Comai: Hjälpmedel adhd asperger afasi | kommunikation kognition

Comai: Hjälpmedel adhd asperger afasi | kommunikation kognition

 REMIND Afprøvning af smartphones til borgere med opmærksomhedsforstyrrelser ‐ midtvejsevaluering REMIND Afprøvning af smartphones til borgere med opmærksomhedsforstyrrelser ‐ midtvejsevaluering Konsulent Christiane Bundegaard Petersen Christiane.petersen@stab.rm.dk Praktikant Vicki Nygaard Svendsen Vicki.svendsen@stab.rm.dk METODECENTRET Center for Innovation & Metodeudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Telefon 7841 4100 [1]
Hvad er Remind............................................................................................2
Udvikling i projektperioden...................................................................................4
[2]
Anvendelsen af smartphones.......................................................................5
[3]
Hvad betyder løsningen for borgerne? ........................................................6
Struktur og støtte ..................................................................................................6
Medicin..............................................................................................................7
Selvstændighed .....................................................................................................8
Vanskelige situationer.........................................................................................10
Livskvalitet...........................................................................................................11
Misbrug ...........................................................................................................13
Funktionsevne .................................................................................................13
[4]
Hvad betyder løsningen for medarbejderne..............................................14
Kerneydelser ...................................................................................................14
Tidsforbrug ......................................................................................................16
Bedre arbejdsmiljø ..............................................................................................18
Uforudsete effekter.............................................................................................19
[5]
Samlede resultater midtvejs ......................................................................22
1
Forord På ansøgning fra Skanderborg Kommune godkendte Metodecentrets bestyrelse i oktober 2011 at evaluere kommunens udviklingsprojekt Remind. Projektet afprø‐
ver, hvorvidt smartphones kan bruges som en støtte for borgere med opmærk‐
somhedsforstyrrelser. Denne rapport udgør projektets midtvejsevaluering. Rapporten beskriver de foreløbige erfaringer med anvendelsen af smartphones set fra borgernes og bostøttemedarbejdernes perspektiv. Ikke mindst er evalue‐
ringen en status for, om brugen af smartphones kan effektivisere den hidtidige bostøtteindsats. Evalueringen fortsætter i de kommende måneder og forventes afsluttet i marts 2013. Den afsluttende evaluering offentliggøres på Metodecentrets hjemmeside. Metodecentret 11. oktober 2012 2
[1] Hvad er Remind Remind er et udviklingsprojekt, der sigter på at udvikle og afprøve smartphones med særligt tilpasset programmel i forbindelse med indsatsen over for borgere med opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD eller ADD‐problematik. Borgere med opmærksomhedsforstyrrelser har brug for, at hverdagen er så for‐
udsigelig og struktureret som mulig. Ligeledes har de brug for redskaber, der kan understøtte hukommelsen og koncentrationsevnen. Disse borgere kan ofte have gavn af visuel information. Derfor kan smartphones benyttes som et redskab, hvor man med særligt tilpassede applikationer/programmer med en visuel brugerfla‐
de/piktogrammer kan give borgerne en velegnet teknologisk støtte. Den visuelle information og støtte kan medvirke til, at der opstår mindre uvished, og usikkerhed og dermed mindre stress, uro og angst hos de pågældende borgere. Dermed kan teknologien være med til at sænke ressourcebehovet, da den gør målgruppen mere selvstændig, og dermed bidrager til øget livskvalitet og mindre behov for pædagogisk støtte. Det formodes, at der ‐ i særdeleshed i forhold til de borgere med lettere vanske‐
ligheder ‐ er et arbejdskraftbesparende potentiale i brugen af smartphones og dermed en mulighed for at reducere udgifterne på både kort og lang sigt. Mål og succeskriterier for borgerne: •
Borgerne får øget selvstændighed og evne til at klare hverdagens store og små udfordringer og opgaver tilvejebragt via teknologien. •
Borgere får bedre mulighed for at håndtere uforudsete og svære situatio‐
ner, og herved kan der forekomme færre episoder med uhensigtsmæssige og ikke situationssvarende reaktioner. •
Borgerne får bedre og mere sikker indtagelse af eventuel medicin. Samtidig er der tale om et socialt acceptabelt hjælpemiddel, der på sin vis er usyn‐
ligt og dermed ikke stigmatiserende. Alt dette kan overordnet set medvirke til at give borgerne en bedre livskvalitet.1 Erfaringer fra børneområdet (se fx hjælpemiddelinstituttet: http://www.hmi.dk/page2071.aspx) og fra voksen‐
1
området (i Sverige) viser effekt i form af større selvstændiggørelse, færre konflikter og dermed større livskvalitet. For medarbejderne resulterer dette i et forbedret arbejdsmiljø. 3
Mål og succeskriterier for Skanderborg Kommune: •
Mindre tidsforbrug per borger ‐ projektet forventes at have et arbejds‐
kraftbesparende potentiale.2 •
Bedre arbejdsmiljø – fordi borgernes øgede selvstændighed og bedre ev‐
ne til at håndtere hverdagens små og store udfordringer vil give sig udslag i en højere frustrationstærskel og dermed færre negative udladninger og konflikter. Ovennævnte mål og succeskriterier for projekt Remind gælder for hele projektpe‐
rioden, og forventes derfor ikke at være opfyldt ved midtvejsevalueringen. Midt‐
vejsevalueringen beskriver, hvordan udviklingen har været inden for de enkelte mål indtil videre, og der gøres status afslutningsvist. Udvikling i projektperioden I løbet af projektperioden er fem borgere faldet fra projektgruppen. Den hyppigst nævnte årsag til frafaldet har været, at deltagerne ikke anvendte programmet Multi Comai eller deres smartphone som et kognitivt hjælpemiddel. Der er i alt 19 borgere i projektet ved midtvejsevalueringen og 16 medarbejdere – heraf fire tovholdere. Der har i løbet af projektperioden været nogle udfordringer med at indhente data til opgørelsen over tidsforbrug og til opgørelsen af funktionsevne af borgere både fra Skanderborg Socialpsykiatri og Rusmiddelcenter, som er med i projektet. Tids‐
registreringerne er kommet i hus til midtvejsevalueringen, men funktionsevne‐
vurderingsskemaerne og ASI fra rusmiddelcenteret er ikke indhentet i tilstrækkelig grad. Det betyder, at midtvejsevalueringen ikke indeholder en kvantitativ opgørel‐
se over udviklingen i funktionsevne. Det bliver præsenteret i den endelige evalue‐
ringsrapport. Remind har ud over de forventede effekter tilvejebragt en række uforudsete re‐
sultater. Disse præsenteres i et selvstændigt afsnit, samt når det er relevant i lø‐
bet af rapporten. 2
Servicestyrelsen har netop igangsat et projekt på skoleområdet i 2 kommuner, der skal tilvejebringe en bedre dokumentation af effekten og dermed en bedre mulighed for at vurdere potentialet. Læs om dette projekt via: http://www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=529 I dette projekt opereres der med, at 20 % af de specialbistandstimer, som de unge tildeles, kan spares. Erfaringer fra Sverige viser, at der kan være et arbejdskraftbesparende potentiale via brug af Smartphones som redskab i arbejdet med at støtte udsatte borgere med handicap, sindslidelse og misbrug. Der forelægger ingen danske undersøgelser og der ingen håndfast dokumentation for besparelsespotentialet på voksenområdet. Dog er der erfaringer fra eksempelvis Vigersted Skole og Specialskolen Egebakken med, at unge inden for målgruppen ADHD kan få nedsat deres behov for hjælp og støtte. 4
