En fælles kulturarv - Museum Sønderjylland
Transcription
En fælles kulturarv - Museum Sønderjylland
Peter Dragsbo En fælles kulturarv Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 1 Peter Dragsbo: En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 Udgivet af Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, 2011 © Forfatter og udgiver ISBN: 978-87-87375-11-5 Lay-out og sats: Museum Sønderjylland Tryk: J. P. Schmidt A/S, Vojens Trykt med støtte fra Kulturarvsstyrelsen Fotos: SP: Søren Petersen, Sønderborg BZ: Bent Ziska Jensen, Aabenraa JTJ: Jørgen Toft Jessens Tegnestue, Haderslev PD: Peter Dragsbo, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot KH:Kim Holm, Museum Sønderjylland – Sønderborg 2 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse . . . . . . . . . . . . . . . 3 Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Indledning: En særlig udfordring . . . . . 6 Dansk og tysk i Sønderjylland 1864-1920 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Den nationale kamp . . . . . . . . . . . . . . . 8 Tysk administration og politik i Sønderjylland 1864-1920 . . . . . . . . . 9 Den danske bevægelse i Nordslesvig . . . 12 En landsdel moderniseres . . . . . . . . . . . 14 Arkitektur og byggeskik i Sønderjylland 1864-1920 . . . . . . . . . 16 National eller international arkitektur? . 16 Tyskland – fra europæisk til national stil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Jablonowski-tiden . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Byplanlægning og »Heimatschutz« . . . . 22 Den slesvig-holstenske hjemstavnsstil . . 23 Den danske bevægelses arkitektur og bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 »Ud med Italien, leve Møgeltønder« . . . 28 Fremmed eller fælles kulturarv? . . . . . . . 32 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Eksempler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Tønder Kommune Jomfrustien 2, 6270 Tønder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Popsengade 23, 6270 Tønder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ribe Landevej 30, 6270 Tønder . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nørregade 31, 6270 Tønder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Allégade 24, 6270 Tønder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vestervej 1, Hjerpsted, 6280 Højer . . . . . . . . . . . . . . . Storegade 47, 6780 Skærbæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ballum Sluse 1, 6261 Bredebro . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sønderbyvej 3, Møgeltønder, 6270 Tønder . . . . . . . . . Aabenraa Kommune H.P. Hanssens Gade 42, 6200 Aabenraa . . . . . . . . . . . Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kirkebakken 21, 6200 Aabenraa . . . . . . . . . . . . . . . . . Lindsnakkevej 95, 6200 Aabenraa . . . . . . . . . . . . . . . . Nørremarken 21, 6360 Tinglev . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sønderborg kommune Brorsonsvej 1-3, 6400 Sønderborg . . . . . . . . . . . . . . . Gerlachsgade 2, 6400 Sønderborg . . . . . . . . . . . . . . . Kongevej 37, 6400 Sønderborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kongevej 41, 6400 Sønderborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jernbanegade 1, 6400 Sønderborg . . . . . . . . . . . . . . . Løngang 1, 6400 Sønderborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slotsgrunden 1, 6430 Nordborg . . . . . . . . . . . . . . . . . Kongevej 71-73, 6300 Gråsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nybølvej 2, Vester Sottrup, 6400 Sønderborg . . . . . . . Haderslev Kommune Louisevej 2 A, 6100 Haderslev . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lembckesvej 3-7, 6100 Haderslev . . . . . . . . . . . . . . . Åstrupvej 48, 6100 Haderslev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Christiansfeldvej 4 A-B, 6100 Haderslev . . . . . . . . . . Skovbyvej 2, Vedsted, 6100 Haderslev . . . . . . . . . . . . Hoptrup Hovedgade 66, Hoptrup, 6100 Haderslev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Åstrup Allé 42, Over Åstrup, 6400 Haderslev . . . . . . . Bovlund Bjergvej 25, 6534 Agerskov . . . . . . . . . . . . . Ultangvej 26, Halk, 6100 Haderslev . . . . . . . . . . . . . . EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 36 38 40 42 43 44 45 47 49 51 53 55 57 58 60 62 64 66 68 70 71 73 75 77 79 81 83 85 85 87 88 90 3 4 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Forord Hvad der er »kulturarv« og hvad ikke, er til enhver tid bestemt af tidens ideer og prioriteringer, og ofte indtænkes kulturarven i nationalstatens ramme. For Museum Sønderjylland, der som et af sine centrale arbejdsområder har historien om de kulturelle og nationalpolitiske møder mellem dansk og tysk i grænselandet, er begrebet kulturarv en særlig udfordring. Ligesom i andre europæiske grænseegne står vi med ansvaret for ikke bare vores egen, men også »de andres« kulturarv. Over alt gælder, at »de andres« kulturarv på én gang gennem historien er blevet en del af den fælles kulturarv og en kulturarv af særlig betydning, fordi den sætter vores egen kultur og historie i relief. Museum Sønderjylland ser derfor denne vanskelige kulturarv som en i dansk sammenhæng enestående mulighed for at udvikle kulturarv til et ægte flerkulturelt og -nationalt begreb. Orla Madsen, direktør Rutebilstationen, Jernbanegade 1, Sønderborg. Dansk og tysk mødes i Sønderjyllands arkitektur. Arkitekt Johann Theede, Kiel, brugte den fynske herregård Hindsgavl som forbillede, da han i 1912 byggede amtsbanegården i Sønderborg. Foto SP. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 5 Indledning: En særlig udfordring Hvad angår kulturarven, har Danmark siden 1920 haft en særlig udfordring i den arkitektur, som blev skabt i Sønderjylland (Nordslesvig) i perioden under tysk styre 1864-1920, specielt de offentlige bygninger. Set fra nationalstatens traditionelle synspunkt har der været tale om »en ubekvem kulturarv«, som indtil for nylig blev betragtet som i konflikt med den nationale selvforståelse, og som derfor er blevet nedvurderet, nedrevet eller ombygget. I dag er meget få bygninger fra perioden 1864-1920 i Sønderjylland fredet. Det Sønderborg Kaserne, Gerlachsgade 2 i Sønderborg. Marinestationen fra 1906-08 i Sønderborg blev bygget som en national tysk manifestation – et udtryk for kejser Wilhelm IIs arkitekturpolitik – men har siden 1920 været forbilledligt vedligeholdt af det danske forsvar. Foto SP. 6 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V gælder kun stiftelsen »Catharinaheim« i Haderslev, den tidligere landbrugsskole samt en villa i Tønder af Anton Huber. Men det samme gælder de kendte danske arkitekters værker for den danske bevægelse i Sønderjylland. I adskillige år har vi i Museum Sønderjylland arbejdet med arkitekturen fra denne tid. I 2004 satte museerne f.eks. fokus på »hjemstavnsstilen« og arkitekter som Lauritz Thaysen i Tønder eller Peder Gram i Haderslev, og Kulturmiljørådet for Sønderjylland har udgivet hæfter om jernbanestationer, skolebygninger, forsamlingshuse og frimenig- hedskirker. I 2010 fik museet en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen til en systematisk registrering og bred formidling af offentlige og fælles bygninger fra perioden 1864-1920, dvs. dels bygninger opført af offentlige myndigheder, dels bygninger til fælles brug som kirker og foreningsbygninger, suppleret med enkelte centrale private bygninger. Målet med denne bog, En fælles kulturarv, er at synliggøre grænselandets dansktyske bygningsarv, at formidle denne kulturarv over for både offentligheden og de sønderjyske politikere, arkitekter og planmedarbejdere, der i det daglige har ansvaret for kulturarven, og invitere til en fælles diskussion om, hvordan vi omgås og behandler den flernationale kulturarv i Sønderjylland. En flertydig kulturarv, vi ikke i dag betragter som »ubekvem«, men tværtimod som særligt spændende, fordi den både fortæller om en væsentlig del af danmarkshistorien – og fordi den fortæller en historie om os selv og »de andre«, som kan gøre os klogere på begge parter. Bogen består af to dele: • En indledende del, der fortæller om Sønderjyllands historie 1864-1920 og redegør for de vigtigste udviklingslinjer i både de tyske myndigheder og den danske modbevægelses byggeri og arkitektoniske udtryk. • En gennemgang af 30 eksempler på bygninger, som hver på deres måde fortæller en spændende historie – og som gennem deres historie og arkitektur har national interesse og værdi. Alle 100 bygninger, som er registreret i dette projekt, kan ses på museets hjemmeside: www.museum-sonderjylland. dk/ Bygningskultur / Offentlige og fælles bygninger 1864-1920. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 7 Den første tyske folkehøjskole efter dansk forbillede blev bygget i Tinglev 1908 i typisk slesvigsk hjemstavnsstil. Efter 1945 har bygningen været brugt af CF/ Beredskabsstyrelsen som skole. Foto SP. Dansk og tysk i Sønderjylland 1864-1920 Den nationale kamp Knivsbjergtårnet med statuen af Bismarck fra 1901 var det stærkeste tysk-nationalistiske symbol i Nordslesvig. Det blev sprængt i luften af danskere 1945. Postkort, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. Slesvig og Holsten var siden 1460 en del af den danske konges riger og lande, administreret selvstændigt og samlet. Holsten havde altid været tysksproget og præget af nordtysk kultur, mens Slesvig overvejende var dansk præget, men i den sydlige del i stigende grad flersproget og flerkulturel. Da der i første halvdel af 1800-tallet gik en bølge af ny national bevidsthed over Europa, opstod der også i hertugdømmerne Slesvig og Holsten to parallelle, men uforenelige bevægelser: I syd »slesvig-holstenerne«, der ønskede en demokratisk stat med tilknytning til det øvrige Tyskland – og i Danmark »Ejderbevægelsen«, der ønskede Slesvig indlemmet i en demokratisk dansk stat. Istedløven blev rejst på Flensborg Kirkegård 1862 som et dansk sejrsmonument. Fjernet af de preussiske myndigheder 1864 – og genopstillet 2011. Gl. foto i Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. Det kom til revolution og borgerkrig, Treårskrigen 1848-50. Slesvig-holstenerne tabte, men problemet med to nationale bevægelser i Slesvig var uløst. I 1864 kom det til krig mellem Danmark på den ene side og Preussen og Østrig på den anden (på vegne af Det Tyske Forbund). Gennem nederlagene på Dybbøl og Als og de mislykkede fredsforhandlinger i London 8 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V måtte Danmark afstå begge hertugdømmer til Preussen og Østrig. I 1866 kom det til krig mellem sejrherrerne, og Slesvig-Holsten blev derefter en preussisk provins, fra 1871 del af Det tyske Kejserrige. Efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig 1914-18 fik befolkningen i det nordlige og mellemste Slesvig lejlighed i 1920 til at stemme om deres nationale tilhørsforhold – ligesom det skete i andre europæiske grænseegne. Resultatet blev, at Nordslesvig (det nuværende Sønderjylland) med stort flertal valgte Danmark, mens Sydslesvig med Flensborg som centrum havde flertal for Tyskland. Tilbage blev der et tysk mindretal i Nordslesvig og et dansk mindretal i Sydslesvig. modernisering af by og land – ind imellem som »eksperimentarium« for nye løsninger, ligesom Danmark gjorde det i Sønderjylland efter 1920 og Tyskland i det tidligere DDR efter 1990. Økonomisk kom Slesvig-Holsten med i det tyske toldforbund, og der gennemførtes næringsfrihed (dvs. tilladelse til at drive erhverv hvor som helst, lige som det var sket i Kongeriget Danmark 1862). Desuden blev der indført en adskillelse mellem kirke og stat med civil personregistrering (eksisterer stadig i Sønderjylland) og civilt skoletilsyn. Samtidig blev der i årene 1867-69 gennemført en kommunalreform med inddeling af landet i kredse i stedet for de tidligere amter og distrikter (samt nu også omfattende byerne) og landsbykommuner. På landet blev herredsfoge- Tysk administration og politik i Sønderjylland 1864-1920 I de første år efter 1864 søgte Preussen at sikre sin nye erobring. Der blev anlagt en fæstning rundt om Dybbøl og Sønderborg, og der blev bygget store kaserner, først i Flensborg, senere i Haderslev 1886-88. Efter den tyske sejr over Frankrig 1871 blev frygten for krig dog mindre. Fra 1867 begyndte Preussen – fra 1871 Det tyske Rige – samtidig at omdanne Slesvig-Holsten til en tysk provins. Gennem de ti år 1867-1877 gennemførte Tyskland en omfattende administrativ EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 9 De kejserlige tyske posthuse blev opført i 1890´erne efter standardtegninger – og blev senere af bevægelsen for ”hjemlig byggeskik” skældt ud for deres ”embedsmands-gotik”. Posthuset i Gråsten. Foto BZ/ JTJ. De første arbejderboliger i Aabenraa, Lavgade 4-6 og 18-20, bygget 1904 af Aabenraa by efter forbillede fra Frederiksstad. Den slags ”kommunesocialisme” var utænkelig i Danmark før 1914. Foto BZ/ JTJ. derne 1889 afløst af amtsforstandere, og for købstæderne blev der indført byråd og magistrat. Tysklands dagsorden var altså i første omgang en modernisering. Men fra slutningen af 1870´erne blev den tyske politik mere og mere autoritær og nationalistisk. Der blev nu gennemført en række love, 10 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V snart rettet mod socialisterne og arbejderbevægelsen (1878), snart mod alle minoriteter (f.eks. skolelovene, der også var rettet mod det polske mindretal og den katolske kirke) og snart specielt mod den dansksindede befolkning i Slesvig. 1876 indførtes tysk sprog i forvaltningen og 1889 blev tysk eneste sprog i skolen. Efter kejser Wilhelm II´s tronbestigelse 1888 blev den tyske politik over for de nationale mindretal i Slesvig, Polen og Alsace-Lorraine stadig mere aggressiv og nationalistisk. I Sønderjylland satte en bevidst fortyskning ind med bl.a. etablering af tyske kolonigårde og domænegårde (statsgårde), og det kulminerede under Ernst Matthias von Köller, overpræsident for Slesvig-Holsten 1897-1901. Denne tid var præget af fængslinger og retssager mod danske ledere og avisudgivere, udvisninger og administrative overgreb. Den nationalistiske politik blev støttet af tyskheden i Slesvig, der nu gik helt ind for »Kaiser und Reich«. I 1890 stiftedes den tyske forening for det nordlige Slesvig, der bl.a. fik rejst Bismarck-monumentet på Knivsbjerg 1896. Efter 1901 kom der dog en vis afspænding. Bl.a. fik danske statsborgere (optanter) i Sønderjylland lov til at blive tyske statsborgere og dermed få stemmeret, og der kom tyske røster for respekt for dansk sprog og kultur. På tysk side kom der også en kulturel modbevægelse, der tog konkurrencen op med de succesrige danske højskoler nord for grænsen og med de danske foreninger og forsamlingshuse. Der blev bl.a. stiftet tyske Volks hochschulen (i modsætning til de danske dog mest for piger), husholdningsskoler og ungdomshjem. Men afvisningen af de dansksindede sønderjyders ønsker om en genforening med Danmark var massiv. Så kom krigen. Arrestbygningerne bag det tidligere domhus i Aabenraa, Haderslevvej 1 – 1 A, har bevaret Baurat Jablonowskis nygotiske prydelser fra 1901 – mens forhuset blev renset for tyske detaljer efter 1945. Foto BZ. Den tidligere husholdningsskole, Lembckesvej 2 i Haderslev, fra 1907 er et smukt eksempel på den sene nybarokke hjemstavnsstil. Foto BZ / JTJ. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 11 Den danske bevægelse i Nordslesvig Før 1864 havde slesvig-holstenere og danske slesvigere kæmpet om den nationale farve på et relativt selvstændigt Slesvig. Efter 1864 måtte parterne knytte sig til Tyskland og Danmark. De danske slesvigeres håb stod i starten til den § 5 om en fremtidig folkeafstemning, som Frankrig havde fået indført i Pragfreden 1866 mellem Preussen og Østrig. Men i 1878 blev de to stater enige om at slette § 5. Danskheden levede derfor i de første Hjerting Forsamlingshus ved Rødding fra 1905 er typisk for de første danske forsamlingshuse, der bare skulle være huse. Foto PD. 12 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V årtier i håbet om at vende tilbage til det gamle Danmark. Man dyrkede troskaben over for den danske konge, det danske flag og minderne om de slesvigske krige. Ethvert kompromis med de tyske myndigheder blev afvist. Man lod sig vælge til den preussiske landdag, men nægtede at aflægge ed til kejseren (og kunne så ikke deltage). Man beholdt sit danske statsborgerskab (opterede for Danmark) eller valgte at udvandre for at undgå tysk krigstjeneste. Mange mistede herved stemmeretten. Modet blev til gengæld holdt oppe med grundlæggelse af en række danske aviser efter 1864. Bevtoft Forsamlingshus, indviet 1897 og udvidet 1908, adskilte sig ikke meget fra samtidens murermesterhuse i stationsbyerne. Det var indholdet, der talte. Foto BZ/ JTJ. Omkring 1880 begyndte en erkendelse af, at kampen skulle føres på en anden måde: den lange vej gennem stemmeret og fore ninger, med inspiration i de nye folkelige bevægelser i Kongeriget. Det startede i 1870´erne med grundlæggelsen af de første grundtvigske frimenigheder i Rødding og Bovlund. I 1880 stiftedes Sprogforeningen til værn om dansk sprog og litteratur, og i 1892 stiftedes Skoleforeningen, der skulle sikre dansk undervisning, enten i hjemmene eller i skoler nord for grænsen. Ikke mindst grundlagde man i 1888 Den nordslesvigske Vælgerforening, der i de følgende år omdannede danskheden til et dansk parti, et bevidst mindretal. Det krævede stemmeret i Tyskland – og det var i begyndelsen svært at forstå for de gamle. Men i løbet af 20 år – ikke mindst under Köller-tiden – blev danskheden i Sønderjylland et mini-Danmark med institutioner og foreninger for alt fra vugge til grav: foredragsforeninger, gymnastikog ungdomsforeninger, forsamlingshuse, kvindeforeninger, kulturforeninger m.m. Og der var heftige diskussioner om de få platforme, hvor man måtte samarbejde med den tysksindede befolkning, f.eks. museer og hjemstavnsbevægelse. Ved siden af den nationale kamp var der dog også andre veje: Arbejderbevægelsen, Indre Mission og afholdsbevægelsen, hvis kamp gjaldt andet end det nationale. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 13 En landsdel moderniseres Hertugdømmerne Slesvig og Holsten havde før 1864 hørt til det danske riges økonomisk mest betydende dele. Efter 1864 blev Nordslesvig, det nuværende Sønderjylland en udkant i et stort rige. Landsdelen stagnerede, og mange ud- Moderniseringen af byerne skred frem, selv om landsdelen stagnerede. Tv. ses Ramsherred i Aabenraa ca. 1870: Håndværkergårde, hvor der kun hist og her er lille skilt for udsalg af varer. Fn. ses samme gadeparti o. 1890: Bageren er blevet til butik med større ruder. ISL – Lokalhistorie, Aabenraa. vandrede til USA af både nationale og økonomiske grunde. Væksten i det tyske rige efter 1871 kom derfor sent til Sønderjylland; kun Flensborg trivedes og blev en lille storby. Alligevel blev landsdelen inddraget i den nye tid. I Tyskland satsede man mere end i Danmark på jernbanerne, og i årene 1897-1910 blev der i Sønderjyl14 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V land anlagt et net af smalsporede amtsbaner (Kleinbahnen), der skabte nye stationsbyer som lokale centre. Byerne udviklede sig med nye industrier, nye kvarterer med etagehuse og villaer, nye institutioner og fællesbygninger. Også landbruget moderniseredes, især på Østkysten, der fulgte Danmark ind i andelstiden, mens man på Vestkysten holdt sig til den traditionelle studefedning. Samme gadeparti som s. 14, ca. 1905: Bageren og klejnsmeden har nu begge bygget store strøgejendomme med moderne butikker. ISL – Lokalhistorie, Aabenraa. Samtidig kom en række moderne fænomener til landsdelen fra ny byggeskik og havekultur over nye skikke og madvaner til nye ord og begreber. I første omgang opdagede man ikke, at man fik den nye tid i tysk udgave – men siden prøvede man også i hverdagen at skabe danske alternativer. Marskbanegården, Jernbanegade 9 i Tønder. Tønder blev i 1887 station på den nye bane fra Ribe til Husum. Banegårdene blev opført i en fælleseuropæisk nyrenæssance med rundbuede vindues åbninger og lave skifertage. Foto BZ/ JTJ. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 15 Arkitektur og byggeskik i Sønderjylland 1864-1920 modernisering, socialpolitik og effektive offentlige »væsener«. Efter 1890 var det tyske projekt også præget af regionalisme og dyrkelse af hjemstavnen. Det danske projekt handlede om en folkelig modkultur, der samtidig skulle afspejle og symbolisere hjemlandet, Danmark. Omkring 1850 havde Slesvig og Holsten ligget i et skæringspunkt mellem København og Europa. Hertugdømmerne var en del af den danske helstat, og de fleste arkitekter var uddannet på Kunstakademiet ”Reimersskolen” i Sønderborg, Kirke Allé 9,blev opført som borgerskole i 1866-67, dvs. efter den tyske overtagelse, men inden den endelige indlemmelse i Preussen. Skolen kan derfor være bestilt hos en dansk arkitekt, f.eks. L. A. Winstrup eller J. Fr. Holm – eller hos Johs. Otzen i Flensborg. Foto BZ/ JTJ. National eller international arkitektur? Arkitekturen i Sønderjylland i tiden 1864-1920 er historien om en stadig vekselvirkning mellem Danmark og Tyskland. Først fulgtes de ad, derefter fjernede de sig bevidst fra hinanden, og til sidst nærmede de sig hinanden, men med forskellige dagsordener. I de offentlige og fælles bygninger afspejles også to nationale projekter: Det tyske projekt handlede især om militær magt, men også om 16 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Den tidligere rigsbank i Tønder, Jernbanegade 2, er bygget så sent som 1901, men opført i en klassisk europæisk nyrenæssance, uden nationale overtoner. Foto BZ/ JTJ. i København. Indtil 1840´erne havde den græsk-romersk inspirerede klassicisme været den eneste gode smag. Men med de nationale bevægelser i Europa opstod også diskussionen om den rigtige nationale stil. Både i Tyskland og Sverige opdagede man den gotiske stil og knyttede den til nationens historie. I Danmark kom der en interesse for Christian IV-stilen, især efter Frederiksborgs Slots brand 1859. De fleste arkitekter udnyttede bare den nye frihed til at hente stilarter fra mange kilder – engelsk gotik, italiensk renæssance, romanske kirker og byzantinske klostre. Efterhånden fik kunsthistorikerne sat arkitekturhistorien i system, og snart kappedes man – ikke mindst i storbyerne – om den mest korrekte kopiering af de store stilarter. Det er det, man kalder historicismen. Tyskland – fra europæisk til national stil Da Det tyske Kejserrige efter sejren over Frankrig 1871 stod på magtens tinde, betragtede det sig først og fremmest som Haderslev Kaserne var en tysk magtdemonstration i det nordligste Slesvig. Men stilen var fælleseuropæisk: Den samme norditalienske borgstil, som man kan finde ved kaserner i Rusland, Østrig og Sverige. Foto SP. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 17 Et eksempel på ”Hannoverskolens” festlige nygotik Storegade 12 i Tønder, opført 1893. Foto PD. civilisationens højdepunkt i Europa. Men det samme gjorde England og Frankrig. De offentlige tyske bygninger fra 1870´erne var derfor i international stil, italiensk renæssance eller middelalderlig borgstil. To gode eksempler i Slesvig er den store nye regeringsbygning, overpræsidiet for Slesvig-Holsten i Slesvig by og den store kaserne i Haderslev. Overpræsidiet fra 1875-79 er en kæmpe bygning i røde mursten (derfor kaldt for »den røde elefant«) i typisk norditaliensk renæssance – og Haderslev Kaserne fra 1885-86 er i international borgstil, også i røde sten. Bygningerne var tydelige magtdemonstrationer, men stilen var ikke specielt tysk. En særlig tysk specialitet i historicismen var teglstensgotikken, inspireret af nordtyske middelalderbygninger. Denne nygotik havde sit centrum i Hannover, og blandt eleverne herfra var arkitekterne Johannes Otzen, der byggede i Slesvig o. 1870, og A.W. Prale, der blev arkitekt i Flensborg. Prale leverede bl.a. tegninger til gården Ultang ved Haderslev (1884-85), til det samtidige kirkespir i Sønderborg (nu forenklet) og andre bygninger. I 1890´erne bredte regionalismen i arkitekturen sig over hele Tyskland – og samtidig begyndte et opgør mod den stilkorrekte historicisme. Man søgte mod nye, friere former. Et af svarene var Jugendstilen, som fandt sine former både i naturen og geometrien. Men også i det almindelige byggeri begyndte man at lege med bygningerne og gøre dem maleriske. I Tyskland brugte man ordet Neustil, i Danmark »villastil«. I Nordtyskland blev den nye stil kombineret med den gotiske stil, hentet fra Hansestædernes gamle 18 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Perlegade 26 i Sønderborg blev opført 1908 for Sonderburger Bank af arkitekt Johann Theede. Stilen var udpræget national-tysk, i familie med Knivsbjergtårnet med brug af hjemstavnens nordiske granitsten. Foto BZ/ JTJ. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 19 murstensbygninger: kirker, klostre, rådhuse, byporte og borge som den tyske ordensborg Marienburg i Østpreussen (nu Malbork i Polen). marine-Bauräte (bygningsråder): Eugen Fink i Sønderborg og Adalbert Kelm i Flensborg-Mürwik. Da der i 1906-08 skulle bygges nye baser for den tyske højsøflåde ved Sønderborg og Flensborg, gik kejser Wilhelm II ind og anbefalede Marienburg-stilen som passende udtryk for Tysklands storhed. Kejserens yndlingsarkitekt Franz Schwechten (der bl.a. havde bygget Kaiser Wilhelm-Gedächtnis-Kirche i Berlin, nu byens kendteste ruin) lavede de første skitser, mens byggeriet blev udført af to Jablonowski-tiden Baurat Friedrich Wilhelm Jablonowski var Baurat for Haderslev og Aabenraa Kredse i årene 1890-1919 og byggede som sådan talrige offentlige bygninger. Han tegnede også stationerne på banen til Sønderborg 1902, som her den desværre nedrevne station i Vester Sottrup. Foto PD. 20 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V I modsætning til Danmark var de offentlige arkitekter ofte embedsmænd. Kredsene havde deres faste Baurat, og det samme gjaldt de offentlige etater: justitsvæsenet, jernbanerne, toldvæsenet og postvæsenet, der havde egne Regierungsbaumeister, statsarkitekter. Det gør det lidt svært at finde ud af, hvem der egentlig tegnede Sønderborg Kreds havde ikke egen Baurat, og byen tyede derfor til arkitekt Magnus Schlichting i Flensborg, når der skulle bygges offentlige bygninger – som her den højere drenge- og pigeskole på KaiserWilhelm-Allée fra 1907 (nu: Ahlmannskolen, Kongevej 35). Foto SP. de offentlige tyske bygninger – for tit kunne en Baurat være hovedansvarlig, mens en anden stod for tegningerne. De mindre byer og landkommunerne måtte dog længe hælde deres hoved til private arkitekter. Først o. 1910 fik de sønderjyske byer egne stadsarkitekter. Den offentlige arkitekt, der o. 1900 kom til at præge Sønderjylland mest, var Friedrich Wilhelm Jablonowski, der 1890-1919 var Baurat for Haderslev og Aabenraa kredse. Det var Jablonowski, der 1897-1905 kom til at stå for byggeriet af de mange og dyre stationer ved amtsbanerne i Haderslev kreds, og i 1901-02 byggede han også stationerne ved den nye Sønderborg-Tinglev bane. Desuden stod han for en lang række offentlige bygninger i Haderslev og Aabenraa, bl.a. det nye kredshus i Aabenraa 1902-04. Jablonowskis bygninger kom for eftertiden til at stå som typisk tyske, symboler EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 21 for undertrykkelsen i Köller-tiden. En dansk mand skrev i Haderslev-avisen Dannevirke 1909, at disse bygninger »ville være grimme, hvor som helst de stod, men de er dobbelt grimme i Nordslesvig«. Den opfattelse holdt sig blandt danske sønderjyder til langt ind i 1970´erne. Der er derfor mange eksempler på, at man siden 1920 har prøvet at forenkle og fordanske offentlige tyske bygninger fra tiden 18901905 – ligesom man både i Aabenraa og Sønderborg fik fjernet kirkespir fra denne tid. Byplanlægning og »Heimatschutz« I Tyskland var planlægningen af byerne langt fremme i 1800-tallet. Selv i de mindre byer var der mulighed for at regulere byggeriet på måder, som vi i Danmark først fik med byplanloven 1938. I 1901 fik Slesvig-Holsten således en bestemmelse, der kunne sikre villakvarterer mod fabrikker og høje huse – og sådanne restriktioner blev lagt på store kvarterer i både Haderslev (Åstrupvej-kvarteret og Sønder Otting), Aabenraa (Haderslevvej-kvarteret) og Sønderborg (Kongevej-kvarteret). I 1907 kom der desuden en lov, der gjorde det muligt at sikre gamle kvarterer og smukke landskaber mod grimt byggeri. Den gjaldt desværre kun til 1920. En anden idé, som tidligt kom til Tyskland, var »havebyen«. Idéen om en Garden 22 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Ewers Pakhus på Nordre Havnegade i Sønderborg, opført 1909-10, er et enestående eksempel på, at pression fra myndighederne fik en privat bygherre til, efter byggetilladelsen, at omforme en erhvervsbygning til noget, der passede bedre i bybilledet. Foto PD. City var lanceret i England omkring 1896 og handlede om, at man burde bygge nye byer som smukke gamle landsbyer, men med alle en ny tids faciliteter. I Tyskland stiftede man i 1904 det tyske haveby-selskab, og hurtigt fik alle større byer havebyforstæder. Et tidligt eksempel blev den villaby for officerer, som marinen byggede ved Jomfrustien i Sønderborg i 1908 med Eugen Fink som arkitekt. Danmark fik sine første havebyer i 1911-12. Jomfrustien i Sønderborg blev bygget 1908 som boliger for underofficerer til marinestationen. Marinearkitekt Eugen Fink skabte her en af de tidligste havebyer efter engelsk forbillede i Tyskland – et stykke tid før de første danske havebyer fra 1912-13. Foto KH. Den slesvig-holstenske hjemstavnsstil I det hele taget kom der o. 1900 i hele Europa en reaktion mod industrialiseringens voldsomme forandring af land og by. I Tyskland blev det til foreninger for beskyttelse af hjemstavnen, Heimatschutz. Denne beskyttelse omfattede både bevaring af smukke landskaber og et arbejde for en kønnere byggeskik, inspireret af egnens gamle byggeskik. Den første forening for Baupflege, byggepleje i Slesvig-Holsten blev stiftet i Tønder i 1908. På det tidspunkt var der i hele Nordtyskland kommet en interesse for den gamle arkitektur og byggeskik før 1850. Og Baupflege Tondern gik da også straks i gang med at åbne folks øjne for den gamle bygningskultur i Vestslesvig, ikke mindst i Møgeltønder. Der blev fotograferet og lavet opmålinger, og gennem bøger, trykte tegninger og kurser prøvede EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 23 man at få de lokale bygmestre og arkitekter til at bygge i »hjemlig byggeskik«. Det lykkedes over al forventning. I løbet af få år byggede ikke kun de lokale, men også alle de preussiske Bauräte i SlesvigHolsten i Møgeltønder-stil. Kredshuset i Tønder, Jomfrustien 2, der efter en arkitektkonkurrence blev opført 1908, blev startskuddet til hjemstavnsarkitekturens gennembrud – ikke bare i Tønder, men i hele Slesvig-Holsten. Foto BZ/ JTJ. Sønderbyvej, Møgeltønder. Forbilledet for både den slesvig-holstenske hjemstavnsstil og den danske ”Bedre Byggeskik” var Møgeltønder. 