Kære elever og forældre VELKOMMMEN TIL NYT
Transcription
Kære elever og forældre VELKOMMMEN TIL NYT
Kære elever og forældre VELKOMMMEN TIL NYT SKOLEÅR Første skoledag, hvor forældre er meget velkomne til at være med i skole, er lige om hjørnet! Vi glæder os til at kunne sige velkommen til jer alle – både elever og forældre!! (Se program for første skoledag udsendt før ferien). FOKUS PÅ LÆSNING Sidste år tog vi for alvor hul på vores indsats for at gøre vore elever til dygtige læsere: Hver morgen er der fra 7.45 – 8.00 læsebånd. Vi ser tydeligt, at indsatsen har positiv effekt. Og vi fortsætter derfor: På hovedskolen foregår det i klasselokalet. På overbygningen foregår det i salen, hvor den enkelte elev har sin egen faste læseplads. Når man møder i skolen, går man stille og roligt ind til sin klasse eller ”læseplads”, hvor læsematerialer vil være klar, og hvor en lærer giver den nødvendige vejledning. Vær opmærksom på, at alle skal være på plads og klar til at læse kl. 7.45. Mød derfor i god tid inden. PERSONALEINFORMATIONER Selvom det giver nogle ”forstyrrelser”, er det også denne gang glædeligt at kunne fortælle, at vi har ansat flere barselsvikarer: På hovedskolen har vi ansat: • Else Jessen (barselsvikar) • Natasja Hedegaard Jensen (barselsvikar) • Hanne Andersen (fastansat) • Birgitte Bonde (fastansat) • Kirsten Hedegaard (årsvikar) • Louise Kingo Guldberg Hansen (barselsvikar) På overbygningen har vi ansat: • Susette Rabjerg Madsen (barselsvikar) • David Vladimir Jensen (fastansat) • Jens Jacobsen (undervisningsassistent) I forbindelse med vore stillingsopslag og ansættelser har det i år været dejligt at opleve, at der var rigtig mange ansøgninger til de opslåede stillinger. Så stort velkommen til en flok kompetente medarbejdere! Snart skal en af vore sekretærer, Ulla Pedersen, hofteopereres. Under hendes fravær er Ulla Eskesen, der tidligere har været vikar på kontoret, ansat. SUND SKOLE - SUND MAD Alle vore elever har mulighed for at købe et sundt måltid hver formiddag. Desværre har vi ikke før i næste uge bemanding på i cafeen på overbygningen. Derfor: Går du i 7., 8. eller 9. klasse, skal du medbringe madpakke, indtil vores nye ”madmor” begynder. På hovedskolen er boden åben fra første skoledag. LEKTIELÆSNING På Tarm Skole får eleverne lektier for. Vi er i øjeblikket i færd med at etablere et lektielæsningstilbud: På hovedskolen sker det i samarbejde med frivillige fra Røde Kors. Anette Astrup Hansen vil informere nærmere herom. På overbygningen vil Henrik Thøgersen (læringscenteret) informere om etablering af en lektiecafe, hvor de unge kan læse lektier efter skoletid én eller to dage om ugen. Vi oplever, at der er efterspørgsel og håber, vi sammen kan skabe nogle gode og hyggelige rammer for lektielæsning på skolen. Er du elev på overbygningen skal du hver dag kalkulere med en skoledag, der varer til kl. 14.30. Selvom det faste skema (der kan ændres i løbet af skoleåret) evt. slutter før, kan der nemt være skoleaktiviteter, der går til 14.30. Vær opmærksom på dette, når du planlægger eventuelle fritidsaktiviteter. DEN DIGITALE SKOLE Interaktive tavler, bærbare computere (både skolens og elevernes egne) er blevet godt integreret i skolehverdagen på vores skole. Næste tiltag er, at vore elever nu får udleveret iPads, som vil blive indkøbt og udleveret i takt med, at vi kan få økonomien til at strække. Den 15. august indleder vi med, at vores 3. og 7. årgang bruger iPads. Dette medfører store forandringer og udfordringer for både lærere og elever. Men jeg er meget sikker på, at vi, i takt med inddragelse af forskellige læremidler, kan være med til at sikre, at endnu flere mødes med et undervisningstilbud, som de kan profitere af – og som motiverer. Ny rygelov Den 15. august træder en ny rygelov i kraft. Der er hermed et totalt forbud mod rygning på skolens område. For god ordens skyld skal I vide, at dette også gælder forældre. Derfor: Er du ryger, er det nok klogt at tage en dyb inhalering, før du tager til forældre- møde eller andet på skolen, idet der ikke må ryges her – hverken ude eller inde. PARKERINGSFORHOLD Lad os hjælpe hinanden med at afvikle trafikken sikkert og betryggende ved hovedskolen, hvor forholdene nemt kan blive kaotiske: Forældre og andre gæster har mulighed for at parkere på Svingets parkeringsplads. Syd for skolen er parkering IKKE tilladt i skoletiden. Her er en drop-zone, hvor man ganske kort må holde i forbindelse med af- og pålæsning. Man må ikke forlade bilen, hvis man holder i dropzonen. Bemærk, at parkeringsbåsene syd for skolen er forbeholdt skolens personale (se skiltning). Såfremt man parkerer (kort tid) ud for skolen, ved Vardevej, er det vigtigt at give plads, så bussen kan komme til at køre ind på busholdepladsen. På overbygningen gælder min opfordring såvel fodgængere som cyklister: Det er alt for risikabelt og farligt at cykle på Lønborgvej. Jeg vil derfor bede jer benytte cykelstien – uanset om I går eller cykler i skole. Slutteligt vil jeg blot sige velkommen til et nyt skoleår – vi glæder os til at tage imod jer! Med venlig hilsen Else Thorup, skoleleder PS: Ringetider på overbygningen er af hensyn til busserne ændret, således at der ringes ud fra sidste lektion kl. 13.55. Se Intra.