[2] Anvendelsen af smartphones Alle borgerne anvender deres telefon dagligt. Adspurgt hvad borgerne anvender telefonen til, er spekteret bredt. Stort set alle borgere bruger telefonen til at ringe, skrive sms’er og gå på internettet. ”Jeg bruger jo for det første Comai ‐ funktionen, men så bruger jeg den også bare til at komme i kontakt med min kontaktperson. Og alt hvad jeg skal lave i løbet af dagen, det kræver jo lige‐
som, at man planlægger lidt. Jeg bruger den til bustider og til… Jeg bruger den stort set til alt. Hvis der er et eller andet jeg ikke kan stave, slår jeg det op på Google eller et eller andet.” Det varierer i hvilket omfang borgerne anvender Multi Comai‐applikationen. Ka‐
lender‐ og påmindelsesfunktionen er det, der anvendes i størst omfang, mens de øvrige funktioner som prime‐timeren (visuelt nedtællingsur), diktafonen, krise‐
håndteringsplanen og penge‐applikationen kun anvendes i mindre grad eller slet ikke. ”Prime‐timeren i telefonen er rigtig god, den bruger hun en del. Det er til at holde styr – den vi‐
ser visuelt hvor lang tid der er tilbage. Hvis vi har aftalt, at vi skal bruge en halv time på det vi har gang i, så sætter vi prime‐timeren til – den viser på en skive eksempelvis – hvor lang tid vi har tilbage. Hun kan selvfølgelig godt kigge på et ur, men det giver ikke det samme for en per‐
son med ADHD.” Det generelle billede viser, at det er selve det at have en smartphone, der opleves som en hjælp for borgerne. At telefonen kan bruges til at gå på internettet, frem‐
hæves af alle borgerne som væsentligt. De bruger blandt andet net‐bank, rejse‐
planen, Wikipedia, Facebook, messenger, tilbudsaviser, indkøbsseddel‐app, TV‐
guide, netaviser, GPS‐funktion, Endomondo, radiokanaler, TDC‐play, You Tube, verdensuret, spil mm. Desuden anvendes telefonen som vækkeur, kamera, video‐
optager og lommeregner. ”Så bruger jeg den i forhold til min økonomi, det er så lommeregneren i den, når jeg ikke har ret mange penge, så prøver jeg at regne ud, hvor mange penge jeg kan bruge pr. dag eller pr. uge.” Borgerne har i høj grad anvendt deres smartphone i mange forskellige henseen‐
der, såvel Comai ‐ funktionerne som almindelige smartphone‐funktioner og har selv fundet nye anvendelsesmuligheder. 5
[3] Hvad betyder løsningen for borgerne? I dette og det følgende afsnit præsenteres betydningen af at have en smartphone for borgere og medarbejdere i projekt Remind. Præsentationen tager primært udgangspunkt i en række interview med medarbejdere og borgere, funktionsev‐
nevurderingsskemaer fra sagsbehandlerne og en tidsregistrering af medarbejder‐
nes tid brugt på at støtte borgerne. Fire borgere, der indgår i projekt Remind, er blevet interviewet personligt i for‐
bindelse med midtvejsevalueringen. Der er foretaget korte telefoninterview om trivsel og tidsforbrug med alle medarbejderne og tovholdere, som ved midtvejs‐
evalueringen er tilknyttet Remind, 13 medarbejdere i alt har deltaget fra hen‐
holdsvis Skanderborg Rusmiddelcenter og socialpsykiatrien. Herunder er der tre af medarbejderne eller tovholderne, som har deltaget i et lidt længere telefonin‐
terview, hvor de er blevet spurgt mere uddybende til processen og deres oplevel‐
se af betydningen for borgerne. Struktur og støtte Ved midtvejsevalueringen er såvel medarbejdere som borgere blevet adspurgt, hvilken betydning telefonen har haft i forhold til at skabe mere struktur i borger‐
nes hverdag, og hvorvidt den har haft en støttende funktion. I forhold til struktur fremhæves kalenderfunktionen af flere borgere. Det er ikke entydigt, om det er kalenderfunktionen i Comai eller en anden. De bruger kalen‐
derfunktionen til at skrive aftaler ind i, hvilket af borgerne opleves betydningsfuldt i forhold til, at de ikke glemmer aftaler eller kommer for sent til dem. En borger fortæller også, at det er rart, at hun ikke skal rende rundt med små kort om aftaler. Flere medarbejdere oplever også, at kalenderfunktionen på telefonen er god i forhold til, at borgerne husker aftaler pga. påmindelserne. En medarbejder frem‐
hæver, at ved fx lægebesøg har borgeren telefonen ved hånden, så der kan boo‐
kes nye aftaler med det samme frem for, at borgerne først skal hjem og tjekke. ”Det virker som om, at det er godt for ham. Altså, den har den der kalender, det bimler og bam‐
ler, når man skal noget, frem for at der ligger en kalender på bordet, som man ikke får kigget i.” Det er forskelligt, om det er borgeren selv eller medarbejderne, der booker aftaler ind i kalenderen på telefonen. For nogle borgere er det svært selv at booke aftaler. En borger bruger nedtællingsfunktionen i Comai til at strukturere sin hverdag, og de opgaver der skal udføres. 6
”Jeg bruger den sådan, hvis jeg skal i gang med et eller andet, og jeg har det med at udskyde, eller ikke kunne overskue ting, så bruger jeg det der Comai med timeglasset – uret der bliver mindre... Så fx kl. 15.45, så sætter jeg den til, at om 20 minutter, der går jeg i gang. Og hvis jeg har en opvask, der er uoverskuelig stor… Som er uoverskuelig at gå i gang med. Så kan jeg sgu ikke overskue at tage den… Så bruger jeg den til, at når der er gået en halv time af noget, så smider jeg alt, hvad jeg har i hænderne, og så sætter jeg mig hen igen. Det motiverer mig på den måde.” En borger oplever ikke, at telefonen har haft betydning i forhold til at strukturere hverdagen. ”Næ det har jeg Refleks3 til, også selv om der er en alarm, så tænker jeg, det kan jeg gøre senere og det gør jeg jo ikke.” I forhold til støtten fremhæves det særligt, at telefonen har betydet, at borgerne og medarbejderne lettere kan komme i kontakt med hinanden. Der er et økono‐
misk aspekt i det for borgerne, idet de ikke skal tænke på, om de har taletid nok, hvis de har behov for at tale med en medarbejder eller en ven (dette beskrives yderligere i afsnittet Livskvalitet). Medicin Flere af borgerne bruger også påmindelsesfunktionen i forhold til medicinindtag. At borgerne får påmindelser om, at de skal tage deres medicin, har betydning, fordi borgerne derfor husker at tage medicin, men også at de ikke kommer til at tage det to gange. ”Det betyder jo, at jeg får min medicin, og jeg ikke får angstanfald. Det betyder, jeg ikke får damp‐flip, og… Altså jeg får gjort de ting, jeg skal og mindre stress i ugen, fordi jeg ikke glem‐
mer ting… Uden den, så tror jeg egentlig ikke, jeg ville huske at tage min medicin.” En medarbejder oplever at påmindelsesfunktionen har haft betydning i forhold til støtte og samarbejdet med borgeren, da borgeren får sin sovemedicin. Telefonen er sat til at ringe hver aften, så borgeren tager sin medicin, og undgår deraf hash og sover bedre. Det har også haft betydning for borgeren i forhold til bedre sty‐
ring af sit temperament i løbet af dagen. ”Det første vi gjorde sammen var at skrive det ind i Comai‐kalenderen, som daglig påmindelse, at han skal huske at tage sin medicin. Han får en alarm og en tekstbesked, hvor der står: husk din medicin. Det gjorde vi helt fra starten, og det fungerer så godt, at nu behøver han ikke den påmindelse – nu er det blevet en rutine. Han er kommet ud på den anden side, nu behøver han ikke den støtte mere, fordi det er blevet en vane for ham.” Nogle borgere har problemer med, hvilken type medicin og hvilken dosis de skal tage. De modtager derfor et billede af, hvilken medicin de skal tage. Endvidere skal medicinen ofte tages på forskellige dage og tidspunkter hvortil påmindelses‐
3
Reflex er et botilbud for unge voksne mellem 18 og 30 år.
