sammenligning
af
de
græsstrå, der ses forrest på
Capas billeder, og skyerne
på himlen viser ifølge
Knightley, at billederne er
taget ved samme lejlighed og
på næsten samme tidspunkt
- altså på samme rulle film.
Men samtidig mener han, at
soldaten umuligt kan have
bevæget sig fra stillingen på
det ene billede til stillingen
på det andet billede, uanset
billedernes rækkefølge. Ifølge Knightley er den eneste
naturlige forklaring på de to
billeder derfor, at soldaten
simulerer til ære for Capas
kamera.
Knightleys anklager mod
Capa er dog også blevet draget i tvivl. En anden forfatter og journalist, Richard
Whelan, mener at kunne bevise, at de to billeder viser to
forskellige personer. Hans
teori er, at den første, der
bliver skudt, når at blive
trukket ned i skyttegraven
af sine kammerater, inden
den næste bliver skudt samme sted. Whelans forklaring
understøttes af, at udrustning og uniform ser forskellig ud på de to billeder.
Hvad enten Capa har
snydt eller ej, er Knightley
og Whelans diskussion et eksempel på et kritisk tilbageblik, der kun kan lade sig gøre, fordi vi har adgang til
flere billeder fra samme situation. Hvis Capa havde taget
sine billeder med et digitalt
kamera, ville han sandsynligvis have slettet det ene af
de to billeder.
Billedvalget
Udvælgelsen af et billede er
en redaktionel proces, der li-
gesom journalistens valg af
vinkel er med til at dreje en
begivenhed og stille den i et
bestemt lys. Ved at vælge et
tilsyneladende fredeligt billede kan man få en kritisk
situation til at se ufarlig ud.
Og ved at vælge et dramatisk øjeblik kan man opnå
det modsatte. Indsigten i de
fravalg, der er foretaget, fortæller både noget om det,
der er fotograferet, og om de
tendenser eller den samtid,
der har haft indflydelse på
valget.
»Hvis man tager en hvilken som helst tilfældig begivenhed fra aviserne, vil man
på fotografens kontaktark
(der viser alle negativerne,
hvis der er brugt analog teknik, red.) næsten altid kunne se en markant forskel på
det billede, der er blevet
bragt, og det indtryk, hele
billedserien giver af begivenheden«, siger Bruno Ingemann, som har forsket i
pressefoto.
»Jeg faldt for eksempel
over et billede af musikeren
Michael Falch i Ekstra Bladet, hvor han deltog i en demonstration ved det sydafrikanske konsulat 6. januar
1988, hvor kendte mennesker satte røde håndaftryk
på muren uden for ambassaden. Ekstra Bladet bragte et
billede af Michael Falchs anholdelse, hvor han har rød
maling på hænderne. I virkeligheden var demonstrationen meget, meget fredelig.
Det kan man se på fotografens kontaktark, der viser alle de andre situationer. Men
på grund af billedvalget får
man et meget dramatisk indtryk. Sådan kan man gå tilbage og se, hvordan denne
søgen efter det mest dramatiske, voldsomme billede er
indbygget i pressefotografiet«, siger han.
Historieskrivning
Bruno Ingemann understreger dog, at problemet er
mest påtrængende i situationer, hvor fotografen er alene
om at dokumentere en hændelse. I de fleste tilfælde er
der flere fotografer til stede,
og derfor vil der sjældent
kun være et billede af en vigtig hændelse.
Desuden er udbredelsen af
kameraer blandt almindelige mennesker med til at skabe mere dokumentation i al-
le mulige sammenhænge.
Men selv om der er mange
kameraer til stede, vil forskellige billeder alligevel afspejle samtidens selvforståelse.
»Enhver historieskrivning
påvirkes af den tid, den skrives i. Derfor er det selvfølgelig et handikap for vore efterkommere, at de kommer
til at miste de alternative
fortællinger, der ligger i de
billeder, som ikke kan hives
frem igen. Når man ser på de
gamle glasnegativer, er det
tydeligt, at de læner sig op
ad samtidens maleriske traditioner for komposition.
Det samme vil man kunne se
på de billeder, vi vælger i
dag, som også læner sig op
ad en bestemt visuel kultur
og selvforståelse«, siger Bruno Ingemann.
