nr. 2/2013 - Brødremenighedens Danske Mission

nr. 2/2013 - Brødremenighedens Danske Mission

02-2013 170. ÅRGANG
BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION
| 02-2013
LEDER
Generalsekretær BDM
Af Bent Tage Nielsen
Tidl. missionær
SØEN RUNDT
LYSET OG MØRKET
E
Se derfor til, at lyset i dig ikke er mørke!
n vision, et ønske, en tro på, at det er det, Brødrekirken og BDM skal i kommende år: Søen rundt, dvs.
Tanganyika-søen. Det er en tur på ca. 1.450 km.
Visionen er ikke ny. Det begyndte i Kipili først i
90’erne, og udviklingen ved søen med bådmission ud
fra Kipili har støt og roligt flyttet »grænsen«. Landsbyerne ved søen i Tanzania og D.R. Congo ca. halvvejs
rundt er siden blevet besøgt af bådmissionen fra Kipili.
Fra 2013 vil der ske endnu mere. Missionær Knud
Elmo Knudsen skal fremover næsten udelukkende
evangelisere og undervise i landsbyerne ved søen samt
i Rukwa provinsen (Sumbawanga). Missionærerne Sandra og Daniel Bøytler får ansvaret for alle byggeopgaver
i Brødrekirkerne i Rukwa og i D.R. Congo - specielt ved
byen Uvira ved Tanganyika-søens nordvestlige hjørne.
Den sydlige halvdel er besøgt, og mange menigheder
er opstået. Planen for kommende år er, at bådmissionen
skal fortsætte mod nord på begge sider. Fra Moba over
Kalemie til Uvira i D.R. Congo og fra nord for Kipili op til
Kigoma og videre ind i Burundi og langs kysten til Uvira.
En stor og spændende udfordring: Søen rundt med
evangeliet. Det går kun med venners forbøn og støtte. I
udgives af Brødremenighedens Danske Mission
Oplag: 3800. 10 nr. årligt; ISSN 0901 - 330X
Ansv. redaktør Erik Baun
tlf.: 2043 3233
Formand Jørgen Bøytler
tlf.: 7456 1420
Tryk: A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing
Layout: Martin Kristensen • Teknit.dk
Forsidebillede: Nysgerrige børn i Sikonge
Foto: Martin Kristensen
ungdomsmedarbejder
Luk 11,35
M
ørket er denne verdens fyrstes rige. Når wanyamwezierne i Tanzanie hilser godmorgen til hinanden
siger de »Wangaluka« - det betyder egentlig, at lyset
er brudt frem.
Lyset er er vor Herre Jesus Kristus, han er verdens lys,
og i ham er der slet intet mørke. Når du tror på Jesus,
hvorfor skal du så se til, at lyset i dig - dvs. troen på Jesus - ikke er mørke?
Det har blandt andet at gøre med, at hvis vore hjerter
hænger ved det jordiske på en sådan måde, at vi ikke
kan optage sandhedens lys, så kommer mennesket til at
leve i åndeligt mørke, fordi der ikke rigtig er plads til
Kristus. Som Luther har skrevet: »Der hvor Kristus ikke
er, der er det mørke, om det skinner aldrig så lyst og
klart«!
Lysets farlige modstykke er det mørke, som optræder
som lys, så vi ikke kan se det mål Gud har sat for vort
liv - som Jesus har gjort tydelig for os ved at kalde sig
selv for vejen og sandheden og livet, og vist os, at ingen
I
kommer til Faderen uden ved ham.
Brødremenighedens Danske Mission
Nørregade 14 • 6070 Christiansfeld
Tlf.: 3529 4820
www.bdm-dk.dk • bdm@dmr.org
Giro: 400-6666 • Bank: 9743 4672 131928
Generalsekretær Erik Baun
Projekt- og infosekretær
Betina Fredensborg Hoffmann
Økonomi-ansvarlig Inge Marie Eckhardt
Tlf.: 2043 3233
Tlf.: 3529 4820
Tlf.: 3529 4820
GLÆDELIGT GENSYN
- MIT ANDET HJEM
M
otorsammenbrud hele to gange, tungetriller og korsang, skøn natur, glade volontører, glædelige gensyn
- et lille udpluk af 14 fantastiske dage i Tanzania i slutningen af november måned, hvor jeg var med ved partnerskabskonferencen i Sikonge mellem BDM og Brødrekirken
i Vesttanzania. Turen fortsatte til Kipili og Sumbawanga,
hvor jeg besøgte volontørerne de to steder.
