Sherlock er tilbage, og denne gang vanker der en

Søndag 5. januar 2014 POLITIKEN
Kultur 7
Siden er redigeret/layoutet af:
Søren Hansen/Kaspar Busch
Sherlock er tilbage, og denne gang
vanker der en dansk superskurk
Siden Sherlock Holmes
hoppede ud fra en bygning
for to år siden, har fans
spekuleret på, hvad der
mon skete med verdens
skarpeste detektiv i BBC’s
moderne udgave. Svaret
er ikke helt ligetil.
tv-serie
interview
LONE THEILS, KORRESPONDENT, LONDON
S
q
q
BLÅ BOG
DORTHE NORS
Forfatter. Født i 1970 i Herning.
Kandidateksamen i 1999 fra Århus
Universitet, hvor hun studerede
nordisk litteratur og kunsthistorie.
Debuterede i 2001 med romanen
’Soul’. Har siden fået udgivet
romanerne ’Stormesteren’, ’Ann Lie’
og kortromanen ’Dage’. I 2008
udkom novellesamlingen
’Kantslag’, som nu udgives i USA.
Hendes seneste roman på dansk er
’Minna mangler et øvelokale’ fra
marts 2013. Dorthe Nors fik i 2011
Statens Kunstfonds treårige
stipendium. Oversætter ved siden
af sit arbejde som forfatter norsk og
svensk litteratur, bl.a. bøger af
Johan Theorin.
Tranlampe
»For mig har det været utrolig sjovt at være med til, fordi det hele er gået let. Jeg har
aldrig tænkt, at jeg skulle slå mine slag i
USA, men pludselig åbner døren sig. Ikke
bare lidt, men på en surrealistisk stor skala, og det er nok once in a lifetime for mig«.
Hvorfor det?
»Fordi jeg er sådan en jysk tranlampe,
der er meget realistisk. I februar skal jeg
til New York og læse op ved et arrangement sammen med A.M. Homes og Fiona
Maazel, så jeg skal bare nyde det, mens
det sker, for ellers risikerer jeg at blive en
sur og bitter, gammel kælling, når de fjerner den røde løber og det bliver hverdag
igen«.
Allerede nu fornemmer Dorthe Nors
dog, at noget er afgørende ændret på
grund af begivenhederne i USA.
»Jeg kan allerede mærke, at det har givet et løft til mit arbejde herhjemme. Jeg
er ikke typen, der bliver inviteret til ret
mange litteraturfestivaler, for den slags
kræver et netværk, jeg ikke har, men nu er
jeg for eksempel blevet inviteret til den
norske litteraturfestival i Lillehammer.
HJEM TIL JYLLAND. Efter det
forgæves forsøg på at blive en del af det
litterære miljø i hovedstaden besluttede
Dorthe Nors sig for at slå sig ned uden
for Viborg. Foto: Ditte Lysgaard Holm
Engang var der en, som sagde til mig, at
jeg aldrig ville komme ind i det litterære
netværk, og da tænkte jeg, at det da ikke
kunne passe, for man skulle vel bedømmes på det, man kan. I dag er jeg nok enig
med Peter Seeberg i, at man lige så godt
kan tage tilbage til Dollerup og så i øvrigt
være glad for nogle andre ting end at være en del af et københavnsk netværk. Men
jeg kan nu godt mærke, at udgivelserne i
USA har fået folk til at ændre udsynet. Og
ændre deres syn på mig«.
Ændrer din succes i USA noget, i forhold til
hvordan du ser på udviklingen af dit eget
forfatterskab?
»Jeg ville lyve, hvis jeg sagde nej. Lige nu
er jeg i en proces, hvor jeg har fået en
svensk litterær agent, og så står man jo i
en situation, hvor det også for agenten er
en fordel, hvis man skriver noget, de kan
præsentere ude i verden. Men uanset om
jeg får en agent, kommer jeg ikke til at give køb på kvaliteten af det, jeg skriver. Jeg
kommer hverken til at skrive Pulp Fiction
eller Jussi 3 eller noget lignende. Det bliver stadig literary fiction«.
