sanghæfte_2_Layout 1

Transcription

Melodi: Hvor smiler fager
1
Fra fjern og nær er I kommet hid
med åben favn ta'r jeg mod jer alle,
I til mit venskab kan trygt slå lid,
at svigte jer, kan ej ind mig falde.
Lidt barsk af væsen jeg være kan,
men solskinspjecen er ellers sand!
Fra Fiskerklyngen til Bangsbogård
jeg herligheder har nok at vise.
De gamle tider imod jer slår
fra ting, man redded' fra at forlise,
Museets sale til nuets tid
formår at tale om fædres id.
Mit Krudttårn melder om Tordenskjold,
den gamle smedje hans navn bevarer,
jeg minder gemmer på Degets vold,
min gamle skanse mod fjenders skarer.
Fra værftet lyder der hammerslag,
af travlhed syder hver nyskabt dag.
Min Kutterflåde har verdensry,
på fjerne have den kursen drager,
mit Cloostårn ranker sig imod sky,
min Guddals vælde hvert sind betager.
Og Pikkerbakken med graner på,
for mindestakken ej glemmes må.
Min hvide strand og mit kornblå vand,
i mulmets timer min havns lanterne,
min oldtidshave i Bangsbostrand,
alt præsenterer jeg for jer gerne.
Ved vinter, sommer, i dages rad,
mod hver der kommer, jeg tager glad.
Musikvers:
Mit velkomstsmil får i hver især
til rutebåde er plads ved kajen,
af biler klare jeg kan en hær
som endepunkt på Europavejen.
Jeg gæstfri tager enhver i favn,
der fredsæl drager til Frederikshavn.
Johs Boolsen
2
Melodi: En dejlig dag
Tænk - at vågne en morgen ved fuglesang
og at føle verden er ny,
tænk - at varmes af solen endnu en gang
af dens glans over land og by.
Tænk - at mærke - at livet er skønt og rigt
at glæden er under tag.
Tænk - at alting er tyst og vidunderligt
tænk - så kom en fuldendt dag.
Musikvers:
Når en dag - som er fuldendt - er helt forbi
er en aftens skønhed så nær,
blidt og stille vi nynner en melodi
til den eneste vi har kær.
Tænk - at slutte så skønt på en fuldendt dag
at synge om kærlighed,
at når solen går ned i et purpurslag
glimter lykkens stjerner med.
Manden på risten
Her står jeg hver aften på "risten".
Mens jeg kikker på Vesterbro.
Jeg nyder det flammende neonlys.
Uden ophold fra seks til to.
Jeg har det omtrent som de rige.
Jeg er hver aften på "restaurant".
Man kan godt på en måde sige.
At jeg er såd'n en slags "gourmand"
Jeg har med de ædlere dele.
Ej vrøvl som en anden grosser'.
Min mave kan tåle det hele,
og lidt til - og meget mer'.
Jeg napper "fasanen" i flugten.
Efter "Bøffen" min yndlingsret.
Jeg får aldrig andet en lugten.
Men af den kan man god bli' mæt.
Mens de derinde nedsvælger Bourgogne og bordeaux.
Bli'r jeg beruset af luften fra Vesterbro.
Jeg skal ikke stille i smoking.
Så jeg kan vær' lige glad.
Har aldrig ballade med tjenerne.
Hver gang jeg har bestilt lidt mad.
For mig er der ingen, der bukker.
Drikkepengene sparer jeg.
Om osse de derinde lukker.
Ja, så rager det ikke mig..
Jeg har ingen små kontroverser.
Om elskov, for jeg vil ha' fred.
Jeg slæber ej damer i "Nerzer".
Og hermelinspelse med.
En slager jeg høre på "risten".
"Der piger i Singapore"
Jeg kender dog ej komponisten.
Det ka' han være lyk'lig for.
Men når så Schubert sig lister i øret, kan du tro.
Så vågner Jensen på "Risten" på Vesterbro.
Musikvers:
I går fik vi "lam i asparges".
Om det smagte? Det'r ikke ord't
Et eventyr var osse ribbenssteg'n
indirekte fra varmebord.
Den ville ha' glædet Johansen.
I november han skred gedulgt.
Han misted' en dag lugtesansen,
så han ebbede ud af sult.....
Jeg sad ved hans leje på selve
den aften da feberen kom.
Skønt han havde 47,11
Så lå han og talte om
de dejlige nætter på risten.
Nå, men sådan er livets gang.
En skønne dag udløber firsten,
og man synger sin sidste sang.
Nu gad jeg vide om risten ved Himmeriges kro.
Kan være bedre en risten på Vesterbro.
3
4
Du lille svale
Du lille svale, du som forår bringer
hjem til vort kære gamle Danevang
Sig mig, hvor vil du hvile dine vinger,
og hvem vil du forlyste med en sang?
Hvorfor bad du om mit unge hjerte?
Hvorfor bad du om at elske mig?
Hvorfor voldte du mig al den smerte?
og hvorfor var du utro imod mig.
Jeg forstod, at jeg var dig for ringe.
Du forlod mig i min fattigdom.
Men trods alt jeg dig en hilsen brige,
åh, min ven, hvor jeg dog savner dig.
Husker du, da roserne i plukked'
Fiskerflåden styred' ind mod land.
Fuglen til sin lille rede iler,
og nattergalen sine triller slår.
I mange år og mange flere dage
har jeg fortrudt, at jeg var ond mod dig.
Men kunne jeg dog bringe dem tilbage.
Åh, min ven, så var jeg lykkelig.
Musikvers:
Jeg er forladt, og ene må jeg vandre,
hvorhen min tunge skæbne fører mig
:/:Vi skilles ej i håben for hverandre,
for kun en tanke sender jeg til dig.:/:
Mariehønen
Se! Her er'n mariehøne
Husker de den gamle skrøne?
Den er kendt af hver en lille dreng og lille pi'e
Denne lille kære bille,
kan, skønt den er bitte lille.
skabe underværker blot du smiler og vil si'e:
Flyv op imod himlen og be' om dejligt vejr
Flyv op gennem sky'rne - imens jeg venter her
Flyv op efter alt det, vi ønsker hver især
Flyv op imod himlen og be' om dejligt vejr.
Metrologisk for ud si'er
frejdigt hvordan vejret bli'er
men jeg tror nu mere på de gamle eventyr
Min private vejrberetning
bor i denne ene sætning.
Fuld af tillid hvisker jeg til denne lille fyr.
Barnet har sin egen verden
Fuld af håb og tillid er den
Glem den ikke, selvom du bli'r voksen og erfar'n
Alle hjerter bør forblive
bare ganske lidt naive
Bli'r de mørke sky'r for slemme hvisk da som et barn
Musikvers:
Midt på menn'skets lille finger
lander du pa trykke vinger
Lille ven, i dag er verden slem at flyve i
menn'skets jetmaskiner drøner
Rammer små mariehøner..
tordensky'r går frem fra øst og vest åh, smut forbi
5
6
En lille ring af guld.
En lille ring af guld
med kærlighed fra mig
en lille ring der viser
at jeg elsker dig
men alting ændrer sig
du rejste væk fra mig
men jeg skal aldrig
nogensinde glemme dig.
De hvide blomster som
du fik en sommerdag
jeg føler stadig hvilken
duft de gav
dit lange lyse hår
var et og alt for mig
ja jeg skal aldrig
Og gennem tiden har
jeg så tit tænkt på dig
mit bedste minde er
den ring du fik af mig.
at jeg elsker dig.
Musikvers:
Og gennem tiden har jeg
tænkt så tit på dig
jeg mangler kun et svar
hvorfor du tog fra mig
at jeg elsker dig.
Men alting ændrer sig
du rejste væk fra mig
men jeg skal aldrig
at jeg elsker dig.
Nej jeg skal aldrig
7
De tre musikanter.
Den ene spilled' banjo, den anden mandolin
den tredje af harmonikassen trak så sære hvin,
når de gik hen ad veje, de standsed' ved hver gård,
og spillede de viser, der til pigehjerter går
Og ham, der spilled' banjo, var sort af hud og hår,
hans vugge stod i Congo i et rent tilfældigt år,
hans mor var sorten hedning, hans far hvid missionær,
og ham der spilled' banjo havde arvet lidt af hver.
Den anden, ham der spilled' så flot på mandolin
var som den lyse dag så ren, så fager og så fin
Hans fader var en greve, hans mor en tater-mær,
og han med mandolinen havde arvet lidt af hver.
Den tredje, ham der hev i sin trækharmonika,
han havde seksten fædre fra sin allerførste dag
og skønt de alle seksten frækt nækted' hver især
ham med harmonikassen, havde arvet lidt af hver.
Så spillede de trende, for godtfolk rundt om land
de spillede for kone og de spillede for mand,
men mest dog for de piger, der lo, når de kom nær,
men der var en de elskede tilsammen, hver især.
Hun elsked, ham med banjo, og ham med mandolin
og ikke mindst harmonikassens sødmefulde hvin,
når de kom til den by, hvor hun var, de havde kær,
de blev der trende nætter, det var lige en til hver.
Så skete det, de tider, hvor vårens blomster gror,
ved hendes bløde lænder lå det nysseligste nor,
en knægt så sund i formen, men ellers dog lidt sær,
han havde nemlig arvet fra de trende lidt af hver.
Han voksed, og blev større, sådan som det skal ske,
med børn af sunde piger, der kan elske og kan le,
men da de trende følte, at dødens stund var nær,
han fik de instrumenter, som de spilled' hver især.
Musikvers:
Så spilled' han på banjo, og flot på mandolin
og lokked' af harmonikassen sødmefulde hvin,
han døde mæt af alder, og visen er forbi,
om tre små musikanter, der blev et musikgeni.
Oskar Hansen
8
Danmarks største kor.
Solo:
En dejlig dag kan ikke mig forynge
Men glædens bobler i mit hjerte bor
Og derfor vil vi allesammen synge.
- vi leger vi, - er Danmarks største kor.
Alle:
Børn:
Vi synger om de gode gamle dage.
da sommeren var ekstra lys og lang
da vi i hestevogne kunne age
- da frøerne, i gadekæret sang.
Vi synger om, når sommertøj blev syet
Om glæden ved de hvide lærredssko
Når marmorkugleposer blev fornyet
Og puder der - blev nipsenålebo
Børn:
Vi synger om, den lune sommeraften
hvor vi med far og mor har spillet pind
Hvor fællesskabet mellem os var kraften
Der stadig tænder - glæden i vort sind
Mænd: Vi synger om, at vende tørv i mosen
At mærke pligtens varme vingeslag
Om saftevand og sukkerbrød i posen
En pause på - den varme sommerdag
Kvinder:Vi synger, om at vejene var lange
Da cyklerne bare os gennem al' slags vejr
Hvor vi i mørkets følte os lidt bange
Skønt himlen havcde tændt sin stjernehær.
Børn:
Vi synger om, de gamle købmandsdiske
Så langt fra vore dages overflod.
Hvor vi som børn kun vovede at viske
En bulet bolchedåse - gav dog mod.
Alle:
Vi synger om, når korte dage endte
Når mørkningstimen langsomt satte ind
En lille sang før mor for lampen tændte
Har skabt en stemning - i et barnesind
Kvinder:Vi synger om, de lange vaskedage
Om gruekedel og om vaskebræt
Hvor mor i dampen måtte tørnen tage
Og mærke hvad - det var at blive træt
Mænd: Vi synger om, når sneen lå derude
Om kakkelovne med marieglas
Om iskrystaller på en frossen rude
Og varmedunke - på en sengeplads
Børn:
Men herligt var det, når vi sad derhjemme
Og stegte æbler på en strikkepind
Et fingerbøl vi prøvede at gemme
Mens far i piberøg - var hyllet ind
Alle:
Musikvers:
Alle:
Vi standser op, vi husker jo det meste
Vor tid er nu så fyldt med stress og jag
Måske var dagene der gik de bedste
Men sammen vil vi - hejse håbets flag.
