velkommen på Musestuen
Transcription
velkommen på Musestuen
Praktiske oplysninger og gode råd. Sygdom. Syge børn modtages selvfølgelig ikke, men balancen for hvornår dit barn er rask nok til at komme i Myren igen, er tit svært, men vi siger: ”når du tør lade personalet tage ansvaret for dit barn og barnet kan tåle frisk luft, og vel at mærke ikke smitter, er det o.k at komme i Myren igen”. Vi giver ikke medicin, kun hvis dit barn lider af en kronisk sygdom, som kræver medicin, aftales dette med personalet. Transport. Befordring af børn sker via offentlige transportmidler eller hvor afstanden gør der muligt, går vi. Dog har Myren selepuder, som benyttes når barnet befordres i personalets private biler. Dette sker kun hvis/når en lille gruppe børn skal på tur eller hvis vi skal køre et barn til læge. Når dit barn starter i Myren får du udleveret en blanket som i underskreven stand giver os lov til at køre med dit barn. Hvornår har vi åbent/lukket. Mandag til torsdag: 6.15 til 16.30 Fredag: 6.15 til 16.15 Halvdagsplads: Efter aftale Legetøj. Dit barn må gerne have legetøj med i Myren. Men husk der skal Navn på. Cykler, løbehjul og rulleskøjter må medbringes. Husk altid at dit barn da også skal medbringe cykelhjem. Vi kan ikke tage ansvaret for disse ting, og vi erstatter ikke hvis det bliver væk eller går i stykker. Personalet i Myren. Myrebiblioteket Snøvsen: Lene Pedersen Else Jensen Lotte Jensen I Myren har vi vores helt eget børnehavebibliotek. Der kan det enkelte børnehavebarn sammen med mor eller far, låne bøger med hjem. Når barnet starter i Myren får I at vide hvordan man låner bøgerne. Skovsneglen: Janni Frost Birgitte Andersen Peter Kristensen Træthed. Mange 3 årige børn har, når de starte i Myren behov for en middagslur, og sut/sovedyr kan være uundværlige. Hvis du ønsker det, kan dit barn sove til middag. Blot skal du have dyne og pude med. Lus Alle børn som går i Myren, skal tjekkes og kæmmes for lus, i løbet af weekenden. - Så er Myren lusefri efter weekenden Fødselsdag. Dit barn vil blive fejret i Myren med sang og en lille gave fra Myren. Du er velkommen til at være med, og barnet må også gerne medbring en lille desser, som spise efter madpakken,. Myren tager ikke hjem til private fødselsdage. __________________________ Vi glæder os til at du skal starte på Musestuen De voksne på din stue hedder: Jytte og Lone Skovmusen: Jytte Jensen Lone Clemmensen SFO`en: Anne Bonde Lene Vogelius SFO2: Janni Frost, og Lotte Jensen Køkkendame: Anette Højen Tarp Leder: Birte Kjeldsen Desuden kan der også være ansat støttepersoner og vikarer i huset. Endvidere vil der også være øvelsespraktikanter fra pædagogseminariet og erhvervspraktikanter fra folkeskolen. Ligesom der til tider vil være jobtræningspersoner, og kandidater til vores Virksomhedscenter Du er meget velkommen til at komme og besøge os sammen med dine forældre, inden du starter i Myren. I kan ringe og aftale hvilken dag det passer bedst. Vi sender nogle papirer med, som din far eller mor gerne må udfylde. Myrens telefon nr. 99 66 86 20 Myrens mail: bkj@vesthimmerland.dk Hjemmeside:www.overladeskole.dk Information om dagligdagen i Myren og hvad I skal huske. Hvem er vi? Myren er en landsbyordning med børn i alderen 0 til 10 år. Myren består af 5 grupper :Snøvsen for børn i alderen 02 år, Skovsneglen for børn i alderen 3– 4,8 år, Skovmusen for børn i alderen 4,8-6 år, og SFO`en for de børn der går i Lunden– 3. klasse. Desuden er der også en SFO2 for børn i 4. 