Bæredygtigheds- strategi

BILAG 1
Bæredygtighedsstrategi
2013-2016
Indhold
2
1. Forord
3
2. Indledning
4
3. Visioner for et Bæredygtigt Aalborg
8
4. Strategiens fire bærende principper
10
4.1 Helhedstænkning
10
4.2 Bæredygtige kompetencer
11
4.3 Partnerskaber og alliancer
12
4.4 Identitet
13
5. Bæredygtighedstemaer
14
5.1 Bæredygtig Byudvikling
14
5.2 Bæredygtig Mobilitet
18
5.3 Bæredygtig Forsyning
20
5.4 Bæredygtighed og borgerne
26
5.5 Bæredygtig Erhvervsomstilling og Grøn Vækst
28
5.6 Natur & Miljø
30
6. Implementering af strategien 32
7. Aalborg Commitments forpligter
34
1 Forord
Aalborg Kommune skal være en
bæredygtig kommune, der bygger
på miljømæssig, social og økonomisk
bæredygtighed, og med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994
og Aalborg Commitments i 2004 har
byrådet fastlagt de politiske rammer
for en bæredygtig udvikling i Aalborg
Kommune.
Bæredygtighedsstrategi 2013-16 er
kommunens overordnede strategi
for en lokal bæredygtig udvikling på
natur- og miljøområdet, med særligt
fokus på indsatsområder, der samtidigt påvirker sociale og økonomiske
aspekter. Strategien søger at skabe
og understøtte vækst og udvikling
i kommunen på et bæredygtigt
grundlag.
En bæredygtig udvikling kræver en
langsigtet planlægning og indsats.
Bæredygtighedsstategien indeholder derfor både langsigtede
strategier, der er mere eller mindre
uafhængige af den aktuelle politiske
dagsorden og så mere kortsigtede
strategiske fokusområder. De tager
fat på helt aktuelle udfordringer, der
skal løftes frem til 2016 og vil blive
implementeret samt dokumenteret
via kommunens forskellige fag- og
handlingsplaner.
Vi har i Aalborg Kommune opnået en
lang række fremskridt på miljø- og
naturområdet, siden vedtagelsen af
den seneste Bæredygtighedsstrategi i 2008. Det gælder bl.a. på klimaområdet, hvor der er afsat et historisk stort budget til investeringer
i energibesparelser i kommunens
bygninger. Det gælder også på erhvervsområdet, hvor virksomheder
og butikker har samarbejdet kon-
Thomas Kastrup-Larsen
Rådmand
Sundhed og Bæredygtig Udvikling
struktivt om at nedbringe ressourceog energiforbrug. På naturområdet,
har vi som en af de første kommuner
i landet fået kortlagt naturindholdet
og har igangsat adskillige naturgenopretningsprojekter bl.a reetablering af Lille Vildmose.
Bæredygtighedsstrategien er blevet
til i dialog med kommunens interessenter fra industrien, landbruget,
naturorganisationer mv. og alle kommunens forvaltninger.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at
takke alle involverede, for det gode
og konstruktive samarbejde, som
lover godt for fortsættelsen, nemlig
at få omsat og implementeret Bæredygtighedsstrategien i vores daglige
arbejde og opgaveløsning. Bente Graversen
Direktør
Sundhed og Bæredygtig Udvikling
3
2 Indledning
deres samfundsansvar og satser i
stigende omfang på :
◗ CSR (Corporate Social Responsibility). ’
◗ Vugge til vugge’ (’cradle to cradle’)
tankegangen
◗ LCA (life-cycle analysis).
Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
for Aalborg Kommune angiver de
visioner og strategier, som Byrådet
vil arbejde for, med henblik på at
fremme en natur- og miljømæssig
bæredygtig omstilling til gavn for
kommunens borgere, erhvervsliv og
miljø.
Et eksempel er at Aalborg har fået
Danmarks første ’vugge til vugge’
certificerede virksomhed (Gabriel).
At årets bil 2012 blev en elbil,
er også et tegn på denne
nytænkning.
Bæredygtighedsstrategien skal
som udgangspunkt skabe en fælles
forståelsesramme og et fælles
billede af, hvad bæredygtighed er. Med bæredygtighed
menes her balancen
mellem menneskets
fysiske, økonomiske
og sociale relationer
og det (globale og
lokale) økologiske
kredsløb (ressource/
miljø). Bæredygtighed kræver en helhedsorienteret tilgang
til og rettidig omhu i
forhold til en langsigtet
global udvikling.
Verden omkring os har
ændret sig siden 2008, hvor
Aalborg Kommunes sidste Bæredygtighedsstrategi blev vedtaget. Hele klimadebatten er sat på
dagsordenen, og mange kommuner
har profileret sig på bl.a. ambitiøse
klimamål. Trods den økonomiske
krise, er økologiske fødevarer fortsat i fremdrift og kommunerne er
fortsat aktive medspillere i forhold
til grønne indkøb og sundhed.
Grøn Vækst er for alvor blevet et
indsatsområde både i Danmark, jf.
regeringsgrundlaget ”Et Danmark,
4
For at fremme en bæredygtig udvikling er det
afgørende at fokusere
på strategier og mål,
hvor bæredygtighed
kan medvirke til værdiskabelse på flere
områder samtidig.
Det er derfor vigtigt
at satse på mål, der
ikke alene fremmer en
miljømæssig bæredygtig
udvikling, men også fremmer økonomiske og/eller
sociale forbedringer.
Globalt
bæredygtighedsperspektiv
der står sammen”, men også i
Europa, hvor EU’s 2020 strategi
har mål om at fremme et ressourceeffektivt, bæredygtigt og socialt
ansvarligt Europa.
Der findes en lang række eksempler
på den nytænkning, der sker med
hensyn til bæredygtighed: Flere
virksomheder har allerede erkendt
Jorden har igennem tiden været
udsat for meget store miljøændringer. I de sidste 10.000 år
har miljøet på jordkloden dog
været forholdsvis stabilt. Med
den industrielle revolution har
menneskets aktiviteter imidlertid
påvirket det globale miljø betydeligt. En gruppe anerkendte forskere har forsøgt at identificere
og kvantificere i alt 9 parametre
for det globale økosystem, hvilke
fremgår af figuren.
Den grønne markering angiver tærskelværdierne for de 9 globale parametre, der ikke bør overskrides, hvis
den nuværende balance i det globale
økosystem skal opretholdes. Den røde markering angiver et skøn
over status for 7 af de 9 parametre.
Som det fremgår af figuren, er tærskelværdierne for drivhusgasser,
kvælstofkredsløb og biodiversitet
allerede overskredet. Denne overskridelse, der skyldes menneskets
aktiviteter, kan på sigt medføre
uacceptable ændringer i miljøet og
dermed også for livsbetingelserne
for alle mennesker på jorden.
Det økologiske fodaftryk (Ecological footprint) er et mål for
efterspørgsel efter ressourcer
fra det globale økosystem sammenholdt med økosystemets
evne til at regenerere disse.
Det økologiske fodaftryk er
således et mål for det areal
af produktiv jord og hav, der
er nødvendigt for at levere
de ressourcer et menneske
forbruger.
I 2007 var menneskehedens samlede
økologiske fodaftryk ca. 1,5 gange
så stort, som det globale økosystem
var i stand til at regenerere. I 2007
forbrugte danskerne 1,7 gange flere
ressourcer, end Danmarks andel af
produktiv jord og hav kunne levere.
Kilde: Nature, 24. September 2009
Stigende befolkningstal og øgede
krav om en mere ligelig fordeling af
Jordens ressourcer medfører, at de
industrialiserede lande i de kommende år vil være nødt til at reducere det økologiske fodaftryk.
Nationale mål
for bæredygtighed
Bæredygtighed, stigende forureningsproblemer, ressourcemangel
og klimaforandringer står højt på
dagsorden i regeringsgrundlaget fra
oktober 2011 ”Et Danmark, der står
sammen”.
Danmark har en chance for at udvikle sig til et bæredygtigt demonstrationsland for nye teknologier
og nye metode, og dermed skabe
grundlaget for at bevare og udvikle
nye produktions- og vidensarbejdspladser. Derved kan fordelene ved et
bedre miljø forenes med en stigende
beskæftigelse i form af en bæredygtig udvikling og vækst.
En omlægning af skatter og afgifter
kan sikre, at der skabes de rette
incitamenter til at tænke og handle
grønt. Det skal kunne betale sig
at spare på energien og reducere
anvendelsen af pesticider.
Omstillingen til et mere bæredygtigt
samfund skal ske gennem et tæt
offentligt-privat-samarbejde.
5
Konkrete, ambitiøse og langsigtede
mål bl.a. for vedvarende energi
kan tilskynde virksomheder til at
udvikle, teste og udbrede de teknologiske løsninger, som en omstilling
til et mere bæredygtigt samfund
kræver.
Det er regeringens målsætning, at
der skal udarbejdes en forpligtende
bæredygtighedsstrategi med faste
mål, tidsgrænser og tilhørende indikatorer og overvågning.
◗ Ressourceforbruget, der i dag har
et niveau, som betyder, at vi på
globalt plan forbruger 1,3 kloder
– altså at vi bruger langt flere ressourcer, end naturen kan bære.
De lokale
bæredygtighedsudfordringer
Samtidig kan mange klima- og
energitiltag bruges som løftestang
for innovation, øget produktion og
eksport af intelligente bæredygtige
teknologier og dermed jobskabelse
og opkvalificering af arbejds-
styrken.
Det er afgørende for Aalborg Byråd
med Bæredygtighedsstrategien - at
have fokus på langsigtede strategier, som kan medvirke til at ændre positivt på de globale og lokale udfordringer, samtidigt med at have fokus
på en række primært lokale strategiske fokusområder, der de næste 4 år,
skal give retning og skabe handling i
Aalborg Kommune.
◗ Anvendelsen af farlige kemikalier
betyder, at der spilles hasard med
natur og sundhed, idet kun 2-3 %
af de anvendte kemikalier har en
dokumenteret og godkendt sundheds- og økologisk effekt.
Danmarks udslip af drivhusgasser i
2020 skal være reduceret med 40 %
i forhold til niveauet i 1990. I 2020
skal halvdelen af elproduktionen
komme fra vindmøller. I 2035 skal
el- og varmeforsyningen dækkes af
vedvarende energi, og senest i 2050
skal hele energiforsyningen dækkes
af vedvarende energi. Regeringen
har i 2012 fremlagt en klimaplan, der
peger frem mod dette mål.
På naturområdet vil regeringen
fremlægge en Naturplan Danmark,
der bl.a. skal bidrage til at reducere
Danmarks klimaforurening, og at
der skabes mere natur og etableres
mere skov – også bynær skov.
