Læs hele VILLUM FONDEN og VELUX FONDEs årsskrift 2013

Transcription

2013
Årsskrift 2013
Forord ................................................................................................................................................................... 6
Forretning og almennytte ...................................................................................................................................... 8
Bestyrelsen for VILLUM FONDEN .................................................................................................................... 12
Bestyrelsen for VELUX FONDEN ....................................................................................................................... 13
Tobaksvejen 10
DK-2860 Søborg
Tlf.: (+45) 39 57 09 57
E-mail: info@veluxfondene.dk
www.villumfonden.dk, www.veluxfonden.dk
Regnskab og nøgletal VILLUM FONDEN .......................................................................................................... 14
Regnskab og nøgletal VELUX FONDEN ............................................................................................................ 15
Interview med Lars Kann-Rasmussen ................................................................................................................... 16
Bevillinger 2013 fra VILLUM FONDEN ............................................................................................................ 28
Bevillinger 2013 fra VELUX FONDEN ............................................................................................................... 36
Direktion:
Direktør, cand.scient.pol. Kjeld Juel Petersen, VILLUM FONDEN
Direktør, cand.jur. Ane Hendriksen, VELUX FONDEN
Direktør, cand.scient.pol. Anders Kirketerp-Møller, Den fælles fondsadminitration
Postkort fra støttede projekter ............................................................................................................................. 46
Hvad bestemmer fordeling af liv på jorden? .......................................................................................................... 58
Carsten Rahbek
Små dyr fortæller om vores oprindelse ................................................................................................................. 62
Katrine Worsaae
Bedre bygninger og indeklima uden skimmelsvampe ............................................................................................. 66
Birgitte Andersen
Juridisk sekretær: Advokat Christian Gregersen, Advokatfirmaet Bruun & Hjejle
Revisor: Statsaut. revisor Gert Fisker Tomczyk, Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers
Nye mikroorganismer og enzymer i biogasanlæg .................................................................................................. 70
Per Halkjær Nielsen og Lene Lange
Alle tiders historie – sagaer fra nordens oldtid ...................................................................................................... 74
Matthew James Driscoll
Metrificeringen af videnskaberne .......................................................................................................................... 78
© VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN 2013
Årsskriftet er udgivet i januar 2014
Redaktion: Henrik Tronier
Redaktionssekretær: Dorte Sandberg
Layout: Jens Raadal
Produktion: Marketingbrokers ApS
ISSN: 0905-1015
Poul Erik Mouritzen
Når migranter bliver gamle .................................................................................................................................. 82
Anika Liversage
Øjet - et vindue til hjernens funktion ................................................................................................................... 86
Henrik Lund-Andersen
Seniorværkstederne i Svendborg .......................................................................................................................... 90
Rasmus Vej
Wilsehaven – en præstegårdshave fra oplysningstiden ............................................................................................ 94
Herman Rømer
Grønlands teknologihistorie ................................................................................................................................. 96
Hans P. Steenfos og Jørgen Taagholt
Headspace - ny tidlig hjælp til sårbare børn og unge .......................................................................................... 100
Poul Nyrup Rasmussen
TAGDEL.dk ...................................................................................................................................................... 104
Anne Katrine Heje Larsen og Stefan Tholstrup Schmidt
Tryk: Sangill Grafisk
Tryksagsnummer: 0096
Årsskriftet er trykt i henhold til miljøcertificering
en DS/EN ISO 14001.
Årsskriftet er trykt på Svanemærket og FSC®mærket papir Cocoon, der er en ny og meget hvid
genbrugspapirkvalitet. Papiret er produceret af
genbrugspapir, der er samlet ind på kontorer omkring Paris i Frankrig. Cocoon er klimakompenseret gennem et projekt, der gennemfører genplantning af skov i Mocambique. Klimakompensering
en er foregået gennem papirleverandøren.
Omslag: Designet af Smike Käszner med inspiration fra Musikmuseets nye udstilling i det tidligere
Radiohus, som er præsenteret i årsskriftet.
4
KOLOFON
RODACIE – Et legeland .................................................................................................................................... 108
Ioana Parpala
En social indsats for udsatte børn og unge i Grønland ....................................................................................... 112
Nanna Frost
Fra drøm til virkelighed: Et nyt musikmuseum i det tidligere Radiohus .............................................................. 116
Lisbet Torp
Skoven og biodiversiteten .................................................................................................................................. 122
Anders Højgård Petersen, Thomas Hedemark Lundhede og Carsten Rahbek
Oceana: Genopretning af Østersøen ................................................................................................................... 126
Andrew Sharpless
Erhvervslivets rolle i fremtidens bæredygtige økonomi ....................................................................................... 130
Bo Normander
INDHOLDSFORTEGNELSE
5
Forord
Fonde fortsat i fokus
De seneste års stigende fokus på fondsverdenen fortsatte i 2013. Det udmøntede sig bl.a. i
forslag til ny lov for de erhvervsdrivende fonde,
som vi også i VILLUM FONDEN og VELUX
FONDEN fulgte med stor interesse. Begge vore
fonde er ganske vist rent almennyttige og ikke direkte omfattet af lovforslaget, men vi ser en vigtig
pointe i at tage alvorlig bestik af strømpile i samfundet, der drives af forventninger til moderne
og ansvarlig fondsdrift. Denne interesse hænger
bl.a. sammen med, at begge fonde i de seneste
år har oplevet stor vækst i deres aktiviteter – som
bl.a. skyldes et stadigt mere opsøgende arbejde
over for de mange ansøgermiljøer, hovedsageligt i
Danmark, men også i udlandet og Grønland.
Styrket fondsorganisation
Med udgangspunkt i ønsket om at fremtidssikre
fondenes evne til at kunne håndtere det stigende
aktivitetsniveau, i form af stadigt dybere dialog
med ansøgermiljøerne, stigende antal uddelinger
og øget projektkompleksitet gennemførte ledelsen hen over årsskiftet 2012-13 en kortlægning af
fondenes organisation og arbejdsprocesser.
Som resultat af kortlægningen og analysen blev
Modtagermiljøer
Bestyrelsen i VILLUM FONDEN
Bestyrelsen i VELUX FONDEN
VILLUM FONDENs uddelingsområder
Natur- og teknisk
videnskab
Dagslys- og
bygningskomponent
prisen
VELUX FONDENs uddelingsområder
Miljø og
bæredygtighed
Sociale projekter,
også i udlandet
Humanvidenskab,
kunst og kultur
Øvrige store
opgaver
Aktive ældre
Miljø og
bæredygtighed
Sociale projekter
i Danmark
den daglige ledelse per 1. maj 2013 styrket ved
opdeling af det fælles fondssekretariat i tre direktionsområder og dermed udnævnelse af yderligere to direktører. Den daglige ledelse i VILLUM
FONDEN forestås også fremover af direktør
Kjeld Juel Petersen, mens den daglige ledelse
af VELUX FONDEN varetages af direktør Ane
Hendriksen. Ledelsen af de fælles fondsadministrative funktioner, der i det daglige understøtter
begge fondes uddelende aktiviteter, varetages af
direktør Anders Kirketerp-Møller.
at fremtidssikre fondenes formuestilling. Tillige
sigter fondenes bestyrelser på at opnå et afkast af
formuen, der giver mulighed for løbende at uddele til de mange uddelingsområder, som fondenes stifter har ønsket og udtrykt i deres fundatser.
Begge fondes bestyrelser har i 2013 vedtaget, at
fondenes formuepleje skal indebære aktive og løbende overvejelser om at anbringe formuen i ansvarlige investeringer.
Formueforhold
Fondenes bestyrelser har blandt andet ansvar for
Uddelingerne i 2013
2013 var i uddelingsøjemed et begivenhedsrigt
år med uddelinger fra VILLUM FONDEN på
942 mio. kr. og fra VELUX FONDEN på 240
mio. kr. Heraf gik omkring halvdelen til forskning over en bred kam. Desuden bidrog begge
fonde til at løse miljømæssige, sociale og kulturelle opgaver.
Vi håber med Årsskrift 2013 at give et indblik i
fondenes arbejde og den indsats, der er ydet fra
begge fondes bestyrelser og administration såvel
som fra forfatterne til årsskriftets artikler. Vi takker for den fortsatte interesse fra ansøgere inden
for vore mange uddelingsområder og for den
dialog og åbenhed, vi møder, når vi iværksætter
nye initiativer. Tak også til bestyrelsesmedlemmer, arbejdsgrupper, sagkyndige og medarbejdere samt fondenes rådgivere og leverandører
for indsatsen i det forløbne år. En særlig tak skal
lyde til VKR Firmagruppen, på hvis virke de fleste af vores donationer hviler.
Lars E. Kann-Rasmussen
VILLUM FONDEN
Hans Kann Rasmussen
VELUX FONDEN
De faciliterende fonde
Styrkelsen af fondenes ledelse sigter også mod
bedre at kunne udnytte begge fondes betydelige
uddelingskraft i et mere systematisk og målrettet
arbejde med udvikling af den selvstændigt opsøgende fondsvirksomhed, som har været undervejs
i en del år. Det opsøgende arbejde sigter på at
møde nye ideer hos potentielle ansøgere såvel
som at fremme ansøgningernes kvalitet og antal.
Ideer afprøves og drøftes mellem aktørerne, således at de økonomiske rammer og gennemførsel
af projekterne kan aftales i fællesskab mellem alle
parter. Fondene ønsker at agere faciliterende og
tillige bidrage til at sætte komplekse problemstillinger på dagsordenen og til løsninger af samfundets udfordringer.
Aldrings- og
øjenforskning
Fondsadministrationen
Administrativ
support
Økonomi, finans og
regnskab
HR
Kommunikation
Facilities
Management
Fondsjura
Formueforhold
Strategisupport og
udvikling
IT
Den nye organisationsstruktur i VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN.
6
FORORD
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN
7
Forretning og almennytte
VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er
begge rent almennyttige fonde, der støtter videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, miljømæssige
og sociale formål.
De to fonde har over de seneste henholdsvis 42
og 32 år foretaget almennyttige uddelinger for
i alt mere end 5 milliarder kr. – ”til glæde, opmuntring og nytte for mange mennesker” – som
stifteren, Villum Kann Rasmussen, for mere end
25 år siden udtrykte ønske om i fondenes første
årsskrift (1986).
I 2013 uddelte VILLUM FONDEN 942 mio.
kr. og VELUX FONDEN 240 mio. kr. til almen
nyttige formål.
Hvor kommer pengene fra?
Midlerne til det almennyttige arbejde kommer fra
den virksomhedsgruppe, som Villum Kann Rasmussen var ophavsmanden til, nemlig VKR Gruppen. Selskaberne i gruppen udvikler, fremstiller og
markedsfører VELUX ovenlysvinduer og andre
bygningskomponenter, som bringer dagslys, frisk
1.000
300
900
800
250
700
200
600
500
150
400
100
300
200
50
100
0
2009
2010
2011
2012
2013
2009
2010
2011
2012
Miljø udland
Sociale projekter i Danmark
Miljø
Oftalmologi
Miljø Danmark
Øvrige store opgaver
Kultur
Aldringsforskning
Sociale projekter i Østeuropa
Forskning og forskningsformidling
Sociale projekter i Danmark
Aktive ældre
Sociale projekter i Grønland
VILLUM FONDENs samlede bevillinger 2009-2013 (mio. kr.)
8
0
FORRETNING OG ALMENNYTTE
2013
Humanvidenskab
VELUX FONDENs samlede bevillinger 2009-2013 (mio. kr.)
luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.
VKR Gruppens 13.500 medarbejdere over hele
verden yder dagligt en indsats for at sikre, at forretningen løbende udvikler sig og skaber samfundsværdi, dels gennem virksomhedens produkter, dels gennem den del af overskuddet, der via
fondene uddeles til almennyttige projekter og aktiviteter både i Danmark og udlandet.
Ikke erhvervsdrivende
Selvom VILLUM FONDEN er hovedaktionær i
VKR Gruppen – mens VELUX FONDEN trods
navnet ikke har ejerandele i firmaet – er begge
fonde rent almennyttige. VILLUM FONDEN
er således, i modsætning til fx A.P. Møller Fonden, Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden,
Lundbeckfonden m.fl., ikke samtidig erhvervsdrivende – dvs. med bestemmende indflydelse
i det bagvedliggende selskab. Men VILLUM
FONDEN har alligevel et fundatsbestemt og
væsentligt medejeransvar over for VKR Gruppen
og dens medarbejdere.
Fonden skal især medvirke til, at VKR Holding
A/S (som er moderselskab for firmagruppen)
har en relevant bestyrelse, der effektivt leder og
kontrollerer selskabet med sigte på dets levedygtighed og opretholdelse som mønsterfirma.
Et system af checks-and-balances mellem de tre
hovedaktionærer, hvoraf fonden er langt den
største, men altså uden selvstændig bestemmende indflydelse, medvirker til at sikre den fornødne stabilitet og balance i aktionærkredsens
beslutninger og dermed optimale ejerforhold
til gavn for firmagruppen. (Læs mere om betydningen af checks-and-balances i interviewet med
bestyrelsesformand Lars Kann-Rasmussen andetsteds i årsskriftet.)
VILLUM FONDENs ansvar for selskabet kom-
mer også til udtryk i fundatsens bestemmelse om,
at fonden kan støtte nuværende eller tidligere
medarbejdere i firmaet. Dette hensyn forfølges
gennem Medarbejderfonden for VKR Gruppen.
Den finansierer sine uddelinger ved afkastet fra
indskuds
kapital fra VILLUM FONDEN, her
under også til almennyttige projekter i de lokalområder, hvor firmagruppen har aktiviteter, både
i Danmark og udlandet.
Trods den fælles oprindelse og, for VILLUM
FONDENs vedkommende, en meget direkte
økonomisk interesse i VKR Gruppens selskaber, er de to fonde hverken fundatsmæssigt eller i praksis styret af forretningsmæssige hensyn
i deres almennyttige arbejde. Ud over den fælles
oprindelse deler både firma og fonde imidlertid
et fælles værdigrundlag baseret på Villum Kann
Rasmussens mønstervirksomhedsmålsætning om
at agere mønsterværdigt over for medarbejdere,
kunder (og fondsansøgere), leverandører, sam
arbejdspartnere og samfundet som helhed.
Fondenes bestyrelser
Bestyrelsen i både VILLUM FONDEN og
VELUX FONDEN er sammensat efter retningslinjerne i fundatserne. Bestyrelsesmedlemmer
skal være ”myndige, uberygtede, vederhæftige
og modne personer”. I VILLUM FONDEN
skal mindst fire af de seks bestyrelsesmedlemmer
være forretningskyndige. For VELUX FONDEN gælder, at ”såvel forretnings-økonomisk
som kulturel pædagogisk indsigt” stedse skal
være repræsenteret i bestyrelsen. Begge fondes
fundatser forudsætter desuden, at deres respektive bestyrelse omfatter en efterkommer af stifteren. Nærmere oplysninger om de enkelte bestyrelsesmedlemmer kan findes andetsteds i dette
årsskrift.
9
Familiens rolle
Som hovedaktionær ejer VILLUM FONDEN næsten 90
% af aktiekapitalen i VKR Holding A/S i form af aktier
med begrænset stemmeret. Ejerskabet og indflydelsen deler fonden med stifterens sønner, Lars E. Kann-Rasmussen og Hans Kann Rasmussen, der begge er A-aktionærer
med udvidet stemmeret.
STIFTEREN
Civilingeniør og opfinder Villum Kann Rasmussen, dr. techn. h.c. (1909-1993) udviklede det moderne ovenlysvindue, som åbnede
en ny verden af arkitektoniske muligheder
for at bringe dagslys, frisk luft og et bedre
miljø ind i menneskers hverdag. Han grundlagde i 1941 VKR Gruppen.
For at sikre virksomhedens langsigtede
overlevelse stiftede han i 1971 først VILLUM
FONDEN ved at overdrage alle sine B-aktier
til den nystiftede fond. Ti år senere stiftede han VELUX FONDEN gennem en kontant
donation.
FORRETNINGEN
VKR Holding ejer i dag virksomheder inden
for fire forretningsområder:
• Ovenlysvinduer og skylights
• Facadevinduer
• Termisk solenergi
• Ventilation og indeklima
VKR Gruppen har ca. 13.500 medarbejdere i
mere end 40 lande og havde i 2012 en nettoomsætning på 17 mia. kr. Moderselskab
Fondenes skattepligt
De private fonde kompenseres for deres almennyttige uddelinger via en reduceret skattepligt. Den reducerede skattepligt behandles til tider under en kritisk vinkel i pressen,
selvom logikken bag denne skatteregel hverken er kuriøs
eller kompliceret:
Ved inden for en fem-årig periode at uddele mindst 80 %
af sine skattepligtige indtægter i perioden til samfundsmæssigt fælles formål (‘offentlige goder’/almenvellet),
der ikke tjener til økonomisk at berige enkeltpersoner eller
selskaber, skal en fond ikke samtidig betale skat af de pågældende indtægter. De resterende 20 % af de skattepligtige indtægter kan i så fald reinvesteres i fondens formue
for at sikre realværdien også af fondens fremtidige muligheder for at bidrage til de samfundsmæssigt fælles formål.
Fonde kan således vælge mellem at bidrage til det samfundsmæssige fællesskab enten ved at uddele mindst 80
% af deres skattepligtige indtægter til almennyttige formål
eller ved at betale skat og dermed lade stat og kommuner
om at ’uddele’ til fællesskabet.
Fordi vi hidtil har været begunstiget af en tilstrækkelig
strøm af ansøgninger af høj kvalitet, har begge vore fonde
hidtil kunnet vælge den første af de to muligheder. Men
skulle strømmen af gode ansøgninger tørre ind, vil vi på
den anden side hellere betale skat end sænke kvalitetskravet og uddele til tvivlsomme projekter.
Fem fonde
med samme udspring
VILLUM FONDEN
V. KANN RASMUSSEN FOUNDATION, USA
Bevilgede 942 mio. kr. i 2013.
Bevilgede 28,4 mio. kr. i 2013.
Fonden yder støtte til enkelte, konkrete, klart
Fonden har som primært formål at støtte miljø
afgrænsede, større opgaver til fremme af viden-
forskning og øge den offentlige interesse for miljø
skabelige, kunstneriske, kulturelle, sociale og miljø-
spørgsmål.
mæssige formål.
Fonden yder også støtte til sociale formål i
Desuden uddeles Villum Kann Rasmussens Årslegat
Greenwood og South Carolina, USA, hvor VELUX
til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning.
har produktions- og salgsselskaber.
Stiftet i 1971.
Endelig har fonden ydet støtte til medicinsk forskning, med fokus på forskning i øjensygdomme.
VELUX FONDEN
Stiftet i 1991.
Bevilgede 240 mio. kr. i 2013.
Fonden har som særlige formål at yde støtte til æl-
VELUX STIFTUNG, SCHWEIZ
dres aktivitet samt forskning inden for gerontologi
(ældres livsvilkår), geriatri (ældres sygdomme) og
Fonden støtter forskning omkring dagslys og dets
oftalmologi (øjensygdomme).
betydning for mennesket. Desuden støtter fonden
Fonden har desuden uddelinger til større opgaver
forskning inden for områderne gerontologi, geria-
til fremme af videnskabelige, kunstneriske, kulturel-
tri og oftalmologi.
le, miljømæssige og sociale formål. Dagslysprisen er
Stiftet i 1980.
uddelt sammen med VILLUM FONDEN.
Stiftet i 1981.
MEDARBEJDERFONDEN
FOR VKR GRUPPEN
Fonden yder støtte til VKR Gruppens medarbejdere
inden for forskellige områder, først og fremmest til
- medarbejdere og deres nærmeste familie, der har
været udsat for en ulykkelig hændelse,
- uddannelse for børn af medarbejdere,
- almennyttige formål i geografisk nærhed af VKR
Gruppens selskaber.
Stiftet i 1991.
for VKR Gruppen er VKR Holding A/S, hvis
hovedaktionær fortsat er VILLUM FONDEN.
10
FORRETNING OG ALMENNYTTE
Foto: Ole Haupt
11
VILLUM FONDENs bestyrelse
VELUX FONDENs bestyrelse
Astrid Kann-Rasmussen, Steen Riisgaard, Peter Landrock, Kristian Stubkjær, Lars E. Kann-Rasmussen, Bodil
Nyboe Andersen, Bjarne Gråbæk Thomsen.
Foto: Pernille Ringsing
Navn
Valgår
Titler m.m.
Lars E. Kann-Rasmussen (f. 1939),
formand
2005
Direktør, akademiingeniør
Kristian Elmholdt Stubkjær
(f. 1953), næstformand
2005
Professor, institutdirektør,
civilingeniør
DTU Elektro, Thomas B. Thrige Fonden, Akademiet for Tekniske
Videnskaber (ATV), KlimaFonden, VKR Holding A/S, Dansk Elbil
Alliance
Peter Landrock (f. 1948)
2008
Direktør, professor,
cand.scient., ph.d.
Cryptomathic A/S, Holding ApS (formand), Wolfson College,
Cambridge University, WindowMaster A/S, Monodraught Ltd.
Bodil Nyboe Andersen (f. 1940)
2005
Fhv. nationalbankdirektør,
cand.polit.
Østre Gasværk Teater, Laurits Andersens Fond,
Advisory Board for Ordrupgaardsamlingen
Steen Riisgaard (f. 1951)
2013
Direktør, cand.scient., fhv.
adm. direktør og koncernchef for Novozymes A/S
ALK-Abelló (formand), ROCKWOOL International (formand),
COWI Holding A/S (formand), Xellia Pharmaceutical A/S (formand),
Egmont International Holding (næstformand), N
ovo A/S, Egmontfonden (næstformand), Novo Nordisk Fonden, Aarhus Universitet
Konsulent, fhv. koncern
direktør
Medarbejderfonden i VKR Gruppen, VKR France S.A.S, A/S Østbirk
Bygningsindustri, Danmarks Industrimuseum
Sygeplejerske
V. Kann Rasmussen Foundation, USA
Bjarne Gråbæk Thomsen (f. 1946)
Astrid Kann-Rasmussen (f. 1974),
familiens observatør i henhold til
fundatsen
12
BESTYRELSER
2009
2012
Andre bestyrelser o.l.
Marianne Zibrandtsen, Minik Rosing, Hans Peter
Jensen, Hans Kann Rasmussen, Kamilla Kann Rasmussen, Kristian H. Kann Rasmussen.
Foto: Pernille Ringsing
Navn
Valgår
Titler m.m.
Andre bestyrelser o.l.
Hans H. Kann Rasmussen (f. 1945),
formand
2006
Akademiingeniør
V. Kann Rasmussen Foundation, USA (formand), VKR’s Familiefond
Hans Peter Jensen (f. 1943),
næstformand
2004
Efor, fil.dr.
Gefion Gymnasium (formand), Alectia Fonden (formand),
Eksperimentarium, Ellehammer A/S
Kamilla Kann Rasmussen (f. 1967)
2004
Pædagog
VKR’s Familiefond (formand)
Marianne Zibrandtsen (f. 1951)
2005
Gymnasierektor, cand.mag.
Aurehøj Gymnasium, Advisory Board ved Københavns Universitet,
Det Humanistiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet, Øregaard
Museum (formand), UNICEFs præsidium, Den Letterstedska Föreningen, Kong Olav V’s Fond, Københavns Universitet, Rektoratets
Rådgivningspanel
Minik Thorleif Rosing (f. 1957)
2012
Professor
Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) (formand), Louisiana
Museum of Modern Art, Arktisk Institut (næstformand), Ivalo
& Minik Fonden, De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland
Kristian H. Kann Rasmussen (f. 1979),
familiens observatør i henhold til
fundatsen
2013
V. Kann Rasmussen Foundation, USA
13
VILLUM FONDEN Alle beløb i t.kr
VELUX FONDEN Alle beløb i t.kr
2012
2011
Udbytte af aktier i VKR Holding A/S
900.640
900.640
Udbytte og andet afkast af værdipapirer
og bankindeståender
130.646
144.348
1.031.286
1.044.988
750
750
Finansielt afkast i alt
Bestyrelseshonorar
Honorar til de af bestyrelsen nedsatte
arbejdsgrupper
454 1)
Juridisk sekretær
2.169
Revision
1.086
Formueforvaltning
19.591
Omkostninger ved Fondens drift i alt
24.782
Årets resultat
1.006.504
Årets resultat
948
2)
126
3)
17.349
21.343
4)
Resultatdisponering:
Henlagt i tidligere år
1.023.283
Årets resultat
1.006.504
1.023.645
Til disposition
2.029.787
1.749.197
753.724
388.914
Uddelt til VELUX FONDEN
187.003
116.000
83.000
221.000
Henlagt til konsolidering i bunden formue
Henlagt til senere anvendelse ved
regnskabsårets afslutning
1.006.060
1.023.283
Disponeret i alt
2.029.787
1.749.197
BALANCE PR. 31. DECEMBER
2012
2011
90.000 5)
90.000
2.244.981
2.104.389
27.328
27.328
3.059
1.138
Bundne fondsmidler i alt
2.365.368
2.222.855
Disponible fondsmidler:
Bankindeståender og andre
tilgodehavender
2.348.332
1.759.466
46.719
43.341
Disponible fondsmidler i alt
2.395.051
1.802.807
Aktiver i alt
4.760.419
4.025.662
Passiver
Bevilgede, endnu ikke udbetalte beløb
1.201.569
759.754
10.579
6.264
1.006.060
1.023.283
93.236
13.506
Bunden egenkapital
2.448.975
2.222.855
Passiver i alt
4.760.419
4.025.662
Skyldige omkostninger
Henlagt til senere anvendelse
Ikke realiseret kursgevinst/kurstab
14
Øvrige uddelinger*
754.724
388.914
364
452
1.845.670
2.912.822
Antal imødekomne ansøgninger
(bevillinger) i alt
110
76
fra Danmark
65
47
R E G N S K A B O G N Ø G L E TA L
45
29
30%
17%
62%
66.115
142.115
Bestyrelseshonorar
813
859
Honorar til de af bestyrelsen nedsatte
arbejdsgrupper
442 2)
578
Juridisk sekretær
677
800
Revision
905 3)
596
Formueforvaltning
681
187
Øvrige administrationsomkostninger
10.176
9.405
Omkostninger ved Fondens drift i alt
13.694
12.425
193.875 4)
129.690
27.439
30.816
7.300
22.600
Årets resultat
193.875
129.690
Til disposition
228.614
183.106
199.935
155.667
-
-
Årets resultat
Overført skattepligtig kursavance fra
bunden formue
Imødekomne ansøgninger
753.724
388.914
i % af ansøgt beløb
41%
13%
Henlagt til konsolidering i bunden formue
75%
Henlagt til senere anvendelse ved
regnskabsårets afslutning
Uddelinger
Disponeret i alt
28.679
27.439
228.614
183.106
2012
2011
2.034.455
1.826.429
27.328
27.328
25%
ml. 0-1 mio. kr
29
19
ml. 1-10 mio. kr
70
47
over 10 mio. kr
11
10
3,0%
5,5%
226
281
tilgodehavender
374
5.784
0,03
0,05
Bundne fondsmidler i alt
2.062.157
1.859.541
6.852
5.117
293.124
222.631
Administrationsomkostninger per bevilling
Administrationsomkostninger per uddelt
krone
Bevillingernes gennemsnitlige størrelse
* Nøgletal er beregnet ud fra øvrige uddelinger
1) VILLUM FONDENs bestyrelsesmedlemmers andel af arbejdsgruppenes honorar
udgør t.kr 388 (2011, t.kr 369).
BALANCE PR. 31. DECEMBER
193.875
129.690
Uddelinger i alt
199.935
155.667
Ansøgt beløb
(bevillinger)
1.216
1.336
2.346.189
2.744.891
328
330
199.935
155.667
i % af ansøgt beløb
9%
6%
Antal bevillinger :
ml. 0-1 mio. kr
297
296
ml. 1-10 mio. kr
27
32
over 10 mio. kr
4
2
7%
8%
42
38
Administrationsomkostninger
per uddelt krone
0,07
0,08
Bevillingernes gennemsnitlige størrelse
610
472
Administrationsprocent
Administrationsomkostninger per bevilling
Bundne fondsmidler:
Værdipapirer
Domicilejendom
Disponible fondsmidler:
Værdipapirer
tilgodehavender
Disponible fondsmidler i alt
Aktiver i alt
3) Generelle administrationsomkostninger bæres af VILLUM FONDEN og VELUX
FONDEN i forholdet 60% / 40%.
Passiver
5) Den indre værdi heraf svarer ifølge VKR Holdings årsrapport pr. 31. december
2012 til 11,4 mia. kr. (2011: 11,1 mia. kr).
Årets resultat
Aktiver
2) Honorar til revision består af lovpligtig revision t.kr 217 samt andre ydelser end
revision t.kr 869 (i 2011 er fordelingen t.kr 209 / t.kr 431).
4) Ved inden for en 5-årig periode at uddele mindst 80% af sine skattepligtige
indtægter til almennyttige formål skal en fond ikke samtidig betale skat af de pågældende indtægter. De resterende 20% kan anvendes til konsolidering af fondens
formue til sikring af fondens fremtidige almennyttige uddelinger. Fonden har ved
sin aktive uddelingspolitik hidtil kunnet anvende denne bestemmelse.
2011
Der disponeres således:
13%
Administrationsprocent
2012
Antal modtagne ansøgninger
Resultatdisponering:
38%
39%
2011
76.000
64.566
Henlagt i tidligere år
59%
2012
143.003 1)
207.569
41%
Antal bevillinger :
tilgodehavender
Værdipapirer
Finansielt afkast i alt
Imødekomne ansøgninger i % af
ansøgt beløb i Grønland og øvrige udland
Tal for 2013 foreligger på fondens hjemmeside foråret 2014.
Domicilejendom
116.000
i % af ansøgt beløb i Danmark
Bundne fondsmidler:
Værdipapirer
504.914
187.003
Andel af imødekomne ansøgninger fra
Grønland og øvrige udland i % af de
samlede imødekomne ansøgninger
Aktiver
Aktier i VKR Holding A/S (nominel værdi)
941.727
Uddelt til VELUX FONDEN
Andel af imødekomne ansøgninger fra
Danmark i % af de samlede imødekomne
ansøgninger
Der disponeres således:
Uddelinger
Uddelinger i alt
Andel af imødekomne ansøgninger i % af
de samlede ansøgninger
725.552
Modtaget donation fra VILLUM FONDEN
Afkast af værdipapirer og bankindeståender
fra Grønland og øvrige udland
1.023.645
RESULTATOPGØRELSE
1.023.645
Ansøgt beløb
793
2011
1.006.504
Antal modtagne ansøgninger
1.377
732
Øvrige administrationsomkostninger
2012
Bevilgede, endnu ikke udbetalte beløb
39.679
59.246
332.803
281.877
2.394.960
2.141.418
328.801
243.025
4.326
9.973
28.679
27.439
3.768
1.440
Bunden egenkapital
2.029.386
1.859.541
Passiver i alt
2.394.960
2.141.418
Skyldige omkostninger
Henlagt til senere anvendelse mv.
Ikke realiseret kursgevinst
Tal for 2013 foreligger på fondens hjemmeside foråret 2014.
RESULTATOPGØRELSE
ØKONOMISKE NØGLETAL
ÅRETS RESULTAT OG BALANCE 2012
ØKONOMISKE NØGLETAL
ÅRETS RESULTAT OG BALANCE 2012
1) VELUX FONDEN modtog i 2012 desuden en donation på 40 mio. kr til de bundne
fondsmidler (2011: 40 mio. kr).
2) VELUX FONDENs bestyrelsesmedlemmers andel af arbejdsgruppernes honorar
t.kr. 521 (2011, t.kr. 261).
3) Honorar til revision består af lovpligtig revision t.kr 175 samt andre ydelser end
revison t.kr 730 (i 2011 er fordelingen t.kr 170 / t.kr. 426).
4) Ved inden for en 5-årig periode at uddele mindst 80% af sine skattepligtige
indtægter i perioden til almennyttige formål skal en fond ikke samtidig betale skat
af de pågældende indtægter. De resterende 20% kan anvendes til konsolidering af
fondens formue til sikring af fondens fremtidige almennyttige uddelinger. Fonden
har ved sin aktive uddelingspolitik hidtil kunne anvende denne bestemmelse.
