docHvad kan jeg blive? - Danmarks Tekniske Universitet
download 
Report Transcription
Hvad kan jeg blive? - Danmarks Tekniske Universitet
Medicin og Teknologi Fotograf: Lars Bahl Hvad kan jeg blive? 2 Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Hvad kan jeg læse om i denne folder? I denne folder kan du få svar på følgende spørgsmål: • • • • • • • • Hvad er medicinsk teknologi? Hvilke fagdiscipliner kan man arbejde indenfor? Hvilke jobfunktioner kan man bestride? Hvordan kan man uddanne sig indenfor dette felt? Hvilke fag læser man? Hvordan vil min hverdag se ud? Hvor kan jeg videreuddanne mig? Hvem spørger jeg, hvis jeg vil vide mere? Fotograf: Ehrhorn & Hummerston Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? 3 Hvad er medicinsk teknologi? Medicinsk teknologi, eller medicoteknik, er teknologi, der anvendes i sundhedssektoren til diagnosticering og behandling af patienter. Parallelt med den almindelige teknologiske udvikling har medicoteknik udviklet sig fra primært at anvende elektroniske og mekaniske apparater til i stor udstrækning at benytte avancerede systemer baseret på moderne informationsteknologi. Fotograf: Lars Bahl Vi har siden omkring 1900 anvendt røntgenstråler til strålebehandling og røntgenundersøgelser; i 1930'erne udvikledes teknologi til blodtransfusion og i 1940'erne kom de første automatiske respiratorer. Krigsindustrien under 2. Verdenskrig var kilde til mange teknologiske fremskridt til medicinsk anvendelse, fx nye biomaterialer til proteser, ultralydundersøgelse og kunstige hjerteklapper, og i rumkapløbet op gennem 1960'erne var udviklingen inden for overvågningsteknologi massiv. En udvikling, der gav basis for mere intelligente medicotekniske systemer med alarmfunktioner og avancerede analyser, fx overvågning på intensivafdelinger. Al denne nye teknologi har skabt nye medicinske fagområder, lige fra billeddiagnostik til undersøgelse af hjernens funktion, og de fleste hospitaler har i dag medicotekniske afdelinger, der beskæftiger specialiserede ingeniører. Et af de bedst kendte eksempler på vellykket tværfagligt samarbejde mellem læger og ingeniører er insulinpennen, der udover at give diabetikere en nemmere hverdag, også gør at insulinbehandlingen kan doseres mere præcist. Danmark har et betydeligt antal firmaer, der arbejder inden for den medicotekniske branche. Sektoren er karakteriseret ved en høj grad af specialisering, hvor udvikling og produktion af avancerede produkter kræver indsigt i både tekniske og medicinske fagområder. Fotograf: Lars Bahl 4 Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Fagområdets discipliner Da menneskekroppen både er et kemisk, et mekanisk og et elektrisk system, er den faglige spændvidde for medicinsk teknologi bredere end, hvad man sædvanligvis finder inden for andre ingeniørområder. Man opdeler derfor ofte medicinsk teknologi i en række underdiscipliner. Medicoteknisk instrumentering Dette felt omhandler udvikling af elektriske apparater til diagnostisk analyse, som fx udstyr til monitorering af signaler fra muskler, nerver, hjerne, åndedræt, blodtryk mm. Man udvikler også udstyr, som indgår i behandling af sygdomme, f. eks. høreapparater, pacemakere, elektriske stimulatorer til smertekontrol og inkontinens. Medicoingeniører med speciale i medicinsk instrumentering har et solidt kendskab til elektronik og kan designe elektronik til forstærkning af meget svage signaler. De har også et godt kendskab til de forskellige typer af sensorer og elektroder, der bruges til at konvertere temperatur, tryk mm. til elektriske signaler. Fotograf: Lars Bahl Medicinsk signalanalyse En meget stor andel af de elektriske apparater, der indgår i diagnostisk analyse eller behandling af sygdomme, måler signaler fra kroppen. Disse signaler skal renses for støj fra fx elinstallationer og måske udskilles fra andre fysiologiske signaler, der overdøver det ønskede signal. Det rensede og isolerede signal skal herefter analyseres for at afgøre, om det falder inden for normalområdet, eller om det falder inden for en af flere mulige sygdomskategorier. De computerprogrammer, der indgår i behandling og analyse af fysiologiske signaler repræsenterer den sundhedsfaglige viden læger bruger til at stille en diagnose. Det er altså medicoingeniørens opgave at oversætte lægers ekspertviden til computeralgoritmer, der kan lægges ind i medicoteknisk udstyr. Medicoingeniører, der beskæftiger sig med signalbehandling, har derfor som regel også en solid viden om medicoteknisk instrumentering. Fotograf: Lars Bahl Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? 5 Matematisk modellering af fysiologiske systemer I takt med, at de enkelte cellers funktion i et organ er blevet kendt, er det blevet muligt at opstille matematiske modeller for funktionen af et helt organ. Disse modeller kan herefter simuleres på en computer. En af de første af den slags fysiologiske modeller beskrev, hvordan nerveimpulser udbreder sig langs en nerve. Fotograf: Lars Bahl Disse modeller har nu videreudviklet sig til modeller for hjertets elektriske signaludbredelse, kommunikation i netværk af nerveceller, reflekssystemer i bevægeapparatet, lydens transmission fra øret ind til øresneglen samt den videre transmission af elektriske impulser til hjernens hørecenter, såvel som modeller for normal og nedsat lungefunktion, samt kroppens regulering af organfunktioner (hjerterytme, blodtryk, sukkerindhold i blodet osv.). Medicinsk billeddannelse og strålingsfysik Et af de bedste værktøjer en læge har til at stille en diagnose er øjnene. Derfor spiller billeder af kroppens indre en altafgørende rolle i den måde læger arbejder på. Behandlingen af et brækket ben starter med et røntgenbillede, og undersøgelser af gravide foretages med ultralyd. Røntgenprincippet er i moderne tid blevet brugt i mere avancerede former til at skanne hele eller store dele af kroppen. Denne teknologi kaldes computerbaseret tomografi (CT). En anden teknik kaldes magnetisk resonans (MR). Man kan også anvende kameraer, der er følsomme over for ioniserende stråling (gammakamera) til at danne billeder af organer (Positronemissionstomografi, forkortet PET). PET-teknikken egner sig godt til at afsløre forhøjet koncentration af et bestemt stof, der er gjort radioaktivt. Kombineres PETteknikken med CT i en såkaldt PET/CTskanner, kan man både få et CT-billede af vævet og et PET-billede af området med forhøjet stofskifte. Lægges de to billeder oven på hinanden, fås et tydeligt billede både af kræftsvulsten og det omkringliggende væv. Fotograf: Lars Bahl 6 Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Medicinsk billedanalyse Hvert snitbillede taget i en CT- eller MR-skanner indeholder omrids af forskellige organer placeret i det pågældende snit. Ved hjælp af matematiske metoder til analyse af billeder kan disse omrids lokaliseres og kombineres på en sådan måde, at man kan få en 3-dimensionel computergrafisk model af det pågældende organ, fx en knogle, en blodåre eller en svulst. Den grafiske model kan så vendes og drejes ved hjælp af computermusen, og lægen kan se både den udvendige og indvendige side af et hult organ. Anvendelsen af denne teknologi er i hastig udvikling, blandt andet i planlægningen af strålebehandling og kompleks kirurgi. Udviklingen foregår både hos fabrikanterne af medicinske skannere, på universiteterne og på de radiologiske afdelinger på hospitalerne. Fotograf: Lars Bahl Biomekanik I sine daglige aktiviteter udsættes kroppen for en uendelig række af mekaniske påvirkninger. Gravitationen bevirker f. eks., at alle dele af bevægeapparatet konstant udsættes for kraftpåvirkninger, der udstrækker sener og muskler og presser knogler og led sammen. I hvert eneste hjerteslag belastes hjertemuskulaturen og hjerteklapperne. Under normale forhold er disse kraftbelastninger ikke problematiske, men visse sygdomme kan gøre disse kraftpåvirkninger særdeles kritiske. Det er en typisk opgave for en biomekaniker (betegnelsen for en medicoingeniør, som har specialiseret sig i biomekanik) at vurdere, hvor kritisk belastningen på et led eller et organ er på en given patient. Biomekanikere beskæftiger sig også med transport af faste og flydende stoffer i kroppen. Det kan være blodets strømning omkring en hjerteklap, design af udstyr til lungefunktionsmåling, udstyr til iltning af blod, dialyse og drug delivery systemer. Fotograf: Lars Bahl Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? 7 Biomaterialer Udvælgelsen af materialer til medicotekniske produkter kræver en solid viden om de materialetekniske egenskaber ved f. eks. metaller, keramer og polymerer. I vurderingen af et materiales egnethed indgår også viden om materialers biokompatibilitet, f. eks. vævsskader forårsaget af materialets nedbrydning i kroppen, proteiner og cellers interaktion med forskellige materialetyper, immunreaktioner fremprovokeret af medicotekniske produkter, sårheling og betændelse. En medicoingeniør med speciale i biomaterialer arbejder således i krydsfeltet mellem materialevidenskab, biomekanik og cellebiologi. Fotograf: Mikkel Adsbøl Medicinsk produktudvikling Medicinsk produktudvikling favner bredt over idéudvikling, tekniske analyser og design, prototypeudvikling, produktionsplanlægning, kvalitetssikring, klinisk afprøvning og godkendelse, salg og service. Den faglige bredde i medicinsk produktudvikling er for stor til at den individuelle studerende gennem sine studier kan opnå viden på ekspertniveau i alle disse jobfunktioner. Uddannelsesprogrammer inden for medicinsk teknologi må således begrænse sig til at give solide kompetencer inden for medicinske og tekniske kerneområder. En mere fokuseret faglig ekspertise opnås bedst i jobbet. Fotograf: Lars Bahl På de efterfølgende sider vil vidnesbyrd fra gamle kandidater i jobs bekræfte, at deres akademiske uddannelse primært har givet dem nogle generelle kompetencer, og at de hver især har måttet igennem et optræningsforløb i jobbet, for at opnå deres aktuelle ekspertise. En lidt længere beskrivelse af ovenstående fagområder kan læses på uddannelsens hjemmeside: http://www.medicin-ing.dk 8 Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Jobmuligheder Civilingeniører i Medicin og Teknologi vil, i kraft af deres videregående kendskab til matematik, naturvidenskab, medicin og teknologi, kunne analysere komplekse problemstillinger og udvikle rationelle og robuste løsninger med anvendelse af højteknologiske værktøjer. Du kan altså være med til at udvikle nye metoder og produkter, der kan forebygge sygdomme, helbrede og redde menneskeliv - fx overvågning af hjertet, hvor intelligente computerprogrammer bestemmer, om patientens hjerte fungerer normalt, eller om patienten har brug for en pacemaker. Eller inden for kræftforskningen, hvor der udvikles højteknologiske scannere, der præcist kan afsløre, hvor kirurgen skal føre sin kniv for at fjerne en kræftsvulst, eller hvor patienten skal bestråles for kun at ramme det syge væv. Typiske arbejdsområder vil være: Hospitaler: • • • • Videreudvikle målemetoder og apparatur Deltage i klinisk forskning (planlægning og udførelse af kliniske forsøg) Teste og vedligeholde komplekse tekniske installationer Undervisning af andre personalegrupper Virksomheder: • • • Produktudvikling og forskning Deltagelse i forsøgsplanlægning Salg, marketing, service Universiteter og forskningsinstitutioner: • • Undervisning Forskning Et team på arbejde. Fotograf: Lars Bahl Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Medicotekniske virksomheder For at kunne levere kandidater til så bredt et spektrum af medicotekniske virksomheder som muligt, er uddannelsens specialiseringsmuligheder matchet virksomhedernes produktkategorier. Et udpluk af medicotekniske virksomheder er herunder organiseret i henhold til virksomhedernes primære produktområder. Programmerbare elektriske systemer Billedsystemer og radiologi Mekaniske produkter Ambu A/S Cephalon A/S Cardio Start A/S Danaflex (DK) GE Healthcare A/S GM Medical A/S GN Resound GreenDane Aps Kivex Medtronic DK Mermaid Care A/S MEQ - Medical Equipment Neurodan NorDiaTech A/S Oticon Radiometer Scan-Med A/S Sensor Medical A/S ViCare Medical Widex Agfa-Gevaert A/S B&K Medical Cortex Technology Epoka Medic Mission Fujifilm Danmark A/S GE Healthcare A/S Kodak A/S Medison Co., Ltd. MEDRAD Olympus Danmark A/S Oxford Instruments, Inc. Philips Medical systems Santax A/S Secma Medical Innovation Siemens Danmark Toshiba Medical Systems ViCare Medical Apgar A/S B. Braun Medical A/S Coloplast A/S Covidien Danmark A/S Dameca A/S GE Healthcare A/S G.O.B.A. Kirurgi Hemax Medical ApS KEBO MED A/S L J Medical Mærsk-Andersen as Novo Nordisk Otomed Protesekompagniet A/S Radiometer Unomedical A/S ViCare Medical Vingmed Danmark A/S William Cook X-Tron kirurgiske instrumenter Mange af de danske medicotekniske virksomheder er organiseret i brancheforeningen Medicoindustrien. Du kan finde mere information om medicoteknik på Dansk Medicoteknisk Selskabs (DMTS) hjemmeside, hvor du også kan finde en lang række links til virksomheder, konferencer og personer med tilknytning til den medicotekniske branche. Fotograf: Lars Bahl 9 10 Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Hvilke jobfunktioner kan man bestride? På de følgende sider giver en række færdiguddannede kandidater fra uddannelsen Medicin og Teknologi deres personlige beskrivelse af deres jobs. Navn: Julia Sakshaug Firma: Siemens Healthcare Jobtitel: Supportkonsulent 1. Min jobfunktion. Jeg er en del af en udviklingsafdeling, der udvikler en elektronisk patient journal. Afdelingen beskæftiger sig med både salg, udvikling og support. Jeg er supportkonsulent og en arbejdsdag indeholder typisk kontakt med kunden pr. telefon, fejl der meldes ind til os genskabes i vores testmiljø af mig, og jeg melder problemet detaljeret videre til en udvikler. Jeg bruger meget tid foran computeren, hvor jeg tester vores system. Ca. 6 gange om året besøger jeg den kunde, som jeg har hovedansvar for, hvor vi gennemgår nogle af de problemstillinger, de oplever. Jeg deltager også i salgspræsentationer af systemet. 2. Min interaktion med omverdenen. Software udviklere, sygeplejere. 3. Fagligheden i mine jobfunktioner. • • • • Dialog med kunderne Problemløsning er vigtig Programmering er en nøglekompetence Generel viden om hvordan et sygehus fungerer Fotograf: Lars Bahl Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? 11 Navn: Charlotte Aa. Johnsen Firma: Visiopharm A/S Jobtitel: Application Scientist, Digital Pathology 1. Min jobfunktion. Som application scientist arbejder jeg først og fremmest med salg af de softwarepakker Visiopharm udvikler, særligt indenfor billedanalyse (et andet område er stereologi, som jeg har mindre fokus på). Salgsprocessen indebærer: Identifikation af og opdyrkning af kontakter der kunne have brug for billedanalysesoftware. Dette gøres f. eks ved at søge efter publikationer indenfor bestemte typer af forskningsområder (f. eks cancer forskning og biomarkører/immunohistokemi). Dernæst skal vi identificere hvilket behov forskerne har, og hvordan de kunne drage nytte af softwaren. Der gives en (eller flere) teknisk/videnskabelig demonstration, med fokus på deres forskningsområde – dette gøres online eller ved besøg hos kunden. I den forbindelse designes der oftest løsninger i softwaren til deres specifikke vævssnit, for at demonstrere, at deres problemer kan løses. Derudover sørger jeg for at uddanne og supportere vores forhandlere indenfor specifikke geografiske områder, repræsentere Visiopharm ved konferencer og seminarer, afholder præsentationer/forelæsninger om billedanalyser for interesserede grupper, f. eks på universiteter, hospitaler eller virksomheder. 2. Min interaktion med omverdenen. De fleste af vores kunder/potentielle kunder er uddannede læger, bioanalytikere, laboratorieteknikere, eller har anden ”biologisk” baggrund. En mindre del er ingeniører eller har anden teknisk baggrund. I Visiopharm er de fleste medarbejdere uddannet som ingeniører. Man skal derfor kunne præsentere en teknisk kompliceret softwarepakke til folk uden teknisk baggrund, relateret til deres forskningsområde. Omvendt er det vigtigt at kunne formidle kundernes behov til udviklingsafdelingen i Visiopharm, som ikke i så høj grad har biologisk/lægevidenskabelig viden. 3. Fagligheden i mine jobfunktioner. Kommunikation, både mundtligt og skriftligt, da man skal kunne tale med mange forskellige typer – både med henblik på deres uddannelsesmæssige baggrund, men også personligt. Flydende engelsk er et must. I mange tilfælde skal man skabe en personlig relation til kunderne/de potentielle kunder. Derudover kræver det, at man kan sætte sig ind i kundernes forskning, og biologien bag, så man kan relatere softwarens funktioner til kundens behov. Billedanalyseteori er også vigtigt for at kunne identificere, hvorvidt det er muligt at løse kundens problemstillinger. Fotograf: Lars Bahl 12 Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Navn: Signe Søndergaard Jeppesen Firma: NNE Pharmaplan Jobtitel: Projekt ingeniør 1. Jobfunktion. Jeg sidder i en afdeling som hedder ”Finished products and medical devices”. Vi arbejder stort set kun projektbaseret, så min hverdag afhænger meget af hvilket projekt, jeg er koblet op på. Jeg arbejder primært med inspektionsmaskiner til færdigvarer. Det vil sige, jeg er med helt fra start, hvor kunden beslutter sig til at skulle opgradere/købe nyt udstyr og til udstyret går i produktion. Vi fungerer som bindeleddet mellem leverandør og kunde. I øjeblikket arbejder jeg meget med validering af produkter. Dvs. både at skrive test-protokoller, udfører dem og skrive rapporten efterfølgende. 2. Interaktion med omverdenen. Jeg arbejder sammen med mange forskellige mennesker. Ingeniører, farmaceuter, operatører, kvalitetetssikring og forskellige support grupper. Dette gælder både indenfor firmaet men især udenfor både på kunde- og leverandør-siden. Det er præget meget af folk med stor erfaring, som har været med længe. 3. Fagligheden i jobfunktioner. • • • • • • Projektstyring Organisatorisk sans Projektledelse Good practice (GxP) Samarbejde Progammering Jeg har nok bevæget mig noget væk fra en teknisk-orienteret medicoingeniørs kernekompetence. Derfor har jeg tillært mig mange ting efterfølgende, og jeg er nok blevet ansat på mine personlige kompetencer fremfor faglige. Fotograf: Lars Bahl Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? 13 Navn: Martin Erikshøj Firma: Novo Nordisk A/S Jobtitel: Trial Management Graduate 1. Min jobfunktion. Graduate programmet hos Novo Nordisk (NN) er et 2-årigt forløb inddelt i tre forskellige stillinger/rotationer. Det program jeg følger er indenfor området kaldet Trial Management og jeg har i min første rotation siddet i afdelingen Clinical Operations som Associate International Trial Manager (ITM). ITM’en er traditionelt en projektleder med det overordnede ansvar for planlægning og udførelse af de kliniske test’s (test på mennesker) som NN laver i forbindelse med udviklingen af nye medicinske produkter. I og med jeg som graduate er blevet indsat i en associate-stilling, sidder jeg ikke med noget overordnet ansvar for nogle af de kliniske studier, men samarbejder i stedet med de andre ITM’er omkring opgaver på de studier, som de er ansvarlige for. De kliniske studier involverer ofte flere tusinde patienter og kører derfor i mange lande på samme tid. Typiske opgaver for en ITM omfatter planlægning af forsøgsdesign (skal vores produkt testes mod et konkurrerende produkt eller mod placebo, hvilke resultater/værdier skal vi indsamle og hvor ofte m.m.), budgetplanlægning, udarbejdelse af forsøgsprotokol, og koordinering og opfølgning i løbet af studiet med de lokale NN-ansatte i de lande, hvor studierne kører. Det er ITM’ens ansvar at sikre, at forsøgets retningslinjer bliver fulgt og, at eventuelle afvigelser bliver dokumenteret. Det program, jeg følger, sigter mod at gøre mig klar til at overtage en stilling som ITM, når jeg er færdig, og jeg har på nuværende tidspunkt haft forskellige opgaver/roller indenfor alle de områder, som er nævnt ovenfor, så uanset om jeg ender med at fortsætte som ITM eller i en anden rolle, har jeg fået et godt indblik i, hvordan det er at køre et klinisk studie. 2. Min interaktion med omverdenen. I og med, at studierne er så komplekse og omfangsrige som de er, er der mange forskellige parter (stakeholders) involverede. NN har internt ansatte læger, statistikere, programmører, sygeplejersker, farmaceuter og ernæringseksperter (for blot at nævne nogle), som alle er meget involverede i planlægning og udførsel af studierne. Kontakten til sundhedspersonalet på de sites (hospitaler/ klinikker) hvor patienterne møder ind, og studierne udføres i praksis, står lokalt ansatte NN personale for, men på min næste rotation vil jeg komme til at sidde i kontoret i England og stå med den daglige kontakt til hospitalerne. Alt i alt er der altså bygget et stort tværfagligt samarbejde op omkring studierne, og det er rart at kunne trække på andres erfaringer, når man er helt nyansat. 3. Fagligheden i mine jobfunktioner. Trial Management er egentlig et fagligt område i sig selv, som jeg løbende bliver lært op i. Derfor er det ret begrænset, hvor mange af de ingeniørmæssige fag, jeg reelt bruger i det daglige. De mest relevante fag er uden tvivl de sundhedsvidenskabelige som humanbiologi og patofysiologi, men også kurset i medicoteknisk produktudvikling og hospitalskurset har givet et godt overblik, som jeg er glad for at have i dag. Jeg vil dog gerne understrege, at min baggrund som ingeniør har givet mig en god analytisk tilgang til at problemløse, som jeg bruger hele tiden. Arbejdet minder meget om projektarbejde, så de erfaringer, man har fået der, er gode at have. 14 Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Navn: Isa Conradsen Firma: IctalCare A/S Jobtitel: R&D Engineer 1. Min jobfunktion. Da firmaet kun har 4 ansatte, er min jobfunktion meget bred. Jeg sidder som metodespecialist inden for signalbehandling og signalanalyse. I første omgang er signalerne begrænset til signaler fra muskler (EMG) og hjertet (EKG), men på længere sigt kan der sagtens komme flere fysiologiske signaler til. Hovedsageligt sidder jeg og designer algoritmer (f. eks. til detektion af epilepsianfald), men derudover bruger jeg også signalbehandling til at opnå en bredere forståelse af, hvad det er der ses i signalerne, og hvordan det afspejler sig f. eks. i en persons bevægelser i forhold til EMG. På baggrund af vores metoder og algoritmer er der taget flere patenter, hvor jeg sammen med vores patent bureau står for at få disse skrevet og tilpasset, til de er endeligt godkendte. Udover rollen som metodespecialist sidder jeg også i rollen som klinisk ansvarlig/kontaktperson, hvor jeg blandt andet har planlagt kliniske forsøg, og i den forbindelse har skrevet protokoller, samt anden dokumentation, der er nødvendig for at ansøge sundhedsstyrelsen og den lokale etiske komité om lov til at lave tests på mennesker. Derudover har jeg været med inde over ansøgningen om en kvalitets- og sikkerhedsgodkendelse (CE mærkning) af vores produkt, hvilket blandt andet indebærer udarbejdelse af en risikovurdering, en klinisk evalueringsrapport og en manual til brug af produktet, hvor alt naturligvis skal opfylde ISO standarderne for området. Når vi har opnået en CE godkendelse af vores produkt bliver det næste, at produktet skal ud og testes på patienter i hverdagen. Her er jeg med til at designe vores test, finde egnede personer, samt forklare brugen af udstyret til de medvirkende. 2. Min interaktion med omverdenen. Inden for firmaet arbejder jeg sammen med både ingeniører, programmører og salgspersoner med flere. Som tidligere nævnt er vi kun 4 ansatte, hvilket betyder at vi har et tæt samarbejde på tværs af opgaverne. I forbindelse med de kliniske test, og afprøvning i hjemmene samarbejder jeg med læger, sygeplejersker og neurofysiologiske assistenter på hospitalerne, samt naturligvis patienterne og deres pårørende i hjemmene. Ved deltagelse på relevante konferencer kommunikerer jeg med andre inden for samme felt, hvilket også har givet kontakter, som jeg holder mig opdateret med pr. mail. 3. Fagligheden i mine jobfunktioner. Overordnet er det specielt min brede viden inden for signalbehandling, der har været vigtigt, samt forståelsen for det kliniske og evnen til at kommunikere med personalet på et hospital. Derudover har jeg brugt min erfaring omkring opsætning af studier fra mit Ph. D. studium, samt introduktionen til medicoteknisk produktudvikling under uddannelsen. Kurset i produktudvikling har været særlig nyttig, da jeg sad med en ansøgning til CE godkendelse af et af vore produkter. Af de mere bløde kompetencer er det vigtigt i min rolle, at jeg er god til at samarbejde med mine kollegaer, samt personalet på hospitalerne – kort og godt er det vigtigt at kunne kommunikere med flere forskellige faggrupper og på den måde fungere som bindeled. Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? 15 Navn: Sermed Al-Hamdani Firma: Glostrup Hospital, Øjenforskning. Jobtitel: Klinisk ingeniør 1. Min jobfunktion. Jeg er ansat som klinisk ingeniør, og står for at køre den elektrofysiologiske afdeling på hospitalet. Som klinisk ingeniør udfører jeg selv patientundersøgelser indenfor en række områder: Elektroretinografi (ffERG og mERG), elektrooculagrafi (EOG), og visual evoked potential (VEP). Jeg har også en del administrativt arbejde, f. eks.: at modtage patienthenvisninger, indkaldelse af patienter, og en teknisk beskrivelse af undersøgelsesresultater. Som en sekundær opgave er jeg IT superbruger på den afdeling, som står for installering af afdelingens relevante programmer og bestilling af IT relaterede varer. 2. Min interaktion med omverdenen. Det er primært øjenlæger, der henviser patienter til mig, både interne og eksterne læger, så de er dem jeg mest har kontakt til. Derudover samarbejder jeg også med optikere, sygeplejersker og biologer. 3. Fagligheden i mine jobfunktioner Solid oftalmologisk baggrund: Under min kandidatuddannelse har jeg haft omkring 60 point om oftalmologi (herunder mit afgangsprojekt og to specialkurser). Medicinsk billede- og signalbehandling: Mit arbejder er baseret på at optage svage elektrobiologiske signaler. Det er derfor vigtig at kunne genkende det biologiske signal fra artefakter og støj, og kunne filtrere og ekstrahere det biologiske signal. Matlab og statistik: Uundværlige redskaber for ingeniører på en klinisk arbejdsplads. Fotograf: Lars Bahl 16 Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Navn: Laila Justine Delay Firma: NNE Pharmaplan Jobtitel: HSE ingeniør 1. Min jobfunktion. Jeg har ca. det sidste halvandet år arbejdet som Health, Safety and Environment (HSE) ingeniør for NNE Pharmaplan i Shanghai Kina. Her har jeg hovedsagligt arbejdet som konsulent for Astra Zeneca, som er i gang med at bygge en farmaceutisk fabrik. Som HSE ingeniør er jeg med til at sikre gode arbejdsvilkår og sikkerhed for fabrikkens kommende medarbejde og deres omgivelser. Dette foretages ved bl.a. at foretage risiko analyser af selve stedet, specielt produktionsudstyr, ergonomiske forhold og støj. 2. Min interaktion med omverdenen. Som HSE ingeniør samarbejder man med rigtig mange faggrupper. Inden for farmaceutisk produktion vil det typisk være ingeniører inden for fremstillingsprocesser, ventilation og elektronik. 3. Fagligheden i mine jobfunktioner. Som HSE ingeniør inden for farmaceutisk produktion er det vigtig med en overordnet forståelse for forskellige farmaceutiske processer. Men selvfølgelig også en solid viden om den menneskelige krop for at kunne forstå, hvordan denne kan komme til skade, og hvordan disse skader kan undgås. Det er også vigtigt at være god til at kommunikere sine tanker på en simpel og forståelig måde. Noget jeg er blevet specielt opmærksom på, efter at jeg er flyttet til Kina, hvor sproget ofte bliver en barriere. Fotograf: Lars Bahl Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? 17 Navn: Kezia Juul Firma: Novo Nordisk A/S Jobtitel: Erhvervs-Ph.D.-studerende 1. Min jobfunktion. På verdensplan er der ca. 366 millioner mennesker med diabetes. Omkring 95 millioner af disse er nødt til at injicere sig selv med insulin dagligt for at holde blodsukkeret stabilt, og med en livsvarig sygdom betyder det rigtigt mange injektioner i løbet af livet. Mit projekt går ud på at undersøge, hvordan man kan gøre selve injektionen så behagelig og problemfri som muligt. Dette forsøger jeg at klarlægge ved at undersøge, hvordan de tekniske parametre ved insulinpennen og nålen har en indflydelse på, hvad der sker i vævet. Jeg kigger blandt andet på, hvordan nålens størrelse og design samt insulinpennens doseringshastighed og størrelse af dosis påvirker den lokale inflammation, insulinfordelingen, absorption, lækage af insulin fra vævet og patientens smerteopfattelse. Lige for tiden består mine daglige udfordringer i at prøve at udvikle metoder, som jeg kan bruge til at klarlægge ovenstående problemstillinger. Dette gør jeg ved at tilegne mig en masse ny viden ved at dykke ned i videnskabelige artikler, planlægge og udføre forsøg på både dyr og mennesker, opsamle data, evaluere data og tolke det til at finjustere, konkludere og måske rejse nye problemstillinger. To dage er ikke ens, og jeg tilbringer både meget tid foran computeren med litteratursøgninger, databehandling og kommunikation med samarbejdspartnere, i dyrestaldene når jeg laver mine forsøg, og i laboratoriet når jeg behandler og analyserer vævsprøver. 2. Min interaktion med omverdenen. Som Erhvervs-PhD er jeg ansat hos Novo Nordisk A/S og indgår på daglig basis i firmaet som de andre ansatte, men jeg har stadig et samarbejde med den akademiske verden på Københavns Universitet. På Novo Nordisk A/S arbejder jeg dagligt sammen med en bred vifte af folk med forskellig faglig baggrund. Når jeg skal tale om de forskellige mekaniske features ved insulinpennen og nålen og skal diskutere hvilke parametre, der er relevante at undersøge og ændre, foregår det typisk sammen med andre ingeniører fra device-udvikling. Når jeg skal planlægge og have tilladelse til mine dyreforsøg indgår jeg et samarbejde med dyrlæger og evt. biologer for at fastsætte rammerne, formålet, hvilke markører der er interessante at kigge på, samt for at have styr på de relevante tilladelser. Under og efter forsøgene, når vævet skal behandles, arbejder jeg tæt sammen med laboranterne i afdelingen, som har stor erfaring med alle de forskellige procedurer og metoder, der giver de bedste resultater. Når det kommer til selve analysen af væv og resultater, foregår det typisk sammen med histologer, læger og ingeniører. Der ud over er jeg ofte til møder og konferencer uden for Novo Nordisk A/S, hvor jeg interagerer med mange forskellige fagfolk, og patienter, som man kan lære en masse af. Der er ofte stor interesse for samarbejde og sparring, så jeg har efterhånden skabt et stort fagligt netværk med folk fra firmaer og universiteter i hele verden. 3. Fagligheden i mine jobfunktioner. Fra uddannelsen i Medicin og Teknologi er der en del af de faglige kompetencer jeg trækker på i min nuværende jobfunktion. Hele den vifte af baggrundsviden om humanbiologi, cellebiologi og sygdomslære er relevante for designet af mine forsøg og forståelsen af mine resultater. Statistikundervisningen trækker jeg på både i planlægningen af forsøgene og i dataanalysen. Der ud over har jeg gavn af kurser i medicinsk billeddannelse, medicoteknisk produktudvikling og fysiologiske transportfænomener. Der ud over har jeg gennem både mit kandidatspeciale, mit job og nu mit Ph. D-studie benyttet mig af Matlab-programmering, som vi lærer at bruge gennem hele studietiden. 18 Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Ud over det faglige har jeg draget stor nytte af de sociale kompetencer, jeg har fået under uddannelsen. Den store grad af gruppearbejde, som der er i de forskellige kurser er helt essentiel for at indgå i et team i en virksomhed. Mine erfaringer og kompetencer fra at have været en del af Medicin og Teknologis faglige råd, studieudvalg, og ikke mindst som rusvejleder er alle nogle, jeg trækker på for at danne netværk, for at blande mig med store, anerkendte forskere og virksomheder, og for at jeg kan stille mig op foran en forsamling og fortælle om mit arbejde, – hvad enten det er på et afdelingsmøde eller foran en hel sal på en konference. Fotograf: Lars Bahl Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? 19 Navn: Emil Munk Firma: Stanford University, School of Medicine Jobtitel: Researcher 1. Min jobfunktion. Mit arbejde på Stanfords narkolepsi-center består for tiden i at udvikle et computerprogram, der skal kunne diagnosticere narkolepsipatienter på en måde, der er hurtigere, billigere og lettere for både patient og sundhedsvæsen end den nuværende manuelle diagnosticering. For at udvikle nye metoder må man tage afsæt i, hvad andre allerede har lavet, så første skridt i mit arbejde er informationssøgning i litteraturen for at se, hvor forskningen i dette felt er lige nu. Dernæst skal programmet laves, hvilket kræver en masse tid med programmering, tests og fejlsøgning. For at kunne teste programmet i alle dets stadier skal man have noget data fra patienter og kontrolpersoner så dette data skal skaffes. I mit tilfælde kan jeg finde data i Stanfords databaser, ved at undersøge, om patienterne lever op til en række krav såsom den rigtige diagnose, har fået foretaget de rigtige optagelser og har givet deres accept til at deres optagelser må bruges til forskning. Til sidst skal resultaterne af projektet præsenteres i form af videnskabelige artikler samt præsentationer på møder eller konference. For at få yderligere afveksling i arbejdsdagen fungerer jeg også som konsulent på andre forskningsprojekter. 2. Min interaktion med omverdenen. Arbejdet som medicoingeniør i forskningsverdenen kræver, at man hurtigt kan skifte mellem mange roller. Jeg interagerer med andre ingeniører, både med tilsvarende baggrund og med en mere software- eller elektrobetonet baggrund. Desuden har jeg meget tæt kontakt til læger og kliniske teknikere omkring den medicinske del af projektet. Jeg kommunikerer også med andre forskere overalt i verdenen for at sammenligne metoder og for at skaffe yderligere data eller få information om deres tidligere arbejde indenfor narkolepsi. Fra tid til anden har jeg også møder med nogle af de personer, som kan sørge for yderligere økonomisk bistand til forskningen. Så skal jeg præsentere min forskning og overbevise dem om, at det er det vigtigste videnskabelige projekt til dags dato, så jeg kan sikre flere penge til projektet. 3. Fagligheden i mine jobfunktioner. For at arbejde indenfor forskning som biomedicinsk ingeniør skal man have en fod solidt plantet i både den tekniske og i den medicinske verden. I mit tilfælde består det tekniske af biomedicinsk signalbehandling, hvilket er langt mere interessant, end det lyder. Men en stærk teknisk baggrund er som sagt ikke nok. Man skal også have dyb forståelse for, hvordan menneskekroppen fungerer, og hvordan man kan genkende eller behandle de sygdomme, man arbejder med. Det er et fantastisk spændende område at arbejde med, fordi jeg får lov at udfordre mig selv på flere, meget forskellige, fronter og jeg kan fordybe mig meget i ét fagområde eller holde det brede overblik, hvis jeg foretrækker det. Desuden er det enormt vigtigt at kunne kommunikere med en lang række forskellige mennesker, da jeg har et tæt arbejde med langt flere end blot andre ingeniører. Fotograf: Lars Bahl 20 Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Navn: Melissa Larsen Firma: DTU Compute, Danish Research Center for Magnetic Resonance (DRCMR), og Sankt Hans hospital Jobtitel: Ph. D. studerende 1. Min jobfunktion. Jeg er ansat som Ph. D. studerende på DTU Compute i sektionen for kognitive systemer. Mit Ph. D. studium er et samarbejde mellem DTU, MR-afdelingen på Hvidovre Hospital (også kaldet DRCMR) samt Sankt Hans Hospital i Roskilde. Jeg arbejder på et forskningsprojekt, som overordnet handler om at finde årsagen til skizofreni. Ved hjælp af målinger af elektriske signaler fra hjernen (elektroencefalografi) og hjerneskanninger (funktionel MRI), undersøger jeg, hvordan nerveforbindelser i hjernen, hos patienter med høj risiko for skizofreni, adskiller sig fra forbindelserne hos raske personer. Ud over at kunne differentiere disse to grupper, vil jeg gerne være i stand til at karakterisere en neural phenotype, hvorudfra man vil kunne forudsige om en person udvikler skizofreni eller ej. Lykkes dette, vil resultaterne kunne bidrage til en større forståelse for de neurale mekanismer, der ligger til grund for sygdommen. Ud over mit forskningsprojekt er jeg undervisningsassistent i kurset Introduction to Machine Learning, som en del af min Ph. D. uddannelse. Jeg tager ligeledes kurser, der udvider mine faglige kompetencer indenfor netop mit forskningsområde. 2. Min interaktion med omverdenen. Som nævnt samarbejder jeg i mit projekt med MR-afdelingen på Hvidovre Hospital, hvor jeg indsamler mit data. Her arbejder jeg sammen med andre ingeniører, læger, fysikere og psykologer, der ligeledes forsker indenfor forskellige områder. Den brede fordeling af faggrupper er med til at belyse flere sider af mit projekt, når dette diskuteres i forskningsgruppen. På Sankt Hans Hospital arbejder jeg ligeledes sammen med flere faggrupper, og herfra rekrutteres patienterne, der er med i mit projekt. 3. Fagligheden i mine jobfunktioner. Fokus i mit projekt er at anvende avancerede statistiske modeller og machine learning til at analysere og karakterisere de neurale forbindelser i de to nævnte grupper. Som kandidat fra uddannelsen Medicin og Teknologi har jeg specialiseret mig indenfor signalbehandling og matematisk modellering. Jeg bruger derfor de faglige kompetencer, jeg har opnået i signalbehandlingskurser, kurser med fokus på statistik samt machine learning. Disse fag udgør derfor en meget central rolle i min funktion som Ph. D. studerende. Ud over dette er mine personlige kompetencer også centrale, da jeg både har kontakt med patienter og som nævnt med mange forskellige faggrupper. Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? 21 Navn: Jawid Rezaie Firma: Region Hovestaden It, Medico og Telefoni - IMT Jobtitel: Medicoingeniør 1. Min jobfunktion. Jeg arbejder i IMTs sektion for Koordinering og Kvalitetssikring, som har fokus på de tværgående opgaveområder i Medicoenheden. Jeg arbejder blandt andet med koordinering og standardisering af indkøb, processer og kontrakter inden for medicoteknisk udstyr i Region Hovedstandens hospitaler. Ud over det beskæftiger jeg mig med at standardisere service- og vedligeholdelseskontrakter af medicotekniske udstyr i Regionen. I samarbejde med mine øvrige kollegaer arbejder jeg også med at etablere et anskaffelsessystem/database, som er fælles for alle regionens hospitaler. 2. Min interaktion med omverdenen. IMT blev etableret for at sikre en sammenhængende, standardiseret it, medico og telefoni på tværs af Region Hovedstandens hospitaler. Derfor får man som regel en bred kontaktflade til flere faggrupper både inden for og uden for IMT. Jeg har ofte et tæt samarbejde med de lokale medicotekniker på de enkelte hospitaler. At have kontakt med læger og sygeplejersker er også en del af mit job, da det er dem, som bruger udstyret i sidste ende. De fleste anskaffelser sker som regel i samarbejde med Region Hovedstadens Koncern Økonomi, der har det kommercielle ansvar for indkøbet. Derfor er det vigtigt at have en tæt kontakt til Koncern Økonomi vedrørende løbende koordinering, planlægning og volumenakkumulering af medicotekniske indkøb. I det daglige har jeg også en del kontakt til de eksterne leverandører af medicotekniske udstyr. 3. Fagligheden i mine jobfunktioner. De centrale faglige kompetencer i min jobfunktion kan beskrives som følgende: • • • • Uddannelse eller erfaring inden for medicotekniske områder Erfaring med indkøb og udbud inden for det offentlig Projektledelseserfaring Kendskab til hospitalsbyggeri og erfaring fra sundhedsvæsenet Lidt mere bløde værdier: at være initiativrig og ansvarlig, selvledende, være god til at tilpasse sig hurtigt i en dynamisk organisation, at være en god kommunikator. 22 Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Navn: Martin Kristensson Firma: Visiopharm A/S Jobtitel: Application Scientist (Tidligere: System Integration Engineer og Professional Service Specialist) 1. Min jobfunktion. Jeg startede som teknisk support ingeniør, hvor mine arbejdsopgaver var at vedligeholde og supportere vores billedanalyse platform (VIS), samt sikre fungerende integration til suppor-terede hardware systemer så som mikroskop, kamera osv. Ydermere skulle jeg assistere i opsætning af IT infrastruktur i forbindelse med større installation på bl.a. hospitaler. Slutteligt skulle jeg også skrive/definere billedanalyse protokoller i forbindelse med bestillingsopgaver fra kunder. Efter noget tid skiftede jeg til professionel service, hvor mine primære opgaver blev udvidet til også at træne kunder i brugen af vores software (små og store forsamlinger), account management (salg af opgraderinger og services) samt projektledelse og koordinering i forbindelse med større opsætninger. Ud over mine faste arbejdsopgaver har jeg, grundet firmaets forholdsvis lille størrelse, også haft mulighed for at udvikle koncepter, der senere er blevet realiseret til produkter, som vi sælger og distribuerer. Slutteligt er jeg ved at skifte til salgsafdelingen, hvor jeg skal stå for tekniske salg i en række europæiske og asiatiske lande, herunder Danmark. I stillingen indgår også account management, business to business udvikling og projektledelse i forbindelse med større salg til f. eks. hospitaler. 2. Min interaktion med omverdenen. De firmaer vi samarbejder med er hovedsageligt involveret i fremstilling af serverløsninger eller mikroskopsystemer/skannere. Vores primære kundegruppe er forskere inden for et væld af områder, der inkluderer cancer, nerver, blodkar, knogler osv. Jeg samarbejder derfor primært med læger (patologer), salgsingeniører (med en baggrund i elektro, maskin eller lignende) og IT ingeniører/teknikere. 3. Fagligheden i mine jobfunktioner. I de stillinger jeg har haft, og har, har det været essentielt at have et dybdegående kendskab til cellebiologi, celleanatomi, patologi (herunder også de anvendte medicinske fagtermer), billedanalyseteori, IT, præsentations- og taleteknik. Det er dog ikke nok kun at besidde den nødvendige viden, man skal også kunne formidle den på en forståelig og informativ måde. Uanset niveau og kompetencer, har det også været vigtig at have gå-på-mod og ikke lade sig skræmme væk af uvante scenarier, spørgsmål og udfordringer. Fotograf: Lars Bahl Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? 23 Hvordan uddanner jeg mig indenfor dette område? Uddannelsen i Medicin og Teknologi foregår i grænselandet mellem den medicinske og den tekniske verden. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DTU og Københavns Universitet, og undervisningen foregår både på DTU i Lyngby og på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og, i forbindelse med kliniske ophold, på hospitaler i hovedstadsområdet. Bacheloruddannelsen 3 år Uddannelsen kombinerer det tekniske og det sundhedsvidenskabelige fagområde, og du vil på bachelordelen blandt andet blive undervist i matematik, fysik, kemi, biomekanik, materialelære, medicoteknik, elektronik, digital signalbehandling, cellebiologi, anatomi, fysiologi, sygdomslære og videnskabsteori. På 5. semester vil du få et 3-ugers ophold på et hospital. Her vil du modtage undervisning i sundhedsvæsenets opbygning, hospitalers organisation, samt adfærd, etik og hygiejne. Du vil komme ud og se en medicoteknisk afdeling og blive udstationeret i en klinik, hvor du skal være med i klinikkens mange daglige opgaver. På 6. semester skal du gennemføre et Bachelor-projekt. Projektet skal vise, at du selvstændigt kan gennemføre en ingeniørteknisk opgave inden for det medicotekniske område. Du og din makker skal tilrettelægge og udføre arbejdet, vurdere løsningen og beskrive det skriftligt og mundtligt. Projektet gennemføres enkeltvis, eller i grupper på 2, og i samarbejde med en virksomhed, en hospitalsafdeling eller en forskningsinstitution. Fotograf: Lars Bahl 24 Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Kandidatuddannelsen 2 år På kandidatdelen vil du bl.a. blive undervist i patofysiologi, forsøgsplanlægning, statistik og medicoteknisk produktudvikling. Herudover skal du vælge videregående kurser inden for områderne signalanalyse, billeddannelse, strålingsfysik, biomekanik, biomaterialer og fysiologisk modellering. Når du er færdiguddannet, kan du arbejde på et hospital, i en privat virksomhed eller som forsker. Udlandsophold Der er mange muligheder for at arbejde eller studere i udlandet for studerende i Medicin & Teknologi. Og der er masser af hjælp at hente fra undervisere og vejledere, som har gode kontakter at trække på. Universiteter i Berlin, Californien, Storbritannien, Japan, Kina og Australien har været populære mål for de studerende. Stanford University. Fotograf: Andreas Clemmensen Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? 25 Hvilke kurser skal jeg have på bacheloruddannelsen? 0 point valgfri 1.sem. 8 – 12 13 – 17 Januar Mandag Tirsdag Matematik 1 Humanbiologi og sygdomslære Onsdag Intro. til medicoteknik (KU) Matematik 1 Intro. til medicoteknik E-lab Videnskabsteori og Introduktion til medikoteknik II, Torsdag Fredag Matematik 1 Studiecafé Humanbiologi og sygdomslære + Studiecafé (KU) 5 point valgfri 2. sem. 8 – 12 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Matematik 1 Humanbiologi og sygdomslære Matematik 1 Humanbiologi og sygdomslære 13 – 17 Matematik 1 (KU) Grundlæggende Kemi eller Almen kemi Materialelære (vf) (KU) Juni Humanbiologi og sygdomslære fortsætter 0 point valgfri 3. sem. 8 – 12 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 10022 Fysik 1 Elektriske kredsløb 1 Cellebiologi Matematik 2 13 – 17 Studiecafé Øvelser i cellebiologi i visse uger Januar Celle- og vævsbiologi fortsat (KU) Cellebiologi (KU) 02631 Matlab programmering Onsdag Torsdag 10 point valgfri 4. sem. 8 – 12 13 – 17 Juni Mandag Tirsdag 10022 Fysik 1 Signaler og lin. systemer i kontinuert tid E-lab Fredag Indledende Fysisk kemi (vf) medicinsk billedanalyse (vf) Styrkelære 1 (vf) Indledende Grundl. emner i C++ (vf) medicinsk biomekanik og billedanalyse (vf biotransport Statistik, eller Materialers biokompatibilitet (for biomekanik- og biomaterialeretningen) 5 point valgfri 5. sem. 8 – 12 Mandag Tirsdag Onsdag Indl. medicinsk billeddannelse – klinisk (KU) Statistik (for retningen Biomekanik og biomaterialer) Fysik 2 (vf) Bevægeapparatets biomekanik I 13 – 17 Januar Torsdag Fredag Medicoeknisk instrumentering E-lab (KU) Indl. medicinsk billeddannelse Lab-arbejde i medicoteknisk instrumentering Onsdag Torsdag Fredag Organisk kemi 1 (vf) Anvendt signalbehandling (vf) Mat. model. af kemiske syst. (vf) Biomaterialer (vf) Introduktion til klinisk praksis på hospital (KU) 10 point valgfri 6. sem. 8 – 12 Mandag 13 – 17 Anvendt signalbehandling (vf) Tirsdag Modellering af fysiologiske systemer (KU) KU: Københavns Universitet; vf: valgfrie fag Bachelor-projekt (15 p.) 26 Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Hvordan vil min hverdag se ud som studerende på Medicin og Teknologi? På DTU er undervisningsugen opdelt i 10 moduler på hver 4 timer. Mindre kurser bruger ét modul om ugen, større kurser bruger 2, i enkelte tilfælde 3 eller 4 moduler. Kursusskemaet på foregående side viser denne modulstruktur. Hverdagen for en studerende varierer således tydeligt afhængig af, hvilket semester man er på. Her gives et eksempel på, hvad man laver ugen igennem som studerende på 1. semester. Mandag formiddag kl. 10 møder man op i auditoriet, hvor Matematik 1 undervises. Her sidder ca. 250 studerende fra 3-5 forskellige ingeniøruddannelser, som skal have matematikundervisning sammen. Læreren gennemgår dagens emne, primært ved at skrive på de seks store tavler, og de studerende noterer flittigt alting ned i deres notesbog. Dette forløber i et par timer, afbrudt af en kort strække-ben pause. Om eftermiddagen går man til andre lokaler, hvor der er 6mands borde, som studerende kan sidde ved og i samarbejde løse dagens matematikopgaver. Der cirkulerer undervisningsassistenter (uddannede matematikere) og hjælpeFotograf: Lars Bahl lærer (ældre studerende) rundt og hjælper de studerende, der har spørgsmål til opgaven. Klokken 17 er opgaveregningen forbi og den studerende skynder sig hjem, for der skal læses 50 sider i Humanbiologibogen til næste dag. Tirsdag er det Humanbiologi og sygdomslære. Den studerende møder i et af auditorierne på Panum instituttet og modtager én eller flere forelæsninger à 45 min. afbrudt af 15 min. pauser. Underviseren gennemgår dagens emner ved hjælp af PowerPoint præsentationer, og en gang i mellem stiller han/hun spørgsmål til deltagerne. Der er mange studerende i auditoriet for kurset gives til 3 uddannelser med hver ca. 60 studerende. Nogle gange er der også holdundervisning (30 personer), hvor der gås mere i dybden med et emne, og den studerende skal arbejde med stoffet og måske forklare noget oppe ved tavlen. I de sundhedsvidenskabelige kurser er der mange fagtermer og megen information at holde styr på, så der skal arbejdes flittigt og meget, Fotograf: Lars Bahl for at huske det hele. Nogle dage er man på Panum 1 – 2 timer, andre dage 4 – 6 timer. Dagsplanen og lokaler varierer fra gang til gang, så man skal altid tjekke den elektroniske kursusplan, inden man tager hjemmefra. Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? 27 Onsdag morgen kl. 8 er det DTU kurset Introduktion til medicoteknik 1. I auditoriet sidder kun førstesemester studerende fra Medicin og Teknologi, og måske nogle få af de, der dumpede kurset året tidligere. Forelæseren giver et par PowerPoint forelæsninger afbrudt af en kort pause. Efter et par timer flytter de studerende over i lokaler, hvor de kan regne dagens opgaver. Det foregår igen i et samarbejde med dem, man deler bord med. Underviseren og en hjælpelærer cirkulerer rundt og svarer på spørgsmål. Ca. 4 gange i løbet af semesteret skal man i øvelseslaboratoriet fra kl. 13 – 17. Her udføres en øvelse i hold af 2 – 3, hvor de studerende finder elektriske instrumenter frem, forbinder Fotograf: Lars Bahl disse med kabler og udfører målinger og ind i mellem nogle nødvendige beregninger, baseret på de målte data. Det hele er assisteret af en øvelses-vejledning, som hver studerende har hentet fra kursets Intranet og printet ud og læst grundigt som hjemmearbejde. Også her er der hjælp at hente fra underviseren og en hjælpelærer. Kl. 17 haster man videre til dagens næste punkt, måske lidt sport, så der senere på aftenen er tid til at læse på den matematik, man skal have torsdag morgen. Torsdag kl. 8 møder man igen til undervisning i Matematik 1, i samme auditorium hele semesteret. Efter et par timers forelæsning, er der opgaveregning i grupper ind til kl. 12. Fra kl. 12 til 13 mødes man med sin VEKTOR, en ældre studerende, som hjælper nye studerende med at komme godt i gang med studiet. Man spiser sin frokost, hyggesnakker og får svar på nogle af de spørgsmål, kun en ældre studerende kan svare på. Kl. 13 - 17 er der Studiecafé, et frivilligt tilbud til 1. semester studerende på Medicin og Teknologi. Her trænes og genopfriskes simple matematiske regneoperationer, som man har lært i gymnasiet, men som enten er gået i glemmebogen, eller som man aldrig før har skullet kunne bruge uden hjælp af en lommeregner eller computer. Kl. 17 er det bare ud af døren, for der ligger en tyk bog i Humanbiologi og sygdomslære og venter derhjemme. Fredag er der igen Humanbiologi og sygdomslære, nu i et andet auditorium og med en anden forelæser, for det er et nyt emne, og det kræver en ny ekspert. Igen er det dog PowerPoint forelæsninger i et par timer afbrudt af 15 min. pause. Igen kan der Fotograf: Lars Bahl være holdundervisning, men det er ikke alle gange, der er det. Bagefter er der Studiecafé på Panum. Her sidder man i studiegrupper og diskutere pensum baseret på en meget detaljeret pensumbeskrivelse, der fortæller, hvad man skal kunne redegøre for om de forskellige emner i kurset. Der er hjælp at hente fra et par hjælpelærer. 28 Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Sent fredag eftermiddag er der tradition for at slappe lidt af og pleje det sociale liv. Uanset om man har undervisning på DTU eller på KU en fredag eftermiddag, er der altid en fredagsbar i nærheden, hvor man kan hygge sig lidt med de mange nye Med-Tek brødre og søstre. At være studerende på to universiteter er hårdt arbejde. En gennemsnitsstuderende skal forberede sig på at bruge ca. 45 timer per uge på sit studium. Et godt udbytte kræver derfor en stor portion flid, viljestyrke, planlægning, samarbejdsevne og begejstring for at lære nyt. Fotograf: Lars Bahl Opgaveregning i mindre gruppe. Fotograf: Vibeke Hempler. Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? 29 Hvor kan jeg videreuddanne mig? Du kan blive optaget på kandidatuddannelsen Medicin og Teknologi, hvis du har en relevant 3årig bacheloruddannelse. Bachelorer i Medicin & Teknologi er garanteret en plads på kandidatuddannelsen. Som kandidatstuderende får du mulighed for i højere grad at specialisere dig og orientere dig efter dine egne interesser. Det kræver også, at du går mere i dybden med emnerne. Ud over de obligatoriske kurser i statistisk forsøgsplanlægning, produktudvikling og videregående patofysiologi med fokus på tekniske undersøgelsesmetoder, kan du specialisere dig inden for tre områder: • Billeddiagnostik og strålingsfysik • Signal- og modelbaseret diagnostik • Biomekanik og biomaterialer Derudover kan du vælge kurser fra det samlede kursusudbud på DTU og KU. Kandidatstudiet afsluttes med et eksamensprojekt - et speciale, der gennemføres enten på et hospital i hovedstadsområdet, i en medicoteknisk virksomhed, på DTU eller på KU. Eksamensprojektet går ud på at gennemføre en egentlig forskningsopgave, som de studerende kan vælge blandt udbudte projekter eller selv formulere. Du har også mulighed for at skifte til andre ingeniøruddannelser på DTU. Herom kan du læse på DTU’s hjemmesider om kandidatuddannelser. Endelig kan du vælge at skifte til Københavns Universitet eller en kandidatuddannelse på et andet universitet i Danmark eller udlandet. Opgaveregning i mindre gruppe. Fotograf: Vibeke Hempler. 30 Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Ansøgning om optagelse på bacheloruddannelsen Medicin og Teknologi Alle gymnasiale ungdomsuddannelser, HTX, det almene gymnasium, HF, HHX, adgangskursus til ingeniøruddannelserne og GIF, giver adgang til uddannelsen. Derudover skal du som mindste krav have matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på C-niveau. Du skal søge om optagelse gennem den koordinerede tilmelding og sende ansøgningen til DTU. Læs evt. mere om ansøgningsproceduren på http://www.optagelse.dk . Hvis du ikke umiddelbart opfylder adgangskravene, kan du tage gymnasiale suppleringskurser, og der opgradere de fag, du mangler. Alle optagelseskrav skal være opfyldt inden studiestart. Læs evt. mere om adgangskravene på DTU’s side om adgangskrav eller på ug.dk. Adgangskvotienterne er vist på næste side. Hvis du har en udenlandsk eksamen eller ikke opfylder karaktergennemsnittet, men har relevant erhvervserfaring, er det også muligt at søge gennem Kvote 2. En sådan ansøgning vurderes som en helhed med hensyn til karakterer, studieegnethed og relevant erfaring efter gymnasiet. Med relevant erfaring menes studieaktivitet eller erhvervsarbejde inden for det ingeniørtekniske og sundhedsvidenskabelige område. Måske har du gennemført og bestået kurser inden for en anden ingeniøruddannelse? Kvote 2-ansøgninger skal vedlægges dokumentation for den relevante erhvervserfaring og en motiveret ansøgning. Fotograf: Lars Bahl Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? 31 Medicin og Teknologi er en meget efterspurgt uddannelse. Medicin og Teknologi er en forholdsvis ny uddannelse, men har lige siden starten været en meget eftertragtet uddannelse. Tallene i nedenstående tabel viser antallet af ansøgere, antallet af optagne, fordelingen mellem kvinder og mænd, samt adgangskvotienterne. 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Antal ansøgere 227 202 201 215 154 237 252 290 325 Antal 1. prioriteter 105 74 72 85 50 70 74 76 94 Antal optagne 65 65 65 65 46 62 66 63 63 Optagne ♀/♂ 27/38 33/32 25/40 39/29 25/21 35/27 31/35 27/36 26/37 Antal standby 4 4 5 5 5 3 5 5 Kvote 1 kvotient 8,2 7,5 7,3 7,7 7,8 8,1 8,5 9,3 Standby kvotient 7,7 6,6 3,6 7,5 7,0 7,8 7,9 8,7 Vi er særligt stolte over den meget lige kønsfordeling på uddannelsen, som bibringer uddannelsen et usædvanligt godt studiemiljø. Vi er også meget stolte over i 2012 at være den ingeniøruddannelse i Danmark med den største søgning, og dermed også den højeste adgangskvotient. Endelig er vi stolte over at kunne tiltrække studerende, der ikke blot er blandt landets dygtigste, de besidder også den alsidighed i deres faglige interesser, der gør, at de trives lige så godt i et kursus i cellebiologi som et kursus i matematik. Altid i forandring En moderne uddannelse følger trit med nye idéer og nye paradigmer. Uddannelsens mål, format, indhold og kvalitetssikring varetages af et studieudvalg bestående af 10 studerende og 10 undervisere fra henholdsvis Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Alle aspekter af uddannelsen er her til konstant debat og nye uddannelsesprojekter søsættes. Vi har således i det sidste år arbejdet på at gøre kandidatuddannelsen international. Vi glæder os meget til at kunne byde velkommen til både danske og udenlandske studerende på kandidatuddannelsen, når efterårssemesteret starter i 2013. Som konsekvens heraf bliver undervisningen på kandidatuddannelsen engelsksproget i de kurser, hvor der er indskrevet internationale studerende. Fotograf: Vibeke Hempler. 32 Medicin og Teknologi Hvad kan jeg blive? Kontaktinformation Har du spørgsmål, du brænder efter at få svar på, så er du hjertelig velkommen til at sende en mail til én eller flere af nedenstående personer. Koordinator for uddannelsen samt studieleder for bacheloruddannelsen på DTU Lektor, ph.d. Kaj-Åge Henneberg DTU Elektro, Byg. 349, rum 220 Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Lyngby Tlf: 4525 3905 kah@elektro.dtu.dk Studieleder for bachelor- og kandidatuddannelsen på KU Lektor, ph.d., dr.med. Bente Stallknecht Biomedicinsk Institut, Panum Instituttet 12.4.31 Blegdamsvej 3, 2200 København N Københavns Universitet Tlf. 3532 7540 bstall@sund.ku.dk Studieleder for kandidatuddannelsen på DTU Lektor, Ph.D. Jens E. Wilhjelm DTU Elektro, Byg. 349, rum 218 Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Lyngby Tlf: 4525 3886 jw@elektro.dtu.dk Koordinator for hospitalsdelen Klinikchef (adm. overlæge), dr.med, Liselotte Højgaard Klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk klinik, Rigshospitalet Tlf: 3545 1676/4215 lottepet@rh.dk Uddannelsens hjemmeside Nærværende folder indeholder et udpluk af den information, du kan finde på uddannelsens hjemmeside: www.medicin-ing.dk
