Brochure om Sex- og kærlighedsafhængighed

SEXAFHÆNGIGHED
Kendetegn, følger &
behandlingsmuligheder
Indhold
Introduktion .............................................................................................................. 3
Hvor mange og hvem rammes?................................................................................. 4
Baggrund ................................................................................................................... 4
Kendetegn ................................................................................................................. 5
Vrede ...................................................................................................................... 6
Dobbeltliv og skam .................................................................................................. 6
15 spørgsmål ........................................................................................................... 8
Seksuel anoreksi...................................................................................................... 9
Behandling og selvhjælp ......................................................................................... 10
Terapi ................................................................................................................... 10
Sexologisk Klinik ................................................................................................... 11
SLAA ..................................................................................................................... 11
SAA ....................................................................................................................... 12
Pårørende til en sexafhængig.................................................................................. 12
Medafhængighed ................................................................................................. 13
Hjælp til selvhjælp ................................................................................................ 14
En personlig historie ................................................................................................ 15
Sexafhængighed er komplekst .............................................................................. 15
Købmandshandel med kærlighed ......................................................................... 16
2
Introduktion
Hvad vil det sige at være sexafhængig? Hvem rammer det, og hvorfor? Hvad er
følgerne for den afhængige selv og for den pårørende? Hvor skal man henvende sig?
I denne folder vil vi give svar på nogle af de mange spørgsmål, der er omkring
sexafhængighed.
Nogle mennesker er afhængige af sex, på samme måde som andre er afhængige af
stoffer og alkohol. Mekanismerne er de samme, og det kræver derfor behandling
ligesom stof- og alkoholmisbrug.
Sexafhængighed vil sige, at du har et besættende mønster i forhold til andre
mennesker eller dig selv, når det kommer til sex. Det kommer til udtryk som et
tvangsmæssigt behov for sex på samme måde som en narkoman har behov for sit
næste fix for at kunne ’fungere’. De seksuelle aktiviteter bliver i stigende grad
destruktive i forhold til karriere, familie og selvrespekt. Behovet for at få et fix
gennem sex ender med at invalidere den afhængige, så han/hun ikke er i stand til at
deltage i et almindeligt hverdagsliv.
Afhængig adfærd omkring sex kan bl.a. bestå i:
 Overdreven og tvangsmæssig brug af porno
 Ubeskyttet og farlig sex, fx med prostituerede
 Overdreven seksuel aktivitet, fx i form af netdating og chat med seksuelt
indhold
 Følelsen af, at man har brug for at dyrke sex for at være ok som mand eller
kvinde
 En anorektisk afhængighedstilstand, hvor man tvangsmæssigt undgår at give
eller modtage seksuel og følelsesmæssig næring og omsorg.
3
Hvor mange og hvem rammes?
Der er ikke danske tal på, hvor mange sexafhængige der er. Men amerikanske
undersøgelser viser, at 3-6% af den amerikanske befolkning har denne afhængighed,
og at 87% af de sexafhængige også har en anden afhængighed.
De amerikanske undersøgelser viser samtidig, at mellem hver 4. og 5., der rammes
af sexafhængighed er en kvinde. Derudover har de fleste sexafhængige oplevet at
blive misbrugt i barndommen: 97% har oplevet følelsesmæssigt misbrug, 83% har
oplevet seksuelt misbrug, og 71% har oplevet anden fysisk misbrug (Iflg. den
amerikanske forsker Patrick Carnes).
Ifølge tidsskriftet Addiction Today, har misbruget i barndommen medført, at den
sexafhængige har opbygget en destruktiv seksualitet, eller at han/hun betragter sin
egen seksualitet som skamfuld. Fysisk, følelsesmæssigt eller seksuelt misbrug
ødelægger den sunde indre kerne i barnet, og seksualiteten bliver ramt. Gennem
barndommen er mistro og usikkerhed blevet kædet sammen med egne følelser.
Sexafhængighed kan derfor defineres som en fremadskridende intimitetsforstyrrelse, som bliver næret af traumer fra barndommen.