15
Dynamisk samspil
mellem
Firma, Fonde og Familie
– interview med Lars Kann-Rasmussen
I marts 2014 træder bestyrelsesformand Lars KannRasmussen tilbage fra VILLUM FONDEN efter ni
års indsats. Han runder de 75 år og når dermed grænsen for, hvor længe man må være aktiv i bestyrelsen i
henhold til fondens vedtægter. I den anledning aftalte
Lars Kann-Rasmussen et møde med professor Anker
Brink Lund, CBS - leder af Center for Civilsamfundsstudier og medforfatter til bogen ”Dansk Fondsledelse” til en åbenhjertig samtale om samspillet mellem
Firma, Fonde og Familie. Samtalen tog udgangspunkt
i begrebet checks-and-balances med særlig vægt på den
unikke måde at sikre både det langsigtede ejerskab af
en international virksomhedsgruppe, de almennyttige
uddelinger til samfundsnyttige formål og samtidig at
give familien Kann Rasmussen mulighed for at spille
en aktiv rolle i fondsarbejdet i mange år frem.
Lyst og pligt til at samvirke
Lars Kann-Rasmussen: Oprindeligt var VILLUM FONDEN universalarving til firmaaktierne i VKR Holding. Jeg
og mine tre søskende stemte ja til det, da fonden blev
stiftet i 1971. Vi frasagde os dermed arven.
Det bliver ændret i 1986, idet nogle spørger min far: ”Er
du nu helt sikker på, at det er rigtigt, at det hele går til
fonden? Så længe der er nogle i familien, der kan og vil –
hvorfor så ikke overlade afgørelsen om 100 % fondseje af
firmaet til dine efterfølgere?”
Det førte så til to familieaktionærer (min bror Hans og
mig) plus VILLUM FONDEN – dvs. tre aktionærer, der
kan supplere hinanden.
Checks-and-balances
Som hovedaktionær ejer VILLUM FONDEN de fleste B–aktier. Ejerskabet og
indflydelsen deler fonden med Lars
Kann-Rasmussen og Hans Kann Rasmussen, der begge er A-aktionærer
med udvidet stemmeret. Aktiestemmerne er fordelt således, at er to ud af
de tre aktionærer enige, kan der træffes beslutninger på VKR Holdings generalforsamling.
Systemet kaldes i daglig tale checksand-balances og er bl.a. inspireret af
den amerikanske forfatning, hvor tre
indbyrdes forbundne magter kan kontrollere hinanden og samtidig sikre, at
ingen af dem får for meget magt. For
fondens vedkommende er det skabt
for at sikre både dynamik og stabilitet og dermed optimale ejerforhold til
gavn for firmagruppen.
Hidtil har alle tre aktionærer været
enige ved den årlige generalforsamling i VKR Holding. Men systemet sikrer, at uenighed kan håndteres, og at
den fornødne handlekraft er til stede.
Anker Brink Lund: Men VELUX kunne vel sagtens være
fortsat som et klassisk familiefirma? I havde en stifter med
både opfindergenet og forretningsforståelsen plus to sønner,
der oven i købet begge bliver ingeniører?
- Min far havde relativt tæt på oplevet firmaer, hvor arvinger havde været oppe at skændes. Det ville han gerne
undgå. En anden ting var, at det, der skulle finansiere et
16
INTERVIEW MED LARS KANN-RASMUSSEN
VILLUM FONDEN
17
Lars Kann-Rasmussen (f. 1939) begyndte i det nystartede VELUX-salgsselskab
i Frankrig i september 1964. I 1967 blev
han afdelingsleder i V. Kann Rasmussen
& Co. Direktør i Dansk VELUX i 1971 og
i 1976 medlem af direktionen i moderselskabet VKR Holding. I 1992 bestyrelsesformand i VKR Holding. Fra 2005
blev han valgt som familiens repræsentant og bestyrelsesformand i VILLUM FONDEN. I marts 2010 trak Lars
Kann-Rasmussen sig t ilbage fra firmaet for at koncentrere sig om hvervet
som bestyrelses
formand for VILLUM
FONDEN. Foto: Flemming Jeppesen
Lars Kann-Rasmussen havde
i løbet af efteråret 2013 en
række samtaler med professor Anker Brink-Lund fra CBS.
Foto: Fotograf Pernille Ringsing
arveskifte, var mange penge, og de penge kunne jo kun komme fra firmaet.
Min far havde, lige siden han havde fået afslag på et lån i en bank, stræbt
efter at være uafhængig af banker. Det lå indlejret i ham – og mig selv, at
hvis man pludselig skal betale 32 % af en eller anden fiktiv handelsværdi,
så er du nødt til at gå ud og låne og blive afhængig af banker. Det var en
vigtig driver at undgå det.
Men hvorfor så ikke en erhvervsdrivende fond, som vi kender det fra andre
store danske virksomheder som Carlsberg, Novo Nordisk og Egmont?
- Min far gik ikke så meget op i, om det blev en erhvervsdrivende fond eller en almennyttig fond, så det er nærmest en række tilfældigheder, der har
gjort, at vi i dag ikke er en erhvervsdrivende fond. Og erhvervsdrivende
eller almennyttig, så ændrer det jo ikke på, at et arveskifte ville medføre
meget høje skatter og afgifter.
Du påtog dig også mange andre ledende opgaver i firmaet i perioden 19642010. Var det af lyst eller af pligt?
- Det har været en blanding af flere ting. Det arbejdsliv, jeg har haft i
18
VILLUM FONDEN
19
I dag ligger både VKR Holding og VELUX i Hørsholm. Foto: Normann Sloth
x
bror Hans er formand i VELUX FONDEN. Desuden betjenes vi af et fælles sekretariat.
Familiens aktive rolle
VELUX FONDEN bliver oprettet ti år efter VIL-
virksomhedens garant, og den anden var uddelende. I takt med, at VILLUM FONDEN får
udbytte fra firmaet, vokser formuen og dermed
behovet for at uddele. Oprindeligt uddelte VILLUM FONDEN kun Villum Kann Rasmussen
Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning den 23. januar – på stifterens fødselsdag. Senere kræver fondsarbejdet simpelthen flere hænder. Man havde behov for at dele flere midler ud,
derfor blev VELUX FONDEN etableret i 1981.
Siden kom der så yderligere tre fonde til – Medarbejderfonden i 1991, VELUX Stifttung i Schweiz
(stiftet i 1980) og V. Kann Rasmussen Foundation
(stiftet i 1991) i USA. Alle har familiemedlemmer
i bestyrelsen.
- Der står i VILLUM FONDENs fundats, at der
bør sidde én repræsentant for familien. Familien
kan derudover vælge en observatør. På den måde
kan familiemedlemmer – den tredje generation
– sidde og lytte med ved møderne. Vi har haft
observatører fra alle fire familiegrene. Alle har været helt accepteret af den øvrige fondsbestyrelse.
Observatørerne har haft interessen og nysgerrigheden, og det har krævet meget forberedelse. Og
så har de bidraget med gode indlæg.
Jeg husker ikke, hvori observatørposten har sin
LUM FONDEN. Hvorfor nu det?
- Forskellen mellem VILLUM FONDEN og
VELUX FONDEN var i sin tid, at den ene var
Det blev den uddelende fond i mange år. I dag
er begge fonde aktivt uddelende i et tæt og koordineret samarbejde, der bl.a. fremmes af, at min
oprindelse. Muligvis en diskussion mellem min far
og min farbror. Min farbror mente vist, at Familie og Fond skulle være totalt adskilte. Det gjorde
rmaet har jo langt over 90 % været slid og slæb.
fi
Og så har der indimellem været noget, der har
været fantastisk! Et nyt produkt, en vigtig kunde
eller et samarbejde med andre, der virkelig rykker
noget. Når man først hænger på den, så hænger
man på den og går ikke bare kl. 4. Så noget har
været lystpræget, men bestemt også meget pligt.
20
min far ikke, og så er observatørposten måske opstået som en form for kompromis.
Jeg synes, det har virket godt, fordi flere af mine
forældres børnebørn har medvirket og medvirker aktivt – specielt i USA, i Schweiz, men også
i dansk regi.
Hvilken rolle spiller familien så i firmaet?
- Mine to sønner arbejder i dag i virksomheden,
og min datter var et års tid i virksomheden, før
hun flyttede til udlandet. Ingen af mine søskendes
børn har arbejdet i virksomheden.
Hvorfor ikke?
- Der har måske ikke været lyst. Vi har jo af og
til familiemøder, og det har ikke skortet på opfordringer fra min side. Jeg har sagt, at her får
I en fortrinsstilling, idet I er sikre på at komme
til samtale. Men ingen har meldt sig. De har jo
uddannelser i forskellige retninger, en er meget
musikalsk begavet og kan måske slet ikke forestille
sig sådan noget.
VILLUM FONDEN
21
Værdiskabelse i en global verden
Hvis vi ser på den samlede værdiskabelse i samspillet
mellem Firma-Fonde-Familie, hvad er så det mest
tungtvejende?
- Aktiviteterne i firmaet er uden tvivl det vigtigste.
Uden dem var jo intet af det andet.
Men der er også en klar armslængde mellem fondene og virksomheden. Der er den klare opfattelse
af, at det skal holdes fri af hinanden. Men fx i Østeuropa opfattes det som sært, hvis ikke man synliggør sin forretning. De tænker: ”Der må stikke noget
under her.”
Vi har endnu ikke lært at få værdi ud af, at vi fx
uddeler i Polen, Tjekkiet, Ungarn, hvor vi jo har
mange arbejdspladser. Det er vi slet ikke dygtige
nok til endnu, og det kan dyrkes mere. Men du
har fuldstændig ret i, at hvis ikke vi fortæller, at vi
også sælger VELUX-vinduer, så føler folk, at det
er noget underligt noget. Det har vi oplevet.
Andre fonde har jo de snærende bånd, at selvom hovedparten af indtægterne kommer fra andre lande
end Danmark, så skal de udelukkende uddele i
Danmark. Men vi lever ikke længere i et samfund
med lukkede grænser…
- Lige præcis, det er netop derfor, at VILLUM
FONDEN også bidrager til udviklingen af Østeuropa, hvor vi har valgt det sociale område (hjælp
til børn og unge). Vi har jo et stort antal medarbejdere i de lande – og det kan ikke være rigtigt,
at vi tjener gode penge i langt mindre velstående
lande uden at give noget tilbage. I Danmark er vi i
forvejen lidt forkælede med museer osv. Så vi tror
på, at en krone/euro uddelt til børn og unge i
Østeuropa og i Grønland – er bedre for almenvellet. Også selvom der er et større arbejde ved det.
22
Ville det danske samfund ikke få mere værdi, hvis
man bare lod de kloge folk i EU, Folketinget og kommunerne tage sig af den slags opgaver?
- På grund af fondslovgivningen har vores fondsbestyrelse lov til at administrere nogle penge
i stedet for, at det er det store centrale system,
der administrerer dem. Det er en kraftig decentralisering af adskillige milliarder. Så det offentlige
Danmark har givet en hel masse ikke-demokratisk
valgte beslutningstagere lov til at bestemme, hvad
der skal ske med de midler – selvfølgelig under
tilsyn og retningslinjer fra Civilstyrelsen. Betingelsen er, at de skal ud til samfundet, men ellers er
der stort set frit slag. Og hvis offentligheden laver
om på den balance, så ryger pengene jo ind i det
store statsapparat eller opsamles i virksomheden,
og det kan man så mene om, hvad man vil.
Netop derfor bliver transparens meget vigtig. For
hvis der ikke er åbenhed om, hvordan man arbejder og uddeler pengene, så opstår der myter og
rygter. Og så risikerer man i sidste instans at miste
sin ’license to operate’. Vi har en helt naturlig forpligtelse til at gøre vores aktiviteter forståelige og
gennemskuelige for den brede offentlighed, som i
sidste instans skal legitimere, at det er en fornuftig
måde at gøre det på.
Checks-and-balances
Ideen med checks-and-balances kommer vel først
med dig – ikke fra din far?
- Altså, det han selv stod for – som fagperson –
det skulle han nok selv bestemme. Men han ville
ikke have haft noget imod checks-and-balances,
tror jeg. Ligesom han også ville have billiget, at vi
har opdyrket miljø og bæredygtighed som et væsentligt uddelingsområde. Det er beslutninger, vi
kan træffe, fordi vi kendte stifteren, hans værdier
og holdninger.
I foråret 1950 erhvervede Villum Kann Rasmussen grunden på Maskinvej 4 i Søborg i Gladsaxe, hvor firmaet opførte egne bygninger til værksteder og kontorer. Allerede i 1958 udvidede man ved at bygge flere fabrikshaller. I 1963 opførtes
et helt nyt hovedsæde på nabogrunden på Tobaksvejen 10, der ud over administrationen kom til at huse en udviklingsafdeling med værksted og tegnestue. Fra 2008 har bygningen været hjemsted for VILLUM FONDENs og VELUX FONDENs
fælles sekretariat. Foto: Aerodan Luftfoto
Tanken om checks-and-balances opstod, efterhånden som det gik op for
mig, der jo havde en unik position i midten af ’Samspilsmodellen’, hvor
meget det betyder for et firma at have de rette ejere. Hvis fonden blev
eneejer, kunne det udvikle sig til et for ensidigt ejerskab, der ikke ville være
konkurrencedygtigt med fx et børsejerskab.
Men kun fremtiden kan vise, om vores ejer-system er optimalt.
Foruden Firma-Fond-Familie bliver I vel også nødt til at inddrage dem,
der ansøger om fondsmidler som en faktor i fremtidens checks-and-balances.
VILLUM FONDEN
23
Man kunne kalde det ansøger-governance eller stakeholder-relationer. Hvordan indgår det i fondenes arbejde?
- Der er sket en stigende professionalisering. Og hvis du kan lave en checksand-balances, så kontrollerer det jo sig selv. Min indstilling har fra starten
været, at alt skal være armslængde. Ingen får nogen som helst former for
fordele. Det har jeg altid tilstræbt. Jeg får jo selvfølgelig henvendelser,
følere osv. Dem henviser jeg altid til fondssekretariatet. Nogle gange må
man forklare, at vi alle sammen skal være gennemsyrede af armslængde.
Ellers går der hurtigt råd og svamp i det.
Inden for det tekniske og naturvidenskabelige hører jeg gang på gang, at det
er vigtigt med midler fra VILLUM FONDEN, fordi det giver langt større
frihed til forskerne end med offentlige midler. Det er en af de ting, vi lægger
vægt på. Men igen, der er stor forskel på at give midler til den naturviden
skabelige verden, hvor vi har stor ekspertise at trække på i bestyrelsen, så behøver man ikke så meget kontrol. Og så at give penge til et projekt til 5 mio.
kr. i Bulgarien, for så skal du passe på, at du ikke giver det direkte til mafiaen.
Det er en afvejning. Ellers går jeg meget ind for så lidt kontrol som muligt.
24
kan vi så leve op til den forpligtelse? Det gør vi ved at sidde tæt på dér,
hvor ideerne opstår. Fx hvor vi udvikler en projektidé, og så skal vi derefter
prøve at finde en ansøger til det pågældende projekt. Det er eksperimentelt, ressourcekrævende og risikofyldt!
Jamen, så kommer der jo yderligere en magtfaktor ind i cirklerne i Samspilsmodellen: Fondenes administrative medarbejdere. Er der ikke en risiko for, at
professionalisering på længere sigt betyder bureaukratisering?
- En af årsagerne til vores nyligt gennemførte organisationsændring var netop, at sekretariatsledelsen skulle have mere tid til den uddelende funktion.
Dvs. at kende sine kunder eller stakeholders, som du kunne kalde det.
Men en gang imellem skal en fondsbestyrelse vel også have lov til at være egensindig og sige: ”Det her skal vi bare gøre, det er vigtigt for os, det satser vi på”?
Hvordan spiller det sammen med inddragelse af udefra kommende sagkyndige – også kaldet peer review?
- Når det gælder udvælgelsen af vores sagkyndige, så bør det ikke være
fondsmedarbejderen alene, der beslutter, hvem de sagkyndige skal være.
Det gør arbejdsgruppen – med repræsentanter fra bestyrelsen – inden for
det enkelte område. Medarbejderen foreslår mulige sagkyndige, men det
bør ikke være ham/hende, der beslutter. Det er et forsøg på at arbejde
med checks-and-balances i vores interne arbejdsprocesser.
- Det er vi også meget opmærksomme på både i direktionen og i bestyrelsen. Vi har en forpligtelse til at løbe en risiko, som erhvervslivet ikke kan
løbe, og som det offentlige heller ikke kan med taxpayers money. Hvordan
I arbejdsgrupperne har vi også ekspertise udefra. Så der kommer en diskussion af, hvordan vi vælger eksperten. I nogle af projekterne er det svært
at afgøre, hvad en ekspert er på det specielle område. Nogle gange spør-
VILLUM FONDEN
25
ger vi ansøger selv, hvem kan du anbefale? Det giver en god viden, og så
prøver vi ofte at finde sagkyndige i udlandet, men det er jo heller ingen
garanti. Når du er nede på de små specialer, kender de jo alle hinanden.
Nye udfordringer i fremtiden
Fonde er i princippet evige – I har jo ingen udløbsdato. Hvilke udfordringer
ser du i fremtiden?
- Helt overordnet drejer det sig jo om at få mest mulig samfundsnytte for
midlerne. Og det er en evig udfordring.
Desuden er fonde og deres bidrag til samfundet kommet i offentlighedens
søgelys de seneste par år. Med den øgede opmærksomhed følger også helt
naturligt ønsket om at kunne følge med i, hvad der foregår i de tilsyneladende så lukkede fonde.
Så transparens er – om ikke en udfordring – så et levevilkår, der præger
hele samfundet.
VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har i de seneste år arbejdet
systematisk med større transparens. Transparensarbejdet har været let for
os, fordi vi ikke føler, at der er noget at skjule. Men det er naturligvis noget, vi hele tiden overvejer, om vi kan gøre endnu bedre.
Men sådan har det jo ikke altid været?
- Nej, min far og hans samarbejdspartner Kamman, som han havde kendt
tilbage fra skoletiden var så kloge at holde mund med deres forretningsaktiviteter. På den måde fik det lille firma ro til at etablere sig. De to holdt
tæt og gjorde det i mange år. Dengang var det nødvendigt at være hemmelighedsfuld, og den lukkethed gennemsyrede os længe.
Så dit råd til dine efterfølgere i VILLUM FONDEN bliver altså at fastholde
transparens og systemet med checks-and-balances?
- Ja, men der er andre store udfordringer at give sig i kast med: Hvordan
bliver vi bedre til at tydeliggøre den effekt og værdiskabelse, vores uddelinger har i det store samfundsbillede? Får vi sat de fingeraftryk, som vi
havde tilstræbt? Vi skal også blive bedre til at måle det, vi gør. Og vi skal
måske i højere grad se vores bevillinger som aktive investeringer og ikke
blot en donation.
- Både for Firmaet, Fondene og Familien handler det kort sagt om at blive
bedre til at fortælle omverdenen, hvad vi gør, og hvilken betydning det
har for samfundet.
26
Villum Kann Rasmussen kigger igennem det ikoniske VELUX GGL ovenlysvindue under et besøg hos A/S Østbirk Bygningsindustri i 1979, hvor VELUX Gruppen har produceret vinduer siden 1946.
VILLUM FONDEN
27
Bevillinger 2013
De to fonde har i 2013 bevilget støtte på i alt 1.181.716.148 kr. fordelt på 505 donationer og modtog i
årets løb i alt 1.615 ansøgninger. Uddelingerne fordeler sig som anført nedenfor, og yderligere information
om bevillingerne kan findes på hjemmesiderne www.villumfonden.dk og www.veluxfonden.dk.
VILLUM FONDEN
Uddelingerne i VILLUM FONDEN beløb sig i 2013 til i alt 941.672.779 kr.
TEKNISK OG NATURVIDENSKABELIG
FORSKNING
Villum Kann Rasmussens Årslegat til
Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning
Professor Frede Blaabjerg, Aalborg Universitet
5.000.000 kr.
Københavns Universitet,
Institut for Veterinær Sygdomsbiologi
Professor Kurt Buchmann
“The Zebrafish Research Model
– A holistic mirror of intricate physiological
reactions in vertebrates”
2.424.000 kr.
Aarhus Universitet, Institut for Geoscience
Lektor Thomas Ulrich
ICP-MS sporanalyse instrument med lasersystem
3.967.287 kr.
Aarhus Universitet, Institut for Kemi
Professor Bo Brummerstedt Iversen
Transmissions-elektronmikroskop
12.700.000 kr.
28
BEVILLINGER 2013
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Lektor Thomas Günther Pomorski
”Dissecting the Role of ATP Binding Cassette
(ABC) Proteins in Cellular Sterol Transport
and Sequestration”
5.018.390 kr.
Københavns Universitet, Institut for
Geovidenskab og Naturforvaltning
Professor Erik Dahl Kjær
”Trees for the Future Forests”
5.900.000 kr.
Københavns Universitet, Kemisk Institut
Professor Mogens Brøndsted Nielsen
“Development of New Advanced Materials:
Two-dimensional Carbon-Rich Sheets and
Networks Functionalized with Redox-Active
Tetrathiafulvalene Groups”
3.457.301 kr.
Aarhus Universitet,
Institut for Fysik og Astronomi
Lektor Georg Morten Bruun
”Quantum Test Beds”
3.104.231 kr.
Danmarks Tekniske Universitet,
Fødevareinstituttet
Professor Frank M. Aarestrup
”REINSURE - Revolutionizing Infectious
Disease Surveillance”
4.980.551 kr.
Syddansk Universitet,
Institut for Matematik og Datalogi
Lektor Joan Boyar
”On-Line Algorithms and Advice”
2.900.101 kr.
Aarhus Universitet, Institut for Matematik
Professor Søren Fournais
”Spectral Analysis of Large Particle Systems”
4.030.144 kr.
Aarhus Universitet,
Lektor Brian Julsgaard
”Light-emitting Nano-structures in Silicon”
3.681.806 kr.
Institut for Kemi
Professor Jens Øllgaard Duus
“Structure to Function in Chemistry and
Biology – new generation NMR at DTU”
16.000.000 kr.
Lektor Peter Stougaard
“Microbial Communication
– a key to the development of novel
sustainable agri- and aquaculture practices
using biological control bacterial”
6.020.270 kr.
Københavns Universitet, Biologisk Institut
Professor Karsten Kristiansen
“Fundamental Processes Underlying the
Biophysical Behavior of Proteins”
12.000.000 kr.
VILLUM FONDENs
Young Investigator Programme
95.494.553 kr.
VILLUM FONDENs
Postdoc Programme 2014-2015
60.000.000 kr.
Aarhus Universitet,
Professor Klaus Mølmer
”VILLUM Centre of Excellence for Quantum
Scale Optical Processes - QUSCOPE”
29.975.641 kr.
Professor Birger Lindberg Møller
VKR Center of Excellence for Bio-Active Plants
II: Plant Plasticity
30.000.000 kr.
Institut for Biokemi og Molekylær Biologi
Professor Ole Nørregaard Jensen
Villum Center for Bioanalytical Sciences
60.000.000 kr.
Institut for Byggeri og Anlæg
Professor Henrik Stang
DTU Center for Advanced Structural and
Material Testing
76.000.000 kr.
29
MILJØ OG BÆREDYGTIGHED
North Sea Foundation
Senior Fisheries Expert Christine Absil
“Greening European Fisheries and
Aquaculture Policy regionally”
4.378.001 kr.
Naturstyrelsen
Ditte Mandøe Christensen
”Forprojekt: Nordisk Kattegatekspedition
– 100 år efter Petersen”
1.053.944 kr.
ECOS – the European Environmental
Citizens’ Organisation for Standardisation
Secretary General Laura Degallaix
“Ensuring proper risk evaluation of
nanomaterials to foster regulation of
their production and use”
4.759.658 kr.
Århus Universitet
Seniorforsker Rasmus Ejrnæs
“Biowide”
12.646.600 kr.
Green Budget Europe
Vice President Kai Schlegelmilch
“Communicating and realizing the
benefits and potential of EFR in Europe”
5.156.218 kr.
European Environmental Bureau
Secretary General Jeremy Wates
”Boosting Ecosystem Resilience”
5.308.000 kr.
30
BEVILLINGER 2013
Grønlands Naturinstitut
Direktør Klaus Nygaard
”Kapacitetsopbygning”
3.015.653 kr.
CDP
Catherine Sturgess
”Carbon Disclosure Project”
5.762.000 kr.
Sustainability Science Center
Professor Katherine Richardson
”Building bridges to catalyze
sustainable development”
5.780.000 kr.
Carbon War Room
Director of Development Ann Davlin
”Founders’ Circle”
5.900.000 kr.
Fonden Teknologirådet
Projektleder Bjørn Bedsted
“World Wide Views on biodiversity
– bridging phase”
800.000 kr.
Copenhagen Business School
Sekretariatschef Karina Bech Sørensen
“VELUX professorship of corporate
sustainability”
15.262.438 kr.
SOCIALE PROJEKTER
SOZE (Society of Citizens
Assisting Migrants), Tjekkiet
Hjælp til unge immigranter
2.577.225 kr.
United World Colleges International
UWC scholarshipprogram
for unge forandringsvillige
8.026.250 kr.
Nobody’s Children Foundation, Polen
”Tryg barndom” – micrograntprogram
12.191.250 kr.
Hungarian Interchurch Aid, Ungarn
”Fra institution til selvstændighed
– jobskabelse ved etablering af socialt landbrug”
7.088.625 kr.
Camp Europe Education Non-Profit Llc,
Ungarn
”Investering i en sikker fremtid”
7.702.430 kr.
UNICEF Bulgaria Country Office, Bulgarien
Bryd cirklen – forebygge, at børn bliver efterladt,
og støtte familier med små børn, der har brug
for hjælp i Shumen-regionen
11.990.000 kr.
Bátor Tábor Foundation, Ungarn
Udvidelse af Bátor Tábors kapacitet
2.650.000 kr.
Van Helyed a Közös Jövönként Alapitvány,
Ungarn
Du har en plads – uddannelsesnetværk
7.639.215 kr.
City of Partizánske, Slovakiet
Forbedre sportsfaciliteterne på Radovan
Kaufmann-skolen i Partizanske
6.300.000 kr.
Roma Education Fund, Ungarn
Pædagogisk scholarshipprogram i Ungarn,
Tjekkiet og Slovakiet
9.042.500 kr.
Qeqqata Kommunia
”iPads i folkeskolen og daginstitutionerne
– et IT-tigerspring i Grønland”
17.400.000 kr.
Stowarzyszenie Ekologiczno-Kulturalne
ZIARNO, Polen
Økologisk produktionsfolkehøjskole
som en innovativ ungdomsuddannelse
7.787.500 kr.
United Way Romania, Rumænien
Uddannelse og sundhed for fattige børn
og deres familier
3.870.100 kr.
Habitat for Humanity, Bulgarien
Social beskyttelse og forbedring af vilkår
for udsatte børn og unge i Bulgarien
6.673.750 kr.
UNICEF, Rumænien
”Nyt årti, ny chance”
7.291.250 kr.
31
ZPMP, Slovakiet
Center for forberedelse og ansættelse af
personer med mentalt handicap
15.560.000 kr.
SOCIA, Slovakiet
Tidlig småbørnsindsats i Slovakiet
7.975.150 kr.
Hope and Homes for Children, Rumænien
Investering i børn – landsdækkende reform af
børnepasningssystemet i Rumænien
8.020.000 kr.
Hand in Hand Foundation, Ungarn
FECSKE ydelser
4.065.747 kr.
ØVRIGE STORE OPGAVER
4. MAJ KOLLEGIET i Århus
Bestyrelsesformand Christian Staugaard Nielsen
Renovering og modernisering af fælles arealer
10.600.000 kr.
Nanoteket - DTU Fysik
Videnskabelig assistent Louise Haaning
Danmarks første hands-on
elektronmikroskopilaboratorium
for gymnasieklasser
5.850.000 kr.
Københavns Universitets Kollegiesamvirke af
1983, Elers Kollegium
Stud.jur./director fundi Jonas Bruun
Istandsættelse af køkken-, bade- og toiletfaciliteter
500.000 kr.
32
BEVILLINGER 2013
Scleroseforeningen
Direktør Mette Bryde Lind
Modernisering af 44 feriehuse
i Dronningens Ferieby ved Grenaa
4.000.000 kr.
Universe Fonden, Sønderborg
Fondsdirektør Peter Skat-Rørdam
Klog på Naturfag – online opkvalificering
af natur/teknik lærere i grundskolen
3.145.000 kr.
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Professor i International Politik, Ole Wæver
International konference om ”En Åben Verden;
Videnskab, Teknologi og Samfund
i lyset af Niels Bohrs tanker”
750.000 kr.
Statens Naturhistoriske Museum
Direktør Morten Meldgaard
Etablering af et nyt
Statens Naturhistoriske Museum (SNM)
250.000.000 kr.
Euroscience Open Forum 2014,
Steering Comittee
Champion, professor Klaus Bock
Afholdelse af Euroscience Open Forum 2014
i København den 21.-26. juni 2014
500.000 kr.
(VELUX FONDEN samfinansierer
med yderligere 1.500.000 kr.)
OVERSIGT OVER VKR-CENTRES OF EXCELLENCE
Center navn
Centerleder
Institution
Bevillingsår
Beløb (mio.kr.)
1
CLIMAITE - Center for
biologiske effekter af
klimaforandringer
Claus Beier
2
BioNET - Center for
Biofysik
3
Forskningsområde
Risø-DTU
2004 /
2007 /
2010
53,0 mio. kr.
Eksperimentelle feltundersøgelser over
klimaændringers effekt på økosystemer
Mogens Høgh Jensen
NBI, KU
2004
25,0 mio. kr.
Eksperimentelle og teoretiske undersøgelser af biosystemer på molekylært niveau
CLEAR - Center for
Sørestaurering
Frede Ø. Andersen
Biologisk
Inst., SDU
2006 /
2011
50,0 mio. kr.
Undersøgelser af forskellige metoder til
sørestaurering
4
CREAM - Center for
Miljø- og Jordbunds
mikrobiologi
Jan Sørensen
Inst. for
Økologi,
LIFE, KU
2006 /
2011
43,0 mio. kr.
Mikrobiologiske undersøgelser af jordforureninger med organiske miljøgifte
5
CDSB - Center for
Sygsommes Systembiologi
Søren Brunak
CBS-DTU
2007
24,2 mio. kr.
Studier af sygdomsgener og molekylære
mekanismer relateret personers vækst og
reproduktion
6
HOBE - Center for
Hydrologi
Karsten Høgh Jensen
Geologisk
Inst., KU
2007 /
2011
64,8 mio kr.
Undersøgelse af vandfluxe og strøm
ningsveje inden for oplandet til Skjern Å
7
ProActivePlants - Center
for Proaktive Planter/
Plant Plasticity - Center
for Plant Plasticity
Birger Lindberg Møller
Plante
biologi,
LIFE, KU
2008 /
2013
55,0 mio. kr.
Udvikling af nye afgrødeplanter med
større udbytte og nyttige indholdsstoffer
8
NATEC - Center for
Nanophotonics for
Terabit Communications
Jesper Mørk
DTU Fotonik
2008
25,0 mio. kr.
Forskning i fotoner på kort tidsskala til
udvikling af nye kommunikationssystemer
9
MTLAB - Modelling of
Information Technology
Flemming Nielson
DTU Informatik
2008
25,0 mio. kr.
Udvikling af datalogiske modeller til
simulering og analyse af fremtidens
IT-systemer
10
NAMEC - NAnoMEChanical
sensors and actuators
Anja Boisen
DTU-Nano
teknologi
2009
28,0 mio. kr.
Udvikling af nano-mekaniske, ultra
følsomme sensorer bl.a. til dosering af
medicinindtagelse
11
CSGB - Center for
stokastisk geometri og
avanceret bioimaging
Eva B. Vedel Jensen
Inst. for
Matematiske
Fag, AU
2010
25,0 mio.kr.