7
funktionen er med til at sikre, at medicinen bliver indtaget på de rigtige tidspunk‐
ter. En borger bruger telefonen til at påminde om, at der skal hentes medicin på rusmiddelcenteret to gange ugentligt. En borger har eget system omkring medicin – en kalenderdagbog med faste klok‐
keslæt, doser og effekter af de forskellige doser, og har derfor ikke interesse i at bruge telefonen hertil. To borgere er stoppet med at tage medicin, mens en an‐
den borger er holdt op med at bruge telefonen i den henseende grundet, at på‐
mindelsen ikke kan gøres lydløs. ”Hun går på universitetet, og hun misser nogle gange sin medicin – så det var egentlig det vi havde aftalt at bruge app’en til. Men hendes problemstilling er, at den ikke kan gøres lydløs. Hun kan jo ikke have den liggende til forelæsningerne – for så rumsterer den. Allerede der drop‐
pede hun den.” Nogle borgere skifter mellem at være på og ikke være på medicin. Det opleves af medarbejdere kaotisk med påmindelserne, som skal slås fra og til. Overordnet tyder det på, at de borgere, som anvender kalender og påmindelser, har fået mere struktur i deres hverdag, derudover har borgere, der har benyttet påmindelsesfunktionen i forbindelse med medicin, fået et mere stabilt indtag. Selvstændighed Alle borgere som har deltaget i interviewundersøgelsen i forbindelse med Remind fortæller, at de oplever at være blevet mere selvstændige. Selvstændigheden er karakteriseret ved at dække bestemte områder, som var vanskelige for borgerne at styre, selv før de fik en smartphone (se fx afsnit om Struktur og støtte). Derud‐
over fortæller de fleste, at alene det at have overblik over sin egen kalender har stor betydning for oplevelsen af selvstændighed. ”Jeg er klart blevet mere selvstændig, da jeg selv kan holde styr på, hvornår jeg skal til møder og… [tidligere] satsede jeg på at kunne huske det, eller også ringede [støttepersonen]. Jeg har sgu aldrig været god til det med struktur, men det går bedre nu.” Der er forskel på, i hvor høj grad borgerne oplever at være blevet mere selvstæn‐
dige. En borger synes, at teknikken er svær, og derfor er det ofte ”to skridt frem og et tilbage”. Telefonen anvendes dog af denne borger både til at minde om at tage en del af en opvask, overblik over kalender og til at falde til ro til musik eller radio, alt sammen noget borgeren havde brug for støtte til før. En anden borger lægger vægt på betydningen af selv at kunne stå op om morge‐
nen: ”Det er rart… At kunne klare lidt flere ting selv, det er sådan lidt pinligt, synes jeg, at folk skal ringe ind og [få mig op] hver morgen”. Derudover beskriver flere, 8
at det er rart at kunne slå ord og begreber op via nettet, hvilket fx er en hjælp i skolen. Alle medarbejdere er også blevet spurgt til deres oplevelse af borgernes selv‐
stændighed. Otte medarbejdere oplever i høj grad at de borgere, som de er pri‐
mær medarbejder for er blevet mere selvstændig. En medarbejder fortæller fx, at hans borger er velforberedt til møder nu, hvor medarbejderen tidligere måtte bruge tid på at motivere borgeren til et møde, som borgeren ofte havde glemt skulle afholdes. Mange medarbejdere oplever, at de kan bruge tid på nogle andre ting nu, fordi der er blevet frigivet nogle ressourcer, som før blev brugt på at strukturere og planlægge (dette uddybes i afsnittet Kerneydelser). Derudover er borgerne blevet bedre til at stå op om morgenen, styre deres økonomi selv med netbank, lomme‐
regner og pengeapplikation: ”Jeg behøver ikke følge op på det, om hun har husket ting som fx en regning, der skal betales. Der er det ofte mig, der skal følge op på sådan noget, men når du selv kan gøre tingene, så bli‐
ver man selvhjulpen, fordi man kan gøre det, når man lige kommer i tanke om det.” Overblik over deres kalender, både personlige aftaler og aftaler med kommunen har umiddelbart den største indflydelse på borgernes selvstændighed. Det er dog forskelligt fra borger til borger, hvor stor betydning kalenderoverblikket har givet. En borger har udviklet sig rigtig meget efter han har fået en telefon og er begyndt at tage medicin fast: ”Det giver ham i den grad selvstændighed. Han er ved at tage kørekort, og det styrer han helt selv. For et halvt år siden var han slet ikke i stand til at organisere sig på den måde og lave afta‐
ler osv. Nu er det slet ikke noget jeg blander mig i længere. – det er helt vild så selvstændig han er blevet.” Derudover er der tre medarbejdere, som beskriver deres oplevelse af selvstæn‐
dighed som både og, hvor borgerne måske er blevet lidt mere selvstændige på nogle områder. Her fremhæves også især det overblik, som telefonen muliggør over huskesedler, timetimer og kalender til at styre aftaler og egne planer. ”Det er ikke så enkelt endda, hvis jeg bare siger ja, så lyder det jo flot, men egentlig vil jeg sige både ja og nej.” Eksempelvis kan det være svært for nogle borgere at motivere sig til at tage en opvask eller oprydning, selv om de bliver mindet om det via kalenderen, men de kan godt motivere sig til at tage til et møde, når kalenderen minder om det. Det er også erfaringen at påmindelsesfunktionen i kalenderen er virksom til at minde borgere, som glemmer det, om at gå i bad. Der er således en tendens over hele 9
linjen til at telefonen er rigtig god til at understøtte at huske aftaler, planer mm., men den kan ikke motivere til at gøre sure pligter i sig selv. To medarbejdere oplever ikke, at deres borgere er blevet mere selvstændige og oplever, at der er problemer med telefonens funktioner, der bliver til frustration for borgerne. ”Det bliver et ekstra element der skal tænkes ind i deres hverdag. Det bliver til en frustration – nogle gange fungerer det ikke, og andre gange fungerer det, og så er der ikke som sådan et problem i det. Nogle gange tænker jeg: ”Helt ærligt, det kunne man godt bruge påmindelserne fra en almindelig telefon til” i stedet for – da det er mindre omstændeligt. Jeg synes jeg bruger meget tid på at skulle booke og skrive beskederne ind i programmet der. Det er omstændeligt og besværligt.” Overordnet er det imidlertid indtrykket, at en smartphone har stor betydning for mange borgere og medarbejderes oplevelse af borgernes selvstændighed. Men at selvstændigheden kommer i forskellige grader, og at telefonen ikke har haft be‐