Baggrund
I USA er man relativt langt fremme ift. forskning i og behandling af sexafhængighed,
men i Danmark er der først inden for de senere år for alvor kommet fokus på
sexafhængighed som en besættelse, der skal behandles.
Sent i halvfjerdserne satte Patrick Carnes, amerikansk psykolog og forsker,
sexafhængighed på dagsordenen og var dermed meget banebrydende. Men selvom
han allerede dengang kastede lys på denne problematik, skulle der gå mange år, før
man i den bredere offentlighed begyndte at forstå, hvad sexafhængighed egentlig
er: En lidelse, der som oftest bunder i dybe traumer, og som fører besættende
seksuel adfærd med sig. Og som socialt og psykisk ligner mange andre
afhængighedstilstande, vi bedre kender, som for eksempel alkoholisme, narkomani
eller ludomani.
4
Carnes arbejder stadig på at formidle sin viden om sexafhængighed til professionelle
behandlere og bidrager til større almen viden på området igennem sine bøger om
emnet, foredrag og undervisningsfilm. Han har blandt andet skrevet bøgerne Out of
the Shadows, Don’t Call it Love og In the Shadows of the Net: Breaking Free of
Compulsive Online Sexual Behavior.
Kendetegn
Vi hører regelmæssigt om kendte film- og sportsstjerner, der har en lang stribe af
affærer bag sig og lever et liv med stort fokus på sex. I nogle tilfælde står de frem og
erkender deres sexafhængighed. Men det er selvfølgelig ikke kun de rige og de
kendte, der bliver ramt af denne lidelse. Det kan være en kollega på arbejdet,
træneren i svømmeklubben, en person i egen familie eller en selv. Man kan være
sexafhængig, uanset om man er succesfuld, intelligent, fysisk tiltrækkende, lever
sammen med en partner eller ej. De ydre faktorer spiller dybest set ingen rolle ift.
de faktorer, der udløser afhængigheden.
Symptomerne punkt for punkt
 Kontroltab ift. seksuelle fantasier
og handlinger
 Tiltagende hyppighed og intensitet
i seksuelle aktiviteter
 Negative konsekvenser som
resultat af seksuelle handlinger
 Store mængder tid og interesse
går fra andre aktiviteter for at
kunne bruge flere ressourcer på at
udleve adfærden
 Irritabilitet, forsvarsberedthed og
vrede forekommer, når adfærden
stoppes.
Sexafhængige mennesker er afhængige af
de kemiske processer i hjernen, der finder
sted, når vi dyrker sex. Det er stort set de
samme processer, som vi ser hos en kemisk
afhængig person, der ryger hash eller tager
kokain. Den trancetilstand, som den
sexafhængige midlertidigt befinder sig i,
når han/hun er udagerende, opstår
gennem udløsningen af adrenalin,
dopamin, endorfiner og serotonin.
Den sexafhængige person har lært at stole
på sex til at dulme følelsesmæssig smerte
og til at håndtere stress. Sex bliver mindre
knyttet til nydelse og mere knyttet til
følelsen af flugt og afledning. Sex eller
seksuelle fantasier bruges til at skabe en
5
midlertidig afstand og dissociering fra følelser og stress. Sex er på den måde et
narkotikum, et stemningsændrende middel, noget den afhængige vender tilbage til,
igen og igen.
Socialt og psykisk ligner sexafhængighed derfor mange af de afhængighedstilstande,
som er mere almindeligt kendte. Dog har sexafhængighed sine kendetegn og
mønstre, som er vigtige at forstå for at nå til bunds i netop denne form for
afhængighedsproblem.
Vrede
De fysiske eller følelsesmæssige overgreb, som langt hovedparten af sexafhængige
har oplevet, gør, at der hos mange opstår et ubevidst mønster. Dette mønster gør
enten den afhængige til offer eller krænker, der (mis)bruger sig selv og
seksualiteten til at få kontrol, bekræftelse eller magt.
Ofre for incest, følelsesmæssig eller fysisk vold bærer ofte en vrede, der kan komme
til udtryk som erotisk ladet energi. Nogle gange fører den til overgreb på andre man har påtaget sig krænkerens rolle. De seksuelle handlinger bruges til at få afløb
for de underliggende aggressioner og opnå kontrol.