For solen skinner stadig på vor himmel
Af ungdom vokser op en flok så stor
Tilsammen er vi midt i livets vrimmel
:/: og synger med - i Danmarks største kor :/:
Afskedssangen. mel. Amasing Grace
Lad afskedssangen tone ud
Som hjertets tak til jer (til jer)
Vor sang er jo et venskabsbud
Til jer, hvor glæden er.
Oh, oh
Hos jer, vi ved, vil sangen bo
I glemme vil os ej (os ej)
Hos jer vil evigt venskab gro
Vist hen ad livets vej.
Oh, oh
Lev vel, I, venner, fjern og nær,
Lev vel, lad tiden hen
Vi glemmer ikke tiden her,
Lev vel, vi ses igen
9
10
Hjemmebrænderiet.
Jeg bor her i Stenhøj i et skævt lille hus
alene, rent bortset fra rotter og mus.
I gården et lokum og bagved et skur
Og i det står mit brændevinsapparatur.
Det syder af fusel og bobler af gær
Din lever ta'r skade og øjet får stær
det smager som rævepis og terpentin
men det er billigt,
og så bli'r man fuld som et svin.
Min bedstemor brændte sin brændevin selv,
det slog både hende og manden ihjel
De drak aldrig selv, men for heden den dag
brænderiet røg i luften med et helvedes brag.
Det syder af fusel ...
Min far han brændte i 67 år,
og så blev han snuppet af tolden i går,
men mor har skaffet et nyt apparat
og sat produktionen i gang i en fart.
Det hænder jeg selv ta'r et ordentligt syp,
mens jeg lytter til dråbernes sagte dryp - dryp.
Det er som musik i et fint instrument,
men jeg ved det er sprit på omkring 60 %
Hvis du får lyst til at smage det selv,
så kom kun til mig, helst når dag'n går på hæld.
Slå 3 slag på ruden og stik mig en 10'er,
så får du en sjat af min livseliksir
Det syder af fusel og bobler af gær
Din lever ta'r skade og øjet får stær
det smager som rævepis og terpentin
men det er billigt,
og så bli'r man fuld som et svin.
Åbent landskab.
Jeg ka' bedst med åbne vidder
Nær ved havet vil jeg bo
Et par måneder om året
for at sjælen kan få ro
Jeg er skabt til åbent landskab
hvor vindene får fart.
Hvor lærken hænger himmelhøjt
og synger smukt og klart.
Der brænder jeg min brændevin
og sanker selv min krydderurt
Og drikker det med velbehag
til sild og hjemmebag
Jeg er skabt til åbne vidder
nær ved havet vil jeg bo
Jeg ka' bedst med fred og frihed
for både krop og sjæl
Hvis du kommer fuld af stridslyst
så ser jeg helst din hæl
Jeg er skabt til skumringstimer
og aftenbrisens sus
Med hanegal på afstand og
med langt til næste hus.
Men til trods alt ikke længre end
at de kan ske en gang, at jeg
sidder under stjernerne
og hører fest og sang
Jeg ka' bedst med fred og frihed
for både krop og sjæl.
Musikvers:
La mig høre bølgen bruse
og mågens morgenskrig
Og lytte til konkylier
med havets sange i
Med det klare og det enkle
er jeg på sikker grund
Når et ja er ja, og nej er nej
og tvivlen holder mund
Så lægger jeg en krans af løv
et sted, hvor runestene står
som vidner om en tanke, der
har holdt i tusind år.
La' mig høre bølgen bruse
og mågens morgenskrig
Jeg ka' bedst med åbne vidder
Nær havet vil jeg bo.12. Blæsten går frisk over
11
12
Blæsten går frisk over Linfjordens vande.
Blæsten går frisk over Limfjordens vande,
ruser dem op til vågen flugt,
jager dem mellem de favnende strande,
fylder nmed toner hver en bugt.
Og sømanden synger bag sit rat
på krydstogt fra Nordsø til Kattegat.
Dagen står høj over Limfjordens vande,
bredning og sund og krinklet vig!
Sallingland, Thyland og andre lande
hilser hverandre med mågeskrig.
Og bonden går på sin agerjord
med blikket forynget af luft og fjord.
Lyset slår blink over Limfjordens vande,
tindrer og ler i et stridigt spil.
Bølgerne kaster med flammende brande
vikingedrømmenes hvide ild.
Og ungdommen føler fjordens magt,
en udve fjernt over verden strakt.
Musikvers:
Længsel er saltet i Limfjordens vande.
Her fik jeg fartens glød på kind,
her blev med kølige stænk mod min pande
viet til uro mit sejlersind.
Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør
i kuling fra Hals og til Harboør.
Søren Bramfris Lærkesang.
Nu går våren gennem Nyhavn
fra Shanghai og til kahyt
Nu har solen gule unger
i hver skimlet regnvejrspyt.
Alle havnens søde piger
drikker forårsguden til
Vi har øl i stride strømme,
vi har sang og banjospil.
Se, en fugl har bygget rede
her ved Sørens brede bryst.
Blot en lille lommelærke
men hvor kvidrer den med lyst!
sæt dig her ved Sørens side,
hvis du ikke har kredit.
Køb du kuns din flade kaffe.
Jeg skal fylde den med sprit.
Hvad er vintrens golde glæder
imod vårens kåde leg.
Jeg vil elske hundred piger
Jeg skal gemme en til dig.
Men når beværingen lukker
og de glider to og to,
går jeg ad en hønsestige
til Katinkas kyske bo.
Hun kan ordne Søren Bramfri
uden vals og store ord.
Hun kan glatte pandens rynker.
Hun kan tømme lommens foer.
Og hvergang jeg slår på tæven,
kan hun tæmme min fysik
med et lille tjat på kinden
og en ekstra gikkernik.
Musikvers:
Kom min søde nyhavnspige.
lad mig elske dig i nat
Se, en simpel hønsestige
har til himlens dør jeg sat
Jeg kan sprænge alle skranker
jeg kan bryde alle bånd.
Men i aften bli'r jeg stille
blot du tar min store hånd.
13
14
I min lille Rønnehavn
I min lille Rønnehavn - har vi sommersol og regn
vi har brune badepiger - på vor fine palmestrand...
Holmen skimtes i det blå - øens fyrtårn viser vej,
og vi ser Johannes spejde - om en sejler nærmer sig.
På en oomvendt fiskekasse - sidder no’en og spiller kort,
man sku´ nødig som de unge - bare sløse tiden bort.
Rundt omkring os skriger måger - taber af og til en klat.
:/: Det er livet som det leves - her på havnen dan og nat :/:
I min lille Rønnehavn - med en dust af havn og tang,
går vi gerne tur på molen - for at se en solopgang.
Når på havnen Egon ta´r - midt om natten, mårk og tavs,
er jeg med i fantasien, når hans kutter står til havs.
Og når dagens fangst er landet - ka´det hænde af og til,
ben bli´r skullet ned hos Penna - det ka´ske med sang og spil.
Men de glade timer slutter - altiing har sin egen pris.
:/: Det er livet som det leves - i mit lille paradis :/:
I min lille Rønnehavn - er en vinter alt forlang,
vinterbaderne er glade - de til kuldenføler trang.
Men når isen bryder op - og når solen bli´r min ven,
ja så vågner sejlerfolket op til vind og dåd igen.
Der bl´r travlhed rundt på kajen - der bii´r gang i garn og grej,
der bli´r snakket om det fiske - eventyr der er på vej.
Og hør TRÆK-FUGLENE spille - vel til glæde og til gavn.
:/: Det er livet som det leves - i min lille Rønnehavn :/:
Om lidt bli'r her stille...
Om lidt bli'r her stille
om lidt er det forbi
fik du set det du ville
fik hørt din melodi.
Forladt og alene
danser cirkusprinsessen rundt
går i stå på sine line
i et sanseløst sekund.
Om lidt, om lidt er vi borte
vi ses måske igen.
Om lidt bli'r her stille
om lidt er det forbi
fik du set det du ville
fik du hørt din melodi.
vi ses måske igen
vi ses måske igen
15
16
Sorte Rudolf.
Om Sorte Rudolf kan danse?
Ja, det kan I tro, at han kan!
Det lærte han hurtigt af Lora,
så snart han var kommet i land.
Hun lærte ham tangoens fejltrin,
for han var en lærenem mand.
Om Sorte Rudolf kan danse?
Om Sorte Rudolf kan kysse?
Det lærte han hurtigt af Gretchen,
så snart han var kommet i land.
Der faldt et par stjerner fra himlen,
dengang hun fik lært ham hvordan.
Om Sorte Rudolf kan kysse?
Ja, det kan I tro, at han kan.
Om Sorte Rudolf kan elske?
Han elsker den første, han møder,
så snart han er kommet i land.
På kærtegn og favntag med mere
har Rudolf i høj grad forstand!
Om Sorte Rudolf kan elske?
Musikvers:
Om Sorte Rudolf kan glemme?
han glemmer hver eneste pige,
så snart han er kommet fra land.
Så synger han selv, så det gjalder
ud over det blinkende vand.
Om Sorte Rudolf kan glemme?
Calle Schewens vals.
I Roslagens favn på den blomstrende ø,
hvor bølgerne klukker mod strand,
og sivskoven vugger, og nyslået hø
det dufter mod sommerens strand.
Der sidder i lysthuset jeg på en bænk
og kigger på ternernes flugt,
imens de på skift, under skumsprøjt og stænk
slår ned i den glitrende bugt.
Selv skænker jeg fredeligt snaps i mit krus,
til kaffen får styrke og smag,
og lytter til trækspilsmusik fra mit hus,
som lokker mig dåre i dag.
Jeg er som en dreng, ja, på alderen nær
jeg ligner mig selv på en prik.
Med årene bli'r det kun værre, det der
med dans og med pigernes blik.
Se ternen med fisken, den fik sit,
men jeg fik en arm om min hals!
Oh, evige ungdom, mit hjerte er dit,
spil op!Jeg vil danse en vals.
Det dufter, det synger fra skov og fra sø,
i nat skal du være min gæst.
Her danser Calle Schewen med Roslagens mø,
og solen går ned i nordvest.
Så hviler den blomstrende ø ved mit bryst,
du mørke og vindstille fjord,
og midsommerskumringen smyger sig tyst,
hvor træerne tøvende gror.
Mit barn, hvor du danser i lyttende ro
og tror, at hver mand er en trold.
Den hånd, som jeg kyssed', den skælver mintro,
og valsen fortones i mol.
Musikvers:
Men, kom alle venner, som gæster min ø,
jeg gemmer mig ikke i nat.
Når morgenen gryr, skal jeg stakke mit hø
og røgte hver krog, jeg har sat.
Fordømt er du daggry! Jeg får min bekomst,
det brænder i dværgfyrrens top!
Her danser Calle Schewen med Roslagens mø,
han danser til solen står op.
17
18
Flickorna i Småland.
På lingonröda tuvor och op villande mo
där furuskogan susar susilill og susilo.
Där kan du se dem, en och en och stundom två och två,
på lingonröda tuvor komma dansande på tå.
Det er flickorna i Småland,
det er flickorna från mon.
Det åar flickorna som vallmobllom
och lilja och pion.
Ja, det är flickorna i Småland,
susilill och susilo,
som gå vallande och trallande på vilkande mo.
Och går du ut på vägerne, du gångande sven,
ja, går du ut i världen för att söka dig en vän,
och frågar du och spörjer, susilulll och susilo,
var månn' i hela världen de bäste flickor bo.
och lilja och pion.
Musikvers:
Och vänder du dig spörjande att få den gåtan löst,
og vänder du dig sörjande mot väster och mot öst,
då skall du höra vindens sisilill og susilo
dig svare var i världen der bästa flickor bo.
och lilja och pion.
Den sorte Smed.
Mel. Alle er vi sømænd.
Den sorte smed, vi alle kender
Om intet hår på hovedet gror.
Så er han ens i begge ender
Om han er lille eller stor.
Om smeden man fortæller.
At han er stærk og brav.
Ja, alle er vi smede.
Fra vugge og til grav.
Og når den stor tørst sig melder,
Går smeden ud og slår et slag,
han mange baj're i sig hælder
det hører med til smeden fag.
Han spytter ej i glasset,
men drikker i et drag,
for vi er alle smede,
fra vugge og til grav.