tydning for alle projektdeltageres selvstændighed ved midtvejsevalueringen. To deltagere er ifølge medarbejderne ikke blevet mere selvstændige med telefonen. Vanskelige situationer Borgere med ADHD kan i vanskelige situationer bruge telefonen som et hjælpe‐
middel. Der er ingen eksempler på brug af krisehåndteringsapplikationer i Comai, men der er til gengæld en række eksempler på borgere, der har fundet alternative løsninger i vanskelige situationer. Medarbejderne fortæller, at den manglende brug af Comais krisehåndteringsfunktioner kan skyldes, at borgerne glemmer at bruge dem, de er for besværlige at nå ind til på telefonen, mens andre fortæller, at de endnu ikke er nået til at tage dem i brug. Andre fremhæver den personlige kontakt som vigtigere i forbindelse med håndtering af kriser. ”Det har været for svært at sætte de her kriseplaner i gang, for de går simpelthen ikke ind og kigger i dem – det er de tilbagemeldinger jeg får i hvert fald. Man har forsøgt, men de bruger det ikke. .. De gider ikke til at bevæge sig derind, fordi det er for besværligt.” Flertallet af borgere har derimod anvendt telefonen såvel som forebyggelse og aktuelt i vanskelige situationer. Flere borgere anvender telefonen i ventesituatio‐
ner, hvor de normalt ville være blevet frustrerede. Borgerne fortæller også, at de bruger telefonen til at høre musik og spille spil. ”Ja, jeg hører meget musik, når jeg kører bus eller sådan noget – der synes jeg det er rart. Der kunne jeg slet ikke leve uden telefonen.” I andre vanskelige situationer ringer borgerne for at håndtere en krise: ”Jeg har angst og alt muligt. Tit for lige at aflede opmærksomheden så kan man lige ringe 10
til en kammerat eller et eller andet.”. Borgerne fortæller, at de både kan finde på at ringe til venner og familie eller til deres bostøtte for at få hjælp i kritiske situa‐
tioner. Der findes også eksempler på borgere, der har fundet alternative løsninger til deres individuelle problematikker. En borger har problemer med at falde i søvn om aftenen og gør derfor brug af telefonens mulighed for at afspille radiopro‐
grammer. ”Jeg hører radio, sommetider om aftenen hvis jeg har oplevet, at der er sket mange ting, fx væ‐
ret til en masse møder og den slags, så om aftenen får jeg tankemylder, og så har jeg svært ved at falde i søvn. Så sommetider om natten så ligger jeg og hører P1 eller 24‐7. Så kan jeg i stedet for bare at ligge og vende og dreje mig, så kan jeg falde i søvn med det... Det bruger jeg næsten hver aften... Det er rart at kunne det i stedet for at ligge og vende og dreje sig. Så får jeg også udvidet min horisont ved at høre P1 og P7 sommetider.” Påmindelsesfunktionen fremhæves af flere borgere. Den har betydning i forhold til at komme op om morgenen, og det er også af betydning, at de ikke kommer for sent til aftaler. ”Så jeg har sluppet for at skulle skynde mig så meget… En mindre stresset hverdag.” Generelt, om håndtering af vanskelige situationer med en smartphone, er det erfaringen i Remind, at selve telefonen er af stor betydning. Selve krisehåndte‐
ringsredskabet i Comai har ikke været anvendt af borgerne, som har deltaget i interviewene. Det kan skyldes, at det er for besværligt at kode ind, fordi der er nemmere alternativer, eller fordi borgerne ikke nødvendigvis kender til en be‐
stemt film, øvelse, et mantra eller andet som kan hjælpe på alle typer af kriser. Livskvalitet Alle borgere er blevet spurgt, om de har fået det bedre fysisk, psykisk, og om de har fået bedre livskvalitet som resultat af at have fået en smartphone. Borgerne oplever ikke generelt, at de har fået det bedre fysisk, men én har brugt applikati‐
onen Endomondo.dk til at få motivation til at cykle og oplevede derfor at have bedre form i en periode. En anden nævner mindre stressniveau på grund af tele‐
fonens hjælp med at huske. Mindre stressfaktor bliver nævnt af flere deltagere som svar på spørgsmålet om psykisk trivsel. ”Jo, det har da givet mig mere styr på det. Man stresser ikke over, når man har lavet nogle afta‐
ler og tænker hvornår var det lige det var? Det har givet mere ro på. Hvad var det nu lige der blev sagt? Så kan jeg gå ind og lytte eller læse en sms igen. Jeg kan se, hvad det var jeg skulle.” Borgerne nævner også hyppigt muligheden for kontakt til deres familie og venner på spørgsmålet, om de har fået det bedre psykisk. Og alle de interviewede borge‐
11
re har fået nemmere ved at holde kontakten med deres netværk. Enkelte medar‐
bejdere fortæller også, at de oplever, at deres borgere har fået bedre kontakt til venner og familie. Telefon med fast betalt abonnement betyder desuden i sig selv og helt generelt, at det er nemmere at komme i kontakt med borgerne for med‐
arbejderne og omvendt. ”Noget af det der har haft en rigtig stor betydning, i hvert fald i forhold til mit samarbejde med ham ‐ at jeg kan rent faktisk give ham den støtte, han har behov for, det er, at han har den her telefon. Så har jeg ikke mange spildte timer, aftaler der bliver brændt af, og dage hvor jeg slet ikke kan komme i kontakt med ham.” Borgerne er generelt meget glade for deres telefoner og bruger mange forskellige funktioner på dem, som de oplever som uundværlige, mange af dem fordi de er et nyttigt hjælpemiddel i deres hverdag. Flere borgere nævner følgende funktioner, som hjælper dem konkret: Musikafspilleren anvendes til at falde ned eller få ro i hovedet i skolen fx. En enkelt kan reducere tankemylder ved at høre radio, når han ikke kan sove, GPS når man ikke ved hvor man er, spil eller musik til at undgå irritation over ventetid, mulighed for at tjekke køreplaner og hjælp til at stave eller leksikonoplag på Wikipedia. På spørgsmålet om bedre livskvalitet svarer en borger, at livskvalitet har mere at gøre med privatlivet for ham, mens de øvrige alle svarer positivt på spørgsmålet, med henvisning til de forskellige funktioner de anvender bl.a. dem, som er be‐
