Vingsted_17_09_2014_Pia_Thomsen

Transcription

18-09-2014
Børneaudiologopædiske
fremtider?
Pia Thomsen, lektor, ph.d.,
Forskergruppen for Børneaudiologopædi
piathomsen@sdu.dk
Vingstedkursus FTHF - 17. september 2014:
Pia Thomsen
Links…
• Pia Thomsen (Danskernes Akademi eller You Tube):
Børn med sprogvanskeligheder
• http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagog
ik_Psykologi/Boern_med_sprogvanskeligheder.htm
• Pins (søg på SLI/PLI interventions)
• ASHAs hjemmeside – søg på Intervention og SLI/PLI
(www.asha.org)
Pia Thomsen
1
18-09-2014
Internationale stemmer
• NetQues-projektet:
– Sammenligninger af 31 loigopædiuddannelser på tværs af
Europa
– Anbefalinger til indhold af uddannelser
– Hvad skal en logopæd have af kompetencer?
• Fagspecifkke kompetencer
• Generiske kompetencer
– www.netques.eu
• Danske Rapport – på dansk
• Anbefalinger – på dansk
– Lever vores logopædiske landskab op til disse
anbefalinger?
Pia Thomsen
Mit udgangspunkt
– Hanne Hørkjærs henvendelse
– Hvad vil vi byde ind med omkring børn i udsatte
sproglige positioner/børn med atypisk
sprogudvikling/SLI?
– Vi ser det som en central opgave for os at
identificere børnene, så vi sikrer os at kunne
anbefale og tilbyde en velbegrundet indsats.
Pia Thomsen
2
18-09-2014
Internationale stemmer…
• Bishop, 2014
– Har vi brug for meget specifikke, kliniske, ‘sprogdiagnoser?
– Er den særlige audiologopædiske
praksis/indsats/intervention ved at drukne, fordi vi er
bange for at ‘diagnostisere’, stigmatisere, udskille
bestemte grupper af børn?
– Er vi i den kliniske praksis af frygt for det medicinske
paradigme, kommet til at svinge for meget i en anden
retning…
– Hvad betyder ovenstående for forældre,
beslutningstagere, forskningsfremdriften…
Pia Thomsen
At se tingene som de er…
• Barabara Ehenrich: How positive thinking…
• Børn med vanskeligheder: kognitivt
• Børn i vanskeligheder:distribueret
• .... Eller blot: et barn med svært ved at lære!
• Vi ved at på trods af massive indsatser, er det de
laveste norm-percentiler, der er langt de
vanskeligste at flytte…
Pia Thomsen
3
18-09-2014
Temaer i den danske
børneaudiologopædi
Hvad er den
logopædiske rolle i
relation til
evidensbasering og
inklusion?
Hvad er forskellene
mellem almene og
specifikke ‘diskurser’,
indsatser og
forskning?
Hvilke forskelle er
der på forsinket og
atypisk
sprogudvikling? Er
de relevante?
Hvad er
din/jeres/vores faglige
identitet?
I går-i dag-i morgen?
Pia Thomsen
Temaer
A. Hvad er læring?
B. Specifikke sproglige vanskeligheder
A. SLI
B. LI
C. Sprogindlæringsvanskeligheder
C. Pragmatiske vanskeligheder
A. Klinisk pragmatik
B. Semantisk pragmatiske vanskeligheder
C. Adfærd… psyko-sociale udfordringer…
Pia Thomsen
4
18-09-2014
Oplæggets struktur
Pia Thomsen
HVAD ER LÆRING?
Pia Thomsen
5
18-09-2014
Kahmi (2014)
Pia Thomsen
Kahmi (2014:92)
• ‘(…) the frequent disconnect in current
knowledge about learning, language
development, and clinical practice’
Pia Thomsen
6
18-09-2014
Sproglige (vanskeligheder):
beskrivelsesniveauer
Kommunikative
Lingvistisk
læring
Kognitiv
læring
• Normer
• Funktionelle
• Identificering
• Kategorisering
• Generalisering
• Opmærksomhed
• Arbejdshukommelse
• Eksekutive funktioner
• Recall (genkaldelse)
Pia Thomsen
Læring = sproglæring # normer
• Igangsætter:startmønster (initiator)
• Generator: samling af initiale mønstre (generator)
• Regeldannelse: erstatter samling af initiale
mønstre med scalerede kopier, dvs.
regeldannelse
– Selv-identitet (familiær symmetri)
– Ikke-lineær
– Selv-affinitet (anisotropisk, dvs. varierer med
retning/måde)
• Generalisering: Læring skifter strukturelt eller
kommunikativt domæne
Pia Thomsen
7
18-09-2014
Forbundet grammatikalisering (Thomsen, 2011)
VERBER - spurt
Ændrede kommunikative
intentioner og behov
Morfo-syntaktisk
udvikling, fx transiv
konstruktion;
bøjningsmorf.