Regeringen vil iværksætte et arbejde
med bæredygtig byudvikling og give de
største byer større frihed til at etablere
effektive ren-luft-zoner - som en forbedring af de nuværende miljøzoner
– og vedtage krav til luftkvaliteten og
virkemidler til at opnå den.
De lokale bæredygtighedsudfordringer* blev kortlagt og prioriteret
i forbindelse med Bæredygtighedsstrategien 2008 – 2011** og der blev
igangsat en række initiativer, der
har udviklet Aalborg Kommune i en
positiv retning. Nye udfordringer er
kommet til, men de 4 væsentligste
udfordringer globalt såvel som lokalt
i forhold til en miljø- og naturmæssig bæredygtig udvikling er fortsat
relateret til:
◗ Klima, hvor udviklingen i C02belastningen, er meget tæt på at
løbe løbsk med risko for temperaturstigninger på 3-5 grader.
◗ Natur/biodiversitet, hvor der i dag
globalt udryddes arter i en hastighed, der er større end nogensinde
tidligere svarende til 1-2 arter om
måneden.
Bæredygtighedsstrategiens
lokale forankring og struktur
Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi, der formelt er forankret i
planloven, er en af de fire hjørnesten
i Aalborg Kommunes overordnede
samarbejde om ”Fysiske planer og
strategier 2010 – 2013”, der omhandler de 7 forvaltningers vigtigste planog strategiopgaver.
Bæredygtighedsstrategien er
ligeledes forankret i Aalborg Commitments, der bygger på det brede
bæredygtighedsbegreb, der ud over
miljømæssig bæredygtighed også
omhandler social og økonomisk
bæredygtighed.
Implementering og evaluering
Som opfølgning på bæredygtighedsstrategien vil de enkelte forvaltninger udarbejde planer med hensyn til
implementering af bæredygtighedsstrategien inden for de respektive
områder. Der vil blive foretaget en
halvvejsevaluering af strategiens
implementering ultimo 2014 til
byrådets orientering, samt en årlig
status til kommunens fagudvalg.
* Bæredygtighedsrapport, Status 2007. (LINK)
** Evaluering af bæredyghedsstrategi 2008-2011 indgår ikke direkte i denne strategi, men er afrapporteret særskilt. (LINK)
6
De fire plansamarbejder, er:
1. By- Infrastruktur og åbent land
Samarbejde om, hvordan Aalborg
Kommune skal udvikle sig fysisk
og geografisk, og derved skabe
gode og sunde levevilkår og attraktive bymiljøer for borgerne.
1.
2.
3.
4.
2. Erhverv og beskæftigelse
Samarbejde om, hvordan Aalborg Kommune skal sikre job og
arbejdspladser til borgerne, og
dermed økonomisk grundlag for
udvikling i fremtiden.
3. Landdistriktet
Samarbejde om hverdagslivets
vilkår og den fremadrettede udvikling i de mindre byer og deres
omkringliggende landområde.
4. Miljø– og Bæredygtighed
Samarbejde om en sund og bæredygtig kommune, som sikrer,
at vækst og udvikling samtidig
fremmer en natur- og miljømæssig positiv udvikling.
Aalborg Kommunes fire plansamarbejder om fysiske planer og strategier 2010-2013.
7
3 Visioner for et
Bæredygtigt Aalborg
8
Bæredygtig By og Bolig
Bæredygtig Mobilitet
Bæredygtig Forsyning
Vi skal være bæredygtige
både i by og på land
Vi skal transportere os
mere bæredygtigt
Aalborg Byråds vision er, at by
og land skal udgøre en bæredygtig og attraktiv ramme for
mennesker, som tager hensyn
til klima, miljø og natur og sikrer
en god livskvalitet med sunde
boliger, gode trygge, levende og
grønne byrum præget af kvalitet og nærhed til rekreation og
natur.
Aalborg Byråds vision er, at
fremme sunde og bæredygtige
transportformer og reducere
klima- og miljøbelastningen fra
transporten.
Vi skal spare på
jordens ressourcer og
være uafhængige af
fossile brændsler
Aalborg Byråds vision er, at al
forsyning med gas, el, varme,
vand og bortskaffelse af spildevand og affald skal ske med
det mindst mulige energi- og
ressourceforbrug og den mest
bæredygtige teknologi for at reducere det økologiske fodaftryk
på det globale klima og miljø.
Bæredygtighed og borgerne
Vi skal være en
bæredygtig kommune,
hvor alle deltager
Aalborg Byråds vision er, at alle
dele af lokalsamfundet, borgere,
organisationer og virksomheder,
deltager i en fælles indsats for
en bæredygtig omstilling.
Bæredygtig Erhvervsomstilling
og Grøn Vækst
Vi skal skabe
grønne arbejdspladser
Aalborg Byråds vision er at sikre
en konkurrencedygtig lokal
økonomi, der bygger på øget
bæredygtighed.
Natur og Miljø
Vi skal have mere
natur og et bedre miljø
Aalborg Byråds vision er løbende at fremme bedre og mere
natur og øge biodiversiteten i
kommunen.
9
4 Strategiens fire
bærende principper
Bæredygtighedsstrategi 2013-16
bygger på 4 bærende principper,
der skal sikre sammenhæng og
fremdrift i kommunens aktiviteter
og serviceydelser, både internt i
kommunens forvaltninger såvel som
eksternt med kommunens interessenter. De 4 bærende principper
skal opfattes som en slags bæredygtighedsstrategiens DNA, der skal
tænkes ind når strategierne skal
omsættes og føres ud i livet.
◗ Helhedstænkning
◗ Bæredygtige kompetencer
◗ Partnerskaber og alliancer
◗ Identitet
De 4 bærende principper er ikke nye
for Aalborg Kommune, men brugen
af dem skal styrkes for at få skabt en
mere bæredygtig kommune.
Principperne indgår både i de langsigtede strategier og i de strategiske
fokusområder for perioden 2013-16.
For at tydeliggøre hvordan principperne indgår i Bæredygtighedsstrategier, er strategier og fokusområder markeret med de viste
farver under de enkelte temaer i
kapitel 5.
4.1 Helhedstænkning
Bæredygtighedsstrategien skal
fremme helhedstænkning på tværs
af de kommunale forvaltninger og
sektorer.
Initiativer på et forvaltningsområde
skal være kendt, så det kan indgå på
andre områder. Bæredygtighedsvurderinger af planer og beslutninger
skal sikre, at alle facetter af Aalborg
Kommunes bæredygtighed bliver
belyst, fordi bæredygtighed i planlægning og projekter er et resultat
af en prioritering. Det skal være
synligt, hvilke hensyn der har været
prioriteret og hvilke der ikke har,
inden der træffes afgørelser.
På det økonomiske område er helhedstænkning essentiel. Det handler
bl.a. om at tænke anlæg- og driftsomkostninger sammen og projekters
livstidsøkonomi (totaløkonomi).
For det handler om at få mest mulig
bæredygtighed, kvalitet og velfærd ud
af den enkelte krone. En økonomisk
helhedstænkning vil være styrende
og kræver, at der tænkes i helheder
på alle niveauer i den kommunale
forvaltning.
Bygnings- og energirenovering hænger
sammen, som anlæg og drift.
Kloaksanering koordineres med vedligeholdelse af øvrig infrastruktur.
Sundhedsaspekter tænkes ind i planlægningen.
Grøn beskæftigelse ved åbning af GenbrugNord.
10
4.2 B
æredygtige
kompetencer
Læring og undervisning er nødvendig for at skabe forståelse for, hvordan den enkelte borger kan bidrage
og indgå i en bæredygtig kommune.
Læring gælder hele livet og er for
borgerne i alle aldre. Børn og unge
i Aalborg Kommune skal bibringes
kompetencer, der gør, at de kan
forholde sig til miljø- og klimaproblemer og forstå deres sammenhænge.
Naturformidling.
Grønt flag grøn skole om miljø og natur i
undervisningen.
Børn og unge skal klædes på til at
træffe ansvarlige bæredygtige valg
i deres hverdag, både i skolen og
hjemme. Voksne skal informeres og
oplyses om konsekvenserne ved deres valg eller fravalg af bæredygtige
løsninger. Viden om gevinster ved en
bæredygtig adfærd skal stimulere
borgerne til at træffe de bedste valg.
Kommunen skal bruge kontakten
til borgerne, unge som gamle, til at
informere og opfordre til en ansvarlig og bæredygtig livsstil.
Kommunen skal gennem samarbejde med erhvervslivet opfordre
den private sektor til en bæredygtig
og social ansvarlig adfærd, både i
produktion og produkter.
Økologi i børnehøjde.
Uddannelsesinstitutioner skal
inviteres til samarbejde, om at få
skabt de rette og bedste betingelser
i uddannelsessystemet for læring og
uddannelse i bæredygtighed.
Skoleundervisning i miljø- og energirigtig adfærd.
11
4.3 P
artnerskaber
og alliancer
Aalborgs stærke kompetencer
på miljø- og energiområdet, både
erhvervsmæssigt og vidensmæssigt,
skal omsættes til forretningsmæssige fordele for de lokale virksomheder. En styrkelse af kommunens
erhvervsudvikling inden for miljø- og energisektoren er til gavn for
miljøet, den lokale beskæftigelse og
for kommunens økonomi.
Partnerskab om vedvarende energi i fjernvarmesystemet i projekt Flexenergi.
Erhvervsfremme partnerskab med leverandører til vindmølleindustrien i projekt North
Hub.
Kommunen vil invitere til samarbejde og skabe netværk, der kan
styrke de lokale aktører inden for
miljø- og energiområdet, for at udnytte synergier og skabe win-win for
alle involverede. Kommunen vil søge
samarbejde på tværs af sektorer og
inddrage forskning, den finansielle
sektor og interesseorganisationer i
nye partnerskaber om en bæredyg- Samarbejde om miljø og CSR i Netværk for
tig udvikling for Aalborg.
Bæredygtig Erhvervsudvikling.
12
Samarbejde om miljøvenlig drift i Grønne
Butikker.
4.4 Identitet
Internationalt er Aalborg Kommune
kendt som foregangskommune på
bæredygtighedsområdet i form af
Aalborg Charteret (1994) og Aalborg
Commitments (2004). Det giver Aalborg en idenditet som bæredygtig by
og et brand, der skal vedligeholdes
og udvikles. Det vil tiltrække nye
virksomheder, og fremme chancerne
for nationale og internationale investeringer i byen og invitationer til
deltagelse i EU projekter. Aalborg Commitments skal være
grundlaget for branding af Aalborg
Kommune, hvor bæredygtighed går
hånd i hånd med sundhed og trivsel,
vækst og udvikling samt events, kultur og turisme. Som borger i Aalborg
og som besøgende skal bæredygtighed være en del af oplevelsen,
og den tænkning skal bringes ind i
kommunens strategier og opgaveløsning.