Udvikling af matematiske metoder til
analyse af biologisk væv med avanceret
mikroskopi
12
Ocean Life - Center for
livet i havet
Thomas Kiørboe
DTU AQUA
2011
30,0 mio kr.
Udforske og modellere fundamentale
biologiske-fysiske processer i havet
13
BioNEC - Biomolecular
Nanoscale Engineering
Center
Jesper Wengel
Inst. for
fysik, kemi
og farmasi,
SDU
2012
30,0 mio. kr.
Tværgående forskning inden for
DNA-kemi, lipidkemi, proteinkemi og
nanoteknologi
14
QUSCOPE - Centre for
Quantum Scale Optical
Processes
Klaus Mølmer
Inst. for
Fysik og
Astronomi,
AU
2013
30,0 mio. kr.
Teoricenter for vekselvirkningen mellem
kvantesystemer og lys
33
VILLUM FONDENS YOUNG INVESTIGATOR PROGRAMME 2013
VILLUM FONDENS POSTDOC-PROGRAM 2013: INDIVIDUELLE STIPENDIER
LEKTOR-PULJEN
Navn
Ph.d.-institution
Postdoc-institution
Projekttitel
Thea Østergaard Bechshøft
Aarhus Universitet
University of Alberta,
Canada
Stress in Polar Bears: Novel Approaches and Cross-population Comparisons
Jakob Gath
Københavns Universitet
Ecole Polytechnique,
Frankrig
Novel Techniques in Holography for Particle Physics
Nadia Glæsner
Small-scale P Availability at Intact Soil Macropore surfaces Using DGT
Camilla Juul Hansen
Ludwig Maximilian University, Tyskland
Understanding the Origin and Evolution of Heavy Elements in the Early Universe
Sara Fasmer Hansen
Université Joseph Fourier,
Frankring
Disulfide Proteome – a Key to Understand Protein Complex
Formation in Plant Cell Wall Biosynthesis
Erik Donovan Hedegård
Syddansk Universitet
Eidgenossische Technische
Hochschule, Schweiz
Targeting Cytochrome P450 Enzymes with the Density Matrix Renormalization Group
Method
Naia Morueta Holme
Aarhus Universitet
University of California,
USA
Safe-guarding plant diversity for the future: integrating big data into nature management
Kirsten Marie Ørnsbjerg
Jensen
Aarhus Universitet
Columbia University, USA
Position Dependent Total Scattering Studies of Nanoscale Structure-property Relationships in Functional Materials
Kristian Ejlebjærg Jensen
Danmarks Tekniske
Universitet
Imperial College London,
England
Anisotropic Mesh Adaptation and Topology Optimization
Martin Verner Gammelgaard Kristensen
Aarhus Universitet
Univeristy of St. Andrews,
Skotland
Advanced Photonics Platform for Single Cell Analysis
Julia Thidamarth Vilstrup
Mouatt
Oregon State University,
USA
Population Genetics Across Two Decades and the Species’ Range for the Endangered
Redcockaded woodpecker
Tomas Næraa
Lund University, Sverige
The Geodynamic Setting During Formation and Stabilisation of Late Archaean Continental Crust
Esben Paul Krogh Olsen
Danmarks Tekniske
Universitet
Massachusetts Institute of
Technology, USA
Improving the Field of Transition Metal Catalyzed C-N and C-F Bond formations
3.962.379
Trine Puggaard Petersen
Ludwig Maximilians University, Tyskland
Flow Chemistry Methods for the Generation and Use of Lithium, Magnesium and Zinc
Organometallic Intermediates
3.591.203
Christian Poulsen
University of California,
USA
Dynamic flow of miRNA translocation into cytoplasm, investigated by different state of
the art microscopy techniques including Raster Image correlation spectroscopy and paircorrelation spectroscopy
Martin Krøyer Rasmussen
Aarhus Universitet
University of Montpellier,
Frankrig
Importance of Gender and Diet on Hepatic Detoxification
Dorthe Bomholdt Ravnsbæk
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet
In Operando Studies of Olivine-based Cathode Materials for Lithium Batteries
Ninna Struck Rossen
Columbia University, USA
Engineering Vascular Networks Optimized for Specific Tissues
Michaela Schiller
Swedish University of Agricultural Sciences, Sverige
Pyrosequencing for Improved Profiling of Fungal DNA in Plants and Plant Products
Jan Stanstrup
Fondazione Edmund Mach,
Italien
Most Important Compound Found, Identity Unknown! How Sharing Available Knowledge Will Bring Us Forward
Kristoffer Szilas
Stanford University, USA
The Role of Archaean Peridotites in the Formation of the Subcontinental Lithospheric
Mantle in SW Greenland
Mai Winstrup
University of Washington,
USA
Harmonizing Timescales from Greenland and Antarctic Ice Cores: Reconciling the Greenland and Antarctic Layer-counted Ice-core Timescales over the Deglaciation by use of an
Objective Bayesian Method
Navn
Projekt
Universitet
Institution
Mikael Rørdam Andersen
Identifying the genetic basis for eukaryotic speciation and genus formation using a unique high
resolution DNA-compendium
Danmarks Tekniske
Universitet
Systembiologi
Characterizing the regulatory circuitry of global lipid
metabolism
Intelligent 3D cell scaffolds for environmental applications
Danmarks Tekniske
Universitet
Nanotech
Glacial history of the Northeast Greenland ice sheet
and its contribution to sea level change during the
last 11.700 years
Aarhus Universitet
Institut for Geoscience
Mark Rudner
Quantum dynamics in non-equilibrium systems
Niels Bohr Institutet
Elizaveta Semenova
QUantum dot Energy level Engineering for laser applicatioNs on InP and Si platforms (QUEENs)
Danmarks Tekniske
Universitet
Fotonik
SPAtial Calibration and Evaluation in distributed
hydrological modeling using satellite remote sensing
data (SPACE)
GEUS
Hydrologisk afdeling
Christer S. Ejsing
Stephan Sylvest Keller
Nicolaj Krog Larsen
Simon Stisen
Beløb (kr.)
6.866.416
Institut for Biokemi og
Molekylær Biologi
5.313.000
6.995.115
6.992.118
6.964.987
6.977.938
6.964.400
POSTDOC-PULJEN
Navn
Projekt
Universitet
Institution
Nika Akopian
Quantum network of artificial atoms
Danmarks Tekniske
Universitet
Fotonik
Unlocking the potential of Monte Carlo in molecular
simulation
Biologisk Institut
Characterizing the differences and similarities
between the genomes of industrially relevant microorganisms originating from extreme environments
A genomic approach to study and conserve the
biodiversity of the African megafauna
Dissipative Engineering of Topological phases of
matter
Photocatalytic low-dimensional hybrid organicinorganic materials
Aarhus Universitet
Dynamic quantum crystallography: Direct insights
into the properties of crystalline materials.
A New phenomenon Yet to be resolved in ductile
PLATE tearing (AnyPLATE)
Danmarks Tekniske
Universitet
Mekanik
Bridging Scales to Understand and Predict Arctic
Vegetation Under Climate Change (BRISCA)
Aarhus Universitet
Institut for Bioscience
Crystallization studied by interface pinning: from ab
initio to coarse grained models
Roskilde Universitet
Onset and duration of the greatest speciation event
of the Phanerozoic: Were present day biodiversity
levels reached 420 million years ago?
Novel materials for high capacity batteries - Going
beyond lithium
Aarhus Universitet
Primary producers under thinning ice - past responses and future projections for High Arctic Greenland
GEUS
Wouter Krogh Boomsma
Rute Fonseca
Rasmus Heller
Michael J. Kastoryano
Nina Lock
Anders Østergaard Madsen
Kim Lau Nielsen
Signe Normand
Ulf R. Pedersen
Christian Mac Ørum
Mosdal
Dorthe B. Ravnsbæk
Sofia Ribeiro
34
BEVILLINGER 2013
Beløb (kr.)
3.997.067
3.989.688
Biologisk Institut
Biologisk Institut
Niels Bohr Institutet
3.801.700
iNANO
3.868.354
Kemisk Institut
3.990.421
1.931.688
3.999.906
Institut for Natur, Systemer
og Modeller
3.999.200
Statens Naturhistoriske
Museum
3.742.494
iNANO
3.830.011
Maringeologi og Glaciologi
3.716.468
35
VELUX FONDEN
Uddelingerne i VELUX FONDEN beløb sig i 2013 til i alt 240.043.369 kr.
AKTIVE ÆLDRE
Uddelingerne til ældre menneskers aktivitet
beløb sig i 2013 til i alt 7.990.400 kr. fordelt
på 347 donationer. Heraf følgende større
donationer.
Ebbe Preisler
Udgivelse af ”Happy End - om kiosklitteratur,
ugeblade og en familiebiografi”
25.000 kr.
Foreningen Peqatigiiffik Neriusaaq
Etablering af hus for ældre
på Anglarsimaffik Neriusaaq
250.000 kr.
Leif Møller Madsen
Udgivelse af ”Fra knallert til kørestol
- fortsættelsen”
50.000 kr.
TV-Glad Fonden
Redaktionschef Mogens Svane Petersen
Projektet ”Aktive ældre fortæller
- De udviklingshæmmedes historie”
250.000 kr.
Sven Thorsen
Udgivelse af ”Den danske strandjagt”
75.000 kr.
Foreningen Hygum Hjemstavnsgård
Delvis udskiftning af stråtag på hjemstavnsgården
170.000 kr.
Ib Ivar Dahl
Udgivelse af ”Vadehavsfortælling”
25.000 kr.
Fredericia Dame Roklub
Anskaffelse af ny båd til seniorronning
100.000 kr.
Hobro Ro- og Kajakklub
Anskaffelse af kulfiber-robåd til seniorroning
125.000 kr.
Nydamselskabet/Nydambådens Laug
Formand Vincent Jessen
Etablering af bådehus (naust) til kopien
af Nydambåden
150.000 kr.
Copenhagen Film Company
Anna Elisabeth Jessen
Tre film under titlen ”Stærke gamle damer”
200.000 kr.
36
Foreningen Tandrødderne
Tandlæge Jørgen Lætgaard
Tandbehandling til hjemløse,
misbrugere og socialt udsatte
200.000 kr.
BEVILLINGER 2013
Nexus Kommunikation A/S
Ebbe Kyrø
Tv-serie om ”Modstand - den tredje historie”
100.000 kr.
Colin Archer Laug
Anne-Mette Flyvbjerg
Færdigbygning af skibet ”Colin Archer”
150.000 kr.
Aktivitetscenter Skovgården
Centerleder Merete Harrig
Genetablering af træværksted
144.100 kr.
GERONTOLOGI OG GERIATRI
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk
Medicin/ Center for Funktionelt Integrativ
Neurovidenskab
Centerleder, professor Leif Østergaard
Etablering af Aarhus Research Centre for
Brain Aging and Dementia – ARCADIA
9.850.000 kr.
Bispebjerg Hospital, Forskningslaboratoriet
for Stereologi og Neurovidenskab
Professor Bente Pakkenberg
Langtidsoverlevelse af nye hjerneceller
- et stereologisk studie
964.415 kr.
Det Kongelige Danske Kunstakademis
Skoler for Arkitektur, Design, og
Konservering – Arkitektskolen
Arkitekt, byplanlægger Deane Simpson
Udgivelse af forskningsprojektet ”Gerontopia:
Retirement Utopias of the Young-Old”
334.500 kr.
Odense Universitetshospital
og Syddansk Universitet
Overlæge, klinisk lektor Jens-Ulrik Rosholm
”Hospital hjemme (HH)
for akut medicinsk syge ældre”
2.313.564 kr.
Københavns Universitet, Institut for Medier,
Erkendelse og Formidling
Lektor Christa Lykke Christensen
”Aldring og alderdom i medierne
og ældre menneskers mediebrug”
2.000.000 kr.
(samt yderligere 4.522.252 kr. fra fondens
humanvidenskabelige uddelingsområde, idet der
er tale om et tværgående projekt)
Medicinsk Bioteknologisk Center
Professor Bente Finsen
”Serotonin graduering af neurogenese-koblede
microglial reaktioner i Alzheimer’s-lignende
sygdomme hos mus.”
2.270.577 kr.
Københavns Universitet, Institut for
Psykologi
Adjunkt Jesper Dammeyer m.fl.
”Sansetab hos ældre – en sundhedspsykologisk
undersøgelse af ældre borgere med syns- og
hørenedsættelse”
5.131.524 kr.
Syddansk Universitet, Klinisk Institut
Professor, overlæge Torben Barington
”Udvikling af cancerbehandling overfor
kronisk lymfatisk leukæmi, der søger at
udnytte patienternes eget immunsystem”
1.704.150 kr.
37
OFTALMOLOGI
HUMANVIDENSKAB
Københavns Universitet, SUND,
Institut for Neurovidenskab og Farmakologi
Lektor Miriam Kolko
”Grøn stær - studie af nethindens støtteceller
(Müller cellerne) og deres betydning for og
evne til at beskytte og opretholde de retinale
ganglie celler”
3.841.007 kr.
Inviterede kernegruppeprojekter:
Rigshospitalet, Kennedy Centret
Adjungeret professor Karen Brøndum-Nielsen
”Identifikation og undersøgelse
af genmutationer, der fører til
synshandicap og blindhed”
13.306.650 kr.
Odense Universitetshospital, Øjenafdeling E
Klinisk lektor, læge Jakob Grauslund
”Reducering af synstab og laserinducerede
bivirkninger ved indføring af individuelt baseret
laserbehandling for diabetiske øjensygdomme”
4.999.700 kr.
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Post-doctoral fellow Tina Storm
”Megalin – årsag eller kur?
Undersøgelse af megalins rolle i øjets generelle
fysiologi og patologi samt dets potentiale som
lægemiddel receptor”
1.473.100 kr.
38
BEVILLINGER 2013
Aarhus Universitet, Psykologisk Institut
Lektor Dorthe Kirkegaard Thomsen
”Chapters in life stories”
3.991.681 kr.
Aarhus Universitet,
Institut for Statskundskab
Lektor Michael Bang Petersen
”How to win with words?”
5.832.460 kr.
Lektor Christian F. Rostbøll
”COMPROMISE
– Democratic Ideals and Real Politics”
5.417.750 kr.
Københavns Universitet, Sociologisk Institut
Lektor Poul Poder
”Vold i gaden, gadens vold
– gadevold i et situationelt perspektiv”
5.863.443 kr.
Det Teologiske Fakultet
Professor Arne Grøn
”Self-understanding and Self-alienation:
Existential Hermeneutics and Psychopathology”
5.305.042 kr.
Syddansk Universitet, Institut for Historie
Professor Dietrich Jung
”Modernity, Islamic Traditions and the Good
Life: Exploring the construction of meaningful
modern muslim selfhoods”
4.987.500 kr.
Institut for Design og Kommunikation
Professor Johannes Wagner
”Social objects for innovation and learning”
5.995.439 kr.
Institut for Kulturvidenskaber
Lektor Anne Scott Sørensen
”Mod et nyt kulturbegreb og
nye former for kulturformidling”
4.846.550 kr.
Københavns Universitet, Datalogisk Institut
Professor Jørgen Peter Bansler
”Computational Artifacts: Towards a designoriented theory of computational artifacts in
cooperative work practice”
5.841.666 kr.
Tværgående projekter mellem VELUX
FONDENs humanvidenskabelige og andre
uddelingsområder:
Københavns Universitet, Institut for Medier,
Erkendelse og Formidling
Lektor Christa Lykke Christensen
”Aldring og alderdom i medierne
og ældre menneskers mediebrug”
4.522.252 kr.
(samt yderligere 2.000.000 kr. fra
det gerontologiske uddelingsområde)
Aarhus Universitet,
Institut for Æstetik og Kommunikation
Lektor Peter Lauritsen
”Teledialog med anbragte børn og unge”
4.604.114 kr.
(bevilget af midler fra
det sociale uddelingsområde)
Andre projekter:
Syddansk Universitet, Institut for Historie
Professor Per Boje
Tillægsbevilling til publicering af
forskningsprojektet ”Dansk
Virksomhedshistorie siden 1750”
100.000 kr.
Det Kongelige Bibliotek,
Forskningsafdelingen
Forskningsstipendiat Morten Møller
Tillægsbevilling til forsknings- og
udgivelsesprojektet ”Med hilsner fra Moskva”
43.350 kr.
Roskilde Universitet,
Institut for Kommunikation,
Virksomhed og Informationsteknologier
Lektor Torben Braüner
Forskningsprojektet ”Hybrid-Logical Proofs
at Work in Cognitive Psychology”
1.758.879 kr.
Det Danske Filminstitut
Forskningsleder Lars-Martin Sørensen
Tillægsbevilling til publicering
af forskningsprojektet
”Filmhistoriens fem forsømte år”
83.040 kr.
39
Arkivar, mag.art. Lene Halskov Hansen
Tillægsbevilling til publicering af
forskningsprojektet ”Balladesang og kædedans
– to aspekter af dansk folkevisekultur”
111.400 kr.
Professor Anne-Marie Mai
Tillægsbevilling til to forskningsformidlende
tv-programmer om forsknings- og bogprojektet
”Hvor litteraturen finder sted”
150.000 kr.
Aalborg Universitet,
Professor Anette Borchorst
Forskningsprojektet ”Det danske
ligestillingspolitiske regime”
5.236.171 kr.
Euroscience Open Forum 2014,
Steering Committee
Champion, professor Klaus Bock
Afholdelse af Euroscience Open Forum 2014
i København den 21.-26. juni 2014
1.500.000 kr.
(VILLUM FONDEN samfinansierer
med yderligere 500.000 kr.)
Museum Sønderjylland
Museumsinspektør Pernille Kruse
Forskningsprojektet ”Materiel kultur og
social organisation i bronzealderen,
eksemplet Brunde/Egelund”
854.264 kr.
40
BEVILLINGER 2013
Varde Kommune
Teamleder, Miljø Poul Sig Vadsholt
”Forprojekt: Genopretning af Holme Å”
515.000 kr.
Københavns Kommune,
Miljøskolen Energi- og Vandværkstedet
Projektleder Jesper Steenberg
”Klimatilpasningsværksted”
2.000.000 kr.
VedvarendeEnergi (UngEnergi)
Projektleder Sigrid Soelberg Vesterberg
“Bæredygtig Ung“
6.552.850 kr.
VedvarendeEnergi
Politisk koordinator Gunnar Boye
”Hurtig omstilling til vedvarende energi
- ud af den fossile blindgyde”
913.700 kr.
Danmarks Radio
Konsulent Elisabeth Steiner
”Hvad gør vi nu? Vores omstilling
til et bæredygtigt samfund”
2.681.000 kr.
Nordic Food Lab
Direktør Michael Bom Frøst
“Discerning Taste: Deliciousness
as an argument for entomophagy”
3.646.888 kr.
Aalborg Universitet, Institut for planlægning
Professor Inge Røpke
”Økologisk makroøkonomi
og bæredygtig omstilling”
5.368.501 kr.
Samsø Energiakademi
Direktør Søren Hermansen
”Lokale pionersamfund”
1.000.000 kr.
Landsforeningen Praktisk Økologi
Formand Trine Krebs
“Åbne haver”
3.000.000 kr.
Danmarks Radio
Konsulent Elisabeth Steiner
”Hvad gør vi nu? Vores omstilling til et
bæredygtigt samfund - tillæg”
1.053.125 kr.
SOCIALE PROJEKTER
Kirkens Korshær
Renovering af Kafé Klaus i Roskilde
468.610 kr.
Den selvejende institution
”Det Økologiske Inspirationshus”
Projektet ”Økologi i børnehøjde”
654.000 kr.
Den selvejende institution
”Børn, Unge og Sorg”
Udvikling og implementering af
evidensbaseret metode
4.295.000 kr.
Landsforeningen LEV
Udvikling og certificering af eksamensmateriale
og anskaffelse af SmartBoards
729.000 kr.
Foreningen Exit Danmark
Etablering af socialøkonomisk virksomhed med
projektet ”Legetøj med historie”
300.000 kr.
Foreningen Qaravane
Den socialøkonomiske virksomhed
”Place de Bleu”
3.900.000 kr.
Den Selvejende Institution Be My Eyes
Udvikling af kommunikationsplatform
til blinde og svagtseende
1.883.750 kr.
Børnerådet
Projektet ”Børn som eksperter”
11.395.000 kr.
Foreningen Indvandrer Kvindecentret
”Send flere krydderier” med projektet
”Fra kogekone til køkkenansat”
3.498.808 kr.
Aarhus Universitet
Lektor Peter Lauritsen
Projektet ”Teledialog med
anbragte Børn og Unge”
4.604.114 kr.
(Bevilget i et samarbejde mellem VELUX
FONDENs humanvidenskabelige og sociale
uddelingsområde)
41
Fonden Askovgården, Dialog mod Vold
Kvalificeret behandling af voldsudøvere, voldsom
kærlighed – hjælp til unge udøvere af kærestevold
9.362.600 kr.
Foreningen Opgang2 Turnéteater
Projektet ”Nye horisonter – kunst og dannelse
som bindeled”
2.800.000 kr.
LMS – Landsforeningen mod
Spiseforstyrrelser
Etablering af Selvværdsworkshop
731.000 kr.
Specialist People Foundation
”Specialisterne” og projektet
”1000 jobs i Danmark”
5.348.620 kr.
Foreningen Københavns Projekthus
Projektet ”Tagdel.dk” - tillægsbevilling
482.910 kr.
Frelsens Hær
Julehjælp og opfølgning sammen med familierne
2.450.000 kr.
Dansk Folkehjælp
1.650.000 kr.
Kirkens Korshær
1.200.000 kr.
Røde Kors
2.200.000 kr.
Kallerupvej – rådgivnings- og kontaktcenter
Projektet ”Familieliv i forandring
– når yngre familier bliver ramt af demens”
1.090.000 kr.
Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland
Vidensskaben netværksprojekt omkring
autisme og aldring
4.864.177 kr.
Aalborg Universitet,
Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
Lektor Maria Appel Nissen
Projektet ”Menneskesyn i socialt arbejde
– velfærdspolitikker, teknologi
og viden om mennesket”
5.268.375 kr.
(Bevilget i et samarbejde mellem VELUX
FONDENs humanvidenskabelige og sociale
uddelingsområde)
Danmarks Lungeforening
”Fra ensomhed til livsmod gennem
virtuelle fællesskaber”
3.046.200 kr.
Den Sociale Kapitalfond
Formand Gurli Martinussen
”Social StartUp - Danmarks første
accelerator for sociale iværksættere”
21.969.667 kr.
Fondenes nyrenoverede domicil ligger i Søborg, hvortil Villum Kann Rasmussen flyttede sin virksomhed i 1951. Foto: DTZ
42
BEVILLINGER 2013
43
VELUX FONDENS HUMANVIDENSKABELIGE SATSNING: KERNEGRUPPEBEVILLINGER 2008-2013
År
Titel og navn
Projekt
Universitet
Institut
2008
Professor Sverre Raffnsøe
Ledelse af Selvledelse
Institut for Ledelse, Politik og Filosofi
2008
Lektor Klemens Kappel
Det liberale demokratis epistemologiske
dimension
Institut for Medier, Erkendelse og
Formidling
2008
Professor Frederik Stjernfelt
Kognitiv og fænomenologisk æstetik
Aarhus Universitet
Nordisk Institut, Center for Semiotik
2008
Docent Steen Ebbesen
Virkningshistorien vendt på hovedet
Saxo-Instituttet
2008
Professor Uffe Juul Jensen
Risiko og håb i sygdomsbekæmpelse
og sundhedsfremme
Aarhus Universitet
Institut for Filosofi og Idéhistorie
2009
Lektor Teresa Cadierno og
prof. Johannes Wagner
Usage-based Second Language Acquisition
Institut for Sprog og Kommunikation og
Institut for Fagsprog
2009
Lektor Anders-Christian
Jacobsen
Transformation af religiøs identitet i den
hellenistisk-romerske kulturkreds
Aarhus Universitet
2009
Lektor Robert Klemmensen
Arv eller miljø - hvad bestemmer politiske
og sociale værdier
2009
Professor Anne-Marie Mai
Velfærdsfortællinger
Institut for Litteratur, Kultur og Medier
2009
Professor Mogens Müller
Evangelierne som genskrevet Bibel
2010
Professor Andreas Roepstorff
Technologies of the Mind
Aarhus Universitet
Institut for Antropologi, Arkæologi og
Lingvistik
2010
Lektor Mikkel Thorup
Økonomisk argumentation
Aarhus Universitet
Institut for Filosofi og Idéhistorie
2010
Lektor Johnny Kondrup
Dansk Editionshistorie
Institut for Nordiske Studier og
Sprogvidenskab
2010
2010
2010
Lektor Matthew James
Driscoll
Professor Bodil Nistrup
Madsen
Professor Paul du Gay
Alle tiders historier
6.399.682
3.042.832
5.560.000
5.675.500
3.901.322
4.927.107
4.989.000
5.435.000
4.736.000
4.701.335
5.000.000
4.639.936
5.999.634
År
Titel og navn
Projekt
Universitet
Institut
2012
Lektor Johanna Seibt
As if it were a person - Social robotics
and human self-understanding
Aarhus Universitet
Institut for Kultur og Samfund
2012
Lektor Birgit Anette
Rasmussen
Individual, kin and family in prehistoric
Europe
Institut for Nordiske Studier og
Sprogvidenskab
2012
Lektor Peter Bakker
Cognitive creolistics
Aarhus Universitet
Institut for Æstetik og Kommunikation
2012
Professor Stuart Ward
Embers of Empire: The Receding Frontiers
of Post-Imperial Britain
Institut for Engelsk, Germansk og
Romansk
2012
Lektor Hagen SchulzForberg
Towards Good Society
Aarhus Universitet
Institut for Kultur og Samfund
2012
Lektor Sune Haugbølle
The Production of Secular Ideology in
the Levant
Institut for Tværkulturelle og
Regionale Studier
Etablering af en dansk term- og vidensbank
What makes organization?
Institut for Internationale Sprogstudier
og Vidensteknologi
Institut for Organisation
Livsformernes neokulturation
Saxo-Instituttet
2013
Lektor Dorthe Kirkegaard
Thomsen
Chapters in life stories
Aarhus Universitet
Psykologisk Institut
2013
Lektor Michael Bang
Petersen
How to win with words?
Aarhus Universitet
2013
Lektor Christian F. Rostbøll
COMPROMISE – Democratic Ideals and
Real Politics
2013
Lektor Poul Poder
Vold i gaden, gadens vold – gadevold i et
situationelt perspektiv
Sociologisk Institut
2013
Professor Arne Grøn
Self-understanding and Self-alienation:
Existential Hermeneutics and Psychopathology
2013
Professor Dietrich Jung
Modernity, Islamic Traditions and the Good
Life: Exploring the construction of meaningful modern muslim selfhoods
Institut for Historie
2013
Professor Johannes Wagner
Social objects for innovation and learning
Institut for Design og Kommunikation
Professor Dan Zahavi
Empathy and Interpersonal Understanding
Center for Subjektivitetsforskning
2011
Lektor Kerstin Fischer
Construction Grammar and the
Description of Situated Spoken Interaction
Institut for Fagsprog, Kommunikation
og Informationsvidenskab
2011
Professor Hans Jeppe
Jeppesen
The role of distributed leadership
Aarhus Universitet
Psykologisk Institut
2011
Professor Hanne Foss
Hansen
Krisestyring: Forvaltningspolitik og
offentlig organisation i en sparetid
2011
Lektor Christian Helms
Jørgensen
Drenge som tabere i uddannelses
systemet?
Roskilde Universitet
Institut for Psykologi og
Uddannelsesforskning
2011
Professor Erik Albæk
Communicating the Economy
2011
Professor Sverre Raffnsøe
Den humane vending
Institut for Ledelse, Politik og Filosofi
2011
Professor Frederik Stjernfelt
Humanomics: Mapping the Humanities
Aarhus Universitet
Center for Semiotik
2011
Professor Poul Erik
Mouritzen
Governance, Funding and Performance
of Universities
6.600.000
5.734.073
4.846.501
2013
Lektor Anne Scott
Sørensen
Mod et nyt kulturbegreb og nye former for
kulturformidling
2013
Professor Jørgen Peter
Bansler
Computational Artifacts: Towards a
design-oriented theory of computational
artifacts in cooperative work practice
Datalogisk Institut
4.000.000
5.600.000
3.991.681
5.832.460
5.417.750
5.863.443
5.305.042
4.987.500
4.995.395
4.255.000
6.115.032
4.942.501
Professor Thomas Højrup
5.000.000
Beløb (kr.)
5.895.986
2012
Nordisk Forskningsinstitut
2010
44
Beløb (kr.)
5.995.439
4.846.550
5.841.666
5.192.468
5.700.000
BEVILLINGER 2013
5.232.161
4.997.509
5.822.000
5.570.136
5.765.000
4.974.572
45
Postkort
fra støttede projekter
Fondene støtter mange flere projekter, end der er plads til at omtale i
årsskriftet. For at give et indtryk af
bredden i aktiviteterne har vi bedt et
lille udsnit af de igangværende projekter om at sende postkort med øjebliksbilleder fra projekternes verden.
46
POSTKORT
Nye dimensioner for kemi på Københavns Universitet
Når en kemiker fremstiller nye molekyler til lægemidler, energikilder eller
materialer, er det afgørende, hvordan de enkelte atomer hænger sammen
i molekylet. Nu har forskere og studerende på Kemisk Institut ved Københavns Universitet fået helt fantastiske muligheder for at få et detaljeret
indblik i molekylers rumlige opbygning takket være en bevilling fra VILLUM FONDEN.
Bevillingen har gjort det muligt at anskaffe to nye state of the art røntgendiffraktometre. Ved hjælp af disse apparater er det muligt at kortlægge alle
detaljer i krystallers rumlige opbygning på atomart niveau. Disse undersøgelser repræsenterer den mest komplette kemiske analyse, da den samtidig
giver nøjagtige oplysninger om de kemiske bindinger mellem atomerne.
Den benyttes blandt andet til at opklare, om den forbindelse, som en kemiker har fremstillet, faktisk er identisk med den forbindelse, man forventer. Disse unikke muligheder bliver entusiastisk udnyttet af både ansatte og
studerende ved Kemisk Institut.
Studerende fra Kemisk Institut er i gang med målinger
med de to diffraktometre.
Foto: Jes Andersen, Kemisk

Institut
Professor, dr.scient. h.c. Sine Larsen, Kemisk Institut, Københavns Universitet. Indkøb af to røntgendiffraktometre blev i 2012 bevilget med 3.940.000
kr. af VILLUM FONDEN.
47
48
Berøringsmodel af kålsommerfugl i træ og metal. Sandsynligvis fra slutningen af det 19. århundrede. Modellen blev brugt på Blindeinstituttet i København. Foto:
Jacob Kjærgård
Berøringsmodel af globus i aluminium. Begyndelsen af
20. århundrede. Modellen blev brugt på Blindeinstituttet i København. Foto: Jacob Kjærgård
Håndgribelige kilder til blindhedens historie
Historiske kilder består ikke kun af arkivoptegnelser. I sit forskningsprojekt om blindhedens historie inddrager historikeren Jan-Eric Olsén fysiske
genstande, som er blevet brugt i undervisningen
på Blindeinstituttet i København.
Modeller af planter og dyr, skriveredskaber og
landkort med de geografiske strukturer udhævet
i overfladen supplerer arkivoptegnelserne med en
konkret og håndgribelig dimension, der lægger
vægt på den iboende forbindelse mellem føle-
som blev berørt, men aldrig set af den blinde.
Projektet beskriver, hvordan blinde og synshandicappede klarede hverdagslivet i en periode, hvor
synssansen blev den kulturelt dominerende pga.
de nye mediers fremkomst som fx fotografiet og
film. I 2013 blev projektet præsenteret på internationale konferencer i Paris og London.
Lektor Jan-Eric Olsén, Medicinsk Museion, Institut
for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Projektet ”Vision and touch: A material history
of the world of blindness” blev i 2010 bevilget med
sansen, selve berøringen og de fysiske genstande,
3.200.000 kr. af VELUX FONDEN.