Det blev til tre gode dage i Sikonge med partnerskabskonference, rundvisning på hospitalet og bibelskolen og i den del af Sikonge, hvor BDM har holdt til
i efterhånden rigtig mange år. Med garvede BDM folk:
missionærer, tidligere missionærer, ansatte og bestyrelsesmedlemmer som rejsefæller blev det lidt af en
historisk rejse - spændende at høre om BDMs missionshistorie gennem tiden.
Cheke Chea børn i Kipili
den eneste lærer, dengang vi var derude. Da vi i sin tid
startede projektet, foregik det i kirkebygningen. Der var
én lærer ansat, og pædagogikken var ved at tage form.
Nu, fire år efter, stod der to færdige klasseværelser med
tilhørende kontor, og der var ansat tre lærere, og børneflokken var vokset. Der er startet lignende projekter
i flere omkringliggende landsbyer. Dejligt at se at det
spreder sig.
Mit andet hjem - Kipili
Vi havde tre dage i Sikonge, hvorefter turen gik mod Kipili.
Flere timer før beregnet ankomst kunne jeg mærke det i
hele kroppen, - at skulle tilbage til det sted, der for fire år
siden var min hverdag, et sted der har haft så stor betydning i mit liv - det var svært at holde følelserne tilbage.
Følelser fyldt med taknemmelighed og forventninger om
glædelige gensyn. Dejligt at få lov at være en del af volontørernes hverdag i et par dage, mærke hvordan de bare
trivedes og gik til livet derude med en positiv indstilling.
De havde arrangeret den populære »pizzaaften«, da vi
ankom - sjældent har pizza smagt så godt. Jeg fristes til
at kalde Kipili for mit andet hjem, i hvert fald gik der ikke
mange timer, før jeg følte mig hjemme igen.
Noget af det, jeg også havde set rigtig meget frem til,
var at se og opleve Cheke Chea og møde hende, der var
Peters House i Sumbawanga
Sumbawanga bød også på hyggelige stunder sammen
med volontørerne der, samt et lille visit i deres hverdag
- og ikke mindst et besøg på det nye børnehjem, Peters
House. Et flot projekt hvor volontørerne virkelig får det
tanzanianske liv ind under huden. Besøget blev også til et
glædeligt gensyn med flere af børnene fra det gamle hus,
»Knuds børn i Sumbawanga«, som nu bor på Peters House.
- Der blev grinet af gamle minder - dejligt så mange grin
nogle enkelte fotografier kan skabe.
To hele dage i bus og selvfølgelig to motorstop undervejs og jeg var tilbage i Dar es Salaam, fyldt med indtryk
fra 14 travle dage i tanzaniansk tempo. Da flyveren lettede,
var det heldigvis med et »på gensyn til sommer« for øje. I
3
Foto: Agnete Aagaard
Af Erik Baun
Af Agnete Aagaard
| 02-2013
Volontør, Kipili
KVINDEDAG I KIPILI
E
fter familiebesøg og flere uger væk fra Kipili, savnede jeg at komme i gang med et nyt projekt herhjemme i landsbyen. Derfor introducerede jeg de andre
Kipili-volontører for en idé, jeg havde gået og arbejdet
lidt med: Kvindedag i Kipili. Pigerne var med på ideen
med det samme, og inden vi så os om, var stort set alt på
plads: stedet, programmet og ikke mindst invitationer.