Ved Informed Cities Forum
2011 i Napoli, Italien, blev deltagerne bedt om at identificere
det vigtigste værktøj i arbejdet
med bæredygtig udvikling for
kommuner og byer i Europa.
Ved denne afstemning blev Aalborg Commitments rangeret
som nummer 1.
110 borgmestre skrev under på Aalborg Commitments i 2004 og i dag er der mere
end 650 der har underskrevet.
Aalborg Sømandshjem går foran som miljø-
Kommunens tryksager er Svanemærkede.
certificeret.
Visit Aalborg har lanceret Grøn Aalborg på
Aalborg Commitments er et vigtigt interna-
deres hjemmeside.
tionalt brand for Aalborg.
13
5 Bæredygtighedstemaer
Bæredygtighedsstrategiens 6
hovedtemaer udspringer af Aalborg
Commitments, som Byrådet tiltrådte
i 2004. Aalborg Commitments brede
definition af miljømæssig, social og
økonomisk bæredygtighed er dækket ind af de 6 hovedtemaer, idet
der er særlig fokus på de sociale og
økonomiske aspekter som bæredygtighedsstrategiens strategier på
miljø- og natur og transportområdet
afføder. For hvert tema er der fastlagt vision, strategier og strategiske
fokusområder, som skal medvirke til
at Aalborg Kommune bevæger sig i
en mere bæredygtig retning.
Visioner og strategier har en lang
tidshorisont, de strategiske fokusområder vil frem til 2016 blive foldet
ud og implementeret i de relevante
kommunale forvaltninger, enten via
eksisterende planer eller alternativt
nye handlingsplaner.
De 6 hovedtemaer er:
· Bæredygtig By og Bolig
· Bæredygtig Mobilitet
· Bæredygtig Forsyning
· Bæredygtighed og borgerne
· Bæredygtig Erhvervs-omstilling
og Grøn Vækst
· Natur & Miljø
5.1 Bæredygtig By og Bolig
Aalborg Byråds vision er, at by og
land skal udgøre en bæredygtig og
attraktiv ramme for mennesker, som
tager hensyn til klima, miljø og natur
og sikrer en god livskvalitet med
sunde boliger, gode trygge, levende
og grønne byrum præget af kvalitet
og nærhed til rekreation og natur.
(jf. Aalborg Commitments pkt.5)
Strategi
Aalborg Kommune vil:
◗ f remme en bæredygtig by- og
landdistriktsudvikling med
særligt fokus på byens rolle som
”driver” for grøn omstilling.
◗ s ikre at den fremtidige indretning
af byen gør det let for borgere og
erhvervsliv at agere bæredygtigt.
◗ f remme opførelsen af byggeri baseret på vugge til vugge konceptet via samarbejde med byggeriets parter.
◗ s ikre en øget lokal og international bevidsthed om Byrådets
strategiske fokus på fremme af
bæredygtighed, som et bærende
element i byens udviklingsstrategi.
Udfordringer
Byer er økosystemer, som forbruger,
omdanner og afgiver materialer og
energi i store mængder. Det gælder
også for byerne i Aalborg Kommune
fx Nibe, Hals og Svenstrup, men i
særdeleshed for Aalborg.
14
En hurtig status over karakteristika
for byer i dag - globalt set - er:
1) at byerne er ansvarlige for mere
end 70 % af det samlede energiforbrug
2) at mere end 50 % af klodens befolkning bor i byerne
3) at det største potentiale for
udvinding af råstoffer findes i byerne og i affaldet generet i byerne
(genindvinding).
Indretningen af byerne er sammen
med vores forbrugsmønster hovedårsager til et unødvendig stort
ressourceforbrug og en unødvendig
stor klima- og miljøbelastning. Problemerne i byerne er komplekse og
kan ikke betragtes isoleret, men er
bl.a. koblet sammen med fysisk planlægning, økonomi og erhvervsudvikling. En anden konkret udfordring er,
at der i Europa hvert år dør flere pga.
luftforurening end ved trafikulykker.
Livsbetingelser, natur og sundhed
er afgørende elementer i byernes
indretning.
Det er vigtigt at beskæftige sig med
den rolle vi kan spille i fremtiden i
forhold til at forme kommunens byer
i en bæredygtig retning. Målet er, at
byerne er attraktive og et godt sted
at bo hele livet, samtidig med at energi- og ressourceforbruget optimeres
fx gennem en passende bebyggelsestæthed og placering af byfunktioner. Endelig er det afgørende, at
byudviklingen løbende understøtter
udviklingen af en grøn økonomi, som
fremadrettet skaber værditilvækst
både investeringsmæssigt, men også
kulturelt og arkitektonisk.
Links til relevante strategier og planer
· Planstrategi 2011 danner grundlag for den kommende revision af Kommuneplan 2013, om kommunens udvikling og har særligt fokus på kommunens
værkstakse.(LINK)
· Kommuneplanen er kommunens overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer. Planen omfatter bl.a. placering af boliger,
rekreative områder, trafikbetjening, placering af erhvervsområder mv. (LINK)
· Klimastrategi 2012-15 peger bl.a. på strategier for bæredygtigt byggeri.(LINK)
Eksempler på nuværende mål:
Der redegøres for håndtering af regnvand i alle lokalplaner senest fra 2012 med udgangspunkt i LAR (Klimastrategi 2012-15)
Der stilles som udgangspunkt krav
om lavenergibyggeri i energiklasse
2015 i alle lokalplaner og større
renoveringsprojekter, med virkning
fra 2012, under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi (Klimastrategi 2012-15)
Det er afgørende for en grøn økonomi,
at byen struktureres og planlægges,
bygges, drives samt ændres med et
langsigtet perspektiv, som altid har
fokus på bæredygtige løsninger og
totaløkonomi. En bæredygtig by er
kendetegnet ved anlæg og byggeri af
god kvalitet og arkitektur med en lang
levetid.
Danske undersøgelser viser, at der er
økonomiske gevinster ved at gå foran
med bæredygtighed og fx er energieffektive ejendomme en god investering – også i krisetider.
Det kræver samarbejde og nytænkning af byernes udformning, arkitektur, infrastruktur og planlægning for
at fremme en bæredygtig byudvikling.
Samtidig vil det også kunne være
grundlaget for at fungere som en
vækstdynamo for en lokal grøn vækst
og beskæftigelse. De byer, som på
sigt fx minimerer deres afhængighed
af fossile brændsler samt udnytter
fx mineral- og ressourcereserverne i
bygningerne, står godt rustet i fremtiden. I Aalborg er målet, at energiforbruget i bolig og erhvervsbyggeriet
skal reduceres med 50 % inden 2050.
Det er vigtigt, at energiforbruget i både
eksisterende og nye bygninger minimeres, og at nye bygninger orienteres
optimalt med hensyn til vind og udnyttelse af passiv og aktiv solenergi.
Bæredygtighed skal integreres synligt i bybilledet som med det ”Det Blå Hus” fra 1997. · ”Grøn Blå Struktur” lægger bl.a. vægt på, hvordan naturen skal indtænkes i kommuneplanlægningen.(LINK)
· Varmeplan Aalborg 2030 fastlægger, hvordan kommunens sikres varmeforsyning og har dermed betydning for byudvikling mv. (LINK).
· Sundhedspolitikken 2012-14 handler bl.a. om, hvordan byplanlægningen kan fremme borgernes muligheder for at dyrke motion.(LINK)
· Landdistriktspolitik 2010-2013 peger på strategier for, hvordan landsbyernes rolle styrkes.(LINK)
15
En CO2-neutral energiforsyning af
byen forudsætter, at bl.a. boligerne
indgår som et integreret element i
et bæredygtigt energisystem, hvor
boligerne indgår som såvel energiforbruger, energiproducenter og lagerkapacitet for vedvarende energi. Bygninger og byggematerialer skal
genanvendes, når de eksisterende
funktioner ophører. Det er dels for at
bevare identitet og kulturarv og dels
for at opnå optimal genanvendelse
af materialerne, herunder bruge
ressourcerne i nye værdifulde sammenhænge. I en bæredygtig by skal byens indretning, bygninger og anlæg kunne
dække flere behov, som eksempelvis
mental rekreation, socialt samvær,
motion og naturoplevelser, bl.a. med
henblik på at fremme sundhed og
trivsel. I forbindelse med fx byens
rum og tage er det vigtigt at tænke
på løsninger og arkitektur, som
tilgodeser byens borgere, herunder
naturen. Taghaver kan fx bruges til
forsinkelse, fordampning og brug
af regnvand, så de bidrager til, at
uheldige konsekvenser fra klimaændringerne afbødes, og vandet så vidt
muligt bruges som gevinst for byen.
Parker og grønne områder er vigtige
som pusterum til ro, leg og udendørs
motion i byen, ligesom bynære skove
og naturområder øger bosætningsværdien samtidig med, at der bindes
CO2, og grundvandet beskyttes mod
forurening.
16
Indretningen af byer og byrum skal stimulere sundhedsfremmende aktiviteter.
Bæredygtige byer handler bl.a. om
• at sol, vind og landskab udnyttes i
byudviklingen til gavn for klimaet
• at vandet håndteres til forskønnelse af byen og til gavn for vandmiljøet
• at lokale vedvarende energiressourcer anvendes i det lokale
energisystem
• at biodiversiteten og nærheden til
rekreativt natur forøges • at mineral- og ressourcereserverne
i byen ikke går tabt men genanvendes (upcyckling af fx gamle byggematerialer)
Ved udviklingen af bæredygtige byer
er det afgørende for en grøn økonomi, at byen bygges, ændres og drives med en fokus på, at mineral- og
ressourcereserverne i byen ikke går
tabt som ikke genbrugeligt affald
eller miljøbelastninger af mennesker
og natur.
Den attraktive by
Som anført i Planstrategien og
Erhvervsplanen er det Byrådets
overordnede vision, at Aalborg
skal være en attraktiv by med
god plads til et varieret byliv. For at følge op på Byrådets
vision er der i bæredygtighedsstrategien fokus på at fremme
den attraktive by, der samtidigt
understøtter en natur- og miljømæssig bæredygtig udvikling.
Aalborg Kommune vil i perioden 2013-16 sætte særligt fokus på:
◗ at infrastruktur i form af bl.a. energiforsyning, drikkevandsforsyning,
håndtering af spildevand og regnvand, affaldshåndtering, kollektiv
trafik og cyklismen på et tidligt tidspunkt tænkes ind i forbindelse med
byplanlægning og byudvikling. [1]
◗ at håndtere regnvandet i alle byudviklings- og anlægsprojekter, så det
tager højde for klimaforandringerne og samtidig bidrager til at forøge
biodiversiteten, eller understøtter andre bæredygtighedstemaer. [2]
◗ at fremme og dokumentere biodiversitet ved by- og boligudvikling. [3]
◗ at sikre indretning af byrum, der gør det let for borgere og turister, at
agere bæredygtigt, fx sortere affald og cykle rundt i byen. [4]
◗ at informere om energieffektivisering, håndtering af regnvand og
affald samt miljøfarlige byggematerialer i forbindelse med byggesagsbehandlingen. [5]
Infrastruktur i form af bl.a. energiforsyning
◗ at fremme sundt og energieffektivt byggeri i tæt samarbejde med
byggeriets parter med særlig fokus inden for vækstaksen. [6]
skal indtænkes tidligt i byplanlægningen.