Vreden kan også blive selvødelæggende, så den vendes mod den afhængige selv og
dermed fører til ekstremt skødesløs omgang med egne grænser – man sidder fast i
offerrollen. Man ender i destruktive situationer med misbrug, fare for seksuelt
overførte sygdomme, affærer med følelsesmæssigt uopnåelige personer m.m.
Dobbeltliv og skam
Lysten til erotik er for den sexafhængige blevet et behov, som ikke kan kontrolleres,
og som derfor kan have store konsekvenser for både en selv, familien og karrieren.
Nogle mænd kan have behov for udløsning op til flere gange dagligt, og gerne med
forskellige partnere, men også kvinder kan opleve denne besættende trang til sex.
Mange sexafhængige lever derfor et dobbeltliv med hemmeligheder og uærlighed
over for både dem selv og omgivelserne.
6
Ifølge Kelly McDaniels bog Ready to Heal har den sexafhængige ofte følgende
overbevisninger om sex:
 Sex er det vigtigste behov, jeg har
 Sex er det vigtigste tegn på, at nogen elsker mig
 Sex er det mest skræmmende behov, jeg har.
Disse overbevisninger er flettet tæt sammen med nogle almene kulturelle
grundopfattelser, som ofte modsiger sig selv:




Jeg kan kun blive elsket, hvis jeg er god
Jeg er kun en rigtig kvinde eller mand, hvis jeg bliver begæret seksuelt
Jeg er slem/forkert, hvis jeg er seksuel
Jeg er nødt til at være seksuel for at få kærlighed.
Det er McDaniels overbevisning, at disse paradokser ligger i bevidstheden hos
mange i vores kultur, og at de er med til at gøre sexafhængighed særligt skamfuld
for dem, der er ramt.
Som sexafhængig har man derfor brug for støtte til at udvikle en sundere seksualitet
og ændre de adfærdsmønstre og overlevelsesstrategier, der er blevet opbygget
gennem tiden. Man skal have støtte til at løse konflikter, se på sit forhold til nærvær
og eventuelt afsavn til forældre. Og man skal hen ad vejen lære at finde sunde
måder at belønne sig selv på, så behovet for bekræftelse ikke skal opfyldes gennem
sex.
7
15 spørgsmål
Sex and Love Addicts Anonymous har udarbejdet nogle spørgsmål, så man har
mulighed for at teste, om man er sexafhængig:
1) Har du seksuelle relationer til nogen, som du ikke ønsker at have sex
med?
2) Tror du, at andre kan redde dig?
3) Har du en liste, nedskrevet eller i hovedet, over hvor mange partnere du
har haft?
4) Har du opgivet at tælle sammen, hvor mange sexpartnere du har haft?
5) Har du et desperat behov for at have en partner eller en elsker?
6) Føler du, at dit eneste værd ligger i din seksuelle præstation?
7) Føler du dig nedtrykt, hvis der ikke er nogen i nærheden, som du kan
flirte med?
8) Har du sex for nemmere at kunne håndtere problemer i dit liv?
9) Føler du livet er meningsløst uden sex?
10) Har du brug for sex for at føle dig som en rigtig mand/kvinde?
11) Savner du værdighed og følelsen af at være hel?
12) Tænker du, at dit liv kunne være bedre, hvis det ikke var domineret af
din seksualitet?
13) Flirter eller udsender du seksuelle signaler, selvom du ikke gør alvor af
det?
14) Har du svært ved at koncentrere dig på grund af tanker, følelser og
sexlyst?
15) Har du nogensinde ønsket, at du kunne kontrollere dine seksuelle
aktiviteter? (www.slaa-danmark.dk).
Hvis man kan svare ja til flere af spørgsmålene, kan det være tid til at søge hjælp
og støtte til at komme fri af besættelserne og den destruktive adfærd.
8
Seksuel anoreksi
Den seksuelle anorektiker er modsætningen til den udagerende sexafhængige.
Han/hun er i en anorektisk afhængighedstilstand, hvor tvangsmæssig undgåelse af
seksuel og følelsesmæssig næring og omsorg er omdrejningspunktet.