Foto: Anne Bach
Plakater og mændenes reaktion
Invitationerne blev hængt op rundt omkring i byen, bl.
a. ved byens pumpe, den lokale »dagligbrugs« (en lille
butik, hvor man kan købe kuglepenne, kiks og varme colaer) og ved byens marked. Anna havde gjort reklame
for dagen på mobilklinikken, hvor mændenes reaktion
havde været: »Jamen, hvad skal vi mænd så lave?«,
hvortil Anna havde svaret, at de jo passende kunne passe børnene. Det passede dem ikke helt, så i stedet foreslog de, at vi jo også kunne lave en dag for mændene...
Udover plakater og personlige invitationer besluttede vi os for at gøre reklame for arrangementet til gudstjenesten søndag før dagen. Vi havde bedt sekretæren
om at nævne det, når han gennemgik ugens øvrige nyheder, og da han nåede til delen med, at der ville blive
serveret kage og te, begyndte menigheden at grine, måske fordi det hernede ikke er særlig almindeligt at spise
kage.
15 - 45 - mange
Arrangementet fandt sted en lørdag i Kipili forsamlingshus, som vi hele morgnen havde pyntet op med balloner, kangaer o. lign. for, at det skulle se rigtig festligt
Fotos: Anne Bach
Af Anne Bach
ud. Kvinderne var inviteret til klokken 11, og da klokken var 5-10 min over, var der kommet en 15 stykker.
Vi havde jo overhovedet ingen idé om, hvor mange der
ville dukke op, så vi tænkte, at der nok ikke kom flere. Vi
bød velkommen og startede på kage og te. Det var ved
at gå i vasken, da vi helt havde glemt, at man hernede lader sine gæster vaske hænder, inden man spiser. - Godt
landsbyen ikke er større, end at vi lige kunne smutte
hjem og hente noget vand og sæbe. Inden for den første
halve time kom yderligere ca. 30 kvinder og unge piger
til, og inden dagen var omme, var vi langt over 60 samlet i forsamlingshuset (ud over os 5 piger her i Kipili, og
Johanne og Sophia fra Sumbawanga, der var på besøg
hele weekenden).
Perleplader
Jeg havde medbragt en masse materialer hjemmefra og
havde fået endnu mere herned med min familie, så vi
havde rig mulighed for at planlægge forskellige værksteder. Kvinderne kunne bl.a. lave perleplader, halskæder, strikke, tegne, brodere og sy punge. Hvis man satte
en flok voksne damer til at lave perleplader hjemme i
Danmark, ville de nok kigge på én og tænke; »Hvor gammel tror du lige jeg er?«, men her var det en stor succes,
og kvinderne producerede perleplade efter perleplade.
Til at starte med havde vi lidt problemer med, at kvinderne hamstrede materialer til sig, men så gik det op
for dem, at der var nok til alle, og de begyndte i stedet
at give sig god tid til at lave tingene pæne, med flotte
mønstre og velovervejede sting.
Da dagen var ved at være slut, kom Exhilda, læreren
på Cheke Chea, hen til mig og spurgte, hvor de skulle
lægge deres ting. Da jeg fortalte hende, at de måtte
tage det hele med hjem, blev de ellevilde: Tænk at alt
det bare var gaver til dem!
De var så taknemmelige alle sammen og blev ved
med at fortælle os, hvor godt et arrangement det havde
været.
Det er dejligt, at for os små ting og et forholdsvist
lille arrangement kan give så meget glæde til så mange
kvinder. Og så havde vi oven i købet selv en rigtig hyggelig dag.
Mange af kvinderne
var i fuld gang
med forskellige
aktiviteter
I
Exhilda har gang i perlepladerne
4
5
| 02-2013
Af Sandra og Daniel Bøytler
Missionærer, Sumbawanga
Af Eva og Jonas Fibiger Diemer
Missionærer, Kipili
PRÆSENTATION AF FAMILIEN
FIBIGER DIEMER
SANDRA OG DANIEL BØYTLER
Gift d. 5-1-2013 i Brødremenighedens kirke i Christiansfeld
H
Foto: Erik Baun
Lidt om os selv
Sandra er 21 år, uddannet Social- og sundhedshjælper.