◗ at indretningen af byens rum styrker lyst og behov for sundhedsfremmende aktiviteter. [7]
◗ Aalborg Commitments anvendes ved formidling af alle aktiviteter, som
understøtter bæredygtighedsstrategien. [8]
◗ at udvide Aalborg Commitments kampagnen ved et strategisk samarbejde med ICLEI. [9]
17
5.2 Bæredygtig Mobilitet
Aalborg Byråds vision er, at fremme
sunde og bæredygtige transportformer og reducere miljø- og klimabelastningen fra transporten.
(jf. Aalborg Commitments pkt. 6)
Strategi
Aalborg Kommune vil:
◗ f orbedre forholdene for cyklister
og fodgængere og udbygge den
kollektive trafik.
◗ m
otivere borgerne og erhvervsliv
til at vælge bæredygtige transportformer.
◗ s tyrke samarbejdet med trafikselskaber, virksomheder og
organisationer for at sikre bredt
og sammenhængende udbud af
bæredygtige transportformer.
◗ A
alborg skal brandes som en by
med bæredygtig transport.
Udfordringer
Udviklingen af Aalborg som en attraktiv vækstkommune er afhængig
af en god og velfungerende infrastruktur, det gælder både persontransport og godstransport.
Det skal være let at komme til og fra
Aalborg, og bæredygtig mobilitet
handler om at få skabt en infrastruktur og stimuleret et transportvalg,
der sikrer en effektiv trafikafvikling,
med mindst mulig miljøbelastning
og energiforbrug.
18
Den generelt stigende vækst i
vejtransporten og specielt personbilstrafikken, giver udfordringer i
forhold til fremkommelighed på vejnettet og borgernes sundhed. Den
begyndende trængsel vil på længere
sigt give betydelige samfundsøkonomiske tab i form af ventetid for
trafikanterne, ligesom øget trafikmængder bidrager til forureningen.
Vejtransporten giver også udfordringer i forhold til barriereeffekter, der
gør byen mindre attraktiv at færdes
i, og der er fortsat alt for mange, der
kommer til skade i trafikken.
Vejtransport skaber forurening og
støj, der giver dårligt bymiljø og
stigende udledning af CO2. I Aalborg
Kommune kommer 30 % af den samlede CO2-udledning fra transportsektoren, og vejtransport vejer tungest
i det regnskab.
Vejtransportens store energiforbrug
skal ses som en del af det samlede
energisystem og er derfor et vigtigt
indsatsområde i Aalborg Kommunes
bestræbelser på at være fri af fossile brændsler i 2050.
Det kræver væsentlige reduktioner i energiforbruget, og at der er
tilstrækkelige vedvarende energiressourcer til rådighed. Den teknologiske udvikling, inden for alternative drivmidler forventes også at
få stor betydning for reduktion af
transportsektorens energiforbrug.
Det samme gælder udviklingen af
bæredygtige køretøjer, som ud over
lavt energiforbrug også omfatter
køretøjer med lang holdbarhed og
køretøjer konstrueret af fornybare
materialer.
Trængslen i trafikken skal begrænses, da
ventetid i bilen koster både CO2 og tid.
En væsentlig udfordring er at få
ændret trafikken i en mere bæredygtig retning ved at styrke den
kollektive trafik og fremme cykeltrafik. Fordelingen mellem de forskellige transportmidlers markedsandel
(antal ture)i Aalborg Kommune,
har de seneste 5 år stort set været
konstant, og den kollektive trafik og
cykeltrafikken står kun for hhv. 8 %
og 12 % af de samlede antal ture.
Eksempler på nuværende mål:
Antallet af børn, der bliver kørt til
skole i bil, skal inden 2020 reduceres til maksimalt 10 % af børnene
til skoler i byområder og maksimalt
20 % til skoler i landområder
(Cykelstihandlingsplan)
Senest i 2016 skal der foreligge anvisninger på, hvor i kommunen der
kan etableres optankningsanlæg
for drivmidler, så forsyning af flere
typer drivmidler kan dækkes (Klimastrategi 2012-15)
Links til relevante strategier og planer
· Planstrategi 2011, sætter fokus på en stærk infrastruktur og mere bæredygtig trafikfordeling for at sikre Aalborg Kommunes konkurrenceevne.(LINK)
· Kommuneplanen peger på strategier og handlinger, der underbygger en målsætning om at reducere biltrafikkens vækst og øge brugen af bæredygtige transportformer.(LINK)
· Klimastrategi 2012-15 peger på strategier og målsætninger for, hvordan transportområdets CO2 udledning skal nedbringes gennem styrkelse af den kollektive trafik, øget cykeltrafik og overgang til mere miljøvenlige køretøjer.(LINK)
Et særligt indsatsområde er at få
mindsket biltrafikken på de korte
ture (<5km), hvor cykeltrafik er et
oplagt alternativ til bilen.
For den kollektive trafik handler det
om at forbedre bussernes muligheder for at komme lettere og
hurtigere igennem den øvrige trafik
(bedre fremkommelighed) og øget
tilgængeligheden bl.a. med flere
afgange, hvor der er passagermæssigt potentiale.
Den tunge trafik i Aalborg midtby
skal være miljømæssigt bæredygtig for herigennem at medvirke til
en begrænsning af luftforurening
og trængsel samt en forbedring i
bymiljøet. Det vil være målet i en
kommende strategi for Tung Trafik i
Aalborg.
Aalborg Kommune vil i perioden 2013-16 sætte særligt fokus på:
◗ at mindske biltrafikken specielt på de korte ture (<5km). [10]
◗ at reducere udledningen af CO2 fra transport, så de nationale målsætninger kan opfyldes. [11]
◗ at deltage i en foranalyse af letbane i Aalborg. [12]
◗ at udpege stilleområder(<55db(A)) i forbindelse med støjhandlingsplaner. [13]
◗ at gennemføre kampagner om bæredygtig mobilitet målrettet børn og
unge. [14]
◗ at via samarbejde med den private sektor skabe infrastruktur og
incitamenter til flere bæredygtige køretøjer privat, kommunalt og
erhvervsmæssigt. [15]
◗ at styrke brandingen af ’Aalborg som cykelby’. [16]
Nødvendige forbindelser
Som anført i Planstrategien
vil Aalborg Kommune fortsat
arbejde for:
• Fortsat udvikling af Aalborg
Havn og Aalborg Lufthavn (sikring af nationale og internationale forbindelser).
• En tredje Limfjordsforbindelse.1
• Letbane og kobling af denne
med nærbane.
• En realistisk balance mellem
valg af transportmidler i kommunens landdistrikter.
Der skal skabes attraktiv infrastruktur for cykeltransport og mobilitet handler også om
sundhedsfremme.
Tænk letbane - kør bus, således
at den kollektive trafik kan få gavn
af tiden frem til en letbane.
· Trafik- og Miljøhandlingsplan 09 sætter rammerne for trafikområdet under hensyntagen til påvirkning af klima og miljø.(LINK)
(Forventes erstattet af en Mobilitetsstrategi i 2012).
· Cykelstihandlingsplanen sætter fokus på gode og sikre muligheder for at transportere sig på cykel i Aalborg Kommune(LINK)
· Vejudbygningsplanen er en samlet plan for udvikling af vejnettet i Aalborg Kommune.(LINK)
1
Aalborg Byråd anbefalede på byrådsmøde møde den 12. september 2011 en vestlig linjeføring over Egholm.
19
5.3 Bæredygtig Forsyning
Aalborg Byråds vision er, at al forsyning med gas, el, varme, vand og
bortskaffelse af spildevand og affald
skal ske med det mindst mulige
energi- og ressourceforbrug og den
mest bæredygtige teknologi for at
reducere det økologiske fodaftryk på
det globale klima og miljø.
(jf. Aalborg Commitments pkt. 3, 4 og 10)
En bæredygtig infrastruktur og
herunder en bæredygtig forsyning
med energi, vand og bortskaffelse af
spildevand og affald er helt fundamental i et moderne bæredygtigt
samfund.
I det følgende opstilles strategier og
strategisk fokus i perioden 20132016 for henholdsvis energi, vand,
spildevand og affald.
5.3.1 Strategi for energi
Aalborg Kommune vil:
Udfordringer
Energiforsyning spiller en afgørende
rolle med hensyn til forsyningssikkerhed, et renere miljø og ikke
mindst forebyggelse af klimaændringer.
Udledningen af drivhusgasser (CO2,
metan mv.) har hovedansvaret for
den globale opvarmning og de deraf
afledte klimaforandringer. Derfor er
det i de kommende år nødvendigt at
foretage en forstærket indsats for
at reducere udledningen af drivhusgasser i forbindelse med energiforbrug, blandt andet ved at øge
energispareindsatsen og anvende
vedvarende energi og en energieffektiv teknologi.
Energi er et meget vigtigt grundlag
for det moderne samfund. Rigtig
mange sociale og økonomiske
aktiviteter afhænger af en sikker og
tilgængelig energiforsyning. En bæredygtig energiforsyning udgør således grundlaget for en bæredygtig
livsstil. Det er imidlertid afgørende
for både befolkningens sundhed og
det økologiske kredsløb, at udledningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra energiproduktionen
minimere mest muligt.
Det er vigtigt, at den enkelte borger
i forbindelse med indkøb og forbrug
tager medansvar for det ressourceforbrug og de effekter, der er
afledt heraf, fordi de miljømæssige
konsekvenser af indkøbte produkter
og forbrug blandt andet er afhængige af omfanget af energiforbruget, hvilke energikilder og konverteringsformer, der er anvendt. Det
er derfor vigtigt, at kommunens
borgere informeres bedst muligt om
sammenhængen mellem varekøb,
forbrug og udledning af eksempelvis
drivhusgasser.
Aalborg Kommune har de seneste 20
år arbejdet målrettet for at nedbringe energi- og ressourceforbruget og
dermed også udledningen af drivhusgasser og øvrige forureningskomponenter i Aalborg Kommune.
◗ m
edvirke til at andelen af vedvarende energi øges og at anvendelsen af fossil energi udfases.
◗ m
edvirke til at udvikle kompetencer om energibesparelser og
energieffektivitet.
◗ s tyrke samarbejdet omkring udvikling og udnyttelse af vedvarende energi og energibesparende
teknologier samt udnytte lokale
erhvervspotentialer.