1700-tals hus med friserkvist, og bagved et af godsinspektør H.C. Davidsens huse fra 1923. Foto PD. 24 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Et gennembrud for stilen var det nye kredshus i Tønder. Efter en arkitektkonkurrence, som i 1905 blev vundet af de berlinske arkitekter Paulus, Dinklage & Lilloe, blev kredshuset på opfordring fra landråden for Tønder Kreds, Friedrich Wilhelm Rogge, bygget i en hollandskfrisisk stil. I 1908 fik de samme arkitekter så opgaven med at bygge en tysk folkehøjskole i Tinglev efter dansk forbillede. Det blev et ægte Møgeltønder-hus med røde mursten, store tegltage, »friserkviste«, hvide skodder og småsprossede vinduer. De fleste bygninger i hjemstavnsstilen i Tønder og omegn er dog bygget af den lokale arkitekt Lauritz Thaysen, f.eks. gymnasiet i Popsengade, den tidligere Alexandrineskole i Nørregade (nu politigård) og den tidligere landbrugsskole på Ribe Landevej. En anden, der greb stilen, var Schackenborgs godsinspektør H.C. Davidsen, der i årene fra 1910 og frem fik tegnet mange smukke privathuse i den lokale stil. Andre perler i hjemstavnsstilen på Tønder-egnen er den tidligere tolderbolig i Hjerpsted fra 1912 (bygget af Bau rat Rellensmann i Flensborg) og Ballum Slusekro (bygget 1915 af digeinspektør Hinrichs). I Haderslev og omegn er der en mængde offentlige bygninger i hjemstavnsstil. Først og fremmest de mange nye skoler, som blev iværksat af landråd J.G. Dryander. Mange af dem blev bygget af en ung dansksindet arkitekt, Peder Gram, f.eks. Hoptrup og Vedsted. Også stationerne ved den sidste amtsbane fra Gram til Skærbæk 1911 blev i hjemstavnsstil, tegnet af Haderslev-arkitekten Walter Czygan. En ren perle i hjemstavnsstil er den gamle museumsbygning på Åstrupvej fra 1915. Den er tegnet af regeringsarkitekt Lorenz Heinrich Hartwig, der var født i Haderslev, og i det indvendige prydet med vægmalerier af den lokale kunstner August Wilckens. Og endelig fik Sønderborg en interessant klump af offentlige bygninger omkring krydset Østergade-Kongevej (i den tyske tid: Bismarckstrasse−Kaiser-WilhelmAllée). Den første var borgerskolen (i dag Ahlmannskolen) i gotisk Neustil fra 1904, tegnet af arkitekt Magnus Schlichting, Flensborg (Sønderborg havde endnu ikke nogen egen professionel arkitekt). Den næste var den tyske rigsbank fra 1908, som blev tegnet af lederen af kunsthåndværkerskolen i Flensborg, Anton Huber. Rødding Borger- og Realskole fra 1912 (Rytterdam 9) er en af de mange smukke ”Dryander-skoler” i det gamle Haderslev Amt. Mange af dem blev bygget af den dansksindede arkitekt Peder Gram, Haderslev. Denne skole blev dog tegnet af den lokale arkitekt L.P. Aakjær, der i 1909 slog sig ned i Rødding med egen tegnestue og kom til at præge Rødding-egnen med sine mange smukke gårde og villaer (f.eks. hans eget hus, Møgelmosevej 3, Rødding, fra 1912). Foto BZ. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 25 Den tidligere rigsbank i Sønderborg, Kongevej 58, blev opført af den tyske stat i 1908. Den ansvarlige for byggeriet var regeringsbygmester Julius Habicht – men arkitekten var den spændende kunstner, Anton Huber, der i 1903 var blevet udnævnt til leder af kunsthåndværkerskolen ved Flensborg Museum og som i 1907 var medstifter af ”Deutscher Werkbund”, forløberen til det berømte ”Bauhaus”. Foto BZ. Og i 1911-12 blev der bygget to store anlæg i hjemstavnsstil: Gymnasiet (Statsskolen), der blev tegnet af de berømte tyske arkitekter Jürgensen & Bachmann – og det nye domhus, tegnet af statsarkitekt Rellensmann i Flensborg. Den danske bevægelses arkitektur og bygninger Fra o. 1890 opbyggede de dansksindede i Sønderjylland som sagt et eget lille forenings-Danmark. De første bygninger 26 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V blev egne forsamlingshuse, fordi de tyske myndigheder ofte chikanerede private, der lejede lokaler ud til danske møder. Samtidig kom frimenighederne, hvor man kunne holde gudstjeneste på dansk. Senere kom en række nye og større opgaver, bl.a. de danske højborge i byerne, Folkehjem i Aabenraa (1910-11) og Sønderborghus i Sønderborg (1913-14), de danske banker i Haderslev og Aabenraa, »landbohjem« i stationsbyerne m.m. I starten gjaldt det bare om at få et hus med tag; de første forsamlingshuse var ydmyge murermesterhuse, ja det allerførste i Skrave 1892 var af kampesten med bliktag! Men ligesom de tyske myndigheder med deres store og flotte bygninger ville vise både magt og kultur i det omstridte grænseland, ville også den danske bevægelse vise det bedste af det bedste fra dansk kultur. Derfor hentede man til sine nye byggerier nogle af tidens kendteste danske arkitekter, der også gerne ville hjælpe landsmændene i Sønderjylland. På Sønderborg-egnen brugte man således selveste Martin Nyrop, arkitekten bag det i hele Europa berømte Københavns Rådhus (indviet 1901). Han tegnede bl.a. Sønderborghus samt frimenighedskirken i Stenderup (1902) og Sundeved Forsamlingsgård i Vester Sottrup (1911). I Aabenraa hentede man Johannes Magdahl-Nielsen (København/ Svendborg) til at tegne Folkehjem. Og den Aabenraafødte Odense-arkitekt Niels Jacobsen blev brugt både i Aabenraa til frimenighedskirken Skt. Jørgen (1903-04) og Den nordslesvigske Folkebank (1912) og til frimenighedskirkerne i Skærbæk og Rødding (begge 1909). Kristuskirken i Haderslev, Laurids Skausgade 28, set fra bagsiden. Frimenigheden i Haderslev var en af de første danske menigheder, som kunne bygge egen kirke. Det skete i 1896-97, og som arkitekt valgtes Th. Hagerup, Kolding. Kirken blev opført som en romansk korskirke med midtertårn, i stilen helt på linje med samtidens danske kirkebyggeri. Korskirke-princippet med lige lange arme var dog også udviklet i Tyskland af den store kirkearkitekt Johannes Otzen. Foto BZ/ JTJ. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 27 »Ud med Italien, leve Møgeltønder« Opmålingerne af gamle huse på Tønder-egnen gav stødet til en helt ny hjemlig nationalstil i Danmark – det, der blev til Bedre Byggeskik. Et af de mest kopierede huse var dette på Kirkestien i Møgeltønder, gengivet i ”Gamle Bygninger paa Landet i Opmaaling, Fotografi og Beskrivelse” I: 1909. Den første generation af danske bygninger i Sønderjylland var typiske for den nationalromantik, der prægede Danmark o. 1900. Det var en national stil, der blandede udenlandske forbilleder med danske kirker, slotte og herregårde fra middelalderen, alt udført i danske materialer som tegl, kridtsten og granit. På den tid var der således en klar forskel mellem den danske arkitektur og den tyske Neustil med snart hanseatisk nygotik, snart international Art nouveau eller Jugendstil. Men ligesom i Tyskland kom der også i Danmark en reaktion mod de store stilarter. Man ville tilbage til den gamle, 28 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V folkelige byggeskik og dens kvaliteter. En af pionererne var højskolemanden P.V. Jensen-Klint, der talte for en bedre uddannelse af landbygmestrene; en anden var Emma Gad, der kritiserede den nye »stationsbyhæslighed« i landbyggeriet. Men skulle arkitekterne lære den gamle byggeskik at kende, måtte de ud og se og føle, dvs. opmåle bygninger. I 1907 sendte Foreningen af 3. December 1892, der var samlingspunkt for den yngre generation af arkitekter i København, det første hold ud for at finde gode gamle danske huse. Og dem fandt de i Møgeltønder og omegn. I årene 1907, 1909, 1912 og 1913 opmålte unge arkitekter gamle huse langs Vadehavet fra Fanø i nord til Ejdersted i syd. Mødet med den vestslesvigske byggeskik De unge opmålende arkitekter fik også opgaver hos dansksindede sønderjyder. Kai Gottlob fik f.eks. opgaven med at ombygge Brinks Gård i Rørkær ved Tønder 1912. Det er svært at se, hvad der stammer fra tiden o. 1850 og hvad fra 1912 – og det var også meningen. Gottlob viste sit arbejde på Den frie Architektforenings udstilling i København 1915. Foto BZ/ JTJ. var en åbenbaring for de unge arkitekter. Her havde de fundet forbilledet for »en ny hjemlig bygningskunst«. Og hurtigt blev opgøret med al historicisme så stærkt, at en af de ældre arkitekter i København, Kristoffer Varming mente, at »det er tydeligt nok, at der i de yngre og yngstes kredse for tiden hersker en doktrin, der i korthed udtrykt, lyder således: Ned med Italien, leve Møgeltønder«. Møgeltønder-stilen bredte sig over hele landet, ikke mindst gennem Landsforeningen for Bedre Byggeskik og dens modeltegninger for det lille danske hus. På den måde nærmede de to lande sig stærkt hinanden i arkitekturen: Danmark med Bedre Byggeskik og Slesvig-Holsten med hjemstavnsstilen. Men hvor meget danskerne kendte til Baupflege, ved vi ikke. Der var på dette tidspunkt af nationale EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 29 En anden af de unge opmålere var arkitekt Sven Risom, der bl.a. fik opgaver med at tegne danske forsamlingshuse i Ballum og(som her) Jejsing ved Tønder fra 1909. Foto PD. grunde kun få forbindelser mellem dansk og tysk. Men det er tankevækkende, at man i Danmark indførte »tegnehjælp« og kurser for bygmestre, samtidig med at Baupflege Tondern gjorde det. I hvert fald er det i dag svært at se forskel på offentlige slesvig-holstenske og danske bygninger fra de sidste år før 1920. 30 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Nogle af de unge opmålere fik opgaver hos dansksindede sønderjyder; f.eks. Kai Gottlob, der 1909 kom til at bygge en købmandsgård i Skærbæk (i dag Skærbæk Museum), stærkt præget af den lokale hjemstavnsstil. Men o. 1910 stod også en ny generation af sønderjysk fødte arkitekter parat til at overtage opgaverne. Det Efter Genforeningen byggede de lokale sønderjyske arkitekter videre i den dansk-sønderjyske Bedre Byggeskik-tradition. Men der kom også bygværker, inspireret fra resten af landet. F.eks. Danebod Højskole, der i 1920-21 blev bygget som genklang af Ivar Bentsens arkitektur, tegnet af Vallekilde-eleven Erik Olsen. Foto PD. Grænsetoldbygningen i Kruså blev skabt efter Genforeningen 1920 ved en om- og tilbygning til den gamle Kruså Kro, med Andreas Dall som arkitekt. Stilen er typisk dansk Bedre Byggeskik i den østsønderjyske aftapning med kalkede mure, gavle og karnapper som i sidegaderne i Aabenraa. Foto PD. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 31 i hjemstavnsstil, og Jep Fink byggede forsamlingshuse. Men efter Genforeningen blev de landsdelens danske arkitekter, der helt kom til at præge det offentlige og fælles byggeri i Sønderjylland. Samtidig begyndte Danmark og Tyskland igen at fjerne sig fra hinanden i arkitektur og byggeskik: Tyskland gik både mod Art déco i en blanding af tradition og murstens-ekspressionisme og mod modernismen med Bauhaus. Og Danmark gik mod nyklassicismen, senere mod funktionalismen. Men det er en anden historie. Tårnet på Skt. Marie Kirke i Sønderborg havde i ”Lutheråret” 1883 fået et nygotisk spir, tegnet af A.W. Prale i Flensborg. I 1962 blev spiret ”afprøjset”, dvs. forenklet til sin nuværende skikkelse (arkitekt: Helge Holm). Fremmed eller fælles kulturarv? var folk som Andreas Dall fra Jels, Peder Gram fra Nustrup ved Haderslev, Peter Callesen fra Aabenraa, Laurids P. Aakjær fra Rødding og Jep Fink fra Stubbum ved Haderslev. De unge arkitekter havde snart uddannet sig i Tyskland, snart i Danmark, men dyrkede alle forbindelsen til den samtidige danske arkitektur. De unge sønderjyder nåede ikke at bygge meget, før Første Verdenskrig brød ud. Peder Gram fik som nævnt lejlighed til at bygge nogle af »Dryander-skolerne« 32 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Slesvig, det gamle Sønderjylland, har skiftet mellem at være dansk og tysk, og har siden 1920 været delt mellem to lande. Ligesom landsdelen har fået flere sprog og mindretal, er kulturarven, ikke mindst bygningskulturen, også blevet flerkulturel og flernational. I mange år, hvor man dyrkede modsætningerne i kampen om grænsen, var »de andres kulturarv« ikke noget, man interesserede sig for. I Tyskland interesserede man sig ganske vist o. 1900-1920 en del for gammel dansk arkitektur og genopdagede bl.a. den store danske arkitekt C.F. Hansens bygningsværker i Altona. Men først i 1970´erne fik man i SlesvigHolsten øjnene op for danske fortidsminder som Danevirke og den øvrige danske arkitektur. I dag er vi gået fra konflikt og modsætninger til samarbejde og fællesskab i grænselandet. På begge sider af grænsen bør vi derfor kunne acceptere kulturarven, uanset hvem der har skabt den. Tyskland har et ansvar for de danske fortidsminder og bygninger i Slesvig-Holsten fra før 1864 – og Danmark har et ansvar for den tyske kulturarv fra perioden 1864-1920. Noget af det gamle danske riges mest spændende arkitektur ligger ved Elben. Og bygninger som kredshuset i Tønder og den tidligere folkehøjskole i Tinglev er helt centrale monumenter i Slesvig-Holstens arkitekturhistorie. Andre bygninger er eksempler på tysk arkitektur af første klasse – f.eks. marinestationen i Sønderborg (Sønderborg Kaserne), Jürgensen & Bachmanns Aabenraas Skt. Nikolaj Kirke fik i 1908 sat et nygotisk tårn over korsskæringen, tegnet af arkitekt Carl Voss i Kiel. Dette tårn, der senere blev kaldt for ”dominerende, lidet heldigt”, blev 1949-56 erstattet af en genskabelse af tagrytteren fra 1700-tallet (arkitekt Kaare Klint). Foto PD. Endnu sværere har vi haft det nord for grænsen. I mange år var der en stærk modstand mod alle »tyske« bygninger i Sønderjylland. Ikke mindst efter 1945 begyndte man mange steder at gøre offentlige bygninger mindre tyske, f.eks. ved at forenkle facader og nedtage kirkespir – ligesom ukendte sønderjyder i 1945 sprængte en række tyske nationale monumenter i luften. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 33 Den tidligere CF-gård, det gamle domhus i Aabenraa fra 1907, blev som tinghus og politigård udsat for tysk ”Schalburgtage” i 1945. Bygningen blev derefter restaureret med fjernelse af alle Baurat Jablonowskis nygotiske prydelser og kamtakker. Foto PD. Det gamle Kredshus i Aabenraa, var amtsgård for Aabenraa Amt til efter kommunalreformen 1970 – og derefter i mange år hovedkvarter for Sønderjyllands Statsamt. Bygningen er nu købt af den lokale skibsreder Hans Michael Jebsen og hensynsfuldt ombygget til kontorer. Knap så hensynsfuldt har Aabenraa Kommune behandlet omgivelserne, hvor den smukke ”Genforeningshave” (som ses her) nu er raseret til fordel for en skøjtebane! Foto BZ/ JTJ. statsskole i Sønderborg og Anton Hubers villa for skibsreder Jebsen i Aabenraa. Mange af de bygninger, det her drejer sig om, har det udmærket. Men andre har – bl.a. i forbindelse med kommunalreformen – mistet deres oprindelige funktioner og står nu over for nye anvendelser. Det kræver respekt og omhu, når et gammelt 34 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Kreishaus skal ombygges til almindelige kontorer eller et gammelt domhus evt. skal genbruges til ejerlejligheder. Vi håber, bogen En fælles kulturarv kan bidrage til en bedre forståelse af dette stykke kultur- og arkitekturhistorie – og dermed til bedre omsorg og sikring både fra ejere og brugere, kommuner og region, Kulturarvsstyrelsen og andre statslige myndigheder. Litteratur Adriansen, Inge: Danske erindringssteder. Monu menter, mindesten og mødepladser, København: Museum Tusculanum 2010 Adriansen, Inge & Peter Dragsbo (red.): Sønder jysk kulturarv, Sønderjyske Museer 2003-04, Aabenraa: Museumsrådet for Sønderjylland 2005 Andresen, Hans-Günther: Bauen in Backstein. Schleswig-holsteinische Heimatschutz-Architektur zwischen Reform und Tradition, Boyens: Heide 1989 Andresen, Hans-Günther: Hjemstavnskultur og byggeskik I Slesvig-Holsten, i: Sønderjyske Årbøger 2004 Bölke, Stefan: Die Marineschule Mürwik. Architek turmonographische Untersuchung eines Repräsen tationsbaues des Kaiserlichen Marine, Frankfurt a. M.: Europäische Hochschulschriften XXVIII 1998 Dragsbo, Peter: Ned med Italien, leve Møgeltønder / Eksempler på hjemstavnsstilen i Sønderjylland, i: Sønderjysk Månedsskrift 10: 2003 Dragsbo, Peter: Sønderjyske forsamlingshuse, Sønderjyske kulturmiljøer 10, Aabenraa: Kulturmiljørådet for Sønderjylland 2007 Dragsbo, Peter: Nieder mit Italien, hoch Mögeltondern, i: Nordelbingen 2009 Dragsbo, Peter: En ubekvem kulturarv? Tysk og dansk arkitektur – mod hinanden og med hinanden i Sønderjylland 1864-1920, i: Kasper Lægring & Badeloch Vera Noldus (red.): Skjulte skatte i grænselandet, København: Realdania 2010 Dragsbo, Peter & Kim Furdal: Fra degneskoler til centralskoler, Sønderjyske kulturmiljøer 11, Aabenraa: Kulturmiljørådet for Sønderjylland 2007 Fangel, Henrik: Haderslev bys historie 1864-1920, Aabenraa: Gammelting, Historisk Samfund for Sønderjylland & ISL 1996 Furdal, Kim: Detaljen i helheden, i: Inge Adriansen m.fl .