POSTKORT
Mysteriet om vores farvesyn
Det er en eneste molekyle-type i øjet, der giver os evnen til at se alverdens
farver. Molekylet kaldes ’retinal’, og det er et af de hurtigste og mest effektive i naturen til at reagere på lyskvanter. Men nede på det atomare plan
er det stadig et mysterium, hvorfor øjet kan registrere forskellige farver.
Takket være en bevilling fra VILLUM FONDEN er det nu muligt at udvikle helt nye forsøg på Aarhus Universitet, der skal skabe vakuum-forhold,
som gør det muligt at se konkret, hvad der sker i retinal-molekylerne.
Aarhus-forskerne undersøger, hvorfor vi kan se farver. Men af lige så stor
vigtighed er det, at de vil forsøge at afsløre, hvorfor øjet er så fantastisk
effektivt til at omsætte lys til nervesignaler.
Bevillingen har muliggjort ansættelse af en postdoc-stipendiat og indkøb
af et topmoderne femto-sekund lasersystem, der kan udsende ultrakorte
lyspulser, og som vil blive leveret i juni 2013. Ansøgere til postdoc-stilling
en interviewes i øjeblikket, og den unikke lagerring, der holder molekylerne fangne under vakuumbetingelser, SAPHIRA, står nybygget i kælderen
under Institut for Fysik og Astronomi – og den virker!
Professor, dr.scient. Henrik Lund Andersen, Institut for Fysik og Astronomi,
Den nye lagerring SAPHIRA
lagrer øjets retinal-molekyler,
som skal bestråles med lys fra
et nyt femto-sekund lasersystem. Foto: Henrik Lund Andersen
Aarhus Universitetet. ”Tidslige studier af synsprocessens fotorespons under
vakuumbetingelser” blev i 2012 bevilget med kr. 2.830.000 af VILLUM
FONDEN.
49
50
POSTKORT
Arven efter balletmester Flemming Flindt
Det var et stort tab for den danske og internationale ballet
verden, da balletmester Flemming Flindt døde i 2009 i en
alder af 72 år. Ikke blot efterlod han en stor produktion
af balletter og teateriscenesættelser med et eftermæle som
den tredje store balletmester og koreograf efter Bournonville og Harald Lander. Han var også nyskabende inden
for ny musik til et nyt trinsprog.
Flemming Flindts boliger i København og Florida rummede en overvældende samling af personlige breve, noter,
artikler og video-materiale, som stort set ikke var blevet
bemærket tidligere. En værdifuld samling, der ikke måtte
gå tabt for eftertiden.
Det var oplagt for arvingerne, at de havde en kulturel forpligtigelse til at bevare, formidle og sikre en fortolkning
af den unikke samling i en ballethistorisk sammenhæng.
En projektgruppe blev etableret med solodanser Vivi
Flindt som oplagt deltager og med seniorforsker, dr.phil.
Knud Arne Jürgensen som ballethistoriker til at indsamle,
registrere og perspektivere den fine samling.
Med VELUX FONDENs støtte har registreringsarbejdet
og digitaliseringen af ca. 320 gamle videoer tilsammen
vist et billede af Flemming Flindts mange mindre kendte
relationer og tanker om tilblivelsen af balletter og værker
med kunstnere som Benny Andersen, Ingmar Bergman,
Knud Åge Riisager og Eugene Ionesco. Gennemgangen
af de mange breve, notater, artikler og videooptagelser,
suppleret med Vivi Flindts indsigt og kommentarer, har
bidraget til ny indsigt i Flemming Flindts verden og person og tegnet et mere fuldstændigt billede af hans virke.
Materialet har givet anledning og inspiration til en ny bog
om hans liv og kunstneriske virke, belyst gennem interviews med de kunstnere, han samarbejdede med.
Projektgruppen med solodanser Vivi Flindt, seniorforsker,
dr.phil. Knud Arne Jürgensen og projektkoordinator Ole
Banke, banke på!!
På trods af at det kan være grænseoverskridende
at banke på en fremmed kvindes dør, opsøger
ressourcestærke somaliske mødre andre mødre i
deres lokalområder i forskellige bydele i København. Projektet hedder ”Somaliske Mødre Bygger
som disse kvinder står på sidelinjen af og kigger
på. De 18 somaliske brobyggere hjælper således
mødrene i deres kontakt til det danske samfund,
når børnene pjækker fra skole, når de er tiltrukket
af ekstreme miljøer eller truet af kriminalitet – og
særligt når kommunen ikke hører efter.
Brøndum-Nielsen. “Bevarelse af balletmester Flemming
Flindts balletter” blev i 2011 bevilget med kr. 300.000 af
VELUX FONDEN.
Bro”, og det er netop, hvad disse stærke somaliske
kvinder gør – bygger bro. Bygger bro mellem de
mest isolerede somaliske mødre og det samfund,
Direktør Margrethe Wivel, Indvandrer Kvindecentret. ”Somaliske Mødre Bygger Bro” blev i 2012 bevilget med kr. 784.200 af VELUX FONDEN.
51
Spædbørn på institution i Bulgarien
En bred vifte af videnskabelige undersøgelser
foretaget gennem de seneste 50 år har vist, at det
at vokse op på en institution (børnehjem) har en
ødelæggende effekt på børns sproglige, sociale
og følelsesmæssige udvikling. ”The Bucharest
Early Intervention Study” påviste, at for hver 2,6
måneder, et barn tilbringer på en institution, vil
det sakke en måned bagud i sin udvikling, fordi
det ikke får kærlighed, omsorg og personlig opmærksomhed, sådan som et barn normalt får, når
det lever i sin familie. For flertallet er konsekvensen, at barnet aldrig vil udvikle sig til sit fulde
potentiale.
Indtil for nylig boede Penka, som ét af 1.700
småbørn, på en institution i Bulgarien. Da hun
var omkring 14 måneder gammel blev Penka
fjernet fra sin familie og placeret i en institution,
fordi hendes mor ikke havde råd til at betale for
den specialkost, som Penka havde brug for pga.
sin mælkeallergi. Mens Penka opholdt sig på
institutionen, begyndte hun at lide af de udviklingsforstyrrelser, som er typiske for institutionsanbragte børn.
Heldigvis var Penka havnet på en af de otte
spædbørnsinstitutioner, som Hope and Homes
for Children arbejder på at få lukket.
Børnene fra disse institutioner bliver genanbragt
i deres familier, og familierne modtager den nødvendige økonomiske støtte for at kunne beholde
deres børn. De børn, som ikke kan blive genanbragt hos deres familier, bliver anbragt i kærlige
plejefamilier eller bortadopteret til gode hjem.
Ved hjælp af økonomisk støtte kunne Penka
komme hjem til sin mor, hvor hun nu trives.
Hundredvis af andre familier i Bulgarien, der
risikerer adskillelse, bliver også hjulpet til forbedrede livsvilkår, både i forbindelse med sociale
problemer, uddannelse, sundhed og økonomi.
Denne familiebaserede form for støtte er en ny
model, der bygger på best practice-principper og
arbejder på at erstatte det etablerede system af
institutioner inden for de næste ti år.
Mark Cook, grundlægger af Hope and Homes for
Children. “Strategic De-Institutionalisation (DI)
and Childcare Reform in Bulgaria” blev i 20122013 bevilget med 7.397.355 kr. af VILLUM
FONDEN.
Foto: Yavor Sedyankov / HHC
52
POSTKORT
53
54
POSTKORT
Europæisk bison i den bornholmske sne
Vinteren var lang på Bornholm – igen. Fra før jul
og til april var der snedækket i Almindingen, som
er Bornholms største skov. Det har været spændende at følge, hvordan de nye beboere – syv
europæiske bisoner – kom gennem den første vinter. Og dejligt har det været at erfare, at de trivedes i sneen, hvor de skrabede og gnavede til den
store guldmedalje. Vi ved nu, at især om vinteren
foretrækker bisonerne at gnave i træernes bark, og
vi ved, hvilke træarter de foretrækker. Når foråret
kommer, ændrer de adfærd og holder sig mere
skjult, mens fødevalget i højere grad er urter og
blade. Som et godt tegn på trivsel har bisonerne
leveret en lille kalv. Nu bliver det spændende at
følge deres adfærd med den lille ny, og om de
fortsat kan trives med de mange skovgæster.
Skovrider Søren Friese, Naturstyrelsen. ”Bison på
Bornholm” blev i 2011 bevilget med 4.000.000 kr.
af VILLUM FONDEN.
Den offentlige sektor under pres
Nedlæggelse af stillinger, ændrede arbejdstids
regler, reduceret husleje, fusioner, centralisering
samt i mindre grad opgavebortfald er en del af
dagligdagen i den offentlige sektor i disse år,
hvor ressourcerne er knappe. Hvordan håndteres
spare- og effektiviseringsudfordringerne af den

politiske og administrative ledelse? Og hvilke konsekvenser har det, at der fokuseres på kortsigtet
budgetoverholdelse? Påvirkes fx organisatorisk innovationsevne og medarbejdermotivation i negativ retning? Projektet analyserer disse problemstillinger i staten såvel som i kommunerne.
Professor Hanne Foss Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. ”Krisestyring:
Forvaltningspolitik og offentlig organisation i en
sparetid” blev i 2011 bevilget med 5.232.161 kr. af
VELUX FONDEN.
Foto: Projektet
Foto: iStockphoto
55
Nærvær, omsorg og glæde er i fokus på Ungdommens Røde Kors’ ferielejre, hvor unge frivillige giver mere end 1.200 udsatte børn og unge en pause fra hverdagen. Foto: Ungdommens Røde Kors
56
MOAAR … er der kommet brev om ferielejr?
Som barn sendte Line på otte år selv en ansøgning til Ungdommens Røde Kors om at blive én
af de heldige, der skulle med på ferielejr. Lines
forældre havde hverken råd eller overskud til at
tage på ferie, og Line var ked af, at hun ikke kunne dele sine sommerferieminder med kammeraterne fra klassen. Line husker stadig forventning
en og glæden den dag, hun åbnede brevet med
glemmelige ferieoplevelser for mere end 1.200
udsatte børn og unge hver sommer. Ungdommens Røde Kors arbejder med støtte fra VILLUM FONDEN på at udvide ferielejrene for at
imødekomme de over hundrede børn, som organisationen hvert år er nødt til at afvise på grund
af den store efterspørgsel.
Stine Buje Christensen, kommunikationskonsulent
i Ungdommens Røde Kors. ”Ferielejr og Lektiecafé
teksten: Du skal med på ferielejr.
I dag er Line 23 år og en af flere hundrede frivillige i Ungdommens Røde Kors, der skaber ufor-
som løftestang for sociale aktiviteter til gavn for socialt udsatte” blev i 2011 bevilget med 5.890.000
kr. af VILLUM FONDEN.
POSTKORT
Nietzsche som opdrager for Seeberg
Ingen dansk forfatter er så afgørende påvirket
af Friedrich Nietzsches historiske nytænkning af
kristendom, moral og æstetik som Peter Seeberg,
der kom fra et indremissionsk hjem i Sønderjylland. Det kan derfor forekomme paradoksalt, at
den danske Nietzsche-reception næsten fuldkommen har overset Seeberg. Men det forklares af den
kendsgerning, at den hidtidige forskning i forfatterskabet ikke har haft den optimale adgang til arkivet, som først en ordning og registrering af det
i 2005 har afstedkommet.
Projektet har i sin første fase gennemført målrettede studier i Peter Seebergs arkiv på Hald Hovedgaard ved Viborg. Med en ny afhandling dokumenteres det, hvordan Seeberg i hidtil ukendte
breve, dagbøger og utrykte manuskripter lod sig
forme af Nietzsches filosofi, og det analyseres,
hvordan han omformede denne indflydelse i sit
sprogligt originale og genrefornyende forfatterskab fra 1956 til 1997.
Projektet er et arkivbaseret studie i forfatterskabet
med henblik på at afdække Seebergs nietzscheanske syn på individ, historie, tro, etik og politik.
Forskningsresultaterne er foreløbig afprøvet ved
en konference om Nietzsche og dansk litteratur
den 15. marts 2013 på Københavns Universitet
og i en artikel i tidsskriftet Edda 2/2013.
Postdoc-stipendiat Anders Juhl Rasmussen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. ”Fornyelse af traditioner. Sprog
og genre i Peter Seebergs prosafiktion” blev i 2011
bevilget med 1.127.429 kr. af VELUX FONDEN.
Peter Seeberg (1925-1999).
Foto: Per Pejstrup, 1963
57
Hvad bestemmer
fordeling af liv
på jorden?
AF C AR S T E N RA H B E K
Carsten Rahbek (f. 1965), professor på Statens Naturhistoriske
Museum, Københavns Universitet 2001, adjungeret professor
på Peking Universitet 2012 samt leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
(CMEC) 2010. Han er blandt de 1 % mest citerede forskere i
verden, medlem af Videnskabernes Selskab samt modtager af
flere nationale og internationale hæderspriser.
skal ifølge Carsten Rahbek anvendes til en bedre
forståelse af, hvordan jordens organismer flytter sig
og tilpasser sig, når deres omgivelser forandres.
58
H VA D B E S T E M M E R F O R D E L I N G A F L I V P Å J O R D E N ?
Hvad vi tror vi ved – og hvordan det testes
Gennem 100 års forskning har vi lært meget.
Alligevel betragtes spørgsmålet om, ”hvad der

bestemmer livets fordeling på jorden”, stadigvæk som biologiens Holy Grail Question. Vi ved,
Foto: Lars Juul Hauschildt
Biologien søger at finde de endnu ukendte naturlove for,
hvad der bestemmer fordelingen af liv på jorden. Med
anvendelse af enorme databaser over arters udbredelser,
de nyeste DNA-teknikker og bioinformatiske redskaber
kommer forskerne stadig tættere på svaret. Evolutionære
processer og variation i historisk klima spiller en større
rolle end tidligere antaget, hvor fokus især var på det
nutidige klima. Denne forskning er nødvendig for at
håndtere den globale biodiversitetskrise, herunder
klimaforandringer. Carsten Rahbek har modtaget
Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og
Naturvidenskabelig Forskning for ikke mindst sin
forskning på dette felt. Årslegatet på 2.500.000 kr.
T E K N I K O G N AT U RV I D E N S K A B
Mens vi søger efter liv på Mars, lever vi på en planet, der er stort set ukendt. Af de formodede 1520 mio. arter på jorden er kun 10 % beskrevet.
For kun 1 % er arternes geografiske udbredelse
og biologi kendt. Denne ukendte verden blev
åbenbaret for den vestlige verden, da Humboldt,
Wallace og Darwin for mere end 100 år siden sejlede ud på deres berømte naturhistoriske ekspeditioner. Kommende fra det artsfattige Europa blev
de betaget af den ekstreme artsrigdom i troperne.
Rejste de blot 100 km, var stort set alle arterne
nye og anderledes. ”Hvorfor?” spurgte de sig selv.
I dag spørger vi stadigvæk: Hvorfor er fordeling
en af liv på jorden så uensartet, at en bjergskov i
Ecuador mindre end Gribskov rummer flere forskellige fuglearter end i hele Europa til Uralbjergene? Man kan ryste flere insektarter ned fra trækronerne i et par træer i Amazonas, end der findes
i Danmark. De tre biologer fremsatte hver især en
række teorier om mønstrene i jordens fordeling af
liv. Den mest kendte er evolutionsteorien.
De videnskabelige samlinger i verdens naturhistoriske
museer rummer uanede mængder af verificeret information, som er nødvendig for at besvare nogle af nutidens største biologiske spørgsmål. Her et billede fra fuglesamlingen på the National Museum of Natural History, Smithsonian Institutions, der er verdens tredjestørste med over 625.000 skind. Fuglesamlingen på Statens
Naturhistoriske Museum, Købehavns Universitet, med
over 100.000 skind er ligeledes en af de største og mest
værdifulde i verden. Foto: ‘Roxie&BirdCollnFinalPrint’
by Chip Clark, Smithsonian
VILLUM FONDEN
59
Hvad ved vi ikke – og ny erkendelse
De eksisterende hypoteser om, at nutidigt klima
alene bestemmer liv på jorden, kunne slet ikke forklare artsrigdommen i bjergegne generelt og slet
ikke den ekstreme artsrigdom i de tropiske bjerge.
Dette er ikke trivielt, al den stund at formentlig 90
60
% af alle arter findes netop der. Som en universel
forklaring var teorien skudt ned. At ’falsificere’ en
anderkendt teori betragtes som et gennembrud i
forskningen. Men hvad bestemmer så fordelingen
af liv på jorden – ud over energi og vand?
Endnu et teknologisk gennembrud bidrog til afklaringen. Med analyser af arvemateriale – DNAsekventering – kan vi beskrive arternes indbyrdes
slægtskabsforhold (phylogenier) og bestemme,
hvilke arter der er gamle og nye evolutionært
set. Med den nye teknologi og nye data fra felten
kunne vi begynde arbejdet med at dokumentere
evolutionen. Med vores geografiske data kunne vi
påvise, at relativt få steder i verden har fungeret
som evolutionære ’artspumper’, hvor nye arter
’produceres’ for derefter at sprede sig ud i verden. Overraskende nok synes disse ’hot-spots’
for evolution også at være der, hvor gamle arter
har overlevet tidligere tiders globale forandringer
– og oven i købet er der geografisk overlap med
de steder, hvor civilisationer er opstået i troperne.
Hvorfor alt dette samme sted?
Måske fordi disse steder har været lokalt klimatisk
uforanderlige igennem årtusinder med stabile ressourcer – altså forholdsvis upåvirkede af de globale forandringer. Det er i hvert fald vores teori.
Med vores ny viden om arternes evolution og udbredelse har vi påvist, at fordelingen af liv, som vi
ser den i dag, i høj grad er et resultat af evolutionen igennem flere hundrede tusinde år. Mønsteret
er ikke udvisket og bragt i ligevægt med nutidigt
klima. Ydermere tyder vores seneste forskning på,
at variationen i forhistorisk klima er mindst lige så
vigtig som nutidens.
Hvorfor er den slags grundforskning relevant
for samfundet?
Vores opdagelser har stor betydning for at forudsi-
H VA D B E S T E M M E R F O R D E L I N G A F L I V P Å J O R D E N ?
Padder (6.500 arter)
Pattedyr (5.000 arter)
at energi (fra solar indstråling, der bestemmer
føderessourcer) er vigtig for, hvor mange arter
og individer der kan sameksistere. Der findes næsten ingen arter i arktis. Vi ved også, at vand er
en forudsætning for liv. Tænk bare på en våd og
varm tropisk regnskov med millioner af arter og
den artsfattige tropiske ørken. For ti år siden var
der udbredt konsensus om, at det nutidige klima
(temperatur og vand) bestemte fordelingen af liv
på jorden. Der blev formuleret testbare hypoteser,
som bare skulle bekræftes med globale data.
Med udviklingen af IT-teknologi blev det muligt
at teste disse hypoteser med kvantitative data. I
1993 under mit ph.d.-studie i USA begyndte jeg
at sammenstille informationer over alle fuglearters
globale udbredelser – på elektronisk form. Mange
af informationerne havde blot ligget og ventet årtier i alverdens naturhistoriske museers samlinger.
Ti år senere kunne vi på basis af 100 mio. af data
detaljeret beskrive og analysere den globale geografiske variation af artsrigdom i form af det antal
arter, der sameksisterer på et givet sted og areal.
Ved samkøring af de biologiske data med klimadata (temperatur og nedbør) fra 20.000 vejrstationer fra hele verden kunne vi nu teste, om livet
på jorden rent faktisk er bestemt af det nutidige
klima. Det var den gode nyhed. Den dårlige nyhed var – syntes mange dengang – at de empiriske
data ikke bekræftede hypotesernes forudsigelser.
Et eksempel på fænomenet ’beautiful theories and
ugly data’.
Fugle (10.000 arter)
Globale mønstre af artsrigdom og fylogenier (stamtræer) for alle verdens arter af ikke-marine pattedyr (~5.000 arter),
padder (~6.000 arter) og fugle (~10.000 arter). Farveskalaen på kortene går fra blå (færrest arter) over grøn og orange
til rød (flest arter). Kortene viser tydeligt, at de fleste arter findes i troperne, og at verdens ’hot spots’ (de orange-røde
områder) for biodiversitet primært findes i tropernes bjergegne. Grafik: Center for Makroøkologi, Evolution og Klima,
ge effekterne af de menneskeskabte globale klimaforandringer, fordi de hidtidige modeller antager
en ligevægt mellem liv og nutidigt klima. Det betyder dog på ingen måde, at klimaforandringer ikke
vil betyde dramatiske forandringer. Tværtimod viser empiriske data fra de sidste 20 år, at forandring
erne bliver meget store. Vi har også en idé om, i
hvilken retning det vil gå, men vi kan ikke forudsige mange detaljer. Det kræver en langt bedre forståelse af evolution og historisk klima.
Vi mennesker trækker vejret, drikker vand og spiser – oftest uden at tænke dybere over komplekse
ting som stofcirkulation i naturen, hvordan øko-
som menneskeheden forbruger årligt. Verdenssamfundet står over for nogle store udfordringer
og beslutninger, der kræver viden om, hvad mere
præcist effekten er af det, der sker, samt om det,
vi gør og beslutter os for.
Jorden har tidligere gennemgået globale forandringer, også klimatiske, og livet på jorden skal
nok bestå. Vi ved fra studier af disse forandringer,
at der blandt arterne er både tabere og vindere.
Homo sapiens har klaret de seneste istider fantastisk – bedre end konkurrenterne. Hypotesen til
forklaring af disse empiriske fakta er evnen til at
tænke (større hjerne), brug af viden til innovation
systemernes funktionalitet hænger sammen med
arterne, og at jordens økosystemer leverer ’gratis’ ydelser svarende til ca. halvdelen af det BNP,
(ild og redskaber) og – har man lyst til at tilføje –
evnen til at træffe de rigtige beslutninger. Derfor
er vi her i dag.
VILLUM FONDEN
61
Små dyr fortæller
om vores oprindelse
Figur 1. Lysmikroskopiske fotos af levende individer af
hhv. tvehaleorm (Diurodrilus
sp., foto: K. Worsaae), kæbedyret (Limnognathia maerski,
foto: R. M. Kristensen) og en
ledorm (Dinophilus taeniatus,
foto: G. Rouse).
AF KATRIN E W ORSAAE
Katrine Worsaae (f. 1972), zoolog og marinbiolog, blev i 2004 ph.d. fra Statens
Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet (KU). Hun har været ansat
ved bl.a. Adelaide University, South Australia, modtaget Videnskabsministeriets ’ung eliteforsker pris’ og har siden 2011 fungeret som lektor på Marinbiologisk Sektion, Biologisk Institut, KU. Her forsker hun i evolutionen af hvirvelløse
og mikroskopiske dyr og deres tilpasninger til ekstreme miljøer.
I 2012 bevilgede VILLUM FONDEN 4.870.000 kr. til projektet ”Hvordan små dyr kan besvare store spørgsmål” under fondens Young Investigator Programme. Projektet vil søge at afdække centrale egenskaber såsom kropsstørrelse, nervesystem og leddeling hos vores fælles stamform
ud fra en kombination af anatomiske, genetiske og slægtskabsanalytiske
undersøgelser. Disse undersøgelser vil adressere udvalgte mikroskopiske, men komplekse dyregrupper fra den understuderede udviklingslinje ’Spiralia’. Ved ny viden om disse dyrs anatomi og evolutionære
placering i et nyt stamtræ over dyreriget vil vi kunne nytolke succesfulde
’kropsdesigns’ oprindelse og udvikling i dyreriget. Bevillingen støtter
projektet over fem år med 2 ph.d.-studerende, en postdoc samt indkøb
af konfokalmikroskop og genetisk sekvensering.
62
SMÅ DYR FORTÆLLER OM VORES OPRINDELSE
Foto: Mark Brandon
Hvoraf er vi kommet?
Vi forestiller os, at alle de flercellede dyrs tidligste fælles stamform var af
lille størrelse – under en millimeter, og at vi blandt de nulevende mikroskopiske dyrs udformning måske kan finde svar på, hvordan de tidligste
former så ud, og hvordan de fungerede. Ved at undersøge centrale egenskaber og slægtskab hos de nulevende dyr, der måske bedst ligner alle
højere dyrs fælles stamform (små, men relativt komplekse) – kan vi teste
hypoteser om de vigtigste egenskaber hos vor alles fælles stamform.
Var den sidste fælles stamform relativt stor og kompleks såsom marine
orme og snegle? Eller var den mikroskopisk, bestående af kun få celler?
Hvis/hvis ikke – hvordan fungerede vores fælles lille stamform med kun få
celler? Har vores hjerne fælles oprindelse? Har selv mikroskopiske dyr med
begrænset celleantal en kompleks, regionaliseret hjerne?
Det mikroskopiske dyrelivs hemmeligheder
Cirka 1,3 millioner flercellede dyr er beskrevet, og det anslåede antal
ubeskrevne arter svinger fra 10 til 200 millioner. Det er ikke ofte, man
opdager nye overordnede udviklingslinjer, såkaldte dyrerækker, inden for
dyreriget. Ud af de 36 anerkendte dyrerækker er kun fire beskrevet inden
for de sidste halvtreds år; deraf de tre sidste af danske forskere. De er
alle vandlevende og mikroskopiske, og der er ingen tvivl om, at det er i
denne størrelseskategori, under en mm (kaldet meiofauna), den største
uopdagede diversitet i dyreriget foreligger.
VILLUM FONDEN
63
Figur 2. 3D anatomisk rekonstruktion af den gådefulde tvehaleorm, Diurodrilus – en mulig ny mikroskopisk dyrerække
(Worsaae & Rouse 2008) – nervesystem (mørkeblå), fimrehår (rød), kirtler (gul), tarm (lyseblå), muskuløst svælgapparat
(grøn). Grafik: Agnar Lisberg Ferchland
Tvehaleormen og kæbedyret fra Grønland
Egne anatomiske studier har sandsynliggjort, at
endnu en ny dyrerække kan være på vej – tvehaleormen. Dette undseelige ormeagtige, gennemsigtige dyr, der lever et turbulent liv under
bølgerne i strandkanten, i hulrummene mellem
sandkornene, udmærker sig ved at kunne skyde
klistrende slimtråde ud af tæerne som en anden
spiderman (Figur 2). I flere år har vi forsøgt at teste genetisk, om denne tvehaleorm repræsenterer
sin egen overordnede udviklingslinje. Ud over deres beskedne størrelse på ¼ mm forekommer de
ofte kun i lille antal og er svære at indsamle. I foråret 2013 lykkedes det ved ihærdige indsamlinger
og mange studerendes hjælp endelig at udvinde
nok RNA fra ca. 300 levende tvehaleorme til at
igangsætte sekvenseringen af en større del af dens
64
me gør sig gældende for ’kæbedyret fra Grønland’,
som med sin beskedne størrelse og fjerntliggende
levested ligeledes har været en udfordring at studere, og som stadig rummer mange gåder (Figur
1). Vi har endnu aldrig fundet hannerne for denne
art, og dens komplicerede mundapparat er komponeret af intet mindre end fem sæt kæber, som
vi nu ved styres af endnu flere muskler (Figur 3).
Figur 3. Øverste del af kæbesystemets muskulatur set ovenfra hos kæbedyret fra Grønland (Limnognathia maerski, Kristensen & Funch 2000). A: Konfokal laser-skanning-mikroskopi af phallodinfarvet muskulatur, kun øverste del
af muskelsystem vist. B: Gråskalering af muskelbillede fra A med farveanvisning af de forskellige øvre kæbemuskler.
C: Skematisk tegning af kæbeapparat med fem sæt kæber (vist i grå nuancer) og tilhørende øvre muskulatur fra B vist i
farver. Forkortelser: afm, forreste fibularium/hovedkæbemuskel; djm, øverste kæbemuskel; lm, svælg-lamelmuskel; vjm,
nederste kæbemuskel. Upublicerede data af Worsaae og Bekkouche m.fl.
Selvom det endnu ikke er lykkedes for tvehaleormen, så har vi nu formået at etablere kulturer
for andre udvalgte mikroskopiske arter såsom
bugbørsteorme og ledorme, hvilket giver et nyt
eksperimentelt råderum. Ud over slægtskabs
analyser og genekspressionsstudier baseret på nye
transkriptom-data, så omfatter projektet computerbaserede 3D-rekonstruktioner af de udvalgte
dyrs organsystemer og anatomi ud fra avanceret
mikroskopi.
Mikroskopien oplever i disse tider en renæssance
af nye metoder, kombinerende laser-, skanningog nanoteknologi (fx FIB SEM) med genetiske
og molekylære farvninger. Dette vil gøre det muligt at undersøge udvalgte dyr i hidtil uset detalje
og fx lave en komplet rekonstruktion af hjernen
med alle dens celler og forbindelser derimellem.
arvemasse (transkriptom).
Et nyt stamtræ over dyreriget - nye evolutionære svar
Ved at inkludere disse understuderede mikroskopiske nøgle-dyregrupper i en stor slægtskabsanalyse over dyrerigets 36 dyrerækker baseret på
transkriptom og genom-data kan vi konstruere et
nyt og mere fuldstændigt stamtræ samt be- eller
afkræfte, om tvehaleormen er en ny dyrerække.
Ved hjælp af dette stamtræ samt ny viden om disse
dyrs udseende og genetiske udtryk – kan vi på
træet spore opståen og evolution af fundamentale
kropsdesign og organsystemer såsom størrelse,
muskel- og nervesystem.
Denne evolutionshistorie samt den funktionelle
betydning af de undersøgte organsystemer hos de
Sekvenserne kan dukke op hver dag, og efterfølgende slægtskabsstudier vil forhåbentlig afklare
dens evolutionære placering i dyreriget. Det sam-
mikroskopiske udviklingslinjer håber vi kan være
med til at besvare de mange store spørgsmål, der
knytter sig til dyrerigets udvikling.
SMÅ DYR FORTÆLLER OM VORES OPRINDELSE
Mikroskopi og genetik
Denne sommers indsamlinger ved Vestgrønland
og Danmark vil forhåbentlig give os yderligere
materiale til at studere disse mikroskopiske dyrs
opbygning og deres genudtryk for at se, om de
matcher deres foreslåede beslægtede dyrerækker.
VILLUM FONDEN
65
Bedre bygninger
og indeklima
uden
skimmelsvampe
A F B I RGI T TE ANDERSEN
Birgitte Andersen (f. 1962) er kandidat (1990) og ph.d. (1995) fra Institut
for Bioteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og blev i 1995
ansat som postdoc ved United States Department of Agriculture, Tree Fruit
Research Laboratory i Wenatchee, Washington. I 1997 vendte hun tilbage
til DTU, hvor hun nu er lektor på DTU Systembiologi. Hendes forskning
er fokuseret på biodiversiteten af skimmelsvampe i bygninger, deres vækst og
produktion af bioaktive metabolitter og partikler.
66
B E D R E B Y G N I N G E R O G I N D E K L I M A U D E N S K I M M E L S VA M P E
Skimmelsvampen har koloniseret en tagkonstruktion, der mangler udluftning. Foto: Birgitte Andersen
VILLUM FONDEN har i 2012 bevilget
6.335.000 kr. til forskningsprojektet ”Forebyggelse og kontrol af skimmesvampevækst i
bygninger”. Projektet er et samarbejde mellem
DTU Systembiologi (Fungal Physiology and
Biotechnology) og DTU Byg (International
Centre for Indoor Environment and Energy
og Section for Building Physics and Services).
Formålet er, gennem tværfaglig grundforskning, at undersøge skimmelsvampenes vækstfysiologi og produktion af mikro-partikler og
mykotoksiner, når de vokser på bygningsmaterialer. Derudover skal skimmelsvampenes naturlige nicher findes, og deres spredningsveje
fra natur til bygninger kortlægges. Projektet
skal forene den biologiske viden om de enkelte
Svampenes verden
”Ingen vand, ingen vækst” er mantraet, når bygninger skal holdes fri for skimmelsvampe. Men
vand er ikke altid lige nemt at holde ude eller at
komme af med, hvilket de sidste års skybrud og
store mængder sne har vist igen og igen. Klimaet
er ikke den eneste årsag til skimmesvampevækst.
Uheld, som fx et sprængt vandrør, eller en kombination af uheldige omstændigheder, såsom manglende isolering, for høj luftfugtighed og dårlig
udluftning/ventilation, kan også resultere i skimmelsvampevækst.
