medlemsblad - Kirkens Korshær

Transcription

Korshærs
bladet
Kirkens Korshær / September 2014
Årsberetninger 2013
vedhæftet
Henrik kom til kaffe
Grov behandling af hjemløse
Posten bliver digital for alle
/ 49 /
Korshærs
bladet
udgives af Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K
Tlf. 3312 1600
redaktion@kirkenskorshaer.dk
www.kirkenskorshaer.dk
Giro: 540-1429
CVR: 82883711
Kirkens Korshær er en privat, kirkelig
hjælpeorganisation, der arbejder blandt
socialt udsatte i Danmark.
Redaktion:
Helle Christiansen (ansvarshavende),
Heiner Lützen Ank
(redaktør DJ),
Tlf. 2078 4257.
Johannes Holst Hansen,
(redaktør af Til eftertanke)
jobhansen@mail.tele.dk
Tlf. 9726 7414.
Korrektur:
Nene La Beet
Layout:
Andebyreauet
Tryk: Tarm Bogtryk A/S
Adresseændringer
meldes til hovedkontoret på
kk@kirkenskorshaer.dk
Oplag: 6.300
– Tak for din hjælp
ISSN 1902-2107
Online 2245-7860
Redaktionsudvalg:
Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen og
redaktører.
Forsidefoto:
Niels Henrik Dam
Korshærsbladet udkommer seks gange
om året. Det sendes til alle støttemedlemmer af Kirkens Korshær. Støttemedlemskab kan tegnes på
www.kirkenskorshaer.dk eller ved at ringe
på 3312 1600
Chef for Kirkens Korshær:
Helle Christiansen
Formand for landsstyrelsen:
Birgit Friis
Der tages forbehold for trykfejl og
ændringer.
Nr. 4, 2014
Næste nummer af Korshærsbladet
udkommer d. 17. oktober 2014.
Indhold/September 2014
Korshærschefen skriver
side 3
Det er jo bare en hjemløs,
så selvfølgelig må man slå
side 5
Posten bliver digital, også for hjemløse
side 8
Kommunen er flyttet ind på varmestuen
side10
Kirkens Korshær 2013 - årsberetninger
side11
Kort nyt
side40
Når prinsegemaler kigger forbi
side42
Til eftertanke
side44
Nikolaj Wammen om Kirkens Korshær
side 48
/korshærschefen skriver/
“
Det er uanstændigt, at der er så stor en elendighed i
Danmark, og at den vokser.
Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær
Årsberetning 2014
Foto: Rune Johansen
Anstændigheden står for skud
Helle christiansen
chef for Kirkens Korshær
En årsberetning i Kirkens Korshær har altid en dobbelthed - glæde over
alt, hvad vi i fællesskab kan og gør i Kirkens Korshær, og vrede over de
vilkår, mennesker i Danmark har at leve under.
Igen i 2013 er Kirkens Korshærs sociale arbejde vokset. Det kan vi se på
omfanget af henvendelser, måltider, samtaler og tøjuddeling i varmestuer,
bofællesskaber, herberger og familiearbejde landet over. Og vi kan se det
i tal: 258 mio. kr. har vi fået og anvendt til det sociale arbejde. Fået som
gaver fra private og fonde og takket være arbejdet i 234 genbrugsbutikker.
Omsætningen afspejler også, at Kirkens Korshær samarbejder med stat
og kommune om at løse konkrete opgaver.
Vi er glade for alt det, vi har fået og får. For der er brug for det. Men
omfanget gør os også vrede. Det er uanstændigt, at der er så stor en
elendighed i Danmark, og at den vokser.
Der bliver taget beslutninger, som gør flere fattige og, som gør flere fattige, og som gør det sværereat være menneske i Danmark. Bag mange
politiske beslutninger ligger et menneskesyn, der vurderer et menneske
som en økonomisk investering. Forudsætningen er, at mennesket kun vil
gøre en indsats, hvis der følger penge med og så lidt arbejde som muligt.
Kort sagt: er grisk og doven. Det er derfor, det danske samfund gradvist
er blevet forsynet med kontrol og disciplinerende straffe i alle afkroge, lige
fra vuggestue til bedemand. Et økonomisk baseret menneskesyn måler
mennesker efter deres værdi på arbejdsmarkedet. Derfor er det sværere
og sværere at være syg, uuddannet, arbejdsløs eller hjemløs.
I hverdagen blandt udsatte mennesker vokser håbløsheden, og følelsen
af at have værdi mindskes i takt med sanktionerne.
I Kirkens Korshær har vi et kristent menneskesyn som grundlag for vores
arbejde. Derfor protesterer vi imod det økonomisk baserede menneskesyn
og kalder det uanstændigt at betragte mennesker på den måde.
Kirkens Korshær ønsker at bidrage til et samfund præget af
nærvær og ligeværd
s
I Kirkens Korshær vokser vreden og kampen for at løfte mennesker op i
anstændighed. Hos andre og hos os selv. Den økonomiske bedømmelse
af mennesket er ikke sandheden. Støtten til Kirkens Korshær er i sig selv
et modbevis. Det store frivillige arbejde, som gavner mennesker med
behov for støtte og hjælp, er så sandelig ikke nogen nem genvej. Mere end
8.000 mennesker knokler dage, uger og måneder i genbrugsbutikkerne
og på arbejdsstederne for at hjælpe andre. Penge og andre gaver gives til
Kirkens Korshær. Hvis enhver kun tænkte på sit eget velbefindende, ville
det vel være umuligt?
/3/
s
“
Hvad der bliver
gjort ved det
ene menneske
i dag, gør det
muligt at gøre
endnu værre
ting ved det
næste i morgen.
Helle Christiansen, chef for
Kirkens Korshær
Mennesket kan ikke kun være sit eget projekt. Oplevelsen af fællesskab med andre om en opgave bryder ensomhed og giver fornyet
værdighed. Det behov vil vi gerne blive bedre til at imødekomme i Kirkens Korshær. Arbejdsfællesskaber om konkrete opgaver er i fokus.
Kirkens Korshær søger at være til stede, hvor der er
behov for det
Der er historiske grunde til, at Kirkens Korshær er placeret i industribyerne. I København er der varmestuer i brokvartererne, som engang
var belastede kvarterer men i dag er mondæne. I den kommende tid
skal vi se på, om vi skal være andre steder, for fattigdomsbilledet i
Danmark ændrer sig, aktuelt præget af de gennemførte forringelser,
hvor mange f.eks. falder ud af dagpengesystemet. Regeringens reaktion på den stigende fattigdom er lakonisk: ”Vi vil gerne have, at folk
arbejder”. Men der er ikke arbejde til alle med den bagage, de nu
engang har.
Fattigdommen på landet i Danmark vokser, og folkekirkens menigheder har en stor opgave foran sig med at orientere sig mod de diakonale behov, som står øverst hos mange i sognene. Det vil vi gerne
inspirere til og samarbejde om.
Anstændigheden i Danmark og hos os alle bliver for tiden afprøvet i
forhold til migranterne fra Østeuropa, Sydeuropa eller Afrika. Politikere
raser over, at migranterne sover i parkerne, og at de besørger samme
sted, men der er ikke andre steder åbne for dem, og i Danmark har
vi lukket de offentlige toiletter, dels for at spare kommunale penge til
rengøring, dels for at chikanere narkomaner og andre misbrugere.
Som folk og som enkeltpersoner tager vi skade af at opføre os uanstændigt. Vi tager skade på vores sjæl, hvis vi lader ”stress dem ud af
byen”-retorikken stå uimodsagt.
Også internt i Kirkens Korshærs arbejde bakser vi med at forholde
os til den internationale brugergruppe. Sprogproblemer og omfanget
af opgaven tynger os. Men vi kan ikke være Kirkens Korshær og så
støde migranterne fra os med henvisning til, at vi ikke forstår dem,
eller at de må forsvinde, så vi i fred kan passe os selv og dem, vi kan
tale med.
Fremtidige udfordringer
Et samfund kendetegnes ved, hvordan de svageste behandles. Og
hvad der bliver gjort ved det ene menneske i dag, gør det muligt at
gøre endnu værre ting ved det næste i morgen. Værdigrundlaget skrider som sand under fundamentet.
For uanstændighed smitter og påvirker os alle sammen: Er det nu
helt rimeligt, at den familie får støtte, når de kan sidde på Mc Donalds
til børnefødselsdag? Ham, der suser gennem S-toget med sin kop og
mumler om en skilling til en hjemløs. Han render da stærkt nok, så
hvorfor vil han ikke arbejde? Vi bliver uanstændige, små dommere.
Der er behov for at sætte modbilleder op.
Kirkens Korshærs fundament ligger ikke på usikkert sand, men fast
forankret i det kristne menneskesyn.
Derfor vil vi vedvarende protestere mod, at menneskers værdi nedskrives til at være vores evne til at klare os selv. Vi vil blive ved med
at yde den nødhjælp til mennesker, vi kan.
/ KORSHÆRSBLADET / September 2014/
/ a k t u e lt /
Foto: Henrik Ohsten/TV2
Det er jo bare en hjemløs, så selvfølgelig
må man slå
Den 13. juni fik studieværten og journalisten Hans Pilgaard og hans
kæreste Jobbe Joller Hansen nok. Da de så et par unge piger forulempe en hjemløs, skældte de højlydt pigerne ud. Men desværre
bliver hjemløse også overfaldet, uden nogen ser det. For eksempel
med varmt vand i Roskilde.
Tekst: Heiner Lützen Ank
t
/5/
t
D
et er ”hvem vil være millionær-værten” Hans Pilgaard, der gør forskellen. Desværre. Fredag den
13. juni så Hans Pilgaard og kæresten Jobbe
Joller Hansen to unge piger håne en hjemløs på Kgs.
Nytorv Metrostation, og selvom Hans Pilgaard ifølge
eget udsagn ikke gjorde andet end, hvad han håber,
de fleste andre ville gøre, så skabte hans forsvar for
den hjemløse en del opmærksomhed. For ikke alene
udtrykte Hans Pilgaard sin holdning til de to piger på et
klart og umisforståeligt dansk. De højlydte meningstilkendegivelser blev også filmet af en forbipasserende.
Og når man er kendt på Hans Pilgaard-niveau, så finder
sådan et optrin vej til medierne, og dermed diskuterede
danskerne for en stund, hvordan det kan være, nogle
synes, det er ok at overfalde hjemløse.
- Det kan godt være, andre synes, det bare var et
lille overfald på en hjemløs, og at det ikke betyder så
meget, men det er mere end det. Jeg er bange for, at
der er sket et skred i vores samfund, hvor nogle mener,
det er acceptabelt at overfalde hjemløse og andre sårbare og udsatte grupper.
Sagen, ikke Hans Pilgaard
Gid flere var som dig, Hans. Du er min helt, Hans. Gid
alle var som dig og turde at sige fra. I dagene efter
optrinnet strømmede det ind med hilsner på Hans Pilgaards Facebook-side, og selvom han er glad for de
mange positive tilkendegivelser, fastholder Hans Pilgaard, at sagen ikke drejer sig om ham, men om at gøre
op med et ubehageligt menneskesyn:
- Det her handler i grunden slet ikke om mig. Jeg er
overvældet over den store opmærksomhed, men det
vigtigste er at få fokus på, at nogle åbenbart mener, det
er ok at overfalde andre. Det er så trist, at nogle peger
nedad på minoritetsgrupper, der har det svært nok i
forvejen.
Troede ikke på det
Hans Pilgaard er ikke den eneste, der har oplevet,
“
hvordan almindelige danskere overfalder hjemløse og
socialt udsatte. Det har Gitte Dueholm, der er korshærsleder i Roskilde, også:
- Som du kan se, er der sol på den anden side af
gaden. Gitte Dueholm peger ud af vinduet i Kirkens
Korshærs varmestue, café Claus. Bag det solbeskinnede fortov på den modsatte side kan man se en typisk,
dansk etageejendom, der er så klassisk, at havde den
ikke ligget på en stille villavej i udkanten af Roskilde
centrum, kunne den ligeså godt være bolig for mennesker i Svendborg eller Varde.
- Det var netop på trappen op til etageejendommen,
en af vore brugere sad, da jeg en dag kom forbi. Faktisk
tænkte jeg på, hvor fredfuldt det så ud. Der sad han
på trappen i solen med sin store hund, og her gik vi i
varmestuen og havde et godt. Som det næste var der
en af mine kolleger, der sagde, at nu får han da godt
nok klar besked.
Da Gitte Dueholm kiggede ud af vinduet, kunne hun
se to kvinder stå bøjet ind over manden, der værgede
for sig med hænderne og med et tydeligt kropssprog
forsøgte at få kvinderne til at gå. Gitte Dueholm gik
derefter over til manden for at høre, hvad der var sket.
Men da hun nåede frem, var han i mellemtiden blevet
overhældt med varmt vand. En stribe vand under det
ene vindue i etageejendommen bagved afslørede, at
det stammede fra den lejlighed, de to kvinder var forsvundet ind i. I første omgang var Gitte Dueholm så
chokeret, at hun slog det hen med en kæk bemærkning.
Men da hun kom hjem, blev hun vred.
Det kan ikke bevises
Vreden blev ikke mindre, da Gitte Dueholm efterfølgende opsøgte politiet for at få dem til at tage affære
i sagen:
- De ville ikke gøre noget. De sagde, at det jo ikke
kunne bevises, at det netop var de to kvinder, der
havde gjort det, og så tilføjede de, at de godt kendte
den ene kvinde og hendes mand, og at de ville holde
øje med dem fremover. Hvorfor er der forskel på men-
Det kan godt være, andre synes, det bare var et lille
overfald på en hjemløs, og at det ikke betyder så
meget, men det er mere end det. Jeg er bange for, at
der er sket et skred i vores samfund, hvor nogle mener,
det er acceptabelt at overfalde hjemløse og andre
sårbare og udsatte grupper.
Hans Pilgaard
/ a k t u e lt /
Fedtekælderen og dens brugere blev en
tidlig morgen i august 2013 overfaldet af en
gruppe sortklædte, maskerede mænd i sikkerhedsstøvler. Nogle af disse trængte ned
i varmestuen og sprayede med peberspray
og jagtede rundt efter brugerne. De var
tydeligvis kun ude efter de østeuropæiske
brugere. Overfaldet endte med, at de bankede to af disse udenfor Fedtekælderen og
smed den ene i vandet. Herefter var de lige
så hurtig væk, som de var kommet. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade.
Der var tale om et målrettet og grundigt
planlagt overfald. Personer længere oppe i
huset talte 15 maskerede mænd, som deltog i overfaldet. En uhyggelig oplevelse, vi
ikke har haft før og ikke håber at se igen.
Medarbejderne tog efterfølgende både
hånd om de implicerede brugere og sig
selv på bedste vis.
nesker? Er det lige meget, når det er vore brugere, det
går ud over?
Efter overfaldet talte Gitte Dueholm med manden om
oplevelsen, og han ville helst bare lægge det hele bag
sig. Selvom Gitte Dueholm accepterede, at manden
ikke havde kræfter til at gå videre med sagen, er hun
stadig chokeret over, at ikke alene bliver socialt udsatte
løbende udsat for overfald og ukvemsord. De vælger
også at acceptere det stiltiende, fordi de har en oplevelse af, at det alligevel ikke nytter at klage:
- Han var rystet, men han accepterede, at det var sket
og ville helst bare glemme det. Det var som om, hans
retfærdighedssans var pakket væk.
Intolerancen lever
Ligesom Hans Pilgaard, mener Gitte Dueholm, der er
sket et skred i synet på socialt udsatte:
- Det piner mig meget, at vi er nået dertil, at den
slags intolerance er blevet acceptabel. Det er ikke rart
at tænke på.
Som korshærsleder underviser Gitte Dueholm jævnligt konfirmander, og da hun en dag spurgte et af konfirmandholdene, hvad de i grunden vidste om socialt
udsatte, fik hun nok. Som svar sagde en af pigerne
nemlig, at hun havde fået at vide, at man skulle gå i
en stor bue udenom sådan nogle, da de kunne være
farlige:
- Jeg blev vred, ked af det og ærgerlig over, at den
tankegang fortsat eksisterer, at vi ikke har fået de her
fordomme nedbrudt endnu. Jeg holdt derfor et langt
foredrag om, at sådan nogle mennesker er som alle
andre, og altså også er dejlige mennesker. Bagefter
var der stille. Meget stille. Den holdning, som pigen
formulerede, er præcis den samme som den, der kom
til udtryk ved overfaldet af manden ovre på den anden
side. Det er simpelthen for let at give de svage skylden
og lade det gå ud over dem.
I det hele taget ser Gitte Dueholm det som en vigtig
opgave at holde foredrag om socialt udsatte for derved
at udfordre de fordomme, der hersker i forhold til gruppen:
- Når jeg er ude og holde foredrag, siger jeg altid på
et eller andet tidspunkt, at de mennesker, vi har med at
gøre, og som andre steder bliver opfattet som bavianer,
de er de rene englebasser, når de kommer her hos os.
Det griner folk altid af.
Ville gøre det igen
Hans Pilgaard har flere gange måtte redegøre for,
hvorfor han sammen med sin kæreste greb ind over for
de unge piger på metrostationen, og hver gang har han
slået fast, at han ikke gjorde noget særligt, men blot
handlede, som han håber, de fleste andre ville gøre:
- Vi rystede bagefter og var chokerede, men jeg er
sikker på, vi ville gøre det igen. Det er vigtigt, man siger
fra overfor denne holdning og beskytter de udsatte og
sårbare.
/7/
af Heiner Lützen Ank. Illustration: Rikke Ahm
Posten bliver digital,
også for hjemløse
Fra den 1. november får de røde postbude færre breve at dele ud.
Fra denne dag bliver størstedelen af de breve, man modtager fra det
offentlige, nemlig digitale. Også selvom man er psykisk syg, hjemløs
eller er henvist til at modtage den digitale post på et værested blandt
mange andre socialt udsatte.
F
ra den 1. november i år er alle danskere
over 15 år, der har et cpr-nummer og er
i stand til det, forpligtiget til at modtage
breve fra det offentlige som digital post.
Mange danskere er allerede vant til at
kommunikere digitalt med det offentlige,
og for dem vil den 1. november næppe
være en skæringsdato. Men for en del af
de socialt udsatte, Kirkens Korshær er i
kontakt med, vil datoen betyde yderligere
et skridt ud i periferien af samfundet. Det
frygter i hvert fald Annemette Nyfos, der er
korshærsleder på Nørrebro. For selvom en
af hendes kollegaer har deltaget i møder
mellem Digitaliseringsstyrelsen og sociale
organisationer, frygter hun konsekvenserne
for socialt udsatte:
- Nogle af de mennesker, vi har med at
gøre, kan simpelthen ikke overskue det. De
kan ikke forholde sig til det, uden at de får
hjælp, og selvom vi gerne hjælper, er der
grænser for, hvor mange vi kan hjælpe.