Og hvis en smed med næbbet hænger
og hvis af livet han er ked,
så kender vi ham ikke længer'
så er han ingen rigtig smed.
Nej, vi har mod på livet
og stiller store krav,
thi alle er vi smede
Vi daglig jern og stål betvinger,
men drømmer om en skønne dag
at skæbnen lykken til os bringer,
så vi kan stikke af herfra.
Langt bor fra slaveriet
og fra maskinens krav,
men stadig er vi smede
Musikvers:
Og når den sorte smed har slået
det allersidste hammerslag,
han er til sine fædre gået
og møder op på dommens dag,
så frem med smedebogen
det gælder høj og lav,
for alle er vi smede
19
20
Jeg har en ven, en rigtig sejler.
Hører du hende, den ensomme kvinde
som nede ved havstokkens rand
Sukkende følger de vandrende bølger
Og nynner så tyst, som hun kan:
Jeg har en ven,
en rigtig sejler
han vil ta' kegler
i hver en havn.
Det er en svend,
der går på "varmen"
og midt på armen,
der står mit navn.
Så brav og ærlig
ja, han er herlig,
når han mig kærligt
ta'r i sin favn.
Jeg har en ven,
en rigtig sejler,
der vil ta' kegler
i hver en havn.
Bønligt hun klager til storken
som drager mod Nilen på ilsomme færd:
"Ser I min Halvor, sa sig ham for alvor,
at hver dag jeg synger den her:
Musikvers:
Jeg har en ven,
en rigtig sejler
han vil ta' kegler
i hver en havn.
Det er en svend,
der går på "varmen"
og midt på armen,
der står mit navn.
Så brav og ærlig
ja, han er herlig,
når han mig kærligt
ta'r i sin favn.
Jeg har en ven,
en rigtig sejler,
der vil ta' kegler.
i hver en havn.
Hvor smiler fager den danske kyst.
Hvor smiler fager den danske kyst
og breder favnen, når solklar bølge
og sommerskyer og skib med lyst
står sundet ind i hinandens følge
og Kronborg luder
ved Sjællads port
mod hvide skuder
hvor lyst! hvor stort.
Mod søen stunded vor sjæl tilforn
bølgen brød med en røst derude
som vindens rislen i Danmarks korn
da vendte mangen på ny sin skude.
Den grønne ager
på Sjællands Bryst
hvor smiler fager
den danske dyst!
Den danske mark i en bølgen går
som åndedræt af en venlig kvinde.
Sødt gynger byggen sit silkehår,
og rugen ånder med sol i sinde,
og vinden iler
til hvedens bryst.
Hvor fager smiler
den danske kyst.
Der driver høduft med krydret vind.
Igennem engen en å sig slynger
Og lærken ringer skærsommer ind
mens vilde blomster ved grøften gynger.
Gravhøje kroner
det grønne landHvor skønt fortoner
sig sø og strand.
Alvorlig taler ved alfarvej
med grønsvær tækket de gamles grave.
henfarne slagter - forglem dem ej
i arv de gav dig en ædel gave.
Henfarne slægter
i landets marv
sig ej fornægter.
Bevar din arv.
Hvad hånden former, er åndens sporMed flint har oldbonden tømret, kriget.
Hver spån, du finder i Danmarks jord,
er sjæl af dem, der har bygget riget.
Vil selv du fatte
dit væsens rod,
skøn på de skatte,
de efterlod!
Musikvers:
Men du, der søgte mod fremmed strand,
de gamle lig, som mod søen stunded,
hver gang du genser det gamle land,
skal sande, her blev dit hjerte bundet.
Thi dybe minder
og gammel agt
og milde kvinder
hvor har de magt!
21
22
Hver gang du smiler.
Hver gang du smiler lidt til mig,
Så bli'r der solskin på min vej,
Den dag, jeg første gang dig så,
Blev verden ny og himmelblå.
Hvem har fortryllet mig, som du?
Hvornår var jeg så glad, som nu?
Hele livet bli'r en solskinsvej,
når du smiler lidt til mig.
Musikvers:
Nu kalder solen os, min ven.
Nu er det sommervejr igen.
Det er som verden vågner op,
vi følger med i sluttet trop.
Vi cykler ud til skov og strand
der vil vi finde lykken land.
Og det er som solen viser vej.
Når du smiler lidt til mig.
Den gamle smedie.
Smedien, der ligger i bakkernes ly
Sender sin kulsorte røg imod sky.
Luften er mættet af hamrenes klang.
Viden omkring lyder amboltens sang.
Med hamren slår smeden, den granvoksne mand,
Hver eneste dag mindst tusinde slag.
Hans øjne kan gnistre som glødense sand
I skæret fra kulessens brand.
Her stod han som dreng i de sorgløse år.
Men dagene kommer og blæsbælgen går.
Han ved dog endskønt han er gammel og grå,
Præcis, hvor en hammer skal slå.
Musikvers:
Hans øjne kan gnistre som glødense sand
I skæret fra kulessens brand.
Her stod han som dreng i de sorgløse år.
Men dagene kommer og blæsbælgen går.
Han ved dog endskønt han er gammel og grå,
Præcis, hvor en hammer skal slå.
23
24
Den gamle violinspiller.
Han var vel halvfjerds, jeg var ni eller ti,
jeg hørte ham spille en glad melodi,
han strøg violinen, og strengene klang,
det var som om alt omkring ham sang.
Tra-la-la-la-la-, Tra-la-la-la-la-,
så nænsomt han lokkede tonerne frem,
skønt panden var rynket, og håret det var hvidt,
var der ungdom og glød i hans musik.
Han sad der på bænken, mens solen den gik ned,
han drømte sig bort til et helt andet sted,
det var som om tiden med eet gik i stå,
jeg stod der så stille og så på.
Hans øjne de lyste af visdom og liv,
musikken fortalte om ungdommens tid,
og tonerne sagde langt mere end ord,
fortalte om livet her på jord.
Musikvers:
Nu er jeg selv blevet en halvgammel mand,
det hænder, at tiden kan føles lidt lang.
Så går jeg en tur til hans grav finder vej,
om barndommens dage drømmer jeg.
Var der ungdom og glød i hans musik.
Møllerens Mari.
Den første kom da høsten var kørt ind i hvert et hus
den anden først på vint'ren gennem stormens vilde sus,
som venner havde begge tjent ved samme kompagni,
nu vil de svorne fjender være om møllerens Mari.
Men der er intet så lunefuldt som pigerne små
de giver løfter så let, men stol nu ikke derpå,
den ene får kys, den anden kærtegn måske,
men hendes hjerte det får nummer tre.
Men mølleren sagde til begge, for til sidst at slutte fred
Den der giver tusind daler, får Mari og møllen med.
Og frierne drog ud i verden for ved energi,
at vinde tusind daler og møllerens Mari.
Men der er intet så lunefuldt som pigerne små
de giver løfter så let, men stol nu ikke derpå,
den ene får kys, den anden kærtegn måske,
men hendes hjerte det får nummer tre.
Da fler år var gået, sås en dag et sjældent syn,
da begge to kom vandrende fra hvert sit sted mod byen.
De tusind daler havde de til skæbnens ironi,
for møllersvenden Lars var gift med møllerens Mari.
For der er intet så lunefuldt som pigerne små.
de giver løfter så let, men stol nu ikke derpå.
Og frierne svor at være venner igen,
og de er ungkarle begge, såmænd.
Musikvers:
25
26
Himmelhunden.
På en markedsplads hvor jeg var færdig med at spille,
Stod jeg træt og kold bag scenen og slapped' af
Da jeg hørte nogen mumle ganske stille
Og en mand med en lille hund så på mig og sa'.
Hej du spillemand vil du si' mig med det samme,
Og vær ærlig, for jeg mener hvert et ord,
Når Vorherre slukker livets flamme,
Og man ska' forlade denne jord,
Må man ta' hunden med sig ind i himlen,
Den er sød og den har vær't min bedste ven.
Den er klog og fin og har lige vær't i bad,
Hvis man må, du spillemand så bli'r jeg glad.
Jeg svared' ham lidt kort da jeg sa': Hør
Din hund kommer nok i himlen når den dør
Det var sent - og jeg sku' køre hjem
Da jeg sad der i bilen tænkte jeg på manden igen.
Hej du spillemand vil du si' mig med det samme ---
Musikvers:
For ham var sagen jo så vigtig
at han fortjente et ærligt svar
Men hvem kan svare oprigtig
på om hunde der dør får plads hos himmelens far?
Rendestenens lilje.
Hun blev til verden bå-ret
i A-delga-de ni
på kvisten o-ver går-den
hun var vist nummer ti
hun le-vede sin barn-dom
i ga-de og i gård
og Ren-de-ste-nens Lil-je
hun blev med hud og hår.
Da hun blev konfirmeret
på en fabrik hun kom
men det var ikke noget
den lille syntes om
hun ha'de smag på livet
hun elskede sang og spil
og hva' rager det så andre
at det gik a' helvede til.
En mund foruden tremmer
et tjavset drengehår
to falske sorte øjne
i skæve sko hun går
en laset, pjaltet kjole
ja, den er nok
hun er en sikker type
i Nyhavns faste stok.
Musikvers:
Hun kommer der hver aften
før midnatsklokken slår
i en af Nyhavns knejper
hvor hendes aften går;
men af og til på "Sundholm"
der får hun sin bekomst
for Rendestenens Lilje
er nu en knækket blomst
for Rendestens Lilje
er nu en knækket blomst
27.
Rendestenens lilje.
Hun blev til verden bå-ret
i A-delga-de ni
på kvisten o-ver går-den
hun var vist nummer ti
hun le-vede sin barn-dom
i ga-de og i gård
og Ren-de-ste-nens Lil-je
hun blev med hud og hår.
Da hun blev konfirmeret
på en fabrik hun kom
27
28
Den glade vandrer.
Den glade vandrer kaldes jeg
For sorgløs går jeg på
Den endeløse landevej
Der liker jeg å gå.
Falleri fallera
Fallera falle hahahahahaha!
Falleri fallera
Der liker jeg å gå
Den varme sol, den er min venn
Og regnet er min bror
Naturen, å jeg elsker den
All verden er min bror.
Falleri fallera
Falleri fallera
All verden er min bror.
Jeg kaller skogens dyr ved navn
Og alle kjenner meg
Jeg tar den varsomt i min favn
Og ondskap kjennes ei
Falleri fallera
Falleri fallera
Og ondskap kjennes ei.
I grøftens gress jeg tar en hvil
Når bonden kjører hjem
Og alle svarer med et smil
Når glad jeg hilser dem
Falleri fallera
Falleri fallera
Når glad jeg hilser dem.
Musikvers:
Den glade vandrer jeg
or godt er mitt humør
Må himlen gi meg lov å gå
på veien til jeg dør
Falleri fallera
Falleri fallera
På veien til jeg dør.
Muntre Musikanter.
Vi er muntre musikanter
fra det lattermilde land
hvor det regner ned med slanter
til en fattig spillemand
Vi vil spille hvor vi kommer
Vi vil spille uden stop.
Der er sol og sang og sommer
når musikken spiller op.
Er der tomt i mavesækken
og er halsen ru og tør
vil vi tømme hele bækken
og gå på med godt humør.
Går vi vild på øde veje
og vi trænger til en seng,
vil vi finde os et leje
på en dejlig blomstereng.
Når vi vågner efter natten
til et køligt morgengry
sætter vi en blomst i hatten
og erobrer næste by.
Der er altid nye steder,
hvor man trænger til en dans,
og vi deler vore glæder
med enhver med rytmesans.
Vi har ingen bommelommer
Vi har ingen fast hotel.
Vi er folk med tomme lommer
og er fri for gods og gæld.
Når man kræver os for skatter
efter god og gammel skik
slår vi op en mægtig latter
og betaler med musik.
Jeg kan spille mælk til fløde.
Jeg kan spille solen frem.
Alle grimme pi'r bli'r søde
blot jeg spiller lidt for dem.
Vi kan slå på alle strenge.
Vi kan spille fanden from.
Vi kan spille li'så længe
om fra Hammerfest til Rom.