Problemer med skimmelsvampevækst er ikke
begrænset til bestemte bygningstyper, men ses i
både gammelt og nyt byggeri, i etageejendomme
såvel som i parcelhuse og ikke mindst i offentlige
skimmelsvampearter, der findes i bygninger,
med den nyeste viden om materialer, fugttransport og ventilation.
institutioner.
Skimmelsvampevækst er ikke blot noget, der
skæmmer bygningen og interiøret, men kan også
VILLUM FONDEN
67
En luftprøve opsamlet på
laboratoriemediet DG18 viser
diversiteten af Cladosporiumarter i udeluften om sommeren, hvor antallet er størst.
Foto: Birgitte Andersen
Bygningsmaterialers sårbarhed
Skimmelsvampe er meget svære at komme til livs, når de først har etableret sig på et bygningsmateriale. Deres mycelium og hyfer er så tynde
(0,004 mm), at de kan vokse igennem tapet og karton og etablere sig i
porer og sprækker i puds, træværk og beton. Her kan skimmelsvampene
vokse, så længe fugtigheden og temperaturen i dette mikro-miljø er tilpas.
Når fugtigheden og/eller temperaturen falder, kan skimmelsvampene gå
i dvale – fra måneder til år – indtil fugtighed/temperatur atter stiger, og
skimmelsvampene kan fortsætte deres vækst.
Man ved, at nogle materialer (fx savsmuldstapet, krydsfiner og gipsplader)
er meget sårbare over for skimmelsvampeangreb, da de er næringsrige og
holder godt på fugtigheden. Et af projektets formål er at undersøge skimmelsvampenes vækst ved forskellige fysiske betingelser i bygningsmaterialernes mikro-miljø, herunder hvor dybt de kan trænge ind i forskellige overfladetyper, og hvordan man kan inaktivere eller kontrollere
deres videre vækst og sporedannelse.
Et andet formål er at analysere, hvilke komponenter/næringsstoffer skimmelsvampene finder specielt attraktive i disse materialer, og
hvordan man kan gøre disse komponenter utilgængelige for skimmelsvampene. På den måde kan man kontrollere skimmelsvampevæksten og samtidig gøre bygningsmaterialerne mere robuste.
Tre kolonier af skimmelsvampen Stachybotrys chlorohalonata på laboratorie
mediet PDA, hvor den kan kendes på sit grønne ekstracellulære pigment. Svampen findes ofte på våde gipsplader. Foto: Birgitte Andersen
68
B E D R E B Y G N I N G E R O G I N D E K L I M A U D E N S K I M M E L S VA M P E
Indeklimaet
Under deres vækst i den fugtige bygning producerer nogle skimmelsvampearter millioner af sporer, mens andre arter hovedsagelig danner mycelium. Samtidig afgiver alle svampearter forskellige
flygtige stoffer, der i nogle tilfælde får bygningen til at lugte af
’gammelt sommerhus’ eller ’fugtig kælder’.
I takt med at skimmelplamagerne tørrer ud, frigives myceliestumper (mikro-partikler), der kan være overtrukket med mykotoksiner og andre biologisk aktive stoffer. En hypotese er, at mikropartiklerne, mykotoksinerne og de flygtige stoffer virker lige så
generende på menneskers helbred som selve sporerne. Men da
mikro-partiklerne ikke er levende, og de flygtige stoffer findes i
små koncentrationer, er hypotesen svær at teste med gængse metoder. Ved at udvikle metoder til påvisning af mikro-partikler med
deres mykotoksiner og til identifikation af de flygtige stoffer i
indeklimaet kan man komme et skridt nærmere svaret på, hvilke
svampekomponenter og mykotoksiner, der frigives til indeklimaet.
Skimmelsvampenes naturlige hjem
Et andet og meget interessant spørgsmål er, hvor de skimmelsvampe, der inficerer vores bygninger, kommer fra. En kortlægning af skimmelsvampevæksten i bygninger, udført i et tidligere
projekt støttet af VILLUM FONDEN, har vist, at ca. 50 skimmelsvampearter er almindelige, og af dem er syv arter skyld i mere
end 70 % af al skimmelvækst indendørs.
Man har et godt kemisk og genetisk kendskab til disse syv arter,
men den biologiske og økologiske viden er meget mangelfuld.
Man ved fx ikke, hvad de naturligt vokser på, eller hvordan de
kommer ind i vores bygninger, men disse og mange andre spørgsmål vil projektet finde svar på. Ved hjælp af nye detektionsmetoder spores de enkelte arter fra bygninger og bygningsmaterialer
tilbage til deres naturlige levesteder. Når infektionsvejene kendes,
kan man bestemme det tidspunkt/sted, hvor svampene får kontakt med bygningsmaterialet, og dermed har man en mulighed
for at forhindre, at skimmelsvampene overhovedet får fodfæste i
bygninger.
give helbredsgener. Raske mennesker kan
fx få hovedpine, åndedrætsproblemer eller
slimhindeirritationer, når de opholder sig
i skimmelinficerede bygninger, mens mere
følsomme mennesker også kan få udslæt eller
næseblod selv ved kortere ophold. Astmatikere
og allergikere får ofte forværret deres symptomer, hvis de bor eller arbejder i bygninger med
skimmelsvampe. Fælles for alle er, at symptomerne
som regel aftager, når man forlader bygningen, men
kommer igen – ofte med forøget styrke – når man vender tilbage.
Høj luftfugtighed i en kælder efter
et skybrud har sat gang i væksten af
skimmelsvampen Chaetomium globosum i et fotoalbum. Foto: Birgitte
Andersen
Sporer af Ulocladium chartarum kan
danne de første gennemsigtige h
yfer
efter fire timer i et fugtigt miljø.
Foto: Birgitte Andersen
VILLUM FONDEN
69
Figur 1. Biogasanlæg er en vigtig kilde til bioenergi i fremtiden. Omsætningen af affald og
kompleks biomasse til metan sker ved hjælp af
mikrobielle konsortier. Colourbox.com
Nye mikroorganismer
og enzymer i biogasanlæg
A F P ER HAL KJÆ R N IEL SEN OG L ENE L AN G E
Lene Lange (f. 1948)
er ph.d., dr.scient.,
forskningsdirektør
og professor i bioteknologi
Biologisk produktion
I morgendagens bioraffinaderier arbejdes der på at få mikroorganismer
til at nedbryde affald og kompleks biomasse (organisk stof) til bioenergi,
mer i en række trin producerer biogassen metan
fra det komplekse råmateriale. Det er modsat den
traditionelle biologiske produktion af specifikke
produkter (fx insulin eller enzymer) i biotek-industrien. Her frembringes produkterne af enkelte, højt specialiserede produktionsstammer ud fra
simple substrater. En bedre forståelse af mikrobielle konsortier er derfor en naturlig forudsætning
for udvikling af fremtidens biologiske produktion
i bioraffinaderier.
I projektet vil vi identificere og karakterisere helt
nye mikroorganismer og mikrobielle produkter
fra biogas-konsortier. Vi vil bruge disse nye erkendelser om mikrobielle konsortiers funktion til at
danne nyt grundlag for, hvordan bioraffinaderiernes mikrobielle omdannelse af biomasse og affald
ved Institut for Kemi og
Bioteknologi, Aalborg Universitet.
biokemikalier og bioplastik, som i fremtiden kan bruges som erstatninger
for olieprodukter. Brug af mikrobielle samfund (konsortier) er nøglen til
det. Således produceres biogas ved, at forskellige anaerobe mikroorganis-
kan bringes til at fungere endnu mere effektivt.
Det vil resultere i en øget ressourceeffektivitet og
større bæredygtighed.
Per Halkjær Nielsen
(f. 1954) er ph.d. og
professor i miljømikrobiologi ved Institut
for Kemi og Bioteknologi,
Aalborg Universitet.
70
VILLUM FONDEN har i 2012 bevilget 6.875.000 kr. til projektet
”Udforskning af nye mikroorganismer og enzymer i biogasanlæg”.
Formålet med projektet er dels at identificere og karakterisere vigtige,
hidtil ukendte bakterier, som er involveret i metanproduktion i biogasreaktorer. Dels er formålet at finde nye enzymer fra de mikrobielle
samfund i biogasreaktorer, som kan benyttes i den bioteknologiske
industri. Projektet gennemføres i perioden 2013-2016 på Institut for
Kemi og Bioteknologi ved Aalborg Universitet på Sektion for Bioteknologi i Aalborg og Sektion for Bæredygtig Bioteknologi i København. I projektgruppen indgår lektorerne Peter Kamp Busk, Jeppe
Lund Nielsen, Kåre Lehmann Nielsen, postdoc Simon McIlroy og
ph.d.-studerende Rasmus Kirkegaard.
NYE MIKROORGANISMER OG ENZYMER I BIOGASANLÆG
Biogas produceres af mikrobielle konsortier
Biogas (metan) er en central del af fremtidens
bioenergiproduktion, og det kan produceres
af særlige bakterier ud fra eddikesyre eller brint
og CO2. Derfor skal substratet (fx biomasse eller affald) først omsættes til eddikesyre og brint,
inden der kan dannes metan. Denne omsætning
sker – ligesom i en fødekæde – gennem forskellige bakteriearter i mikrobielle konsortier. Nogle
typer bakterier omsætter (hydrolyserer) proteiner,
fedtstoffer og sukkerstoffer til mindre nedbrydningsprodukter, andre bakteriegrupper forgærer
disse til eddikesyre og brint, og endelig danner de
metanproducerende bakterier metan.
Virker et af leddene i kæden dårligt, går processen
og dermed produktionen af metan i stå. En god
forståelse af disse mikrobielle samfund og deres
aktivitet er en forudsætning for en vidensbaseret
udvikling, kontrol og optimering af biogasanlæg.
VILLUM FONDEN
71
Forbedret biogasproduktion
fra biogasanlæg
De mikrobielle samfund er også en vigtig kilde til
nye enzymer og andre bioprodukter, som kan benyttes i den bioteknologiske industri.
Ukendte bakterier er nøglespillere
Som det generelt er tilfældet i naturen, kan
de færreste bakteriearter i biogasanlæg
Viden om nye
bakteriers levevis
isoleres og dyrkes med kendte metoder.
Øget viden om
Metaøkosystem
Vi kan derfor ikke studere dem i laboragenomer og
genomer fra
nye mikrotoriet, men må bruge såkaldte dyrkningsorganismer
Evaluering
af
uafhængige
metoder til at identificere og
metaboliske
modeller
karakterisere dem. Vi kender i dag mange
Nye
metaboliske
af de bakterier, som producerer metan,
modeller
men vor viden om de andre grupper er stadig
Nye enzymer
Identifikation
til biotek
af nye
meget
mangelfuld.
industrien
Enzymenzymer
ekspression
ProcesVi har tidligere undersøgt DNA-spor i tyve biooptimering
gasanlæg i Danmark og Australien og har fundet
mange helt eller delvist ukendte bakteriearter. Nogle af
disse er til stede i store mængder (op til 15 % i nogle biogasanlæg) og må derfor være vigtige i processerne, men hvordan
ved vi endnu ikke. Et eksempel på en sådan ukendt bakterie ses i figur 3.
Figur 2. Overblik over projekIdentifikation
af
proceskritiske
faktorer
tets faser og forventet udbytte. Grafik: Forfatterne
72
Figur 3. En fluorescerende markør (genprobe) får
en ukendt bakterieart til at lyse op i en slamprøve
fra et dansk biogasanlæg. Bakterierne er meget
små (under 0,5 µm i diameter), og i dette anlæg
udgør de 10-15 % af biomassen. Vi ved, at den tilhører en hidtil ubeskrevet klasse kaldet OP8, men
ved ikke noget om dens levevis og funktion i biogasreaktorerne. Foto: Simon McIlroy
Visualisering
af nye mikroorganismer
riers levevis, viden om, hvordan de indgår i fødekæden for
dannelsen af metan og optimeringsmuligheder for biogasproduktionen.
Bakteriers genomer
En bakteries samlede arvemasse (genom) består typisk af 4-5.000 gener
(mod menneskets cirka 25.000). De indeholder information om alt det,
som bakterien potentielt kan gøre. Men der er lige en udfordring: Hvordan kan man opsamle genomerne fra de enkelte arter, når man ikke kan
dyrke bakterierne alene?
DNA kan udvindes fra hele bakteriesamfund på én gang, og deres sammensætning afdækkes (metagenom) med de nye DNA-sekventeringsteknologier, de såkaldte ”next generation sequencing”-teknologier. Med
metagenomer og brug af nye bioinformatiske værktøjer kan man udlede
genomer fra mange af de vigtigste arter i forskellige biogasreaktorer.
Når genomerne er i hus, kan disse benyttes til at udarbejde metaboliske
modeller for de enkelte bakterier (figur 2). Efterfølgende kan de evalueres
Nye enzymer fra mikrobielle konsortier
Traditionelt findes nye enzymer ved at teste udvalgte
enkeltorganismer for enzymaktivitet eller ved at søge i
genomdatabaser for gensekvenser, som er beslægtede med
kendte enzymer. Men med denne indgangsvinkel finder
vi kun enzymer med kendt aktivitet eller stor lighed med
kendte gener. Ved at bruge de nye værktøjer kan man nu
også inkludere de mikroorganismer, der ikke kan dyrkes
og måske endnu ikke er kendte – og dermed øge chancen
for at finde helt nye enzymer.
Efter at have sekventeret metagenomet fra et mikrobielt
konsortium kan man lede efter nye interessante gener fra
alle mikroorganismerne. Dette er dog en næsten uoverskuelig datamængde, så man kan også vælge kun at kigge
på de udtrykte gener. Man kan yderligere kvalificere og
fokusere sin interesse ved at benytte vores nye bioinformatiske værktøj, Peptide Pattern Recognition (PPR).
Herved kan man identificere alle de proteiner, der har de
specifikke funktioner, man søger (figur 4).
I dette projekt ønsker vi at få det maksimale ud af indsatsen, så vi både får videnskabeligt konceptuel forståelse af
direkte i biogasreaktorer gennem studier af udtrykte gener (transcriptomics) og ved hjælp af forskellige enkelt-celle-teknikker og isotop-baserede
processtudier. Vi forventer, at det giver os forståelse for de ukendte bakte-
biomasseomsætning i naturen og kvalificeret basis for at
finde nye enzymer, hvor chancen for anvendt potentiale
er optimeret bedst muligt.
NYE MIKROORGANISMER OG ENZYMER I BIOGASANLÆG
100-114
115-119
GEDINSWNGDGAVWF
NGDCETVDKTTLEFF
..DNAATxG..GGWF
GQ.TAATxxxGAVWF
...........AVWF
KVxxxxADGSSGGWF
APGxxxDYDGSG.WF
VSLTTDxxxxxSVWK
........GDGKGWF
VDDNAA..GDG..WF
GSTxxxxxxxxAKWF
APGDVxSYDGSGDWF
APxxxxxxxGDGDWF
APTExxxxxx..GWV
....ASWDGSGANWF
..........GQVWF
............DWY
VYED
KIDG
KIQ.
KIY.
KV..
KIF.
KIKD
VIHS
KIDE
KIW.
KIDQ
KV..
KI..
KIAE
KIAE
KVHE
KIDD
160-172
GH61E
Subf 1
Subf 2
Subf 3
Subf 4
Subf 5
Subf 6
Subf 7
Subf 8
Subf 9
Subf 10
Subf 11
Subf 12
Subf 13
Subf 14
Subf 15
Subf 16
HVAQSVGGAQFYI
HAS...GGAQNYP
HAAXSYPGAQFYM
HSASS.GGAQFYI
HAA.SYPGAQFYP
HTA...GGAQFYM
WPA..GGIPQFYI
TWFNRIGNREFYM
HQANT...PQFYP
HAAxxx.DPQFYV
HLAxE.GGAEFYP
Hxxxxxx.AQFYM
HGAHx.GQAEFYx
HEGNR.GGAQFYM
HVAGA.PQxxxYI
......GGAQFYL
HFAxx.GGAQNYP
GH61E
Subf 1
Subf 2
Subf 3
Subf 4
Subf 5
Subf 6
Subf 7
Subf 8
Subf 9
Subf 10
Subf 11
Subf 12
Subf 13
Subf 14
Subf 15
Subf 16
Figur 4. Subfamilier af proteiner med samme
funktion kan ud fra deres forskelle i aminosyresekvensmønster adskilles via Peptide Pattern
Recognition. PPR kan således give forbedret
forudsigelse af proteinets funktion alene ud
fra sekvens. Grafik: Forfatterne
VILLUM FONDEN
73
Screening af
biogasanlæg
HUMANVIDENSKAB
Alle tiders
historie
– sagaer fra nordens oldtid
A F M ATTHEW JAM ES DRISCOL L
Matthew James Driscoll (f. 1954) er lektor i norrøn filologi ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet. Han er cand.
mag. i islandsk litteratur fra Háskóli Íslands og D.Phil. fra Oxford.
Hans forskningsområder er sen- og eftermiddelalderlig islandsk
sprog og litteratur, tekstvidenskab, boghistorie og håndskriftstudier.
I 2010 bevilgede VELUX FONDEN 5.000.000 kr. til etableringen af forskningsprojektet ”Alle tiders historier: De islandske fornaldarsagaer”. Projektet gennemføres i perioden
2011 til 2015 ved Nordisk Forskningsinstitut, Københavns
Universitet. I projektet deltager lektor Matthew Driscoll
(projektleder), postdocerne Silvia Hufnagel, Tereza Lansing
og Jeffrey Love, ph.d.-studerende Philip Lavender samt videnskabelig assistent Beeke Stegmann. Formålet med projektet er at foretage overleveringshistoriske undersøgelser af den
gruppe islandske sagaer, der betegnes som Fornaldarsögur
Norðurlanda (’de nordiske landes oldtidssagaer’), og at fremstille digitale udgaver af et udvalg af de vigtigste eller mest
interessante håndskrifter, hvori sagaerne er overleveret.
74
ALLE TIDERS HISTORIE – SAGAER FRA NORDENS OLDTID
Projektleder M.J. Driscoll og postdoc Silvia Hufnagel undersøger Rask 32, et islandsk håndskrift fra slutningen af
1700-tallet, som indeholder en række fornaldarsagatekster. Foto: Ragnheiður Mósesdóttir
Blandt de mere betydningsfulde og interessante
litterære produkter fra Islands middelalder er den
gruppe sagaer, der normalt betegnes som Forn
aldarsögur Norðurlanda, egentlig ’de nordiske
landes oldtidssagaer’. Betegnelsen blev første
gang anvendt af den danske forsker Carl Christian
Rafn (1795-1864) som titel på hans trebindsudgave af alle de oldislandske sagaer, der handler om
nordiske konger og helte i en fjern fortid før samlingen af Norge under Harald Hårfager og Islands
kolonisering i 872.
Fornaldersagaerne adskiller sig derved fra både
de islandske familiesagaer og norske kongesagaer, som regnes for at være mere pålidelige med
hensyn til historicitet, og fra de oversættelser,
om
arbejdelser og efterligninger af især franske
ridderromaner, der foregår i et europæisk miljø.
En populær genre
en selvstændig genre, da de ud over det geografiske og tidsmæssige rum, hvori de forgår, kun har
lidt til fælles. Betragtet som korpus har de dog
visse fælles træk: De er præget af formler, mønstre
og faste forbindelser, er episodiske i deres struktur og med et stærk element af det fantastiske; de
er ofte prosimetriske, dvs. blander prosa og vers,
og er forholdsvis korte (de længste kun omkring
30.000 ord, de korteste blot 6-7.000).
Selv om de i deres nuværende form først er blevet nedskrevet i 1300- og 1400-tallet, er de fleste fornaldarsagaer baseret på en betydeligt ældre
(mundtlig) tradition, og man har ofte inddelt sagaerne på baggrund af deres forhold til denne tradition. Mens nogle sagaer, fx Vølsungernes saga,
på grund af deres videreførelse af den ældre tradition længe har været omgærdet af videnskabelig respekt, er der andre sagaer, fx Sagaen om den
enarmede Egil og Åsmund berserkerbane, der på
De omtrent 35 sagaer, der udgør dette tekstkorpus, er temmelig forskellige, og der har været debat om, hvorvidt de i virkeligheden konstituerer
grund af deres forkærlighed for det overnaturlige,
deres lange kampscener osv. er blevet afskrevet
som uoriginale og smagløse. I sagens natur var
VELUX FONDEN
75
København, Den Arnamagnæanske
Samling, Rask 32, f. 8v med slutningen af Halfdan Eysteinssøns saga og
begyndelsen af Sagaen om Sørle den
stærke. Foto: Suzanne Reitz
76
Pålidelige, videnskabelige udgaver
Desværre har studiet af disse sagaer længe været besværliggjort
af det faktum, at der for de fleste sagaers vedkommende mangler
pålidelige, videnskabelige udgaver af teksterne. Rafns udgave var
ganske vist god, hans samtid taget i betragtning, men han kendte
kun til en brøkdel af håndskrifterne – stort set kun dem, der befandt sig på danske biblioteker, og det fremgår ikke altid, hvor
gamle tekstvidnerne er eller hvilken redaction, der er gengivet.
Selv om nogle sagaer siden hen er udkommet i videnskabelige udgaver, forholder det sig dog stadig sådan, at størstedelen af disse
sagaer findes i udgaver, som i vid udstrækning blot er genudgivelse
af Rafns tekster fra 1829-30.
Ethvert udgivelsesprojekt bør begynde med en undersøgelse af
alle eksisterende tekstvidner. Tidligere var formålet med denne
undersøgelse at finde den ’bedste’ tekst, dvs. den tekst som formodedes at være tættest på værkets oprindelige form. I løbet af
de seneste årtier har man dog i mindre grad fokuseret på oprindelsen – der under alle omstændigheder er en tvivlsom skikkelse,
når man har at gøre med værker, der i nogen grad stammer fra
en mundtlig tradition – men mere på processerne i teksternes
produktion, brug og reception i relation til bredere historiske,
sociale og kulturelle praksisser.
ALLE TIDERS HISTORIE – SAGAER FRA NORDENS OLDTID
HUMANVIDENSKAB
Carl Christian Rafn (1795-1864), den
første udgiver af fornaldarsaga-
korpuset. Kobberstik af Magnus
Petersen
det imidlertid netop disse sagaer, der var de mest populære blandt
almindelige læsere, hvilket det store antal håndskrifter – typisk 6070 – hvori de er overleveret, vidner om.
Deres litteraturhistoriske og historiografiske betydning er mangfoldig. Saxo anvendte i ganske stor udstrækning fornaldarsagalignende beretninger i sit værk Gesta Danorum, og i dem hentede
lærde mænd i Danmark og Sverige i 1600- og 1700-tallet information om de nordiske kongerigers tidlige historie. De første sagatekster, der blev trykt på originalsproget, var faktisk fornaldar
sagaer, da en række af sagaerne blev udgivet i Uppsala i anden
halvdel af 1600-tallet. De har derudover været en ikke ubetydelig
inspirationskilde for skønlitterære forfattere, ikke mindst i romantikken i 1800-tallet. Endelig kan det anføres, at J.R.R. Tolkiens
værker, og dermed moderne fantasy-litteratur i almindelighed, i
høj grad er inspireret af fornaldarsagagenren.
Det nærværende projekt har som målsætning at kortlægge
fornaldarsagaernes samlede overleverings- og receptionshistorie og identificere interessante manifestationer af de
enkelte sagaer, heriblandt – men ikke udelukkende – de
ældste og bedste af de overleverede tekster. I løbet af projektets første fase har vi identificeret flere end 1.700 tekster overleveret i knap 900 håndskrifter, mange af dem
ikke tidligere katalogiserede, nogle endnu i privateje.
Webdatabase og digitale udgivelser
En af projektets hovedleverancer er en webdatabase over
hele denne håndskriftoverlevering med information om
håndskrifternes oprindelsessted og -tid, format og layout,
skrivernes navne og sociale baggrund samt de øvrige teksters genrebetegnelser. Hertil er der blevet etableret en
fuldstændig bibliografi over udgaver, oversættelser og sekundærlitteratur.
Der arbejdes også på en række digitale udgaver af nogle af
de vigtigste og mest interessante håndskrifter, projektet har
identificeret. Både det redaktionelle og det overleveringshistoriske arbejde udføres med brug af XML (eXtensible
Markup Language) i overensstemmelse med de retningslinjer, som er blevet fastlagt af det internationale konsortium
Text Encoding Initiative (http://www.tei-c.org).
Fordelene ved XML-kodning er bl.a., at der både er mulighed for en nøjagtig gengivelse af originalen og en udbygning af teksten med information på flere niveauer; og så gør
XML det muligt for brugeren at bestemme, hvad og hvor
meget af denne information han eller hun gerne vil se.
Alt materialet, såvel teksterne som håndskriftdatabasen,
bliver gjort tilgængeligt for forskere, studerende og andre
interesserede under en ‘Creative Commons’ Licens, hvilket betyder, at materialet kan genbruges, deles og modificeres efter behov.
Mange af disse ressourcer er allerede på plads og kan
bruges af forskere og andre interesserede (http://fasnl.
ku.dk).
XML-opmærkning af Rolf krakes saga.
Digital udgave af Rolf krakes saga fra projektets hjemmeside (http://fasnl.ku.dk).
VELUX FONDEN
77
HUMANVIDENSKAB
Metrificeringen
af videnskaberne
Natur- og teknisk videnskab. Foto: CERN
AF POUL E RI K M O U RI T ZE N
Poul Erik Mouritzen (f. 1952), dr.scient.pol. og professor i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Han er leder af projektet om ”Governance, Funding and Performance
of Universities” og er medlem af Fagligt Udvalg, der rådgiver Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser om den bibliometriske forskningsindikator.
78
I 2011 bevilgede VELUX FONDEN
4.974.572 kr. til et tværgående projekt,
”Governance, Funding and Performance of
Universities”, der gennemføres af forskere
fra CBS, Aarhus Universitet samt Syddansk
Universitet. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan moderne ledelsesformer har
vundet indpas på universiteterne, og hvilke
system, der måler alle danske universitetsforskeres publikationer og giver dem point. Delprojektet har til formål at undersøge, om der
sker en stigning i forskernes publikationer,
hvor den sker, og om der opstår nogle utilsigtede konsekvenser. De endelige konklusioner
kan dog først drages om et par år, når forskningsindikatoren har nogle flere år på bagen,
konsekvenser dette har for forskningen. Et
af delprojekterne handler om konsekvenserne
af den bibliometriske forskningsindikator, et
og forskergruppen har gennemført en såkaldt
’eftermåling’.
METRIFICERINGEN AF VIDENSKABERNE
Forskellige forskningstraditioner
Søren Mørch er historiker – nu afgået efter en
menneskealder på Syddansk Universitet. Han har
siden midten af 60’erne udgivet store værker, om
”25 statsministre”, ”61 fortællinger om, hvordan
verden blev moderne” og senest en bog om Anders Fogh Rasmussen. En betydelig del af hans
bøger er eneværker. Søren Mørch skriver i høj
grad for den oplyste og samfundsinteresserede
dansker – derfor er sproget dansk.
Troels Petersen er også forsker, men ikke meget
af det, han laver, sker i enrum. Han er med i en
gruppe på 40 kolleger på Niels Bohr Institutet,
som igen er en lille del af de tusindvis af forskere,
som arbejder med partikelfysik på CERN, det
internationale forskningscenter i Genève. Troels
Søren Mørch og Troels Petersen tilhører forskellige generationer, men også helt forskellige forskningstraditioner: Humanisten, der fortolker og
søger at forstå, og naturvidenskabsmanden, der
måler og vejer og søger at forklare. Humanisten,
der måles på lødigheden af det, han skriver (som
bedømt af sine fagfæller, men ofte også af offentligheden), og naturvidenskabsmanden, der måles
på, om hans resultater citeres af andre forskere.
Petersen skriver kun engelsksprogede tidsskriftsartikler og altid med mange medforfattere, ofte
en 15-20 stykker.
tor, blevet ramt af noget, der af mange betragtes
som artsfremmed: Nu skal forskere nemlig ledes
og måles og belønnes efter deres præstationer.
Metrificering
Disse forskningstraditioner, og med dem medicin,
samfundsvidenskab og de tekniske videnskaber,
har i årtier levet deres eget liv på universiteterne
uden indblanding udefra. Men nu er også universiteterne, ligesom andre dele af den offentlige sek-
VELUX FONDEN
79
HUMANVIDENSKAB
Humaniora
80
Samfundsvidenskab
Det kaldes metrificering af videnskaben.
Et bredt flertal i Folketinget har indført et system,
hvor alle videnskabelige publikationer i Danmark
tælles op en gang om året. Der gives point for
hver publikation efter nogle objektive kriterier,
pointene tælles sammen og sendes sammen med
en række andre kriterier igennem en regnemaskine. Slutresultatet er en årsbevilling til det enkelte
universitet, som således bl.a. afspejler, hvor meget
forskerne får skrevet.
Systemet er gennemført i meget forskellige tempi
på de enkelte universiteter og institutter. Nogle
steder bruger man publikationspoint, når der skal
tildeles engangstillæg, andre steder har man regler
om, hvor mange point man minimum skal ’pro-
Inden for de ’våde’ områder, natur-, læge- og de
tekniske videnskaber, er det business-as-usual, man
gør ikke meget væsen ud af det nye system, fordi
man har sine egne indikatorer, der handler om,
hvor mange gange man citeres. De ’tørre’ områder, humaniora og samfundsvidenskab, har ikke
haft samme tradition for at måle forskningspublikationer. På disse områder opfatter mange det nye
system som artsfremmed, men ikke desto mindre
har man i langt højere grad implementeret det.
ducere’ om året, og endelig er der steder, hvor
forskerne knap nok aner, at systemet eksisterer.
Der er store forskelle mellem hovedområderne.
kan opstå negative konsekvenser, når man indfører tælle- og belønningssystemer på områder,
hvor mennesker udfører en aktivitet, fordi selve
METRIFICERINGEN AF VIDENSKABERNE
Forskellige konsekvenser
Al forskning tyder på, at når man begynder at tælle og belønne bestemte ting, så får man mere af
disse ting. Men forskningen tyder også på, at der
Medicin
aktiviteten indebærer en belønning i sig selv. Man
taler i den forbindelse om, at mennesker kan være
internt motiverede. Den interne motivation kan
blive slået i stykker, hvis man opfatter et tælleregime som et ledelsesinstrument, der anvendes for at
kontrollere individet. Sådanne forventninger trives
særligt inden for de ’tørre’ områder, i særdeleshed
inden for humaniora.
Den gruppe, der føler, at den nye forskningsindikator vil blive brugt af ledelsen til kontrolformål,
er kvindelige, humanistiske forskere, der lægger
vægt på at publicere på dansk, som typisk arbejder alene, som finder det psykiske arbejdsmiljø
belastende, som bruger forholdsvis meget tid på
Omvendt er der en gruppe forskere, der forventer, at indikatorer vil blive brugt af ledelsen til at
udvikle medarbejderne. Disse opfattelser trives i
særdeleshed hos mandlige professorer inden for
medicin, som er vant til at blive målt og belønnet, som bruger megen tid på forskning og typisk
arbejder sammen med og publicerer på engelsk
med kolleger.
Hvis disse resultater kombineres med teorien om
den interne motivation, kan man således forvente
at finde flest negative effekter af den bibliometriske forskningsindikator blandt kvindelige humanister.
undervisning, og som er usikre på, om de kommer videre i karrieren. For denne gruppe kan
I 2014 skal der i projektet gennemføres endnu
en serie interviews og spørgeskemaundersøgelser.
man meget let forestille sig, at den bibliometriske
forskningsindikator får flere negative end positive
virkninger.
Først når de er overståede, kan der dog drages
nogle endelige konklusioner om konsekvenserne
af at måle forskernes publikationer.