Annemette Nyfos frygter, at det kaotiske
liv, brugerne lever, bliver forværret af det
nye tiltag:
- Vi oplever allerede nu, at nogle kommer med en pose rudekuverter og beder os
om hjælp. Når de nu begynder at modtage
posten digital fra det offentlige, kan vi ikke
gøre andet end at spørge til, om de har fået
gjort noget ved det.
Information og møder
At Digital Post bliver en udfordring for nogle
socialt udsatte, vil Marianne Sørensen, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsens kontor for
it-anvendelse og kommunikation, ikke afvise. Men for netop at mindske udfordringerne
har der været holdt en række møder:
- Vi har for det første holdt informationsmøder for medarbejdere og frivillige i organisationer, der arbejder med socialt udsatte,
herunder folk fra Kirkens Korshær. I juni
afholdt vi to informationsmøder om Digital
Post i henholdsvis Aarhus og København.
Formålet er bl.a. at give de medarbejdere og
frivillige, som er tættest på socialt udsatte i
dagligdagen, de oplysninger, de skal bruge
for at kunne oplyse socialt udsatte borgere
om Digital Post og hjælpe dem til en afklaring af, om de kan modtage posten digitalt,
eller om de vil give andre læseadgang
eller fritages. For det andet har vi udsendt
plakater og faktaark, som gør opmærksom
på Digital Post fra det offentlige til 230 varmestuer og væresteder over hele landet,
herunder til Kirkens Korshær.
Øget integration
Faktisk mener Marianne Sørensen, at det i
flere tilfælde ligefrem kan være en fordel for
socialt udsatte, at kuverterne bliver skiftet ud
med Digital Post:
- Vi hører, at digitaliseringen kan give
socialt udsatte nogle praktiske fordele. Med
Digital Post behøver eksempelvis en hjemløs ikke at bekymre sig om at miste vigtige
papirdokumenter fra det offentlige, ligesom
man har sin digitale post fra det offentlige
samlet, og den kan tilgås fra alle enheder
med internetadgang. Og så hører vi endelig
fra flere organisationer, at den øgede offentlige digitalisering kan bidrage til at styrke
inklusionen af de udsatte grupper, som ved
hjælp af lokale hjælpeindsatser og projekter
kan erhverve sig nogle grundlæggende itfærdigheder, der gør dem i stand til i højere
grad at navigere på nettet både i kontakten
med det offentlige og til andre formål, fx
at søge bolig og information generelt. Dog
anerkender vi fuldt ud, at Digital Post er
en stor forandring for mange, som kræver
tilvænning. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer,
at de digitale løsninger er brugervenlige, og
at de grupper, som har vanskeligt ved digitaliseringen, kan finde hjælp og vejledning.
/ny viden/
Fakta
• Digital Post træder i kraft 1. november
• Der er oprettet et hjælpeunivers på borger.dk/digitalpost
• Det er muligt at blive fritaget fra at modtage Digital Post, hvis man opfylder et eller flere af fritagelseskriterierne. Eksempelvis hvis man ikke har adgang til computer i eget hjem eller opholdssted, eller hvis man har
et fysisk eller kognitivt handicap, der hindrer én i at modtage posten digitalt
• For at blive fritaget fra Digital Post skal man møde op i borgerservice eller få en anden til det ved hjælp af
en fuldmagt, som man kan downloade på borger.dk
/9/
/ a k t u e lt /
Arkivfoto
Kommunen er flyttet
ind på varmestuen
Flere af Kirkens Korshærs varmestuer deltager i nyt projekt, der
skal give udsatte medborgere lettere adgang til kommunal
hjælp.
Tekst: Lisette Leth-Andersen
Velkendte væresteder kan være med til at danne den
trygge ramme, der er brug for, når udsatte borgere skal
søge hjælp hos kommunen. Det er den erfaring, der ligger til grund for et nyt samarbejde mellem kommunen
og byens væresteder i Haderslev, Holstebro og Odense.
For når man som udsat borger har brug for hjælp, kan
vejen til den kommunale skranke føles rigtig lang. Den
problematik kender de udmærket i Kirkens Korshærs
varmestue i Holstebro. De hilser det derfor velkomment,
at kommunens medarbejdere er begyndt at komme på
faste tider i varmestuen, så de er lettere tilgængelige for
de allermest udsatte borgere.
- Vi syntes, det var en rigtig fin måde at få afmystificeret kontakten med kommunen på, fortæller gadeplansmedarbejder i Kirkens Korshær i Holstebro, Jette
Nissen.
Udover at der kommer både en misbrugskonsulent
og en SKP-er (Støtte og kontaktperson) forbi, flytter en
fast sagsbehandler en gang om ugen kontoret ned i
varmestuen et par timer. Så kan varmestuens brugere
kontakte hende, hvis de har behov for det.
Giver hurtigere afklaring
Udover den nemmere adgang til en kommunal medarbejder, er vejen til en afklaring af brugernes spørgsmål
også blevet lidt kortere, fortæller Jette Nissen. Sagsbehandleren er nemlig den eneste indgang, borgeren
har brug for til kommunen. Udover at hun kan afklare
spørgsmål af juridisk karakter på eget område, kan hun
tjekke op på andre områder hos kollegerne, så borgeren
ikke blot får en henvisning til en anden medarbejder. På
den måde, bliver sagsbehandleren brobygger mellem
borgeren og kommunen.
Forud for ”besøgstiden” i varmestuen, bliver brugerne
gjort opmærksom på tilbuddet via plakater, så de ved,
hvornår de kan træffe kommunen. Varmestuen har
også afholdt informationsmøder for stedets frivillige,
hvor kommunens folk kom og fortalte, hvad de kunne
tilbyde.
Udover Kirkens Korshærs varmestue i Holstebro er
også Kirkens Korshærs tre varmestuer i Odense med
i projektet. Projektperioden løber til udgangen af 2016,
hvor erfaringerne skal evalueres.
Kirkens Korshær 2013
l
Dagligdagen l De Udenlandske hjemløse l Frivillighed l Brugerne l Genbrug
l
Det kirkelige l Jul l Fakta l Regnskab 2013 l Sådan bruger vi pengene l
Styrelse, råd og udvalg l
r
e
s
æ
l
e
r
Kæ
dag året
r
e
v
h
r
re
rshær udfø r socialt udsatKirkens Ko
fo
tigt arbejde
ig
v
t
r foregår
e
e
t
d
d
n
e
ru
jd
e
rb
ark. Et a
re en fast
ik
s
t
te i Danm
a
m
e
gen mell
tidig møde
m
a
s
i spændin
g
o
e
r brugern
et løbende
jd
e
hverdag fo
rb
a
r,
e
fordring
de nye ud
r.
står overfo
af
fra nogle
g
ra
d
d
u
e
dt
u læs
u kan blan
D
.
Her kan d
3
1
0
2
r
ejdserne fo
en på arb
årsrapport
g
a
rd
e
v
h
og
e om
fundament
andet læs
e
g
li
e
k
ir
k
en.
det
t og kom ig
stederne,
le
å
tj
s
v
le
b
, der
julemaden
lyst
God læse
/ 11 /
Dagligdagen
Den ser forskellig ud på de mange forskellige arbejdssteder,
og nogle steder finder den sted om natten. Dagligdagen.
Men den er vigtig, for det er den, brugerne kan styre efter i
et liv, der ellers er hårdt og kaotisk.
Tidlig start på hverdagen
er en succes
af Sharon Parker, korshærsleder, Fedtekælderen
Fedtekælderens tidlige åbning klokken syv har været
et kærkomment tiltag for dem, som enten har været
ude hele natten eller er stået tidligt op. De brugere,
som kommer på dette tidspunkt, skynder sig ind og får
en kop morgenkaffe. Kaffen er nemlig gratis i den første og sidste time. Herimellem koster den tre kroner.
Når kaffen er drukket, er det tid til at spise havregrød
og brød. Brødet doneres af et bageri, som leverer
lige til døren hver morgen. Herefter kan der vælges
mellem at tage et bad, få en plads i hvilerummet eller
blot sidde og sludre i varmestuen indtil middagen
serveres.
Mellem ti og elleve serveres kun kaffe og te. Medarbejderne har således tid til at forberede det varme
måltid og sidde inde i varmestuen. Der kommer
mange mennesker klokken elleve for at spise middagsmad til femten kroner. Køen er ofte lang, men
tålmodigheden stor. En medarbejder står køvagt og
dirigerer slagets gang, mens en anden øser op, og
en tredje serverer brød og salat, hvis vi ellers har fået
doneret grønsager.
I dagens sidste åbningstime stilner det som regel
af, og der bliver god plads til dem, som bare vil have
gratis kaffe eller en rolig stund. I dette tidsrum har
medarbejderne god tid til at være til rådighed for
brugerne. Det er der en del brugere fra den gamle
brugergruppe, der gør brug af.
Årsberetninger
2013
Årsberetninger
2012
Mange forskellige tilbud
af Dorte Olsen, korshærsleder, Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde i Nordvest
Vores tilbud er: Varmestuen Hotel Jens, der seks dage om ugen sælger morgenmad og et varmt måltid
mad til små priser og tilbyder samtaler, rådgivning og praktisk hjælp, fx til betjening af PC. Tøjuddelingen, der fire dage om ugen har åbent, så mennesker med små overførselsindkomster kan kan få
brugt moderne tøj og oveni en støttende samtale om dagen og vejen. Åben rådgivning, hvor brugerne
fx opsøger os om hjælp til at styre en stram økonomi.. Netværk for danske kvinder, netværk for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og netværk for enlige mødre og deres børn. På baggrund
af en flot donation fra VELUX FONDEN er vi nu ved at iværksætte yderligere én netværksgruppe for
enlige mødre og deres børn.
“
På baggrund af en flot donation fra VELUX FONDEN er vi nu
ved at iværksætte yderligere én netværksgruppe for enlige
mødre og deres børn.
Dorte Olsen, korshærsleder, Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde i Nordvest
Den 80 år gamle hverdag
af Annemette Nyfoss
“
I 80 år har Kirkens Korshær arbejdet på Nørrebro med mennesker, som stod på kanten eller helt uden for samfundet. I
mange år var det lokale beboere fra det fattige Nørrebro. I
dag er det fortrinsvis udenlandske migranter, som søger en
Grundlæggende yder vi den
bedre tilværelse i Vesteuropa eller Skandinavien.
Grundlæggende yder vi den samme hjælp, som vi altid
samme hjælp, som vi altid
har ydet. Vi tilbyder samvær og fællesskab en periode, hvor
har ydet.
folk har brug for hjælp eller et sted at være.
Mange benytter tilbuddet kortvarigt, de er på gennemrejse
Annemette Nyfos, korshærsleder, Stengade
eller på pause i deres liv og har brug for et break for at finde
retning. Nogle vender tilbage til os, fordi det er gået helt galt,
og nogle benytter os som familie.
Nørrebroarbejdet arbejder med hjemløse, men vi er også engageret i lokalt arbejde. Det er
vigtigt at have den lokale forankring, så der er dialog mellem arbejdssted og lokalområdet.
/ 13 /
Dagligdagen for den
enkelte
af Jan Lund Pedersen, forstander, Kirkens
Korshærs herberg, Odense
Vores dagligdag er fyldt med at yde socialpædagogisk omsorg til forandring og støtte.
Støtte til den enkelte beboer i den forandring
vedkommende selv ønsker og har brug for for
at kunne mestre eget liv. Vi støtter den enkelte
beboer ved at være bindeled til det offentlige.
Beboerne kan handle i Netto flere gange om
ugen. Vi har altid et lager af tøj til mænd og
kvinder, som vi deler ud af. Når det bliver koldere, modtager vi hjemmestrik fra kredsene
og tøj fra andre, som selv har for meget og
kan se, at andre ingenting har.
“
Vi støtter den
enkelte beboer
ved at være
bindeled til det
offentlige.
Jan Lund Pedersen,
forstander, Kirkens
Korshærs herberg,
Odense
De mange forskellige aktiviteter
af Jens Aage Andersen, afdelingsleder,
Rytterknægten, Randers
Blandt Rytterknægtens mange forskellige aktiviteter er: Fællesspisningen der samler mellem 20 – 30 personer hver torsdag
middag. Der kommer en del ældre fra lokalområdet. Efter middagen er der en kort andagt ved korshærspræst Lone Nyeng.
Andagten er et tilbud. En del af gæsterne bliver siddende og
deltager i andagten, andre vælger at gå. Der bliver hygget og
snakket meget under og efter maden. Mange ser frem til at mødes
igen den følgende torsdag. En hyggelig og uforpligtende måde
at mødes på. Fredagslagkage: serveres hver fredag eftermiddag
for 10 kr. Der kommer mange, flest mænd, forbi og nyder kaffen
og samværet, eller også sætter de sig bare og læser avisen over
en kop kaffe. Festkort: hver anden mandag bliver der klippet og
klistret. Der bliver lavet mange flotte kort til fødselsdage, konfirmationer, sølvbryllup og andet. En god aktivitet der giver et godt salg.
Værkstedet er en vigtig del af huset. Da det er en ældre bygning,
er der mange vedligeholdelsesopgaver og reparationer rundt i
bygningen. Der bliver også løst mindre opgaver med reparation
af møbler og andet, der er lidt skadet og som ofte ved hjælp af en
”handy-hånd” kan sælges. Der er i årets løb fremstillet fuglehuse,
storke og æblekasser og meget mere. Værkstedet bidrager til et
hyggeligt arbejdsfællesskab blandt mændene.
“
Mange ser frem til
at mødes igen den
følgende torsdag.
Jens Aage Andersen, afdelingsleder, Rytterknægten, Randers
Hvad laver man egentlig i en
varmestue?
af Ellen Birgitte Jensen, varmestuen, Silkeborg
Dagene i Varmestuen bærer præg af dejligt samvær med de cirka
30-40 mennesker, der dagligt kommer hos os. Det er meget sjældent,
vi har uro og konflikter, ligesom vi heldigvis så godt som aldrig har
brug for assistance fra politiet. Det er ikke nogen selvfølge. Der er en
tryghed og varm atmosfære for det meste, og vi gør, hvad vi kan for
at møde og se det enkelte menneske, der kommer ind ad døren.
Hvad laver man i grunden i en varmestue? spurgte en skoleelev,
der engang var forbi for at lave et interview til en opgave. Vi spiser
god mad, som de mange frivillige hver dag laver til os. Vi drikker en
masse kaffe sammen med de mange snakke og samtaler, vi har. Vi
ser TV, hygger os og spiller kortspil, bordtennis og billard, hvor vi er
med til turneringer og dyster mod andre væresteder. Overordnet er
det omsorg, samvær og nærvær i små som store ting. Det er nøgleordene.
De frivillige binder hverdagen
sammen
af Merete Nielsen, leder Værestedet, Løget, Vejle
Værestedet er en del af boligområdet i Løget. Værestedet har
åbent for beboere i området fra mandag til torsdag, hvor der serveret varm mad til middag, som de frivillige laver hver dag. Værestedet har tilknyttet 18 frivillige, der står for den daglige madlavning.
De frivillige er meget engagerede i den daglige drift af Værestedet
og er afholdte af vore brugere. Fredagen bruges til administrativt
arbejde og til besøg i hjemmene. Besøgene kan være med forskellige opgaver. Det kan være at følge til læge, på sygehus, på
sygebesøg og eventuelt handle ind for en bruger, der er syg eller
på anden måde ikke kan handle selv.
Vi har tre årlige arrangementer, der afholdes i forbindelse med
påske, jul og ved høsttid. Arrangementerne begynder med gudstjeneste i Løget Kirke. Efter den kirkelige handling bliver der serveret en god middag i Værestedet, hvor der hygges med musik
og sang. Arrangementerne afsluttes kl. 20. Der er stor tilslutning
til vore arrangementer, hvor formålet er at hygge os sammen med
brugerne i dejlige rammer, hvor der bliver dækket fint op med
duge, blomster og lys. Vi fornemmer, at det skaber stor glæde og
fællesskab i hverdagen.
“
Hvad laver man i
grunden i en varmestue?
Ellen Birgitte Jensen,
varmestuen, Silkeborg
“
De frivillige er meget
engagerede i den
daglige drift af Værestedet og er afholdte
af vore brugere.
Merete Nielsen, leder Værestedet,
Løget, Vejle
/ 15 /
Udenlandske
hjemløse
I København og Aarhus er antallet af udenlandske hjemløse
steget kraftigt de seneste år. De kommer til Danmark fra
forskellige lande, primært Østeuropa og Vestafrika. Alle med
den samme drøm: Ønsket om at tjene penge så de og
familien derhjemme kan få et bedre liv.
En etisk udfordring
Flere udenlandske hjemløse
af Bjørn Bendorff, forstander, Kirkens Korshærs
herberg, Hillerødgade
af Susannah Sønderlund, leder af Kompasset
Borgere, der ikke har optjent ret til sociale ydelser
i Danmark eller populært kaldt illegale immigranter
har ligeledes været et praktisk og etisk problem
for herberget, idet driftsoverenskomsten gør, at de
regler, Folketinget udstikker og Københavns Kommune administrerer efter, skal følges af institutionen. Det betyder i dagligdagen, at medarbejderne
skal foretage en vurdering i døren af, om det kan
lade sig gøre at give adgang til først og fremmest
herbergets natcafé for en borger, der ikke har
dansk statsborgerskab eller flygtningestatus.
Sprogforvirringen
af Ingrid Nielsen,
korshærsleder, Istedgade 100
Sprogforviklinger har vi mange af. Heldigvis har vi
fået Dragos, som veksler mellem dansk, engelsk,
italiensk og rumænsk. Han er en god ekstra ressource. At løfte i flok, det kan vi. Vi løfter med kokkeelever, som laver mad til alle.
Der er til stadighed mange udenlandske hjemløse
i den danske hovedstad, og flere opsøger Kirkens
Korshær rådgivningstjeneste, Kompasset. I rådgivningstjenestens andet leveår oplever vi en øget
tilstrømning af hjemløse migranter, der befinder
sig i København på samfundets bund og forsøger
at skabe sig et bedre liv, end det de har forladt.
Kompasset er langt fra etableret forgæves, da vi
er gået fra fem besøgende per åbningsdag i januar
2013 til over 20 forskellige personer i foråret 2014.
Hverdagen er præget af henvendelser fra nødstedte mennesker, der opsøger os med spørgsmål
om, hvor det er muligt at få job, hvordan de får det
eftertragtede gule sundhedskort, eller assistance til
at købe en billet væk fra håbløse Danmark. Der er
tilmed i højere grad mange, som opsøger os for at
benytte et af de 24 opbevaringsskabe, hvor man
kan få sine ejendele låst inde. Det er et slid at være
hjemløs arbejdssøgende og skulle slæbe skiftetøj,
fornødenheder og sovegear med rundt til potentielle arbejdsgivere som hoteller, restauranter og
rengøringsfirmaer. Den udmattende tilværelse får
også flere rådsøgende til at bruge Kompasset som
pusterum. Vi oplever flere, der bliver hængende
til kaffesnak, og som især kommer forbi for at tale
med Kompassets rumænske barselsvikar Daniela.
Rumænere udgør den største nationalitetsgruppe i
Kompasset (27%).