Bernd Müller, AAU - 2011
◗ v
ære fossilfri kommune senest i
2050.
Et fleksibelt energisystem med SmartGrid er en grundlæggende
forudsætning, hvis Aalborg skal frigøre sig fra fossile brændsler.
20
Links til relevante strategier og planer
· Planstrategi 2011, der danner grundlag for den kommende revision af Kommuneplan 2013, omhandler følgende hovedpunkter: Vækstaksen, Nødvendige
forbindelser, Den attraktive storby og Et godt sted at bo – hele livet. (link),
· Kommuneplanen er kommunens overordnede plan for, hvordan kommunen skal udvikle sig og bruge sine arealer. Planen omfatter bl.a. placering af boliger,
rekreative områder, trafikbetjening, placering af erhvervsområder mv. (link)
Eksempler på nuværende mål:
Vedvarende energi skal i 2030
udgøre 60 %, og i 2050 skal den
udgøre 100 % af al energiforsyning (Klimastrategi 2012-15)
Inden udgangen af 2013 skal der
være etableret et netværkssamarbejde med den finansielle sektor,
energiselskaber, håndværkere og
entreprenører i Aalborg Kommune,
der tilbyder helhedsrådgivning i
forbindelse med energirenovering
og energibesparelser (Klimastrategi 2012-15)
Senest har Aalborg Kommune
opstillet en række mål og indsatser
i ”Klimastrategi – Forebyggelse –
2013-2016”, der i stor udstrækning
bygger på rapporterne ”Energivision for Aalborg Kommune frem til
2050”og ”Energistrategi for Aalborg
Kommune frem til 2030”.
Aalborg Kommune vil frem mod
2016 udarbejde en revideret varmeplan, der forventes at medvirke til
implementering af energistrategiens, klimastrategiens og bæredygtighedsstrategiens målsætninger.
Aalborg Kommune vil i perioden 2013-16 sætte særligt fokus på:
◗ at begrænse energiforbruget og øge andelen af energi fra vedvarende
energikilder i kommunens bygninger og øvrige drift. [17]
◗ at fremme et effektivt og fleksibelt kollektivt energisystem og udarbejde energibalancer regelmæssigt, dog minimum hvert 4.år [18]
◗ at indføre Energi- og Miljøledelse i de kommunale forvaltninger inden
2015. [19]
◗ at øge information og viden om energiforbrug, -besparelser samt effektive løsninger til borgere og erhvervsliv med henblik på at reducere
energiforbruget og den miljømæssige påvirkning. [20]
◗ at etablere et klimaråd bestående af politikere, embedsmænd og
repræsentanter for kommunens borgere og erhvervsliv om dialog og
samarbejde om udfordringerne på klimaområdet. [21]
◗ at fremme samarbejde med relevante parter om optimal anvendelse
af biomasse. [22]
◗ at styrke samarbejde og partnerskaber med rådgivere og håndværkere omkring energibesparelser. [23]
◗ at brande bæredygtig energiforsyning. [24]
En omlægning af energisystemet fra
fossil til vedvarende energi og massive energibesparelser og energieffektiviseringer vil kræve store og
langsigtede investeringer.
Samtidig vil denne omlægning
medføre betydelige muligheder for
lokale virksomheder og arbejdspladser, som bør udnyttes bedst muligt.
En større andel af el fra vindmøller vil redu-
Effektive fjernvarmenet er altafgørende for
Information og viden om energi og klima
cere udledningen af drivhusgasser.
fremtidens energisystem.
skal øges.
· Klimastrategi 2012-15 peger på strategier og målsætninger for, hvordan Aalborg Kommune kan forebygge globale klimaforandringer ved at reducere
udledningen af drivhusgasser. (link)
· Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 (link) fastlægger grundlaget for energi- og varmeplanlægningen med henblik på at sikre forsyningssikkerhed og forebygge globale klimaforandringer bl.a. gennem energibesparelser og øget anvendelse af vedvarende energi. (link)
· Varmeplan Aalborg 2030 omhandler målsætninger for at reducere varmeforsyningens afhængighed af fossile brændsler og skabe grundlag for en omkostningseffektiv og konkurrencedygtig varmeforsyning med en høj forsyningssikkerhed. (link)
21
5.3.2 Strategi for vandforsyning
Aalborg Kommune vil:
◗ s ikre at forsyning med urenset
drikkevand er det bærende princip i vandforsyningen
◗ medvirke
til at udvikle kompetencer om vandbesparelser og
beskyttelse af grundvand.
◗ fremme
samarbejde om beskyttelse af nuværende og fremtidige
vandindvindingsområder.
◗ B
rande Aalborgs bæredygtige
drikkevand.
Udfordringer
I Aalborg Kommune er en bæredygtig vandforsyning ensbetydende
med, at forsyningen med drikkevand sker direkte til forbrugerne
på grundlag af rent grundvand. En
bæredygtig vandforsyning er endvidere ensbetydende med, at unødigt
vandforbrug og vandspild så vidt
muligt undgås.
Grundvandet i Aalborg Kommune
er fra naturens hånd generelt set
dårligt beskyttet. Hovedparten
af indvindingen foregår således i
kalkmagasiner uden større sammenhængende beskyttende lerlag.
Aalborg Kommune forsøger derfor
at beskytte grundvandet i sårbare
indvindingsområder mod forurening fra eksempelvis pesticider og
nitrat. I forbindelse hermed udarbejdes indsatsplaner, som beskriver
indsatserne, herunder at beskytte
grundvandet ved at rejse skov,
lægge jord helt eller delvist brak,
hindre forurenende virksomheder i
at etablere sig i området, stille krav
om kloakering, stille krav om anlæg,
der hindrer stoffer i at sive ned (fx
tanke eller brønde), begrænse brug
af sprøjtegifte på jorden, forhindre
slam på landbrugsjord og hindre byudvikling. Herudover kan en omlægning af landbrug til økologisk drift og
dyrkning af energiafgrøder være en
løsning, der kan gavne vandmiljøet.
Eksempler på nuværende mål:
Vandværkerne skal arbejde for at
mindske vandspild ved løbende at
vedligeholde ledningsnettet, kontrollere målere, følge vandforbruget
og informere forbrugerne om mulighederne for at spare på vandet (Vandforsyningsplan 2009 - 2020)
Der skal også være rent, urenset drikkevand
til kommende generationer.
Det er vigtigt, at beskytte grundvandet mod
sprøjtegifte.
Aalborg Kommune vil i perioden 2013-16 sætte særligt fokus på:
◗ at sikre kvaliteten af grundvand til drikkevandsforsyning ved braklægning, skovrejsning, dyrkningsaftaler, friholdelse for byudvikling mv. [25]
◗ at sikre at forsyningen af drikkevand kan ske på grundlag af rent urenset grundvand af høj kvalitet, og de sårbare drikkevandsområder skal
beskyttes bedre mod forurening. [26]
◗ at brug af drikkevand sker med omtanke for at sikre fremtidige drikkevandsressourcer. [27]
◗ at øge information og viden om, hvordan grundvandet beskyttes og
forbruget reduceres. [28]
Det er nødvendigt at værne om alt vand, da
◗ at fremme samarbejde med relevante parter om at beskytte grundvandet i nuværende og fremtidige vandindvindingsområder. [29]
vand er en meget vigtig del af det økologiske kredsløb.
22
◗ at indvindingsoplande bliver giftfrie. [30]
Links til relevante strategier og planer
· Klimastrategi 2012-15 peger på strategier og målsætninger for at beskytte grundvandsressourcerne og sikre rent drikkevand. (link)
· Vandforsyningsplan 2009-2020 indeholder bl.a. en prioritering af grundvandsbeskyttelsen for de vandværker, der deltager i Grundvandssamarbejdet i
Aalborg Kommune. (link)
· Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal sikre rent grundvand til borgerne. (link).
5.3.3 Strategi for spildevand og
regnvand
Aalborg Kommune vil:
◗ s ikre at central håndtering af
spildevand og decentral håndtering af regnvand er det bærende
princip i forbindelse med håndtering af spildevand og overfladevand
Unødvendigt vandforbrug og vandspild skal
så vidt muligt undgås.
Regnvand skal så vidt muligt bortledes
lokalt og gerne som gevinst for byens rum.
◗ medvirke til at udvikle borgernes
og erhvervslivets kompetencer
om spildevand og regnvand.
◗ fremme samarbejde med grundejere og den private sektor om
håndtering af regnvand.
◗ brande
sig på at være proaktive i
forhold til klimatilpasning.
Vandindvindingsområder beskyttes bl.a.
ved at friholde områder for byudvikling, ved
at plante skov og lave dyrkningsaftaler med
landbruget.
Udfordringer
Det er vigtigt, at erhverv og husholdninger
I Aalborg Kommune udgør det separatkloakerede og det fælleskloakerede areal henholdsvis 64 % og 36 % af det kloakerede areal i Aalborg
Kommune. Nye områder og nye
bygninger skal separatkloakeres, og
regnvand, som forekommer i meget
varierende mængder, og på tilfældige tidsrum, skal som udgangspunkt
håndteres på egen grund. Dette kan
ske ved anvendelse af LAR-løsninger* som gevinst for byens rum.
begrænser udledning af miljøskadelige
I de fælleskloakerede områder skal
der ved separatkloakering ske en
adskillelse af de to vandstrømme –
spildevand og regnvand. Det kræver,
at kloakselskabets systemer skal
omlægges.
stoffer, så de ikke gør skade på renseanlæg
og natur.
Håndtering af spildevand og regnvand skal
tænkes ind i forbindelse med byplanlægning og nybyggeri.
Links til relevante strategier og planer
· Klimastrategi 2012-15 peger på strategier og målsætninger for håndtering af regnvand og spildevand for at imødegå konsekvenserne af fremtidige klimaforandringer. (link)
· Spildevandsplan 2008-2019 giver en samlet oversigt over den nuværende og planlagte spildevandshåndtering i Aalborg Kommune, samt de miljømæssige
og økonomiske konsekvenser heraf. (link)
* Kommunens katalog for Lokal Afledning af Regnvand (LAR-katalog) fastsætter retningslinjer for klimatilpasningsløsninger.
23
Spildevandet skal føres til rensning
på de centrale renseanlæg, og regnvandssystemerne skal etableres
som decentrale løsninger med udledninger i nærmiljøet. Alle overløbsbygværker kan dermed nedlægges,
og udledninger af opspædt spildevand til recipienter ophøre.
Flere af de miljøskadelige stoffer,
som spildevandet indeholder, kan
bl.a. begrænses via industriens
udledning og ved øget brug af miljømærkede produkter, idet forbrugerne er en betydelig kilde til belastningen med forurenede stoffer.
Der er behov for en god kommunikation med grundejere, borgere og
erhvervsliv for at sikre forståelsen
for, at alle der har andel i udledning
af spildevand og regnvand, kender
deres ansvar.