På samme måde, som vi i
dag ser på glasnegativerne
fra før 1920, vil vore efterkommere være henvist til at
se vores digitale billeder gennem et filter, der tager højde
for nutidens særlige blik for
sig selv.
....
F O T O G R A F I
31
Kanonfotograf i Afghanistan
2002
En afghansk kanonfotograf tager billeder med et camera obscura og en teknik, der har mere end 100 år på bagen. Denne
type fotografiapparater er der masser af på gaderne i hovedstaden Kabul.
Den ny teknologi med computerteknologi og digital kameraer
er helliget en relativt lille del af klodens befolkning, nemlig
befolkningen i den vestlige verden og den lille rige del af befolkningerne i resten af verden.
1.3 milliarder mennesker lever for under én dollar om dagen.
For disse mennesker er det yderst luksuriøst at investere i bare
et enkelt billede af sig selv. Hvis der bliver råd til at få taget et
fotografi, er det en stor begivenhed, der vil huskes resten af
livet. – Foto: Shah Marai
Digital fototeknik
DELETE. Med den digitale fototeknik kan man på stedet fjerne alle fejlskud. Det betyder, at alle de
skæve fotos ikke længere bevares for eftertiden. – Foto: Yoshikazu Tsuno
Det digitale kamera har i
løbet af de seneste fem-ti år
fortrængt det analoge kamera på de fleste områder. I digitalkameraet er filmrullen
afløst af en flad chip, der opfanger lyset i digitale punkter. Chippen lagrer de informationer, der kommer ved
eksponeringen, på et flashkort.
Flashkortet er en lille diskette. Professionelle disketter kan indeholde 100 billeder. Filerne på disketten kan
slettes igen, så der bliver
plads til nye billeder, med
det samme. Hvis man har et
kamera, der kan vise billederne på disketten, kan man
straks tage stilling til, hvilke
billeder der er værd at gemme.
Filerne på flashkortet kan
overføres direkte til en computer, hvor billederne behandles i et billedbehandlingsprogram.
Billedbehandlingen tager
lige så lang tid som arbejdet
med negativer i et mørkekammer, men der er flere
muligheder, og det er nemmere at manipulere med billederne.
Det er i denne proces, fotografen beslutter, hvilke billeder der er værd at gemme,
og hvilke der straks kan slettes. Når billederne er slettet,
er de definitivt væk i modsætning til kasserede negativer, der før i tiden blev arkiveret sammen med resten af
filmen.
Leksikon
Analog fototeknik
FORSTØRRELSESAPPARAT.
Gennem forstørrelsesapparatet
overføres motivet på en film til
lysfølsomt papir. – Foto: Michael
Mottlau.
Det analoge kamera virker
ved at opfange lyset fra motivet gennem en linse og i et
kort øjeblik udsætte den lysfølsomme film for påvirkningen. Den tid, man udsætter
filmen for lys, kaldes lukketiden.
Størrelsen på den åbning,
der slipper lyset ind, kaldes
blænden. Ved at variere lukketid og blænde kan man opnå forskellige kvaliteter i billedet.
For at få ’rigtige’ billeder
ud af negativerne anbringes
de i et forstørrelsesapparat.
Forstørrelsesapparatet er et
belysningsapparat, der sender lys gennem negativet.
Processen kan sammenlignes med visningen af dias.
Dias er fremkaldte positiver, der gennemlyses og sendes op på et lærred. I belysningsapparatet er lærredet
erstattet af lysfølsomt papir.
Ligesom når man flytter
en diasprojektor frem og tilbage i stuen for at få en passende størrelse på billederne
på lærredet, kan størrelsen
af det billede, der projiceres
ned på papiret, varieres ved
at ændre på afstanden mellem belysningsapparatet og
papiret. Deraf navnet forstørrelsesapparat.
Inden fotografen beslutter
sig for, hvilke negativer han
ET STYKKE HISTORIE. Filmrullen
er på vej ud og afløses af en flad
chip. – Foto: Polfoto.
vil arbejde med, laver han et
kontaktark ved at anbringe
alle negativerne direkte på
ét stykke lysfølsomt papir og
belyse det uden forstørrelse.
Kontaktarket giver et hurtigt overblik over billederne
på filmen.