Årsberetninger
Årsberetninger2013
2013
Der er pladser til få udvalgte
af Hanne Pedersen, leder, Natcaféen, Stengade
“
Vinter 2013: Klokken nærmer sig 23, medarbejdernes øjne
hviler på kameraet. Udsigten herfra er et hav af mennesker,
der venter i kulden. Det er tydeligt at mærke den anspændte
stemning såvel inde som ude. Menneskene ude står tæt forMen så fandt vi i fællessamlet, og nogle hopper for at holde varmen, andre skæver
op mod kameraet Hvornår sker der mon noget?
skab med vores brugere en
Medarbejderne ser fast på hinanden. Lykkes det i aften, at
løsning: lodtrækning om at
få de 35, der er plads til, ind, uden nogen kommer til skade?
Så. Der nikkes, og medarbejderne går målrettet mod døren,
komme ind.
trækker vejret dybt og åbner døren.
Hanne Pedersen, leder,
Med en meget kold vinter og rigtig mange mennesker, så
Natcaféen, Stengade
er dette billedet af en vilkårlig aften ved åbningstid i Natcaféen. Ingen skal komme til skade, hverken medarbejdere eller
brugere. Det er et spørgsmål om sikkerhed, et spørgsmål om balancekunst, hver aften på randen mellem
kaos og succes.
I Natcaféen fastholder vi princippet om at være et anonymt tilbud. Det betyder, at rigtigt mange, som ikke
har andre alternativer, søger os.
Det har været svært at kunne åbne, fordi brugerne selv kunne se, at deres chancer for at komme ind, var
små. Det kostede undervejs frustrationer hos såvel medarbejdere som brugere, og der røg et par briller og
en tand undervejs, men så fandt vi i fællesskab med vores brugere en løsning: lodtrækning om at komme
ind. Brugerne blev glade, og det blev medarbejderne også, og vi har endda også formået at blive til at være
inspiration for andre.
Vi kan i Kirkens Korshærs Natcafé ikke dække behovet for at komme ind i varmen for alle de hjemløse,
som kommer til os. Men vi gør, hvad vi kan. Det er derfor, vi er der, vi vil ikke sortere, vi vil ikke registrere,
men vi vil helst heller ikke skulle afvise op mod 70 mennesker, sådan som det ofte sker. Kirkens Korshærs
Natcafé er i 2013 fortsat et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt arbejde i Kirkens Korshær.
Denne beskrivelse er blot en blandt mange udfordringer, vi har forholdt os til i det forløbne år.
/ 17 /
Frivillighed
Lodseddelsælgere, telefonpassere på Sct. Nicolai Tjenesten,
medarbejdere i varmestuerne, strikkedamer, kredsfolk, medlemmer af råd og udvalg, frimærkeklippere. For blot at nævne
nogle få. Kirkens Korshær er de frivillige. Uden indsatsen fra
hver enkelt af dem ville det hele slet ikke hænge sammen.
Uden frivillige går det ikke
af Kaj Skjølstrup, Korshærsleder, byarbejdet i Odense
Rigtig mange mennesker arbejder frivilligt i Kirkens Korshær i Odense. En gruppe på 12 til 15 frivillige hjælper til på
skift med fællesspisningerne onsdag aften. Omkring 110
er frivillige i genbrugsbutikkerne og chauffører på lastbilen.
Genbrugsbutikkerne drives udelukkende af frivillige medarbejdere, og i varmestuerne udfører de frivillige medarbejdere
mange vigtige opgaver. I efteråret lancerede vi et tilbud for de
frivillige med IT-undervisning onsdag eftermiddag. Det gjorde
vi, fordi vi oplevede, at en gruppe, især i genbrugsbutikkerne,
havde svært ved at overskue alle de nye krav til Nem ID,
netbank osv.
En gruppe på seks til otte har været i gang, og det er stort,
når de sender deres første mail til Kirkens Korshær. Undervisningen fortsætter i 2014, og den primære underviser er en
anden frivillig.
Den frivillige indsats er helt nødvendig for at få økonomi
og arbejde til at hænge sammen. Samtidig er frivillige med
til at gøre Kirkens Korshær til det den er, med de værdier og
tanker, som bærer organisationen og menneskesynet.
“
Genbrugsbutikkerne drives
udelukkende af frivillige
medarbejdere, og i varmestuerne udfører de frivillige
medarbejdere mange vigtige opgaver
Kaj Skjølstrup, Korshærsleder,
byarbejdet i Odense
Det kræver frivillige
af Anna Stubbe Hørlyck, daglig leder af Kvindenødherberget
De frivillige er grundlaget
af Jens Aage Andersen, afdelingsleder,
Rytterknægten, Randers
Cirka 30 – 35 frivillige medarbejdere udgør fundamentet for Rytterknægtens daglige arbejde med at
samle mennesker til forskellige former for aktiviteter. Der sælges, sorteres tøj, ting og sager, sættes
møbler på plads, prismærkes og meget andet. Der
er blevet hentet mange møbler og ting hos donorer, og der er også leveret en del solgte møbler ud
til kunder. Dagligdagen byder på mange opgaver,
som skal løses i forbindelse med genbrugsarbejdet, og det kræver mange, frivillige hænder. De
frivillige sætter stor pris på orden i butik og lager til
stor glæde for kunderne.
Rytterknægtens målsætning er fortsat at ansvarlighed, fælleskab og rummelighed må gå hånd i
hånd for frivillige, praktikanter og ansatte. I dette
tilbageblik kan det bekræftes, at der på Rytterknægten er masser af liv, dynamik og humor og
plads til mange med hver deres baggrund.
Selv blev jeg ansat den 1. november 2013. Forinden var der gjort et stort stykke arbejde med at
finde flere frivillige, og i løbet af et par måneder var
vi oppe på at have åbent fem dage om ugen. Når
der er frivillige nok, skal vi op på syv dage. Jeg
glæder mig helt vildt til den dag. For herberget i
Valdemarsgade kan noget ganske særligt.
De frivillige gør det værdifuldt
af Michael Grøtta Raasig, korshærsleder i Ringsted
For genbrugets vedkommende gælder, at frivillige er
helt afgørende. Den kølige version er naturligvis, at
jo færre udgifter jo større overskud og dermed vægtigere bidrag til det sociale arbejde i Café Dagmar.
En anden varmere årsag til det ønskværdige i at inddrage frivillige er de talløse sociale og menneskelige
gevinster, der affødes. Spørgsmålet er ikke, hvorvidt
det frivillige islæt er et vægtigt supplement til det
faste personale. Spørgsmålet er i virkeligheden, om
noget af det allervæsentligste i socialt arbejde, de
ærlige, menneskelige relationer, ville være helt så
værdifulde uden det frivillige bidrag.
/ 19 /
De unge kan selv
af Annemette Nyfos, korshærsleder, Nørrebroarbejdet
I 2013 blev Lørdagskøkkenet oprettet af en lille gruppe højskoleelever fra Grundtvigs Højskole. De foregår via
de sociale medier, hvor folk melder sig til helst sammen med en ven. Vi har en guide og en manual med de
vigtigste faste rutiner, og så er det ellers op til de unge at få lørdagen til at køre i tre timer. Nørrebroarbejdet
kan kun holde åbent i weekenden ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Initiativet fra de unge mennesker har stor
betydning for brugerne, , der ikke har noget andet sted at være.
Lørdagskøkkenet blev startet i marts 2013 og har vist sig levedygtigt igennem et helt år. De unge supplerer
sig selv og mobiliserer venner og bekendte. Der er en stor udskiftning, men også en fast kerne, som kommer
igen og igen. Det mest fascinerende er, at der stå én tilmeldt frivillig torsdag eftermiddag, hvor vi så må sige, at
det er ikke nok til at holde åbent. Men fredag middag er der så mobiliseret fem stærke, unge mennesker, som
magter at komme ind og indgå som medarbejdere i en lørdagsvarmestue uden voldsom megen instruktion.
Alsidigheden i frivilligheden
af Tove Hertz Mikkelsen, afdelingsleder, Vejle
Det er altid trist, når gode trofaste frivillige bliver nødt til at stoppe, fordi helbredet ikke længere tillader de tunge
løft af gryder osv. Derfor har vi 2013 så småt forsøgt at få gang i et fleks-system, hvor man kan komme som
en ekstra mand i køkkenet i lidt kortere tid. Det kunne være et par timer, hvor man ordner grøntsager eller
hjælper med opvasken m.v. Vi vil gerne have, at vores frivillige kan være tilknyttet Kirkens Korshær så længe
de har lyst – og ikke kun til helbredet ikke længere tillader den samme indsats.
En hel uventet form for frivillighed oplevede vi i juli måned, hvor to unge frisører henvendte sig og tilbød at
lave frisørhjørne i varmestuen en dag. Det blev en kæmpe succes – 16 nåede at få ny frisure – og for mange
var det år og dage siden, at en ”rigtig” frisør havde klippet deres hår.
Vi vil gerne have, at vores frivillige kan være tilknyttet Kirkens Korshær så længe de har lyst.
Mindre i løn, tak
af Anette Lauridsen, Korshærsleder, Helsingør
Som det lyder fra et par kvikke frivillige: ”Vi vil have mindre i løn, men have lov til at opføre os som vi vil!” så
er denne tanke nok ikke langt væk for nogle af beboerne.
Kirkens Korshær er de frivillige og deres indsats. Og vi har mange frivillige i Kirkens Korshær. Vi oplevede
et boom af interesse i opstarten af den nye butik i Klostergade blandt andet. Det er populært at være frivillig
i Kirkens Korshær, men også at aflægge besøg på Stubben eller at få besøg af os.
”Uden de mange frivillige i butikkerne og på Stubben – ingen Stubben”, udtrykker vores nye kvindelige
korshærsrådsformand. Et godt udgangspunkt for et godt samarbejde. Derfor også stor tak fra os fire medarbejdere, som får vores månedlige udkomme, fordi vi har de mange frivillige, og fordi I også knokler for at
skrabe penge sammen til Stubben.
Brugerne
Hjemløse, udsatte, fattigdomsmigranter, ensomme,
stofmisbrugere, alkoholikere, prostituerede, psykisk syge,
indsatte. Dem, det hele drejer sig om, brugerne.
Hverdagen
af Søren Bruun, korshærsleder i Slagelse
“
Vores tre varmestuer i Slagelse, Korsør og Skælskør har været velbesøgte i løbet af året. For alle
tre varmestuer gør sig gældende, at vores primære
målgruppe er ældre misbrugere, fra 30 til 50 år. Der
er dagligt varm mad, hvilket er et tilløbstykke, og der
Udover det har vi i løbet af dagen
hvor der er ”pres” på både de lønnede og frivillige
henvendelser fra brugere, der har
medarbejdere.
Udover det har vi i løbet af dagen henvendelser
behov for en samtale, praktisk
fra brugere, der har behov for en samtale, praktisk
hjælp i kontakten til det offentlige,
hjælp i kontakten til det offentlige, sygehusvæsen og
retsvæsen. Vi har et godt samarbejde med Slagelse
sygehusvæsen og retsvæsen.
Kommunes gadeplansmedarbejdere. De kommer i
varmestuerne et par gange om ugen, råder og vejleSøren Bruun, korshærsleder i Slagelse Kommune.
der vores brugere og hjælper dem også med kontakt
til det offentlige. Desuden har Slagelse Kommune
oprettet en gadesygeplejerske stilling, og sygeplejersken kommer i alle 3 varmestuer og udfører et godt
arbejde. Et lille suk skal der til, vi har endnu ikke fået
udvidet rammerne i vores varmestue i Skælskør, hvilket betyder, at der er dage, hvor der ikke
er plads til alle de brugere, der kommer Vi håber at få en udvidelse af rammerne inden længe.
I vinterperioden har det været drøjt, men nu hvor sommeren er på vej, bruger vi det store ”uderum” med havemøbler til rådighed.
/ 21 /
De unge
af Vibeke Bjørk, korshærsleder, Svendborg
I det forløbne år blev vi flere gange gjort opmærksom på, at der findes en voksende gruppe unge
udsatte. De er ikke så synlige i bybilledet, da de
ofte benytter sig af hinandens netværk. Det betyder
også, at de ofte ikke får den hjælp, de har brug for.
Det kan være basale behov som mad og et sted
at bo.
Vi så dette som en opgave for Kirkens Korshær.
Vi tog kontakt til relevante kommunale og private
instanser for bedre at danne os et indtryk af, hvordan vi bedst kunne hjælpe denne gruppe unge.
Vi nåede frem til, at en god måde kunne være at
holde åbent en aften om ugen og tilbyde gratis velduftende, velsmagende varm mad. Det var tænkt
som et forsøgsprojekt. Desværre måtte vi afbryde
projektet kort efter start.
At udvide åbningstiderne viste sig at være for krævende for de få timer, vi ansatte råder over, og da
det uheldige skete, at flere af varmestuens frivillige
i samme periode måtte stoppe på grund af sygdom og arbejde, måtte vi se realiteterne i øjnene
og skynde os at lukke projektet, inden nogle af de
udsatte unge havde nået at opdage os.
Vi var så heldige, at i den korte periode, projektet
kørte (5 uger), nåede vi kun at få besøg af tre unge
mennesker, noget som egentlig ikke overraskede
os, da det tager tid at bygge nye relationer et nyt
sted.
Det var ærgerligt, og de fire frivillige, som involverede sig i projektet, var ærgerlige over beslutningen, men kunne også udmærket forstå situationen.
Herbergsbeboerne
En nødvendighed
af Jan Lund Pedersen, forstander, Kirkens Korshærs herberg i Odense
af Carsten Andersen, leder af Skurbyen, Aalborg
Herbergets målgruppe er stadig hjemløse, nødstedte mennesker over 18 år og helst over 25 år,
med svære sociale problemstillinger og misbrug.
Flere af dem har desuden store udfordringer med
deres psyke. Efter vores opfattelse blev problematikkerne, som beboere havde, mere og mere komplekse. Deres psykiske lidelser og sygdomme blev
værre og værre. Selvmedicinering blev nødvendig
for, at de kunne holde sig selv og deres liv ud, og
det gjorde, at misbruget steg og steg. Netværk blev
mindre eller forsvandt, og deres dagligdag, deres
liv, smuldrede mellem hænderne på dem.
Globaliseret brugergruppe
Det er ved at være en del år siden, det blev en
realitet, at hovedparten af Fedtekælderens brugergruppe i dag udgøres af mennesker med anden
etnisk baggrund end dansk. De frustrationer og
racistiske udfald, dette sceneskift afstedkom fra
den tidligere brugergruppe med etnisk dansk, grønlandsk og nordisk baggrund, har aftaget betydeligt.
Årsagen til dette er i høj grad, at de fleste fra den
tidligere, frustrerede brugergruppe har trukket sig
og ikke længere kommer fast i Fedtekælderen.
Og at de, som fortsat kommer, godt kan fungere
i en multikulturel varmestue. Men der synes i det
hele taget at være en større accept af, at globaliseringen er kommet for at blive. Den går ikke væk
uanset, hvad man ellers må mene om den.
Vi er ikke stolte af det, men det har været nødvendigt at smide en beboer ud af Skurbyen. Et menneske vi ikke kunne rumme. Det er kun sket én
gang før i Skurbyens historie. Beboerens ophold
i Skurbyen endte med en meget voldsom episode
en aften i marts, hvor han smadrerede hele sin
bolig og var begyndt på fælleshuset. Han havde i
længere tid generet de andre beboere, så de var
meget utrygge. Vi føler lidt, at det var den svageste
mand, vi smed på gaden, og det er jo netop ham,
Skurbyen er lavet til.
De andre på godt og ondt
af Birger Rask, korshærsleder, Silkeborg
Målet for 2014 vil først og fremmest være at have
øje for mennesker, som har brug for den hjælp og
støtte, vi i Kirkens Korshær kan tilbyde. I den sammenhæng vil vi have fokus på minoritetsgrupper,
som eventuelt mangler et tilbud.
Noget andet vi har øje for er misbrugere, der
forsøger at komme ud af stofmisbrug. Her kan den
fortsatte tilgang til varmestuen være årsag til, at
man falder i igen, da man netop her møder andre
misbrugere og tilgangen til stoffer ligger lige for.
Men samtidig er vi og brugerne af varmestuen det
eneste netværk, de har, så tanken om et mindre
værested, hvor brugerne, som er i behandling,
kan mødes, kunne være en af mulighederne for,
at de kan fastholde deres vej ud af misbruget og
samtidig have et sted at komme og være. Det er
dog ikke et mål for det kommende år, men mere at
være undersøgende på behov og aktualitet.
/ 23 /
Genbrug
Det koster penge at hjælpe socialt udsatte I Danmark. Pengene til arbejdet kommer ind på forskellige måder. Via tilskud
fra kommuner og staten. Via donationer fra privatpersoner og
fonde. Via kredsaktiviteter som basarer og lodseddelslag. Og
ved en kæmpe omsætning i de over 230 genbrugsbutikker.
Stigning i salg
af Morten Aagaard, korshærsleder, Aarhus
Nettoindtægterne fra vores genbrugsbutikker er
steget med ni procent til 2,7 millioner kroner. To
af butikkerne er i årets løb blevet totalt renoveret
og lavet til konceptbutikker med kvalitetsgenbrug.
Butikkerne fremstår i dag som to af de flotteste
genbrugsforretninger i Aarhus og indtjeningen er
steget. Ledelsen ønsker at forsætte udviklingen af
genbrugsområdet og forventer at åbne to nye genbrugsbutikker i 2014.
“
Butikkerne fremstår i dag som to
af de flotteste genbrugsforretninger i Aarhus.
Morten Aagaard, korshærsleder, Aarhus
Udvidelse af
genbrug
af Vibeke Bjørk, korshærsleder, Svendborg
Der er jo en god idé at arbejde på et mersalg i
butikkerne. Udgifter, som husleje, lys og varme er
betalt, og kan vi på en eller anden måde lave et
mersalg, vil indtægten være ren overskud.
Derfor kom tanken om en ekstra åbningsdag.
Alletiders Genbrug åbnede butikken den første
lørdag i måneden. Der var store diskussioner om,
hvorvidt det ville gå ud over onsdagens salg, men
det har vist sig at butikken øgede sin omsætning,
hvilket gav et overskud på 50.000 kr. Denne lørdagsåbning fortsætter i 2014, og det er mit håb, at
det med tiden kan blive en ugentlig begivenhed, at
vi har lørdagsåbent også i den butik.
“
Der var store diskussioner om,
hvorvidt det ville gå ud over onsdagens salg, men det har vist sig, at
butikken øgede sin omsætning.
Vibeke Bjørk, korshærsleder, Svendborg
/ 25 /
Det kirkelige
Kirkens Korshær er en folkekirkelig organisation. Det
betyder, at arbejdet bygger på et folkekirkeligt grundlag, der hævder, at alle mennesker er skabt i Guds billede og derfor har umistelig værdi.