(red.): Under fælles hat, Sønderjyske Museer 2008, Haderslev: Museum Sønderjylland 2008 Furdal, Kim: Det offentlige Aabenraa – en byvan dring, ISL: Aabenraa 2009 Huse, Norbert: Unbequeme Baudenkmale. Ent sorgen? Pflegen? Schützen? München: C.H. Beck 1997 Jessen, Jørgen Toft: Stationsbygninger i Sønderjyl land, Sønderjyske kulturmiljøer 6, Aabenraa: Kulturmiljørådet for Sønderjylland 2003 Jessen, Jørgen Toft: Peder Gram og andre arkitekter i Haderslev 1909-37, i: Sønderjysk Måneds skrift 10: 2003 Kaatmann, Christian: Byggestil og byggeskik – nationale strømninger i sønderjysk arkitektur 1850-1940, Aabenraa: Institut for Grænseregionsforskning 1988 Lauridsen, Inger: Lauritz Thaysen, arkitekt i Tønder 1904-1930, i: Sønderjysk Månedsskrift 10: 2003 Lauridsen, Inger: Sønderjysk arkitektur gennem 900 år, Sønderjyske kulturmiljøer 12, Aabenraa: Kulturmiljørådet for Sønderjylland 2006 Lauridsen, Inger: Sønderjyske frimenighedskirker, Sønderjyske kulturmiljøer 13, aabenraa: Kulturmiljørådet for Sønderjylland 2009 EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 35 Eksempler Tønder Kommune Jomfrustien 2, 6270 Tønder Tønder kredshus De hollandsk-frisiske gavle på det tidligere Kredshus i Tønder symboliserede viljen til at bygge regionalt. Foto SP. 36 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Det gamle Kreishaus for Tønder Kreds er en flot og festlig bygning, der præger sine omgivelser i samspil med en række andre markante bygninger: museerne i Tønder med det gamle porthus fra Tønder Slot, det nye Tønder Rådhus, Hotel Tønderhus fra 1943 og den tidligere amtmandsbolig fra 1768. Kredshuset for Tønder Kreds er et centralt monument i grænselandets arkitekturhistorie. Det var så at sige denne bygning, der startede den slesvig-holstenske hjemstavnsstil. Forhistorien er, at landråden for Tønder Kreds, Friedrich Bernhard Rogge (landråd 1904-14) i 1904 udskrev en konkurrence om bygning af et nyt kredshus i Tønder. I betingelserne for konkurrencen var understreget, at bygningen skulle »tage udgangspunkt i den hjemlige byggeskik«. Dette var uden tvivl inspireret af den netop afholdte konkurrence om museet i Flensborg, hvor et projekt i italiensk højrenæssance netop var blevet forkastet til fordel for et projekt i hollandsk-nordisk renæssance. Vinderne af konkurrencen blev de berlinske arkitekter Paulus, Dinklage og Lilloe. I bygningen har arkitekterne brugt elementer fra hele Nordsøkysten: hollandske gavle, »Tønderkarnapper«, tegltag, smukt murværk og småsprossede vinduer – alt samlet i »nystilens« frie og maleriske helhed. Landråden var begejstret. Han udtalte efter indvielsen, at »denne bygning, der som det første bygningsværk i lang tid igen bragte de hjemlige former til ære og værdighed i kredsen, udgør et vendepunkt for genoplivelsen af den gamle hjemlige bygningskunst«. I kølvandet på kredshuset stiftede Rogge samen med Heimatschutzarkitekten Carl Voss fra Kiel og lokale personligheder i 1908 foreningen Baupfle geTondern, der i de kommende år kom til at sætte sit afgørende præg på både Tøn- Også i det indre er Kredshuset i Tønder langt hen ad vejen velbevaret. Her ses hallen med døre og trappeforløb. Foto SP. deregnen og hele den slesvig-holstenske byggeskik og arkitektur. Den festlige karnap på Kredshuset er halvt borgtårn, halvt Tønder-karnap. Foto BZ. Bygningen fungerede 1907-20 som kredshus for Tønder Kreds, derefter til 1970 som amtshus for Tønder Amt. I årene 1970-2006 rummede den administration for Sønderjyllands Amt, i dag bruges den af Tønder Kommune. Bygningen står i dag ret intakt bevaret, selv om de mange vinduesruder desværre er udskiftet med termoglas. I det indre er også bevaret meget af den oprindelige stil, bl.a. den pompøse hovedtrappe og den tidligere amtsrådssal med vægmalerier af den frisiske maler Jesse Gossen. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 37 Statsskolen i Tønder, opført 1907 som Ober- und Realschule, blev den unge lokale arkitekt Lauritz Thaysens første og største værk. I den storladne bygning blandes motiver fra ”Neustil” og nybarok med lokale motiver. Foto SP. Popsengade 23, 6270 Tønder Tønder Statsskole I årene efter 1900 skete der en modernisering af undervisningsvæsenet i Sønderjylland. Ud over en lang række nybygninger til folkeskolerne (f.eks. Dryander-skolerne i Haderslev Amt), blev der opført nye gymnasier (Ober- und Realschulen) 38 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V i Aabenraa (1905), Tønder (1907) og Sønderborg (1911-12). I Tønder blev der udskrevet arkitektkonkurrence om opgaven, som blev vundet af den unge lokale arkitekt, Lauritz Thaysen. Lauritz Thaysen var født 1880 i Tønder, og nedsatte sig efter uddannelse på den tekniske skole i Eckernförde og arkitektskolen i Darmstadt, som arkitekt i Tønder 1904. Her vandt han allerede samme år en konkurrence om kommuneskolen i Løgumkloster (nu kommunal administration), men gymnasiet blev hans egentlige gennembrud. I 1908 var Thaysen sammen med landråd Rogge en af stifterne af Bau pflege Tondern og hans mange bygninger, der endnu i dag præger Tønder og omegn, blev smukke eksempler på hjemstavnsstilen. I 1910 blev Thaysen udnævnt til stadsbygmester, og på den måde var han med til at sikre, at byens byggeri overholdt normerne for smuk og hjemlig byggeskik. Gymnasiet i Tønder er et storladent trefløjet anlæg i tre etager, kronet af mægtige mansard- og valmtage. Bygningskroppen er flot komponeret til en spændende helhed med gavle, tagkviste, dørpartier og karnapper. I detaljerne er bygningen meget præget af hjemstavnsstilen med de store hvide sprossede vinduer i det røde murværk, brugen af »Tønder-karnapper« og vinduesstik. En særlig flot detalje er karnapudbygningen i 1. sals højde ud for festsalen med et murstensrelief af Tønders byvåben, et tremastet sejlskib. Gymnasiet blev udvidet både i 1935 og 1958-65, men den oprindelige hovedbygning har stort set bevaret sin oprindelige karakter. Sammen med gymnasiet i Sønderborg hører gymnasiet i Tønder hjemme I Statsskolens nordgavl har Lauritz Thaysen ud for festsalen tilføjet en karnap med Tønders byvåben, et tremastet sejlskib, i reliefmurværk. Foto SP. på undervisningsarkitekturens top 10, ikke bare i Sønderjylland, men i hele Danmark. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 39 Ribe Landevej 30, 6270 Tønder Den tidligere landbrugsskole Landbrugsskolen i Tønder, bygget 1912, er tegnet af Lauritz Thaysen; fredet i 2002. Foto SP. I begyndelsen af 1900-tallet indledte de tyske myndigheder i Slesvig-Holsten som nævnt en offensiv, der skulle vende den nordslesvigske ungdom bort fra de danske høj- og efterskoler nord for Kongeåen. 40 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V I første omgang grundlagdes egentlige folkehøjskoler i Tinglev og Nordborg – men da disse stort set kun blev brugt af unge piger, besluttede man at anlægge en landbrugsskole i Tønder. Også for dette byggeri blev der udskrevet offentlig arkitektkonkurrence – og den blev som i tilfældet med realskolen (gymnasiet) vundet af arkitekt Lauritz Thaysen, Tønder. Skolen nåede dog kun at modtage et hold elever, inden Første Verdenskrig brød ud – og efter Genforeningen blev bygningerne overtaget af Landbrugsministeriet og bl.a. udlejet til Det danske Hedeselskab til hovedkvarter for de mange jordforbedrings- og landvindingsarbejder i det vestlige Sønderjylland. I dag bruges bygningen af AOF som sprogskole. Den tidligere landbrugsskole er et af Laurits Thaysens typiske værker i bedste hjemstavnsstil. Bygningen er delt i to, hvor den nordlige del af bygningen har mansardtag med tætsiddende tagkviste, mens den højere sydlige ende er i to fulde etager. Samtidig er vinduesstikkenes højde forskellig i de to dele, og sammen med placeringen af døre og trapper giver det den store bygningskrop en let og varieret form. Bygningen er stort set intakt bevaret fra opførelsen, og blev som en af de få offentlige bygninger fra den tyske tid fredet i 2002. Det var en god beslutning! Ikke meget adskiller den tidligere landbrugsskole i Tønder fra 1920´ernes danske Bedre Byggeskik-bygninger – måske kun den lille buede ”flagermuskvist” i taget? Foto SP. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 41 Nørregade 31, 6270 Tønder Det tidligere domhus Når man fra Torvet i Tønder ser op ad den smalle Smedegade, ser man for enden en statelig bygning i typisk hjemstavnsstil. Det er det tidligere domhus for Tønder kreds, som blev opført 1914-16, og som fungerede som domhus og politigård indtil 1957 (i dag retsbygning). Domhuset blev af statsarkitekt Gyßling udformet i en blanding af hjemstavnsstil og nybarok, karakteristisk med sit store mansardtag og det fremhævede midterparti med den pragtfuldt udskårne hoveddør flankeret af to TønderkarnapDomhusets hovedindgang. Foto SP. per, tydeligt inspireret af karnapperne på ”Digegrevens Hus” på Vestergade (1777). Arkitekt Gyßling var også, sammen med den lokale arkitekt Lauritz Thaysen med til at bygge den tidligere pigeskole, Alexandrineskolen, i 1913 (nu Tønders politigård). Domhuset i Tønder fra 1914-16 er meget i familie med Tønders gamle 1700-tals bygninger. Foto SP. 42 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Med kredshuset, statsskolen, domhuset, Alexandrineskolen og landbrugsskolen fik Tønder i årene 1907-15 en perlerække af store smukke bygninger i hjemstavnsstil. Det velbevarede domhus hævder sig, trods den lidt konventionelle barokstil, smukt i femkløveret. Allégade 24, 6270 Tønder Dr. Sieverts villa, Allégade 24 i Tønder, har alle hjemstavnsstilens karakteristika: rødt murværk, sprossevinduer og hvide skodder – men tilsat de typisk Huberske relieffer på muren, udført på Kunsthåndværkerskolen i Flensborg. Foto SP. Dr. Sieverts villa Villaen Allégade 24 blev bygget i 1910 for dr.jur. Sievert med Anton Huber som arkitekt. I 1939 blev huset købt af Statens Jordlovsudvalg og brugt af dette til 2008, hvor det igen overgik til privateje. Anton Huber er en af de mest spændende arkitekter fra tiden op mod 1914. Han var udlært i Stuttgart, men blev i 1903 af lederen af museet i Flensborg, Ernst Sauermann, hentet til Flensborg som leder af den nystartede kunsthåndværkerskole. Huber var en af pionererne i den moderne tyske kunst, og han var i 1907 medstifter af Deutscher Werkbund – en sammenslutning til fremme af det gode håndværk og industriel design, som bl.a. gødede jordbunden for det berømte Bauhaus, stiftet 1918. Fra sin post i Flensborg fik Huber også en række byggeopgaver, bl.a. villaer i Flensborg, men hans hovedværker fra denne tid ligger i det nu danske Sønderjylland: skibsreder Jebsens villa »Lensnack« i Aabenraa (se Lindsnakkevej 95) og dr. Sieverts villa i Tønder. satte på Jebsens villa og rigsbanken i Sønderborg. Foran huset er forhaven omgivet af murpiller og stensætning, og her befinder sig også en lille bro, der gik over den nu tørlagte Skt. Laurentius Strøm – alt udført i kampesten, som gentager husets sokkel. Det fine anlæg, der i arkitekturen kombinerer hjemstavnsstilen med den moderne Neue Sachlichkeit, som var på vej i Tyskland, blev bygningsfredet i 2010. Anton Huber har udformet Allégade 24 som et to etager højt langhus i rødt murværk med et helvalmet, stærkt udhængende tag. Markante elementer er den halvrunde midterrisalit og de store palævinduer med skodder. På muren er anbragt stenrelieffer af samme slags, som Huber Dr. Sieverts villa er en velkomponeret helhed; den halvrunde midterrisalit var et udbredt motiv i samtidens tyske villa arkitektur. Foto SP. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 43 Vestervej 1, Hjerpsted, 6280 Højer Den tidligere tolderbolig Helt ude ved kanten af Vadehavet, i den gamle landsby Hjerpsted, ligger et lille stråtækt anlæg, der ved første øjekast ser ud til at være et af landsbyens mange gamle huse. Men det er den tidligere toldopsynsbolig, bygget 1912 i fineste hjemstavnsstil. Anlægget består af en hovedbygning og et udhus, forbundet af en læmur i nord, alt i røde mursten med stråtag og hvide sprossede vinduer. Mod gården er der desuden over indgangen et pynteligt lille stråtækt vindfang, og hele anlægget er intakt, bortset fra en ny havedør og et flyttet vindue. Bygningen blev fremhævet af landråd Rogge, Tønder, i hans gennemgang af Baupflege-bevægelsens resultater 1912 i Kunstkalender für Schleswig-Holstein. Men hvem der har tegnet bygningen, ved vi ikke − men meget sandsynligt er det statsarkitekt Rellensmann i Flensborg. Han Bag hovedbygningen omslutter mure og udhuse en lille hyggelig gårdsplads, godt skærmet mod den barske vestenvind. Foto SP. Den tidligere toldopsynsmandsbolig i Hjerpsted er et eksempel på hjemstavnsstilen fra 1912. Foto BZ/ JTJ. stod netop på dette tidspunkt som ansvarlig for justits- og toldvæsenets bygninger i Slesvig, og byggede desuden skole og gendarmbolig i det nærliggende Ballum. Genindførelsen af stråtage, der ellers var blevet forbudt af brandmyndighederne, var en af Baupflege Tonderns mærkesager. Gennem forsøg udviklede man nemlig et mere brandsikkert stråtag, det såkaldte Gernentz-tag. Det lille anlæg er forbløffende velbevaret, også i det indre, og fortjener anerkendelse som et af hjemstavnsstilens mest vellykkede mindre byggerier – i pragtfulde omgivelser. 44 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Storegade 47, 6780 Skærbæk Skærbæk Museum Den tidligere købmandsgård, i dag Skærbæk Museum, er tegnet i 1909 for købmand H. J. Hansen af den unge danske arkitekt Kai Gottlob. Gottlob havde samme sommer været på »Foreningen af 3. Decembers« anden opmålingsrejse til Tønderegnen, og i forbindelse hermed var han kommet i forbindelse med den dansksindede købmand. Anlægget, der ligger på et hjørne i den vestlige ende af hovedgaden, består af tre fløje samt en bagbygning i to etager. Bygningen er i rødt murværk med småspros- sede hvide vinduer, forsynet med pyntelige skodder. Taget er udformet som mansardtag med brede »taskekviste«, og hoveddøren mod vest er flankeret af bislagsten i sandsten og kronet med et overvindue i ægte Jugendstil. Ifølge en tradition i Hansen-familien var Gottlob inspireret af den model-købmandsgård, som samtidig blev opført på Landsudstillingen i Århus 1909 som led i »Stationsbyen«, der skulle vise, at man godt kunne bygge smukt og hjemligt i stationsbyerne. Ligheden er ikke slående – Museet i Skærbæk, opført som købmandsgård af Kai Gottlob 1909, er måske den mest spændende af alle sønderjyske bygninger fra tiden o. 1910 – et unikt eksempel på krydspunktet mellem den slesvig-holstenske hjemstavnsstil og den danske vej til bedre Byggeskik. Foto SP. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 45 Alt i Skærbæk Museums bygning vidner om viljen til at bygge ”hjemligt”. Dog er feltet over hovedindgangen udført i smukkeste Jugendstil med brug af stilens typiske ”Christiansen-roser”, opkaldt efter kunstneren Hans Christiansen, Flensborg/ Darmstadt. Foto PD. Gottlobs købmandsgård er mere i familie med de første offentlige tyske bygninger i hjemstavnsstil, ikke mindst Folkehøjskolen i Tinglev, som stod færdig i 1908, og som de unge arkitekter uden tvivl har fået fremvist som et smukt eksempel. ydre og indre. Kun er taget mod gaderne en gang i 1930´erne blevet udskiftet med asbestplader (kunstskifer), mens bygningerne mod gården har bevaret det oprindelige tegltag, og desuden er der et par plasticvinduer, som let kan udskiftes. Bygningen var indtil 1985 købmandsgård; derefter blev den købt af Skærbæk Kommune og stillet til rådighed for Skærbæk Museum, som siden 2008 har været en del af Museum Sønderjylland. Bygningsanlægget er næsten intakt bevaret i det Skærbæk Museum er et hovedværk i dansk og slesvig-holstensk arkitektur – et unikt krydspunkt mellem hjemstavnsstilen og Bedre Byggeskik i Møgeltønder-traditionen, som fortjener at blive bygningsfredet. 46 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Ballum Sluse 1, 6261 Bredebro Ballum Slusekro Ude i den store øde Ballum-marsk, kun i selskab med slusen og de bevarede gamle pumpemøller, ligger en lille hjemligt udseende kro og indbyder til et stop i det fredfyldte landskab. Det er Ballum Slusekro, som i 1915 blev indviet i forbindelse med færdiggørelsen af Ballumdiget. Kroen var tænkt både som betjening af de rejsende til Rømø, som fra den tid til færdiggørelsen af Rømø-dæmningen sejlede fra Ballum Sluse, og som mødested for digelauget for Ballummarsken. Kroen ejes fortsat af digelauget, og lauget mødes stadig på kroen, både til de almindelige forsamlinger og når der er stormflodsberedskab. Kroen består af et hovedhus i en etage i røde sten med hvide vinduer, forsynet med skodder, en hvid trekantet »Tønderkarnap« og over facaden en »friserkvist« på to fag samt en tilbygget vognport. I det indre er interiøret fra 1915 næsten intakt bevaret. I krostuen og digelaugets stue står stadig de originale siddemøbler i en slags frisisk bondestil. Stolene i digelaugets Som en ø i et uendeligt hav ligger Ballum Slusekro alene ude i Ballum-marskens grønne flade. Det fine lille anlæg i hjemstavnsstil fra 1915 er i det ydre lidt plaget af plasticvinduer og moderne tegl, men i det indre til gengæld et enestående bevaret ”Gesamtkunstwerk”. Foto BZ/ JTJ. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 47 har flosvævede hynder i folkelige mønstre, udført af Maria Lübke, der i årene frem til 1919 fortsatte virksomheden fra den i 1904 krakkede berømte væveskole i Skærbæk. I stuerne ses også to pragtfulde Jugendstil-ovne fra Carlshütte ved Rendsborg, et gammelt standur fra Fredriksstad samt på væggene bl.a. samtidige reproduktioner af værker af nordfrisiske malere som Jessen-Deezbüll. Digelaugets stue i Ballum Slusekro står, bortset fra billederne af Dronning Margrethe og Prins Henrik, stort set uændret siden 1915. På de gedigne stole i frisisk bondestil ligger fortsat de originale hynder, vævet af Maria Lübke i Skærbæk. Foto SP. Den ansvarlige for bygningen var digeinspektør Hinrichs, der også stod for hele digebyggeriet og slusen. Men om han har haft en af de slesvig-holstenske hjemstavnsstil-arkitekter til at hjælpe med tegningen, er muligt. I lokalsamfundet var man meget tilfreds med den »hjemlige« byggeskik og hjalp i høj grad Hinrichs med indretningen. Men ville Hinrichs gøre tingene for frisiske, protesterede man: »Vi ville ikke sidestilles med de tyske«. Hjemstavnsstilen var nemlig et todelt fællesskab: For slesvig-holstenerne var det en regional stil i det tyske rige, for de dansksindede nordslesvigere en bekræftelse på landsdelens danske kultur. Ballum Slusekro er et sandt Gesamtkunst werk, der på mirakuløs vis har overlevet til vore dage. Desværre har digelauget udskiftet alle vinduer med plasticvinduer, og det tidligere tag med »bæverhaler« (små, flade tegl med rund underkant) er ændret til almindelige tegl. Men ingen af delene er irreversible; Slusekroen kan nemt føres tilbage til sin oprindelige skikkelse. 48 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Sønderbyvej 3, Møgeltønder, 6270 Tønder H.C. Davidsens første hus Møgeltønder – den by, hvis gamle huse mere end noget andet gav inspirationen til både den slesvig-holstenske hjemstavnsstil og den danske Bedre Byggeskik – har, ud over de mange huse fra 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet, også en lang række meget smukke huse i hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik. De er stort set alle bygget af godsinspektør ved Schackenborg, H.C. Davidsen. H.C. Davidsen kom i 1896 til Schackenborg godskontor hos den dansksindede greve Schack, og var i 53 år, fra 1903 til EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 49 Sønderbyvej 3, Møgeltønder. Godsforvalter H.C. Davidsen, Schackenborg, var dansksindet, men deltog i stiftelsen af ”Baupflege Tondern” i 1908. Foto SP. hans gode ven, arkitekt Lauritz Thaysen i Tønder. Efter 1920 stod Davidsen i nær kontakt med Landsforeningen for Bedre Byggeskik, og i foreningens ånd stillede han også tegninger gratis til rådighed for bygmestre, der ville bygge i Møgeltønderstil. Indgangsdøren på Sønderbyvej 3 er en smuk kopi af en af Tønder bys mange fine Louis-Seize-døre. Foto SP. Det første hus, som H.C. Davidsen tegnede, var Sønderbyvej 3 fra 1910. Huset er et traditionelt Møgeltønder-hus i røde mursten med hvide sprossevinduer med skodder, en smuk hoveddør, murankre og en friserkvist over midten – ganske svarende til de mønstertegninger, som Baupflege Tondern udgav i 1908-09. Kun adskilt af et ægte 1700-tals hus ligger to andre næsten ens Davidsen-huse, Sønderbyvej 9-11 fra 1923. 1955, godsets inspektør. Sammen med fotograf Theodor Möller begyndte Davidsen tidligt at tage billeder af egnens gamle byggeskik, og i 1908 var han med til at stifte Baupflege Tondern. Davidsen var sandsynligvis også medvirkende til, at de unge danske arkitekter på deres første opmålingsrejser i 1907 og 1909 i høj grad koncentrerede sig om Møgeltønder og omegn. Omkring 1910 begyndte Davidsen at udføre tegninger til huse på Schackenborg gods, siden i hele Møgeltønder, ofte med råd og vejledning fra 50 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Aabenraa Kommune H.P. Hanssens Gade 42, 6200 Aabenraa Det gamle kredshus I 1904 var udbygningen af de sønderjyske kredshuse nået til Aabenraa under den farverige landråd Rafael Posé Perfecto von Uslar. Som placering blev valgt byens markedsplads ved den nedre ende af Rådhusgade, som i de år var ved at udvikle sig byens centrum med den nye amtsbanesta- tion fra 1898 og borgmesterens villa. Som arkitekt valgtes Baurat Friedrich Wilhelm Jablonowski i Haderslev. Kredshuset i Aabenraa er et af Jablonowskis fineste og mest vellykkede bygværker. Hvor nogle af hans bygninger, f.eks. det EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 51 Festligt og storslået dominerer Fr. Wilh. Jablonowskis kredshus i Aabenraa det forvirrede trafikcentrum i Aabenraa. Foto SP. samtidige gymnasium, kan virke bombastiske og højbenede, er kredshuset et sikkert komponeret vinkelanlæg i 2 ½ etage med facader til alle sider. Arkitekturen er præget af den hanseatiske nygotiks brug af rødt murværk med hvide detaljer, glaserede tegl og formsten, blændinger og buestik. Mod Markedspladsen har hovedfacaden høje valmgavle og hjørnetårnet, mens hovedindgangen i gården mod nord ligger i et tårnparti med et stort mosaik vindue. Bygningen er ret velbevaret i det ydre, med nye vinduer udført som de oprindelige. Østfacaden mod Madevej med det store nygotiske trepasvindue til den tidligere mødesal. Foto SP. 52 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Kredshuset blev i 1920 amtshus for Aabenraa Amt og blev efter byggeriet af den nye amtsgård for Sønderjyllands Amt overtaget af Sønderjyllands Statsamt. Ved kommunalreformen 2006 rykkede statsamtet andetsteds hen, og bygningen er nu solgt til et lokalt ejendomsselskab, knyttet til Jebsens Rhederi, som værdsætter god arkitektur. Bygningen er Sønderjyllands bedste repræsentant for Jablonowski-tidens nationalromantiske offentlige bygninger og derfor meget bevaringsværdig. Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa Folkehjem På grund af de stigende vanskeligheder med at finde kroværter, der turde lægge hus til danske møder, gik de dansksindede sønderjyder fra 1892 i gang med at bygge forsamlingshuse overalt i Sønderjylland. I starten byggedes husene mest på landet, men fra omkring 1900 fik også byerne danske forsamlingsbygninger. Et stort skridt fremad mod egne huse var det, da Sprogforeningen i 1900 købte den tidligere restaurant Schweiz ved Nørre Chaussée (nu Haderslevvej) i Aabenraa. Restauranten blev omdøbt til »Folkehjem«, og i 1909 besluttede Sprogforeningen at foretage de første udvidelser af de gamle restaurationsbygninger til dansk Magdahl Nielsens indgangsparti til det danske forsamlingshus i Aabenraa, Folkehjem, fra 1910, rummer flere motiver: Indgangens granitsøjler er hentet fra ark. Rolf Schrøders ”Grundtvigs Hus” i København – mens svalegangen rummer citater både fra danske højskoler og fra Folkehjems forgænger, restaurant ”Schweiz”. Foto SP. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 53 Til indgangsbygningen knyttede sig så som en sidefløj den store bygning, der rummede den store forsamlingssal. Folkehjems bagbygning med den store festsal rummer mere gængse motiver fra den samtidige danske nybarok: lidt herregård, lidt palævilla og et lille Christiansborgspir. Foto SP. forsamlingshus, læsestue og boglager for Sprogforeningen, der bl.a. drev de mange danske lånebiblioteker i Sønderjylland. Til om- og tilbygningen valgte Sprogforeningen den danske arkitekt Johannes Magdahl-Nielsen, der var i gang med frimenighedskirken i Rødding. Den gamle restaurant var bygget i karakteristisk »schweizerstil« med spidsbuede vinduer og udhængende tage. Over for denne satte Magdahl-Nielsen den nye hovedbygning som en grundtvigsk borg med et indgangsparti flankeret af kraftige granitsøjler og foroven et galleri, egnet som platform for folketalere. Det var da også herfra, de danske sønderjyders førstemand H.P. Hanssen i november 1918 fremlagde kravet og planen for, at Sønderjylland kunne stemme sig hjem til Danmark efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig. 54 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Indgangsbygningen på Folkehjem var i familie med den grundtvigske bevægelses hovedborg i København, Grundtvigs Hus fra 1906-08, mens sidefløjen med sit store mansardtag havde mange ligheder med Magdahl-Nielsens mønster-forsamlingshus i »Stationsbyen« på Landsudstillingen i Århus 1909. Folkehjem blev på den måde et synligt symbol for de stærke forbindelser mellem de danske sønderjyder og det grundtvigske Danmark. I 1912 skrev sønderjyden N. Hansen om Folkehjem, at det var »vort smukkeste forsamlingshus, en bygning, som selv vore modstandere må indrømme, vi har grund til at være stolte af«. I 1920´erne blev det gamle »Schweiz« erstattet af en nybygning. Men da Folkehjem i 1980 blev en del af Det sønderjyske Landsbibliotek, blev denne bygning atter nedrevet til fordel for de moderne biblioteksbygninger. På den måde er det nu det oprindelige Folkehjem fra 1909-11, der står bevaret. Det er et flot og centralt monument over den danske bevægelses styrke i de sidste tyve år før Genforeningen. Kirkebakken 21, 6200 Aabenraa Skt. Jørgens Kirke De sønderjyske frimenigheder opstod både som svar på den officielle tyske kirke og som en parallel til den grundtvigianske bevægelse i Kongeriget. Den første frimenighed syd for Kongeåen blev grundlagt 1874 i Rødding, den næste blev Bovlund i 1879. I 1890´erne kom der for alvor gang i det sønderjyske frimenighedsliv; en af de sidst grundlagte blev menigheden i Aabenraa, der stiftedes i 1895. Menigheden startede med at holde gudstjenester i det danske forsamlingshus Folkehjem. Men i 1902 blev der holdt en beskeden arkitektkonkurrence om en ny kirke. Der kom tre forslag, og heraf valgtes et, udarbejdet af arkitekt Niels Jacobsen, Odense,der var født i Aabenraa som søn af en af de sidste skibsbygmestre. Den nye kirke blev opført på en bakke oven for Folkehjem, blev indviet 1903 og fik navnet »Skt. Jørgen« efter den Jørgensgaard (spedalskhedshospital), som havde ligget i kvarteret i middelalderen. Skt. Jørgen i Aabenraa er typisk for det samtidige kirkebyggeri i Danmark, hvor man i reaktion mod historicismen søgte tilbage til den tidlige middelalder og kombinerede med elementer fra danske landsbykirker og dansk »skønvirke«. Kirken er stærkt inspireret af Hellerup Kirke i København, der i 1899-1900 blev byg- get af arkitekt Thorvald Jørgensen (mest kendt som Christiansborgs arkitekt). Herfra er bl.a. hentet den karakteristiske facade, hvor tårnet med skrå tagkamme breder sig ud i samme bredde som skibet, rosetvinduet over indgangen og spirets let udadbuede sider. Portalen med granitkvadrene er samtidig stærkt i familie med portalen på Folkehjem. Også i det indre var kirken præget af det karske og rustikke EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 55 Skt. Jørgens frimenighedskirke i Aabenraa er en smuk aflægger af det samtidige danske kirkebyggeri. Foto SP. med skrå bræddelofter og synlige spær samt inventar i brunbejdset fyrretræ. Efter 1920 blev Skt. Jørgen sognekirke for den nordlige del af byen, og der blev nu bygget en smuk præstegård, tegnet af arkitekt Jep Fink. Skt. Jørgen i Aabenraa viser som de andre frimenighedskirker, hvor meget den danske bevægelse i Sønderjylland knyttede sig til Danmark i det kirkelige og åndelige liv. Kirkesalen i Skt. Jørgen, Aabenraa, med det typisk nationalromantiske bjælkeloft. Foto SP. 56 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Lindsnakkevej 95, 6200 Aabenraa Villa Lensnack I 1909 ønskede den markante skibsreder, senator i Aabenraa byråd, Michael Jebsen at bygge ny villa til sig og familien på et areal ved fjorden, der egentlig skulle have været brugt til skibsværft. Michael Jebsen havde i de foregående år med stor succes klaret omstillingen af det mere end 150 år gamle familierederi fra sejl til damp og var samtidig en af de mest fremtrædende personer i den tyske forening for det nordlige Slesvig, hovedmand bag etableringen af Knivsbjerg som tysk mødested i Sønderjylland. Der var derfor både økonomi og anledning til at ønske sig noget ud over det sædvanlige. Som arkitekt valgte Michael Jebsen Anton Huber, der siden 1903 havde været leder af kunsthåndværksskolen ved museet i Flensborg. Huber kom fra kunstakademiet i Stuttgart og var en af pionererne inden for tysk kunst og arkitektur, i 1907 medstifter af Deutscher Werkbund – en bevægelse for kvalitet og design i håndværk og industri og en af forudsætningerne for det berømte Bauhaus 1918. Anton Huber byggede også enkelte villaer, bl.a. i Flensborg og Tønder (se Allégade 24). Villa Lensnack er Hubers absolutte hovedværk og står, bortset fra moderniseringer af køkken- og badefaciliteter, velbevaret som et ægte Gesamtkunstwerk. Bygningen er i to etager og formet klart og enkelt med hovedvægt på de to halvrunde siderisalitter på fjordsiden, opdelt af tæt siddende murpiller og kronet med kobbertækkede tagkupler. Derudover er der over døre og andre steder opsat stenrelieffer, der formentlig stammer fra kunsthåndværksskolen i Flensborg og som også kan ses i Hubers rigsbankbygning i Sønderborg (Kongevej 58). I det indre er ikke blot hallen med hovedtrappen og den tilstødende sal med vægmalerier bemærkelsesværdige, men overalt i huset er bevaret originale paneler, loftslamper, glasruder og inventar fra 1910-12. Villa Lensnack er i enhver henseende enestående. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 57 Skibsreder Jebsens store ”Villa Lensnack” ved Aabenraa Fjord blev Anton Hubers hovedværk i Slesvig og står både i det ydre og indre velbevaret som et internationalt ”Gesamtkunstwerk”. Foto SP. Nørremarken 21, 6360 Tinglev Den tidligere tyske folkehøjskole Beredskabsstyrelsens skole i Tinglev. Så hjemligt synes Dannebrog at passe med den lange lave bygning med det store tegltag. Og så er der dog tale om den første tyske folkehøjskole i Nordslesvig, tegnet af tre Berlinerarkitekter. Med denne bygning gik den lokale byggeskik og den tyske hjemstavnsstil op i en højere helhed. Foto SP. I årene omkring 1900 var stadigt flere unge mænd og piger fra dansksindede hjem i Sønderjylland begyndt at strømme op til de danske høj- og efterskoler nord for Kongeåen for at lære dansk sprog og kultur, støttet af den sønderjyske sprogforening. De tyske myndigheder i Slesvig-Holsten fandt sammen med den tyske forening for det nordlige Slesvig, at der måtte sættes ind med et kulturelt modstød, der kunne redde de unge fra den farlige danske vej. En væsentlig del af modstødet skulle være tyske efterskoler, folkehøjskoler og landbrugsskoler efter dansk forbillede. I 1904 tog den nyudnævnte landråd Friedrich Bernhard Rogge i Tønder initiativ til at stifte en folkehøjskole, der dog først og fremmest skulle være en husmoderskole for piger. Så håbede man, at pigerne, når de var vakt for den tyske kultur, kunne påvirke deres mænd, når de en dag var blevet gift. I 1906 købte man et gammelt gårdstuehus i Tinglev, der som jernbaneknudepunkt var nem at nå fra hele Sønderjylland. Man startede med 16 kvindelige elever, men efter at højskolen i 1908 fik nye bygninger (på samme sted), kunne man åbne for 36 elever. Højskolen overlevede Første Verdenskrig og Genforeningen, og blev fra 1920 til 1945 drevet af det tyske mindretals højskoleforening. Efter at have huset tyske flygtninge blev skolen imidlertid i december 1945 beslaglagt af den danske stat som tysk ejendom. Efter forskellige anvendelser blev bygningen i 1956 overgivet til Civilforsvaret (nu Beredskabsstyrelsen), der siden har brugt den som skole. I 1951 fik det tyske mindretal stiftet en Nachschule, der måtte bygge et andet sted i Tinglev. Landråd Rogge var som nævnt levende interesseret i genoplivelsen af den hjemlige byggeskik og medstifter af Baupflege Tondern. Som sådan havde han fået bygget det nye kredshus i Tønder (se Jomfrustien 2, Tønder) i den nye hjemstavnsstil, og Rogge bad derfor kredshusets arkitekter Paulus, Dinklage & Lilloe om også at tegne den nye folkehøjskole. Folkehøjskolen byggede i langt højere grad end 58 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V I folkehøjskolen i Tinglev var der også elementer fra den generelle tyske hjemstavnsstil , som f.eks. bæverhaletaget og de små flagermuskviste. Foto SP. Den tidligere folkehøjskole er trods sin omtumlede historie mirakuløst velbevaret i det ydre samt i hallen, det centrale rum i det indre. Kun er der sat ovenlysvinduer i taget på nordsiden samt gennemført en del moderniseringer i det indre, især i køkkenafdelingen. Bygningen er derfor et monument i den slesvig-holstenske arkitekturhistorie: det første rendyrkede eksempel på genbrugen af »Møgeltønderstilen«, som kom til at påvirke byggeriet i hele Sønderjylland – og måske også det danske. Den smukke hall med den lille siddeplads med bænke, som både har mindelser om de gamle nord tyske gårdes ”Siddels” og engelske huses siddehjørner. Foto SP. kredshuset på den lokale tradition. Hvor kredshuset havde sine hollandske gavle og »nystilens« tårne og karnapper, er elementerne i højskolen hentet fra Tønderegnen: det røde murværk med de hvide sprossede vinduer, de hvide skodder og de spidse »frisergavle«. Også de brede taskekviste i bindingsværk er hentet fra gammel slesvig-holstensk byggeskik (dog ikke i marsken) – kun det store tags bæverhaler (små flade tegl med rund underkant) og »flagermuskviste« er fælles for hjemstavnsstilen i hele Tyskland. Endnu et typisk element, der var hentet fra engelsk boligkultur – men i Tyskland også kendt fra bogen om den svenske maler Carl Larssons »Villa Sundborn« – var hallen med den lille opholdsniche, på en måde en gentagelse af de gamle holstenske gårdes Siddels. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 59 Sønderborg kommune Brorsonsvej 1-3, 6400 Sønderborg Det tidligere kredshus Det tidligere kredshus i Sønderborg er det ældste af de fire sønderjyske kredshuse, bygget 1878 i den typiske nygotik, som blev dyrket af bygningsakademiet i Hannover. Foto SP. Sønderborg Kreds var den første i det nuværende Sønderjylland, som efter den preussiske kommunalreform fik nyt kredshus. Det skete i 1878 med opførelsen af et kombineret kredshus og landrådbolig i det nye kvarter på »Løkken« (AsylvejKirke Allé), hvor der også blev bygget en række andre offentlige bygninger. I 1914 var pladsen blevet for trang, og der blev ud mod Neuer Weg (i dag Løkken) bygget en ny landrådsbolig. I årene 1920-1970 var komplekset sæde for administrationen for Sønderborg Amt (der dog siden 1932 delte amtmand med Aabenraa), men overgik efter kommunalreformen 1970 til Sønderborg Kommune, der siden har brugt bygningerne til musikskole og andre skoleformål. Den ældste bygning fra 1878 er med sine høje gavle, spidsbuede vinduer og blændinger og det gul-røde mønstermurværk typisk for »Hannoverskolens« nygotik, den nordtyske specialitet inden for den europæiske historicisme. Det kan være Johannes Otzen i Flensborg, der bl.a. i 1870-71 byggede kommuneskole i Tønder – eller hans elev, arkitekt A.W. Prale i Flensborg, der bl.a. i 1884 satte det nu ombyggede spir på Skt. Marie Kirke i Sønderborg. Landrådboligen fra 1914 er helt anderledes. Her er vi ovre i den tyske hjemstavnsstil, der hen imod 1914 gik over i nybarok og nyklassicisme. Bygningen er med sine pudsede mure, store sprossede vinduer, karnapper og verandaer samt gavlkviste med svungen front præget af tidens villastil – og de arkitektoniske elementer er 60 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V lige så meget hentet fra 1700-tallets borgerhuse i f.eks. Lübeck og Stralsund som i Sønderjylland. Arkitekten bag bygningen var statsarkitekt Rellensmann i Flensborg, som også i 1911-12 havde bygget domhuset i Sønderborg (se Kongevej 41). Komplekset, der står meget velbevaret i både det indre og ydre, viser på smukkeste vis to stadier i det offentlige tyske byggeri mellem 1864 og 1920: den historicistiske nygotik og den sene hjemstavnsstil. Det giver komplekset en særlig fortælleværdi. Den nye del af kredshus-komplekset i Sønderborg blev tegnet i 1913-14 af regeringsbygmester Rellensmann i Flensborg i en almen-tysk nybarok med rig brug af karnapper og verandaer. Foto SP. Indgangspartier i den nye kredshus-bygning i Sønderborg. Foto BZ/ JTJ. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 61 Gerlachsgade 2, 6400 Sønderborg Sønderborg Kaserne Stor og magtfuld rejser den tyske højsøflådes kejserlige marinestation sig over Alssund – men overtrumfet af den danske velfærdsstats sygehusbyggeri i 1970´erne. Foto SP. I årene efter kejser Wilhelm II´s tronbestigelse i 1888 begyndte Tyskland at satse på en slagkraftig højsøflåde. I løbet af 1890´erne viste det sig, at den hidtidige flådebase i Kiel ikke mere var tilstrækkelig. Der skulle bygges nye marinestationer, ikke for langt fra den nyåbnede KaiserWilhelm-Kanal og i beskyttet, men dybt vand. Blikket faldt på de østsønderjyske fjorde og sunde, og valget faldt på Mürwik ved Flensborg Fjord og Sønderborg. Mürwik blev planlagt først, men anlægget af Sønderborg gik allerede i gang 1906, mens Mürwik blev bygget 1908-10. Opførelsen af to nye hovedkvarterer for højsøflåden var en national opgave, der krævede en passende arkitektur. Kejser 62 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Wilhelm var personligt engageret i den nationale arkitektur, hvor han – som i sit øvrige virke – var en reaktionær nationalromantiker. Omkring 1890 var hans kærlighed faldet på den romanske stil i Rhinlandets kirker og kejserpaladserne i Aachen og Goslar. Stilen kunne han bruge til at postulere en kontinuitet fra de hohenstaufiske kejsere i 1200-tallet til hans eget hohenzollernske kejserhus. Denne stil fik han sin yndlingsarkitekt, Franz Schwechten, til at bruge ude ved rigets grænser, i Metz i Lothringen (Lorraine) og Posen (Poznan) i Vestpolen. Men til Østersøegnene foretrak kejseren stilen fra de tyske ordensborge som Marienburg i Østpreussen (nu Malbork i Polen). Franz Schwechten lavede også de første udkast til Mürwik marinestation, men overlod så resten af opgaven til marinearkitekt Adalbert Kelm. Kelm blev så til gengæld bedt om at lave de første tegninger til marinestationen i Sønderborg, men overlod resten til den unge marinearkitekt Eugen Fink. Hovedpræget: den tyske ordensgotik med tårne og gavle var således fastlagt fra starten – men det lykkedes Eugen Fink at tilføje nogle mere moderne elementer som jugendprægede murdekorationer og buede former i karnapper og kviste. Men først da han skulle bygge boliger til officererne, henholdsvis villaerne i Engelshøjgade og den engelske haveby på Jomfrustien, kunne han på en mere fri måde bruge moderne elementer fra England, Jugendstil og hjemstavnsstil. Marinestationen i Sønderborg var planlagt som et symmetrisk anlæg med tre kæmpestore bygninger på bakken oven for Nordhavnen, men kun de to sydlige blev opført. Til gengæld blev der i årene 190910 bygget et marinehospital mod nord og forskellige udbygninger. Marinestationen blev i 1918 centrum i den tyske revolution og dannelsen af et arbejder- og soldaterråd for Sønderborg. I 1920 blev den dansk kaserne, og marinesygehuset blev statsligt landsdelssygehus, fra 1970 under Sønderjyllands Amt. De to hovedbygninger er velbevarede og bliver fint vedligeholdt af det danske forsvar trods det udpræget tyske præg. Men i årene efter 1970 blev en del af udbygningerne og officersbygningerne mod øst nedrevet til fordel for byggeriet af det nye Sønderborg Sygehus. Sygehuset tårner sig med sine fire tidstypiske betonblokke højt over de kejserlige bygninger og gør dem næsten små og fikse. Med de to anlæg mødes to landes nationale projekter: det tyske militære, der endte i to katastrofer – og den danske velfærdsstat, hvis institutioner kun trues af statens egne omstruktureringer. Sønderborg Kaserne er et monument over den tyske oprustning i årene op mod Første Verdenskrig – og samtidig et vidnesbyrd om kejser Wilhelm II´s arkitekturpolitik. Søster-marinestationen i Flensborg-Mürwik er af det tyske forsvarsministerium i de senere år I helheden adlød marinearkitekt Eugen Fink kejseren og flådens ønske om at bygge en tysk ordensborg – men i detaljerne legede han mere frit med motiverne. Fotos SP. forbilledligt restaureret. Også det danske forsvar passer godt på Sønderborg kaserne – Lad det fortsætte! EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 63 Kongevej 37, 6400 Sønderborg Statsskolen En af betingelserne for, at Sønderborg fik den kejserlige marinestation frem for Aabenraa, var, at byen måtte love at oprette en Oberrealschule, et gymnasium, så officersbørnene kunne få en ordentlig uddannelse. Det skete også, og allerede i 1907 udskrev man en national arkitektkonkurrence om det nye gymnasium, der skulle placeres på en tidligere skanse ved Kaiser-Wilhelm-Allée (i dag Kongevej). Med gymnasiet fik Sønderborg i 1911-12 et værk af nogle af Tysklands kendteste arkitekter, Jürgensen & Bachmann. Begge havde deres rod i Slesvig-Holsten og formåede her at skabe et værk, der med sin sønderjysk-slesvigske tone ikke ligger langt fra den samtidige danske arkitektur. Foto SP. 64 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Det varede dog adskillige år, inden byggeriet kom i gang, så gymnasiet åbnede først i 1912. Vinderne af arkitektkonkurrencen var de dengang meget kendte arkitekter, Peter Jürgensen og Jürgen Bachmann, der i årene 1903-18 havde fælles tegnestue i Berlin. De to arkitekter havde dog rødder i regionen, Jürgensen var fra Ditmarsken og Bachmann var ud af en af de store teglværksejer-familier ved Nybøl Nor. Gennem årene byggede Jürgensen & Bachmann mange offentlige bygninger i Tyskland; bevaret er bl.a. Petrikirken i Flensborg, Skt. Gertrud-kirken i Lübeck og rådhuset i Berlin-Schöneberg (der hvor Kennedy i 1963 udråbte ordene: »Ich bin ein Berliner«). Statsskolen i Sønderborg er en usædvanlig vellykket kombination af hjemstavnsstil og moderne tysk stil. Det flerlængede anlæg ligger tilbagetrukket bag et grønt anlæg, hvorigennem adgangen sker hen til hovedindgangen, der er placeret i det centrale gavlparti med de store vinduer til samlingssalen, kronet af en tagrytter beklædt med skifer. I nord afsluttes komplekset med en gymnastikbygning tilbygget i en vinkel ud mod Kongevej. Helhedsindtrykket er meget dansk-fortroligt med de røde mure, de høje blåglaserede tegltage og de store, forskelligartede hvide sprossevinduer. I sin stilfærdige fornemhed kunne Sønderborg Statsskole næsten lige så godt være en offentlig bygning i Danmark. Bygningen, som i det ydre er meget velbevaret, er et af Sønderjyllands vigtigste arkitekturmonumenter. Ikke alene er det et fint eksempel på hjemstavnsstilens indflydelse på den tyske arkitektur, men også i sig selv et hovedværk af nogle af Tysklands dengang kendteste moderne arkitekter. Dermed har vi også på Tysklands vegne et ansvar for bevaringen af Sønderborg Statsskole. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 65 Statsskolens hovedindgang viser en kombination af granit og tegl, typisk for nationalromantikken i både Norden og Nordtyskland. Foto SP. Kongevej 41, 6400 Sønderborg Det tidligere domhus Domhuset i Sønderborg er et fornemt, lidt højbenet værk i hjemstavnsstilen med citater fra 1700-tallets herregårde og borgerhuse. Foto SP. Omkring gadekrydset Kongevej-Østergade (indtil 1920: Kaiser-Wilhelm-Allée – Bismarckstrasse) samler sig nogle af de fineste offentlige bygninger i Sønderjylland fra perioden 1900-1914: Statsskolen fra 1911-12 (se: Kongevej 37), den tidligere rigsbank fra 1908 (Kongevej 58), Skt. 66 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Marie menighedshus fra 1909-10 (Østergade 1) og domhuset, som blev fraflyttet 2009. Domhuset blev bygget af det tyske justitsministerium i 1911-13 med regeringsarkitekt Rahn som ansvarshavende, men statsarkitekt Rellensmann i Flensborg som den, der leverede tegningerne. Komplekset består af en høj hovedbygning i 3-4 etager samt i syd og øst arrester, arrestforvarerbolig mv. Det hele er bygget i typisk slesvig-holstensk hjemstavnsstil, præget af inspiration fra den slesvigholstenske 1700-tals arkitektur. Ud over de røde mure, blå tegltage og hvide sprossede palævinduer er hovedbygningen især karakteriseret ved den omfattende brug af kvaderlisener, dvs. fremspringende murværk opdelt i fremhævede felter, og mønstermurværk. Det er elementer, der er typiske for en lang række slesvig-holstenske barokbygninger, især kirker og herregårde af arkitekter som Sonnin, Dallin m.fl. Rellensmann har da også brugt det samme motiv i det samtidige Altes Gym nasium i Flensborg. Sønderborg Domhus er i det ydre meget velbevaret med originale vinduer, døre og kviste, både i hovedbygningen og i arrestbygningerne. Det er derfor trist, at justitsvæsenet i 2009 ikke mente at kunne bruge denne repræsentative bygning og i stedet indrettede sig i et tidligere tekstillager i byens østlige udkant. I fremtiden må man meget håbe, at bygningens nye ejere og funktioner vil respektere den fine arkitektur og den spændende helhed. En dom, afsagt i Sønderborgs gamle domhus, ville man have respekt for. Men nu er retten i Sønderborg flyttet ud i et tidligere tøjlager i et industrikvarter. Foto SP. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 67 Jernbanegade 1, 6400 Sønderborg Rutebilstationen I 1898 åbnede driften på de alsiske smalsporede amtsbaner, og samtidig indviedes den første amtsbanegård, der var i almindelig nordtysk murermesterstil. I 1911 var denne banegård blevet for lille og man så sig om efter en rigtig arkitekt. Valget faldt på Johann Theede i Kiel. Han havde i årene 1906-08 bygget en række bygninger i Sønderborg, den imponerende nationalromantiske Sonderburger Bank (Perlegade 26), villaer i schwarzwaldstil osv. Men først og fremmest havde han i 1910 bygget en amtsbanegård i Gaarden ved Kiel, der var blevet meget rost De fleste, der kommer til Sønderborgs rutebilstation, den gamle amtsbanegård, vil sige, at denne bygning må da være dansk. Den er imidlertid bygget af en ærketysker, Johann Theede fra Kiel, men viser den store tyske interesse for gammel dansk arkitektur, der trods den nationale modsætning var i årene op mod 1920. Foto SP. 68 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V for sin fine hjemstavnsstil. Theede kunne det hele. Amtsbanegården, der siden den sidste alsiske banes lukning 1962 har fungeret som rutebilstation, ser meget dansk ud. Det er ikke uden grund – bygningen er nemlig stort set en kopi af hovedbygningen på den danske herregård Hindsgavl ved Middelfart fra 1785. Især facaden mod Løngang er næsten identisk med Hindsgavls midterparti, prydet af pilastre og medaljoner samt kronet af en trekantfronton. Den gamle amtsbanegårds facade mod perronerne (nu busholdepladserne) præges især af den taktfaste række af gavlkviste. Foto SP. Men hvorfor nu et så dansk hus, bygget af en tysk arkitekt? I hjemstavnsstilbevægelsens interesse for byggetraditionen før 1850 kom mange tyske arkitekter også til at interessere sig for arkitekturen i den gamle helstat, Slesvig-Holsten og Danmark. I 1908 udkom to bøger Um 1800 og Zopf und Empire bei der Wasser kante (Rokoko og empire ved Østersøens kyster). I begge bøger var der gengivet mange billeder af gamle bygninger i både Nordtyskland og Danmark – og i 1914 udkom i München en bog, der simpelthen hed Alt-Dänemark. Trods den nationale modsætning var der altså i Tyskland en stor viden om gammel dansk arkitektur, og det var derfor nærliggende for Johann Theede at lade sig inspirere heraf, da han skulle bygge banegård i Sønderborg. Bygningen står stadig meget velbevaret; kun er det slesvig-holstenske våben på facaden i 1920 udskiftet med det danske rigsvåben. Den gamle amtsbanegård i Sønderborg er et dansk hus, bygget af en ærketysker – et unikt vidnesbyrd om den tyske arkitektog kunstverdens store interesse for det gamle Danmark i årene op mod 1914. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 69 Løngang 1, 6400 Sønderborg Sønderborghus Over for rutebilstationen vækker forsamlingsbygningen ”Sønderborghus” mere tvivl om den nationale baggrund. Men det er Danmarks berømte arkitekt, Martin Nyrop, der her har imødekommet ønsket om en lokal borg for danskheden. Foto SP. I det ellers meget tyskdominerede Sønderborg skete der en opblomstring af det danske fællesliv, efter at den danske avis Dybbøl-Posten i 1908 havde fået en ung energisk redaktør, A. Svensson. Der kom ungdomsforening og foredragsforening, og det gav grobund for at erstatte det første lille forsamlingshus i Østergade med det største danske forsamlingshus i Sønderjylland, Sønderborghus. Som arkitekt valgte man Martin Nyrop, som siden 1902 havde haft kontakt med Als og Sundeved. Martin Nyrop var en af de ældre nationalromantikere og dybt optaget af bygningers udtryk. Da man havde overvejet at købe et hotel som dansk forsamlingshus, skal Nyrop have sagt: »Sten taler. Hvad taler hotellets sten om?«. Sønderborghus blev et firefløjet kompleks, samlet omkring en lille gård og med en enkel pilasterprydet facade, inspireret af gammel københavnsk byggeskik. De store brandgavle, som blev kritiseret, skyldes, at man havde regnet med, at huset skulle indgå i en husrække. Redaktør A. Svensson har senere beskrevet visionen for Sønderborghus: ..« det skulle være en danskhedens borg i den af tyskheden overrendte by, et værn for det liv, der rørte sig inden for dets mure, lukket udadtil, hvis det var tiltrængt, men også åbnende sig til udfald, om det syntes fornødent« med en facade, der var den »tætte, i sig selv hvilende front mod omverdenen, stilren, prunkløs og dansk«. A. Svensson var en kampens mand, og Sønderborghus blev derfor den symbolske borg, hvor Folkehjem i Aabenraa blev den indbydende højskole. Men med Martin Nyrop som arkitekt viser Sønderborghus samtidig, hvor højt man stilede i den danske bevægelse, der i årene op mod 1914 var blevet selvbevidst. 70 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Slotsgrunden 1, 6430 Nordborg Nordborg Slot Det nuværende Nordborg Slot stammer fra hertug Hans den Yngres tid i slutningen af 1500-tallet. Af den tids slot er der dog ikke meget tilbage, for først blev slottet efter en stor brand i 1665 genopført i barok stil af ejeren, hertugen af Pløn, og efter det nordborgske hertugdømmes ophør i 1731 blev slottet i årene 1742-72 reduceret til én etage. I 1908 havde landråd Schönberg og amtsforstander Klinker i Nordborg i kølvandet på folkehøjskolen i Tinglev taget initiativ til en tysk folkehøjskole på Nordborg Slot. Efter en omfattende ombygning åbnede den i 1909 for både mænd og kvinder, men blev i modsætning til højskolen i Tinglev aldrig Ved ombygningen af Nordborg Slot til tysk folkehøjskole i 1909 lykkedes det marinearkitekt Eugen Fink at skabe en malerisk helhed af elementer, hentet fra det forsvundne hertugslot, de bevarede 1700-tals bygninger, Jugendstil og nordtysk nybarok. Foto SP. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 71 en succes. Als var i modsætning til Tinglevegnen et udpræget dansksindet område. Siden 1921 har Nordborg Slot imidlertid været hjemsted for en dansk efterskole, der stadig går udmærket. I trapperummet på Nordborg Slot har Eugen Fink med tidens sans for det gode håndværk kombineret murværk og smedejern. Det kunne være både engelsk Arts and Crafts og dansk ”Skønvirke”. Fotos SP. Som arkitekt for ombygningen i 1909 valgte højskolebestyrelsen den kejserlige marinearkitekt Eugen Fink, som i 190608 havde bygget den store marinestation i Sønderborg (se Gerlachsgade 2), men også havebyen for underofficerer på Jomfrustien og private villaer på Kongevej. Eugen Fink valgte i sin ombygning af slottet at skabe en parafrase, dvs. en gendigtning af hertug Hans den Yngres slot. Først og fremmest genskabte han det for længst forsvundne portparti, omkranset af tårne, som dog nu blev forskellige for at understrege det maleriske i kompositionen. Derudover blev bygningerne udført i en blanding af nybarok og hjemstavnsstil. Barokke blev de store sprossede palævinduer, mansardtagene og de næsten svensk udseende tårnhætter – mens helhedspræget med hvidkalkede mure og røde tegltage var meget hjemlige. I det indre er især hovedtrappen med murværk og smedejernsgelændere bemærkelsesværdig. I samtiden blev Fink rost for at have skabt »et herligt bygningsværk«. En senere tid har været mere skeptisk over for blandingen af middelalderromantik og tysk nybarok. I dag kan vi først og fremmest nyde den maleriske helhed og være glade for, at alle rester af det gamle slot blev genbrugt i de nye bygninger. 72 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Kongevej 71-73, 6300 Gråsten Gråsten Station Tyskland var før 1914 i høj grad landet, der satsede på jernbanen som fremtidens transportmiddel. Det kan derfor undre, at en så stor by som Sønderborg først fik jernbaneforbindelse i 1902. Men det skyldte bl.a., at byens forbindelse til omverdenen blev klaret af en række effektive sejlruter. I 1901-02 anlagdes imidlertid en statslig normalsporet jernbane fra Tinglev til Sønderborg med en sidegren mod Flensborg. Som arkitekt for de nye statio- ner fungerede Baurat Friedrich Wilhelm Jablonowski i Haderslev. Jablonowski havde siden 1896 stået for opførelsen af de mange flotte stationer ved amtsbanerne i Haderslev Kreds, og stationerne ved Sønderborg-banen blev i helt samme stil. Jablonowskis arkitektur var som nævnt helt i overensstemmelse med den blanding af Neustil og nationalromantik, som var gængs i den nordtyske offentlige EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 73 Gråsten Station fra 1902 er den sidste af Fr. Wilh. Jablonowskis mange nationalromantiske jernbanestationer, som både er i brug og bevaret i sin helhed med hovedbygning, ventesalsbygning og godspakhus. Foto SP. arkitektur i årene ca. 1890-1905. Typisk for stilen var den maleriske helhed med udhængende valmtage, tagkviste og tårne kombineret med facader, påvirket af Hansestædernes middelalderlige bygninger med blandinger af rødt murværk og hvide blændinger, buestik og stræbepiller samt evt. lidt bindingsværk her og der. I dag er stationerne på Haderslev-egnens amstsbaner overgået til andet brug og ofte ombygget. Også stationerne på Sønderborg-banen er nedrevet eller solgt til privatboliger . På den måde er Gråsten Station den sidste af Jablonowskis utallige stationer, der faktisk fungerer som banegård. Samtidig er Gråsten Station særdeles velbevaret, reddet fra de velmente »afprøjsninger«, som har ramt mange af Jablonowskis bygninger. I det indre, der delvist er ombygget til turistkontor, har der siden 1930 været et særligt venteværelse for den kongelige familie, når de skulle til og fra Gråsten Slot. Typisk for den nordtyske nationalromantik var de store tage, belagt med falstagsten og det rød-hvide murværk (som aldeles ikke var et dansk signal!). Foto SP. 74 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Nybølvej 2, Vester Sottrup, 6400 Sønderborg Forsamlingsgården Sundeved De første sønderjyske forsamlingshuse fra årene omkring 1900 var simple og spartanske – det væsentlige var, hvad der foregik i dem. Efter 1900 begyndte man dog at blive bevidst om, at også forsamlingshusene var en del af den danske bevægelses ansigt udadtil. På AabenraaHaderslev-egnen gik man især til de unge dansksindede arkitekter i landsdelen, Jep Fink, Peder Gram og Andreas Dall. Andre steder måtte man til Kongeriget for at finde en dansk arkitekt. Det gjaldt f.eks. på Tønderegnen, hvor nogle af de unge arkitekter fra opmålingsrejserne fik lokale opgaver som Hostrup Forsamlingshus 1909 og Ballumhus 1911. Det samme gjaldt Sundeved. Her var man kommet i kontakt med den store danske arkitekt EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 75 Frederik Kiørboe skabte Sundeved Forsamlingsgård, en smuk dansk helhed i Vester Sottrup, der ellers var præget af nordtysk stationsbybyggeskik. Foto SP. Martin Nyrop (mester for Københavns Rådhus), og han havde i 1903 tegnet den lille frimenighedskirke i Stenderup ved Nybøl. I 1911 havde en række lokale kræfter, især dansksindede gårdejere, samlet sig om at bygge en »forsamlingsgård« for Sundeved ved Vester Sottrup station. Meget naturligt henvendte man sig igen til Martin Nyrop, der sagde ja, men overlod det meste af byggeriet til en af sine ansatte, Med Sundeved Forsamlingsgård fik sønderjyderne egentlig deres egen gamle byggeskik tilbage i dansk aftapning. Vejen var gået fra Møgeltønder over København til Vester Sottrup. Foto BZ/ JTJ. 76 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V arkitekt Frederik Kiørboe. Sundeved Forsamlingsgaard blev et meget dansk hus – i Nyrops ånd en malerisk helhed med flere længer, men samtidig i sin kombination af rødt murværk, tegltage og hvide vinduer og taggesimser stærkt præget af den nye Møgeltønder-inspiration på vej til Bedre Byggeskik. Forsamlingsgården i Vester Sottrup er derfor blandt mange muligheder udvalgt som eksempel på de bevidst danske forsamlingshuse fra tiden op mod 1914. Haderslev Kommune Louisevej 2 A, 6100 Haderslev Haderslev Kaserne I 1872 blev der, som led i sikringen af Det tyske Riges nordgrænse, stationeret to eskadroner kavalleri (rytteri) i Haderslev. Allerede i 1873 var der planer om udstationering af en større bataillon infanteri (fodfolk), og i 1876 besluttede den tyske stat at gå ind i byggeriet af en kaserne. I 1878 blev placeringen nord for byen afgjort, men først i 1885 blev der givet grønt lys for byggeriet. Måske skyldtes ventetiden, at faren for et angreb nordfra var drevet over. I september 1888 rykkede den 2. Bataillon af Slesvigske infanteriregiment nr. 84, »von Mannstein« ind i Haderslev Kaserne. Kasernen blev anlagt som et symmetrisk anlæg med den imponerende hovedfacade vendt mod byen. Bygningerne blev opført efter udkast fra garnisons-bygningsinspektør Bolte med regeringsbygmestrene Thiele og Krebs som ansvarlige. Stilen blev italiensk-romansk, med rundbuede vinduer og døre, krenellerede (takkede) tårne og taggesimser med buefriser, alt udført i røde mursten fra Stralsund. Haderslev Kasernes arkitektur er typisk for den internationale kasernearkitektur, inspireret af de norditalienske borge og bymure fra renæssancen. Eksempler på stilen kan findes overalt i Europa, bl.a. i En tysk magtdemonstration – ja. Men ikke en specielt tysk stil. Foto SP. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 77 Med sin italienske borgstil fra 14-1500-tallet repræsenterer Haderslev Kaserne en almeneuropæisk militærarkitektur fra anden halvdel af 1800-tallet. Foto BZ/ JTJ. Rossauer Kaserne i Wien og i militæranlæg fra Rusland til Italien. Haderslev Kaserne var et magtsymbol, men arki- 78 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V tekturen er det mest markante eksempel i Sønderjylland på den tidlige kejsertids ikke-nationale arkitektur. Lembckesvej 3-7, 6100 Haderslev Haderslev Seminarium m.fl. I den nordlige del af det gamle Haderslev, i området nord for Gåskærgade, ved Laurids Skausgade, Lembckesvej og Louisevej, ligger Sønderjyllands største samling af offentlige bygninger. Nærmest byen ligger den nu fredede Haderslev Katedralskole, opført 1853-54 af bygningsinspektør for Slesvig, L.A. Winstrup i en enkel nygotik (udvidet 1904 og 1924 ff.). I 1888 blev der derefter i Laurids Skausgade bygget en ny borgerskole, Auguste-ViktoriaSkolen (opkaldt efter den netop kronede Wilhelm II´s kejserinde) i en stilfærdig historicisme. På nuværende Louisevej 7 byggede byen i 1905-09 endnu en kommunal skole, Louiseskolen, tegnet af en arkitekt Busch i en på det tidspunkt lidt gammeldags nygotik i røde mursten. en kostafdeling for udenbys seminarister. Disse tilbygninger blev tegnet af byens nye stadsbygmester Schnackenburg i en smuk blanding af hjemstavnsstil og nybarok. I tilknytning til seminariet blev på samme tid bygget to andre bygninger. Den ene var en Turnhalle, gymnastikhuset Louisevej 4, som blev bygget 1914 til brug for både Louiseskolen og seminariet. Turn halle er en karakteristisk bygning i sen hjemstavnsstil, i røde mursten med et højt stigetårn (til opbevaring af de høje stiger, der brugtes ved tysk gymnastik). Siden I området nord for Laurids Skausgade ligger Haderslev Seminarium. Seminariet blev oprettet 1884 og blev i første omgang indrettet i kammerråd Huss´ejendom, Laurids Skausgade 24 (opført 1856). I 1873 blev en nybygget skole inddraget som øvelsesskole (Laurids Skausgade 12, i 1914 overgået til andre formål, i dag Pædagogisk Center), og i 1903 blev seminariet udvidet med en stor og høj nordsyd-gående fløj, tegnet af Baurat Fr. Wilh. Jablonowski, Haderslev, i tidens officielle nationalromantik. I 1914-15 tilbyggedes en ny øvelsesskole og et Präparandenheim, EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 79 To markante bygninger i det haderslevske skolekvarter: Forrest den nygotiske Louiseskolen fra 1905-09, bagest ”Turnhalle” fra 1914. Foto SP. Turnhalle med gymnastiksal og stigetårn blev bygget til brug for både Louiseskolen og seminariet. Foto BZ/ JTJ. 1996 anvendes Turnhalle sammen med Louiseskolen af en kristen