Seksuel anoreksi er en besættende tilstand, hvor den afhængige fysisk, mentalt og
følelsesmæssigt er tvangsmæssigt optaget af at undgå sex. På samme måde som
mad-anorektikeren sulter sig selv, får den seksuelle afholdenhed den seksuelt
anorektiske til at føle sig magtfuld og beskyttet imod det, der gør ondt.
Den seksuelt anorektiske person bl.a. have en overdreven angst for seksuelt
overførte sygdomme, være rigid og fordømmende over for seksuel adfærd og have
en besættende optagethed af andres mulige seksuelle motiver. Alt, hvad der
indebærer seksualitet eller erotik, opfattes som truende. Personer, der er erotiske
eller udtrykker deres seksualitet, ses som ude af kontrol eller umoralske.
Anoreksien kan i perioder afløses af seksuel ”bulimi”, dvs. ekstrem promiskuøs
adfærd og seksuel udadvendthed, der vækker den afhængiges afsky for sig selv og
får ham/hende til at vende tilbage til den anorektiske adfærd.
Seksuel anoreksi bliver ofte både overset og undervurderet. Den er sværere at få øje
på end de afhængigheder, hvor den afhængige hele tiden opsøger sit stof i sine
omgivelser. Samtidig kan holdningen være, at der vel aldrig er nogen, der er død af
ikke at få sex! Men de fysiske og psykologiske konsekvenser af seksuel anoreksi er
store. Sygdommen kan være lige så (selv)destruktiv som de øvrige afhængighedssygdomme.
Uanset om sexafhængigheden er anorektisk eller ej, indebærer den et
tvangsmæssigt mønster, der fører til følelsesmæssigt kaos og selvnedbrydende
adfærd. Derfor er behandling nødvendigt – også for den seksuelle anorektiker.
9
Behandling og selvhjælp
Nogle af de behandlingssteder, der arbejder efter Minnesota-modellen, tilbyder
enesamtaler for sexafhængige. Herudover tilbyder udvalgte terapeuter rådgivning
inden for denne form for afhængighed – se mere om dette i kommende afsnit.
Sexafhængighed er meget ofte kombineret med andre afhængigheder, såsom mad–
og spilafhængighed. Det er med til at gøre det vanskeligt at få den rette behandling
for sexafhængighed, da den mere synlige afhængighed af fx spil umiddelbart vil
fremstå som det eneste, der er behandlingskrævende. Samtidig er sygdommen ikke
så anerkendt i behandlingssystemet som fx alkoholafhængighed, og den er for
mange endnu mere skamfuld at indrømme end et alkoholproblem. Mange kommer
derfor først i behandling, når de udvikler angst eller depression og kommer i terapi –
eller når de kommer i behandling for en anden afhængighed.
De, der kommer i behandling for sexafhængighed, vil til gengæld ofte opleve, at de
kommer i direkte forbindelse med det, der er kernen i hele afhængighedsproblematikken. Grundlaget for at man springer fra en afhængighed til den næste
og veksler mellem at få et ’fix’ gennem sex, alkohol, mad eller andet, kan afdækkes
gennem arbejdet med de følelser og traumer der ligger bag problematikken. Det
mønster man udlever igen og igen, kan hen ad vejen blive synligt.
Ifølge Kelly McDaniel er seksualiteten en så central del af ethvert menneske, at den
sexafhængige, der har modet til at erkende problemet og gå i behandling, kommer
til at stå ansigt til ansigt med sit inderste selv. Og i arbejdet med helbredelsen af sit
inderste og sexafhængigheden, vil de eventuelt andre afhængigheder kunne blive
behandlet med positiv effekt.
Terapi
Mange psykiske vanskeligheder hænger sammen med måden, man ser sig selv,
andre og verden på. Mennesker med misbrugsproblemer har meget ofte negative
tanker, følelser og adfærd, hvorfor hele det grundlæggende selvsyn skal ændres. I
10
kognitiv terapi foretages først en grundvurdering af afhængighedsproblematikken,
og ud fra det sættes der nogle realistiske behandlingsmål. Terapeuten fører derefter
klienten igennem en række omstruktureringer (ændringer) af tanker og handlinger.