skrevet ovenfor. ”Ja lidt groft sagt. Jeg tager min medicin, jeg får overholdt møderne, og jeg får mindre stress. Det betyder, at jeg får et flow i hverdagen og får gjort de ting, jeg skal, og ikke får stress på. Jeg tror meget det er det med stress; Ens hjerne koger ikke over... der er ikke alle mulige ting at brænde sammen over, fordi man ikke har styr på det. På en eller anden måde har det forbedret det.” En af de interviewede medarbejdere, som har en klar oplevelse af forbedret livs‐
kvalitet, især for en af de borgere han arbejder sammen med, oplever, at det skyldes, at borgeren kan holde kontakt med familie og venner på grund af tele‐
fonabonnementet og sociale medier. ”Man kan komme langt, hvis man øger livskvaliteten, for så har man noget at miste. Problemet med de her unge er, at de ikke har noget at miste, så de er ligeglade med rigtig mange ting. Men ligeså snart de får lidt livskvalitet, så har de noget at stå op til, de har noget der giver me‐
ning for dem. Jeg tænker, en smartphone med taletid… Jo Comai‐delen, det er super godt for vo‐
res samarbejde, men at de har det her redskab, og har mulighed for at kommunikere på Face‐
book og Twitter, og til hver en tid kan ringe til nogen – det gør meget.” 12
Misbrug De borgere som har deltaget i interviewene, og som også er tilknyttet rusmiddel‐
centeret er blevet spurgt om deres smartphone har understøttet deres misbrugs‐
behandling. To ud af tre mener ikke, at telefonen har haft nogen betydning for deres misbrugsbehandling, men en medarbejder fra rusmiddelcenteret fortæller, at telefonen har medvirket til, at hun har en god kontakt med borgerne. Tidligere havde borgerne, som er tilknyttet rusmiddelcenteret en tendens til at miste deres telefon og skifte telefonnumre. Det er oplevelsen hos medarbejderne, at borgerne er blevet bedre til at passe på deres telefon, fordi den virkelig er vigtig for dem. Efter borgerne har fået telefonen, er de også blevet bedre til at give en tilbage‐
melding på en aftale, huske at komme til møder og ringe eller sms’e hvis de har brug for at ”læsse af”. En borger, som har haft succes med sin misbrugsbehandling, har i modsætning til de andre haft oplevelsen af, at telefonen kan understøtte hans behandling: ”Jeg ryger ikke tjald nu jo. Altså, det kan godt ske, at den har haft en effekt… Selvfølgelig, der er tider, hvor man synes, at det er nederen, og så har man lige kunne ringe rundt og på den må‐
de… Når man afleder tiden, så afleder man vel også tankerne fra at tænke over hashen. Så det tror jeg også godt, man kan sige. Igen, man kan sætte sig og høre musik – jeg tror, det har haft en betydning, men hvor stor den er, det ved jeg ikke. Jeg er sikker på, at det har haft en lille be‐
tydning.” Borgerne, som er blevet interviewet, og som er tilknyttet rusmiddelcenteret, har ikke haft mere eller mindre kontakt med politiet, efter de har fået en smartphone. Og der er da heller ikke noget, der tyder på, at borgerne har nemmere ved at undgå misbrug som følge af at have fået en smartphone. Funktionsevne Borgernes funktionsevnevurderingsskemaer, som udfyldes i samarbejde med en sagsbehandler hvert år, indgår i datamaterialet til evaluering af Remind. Der er endda udfyldt et ekstra skema i forbindelse med midtvejsevalueringen for alle borgere. Funktionsevnevurderingsskemaerne er udfyldt på en måde, som beskri‐
ver den enkeltes funktionsevne, men som dermed ikke muliggør en generel sam‐
menligning på tværs af alle borgere, da der er for få borgere i de enkelte kategori‐
er. I den afsluttende evaluering vil der indgå en generel analyse af udviklingen i bor‐
gernes funktionsevne med udgangspunkt i sagsbehandlervurderingerne. Sagsbehandlerne, som har udarbejdet skemaerne, har i forbindelse med udfyldel‐
se til midtvejsevalueringen fortalt, at de ikke umiddelbart ser udvikling i deres funktionsevnevurdering. Derimod har de oplevet en markant udvikling i oplevel‐
13
sen af livskvalitet, og derfor har sagsbehandlerne tilføjet kommentarer til borger‐
nes funktionsevnevurderingsskemaer, når det har været relevant. Sagsbehandlerne refererer, at borgerne oplever, at telefonen har meget stor be‐
tydning for, hvordan og hvilke aktiviteter de kan administrere selv. Alle kommen‐
tarer er meget fint i tråd med medarbejdere og borgeres egne udsagn ved inter‐
viewene. Derudover er der en bonusinformation om en borger, der ikke er blevet interviewet midtvejs. Ved at tage sin aftenmedicin regelmæssigt kan borgeren undlade at ryge hash og sover derfor bedre og har nemmere ved at styre sit tem‐
perament. Generelt er flere borgeres livskvalitet øget i forbindelse med, at de har fået en smartphone. Oplevelsen af livskvalitet kommer primært af at kunne administrere sin hverdag og sin medicin herunder at kunne styre sine kriser, men også af noget så simpelt som at have adgang til hjælpemidler som telefon og internet. [4] Hvad betyder løsningen for medarbejderne I de følgende afsnit beskrives medarbejdernes oplevelser af borgernes smartphone i deres arbejde. Kerneydelser Ved midtvejsevalueringen er alle medarbejdere blevet spurgt til deres trivsel på arbejdet samt til deres vurdering af, hvorvidt de har fået mere eller mindre tid til bostøtte kerneydelser efter borgerne har fået en smartphone. I den sammen‐
hæng er medarbejderne og borgerne også blevet spurgt til deres indbyrdes sam‐
arbejde. Begrebet kerneydelser tager udgangspunkt i medarbejdernes egen ople‐
velse af deres kerneydelse. Kerneydelser er således forskellige og tilpasset de enkelte borgere. Et flertal af medarbejdere og borgere oplever, at det er nemmere at komme i kontakt med hinanden, og at borgerne er blevet bedre til at planlægge og holde styr på deres aftaler. Dette letter samarbejdet, men der er også en tendens til at samarbejdet besværliggøres gennem Comai, fordi det tager tid at oprette aftaler. Flere medarbejdere nævner, at systemet er for besværligt og tager tid. Derudover er tendensen fra rusmiddelcenteret, at telefonen ikke decideret kan bruges i ar‐
bejdet i modsætning til i bostøttearbejdet: ”Vores problem har været… Undervisningen har været fin, og det har været godt at bruge tele‐
fonen og lære den at kende. Den er bare ikke specielt funktionel i vores arbejde. Vi laver mis‐
brugsbehandling og har kognitive samtaler hvor vi snakker om tanker og følelser – dertil kan vi ikke bruge telefonen.” 14
