Hent pdf... - Helsingør Stift
Transcription
Hent pdf... - Helsingør Stift
Mødet med Jesus Helsingør Stifts Konfirmandevent September 2014 Hvad tænkte Zakæus, da Jesus kaldte ham ned fra træet? Forstod den samaritanske kvinde det med Det Levende Vand? Hvad følte Peter, da Jesus begyndte at vaske hans fødder? Eller kvinden der skulle have været stenet? Konfirmandevent sætter mødet mellem Jesus og mennesket i centrum og Frilandsmuseet i Brede danner ramme omkring en dag, hvor konfirmanderne sendes ud i sporet efter Jesus. Her vil de møde forskellige mennesker, hvis liv blev ændret af at have mødt Jesus. Konfirmandeventen vil være den oplagte teambuilding-dag for de nye konfirmandhold. Det forudsættes ikke at de ved noget som helst når de kommer, bare at de er indstillet på en dag med sjove og udfordrende lege og opgaver. Hvornår: Fredag d. 26. september kl. 14 – 16 Lørdag d. 27. september fra 10 – 12 og 13.30 – 15.30 Sted: Frilandsmuseet i Brede, Kongevejen 100, 2800 Kgs. Lyngby OBS! Vi er i den del af Frilandmuseet som ligger nærmest indgangen I.C. Modewegsvej, det er på vej mod Brede. Det vil sige, at I skal beregne ekstra tid for at være på plads til tiden, hvis I ankommer til Hovedindgangen til Frilandsmuseet på Kongevejen 100. Pris: 40,- pr. tilmeldt konfirmand pr. 1. september. Efter 1. september er tilmeldingen bindende, og der vil desværre ikke kunne gives reduktion i prisen, hvis I møder op med færre konfirmander end tilmeldt. Tilmelding: Foregår af 2 omgange: Der åbnes for forhåndstilmelding tirsdag d. 17. juni kl. 10. Man skal tilmelde sig via hjemmesiden www.helsingørstift.dk – under Værktøjskasse/Kirke og pædagogik. Tilmeldingsformularen ligger først på hjemmesiden kl. 10 den 17. juni, og man kan ikke tilmelde sig tidligere. Ved forhåndstilmelding oplyses ca. deltagerantal og hvilken dag og tidspunkt I kunne tænke jer, evt. også en 2. prioritet. I løbet af en lille uge, vil I modtage en tilbagemelding om der er plads til jer på det ønskede tidspunkt. Endelig, bindende tilmelding med antal deltagere samt betaling skal vi have senest 1. september. Information om betaling vil blive tilsendt til de forhåndstilmeldte. Deltagerantal: Konfirmanderne skal gå rundt i hold på ca. 25-29 konfirmander. Hvert hold skal havde mindst 2 voksne med. Det er en fordel, hvis de voksne som går med konfirmanderne, deltager aktivt i opgaverne og i at holde konfirmanderne ”til ilden”. Hvis du tilmelder 0 - 25 konfirmander, skal du også tilmelde 2 voksne. Hvis du tilmelder 26 – 50 konfirmander, skal du også tilmelde 4 voksne etc. Voksne deltager gratis. Årets konfirmandevent kan rumme i alt 900 konfirmander, 300 pr. ”møde”. Pladserne vil blive tildelt efter ”først til mølle” princippet. Hvis der er flere interesserede, vil der være mulighed for at komme på venteliste. Ventelisten vil blive afklaret 5. september. Info der kan hjælpe din planlægning: - Der er gode muligheder for at parkere med bus ved Frilandsmuseet/I.C. Modewegsvej. Nærmeste S-togsstation er: Sorgenfri St., eller man kan tage bus fra Lyngby Station. (Vær dog opmærksom på, at vi befinder os i den del af Frilandsmuseet, som ligger nærmest indgangen I.C. Modewegsvej, det er på vej mod Brede. Det vil sige, at I skal beregne ekstra tid for at være på plads til tiden, hvis I ankommer til Hovedindgangen til - Frilandsmuseet på Kongevejen 100. – vær særligt opmærksom på dette, hvis I skal møde lørdag kl. 10. Frilandsmuseets Hovedindgang åbner først kl. 10! Der er toiletforhold inde på området. Der er gode muligheder for at spise medbragt mad enten før eller efter ”mødet”. ”Mødet med Jesus” foregår primært udendørs, men vil ikke blive aflyst ved dårligt vejr. Spørgsmål er velkomne og kan rettes til CHCH@km.dk. Vi glæder os til at se jer! Berit Weigand Berg, Grøndalslund og Charlotte Chammon, Nr. Herlev