friskole). Et andet tilskud til klyngen af offentlige bygninger var den smukke husholdningsskole, Lembckesvej 2, som blev bygget 1907 i stilfærdig nybarok med pudsede mure (oprindeligt grå »palæpuds«, nu hvidmalet). Husholdningsskolen, der var et led i det tyske kulturfremstød efter 1906, blev efter genforeningen brugt til de tyske kommunale skoler. Skolekvarteret på bakken nord for byen er et enestående kompleks af undervisningsbygninger fra 1830´erne (Wilhelmineskolen, Moltrupvej 1 fra 1831) til 1920´erne (den tidligere håndværkerskole Lembckesvej 1, 1922 af Peder Gram, Katedralskolens udvidelse fra 1924 og 1963-67 samt seminariets udvidelser 1937, 1942-43, 1958 osv.). Kvarteret afspejler på enestående måde både 200 års ændringer i krav og forventninger til offentlige institutioner og en lang periodes skiftende stilarter. Inden optagelse på seminarierne skulle de unge både i Danmark og Tyskland efteruddannes i et præparandklasse. Ved gymnasier og seminarier opførtes derfor særlige ”Präparandenheim” - i Haderslev 1914-15, bygget i smukkeste hjemstavnsstil af stadsarkitekt Schnackenburg. Foto BZ/ JTJ. 80 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Åstrupvej 48, 6100 Haderslev Museum Sønderjylland Efter at de store national- og landsdels museer var blevet grundlagt i første halvdel af 1800-tallet i takt med nationalstaternes opbygning, kom der I slutningen af 1800-tallet en ny bølge af regionale og lokale museer. Man ville vise, at hver egn og by havde en andel i den fælles historie. I det nordlige Slesvig, det nuværende Sønderjylland, blev der i 1887-88 oprettet museer i Haderslev og Aabenraa, og i 1908 kom turen til Sønderborg og Christiansfeld, mens museet i Tønder blev grundlagt efter Genforeningen 1920. De nye provinsmuseer stod dog længe uden egne bygninger. Det skete først lige før Første Verdenskrig, hvor både Haderslev og Aabenraa gik i byggetanker. På grund af krigen nåede man kun at komme i gang i Haderslev. Kun indgangen er fremhævet med et vindfang, kronet med en altan, prydet med cementkugler, og i murværket fremhævet med refendfugning, dvs. vandrette striber i muren. Med disse elementer er museet i Haderslev næsten bedre dansk Bedre Byggeskik, end meget af det, der blev bygget i Danmark mellem 1915 og 1930. Og indgangspartiets motiver blev også i høj grad brugt af de unge dansksindede arkitekter i Sønderjylland efter Genforeningen. Det nye Haderslev Museum blev lagt i hænderne på den nyuddannede akademiske arkitekt Lorenz Heinrich Hartwig, som var søn af en tysk gymnasielærer i Haderslev. I 1914 stod bevægelsen for hjemlig byggeskik på sit højdepunkt, og i 1909 var der blevet stiftet en Bau pflege Hadersleben, parallel til foreningen i Tønder. I sin museumsbygning valgte Hartwig at lægge sig meget tæt op ad den samtidige danske arkitektur. Museet er en rolig og enkel bygning med rødt murværk, hvide palævinduer og helvalmet tegltag. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 81 I årene før og efter 1900 etableredes lokale museer i flere sønderjyske byer, bl.a. for at sikre at lokale arkæologiske fund ikke endte i det store provinsmuseum i Kiel. Kun i Haderslev nåede man inden Første Verdenskrig at bygge egen bygning i 1915. Foto SP. I det indre blev museets rum samlet omkring en hall med en svungen dobbelttrappe til første sal. Her blev alle væggene smykket med kalkmalerier, udført af maleren August Wilckens. Også Wilckens var født i Haderslev og hørte til en gruppe indfødte tysksindede sønderjyder, som interesserede sig dybt for hjemstavnens historie. Han blev derfor bl.a. specialist i restaurering og genskabelse af de middelalderlige kalkmalerier i de sønderjyske kirker: Møgeltønder 1894-98, Brøns 1903-07 og ikke mindst Starup ved Haderslev 1918-19. Kalkmalerierne i museet i Haderslev kom til at illustrere oldtidens historie i Slesvig, skildret i storladne og dramatiske scener. Det var historien set i et germansk-heroisk perspektiv. Det imposante trapperum i museet i Haderslev blev udsmykket med dramatiske oldtidsscenerier, udført af den lokale kunstner August Wilckens, der bl.a. er kendt for sin udsmykning af Starup Kirke, og som efter 1920 blev en af Fanø-malerne. Fotos SP. Museet i Haderslev, som nu bl.a. rummer direktion og sekretariat for Museum Sønderjylland, er en unik kulturbygning fra den tyske tid, et rigtigt Gesamtkunstwerk, hvor dansk og tysk mødes. Bygningen har desværre fået udskiftet sine vinduer til nye med termoglas – men det kan nemt gøres godt igen. 82 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Christiansfeldvej 4 A-B, 6100 Haderslev Catharinaheim Stiftelsen Catharinaheim ved Christiansfeldvej er den første bygning fra perioden 1864-1920 i Sønderjylland, som blev bygningsfredet. Det er da også et ualmindeligt helstøbt og velbevaret anlæg, der omfatter både den langstrakte hovedbygning, de små udhuse (tidligere til vask, brændsel mm.) og det store haveanlæg. Catharinaheim blev tegnet i 1896 af arkitekt Wilhelm Voigt, Kiel, som på det tidspunkt tegnede for kirker og sociale institutioner i Slesvig. Han var involveret i flere kirkerestaureringer, bl.a. Aabenraa Skt. Nikolaj, hvorpå han satte en nygotisk tagrytter, der dog i 1945 blev beskrevet som »dominerende, lidet heldigt« og erstattet af en genskabelse af et ældre spir. Catharinaheims hovedbygning er i den almindelige hanseatiske nygotik med sin Stiftelsen Catharinaheim i Haderslev, tegnet 1896 af kirkearkitekt Wilhelm Voigt, Kiel, er et smukt eksempel på tidens borgerlige godgørenhed. Foto SP. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 83 En af grundene til, at Catharinaheim blev fredet er, at hele anlægget er så velbevaret – både hovedbygning, udhuse og have. Foto BZ/ JTJ. kombination af rødt murværk og blændinger, der i dette tilfælde står gult pudsede. Bygningens midterparti med den store fællessal er markeret med en høj halvvalmet gavl prydet med blændinger, dekorative vinduer samt bygningens navn og årstal. Catharinaheim er et flot vidnesbyrd om fremgangen i den private socialforsorg i Haderslev. Det første asyl for gamle mennesker blev stiftet i 1863 og fik i 1898 sin egen lille bygning i Allégade, Cathrine84 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Asylet. I 1874 blev der grundlagt e tysk asylforening for børn, der fik opført en Warteschule i Præstegade – og i 1890´erne oprettede godsejer Ingward Martin Clausen, Knoop ved Kiel, Catharinaheim for »værdige trængende borgere fra Haderslev samt disses hustruer og enker«. Bygningen var oprindeligt indrettet med 22 boliger, 20 for ægtepar og to for enlige. I dag fungerer bygningen fortsat som boliger for ældre mennesker, nu administreret af et almennyttigt boligselskab. Skovbyvej 2, Vedsted, 6100 Haderslev Hoptrup Hovedgade 66, Hoptrup, 6100 Haderslev Vedsted og Hoptrup Skoler Som led i den tyske kulturoffensiv, der blev indledt i 1906, skete der også en storstilet modernisering af landsbyskolerne. Det skete især i Haderslev Kreds under Gottfried Ernst Dryander, der var landråd for Haderslev Kreds 190813. Opførelsen skete efter de preussiske normer for moderne skoler med bl.a. vægt på store oplukkelige vinduer af hensyn til både sundhed og brandsikkerhed. Op- gaven med at bygge skolerne blev lagt i hånden på lokale arkitekter uden skelen til, om de var tysk- eller dansksindede. To af de arkitekter, der byggede »Dryanderskolerne« var Walther Czygan og Peder Gram. Peder Gram var født i Nustrup ved Haderslev, havde gået på tysk Baugewerk schule (teknisk skole) og på Kunstakademiet i København. Begge arkitekter byggede i hjemstavnsstil. Tyske arkitek- Den smukke Vedsted Skole sydvest for Haderslev er en af de mange ”Dryanderskoler” i hjemstavnsstil. Foto SP. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 85 af Peder Gram: Hoptrup Skole fra 191112 og Vedsted Skole fra 1912. Begge skoler er udvidet i årenes løb – Hoptrup endda flere gange – og især Vedsted Skoles udvidelse fra 1952 har videreført den oprindelige arkitektur på smukkeste måde. Begge steder er de oprindelige skolebygninger godt bevarede og lette at genkende med de hvide sprossede vinduer i det røde murværk, de høje tegltage og de markante fremskudte kvistgavle. Af karakteristiske detaljer kan nævnes de mange fine og varierede buestik og murankrene med skolernes opførelsesår. Smukt murværk på Hoptrup Skole, tegnet af den unge dansksindede arkitekt Peder Gram. Foto SP. turkendere kritiserede, at Czygan byggede lidt for tysk for Slesvig – og Gram lidt for dansk. Men i skolebyggeriet er det svært at se forskel. Der er mange smukke eksempler bevaret på Dryander-skoler. Her kan nævnes bl.a. de tidligere borgerskoler i Jels og Rødding (1911-12) samt en lang række landsbyskoler: Hygum (1910), Bevtoft (1912), Maugstrup (1913), Ørby og Vonsbæk (1913). Her har jeg valgt at fremhæve to af de bedst bevarede, der begge er tegnet 86 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V Dryander-skolerne var en charmeoffensiv, der ikke bed på Haderslev-egnens store danske flertal. Men vi kan anerkende den høje kvalitet i både arkitektur og bygningshåndværk, som skolerne fortæller om. Denne standard blev heldigvis fortsat, da skolebyggeriet fortsatte efter Genforeningen – nu især i Tønder og Aabenraa amter. Fine eksempler er f.eks. Saksborg Skole ved Burkal og Daler-Gærup Skole (begge 1922) eller Kiskelund Skole ved Kruså (1926). Åstrup Allé 42, Over Åstrup, 6400 Haderslev Den tidligere amtsbanestation Som førnævnt var Tyskland et rige, der i meget høj grad satsede på jernbanerne som fremtidens transportmiddel. I 1892 vedtoges i Preussen en lov om Kleinbahn en, og i de næste 20 år blev ikke mindst det nordlige Slesvig gennemkrydset af et net af smalsporede jernbaner. Dels var bivejene i landsdelen elendige, dels kunne banerne hjælpe med fortyskningen. I 1897 vedtog Haderslev Kreds under kredsråd Mauve at igangsætte anlæg af amtsbaner. De første strækninger blev HaderslevChristiansfeld, Haderslev-Ustrup og Vojens-Rødding i 1899. I 1903 fulgte banen Haderslev-Årøsund, og 1904 banen Ustrup-Toftlund. I 1905 forlængedes Røddingbanen til Skodborg, og i 1910 kom de sidste strækninger fra Toftlund og Gram over Arnum til Skærbæk. ne derimod tegnet i malerisk hjemstavnsstil af den private Haderslev-arkitekt Walter Czygan. Mange af Jablonowskis stationer blev rene borge, toetagers villaer i det flade landbrugsland. Stationen i Over Åstrup, som er en af de bedst bevarede, viser en mere romantisk side af nationalromantikken med sin blanding af murværk og bindingsværk – mere Mosel- og Rhinegnene end Hansestæderne og Østpreussen. Ved de første banestrækninger fik alle stationer, store som små, store stationsbygninger, der rummede både ventesale og billetkontor, stationsforstanderbolig og restaurant. De flotte stationer medvirkede til en kraftig fordyrelse af anlæggene, så da man i 1904 nåede til Toftlund-banen blev de mindre stationer ret beskedne. Stationerne fra perioden 1899-1905 blev tegnet af Baurat Friedrich Wilhelm Jablonowski i den typiske officielle hanseatiske nygotik blandet med »nystilens« frie former. Til de sidste strækninger fra 1910 blev stationer EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 87 Den mest romantiske af de mange mere eller mindre godt bevarede amtsbanestationer i den gamle Haderslev Kreds ligger i Over Åstrup. Foto BZ/ JTJ. Bovlund Bjergvej 25, 6534 Agerskov Bovlundbjerg Frimenighedskirke Dannelsen af sønderjyske frimenigheder startede i Rødding 1874. Men den danske grundtvigske bevægelse slog også rod andre steder i landsdelen. Et af disse steder var Bovlund i Branderup Sogn inde i midtlandet. Her slog en ung lærer, Laurids B. Poulsen sig ned i 1870, og i 1879 blev han ordineret som præst for en menighed på stedet. I 1896 kunne man gå Den teglstensromanske stil i den første danske frimenighedskirke i Sønderjylland, Bovlundbjerg, var ret almeneuropæisk – men valget af bygmester: Andreas Bentsen fra den grundtvigske højborg Vallekilde var yderst symbolsk. Foto SP. 88 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V i gang med at bygge egen kirke. På grund af chikane fra de tyske myndigheder blev den dog først taget i brug 1900. Som bygmester valgte menigheden Andreas Bentsen fra Vallekilde. Vallekilde Højskole på Nordvestsjælland var dengang en af den grundtvigske bevægelses højborge, og Andreas Bentsen havde her i 1877 startet en særlig uddannelse for håndværkere. Det blev med årene til den berømte bygmesterskole, der i 1907 blev overtaget af hans søn, arkitekt Ivar Bentsen og flyttet til Holbæk. Bygmesterskolen var helt central i dannelsen af Landsforeningen for Bedre Byggeskik – og samtidig havde Vallekilde fra starten tæt forbindelse med Martin Nyrop, der byggede mange af højskolens bygninger. Gennem forbindelsen til Sønderjylland kom Andreas Bentsen til at bygge kirken i Bovlund – og Nyrop tegnede kirkens alterbord og ramme. Frimenighedskirken i Bovlund ligner med sin korrekte romanske stil tilsyneladende en af tidens murermesterkirker. Men flere elementer er valgt helt bevidst. Tårnet skulle, efter ønske fra L.B. Poulsen, ligne de karakteristiske tårne i det gamle Tørning Len (mellem Haderslev og Ribe) med de fire spidsgavle – og Bentsen ønskede, at der skulle bruges røde, magre håndstrøgne sten, der kunne produceres på egnen. Bovlund Frimenighedskirke er måske ikke den smukkeste af de sønderjyske frimenighedskirker – men den er et stærkt symbol på de tætte forbindelser mellem de danske sønderjyder og det grundtvigske Danmark. Rødt murværk på Bovlundbjerg Frimenighedskirke. Foto SP. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 89 Ultangvej 26, Halk, 6100 Haderslev Ultanggård Egnen omkring Haderslev og Kolding har siden 1500-tallet været de store gårdes land. Hele egnen var dengang kongeligt ryttergods eller hertugelig ejendom. Der var ingen herremænd, så gårdene kunne udvikle sig frit, bare de betalte skat. I årene mellem 1800 og 1870 blev mange af de store gårde, der tidligere havde været Ultang er den nygotiske ”Hannoverskoles” hovedværk i Sønderjylland, tegnet af Johannes Otzen-eleven A. W. Prale i Flensborg 1884. Foto SP. 90 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V i bindingsværk og bultømmer, nybygget i grundmur – ofte som herregårdslignende trefløjede anlæg. Mange af gårdene blev bygget af de store bygmestre i Haderslev og Kolding i klassicisme eller begyndende historicisme. Blandt de store gårde står en dog helt for sig selv med sin slotslignende hovedbygning: Ultang på Haderslev Næs. Fest og farver er der over Ultang, der også i det indre er intakt bevaret og derfor på vej til at blive bygningsfredet. Foto BZ. Ejerne af Ultang, familien FrommChristiansen, var tidligere tysksindede, og da de i 1884 skulle finde arkitekt til en ny hovedbygning, faldt valget på A. W. Prale i Flensborg. A. W. Prale var elev af Johannes Otzen og havde lige som denne gået på arkitektskolen i Hannover, der var centrum for den nordtyske nygotik. Specielt for »Hannoverskolen« var brugen af frie romantiske former – ligesom 1890´ernes Neustil – og brugen af motiver fra nordtysk gotik, omsat i gul-rødt mønstermurværk og rig brug af formsten og glaseret tegl. Andre eksempler på Hanno- verskolens gotik kan i Sønderjylland bl.a. findes i den tidligere teglværksejerbolig på Rendbjerg Teglværk ved Gråsten (også af A. W. Prale) eller ejendommen Storegade 12 i Tønder (1893). Ultangs hovedbygning er mere et slot eller en villa end et gårdstuehus. Bygningen er gennem ejernes omhu næsten mirakuløst bevaret, både i det ydre og det indre, inklusive de mange smedejernsgelændere og -rækværker, stuklofter, paneler og vægdekorationer i trappehall og stuer. EN FÆ L L ES K U LTU R A R V 91 92 E N FÆ L L E S K U LT U R A R V