Der er forskellige terapeuter og behandlingssteder, der har ekspertise inden for
sexafhængighed. Kontakt evt. DCAA for nærmere information. Man skal som regel
selv betale for at komme i kognitiv terapi.
Sexologisk Klinik
Sexologisk Klinik findes både på Rigshospitalet i København og i andre af landets
regioner. De tilbyder gratis rådgivning og behandling. Man skal have en henvisning
fra egen læge eller psykolog/psykiater for at komme i behandling. Der er både
psykologer og psykiatere på Sexologisk Klinik, og de finder i samråd med den
afhængige frem til behandlingsformen, som fx kan være gruppeforløb, enesamtaler
eller andet. Man kan også ringe til Sexologisk Klinik og få svar på spørgsmål om
seksuelle problemer (anonymt).
Sex and Love Addicts Anonymous (SLAA)
I Danmark har selvhjælpsgruppen SLAA (Sex and Love Addicts Anonymous) møder
over hele landet, dog flest i Københavnsområdet. SLAA er et 12-trinsprogram for
mennesker, der ønsker at komme ud af deres sex- eller kærlighedsafhængighed.
SLAA blev grundlagt i Boston, Massachusetts i 1976 af et medlem af Alcoholics
Anonymous (AA). Selvom han havde været i AA i mange år, blev han ved med at
have en uhensigtsmæssig adfærd over for sin kone og var hende gang på gang utro.
Sex og kærlighedsintriger styrede hans liv, på samme måde som hans kemiske
afhængighed havde styret hans liv. Han grundlagde SLAA for at give sig selv og andre
mulighed for at stoppe tvangsmæssig seksuel eller romantisk adfærd.
SLAA-programmet handler om at få identificeret, hvilken adfærd den enkelte
udlever i sin sex- eller kærlighedsafhængighed. Arbejdet med denne adfærd og
brugen af de værktøjer, der følger med, betyder, at mange der følger SLAA’s
helbredelsesprogram får mulighed for at udvikle evnen til at være i et sundt og
forpligtende forhold. SLAA er gratis, men støttet af frivillige bidrag.
11
SAA
Sex Addicts Anonymous har to mandemøder i København. Forskellen på SLAA og
SAA er, at SAA-møderne udelukkende har fokus på sexafhængighed og ikke på
kærlighedsafhængighed. Der tales åbent om det besættende mønster, som
sexafhængighed er og om ”acting out”, dvs. at udøve sin seksuelle adfærd med de
konsekvenser, det har.
Medlemskab af SAA er åbent for alle som ønsker at stoppe afhængig seksuel
adfærd. Formålet er at få en sund seksualitet og at hjælpe andre sexafhængige med
at opnå frihed fra tvangsmæssig seksuel adfærd. SAA er støttet af frivillige bidrag.
Pårørende til en sexafhængig
Hvorfor er jeg ikke nok for min partner? Hvordan kunne han/hun gøre det? Elsker
han/hun mig ikke? Hvad kan jeg gøre? Kan jeg nogensinde stole på nogen som helst
igen? Det er nogle af de spørgsmål, som en partner til en sexafhængig kan gå rundt
med. Som partner til en sexafhængig kan man nemt føle, at det er en selv, der ikke
slår til. Men sexafhængighed har intet med partneren at gøre. Man kan være både
smuk, intelligent og en god partner på det seksuelle område, men alligevel vil den
sexafhængige med stor sandsynlighed få tilfredsstillet sine lyster hos en anden, og
ofte hos mange andre. Eller han/hun vil måske søge tilfredsstillelse gennem
overdreven brug af porno.
Mange lever på den måde i et parforhold, der er gennemsyret af svigt, løgne og
bedrag forbundet med partnerens seksuelle udskejelser (”acting out”). At være i
forhold med en sexafhængig person kan, både ifølge misbrugskonsulent Magnus
Larusson og DCAA’s erfaring, være endnu mere skamfuldt og forvirrende end at leve
sammen med en alkoholiker. Man er blevet svigtet, ført bag lyset, og ingen løfter,
ikke engang ægteskabsløftet, er blevet overholdt. Man er blevet ignoreret og
manipuleret med følelsesmæssigt og fysisk.