Da ’Kantslag’ udkom på dansk, skrev vores anmelder, at din udvikling var omvendt
af det gængse. Dine bøger blev tyndere og
tyndere?
»Ja, men til gengæld er de blevet mere
præcise. En af de anmeldelser, der er på
vej på amerikansk, siger, at jeg på to sider
er i stand til at bygge karakterer op og afvikle dem på en plads, som andre bruger
en hel roman på. Nu vil jeg gerne gøre mine bøger lidt tykkere igen, men jeg kommer nok ikke op på de godt 300 sider, jeg
begyndte med i debutromanen ’Soul’.
Hvis jeg fik den tilbage, kunne jeg nok
godt gøre den 150 sider kortere med lidt
fedtsugning«, siger Dorthe Nors.
carsten.andersen@pol.dk
teven Moffat ser ud over forsamlingen, der er mødt op i biografen på
British Film Institute denne eftermiddag i London. Vi er en lille privilegeret skare, der har fået lov til at sno os uden
om hundredvis af teenagere i deer-stalker
hatte, der som minidetektiver har opsnuset, at Benedict Cumberbatch er i bygningen. Vi sidder nu og venter på at se det nyeste afsnit af BBC’s moderne genfortolkning af sir Arthur Conan Doyles mesterdetektiv fra 1854.
Men privilegier koster. Og i det her tilfælde diskretion og evnen til at holde
mund.
For om lidt vil vi endelig, efter to års endeløse spekulationer på sociale medier
og gætværk i pressen, få svaret på, hvad
der virkelig skete,
da Sherlock Holmes tilsyneladende kastede sig i døBaker Street er den fra en bygning
lukket ned. Der i London.
»Vil I ikke nok loer gået to år, og ve på tro og ære, at
han er kommet I ikke vil ødelægge
videre med sit
det for de mange
fans, og lade være
liv. Hvad for et
med at røbe løsninliv? Jeg har jo
gen på mysteriet«,
været væk
spørger
Steven
Replikskifte
Moffat, der som
fra ’Sherlock’
manuskriptforfatter er en af hovedkræfterne bag den succesfulde opdatering, der er blevet et tv-hit i store dele af
verden.
Det er med andre ord begrænset, hvad
denne artikel kan røbe af handlingen i de
tre nye afsnit, der rammer danske tvskærme i aften.
Det står klart, at Sherlock Holmes overlever, og det står også klart, at det bliver
lidt af en mundfuld at sluge for den dybt
sørgende Watson spillet af Martin Freeman.
Som han siger i serien om Sherlocks forsvindingsnummer, og hvordan det lykkedes for ham i omkring to år at få det meste
af verden til at tro, at han var død. Uden at
fortælle det til sin nærmeste makker.
»Jeg er ligeglad med, hvordan du gjorde det. Jeg vil vide, hvorfor du gjorde det«,
raser Watson.
»Man kan sige, at det er en situation,
som Watson må kæmpe med i nogen
grad«, medgiver Martin Freeman, der
sammen med Benedict Cumberbatch er
dukket op for at give sit besyv med om
den nye serie.
Seriens hovedperson nikker alvorligt.
»Det er en ny Sherlock, der vender tilbage fra de døde. Han er på mange måder
mere utilpasset. Skal kæmpe mere for at
finde sin plads i London. Det er måske ikke så let at finde tilbage til sin hverdag på
Baker Street, som han havde forestillet
sig«, siger Benedict Cumberbatch.
Som da Sherlocks bror Mycroft forsøger at forberede Sherlock på, at det formentlig ikke bliver så ligetil at fortsætte i
Baker Street.
»Det er lukket ned. Der er gået to år, og
han er kommet videre med sit liv«, forklarer Mycroft.
»Hvad for et liv? Jeg har jo været væk«,
svarer en indigneret Sherlock.
Den danske skurk
For danske seere bliver der også en særlig
bonus i form af den danske skuespiller
Lars Mikkelsen, der optræder i et afsnit
som superskurken Charles Augustus
Magnussen.
Allerede i første afsnit får vi et lille glimt
af, at der er skumle problemer forude,
men det er først i andet afsnit, at den danske superskurk virkelig kommer til sin
ret.
»Jeg blev kontaktet af BBC, fordi de ville
have en skurk med skandinaviske rødder.
Og det sagde jeg selvfølgelig ja til«, siger
Lars Mikkelsen, der har vakt en del bevågenhed i Storbritannien efter sin medvirken i både ’Forbrydelsen’ og senere ’Borgen’, der begge er store tv-hits blandt bri-
tiske seere.
Også Lars Mikkelsen er under strenge
ordrer om ikke at tale for meget om, hvad
hans rolle foretager sig i serien, eller hvordan handlingen i øvrigt kommer til at udspille sig.
Men han siger, at han mødte frem til
optagelserne den første dag »med en vis
q
q
FAKTA
SHERLOCK
Den første sæson på tre episoder
blev sendt i 2010. To år senere kom
2. sæson, og nu er BBC klar med 3.
sæson, der i Danmark bliver vist på
DR 3, første afsnit i aften.
Benedict Cumberbatch (Sherlock
Holmes) og Martin Freeman (John
Watson) har begge bekræftet, at der
også kommer en 4. sæson. Serien
har fået en række priser, blandt andet en Bafta for bedste dramaserie,
og er blevet solgt til det meste af
verden.
ærefrygt. Det er ikke, fordi budgetterne er
så meget anderledes. Det handler mere
om, hvordan man forsøger at løse ting,
hvilke visioner man har. At man vælger
andre kameravinkler, og at der er mere
tid til at arbejde med finesserne. Det er
vidunderligt at arbejde på den måde«, siger Lars Mikkelsen, der også kan røbe, at
skurken har fået lov til at filme på en del
meget fine locations.
GENOPSTANDELSE. Lars Mikkelsen
Uventet succes
måske til tider ville have svært ved at genkende den detektiv, han skabte, som kørte
rundt i et tåget London i drosker, mens
han igen og igen viste sig at være klogere
end stort set alle andre.
Den moderne Sherlock kalder ikke engang Watson for Watson, men er på fornavn med sin makker. Han kommunikerer mest per mobiltelefon, og han er ikke
bleg for at tvangsrekvirere en motorcykel
i en presset situation, hvor tiden er af
yderste vigtighed.
»Det var en balancegang at bevare respekten for essensen af Sherlock Holmes
og samtidig opdatere ham på en måde,
der rammer moderne seere. Vi føler, at vi
er lykkedes med det«, siger Steven Moffat.
Steven Moffat, der blandt andet også står
bag manuskripter til BBC’s Dr. Who-serie,
siger, at han aldrig havde troet, at den opdaterede ’Sherlock’ ville have fået så omfattende succes i hverken Storbritannien
eller globalt.
»Vi havde regnet med vel en slags kulthit med 3 millioner seere, hvis det gik
højt«, siger han.
Da første afsnit af, hvad der nu er den
tredje sæson af ’Sherlock’, blev vist i Storbritannien, var der 9,2 millioner seere.
Seere fra hele verden har taget den berømte detektiv til sig, så det nu anses for
at være en af BBC’s mest succesfulde serier nogen sinde.
Og det selv om sir Arthur Conan Doyle
spiller skurk i første afsnit af 3. sæson
af BBC’s serie ’Sherlock’, der sendes
på DR 3 i aften. Nederst Benedict
Cumberbatch som Sherlock Holmes
og siddende Martin Freeman
som John Watson.
Foto: Hartswood Films/Robert Viglasky
lone.theils@pol.dk