Præsten på gaden
af Peder Thyssen, gadepræst Odense
“
Flaskesamlerne har deres faste ruter i centrum, hvor
de går fra affaldsspand til affaldsspand og på årsbasis
kan finde et par tusinde flasker. Hårdt arbejde. Den
faste mand sidder ved Sydbank og tigger til dagen og
vejen uden at sige et ord. Længere nede ad gaden
Men selv om elendigheden er
sidder to og sælger Hus Forbi, også for at få til livets
ude af syne, er den ikke borte.
ophold. Så er der de kendte butikstyve og de ukendte
udenlandske tricktyve. Særligt de sidstnævnte har
Den er flyttet til den nye varmetravlt op til jul.
stue på Østerbro.
Alt er sådan set, som det plejer, lige på nær, at der
er kommet ro på i latinerkvarteret omkring Pantheonsgade. Efter at Kirkens Korshærs dagvarmestue er flytPeder Thyssen, gadepræst
tet til Østergade, er de udsatte ikke mere så tydelige i
gadebilledet, og det gør nok, at den almindelige borger
føler sig mere tryg. Ligesom borgeren heller ikke længere behøver at tage stilling til andres elendighed,
men kan koncentrere sig om sig selv og sit eget. Men selv om elendigheden er ude af syne, er den ikke
borte. Den er flyttet til den nye varmestue på Østerbro.
Trykket og presset på samfundets svageste grupper er blevet større. De offentlige økonomiske midler
står ikke til rådighed i samme omfang som før. De udsatte og svage får i stigende grad lov til at mærke,
hvad de er: En udgift for samfundet. På trods af, at det offentlige gør sig stor umage for at få pengene
til at strække længere, så er det altid de svageste, der kommer til at mærke krisen mest. Det gør ondt at
være vidne til.
Den lokale kirke
Samarbejdet mellem Fedtekælderen og de lokale
kirker på Christianshavn er lige så stille blevet styrket gennem de sidste mange år. Især samarbejdet
mellem Fedtekælderen og Vor Frelsers Kirke er
blevet tæt. Det skyldes blandt andet, at Fedtekælderens har en repræsentant i menighedsrådet
og på den måde løbende kan bibringe menighedsrådet informationer om diakoni og arbejdet i
Fedtekælderen og omvendt. Det tætte samarbejde
med Vor Frelsers Kirke betyder, at der udvikles
nye områder for samarbejdet. For blot at nævne et
eksempel, er Vor Frelsers Kirkes årlige påskemiddag Skærtorsdag for sognebørn og andre interesserede oppe på første sal i menighedshuset i år
blevet udvidet til også at omfatte en bespisning
af Fedtekælderens brugere nede i kælderen. Så
påsketorsdag blev der serveret lammesteg både
oppe og nede.En gang om måneden holder sognepræst Marlene Lindsten andagt i Fedtekælderen
for en lille trofast skare af brugere og medarbejdere. Her er det ikke kvantiteten, der er fokus på,
men kvaliteten. Når brugerne kender præsten fra
andagten i Fedtekælderen, virker det måske ikke
helt så uoverkommeligt at deltage i en gudstjeneste ovre i kirken eller tage kontakt til præsten
mellem andagterne. Fedtekælderen underviser
alle Vor Frelsers Kirkes konfirmander og modtager kollekt fra lysgloben, som årligt generer en
hel del penge og upenge, som ubeskåret går til
Fedtekælderens arbejde. Dette for blot at nævne
et par af de områder, hvor Vor Frelsers Kirke og
Fedtekælderen har gensidig glæde af samarbejdet.
Kommende indsatsområde i forhold til den kirkelige
forankring er at styrke samarbejdet med alle sognene i Amager Provsti. Der er udsendt invitation til
fadderskab eller kirkepartnerskab til hele provstiet
med et følgebrev om at komme på besøg. Nu venter vi blot på henvendelser.
“
Når brugerne kender præsten fra
andagten i Fedtekælderen, virker
det måske ikke helt så uoverkommeligt at deltage i en gudstjeneste
ovre i kirken eller tage kontakt til
præsten mellem andagterne.
Ny diakonipræst
af Tove Hertz Mikkelsen, afdelingsleder, Vejle
D. 1. september fik Vejle en diakonipræst. Den
nye diakonipræst, Maria, har fået sin gang i varmestuen, hvilket vi er rigtig glade for. Vi ser meget
frem til samarbejdet.
Lokale kirker
af Morten Aagaard, korshærsleder, Aarhus
I starten af året udsendte Kirkens Korshær i Aarhus
materialer til alle sogne i de fire Aarhusprovstier om
et nyt Kirkepartnerskab. For 10.000 kroner årligt
kan en lokal kirke tegne et partnerskab med Kirkens Korshær i Aarhus. Der blev i 2013 tegnet i alt
12 Kirkepartnerskaber, og det forventes, at vi når
op på 20 partnerskaber i 2014.
Med et Kirkepartnerskab følger en række fordele for eksempel gratis konfirmandrundvisning i
Nørre Allé, gratis foredrag lokalt hos kirkerne, rabat
på ferieophold i Helligsølejren, støtte til kirkens
diakonale arbejde, gratis deltagelse i forskellige
nye arrangementer lavet af Kirkens Korshær og
lignende.
Sharon Parker, korshærsleder, Fedtekælderen
/ 27 /
Jul
Èn gang om året oplever Kirkens Korshær særlig stor medieopmærksomhed. Det er ved juletid. På denne tid af året er
der ekstra fokus på danskere, der mangler penge til gaver og
julemad, hjemløse, der sover udenfor og frivillige, der har lyst
til at hjælpe til. Denne medieopmærksomhed kom i 2013 til
udtryk på en hel særlig måde i Svendborg. Og ellers var det
bare jul rundt omkring i Kirkens Korshær.
Et juleeventyr
ærsleder i Svendborg
Af Vibeke Bjørk, korsh
have
ghed, som ikke kunne
tyr om medmenneskeli
en
ev
tre
et
af
ge
org
db
roo
en
Sc
.
Sv
i
Mr
gnavne
, oplevede vi
terstykke opsøges den
Da julen nærmede sig
t
tea
live
ns
i
ke
v
kti
Dic
I
pe
.
ers
ns
ke
ep
Charles Dic
nsede peng
græ
be
ns
ha
r
dre
æn
at
været skrevet bedre af
er julen
en og fremtiden, der ov
ånder fra fortiden, nutid
ade,
t.
Varmestuen i Ørkildsg
generøsite
vil handlingen foregå på
til en sand juleglæde og
så
Et
,
re.
org
ge
db
bru
en
Sv
ns
s
tue
en
Varmes
gt til nutid
e indgå i juleaftenen for
Var teaterstykket henla
ull
.
sk
tte
m
sa
so
an
r,
og
de
e
æn
illig
og
med stege
r gennem de friv
lge
bø
ok
ch
te
nd
se
ld
hvor fryseren var fyldt
t indho
blev tømt for alt spiselig
indbrud, hvor fryseren
årets julesylte gik fri.
til
t eventyr,
s
ge
bru
e
d, som skull
dselig vendt til et sand
plu
e
els
lev
op
e
rlig
då
End ikke et svinehove
r den
nnesker:
var i fare. Og hér blive
fra en lang række me
t
ite
røs
ne
ge
k
tis
Julen på Varmestuen
tas
en fan
medier
opdagelse afløstes af
til at hjælpe, de sociale
dre
for
op
at
til
ve
ga
for denne chokerende
tud
tet
sin ne
blev vi nævnt. Resulta
ns Amts Avis benyttede
io- og tv-programmer
rad
Politiet gik i aktion, Fy
g
de
Je
en
ål.
kk
sm
dæ
ørg
ds
sp
lan
de
og selv i de
t oftest stille
de
r
va
?
lpe
hjæ
t
ds
be
berettede om tyveriet
fler og
kan vi
rne bidrage med karto
en glødede: Hvordan
nge penge, men vil ge
fulgte prompte. Telefon
ma
så
ngler
e
ma
ikk
I
r
is
ha
hv
,
Vi
ed
e.
Giv besk
enu til jer all
al ikke mangle ænder.
tilbereder en hel julem
sk
I
.
lse
pø
ter
dis
me
fem meter
rødkål. Værsgo her er
dieomvi var alle totalt høje. Me
g,
da
n.
e
nn
de
m
hje
e
hænder juleafte
t.
komm
ning”, ingen tvivl om de
vi havde svært ved at
d været en ”givtig forret
Sådan fortsatte det, så
bru
ind
tte
de
r
ha
t
gte
omisk betra
tale, synlighed og økon
r, men
er fundet. Han benægte
tyv
ds
bru
ind
res
Je
Men
t.
litie
, han komvi en opringning fra po
fortæller hans identitet
e
ikk
jeg
et,
lov
r
ha
Tre måneder senere får
g
Je
mt.
han bliver formentlig dø
han er?
hans DNA matcher, så
d for. Vil du vide, hvem
gla
på et sted
tig
rig
n
ha
er
t
De
n.
tue
n, og de opleves ofte
es
ste
rm
næ
m
de
r
rke
dy
Vi
mer nemlig på va
er.
ængig af de
vi af at tale om dilemma
n være lige rigtige, afh
ka
r
ge
nin
løs
e
På varmestuen holder
gg
be
hvor
t er problemstillinger,
værdet.
som en varmestue. De
ttes op mod menneske
til? Skulle
sæ
r
de
,
ler
reg
t
de
er
te
Of
e jeg bruge den viden
.
ull
på
sk
r
ad
Hv
e.
us
pa
briller vi lige ha
ng
med tyven
gentog politidamen? La
så overholde sin aftale
og
så
n
hu
e
nn
ku
Vil du vide hvem det er,
d
. Derve
re? Nej tak, sagde jeg
jeg straffe ham yderlige
de det eventyr.
tte
slu
n
da
Så
.
identitet
og ikke fortælle os hans
2013
Årsberetninger
Uddeling, marked og fest
Overraskende sider i julen
Af Karen Kviesgaard, korshærsleder, byarbejdet
i Randers
Af Anette Lauridsen, korshærsleder i Helsingør
Byarbejdets julemarked den 29. november var
godt besøgt og med fin omsætning, en hyggelig dag med mange snakke og gode handler i de mange boder. Søndermarkens nisseorkester musicerede i gården på deres vej gennem byen og gav en god afslutning på dagen.
Ved byarbejdets juleuddeling fik 85 familier andel
i uddelingen inden for ansøgningsfristen. Som
tidligere år sponsorerede Regnskoven fribilletter,
og Randers Legeland gav billetter til en gratis dag.
Randers Amtsavis havde foranlediget en julehjælpsindsamling, som blev fordelt mellem fire
organisationer. Det gav mulighed for at give hjælp
til trængende familier, par og enlige, som vi blev
bekendt med efter ansøgningsfristen. Juleaften
blev fejret i Løgstrupgåden med 37 deltagere.
Fællesskab er også hvad vi oplever en juleaften
på Stubben. Endnu en øjenåbner for mange af de
nye frivillige, der var med til at fejre denne højtidsaften sammen med skæve og skønne mennesker.
Litteraturgruppens medlemmer, der kyndigt og
klogt ledes af Mette, havde, som en af de mange
litterære opgaver, forfattet en sang om livet på
Stubben. Man bliver stolt af disse mennesker.
Men også rørt over at de, trods den modgang de
møder, viser overskud og energi til at se livet fra en
anden side. Præcis sådan er det, når man arbejder
med og blandt mennesker. De overrasker og gør
ting man ikke forventer.
Stort behov for julehjælp
Af Dorte Olsen, korshærsleder af Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde Drejervej
Julehjælp er forsat en stor aktivitet og i 2013 fik
over 200 familier kontanter og mange fine gaver og
fødevarer som hjælp til at klare julen.
/ 29 /
Fakta
10.000 hver uge. Det er det officielle tal for, hvor mange
socialt udsatte Kirkens Korshær er i kontakt med. Men tallet dækker over mange forskellige former for besøg og over
mange unikke mennesker.
Varmestuen
Rådgivning
af Anette Lauridsen, korshærsleder, Helsingør
af Susannah Sønderlund, leder af Kompasset
Varmestuen har åbent på hverdage fra 7:15 til
13.30.
Kompasset er langt fra etableret forgæves, da vi er
gået fra fem besøgende per åbningsdag i januar
2013 til over 20 forskellige personer i foråret 2014.
Rumænere udgør den største nationalitetsgruppe
i Kompasset, 27 procent.
Dagligt besøges den af mellem 60 og 120 brugere.
34 brugere har dagligt spist varm mad i varmestuen, en mindre stigning i forhold til året før, men
en stigning på 30 procent i forhold til 2011.
Driften af varmestuen i Nørregade kostede
2.111.000 kr. i 2013. Heraf bidrog Odense Kommune med 1.000.067 kr. Øvrige indtægter er
brugerbetaling, PUF-midler og Kirkens Korshærs
byarbejde bidrog med 628.000 kr.
Findes gennemsnitsbrugeren?
af Michael Grøtta Raasig, korshærsleder, Ringsted
Café Dagmar og dens 10 frivillige opsøges af
150 mennesker hver uge. Nogle uger flere, nogle
færre. Flest mandag-onsdag-fredag, hvor køkkenet tilbyder veltillavet varm mad til små penge.
En gennemsnitsbruger findes ikke, men skulle på
given foranledning findes blandt 150 kvinder og
-hovedsagelig- mænd over 30, der alle udfordrer
normalbegrebet som alkoholikere, stofmisbrugere,
psykisk syge, ensomme gamle og utilpassede
enlige.
Velbesøgt
af Søren Bruun, korshærsleder i Slagelse Kommune
Vore tre varmestuer i Slagelse, Korsør og Skælskør har været velbesøgte i løbet af året. For alle
tre gælder, at vores primære målgruppe er ældre
misbrugere fra 30 til 50 år.
45 uskyldige
af Birgitte Jeppesen, korshærspræst, Mariakirken
Jagten har ulmet i efteråret og 12 betjente troppede op foran kirken i december. Alle i kirken
skulle undersøges. De kriminelle skulle tages på
fersk gerning. Ikke én fandt de noget på. 45 mand
var tilbageholdt. De stride banditter, der bare er
kommet hertil for at stjæle, viste sig at være 45
uskyldige.
Gadepræsten i Odense
Tilbud på Østergade
af Peder Thyssen, gadepræst, Odense
af Heinz Wolf, korshærsleder, Odense
Gadepræsten laver opsøgende gadearbejde 48
tirsdage om året. Han uddeler: 4000 spisebilletter,
540 liter varme drikke (kaffe, kakao og bouillon),
180 ruller Prinzen rolle og 2700 cigaretter. Dertil
kommer et utal af samtaler.
Dagvarmestuen
Driftsoverenskomst med Odense Kommune med et
årligt budget på cirka tre mio. kr.
Besøgstallet ligger i gennemsnit mellem 100-120
besøgende om dagen.
Åbningstider: Mandag – lørdag kl. 7.30 – 14.30,
Søn- og Helligdage kl. 7.30 – 13.00.
Fire fastansatte medarbejdere, seks tilkaldevikarer, tre medarbejdere udlånt fra Socialcentret
til Sundhedsrum og stofindtagelsesrum, ca. 25
frivillige medarbejdere samt frivillige medarbejdere
i diverse kommunale tilskudsordninger, folk i samfundstjeneste og studerende i praktikker.
Stigende henvendelser
af Anette Lauridsen, korshærsleder,
Helsingør
Det koster ca. 2 mio. kr. at drive Stubben med
dets 11 beboere og 219 forskellige brugere. 176
af brugergruppen er mænd. 43 er kvinder. De bor
på Stubben kortere eller længere tid eller på livstid.
En måling af fraflytninger over en tiårig periode
viser, at fraflytningerne er blevet betydeligt færre.
Således fraflyttede 12 mennesker i 2003, hvorimod
vi kun havde 3 fraflytninger i 2013.
Oversigt over forespørgsler om en plads på herberget:
Henvendelser Antal.
2011
50
2012
36
2013
71
Der har i alt været en 42 % stigning i søgningen til
en herbergsplads.
Herberget i Odense
af Jan Lund Pedersen, forstander, Kirkens
Korshærs herberg, Odense
Herberget har driftsoverenskomst med Odense
Kommune, med et årligt budget på 6.4 mio. kr.
Odense Kommunes nettoudgift på herberget var
i 2013 på 1,1 mio. kr. Herberget har haft 5.132
belægningsdage, svarende til 14,1 pr. dag, eller
83 %, ud af 17 pladser. Vi har haft 350 indskrivninger af 163 forskellige brugere. Den gennemsnitlige belægningstid pr. indskrivning var 14,66 dag.
Sundhedsrummet
Sundhedsrummet er finansieret af Sundhedsministeriet og Odense Kommune. Årligt budget på cirka
en mio. kr.
Åbningstider: Hverdage Kl. 9.00 -14.00. Ellers
efter aftale med sundhedspersonalet.
Stofindtagelsesrummet
Stofindtagelsesrummet er finansieret af Sundhedsministeriet og Odense Kommune. Årligt budget på
cirka 900.000 kr.
Åbningstider: Hverdage kl. 8.30 -14.00.
Natvarmestuen
Driftsoverenskomst med Odense Kommune. Årligt
budget på ca. kr.4,8 mio. kr.
I perioden 15.12.2012 – 31.03.2013 har Socialog Integrationsministeriet støttet Natvarmestuen
med midler fra kuldeprojektpuljen med et beløb på
kr.180.000. Tilskuddet gør det muligt at øge pladskapaciteten og afskaffe lukkedage i vinterperioden.
Besøgstallet ligger på gennemsnitlig 30 besøgende per nat.
Åbningstider: Alle dage Kl. 20.00 – 08.00.
Ti fastansatte medarbejdere, fem tilkaldevikarer
og ca. ti frivillige medarbejdere, folk i samfundstjeneste og studerende i praktikker.
De besøgende
af Peter Starup, korshærsleder, Esbjerg
Vi er en varmestue med 60-80 daglige brugere.
/ 31 /
Sammendrag af
Kirkens Korshærs
regnskaber 2013
INDTÆGTER
Tilskud og gaver ………………………………………………………. 24.691.894
Testamentariske gaver ………………………………………………... 10.151.952
Kredsarbejdet …………………………………………………………. 27.007.678
Andre genbrugsbutikker, loppemarkeder m.v. ……………………….. 31.370.194
Betaling for ophold på herberger, lejre, hjem m.m. ………………….. 8.983.634
Tilskud fra det offentlige ……………………………………………... 47.559.750
Offentlige tilskud til institutioner med driftsoverenskomst ………….. 98.550.264
Renter ………………………………………………………………….
640.092
Andre indtægter ………………………………………………………..