VELUX FONDEN
81
ALDRINGS- OG ØJENFORSKNING
VELUX FONDEN har i 2012 bevilget 2.200.000 kr. til forskningsprojektet ”Indvandrere og alderdom – et studie i tyrkiske ældre i
Danmark”. Projektet gennemføres i 2013-2015 og er et samarbejde
mellem SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Københavns Universitet. Andre projektdeltagere er seniorforsker og økonom Vibeke Jakobsen fra SFI og Gretty Mirdal, professor i psykologi
fra Københavns Universitet. Gretty Mirdal har selv tyrkisk baggrund
og har beskæftiget sig med denne indvandrergruppe i flere årtier. Interviewer på projektet er Fatma Kücükyildiz, også fra Københavns
Universitet. Projektet vil øge vores forståelse af, hvordan indvandrere
oplever alderdommen, og dermed hvordan man bedst kan møde denne voksende gruppes behov.
Når migranter
Anika Liversage (f. 1966) er seniorforsker og pro-
beskæftiget sig med processer omkring pardannelse
At blive gammel i et andet land
Gennem alle årene regnede Ali og Gül med at skulle tilbage til Tyrkiet, når
de blev gamle. De savnede varmen og imamens kald til bøn fra minareten
– men samtidig var der jo børn og børnebørn i Danmark. I dag har de lige
rundet 70 år og må sande, at de nok aldrig vender helt og fuldt tilbage.
En lang sommerferie bliver det til de fleste år, men det er i Københavns
udkant, i en lys stuelejlighed, at de har deres liv.
Og det er gået dem godt. Alle fire børn har fået egne familier og har arbejde,
og de bor oven i købet i nærheden. Børnene kommer ofte over og hjælper
med nogle af de ting, der kan være svære for forældrene at klare selv. Ali og
Gül kan fx ikke selv bruge netbank, for ingen af dem læser dansk særlig godt.
Faktisk har Gül aldrig gået i skole, og da hun mest har arbejdet med rengø-
gramleder på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun har i en årrække forsket i tyrkiske indvandreres liv i Danmark og har her bl.a.
og skilsmisse samt med forholdet mellem køn og generationer. Hun taler selv tyrkisk efter at have boet
i Tyrkiet i en årrække.
ring, har hun heller aldrig lært at tale sproget ordentligt – ”og det jeg kunne
engang, det glemmer jeg også nu, hvor jeg bliver gammel”, som hun siger.
Hjælp fra kommunen får de ikke noget af – de vil gerne klare sig selv, og
bliver gamle
AF AN IKA L IVERSAGE
82
I årerne omkring 1970 var der kraftig økonomisk vækst i Danmark, og der
opstod mangel på ufaglært arbejdskraft. Mænd fra bl.a. Tyrkiet kom i de år
til Danmark, og mange af dem bor her den dag i dag. En af de mænd, der
ankom, var Ali, der fik arbejde på en fabrik. Hans kone, Gül, og deres to
børn blev tilbage i landsbyen, hvor de boede sammen med Alis forældre.
Planen var, at han få år senere ville vende tilbage med penge i lommen.
Sådan kom det dog ikke til at gå, og i stedet kom Gül og børnene til
Danmark. Årene gik, to børn mere kom til, og pludselig var de fire børn
voksne og flyttet hjemmefra.
NÅR MIGRANTER BLIVER GAMLE
VELUX FONDEN
83
Et projekt med flere metoder
Ali og Gül, deres liv i dag og deres overvejelser
om fremtiden indgår i et nyt forskningsprojekt
om gamle tyrkere i Danmark. Projektet er et samarbejde mellem SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Københavns Universitet.
Med en kombination af kvalitative og kvantitative metoder belyser projektet vilkårene for, og
forventninger og problemer hos, den voksende
gruppe af tyrkiske ældre i Danmark.
Viden fra projektet vil kunne anvendes også i
forhold til andre grupper af etniske minoriteter
i Danmark, men vil også have relevans internationalt, da tyrkiske indvandrere er den største
indvandrergruppe i Europa i dag. Og da denne
indvandring begyndte cirka samtidig, er sådanne
indvandreres entré i alderdommen et nyt fæno-
84
NÅR MIGRANTER BLIVER GAMLE
men i mange lande på én gang.
Projektet kombinerer fire forskellige metoder.
Den første metode er interviews – som fx med Ali
og Gül – med 70-72 årige ældre, der alle er født i
Tyrkiet. Disse interviews laves i folks hjem. Da de
fleste informanter kun taler et begrænset dansk,
interviewes de på enten tyrkisk eller kurdisk.
Projektets anden metode er analyser af danske
registerdata. På baggrund af det danske cprnummer-system kan man kortlægge gruppen i
detaljer: Hvor mange er der? Hvor bor de? Hvor
mange bor alene, og hvor mange bor fx sammen
med deres voksne børn?
Her er et særligt fokus at afdække gruppens økonomiske situation. De gamle har tit ikke ret mange penge, da de dels sjældent har deres egen pensionsopsparing, dels ofte ikke har optjent retten
til en fuld dansk folkepension. Det kræver nemlig,
at man har været på det danske arbejdsmarked i
mindst 40 år, og det er der især mange af kvinderne, som ikke opfylder.
En tredje metode er survey-resultater fra en undersøgelse, der hedder ’ældredatabasen’. Denne
database giver os et sammenligningsgrundlag til
livssituationen fx hos de ældre danskere, der også
kun har ufaglært arbejderbaggrund, og kan dermed være med til at belyse, hvorvidt der fx er et
bedre familiesammenhold i de tyrkiske familier,
som kan komme de gamle her til gavn.
Interviews gennem tre årtier
Endelig trækker projektet på et unikt interviewmateriale med tyrkiske indvandrekvinder. Det
drejer sig om interviews (også udført på tyrkisk
eller kurdisk) igennem en 30-årig periode: Her
er de samme kvinder blevet interviewet omkring
1980, omkring år 2000, og igen omkring år 2010
– hvor de fleste var i tresserne.
det går endda, fordi sukkersygen og det forhøjede
blodtryk er under kontrol.
Men hvad når helbredet på et senere tidspunkt
begynder at svigte, og det måske kun er den ene
i det gamle par, som er tilbage? Det er ikke så
rart at tænke på. På den ene side mener både Ali
og Gül, at det bedste er, når man flytter ind hos
et af sine voksne børn. Gerne en søn og en god
svigerdatter – så ville det være ligesom dengang,
Gül selv levede sammen med sine svigerforældre i
landbyen for år tilbage.
Men livet er jo så anderledes i Danmark: Alle arbejder og har travlt, og man vil jo også nødigt
være til besvær. Men at skulle på plejehjem er ikke
en rar tanke – at komme hen et sted, hvor man
ikke taler sproget, og hvor de måske kunne finde
på at servere svinekød, uden at man vidste det.
Det bedste ville være, hvis man er rask og kan klare sig selv, og så blot en dag går hurtigt bort. Men
det er man jo ikke selv herre over.
Omkring 2010 er også nogle af disse
første
generationskvinders voksne døtre
blevet interviewet, og materialet giver
dermed en sjælden mulighed for at høre
om livet i den samme familie fra to forskellige perspektiver. Materialet giver
også mulighed for at undersøge, hvordan
kvinderne forventede de ville leve, når de
blev gamle, dengang de stod midt i livet,
og pensionisttilværelsen lå fjernt i horisonten. Og hvordan livet så viser sig at reelt blive, når årene er gået, og den fjerne
fremtid pludselig er blevet til den nutid,
man lever i.
Forskningsprojektet, der løber fra 20132015, vil give stemme til nogle af de
gamle mennesker i Danmark, som ellers
sjældent kommer til orde. Dermed vil det
være et værdifuldt input til en offentlig
sektor, der med en voksende gruppe af
ikke-vestlige gamle, skal møde en ny og
anderledes udfordring. Flere af de gamle
tyrkere reflekterer selv over muligheden
for, om man kan få særlige plejehjem
for muslimer. Hvis der både var ansatte
og andre gamle, der havde samme indvandrerbaggrund som en selv, ville man
kunne snakke med dem. Så ville man ikke
ende så ensom og hjælpeløs, som flere at
de ældre fortæller, at de føler sig i dag, eller at de frygter at blive.
I disse år når et stigende antal tyrkiske indvandrere – som denne mand – folkepensions
alderen. Foto: Projektet
VELUX FONDEN
85
- et vindue til hjernens funktion
AF HENRIK L UN D-ANDERSEN
86
Henrik Lund-Andersen (f. 1945), professor i øjensygdomme ved Københavns
Universitet og leder af Region Hovedstadens Øjenafdeling, med hovedsæde på
Glostrup hospital. Han skrev disputats
om transporten af glukose fra blod til
hjerne. Derefter uddannede han sig til øjenlæge og
etablerede samtidig et forskningslaboratorium, der
overførte de basale fysiologiske metoder til den kliniske oftalmologiske forskning i Enheden for Klinisk
Øjenfysiologi, etableret 2001 med støtte fra VELUX
FONDEN. Forskningen har været fokuseret på nethindens sygdomme, specielt ved diabetes, og senest på
relationen mellem sygdomme i nethinde og synsner-
I 2012 bevilgede VELUX FONDEN 4.715.000
kr. til projektet ”Det blå lys – et vindue til regulering af vores døgnrytme”. Af synsnervens
celler (gangliecellerne) er en mindre del lysfølsomme for blåt lys (ikke stave og tappe). Disse
celler har forbindelse til søvn og døgnrytmecentre i hjernen og har samtidig forbindelse
til pupillens lukke- og åbne-mekanisme. Projektet går ud på at udvikle en klinisk metode
til at vurdere cellernes funktion hos mennesket
ud fra pupillens reaktion på belysning med
blåt lys og rødt lys (til sammenligning). Der
er konstrueret et apparatur, der tillader samtidig belysning af øjet og registrering af pupil-
ve, specielt de lysfølsomme ganglieceller. Han har
publiceret mere end 200 arbejder i internationale
tidsskrifter.
bevægelserne, og der er gennemført målinger
på en stor gruppe raske forsøgspersoner for at
standardisere apparatur og metode. Metoden
ØJET - ET VINDUE TIL HJERNENS FUNKTION
Øjet
1) GANGLIECELLER. 2) BIPOLÆRCELLER. 3) FOTORECEPTORER.
4) PIGMENTEPITELET. 5) SYNSNERVEFIBRE.
Fig. 1. Øje og kamera. Det ses, at den overordnede konstruktion er den samme. Forrest optik, der samler lyset
på nethinden eller filmen/chippen. Grafik: American
Academy of Opthalmology (AAO)
Fig. 2. Tværsnit af nethinden. Den hvide pil angiver lysets retning, mens de røde pile angiver retningen for
signaludbredelsen fra nethinden gennem synsnerven.
Grafik: Forfatteren
anvendes nu på en række udvalgte nethindeog synsnervesygdomme for at afklare i hvilket
omfang de lysfølsomme ganglieceller er påvirkede ved sygdomme i synsnerve og nethinde.
Projektet har medført, at andre grupper, der
arbejder med nærtstående problemstillinger i
København, har etableret et samarbejde.
nen, hvor billeddannelsen finder sted.
Øjet er legemets lysfølsomme sanseorgan. Overordnet er øjets konstruktion den samme, som vi
kender fra et kamera (fig. 1). Når lyset rammer
nethindens lysfølsomme stave og tappe, igangsættes en lyskemisk proces. Den resulterer i, at der
dannes en elektrisk strøm, som via en række serie- og parallel-forbundne celler sender signaler til
synsnervens celler, de såkaldte ganglieceller. Disse
ligger i den glaslegemenære del af nethinden, og
hvorfra synsnerven udgår (fig. 2). Gennem synsnerven ledes signalet via relæstationer til synshjer-
Lys-pupilrefleks
Lyspåvirkning af øjet har andre effekter. Således er
det velkendt, at belysning medfører en sammentrækning af pupillen, den såkaldte lys-pupilrefleks.
Nervebanerne, der leder signalerne til lysrefleksen, er vist i fig. 3. Signalet går via de lysfølsomme
ganglieceller til hjernens pupilcentrum. Det ses,
at nervebanerne krydser, således at belysning af
det ene øje medfører udløsning af lysrefleks på
begge sider.
Det er kun en lille del af gangliecellerne (0,5%),
der deltager i pupilrefleksen. Inden for de seneste 10 år er det blevet vist, at synsnervegangliecellerne, der leder impulserne til pupilcentret har
en helt speciel egenskab. De er nemlig specifikt
lysfølsomme for blåt lys, på en helt anden måde
end stave og tappe, idet de bevarer deres aktivitet
VELUX FONDEN
87
SYNS
NERVE
Fig. 3. Skematisk tegning af
pupilrefleksen (det uopfattede lys). Lys på øje nederst til
højre medfører impulser gennem synsnerven op til pupilcentrene, hvorfra trådene
krydser, og begge øjnes pupiller reagerer ens. Grafik: Forfatteren
Nyudviklet apparatur
Hovedparten af vor nuværende viden stammer imidlertid fra undersøgelser på dyr. Formålet med det aktuelle projekt, som VELUX FONDEN har
støttet, er at udvikle en klinisk metode, der kan vurdere funktionen af de
lysfølsomme ganglieceller hos mennesket ved at udføre præcise målinger
af pupilrefleksen efter belysning med blåt og rødt lys. Da de lysfølsomme
ganglieceller ikke er følsomme for rødt lys, bruges rødt lys som intern reference for at adskille signalet, der udgår fra de lysfølsomme ganglieceller,
fra signalet, der udgår fra stave og tappe.
Da der ikke fandtes kommercielt tilgængeligt apparatur til formålet, startede projektet med konstruktion af et apparat, der kan belyse øjet med
monokromatisk blåt eller rødt lys, samtidig med infrarød videoregistrering
af pupilbevægelsen i det andet, ubelyste øje. I dette startarbejde indgik
også en række lystekniske undersøgelser, som skulle afklare, hvilken lys
intensitet der skulle anvendes samt varigheden af belysningen.
Resultater og nye spørgsmål
Apparatet viste, at den pupilsammentrækning, som udløses af rødt lys hurtigt aftager, når belysningen stopper, mens den pupilsammentrækning, der
udløses af det blå lys, bevares delvist i et minut, efter at lyset slukkes. Dette
illustrerer de lysfølsomme gangliecellers aktivitet og deres følsomhed for
blåt lys.
Efter udvikling af apparaturet og afprøvning af metoden på normale personer er der fokuseret på at undersøge følgende problemstillinger.
1. Ændrer de lysfølsomme celler sig som funktion af alderen? Det har
vist sig, at dette er tilfældet: Cellernes lysafhængige aktivitet stiger med alderen. Men vi ved endnu ikke, hvad dette betyder for søvn og døgnrytme,
og vi ved heller ikke, hvad der sker, hvis dette fænomen ikke finder sted.
Fremadrettede studier skal belyse denne problemstilling.
88
ØJET - ET VINDUE TIL HJERNENS FUNKTION
MØRKE
LYS
MØRKE
100
PUPIL STØRRELSE %
HJERNESTAMMEN
minutter efter belysning, mens stave og tappe kun er aktive i få sekunder
efter belysning.
Det har også vist sig, at disse celler ikke kun har forbindelse til hjernens
pupilcentrum, men også til de centre, der styrer døgnrytmen og søvnen.
Ved at studere pupilrefleksen kan man derfor få et indtryk af, hvordan de
lysfølsomme ganglieceller fungerer, og derved også af cellernes funktion i
relation til søvn og døgnrytme.
PUPIL CENTRE
80
60
40
20
-20
-10
0
10
20
30
40
50
TID, SEKUNDER
Fig. 4 viser, hvordan pupilrefleksen udspiller sig før, under og efter belysning af et øje i 20 sekunder, efterfulgt af
slukket lys. Pupillen er før belysning stor, 100%. Derefter trækker den sig sammen (nedadgående kurve) og holder
sig sammentrukket under belysningen (midterste del af figuren) for atter at blive stor, efter at lyset slukkes. Det er
den langsomme udvidelsesfase efter belysning, der er særligt interessant, idet den repræsenterer aktiviteten af de
lysfølsomme ganglieceller. Grafik: Forfatteren
2. Ændrer de lysfølsomme cellers aktivitet sig,
når der udvikles grå stær? Grå stær opsuger specielt det blå lys. Det er derfor af interesse at un-
søvn og døgnrytme er endnu ikke afklaret.
Vi står i dag kun ved begyndelsen af en større
udvikling, der skal give os viden om samspillet
dersøge, om der under udviklingen af grå stær sker
en ændring i cellernes funktion, og om operation
for grå stær påvirker cellernes funktion. Det har
vist sig, at under udvikling af grå stær opreguleres
cellernes funktion for at kompensere for lystabet,
og efter grå stær-operation kommer der yderligere
aktivitet i cellerne. Den kliniske betydning af disse
fund er for øjeblikket under udforskning.
mellem øjensygdomme og søvn-døgnrytmereguleringen. Der forestår større fremadrettede
kontrollerede undersøgelser, der skal fortælle
om dette. Da søvn-døgnrytme-reguleringen er af
fundamental betydning for en række biologiske
processer i kroppen, er det muligt, at det vil vise
sig, at øjensygdomme via påvirkning af de lysfølsomme ganglieceller får betydning for ikke blot
hjernens basale funktioner, men også for resten af
kroppens homeostase og regenerationsmønster.
Den fremtidige forskning vil komme til at belyse
dette forhold.
Med den udviklede pupil-metode vil det forhåbentlig ud fra pupil-svaret være muligt at identificere, hvilke øjensygdomme og hvilke personer
der specielt skal være opmærksomhed omkring
og fokus på.
3. Tager de lysfølsomme ganglieceller skade,
når synsnerven bliver sygeligt forandret? Der
er undersøgt to forskellige sygdomme: Grøn stær
og blodprop i synsnervehovedet. Det har vist sig,
at ved blodprop i synsnervehovedet opreguleres
cellernes funktion som kompensation, mens dette ikke er tilfældet ved grøn stær. Hvilken rolle
dette spiller for øjensygdommenes påvirkning af
VELUX FONDEN
89
AF R AS M U S VE J
Rasmus Vej (f. 1940) aftjente værnepligt ved Kgl.
Danske Livgarde 1959-1961. Han er uddannet tømrer og har været tømrermester fra 1977 til
sin pension. Siden 2007 har han været formand i
Seniorværkstederne.
I 2013 modtog Seniorværkstederne to bevillinger fra VELUX FONDEN. I foråret blev
de bevilget 170.000 kr. til indkøb af et spånsugningsanlæg til forbedring af indeklimaet i
snedkerafdelingen, der danner rammerne om
aktiviteterne blandt de mange ældre, som dagligt kommer i Seniorværkstederne. Og i efteråret blev de bevilget 95.125 kr. til IT-udstyr i
et ekstra IT-rum med 12 undervisningspladser, der skal medvirke til at fremme ældres forståelse og brug af IT.
90
SENIORVÆRKSTEDERNE I SVENDBORG
AKTIVE ÆLDRE
Seniorværkstederne
i Svendborg
Det nye IT-lokale, hvor alle nye maskiner er under op
datering. Foto: Rasmus Vej
Det nye IT-lokale, hvor alle nye maskiner er monteret
og tilsluttet. Foto: Rasmus Vej
Etablering af ekstra computerrum
Presset på vores IT-afdeling – med ti undervisningspladser – blev i 2012 tiltagende meget stort.
Der blev hver dag undervist fra kl. 9.30 til kl.
16.00 – hvor en gruppe seniorer frivilligt stiller
sig til rådighed for at hjælpe flere seniorer ind i
computerverdenen. Alligevel blev vores venteliste
ved med at vokse og var nu oppe på 130 personer.
Snart skal alle i Danmark til at sende og modtage
mail, også dem der aldrig før har siddet ved en
computer. Fra 2015 skal alle borgere bruge computer og internet og have en Nem-ID. Denne
store samfundsopgave vil vi i Seniorværkstederne
gerne være med til at løfte, men det nødvendiggjorde et ekstra undervisningslokale.
Da vi ikke selv kunne rejse den nødvendige kapital til IT-udstyr til en hel ny afdeling, søgte vi
igen VELUX FONDEN, der nu med sin donation har gjort det muligt at hjælpe en stor gruppe
ældre samfundsborgere til at få den nødvendige
fik en aftale i hus med kommunen om, at kommunen leverer de nødvendige materialer til ombygningen, og vores egne håndværkere og medlemmer udfører alt arbejdet – som de har gjort
det tidligere i alle de øvrige afdelinger, helt uden
vederlag.
Igen oplever vi, at der med nye tiltag sker en voksende glæde og stolthed blandt medlemmerne
over at være med i Seniorværkstederne.
Med den udvidede kapacitet i IT-afdelingen har
vi nu mulighed for – fra 1. september 2013, foreløbig mandag og tirsdag – at tilbyde pensionister
i Svendborg Kommune, der ikke er medlem i
Seniorværkstederne, et 2 x 3 timer kursus i NemID. Vi kræver dog, at man her har lidt kendskab
til IT i forvejen.
Seniorværkstederne i Svendborg er blevet et
spændende projekt, som andre bliver inspireret
af. Vi har været inspirationskilde til Seniorværkstedet i Næstved, Ringe Seniorværksted og Ishøj
IT-indsigt.
Vi var så heldige, at lokaler, der ligger op ad værkstederne, blev ledige. Vi fik udvidet vores lejemål,
Seniorværksted. Vi har jævnligt besøg fra andre
aktivitetshuse og Ældreråd, der alle tager hjem
med nye ideer og ny inspiration.
VELUX FONDEN
91
AKTIVE ÆLDRE
Sækketømningsfilteret – den udvendige del af det nye
spånsugningsanlæg. Foto: Rasmus Vej
Ny rørføring fra maskinerne i snedkerafdelingen til
spånsugningsanlæg. Foto: Rasmus Vej
Spånsugningsanlæg til snedkerafdelingen
Seniorværkstederne i Svendborg er en selvstændig forening med egne vedtægter og valgt bestyrelse. Foreningens formål er at samle pensionister
og efterlønnere m/k 60+ til et aktivt samvær, at
udvikle, tilbyde og arbejde med aktiviteter af forskellig art, tilpasset så alle kan være med, samt at
afholde sociale fællesarrangementer. Foreningen
har i dag til huse i bygningerne fra den nedlagte
Svendborg Konservesfabrik.
Da vi flyttede til vores nuværende adresse i 2004,
var vi 74 medlemmer. Den nye adresse bød på
92
SENIORVÆRKSTEDERNE I SVENDBORG
mere plads og mulighed for senere udvidelser,
men også på en stor indsats fra medlemmernes
side for at gøre rummene brugelige til værksteder. Vi har mange pensionerede håndværkere og
praktiske folk i medlemsskaren. Vi har selv sat alle
lokaler i stand ved et fantastisk flot, frivilligt samarbejde mændene imellem.
Denne store indsats fra medlemmernes side har
været med til at skabe et stærkt sammenhold og
styrke det sociale samvær. Det har været en spændende løbende proces.
Der er frem til i dag sket flere udvidelser, så
eniorværkstederne Svendborg disponerer i dag
S
over ca. 950 m2 med mange forskellige aktiviteter.
Medlemstallet ved årsskiftet 2012/2013 var på
456 personer over 60 år – ligeligt fordelt mellem
kvinder og mænd. Men vores målgruppe er stadig
mændene. De får det tit svært, når de når pensionsalderen – svært ved at finde alternativer til
arbejdslivet.
Her har Seniorværkstederne vist sig at være et
godt alternativ til den arbejdsplads, der har fyldt
så meget af ens liv. Dette er også én af grundene
til, at vi holder åbent hus hvert år først i september – med stor succes. Kvinderne behøver vi ikke
at bekymre os så meget om – de kommer af sig
selv.
Med denne store medlemstilgang øgedes aktiviteterne i snedkerafdelingen tilsvarende. Det gjorde
støv og spånproblemet også. De små spånsugere –
der stod ved de enkelte maskiner – kunne slet ikke
klare det store behov, der kom med udviklingen.
Med VELUX FONDENs donation har vi nu fået
et rigtigt godt arbejdsmiljø i snedkerafdelingen.
VELUX FONDEN
93
– en præstegårdshave fra oplysningstiden
A F H E RM A N RØ ME R
Herman Rømer (f. 1943) er uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium
og blev i 1966 ansat ved Hvidbjerg
Centralskole på Thyholm, hvor han
arbejdede indtil sin pension i 2003.
Herman Rømer har aktivt deltaget i mange projekter og foreninger på Thyholm. Han er nu tilknyttet
den selvejende institution Thyholm Egnsmuseum,
hvor han siden 2008 har været formand for bestyrelsen.
I 2013 bevilligede VELUX FONDEN Thyholm
Egnsmuseum 100.000 kr. til projekt ”Wilsehaven”. Der har fra museet Apotekergården været
et længe næret ønske om at kunne skabe en have,
et åndehul i den 1.000 år gamle landsby, Søndbjerg, hvor Jacob Nikolai Wilse (1763-1801)
trådte sine barnesko. Museet vil gerne hædre
denne mand ved at lave en ‘præstegårdshave’ i stil
med den, Wilse lavede i Spydeberg i Norge, hvor
han senere blev præst og professor. Stedet skal
samtidig være informationstorv over en mand
fra oplysningstiden, for hvem det var magtpåliggende at bibringe befolkningen bedre vilkår.
Kobbertryk: Wilses tegning af præstegårdshaven I Spydeberg, Norge.
En præstegårdshave
Hvorfor nu en have, som på Wilses tid? Tiden er oplysningstiden, og
præsten skal opmuntre almuen til dygtiggørelse og driftighed, nye dyrkningsmåder og afgrøder, sund levevis osv. Præsten er foregangsmand for
køkken- og frugthave. Ved eget eksempel viser præsten i sin have, hvordan
almuen kan udnytte sin jord. Præsten udbreder kendskab til nytteplanter
blandt almuen. Wilse var en ypperlig og typisk repræsentant for oplysningstiden med al dens videbegærlighed og gavnelyst.
Haven er barokinspireret efter Wilses præstegårdshave. Karakteristisk for
barokken er akser, fx i form af stier samt klippede planter som fx taks. De
brede stier skal gøre det let for publikum (også gangbesværede) at komme
rundt i haven.
Havens plantevalg er baseret på de planter, Wilse iagttog på Thyholm i
1700-tallet. Det var bl.a. hyld, hassel, brombær, skræpper/hestehov, hvidkløver og kattemynte. Wilse tillægger bl.a. hvidkløver fortjenesten for de
gode oste, man fremstillede på Thyholm dengang.
Dertil er føjet nogle af de tidligste kulturplanter som taks, buskroser,
syren og kræge. De to sødkirsebær refererer til Wilses præstegårdhave i
Spydeberg.
Som et kuriosum kan nævnes, at præstegården i Spydeberg dannede ramme
om de for-forhandlinger, der fandt sted, før Norge fik sin grundlov i 1814!
94
W I L S E H AV E N – E N P R Æ S T E G Å R D S H AV E F R A O P L Y S N I N G S T I D E N
AKTIVE ÆLDRE
Wilsehaven
J. N. Wilse
Interessen for Jacob Nicolai Wilse startede på
Thyholm for ca. 20 år siden og kulminerede med
opførelsen af et teaterstykke, ”Livsbilleder”,
skrevet af den lokale dramatiker, Niels Stokholm. Stykket skildrer Wilses livsforløb fra
hans fødsel i Lemvig, hans barndom og
ungdom i Søndbjerg og hans voksenliv i Norge, henholdsvis Spydeberg og
Eidsberg, hvor han virkede som præst.
Stykket vakte så stor begejstring hos nordmændene fra vores venskabsby, Spydeberg, at
de inviterede os op for at spille stykket i præstegårdshaven i Spydeberg. Det er den have, som Wilse
havde anlagt, og som nu har været inspirationskilde til museets miniudgave af en præstegårdshave i Søndbjerg.
Haveplan udarbejdet af haveplanlægger Margrethe Heide
i Thisted.
Jacob Nicolai Wilse (1763-1801).
VELUX FONDEN
95
AKTIVE ÆLDRE
Grønlands
teknologihistorie
AF H AN S P. S T E E N F O S O G
J ØR G E N TA A GH O LT
Hans P. Steenfos (f. 1931), civilingeniør,
har i firmaet Bigum & Steenfos, Rådgivende Ingeniørfirma A/S gennem en
årrække forestået omfattende byggerier i
Grønland og Alaska, men også i Europa,
Asien og Afrika. Har været medlem af Dansk Ingeniørforenings Hovedbestyrelse og bestyrelsesmedlem
af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
96
Jørgen Taagholt (f. 1934), civilingeniør,
har siden 1961 forestået geofysiske undersøgelser i Grønland for Danmarks Tekniske Universitet og har fra 1967 til 2001
tillige for Ministeriet for Grønland og
derefter Dansk Polarcenter varetaget arbejdet som videnskabelig forbindelsesofficer for ministerier og myndigheder vedr. grønlandske forhold.
I 2006 bevilgede VELUX FONDEN 250.000 kr., som sammen med
støtte fra Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland,
Direktør Ib Henriksens Fond og Frimodts Fond gjorde det muligt for
de to pensionerede civilingeniører Hans P. Steenfos og Jørgen Taagholt – i tilknytning til Arktisk Institut – at samle materiale til rapporten ”Lokalisering og sikring af arkivalier vedrørende den teknologiske
udvikling i Grønland” (2008). På baggrund af de indsamlede oplysninger og forfatternes personlige engagement i udviklingen i Grønland gennem mere end 50 år har de efter forslag fra Arktisk Institut
udarbejdet manuskript til bogen ”Grønlands teknologihistorie”. Med
støtte i 2012 fra VELUX FONDEN på 270.000 kr. samt yderligere
støtte fra Kgl. Grønlandsfond og Kulturfonden Danmark-Grønland
Blev af Ministeren for Grønland i 1972 udpeget til
medlem af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland.
har forlaget Gyldendal forestået udgivelsen af bogen i august 2012
under redaktion af Ole Jørgensen og Axel Kielland og med grafik af
Jørgen Strunge. Bogen, der er på 631 sider, er rigt illustreret.
GRØNLANDS TEKNOLOGIHISTORIE
13-etagers højhuse opført i Nuuk under Selvstyret.
Foto: Jørgen Taagholt 2012
Primitive boliger. Foto: Jørgen
Taagholt 1962
VELUX FONDEN
97
AKTIVE ÆLDRE
Store boligblokke i Nuuk.
Foto: Jørgen Taagholt 2001
98
Bogen indledes med en kort gennemgang af fangstkulturens udvikling
gennem de seneste 1.000 år, om nordboernes indvandring med anvendelse af skandinaviske traditioner og om kolonitidens påvirkning af udviklingen. Resten af bogen handler om den voldsomme udvikling efter
Anden Verdenskrig.
Den store håndbog omhandler nok tekniske emner, men den henvender
sig ikke blot til teknikere, men til alle interesserede i arktiske og grønlandske forhold. Den er skrevet for folkeskolens ældste elever og gymnasier,
men er også af interesse for antropologer, sociologer, geografer og samfundsforskere, der er interesserede i udviklingen i Arktis, og selvfølgelig
også for firmaer, som er involveret i arktisk teknologi.
Bogen giver i 34 kapitler information om den administrative opbygning
om de geofysiske betingelser – klima, herunder permafrost. Men primært
beskriver den byggeriet, energiforsyning og teknisk hygiejne, skibs- og
flytransport, kommunikation, fangst og fiskeri, minedrift, jordbrug og turisme samt servicetjenester fx inden for navigation, meteorologi, redningstjeneste og fiskeriinspektion. Endelig giver bogen også et indblik i regler
og krav til bygge- og anlægsopgaver, undersøgelseskoncessioner osv.
I bogen berettes nøgternt om de tekniske fremskridt uden stillingtagen til,
om udviklingen har været god eller dårlig, men sætter udviklingen ind i et
samfundsmæssigt perspektiv.
Tilsvarende bog er aldrig før udarbejdet, og den er forsynet med mange
farveillustrationer, tegninger, kort og grafiske oversigter. Bogen fortæller
i en journalistisk let læselig form en mangesidet historie om de specielle
af den teknologiske udvikling, om undervisning, herunder om ingeniøruddannelsen i Grønland, om administrative og politiske forhold samt fx
arktiske vilkår, så både fagfolk og lægfolk kan få udbytte af bogen.
GRØNLANDS TEKNOLOGIHISTORIE
Vejanlæg i Ilulissat.