Hele Som'ren har vi vandret
med musik fra sted til sted,
folk bli'r næsten som forandret
og får lyst at spille med.
Og to fæle fyre ville
til at slås med stakkels os,
men da vi tog til at spille
Glemte fyrene at slås.
Musikvers:
Vi er muntre musikanter
fra det lattermilde land
hvor det regner ned med slanter
til en fattig spillemand.
Hør, nu kalder blæst og brise
Vi må standse vores sang.
Men vi gi'r en anden vise,
når vi kommer næste gang
Thorbjørn Egner
Dansk tekst: Halfdan Rasmussen
29
30
Gid du var i Skanderborg.
Gid du var i Skanderborg og blev der
kære Peter, hvorfor rejste du din vej?
Gid du var i Skanderboreg og blev der,
det var bedre for dig og for Skanderborg og mig.
Du tog til vor hovedstad
For at få lidt fremmed mad
mødte min veninde der
syn's hun var så kær
I gik ud og spiste godt,
det ble' dyrt, du var flot
Og hun skrev hver dag til mig
hvor du dummed' dig.
Musikvers:
Jeg fik dagligt brev på brev
hvori hun forarget skrev:
Altid når vi følges hjem
prøver han sig frem.
Du har drømt om kys og klap
hun var en tand for
Pas dig selv, var hendes svar.
Åh din dumme nar.
Bjørnen vågner.
Når den slumrende bjørn i sit hi
Vågner op efter langvarig dvale
Og går ned i de grønnende dale
er den russiske vinter forbi.
Den er slunken og finder et sted,
hvor bier har efterladt honning,
men den savner en plyspelset dronning,
den kan dele sin livsglæde med.
Ved en flod, hvor den sorte stork står,
og forellerne springer så sprælske
ser han hende han drømte at elske
dukke frem af den russiske vår.
Det er solskin og forår igen.
Efter vinterens hvasse strabadsfrost.
Vær velkommen du signede glasnost
Og vel mødt du min elskede ven.
(nynnes)
(nynnes)
(nynnes)
(nynnes)
Selv om hunbjørnen først er lidt sky
si'r hun "ja" til sin kærlige mage.
De går - uden at se sig tilbage
mod en sommer forjættende ny
31
32
Kom put dig under dynen.
Se nogen bru'r en cadillac, hvis de skal fange pi'r
og andre synes alkohol er godt.
Og nogen dyrker bodybuilding, mens de hovent si'r
at piger falder bare man er flot.
Så er der den der mener atr med tegnedrengen fuld
må piger la' sig imponer'
men jeg har nu hverken bankbog, checks eller sølv og guld
så jeg må nøjes med at inviter'.
Kom, put dig under dynen,
Kom og put dig ind til mig,
Kom og put dig under dynen,
der er sagtens plads til dig.
så lover jeg dig absolut,
at du hurtigt bli'r tilpas varm i gasarm
så elske pige kom, kom og put.
Musikvers:
Den ene køber sterio, den anden sommerhus,
en tredje praler med sin motorbåd
For en er luksuslejlighed det store sus
men stakkels lille jeg har ikke no'et
Et lille rum med kogeplade, hvor jeg laver mad
Det hele virker faktisk noget bart.
Men hva' gør det når bare man er raske og sund og glad,
og eller ved hvor man ka' få det rart.
Kom, put dig under dynen,
Kom og put dig ind til mig,
der er sagtens plads til dig.
så lover jeg dig absolut,
at du hurtigt bli'r tilpas varm i gasarm
så elske pige kom, kom og put.
Det gode skib "Martha".
En flåde på tre skibe stod ud fra Skagens Gren
mens koner, børn og kær'ster sagde fgarvel fra havets bred
De skulle til Italien med en last af tørret fisk,
og det gik hurtigt sønden over, for vinden den var frisk.
HEJ! med vinden ind fra agten og alle klude sat
er der intet skib, som sejler i hele Kattegat,
der ka' måle sig med "Martha", hun klarer hver og en
og hun stikker ikke op for nogen fra Møn til Skagens .
Det skete på en tirsdag, tre dage fra Skagens bred,
at stormen tog en redningsbåd, og to mand røg dermed.
Den hamrede mod hækken og peb i mast og rig
og smed rundt med vores gamle skiv i flere døgn i træk.
og hun stikker ikke op for nogen fra Møn til Skagens .
Se, "Martha" knækked' masten og mistede sit ror,
og mange brave søfolk blev skyllet over bord.
Det gik dog noget bedre med "Britta", som var størst,
men da vi nå'de Genua, var "Martha" atter først.
og hun stikker ikke op for nogen fra Møn til Skagens
Musikvers:
og hun stikker ikke op for nogen fra Møn til Skagens Gren.
Men nu er turen ovre, nu glædes alle mand,
for klyverbommen peget, hjemad mod det gamle land.
Og når vi sidder bænket ved kroens lange bord
vi drikker en skål for skipper, som styred' os mod nord.
og hun stikker ikke op for nogen fra Møn til Skagens Gren.
33
34
Den allersidste dans.
Altid vil jeg mindes denne aften,
Altid vil jeg huske denne dans.
Tåren i dit blik, smilet om din mund,
Ja, altid vil jeg mindes denne stund.
Den allersidste dans før vi går hjem.
Før solen og en ny dag bryder frem.
Endnu er du mig nær, endnu er natten vor,
Og yndig er den sidste vals, før vi går.
Et møde med din mund, før vi går hjem.
Det ønsker jeg mig kun, før vi går hjem.
En aften er forbi, nu hvisker jeg godnat
Og kysser dig på gensyn, du!
Jeg har aldrig følt himlen så nær som nu.
Aldrig mer' må jeg se dig.
Aldrig mer' må jeg se dig,
ikke høre din røst.
Aldrig mer' kan jeg finde,
den som gi'r mig trøst.
for du ga' bare løfter,
som jeg ej forstod,
Nej, kære forstå mig,
Aldrig mer' ka' jeg tro.
Første gang vi mødtes
var alt lyst og grønt
vi lo til hinanden
alting var så skønt
jeg drømte om meget,
om ægteskab og ring,
men du sa' som altid,
hvad fører det til.
Aldrig mer' må jeg se dig
som jeg ej forstod,
Nu går jeg alene
ved ej hvad der sker.
Jeg går her alene .
Jeg har dig ej mer'.
Først nu kan jeg føle,
hvad kærlighed er.
Aldrig mer' må jeg se dig
som jeg ej forstod,
35
36
Den gamle harmonika.
Når jeg hører en harmonika spille
om vort minde om det der er forbi.
Drømmen ender ved en bænk i parken.
fra den tid som jeg allerbedst ka' li,
og som barn til det sted jeg ofte søgte.
For at lytte til glædens: harmoni
Og en mand med harmonikaen spilled
fik mig glad med en dejlig melodi.
Og en mand med harmonikaen spilled
Musikvers:
Jeg gik rundt og jeg brugte mange timer
til at lytte til mandens melodi
og jeg tænker hver gang at nogen kasted
en lille mønt i hans bette etui,
bare jeg havde haft lidt flere penge
jeg ville gi' ham dem alle straks fordi
jeg ku' høre harmonikaen spille
jeg ku' høre harmonikaen spille
Skagens solnedgang.
Jeg har mange gode minder
fra de glade barndomsår,
tænker tit på flere af dem,
og hvor hurtigt tiden går.
Lange lyse sommernætter
og den store hvide strand,
og jeg hører havets bølger
her ved Skagens solnedgang.
Og jeg husker stadig huset,
det der var mit barndfomshjem,
hvor min mor og Far de viste
deres lille baby frem.
Og de første skoledage
og den første nye tand,
men det var en bagatel mod
Gammel Skagens solnedgang.
Nu er alting så forandret,
når jeg ser mig rundt omkring,
der er sommerlejligheder
i mit gamle barndomshjem,
men så går jeg tur langs stranden,
går med fødderne i vand,
og med mange andre vil jeg
nyde Skagens solnedgang.
Musikvers:
Når jeg sidder der og drømmer
kommer minderne til mig
om de lange sommernætter,
og så tænker jeg på dig,
da du lagde armen om mig
på den store hvide strand
Blev det bare så romantisk
midt i Skagens solnedgang.
og med mange andre vil jeg
nyde Skagens solnedgang.
:/: og med mange andre vil jeg
nyde Skagens solnedgang.:/:
37
38
Jeg ta'r aldrig på valsen igen.
Jeg har været på valsen, men nu er det slut
med at bruge hver øre på damer og sprut.
Så nu vender jeg hjemad med masser af mønt.
For det'r sket med det liv og et andet begyndt.
Nu'r det slut med at ture.....Med at ture min ven,
Nu ta'r jeg aldrig mere på valsen igen.
Jeg gik ind på det værtshus, hvor jeg plejed' at komm'
og sagde til tjener'n: "Min pung den er tom"!
Jeg bad om kredit; men han svarede; "Nej
Der er snese af kunder, der'r bedre end dig"
Så'r det slut med at ture.....,Med at ture min ven,
Jeg stak hånden i lommen, hev frem af mit guld
indtil bare, jeg stod ved, var bugnende fuld.
"Du kan få alt på klods her båd' i pose og sæk"!
Du kan rende mig der, hvor min ryg den bli'r fræk"!
Så'r der slut med at ture....Med at ture min ven,
Musikvers:
Jeg ta'r hjem til de gamle, jeg be'r dem en bøn
Om at modta' og tilgi' deres vildfarne søn;
Og hvis de vil tilgi', hvad jeg tror nok, de vil,
Ta'r jeg bare på valsen en en'ste gang til.
Så'r der slut med at ture....Med at ture min ven,
Ta'r jeg bare på valsen en en'ste gang til!
Lili Marleen.
På den stolte skude
fjernt fra hjemmets strand,
står den tavse sømand
og længes hjem i land
han tænker, mens skibet står mod nord,
på den, som i hans hjerte bor,
på sin Lili Marleen, på sin Lili Marleen.
Det var på en knejpe
i Marseilles havn
at han plus'li hørte
det nu så søde navn,
man talte og snakked' nu kun om een,
med ravnsort hår og slanke ben,
kun om Lilli Marleen, kun om Lili Marleen.
Men med eet forstummer
alle tungemål
selv den raske sømand
bli'r standset i et "skål"
en stemme så mild og rund og blød
igennem knejpens røgsky'r brød
det var Lili Marleen, det var Lili Marleen.
Peter vores sømand
han er stærkt forvænt
og i hver en havn
har hans hjerte ofte brændt,
men først her på dette fjerne sted
han føler rigtig kærlighed
ved synet af Lili Marleen, ved synet af Lili Marleen.
Det var kærlighed
ved første øjekast
men i dag så ståt han
med hende last og brast
han fried og fik et hurtigt "ja"
blev gift den næste formidda'
med sin Lili Marleen, med sin Lili Marleen.
Musikvers:
Når fra det fjerne
Peter vender hjem,
er en grøn lanterne
det tegn, der viser frem
for så ved han, rejsen den er endt,
på kajen står og venter spændt
hans eg'n Lili Marleen, hans eg'n Lili Marleen.
39
40
Du burde købe dig en tyrolerhat.
Jeg har været på tourné
havde ingen stor succes,
men den kloge direktør
klapped' mig på skuld'ren, Johnny sa'e han, ta' og hør.
Du burde købe dig en tyrolerhat
folk vil gerne ha'
no't at grine a'
så tror jeg det glider glat.
Ak, min tegnebog er tom
det er no't vi'r fælles om
men når jeg betaler skat
tænker jeg - når det' på lommeforet jeg får fat.
folk vil gerne ha'
no't at grine a'
Verden styr's af kloge mænd,
men der' ingen skæg ved dem
bedre bli'r det først den da'
alle statsmænd slår sig løs og lær' at slappe af.
folk vil gerne ha'
no't at grine a'
Musikvers:
folk vil gerne ha'
no't at grine a'
Det ka' ske at du bli'r sur
og jeg ka' også ta' en tur.
Men min kur slår aldrig fejl,
På med hatten og spring hen og se dig i et spejl.
folk vil gerne ha'
no't at grine a'
Solitudevej.