8.884.556
257.840.014
=========
UDGIFTER
Korshærsarbejdet i København ………………………………………. 63.633.173
Korshærsarbejdet i Aalborg …………………………………………... 21.656.323
Korshærsarbejdet i Brønderslev ……………………………………… 1.589.075
Korshærsarbejdet i Esbjerg ………………………………………….... 2.991.524
Korshærsarbejdet i Fredericia …………………………………………
874.539
Korshærsarbejdet i Havnbjerg …………………………………………
444.060
Korshærsarbejdet i Helsingør …………………………………………. 2.833.059
Korshærsarbejdet i Herning …………………………………………… 7.694.290
Korshærsarbejdet i Holbæk …………………………………………… 2.555.283
Korshærsarbejdet i Holstebro ………………………………………… 3.348.762
Korshærsarbejdet i Horsens …………………………………………... 1.421.668
Korshærsarbejdet i Odense …………………………………………… 16.400.843
Korshærsarbejdet i Randers …………………………………………... 15.265.618
Korshærsarbejdet i Ringsted ………………………………………….. 2.223.963
Korshærsarbejdet i Roskilde ………………………………………….. 3.474.757
Korshærsarbejdet i Silkeborg …………………………………………. 4.698.653
Korshærsarbejdet i Slagelse ……………………………………………. 5.870.118
Korshærsarbejdet i Svendborg ………………………………………… 1.672.645
Korshærsarbejdet i Sønderborg ……………………………………….. 7.097.405
Korshærsarbejdet i Vejle ……………………………………………… 6.240.776
Korshærsarbejdet i Viborg …………………………………………….. 2.367.099
Korshærsarbejdet i Århus ……………………………………………... 36.258.418
Sønderskovhjemmet ………………………………………………….
8.058.523
Arresthustjenesten ……………………………………………………... 1.874.369
Slusen …………………………………………………………………..
1.026.505
Landsarbejdet ………………………………………………………….. 9.944.851
Hovedkontoret for den fælles administration ………………………….. 4.071.834
Renter ……………………………………………………………………
370.123
Andre udgifter ………………………………………………………….
2.601.409
238.559.665
Balance ……. .. ……..…………………………………………..……… 19.280.349
257.840.014
Sådan bruger vi pengene
Kirkens Korshær havde i 2013 samlede indtægter på knap 258 mio. kroner.
Pengene kommer bl.a. fra de frivilliges indsats i kredsarbejdet og genbrugsbutikkerne,
private gaver og donationer.
Vi bruger 93 procent af alle indsamlede midler til at hjælpe udsatte medmennesker i Danmark, hvis liv er præget af ensomhed, hjemløshed, psykisk sygdom, fattigdom og misbrug.
De resterende 7 procent bliver brugt til administration, udvikling og oplysning.
Tak for ethvert bidrag.
udgifter
Administration 2%
Landsarbejde 4%
Øvrige udgifter 1%
Socialt arbejde 93%
indtægter
Øvrige 3,7%
Driftsoverenskomst 41,85
Se de hele regnskabet for 2012 på
Tilskud fra det off. 20,43%
kirkenskorshaer.dk
Tilskud og gaver 8,65%
Under økonomi
Kredsarbejde 23,27 %
Bet. for ophold m.m. 3,12 %
Se hele regnskabet på
kirkenskorshaer.dk
/ 33 /
STYRELSE, RÅD OG UDVALG
LANDSTYRELSEN
Formand: Sognepræst Birgit Bouet Friis,
Nybyvej 2, 3720 Åkirkeby.
Pastor Anne Slinger,
Kulsviervej 95B, 2800 Lyngby.
Pastor Bent Friis,
Vangvej 20, Vester Jølby 7950 Erslev.
Rådsmedlem Tove Tolstrup,
Skolesvinget 30 8240 Risskov.
Næstformand, rådsmedlem
Niels Otto Maibom, Lindevej 7, 8260 Viby.
Hans Ejnar Esbensen,
Bøgevej 1, 8382 Hinnerup.
Poul Quist Jørgensen,
Brøndgade 6A, 4000 Roskilde.
Ian Ørtenblad, Bygaden 37, 6780 Skærbæk
Keld B. Rasmussen, Bjerregaards Bakke 16
7884 Fur
Lone Lilør Kristensen, Englandsvej 201 A,
2. tv., 2300 København S.
Jan Lund Pedersen, Benediktes Alle 13,
5250 Odense SV
Korshærschef Helle Christiansen,
Nikolaj Plads 15, 1067 København K.
Sekretær for Landsstyrelsen:
Administrationschef Lene Andreasen.
STORKREDSENES
REGIONSUDVALG
Regionsudvalg nord:
Kirsten Busk, formand, Hans Ejnar Esbensen, Erik Pedersen, Anni Sørensen, Marianne Vandel, Lis Sahl, Poul Erik Christensen,
Jane Eggers Hørving, Anders Bøgh, Peter
André Høyer Hansen, Dorte Tranberg-Krab
Regionsudvalg Syd:
Hedda Hermansen, Ian Ørtenblad, Grete
Storm, Sonja B. Kaasgaard-Olesen, Viggo
Kaspersen, Dorthe Egede Hansen, Karna
Skov, Lone Kofod Jensen, Lis Hansen, Elly
Bernberg, Bodil Bertelsen, Holger Hvelplund
Regionsudvalg Øst:
Ruth Davidsen, formand, Birgit Bouet Friis,
Helle Jørgensen, Jette Thomas, Solvieg
Staal, Rie Graff Nielsen, Sune Wessel,
Vibeke Lind, Henrik Andreasen,
Lene Helbrønd, Grethe Larsen, Agnete Berg
LODSEDDELUDVALG:
Anne Slinger, formand, Hedda Hermansen,
René Lasson, Anni Sørensen, Sune Wessel. Vibeke Lind, Jesper Rønn-Simonsen,
Lene Andreasen
KORSHÆRSRÅD & UDVALG:
Brønderslev: Inger Nielsen, formand,
Gerda Kaa, Astrid Hummelmose, Karl Ejner
Pr. 31/7-2014
Nielsen, Arne Hansen, Helle Toftegård,
Ellen Kile Rughave, Henning Pedersen.
Solveig Steen Schultz, Sara Ejby, Alice
Mølbæk.
Esbjerg: Ingelise Wenzel, formand, Frede
Dalum, Linda Roslyng, Sand Kirk, Lars
Erik Johansen, Lilli Holm, Marianne Struck
Pedersen, Peter Kent Starup
Ringsted: Henrik Fuglsang-Damgaard,
formand, Merete Andersen, Oluf Petersen,
John Bech, Teddy Pedersen, Michael Grøtta
Raasig.
Fredericia: Bjarne Dahlmann, Mariane
Marie K. Sloth, Lone Kronborg Tang, Lissi
Graversen, Ernst Andersen, Jens Peter
Skovmose, Kirsten Munk Povlsen, Claus
Skov Christensen, Connie Møberg Lynge.
.
Helsingør: Inger Hansen, formand,
Peter Borring Sørensen, Anni Andreassen
Pedersen, Jørgen Ingberg Henriksen, Birthe Rud Hansen, Merete Hjorth, Tine Birgit
Mainz Johansen, Anette Lauritsen, Bent
Møller, Vibeke Prieme.
Roskilde: Gitte Dueholm, Jens Arendt,
Heinrich Nyby Ringsgart, Tove Kildegård
Jensen, Frank Ramskov, Rune Viberg, Uffe
Kornerup, Gunder Gundersen, Signe H.
Olsen.
Herning: Hanne Østergaard, formand,
Astrid Sangild, Elsebeth Elmholdt,
Poul Erik Bollerup, Marie Ginnerup Vestergaard, Zita Madsen, Hanne Ottow, Gitte
Thorsøe Bak.
Slagelse/Korsør: Søren Bruun Christensen,
Christina H. Ørskov Christensen, Hanne
Hansen, Birthe Larsen, Paul Erling Visby,
Egon Henriksen, Inger Schmeltzer, Elise
Sørensen, Kurt Alex Thomsen, Keld Martinsen, Janne Juul Lundemann.
Holbæk: Samuel Leth-Larsen, formand,
Bjarne Hansen, Poul Dengsøe, Sigrid
Diness, Kim Sørensen, Niels Hjort, Annalis
Andersen, Eva Nielsen, Kjeld Lundorf.
Horsens: Jakob Hjørnholm, Pia Bjørnhart,
Steen Rønnow, Helle Bohn Jochumsen, Ulla
Kjærgaard, Vagn Schou, Bent Kyndesgaard,
Hardy Daugaard Sørensen, Jette Christensen.
Holstebro: Anne Lise Holst Jensen, formand, Søren Nielsen, Linda Hatfeldt, Jette
Agnes Nissen, Børge Holdgaard, Jens Emil
Viftrup, Niels Jørgen Lundsgaard, Pernille
Rise Bloch, Carl Nielsen.
København
Bestyrelsen, Herberget, Hillerødgade:
Poul Qvist Jørgensen, formand, Lise Steffensen, Jens Eriksen, Bjørn Bendorff,
Marianne Wentrup, Kristina Johansen, Anni
Christensen.
Silkeborg: Jens Folmer Frederiksen, formand, Birger Storgaard Rask, Ulla Davidsen, Hanne Østergaard, Mogens Olsen,
Uffe Garde, Niels Helveg Poulsen, Kirsten
Sørensen, Susanne Kolby Rahbek, Leif
Dræby, Ilse Toft, Helle Jørgensen.
Svendborg: Jens Nielsen, formand,
Asger Bent Bjerre, Inge Moritzen,
Anne Grethe Thestrup, Inger Schlichtkrull,
Troels Lindtner, Johnny Hansen, Lilly Jeppesen, Annette Olsen, Hervë Lognonnë,
Vibeke Bjørk.
Bestyrelse Herberget Alberta, Sønderborg:
Niels Otto Maibom, formand,Lisbeth Nissen,
Svend Erik Petersen, Ingelise Ceresa Jensen (medarbejderrep.)
Korshærsrådet Sønderborg: Birgit Hummel, formand, Knud Erik Kidmose, Annette
Birk-Sørensen, Svend Aage Andersen,
Gidde Skriver.
Byudvalg Havnbjerg: Ole Werth Sørensen, formand, Kirsten Christiansen, Aage
Johansen, Inger Bierbaum, Marga Petersen,
Birgit Schultz, Karen Sandvei.
Kirkens Korshærs Udviklings- og
Behandlingscenter (KKUC):
Torben Larsen (formand), Anne Andersen,
Ole Pass, Peter Ege, Sofie Hæstorp Andersen, Niels Blomgren-Hansen, Dorte Olsen.
Vejle: Søren Due, formand, Tommy Mølgaard, Jenny Sørensen, Hanne Lise Hestbech
Rasmussen, Erik Nielsen, Birthe Aagaard
Jensen, Allan Sørensen, Bettina Bøgelund
Skjølstrup, Jens Lundsgaard.
Odense: Lars Rand Jensen, formand, Karin
Boll, Inger Hjuler Bergeon, Jan Buttrup-Larsen, Janne Svärd, Jørgen Findsen, Frank
Lindegaard Nielsen, Hanne Brennecke,
Mogens Lindum, Jan Lund Petersen, Kaj
Skjølstrup, Peder Thyssen, Heinz Wolf.
Herberget: Anders Larsen, formand, Susanne Ydo, Kaj Skjølstrup, Jan Lund Pedersen,
Niels Erik Kjær Larsen.
Viborg: Erik Jørgensen, formand, Henning
Lund, Inger Thejl Schultz, Karen Kjellerup,
Henrik Rask, Hans Kristian Jørgensen,
Karsten Nissen, Kirsten Greve, Mads Bæk,
Karen Eline Brødsgaard.
Randers:
Per Schultz-Knudsen, formand, Irene Elmquist, Berta Brix Sørensen, Alic Mølbæk,
Solveig Steen Schultz, Lone Nyeng, Jørgen
Jørgensen, Jørgen Møller, Carl Kristensen,
Karen Kviesgaard.
Byudvalget:
Anne Dorthe Bugge, Jørgen Møller, Carl E.
Kristensen, Karen Kviesgaard, Per Meldgaard Andersen.
Hjørnestenen: Per Schultz-Knudsen, Ziggy
Heilsberger, Irene Mortensen Elmqvist,
Aalborg: Jens Jørgen Rasmussen, formand, Niels Christian Kobbelgaard, IngeLise Thomsen, Bente Weberskov, Inger
Beyer, Peter Overgaard, Kurt Freiheit, Lena
Bentsen, Poul Jensen, Eva Lillelund, Finn
Christiansen, Jonas Jakobsen, Inge Beyer.
Udvalg for Varmestue Aalborg og
Nørresundby og natvarmestuen:
Mette Roskjær, Steen Erik Løvgreen,
Arne Andersen, Grethe Holmriis,
Anne Mette Enemark.
Udvalg for Skurbyen:
Mette Roskjær, formand
Arne Andersen, Anders Petersen,
Niels Christian Kobbelgaard.
Familiearbejdet:
Hanne Christensen, formand
Else Nygård, Anna Bach, Inger Beyer.
Udvalget for Gårdprojektet: Allan Størner,
Jens Nielsen, Arne Fischer, Birthe Marien
Hvirvelkær, Inge-Lise Thomsen.
Herberget: Bente Weberskov, konstitueret
formand, Agnete Brink, Karen Pedersen,
Heine Bach, Keld Kollerup Kvist, Ove Sørensen, Rikke Bergman Johansen, Steen
Engelbrechtsen, Pouli Pedersen,.
Aarhus:
Tove Mikkelsen, formand, Tove Tolstrup,
Gerda Schjørring, Niels Otto Maibom,
Jørgen Lasgaard, Jesper Bønning, Jette
Sølvhøj, Christian S. Kougaard, Kristian Bork
Sørensen, Helle Christiansen.
Byudvalgett: Anders Stagis, Annelise R.
Lassen, Gerda Schjørring, John Sørensen,
Jørgen Lasgaard, Kennet Jokumsen, Morten
Aagaard, Niels Otto Maibom, Tove Mikkelsen, Tove Tolstrup.
Korshærsrådet
Annelise R. Lassen, Christian S. Kousgaard,
Gerda Schjørring, Jette Sølvhøj, Jesper
Bønning, Jørgen Lasgaard, Kristian Bork
Sørensen, Tove Tolstrup, Tove Mikkelsen,
Niels Otto Maibom, Morten Aagaard.
Helligsølejren: Jens Hansen, Ove Lauritsen, Holger Laursen, Preben Nørgaard,
Grete Mølgaard Odde, Morten Aagaard,
Esben Holm.
Bestyrelsen for forsorgshjemmet Tre
Ege: Kristian Bork Sørensen, formand, Jesper Birkler, Tina Skrædderdal, Lars Horskær
Madsen, Keld Danielsen, Jesper Bønning,
Tove Dalager, Bettina Schjødtz Bech, Rene
Skau Björnsson, Jette Sølvhøj.
Slusen, Dianalund: Anton Eg Andersen,
formand, Annette Raaschou van der Star,
Orla Janum, Ebbe Fosgerau, Mogens Aaby..
GENBRUGSBUTIKKER
1400 København K
Genbrugsen, Torvegade 53
Tlf. 32 57 71 44
2000 Frederiksberg
Genbrugsen, Falkoner Alle 32,
Tlf. 35 39 56 27
2100 København Ø
Genbrugsbutikken, Strandboulevarden 63,
Tlf. 35 42 41 02
KKs Genbrugsbutik, Vennemindevej 47C
Tlf. 88 38 78 89
2300 København
Genbrugsen, Englandsvej 8A,
Tlf. 32 97 28 44
2400 København
KK Shop, Frederikssundsvej 22,
Tlf. 35 81 18 40
KK Genbrug, Drejervej 6, Tlf. 35 81 28 80
Genbrugsen, Rødovrevej 352,
Tlf 36 70 74 55
2640 Hedehusene
VORES BUTIK, Hovedgaden 429-433,
Tlf. 46 59 48 10
2700 Brønshøj
Brønshøj Messe, Frederikssundsvej 187 A
Tlf. 38 28 35 48
2720 Vanløse
KKs Genbrugs, Jydeholmen 2A,
Tlf. 38 79 20 48
2750 Ballerup
Kirkens Korshærs Tøj- og Møbelgenbrug
Tempovej 13, Tlf. 44 68 01 06
2970 Hørsholm
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik Duevej 1, Tlf. 45 76 76 80
3000 Helsingør
Kirkens Korshær Genbrug, Klostergade 7A
Nicolaigårdens Genbrug, Rosenkildevej 33
Tlf. 49 21 93 28
3100 Hornbæk
Nick’s Genbrug, Sauntevej 22 B,
Tlf. 49 70 08 38
3120 Dronningmølle
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik,
Dr Mølle Strandvej 550A, Tlf. 48 47 02 12
3200 Helsinge
Elefanten, Østergade 30, Tlf. 48 79 22 60
3390 Hundested
Mælkebøtten, Nørregade 33,
Tlf. 47 98 47 91
3400 Hillerød
Slotsgade 38, Tlf. 48 22 22 24
3480 Fredensborg
Jernbanegade 16, Tlf. 48 48 24 20
3720 Åkirkeby
Kirkens Korshærs Møbelgenbrug,
Storegade 13, Tlf. 56 97 58 18
3730 Nexø
Kirkens Korshær Genbrug, Brogade 5,
Tlf. 56 49 16 02
4000 Roskilde
Genbrugsbutikken, St. Højbrøndstræde 4,
Tlf. 46 35 50 13
KKs Genbrug, Munkebro 1, Tlf. 46 37 44 13
Kirkens Korshær Genbrug, Darupvang 5-7
4100 Ringsted
Dagmars Genbrug, Sct. Knudsgade 3,
Tlf. 57 61 16 84, www.kkringsted.dk
4200 Slagelse
Genbrugsbutikken, Løvegade 68,
Tlf. 58 53 24 11,
www.kkslagelsekommune.dk
4220 Korsør
KKs Møbelgenbrug, Brogade 5,
Tlf. 58 37 04 45
4220 Korsør
Værested/Genbrugsbutik, Motalavej 60,
Tlf. 25 72 03 59
4230 Skælskør
Kirkens Korshærs Genbrugscenter,
Værkstedsvej, Tlf. 58 19 85 45
4270 Høng
Kig Ind, Hovedgaden 57,
4270 Høng, Tlf. 58 85 19 39
4291 Ruds Vedby
KK Kontakt og Genbrugscenter,
Rudsgade 2, Tlf. 58 26 10 91
4293 Dianalund
Lysproduktion, Bakkevej 13,
Tlf. 58 24 52 45.