Derfor kan man få brug for forskellige fagfolk og selvhjælpsgrupper. Og det kan være
nødvendigt at se på den medafhængighed, der ofte opstår i forholdet til en
afhængig person.
12
Medafhængighed
Man er medafhængig, hvis man lader sit liv styre af de problemer, som den
afhængige giver. Man forsøger at holde sammen på familielivet og samlivet. I stedet
for at lade den afhængige tage ansvar for sine handlinger, påtager man sig et stort
ansvar og knokler for at få hverdagen til at hænge sammen, selv om det bliver
sværere og sværere.
Medafhængighed kan ende med at forværre situationen, da man hindrer den
afhængige i selv at tage et ansvar for sine problemer og konsekvenserne af dem. Det
kan være, at man:







Overtager opgaver
Finder på undskyldninger og dækker over den afhængige
Forsøger at bevare facaden udadtil
Prøver at skjule problemerne for andre
Oplever lavt selvværd og dømmer sig selv meget hårdt
Tilsidesætter sine egne behov og har svært ved at tage beslutninger
Udvikler et føjelighedsmønster - går på kompromis med egne værdier for at
undgå afvisning
 Kontrollerer sin partner
Som partner har man som regel brug for hjælp for at komme videre med sit liv. Der
er en stor sandsynlighed for, at det ikke er rent tilfældigt, at man fandt sammen
med sin sexafhængige partner. Det er ofte sådan, at den sexafhængige og den
pårørende partner er opvokset i familiesystemer, der ligner hinanden til forveksling.
Man er blevet forladt eller svigtet følelsesmæssigt og fysisk, og nogle gange
opvokset i familier med afhængighed.
Ofte begynder vejen ud af medafhængighed og de dybe følelser af svigt og tab med
individuel terapi, men der er mange fordele ved at deltage i selvhjælpsgrupper med
ligestillede. Man vil ofte opleve, hvor givende det er at få støtte fra andre med
samme erfaring.
13
Hjælp til selvhjælp
Som pårørende til en sexafhængig har man forskellige muligheder for at få hjælp.
Nogle af de terapeutiske klinikker, der tilbyder behandling for sexafhængighed, har
også tilbud for partneren til den afhængige – nogle gange i form af gruppeforløb.
Der er også mulighed for at få hjælp i ACA (Adult Children of Alcoholics and other
dysfunctional families), som er en gratis selvhjælpsgruppe for voksne, der er
opvokset med afhængige eller på anden måde dysfunktionelle forældre.
CoDA er en selvhjælpsgruppe for medafhængige, der har brug for støtte til at gøre
sig fri af den destruktive indflydelse, som medafhængigheden har på deres liv.
Endelig kan det også være en hjælp at gå til nogle møder i SLAA (se beskrivelsen på
de tidligere sider) og få indblik i, hvad det vil sige at være sexafhængig. Måske kan
man få en større forståelse for, hvilke mønstre der ligger bag forholdet til den
sexafhængige.
Hver af disse selvhjælpsgrupper har egne hjemmesider og kontaktpersoner, som kan
findes ved at gå på nettet og søge på ovenstående navne.
14
En vej ud af sexafhængighed
- en personlig fortælling af sexolog- og psykoterapeutstuderende, Jimmy Hansen
Jeg ved ikke, hvor længe jeg har været sexafhængig. Men jeg ved, at lidelsen har
haft enorm betydning for mit liv og min omgang med andre mennesker. At have sex
som primært omdrejningspunkt i sit afsæt i verden er faktisk alt andet end cool. Det
lægger en overordnet dæmper på ens udfoldelsesmuligheder, fordi alting i en eller
anden forstand kommer til at handle om sex og om at få sit næste fix.
Historiens største moralfilosof, Immanuel Kant, hævdede, at man aldrig, aldrig
måtte bruge mennesker som middel, men altid skulle behandle dem som mål. Så
altså omgangen med andre ikke må indeholde en skjult dagsorden. Han havde vendt
sig i graven, hvis han havde set mig give den gas på Natcafeen eller på en bar i
Kødbyen. For mine udvekslinger med det modsatte køn har i den grad været styret
af ”middel”, hvor jeg bag de smilende øjne og de komplimenterende ord har haft ét
projekt i hovedet, og det er en tur i kassen og så videre i teksten. Hmm.