Ligesom optageprocessen
rummer fremkaldelsen muligheder for at arbejde med
billedkvaliteten. Ved at variere den tid, man udsætter
papiret for belysning, eller
ved at bruge forskellige typer papir kan man opnå forskellige effekter. Man kan
også påvirke processen ved
for eksempel at ’vifte’ over et
område på papiret, der så får
mindre lys. En anden mulighed er at dække et område af
og på den måde fjerne noget
af billedet. Bagefter kan det
afdækkede område udsættes
for lys fra et andet negativ.
På den måde kan man fjerne
eller indsætte elementer på
det færdige papirbillede.
Når aftrykket på negativet
er overført til papiret, bades
det lysfølsomme papir med
det færdige billede i en række væsker, så det ikke længere er lysfølsomt. Når papiret er tørt, er billedet
færdigt.
Den spanske borgerkrig
Borgerkrig i Spanien 193639 mellem højreorienterede
nationalister og tilhængere
af republikken. Nationalisterne vandt, hvilket gav
spanierne 40 år med diktatur.
Vinkel
Journalistisk betegnelse for
et udgangspunkt, hvormed
man beskriver en begivenhed eller sag.
Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon
Fotokonkurrence
Afprøv den nyeste digitale
fototeknik og deltag i den digitale fotokonkurrence
ZOOM udskrevet af Politiken, Gyldendal og EMU.
Læs mere på www.emu.dk
eller på www.undervisningsavisen.dk
....
Undervisningsavisen
fra Politiken
og Gyldendal
Dagbladet Politiken og forlaget Gyldendal
producerer sammen undervisningsavisen til
ungdomsuddannelserne og folkeskolen.
Over et skoleår vil Undervisningsavisen
behandle aktuelle temaer, der kan indgå i
forskellige fag og på mange klassetrin.
Klodens klima
Indeholder bl.a. artikler
med følgende overskrifter: Hvad siger vejrudsigten år 2075? Hvad er drivhuseffekten?, Nye dyr i
Danmark, Pingviner på
Antarktis sveder, Sommeren bliver længere,
Forurening og Klimaaftaler. Lomborg argumenterer for, hvorfor det ikke
står så slemt til med miljøet.
Brændpunkt
Irak
I en række letforståelige artikler beskrives landets historie, masseforfølgelse, befolkningen, Golfkrigen og
Saddam Hussein selv. Til temaet er produceret omfattende materiale på www.undervisningsavisen.dk
FOTO: KIM AGERSTEN
Fotokonkurrence for elever
ind på
din verden
Folkedrab
og international
ansvarlighed
En særudgave af undervisningsavisen med artikler om nazistiske dødslejre, folkedrab i Rwanda,
Jugoslavien, Cambodja,
Rusland, Kina og Irak.
Kristendom
Om den kristne tro, kristendommens oprindelse, historie og værdier med bl.a. artikler om konfirmationen,
om den kristne kærlighed,
kristendommens tidlige historie, Bibelen og folkekirkens rolle i det danske samfund. Avisen er med letlæste
artikler et velegnet og aktuelt supplement til traditionelt undervisningsmateriale
i f.eks. konfirmationsforberedelse, religion og samfundsfag.
Se alle aviser i fuld version!
Få et indtryk af indholdet i alle aviser på www.undervisningsavisen.dk.
Køb avisen i klassesæt
Undervisningsavisen sælges i klassesæt med 28 eksemplarer for 400,- kroner uden moms og forsendelse. Kontakt: undervisningsavisen@gyldendal.dk eller 33 75 55 60
på forlaget Gyldendal.
Forlaget Gyldendal, dagbladet Politiken og EMU - Elektronisk Mødested for
Undervisningsverdenen - udskriver fotokonkurrencen ZOOM for elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.
Klasser og elever deltager ved at indsende digitale billeder og korte tekster, der
fortæller om dansk teenageliv anno 2003.
Indsendelsesfrist: den 10. oktober 2003
Vinderbilleder kommer i dagbladet Politiken
De bedste billeder kommer ikke kun i Politiken, men udstilles også i forbindelse
med præsentationen af verdens bedste pressefotos i udstillingen World Press
Photo i Øksnehallen i København i november 2003.
Præmier:
1. præmie Sony DSC-P92
2. præmie Sony DSC-P72
3. præmie Sony DSC-P32
Kategoripræmier: seks eksemplarer af Gyldendals Leksikon 1-3
Yderligere informationer fås på www.emu.dk, hvor lærere kan tilmelde en
klasse til konkurrencen.
Sponsorer: