Kaptajn Johnsens Skole Nyhedsbrev marts 2015
Transcription
Kaptajn Johnsens Skole Nyhedsbrev marts 2015
Kaptajn Johnsens Skole Nyhedsbrev marts 2015 Kære forældre og elever Klasselokaler Der arbejdes på at etablere større klasselokaler til vores 1. og 2. klasser. Derfor bliver et par af Piratens lokaler ændret til både at være klasse- og SFO-lokaler. Det bliver så flot – og I er velkomne til at kigge indenfor – også selv om jeres børn ikke længere hører til i indskolingen. Senere på året går vi i gang i stueetagen i hovedbygningen, hvor der skal laves ny indretning af rummene. Skolefester Torsdag den 5. marts holder skolen om aftenen Gallafest i Riddersalen for 8. og 9. klasserne med middag og Lancier. Det er en af vores traditioner som vi glæder os til. Begge årgange er blevet undervist i lanciers igennem de seneste uger. De mindre skal ikke snydes for en fest, hvorfor der er planlagt Forårsfest for 5., 6. og 7. klasserne torsdag den 16. april med dj i Gymnastiksalen og snackbar i Billedkunst. God fornøjelse til alle elever ved begge arrangementer! Og tak til Elevrådet for planlægning og deltagelse i afviklingen. Undervisningsmiljø-undersøgelse I løbet af marts måned vil eleverne fra 1. -9. klasse blive bedt om at lave en undervisningsmiljøundersøgelse. Spørgsmålene kommer omkring det fysiske, det psykiske og det æstetiske omkring arbejdsmiljø. Undersøgelsen er elektronisk og afvikles på skolen. Konfirmation Mange af vores elever i 8. klasserne skal konfirmeres i dette forår. En stor del af dem skal konfirmeres i Skt. Markus Kirke, som skolen har et tæt samarbejde med, og som man. uanset bopælskommunen blive konfirmeret i, hvis man er elev hos os. Konfirmationsforberedelsen ligger uden for skoletiden. Der er fælles ”Blå Mandag” den 13. april for alle 8. klasses eleverne. Der er ikke skoledag den dag. Fritagelse fra undervisning af mere end én dags varighed På skolens hjemmeside finder I den blanket, som I skal printe ud, hvis I ønsker, at holde fri uden for skolens ferier. Den findes under praktiske oplysninger - generel info – fravær. Blanketten udfyldes og afleveres på kontoret, hvor den underskrives og kopieres til elevmappen. Husk også altid at orientere klasselæreren via kontaktbogen. Lejrskoler På Kaptajn Johnsens Skole prioriterer vi det at tage på lejrskoler højt. Vi har valgt at lægge lejrskoler fem gange i skoleforløbet 0.-9.klasse. Alle elever skal deltage på turene, der betragtes som en del af undervisningen. Udgifterne dækkes af forældrene. Skolen yder et tilskud til turen. I forbindelse med enhver af lejrskolerne gives der udførlig information fra skolens side. 0. og 1.klasserne er af sted 3 dage på et skønt og trygt sted på Sjælland. Der køres med bus direkte fra skolen og hjem igen. 4. klasserne er af sted 4 dage på et vandrerhjem på Sjælland. Der rejses med tog og evt. lokalbane. I mange år har denne tur gået til Helsingør. 6. klasserne er af sted 5 dage til et sted i Danmark. Der rejses med tog/bus/lokalbane/færge afhængigt af destination. De seneste år har der været tur til bl.a. Bornholm, Kerteminde og Silkeborg. 9. klasserne tager en uge til udlandet. Der rejses med fly eller bus. De seneste år har der været afholdt ture til bl.a. Prag, Berlin, London, Rom og Athen Forældrekredsmøde Vi minder om, at der den 25. marts afholdes det årlige forældrekredsmøde kl. 18.30 i Riddersalen. Indbydelsen deles ud i klasserne den 6. marts og lægges derefter på hjemmesiden. Påskeferie Skolen holder påskelukket fra lørdag den 28. marts til og med mandag den 6. april. Piraten holder åbent den 30., 31. marts samt 1. april. Ved pasningsbehov skal der ske tilmelding til SFO-leder, Julita Johnsen. Annette Messerschmidt Lisbet Kjærgaard Kim Christian Larsen