Foto: Hans P. Steenfos
VELUX FONDEN
99
S O C I A L E O P G AV E R
Headspace
-ny tidlig hjælp
til sårbare
børn og unge
Foto: iStock
AF P OUL N Y RUP RASM USSEN
Poul Nyrup Rasmussen (f. 1943), tidligere statsminister, formand for Det Sociale
Netværk.
I 2013 bevilgede VELUX FONDEN i
samfinansiering med VILLUM FONDEN 21.907.500 kr. til projektet
headspace Danmark, et nyt kerneinitiativ under Det Sociale Netværk. Med
headspace opbygges en helt ny form for
uafhængig indsats til gavn for sårbare
unge, båret af civilsamfundet og fagpersoner i forening. Headspace sigter på at
nå de unge tidligt med et forebyggende
tilbud – før de sociale og behandlingsorienterede tilbud i den offentlige sek-
H E A D S PA C E
Foto: Lars Svankjær
100
tor måtte blive aktuelle.
Headspace Danmark 2013
Mange børn og unge rammes hvert år af problemer som usikkerhed, lavt
selvværd, stress, angst, spiseforstyrrelser, selvmordstanker og stofmisbrug.
Fra danske undersøgelser ved vi, at 75-80.000 unge 16-24-årige er ramt
af mentale problemer. For de helt unge 11-15-årige har 50.000 børn lignende problemer. De unge isolerer sig ofte uden reel kontakt til forældre
eller andre unge. Uden at der søges hjælp hos læge eller i kommunen.
Barrieren bliver næsten uoverkommelig høj for de unges muligheder for at
gennemføre uddannelse og få job – op mod 80 % af de mange unge, der
dropper ud af erhvervsuddannelserne har psykisk orienterede problemer.
Det offentlige formår ikke alene at samle de unge op tilstrækkeligt tidligt.
Der er brug for en helt ny tilgang i Danmark, som kan give børn og unge
reelle muligheder for at få tidlig, hurtig og relevant hjælp, før den unge
bliver ’en sag’ i det offentlige. Med inspiration fra det australske initiativ
af samme navn indfører Det Sociale Netværk derfor headspace i seks kommuner, København, Rødovre, Roskilde, Odense, Horsens og Aalborg i en
2½-årig periode med støtte fra VELUX FONDEN.
Civilsamfundet som brobygger
Headspace er uafhængig af kommuner, regioner og stat. Det er ikke en
konkurrent til det offentlige, men et tilbud, der kan agere og hjælpe
VELUX FONDEN
101
familie og venner, der kan søge information i centrene og
henvise den unge hertil for at få hurtig hjælp.
Headspace-centret placeres der, hvor de unge er vant til at
komme. Det er helt afgørende for ’unge-attraktionen’, at
de unge frivillige er med til at designe og udvikle centret.
Førstehåndsindtrykket signalerer, at ’du er velkommen –
vi er på din banehalvdel’.
t idligere, mere fintmasket og lydhørt. I headspace
er ambitionen at få fat i de unge – helst før man
bliver syg og får brug for behandling i det offentlige system.
Hvert center bygges op om en større gruppe af
frivillige og en mindre fast medarbejderstab. Den
ene gruppe frivillige er unge, der selv har haft
psykisk sårbarhed inde på livet. Den anden er
unge studerende som har en interesse i at indgå
i centrets arbejde, for eksempel socialrådgiver- eller psykologistuderende. Den tredje er ressourcestærke voksne seniorer, som i kraft af livserfaring og tidligere job indgår i teamet. Headspace
skal tilbyde samme service og høje faglighed
blandt frivillige og professionelle, uanset centrets
geografiske beliggenhed. Derfor gennemfører det
nationale headspace-center et grundigt rekrut-
gode partnerskaber til idrætsforeninger, ungdomsklubber, uddannelsessteder osv. i et tæt samarbejde med kommunen. Herved gennemføres en
lokal kapacitetsopbygning for civilsamfundet, som
samlet styrker mulighederne for, at unge sårbare
samles op i headspace-centret i tide.
På de unges præmisser
Headspace-centret henvender sig til børn og unge
mellem 12 og 25 år, som har brug for rådgivning
og hjælp i deres konkrete situation. Man kan enten ringe til det lokale center eller komme direkte
ind fra gaden og få hjælp, uanset hvilke problemer
der tumles med.
Grundidéen er, at hjælpen skal være der på de unges præmisser og i deres ’univers’ – ikke på systemets. Det er forudsætningen for at få konkret
Samarbejdet med kommunen
Headspace er et før-kommunalt tilbud, men det lokale
center har et naturligt og vigtigt samarbejde med kommunen – blandt andet i de tilfælde, hvor den unge har problemer, der er så massive, at der ikke kan ydes fyldestgørende
hjælp inden for centrets rammer. I centret vil der være
særligt fokus på at opnå en uproblematisk overgang for de
unge fra headspace til de kommunale/regionale tilbud.
Samtlige deltagende kommuner har tilsluttet sig ideen
om, at alle unge har adgang til centrene, uanset om de bor
i byen eller ej. Grundlaget er en forpligtende skriftlig samarbejdsaftale, der sikrer headspace og dermed de sårbare
børn og unge én indgang til kommunen, når behovet er
der. Det er samtidig ambitionen, at headspace kan inspirere kommunerne til nye, bedre løsninger i ungetilbuddene.
Det Sociale Netværk har udviklet det danske headspacekoncept gennem halvandet år, heraf de seneste seks måneder i en tæt dialog med VELUX FONDENs ledende rådgivere som led i udformningen af den endelig ansøgning.
Dette samarbejde har utvivlsomt kvalificeret og præciseret
headspace-projektet – både i forhold til samarbejdet med
kommunerne og civilsamfundets inddragelse.
Headspace-pilotprojektet igangsættes i 2013. Det vil folde sig ud og fungere over de næste to år frem til efteråret
2015. I projektet er indarbejdet supervision og dokumentation med tilknyttet rapportering. Efter projektperioden
– med de forventede positive resultater – er det Forenin-
teringsforløb og introduktionsprogram for både
ledere, ansatte og frivillige.
Centret er stærkt forankret i lokalsamfundet med
kontakt og samtale i headspace-centret. Hjælpen
skal være klar her og nu – og uden forhåndsbetingelser. Headspace vil også være en hjælp for
gen Det Sociale Netværks ambition, at headspace Danmark kan forankres og etableres som et egentligt nationalt
projekt for hele landet.
Foto: iStock
102
H E A D S PA C E
Foto: iStock
VELUX FONDEN
103
TAGDEL.dk
– hvor vi gør mere sammen
TAG DELs forside.
Anne Katrine Heje Larsen (f. 1976) er medstifter
af KPH – Københavns Projekthus. Hun har tidligere iværksat og drevet kultur- og iværksættermessen Copenhagen Unfair under Københavns modeuge og kommer selv fra en baggrund som designer,
hvor hun blandt andet har haft sit eget brand gennem otte år. Hun er nu direktør for KPH.
Stefan Tholstrup Schmidt (f. 1980) er en af idémændene bag TAG DEL og arbejder som projektleder på TAG DEL-projektet. Han er cand.mag.
i oplevelsesøkonomi og bachelor i antropologi fra
Aarhus Universitet i 2011. Stefan har skrevet
specialet, som ligger til grund for TAG DELprojektet.
I 2012 bevilgede VELUX FONDEN i sam
finansiering med VILLUM FONDEN 758.100
kr. til Københavns Projekthus (KPH) til realisering af projektet ’TAG DEL (Tagdel.dk) –
hvor vi gør mere sammen’. TAG DEL (www.
tagdel.dk) er en social medieplatform, der
udvikler og udnytter det frivillige potentiale
skaber social innovation, og hvor der bliver
sat fokus på medbestemmelse og synliggørelse
af den enkelte frivilliges engagement, kompetencer og interesser. KPH er et projekthus for
innovative start-ups og etablerede iværksættere, som udvikler værdiskabende løsninger på
samfundets problemer. Foreningens formål er
TAG DEL – hvor vi gør mere sammen
Frivilligt arbejde vil i fremtiden få en øget betydning – både for den fortsatte udvikling af vores
velfærdssamfund, og for at vi i Danmark fortsat
kan lave sociale projekter, der rækker ud over landets grænser. Derfor er der et stigende behov for,
at frivilligheden både bliver udviklet og udnyttet
endnu bedre.
TAG DEL platformen er netop udviklet til at
nedbryde de barrierer, som frivillige oplever i forbindelse med at involvere sig i frivilligt arbejde.
Det gør TAG DEL ved at gøre frivilligt arbejde
mere tilgængeligt, engagerende og værdifuldt.
Ikke blot for den enkelte frivillige, men også for
de projekter, foreninger og institutioner, som benytter sig af frivilligt arbejde. Konkret gør TAG
DEL det muligt for platformens brugere at bi-
i Danmark. Det gør platformen ved at være
en ramme for en helt ny form for frivillighed.
En ramme, der både tager udgangspunkt i og
at skabe rammer, udviklingsmiljøer og samarbejder, der understøtter sociale, kulturelle og
miljømæssige iværksættere.
drage med inspiration og ideer til udviklingen af
projekter og initiativer, som løser vores samfunds
udfordringer.
AF AN N E KAT RI N E H E J E L A RS E N OG STEFAN THOL STRUP SCHM ID T
104
TA G D E L . D K
TAG DEL er Danmarks platform for en ny online-frivillighed, som fungerer som et værdifuldt
supplement til frivilligt arbejde, som vi kender
det, og som en måde, hvorpå flere borgere bliver
engageret yderligere i frivilligt arbejde.
og input i centrum. TAG DEL-platformen er gratis at bruge for alle.
TAG DEL er for alle
TAG DEL er sat i verden i troen på, at vi kan
skabe mere socialt innovative løsninger, hvis vi
gør det muligt for alle at bidrage med netop deres
kompetencer og ressourcer. Derfor er TAG DEL
for alle, der har lyst til at tage del i at skabe løsninger på vores samfunds udfordringer og være
med til at føre løsningerne ud i livet. TAG DEL
er kort sagt en platform for deling og samarbejde
på tværs af foreninger, offentlige institutioner og
virksomheder med borgerne og deres interesser
VELUX FONDEN
105
106
Screenshot af eksempler på udfordringer fra Foreningen ’Sager der Samler’.
Eksempel på en brugers forslag til løsning på udfordringen.
TAG DEL-platformens funktioner og muligheder
Kernen i TAG DEL-platformen er, at alle platformens brugere kan oprette en social og samfundsmæssig udfordring og invitere hinanden til
at hjælpe med at finde løsninger på udfordringen.
Når en bruger ønsker at føre en eller flere løsning
er på en stillet udfordring ud i livet, kan vedkommende invitere platformens øvrige brugere til en
begivenhed, hvor den nye løsning realiseres.
Alle platformens brugere kan oprette en udfordring inden for områderne kunst og kultur, sundhed og trivsel, socialt arbejde, børn og unge,
politik, klima og miljø, sport og fritid, transport,
byrum og uddannelse.
TAG DEL er designet som en meget demokratisk
og social platform, hvor brugerne, af systemet og
’synes godt om’ på facebook) hinanden og hinandens indhold, de kan ’bygge’ videre på hinandens
løsninger og invitere hinanden til udfordringer og
begivenheder, hvor løsninger føres ud i livet.
Formålet med dette er, at brugerne får en rolle
som kreative medskabere af løsninger på andre
brugeres udfordringer. Dette medvirker til, at den
enkelte brugers følelse af medejerskab og engagement øges, så den enkelte bruger er motiveret
til efterfølgende at involvere sig som ’traditionel’ frivillig, når en ny løsning skal føres ud i livet. Endvidere er TAG DEL-platformen designet
med henblik på at understøtte etablering af nye
og særligt handlingsorienterede netværk på tværs
af platformens forskellige brugere. Det gør TAG
DEL ved at gøre det lettilgængeligt for brugerne
at dele viden, erfaringer og inspiration og i det
Fra udfordring til realisering af løsning
Foreningen ’Sager der Samler’ har fx fra deres
profil på TAG DEL oprettet en udfordring, der
handler om ressourcespild. Udfordringen lyder:
”Hvordan kan vi skabe flere muligheder for at dele
og eje ting i fællesskab?”(jf. de viste screenshots).
Brugerne begynder nu at bidrage med ideer til
konkrete tiltag, der kan gøre det muligt at dele og
eje i fællesskab (jf. screenshots af eksempler på løsningsforslag fra brugerne). Når ’Sager der Samler’
har fået tilstrækkeligt med ideer til tiltag og har
udvalgt et eller flere, som de ønsker at realisere,
kan de i tilknytning til udfordringen oprette en
begivenhed og invitere alle brugerne til at være
med til at føre tiltagene ud i livet.
Hvorfor TAG DEL og online frivillighed?
er i forlængelse heraf ikke bare et navn – det er
en gentænkning af frivilligheden og en ny måde
at forstå og tale om det at være frivillig på. Med
TAG DEL ønsker vi, at det skal være acceptabelt
at tale om, at man som frivillig ikke blot giver sin
arbejdskraft, men at man som frivillig også får en
masse igen. Navnet TAG DEL henviser netop til,
at man her deler ud af sine kompetencer og ressourcer, men også tager en masse med sig.
I den travle hverdag er TAG DEL en platform,
hvor brugerne kan bidrage uafhængigt af tid og
sted. Med TAG DEL kan man bidrage til at løse
en udfordring, når man fx sidder i bussen på vej
til skole eller arbejde – altså når man, i sin hverdag, har tid og lyst. Endvidere er TAG DEL en
platform, hvor al aktivitet og engagement bliver
synlig over for andre.
hinanden, hele tiden opfordres til at bidrage til og
forholde sig til hinandens udfordringer og forslag
til løsninger – alle brugerne kan bl.a. ’støtte’ (som
hele taget få øje på hinanden i en kontekst, hvor
fokus er på handling og løsning af udfordringer i
fællesskab.
Med TAG DEL har vi ikke blot skabt en ny port
til den frivillige verden, som vi kender den – vi har
skabt en ramme for en ny frivillighed. ’TAG DEL’
TAG DEL gør det kort sagt meningsfuldt for flere
at tage aktivt del i at løse vores samfunds udfordringer.
TA G D E L . D K
VELUX FONDEN
107
RODACIE
– et legeland
Et nyt område udforskes. Foto: Maria Coza
I 2012 bevilgede VILLUM FONDEN
621.628 euro til RODACIE (Rumænsk-dansk
center for integreret uddannelse), som blev
etableret i 2012. Projektet blev implementeret
af generaldirektoratet for social bistand og beskyttelse af børn, distrikt 1, i samarbejde med
Professionshøjskolen VIA i Danmark, universitetet i Bukarest, Rumænien, samt uddannelses- og ressourcecenteret for social beskæftigelse ‘Pro Vocatie’. Projektets formål er at
forbedre livsvilkårene og fremme den sociale
integration af små børn ved at skabe en ny,
specialiseret og topmoderne institution i rumænsk regi, rettet mod børn i alderen 0-4 år
fra meget fattige og/eller socialt dysfunktionelle familier i Bukarest.
Ioana Parpala (f. 1976) har en kandidatgrad i både psykoterapi og
projektledelse. Hun har arbejdet for det rumænske generaldirektorat
for social bistand og beskyttelse af børn (General Directorate for So-
En dag i eventyrland
Det er morgen på Rumænsk-dansk center for integreret uddannelse, og alle har travlt. Smilende
børn begynder at ankomme sammen med deres
På RODACIE føler alle børn sig lige så trygge
som i deres forældres arme, selv om nogle af dem
er meget små og knap kan gå. Det er resultatet af
projektets filosofi, som er at sikre et forudsigeligt
og stimulerende miljø for børnenes udvikling. I
modsætning til de traditionelle rumænske børnepasningstilbud skal dette miljø bidrage til at nedbryde barriererne mellem børnene og de voksne,
der passer dem.
Omgivelserne, der er indrettet i henhold til danske pædagogiske principper, genskaber den hjemlige stemning ned i mindste detalje: en sofa, spiseområdet, bevægelsesudviklingsområdet, læseområdet, alt sammen indstillet i børnehøjde og nemt
at komme til for dem.
Som vi alle ved, giver det øjeblik, hvor forældrene
går fra børnene i børnepasningen, en følelse af
adskillelse eller endda måske af at blive forladt.
Men en venlig atmosfære, der ligner de hjemlige
omgivelser, letter overgangen fra hjemmet til pasningsstedet. På RODACIE er legen i fokus, og
cial Assistance and Child Protection) siden 2004, først som psykolog
og senere som projektleder. Hun har koordineret projekter finansieret
af BERD, PHARE og FSE.
forældre. De er glade for igen at se de mennesker,
der i de seneste seks måneder er blevet en del af
deres familie.
de voksne bliver som børn igen. Selv om de ikke
glemmer deres forpligtelse til at lære de små noget, leger de voksne også med dem: De synger,
A F IOANA PARPAL A
108
RODACIE – ET LEGELAND
VILLUM FONDEN
109
110
Børnene på RODACIE-centeret lærer former og farver.
Foto: Maria Coza
Vi maler på asfalt. Foto: Maria Coza
Børnene lærer om transportmidler. Foto: Maria Coza
Kaninen snakker med børnene i aldersgruppen over 2
år. Foto: Maria Coza
bevæger sig og danser sammen. Så hver morgen
starter i god stemning.
Under dagens første møde tager børnene, som
små alfer i et eventyr, deres puder, sætter sig i en
rundkreds og synger fx deres navne og hilser på
deres legekammerater. Målet med de efterfølgende aktiviteter er at gøre børnene bekendt med
daglige rutiner, samtidig med at deres selvstændighed og uafhængighed stimuleres: Børnene vasker hænder, børster tænder, spiser og leger sammen.
For at få, som man siger, en sund sjæl i et sundt
legeme leger børnene udendørs hver dag. De
voksne deltager også og hjælper dem med at gå
på opdagelse i naturen. Sammen kigger de på insekter, blomster og fugle. Det er her, hvor pædagogen ikke længere har en voksenrolle, men går
på opdagelse i naturen på lige fod med børnene.
Ved frokosttid spiser børnene på centeret. Måltiderne er endnu en vigtig daglig aktivitet i ud-
foregår med et godt eksempel. Pædagogerne er
således rollemodeller for børnene.
Hele læringsprocessen fokuserer på børnene, deres behov og færdigheder, så aktiviteterne kan tilrettelægges individuelt, i små grupper eller med
deltagelse af alle børnene. Det enkelte barn vælger selv, om det vil deltage i en bestemt aktivitet.
Hvis barnet ikke har lyst til at deltage, kan han
eller hun bare kigge på de andre eller vælge en
anden aktivitet.
RODACIE er et eventyrslot. Børnene leger og
observerer hinanden i trygge omgivelser, der er
tilpasset til dagligdags situationer, og bliver dermed bevidste om sig selv, de andre og verden
omkring dem. Pædagogen og resten af personalet
er de gode feer eller alfer, der altid er parat til at
vejlede dem og stimulere deres kreativitet og selvstændighed.
nene, hvordan de tilrettelægger pædagogiske aktiviteter og arbejder med en velegnet pædagogisk
model tilpasset de specifikke rumænske forhold.
De tilpasser sig børnenes behov, de ændrer deres holdning, den måde, de opfatter børnene på,
og sådan som de interagerer med børnene. Dermed ændres deres arbejdsmetoder, hvilket er en af
grundtankerne med projektet.
Der kommer hele tiden nye rumænske og danske rådgivere til RODACIE-teamet og diskuterer
vejledning af børnene gennem leg, og hvordan
pædagogen skal være børnenes samarbejdspartner
og rollemodel for at hjælpe dem på vej til at blive
selvsikre og stærke voksne. Rådgiverne hjælper
personalet med at finde forskellige måder at arbejde med børnene på, så de kan skelne musik fra
støj, gå på opdagelse i naturen og den omgivende
verden og lære at være sammen med andre.
Aktiviteterne planlægges og tilrettelægges i overensstemmelse med de rumænske lovkrav om tidlig
der er klart defineret af de gode feer. Centeret fokuserer på børnenes perspektiv, og pædagogerne
anerkender børnenes perspektiv og involverer
dem i hverdagens aktiviteter, så de selv er med til
at finde vejen frem, med kærlig vejledning fra de
voksne.
viklingen af børnenes selvstændighed, og RODACIE-teamet gør mere end bare at observere.
De spiser sammen med børnene, hjælper dem og
Der sker hele tiden noget nyt på centeret. De involverede personer lærer af den danske erfaring,
hvordan de indgår i et positivt samspil med bør-
undervisning og opfylder børnenes behov. Hver
eneste aktivitet og handling har et præcist formål,
RODACIE giver således børnene mulighed for at
udvikle sig og skabe et godt liv.
RODACIE – ET LEGELAND
Pædagogerne er børnenes venner
Eventyret fortsætter
Vi skrev historien. VILLUM FONDEN kunne
godt lide den og besluttede at hjælpe os med at
gøre den til virkelighed, og det eneste, vi skal nu,
er at fortsætte. Vores danske venner hjælper os til
at blive bedre voksne for vores børn, at skabe nye
eventyr for børnene, så de i en tidlig alder lærer at
forstå, hvor vigtige de er.
Fremover vil vi gerne udvide RODACIE med
en smuk have, hvor børnene kan cykle, klatre på
minibjerge og nærstudere den dejlige dyre- og
planteverden. De skal lære at blive selvstændige
og samtidig respektere og lege med hinanden.
VILLUM FONDEN
111
En social indsats
for udsatte børn
og unge i Grønland
AF NANNA FROST
Nanna Frost (f. 1955), cand.mag. i dansk og tysk fra Aarhus Universitet, ejer i dag konsulentfirmaet INPRACTICA. Har før det 23 års
erfaring som leder i det offentlige inden for undervisningssektoren,
heraf en årrække som VUC-forstander. Arbejder med ledelse, fusioner,
store organisationsudviklingsprojekter, opbygning af nye organisation
er, projektudvikling, funding og executive coaching af ledere.
VILLUM FONDEN har i 2012 bevilget 5.481.000 kr. til det
socialpædagogiske opholdssted Kanonen til en social indsats
for udsatte børn og unge i Grønland. Tidligere blev grønlandske børn sendt til Danmark for at opnå den rette behandling i grænseområdet mellem pædagogik og psykiatri. Med
projektet kan de unge nu bibeholdes i den kultur, som de
alligevel skal tilbage til og leve deres liv i. I projektet er der
åbnet et døgntilbud med plads til ti unge i alderen 10-18 år
i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). De ansatte medarbejdere er en gruppe af grønlændere og danskere, og en del af
projektet er, at grønlænderne får en uddannelse på et niveau,
som gør, at de selv vil kunne drive opholdsstedet. Målet er at
overdrage døgntilbuddet til grønlandske hænder efter fem år.
Orpigaqs bygning i Kangerlussuaq.
Foto: Projektet
Baggrund og perspektiver
Orpigaq begyndte i januar 2013, hvor to unge flyttede ind. Et af
projektets konkrete formål om at nedbringe ventelisten af grønTure i naturen er blandt yndlingsaktiviteterne.
Foto: Projektet
112
E N S O C I A L I N D S AT S F O R U D S AT T E B Ø R N O G U N G E I G R Ø N L A N D
landske børn til behandling var dermed i gang. Presset på ydelsen
var stort, og i løbet af meget kort tid var syv børn indskrevet.
Projektet var en realitet, og glæden var stor hos projektets idé-
Et af fællesrummene i Orpigaq.
Foto: Projektet
VILLUM FONDEN
113
Snowtime! Foto: Projektet
114
Solnedgang i Kangerlussuaq. Foto: Projektet
og ankermand Trine H. Pfeiffer, leder af Fonden
Kanonen, over at kunne realisere noget, der var
udtænkt bæredygtigt og replicerbart i det socialpædagogiske arbejde i Grønland.
Det problem, projektet skal løse, er at finde nye
veje ift. børn og unge, der er socialt udsatte i
Grønland, hvor der er et stort udækket behov for
pladser til anbringelse af svært belastede børn og
unge. Der er mangel på uddannet personale med
de kompetencer, der skal til for at løse anbringelsesopgaven, samt mangel på systemer til udredning, behandling og efterværn. Der er aktuelt seks
års ventetid på psykiatrisk udredning af børn, bl.a.
fordi der ikke er rammer omkring det. Andelen af
anbragte børn uden for hjemmet er høj, 8-10 %.
Det, der skal løses er 1) at skabe et socialpædagogisk opholdssted i Grønland, så børnene kan få et
behandlingstilbud i nærområdet, 2) at uddanne
grønlænderne til selv at kunne løse sociale problemer dels ved konkret oplæring i socialpædagogisk
praksis i fem år, dels ved at de grønlændere, der
ansættes i Orpigaq, gennemfører en særligt tilret-
Hvorfor er Orpigaq sat i verden?
Det konkrete mål er, at projektet er selvkørende
efter fem år. Så er de faglige kompetencer udviklet, metoderne på plads, og der er udviklet velfungerende rutiner og opbygget professionel erfaring
med indsatsen, som kan holde. De grønlandske
medarbejdere har gennemført en uddannelse, der
gør, at de har kompetencerne til at drive stedet.
De børn og unge, der har været anbragt, har fået
hjælp på det niveau, der er behov for, og er hjulpet videre til et reelt alternativ, der kan bidrage til
at sikre forbedrede chancer for et stabilt og selvforsørgende liv.
På kort sigt er det konkrete mål, at de unge anbringes og får brudt den negative cirkel, og at der
i samarbejde med hjemkommunen efter anbringelsen er forsøgt etableret et liv med job, skole og
fritidsaktiviteter, der også er der og fungerer efter
anbringelsen.
På længere sigt er målet, at de anbragte helt er ude
af fare for et liv i social udsathed, svære sociale
problemer, vold, selvskadelig adfærd og misbrug.
telagt uddannelse, der giver realkompetencer ift.
at lave et behandlingstilbud, der virker.
Ved projektets afslutning er målet, at der er udviklet dels en konkret pædagogisk praksis, der virker
og er tilpasset de grønlandske forhold, og som
E N S O C I A L I N D S AT S F O R U D S AT T E B Ø R N O G U N G E I G R Ø N L A N D
kan formidles, så den kan bruges af andre, dels en
model for et virkningsfuldt efterværn.
Målgruppen består af børn og unge i alderen 1018 år af begge køn. Det er børn og unge med
alkoholskader, incestofre, depressionsramte, misbrugsramte og kriminalitetstruede. De kommer fra
institutioner i Grønland, hvor de ikke kan rummes,
måske fordi de er personfarlige eller på anden måde
truende over for sig selv eller andre. Eller de har
ikke fået det behandlingstilbud, de har brug for.
Metode, effekter og aktiviteter
Metodisk arbejdes der med konsekvenspædagogik. De anbragte børn kan være i tilbuddet i op til
tre år og helst, indtil de har bestået 9. klasse. Der
arbejdes, hvor det er muligt, med familiens udvikling med henblik på sikring i forhold til senere
hjemgivelse samt med relevant skolegang, ved at
der oprettes et internt skoletilbud, eller der sikres
samarbejde med eksisterende skole.
Der er i anbringelsen en omfattende grad af struktur, ro og orden i form af dagsstruktur, der virker
ned på mikroniveau.
Arbejdet med at kunne indgå i strukturen er en
forudsætning for næste skridt, relationsarbejdet
og arbejdet med de sociale færdigheder, der igen
er en nødvendig del af forberedelsen til senere
skoledeltagelse og/eller arbejde efter anbringelsen. Orpigaq agerer ’som samfundet’. De konsekvenser, der vil blive sat op af samfundet udenfor,
sættes også op her. Et vigtigt element er, at man
ikke kan have en opførsel, der kvalificerer til at
blive ’smidt ud’ af projektet, og man kan på den
måde ikke blive for ’svær’ at håndtere. Tilbuddet
tilpasses ’blot’ de konkrete udfordringer.
Projektets virkninger vil være, at der er ydet social
beskyttelse, og at der er arbejdet forebyggende, så
det bliver langt mindre attraktivt at være del af fx
kriminalitet, vold og stofmisbrug. De unge holdes væk fra grupper, hvor uhensigtsmæssige aktiviteter er omdrejningspunktet, så de får et r eelt
alternativ.
Forskning viser en vej at gå: 1) At arbejde med at
få de truede børn og unge ind i nye fællesskaber. 2)
At give et andet og nyt sæt værdier, så incitamentet til at indgå uhensigtsmæssigt forsvinder. 3) At
arbejde med, at de bliver interesseret i samfundet.
4) At lade dem få nye rollemodeller, der er kommet ud af kriminalitet eller stofmisbrug og derved
sørger for, at et uhensigtsmæssigt miljø ikke bliver
attraktivt.
VILLUM FONDEN
115
KULTUR
Fra drøm til virkelighed:
Et nyt musikmuseum
i det tidligere
Radiohus
AF LIS BET TO R P
Lisbet Torp (f. 1949), uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Dr.phil. ved Københavns
Universitet i 1990. Direktør for Musikhistorisk Museum og Carl Claudius’ Samling 1998-2006. Overinspektør ved Nationalmuseet fra 2006 i forbindelse
med sammenlægning af de to museer. Lisbet Torp er
præsident for CIMCIM - komitéen for musikmuseer
under UNESCOs internationale museumsorganisation ICOM.
VELUX FONDEN har i 2012 doneret
6.000.000 kr. til etablering af Musikmuseets
nye udstilling i forbindelse med museets flytning til det tidligere Radiohus i Rosenørns
Allé. Her bliver museet nabo til Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Sjællands Symfoniorkester, og der er lagt op til spændende
tværgående samarbejder, når museet åbner i
sommeren 2014. I de nyindrettede omgivelser
møder publikum musikkens verden formidlet
i forløb, hvor historiske og moderne instrumenter, lyd og interaktivitet giver viden og
Fem instrumenter, som repræsenterer de fem universelle lyddannelsesprincipper: Blæseinstrument, membraninstrument, elektrofon, strenge
instrument og selvklingende instrument. Foto: Musikmuseet
116
FRA DRØM TIL VIRKELIGHED
oplevelser – og hvor de besøgende i Klangrummet selv kan prøve kræfter med nogle af de
instrumenter, de har set og hørt i udstillingen.
Musikmuseet skal stimulere interessen for musikkens univers hos børn og voksne, lægfolk og specialister, musikforbrugere og musikudøvere. Det gøres gennem at pirre nysgerrigheden, stille spørgsmål og etablere sammenhænge mellem lyd og genstande, mellem
musikalsk udtryk, håndværk og teknologisk udvikling.
Foto: Kurt Larsen
VELUX FONDEN
117
KULTUR
Fra drøm til virkelighed
Danmark er et museumsland med langt over 100
museer: kulturhistoriske, naturhistoriske, kunsthistoriske, små og store, lokale, regionale og nationale museer. De fleste museer har bestyrelser,
ledere og medarbejdere, som synes, at netop ’deres’ museum er noget helt særligt. Derfor brænder de for at sikre museet de bedst mulige forhold
med hensyn til udstilling og formidling af museets
samlinger. Således også Nationalmuseet og Musikmuseet.
Men selvom mange nærer drømmen, er det de
færreste, der får mulighed for at opleve den glæde
– og udfordring – der ligger i at skabe et nyt museum. Takket være VELUX FONDENs donation
kunne Musikmuseet og museets moderinstitution, Nationalmuseet, i 2012 kaste sig ud i opgaven
med at forberede to etager i det tidligere Radiohus til museum.
Tanken om at flytte fra en stille tilværelse i gaden
Åbenrå til et levende musikmiljø i det tidligere Radiohus i Rosenørns Allé tog form allerede i 2008.
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium var efter
endt ombygning flyttet ind i nye og indbydende
lokaler, huset summede af liv – og der var stadig
ledige etager i en del af bygningen. Idéen om at
indgå i et bofællesskab med engagerede lærere og
studerende og blive en del af et aktivt musikmiljø
var svær at slippe. Den gav plads for nytænkning
inden for såvel museets udstillinger som den øvrige formidling – det var en enestående chance.