5.3.4 Strategi for affald
Aalborg Kommune vil:
◗ arbejde
for øget affaldsforebyggelse, genbrug og nyttiggørelse
af affaldsressourcen.
◗ medvirke
til at udvikle borgernes
og erhvervslivets kompetencer
om genbrug og genanvendelse af
råstoffer og øvrige ressourcer ud
fra et ’vugge til vugge’ perspektiv.
◗ fremme
samarbejdet om intelligent genanvendelse med henblik
på udvikling og udnyttelse af
lokale erhvervspotentialer samt
initiere beskæftigelsesprojekter,
der fremmer genanvendelsen af
ressourcer.
◗ brande
sig på at være ”Ren by
- Grøn by - Bæredygtig by”
Udfordringer
Aalborg Kommune vil i perioden 2013-16 sætte særligt fokus på:
◗ at regnvand som udgangspunkt bortledes lokalt og gerne som gevinst
for byen rum. [31]
◗ at konsekvensvurderinger af klimaændringer som minimum opdateres
hvert 4. år med henblik på nødvendige tiltag omkring forebyggelse og
tilpasning indarbejdes i relevante planer. [32]
◗ at grundejerne motiveres til at minimere befæstede arealer og så vidt
muligt nedsive regnvand på egen grund. [33]
◗ at fremme samarbejde med den private sektor om håndtering af
regnvand og spildevand med henblik på udvikling og udnyttelse af erhvervspotentialer. [34]
◗ budskabet om separatkloakering udbredes til hele Aalborg. [35]
Bæredygtig levevis indebærer, at
de produkter, vi bortskaffer som
affald, i videst muligt omfang indgår som byggesten for fremtidige
produkter. I stedet for at de råstoffer, der er medgået til fremstilling
af forskellige forbrugsgoder, går til
spilde og giver anledning til forurening, når affald bortskaffes, bør der
i langt højere grad fokuseres på at
designe produkter med tanke på
hele produktets livscyklus (’vugge
til vugge’). Det er endvidere vigtigt,
at alle borgere som forbrugere har
fokus på de enkelte produkters ressourceforbrug og holdbarhed, idet
produkter med en længere levetid
medvirker til, at der genereres mindre affald.
Links til relevante strategier og planer
· Affaldsplan 2008-2016 beskriver hvilke initiativer, der vil være i fokus, eller skal gennemføres i planperioden, for at opnå en harmonisering af affaldsordningerne i Aalborg Kommune. (link)
24
Eksempler på nuværende mål:
Aalborg Kommune vil arbejde for
øget genbrug og derved nedbringe
affaldsmængder til forbrænding
og deponering (Affaldsplan
2005 - 2016)
Aalborg Kommune vil i perioden 2013-16 sætte særligt fokus på:
◗ at affaldshåndtering sikrer, at ressourcerne udnyttes optimalt ud fra
et ’vugge til vugge’ perspektiv. [36]
◗ at affald indsamles, håndteres og behandles miljømæssigt og økonomisk optimalt med størst mulig ressourceudnyttelse. [37]
◗ at tilbyde rådgivning om affaldsminimering, genbrug og bæredygtig adfærd.
[38]
◗ at styrke samarbejdet med bl.a. detailhandel og virksomheder om
begrænsning, genbrug og genanvendelse af affald. [39]
Når produkter bortskaffes som affald, er
◗ at fremme samarbejde om koordinering af indsamling og afhentning
af affald i midtbyen. [40]
det vigtigt, at mest muligt nyttiggøres til
nye produkter og formål.
◗ at igangsætte borgerrettede affaldskampagner. [41]
Det er en stor udfordring at sikre, at alt
affald indsamles og behandles på en
måde, så det ikke kommer til at udgøre
et sundheds- eller et miljøproblem.
Der er ligeledes store udfordringer i
forbindelse med at genbruge og nyttiggøre så meget affald som muligt,
så de ressourcer affaldet indeholder,
fx plast, papir, glas, jern og andre
grundstoffer ikke går tabt, men i
stedet genanvendes, så de kan indgå
i nye produkter. For at borgere og
affaldsselskaber kan have det bedst
mulige udgangspunkt for at genbruge og nyttiggøre så meget affald som
muligt, er det vigtigt på et tidligt tidspunkt at tænke affaldshåndtering ind
i den fysiske planlægning og løbende
opjustere i overensstemmelse med
affaldsplanlægningen.
Øget genbrug og nyttiggørelse kan
også opnås ved etablering af genbrugsbutikker og genbrugsbørser.
Produkter skal designes, så materialer og
råstoffer kan genbruges.
Gode indsamlingsordninger medvirker til
at miljøfremmede stoffer ikke havner i
naturen.
Affaldshåndtering og fælles designløs-
Indsamlingsordninger kan sikre øget gen-
ninger skal tænkes ind i forbindelse med
anvendelse af ressourcerne.
byplanlægning og nybyggeri.
25
5.4 Bæredygtighed
og borgerne
Aalborg Byråds vision er at alle dele
af lokalsamfundet, borgere, organisationer og virksomheder, deltager i
en fælles indsats for en bæredygtig
omstilling.
(Jf. Aalborg Commitments pkt 1.)
Strategi
Aalborg Kommune vil:
◗ s tyrke koordineringen af information og initiativer vedr. bæredygtighed indenfor miljø, sundhed,
sociale og økonomiske forhold.
◗ ø
ge viden om bæredygtig omstilling og adfærd hos borgerne
og interessenter, hver gang de
møder kommunen.
◗ s tyrke deltagelse af borgere
og interessenter i kommunens
indsats via netværksdannelser og
facilitering heraf.
Udfordringer
En bæredygtig omstilling, hvor der
er balance i det økologiske kredsløb,
hvor ressourcerne ikke forbruges
hurtigere, end de bliver genskabt, og
hvor der skabes en attraktiv og sund
by, jf. Aalborg Commitments kræver,
at alle dele af lokalsamfundet får
mulighed for at påvirke i hvilken retning, kommunen skal bevæge sig.
For Aalborg Kommune handler
deltagelse af borgerne på den ene
side om at sikre borgerne mulighed
for indflydelse på beslutningerne i
kommunen og på den anden side om
at sikre kommunen mulighed for at
få gavn af borgernes viden.
En væsentlig udfordring med
borgerinddragelse er at få skabt
præcise billeder af, hvad bæredygtig
udvikling er. Kun derved bliver det
relevant og nærværende for borgerne at deltage, hvilket er en forudsætning for at kunne skabe ejerskab
og motivation for deltagelse.
Det skal gøres let for borgerne at
være og agere bæredygtige, så
borgerne får et personligt ansvar
for en bæredygtig omstilling. Gennem et personligt ansvar formidles
bæredygtig adfærd lettere mellem mennesker til arbejdskolleger,
familier og venner. Et fokusområde
er at understøtte identitetsbærende
kampagner, som også kan medvirke
positivt til at styrke synligheden af
personlige grønne initiativer.
Formen på borgerinddragelse spiller
også en vigtig rolle, og her er det
nødvendigt med en bred vifte af virkemidler, og ikke mindst at udnytte
de nyeste teknologier bl.a. inden for
de sociale medier. Traditionelle borgermøder og workshops skal suppleres med nye måder og metoder.
Eksisterende lokale foreninger og interesseorganisationer (NGOér) skal
styrkes og nye skal understøttes, så
de bliver borgernes talerør i forhold
til kommunen, samtidigt med at de
kan igangsætte lokale bæredygtighedsinitiativer.
◗ s tyrke synligheden omkring
Aalborg Commitments over for
borgere og besøgende.
Eksempler på nuværende mål:
Aalborg Kommunes Facebookside skal have 5000 venner inden
1. januar 2013 (Strategiplan for
Aalborg Kommune på Facebook)
26
De Grønne butikker inspirerer til grøn livs-
Børn og unge i Aalborg Kommunes skoler
stil derhjemme.
lærer om klima og energi.
Ved at involvere det lokale erhvervsliv udnyttes den synergi, der ligger i
sammenhængen mellem bæredygtig
produktion og produkter og kommunens ønske om grøn vækst og grøn
beskæftigelse. Ved at involvere og
samarbejde med kommunens uddannelsesinstitutioner sikres grundlag
for en styrkelse af borgernes bæredygtige kompetencer, så borgerne
bliver i stand til at medvirke til at
sikre en bæredygtig udvikling.
Kommunen møder og følger borgerne hele livet, og giver dermed
mulighed for at formidle viden om
bæredygtighed. Der skal skabes
overblik over, hvornår og hvordan
formidlingen skal foregå, og der skal
koordineres på tværs af kommunens
forvaltninger, så de ringe, der laves
i vandet fx via kampagner, når så
mange borgere som muligt.
Formidling af en bæredygtig omstilling kan styrkes ved at videreudvikle
eksisterende initiativer som Grøn
Aalborg (Visit Aalborg), som en
samlende platform for information
om bæredygtige tiltag i kommunen,
detailhandlen, restauranter osv. Ideen kan udvides til Go Green kon-
ceptet eller etablering af et egentligt
formidlingscenter for bæredygtig
udvikling i Aalborg Kommune. Aalborg Kommune vil i perioden 2013-16 sætte særligt fokus på:
◗ at udarbejde en plan for udvikling og koordinering af information og
kampagner vedr. bæredygtighed i Aalborg kommune. [42]
◗ at øge informationsindsatsen vedr. bæredygtighed i Aalborg Kommune
over for borgere og besøgende, eksempelvis via Grøn Aalborg, Go
Green Aalborg eller et ”Center for bæredygtighed”. [43]
◗ at formidle om økologisk fodaftryk til borgere i Aalborg Kommune. [44]
◗ at øge andelen af økologiske fødevarer anvendt i kommunens storkøkkener, kantiner og institutioner til 60% inden 2020. [45]
◗ at skabe overblik over eksisterende lokale organisationer og grupper
vedr. bæredygtighed (NGO). [46]
◗ at etablere et elektronisk borgerpanel om bæredygtig omstilling. [47]
◗ at styrke brugen af sociale medier til dialog med borgere og lokalsamfund.
[48]
◗ at via arbejdspladsen og de sociale medier understøtte identitetsbærende kampagner fx ”Jeg arbejder grønt!” / ”Jeg lever grønt”. [49]
Succes med anvendelse af Facebook i for-
Bæredygtighed skal formidles når Aalborg
bindelse med debatten om Budolfi Plads.
Kommune møder borgerne.
Kampagner som ”Meld dig ind i kampen”,
viser, hvordan borgerne kan bidrage til en
bæredygtig adfærd.
27
5.5 Bæredygtig Erhvervsomstilling og Grøn Vækst
Aalborg Byråds vision er at sikre en
konkurrencedygtig lokal økonomi,
der bygger på øget bæredygtighed.