5. og 6. klasse. Da vi er en del af skolen, laver vi selvfølgelig også aktiviteter sammen med skolen. F.eks. fastelavnsfest og den årlige skolefest. Vi bruger sløjd, hallen og de enkelte klasseværelser. Også området udendørs er vi fælles om, dog er Myrehaven vores egen legeplads og Snøvsen har selvfølgelig helt sit eget legeplads område. Hvad skal du huske? At ringe og giver besked hvis dit barn: holder fri, er syg eller kommer senere. At give dit barn tøj med efter vind og vejr, men også skifte tøj. ”Arbejdstøj” der må blive beskidt. At have navn i dit barns tøj, fodtøj, og evt. legetøj. At give dit barn en madkasse med navn og solidt indhold. Myren sørger for frugt og brød til formiddagshygge og eftermiddagshygge, samt drikkevarer dagen igennem. Hver tirsdag er der maddag, så der skal dit barn ikke have madpakke med. Se endvidere Myrens mad og måltidspolitik. Der er mulighed for at tilkøbe en bonus maddag, hver mandag: pris 20 kr. pr. måltid At læse tavlen ved dit barns stue, samt forældre Intra, da det er her du finder oplysninger om hvad der sker for dit barn. At sige goddag og farvel til en voksen når du kommer og går med dit barn. Information fra forældrene. Nyt mobil/telefonnummer, navne- og adresseændringer samt forældrenes ny arbejdsplads og mail adresse, skal meddeles Myren. Desuden er det vigtigt for forståelsen af dit barn, at Myren informeres hvis der sker ting der ændre på barnets hjemlige forhold. Information til forældrene. Som forældre er du selvfølgelig altid velkommen til at komme og være i Myren, så du kan se hvordan dagligdagen er for dit barn. Du skal selvfølgelig også bare spørge om hvordan dit barn har haft det i løbet af dagen. Det er dog ikke sikkert at den voksen du henvender dig til har været sammen med dit barn den dag, men hvis der er sket noget specielt for dit barn, vil den voksne være orienteret. Hvis du har brug for at tale med et bestemt personale er det vigtigt du siger til, helst en dag eller to før, så der kan blive afsat tid til det. Fælles meddelelser til alle forældre skrives på forældre intra og på tavlen uden for dit barns stue. Klemmen over dit barns garderobe bruges til personlige meddelelser. Aflevering og afhentning. Du skal selv sørge for at dit barn får tøjet af og madpakken lægges i køleskabet om morgenen når I kommer. Gør opmærksom på når du går eller har brug for en ”vinke-hånd”. Da børnene jo om eftermiddagen må være over hele Myren også udenfor, kan det indimellem være svært for dig at finde dit barn når du kommer for at hente det. Henvend dig til en voksen, som kan hjælpe dig med at finde dit barn. Når I har fundet hinanden og fået pakket sammen, er det vigtigt at du/ I husker at sige farvel, således at vi ved barnet er gået hjem for den dag. Når dit barns ”stue” skal ud af huset, er det vigtigt at barnet kommer til det tidspunkt som står på tavlen. Da vi skal have alle børn ført ind i protokollen, og det tager tid at gå med en stor flok børn til bussen, og den venter ikke på os. Forældresamtaler. For nye børn tilbydes der samtale ca. tre måneder efter barnets start i Myren, med barnets primær voksen. Dette for at tale om hvordan barnet er faldet til i Myren. Derefter vil der være samtaler efter behov, og når barnet ”ruller” videre til næste gruppe. For SFO-børn vil den primære voksne deltage i en af forældresamtalerne i dit barns klasse. Skolebestyrelsen: Da Myren er en del af skolen og følger dennes styrelsesregler, er skolebestyrelsen også bestyrelse for Myren. Forældre, der har forældremyndigheden over et barn der er optaget i Myren, har stemmeret og kan vælges til skolebestyrelsen. Forældrerådet: Alle forældre der har børn indskrevet i Myren, kan opstilles til valg, hvor hver forældre har en stemme. Der er valgt til forældrerådet i forbindelse med Myrens årlige Grillfest. Forældrerådet kan tage alt op til drøftelse på møderne, dog ikke personsager. Forældrerådet er med i planlægningen af bl.a. arbejdslørdag og forældremøder. Opslag om hvem der er med i forældrerådet er ophængt ved hoved indgangen.