I bostøtten har telefonen en anden funktion i arbejdet. Seks medarbejdere ople‐
ver, at de har fået frigivet mere tid til bostøttekerneydelser efter deres borgere har fået en smartphone. ”Noget af det der har haft en rigtig stor betydning, i hvert fald i forhold til mit samarbejde med ham ‐ at jeg kan rent faktisk give ham den støtte han har behov for, det er, at han har den her telefon.” Den hyppigste årsag, der nævnes til mere tid til kerneydelser, er at borgeren er blevet mere selvhjulpen, blandt andet fordi alene det at have adgang til nettet ofte er nyt for borgerne. Netforbindelsen betyder, at borgere nu kan bruge nettet fx til at styre økonomi og netbank, det betyder færre ledsagelser til banken. Bor‐
gerne er også blevet gode til at opslå spørgsmål, som før gik til bostøtte, hvilket har reduceret antallet af opkald for nogle bostøtter. ”Helt klart en kæmpe hjælp, når de har en smartphone – ingen tvivl om det. De kan jo selv un‐
dersøge ting nu. Nu behøver de ikke vente en uge på, at jeg kommer. Jeg får ikke så mange op‐
kald og spørgsmål om, kan du hjælpe med ditten dutten datten, for nu kan de selv undersøge det – nu har de det ved hånden.” Mange medarbejdere fortæller, at borgerne er blevet mere selvstændige på grund af telefonens egenskaber, som kan hjælpe med at strukturere, hvilket for nogle borgere har understøttet et personligt ejerskab over deres kalender, og selv er opmærksomme på planer og aftaler. ”Jeg ville ønske, at det var noget, der kunne fortsætte. Det er helt klart et rigtig godt redskab. Hvor jeg tidligere har været tovholder, er borgeren blevet mere delagtiggjort i det. Så det er bå‐
de styrke og samarbejde, og det letter min tid, og giver borgeren et bedre overblik”. Der er syv medarbejdere som ikke oplever, at de har fået mere tid til kerneydelser og én medarbejder, som ikke oplever at have fået mere tid, men alligevel oplever at telefonen har betydning for arbejdstiden. ”Det synes jeg ikke, at jeg har. Altså, man kan sige, at jeg kan planlægge bedre i form af, at jeg har... At de kommer til de samtaler vi faktisk har, fordi vi kan lave den her kontakt hele tiden, hvor vi kan skrive en sms til dem. Og det betyder jo rent faktisk, at jeg har lidt ekstra tid, eller at jeg ikke skal til at lave en ny tid, at jeg udnytter den tid jeg faktisk har. Det der med, at man af‐
lyser en tid, og så skal man til at finde en ny – det har stor betydning for, hvordan jeg bruger min tid.” De medarbejdere, som ikke oplever at have fået mere tid til kerneydelser, oplever, at det er det samme som før. Flere nævner, at der har været en overgangsperiode, hvor de har brugt en del tid på at sætte sig ind i systemerne og finde ud af samar‐
bejdet med borgeren gennem telefonen. Tovholderne giver udtryk for, at de har 15
brugt rigtig meget tid på implementeringen, og at de stadigvæk ved midtvejseva‐
lueringen har mange ekstra opgaver angående telefonerne. ”Det er svært at sige – jeg tonser stadig rundt. Det har været en fordel i, at jeg er mere sikker på, at når vi laver en aftale, er jeg mere sikker på, at den bliver overholdt. Jeg skal ikke spekulere på; er han der ikke. Og jeg skal ikke bekymre mig om, om jeg kan få fat i ham. For at gøre et kort svar langt: det har reduceret, og det har haft en positiv virkning i forbindelse med, at jeg kan komme i kontakt med dem.” Tidsforbrug Medarbejderne har registreret deres tidsforbrug hos borgerne tre gange i mini‐
mum to uger hver gang i løbet af projektet. Alle timer bliver opgjort i kategorier, der indikerer opgavefordelingen i opgaven mellem borger og medarbejder: ƒ Fuld støtte: Medarbejder udfører for borger ƒ Delvis støtte: Medarbejder udfører sammen med borger ƒ Ingen støtte: Borger udfører selv evt. med lidt støtte Der er lavet tidsregistreringer separat for bostøtterne og rusmiddelcenteret, fordi de arbejder i forskellige systemer. For bostøtten er antallet af støttetimer målt på to uger (enkelte gange over tre uger) og opgjort i antal støttetimer pr. uge. På rusmiddelcenteret er antallet af støttetimer både målt og opgjort for 14 dage. Det har været op til medarbejderne selv at definere deres brug af kategorierne fuld, delvis og ingen støtte. Der er derfor forskel på, hvordan fx bostøtte og rusmiddelcenteret har brugt kategorien fuld støtte. Rusmiddelcenteret har an‐
vendt fuld støtte om behandlingssamtaler, mens bostøtte har anvendt delvis støt‐
te om borgersamtaler med argumentet, at borgerne altid deltager i samtalerne. Antal støtteminutter per
borger på 14 dage
Tidsregistrering rusmiddelcentret
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Lidt støtte - Borger
Delvis støtte Fuldstændig støtte Medarbejder udfører Medarbejder udfører udfører selv med lidt
støtte
sammen med borger
for borger
Støtteform
1. måling
2. måling
3. måling
16
Der er en tydelig stigning i antallet af timer med fuld støtte fra anden til tredje måling på rusmiddelcentret og et ligeså tydeligt fald i antallet af støttetimer med delvis støtte. Rusmiddelcentret fortæller, at det store ryk kan skyldes, at et par borgere er blevet udskrevet fra supplerende tilbud til kun at modtage behandling fra rusmiddelcentret, og der har derfor været behov for øget støtte til borgerne. Antal støtteminutter per
borger på 1 uge
Tidsregistrering bostøtten
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Fuldstændig støtte Delvis støtte Lidt støtte - Borgeren
Medarbejder udfører Medarbejder udfører udfører selv med lidt
for borger
sammen med borger
støtte
Støtteform
1. måling
2. måling
3. måling
Det samlede billede af antallet af timer brugt på borgerne er faldet i projektperio‐
den, samtidig med at timerne har fordelt sig mere i retning af, at flere har fået delvis støtte frem for fuld støtte på bostøtteområdet. Der er ingen kontrolgruppe at sammenligne med, så faldet i timetal kan ikke med sikkerhed tilskrives smart‐
phones. Der er imidlertid ikke nogen medarbejdere fra bostøtten, som har kendskab til borgere, der modtager støtte andre steder fra ud over netværk og fritidsinteres‐
ser. For borgerne tilknyttet rusmiddelcenteret er der flere, der både modtager rusmiddelbehandling og bostøtte. Der er således ikke andre støttesystemer inde over borgerne i bostøtten, mens rusmiddelcenteret sjældent er alene om støtten til deres tilknyttede borgere. Nedgangen i støttetid og støtteform for borgerne i bostøtten kan derfor sandsynligvis forbindes til borgerens anvendelse af smart‐
phone. Det gælder således ikke entydig for borgerne tilknyttet rusmiddelcenteret. På spørgsmålet om, hvorvidt borgernes støttetid er betinget af at borgeren mod‐
tager støtte andre steder fra, svarer en bostøttemedarbejder: ”Det har jeg ikke oplevet, men for nogle enkelte borgere, har jeg hørt fra mine kollegaer, at smartphonen har betydet færre støttetimer fordi der er kommet styr på nogle ting. Men det er 17
ikke fordi de henter støtten andre steder. Det er kun en lille håndfuld, min lille organisation har med at gøre, men der kan jeg se enkelte af dem, hvor smartphonen simpelthen har ændret de‐
res liv i forhold til brug af støttetimer. Der har det været en kæmpe succes. Ved andre er det me‐
re begrænset.” Alle borgere fortæller selv, at de er blevet mere selvstændige enten på et eller flere områder, som beskrevet i afsnittet selvstændighed, borgerne nævner fx ofte overblik over egen kalender, tjekke bus‐ og togplaner og GPS som særligt nyttige hjælpemidler. Der er således en generel tendens til, at mange borgere er blevet mere selvhjulp‐
ne, og at medarbejderne til disse borgere derfor har fået frigivet flere ressourcer til kerneydelserne. Der er et fald i støttetiden til den enkelte borger i løbet af pro‐
jektperioden og flere modtager delvis støtte frem for fuld støtte. Bedre arbejdsmiljø Syv ud af 13 medarbejdere og tovholdere, som i øjeblikket er tilknyttet Remind, svarer bekræftende på spørgsmålet ”Har du fået mere trivsel i dit arbejdsliv, efter borgerne har fået en smartphone som arbejdsredskab?”, og seks medarbejdere svarer, at de ikke har fået mere tid. De medarbejdere som oplever, at telefonen har haft en positiv betydning for de‐
res arbejdsmiljø fortæller hyppigst, at denne udvikling har at gøre med, at borge‐
ren er blevet mere selvstændig. Det kan være små skridt, som fx at der står i en borgers kalender, at vedkommende skal i bad, tage medicin osv. hvilket betyder, at medarbejderen ikke behøver at sende en påmindelse hver dag. Eller på grund af at tiden sammen med borgeren kan bruges til mere væsentlige formål på grund af oplevelsen af mere tid til kerneydelser. ”Ja det har jeg. Jeg har bedre kunnet gå ind i nogle vigtigere sager end de her med computer‐
teknologi. Det har frigivet en del ressourcer til at arbejde med nogle andre ting. Tidligere har hun fået tankerne og skrevet lange huskesedler, om det vi skulle tjekke, når hun havde bostøtte. Det slipper vi stort set for nu, fordi det klarer hun selv løbende.” Det pointeres desuden fra flere bostøtter, at telefonen i sig selv har meget stor betydning for samarbejdet. Borgerne har ofte ikke selv råd til at have en telefon med taletid, derfor har telefonen også betydet, at kontakten mellem borger og bostøtte er mere stabil. ”Det har jeg. Der er den helt nærliggende: bare det at de har en smartphone – det gør, at jeg kan komme i kontakt med dem, og de kan komme i kontakt med mig. Med nogen af dem, der kunne jeg frygte, at hvis de ikke havde det, så er jeg ikke sikker på, at jeg altid kunne få fat i dem. De er mere klar over, hvad det er, vi skal. De er mere klar over, hvad dagens program, det byder. Det gør det nemmere for mig. Tidligere var det mig, der var tovholder i det – det er jeg 18
stadigvæk, men det har givet nogle flere ressourcer til mig. De føler på en måde, at de er mere medspillere. I stedet for at jeg bare er en kommunal ansat, der kommer og siger, nu skal du det og det. Her kan de se i deres kalender: det er noget, der vedrører mig.” De medarbejdere der ikke oplever, at borgernes smartphones har haft en positiv indflydelse på deres arbejdsmiljø fortæller ofte om et omstændeligt arbejde med teknologien. Det nævnes flere gange, at det er et stort minus for samarbejdet, at medarbejderne ikke selv har en smartphone, fordi det er sværere at sætte sig ind i funktionerne og mulighederne. Derudover at det giver en ekstra arbejdsgang at skulle tilgå systemet via nettet efter bostøttebesøget. ”Til den ene ‐ ja. Til den anden er der stadig en del arbejde fra min side for at få det op at køre. For begges vedkommende, har det været et stort minus, at vi kontaktpersoner ikke har haft en telefon. Det giver ekstra arbejde, mange ting kunne have været lettere.” Behandlere og tovholder på rusmiddelcenteret oplever hverken reduceret tids‐
forbrug eller mere trivsel i arbejdet. Multi Comai opleves som et for langsomt program til målgruppen, der er få på rusmiddelcentret, der bruger det. Men tele‐
fonen har dog en positiv effekt: ”Ikke de der ting med at lægge noget ind – for det kan jeg ikke finde ud af... Det, der har været vigtigt, har været, at man har haft en stabil kontakt, fordi de har haft råd til at have telefonen, fordi den ikke koster noget. Og så har de passet rigtig godt på den, fordi sådan en vil de aldrig selv kunne få råd til at købe. Det er meget vigtigt for vores arbejde [at de har en telefon], fordi de har jo enormt svært ved at huske, når de er i misbrug, så derfor... Når de har ADHD samtidig med, så er det endnu sværere for dem.” Halvdelen af alle medarbejdere og tovholdere mener, at de har fået mere trivsel i deres arbejdsliv, efter borgerne har fået en smartphone. Det er tydeligt, at disse medarbejdere er tilknyttet borgere, som har meget gavn af telefonen. Medarbej‐
derne, som ikke oplever, at trivslen er øget, er ofte frustrerede over, at systemer‐
ne er besværlige og oplever ikke, at deres borgere får særlig meget ud af telefo‐
nen. Uforudsete effekter Der er dukket flere uforudsete effekter ved telefonerne op i løbet af projektperio‐
den. De uforudsete effekter er blandt andet positive resultater, som bare ikke har været tænkt ind som et resultat af projektet. Der er også negative effekter fx for‐
bundet med kompleksiteten i systemerne, oplevelse af fejl i programmet, medar‐
bejdere som ikke er vilde med at arbejde med teknik, og kritik af at arbejdet gøres for omstændeligt ved, at medarbejderne ikke selv har en smartphone. 19
