brochure - Rødding Højskole
Transcription
brochure - Rødding Højskole
Nyere strømninger i dansk litteratur “En klassiker er en bog, som aldrig er blevet færdig med at sige, hvad den har at sige” 5. - 11. juli 2015 Nyere strømninger i dansk litteratur 5. - 11. juli 2015 Andreas Ullum Kristensen cand.mag. i litteraturvidenskab og højskolelærer Kurset lægger vægt på samtalen om og med litteraturen. Linea Maja Ernst cand.mag. i litteraturvidenskab og skribent ved Dagbladet Information Kursusværter Linea Maja Ernst Andreas Ullum Kristensen “En klassiker er en bog, som aldrig er blevet færdig med at sige, hvad den har at sige,” skrev den italienske forfatter Italo Calvino engang. Når Rødding Højskole byder indenfor til kurset “Nyere strømninger i dansk litteratur”, vil vi lytte til nogle af de vigtigste og mest interessante nye, danske værker, som måske bliver fremtidens klassikere. Litteraturen gør os klogere, får os til at undre os og gør os i stand til at se på verden med friske øjne. Kurset lægger vægt på samtalen om og med litteraturen. I løbet af ugen får du mulighed for både at møde en række store, anerkendte danske forfattere og lade dig inspirere af yngre og talentfulde navne, som netop bryder igennem i disse år. Der vil være oplæsninger, foredrag og debatter med en række inspirerende danske forfattere, der har været med til at sætte den litterære dagsorden de seneste år. Digteren Pia Tafdrup læser fra og fortæller om sin nyeste digtsamling, forfatteren Erling Jepsen beretter om at være ”frygtelig lykkelig i Sønderjylland”, og forfatteren Jens Smærup Sørensen diskuterer tradition og autoritet over for selvbestemmelse og individualisme i sin litteratur. Mød også forfatter Josefine Klougart, dramatiker Line Knutzon, de unge digtere Asta Olivia Nordenhof og Lea Løppenthin samt avantgardeforfatter Nielsen, som også er kendt som Claus Beck-Nielsen eller Das Beckwerk. Desuden får vi besøg af lektor, litteraturkritiker Lilian Munk Rösing og forlægger, tidligere rektor på Forfatterskolen Hans Otto Jørgensen. I løbet af ugen vil du kunne deltage i læsekredse, hvor vi i fællesskab diskuterer de nyere strømninger i nordisk litteratur, såsom den norske forfatter Karl Ove Knausgård, islandske Hallgrímur Helgason og erotik og selvbiografier i ny dansk litteratur. Tilmelding Pris: 4.300 kr. (tillæg 700 kr. for enkeltværelse). Tilmelding via vores hjemmeside: www.rhskole.dk (under Korte kurser) eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284. Kursusværter ·· Andreas Ullum Kristensen, cand.mag. i litteraturvidenskab og højskolelærer. ·· Linea Maja Ernst, cand.mag. i litteraturvidenskab og skribent ved Dagbladet Information. Medvirkende ·· Pia Tafdrup, digter og medlem af Det Danske Akademi. Har bl.a. modtaget Nordisk Råds Litteraturpris og Det Svenske Akademis Nordiske Pris. Har udgivet 16 digtsamlinger, en poetik, to teaterstykker samt to romaner. Hendes digte er oversat til mere end 30 sprog. ·· Erling Jepsen, forfatter til en lang række skuespil og romaner, herunder de filmatiserede Kunsten at græde i kor (2002), Frygtelig lykkelig (2004) og senest Den sønderjyske farm (2013). ·· Jens Smærup Sørensen, cand.phil. i dansk