Nye VERBER
Modalverber/modale
konstruktioner
Adverbier + fleksibel
ledstilling
Vingstedkursus FTHF - 17. september
2014: Pia Thomsen
Refleksionsspørgsmål?
• Hvordan afspejler din/jeres kliniske praksis
denne læringsmodel?
Pia Thomsen
8
18-09-2014
Samskabelse og distinkte niveauer
• Individuelle faktorer
– Alder, attitude, aptitude (parathed/motivation),
strategilæring (selvlæring)
• Interne faktorer
– IQ, kognitive faktorer (Processering, Opmærksomhed,
Arbejdshukommelse, Eksekutive funktioner),
strategiopbygning
• Eksterne faktorer
– Inputtets kvantitet og kvalitet
– Udvekslingsintensitet
– Interaktionsmuligheder
Pia Thomsen
Sproglig læring…
1.
Ikke tilstrækkeligt at fokusere udelukkende på generelle kognitive
principper, fx hukommelsestræning
a)
Generalisering af brede kompetencer
b)
Begrænset generalisering af smalle kompetencer, fx lingvistiske regler til nye
områder
c)
Børn med sprogindlæringsvanskeligheder behøver intervention, der retter sig
mod begge typer generalisering (Kahmi, 2014, 1988; Fey, 1988)
a)
b)
2.
GENEREL KOGNITIV VIDEN
SPECIFIK LINGVISTISK VIDEN
Ikke tilstrækkeligt at fokusere på ordforråd og simpel morfo-syntaks, vi
mangler narrativ struktur og komplekst forståelse
Pia Thomsen
9
18-09-2014
FORSKELLIGE
SPROGVANSKELIGHEDER
Pia Thomsen
Forsinkelser…?
•
•
•
•
Socio-økonomiske forhold
Flersprogethed
Tilknytningsvanskeligheder
Inputbetingede forklaringer (for lidt, for
meget, for dårligt…)
Pia Thomsen
10
18-09-2014
SLI:
Bearbejdningsvanskeligheder
Udredning
Semantisk-pragmatiske
vanskeligheder
Intervention
Adfærdsvanskeligheder
(udviklingsneurologiske
diagnoser)
Pia Thomsen
Hukommelsens opbygning
Pia Thomsen
11
18-09-2014
Bishops vanskeligheds-kontinuum
Autisme/Asperger..
Pragmatiske/sociale
Sem-pragmatiske
SLI
Strukturelle
Pia Thomsen
Sprogspecifikke vanskeligheder (SLI)
• De sproglige vanskeligheder er ikke relateret
til fx IQ, syndromer, hjerneskade…Inputtet!
– Teoretisk/klinisk diskussion
• Barnet har ikke (markante) audiologiske
problemstillinger
• SLI ses også hos tosprogede – begge sprog er
påvirket
Pia Thomsen
12
18-09-2014
Et kompleksitets-kontinuum for SLI/LI?
SVÆR
LET
1. Klar reference 1:1,
konkret sprog/ord
2. Semantisk/pragmatisk
funktion
1. Uklar, fraværende reference
1:mange
2. Abstrakt
semantisk/pragmatisk
funktion
Pia Thomsen
Kliniske markører
• Verbalbøjningsendelser
– Fx –ede /-te og uregelmæssige bøjningsformer
– Ofte anvender SLI-børnene andre morfologiske markører end
MLU matchede børn, men færre end aldersmatchede børn
– Vanskeligheder med både at producere og forstå komplekse
konstruktioner, hvor der manipuleres med ledstilling eller
verbalsemantikken
• Peter lod marie slå sig
• Marie sagde at Ulla havde slået sig selv
• Problemer med det ”procedurale system”?
• Sekvens, timing, hastighed og balance.