www.kk-genbrugslys.dk
4293 Dianalund
Møbelhal, Tlf. 58 28 64 46
4300 Holbæk
KK Havnens Genbrug, Havnegade 46,
Tlf. 59 44 20 11, www.kkholbæk.dk
4300 Holbæk
KKs Genbrugscenter, Tåstrup Møllevej 17,
Tlf. 59 43 50 88, www.kkholbæk.dk
4400 Kalundborg
Kirkens Korshær Kalundborg, Stejlhøj 38A,
Tlf. 59 51 01 06
4450 Jyderup
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik Skarridsøgade 53, Tlf. 50 59 22 40
4500 Nykøbing Sjælland
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik Brændergården 12, Tlf. 59 91 95 10
Møbelgenbrug, Algade 12, Tlf. 59 33 99 01
4600 Køge
Kirkens Korshær Genbrug,
Valdemarshaab 10, Tlf. 56 65 10 40
www.kirkenskorshaerkoege.dk
Strandens Genbrug, Stevnsvej 70,
Tlf. 28 41 66 08,
www.kirkenskorshaerkoege.dk
4653 Karise
Kirkens Korshær Genbrug, Bredgade 52,
Tlf. 23 71 46 53
4681 Herfølge
Genbrugshjørnet, Stationsvej 1A,
Tlf. 56 27 51 15
www.kk-genbrugshjoernet.dk
4690 Haslev
Billigboden, Jernbanegade 48A,
Tlf. 56 31 70 78
4700 Næstved
Kirkens Korshærs Tøj- og Møbelgenbrug
Fabriksvej 26, Tlf. 55 74 85 45
4760 Vordingborg
Kirkens Korshærs Tøj- og Møbelgenbrug Krondrevet 8A, Tlf. 55 37 09 94
4800 Nykøbing F
- Kirkens Korshærs Møbelgenbrug
Vendersgade 22-24, Tlf. 40 21 10 54
4840 Nørre Alslev
Langgade 10, Tlf. 54 43 54 46
4880 Nysted
Kirkens Korshærs Tøj -og Møbelgenbrug
Wichmandsvej 19A, Tlf. 54 86 53 00
4900 Nakskov
Kirkens Korshærs Genbrugsbutik Søndergade 13, Tlf. 54 95 00 48
4920 Søllested
Billigboden, Hovedgaden 17,
Tlf. 54 94 22 24
4930 Maribo
Tøj & Ting KK, Østergade 16,
Tlf. 54 78 40 40
4960 Holeby
Genbrugshjørnet, Vestervej 3, st.,
Tlf. 54 60 64 30
4990 Sakskøbing
Mælkebøtten, Rådhusgade 13,
Tlf. 54 70 70 87
5000 Odense
Kirkens Korshær Genbrug, Nørregade 48,
Tlf. 66 12 92 42, www.kkodense.dk
Albani Genbrug, Albanigade 19,
Tlf. 65 91 51 62. www.kkodense.dk
Kasse 1, Overgade 27, Tlf. 65 91 67 61
www.kkodense.dk
Højstrup Genbrug, Højstrupvej 20,
Tlf. 66 18 26 37, www.kkodense.dk
5250 Odense
Kirkens Korshær Møbelgenbrug, Dalumvej
28, Tlf. 66 12 35 88, www.kkodense.dk
5300 Kerteminde
Kirkens Korshær Genbrug, Langegade 17,
Tlf. 65 32 36 36
5330 Munkebo
Munkeboden, Bycentret 104,
Tlf. 65 97 78 99
5400 Bogense
Passagens Genbrug, Hotelpassagen 14,
Tlf. 51 92 47 60
5450 Otterup, Jernbanegade 31,
Tlf. 64 82 60 50
/ 35 /
5463 Harndrup
Fjelsted Genbrug, Jægersmindevej 12A,
Tlf. 64 88 10 69
5500 Middelfart
Strandvejen 14, Tlf. 81 93 07 02
5600 Fåborg
Korshærens Genbrugsbutik, Lagonis Minde
15 B, Tlf. 62 61 10 30
5700 Svendborg
Alle Tiders Genbrug, Nyborgvej 5,
Tlf. 62 22 18 28, www.kirkenskorshaersvendborg.dk
5700 Svendborg,
Genbrugslageret, Østre Havnevej 15,
Tlf. 62 22 23 28.
www.kirkenskorshaer-svendborg.dk
KK Genbrug, Møllergade 40,
Tlf. 62 22 23 28,
www.kirkenskorshaer-svendborg.dk
5750 Ringe
KK Genbrug, Jernbanegade 18,
Tlf. 62 62 10 70
5762 Vester Skerninge
KK Genbrug, Fåborgvej 33, Tlf. 62 24 10 34
5800 Nyborg
Korsgade 2, Tlf. 65 31 84 29
5900 Rudkøbing
Genbrugspassagen, Sidsel Bagers Gade 4,
Tlf. 62 51 36 96
6000 Kolding
KK Genbrug, Låsbygade 15,
Tlf. 75 53 57 62
Vonsild Genbrugsbutik, Terlingsalle 2,
Vonsild, Tlf. 22 45 53 95
6100 Haderslev
Tøj & Ting, Jomfrustien 25A,
Tlf. 74 52 45 36
6200 Aabenraa
Genbrug Vest, Stegholt 3, Tlf. 73 63 10 22
Tøj & Ting, Vestergade 5, Tlf. 74 63 07 00
6240 Løgumkloster
Kirkenskorshærs Genbrug, Storegade 1,
Tlf. 74 74 55 62
6270 Tønder
Genbrugshjørnet, Richtensgade 6,
Tlf. 74 72 31 70
6270 Tønder
Tøj- Ting og Møbler, Ludvig Andresensvej
53, Tlf. 74 72 74 63
6330 Padborg
KK Genbrugsbutik, Torvegade 3,
Tlf. 50 52 20 11
6360 Tinglev
Tøj & Ting, Centerpladsen 23,
Tlf. 74 64 20 11
6372 Bylderup Bov
Engvejens Genbrug, Engvej 4,
Tlf. 74 76 19 70
6400 Sønderborg
Kramboden, Goethesgade 6,
Tlf. 74 42 38 72
Møbelgenbrug, Vølundsgade 10,
Tlf. 74 43 61 74
6400 Sønderborg
Rodekassen, Brogade 7, Tlf. 74 43 30 43
6430 Nordborg
Genbrugsen, Havnbjerg Center 5,
Tlf. 74 45 20 46
6440 Augustenborg
Kirkens Korshær Genbrug, Storegade 25,
Tlf. 74 47 44 43
6510 Gram
Slotsbyens Genbrug, Kirke Alle 9,
Tlf. 74 82 02 04
6520 Toftlund
Søndergade 26, Tlf. 74 83 11 16
6534 Agerskov
Tøj og Ting, Hovedgaden 8
6560 Sommersted
Brugt & Billigt, Storegade 119
6580 Vamdrup
Vamdrup Genbrugsbutik, Nørregade 15
6600 Vejen
Genbrugshjørnet, Fr. d. VII’s Gade 16,
Tlf. 75 36 33 00
6630 Rødding
Kirkens Korshær Genbrug, Rytterdam 4,
Tlf. 73 84 19 10
6650 Brørup
Kirkens Korshær Genbrug, Fabriksvej 1,
Tlf. 73 84 19 10
6670 Holsted
Storegades Genbrug, Storegade 59,
Tlf. 76 78 18 76
6690 Gørding
KK Genbrug, Nørregade 46,
Tlf. 75 17 76 12
6710 Esbjerg V
Kirkens Korshær Genbrug, Sædding Ringvej 2, Tlf. 75 18 08 11
6740 Bramming
Tlf. 75 15 14 14
6753 Agerbæk
Korshærens Genbrug, Storegade 26,
Tlf. 75 19 61 04
6760 Ribe
Nørremarkens Genbrug, Industrivej 22,
Tlf. 75 42 10 87
6780 Skærbæk
Storegades Genbrug, Storegade 16,
Tlf. 74 75 00 25
6800 Varde
KKs Genbrug, Nordre Boulevard 86B,
Tlf. 75 21 26 14
6823 Ansager
Kirkens Korshær, Vestergade 5
6830 Nørre Nebel
Korshærens Genbrug, Lundtangvej 8,
Lunde, Tlf. 75 28 91 19
6840 Oksbøl
Kirkens Korshærs genbrugsbutik Vestergade 9, Tlf. 21 78 65 33
6862 Tistrup
Genbrugsgalleriet, Torvet 2, Tlf. 75 29 99 86
6900 Skjern
Genbrug Østergade 85
Tøj & Ting, Bredgade 32, Tlf. 97 35 40 68
6920 Videbæk
Søndergade 13-15, Tlf. 97 17 23 36
6950 Ringkøbing
Algade 13C, Tlf. 97 32 01 40
6960 Hvide Sande
Møbelgenbrug: Alt til boligen, Numitvej 3,
Tlf. 97 31 10 89
6980 Tim
Kirkens Korshær Genbrug Hovedgaden 3 Tlf. 97 33 09 23
7000 Fredericia
Akseltorvs Genbrug , Dalegade 61
Tlf. 75 91 40 21
Kirkens Korshær, Nymarksvej 34
Erritsø Genbrugsbutik, Brovadvej 7, Erritsø,
Tlf. 75 92 55 51
Taulov Genbrug, H. C. Ørstedsvej 1
7100 Vejle
KK Tøjbutik & Genbrugscentret,
Flegmade 10 - 12, Tlf. 75 82 71 40.
www.kkvejle.dk
Genbrugscentret og centercafeen,
Flegmade 10-12, Tlf. 75 82 71 40.
www.kkvejle.dk
7160 Tørring
Kirkens Korshær Genbrug, Torvegade 17,
Tlf. 52 61 09 70
7182 Bredsten
Bredsten Genbrug, Ballevej 4,
Tlf. 75 88 16 12
7190 Billund
Søndermarksvej 206, Tlf. 75 35 47 52
7200 Grindsted
Filskov Genbrug, Amtsvejen 10, Filskov,
Tlf. 22 50 58 98
Kirkens Korshærs Genbrug,
Vestergade 136, Tlf. 75 32 02 75
7280 Sdr. Felding
Genbrugsbutikken, Bredgade 20,
Tlf. 97 19 99 39
7323 Give
Genbrugshjørnet, Borgergade 18, Thyregod,
Tlf. 75 73 73 02
7400 Herning
Børnehjørnet, Betaniagade 18,
Tlf. 97 22 46 36. www.kkherning.dk
Kirkens Korshær Genbrug, Bredgade 54,
KK Genbrug Hammerum, Jernbanegade 6,
KK-Genbrug, Tjelevej 28 D, Tjørring,
Lind Genbrugsbutik, Svinget 1,
Kirkens Korshærs Genbrug, Momhøjvej 4,
Studsgård, Tlf. 35 12 76 36
7430 Ikast
Kirkens Korshær Genbrug, Strøget 44,
Tlf. 97 15 26 20
7470 Karup
Kirkens Korshær Genbrug, Nyrupsvej 3,
Frederiks, Tlf. 86 66 20 51.
www.kkfrederiks.dk
7480 Vildbjerg
Vildbjerg Genbrug, Lysgårdvej 24 (Post til
Trehøjevej 29), Vildbjerg, Tlf. 23 62 03 21
7490 Aulum
Kirkegade 6, Tlf. 97 47 13 63
7500 Holstebro
KK Genbrugsbutik, Stationsvej 22,
Tlf. 97 41 22 74
Møbelbutikken, Skivevej 24, Tlf. 40 13 02 52
Skave Genbrug, Viborgvej 257,
Tlf. 97 40 44 47
7570 Vemb
51 33 77 85
7600 Struer
Kirkens Korshær, Bredgade 67, st.
7650 Bøvlingbjerg
Kirkens Korshær Genbrug, Fårevej 49A,,
Tlf. 51 78 01 93
7673 Harboøre
Kirkens Korshær Genbrug, Skolegade 22,
Tlf. 22 23 15 36
7680 Thyborøn
Thyborøn Genbrug, Bredgade 29
7700 Thisted
Kirkens Korshær Genbrug, Falsbjergvej 20,
Østerild, Tlf. 96 18 40 40
Vildsund Genbrug, Parkvej 28,
Tlf. 97 93 19 90
7755 Bedsted Thy
Kirkens Korshær Genbrug, Vestervigvej 112
7770 Vestervig
Kirkens Korshær Genbrug, Klostergade 45,
Tlf. 97 94 68 66
7800 Skive
Kirkens Korshær Genbrug, Viborgvej 11,
Tlf. 97 52 62 13
7860 Spøttrup
Kirkens Korshær Genbrug, Vestergade 1B,
Tlf. 97 53 36 00
8000 Århus
Jolly KK, Vestergade 37, Tlf. 86 12 56 46
www.kkaarhus.dk
Møbellageret, Nørre Allé 25,
Tlf. 86 12 64 30, www.kkaarhus.dk
Familiebutikken, Nørregade 42,
Tlf. 86 18 85 96. www.kkaarhus.dk
Nål og Tråd, Nørre Allé 25, Tlf. 86 20 64 34.
www.kkaarhus.dk
Rodekassen, Frederiks Allé 117,
8200 Århus N
Genbrugscentret, Jens Baggesens Vej 84,
8220 Brabrand
Kirkens Korshær Genbrug, Edwin Rahrs Vej
77, Tlf. 86 26 26 11. www.kkaarhus.dk
KK Genbrug, Vestre Strandallé 47,
Tlf. 86 17 70 73. www.kkgenbrugrisskov.dk
8300 Odder
Kirkens Korshær Genbrug, Rosensgade 35
8305 Samsø
Kirkens Korshær Genbrugsbutik, Viemosevej 2A, Tranebjerg 8305, Tlf. 86 59 00 44
8340 Malling
Malling Genbrug, Bredgade 59,
8355 Solbjerg
Solbjerg Genbrug, Solbjerg Hovedgade
77A, Tlf. 87 48 33 03. www.kkaarhus.dk
8370 Hadsten
Tingstedet, Stationsstræde 4,
Tlf. 41 18 73 50
8382 Hinnerup
Kirkens Korshær Genbrug, Læsøvej 8,
Tlf. 86 91 01 30
8400 Ebeltoft
Kirkens Korshær Genbrug, A.
Knudsens Vej 6 A, Tlf. 30 91 22 87
8450 Hammel
Kirkens Korshær Genbrug, Østergade 27,
Tlf. 86 96 24 21
8462 Harlev J.
Kirkens Korshær Genbrug, Gl. Stillingvej
456, Tlf. 87 48 07 87. www.kkaarhus.dk
8464 Galten
Kirkens Korshær Genbrug, Østergårdsvej 4,
Tlf. 86 94 67 68
8471 Sabro
Tilst Genbrug, Græsvangen 8, Mundelstrup,
8500 Grenå
Kirkens Korshær Genbrug, Østergade 25,
Tlf. 86 32 19 09
KK Tøj & Ting, Strandgade 19,
Tlf. 86 32 20 08
8520 Lystrup
Genbrugscenter, Sønderskovvej 4,
Lystrup Møbel Genbrug, Møgelgårdsvej
39B, Tlf. 86 22 62 33. www.kkaarhus.dk
8543 Hornslet
Kirkens Korshær Genbrug, Eskerodvej 18,
Tlf. 86 99 50 50
Kirkens Korshær Galleri, Eskerodvej 18
www.kirkens-korshaers-galleri.dk
8544 Mørke
Kirkens Korshær Genbrug, Ebeltoftvej 7,
Tlf. 21 79 88 53
8581 Nimtofte
Kirkens Korshær Genbrug, Torvet 1,
Tlf. 87 74 66 61
8600 Silkeborg
Genbrugshjørnet, Hostrupsgade 27,
Tlf. 86 82 04 08
Kirkens Korshærs Bazaren, Tindbjergvej 1,
Virklund, Tlf. 86 80 45 88
8643 Ans
KKs Genbrug, Vestre Langgade 2D,
Tlf. 86 87 04 94
8653 Them
Them Genbrug, Silkeborgvej 15,
Tlf. 86 82 07 08
8654 Bryrup
Kirkens Korshær Genbrugsen,
Hovedgaden 40, Tlf. 40 93 95 47. NB: Tlf er
til Karen Bolvig
8660 Skanderborg
Højvangens Genbrug, Højvangens Torv 8,
Tlf. 86 57 22 00
Kirkens Korshær Genbrug, Industrivej 1E,
Tlf. 30 20 76 95
8680 Ry
KK Genbrug, Skanderborgvej 26,
Tlf. 87 88 08 18
8700 Horsens
Antikvariatet, Fugholm 4, Tlf. 75 61 39 77
61229. www.kkhorsens.dk
Genbrugscentret, Spedalsø 66,
Tlf. 75 61 00 02. www.kkhorsens.dk
Genbrugshjørnet, Sønderbrogade 57,
Tlf. 75 61 82 66. www.kkhorsens.dk
8723 Løsning
Kirkens Korshærs Genbrug, Vestergade 5,
Tlf. 75 79 06 50
8766 Nørre Snede
Genbrugeren, Horsensvej 1
8800 Viborg
Genbrugstorvet, Vesterbrogade 9,
Tlf. 86 67 51 50. www.kkviborg.dk
Genbrugsen, Farvervej 19C,
Tlf. 86 61 31 38. www.kkviborg.dk
8830 Tjele
Kirkens Korshær Genbrug, Vestergade 26,
Ørum, Tlf. 87 99 12 92
8832 Skals
Kirkens Korshær Genbrug, Gl. Skolevej 9A,
Tlf. 40 14 99 28
8840 Rødkærsbro
Kirkens Korshær Genbrug, Søndergade 42,
Tlf. 86 65 84 00
8850 Bjerringbro
Kirkens Korshær Genbrug, Brogade 49 A-D,
Tlf. 35 11 76 05
8870 Langå
KK Genbrug, Bredgade 34, Tlf. 86 46 20 47
8900 Randers C
Løgstrupgården Møbelgenbrug,
Vestertorv 16, Tlf. 86 42 03 80.
www.kirkenskorshaerranders.dk
Løgstrupgården Tøj og ting, Vestertorv 16,
Tlf. 86 42 03 80.
Løgstrupgården Antikvariat, Vestertorv 16,
Tlf. 86 42 03 80.
Tøj & Ting, Kirkegade 15, Tlf. 86 43 35 43
8930 Randers NØ
Rytterknægten, Marienborgvej 28,
Tlf. 86 41 08 78.
8963 Auning
Genbrugsen, Østergade 17, Tlf. 86 43 91 90
9000 Aalborg
Varmestue og genbrugsbutik, Østerbro 20,
Tlf. 98 13 94 37
Børnehjørnet, Danmarksgade 21,
Tlf. 98 11 02 98
KK Genbrug, Reberbansgade 29,
Tlf. 98 31 74 53
9240 Nibe
Genbrugsshoppen, Genboløsgade 6,
Tlf. 98 35 35 43
9280 Storvorde
Kirkens Korshær Genbrug, Engvej 49,
Sejlflod, Tlf. 98 31 01 41
9293 Kongerslev
Kongensgade 37, Tlf. 98 33 28 11
9300 Sæby
Sæby Genbrug, Søndergade 38,
Tlf. 98 46 28 80
9310 Vodskov
Kirkens Korshær Genbrug, Vodskovvej 57,
Tlf. 98 29 23 33
9330 Dronninglund
Købmandsgårdens Genbrug, Nørregade 7,
98 84 25 03
9370 Hals
Kirkens Korshær Genbrug, Torvet 13H,
Tlf. 98 25 25 60
9400 Nørresundby
Sundsholmen 19, Tlf. 98 12 07 37
9440 Åbybro
Genbrugsbutikken, Vestergade 7,
Tlf. 98 24 41 69
9440 Biersted
Kirkens Korshær Genbrug, Haldagervej 39,
Åbybro, Tlf. 98 24 41 69
9500 Hobro
Banegårdsvej 4, Tlf. 98 58 11 58
Adelgade 56B, Tlf. 98 51 22 43
Klejtrup Genbrug, Viborgvej 1, Klejtrup,
Tlf. 23 93 49 40
9520 Skørping
Kirkens Korshær Genbrug, Møllevej 1A
9530 Støvring
Kirkens Korshær Genbrug, Torvet 3,
Øster Hornum, Tlf. 41 78 40 80
9600 Aars
Hornum Genbrug, Jernbanegade 1B,
Hornum, Tlf. 98 66 14 26
9610 Nørager
9640 Farsø
Hvalpsund Genbrug, Tingvej 2, Hvalpsund,
Tlf. 98 63 81 06
Møbelbutikken, Illerisørevej 10, Hvalpsund,
Tlf. 51 76 17 64
9690 Fjerritslev
Genbrugsbutikken, Søgade,
Tlf. 98 21 14 22
9700 Brønderslev
Kik Ind/Sofahjørnet, Østergade 122,Tlf. 98
82 16 11
9760 Vrå
KKs Genbrug, Sønder Allé 36,Tlf. 98 98 02
36
9850 Hirtshals
Kirkens Korshærs Møbelgenbrug,
Nørregade 29, Tlf. 98 94 12 42
Kirkens Korshær Genbrug, Jørgen Fibigersgade 14, Tlf. 25 14 12 20
9870 Sindal
Kirkens Korshær Genbrug, Vestergade 11,
Tlf. 98 93 43 83
9900 Frederikshavn
Grønlandsvej 22B, Tlf. 98 43 88 03
9982 Aalbæk
KK Genbrug, Industrivej 24,
Tlf. 96 79 34 36
/ 37 /
Du finder kontaktoplysninger til de lokale ledere, korshærspræster m.v. på: kirkenskorshaer.dk under kontakt.