Der er et par medarbejdere, som oplever, at telefonen i sig selv er besværlig som redskab, fordi de ikke har kendskab til teknikken. Borgerne er ofte langt bedre til det tekniske end medarbejderne, så dette har ikke været et problem for borger‐
nes anvendelse af telefonen. Men i et samarbejdsforhold, hvor hverken medar‐
bejder eller borger er tryg ved teknikken, da ville en almindelig telefon med ka‐
lenderpåmindelser være lige så god ifølge medarbejderne. Det har til gengæld været en udfordring for mange medarbejdere at undervise borgeren i brug af telefonen uden selv at have en telefon. ”Det ville have været smart hvis kontaktpersonen også havde fået en telefon. Jeg har brugt tid på at sidde sammen med borgeren, og så skal jeg selv sætte mig ind i telefonen efterfølgende, og så bringe det videre til borgeren.” Flere medarbejdere oplever desuden programmet Comai kompliceret i sig selv, og arbejdet med påmindelser kræver nogle arbejdsgange, som bliver kritiseret af medarbejderne. Der er nogen, der har haft svært ved at få telefonen til at sende bekræftelsesbeskeder til de rigtige kontaktpersoner, og andre er frustrerede over at skulle til en computer for at bekræfte aftaler. Det er nødvendigt for, at borge‐
ren får aftalen i sin kalender. Også dette ville ifølge de fleste medarbejdere have været afhjulpet ved at medarbejderne havde deres egen telefon. ”Jeg har ikke så meget kontortid, og det jeg gerne har villet kunne gøre, har været det med at lægge aftaler ind i deres kalender fra nettet. Jeg har ikke selv en smartphone, og det er noget al‐
le mine kollegaer har snakket om, at det er kanon, at borgerne får en smartphone, men for fan‐
den, så skal du også give dem, der skal arbejde med borgeren en smartphone, for vi er ikke sikre på, at vi sidder på et kontor hver dag. Rigtig mange af os møder ind kl. 8 om morgenen, og så holder vi et morgenmøde, og så er vi ude hele dagen. Hvorfor får tovholderen ikke også en smartphone? Vi som personale, vil få øje på flere muligheder med Comai, hvis vi selv havde en smartphone, og kunne begynde at lægge aftaler ind. Så behøver vi ikke bruge en time til halv‐
anden på at tale om, hvad aftalen skal være.” Det bliver nævnt af flere borgere og medarbejdere, at de har oplevet fejl i Comai‐ programmet – især er det oplevelsen, at påmindelser ikke er blevet sendt til tiden. Det har betydet, at nogle borgere har fravalgt at bruge programmet, idet de en gang har konstateret, at det ikke virker. En medarbejder oplever ikke, at pro‐
grammet er egnet til målgruppen i det hele taget, fordi det er for langsomt og besværligt. Medarbejderen anbefaler i stedet programmet til målgrupper med kognitive funktionsnedsættelser, senhjerneskade eller demens, hvor han mener, at redskaberne kriseplan og handleplan vil være mere anvendelige. Samme med‐
arbejder pointeret dog, at selve smartphonen er et godt redskab til at strukturere og huske aftaler. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er Comai‐applikationen, der er væsentlig for borgerne, eller om det er smartphonen i sig selv? ”Jeg vil sige, ikke i forhold til den app [Comai] – overhovedet ikke. Men telefonen, den er der in‐
gen tvivl om. Det at have en smartphone det giver en kanon… Det er uvurderligt!” 20
De positive uforudsete effekter af en smartphone til borgere med ADHD er i høj grad betydningen af det at have en telefon, en netforbindelse og et betalt abon‐
nement. Som beskrevet i afsnittet livskvalitet har selve telefonen med abonne‐
ment fx betydet, at mange borgere har fået bedre kontakt med deres familie og venner. Det var forventet, at borgerne ville være glade for telefonen, men at den decide‐
ret har haft betydning for, at borgere er kommet ud af isolation, var ikke ventet. Stressniveauet er også blevet mindsket for flere borgere alene pga. af den fri tale‐
tid i abonnementet, fordi de tidligere kunne opleve at blive meget stressede over deres forbrug af taletid, når de ringede til kontaktpersonen, som fx brugte for lang tid på at forklare sig. En borger fortalte, at vedkommende tidligere helt glemte at lytte til medarbejderen, alene fordi tankerne gik til taletidsforbruget. I samme tråd har selve internetforbindelsen på telefonen understøttet borgernes selvstændighed, fordi de nu også (som andre mennesker med råd til en internet‐
forbindelse), fx kan tjekke togtider, gå i netbank, holde styr på dokumenter i e‐
boks og meget andet. 21
[5] Samlede resultater midtvejs Det at borgerne har fået en smartphone er blevet modtaget positivt af såvel bor‐
gere som medarbejdere. Telefonen anvendes af borgerne dagligt, og der er fundet et utal af anvendelsesmuligheder. Den mest anvendte Comai‐funktion er kalen‐
der‐ og påmindelsesfunktionen, men det er imidlertid ellers uklart, hvorvidt man‐
ge af de øvrige Comai‐funktioner også vil være at finde på en almindelig smart‐
phone. Kalender‐ og påmindelsesfunktionen har haft betydning i forhold til at skabe mere struktur i borgernes hverdag, hvilket for flere borgere har affødt større grad af selvstændighed og livskvalitet, herunder et mere stabilt medicinindtag. Flertallet af borgere har derimod ikke oplevet telefonen anvendelig i forhold til deres mis‐
brugsproblematik. En enkelt borger har oplevet, at Comais påmindelsesfunktion til medicin har været stigmatiserende, fordi lyden ikke kan slås fra. Borgerne har også anvendt telefonen som et hjælpemiddel i vanskelige situatio‐
ner. At borgerne har fået smartphones har endvidere resulteret i, at borgerne har haft et mindre behov for støttetid. Medarbejderne oplever, at borgerne er lettere at komme i kontakt med, og de er blevet bedre til at overholde aftaler. Dette har for nogle medarbejdere betydet, at de har mere tid til kerneydelser, mens nogle medarbejdere også fremhæver, at det også er besværligt med oprettelse af aftaler i Comai. De fleste medarbejdere oplever imidlertid, at de har fået mere trivsel i deres arbejdsliv blandt andet på grund af mere tid og overskud hos borgere til kerneydelser. Resultatet er overordnet, at det at have en smartphone har været af stor betyd‐
ning for borgerne, og det har lettet samarbejdet mellem medarbejdere og borge‐
re. 22
METODECENTRET