Pia Thomsen
13
18-09-2014
Problematisk:
bearbejdning, lagring, recall
• Kapaciteten i systemet (mulighed for sproglig
aktivering)
– Begrænses fordi barnet anvender mange ressourcer til
at bearbejde semantiske, syntaktiske og pragmatisk
information (fx abstrakte ord)
– Medfører dårligere/ustabil lagring
– Medfører endnu vanskeligere processering
– Intervention SKAL bryde denne onde cirkel
• Tydeliggørelse
• Systematisk-arbejde
• Læring-generalisering
Pia Thomsen
Hyppighed af fejltyper
• I situationer med store bearbejdningskrav
• I situationer med abstrakt
semantisk/pragmatisk indhold
– Det kan fx dreje sig om episoder, hvor der
forestilles eller mentaliseres et indhold
– Overført betydning
– Det kan dreje sig om situationer, hvor barnet skal
give komplicerede forklaringer
Pia Thomsen
14
18-09-2014
Kerneudfordringer for PLI_barnet
•
Theory of Mind (ToM)
– At forstå intentioner
– Genkende og forstå irony/overført betydning
•
Genkendelse af komplekse
– Egne og/eller andres følelser
– Genkendelse af indikationer på følelser (fx prosodiske cues)
•
Eksekutive funktioner
– Fortolke sociale situationer
– Udfordringer i komplekse situationer
– Udfordringer med kognitiv og mental fleksibilitet
•
Mentalisering
•
Abstrakt sprogbrug
•
Thomsen, under udarbejdelse; Hale og Tager-Flusberg, 2005; Bauminger, 2002;
Kuusikko et al. 2009; Corbett et al., 2009; Solomon et al. 2004; Stichter et al.2010,
2012)
Pia Thomsen
Relationen til Opmærksomhed (EF)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Elements of attention in a hierarchy (just one model)
• Focused attention
– Briefly direct attention to stimuli, without sustaining
• Sustained attention
– Capacity to maintain attention, vigilance over time
• Selective attention
– Capacity to maintain attention over time, to relevant or necessary stimuli,
while screening out distractors
• Alternating attention
– Capacity to shift sustained attentional efforts, to relevant or necessary
stimuli, between specific tasks or demands
• Divided attention
– Capacity to successfully sustain attention to multiple tasks or stimuli,
simultaneously, while ignoring or filtering out distraction
• Sohlberg & Mateer, 2001
Pia Thomsen
15
18-09-2014
Relationer til Eksekutive funktioner
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Multiple self-regulatory components of EFs
– Self-directed atttention
• Via multiple attentional networks
• Resulting in self-directed awareness
– Self-directed restraint
• Via inhibition, over the span of time or physical distance
– Self-directed mental representations of events
• Resulting in thought-ideas
– Self-directed language
• Resulting in verbalized thought-ideas
– Self-directed emotional tone & motivational drive
• Resulting in the capacity to care, or to evaluate
– Self-directed novel reconstitution, using language or visual information,
to generate ideas, solutions, options
• Resulting in the capacity to solve problems, such as we hope to achieve for long-term outcomes
within our life, as they are important to us
Pia Thomsen
KLINISK PRAKSIS
Pia Thomsen
16
18-09-2014
Interventionstyper
(NetQues-Projektet, 2013)
• Forebyggende indsatser
• Konsultative, rådgivende foranstaltninger
• Specifikke (målbaserede) interventioner
– Konsoliderende praksisformer (Thomsen, 2014)
– Link
Pia Thomsen
Tilgange til
foranstaltninger/indsatser…
Netværksparadigmet //
Pædagogiske paradigme
• 1)
– Inklusion
– Indsats ydes så tæt på borgeren
som muligt, fx dagtilbud
– Mindre komplekse (udbredte)
• 2)
–
–
–
–
Lægger vægt på undervisning
Læring
Nye muligheder og funktioner
Målet er nye kompetencer, som
resultat af læring og træning
Medicinske paradigme
• 3) Her vurderes, behandles
og udredes mennesket
individuelt og med
udgangspunkt i en
evidensbaseret tilgang
– Specialiserede kompetencer
– Sjældne og komplekse
vanskeligheder
Pia Thomsen
17
18-09-2014
Modellering af intervention – vælg
efter vanskelighed
• 1. Modellering af omgivelserne
• 2. Klinisk intervention (specialiseret)
– Strukturel
– Semantisk-pragmatisk
– Højere ordens kognitiv intervention
• 3. Intervention med udgangspunkt i samspillet
med andre børn (typiske/atypiske)
Pia Thomsen
Praksiskundskab eller evidensbaseret
viden(indsats)?