Jeg er altså døbt Gertrude, og min ven han hedder Kaj
Så en mandag sku' han møde mig på Solitudevej.
Der stod jeg, og det blev regnvejr.
Tiden gik, men ingen Kaj
Men jo mere koldt og klamt det blev
Jo mere længselsfuld og varm blev jeg.
Uh, man trænger til e'n te'r forgude sig,
Om mandagen i regnvejr på Solitudevej
For der er ikke muntert derude nej,
om mandagen i regnvejr på Solitudevej.
Så med eet var der li-som en tanke der sagde:
Hvis nu Kaj er brændt ud, og så du bliver brændt a'
Det var ikke en tanke der huede mig
Om mandagen i regnvejr på Solitudevej.
Regnen drypped' ned fra himlen,teinten drypped'ned fra mig
Drippe, drappe, dryppe op og ned ad Solitudevej
Næsesløret og pleurosen hængte lisom sørgeflag
Jeg var gennemblødt så undertøjet føltes
nærmest som et grødomslag.
Og min stråhat den hang her og buede sig
Og så åbnede skoenes snude sig
Kjolen hang som en gulvklud med ikk'en plisse'
Og der stod jeg så klam som en ål i gele'
både sorg og forkølelse truede mig
Om mandagen i regnvejr p Solitudevej.
Men tålmodighed belønnes: pludselig så så jeg Kaj
Og det var, som solen skinned' over Solitudevej.
Men med eet blev solen borte, jeg blegned' som en selleri
Det gik op for mig at Kaj han sikkert ikke
var mig rigtig tro fordi
i hans kølvand der viste en skude sig
om mandagen i regnvejr på Solitudevej
til hans mund med et trykkys hun suged sig
ind i porten skrås overfor så jeg de skred
og på tredje sal blev et gardin rullet ned
og der stod jeg mens de leged brudeleg
Musikvers:
Nu'er jeg altså en slags enke,jeg blev aldrig gift med Kaj
ensom bor jeg i mit jomfrubur på Solitudevej
Og især når det er mandag, og især når det er regn
Ka' jeg bli' så melankolisk,
når jeg sidder der og kikker ned på vejen.
Så vemodigt bedugger min rude sig
Om mandagen i regtnvejr på Solitudevej.
Mens jeg sidder og syr på stra-pude-maj
Om mandagen i regnvejr på Solitudevej.
Der er drup ned fra himlen og dryp i mit blik
Og vi græder omkap med en ostebutik
Og jeg drømmer om Kaj - Uh det studekvaj!
41
42
Fem røde roser.
Du kom til mig en sommerdag.
Forandrede mit liv.
Den glæde vil jeg altid ha'.
Et mindeversarkiv.
Nu er der gået mange år.
Og du er alt for mig.
Jeg har det so det var i går.
Du ved jeg elsker dig.
Fem røde roser.
Vil jeg gi' til dig.
Fem røde roser.
I en buket fra mig.
En for din troskab.
Den anden til en ven.
De tre er for din kærlighed.
Fordi du gav mig den.
Det skønneste jeg ved det er.
At vågne op med dig.
Når lyset falder ind så ser.
Du dejlig ud for mig.
Så føler jeg at ingenting.
Betyder mer' end du.
Jeg elsker dig du gav mig liv.
Ja, så er livet smukt.
Fem røde roser.
Fem røde roser.
I en buket fra mig.
En for din troskab.
Musikvers:
Fem røde roser.
Fem røde roser.
I en buket fra mig.
En for din troskab.
Lys og varme.
Når nattens mørke sænker sig,
går jeg stille gennem rummet,
og mange tanker er i mig,
hvad ska' fremtiden gi',
for den arv, som du skal bære,
ka' bli' tung - at ta' med sig,
kommer spørgsmål,
kommer skylden,
kommer mistanken om svig.
Solen, som er gået ned,
den ska' skinne på dig kære,
og fuglens frihed - skal nok vise vej,
og det skal bli'
megen lys og megen varme,
tro og håb, det får du med dig.
Mange tårer - tunge stunder
er jeg bange for, der bli'r
Musikvers:
Når solen jager natten bort,
så kry-ber du ind til mig.
Jeg glemmer alle tunge tanker,
som var der i går.
Med smil og latter - spørg' du mig
om regnen og om solen,
og svaret, som jeg gi'r dig, havde jeg ikke i går.
.
Solen, som er gået ned,
den ska' skinne på dig kære,
og fuglens frihed - skal nok vise vej,
og det skal bli'
megen lys og megen varme,
tro og håb, det får du med dig.
er jeg bange for, der bli'r.
er jeg bange for, der bli'r.
43
44
Atten svaner.
Og jeg drømte om atten svaner i nat
og såmænd også lidt om dig
og du bad om atten kys i min drøm
og jeg gad ikke sige nej.
Men ven, lad mig vide, om du kunne lide
hvis bare jeg var vågnet, da jeg drømte du kom,
så du ing'nting fik bedt mig om.
Jeg had' set dig en gang fra mit vindu't i går
men du så ikke mig, men venm.
Jo, du kom skam forbi mit vindu' i går,
men forsvandt så, gud ved hvorhen.
Min ven, lad mig vide, om, du kunne lide,
hvis jeg havde slå't vomndiet op en-to-tre,
og du så, der var en at se.
Og min drøm nu i dag, den regner det i,
så jeg gir dig min paraply.
Under den er du tryg, i læ og i ly
for hver eneste utæt sky.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,
hvis jeg blot lod det regne, så du stod der konfus
lisså vad som en druknet mus.
Musikvers:
Men jeg drømte om atten svaner i nat,
og såmænd også lidt om dig,
og du bad mig om atten kys i min drøm.
og jeg gad ikke sige nej.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,
hvis bare jeg var vågnet, da jeg drømte du kom,
så du intet fik bedt mig om.
Hvis bare jeg var vågnet, da jeg drømte du kom,
så du intet fik bedt mig om.
Da svinehuset brændte.
Melodi: Da hønsehuset brændte.
Da svinehuset brændte,
ville soen ikke ud,
For ornen stod i døren,
og han så, så brunstig ud,
Det er vi ik' endnu
Det er vi ik' endnu
Så tag' dig glas og drik det ud.
Da ornen han ble' gammel,
Da var han ik' til mer'
For soen hun tog pusten fra ham,
a. hvert kvarter,
Han er så gal på den so,
For han fik aldrig ro,
Og han har aldrig ku' li' den so.
Men soen hun tænkte,
Ak gud, det lille pjok,
Nu må jeg find' en anden mand,
For han har fået brok.
Det har vi ik' endnu,
Det har vi ik' endnu
Så tag dit glas og drik det ud.
Musikvers:
Og soen fandt en anden mand,
Men det har hun fortrudt.
For svinet han gik helt amok
Og sprang på hver minut.
Nu har hun fået nok.
Nu har hun fået nok.
Så hel're en der har lidt brok.
45
46
Vore allerbedste år.
Når nattens mørke falder - så lukker vi vor dør.
Jeg lægger mig ind til dig - som så mange gange før.
Jeg har en ven at elske - og en at dele livet med.
Du får solen til at skinne - selv om regnen løber ned.
Så lad de år vi har tilbage - bli' de bedste i vort liv
Den lykke som vi føler - lad den vare livet ud,
og når jeg kommer frem til dagen hvor mit hjerte stille står
så blev de år vi har tilbage - vore allerbedste år.
At følge livets love - er ikke altid let,
man må ta' det som det kommer - kunne le når man har grædt
men jeg har fundet trygghed - ved at ha' en ven som dig,
en ven som altid trøster - når dagen bli'r for slem.
Musikvers:
Din kind er blevet furet - og du har ikke meget hår,
mens dit har fået sølvstænk - i livets efterår
men selv om vi forandres - vil noget vare ved,
den vokser kun med tiden - det er vores kærlighed.
Ved hawet.
De si'r der er skønt på Mallorca og Als,
men hvem siger noget om Aså og Hals
og Nielstrup og Napstjert, og hvad de nu kald's
i den nordlige ende af landet.
Ved hawet, ved hawet, der er'et så skønt,
sandet er kridhvidt og vandet er grønt,
og de små badenymfer er ej blot til pynt,
de ka' andet en blot gå i vandet.
Når kroen er lukket, og solen står op,
og det kribler og krabler igennem min drop,
ja, så ta'r jeg fiolen, så spiller hun op,
for vi ta'r os et nummer i sandet.
Der er no'n , der vil elskes, og no'n vil gi' tæsk,
no'n er vilde med kager og andre med flæsk,
men vi er tilfreds', hvis I gi'r os en bjæsk,
så ka' I godt beholde det andet.
Når vinden fra hawet står ind over land,
så'r den salt, og den tørrer din hals tør som sand,
der er no'n, der si'r det ka' klares med vand,
men vi bru'r nu helst noget andet.
Musikvers:
Da sæj'r wi wendelbofolk er no'e sær',
det er kaske, for det I int tje'er os bi'er,
så hvis I int ka' mæ os, så' ka' I bår la' os vær'
og blyw' i je end' å' land't.
47
48
En glad mand.
God aften i stuen
og sæt dig nu ned
her hos mig lidt og ta' den med ro.
For nu skal huen
lidt ekstra på sned
gi' dig tid til et glas eller to.
Så fyld nu i glasset
drik hvad I vil ha'
Jeg betaler, så sig ikke nej.
Ta' en til og slap af,
det er ikke hver da'
at I møder en glad mand som mig.
Jeg er rig, - ja
men hverken på godt eller guld
for det går lisså let som det komm'n.
Men jeg trækker mit vejr frit,
og af det bli'r jeg fuld,
og i dag har jeg penge på lomm'n.
Så fyld nu i glasset...
Engen, den er min have
og grøften min seng
(og) når det regner, så får jeg et bad.
Der er mad i min mave
og i lommen er der peng'
er det mærkeligt, at jeg er glad?
Ingen kone,
men masser af børn, tror jeg nok
jeg har efterladt mig på min vej!
(så) vil du være min høne
vil jeg være din kok,
er du ensom, så kom blot med mig.
Musikvers:
Men nu vil vi drikke
og synge en sang
Før jeg atter igen stikker af,
og ser du mig ikke
en anden go' gang:
Glæd dig over, du så mig i dag!
Så fyld nu i glasset
drik hvad I vil ha'
Jeg betaler, så sig ikke nej.
Ta' en til og slap af,
det er ikke hver da'
at I møder en glad mand som mig.
Kostervalsen.
Kom i kostervals
slå din runde arm om min hals.
Ja' dej före får,
hio hej vä' veftar å' går.
Kostervalsen går,
lek å' smek bliver i skrever å' snår.
Ja' ä' din,
du ä' min
allra kärestan min.
Däjeliga mö på Kosterø,
du, lella rara fästermö.
Maja lella, hej!
Ma ja lella säj, säj vell du gefta dej?
Kom u kosterbåt
nu i natten följas vi åt,
ut på hav vi gå,
där som marelden blänker så blå.
Ja' dej smeka well,
Där som dyningen lyser som ell.
Ja' ä' din,
du ä' min,
allrekärestan min!
Däjeliga mö på Kosterø.
Maja lella, hej!
Kom uti min famn,
i din famn ja' finnar min hamn.
Maja, ja' ä' din,
du ä' min, allrakärestan min
Maja, ja' ä' du
kuttrasu, mun mot mun, kuttrasju.
ja' ä' din,
du ä min,
allrakärestan min!
Däjeliga mö på Kosterø
Maja lella, hej!
Musikvers:
Kom i brudstol, kom,
innan året hunnit gå om
Maja, ja' ä' din,
lella du, som mi' bru bliver du min.
Maja, då' bliver ja',
då bliver ja' så sju sjungande GLA'
Ja' ä' din,
du ä min,
allrakärestan min.
Däjeliga mö på Kosterø.
Maja lella, hej!
49
50
Musens sang.
En enlig lille nuse hare det svæ're end man tror,
man befinder sig skidt mellem himmel og jord.
Man slider og man slæber, men hvad skal man stille op
med sit gode humør ogf sin medbragte krop.