(Jf. Aalborg Commitments pkt 8.)
Strategi
Aalborg Kommune vil:
◗ f remme anvendelse af ’vugge til
vugge’ princippet i erhvervslivet,
herunder industriel symbiose.
◗ s ikre at virksomheder har let
adgang til rekruttering af lokal
arbejdskraft med bæredygtige
kompetencer.
◗ i ndgå i og styrke offentlige og private partnerskaber, som fremmer
bæredygtige forretningsprincipper.
◗ v
ære et udstillingsvindue for grøn
kompetenceudvikling, bæredygtig erhvervsomstilling samt grøn
vækst og innovation.
Udfordringer
Den nuværende krise, globaliseringen af produktionen og den stigende
efterspørgsel efter ressourcer betyder, at mange virksomheder oplever
en skærpet konkurrence for at fastholde og udbygge markedsandele. Grøn Vækst nævnes som svaret på
mange af de udfordringer, som virksomhederne og samfundet står overfor både i EU og Danmark. Beregninger viser, at den grønne sektor tegner
sig for betydelige vækstpotentialer. I
København har den grønne sektor en
årlig vækstrate på 8 pct.
28
Som erhvervsvenlig kommune er det
vigtigt, at Aalborg Kommune strategisk og investeringsmæssigt fokuserer på grøn vækst for fortsat at være
attraktiv og konkurrencedygtig og
reelt fungerer som en vækstdynamo
i Norddanmark. En omlægning af vores energisystem, til at være baseret
på vedvarende energi, er et nøgleområde. I Danmark spås omlægningen
årligt at kunne give 7.000-8.000 nye
arbejdspladser.
Aalborg Kommune har både etablerede og nye iværksættervirksomheder, som leverer produkter og
løsninger, der er bæredygtige, samt
virksomheder, som er førende inden
for energiteknologi eller fx er miljøcertificerede. Ved at understøtte
industriel symbiose og erhvervsmæssigt samarbejde i retning af
mere ressourcegenanvendelse eller
fx videndeling og rotation af grønne
medarbejdere kunne der måske skabes merværdi og nye resultater
Satsningen på grøn vækst i kommunen skal være parallel med en
”grøn” omstilling af det eksisterende
erhverv i retning af at blive mere
og mere bæredygtige. For langt de
fleste erhverv er det en win-win
situation, hvor grønne forbedringer
er en god forretning, og ofte lettere
og hurtigere at implementere end
realiseringen af fx ny innovation.
Grøn omstilling dækker over alt lige
fra mindre lavpraktiske optimeringer,
nye bæredygtige indkøbsprincipper til større omlægninger af fx
godstransportsystemet. En grøn
omstilling skal tænkes bredt ind i
erhvervssektorerne – i hele værdi- og
produktkæden.
Det er relevant for alle erhvervsgrupper både store og små virksomheder - fx inden for anlæg og byggeri,
produktion, handel og service og
oplevelseserhvervene m.v. Hensynet
til fx klima, natur og sundhed medvirker til økonomiske og samfundsmæssige gevinster og værditilvæksten
både på kort og lang sigt. En satsning
på en bæredygtig erhvervsomstilling skal kombineres med en styrket
profilering. De gode eksempler skal
være en del af et udstillingsvindue
for bæredygtighed.
De kommunale rammer påvirker i høj
grad virksomhedernes vækstmuligheder samt mulighederne for etablering af nye virksomheder. Aalborg
Kommune har som bærende princip,
at helhedstænkning og professionelle partnerskaber medvirker til at øge
samarbejdet på tværs af produktioner og sektorer fx med nye pilotprojekter. Et professionelt partnerskab
kan bl.a. rumme et mere formaliseret
samarbejde gennem en konstitueret
bestyrelsen. Nye projekt muligheder
med øget fokus på bæredygtighed
kan udvikles i et bredt samarbejde
mellem fx kommunen, byggesektoren og den finansielle sektor, herunder fx investeringsforeninger, fonde
og pensionskasser. Det vil samtidig
styrke den lokale beskæftigelse.
Bæredygtig omstilling og grøn vækst
kræver bl.a., at kommunen investerer og motiverer andre til at gøre
det samme, og at kommunen indgår
partnerskaber med erhvervsliv og
vidensinstitutioner om både finansiering, fundraising, samt teknologiudvikling og afprøvning.
Links til relevante strategier og planer
· Erhvervsplan 2010 - 2014 rummer væsentlige indsatser omkring forskning, udvikling og samarbejde, eksempelvis vindmøllebranchen, og skal fremadrettet
også fokusere på grøn omstilling indenfor erhvervsområdet.(LINK)
· Kommuneplanen peger på visioner og mål for en bæredygtig erhvervsomstilling(LINK).
· Planstrategi 2011 fokuserer på udvikling og bæredygtig vækst indenfor vækstaksen.(LINK)
”Det aktuelle fokus på klima og miljø giver nye muligheder for de virksomheder, der
først og bedst integrerer miljøhensyn i produktion og udvikling.
Det globale pres på materialer og energiressourcer ændrer rentabiliteten for investeringer i alternative materialevalg, produktionsændringer, affaldshåndtering mv. Samtidig øges efterspørgslen på ressource- og energieffektive produkter, og der opstår
nye forretningsområder.”
(Fra Den Globale Erhvervsby, Handlingsplan 2010 - 2012)
Der skal undersøges mulighed for
etablering af flere erhvervssnetværk for klima og Clean-tech virksomheder (Klimastrategi 2012-15)
Aalborg Kommune har fx både mange forskellige industrivirksomheder
og et betydelig antal landbrug, hvilket rummer et potentiale i forhold
til teknologiudvikling, biomasse og
energieffektivitet, grundvandsbeskyttelse, produktion og aftagning
af biogas samt økologi.
For at kunne understøtte et øget
fokus på bæredygtighed – fx CSR,
vugge til vugge ressourcestyring,
klima og energieffektivisering er adgang til øgede kompetencer på disse
områder et nødvendigt fundament
for fremadrettet at ruste erhvervslivet, til at være konkurrencedygtige
på parametre, som fx uafhængighed
af fossile brændsler og ikke fornyelige råvarer. Aalborg Kommune vil
styrke samarbejdet med erhvervslivet, jobcenteret samt skoler og
uddannelsesinstitutioner for at øge
opgraderingen af kompetencerne
inden for bæredygtighed. Desuden
skal der samarbejdes om rotationsordninger og jobtræningsprojekter,
som kan medvirke til at understøtte
en grøn erhvervsomstilling.
Aalborg Kommune vil i perioden 2013-16 sætte særligt fokus på:
◗ at fremme bæredygtigt landbrug, herunder øget produktion af øko-
logiske produkter. [50]
◗ at alle produkter indkøbt til Aalborg Kommune skal opfylde minimumskrav til arbejdsløn, arbejdsforhold, arbejdsmiljø, miljø, demokrati og social ansvarlighed og at opdatere miljø- og arbejdsmiljø kravene minimum
hvert 2.år for løbende at skærpe kravene i takt med den teknologiske
udvikling. [51]
◗ at etablere en tværsektoriel portal for grøn vækst og bæredygtighed
med gode historier om bæredygtighed og med indikatorer for ”måling af
Grøn vækst”. [52]
◗ at skabe kommunale initiativer omkring jobtræningsmuligheder med
fokus på bæredygtighed. [53]
◗ at styrke bæredygtighedskompetencerne ved at integrere bæredygtighed,
energi og ressourcer i skolernes skoleplaner. [54]
◗ at medvirke til etablering af Netværk for bæredygtig produkt- og virksomhedsudvikling med privat / offentlig bestyrelse. [55]
◗ at 50 % af de miljøtunge virksomheder inden 1. januar 2016 er blevet
tilbudt medlemskab af NBE (netværk for bæredygtig erhvervsudvikling), idet de miljønegative virksomheder i denne gruppe ikke tilbydes
medlemskab. [56]
◗ at etablere en ‘Grøn Jobbank’ med ledige, som har eller opkvalificeres
med bæredygtighedskompetencer, som erhvervslivet kan rekruttere fra
evt. som en ”deleordning”. [57]
◗ at fremme genbrug, genanvendelse og ny anvendelse af ressourcer ved
at etablere et partnerskab med det formål at bistå erhvervslivet med at
udveksle ressourcer. [58]
◗ at samarbejde med den finansielle sektor for aktivt at understøtte flere
lokale pilotprojekter inden for bæredygtighed. [59]
◗ at præmiering af bæredygtighedsinitiativer fx årets ”grønne virksomhed”.
[60]
Produktion af vindmøllevinger skaber grøn
vækst.
· Landdistriktspolitik 2010-2013 peger blandt andet på at skabe gode vilkår for erhvervsudvikling i landdistriktet, herunder vejledning af iværksættere
· Klimastrategi 2012-15 indeholder væsentlige strategier for erhvervslivets klimaindsats og grøn vækst(LINK).
· Mål & Strategier 2012 & Strategiske Fokusområder 2012-15 (Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen) rummer strategi vedrørende samarbejde mellem
Jobcenter og virksomheder.(LINK)
29
5.6 Natur og Miljø
Aalborg Byråds vision er løbende at
fremme bedre og mere natur og øge
biodiversiteten i kommunen.
(Jf. Aalborg Commitments pkt 3.)
Strategi
Aalborg Kommune vil:
◗ forøge
naturindholdet i kommunen ved at indarbejde tiltag,
som styrker biodiversiteten i alle
kommunale aktiviteter, projekter
og myndighedsafgørelser.
◗ være igangsætter og sparringspartner for natur- og klimaundervisning
og understøtte lokale projekter,
der har til formål, at øge viden om
bæredygtighed, natur og miljø.
◗ indgå
samarbejde og partnerskaber
med borgere, foreninger, og erhvervslivet for at forøge naturindholdet i byerne og landdistrikterne.
◗ ”brande”
væsentlige natur- og
miljø- ”perler” og -aktiviteter,
herunder formidle arter og levesteder af særlig international
værdi.
Udfordringer
Den globale befolkningstilvækst sætter verdens natur- og vandområder
under pres, med tab af naturområder
og forarmelse af artsrigdom til følge.
I Danmark gør intensiv udnyttelse
af landskabet gennem omfattende
dræning og arealopdyrkning, næringsstoftilførsel og brug af pesticider
i agerlandet, samt arealinddragelse
til byer og veje, at naturen er brudt op
i små usammenhængende enheder.
Det gælder også i Aalborg Kommune.
Den spredte natur forringer dyr og
planters overlevelsesmuligheder.
Det er derfor vigtigt at kigge på,
hvordan større sammenhænge i kommunens vand- og naturområder kan
sikres.
Det skal også undersøges, hvordan
der kan skabes mere natur i byen, af
stor vigtighed for byens klimatilpasning, befolkningens sundhed, og som
bidrag til at sikre biodiversitet.