• - Praksiskendskab er kendetegnet ved den
manglende mulighed for at opstille en ‘regel’
– Erhverves via praktisk arbejde snarere end teoretisk
viden
– Vurderinger, skøn ved hjælp af deres generelle
kundskaber
– Modpol til den tekniske (medicinske) og rationelle
tilgang (det ene ben af evidensbasering), der præges
af eksakt viden: regler og procedurer for praksis
Pia Thomsen
18
18-09-2014
Future Search
• Paradigmeskifte?
– Roller er forrykket?
– Fra den erfaringsbaserede (kunstneriske) tilgang til den
rationelle (organisationsbaserede) tilgang
• Fra generelle kompetencer til specifikke kompetencer?
– Sprogbrugen?
– Rollen i inklusion
• Er der reeelt et modsætningsforhold mellem inklusion og
logopædisk arbejde (forudsætningen for det specifikke er det
almene, og omvendt)
• Organisatoriske, effektiviserings- og
moderniseringsdiskurser (fx målsætning,
resultatorientering)
Pia Thomsen
1. Modellering af omgivelserne:
Rådgivning?
• # Konsultativ, rådgivning, vejledning
– DevelopingChild, Harvard University 2013
http://developingchild.harvard.edu/resou
rces/multimedia/videos/theory_of_chang
e/
Pia Thomsen
19
18-09-2014
De sårbare børn – og deres familier
• Hvad ved vi om de sårbare børn?
– Genetiske faktorer
– Stærk social arv
• Kommunikationsmønstre
• Sproglige mønstre
• Interaktionelle mønstre
• ….. ‘I skal finde noget tid i løbet af dagen, hvor det giver
mening at tale sammen…’
Pia Thomsen
Modellering af omgivelserne
• Inklusion af børn med sproglige vanskeligheder i almen
kontekst
– Mellemklusion?
– Fri leg
– Eksklusion fra de sociale fællesskaber, som reelt skulle drive
udviklingen
• Professionsløft – aktionslæring, ikke blot konsultativ tilgang til
logopædiske arbejde
• Udfordringer med at indgå centralt og aktivt i
børnefællesskaber kan resultere i
– Social tilbagetrækning
– Aggression og frustration
– Social-emotionelle vanskeligheder
• Hadley & Schuele, 1998; Martinez et. al. 2006
Pia Thomsen
20
18-09-2014
Klinisk intervention:
interventionsplanlægning?
• Inputbetingede
sprogvanskeligheder
• Bearbejdnings-relaterede
sprogvanskeligheder
• Thomsen og Esbensen
(2013, DA)
• Implicit (sprog)læring
• Eksplicit (sprog)læring
• Strukturen i
interventionen/-indsatsen
– ‘fri-leg’- intervention
– Modelleret
leg/intervention
Pia Thomsen
Implicit og eksplicit læring…
• Implicit læring (Yilmaz, 2012, 2013; Eigsti, 2012,
Skehan, 2002))
– Barnet lægger ikke-instrueret mærke til
frekvensforhold, statistiske mønstre og
konstruktionsskabeloner
– Identifikation, kategorisering/patterning,
generalisering
• Eksplicit læring (Ellis et al. 2006; Ellis 2007)
– Barnet tilbydes ‘feed back’ i form af respons fra
omgivelserne
– Negativ feed back
Pia Thomsen
21
18-09-2014
Specifikke og konsoliderende
praksisformer
–Audiologopæder skal ikke lære børn at
tale, men lære dem at lære at tale
(Kahmi, 2014)
• Mønsterdannelse
• Sekvenser
• Opmærksomhed på hvilke læringsprocesser, der er i
gang… (meta-sprogligt/læringsperspektiv)
– Uhyre vanskeligt
– Se Fey, 1988; Riches, Tomasello & Conti-Ramsden, 2005)
Pia Thomsen
Specifikke og konsoliderende
praksisformer
Lege
Familie-kontekst
Specifikke
Andre børn
Logo-interventioner
Læringskontekster i
VUG/BH kontekst
Pia Thomsen
22
18-09-2014
Klinisk pragmatisk intervention
•
Lytte til og udforske situationer (sociale-script) eller hypotetiske situationer, eller problem i
små grupper…
•
Fokusere på små områder
– Stil spørgsmål eller brug tjeklister, så barnet får adgang til personernes indre liv eller
følelser, intentioner
•
Se små videoklip, filmklip, tegneserier eller reklamefilm… (alderbetinget)
– Fokus på personers udvekslinger, intentioner og følelser