STORKREDSE
NORD. Storkredse:
LEMVIG (Lemvig-Harboøre-Thyborøn)
Anders Kruse, Engvej 8, 7673 Harboøre,
tlf. 9783 4060. krusenior@gmail.com
RINGKØBING (”Ringkøbing-egnens
Storkredsudvalg” Ringkøbing-Tim-Hvide
Sande)
Bodil Bro, Brogårdsvænget 9, Rindum,
6950 Ringkøbing, tlf. 9732 1833/ 4042 1823.
bro@bodilegon.dk
SKJERN (Skjern-Tarm-Videbæk)
Elin Trend Jensen, Irisvej 10, 6900 Skjern,
tlf. 9863 4042. elinogjens@skjern-net.dk
ODDER
Bente Grønfeldt, Sønderbakken 3,
8300 Odder, tlf. 8654 2054.
bente@gronfeldt.com
FAVRSKOV (Hadsten-Hinnerup-Hammel)
Lis Stidsen, Postvej 69, Foldby,
8382 Hinnerup, tlf. 8698 7597.
lis.stidsen@hotmail.com
SKANDERBORG (Skanderborg-HørningRy-Galten)
Kirsten Olsen, Skanderupgade 9, 1h,
8660 Skanderborg, tlf. 8657 1532.
olsen8660@gmail.com
IKAST-BRANDE (Ikast-Nr.Snede-Brande)
Gustav Madsen, Smedebakken 109,
8600 Silkeborg, tlf. 86851592.
gustavmadsen@mail.tele.dk
MARIAGERFJORD (Mariager-HadsundArden)
Poul Erik Christensen, Sallingvej 13,
9500 Hobro, tlf. 98520236.
birgitpoulerik@gmail.com
NORD- OG SYDDJURS
Carsten Tranberg Krab, Møllestedet 4,
8543 Hornslet, Tlf.: 8699 4121, ctk@km.dk
THISTED (Thisted-Hanstholm-HurupHvidbjerg-Struer)
Ellen Oddershede, Idrætsvej 9,
7752 Snedsted, tlf. 9793 4443.
ejo@paradis.dk
JAMMERBUGT (Fjerritslev-Brovst-Aabybro-Pandrup)
Ellen Cortes, Stårupvej 153, 7840 Højslev,
Tlf.: 2331 3457, ellencortes@live.com
MORS
Thorkild Nielsen, Valmuevej 4,
7900 Nykøbing Mors, tlf. 9772 3409.
ru-th@mvbmail.dk
VESTHIMMERLAND (Farsø-Aars-Løgstør)
Inge Jervad, Ullerupvej 7, Aggersund,
9670 Løgstør, tlf. 2693 2120.
inge@jervad.dk
REBILD SYD (Nørager-Aalestrup)
Anni Sørensen, Højlyngen 7, Simested,
9620 Aalestrup, tlf. 98649079.
aogk@mail.dk
REBILD NORD (Skørping-Støvring)
Else Nielsen, Vigen 9, 9820 Storvorde, Tlf.:
9832 6781, jeg-nielsen@stofanet.dk@
HJØRRING-FR.HAVN
Erik Pedersen, Mejlingvej 80, 9900 Fr.Havn,
tlf. 4098 4716. erik.pedersen80@gmail.com
NETVÆRKSKREDSE:
Herning
Marie Madsen, Trehøjevej 29,
7480 Vildbjerg, tlf. 97 13 25 54.
trehoejevej29@ofir.dk
Faxe
Ruth Davidsen, Hyrdehøjen 5B,
4690 Haslev. tlf. 56 31 08 26.
Næstved
Inger Marie Andersen, Hovedgaden 33,
Tornemark, 4262 Sandved, tlf. 5545 9262.
Sorø
Kirsten Rasmussen, Søskovvej 14,
4180 Sorø, tlf. 57 18 80 75.
Hillerød
Vakant
Lyngby-Taarbæk
Birthe Holm, Cedervænget 25 st tv,
2830 Virum, tlf. 45 85 18 93
SYD. Storkredse:
Varde
Formand: Knud Andreasen, Hestkærbrovej
8, 6823 Ansager, tlf. 75297339.
bkandreasen@privat.dk
Vestsønderjylland
Formand: Ian Ørtenblad, Bygaden 37,
Døstrup, 6780 Skærbæk, tlf. 7475 2030.
igmo@km.dk
Vejen - Billund
Formand: Jane Sognstrup, Møllebakken 1,
6683 Føvling, tlf. 7539 8003.
jms@km.dk
Trekanten
Formand: Bodil Rasmussen, Baldersvej 10,
6640 Lunderskov, tlf. 6049 0363.
bodil.r@stofanet.dk
Haderslev
Vakant
Aabenraa
Formand: Christine Nielsen, Hedebyvej 26,
6330 Padborg, tlf. 7467 3554.
christine@bbsyd.dk
Nordfyn
Vakant
Sydfyn
Formand: Ole Buhl Nielsen, Brahetrolleborg præstegård, Rewentlowsvej 4, 5600
Faaborg, tlf. 6265 1121.
obn@km.dk
ØST. Storkredse:
Guldborgsund
Jacob Blans, Tømmervænget 8,
4850 Stubbekøbing, tlf. 54 44 24 30.
Årsberetninger fra Kirkens Korshær 2013
Indstik i Korshærsbladet nr. 4.Tekst: Ansatte og frivillige i Kirkens Korshær
Redaktion: Heiner Lützen Ank. Layout: Andebyreauet, Tryk: Tarm Bogtryk A/S.
Læs mere om Kirkens Korshær på kirkenskorshaer.dk
/ KORSHÆRSBLADET / August 2013/
Bornholm
Erik Frigaard Mogensen, Lykkevej 9,
3720 Aakirkeby, tlf. 56 97 48 29.
Adresseændringer
eller fejl i adresselisten
skal altid meldes til
hovedkontoret på
kk@kirkenskorshaer.dk
– Tak for din hjælp
støt os
Ny mulighed for at støtte Kirkens Korshær
Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus
og kirkekoncerter, står der på forsiden af en ny
folder, Kirkens Korshær har sendt til samtlige
præster og menighedsråd i folkekirken.
Pakkeløsningerne, folderen fortæller om, gør
det lettere for menigheder at reagere på det,
de hører og ser i medierne og bybilledet. Projektet tilbyder alle sogne, at de kan tegne et
fadderskab til et eller flere af Kirkens Korshærs
hjælpearbejder. Til gengæld tilbyder Kirkens
Korshær at holde foredrag eller undervise konfirmander alt efter muligheder og behov.
For flere oplysninger, kontakt:
Projektleder og landssekretær,
Dorte Tranberg-Krab, tlf.: 2547 0029
e-mail: dorte.tranberg@kirkenskorshaer.dk
Se mere på www.kirkenskorshaer.dk
“
- Nøden er blevet synligere. I de større byer
oplever man tiggere på
gaden, som det måske er
svært at forholde sig til.
Nu får alle kirkeligt aktive
en mulighed for at støtte
noget konkret og følge
med i udviklingen af dette
konkrete projekt, så man
oplever, at man er med til
at gøre en forskel.
Dorte Tranberg-Krab,
projektleder og landssekretær
/kor t nyt/
Lav selv en
indsamling
Støtter af Kirkens Korshær har fået endnu en mulighed
for at støtte arbejdet rundt om i landet. Flere lokale
afdelinger af Kirkens Korshær er nu repræsenteret på
indsamlingssiden betternow.dk, hvor private kan oprette
en indsamling af penge til et konkret projekt. Det gode
initiativ kan efterfølgende deles med venner og familie
på Facebook og via mail. P.t. er der mere end ti lokale
projekter hos Kirkens Korshær at støtte eller starte en
indsamling til fordel for.
Se mere på betternow.dk
Soveposer revet
væk
Selv om vinteren endnu ligger måneder
fremme, har hjemløse stadig behov for
en ordentlig sovepose. Det var tydeligt,
da Kompasset denne sommer kunne
uddele en flot donation fra JYSK på 50
soveposer. De var væk på bare en dag,
og er en påmindelse om, at det er hårdt
at sove udenfor hele året rundt – uanset
sæson.
Nye lokale hjemmesider
Nu får det lokale arbejde i alle byer mulighed for at få en flot
hjemmeside, som matcher Kirkens Korshærs hovedhjemmeside. Landsorganisationen har købt en helt ny skabelon,
som kan tilrettes den enkelte by. Foreløbig har 22 byer taget
godt imod tilbuddet og er i skrivende stund ved at få lavet en
hjemmeside, som de siden selv kan opdatere.
Skriv til os
Skriv gerne til os med tip om
spændende projekter, ris eller
ros.
redaktion@kirkenskorshaer.dk.
Besøg www.odense.kirkenskorshaer.dk og se det nye
design til lokale hjemmesider.
Kontakt Kristine Kryger på kkryger@kirkenskorshaer.dk, hvis
I også ønsker jer en ny hjemmeside i jeres by.
Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk
Kom og diskuter
empati og kirkens
sociale ansvar
Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder igen
i år til konference om kirkens sociale ansvar. Temaet er i år
empati og henvender sig til alle med interesse i at styrke den
lokale indsats over for socialt udsatte. På den faglige talerliste
er bl.a. professor og tidligere overvismand, Torben M. Andersen, fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og Biskop
Kjeld Holm. Efter de faglige oplæg er der mulighed for at deltage i forskellige workshops alt efter interesser.
Konferencen er åben for alle, uanset om man er privatperson
eller kommer fra en organisation. Frist for tilmelding er 30.
oktober 2014.
Se hele programmet på www.kirkenskorshaer.dk
under ’Nyheder’.
Har du
fået ny
adresse?
Årsmødet 2014
Der ser ud til at blive fuldt hus - traditionen tro - når Kirkens Korshærs Landsorganisation afholder Årsmøde 2014 i Nyborg Strand i
dagene 12. til 14. september. Alle frivillige, medarbejdere og andre
støtter af Kirkens Korshærs arbejde landet over er velkomne på
mødet, som plejer at samle mere end 500 mennesker.
Skal du selv med, og har du forlagt programmet, så kan du printe
et nyt fra hjemmesiden www.kirkenskorshaer.dk. Du finder det via
forsiden, hvor du klikker ind under Årsmøde.
Send ændringer eller fejl til
kk@kirkenskorshaer.dk eller
ring til hovedkontoret på 3312
1600 – Tak for din hjælp
Vidste du ....
at du kan støtte Kirkens Korshær fast ved at
oprette en automatisk overførsel på hjemmesiden kirkenskorshaer.dk?
Støt med 100 kroner på sms 1231
støt
kroner
på sms
Du
kanmed
sende100
en sms
med teksten
kk til 1231
1231.
du kan sende en sms med teksten kk til 1231. for hver
For hver sms du sender, støtter du Kirkens Korshær
sms du sender, støtter du Kirkens Korshær med 100 kr.
med 100 kr.
Du kan vælge at støtte med 50, 100 eller
200 kroner ad gangen og den automatiske
indbetaling kan ske hver måned, hvert kvartal, hvert halve år eller en gang om året.
hjælp et medmenneske på
Hjælp
et medmenneske på
på vores hjemmeside kan du nemt og sikkert støtte
Du kan trække bidrag på op til 14.800 kr. fra
i skat om året. Hvis du oplyser dit cpr-nummer ved donationen, sørger Kirkens Korshær
for at indberette din donation til SKAT.
Du kan
Støt
via bidrage
bank og indbetaling
Tilmeld dig på kirkenskorshaer.dk under
’Støt online’.
Tak for ethvert bidrag
På vores hjemmeside kan du nemt og sikkert støtte
det sociale arbejde med kontante beløb. der er
det sociale arbejde med kontante beløb. Der er også
også mulighed for at oprette fast, månedlig støtte.
mulighed for at oprette månedlige donationer.
via
netbank
giro
Du
kan
også støtteog
med
større beløb via netbank
du kan også støtte med større beløb via netbank
og indbetalingskort.
bank
indbetales
på
Du
kan også støtteBeløb
med via
større
beløb
via netbank
eller med
giroindbetaling
Kirkens
Korhærs
reg.nr.
9541,
konto. nr.til540
1429.
Beløb via indbetalingseller
med
giroindbetaling
til Kirkens
Korshærs konto,
konto,
reg. nr. 9541,
konto nr. 541429.
kort
overføres
til kortnummer
01, konto nr. 540-1429
reg. nr. 9541, konto nr. 5401429
Foto: Niels Henrik Dam Tekst: Heiner Lützen Ank
Når prinsegemaler
kigger forbi
Kirkens Korshærs brugere har behov for, at dagen i dag ligner
den i går og den i morgen. Men engang imellem sker der alligevel noget, der ikke passer ind i hverdagens faste form. For eksempel når prins Henrik kigger forbi til en kop kaffe, og når han ikke
bliver længere end en halv time, er han meget velkommen.
- Hvor er han henne?
Det er det hele værd
Damen slår en smule skuffet ud med armene. Hun kigger sig omkring i gården. Under halvtaget langs den
nye natvarmestue står 30-40 mennesker og kigger på.
Én holder en øl i hånden, andre står og ryger. På et
bord står kaffekopper og jordbærkage.
Midt i gården står et bord-bænk-sæt, hvor seks personer sidder og småsnakker. Manden for enden tørrer
sved af panden, mens han holder godt fast i sin stok.
- Jamen, han sidder jo lige derovre. Damen vender
sig og går over og hilser på.
Det er torsdag den 19. juni. Klokken er præcis 14.12,
og prins Henrik har i forbindelse med dronningens og
prinsegemalens årlige sommertogt valgt, at en halv
time af dagens besøg i Odense skal bruges på at drikke
kaffe sammen med brugerne af Kirkens Korshærs varmestue.
Selvom prins Henrik blot er på besøg en halv time,
er der gået mange timers forberedelse forud. Det ved
Heinz Wolf. Han er leder af Kirkens Korshærs forskellige tilbud på Østergade i Odense, og selvom han har
brugt mange ressourcer på at koordinere og planlægge
dagens royale besøg, mener han, det har været det
hele værd:
- Med den store medieopmærksomhed, der følger
med, får vi en medieplatform, hvor vi kan tale de
udstødtes sag. Det er vigtigt.
Odense by omtaler sig selv som en by, hvor der skal
være plads til alle. Heinz Wolf mener, at prinsegemalens besøg hos Kirkens Korshær viser, at det ikke blot
er tomme ord:
- Det var kommunen selv, der foreslog, at prins Henrik
skulle besøge os. Det er godt, for det viser, at Odense
er en by, hvor der bliver tænkt på alle, og så er det
/ F oto r e p o r tag e /
Prins Henrik tog sig tid til at tage en kop kaffe med brugerne af Kirkens Korshærs varmestue i Odense, da han og dronningen gæstede
Odense i forbindelse med deres årlige sommertogt.
samtidig, når kongehuset takker ja til forslaget, en blåstempling af brugerne og vores arbejde.
Den faste rutine i centrum
De mennesker Heinz Wolf og hans kolleger arbejder
for, har fremfor alt brug for rutiner. De lever et kaotisk
liv, hvor medarbejderne forsøger at være den sikre og
faste ramme, de altid kan ty til. Heinz Wolf var af den
grund godt klar over, at prisegemalens besøg ville blive
en udfordring for nogle:
- Vi har gjort rigtig meget for at fortælle om det inden,
så brugerne havde en chance for at blive væk, hvis de
ikke havde lyst til at være en del af det. De fleste har
faktisk glædet sig til det, men når besøget er overstået,
og hverdagen går videre, så er det det, de helst vil
have. På den anden side har vi også gjort brugerne
opmærksom på, at de havde mulighed for at komme
og være med. Det har været vigtigt for os, at det ikke
blev et institutionsbesøg, hvor prinsegemalen kun så
mursten og bygninger. Men at han derimod fik mulighed
for at møde vore brugere.
Ruller videre
Klokken er blevet 14.38. Besøget lakker mod enden.
Inden prins Henrik kører bort, skal han lige have et kig
på sundheds- og stofindtagelsesrummene, der er en
vigtig del af det nye tilbud på Østergade, ligesom der
også bliver tid til et stop i natvarmestuen.
I gården har et par at brugerne slået sig ned for at spise resterne af kagen. De journalister, der følger prinsegemalen rundt, er kørt videre. Næste stop er fabrikken,
hvor de laver Odense Marcipan. Livet i varmestuen i
Østergade kan vende tilbage til sin faste form.
/ 43 /
Til eftertanke
af Johannes Holst Hansen
Foto: JHH
At høste og tage hånd om hinanden
Da jeg tog hånd om det første ufatteligt smukke rødgule sommeræble på træet hjemme i haven, lod jeg
det hvile lidt i hånden, inden jeg drejede rundt og fik
det til at slippe stilken. Sikke en start på årets høst!
Jeg så og kunne mærke og dufte, hvor godt det var
blevet. Æblet. Køligt og indbydende, saftigt og smukt.
Lige til at spise. Det gjorde jeg nu ikke.
Jeg tænkte i stedet på de første to. De måtte høste
af alle frugterne i haven i Eden. Et rent Paradis af
høstgaver og glæde og tryghed at gå rundt i. Træet i
midten skulle de lade være. Det træ var ikke for mennesker. Men vi ved, de lignede os. Eller vi ligner dem.
Tit. Kan ikke nøjes og få overflod nok.
Mit skønne sommeræble var indbydende. Fristende. I den grad lystfremkaldende og spiselig. Jeg holdt
stand. Lod det ligge lidt i hånden og bar det så ind til
morgenbordet i køkkenet. Det skulle vises frem, nydes
og deles!