Men det har en pris. Den adfærd. Og det er, at jeg dybest set ikke har lyttet til mit
hjerte. At fixet fra hjernens belønningscenter har haft større værdi end hjertets
sprog. Og når hjertet ikke er med, farer man som menneske vild og bliver halt i sin
gøren og laden.
Sexafhængighed er komplekst
Hvorfor så ikke bare tage sig sammen og vælge kærligheden, kunne man spørge. Og
det umiddelbare svar er, at det er sværere at kvitte sin sexafhængighed, end det er
for en heroinjunkie at blive clean. Og at der bag ved afhængigheden næsten altid
ligger en sjælesorg i form af et traume, PTSD eller andre følelsesforvirringer og
driver sexmotoren som et af universets sorte huller, der altså ikke lige er til at styre
endsige stoppe.
Fænomenet sexafhængighed er med andre ord en kompleks størrelse, og da der er
næsten ligeså mange bevæggrunde til lidelsen, som der er afhængige, er der ikke
noget at sige til, at terapeuter og sexologer ikke kan enes om en passende
15
definition. For mit eget vedkommende er det et potpourri af mange forskellige
omstændigheder, som har ledt mig ud i misbruget. Én afgørende begivenhed synes
at være, da jeg som ti-årig oplevede et seksuelt overgreb fra to ældre børn i mit
kvarter. Men da jeg er vokset op i en sund kernefamilie med masser af kærlighed,
var det først som 18-årig, hvor mine forældre blev skilt, jeg mistede min kæreste og
min drømmeuddannelse gik fløjten, at jeg lukkede mit hjerte i.
Og det har sådan set været den grundlæggende kamp (traume) i mit 44-årige liv
siden da. At jeg periodevis åbner mit hjerte, men at trangen til den seksuelle
dopaminbelønning har været større end modet til at være sårbar med en kvinde.
Det kaldes også gentagelsestvang og har både en positiv og negativ funktion. På
positivsiden forsøger systemet at få tingene fra fortiden op til overfladen, så de kan
heles, mens den negative side af mønten er, at jeg og andre sexafhængige
retraumatiserer os selv, så vi reelt forstærker det traume (eller andet), der ligger i
systemet, når vi doper os selv og er udagerende.
Købmandshandel med kærlighed
For mange typer sexafhængigheder gælder det således, at man ikke kan dossere sig
ud af tilstanden, men må væbne sig med tålmodighed og næsten altid gøre brug af
terapi (evt. med medicin som supplement for visse typer impulsive afhængigheder)
for at komme ud af misbruget.
Jeg kalder mig i dag ”tidligere sexafhængig”, fordi jeg har arbejdet intenst med dette
problem i mange år i form af workshops, terapi, mindfulness og meget andet guf.
Men det største skridt, jeg har taget i retning af at få en sund seksualitet, er, at jeg
hver eneste dag udøver tilgivelse i min meditation og sammen med tilgivelsen har
taget en kognitiv beslutning om, at det nu er slut med at lukke mit hjerte i. Det
betyder, at jeg i dag kan være i kontakt med ”svære” følelser såsom vrede og
melankoli uden at skulle søge sexflugt via det limbiske systems neurotransmittere,
men bare være med tristheden eller vreden og lade hjertekontakten fungere som
guide og rettesnor.
Dybest set var det ikke min fortid og alskens dramaer, der var den afgørende nøgle
for mig til at komme videre. Det var købmandshandlen med min kærlighed, som
holdt mig fanget.
16
Kilder
Magasinet Addiction Today
Center for Sexologisk Rådgivning
Magnus Larusson/Promis – klinik for sexafhængighed
Kelly McDaniel Ready to Heal
Patrick Carnes Facing the shadow
Patrick Carnes Sexual Anorexia
Jimmy Hansen - www.jimmysterapi.dk
Psychcentral.com – Robert Weiss
17