Man var så oplagt til alt da man kom,
men det er der ingen, der bekymrer sig om.
En muses liv og levned det betyder ikke spor.
Man er bare en fnug mellem himmel og jord.
En muse er en pligtopfyld'ne meteor,
hun er altid på fart mellem himmel og jord.
Hun kommer, når der kaldes, og hun ofrer hvad hun kan,
om det så er sig selv, for at frelse en mand.
Ak, men hvad har man så ud af sit job,
kun vrøvl og spetakler, og så skal man op.
De småting, man har ordnet, nævnes ikke med et ord.
Man har kun gjort sin pligt mellem himmel og jord.
Musikvers:
Der'r mænd nok her i verden, en er lille en er stor,
og de lover en alt mellem himmel og jord.
Men manden, ham den rigti'e, der får pulsen til at slå,
det er ham som, man ved, at man aldrig kan få.
Jordiske piger til alteret går,
den chance er der ingen muse, der får.
Så muser de må hell're blive hjemme, hvor de bor
De får hjerterne knust mellem himmel og jord.
Klaus Jørgen.
Hvorfor skriver du aldrig Klaus Jørgen,
hvorfor hører jeg aldrig fra dig?
Da du rejste afsted til Amerika,
sku' du sende billet hjem til mig.
Det er femten år siden, du loved' mig brev,
så nu synes jeg, det var på tide du skrev
Mon du elsker mig stadig Klaus Jørgen,
er du stadig det samme for mig?
jeg går hjemme på gården og venter
på det brev du sku' sende til mig.
I Amerika da ville du starte
en forretning med leverpostej,
men da du mangled' penge Klaus Jørgen,
sku' du låne dem alle af mig.
Måske var jeg i tvivl, åh men natten var skøn,
og den vise du sang om lykken var køn.
Mon du elsker mig stadig Klaus Jørgen...
Og du tog mine møbler og klæder
med på rejsen og vinked' farvel,
for du sa' det var bedre at spare
det besvær med at slæbe det selv.
Men nu be'r jeg dig sende min ene madras,
for i den ligger både bankbog og pas.
Musikvers:
Der går rygter på egnen, Klaus Jørgen,
om at du sku' vær' set her omkring.
Al den snak har jeg hørt femten år nu,
det betyder nok slet ingenting.
Hvis jeg bare forstod, hvorfor brev'ne til dig
i Amerika, returneres tilbage til mig.
Mon du elsker mig stadig Klaus Jørgen,
er du stadig det samme for mig?
jeg går hjemme på gården og venter
på det brev du sku' sende til mig.
Dit kvaj
51
52
Congratulations
(Ønsk mig tillykke)
Ønsk mig tillykke, ja ønsk tillykke
og la' mig mærke, det er alle tiders da'.
Ønsk mig tillykke, ja, ønsk tillykke
for jeg har fået den, jeg allerhelst vil ha'.
Jeg tvivled' på at lykken pluds'lig kunne sejre,
men da det skete var det virklig værd at fejre.
Jeg tro'de ikke på at den var til at finde,
nogensinde, så mødte jeg dig.
Jeg faldt for dig, men tænkte: Nej det lykkes ikke
Vi dansed' hver for sig, da mødtes vore blikke
og alt bev ændret, alt var godt, hvad var der sket mig?
Jeg havde set dig, ja, så var du min.
Happy birdsday.
Happy birdsday to you
happy birdsday to you
happy birdsday dear (navn)
happy birdsday to you.
Så gi´r han (hun) nok en lille én
en lille én, en lille én.
Så gi´r han (hun) nok en lille én,
en lille bette én.
Åh ja, han (hende) ka´ vi lí,
Åh ja, han (hende) ka´ vi lí,
Åh ja, han (hende) ka´ vi lí
Han (hun) skal i glas og ramme.
53
54
Du må få min sofacykel, når jeg dør
|:Du må få min sofacykel, når jeg dør.:|
Du skal ikke være bange,
der er både dæk og slange.
Du må få min sofacykel, når jeg dør.
For hvad skal jeg dog med stellet,
når jeg ligger i kapellet.
For den sidste kilometer
kø'r jeg tandem med Sankt Peter.
D'er mig det samme, hvor jeg havner, når jeg dør.
For jeg har venner begge steder,
som vil modta' mig med hæder.
Hvis du vil elske alle piger, før du dør,
så må du finde - notabene lidt af alle hos den ene.
D'er ikke sikkert., vi får brænd'vin, når vi dør.
Lad os derfor drikke drammen
nu i dag, hvor vi er sammen.
Der bli'r ingen præstetale, når jeg dør.
Jeg skal mindes ved et bæger
som en gammel skørtejæger.
Udmønstring.
Da som oeng a fæek en hytet mæ a dåmper.
Ræest a nier å mænstrede uk i Rotterdam.
Sjæl om a jo nok hår djuer mæ mien tånker.
Så ka a intj beskryev hva a for nam.
Dæj gåeng trosseren djiek,
å bejøent å leeg frå.
Dar bløv trutte i hvåent,
å hvor var a da glåe.
Der bløv klemte mø klokken,
no var ræssen bejont.
Åha, som da lyvve var skønt.
Tra la la la.................
Da vi så var kommet raiti uk på havve,
bløv a vaeg å tøet slet ejenting a ku.
Å a hang øvver lønningi å klavve.
Det var lieg liet om a låe nier helle stu,
men så fæek a en skij bael!
Dæj væst a hår fåt.
Om a trovve a båer
sku seæ å græ snåt.
A sku te å skraeb røst.
A så djuer a det.
Å si det var lieg hvad dar sku te.
Tra la la la.....................
Musikvers:
Det var skjøvt å seil omkrieng der søjer nier,
skønt a sweet så det var we å gå mæ på,
men detr var da godt nok ligesom det bløv bier,
da a fæek de ullen åjerbovser å.
Men te siest da så kosen
bløv rette mo nuer.
Da tjæent a det bæest stæ
på hiele vor juer.
Å det læer a å tjeej
på en uenrigstuvr.
De stæ det var hjæem ve mi muer.
Tra la la la....................
55
56
Huset ved havnen.
Her ved Rønnehavnen mødes man med venner
nær ved stranden, nær ved havets brus
får en snak, for alle her hinanden kender.
der er liv ved hvert et lille hus.
Mågeskrig og glade barnestemmer
blandes her med bølgers slag mod land
og den gode stemning alle her fornemmer
fælleskabet rigtigt trives kan.
Vi er glade musikanter her på havnen
trækharmonika og elguitar
sang og trommespil er blevet vores vartegn
det er svært at få os væk herfra.
Glade toner trækfuglen fornemmer
gi´r dem ud til alle her ved land
der er dans og sang og mange får en klemmer
man kan se, at livet leves kan.
Når nu sommerbrisen rammer os ved havnen
er vi flyveklar med masser af musik
og de gæster der er mødt ta´r os i favnen
skaber glæde og en indre dynamik.
Sommermarkes og alle slags af sager
trækker folk fra både fjeren og nør
der er kaffe, øl og vin og lækre kager
vi kan nyde livet hver især.
Musikvers:
Hør musikken over havnens stille vande
toner høres helt til Holmens strand
der er liv på havnen - ja det må man sande
hver en sejler kan gå trygt i land.
Vi vil spille det du nu forlanger
og vi gør detr li´så godt vi kan
der er toner nok til hver en lystig sanger
så hæng i og syng nu alle mand.
Så hæng i og syng nu alle mand.
Som en drøm.
Som en drøm var hver en dag med dig
så vidunderlig og skøn, men ak så kort.
Siden du - har sagt farvel til mig
har jeg spurgt mig selv, hvorfor du rejste bort.
Selvom jeg har skrevet brev på brev,
har du aldrig sendt mig svar på det jeg skrev.
Du har glemt mig og jeg ved, at nu er din kærlighed
bare selv et minde, som en drøm.
Du har glemt mig og jeg ved, at nu er din kærlighed
bare selv et minde, som en drøm.
Musikvers:
Som en drøm var hver en dag med dig
så vidunderlig og skøn, men ak så kort,
siden du har sagt farvel til mig,
har jeg spurgt mig selv, hvorfor du rejste bort.
Som en drøm der aldrig er forbi
ser jeg alt, som det var før du gik, fordi
hvert sekund du var hos mig
hvert et minde sødt om dig
gemmer jeg for evigt som en drøm.
Hvert sekund du var hos mig,
hvert et minde sødt om dig
gemmer jeg for evigt som en drøm.
Gemmer jeg for evigt som en drøm.
57
58
Aloha- Oe.
Når ved aften alverden slumrer ind,
og dagen, den travle, er forbi,
kan det hænde, der toner i mit sind,
som et ekko en forsvunden melodi.
Hawaiisang, der var engang,
du lovede mig sol og evig sommer.
Der var en drøm, som kom og svandt.
Et paradis, jeg aldrig fandt.
Musikvers:
Den har blundet på bunden af min sjæl,
som et minde om én, der var min ven.
Gennem nutidens jazzmusik og vræl
kan jeg høre den og drømme om igen.
Det er så skønt vidunderligt at leve.
Jeg går omkring og føler mig alene
og venter på at høre nyt fra dig.
Nu syn´s jeg nok, jeg må ha' lov at mene,
at du skal ringe, derfor siger jeg.
Ta' nu og ring, så jeg kan hør' din stemme,
ja - ring til mig, jeg savner dig.
Ta' nu og ring for jeg har ventet længe,
det' flere dage siden jeg har hørt fra dig.
Ja, hvert minut, det føles som en time,
det er som om mit ur er gået i stå.
Jeg ønsker kun min telefon vil kime,
det er kun dig, jeg går og tænker på.
Musikvers:
Mon du har fået de roser, som jeg sendte
som et symbol på al min kærlighed.
Det er så svært at sidde her og vente,
så ta' din telefon og gi' besked.
59
60
Skomager Anton.
Se. Skomager Anton, han står lænet til sin stok
Og hans blik følger dansende par.
Midt i festen af mennesker i trængslen der.
En lyshåret mø han ser.
Og han stirrer lidt mer', når hun svinger rundt,
i dansen med sin kavaler.
Hans hjerte banke'd og hans kind bli'r rød
da han møder hendes blik og leer.
Han lukker sine øjne, og han husker endnu.
De baller, hvor han selv dansed' ud.
Han husker dansen, hvor han egentlig traf.
Hun var den skønnestek han havde set.
Igen han kan huske hendes glade smil,
da de hvirvlede rundt i en vals.
Hans hjerte banked' og hans kind blev rød
han hvisked' mod den røde hals.
Jeg skomager Anton spørger dig
Vil du gifte dig med mig.
Du behøver bare svare ja eller nej
men sig det straks i dag.
Jeg har købt en billet til Amerika
og båden ka vi altid nå.
Elin jeg vil ha' dig med,
der er stadig billet at få.
Hør skomager Anton vær alvorlig nu
jeg kendte dig næppe før.
du virker skam stor og stærk og tryg
du er alt, som e mand har bør.
Men min far og mor de behøver mig nu
så jeg må venter på mig her
Anton, rejs du til Amerika
Men du må ikke blive her.
Musikkern er stoppet, nu er dansen slut
Anton ser sig forvirret omkring.
Den lyshåret mø, hun er borte nu,
og af drømmen er der ingenting.
Da var der én der tog Anton's arm
og si'r "Nu er det tid at gå hjem"
Så vender de rundt mod byen igen,
og til kommunens plejehjem.
Musikvers:
For skomager Anton var en gammel mand
da han kom til Amerika
Og Elin, ja hun var ej mere der
men mindet kan han stadig ha'.
Og endnu han husker hendes glade smil
da de hvirvlede rundt i en vals.
Hans hjerte banker og hans kind bliver rød
som da han hviskede mod hendes hals.
Hans hjerte banker og hans kind bliver rød
som da han hviskede mod hendes hals.
Efterår.
(eller Fagre blomst)
Fagre blomst på fjeldets side,
du som pryder, hvor du gror.
Tinde, indmark, eng og lide,
hvad er mere skønt på jord.
Èn jeg lærte dog at kende,
som skønnest ung og skær.