Hun er en glad og åben pige med mod på Afrika. Indtil
videre strækker hendes erfaring med Tanzania sig til et
hav af historier samt en enkelt ferietur dertil. Selvom
det ikke er så meget, har hun fået mod på livet og arbejdet dernede. Efter turen var Sandra meget indstillet
på de muligheder og udfordringer, der er dernede. Hun
har igennem de sidste ca. fire år været engageret i VUB
som er BDMs ungdomsforening. Sandra sidder i African
Adventure Tanzania 2013 (AA13) samt Cheke Chea udvalget.
Daniel er 27 år, uddannet tømrer. Han er en frisk, engageret ung mand med lidt Afrika erfaring. Daniel er
delvis opvokset i Sikonge og Kipili, hvor han boede med
sine forældre til han var 10 år. Senere har han været i
Kipili som volontør og sidst, har han været udsendt af
BDM og HMH (den tyske brødremission) til Sumbawanga
som byggesagkyndig. Daniel har været engageret i VUB
igennem en del år, og var bl.a. med i AA09 udvalget, som
sendte en gruppe unge til Kipili for at færdiggøre Cheke
Chea projektet med bl.a. en legeplads.
Vi kommer begge i Brødremenigheden i Christiansfeld og bliver også udsendt derfra.
Der er mere konkrete ting, som kan måles og engang i
mellem ses. F.eks. som det forhåbentlig bliver i vores
tilfælde, nogle bygninger og nogle projekter som gør
gavn i lokalsamfundet. De opgaver, vi har fået, er meget af praktisk karakter og er på den måde ikke direkte
evangeliserende, men udfaldet skulle meget gerne
være, at vi er med til at udvikle en troværdig kirke med
en konkret indvirkning på det lokale samfund. En af måderne er at gøre en indsats de steder i samfundet, hvor
nøden er størst. Denne form for mission tiltrækker os
meget, og giver os, en tømrer og en SOSU en mulighed
for at hjælpe.
Desuden er der naturligvis også personlige, helt almindelige årsager til at søge ud i verden. Der er et moment af spænding, et strejf af eventyr og nogle udfordringer, som er meget anderledes end dem man typisk
møder i Danmark. Disse almindelige og i sidste ende
verdslige årsager spiller helt sikkert også ind, men har
en sekundær betydning for os.
Vi ser frem til arbejdet og udfordringerne og opforI
drer alle BDMs venner til forbøn for arbejdet.
Årsager til ønsket om udsendelse
Der er altid flere grunde til, at man ønsker at blive udsendt med et missionsselskab. Der er en åndelig, diakonal indgangsvinkel, et ønske om at gøre en lille forskel i
det lokalsamfund, hvor man kommer til at bruge sin tid.
6
er er vi! Eva og Jonas på 31 år og vores to poder Anton på godt to år og Olivia på fem mdr. Om kort tid
(februar) flytter vi fra den trygge tilværelse i lejligheden
i Aarhus til større udfordringer i Kipili, Tanzania, hvor vi
er ansat i mobilklinikprojektet ved Tanganyikasøen de
næste tre år. Her skal vi virke som udviklingsfaglige rådgivere ved det allerede eksisterende projekt på Tanzania-siden, ligesom vi skal bistå projektets udvidelse til
Congo.
Eva er uddannet jordemoder og har arbejdet på Skejby
Sygehus. Jonas er cand.mag. i musik- og religionsvidenskab fra Aarhus Universitet og har de seneste år udfoldet sig som lærer på Aarhus Efterskole. Vi er engageret
i menigheden i Gellerup Kirke, hvor vi trives godt i en
blandet skare af kirkegængere.
Eva skal bidrage til den sundhedsfaglige kvalitet i projektet med fx sparring, monitorering og undervisning,
mens Jonas bl.a. kommer til at lægge kræfter i etableringen af projektet på Congo-siden. Vi forbereder os i
skrivende stund desuden på emnet fortalervirksomhed
og glæder os til at være en del af et team, der bereder
folk til at tage vare på egen sundhed og som også skal
lære folk at kræve deres ret til sundhedsydelser fra
myndighederne.
