NU KAN JEG TRÆKKE VEJRET

transplantation | type 1
NU KAN JEG
TRÆKKE VEJRET
33-årige Martin Dahlgaard er den første danske type 1-diabetiker med nyresvigt, der har kunnet
vinke farvel til både dialyse og diabetes. Det er sket efter en dobbelttransplantation af nyre og
bugspytkirtel i Norge. Operationerne ophørte herhjemme i starten af 90’erne, men bedre operationsteknik og bedre immundæmpende medicin gør transplantation til en mulighed igen.
Af Thomas la Cour | Journalist i Diabetesforeningen
Fotograf | Martin Dam Kristensen
A
fdelingslæge My Svensson smiler bredt, da 33-årige
Jeg så syg ud
Martin Dahlgaard entrer konsultationen på Aarhus
Martin har levet med sin type 1-diabetes siden konfirmaUniversitetshospital i Skejby med fotograf og journationsalderen. Netop som ungdommen meldte sin ankomst,
list i hælene.
og livet skulle prøves af. Det var ikke let. Martin har altid
- Du er jo vores egen tv-stjerne, siger hun.
været en lidt rastløs sjæl “på grænsen til en ADHD-diagnoHumøret er højt hos både læge og patient. Og det er der al
se”, som han selv udtrykker det med et glimt i øjet. Derfor
mulig grund til. Martin Dahlgaard
har hans diabetesregulation måhar nemlig fået en ny bugspytkirtel og
ske ikke altid fået den nødvenen ny nyre – og er dermed blevet kudige opmærksomhed undervejs.
Jeg aner ikke, hvordan jeg
reret for både sin type 1-diabetes og
- Mine blodsukre hoppede op og
skal beskrive livet uden diabetes.
nyresygdom.
ned, og jeg har også engang været
Det må være lidt som at have haft indlagt på grund af virkelig højt
Det er tydeligt, at Martin og My ses
gæller og pludselig kunne trække
en del, og det er tydeligt, at forløbet
blodsukker, husker han.
siden Martins transplantation, der
Efter knap tyve år med diabetes
vejret gennem munden.
foregik i Norge først på året, udvikler
dukkede en af de værste komplisig til begges tilfredshed.
kationer op: Nyrerne begyndte at
De første uger efter hjemkomsten fra Norge kom han på
svigte. Til sidst var nyrefunktionen helt nede på syv procent.
Skejby flere gange ugentligt til tjek, men nu skal han kun
Tre gange om ugen måtte Martin køre til Aalborg for at gå i
komme hver tiende dag. På længere sigt skal Martin kun bedialyse, hvilket var en fuldtidsbeskæftigelse. På dialysedagene
søge lægeekspertisen i Skejby én gang i kvartalet.
kørte han fra Nykøbing Mors klokken 13 og var hjemme
Risikoen ved transplantationer er altid, at kroppen afstøigen klokken 23. Det var slidsomt, og trods dialysen kunne
der de fremmede organer. Derfor skal Martin tage immunden nedsatte nyrefunktion ses.
dæmpende medicin i de mængder, der er behov for. De
- Jeg fik mørke rande under øjnene, og min hud blev gullig.
jævnlige tjek i Skejby bidrager til at finde den rette type meJeg så syg ud, husker Martin.
dicin og de rette mængder.
Men han følte sig ikke mere syg, end at han takkede nej
“
| 32 | diabetes | maj 2012 |
”
Martin Dahlgaard får målt blodtryk på Aarhus Universitetshospital Skejby, hvor han er hyppig gæst efter at have fået ny nyre og bugspytkirtel.
til de venner og familiemedlemmer, der tilbød at donere
ham en nyre.
- Det ville jeg ikke tage imod. Jeg kunne ikke leve med, hvis
de så senere selv fik nyreproblemer, eller hvis den donerede
nyre måske holdt op med at fungere efter nogle år. Så ville
der altid ligge nogle usagte bebrejdelser i luften om, at jeg
ikke havde passet godt nok på den store gave, siger Martin.
Fornøjelige blodsukre
Men en anden mulighed viste sig, da Martin sammen med
andre i hans situation blev tilknyttet et nyt samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, hvor type
1-diabetikere med nyresvigt ville blive sendt til Norge for at
få en dobbelttransplantation af nyre og bugspytkirtel.