Tænk, det smukke, gode og velsmagende æble var
vokset frem helt uden min indsats. En gave. En glæde. Lige til at se på og dele og spise. Høst kan blive til
taknemmelighed.
Og høstglæde og taknemmelighed bliver til delevilje
og gavmildhed.
Og der ved morgenkaffen med det nyhøstede sommeræble liggende for mine øjne kom jeg til at tænke
på dengang, vi havde en bagbo, der var dagplejemor.
Hun havde plantet et lille nyt æbletræ og det første
år bar det nye træ tre smukke indbydende sommeræbler. Hun formanede dagplejebørnene: De æbler må
I ikke plukke!
Det gjorde de heller ikke. Men da æblerne så røde
og temmelig fristende ud, stillede børnene i deres
opfindsomhed en dag legebordet hen under træet
med de lækre frugter, og en legestol fik de bakset
op på bordet, og så stod de der og høstede og bed
løs og spiste af æblerne, mens de hang på træet.
De plukkede ikke æblerne, for det måtte de
jo ikke, men de fik smagt dem alle tre. Sikke en
opfindsomhed! Både til at le og græde over.
Sådan er vi åbenbart, vi mennesker. Fulde af fantasi. Vi finder ud af det.
Når vi nu igen i Danmark får lov at høste smukke og
gode frugter og nærende korn og mange andre gode
gaver, som er beregnet til, at vi og andre mennesker
kan leve af dem, så kunne jeg ønske, at vi sammen
som dagplejebørnene kunne finde ud af at bruge
vores fantasi og handle opfindsomt. Ikke som børnene
så vi bare sikrer os selv en bid af goderne, men så
vi også sikrer de andre en ordentlig godbid. Måske
skulle vi i vort eget indre oprette en hurtigtarbejdende
velfærdskommission, der dagligt - helt uafhængig af
regeringen og EU kan afgive gode delbetænkninger
til fremme af fantasifuld venlighed og godhed mod
andre.
Velfærdsydelser skænket fra højeste sted til deling.
Delehøst.
For det er meningen med livet og høstens gaver og
glæder, at vi skal dele ud. Dele liv og velfærd og alle
høstens gaver med hinanden. Med høstens gaver skal
vi tage hånd om hinanden.
Det gør livet og glæden større. Samfundet og fællesskabet lidt bedre. Lidt varmere og blødere.
Korshærspræst Søren Nielsen,
Holstebro
Foto: JHH
Stenpalmen
En fortælling efter en legende fra Sahara.
Det var en sen eftermiddag. Det var begyndt at blæse
lidt, og en vind, som strøg én over håret, efterlod en
anelse af kølighed i ansigtet.
Det var et tidspunkt, som indbød til at tale sammen.
Ja, lysten til at høre en fortælling blev så stærk, at alle
bad den vise Raman, om han dog ikke ville fortælle én
af sine vidunderlige historier.
Den kloge, gamle mand smilte. Han tænkte sig om
et øjeblik og råbte så: ”Vi mødes ved stenpalmen, når
bålet tændes”.
”Stenpalmen, hvad vil det sige?” råbte de efter den
gamle.
”Find den!” sagde han, allerede på vej væk. ”Find
den selv! Træet er ikke til at tage fejl af.”
Og allerede inden det så pludseligt blev mørkt og
natten faldt på, havde de fundet træet.
Ved siden af de mange palmer på stranden, der så
ud som vinkende kvinder i deres slanke skønhed, stod
der et træ lidt for sig. Og dog var det så tæt på de
andre palmer, at dets stærke, mørkegrønne bladvifter
rørte let ved de andre træer.
Det var en ejendommeligt formet palme!
Den var tætbygget med en mægtig stamme og
stærke vifter, som tydeligt var så kraftige, at de var
hæmmet i deres frie bevægelser – de havde ikke den
munterhed og livlighed, som gjorde andre palmer så
kvindelige.
Men det mærkeligste var palmens krone!
Man fik umiddelbart det indtryk, at træet med sine
bladvifter bøjede sig ind mod midten.
”Se nu godt efter”, sagde den gamle fortæller, som
nu havde sat sig i deres midte, ”se efter ved det næste
vindstød”.
Og de kunne se det.
Da vinden blæste palmens vifter noget fra hinanden,
da så de det: I palmens midte, der, hvor ellers de lysegrønne skud fra stammens midte stræbte opad, lå der
en mægtig, rødlig sten. En sten af den slags, som der
lå utallige af på stranden.
Raman gav dem ingen tid til at spørge. Med en
bred armbevægelse viste han, at de skulle sætte sig i
kredsen. Der blev sat ild til bålet i midten, natten kom
hurtigt og faldt over alle som et mørkt klæde.
Skæret fra ilden nåede palmens store stamme og
malede bizarre tegn på skællene. Når en flamme lyste
op, kunne man ane kronen på det mægtige træ.
”I vil vide, hvordan den store sten er kommet derop?” begyndte Raman sin fortælling. ”Se, dette skete
for mange, mange år siden, da denne palme endnu
var et spinkelt ungt træ. Dengang var der endnu ingen
huse her, og der fandtes da ingen kilde på dette sted.
Der stod kun enkelte palmer på stranden. Og for dem
og det lille palmetræ var det nok, hvad de kunne hente
af næring fra sandjorden og fugtighed fra himlen.
Den lille palme elskede havet og den musik, der
kom fra vandets bølger. Den elskede den stille vind
sent på eftermiddagen og den pludseligt kommende
ofte kolde nat med sit skyggeløse mørke. Og den
elskede månen i de klare nætter. Dens lys malede
skarpe omrids og trak lange striber ud på havet. Det
gav en anelse af uendelighed.
Det lille træ vidste, at få meter bag det var ørkenen.
Men det havde ingen forestilling om den, det vidste
ikke, hvad det ville sige at være tømt for vand. Træet
var et kraftigt, lykkeligt lille palmeskud.
Indtil den dag, da manden kom!
Han kom fra ørkenen. Han havde i dagevis flakket
rundt, var faret vild, havde mistet alt, hvad han havde
med sig. Manden var ved at omkomme af tørst og
hede. Hans hænder brændte af smerter af den forgæves graven efter vand, og alt i ham var grænseløs
smerte og bitterhed. Således stod han foran havet,
foran det endeløse, salte vand.
Manden kastede sin udtørrede krop ud i vandet,
men i hans mund med de iturevne læber og den tykke
og tørre tunge brændte den tørst, som saltvandet
ikke kunne slukke. Da blev han grebet af en rasende
vrede. ”Jeg kræver vand!” skreg han. ”Jeg vil leve, det
har jeg ret til!”
Han greb efter en stor sten, hans vrede gav ham
kræfter, som hans udtørrede krop knap nok havde i
sig, og han skreg, han skreg ud over det grænseløse
vand, han skreg imod den uudslukkelige sol, skreg
imod ørkenen og op mod palmekronerne, som han
ikke kunne nå. Han havde løftet stenen truende, hans
arme sitrede, og det føltes, som om alle kræfter nu
ville forlade ham.
t
/ 45 /
Da så han ved siden af de store palmer, mellem løse sten og sand, at det unge palmetræ stod der, lysegrønt og fuldt af håb om hver ny dag. ”Hvorfor lever
du?” skreg manden. ”Hvorfor finder du næring og vand
mens jeg går til af tørst? Hvorfor er du ung og smuk,
hvorfor har du alt og jeg intet? Du skal ikke leve!”
Med alle de kræfter, som han endnu havde, pressede han den store røde sten ned i det unge træs krone
for at knuse det. Der lød en knasen og brækken af
grene. Ja, det var som om denne knasende og brækkende lyd mangedobledes ud i havets og ørkenens
uendelighed. Og da kom der en forfærdelig stilhed!
Manden brød sammen ved siden af den lille palme.
To dage senere fandt nogle kameldrivere ham - og
man fortæller, at han overlevede.
Kameldriverne havde ikke bekymret sig om det lille
sønderknuste palmetræ. Det var næsten knust og
begravet under stenens last, og døden syntes uundgåelig. Træets lysegrønne bladvifter var brækket af, og
solens varme glød fik det hurtigt til at visne. Dets bløde
palmehjerte var knust, og den store sten tyngede så
tungt på den sirlige stamme, at den truede med at
brække sammen ved det mindste vindstød.
Dog, manden havde ikke kunnet dræbe den lille palme. Han kunne såre og kvæste den, men ikke dræbe
den.
Da den forfærdelige støj af brækkede grene, optrævlen af de unge skud, og den brændende smerte havde
snøret sig sammen - ja, da alt var blevet én stor truende masse af smerte igen og igen - da bevægede
der sig samtidig, ved siden af, uden forbindelse med
smerten og al den ødelæggende støj, en første lille
bølge af kraft.
Træet forsøgte at ryste stenen af sig. Det bad vinden
om at hjælpe sig. Men der var ingen hjælp at få. Stenen blev i kronen, i hjertet af den lille palme, og den
rørte sig ikke.
”Opgiv det”, sagde palmen til sig selv, ”det er for
tungt. Det er din skæbne at dø så ung. Fald til føje.
stenen er for tung”.
Men da var der en anden stemme, som sagde: ”Nej,
intet er for svært. Du må dog forsøge det, du må gøre
noget.”
”Hvordan skal jeg gøre det?” spurgte palmen. ”Vinden kan ikke hjælpe mig. Jeg står alene i min svaghed. Jeg kan ikke kaste stenen af mig.”
”Du skal ikke kaste stenen af dig, fra dig,” sagde den
anden stemme igen. ”Du må tage stenens byrde på
dig. Da vil du opleve, hvordan dine kræfter vokser.”
Og det unge træ tog i sin nød sin byrde på sig og
satte ikke længere sine kræfter over styr ved at blive
ved med at forsøge at kaste stenen af sig. Det tog den
ind i sin krones midte. Samtidig klamrede det sig med
sine lange rødder, som nu blev kraftigere og stærkere
i jorden - thi det havde med sin dobbelte byrde behov
for et dobbelt hold i jorden.
Da skete det, at en dag havde rødderne sænket sig
så dybt, at de stødte på en vandåre. Befriet skød en
kilde opad, og denne kilde har forandret denne plads
til et sted, hvor der trives glæde og velstand.
Nu, da træet havde fået hold i sin grund, jorden, og
dér fandt vedvarende næring, begyndte det at vokse
opad. Det lagde brede kraftige viftegrene omkring stenen. Man kunne få den tanke, at det ligesom beskyttede stenen.
Træets stamme blev tykkere og tykkere. Og selvom
de andre palmer på stranden måtte være højere og
mere yndefulde, så var det palmetræ, som folk snart
kaldte stenpalmen, dog ubestridt det mægtigste, det
mest bemærkelsesværdige.
Dets byrde havde udfordret det, og det havde taget
kampen op mod sin modløshed. Træet havde vundet
denne kamp. Det havde frilagt en kilde, som siden
slukkede tørsten for mange, og gav liv til alle - og,
hvad der sikkert var det vigtigste, træet havde taget
sin byrde på sig og løftet den højt op. Byrden lå stadig
i palmens hjerte, men i dens eksistens, tilværelse, var
den flyttet hen på et sted, som gjorde det muligt at
bære den.
Kun den byrde, som vi holder uden for os selv, kan
vi ikke bære. Hvis vi tager den på os, bliver den en del
af os, af vort selv.”
Raman, fortælleren, lagde begge sine hænder
på stammen af den store palme. Bålet var næsten
brændt ud, tilhørerne forlod den ene efter den anden
pladsen. Kun én blev tilbage. Han var kommet sent og
havde siddet lidt afsides.
Han satte sig nu hen til Raman, og begge sad længe og sagde ikke noget.
”Jeg er den mand, som trykkede stenen ned i palmen”, sagde manden. ”Jeg havde glemt det, men din
fortælling kaldte alt frem hos mig igen. Hvad skal jeg
gøre? Jeg føler skyld.”
”Så bær denne skyld som træet bar stenen”, svarede Raman. ”Tag skylden på dig. Forsøg så meget,
du formår, at omdanne det til kærlighed. Og glem så
ikke, at kærlighed er noget, man må gøre. Det nytter
ikke, kun at erkende den og vide, at det er nødvendigt. Kærlighed er liv og vokser kun ved at være i virksomhed.”
Mændene sad endnu længe under palmen, og der
kom en let vind, som igen fik bålet til at brænde.
Pet Partisch.
Oversat fra tysk af Poul Randrup
Poul Randrup var i en årrække frivillig i Kirkens Korshær i Århus. Jeg lærte ham at kende, mens jeg var
leder af varmestuen i Fiskergade. Her var han en
meget værdifuld og værdsat medarbejder.
Poul kendte, om nogen, både glæden og smerten
ved at være menneske. Derfor var han god at være
sammen med.
”Stenpalmen” har fulgt mig i næsten 40 år. Jeg har
i mine mange år i Arresthustjenesten uddelt utallige
eksemplarer af den til de indsatte.
Poul døde i november 2011 i en alder af 80 år.
Johannes Holst Hansen
At give og modtage
Indimellem kan vi synes, at alt, hvad vi har, det har vi
selv skabt. At alt, hvad der er godt for os, det skyldes
vores egen fortræffelighed, kløgt, udholdenhed og
måske lidt held. Herligt er det da også, at vi har fået
del i Guds skaberevne, så vi kan herske over havets
fisk og himlens fugle og både konstruere ubåde og flyvemaskiner, varme huse og computere. Det er ufatteligt, hvad vi kan, og tak Gud i himlen for det. Samtidig
skal vi huske på, at dét, der virkelig bærer livet, dét vi
dybest set ikke kan undvære, det kan vi ikke selv konstruere, det kan vi ikke selv tage, ikke selv rage til os.
Det mest betydningsfulde i vores liv, har vi ikke selv
magt over. Det er noget, vi kan få, og det er noget,
vi kan give. Vores sprog afslører, at det forholder sig
sådan. Vi får kærlighed, vi ta’r den ikke, men vi kan
give den. Glæden kommer til os, omsorg modtager vi,
og vi kan selv give omsorg. Vi kan ikke tage glæde
eller omsorg. Tilgivelse kan vi heller ikke tage eller
kræve, men vi kan give tilgivelse, og vi kan modtage
tilgivelse. Det vigtigste i livet er noget, vi får, noget der
kommer til os - ja, selv tiden kommer til os uden vores
magt og indflydelse. Jeg synes, vor Herre har indrettet
vores liv viseligt: at vi er henvist til hinanden, til at give
og til at modtage.
Sogne- og hospicepræst Lone Klok, Vejle
Refleksioner
”De tanker, vi vælger at tæn-
ke, er de redskaber, hvormed
vi maler på vores livs lærred.
Louise L. Hay
”Viden taler, men visdom lytter.
Jimmy Hendrix
”Selv når alle eksperter er
enige, kan det tænkes, at de
tager fejl.
Bertrand Russell
”Ondskaben kan dræbe et
menneske, men aldrig besejre et helt folk.
Jens Stoltenberg
”Store og underfulde er dine
gerninger, du Herre, Gud,
Almægtige.
Åb. 15, 3
Bøn
Tegning Lisbeth Dahl
Ingen er født til at hade
Ingen bliver født til at hade et andet menneske på
grund af hans hudfarve, hans baggrund eller hans
religion. Folk må lære at hade, og hvis de kan lære
at hade, kan de også lære at elske, for kærligheden
kommer mere naturligt til mennesket end dens modsætning.
Kære Gud,
Vor gavmilde skaber og far.
Tak for livet, du har givet os.
Og tak for høstens gave og glæde.
Tak at du så gavmildt
giver og tager hånd om os.
Lad troen på din omsorg
blive til tryghed, glæde
og til håb og gavmildhed i vort liv.
Hjælp os til frimodigt og flittigt
at tjene dig og hinanden,
så vi bruger alt det, du giver os,
kærligt efter din vilje.
I Jesu navn.
Amen.
Korshærspræst Søren Nielsen
Nelson Mandela
/ 47 /
Magasinpost SMP
ID-nr.:42361
“
Kirkens Korshær
spiller en særlig
rolle for Aarhus
Nicolai Wammen (S),
forsvarsminister
det store, røde hus med de mange aktiviteter og glædet sig. Ikke over at der også i Aarhus lever hjemløse,
misbrugere og psykisk syge, men over at de kan få hjælp hos
Kirkens Korshær:
- Der er ingen tvivl om, at Kirkens Korshær spiller en særlig rolle for Aarhus.
Når jeg er gået forbi Kirkens Korshærs hus, har jeg kunnet se, at der bliver gjort
et godt stykke arbejde. Både konkret igennem uddeling af mad og sengepladser, men også i overført betydning ved, at Kirkens Korshær rummer mange
forskellige mennesker.
Men Nicolai Wammen nøjedes ikke med at gå forbi. Han har flere gange
besøgt Kirkens Korshær for at følge med i arbejdet. Og der er særligt et besøg,
han husker:
- Da jeg fyldte 40, valgte jeg at bede dem, der ville give mig en gave, om
at donere pengene til Kirkens Korshær i stedet for. Da jeg efter fødselsdagen
besøgte varmestuen, kunne jeg se, at en del af pengene var blevet brugt til nye
møbler. Og så var nogle af pengene faktisk også blevet brugt til blomster ved en
begravelse af en, der kom hos Kirkens Korshær. Det var godt at se, at pengene
på denne måde gjorde gavn, og de flasker rødvin, jeg på denne måde gik glip
af, klarer jeg mig nok uden.
I 2011 blev Nicolai Wammen valgt ind i Folketinget. Siden da har han været
både Europaminister og forsvarsminister. Som minister har Nicolai Wammen
en god mulighed for at påvirke forholdene for socialt udsatte, og selvom han
mener, regeringen har taget flere gode initiativer, men han, der stadig er brug
for Kirkens Korshær. Desværre:
- Jeg har det dobbelt med ordet desværre. For på den ene side er det jo
ærgerligt, at der desværre stadig er brug for Kirkens Korshær. Men på den
anden side kan Kirkens Korshær tilbyde socialt udsatte noget andet end det
offentlige. Kirkens Korshær kan møde mennesker på en anden måde. Så forholdet mellem den offentlige indsats for socialt udsatte og Kirkens Korshærs er
ikke et enten-eller, men et både-og.
Afsender:
Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K.
Kirkens
Korshær har mange
forskellige støtter. I 2014
præsenterer
vi kendte, der
Tekst: Heiner Lützen Ank Foto: Steen Brogaard
på forskellig vis støtter
Kirkens Korshær.Tak til
Da Nicolai Wammen var borgmester i Aarhus,
dem og alle andre
boede han et stenkast fra Kirkens Korshærs varstøtter.
mestue i Nørre Allé. Derfor har han ofte gået forbi

medlemsblad - Kirkens Korshær

Transcription

Similar documents

Kirkens Korshær i Holstebro søger en medarbejder til varmestuen

Peter ny leder for Kirkens Korshær - kk

Mobningens Mange Kræfter

Du kan downloade arket her

DIS-SÆROVERENSKOMST (specialskibe) 2012