og forfatter med mere end 30 udgivelser. Fik sit folkelige gennembrud med Mærkedage (2007). Senest er udkommet Hjertet slår og slår (2012). ·· Josefine Klougart, forfatter. Hendes romaner Stigninger og fald (2010) og Én af os sover har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Hendes fjerde roman Om mørke (2013) blev nomineret til Læsernes Bogpris og DR’s store romanpris 2014. ·· Line Knutzon, dramatiker og medforfatter til fællesbogen Frit flet (2014). ·· Asta Olivia Nordenhof, digter. Modtog i 2013 Montanas Litteraturpris for digtsamlingen Det nemme og det ensomme (2013). ·· Lea Løppenthin, digter. Debuterede i 2014 med digtsamlingen Nervernes adresse. ·· Claus Beck-Nielsen, dramatiker, skuespiller og forfatter. Eksperimenterende kunstner med fokus på temaer som identitet og den flydende grænse mellem kunst og politik. Har fra 2001 udgivet en række bøger under betegnelsen Das Beckwerk. Senest er udkommet Mine møder med de danske forfattere (2013) og Den endeløse sommer (2014) under pseudonymet Madame Nielsen. ·· Lilian Munk Rösing, lektor i litteraturvidenskab, anmelder hos Politiken og smagsdommer på DR2. Forfatter til en række bøger og artikler om køn og psykoanalyse. ·· Hans Otto Jørgensen, tidligere rektor på Forfatterskolen; forlægger på forlaget Gladiator og forfatter til en række romaner, novellesamlinger og digte. Læsekredse ·· “Ny nordisk erotik. Om den erotiske bølge i både bred og smal litteratur” v/ Linea Maja Ernst. ·· “Fænomenet Yahya Hassan. Kan man tale om en ny dansk immigrantlitteratur?” v/ Andreas Ullum Kristensen. ·· “Fra bekendelseslitteratur til terapi. Selvudlevering i nyere dansk litteratur” v/ Linea Maja Ernst. ·· “Kokkens datter. Hvorfor er selvbiografier ikke længere selvbiografiske?” v/ Andreas Ullum Kristensen. ·· “Knausgårds kamp mod den tabte tid. En introduktion til den norske forfatter Karl Ove Knausgård” v/ Linea Maja Ernst. ·· “En tusind graders kærlighed. En introduktion til den islandske forfatter Hallgrímur Helgason” v/ Andreas Ullum Kristensen. Rødding Højskole · Flors Allé 1 · 6630 Rødding · kontor@rhskole.dk · Tlf: 74 84 22 84 · www.rhskole.dk Søndag den 5. juli Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe. Kl. 16.30: Velkomst og rundvisning v/ forstander Mads Rykind-Eriksen. Kl. 19.30-21.00: “Statusrapport fra det litterære landskab”. Introduktionsforedrag v/ Andreas Ullum Kristensen og Linea Maja Ernst. Mandag den 6. juli Kl. 9.00-9.30: ”Rundt om Højskolesangbogen.” Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen. Kl. 9.30-12.00: Den nye generation. En samtale mellem digterne Asta Olivia Nordenhof og Lea Løppenthin om digtningens rolle i dag. Kl. 14.00-16.30: “Om Nielsens forfatterskab med tråde ud i alverdens og alle tiders (inklusive fremtidens) litteratur”. En samtale mellem lektor og litteraturkritiker Lilian Munk Rösing og avantgardeforfatter Claus Beck-Nielsen. Kl. 19.30-21.00: “Hjertet slår og slår”. Om en far og en søn, og om fædrenes gamle verden og sønnerne – og døtrene – i den ny”. Foredrag v/ Jens Smærup Sørensen. Tirsdag den 7. juli Kl. 9.00-9.30: ”Jens Vejmand. En skæbnehistorie”. Morgensang v/ højskolelærer Erik Lindsø. Kl. 9.30-12.00: Læsekredse om nyere strømninger i dansk litteratur. Vælg mellem: 1) “Ny nordisk erotik. Om den erotiske bølge i både bred og smal litteratur” v/ Linea Maja Ernst. 