– Fokus på HVORDAN personerne udtrykker sine behov (helt konkret: øjenkontakt,
prosodi)
•
Engagere barnet I strukturerede konversationer, hvor strukturen eksplicit
udlægges: Jeg siger to ting, derefter spørger du, så svarer jeg…
•
Eksplicit praktisere specifikke målområder, som realiserer intentioner,
– Øjenkontakt
– Udtryk for følelser (indre liv)
– Hvordan initieres small talk
– Forhandling…
Pia Thomsen
– e.g., Timleret. al, 2005; Brinton, Robinson
& Fujiki, 2004
PLI: Struktur-Fokus-Materialer…
• Tv-reklamer (Ivey, 2011)
– Sekvenser, problem-løsning, intention, forudsigelser,
inferens, irony, prosodi, ikke-verbale referencer
(ansigtudtryk, blikretning)
• Tegnefilm
• Vittigheder
• Tegneserier – i blade
– Læse/udlede andres tanker og perspektiver, forudsige,
hvad der sker
– Forholdet mellem virkelighed og fiktion
– Ligheder og forskelle (analogier)
• Samtaler mellem børn
Pia Thomsen
23
18-09-2014
Narrative praksisformer
(sociale historier)
• Individuelle narrativer giver barnet mulighed for at fortolke egne og
andres intentioner
– Gray, 1995
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Eksplicit fokus på signifikante signaler i situationen
Direktive udsagn, der understøtter barnets evne til at respondere,
fx et skript
Udsagn om personeres tanker, følelser og adfærd
Udsagn om barnets egne pro-sociale mål og intentioner
Fokusere på metoder, der aktivt modellerer KOHÆSION og
KOHÆRENS
Fokusere på komplekst forståelse på tværs af indhold/struktur
• Wallach, 2014; Thomsen, 2012
Pia Thomsen
Virker det?
•
Børn inden for autismespektrum profiterer af strukturerede/styrerede
aktiviteter (McConnell, 2002).
•
Børn med vanskeligheder interagerer mere med typiske børn, hvis
aktionerne er stramt styrerede (Brown & Conroy 2002 in Timler et. al.,
2007).
•
INKLUSION sker ikke automatisk; blot at gruppere børn bevirker ikke at de
interagerer eller bliver en del af en gruppe (Nelson,1998; Brinton, Fujiki,
Montague, Hanton, & Hanton, 2000).
•
Pædagogisk personale medierer ikke automatisk eller hyppigt, dvs.
Afhænger af aktionslæringen
– Omkring 2-16% af tiden afhængigt af situationen
– Denne frekvens er ikke tilstrækkelig for børn med kognitive, sociale og
sproglige udfordringer (Girolametto& Weitzamn, 2007)
Pia Thomsen
24
18-09-2014
Virker det..?
• Ved at prompte barnet til at interagere med andre børn,
understøttes barnets deltagelse i børnefællesskabet
– Schuele, Rice & Wilcox, 1995
• Pædagoger/lærer/logopæder giver ikke umiddelbart/af sig
selv barnet denne type prompt (skal have eksplicit fokus)
– Girolametto& Weitzamn, 2007
• Vedvarende aktionslæring/supervision af relaterede
professioner er essentielt: konsultativt fokus på
strategierne medfører ikke en automatisk forandring
– Kohler, Anthony, Steighner& Hoyson, 2001.
Pia Thomsen
Hvad er videnbaseret og hvad er evidensbaseret praksis
Vidensbaseret praksis er evidensbaseret praksis uden 'e' De to begreber hænger nemlig nøje sammen, som vist i den nedenståend e figur:
Forskning og Praksis
Pia Thomsen
25
18-09-2014
Aktive ingredienser (2)
• Meget få Systematiske undersøgelser af effekt
• (21 studier af høj kvalitet; 5 studier af høj kvalitet)
– Girrin & Gilliam (2008)
– Cirrin et al. (2010)
• Tyler et al. (2003)
– Sammenligner 4 forskellige organiseringer mht. morfosyntaks
– Fast forward; computer assisted language intervention;
academic enrichment; individuel SLT-therapy
• Alle undersøgelser viser, at børnene viser (funktionel
1/7) efter 1 år ved intervention ved SLT-intervention
– Nye et. al (1987): meta-analyse, effektstørrelse på 1.04
Pia Thomsen
Aktive ingredienser…
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Interventionsmodel
Materialer
Personer – hvem styrer interventionen?