Selv ej rosen ligner hende,
ligner den som jeg har kær.
Musikvers:
Blomstere fødes, forårs kåret,
falmer, visner under høst.Min skal blomstre hele året,
står end storm og sne ved kyst.
Hun kan bare èn gang blomstre.
Visner hun, gør jeg det med.
Hende skal jeg stedse følge
til den sidste lange fred.
Til den sidste lange fred.
61
62
Bombardine.
:/:
Hallow dido - hallow dido, det gør jeg aldrig mer'
Hallow dido - hallow dido, nu ved jeg hvad er sker:/:
Mit navn er Bombardine, jeg er fra Bollerslev.
I året 49, varm på en soldat jeg blev.
Nu skal jeg ind til staden, for at hilse på min ven.
Og jøsses kors, hvor bliver han glad, når han ser mig igen
:/:
Jeg husker lige så tydeligt, min moder sagde at
i overmorgen skal vi indkvartere en soldat.
Jeg følte med det samme, at jeg blev hed og varm,
og hele natten drømte jeg vidunderligt om ham.
:/:
Den
Han
Han
Han
:/:
første gang jeg så ham, da slog jeg blikket ned.
var for mig den store, store, store kærlighed.
var så stærk og mandig, og så erotisk ud.
fik mig til at glemme, hvad der stod i 6. bud.
Så var der bal på kroen, og han var min kavaler.
Vi dansed' hele natten - til vi ikke kunne mer'
Og da vi så var træptte af at svinge vore ben,
så sa'e han, nu skal vi to ud og få en lille én.
:/:
Og vi gik tur i parken imellem får og ged,
han hviskede så ømme ord til mig om kærlighed.
Så gik vi ind i stalden, og lagde os i en bås Han saé til mig:"du har vel nok en yndig lille mås"
:/:
Musikvers:
:/:
Nu skal jeg ind til byen, for at hilse på min skat.
Og gud ved, hvad han siger, når han nu hører at
at jeg i mellemtiden har fået mig et barn,
og når jeg hvisker blidt til ham, at han-ja han er faren
:/:
En skærgårdsflicka.
Ved svenskerkysten hvor søen bruser
og knuses mellem skær af stormens vrede hær.
Der står en hytte som kærlig huser
en kvinde mild og blød i ungdomstid.
En skærgårdflicka med ømme "blicka",
lys og fin og blød som værens unge rosenblad.
Og hendes tanker så vide vanker,
kommer han ej snart som gør mit hjerte glad.
Musikvers:
Der gik en vinter og vår og sommer.
I mørke nætters slud hun ser i mulmet ud.
Hun går og venter, mon snart han kommer
og fører hjem mig som sin unge brud..
En skærgårdsflicka med ømme "blicka"
lys og fin og blød som vårens unge rosenblad.
Og hendes tanker så vide vanker,
kommer han ej snart som gør mit hjerte glad.
Kommer han ej snart som gør mit hjerte glad.
63
64
65
66
Tænk, hvis Limfjordens vande.
Tænk hvis Limfjordens vande gylden vin var,
ja, så ville jeg da gerne vær' en ål.
Bare ligge der på bunden og få gylden øl i munden,
bare åbne munden og så sige skål.
Nu da alle, den gyldne væske smagt har,
send en venlig hilsen til den rare ål,
som i mudderet der må ligge, mens en anden èn får hikke,
bunden op, og vinen ned - oh stakkels ål.
Lad kun flasken igen på bordet vandre,
indtil hals og drøbel ikke fø'les tør.
Det er selve livets kilde, fyld kun glasset op, men stille
se hvor duggen perler på det lille glas.
Musikvers:
Nu da glasset igen er fyldt til randen,
Lad os skåle, hvis I altså stadig kan,
tænk på kvinder, tænk på vine, de er lige til at hive,
lad kun ål vær' ål, og lad os sige skål.
Lad venskabet altid bestå.
(Gløm inte bort dine venner)
Den korta tid, som vi har
reknas i timmar, og dar
sløse den do inte bort,
livet vi lever er kort.
Gløm inte bort dine venner,
Gje dom en hånd då og då,
visa dom og hvad du kjenner
låt vennskapet alltid bestå.
Du vet hvad du har, men
ei hvad du får,
i kommande dar kanskje ensam du står så gløm inte bort dina venner,
lat vennskapet alltid bestå.
Musikvers:
Om du er sorjsen non gong
letta ut livet med song.
Tenk på alt fint du har kvar,
ta vare på livet du har.
Gløm inte bort dine venner,
Gje dom en hånd då og då,
visa dom og hvad du kjenner
låt vennskapet alltid bestå.
Du vet hvad du har, men
ei hvad du får,
i kommande dar kanskje ensam du står så gløm inte bort dina venner,
lat vennskapet alltid bestå.
Lat vennskapet alltid bestå.
67
68
Den danske sommer.
Her er min jord, det er her at jeg bor,
når sommersolen skinner.
Ta' kun et tit ind bag mit stakit,
det' småt, men der er mit!
Hvad er så skønt som den danske sommer,
på en lille plet jord, som er min?
At går og se, hvod'n det hele kommer,
plænens græs, rosentræ't, selleri'n.
Her blomstrer hylden,
og sol står gylden
og stråler sundhed over freden og idyllen.
Hvad er så skøn som den danske sommer
på den lille plet jord, som er min.
Her bli'r man brun, når luften er lun,
og hærdet gennem blæsten.
Byen har støj og hede og røg,
men her er himlen høj.
Hvad er så skønt som den danske sommer
på en lille plet jord, som er min?
Hvor mor gi'r kaffe med rundenommer
bagved lysthusets hvide gardin.
Hvor ungdom sværmer
Og hækken skærmer
et kongerige mæ'n monark i skjorteærmer.
på den lille plet jord, som er min.
Musikvers:
Sig mig, hvad kan få munden i vand
som egne nye kartofler?
Hvad er så kønt som blomster og grønt,
man selv har påbegyndt?
på den lille plet jord, som er min?
Hver nat så vokdser det flere tommer,
Både purløg, levkøj og lupin.
Her er jasminer og små kaniner,
tænk, en kanin plus èn kanin gi'r fem dusin.
Hvad er så skøn som den danske sommer
der er grøde og grokræfter i'n.
Der er grøde og grokræfter i'n.
Rosa på bal.
Tänk att jeag dansar med Andersson
Lilla jag, lilla jag med Fritiof Andersson.
Tänk att bli uppbjuden av en så'n populär person
Täk vilket underbart liv de' ni för!
Säg mig, hur känns det att vara chamör,
Sjöman og cowboy, musiker, artist,
Det kan väl aldrig bli trist.
Nej aldrig trist, fröken Rosa,
Har man som er kavaler,
Värt än jag ställer min kosa,
Aldrig för glömmar jag er!
Ni är en sängmö från Helokons berg,
O, fröken Rosa, er linje,
En färg skuldran, profilen med lockarnäs kran,
Ögonens varma glans.
Tänk, inspirera herr Andersson
Lilla jag, inspisera Fritiof Andersson!
Fåt jag kan hände min egen sång,
Lilla jag, en gång?
"Rosa på bal", vackert namn eller hur?
Början i moll og finalen i dur.
När bliver den fårdig, herr Andersson säg,
Visa Ni diktqar till mig?
Visan om Er, fröken Rosa,
får ni i kväll ert bord.
Medan vi talar på prosa,
Diktar jag rimmade ord.
Tyst, ingen såg att jag kysste er kind,
K'nn har det doftar frånb parken av lind.
Blommande lindar kring månbelyst stigRosa, jag älskar dig!
69
70
Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne.
Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne,
de herligste minder for mig trylles frem,
ved tanken om dage, så lyse og skønne,
som kun de kan være i barndommens hjem.
Der lærte min moder mig stedse at ære,
den plet, hvor jeg lyset for første gang så'
hvor retsind og mildhed var barndommens læreder lærte jeg alt, hvad jeg nu lever på.
Hvor end jeg nu færdes, jeg tænker tilbage
på hjemmet, hvor dagene lykkeligt randt;
ej noget kan lignes ved barndommens dage kun minderne lever og tiden der svandt.
Musikvers:
Jeg elsker den plet med det evige grønne,
de ældgamle mure, de vinduer små.
Jeg elsker den gamle, den vaklende rønnemen det kan de andre vel ikke forstå.
Potpourri 1.
Der hvor nordsøbølger ruller ind mod land,
der hvor skummet hvivler over revlens sand,
:/: Der hvor blæsten suser over strand og klit,
stod engang en vugge, og det land er mit:/:
En sømand elsker søen højt og bølgernes brus.
Han råber gennem bølgesprøjt og stormenes sus:
:/: Farvel, farvel, min kæreste ven,
til jeg kommer hjem igen:/:
Ja Gilleleje, du lille fiskerby,
mange glade minder gemmer jeg om dig.
Ja, Gilleleje dit navn har verdensry,
Hvor jeg end lever, så glemmer jeg dig ej.
Hils fra mig derhjemme,
hils min far og mor!
hils de grønne bøge,
hils den blanke fjord.
Mine bedste tanker,
følger jer på vej,
når i fly'r mod hjemmet,
hils det, hils fra mig.
Åh, disse minder
fra du var en farende svend.
Åh disse minder,
den tid kommer aldrig igen.
Åh disse minder, det er dem der gi'r livet kulør.
I hulen vi svendene finder
med det gode, det gamle humør.
Åh, disse minder
fra du var en farende svend.
Åh disse minder,
den tid kommer aldrig igen.
Åh disse minder, det er dem der gi'r livet kulør.
71
72
Potpourri 2.
Sejle op ad åen, sejle nedad igen,
det var vel nok den dejlig sang,
den må vi ha' endnu engang,
og vi sejler op ad åen o.s.v.
Hils fra mig derhjemme, hils min far og mor
hils de grønne enge, og den blanke fjord.
Alle mine tanker sender jeg til dig.
Hils fra mig derhjemme, hils, ja hils fra mig.
Se, nu danser bedstefar, til den gamle vals.
Midt i dansen pigen ta'r om den gamles hals.
Han holder af det, han råber og ler,
alle ham ser - flot kavaler,
svinger sig rundt som en hvirvlende vind,
men ikke kind mod kind.
Se nu danser bedstefar til den gamle vals.
Ja Gilleleje, du lille fiskerbye,
mange glade minder gemmer jeg om dig.
Ja, Gilleleje dit navn har verdensry,
hvor jeg end lever, så glemmer jeg dig ej.
Åh, disse minder, fra du var en farende svend
Åh disse minder, den tid kommer aldrig igen.
Åh disse minder der'r dem der gi'r livet kulør.
Åh, disse minder, fra du var en farende svend
Åh disse minder, den tid kommer aldrig igen.
Åh disse minder der'r dem der gi'r livet kulør.
Potpourri 3
Syng, syng, syng og vær glad
syng med den stemme du har,
syng, syng, syng og vær glad,
syng og hold sorgen for nar,
selv om det også på pumperne kør'
så frem med det gode humør,
syng så det gjalder i loft og i væg.
Karoline er bange for ti små mænd.
:/: Det var en lørdag aften, jeg sad og vented' dig:/:
:/: Du loved' mig at komme vist, men du kom ej til mig:/:
Min hat den har tre
tre buler har min hat.
Og har den ikke tre buler, så er det ej min hat.
I Sverrig der har jeg den herligste ven,
det er Calle, Calle, Calle på Spången.
Når jeg er i Malmø, så iler jeg hen,
til Calle, Calle, Calle på Spången,
for han er gemytlig og jævnfør og bram,
hans venskab til mig er det bedste ved ham,
og så får jeg smørgås med punch og med dram,
hos Calle, hvilken Calle
hos Calle, Calle, Calle på Spången.
Fra Halifax til Spanien med briggen "Stevedor"
vi sejlede med saltet fisk og otte mand om bord.
:/: Vi var tilsammen alle mand et lystigt broderkor,
på 40 grader vestlig længde, 45 nord.:/:
:/:Hvem skal nu betale?
Hvem har råd til me'r?
Hvem har mange penge Penge, jeg har ikke fler' :/:
73
74
Når lyngen blomstrer.