Vi glæder os meget til arbejdet og til en ny tilværelse
i Tanzania. Det bliver spændende, udfordrende og sikkert til tider frustrerende, men vi har en god fornemmelse og en tro på, at vi har noget at bidrage med, og at
det bliver godt for flere parter.
Vi kommer til at bo i Kipili, og vi glæder os over at være
tæt på en erfaren mand (Knud Elmo Knudsen), ligesom
vi glæder os over de mange volontører, der vil være der.
Den sidste tid herhjemme går med at dygtiggøre os og opgradere vores viden om udviklingsarbejde, samtidig med
at vi pakker vores nuværende tilværelse ned. Anton synes,
det er spændende med Afrika og forventer, at det første, vi
møder, er giraffer og elefanter! Han trasker gladelig rundt
i sandalerne og glæder sig til at slippe for flyverdragten.
Olivia er en dejlig og nem pige, som er glad, bare hun har
sine forældre og storebror i nærheden.
Vi har begge tidligere været udsendt som volontører.
Jonas i Sikonge med BDM og Eva i Thailand på et børnehjem. Sammen var vi for tre år siden i Kalrayan-bjergene
i Sydindien i et sundhedsprojekt blandt stammefolk - et
projekt der på flere måder minder om projektet ved Tanganyikasøen.
Vi glæder os alle til det nye kapitel og til at fortælle fra
I
projektet og vores tilværelse i Kipili.
7
| 02-2013
Af Steen Mølgaard Andersen
Missionær, Sikonge
Tak for gaverne
i 2012
SÅ ANDERLEDES, MEN
INTERESSANT
B
Missionær Steen Møllgaard Andersen beskriver i sin artikel nogle forhold i den lokale kultur, som det er godt
for missionærer og missionsvenner at kende til. Beskrivelsen indebærer ikke på nogen måde en accept af disse
forhold.
D
en 7. december begyndte regntiden langt om længe her i Sikonge, sådan rigtig for alvor. Der var godt
nok i løbet af et par timer den 21. november faldet 32
herlige millimeter, som satte humøret og forventningerne i vejret; men mere blev det ikke til en rum tid.
Regn har man her ude et ambivalent forhold til. Man
er dybt afhængig af den og ønsker sig meget af den, men
man vil så vidt muligt ikke have nogen tæt kontakt med
den. Ikke noget med - som man bruger det i Danmark - at
finde paraplyen og eventuelt gummistøvler og regntøj
frem og gå på arbejde eller i kirke, når det strømmer ned
fra oven.
Foto: Martin Kristensen
»Det er hans far!«
Det er nu heller ikke ganske ufarligt at færdes ude, når
det tordner og lyner. Hvert år er der i vores område nogen, der bliver ramt af lynet og omkommer. For nogle
dage siden slog lynet ned i en 10-årig dreng, der legede
på vejen tæt ved hospitalet, og det overlevede han ikke.
Det specielle denne gang er, at folk siger: Det er hans
far!
Hans far har nemlig en tobaksmark et par kilometer
fra Sikonge. Den er ikke særligt stor, men han har succes
og tjener godt på den - og så ved man jo nok, at der er
Regn i Tanzania er nødvendig på en helt anden måde end
i Danmark
8
Fortsættes side 10
ladets leder fortæller om visionen »Søen
rundt«. Det vil ske i det omfang, som BDM får
gaver. Målet er ikke, at det sker i 2013 eller 2014,
men at det sker. Det er nok ikke missionær Knud
Elmo Knudsen, der skal nå alle landsbyerne, men
han skal nå så mange landsbyer som kræfter, tid
og økonomi tillader. Evangelisation fylder alt for
lidt her i spalten, men det fylder rigtig meget
hos BDM og Knud Elmo Knudsen.
I Sikonge udfører Lisbeth og Steen Møllgaard
Andersen et stort og godt arbejde blandt de
spedalske både mht. til behandling og menneskelig omsorg.