Maleriet af Chr. IV’s musikere pryder afsnittet om renæssancen i Musikmuseets nye udstilling. Det er malet
af den danske maler Reinhold Timm i 1622 – samme
år, som kongen havde ansat den berømte gambespiller Thomas Simpson. Den engelske harpespiller Darby
Scott (til venstre på billedet) var blevet ansat ved hoffet
året før. Foto: Ole Woldbye
118
Elguitar designet og bygget af Ulrich Teuffel, Tyskland 2001. Birdfish-guitarens design er minimalistisk, og konceptet er
baseret på udskiftelige moduler. Guitarkroppen er erstattet af to stykker klangtræ: et sæt fremstillet af sumpask og et
alternativt sæt af ahorn. De tre pickup’er kan indstilles individuelt, og knæstøtten fungerer som håndtag, når guitaren
transporteres i sin særlige ‘gigbag’. Foto: Stefan Schmid
De fysiske rammer og fremtiden i Rosenørns Allé
Radiohuset er tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen og opført i årene 1937-1945, og i 1950’erne
føjedes yderligere en fløj til bygningskomplekset. Med sine gennemarbejdede interiører tegnet
til bygningen og et udsøgt materialevalg udgør
Radiohuset i sin helhed et enestående eksempel
på overgangen mellem funktionalisme og modernisme, og bygningen betragtes i dag som et af hovedværkerne inden for dansk arkitektur i det 20.
århundrede.
I disse inspirerende omgivelser – og som nærmeste naboer til Konservatoriet – vil Musikmuseet
brugere og musikudøvere. I vinteren 2014 genåbner museets bibliotek og arkiv, og i sommeren
2014 slår museet dørene op til udstillingsetagen,
som takket være VELUX FONDENs donation
fremstår som spændende og inspirerende rammer
om museets enestående samling.
forfølge sine visioner og intensivere arbejdet med
at stimulere interessen for musikkens univers hos
børn og voksne, lægfolk og specialister, musikfor-
Udstillingen er tilrettelagt i to parallelle forløb –
ét, der formidler den vestlige musikkultur fra antikken til det 19. århundrede, og et andet, som
Udstillinger – formidlingsformer – aktiviteter
Den nye udstilling imødekommer både de besøgende, der bevidst eller ubevidst foretrækker et
kronologisk eller på anden måde struktureret udstillingsforløb, og de besøgende, der lader sig styre af sanserne og deres umiddelbare nysgerrighed.
VELUX FONDEN
119
KULTUR
To sider af samme sag. Ifølge komponisten Niels W. Gade bar W. A.
Mozart dette guldkantede vedhæng af lava i sin urkæde. Hjertet
kom til Danmark med Mozarts enke,
Constanze, som boede i København
fra 1810-20 efter at have giftet sig
med den danske diplomat Georg N.
Nissen. Foto: Pernille Klemp
120
fortæller om dansk musikliv og udviklingen på dansk grund fra
bronzealderen til det 19. århundrede. De to forløb mødes i det
20.-21. århundrede, hvor instrumentariet præges af den tiltagende
globalisering, masseproduktion samt udviklingen inden for elektrisk forstærkede og elektroniske musikinstrumenter.
Hertil kommer Lydarkaden, der visuelt, auditivt og taktilt demonstrerer de fem universelle lyddannelsesprincipper illustreret med
instrumenter fra forskellige kulturer, og – for enden af Lydarkaden
– Verdensrummet med skiftende udstillinger og fokus på musikkulturer uden for Europa.
I umiddelbar tilknytning til Verdensrummet findes Pragtrummet
– en permanent udstilling, hvor smukt håndværk, spændende former og vilde eksperimenter fra mange kulturer spiller op til hinanden. Pragtrummet grænser op til Spillestedet, hvor der er plads til
præsentation af aktuelle temaer og fremførelse af levende musik.
Sidst, men ikke mindst, har vi Klangrummet – et musisk legerum,
hvor børn og voksne kan prøve kendte og ukendte instrumenter
og eksperimentere med lyd.
Det Klingende Museum er et særligt undervisningstilbud med aktiviteter for børn og unge. Undervisningen omfatter tre hovedspor: klassisk, traditionel og rytmisk musik. Hvert af disse spor er
inddelt i tre led: 1) fysisk-praktisk erfaring med instrumenterne fra
en given periode/kultur/genre i lokaler indrettet og udstyret med
støtte fra Den Obelske Familiefond, 2) dialogbaseret omvisning i
udstillingen og 3) en koncert med relation til det valgte tema. Det
Klingende Museum tilbydes til skoler og ungdomsuddannelser fra
efteråret 2014.
Musik er i dag en forbrugsvare, som takket være de nye bærbare
medier kan ’indtages’ hvor som helst og når som helst. Alligevel er der mange, der aldrig har oplevet en live-koncert eller ikke
ved, hvordan de forskellige musikinstrumenter, de hører, ser ud. I
den nye udstilling pirres nysgerrigheden. Det sker gennem at stille
spørgsmål og etablere sammenhænge mellem lyd og genstande,
mellem musikalsk udtryk, håndværk og teknologisk udvikling.
Musikmuseet ser det som en af sine væsentligste opgaver at udvide
Den ligner et værk af Picasso eller Dali, men
violino arpa er resultatet af et 1800-tals eksperiment for at opnå en større og kraftigere
tone. Ideen bag violinens udformning stammer fra den ungarske fyrste Gregor Sturdza.
På opfordring fra Sturdza byggede ungareren Thomas Zach en violino arpa. Violinen blev vist på verdensudstillingen
i Wien i 1873, men den blev ikke den revolutionerende nyhed, de havde håbet på. I
stedet for stor og kraftig
var tonen tværtimod nasal og uklar. Instrumentet blev kun bygget i
forholdsvis få eksemplarer, og violino arpa
forblev dermed et tankeeksperiment. Foto:
Ole Woldbye og Pernille Klemp
musikkens univers for museets besøgende – det er et privilegium
at have fået lov til at virkeliggøre drømmen.
VELUX FONDEN
121
AF AN D E RS H Ø J GÅ RD P E T E RS E N , THOM AS H. L UN DHEDE OG CARSTEN RAHBEK
Anders Højgård Petersen (f. 1961) er biolog og specialkonsulent ved Center
for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Statens Naturhistoriske Museum,
Københavns Universitet. Han har mere end 20 års erfaring med undersøgelser af menneskers påvirkning af naturen og organismerne. Han arbejder nu
med kvantitative og tværfaglige analyser af biodiversitet især i sammenhæng
med dansk naturforvaltning.
Thomas Hedemark Lundhede (f. 1972) er forstkandidat med ph.d. i miljøøkonomi og arbejder som lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Han har mere end 10 års erfaring med værdisætning af ikke-markedsomsatte goder, herunder rekreation og biodiversitet.
Carsten Rahbek (f. 1965), professor på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet 2001, adjungeret professor på Peking Universitet 2012
samt leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi,
Evolution og Klima (CMEC) 2010. Han er blandt de 1 % mest citerede
forskere i verden, medlem af Videnskabernes Selskab samt modtager af flere
nationale og internationale hæderspriser.
122
SKOVEN OG BIODIVERSITETEN
Skovens biodiversitet
Danmark var engang et skovland. Efter sidste istid for 15.000 år siden
bredte skoven sig sydfra og dækkede det meste af landet, som den har
gjort det mellem istiderne i millioner af år. Derfor er en stor del af de arter,
som lever i Danmark den dag i dag tilpasset skoven som levested. Således
viser en opgørelse af omkring 8.000 danske dyr, planter og svampe, at 64
% af disse arter findes i skovene, og at 36 % udelukkende findes dér (se
figur 1). Omkring 17 % af de danske arter betragtes som truede, og af disse
findes ca. halvdelen udelukkende i skovene.
At der er så mange forskellige arter i skovene – så meget biodiversitet –
skyldes, at de oprindelige vidstrakte skove var rigt varierede. Der var talrige
arter af træer og buske. Tæt skov varierede med mere åben skov. Der var
højstammet skov og våde områder med krat. Der var unge træer og gamle
hule træer og væltede stammer under nedbrydning. Der var naturlige lysninger og skovenge græsset af store vilde dyr. Denne variation skabte et
utal af forskelligartede levesteder, som arterne har tilpasset sig igennem
millioner af års evolution.
Ikke truede arter
60
Truede arter
50
Andel af arter (%)
biodiversiteten
Alle landlevende arter i rødlisten (8005 arter)
70
40
30
20
10
0
Skov
Åben natur
Agerland
By
Levested
Figur 1. Fordelingen af danske dyre-, plante- og svampearter på forskellige levesteder. Opgørelsen bygger
på 8.005 landlevende arter
vurderet i den danske rødliste. Bemærk: Fordi nogle arter findes i flere af levestederne, er summen af søjlerne over 100 %. Grafik: Forfatterne
Bevarelse af biodiversiteten
Men for at forklare hvorfor mange arter er truede, skal vi meget længere
frem i tiden. Mennesket vandt frem og ryddede skoven for at skaffe brændsel, tømmer og agerjord, og ved starten af 1800-tallet var der kun få procent
af den danske skov tilbage. Sidenhen er skovarealet igen forøget betydeligt –
i dag er næsten 15 % af Danmark skovdækket – men skovbilledet er ændret.
VILLUM FONDEN
123
Skoven
og
VILLUM FONDEN bevilgede i 2012 5.700.000 kr. til forskningsprojektet ”Biodiversitet og socioøkonomiske værdier i danske skove.
Optimering af forskellige målsætninger i forhold til skovenes økosystemydelser”. Projektet gennemføres i 2012-2015 i regi af Center
for Makroøkologi, Evolution og Klima på Statens Naturhistoriske
Museum, Københavns Universitet. Projektet er ledet af professor og
centerleder Carsten Rahbek, KU. De øvrige projektdeltagere er Anders Højgård Petersen, Thomas H. Lundhede, Niels Strange, Bo Jellesmark Thorsen, Jacob Heilmann-Clausen og Hans Henrik Bruun,
alle Københavns Universitet. Desuden deltager WWF Verdens
naturfonden. Baggrunden for projektet er, at behovet for at bevare
den biologiske mangfoldighed, biodiversiteten, i Danmark har indflydelse på, hvordan de danske skove bør drives fremover.
Den nye skov blev plantet af mennesker og har i
200 år været drevet med det hovedformål at producere brænde og tømmer. Dette er grundlæggende et nyttigt formål, men de sidste rester af
den oprindelige skov forsvandt, og det moderne
skovbrug blev den væsentligste trussel mod de
skovlevende arter.
Typisk er en skov, der er drevet med produktion
for øje, langt mere ensrettet; træerne i de enkelte
bevoksninger er af samme art og alder, skovbunden er blevet ryddet for opvoksende underskov,
nedfaldne grene og vindfældede træer, og når bevoksningen er moden, fældes alle træerne oftest
på én gang. Desuden er de fleste danske skove
kunstigt afvandede. Alt dette mindsker antallet
af forskellige levesteder og dermed den samlede
biodiversitet.
Der er de senere år taget initiativer til at forbedre forholdene for skovens arter, men hvis vi skal
standse tabet af biodiversitet i Danmark, er det
uomgængeligt, at vi skal øge indsatsen betydeligt.
En effektiv måde at gøre det på er at standse skov-
124
SKOVEN OG BIODIVERSITETEN
driften i udvalgte skove og lade dem udvikle sig i
en mere naturlig retning (se figur 2). I samarbejde
med De Økonomiske Råd viste vi for nylig, at dette tilmed er relativt billigt i forhold til indsatsen i
åben natur som eksempelvis enge og heder. Skovens vigtighed for bevarelsen af biodiversiteten i
Danmark er det centrale udgangspunkt for dette
projekt.
Skovens mange formål
Et andet vigtigt aspekt er, at skovene i stadig højere grad forventes at opfylde mange formål. Skovene skal ikke længere blot levere tømmer, men
i stigende grad også vedvarende energi i form af
brænde og flis, oplagring af CO2 til gavn for klimaet, danne grundlag for et varieret friluftsliv, sikring af rent drikkevand og altså bevarelse af biodiversitet. Alt det vi i dag sammenfattende kalder
økosystemydelser (se figur 3). Med hovedfokus
på biodiversiteten vil vi i projektet se på samspillet mellem disse ydelser i forhold til en fremtidig
dansk skovpolitik.
Forskellige målsætninger for forskellige skove
Det overordnede spørgsmål er, om samfundet i virkeligheden kan
få en større samlet gevinst ved i øget udstrækning at forfølge forskellige målsætninger i forskellige skovområder: Urørte biodiversitetsskove, bynære skove til friluftsliv, produktionsskove til tømmer og andre til energiproduktion, skove til beskyttelse af grundvandet ved følsomme drikkevandsressourcer osv. Det spørgsmål
vil vi forsøge at besvare gennem videnskabelige analyser. Det skal i
parentes bemærkes, at en sådan strategi i givet fald ikke vil forhindre, at skovene ved siden af hovedformålet også leverer nogle af
de øvrige ydelser – eller at man går en tur i dem, hvis man har lyst.
Figur 2. Urørt naturlig løvskov. Eksempel fra det sydlige Sverige. Udlægning af sådanne skove vil markant forøge mulighederne for at bevare et rigt dyre- og planteliv i Danmark. Foto: Jacob Heilmann-Clausen
Det har i mange år været et dogme i dansk skovpolitik, at skovene
skulle drives efter flersidige formål. Ægte win-win-situationer,
hvor man kan få det hele på én gang, findes dog sjældent i praksis. Ofte vil forskellige ønsker være i strid med hinanden. Hvis vi producerer mere tømmer, får vi mindre
biodiversitet. Hvis vi fælder og brænder træerne, er
der mindre oplagret CO2, og hvis vi sprøjter for at få
bedre pyntegrønt, øger vi presset på grundvandsbeskyttelsen. Sådan er det – og det er udgangspunktet for dette projekt.
Vi begynder med biodiversiteten. Her råder vi over de bedste data
om udbredelsen af de danske arter. Hvor findes sommerfuglene,
svirrefluerne, fuglene, pattedyrene, orkidéerne, fluesvampene og
rørhattene? – og hvor findes de ikke? På den baggrund vil vi belyse, hvilke skove der mest omkostningseffektivt kan indgå i bestræbelserne om at bevare biodiversiteten i Danmark.
Vi vil også kortlægge de øvrige økosystemydelser. Hvilke skove er
vigtigst for træproduktionen, friluftslivet, grundvandsbeskyttelsen
og CO2-balancen?
Endelig vil vi forsøge at identificere de funktionelle sammenhænge. Hvis vi vælger at forvalte udvalgte skove med bevarelse af
biodiversitet som hovedformål, hvilke konsekvenser har det så for
træproduktionen? – eller for CO2-balancen?
Vi ser også på, om nogle ydelser ’følges ad’ og med fordel kan optimeres sammen. Kort sagt, hvor er der geografiske overlap, hvor
er der konflikter, eller hvor er der rent faktisk synergi imellem flere
ydelser, altså ægte win-win-scenarier?
Tømmer
Biodiversitet
Brændsel
Skovens
økosystemydelser
CO2 oplagring
Friluftsliv
Rent
drikkevand
Figur 3. Oversigt over de vigtigste
økosystemydelser, som skovene leverer. Økosystemydelser – eller økosystemtjenester – anvendes i dag som
betegnelse for den nytteværdi, som
naturen og økosystemerne udgør for
samfundet. Grafik: Forfatterne
VILLUM FONDEN
125
Oceana:
Genopretning af
Østersøen
A F AN DREW SHARP L ESS
Dykker fra Oceana på lavt vand nær kysten. Ålandsøerne, Finland. Oceanas anden ekspedition i Østersøen med Hanse
Explorer. Maj 2012. Foto: OCEANA Carlos Suárez
Andrew Sharpless (f. 1957) er uddannet fra
Harvard College, Harvard Law School og
London School of Economics. Han har tidligere arbejdet for McKinsey & Co. i fem år og blev efterfølgende
en af grundlæggerne af RealNetworks, en pionervirksomhed inden
for teknologien til afspilning af musik og video på internettet. Han
blev derefter chef for Discovery.com – internetdelen af Discovery
Channel. Han blev administrerende direktør for Oceana i 2003.
OCEANA: GENOPRETNING AF ØSTERSØEN
Foto: OCEANA Carlos Suárez
126
I 2012 bevilgede VILLUM FONDEN Oceana
800.000 euro til at udføre en havekspedition
for at dokumentere levesteder og økosystemer
i Østersøen og Kattegat samt truslerne mod
disse levesteder både inden for og uden for de
eksisterende beskyttede havområder (såkaldte
Marine Protected Areas). Oceanas ekspedition
blev udført med forskningsskibet Hanse Explorer, hvorfra Oceanas dykkere med en undervandsrobot (ROV) optog højdefinitionsvideoer og fotos samt indsamlede prøver til
analyse. Data blev efterfølgende analyseret og
samlet i rapporter, som blev anvendt af Oceana og deres samarbejdspartnere til at påvirke
regeringer og lovgivere til at øge beskyttelsen
af truede levesteder og fiskeriet i Østersøen.
I 2009 identificerede Oceana Østersøen som et
unikt økosystem, der var truet. Østersøen er et
ungt, lavvandet hav med lavt saltindhold (fra 0,6
% i den Botniske Bugt til ca. 2,5 % i Kattegat sammenlignet med 3,5 % på åbent hav). Saltindholdet
i Østersøen er for lavt for de fleste arter fra Atlanterhavet og Nordsøen og for højt for mange ferskvandsarter. Den er derfor hjemsted for en blanding
af saltvands- og ferskvandsarter, som har kunnet
tilpasse sig disse forhold, hvor hver enkelt spiller
en større rolle i at vedligeholde strukturen og dynamikken i hele systemet. Disse faktorer udgør et
særligt skrøbeligt økosystem, der er ekstremt sårbart over for menneskeskabte forstyrrelser.
Beskyttede havområder
Et af Oceanas primære mål for Østersøen er at
opnå et økologisk og veldrevet netværk af beskyttede havområder (Marine Protected Areas
– MPA’er), der vil dække omkring 30 % af havoverfladen i 2020. Netværket skal beskytte både
VILLUM FONDEN
127
ROV’en sættes i vandet. Frybanken
North, Kattegat, Danmark. Oceanas
anden ekspedition i Østersøen med
Hanse Explorer. April 2012. Foto:
OCEANA Carlos Minguell
128
foreslået Europa-Kommissionen eller afventer officiel beskyttelse.
Sverige har udtrykt interesse for at beskytte et kystområde vest
for Göteborg, ved renden Djupa Rännan (et af de foreslåede
beskyttede havområder i Kattegat), og Ålandsøernes lokale regering har bekræftet sin intention om at beskytte et område syd for
Ålandsøerne og Bogskär, som Oceana også har foreslået.
Vi samarbejder desuden med den polske regering om etablering
af beskyttede havområder i Kepa Redlowska. Regeringen bad
Oceana udforske området med netop det formål.
Selv om processen med at udpege områder ikke begynder før
næste år, har Danmark desuden bedt om og anvendt Oceanas
data om familier af Modiolus modiolus (rev med hestemuslinger) og Haploops (dybhavskrebsdyr) i de miljøanalyser, som
kræves ifølge rammedirektivet om havstrategi (Marine Strategy
Framework Directive).
Overraskende resultater
Oceanas fund i Østersøen var ofte dystre, men lejlighedsvis også
overraskende og opmuntrende, da teamet fandt rester af levesteder og arter, som man troede var forsvundet. På baggrund af resultaterne har Oceana påpeget et behov for 12 nye eller udvidede
beskyttede havområder i Danmark, Sverige, Finland og Polen, og
mange af disse er allerede blevet godkendt af de pågældende regeringer.
Finland har indvilget i at arbejde på en
udvidelse af et eksisterende beskyttet havområde på Hanko-halvøen,
Oceana
Oceana er en international nonprofitorganisation, der udelukkende beskæftiger sig med at forbedre tilstanden i verdens have
og farvande. Oceana integrerer videnskabsbaserede kampagner
med politik, økonomi, havekspeditioner, lovgivning og medier
for at opnå ændringer, der gør bevarelse af biodiversitet i havet
foreneligt med økonomisk og bæredygtig anvendelse af ressourcer fra havet. Siden etableringen i 2001 har Oceana opnået beskyttelse af mere end 1,2 mio. kvadratmil hav.
Oceana indledte sit arbejde i Europa i november 2004, og aktiviteterne er nu baseret i Madrid (Middelhavet og Atlanterhavet),
Bruxelles (EU-politik) og København (Østersøen og Kattegat).
Oceanas projekt med genopretning af Østersøen blev påbegyndt
i januar 2011 og ledes nu af den finske havbiolog Hanna Paulomäki. I overensstemmelse med Oceanas model med at ansætte
lokale medarbejdere i de lande og områder, hvor organisationen
arbejder, har Østersø-kontoret syv medarbejdere fra de baltiske
lande (6.5 FTE), som taler dansk, svensk, russisk, polsk, finsk,
tysk, spansk, græsk og engelsk. København blev valgt som ho-
og udviklingen af nye beskyttede
områder, som Oceana har foreslået
i Ulkokrunni og Merikalla, er blevet
vedbase for projektet på grund af den strategiske beliggenhed
ved Østersøen og Kattegat samt en række vigtige interessenter
og videnskabelige forskningsinstitutioner i forhold til Østersøen.
OCEANA: GENOPRETNING AF ØSTERSØEN
Stenbiderhan (Cyclopterus lumpus)
og dykker fra Oceana. Södra Midsjöbanken, den sydlige egentlige
Østersø, Sverige. Oceanas anden ekspedition i Østersøen med Hanse Explorer. Maj 2012. Foto: OCEANA Carlos Minguell
levesteder og arter med vægt på beskyttelse af gyde- og fødesteder
for de vigtigste arter. Videnskabsfolk anerkender velbeliggende og
veldrevne beskyttede havområder som et nyttigt redskab til at beskytte og muliggøre biodiversiteten i havet.
I henhold til Natura 2000 skal alle EU-medlemslande skabe et
MPA-netværk i deres nationale farvande, men at kræve beskyttede
havområder er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at de er effektive.
Landene skal bruge videnskabelige data til at udpege MPA’er og
beslutte, hvordan de bedst drives. Beskyttede havområder eksisterer alt for ofte kun som streger på et kort uden forbud mod fiskeri
eller industriel aktivitet, såsom grusgravning.
Efter forskningsekspeditionen i 2012 (Oceanas anden ekspedition
på to år) publicerede Oceana beviser for behovet for at beskytte
specifikke levesteder og arter i Østersøen.
Oceanas arbejde omfattede videoer, GIS-kortlægning og andet
dokumentarmateriale. Oceanas publikationer er blevet anvendt af
andre NGO’er, miljø- og fiskeriministerier, videnskabelige institutioner og politiske organisationer som fx Helsinki-kommissionen
(HELCOM) og det internationale råd for udforskning af havet
(ICES) som udgangspunkt for diskussioner og beslutninger om,
hvad man kan gøre for Østersøen. Publikationerne kan hentes på
Oceanas website om Østersøen: http://baltic.oceana.org/en/
bl/media-reports/reports.
ROV’en i vandet med Hanse Explorer bagved. Klints Bank, havnebassin
i Østgotland, Sverige. Oceanas anden
ekspedition i Østersøen med Hanse Explorer. Maj 2012. Foto: OCEANA
Carlos Minguell
Kort over ekspeditionsruten 2012.
Grafik: OCEANA
VILLUM FONDEN
129
A F BO NORM AN DER
Bo Normander (f. 1971), civilingeniør, ph.d. og direktør for World
watch Institute Europe, der siden 2011 har haft kontor i København. Det europæiske kontor arbejder tæt sammen med Worldwatch
Institute i USA mod den fælles vision om en bæredygtig verden. Han
er også formand for Det Økologiske Råd og tidligere seniorrådgiver
ved Aarhus Universitet.
130
No
nto
xi
c
Erhvervslivets rolle
i fremtidens
bæredygtige økonomi
Solar- & Wind energy
Local
Global
ECO
SILO
Eco
Recy
cling
Real need
Waste facilitator
Resource conservation
Biodiversity
Principperne bag en levende økonomi. Illustration: Liselotte Østerby og Josefine Campbell
I 2011 bevilgede VELUX FONDEN 2.435.000 kr. til projektet “New Architecture for Sustainable Prosperity: Build a
Living Economy”. Formålet med projektet er at få europæerne til at tage ansvar og efterleve de normer og værdier, der
er bag FN-målet om en bæredygtig udvikling. Projektet vil
udbrede kendskabet til og forståelsen af en ny grøn og levende økonomi, hvor menneske og miljø er i centrum. Gennem
research og analyse af de gode eksempler på grøn økonomi og
innovation, afholdelse af konferencer og møder samt kommunikation via sociale og online medier søger vi at skabe debat
om, hvordan Europa kan vende krisen ryggen og etablere en
Et af de store spørgsmål i vores tid er, hvordan vi
kan undgå klimaforandringer og stoppe den globale miljøødelæggelse, samtidig med at vi forbedrer
menneskets velfærd og sikrer en sund og levedygtig økonomi. Erhvervslivet spiller her en afgørende
rolle, da de er en af de vigtigste kultur-skabende
institutioner i samfundet. Erhvervslivet så at sige
udstikker retningen for mange af vores normer og
værdier, fx i forhold til vores behov og forbrugsmæssige vaner. Men hvordan kan virksomheder
fremme miljømæssig og social bæredygtighed og
samtidig sikre sig en positiv indtjening?
Som en del af ”Build a Living Economy”-projektet
har vi undersøgt europæiske virksomheder, der kø-
forretningspraksis går hånd i hånd. Fx konkluderede en Harvard Business School-undersøgelse for
nylig, at de firmaer, der er klassificeret som ’High
Sustainability’ har en bedre indtjening end de firmaer, der er klassificeret som ’Low Sustainability’
(baseret på årlig indtjening i perioden 1993-2010).
Men vores undersøgelser viser også, at dét at kunne
lede en virksomhed både økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt er en opgave fuld af overvejelser
om, hvordan forskellige omkostninger og investeringer håndteres (fx kan konverteringen af en
konventionel energiproduktion til en bæredygtig
produktion føre til tab af arbejdspladser). Ligeledes skal virksomheden overveje, hvilke områder af
bæredygtig økonomi. Projektgruppen består af forskere, eksperter, kommunikationsfolk og frivillige fra mange forskellige europæiske lande.
rer godt økonomisk, samtidig med at de prioriterer
miljømæssige og sociale udfordringer højt. Vores
synspunkt er, at økonomisk afkast og bæredygtig
bæredygtighed der skal fokuseres på, og timingen i
forhold til lovgivning og samfundets forventninger
er helt afgørende.
ERHVERVSLIVETS ROLLE I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ØKONOMI
VELUX FONDEN
131
Princip 1: En rummelig ledelsesstil er nødvendig
for at få tingene i gang.
Princip 2: Forandring kræver engagement og støtte i den øverste ledelse.
132
Hvordan kan virksomheder bidrage til at reducere udslippet af drivhusgasser og forhindre klimaforandring
er? Illustration: Alejandra Bize
Naturens ressourcer bliver mere og mere knappe og tvinger virksomhederne til at ændre deres forretningsmodel
mod mere bæredygtighed. Illustration: Alejandra Bize
Princip 3: At opnå en markedsposition kræver en
kulturel forandring i virksomheden.
En innovationsdrevet økonomi
Det, som erhvervsfolk i virkeligheden har brug for,
er et paradigmeskifte i den måde, de tænker på at
skabe profit. Proaktive tænkere har evnen til at inspirere og motivere folk omkring sig mod et højere
mål såsom visionen om et bæredygtigt samfund.
Det gælder for erhvervslederen om at give virksomheden et ’make-over’, at ændre forretningsmodel og derved bidrage til at ændre selve markedet.
Ved at gøre dette er systemisk tænkning afgørende,
fordi det tvinger folk ud af deres ’comfort zone’
og giver mulighed for at være åben over for uforudsete muligheder og sætte spørgsmålstegn ved
forældet praksis.
I Worldwatch Institute har vi udviklet og arbejder
med begrebet ‘Living Economy’. En levende økonomi har som mål at forbedre menneskers velfærd
og livskvalitet ved at bevæge sig væk fra meningsløs
forbrugerisme og hen imod respekt for naturens
kapacitet og ressourcer. I en levende økonomi engagerer virksomheder sig i forskellige bæredyg-
research har vi set mønstre af forskellige former for
innovation, som vi har opdelt i forskellige kategorier fra transitorisk innovation (fx genanvendelse af
ressourcer) til en mere radikal og transformerende
form for innovation (fx implementering af en ny
forretningsmodel).
En af de måder, et selskab i en levende økonomi
skaber ny værdi på er ved at optimere sine relationer med omgivelserne, både de materielle og
menneskelige. For eksempel har det hollandske
internetfirma Floow2 bygget deres kommercielle
koncept op på et princip om via nettet at formidle
oplysninger om ledige ressourcer, som kan lejes ud
til virksomheder, som ikke ønsker at eje eller bære
omkostningerne ved opretholdelsen af tungt, industrielt udstyr. Denne forretningsmodel har skabt
et nyt marked, hvor ellers konkurrerende virksomheder udveksler udstyr og ressourcer og derved belaster miljøet (og økonomien) mindre.
Samarbejde internt og eksternt er nøglen i en bæredygtig og levende økonomi (Princip 1). Især de
ansatte påvirkes positivt af en inkluderende ledelsesstil. For eksempel er ledelsen af det græske kosmetikfirma, Apivita, lykkedes med at engagere sine
medarbejdere og kunder i sin forretningsmodel
ved løbende at dele nye ideer og initiativer og også
engagere sig i civilsamfundsprojekter som etableringen af en botanisk have, der både skal beskytte
oldtidens biodiversitet og fortælle om vigtigheden
af naturen, fx om de biprodukter (honning, voks
m.v.), der anvendes i Apivitas varesortiment.
tighedsinitiativer, men det er vores opfattelse, at
det vigtigste for at skabe en forretningssucces i en
levende økonomi er evnen til at innovere. I vores
Virkelig innovation skabes af de forretningsfolk, der
kan skabe forandringer helt inde i kernen af deres
virksomhed. Vi har set, at uanset om virksomheds-
Top-down eller bottom-up?
Kan nye initiativer starte ’bottom-up’? Helt sikkert, men på et tidspunkt bliver der brug for den
øverste ledelses opbakning. Væsentlige ændringer
ledere, der er lykkedes med bæredygtighedsinitiativer, kommer fra store selskaber, små virksomheder
eller ’start-ups’, så bygger deres ledelsesstrategi på
tre fælles principper:
er kun mulige, når du har ledelsens støtte (Princip
2). Hos sportstøjfirmaet Puma deltog den øverste chef i implementering af grønne regnskaber.
På Tetrapak har topledelsen gennem længere tid
støttet bæredygtighedsstrategier, selv når de ikke
var den bedste økonomiske løsning, som det fx
var tilfældet ved indførslen af bioplast til foring af
nogle af deres kartontyper. Det er afgjort, at disse
initiativer ikke ville være sket uden vedvarende
støtte fra topledelsen.
Endelig indebærer Princip 3, at hvis der skal skabes et marked for nye tjenester og produkter, der
er fremstillet socialt og miljømæssigt bæredygtigt,
forudsætter det en kulturel forandring. En virksomhedskultur kan ændres gradvist over tid. En
måde at opnå dette er ved at engagere medarbejdere i projekter, der udfordrer kompetencer og evner.
Et lille nyt initiativ kan måske ikke synes ’gamechanging’ i sig selv, men organisatorisk læring fra
nye typer projekter, såsom nye samarbejder, bør
ikke undervurderes.
I de fleste tilfælde vil en ændring i retning af en
levende økonomi være en gradvis proces. Det er
hollandske Van Houtum et eksempel på. De startede med at udvikle vugge-til-vugge miljøcertificeret toiletpapir ved bl.a. at indsamle overskudspapir
fra deres grossister. Forretningen går fint. Næste
skridt bliver at ændre hele virksomhedskulturen
mod det fælles mål at indlejre en forretningsmodel,
hvor samtlige produkter fremstilles efter vugge-tilvugge princippet.
Principper for bæredygtig ledelse
ERHVERVSLIVETS ROLLE I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ØKONOMI
Worldwatch Institute Europe’s rapportserie om en levende økonomi.
VELUX FONDEN
133
2013