2) “Fænomenet Yahya Hassan. Kan man tale om en ny dansk immigrantlitteratur?” v/ Andreas Ullum Kristensen. Kl. 14.00-1630: “Kunsten at græde i kor”. Erling Jepsens film i Rødding Bio. “At lave kunst om tabuer”. Oplæg til filmen v/ Andreas Ullum Kristensen og Linea Maja Ernst. Kl. 19.30-21.00: “Frygtelig lykkelig i Sønderjylland”. Foredrag v/ Erling Jepsen. Onsdag den 8. juli Kl. 9.00-9.30: ”Nærvær og afstand i digtningen”. Med digte af blandt andre den chilenske digter Pablo Neruda og Inger Christensen. Morgensang v/ højskolelærer Nikolai Banke Seidelin. Kl. 9.30-11.30: “Om mørke. Om mørket og sproget og naturen”. Foredrag v/ Josefine Klougart. Kl. 13.00-17.30: Udflugt til Vadehavet. Vi kører sydvest på til Ballum, hvor vi går en tur i den lille landsby, hvis smukke marskhuse ligger fuldstændigt intakt rundt om den gamle middelalderkirke. Vi fortsætter hen over marsken og ud til Vadehavet, hvor vi indtager den medbragte kaffe og kage, og vi ser med egne øjne, at der vitterligt er højt til himlen, når alt rundt omkring os er fladt. Turguide: Nikolai Banke Seidelin. Kl. 19.30-21.00: “Fra mit skriveværksted”. Foredrag v/ Line Knutzon. Torsdag den 9. juli Kl. 9.00-9.30: ”Kunst på liv og død. Om det utrolige kunstværk kaldet Das Beckwerk”. Morgensang v/ Andreas Ullum Kristensen. Kl. 9.30-12.00: Læsekredse om små og store jeg’er i nyere danske selvbiografier. Vælg mellem: 1) “Fra bekendelseslitteratur til terapi. Selvudlevering i nyere dansk litteratur” v/ Linea Maja Ernst. 2) “Kokkens datter. Hvorfor er selvbiografier ikke længere selvbiografiske?” v/ Andreas Ullum Kristensen. Kl. 14.00-16.30: Læsekredse: Det nordiske udblik. Vælg mellem: 1) ”Knausgårds kamp mod den tabte tid”. En introduktion til den norske forfatter Karl Ove Knausgård v/ Linea Maja Ernst. 2) ”En tusind graders kærlighed”. En introduktion til den islandske forfatter Hallgrímur Helgason v/ Andreas Ullum Kristensen. Kl. 19.30-21.00: Caféaften – med åben mikrofon. En aften med fortællinger, digtoplæsning og musik og sange. V/ Andreas Ullum Kristensen m.fl. Fredag den 10. juli Kl. 9.00-9.30:”Magiske øjeblikke”. Morgensang v/ højskolelærer Bolette Elvstrøm. KL. 9.30-12.00: “Om sit nye forlag Gladiator og Gladiators Sandalserie med glemte klassikere, som stadig er aktuelle og moderne den dag i dag”. Foredrag v/ Hans Otto Jørgensen. Kl. 14.00-16.00: “Smagen af stål”. Oplæsning og foredrag v/ Pia Tafdrup. Pia Tafdrup læser fra Smagen af stål (2014) og fortæller om dens tilblivelse. Det er en digtsamling, som starter en ny fase i forfatterskabet. Som titlen på den nye bog antyder, tematiserer Smagen af stål det at blive konfronteret med de barske realiteter, at smage de svære og mørke sider af tilværelsen. Kl. 19.00: Festmiddag og afslutning. Lørdag den 11. juli Kl. 9.00: ”Se hvilken morgenstund”. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen. Derefter afrejse. Alle dage er der morgenmad kl. 8.00-8.45, morgensang kl. 9.00-9.30, frokost kl. 12.00, aftensmad kl. 18.00 og aftenkaffe kl. 21.00.