Område (targets)
Teknikker/metoder
Frekvens – og intensitet
Instruktioner og feed back til barnet i sessionen
Den emotionelle kvalitet
Pia Thomsen
26
18-09-2014
Thomsen (under udarbejdelse)
• Udviklingsbaserede forventninger til morfosyntaktisk udvikling
• Konstruktionsbaseret (‘sætningen’ som
enhed)
– ____X eller Y____X
• Modsat fx CDI eller fokus på grammatiske ‘ord’
endelser…(pronominer, bøjningsendelser)
• Produktivitet og variation
• Baseret på Thomsen (2011)
Pia Thomsen
Specifik intervention - klinisk
• Inkluderer interventioner, som målrettet/specifikt
retter sig med ‘delområder’ af barnets udfordringer
med fokus på strategier, mønsterdannelse og
automatisering
– Initiering (chunk), svar (chunk), deltagelse (chunk)
– Fokus på barnets mulighed for deltagelse
• Logopædens stikord/prompt er designede til at hjælpe
barnet med ↑ kvaliteten og frekvensen af
hans/hendes sociale deltagelse
• Logopæden iagttager og forstærker barnets forsøg og
brug af sociale/sproglige interaktioner
Pia Thomsen
27
18-09-2014
Specifik intervention
(Yilmaz, 2012, 2013)
• Formål:
– at henlede barnets vedvarende opmærksomhed
på sproglige strukturer i en funktionel kontekst
• Indhold:
– Eksplicit korrektiv feed back (direkte rettelser)
– Metalingvistisk feedback
Pia Thomsen
Kontinuum af negativ feed back
(Li, 2010; Sagarra, 2007)
Implicit feed back
Ingen Metaproglige/læringsmæssige
termer
BØRN med
SPROGINDLÆRINGSVANSKELIGHEDER
Eksplicit feed back
Meta-lingvistiske termer
Eksplicitte regler
Recast – evt. korrektiv, modellering
Pia Thomsen
28
18-09-2014
Børn inden for autisme-spektrum
(Eigsti, 2012, 2013; Bedford et al. 2013)
• Klar, tydelig, demonstrativ
feed back
• Fast-mappe leksikon
ME- Mutual
Exclusivity
• Ikke-regelbaseret feed back
Leksikon i sociale • Mangler regeldannelse,
læringskontekster repræsentation, ‘retention’
Pia Thomsen
Opsamling 1
• Forskellige sproglige vanskeligheder
– Forskellige sproglige udfordringer
– Forskellige årsagsforklaringer
• Nye testmaterialer
– Forskellige indsatser og interventioner
• Teoribaserede udredninger og interventioner
– Flytte fokus fra det normative til det kognitive
• Hvilke interne faktorer er med til at understøtte den sproglige
udvikling?
– I højere grad implementere processuel viden fra andre
vidensområder?
• Læring
• Sprogtilegnelse
• Klinisk audiologopædi
Pia Thomsen
29
18-09-2014
Opsamling 2
• Refleksionsspørgsmål til praksis
– Hvordan er organiseringen mellem forskellige indsatser hos dig/jer?
– Tager logopæderne sig af ‘de komplekse sprogvanskeligheder’
– Hvad skal der til for at opnå en højere grad af specialisering?
• Forebyggende
• Konsoliderende
• Specifikke interventioner
– Fordele og ulemper….
• Refleksionsspørgsmål til MIG SELV – og jer!
–
–
–
–
Forskning i klinisk praksis?
Specifikke logopædiske interventionsmetoder
FOKUS på børn med komplekse sprogindlæringsvanskeligheder
(SLI, PLI, osv.)
Pia Thomsen
Min forskergruppe
• Forskergruppen for BØRNEAUDIOLOGOPÆDI
• Leder af gruppen er Pia Thomsen
• 3 ph.d projekter – et par nye på tegnebrættet
– PLI, Hukommelsesprocesser, Hørescreening
– Audiologopædisk Intervention (sproglig, kognitiv)
– Forskningsprojekter, specialer, samarbejder med jer?
• Hjemmeside + film på DR2 i EF
• Vi kalder os Kliniske Humanister
– Beskrivelser, udredninger, interventionsfokus..
Pia Thomsen
30
18-09-2014
• TAK for jeres opmærksomhed
Pia Thomsen
31

Vingsted_17_09_2014_Pia_Thomsen

Transcription

Similar documents

EuroForm eBook HP 2_2012-2 DK.indd

Naturen genoplader dine batterier

Sådan integreres Instagram på din Facebook-side.