Efter en masse forundersøgelser ventede Martin på en donor, der matchede hans blod- og vævstype. Det lykkedes i
starten af året, hvor den 33-årige Martin blev i hast fløjet til
Oslo, så transplantationen kunne gennemføres.
Tiden derefter var lidt forvirrende. Når man har levet to
tredjedele af livet med insulinsprøjter, blodsukkermålinger og
minutiøs kostplanlægning, er det lidt underligt at kunne kvitte forsigtigheden. For blodsukkermålingerne er stadig en del
af Martins dagligdag – men på en noget anden måde end før.
- Før hadede jeg at måle mine blodsukre, fordi de hoppede op og ned og sjældent var der, hvor jeg troede, de
var. Men i dag er det fedt, fordi de er så stabile. Det er
blevet en sand fornøjelse, siger Martin, der efter operationen stadig indimellem leder efter sin insulin og som denne dag i Skejby, to måneder efter transplantationen, stadig går rundt med druesukker i lommen.
Selv om der slet ikke er brug for hverken druesukker
eller insulin.
| diabetes | maj 2012 | 33 |
transplantation | type 1
Kunstige nyrer på vej
Der er nyt håb forude
for nyrepatienter. Udviklingen af en kunstig
nyre er så fremskreden,
at den snart vil kunne
tilbydes nyrepatienter
over det meste af verden, så patienterne kan
slippe for at gå i dialyse
(foto).
Den kunstige nyre er
overordnet set blevet
et bærbart dialyseapparat, der er batteridrevet og som løbende
foretager den nødvendige rensning af blodet. “Wearable artifici-
Energien er ubegribelig
al kidney” (WAK) er
Martin skal tage immundæmpende medicin, men det er stadig klart at foretrække frem for livet med diabetes og alt,
hvad det indebærer af insulinsprøjter, svingende blodsukre
og diæt, mener han.
- Lige efter transplantationen blev jeg jo stopfodret med piller, men det er langt mindre i dag. I dag tager jeg vel otte til
ti piller om morgenen og tre om aftenen. Det er jo ikke
mere, end mange andre med en kronisk sygdom skal tage.
Jeg plejer at sige, at man har det, som man ta’r det. Livet med
en sygdom handler et langt stykke hen ad vejen om, hvordan
man vælger at gribe det an på, siger han, der ikke er i tvivl
om, at hans livskvalitet er blevet væsentlig forbedret af transplantationen.
- Jeg aner ikke, hvordan jeg skal beskrive livet uden diabetes.
Det må være lidt som at have haft gæller og pludselig kunne
trække vejret gennem munden. Og den energi, jeg pludselig
har fået, den er nærmest ubegribelig.
Da nyrerne svigtede, var energien meget afmålt, og den
blev primært brugt på at tumle med sønnen på fire, for “han
skulle ikke mærke noget til, at far var syg”, som Martin udtrykker det.
I dag er der langt mere energi til livet med kone og barn,
og lige nu håber Martin at kunne finde et godt stykke arbejde, hvor “man kan få splinter i fingrene”, som han udtrykker det. Indtil det sker, hjælper Martin en ven med at
lave plankeværk, så ventetiden ikke bliver for lang.
den engelske beteg-
| 34 | diabetes | maj 2012 |
nelse for apparatet,
der efterhånden vejer
og fylder så lidt, at det
er et brugbart alternativ til en transplantation. Da dialysen sker
løbende og automatisk, slipper patienten for den pludselige
ubalance i kropsvæske, elektrolytter og proteinindhold, som
vanlig dialyse afstedkommer.
Lidt længere ud i fremtiden har man en kunstig nyre til implantat, der er på størrelse med en kaffekop. Denne type har de
fordele, at patienten intet mærker til den og samtidig slipper
for den immundæmpende medicin, da der ikke er nogen risiko
for afstødelse. Den findes endnu kun som prototype, og man
forventer at lave de første, kliniske forsøg om fem til syv år.
I Skotland er man lykkedes med at fremdyrke nyrer ved hjælp af
stamceller. Det kunstige organ måler blot en halv centimeter.
Håbet er, at når den kunstigt fremstillede nyre indopereres i et
menneske, vokser den automatisk til naturlig størrelse. Hvis det
lykkes at udvikle dette til en egentlig behandlingsmetode, vil
det ligge mindst ti år ud i fremtiden.
Kilder: Australian Healthcare & Hospitals Association og Nyreforeningens
medlemsblad Nyrenyt