Det er også vigtigt at kigge på,
hvordan man kan styrke det lokale
engagement som drivkraft for, at
daglige gøremål og tiltag understøtter
en mere alsidig natur.
Naturen inspirerer os og giver mulighed for rekreation. Derfor er nærhed
til vand og grønne områder vigtig for
vores trivsel, og sundhed.
Kvælstofudledningen fra land-
bruget skal reduceres med ca.
9.000 tons frem mod 2016 (Udkast til Aalborg Kommunes
vandhandleplan)
30
En indsats for at bevare og skabe en
alsidig natur kan fx være at kommunen samarbejder med skoler, borgere
eller erhverv om etablering og pleje
af levesteder, ”adopter et vandhul”,
græsningslaug, eller biotopforbedring
af arealer fx sommerhusområder .
En af de letteste måder at øge bio-
diversiteten i byområder er ved
begrønning af byrum og facader med
bl.a. taghaver eller grønne tage.
Andre måder at indtænke naturhensyn i byudviklingen, kan være at give
grønne arealer naturpræg, etablere
bræmmer med naturlig vegetation
omkring gadekær, regnvandsbassiner
og andre tekniske anlæg, at skabe
å-løb med naturpræg mm. Kvaliteten
af naturområderne kan understøttes
gennem fx naturpleje, strategiskskovrejsning, udlæg af dyrkningsfrie
bræmmer, bæredygtig landbrugsdrift
koblet med grøn vækst, herunder
omlægning til økologi.
Kommunens naturkvalitetskortlægning udgør et vigtigt prioriteringsværktøj til målretning af indsatserne,
så vi opnår størst mulig effekt og mest
mulig natur for pengene og bestræbelserne. I forhold til økonomisk og social
Bæredygtighed er det afgørende, at
natur- og miljøindsatsen sammentænkes med fx grundvandsbeskyttelse, sundhedsfremme, trivsel og
fritidsliv. Kommunens natur- og miljøindsats kan også ses som et aktiv i
forhold til turisme og til at fastholde
fx nyuddannede i kommunen.
Naturen har stor værdi, som kan værdisættes i kr. og øre fx værdien
af bytræer. Værdiansættelse af naturen vil fremadrettet være en prioriteret opgave i Aalborg Kommune
for på den måde at synliggøre og sikre
de værdier, som naturen udgør.
Links til relevante strategier og planer
· Kommuneplanen indeholder strategier for, hvordan benyttelse og beskyttelse af det åbne land kan ske på et bæredygtigt grundlag. (LINK)
· ”Grøn Blå Struktur” for Aalborg lægger blandt andet vægt på at fremme sammenhæng og tilgængelighed for natur og friluftsliv. (LINK)
· Sundhedspolitikken 2007-2012 sætter fokus på sundhedspotentialet i kommunens forskelligartede naturområder. (LINK)
· Natur- , Park- og Friluftpolitikken sætter fokus på, hvad kommunen har af overordnede planer og intentioner for kommunens grønne områder. (LINK)
Aalborg Kommune vil i perioden 2013-16 sætte særligt fokus på:
◗ at forøge beskyttelsen, genopretningen og plejen af levesteder for dyrog planter, der er udpeget som særlige ansvarsarter af EU og FN, samt
opført på den danske rødliste over truede arter. [61]
◗ at genoprette og aktivt beskytte vandløb og søer i de økologiske forbindelser i kommunen. [62]
Kompetenceudvikling via involvering.
◗ at sikre, at der ikke gives tilladelse til væsentlige udledninger af miljøfremmede stoffer til vand-miljøet fra 2013. jf. Statens Vandplan og at
den nuværende belastning med miljøfremmede stoffer fra Aalborg
by er kortlagt inden 2015 samt, at resultatet heraf er formidlet til de
vigtigste bidragsydere til denne belastning.[63]
◗ at minimere spildevandspåvirkning af natur og vandmiljø. Ingen vandområder med høj målsætning er belastet af spildevand efter 2014, og
spildevandsrensningen i det åbne land skal være gennemført senest i
2014. [64]
Løgfrøen er en sjælden art og kræver særlig beskyttelse.
◗ at sikre, at udledningen af N og P til Limfjorden fra oplandet og byerne
årligt reduceres fra 2013 via såvel miljøkrav som frivillige samarbejder
med landbruget og industrien. [65]
◗ at øge viden om biodiversitet og viden om søer, samt difus forurening
med milijøfremmede stoffer. [66]
◗ at involvere skolerne i genopretningsprojekter og adoption af vandhuller og vandløb. [67]
◗ at indgå partnerskab med landbrugsforeningerne i kommunen, for
sammen årligt, at kunne tilbyde minimum 5 udvalgte landbrug grønne
udviklingsplaner, som understøtter en bæredygtig udvikling i landdistriktet. [68]
Det regionale Limfjordsråd samarbejder om
en ren og bæredygtig Limfjord.
◗ at gennemføre planlægning for muligt naturindhold i erhvervsområder og i landsbyerne. [69]
◗ at anvende kommunale og private arealer til dyrkning af økologiske
produkter (”landshare”) og etablering af sociale fællesskaber omkring
kredsløbstankegangen (have til mave). [70]
◗ at brande de dyr og planter, som kommunen har særligt ansvar for at
beskytte. [71]
Aalborg Kommune har underskrevet Countdown 2010 om biologisk mangfoldighed.
· Strategiplaner for Skole- og Kulturforvaltningen vil fremadrettet indeholde en natur- og miljøvinkel, som beskrevet i nærværende strategi. (LINK)
· Statens vandplaner og natura 2000-planer fastlægger mål for naturkvaliteten i kommunen. (LINK)
· Landdistriktspolitik 2010-2013 sætter fokus på naturindsatsen i landdistriktet. (LINK)
· Klimastrategi 2012-15, lægger op til en fordobling af kommunens andel af skov- og vådområder inden 2030. (LINK)
31
6 Implementering
af strategien
Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
angiver visioner og strategier på bæredygtighedsområdet samt strategiske fokusområder, som angiver det
kommunens fokus for de kommende
4 år som bæredygtig kommune.
Strategien er fælles for Aalborg
Kommune og vil derfor gå på tværs
af alle kommunale sektorer, så
bæredygtighed forankres i alt, hvad
Aalborg Kommune foretager sig.
Bæredygtighedsstrategien skal
32
implementeres og indtænkes bredt i
kommunen i forbindelse med:
◗ Sektorplaner / handlingsplaner
◗ Budgetter
◗ Administrative procedurer, opgaver og projekter
◗ Formidling (om bæredygtighed og kommunens strategier)
Byrådet vedtog med Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en række langsigtede indsatser, der videreføres i
denne strategi. Nogle af indsatserne
er under implementering, andre
skal igangsættes i de kommende år,
og endelig vil nogle af indsatserne
smelte sammen med de strategiske
fokusområder, som introduceres i
denne strategi.
I forbindelse med byrådets vedtagelse af Bæredygtighedsstrategi
2013-16 indgår et implementeringskatalog, der placerer både det
faglige og økonomiske ansvar for
implementering af de strategiske
fokusområder mellem de enkelte
forvaltninger i kommunen.
Implementeringskataloget beskriver, hvilke handlingsplaner
fokusområderne skal forankres i,
og hvordan og hvornår implementeringen skal ske. Af kataloget
fremgår det også, hvilke indsatser,
der er videreført fra Bæredygtighedsstrategi 2008-11. For nye
strategiske fokusområder, hvor der
ikke pt. findes relevante handlingsplaner, vil der blive udarbejdet en
ny handlingsplan for Bæredygtighedsstrategien.
For at sikre implementeringen af Bæredygtighedsstrategien, vil der ved
den politiske behandling af revisioner eller vedtagelse af nye sektor- og
handlingsplaner blive redegjort for,
hvordan bæredygtighedsstrategiens
fokusområder er indtænkt og forsøgt
fremmet i de enkelte planer.
Som opfølgning på Bæredygtighedsstrategien vil der blive udarbejdet
en årlig status på strategiens
implementering målrettet kommunens fagudvalg, og på sigt, vil der i
samarbejde med borgere og andre
interresenter, blive udviklet konkrete bæredygtighedsindikatorer til
løbende dokumentation af Aalborg
Kommunes indsats for en bæredygtig udvikling. Det vil ske i samarbejde
med borgerne og andre interesssenter.
33
7 Aalborg Commitments
forpligter
Med Aalborg Commitments forpligter Aalborg Kommune sig til at arbejde for og tage ansvar for en lokal bæredygtig
udvikling. Aalborg Kommune er forpligtet til at fastlægge egne mål og indsatser indenfor Aalborg Commitments 10
temaer, som dækker miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.
1. Styring & Ledelse
Vi er forpligtede til at øge dynamikken i beslutningsprocessen gennem et øget nærdemokrati.
2. Lokal ledelse for bæredygtighed
Vi er forpligtede til at implementere effektive ledelsesrutiner, fra formulering over implementering til evaluering.
3. Naturlige fælles goder
Vi er forpligtede til fuldt ud at påtage os vort ansvar for at beskytte, bevare og sikre ligelig adgang til naturlige fælles
goder.
4. Ansvarligt forbrug og ansvarlig livsstil
Vi er forpligtede til at indføre og fremme en fornuftig og effektiv brug af ressourcer og at opfordre til bæredygtigt
forbrug og produktion.
5. Planlægning og design
Vi er forpligtede til at byplanlægningen skal være til gavn for alle og spille en strategisk rolle i behandlingen af miljømæssige, sociale, økonomiske, sundhedsmæssige og kulturelle emner.
6. Bedre mobilitet, mindre trafik
Vi anerkender sammenhængen mellem transport, sundhed og miljø og er forpligtede til seriøst at fremme bæredygtige valg af transportformer.
7. Lokal handling for sundhed
Vi er forpligtede til at beskytte og fremme sundheden og velværet hos vore borgere.
8. Levende og bæredygtig lokal økonomi
Vi er forpligtede til at skabe og sikre en levende lokal økonomi, der giver adgang til arbejdspladser uden at skade
miljøet.
9. Social lighed og retfærdighed
Vi er forpligtede til at sikre rummelige og støttende fællesskaber.
10. Fra lokal til global
Vi er forpligtede til at påtage os vort globale ansvar for fred, retfærdighed, lighed, bæredygtig udvikling og beskyttelse af klimaet.
På vegne af Aalborg Byråd underskrev Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Commitments den 11. juni 2004.
34
35
Layout og tryk: Novagraf A/S · Fotos: Fotograferne Nibe – Svend Christensen
Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Rantzausgade 4
Tlf. 9931 1939
9000 Aalborg
aalborg@aalborg.dk
www.aalborgkommune.dk
Marts 2013
Trykkeriet er miljøcertificeret efter
miljøledelsesstandarden ISO 14001.