Det bedste jeg ved er når lyngen den blomstrer
og gå der så stille med dig.
Ja det bedste jeg kan li er når vildrosen dufter,
og høre lærkens sidste melodi.
Når lyngern den blomstrer og marken står som guld,
når fugle har fået sit sidste kuld.
Til vild-rosens duft, hør du bølge slag mod land,
Ja, alt det kan du få ved Østersø - mands strand.
Musikvers:
Det bedste jeg ved, er når lyngen den blomstrer,
og holde dens favn i min hånd.
Den du sidst fik af mig har nu gjort sin lykke,
så nu får du en ny buket af mig.
Når lyngen den blomstrer og marken står som guld.
Når fugle har fået sit sidste kuld.
Til vild-rosens duft hør du bølge slag mod land,
Ja, alt det kan du få, ved Østersø - mands strand.
Ja, alt det kan du få, ved Østersø - mands strand.
Li' som du.
Li' som du, samme smil og kønne øjne,
li' som du, er hun en ener simpelthen.
Li' som du, altid med i mine drømme
gi´r mig tusind glæder om og om igen.
Verden er skøn som jeg nu ser den
skøn siden hun kom ind i mit liv
ønsket som få kom hun til verden
gi´r den pludselig helt nyt perspektiv.
Hun gi´r mit liv lykke og varme
altid er dejlig bare hun ler
når hun er her i mine arme,
ser jeg dig i hende mer og mer.
Musikvers:
Gi'r mig tusind glæder om og om igen.
75
76
Løkken strand.
(Vigelandsvalsen)
Engang som ungersvend, jeg gik i byen ind.
Da var der fest og bal - og gøglerne på gad'n.
Og ingen steder find's - så mange skønne pi'r.
Vi dansed' - lo og mored' os, det var den rene svir'
Og midt på Løkken strand
der gik vi alle mand.
Vi drak jo bare vand,
så længe det gik an.
Og var der lørdagsbal,
med dans og guitarspil,
så skete det ret tit,
vi tog en - akvavit.
En aften i april - jeg skulle ud til fest.
Den aften blev den bedste - jeg traf en dejlig gæst,
hun sa' kom med mig hjem, så skal du få et klem.
Jeg blev så glad og kærlig fyldt, den nat jeg gik med hjem
Musikvers:
Jeg minds´så godt engang min næse blev så lang,
jeg skulle til at fri, men så gjord´hun det forbi
men sidst på sommeren, da mødtes vi igen,
vi gifted´os på Løkken strand - jeg blev en lyk´lig mand.
Nu falmer skoven trindt om land
Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler;
alt flygted storken over strand,
ham følger viltre svaler.
Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.
Men i vor lade, på vor lo,
der har vi nu Guds gaver,
der virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver.1
Og han, som vokse lod på jord
de gyldne aks og vipper,
han bliver hos os med sit ord,
det ord, som aldrig glipper.
Ham takker alle vi med sang
for alt, hvad han har givet,
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet.
Da over os det hele år
sin fred han lyser gerne,
og efter vinter kommer vår
med sommer, korn og kerne.
Og når engang på Herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i Paradis vi finder.
Da høste vi, som fugle nu,
der ikke så og pløje;
da komme aldrig mer i hu
vi jordens strid og møje.
For høsten her og høsten hist
vor Gud ske lov og ære,
som ved vor Herre Jesus Krist
vor Fader ville være!
Hans Ånd, som alting kan og ved,
i disse korte dage
med tro og håb og kærlighed
til Himlen os ledsage!
N.F.S. Grundtvig 1844.
77
78
Tak fordi vi er venner.
Når jeg er lidt ensom, og har brug for digt
er du aldrig denk som ser den anden vej,
før min optimisme stille sygner hen,
gir' mig en hånd, og får smilet frem igen.
Tak fordi du er her,
som en ven jeg kan regne med,
hvad der så end sker.
Du er altid en samme,
hvem kan tvivle på dig,
du skal bare vide - du har en ven i mig.
Musikvers:
Er humøret nede, står du altid klar,
du kan skabe glæde, med det mod du har,
ingen sure miner, når jeg be´r om råd,
du er aldrig bleg for at hjælpe nogen med no'et.
Love me tender.
Love me tender, love me sweet;
Never let me go.
You have made my life complete.
And I love you so.
Love me tender, love me true,
all my dreams fulfill
for my darlin', I love you
And I always will.
Love me tender, love me long;
Take me to your heart.
For it's there that I belong,
And we'll never part.
And I always will.
Love me tender, love me dear;
Tell me you are mine.
I'll be yours through all the years,
Till the end of time.
And I always will.
Musikvers:
And I always will.
When at last my dream comes true,
Darling, this I know:
Happiness will follow you
Everywhere you go.
And I always will.
For my darlin', I love you
And I always will.
79
80
Åh, disse minder.
Kan du huske på valsen uden kravtøj på halsen
med stok og med ranselen på.
Aldrig mangled' humøret, var vejen end pløret
og støvlerne mangled' en tå.
Vi fór rundt i rig'rne, vi sang og krammed' pi'erne,
vi tog vel også en tår:
Vi har vær't mange steder, vi har haft mange glæder,
vi har følt hele verden som vor.
Ref:
Åh, disse minder fra du var en farende sven.
Åh, disse minder, den tid kommer aldrig igen,
Åh disse minder, det er dem, der gi'r livet kulør.
I hulen vi svendene finder med det gode, det gamle humør.
.
Ud af sengen vi hopped' om morgenen og stopped'
vor pibe og vandred' på ny;
Sjælden var vi vel mætte, men stundom trætte,
når om aftenen vi kom til en by;
Var der arbejd', så blev vi,
men tog dog forplejningen først hvis ikke, så gled vi,
og var glade for geskænken, når vi sad på bænken,
ku' mættes - fik slukket vor tørst.
Ref:
Åh, disse minder...
Hurtigt glemte vi sorgen, tænkte ej på i morgen,
vi leved' fra dag og til dag;
derpå kan man jo kende de farende svende,
de mødtes til lystigt et lag;
ej samled' dukater men traf kammerater,
og det var tit bedre end mønt.
Vi har vær't flot i tøjet,
vi har vær't godt i møjet,
vi har kendt både laser og pynt.
Ref:
Åh, disse minder....
Musikvers:
Ref:
4.
Kan du huske om julen, når vi sad i hulen
ved gås og et veldækket bord;
Man ku' se tårer rinde selv på hærdede svende
når tankerne mod hjemmene fór;
Nu er vil herhjemme, dog aldrig vi glemme,
hvad ude i verden vi så.
Vi ældre er blevne, vore minder er levende,
det er minder, der aldrig forgå.
Ref:
Blå viol.
Blå viol, i dalen der du står,
minder du om kærlighedens vår.
Det var her jeg vandrede engang
med min ven til lærkens glade sang.
Blå viol, du stod der ved Sct. Hans,
Hele livet var en sommerdans.
Jeg var ung, ja, bare 17 år
som en rose, der i blomstring står.
Blå viol, det eneste jeg har
er kun drømme om den tid der var.
Kun et minde om min hjerteven.
Blå viol, sig kommer han igen.
Musikvers:
Blå viol, sig venter han på mig,
går han li'så ensom rundt som jeg.
Hvis han atter kommer her til dig,
Blå viol, så hils, ja, hils fra mig.
Blå viol, så hils, ja, hils fra mig.
81
82
Stjerner på himlen.
Dagen er omme og solen går ned,
det er tid at ta' farvel.
To elskede hjerter, der ikke har fred,
siger jeg elsker dig.
Det er sommer med stjerner på himlenm,
månen den lyser gul og stor,
men oppe der midt i stjernevrimlen,
lyser en stjerne for de to.
Ensom på stranden alene for sig selv,
her går de sammen hånd i hånd.
De knuger hinanden, de smiler og ler,
og Amor er blind passager.
Musikvers:
Somren er ovre, og de skilles ad,
de rejser hver sin vej,
men når mørket kommer og himlen er klar,
da vil en stjerne vise vej.
Årstiderne.
Mel. Vi skal gå hånd i hånd.
Alt mens tiden går den går, og der føjes år til år
Sommer følges af host, og en vinter bli'r til vår
Vil vi standse en stund, midt i hverdagens jag.
Vi vil glæde os sammen i dag.
Se på solen, min ven! Den har altid samme fart
Og den når, hvad den skal, og den lyser lige klart.
Uden stress eller jag, lad os følge dens spor.
Sprede solskin og smil, hvor vi bor.
Se på månen så glad!n På den mørke himmel. Ja
Og den har just den farve, som måner nu skal ha.
Lad os lære af den, selv om alting er sort Lyse op, jage skyerne bort.
Der er skygger og sol, som vi møder på vor vej;
Sådan er vore kår, snart i alvor, snart i leg.
Men når solstrålens glans bryder gennem en sky.
Kan vi fyldes med glæde på ny.
Se på sneen så hvid! Den gør vinterdagen skøn,
Hvilket fe-rige der mellem ask og eg og løn.
Sindet stemmes til højtid af rimfrost og sne.
Tak, at vi fik det landskab at se.
Når erantis og krokus af jorden myldrer op.
Lad os nyde det syn! Det er våren på sin top.
Vi bli'r unge igen; glemme sorgen og savn.
Når vi ta'r denne årstid i favn.
Sommerdagen er lang, skoven kalder os derud.
Eg og bøg er så flot, når de står i solskinsskrud.
Lad os takke for lyset og dagen vi fik.
Det skal være vor daglige skik.
Musikvers:
Høstens farvepragt ser vi i rødt og gult og brunt.
Og mod efterårsstorm vi klæder os lidt lunt.
Årets gang har sin lov, nu skal jorden, min ven.
Samle kræfter og sundhed igen.
Samle kræfter og sundhed igen.
83
84
Køb blomster, køb blomster.
Ensom i staden står hun det skind,
spejder på gaden, bitter af sind.
Bøjet af sorgen, kummer og nød,
næppe en morgen, ejer hun brød.
I pjalter og laser hun længe har rendt
Sin fader og moder hun aldrig har kendt.
Hun slår sigt igennem, så godt hun formår.
Nu hæver hun stemmen, men trevent det går.
Køb blomster, køb blomster - en rose så rød
fra morgen til aften er visnet og død,
køb blomster, køb blomster - en rose så rød
fra morgen til aften er visnet og død.
Endelig løber hun på et par.
Blomster de køber, penge hun har.
Hvem var vel manden? - se hendes skræk.
Hvem var den anden? Nu er de væk.
Hun griber til barmen, hun vakler en stund,
så presser hun sammen den bævende mund.
Ak, det var just ham, som hun ofrede alt.
Musikvers:
Som danserinde, hyllet i guld,
lykken var hende dengang så huld.
Herlige dage, da hun var smuk,
Nu er tilbage sorg og kun suk.
Hvad ungdommen fejrer forsvinder igen,
når blomsterne vejrer for vindene hen,
og foran teatret, der har hun sin færd.
Der vandrer hun modig og tigger enhver.
Pater Noster.
I skumringen jeg vandred ned på havnen,
mit blik det søger horisontens rand.
Da mindes jeg en ting som jeg nu savner,
et mindespil som atter dukker frem.
Jeg vil mindes dit skin Pater Noster min ven,
du var sømandens himmel og sjæl.
I den mørkeste nat, dit lys dog skuden fandt,
fader vor du bjærged' fartøjet i havn.
Da jeg var ung jeg ville ud på havet,
jeg søgte mange lande på min færd,
men husker bedst den hilsen som du gav mig,
dit lys som førte mig til hjemmet her.
Musikvers:
Det var så vemodsfuldt da vi dig misted,
at skilles fra en god og trofast ven.
Hos havets mænd dit navn står evigtt ristet
og kystens folk vil aldrig glemme dig.
85
86

sanghæfte_2_Layout 1

Transcription

Similar documents

Skal vi klippe vore julehjerter sammen

Skabt for hinanden

Indhold

Sanghæftet - Visens Venner i Taastrup

Min Ridder

Aeneas, en græsk helt i et romersk nationalepos?