BDM har gang i mange byggeprojekter. Alle udgifter til selve byggerierne betales af en privat
fond og et par virksomheder. Derfor har BDM ansat
Sandra og Daniel Bøytler til at lede og kvalitetssikre disse byggerier i D.R. Congo og Tanzania. En
del af deres løn er følgeudgifter i forbindelse med
byggerierne og betales derfor af fonden og virksomhederne. Resten håber BDM, at vore venner vil
hjælpe med, da Sandra og Daniel er udsendt som
missionærer med et særligt ansvar for byggeri.
BDM har ansat Eva og Jonas Fibiger Diemer
som udviklingsarbejdere i mobilklinikprojektet,
fase 2. Langt de fleste af udgifterne til deres ansættelse betales af projektet, der er et Danida
projekt. BDM får dog udgifter i den forbindelse,
I
og derfor samler BDM ind til det.
Tak for gaver
i 2013
| 02-2013
om han ikke får lov at komme ind, kan han fra dørtrinnet ved hjælp af et spejl, han har bundet fast på panden,
»se« om der er noget i et andet rum eller endog begravet under gulvet. Når tingen så bliver hentet frem eller
gravet op og overgivet til ham - for bagefter at brændes
- bliver ejermanden givet noget »medicin«, som på stedet skal indtages foran alle tilskuerne. Hvis han (eller
hun) igen benytter sig af trolddom, vil han dø.
Fortsat fra side 8
trolddom med i spillet! Der er på den mark arbejdere,
som man »ikke kan se med almindelige øjne«, men som
lige godt arbejder der.
Taget heksekunst i brug
Så altså: Denne far har nu ved brug af heksekunst fået
lynet til at slå ned i drengen, som derefter kan placeres
som en af de usynlige arbejdere på marken!
Heksekunst og trolddom er her en del af virkeligheden, som der stilles lige så lidt spørgsmål ved, som man
i vesten spørger om Jorden nu også virkelig er rund.
Mens vi var på sprogskolen, blev det en dag i radioens
nyhedsudsendelse meddelt, at to hekse var stødt sammen, da de fl øj på deres små bakker, og var styrtet ned.
Nogle står imod
Nogle er standhaftige og står imod. Som Mama Kimwaga, en af støtterne i kirkens forældreløseprojekt. Hun
ville hverken betale eller lade kamchape komme indenfor, og det selv om han i døren insisterede på at han
kunne »se noget - lige derinde«, og en ophidset skare
pressede på, så der blev en hel tumult.
Det siges, at der blev gravet en mægtig stor amulet
op af gulvet i den omtalte drengs fars hus. I det hele
taget lader det til, at der er blevet fremdraget en utrolig mængde sager i løbet af denne kampagne, som i et
bedre Harry Potter univers.
Jeg har talt med forskellige bekendte, fordi jeg synes
det hele er interessant og gerne vil lære mere. Flertallet
mener, at i hvert fald denne kamchape er en charlatan,
der blot har fundet en smart måde at skaffe sig penge
på.
På husbesøg i Sikonge
Netop i disse dage midt i december er en kamchape aktiv her i Sikonge by. Ordet kamchape findes ikke i ordbøgerne, men det drejer sig om en slags bekæmper af
trolddom og heksekunst (som er ét begreb på swahili).
Han har selv overordentlige evner som traditionel medicinmand (jeg kan ikke komme på et bedre ord) såvel
som ud i heksekunst, så han er altså stærkere end dem,
han nu bekæmper.
Nogle af dem har endog en eller flere gange været i
dødsriget / stedet, hvor afdødes ånder befinder sig. En
af dem, der kom fra Congo, var begyndt at røbe standens hemmeligheder, så de andre så sig nødsaget til at
slå ham ihjel.
Der er flere aktive netop nu her i den nordlige del af
distriktet, og mens det siges at de plejer at komme fra
Congo eller Sumbawanga, så er ham der er i gang her i
byen fra Dar es Salaam.
Sådan noget sludder
Mindre entydigt er det, når jeg spørger om vedkommende tror, det er muligt ved heksekunst at fremkalde lyn
og derefter placere nogen som usynlig arbejder. Svarene spænder lige fra blank afvisning (som for eksempel
min medarbejder Richard, der er ganske ærgerlig over,
at folk kan finde på sådan noget sludder) til lige så klar
accept af, at selvfølgelig kan det lade sig gøre. Ind imellem findes de skeptiske, som en af chaufførerne (»hvorfor benytte sig af et lyn?«) og dem, der snor sig udenom
(»nu har jeg jo ikke lige selv set det«).
Under skærpet opsyn
Der er en lokal komite, der følger ham rundt fra hus til
hus, samt en stor skare af interesserede. Når han kommer til døren, beder han om at få 5.000 shilling - en arbejders dagløn - og det får han som regel. Siger man i
huset, at der ikke er nogen penge, går han videre, med
mindre en i skaren mener, at der bestemt er noget at
komme efter i det hus og derfor betaler de 20 kroner,
det drejer sig om.
Kamchape kan så se, om der findes remedier eller i
det mindste amuletter et eller andet sted i huset. Selv
Interessant - en slutreplik
Som sagt finder jeg det interessant, og når jeg har valgt
at skrive om det, er det ikke for at gøre grin eller for at
fælde nogen dom - hvilket ikke udelukker, at man kan
blive harm på den stakkels fars vegne. Men jeg synes,
det giver et meget godt billede, eller rettere sagt en del
af billedet, af hvilken kultur, vi arbejder i her på stedet.
I
10
Af Erik Baun
Generalsekretær BDM
MØDER
Erik Baun
Dato
28. 01
Tid
19.30
Sted
Skovlund IM
Stadig mulighed
Det er stadig muligt at få et møde med Lisbeth og Steen
Møllgaard Andersen i april 2013 under deres hjemmeophold. Kontakt Betina på 35 29 48 20 og aftal et møde
med ægteparret.
Ingrid Markussen
Dato
09.02.
14.02.
18.02.
19.02.
Tid
19.00
19.00
14.00
14.00
21.02.
22.02.
27.02.
19.30
19.30
14.00
28.02.
15.00
Sted
Rudehøj Efterskole, Odder
Ansgar, Haderslev
Kvindestævne, Emmaus, Vorgod
Kvindestævne, Grimstrup Missionshus, Årre
Brande Missionshus, Brande
Finderup Forsamlingshus, Finderup
Kvindestævne, Missionshuset,
Vorbasse
Vejlby Missionshus, Vejlby
Lisbeth og Steen Møllgaard Andersen
Dato
Tid
Sted
04.04 19:30
Møde i Gårslev hos Kirsten Troelsen
og Bent Tage Nielsen
09.04 19.00
Møde med deltagelse af Det hvide
kor, Nykøbing Falster
16.04 19.30
Hobro Missionshus
19.04 14.30 LMF, Lemvig
29.04 19.30
Brødremenigheden, Christiansfeld
30.04 19.30
Løgumkloster IM
Aftal et møde med:
STØT BDM
Giv gaver via BDMs hjemmeside www.bdm-dk.dk
NYHEDSBREV
Modtag BDM´s nyhedsbrev på email,
tilmelding på www.bdm-dk.dk
Generalsekretær Erik Baun
eb@bdm-dk.dk el. 3529 4820
Projekt- og infosekretær Betina Fredensborg
Hoffmann bfh@bdm-dk.dk el. 3529 4820
Tidl. missionær Ingrid Markussen,
Christiansfeld, 6171 9825
Afsender:
BDM
Nørregade 14
6070 Christiansfeld
Udgiveradresseret
Maskinel magasinpost
ID-nr. 42388
FEM VOLONTØRER
Sumbawanga:
Anne Sofie Christensen, Hobro
Kathrine Kirkegaard Dam, Bjerringbro
Anne Sofie og Kathrine skal arbejde på børnehjemmet, Peters House
Kipili:
Nina Madsen, Vamdrup
Sarah Engholt Hansen, Aabybro
Nina og Sarah skal arbejde med Cheke Chea
Lene Aagaard Kristensen, Ølstykke
Lene skal arbejde på mobilklinikken
BDM
BRØDREMENIGHEDENS
DANSKE MISSION