Unge psykopater skal opdages tidligere

POLITIKEN
Søndag 29. dec. 2013
4 Dagens TEMa psykologi
Siden er redigeret/layoutet af:
Christian Heide-Jørgensen/Jacob Ziegler
Unge psykopater skal opdages tidligere
Det er lettere at behandle psykopatiske træk – og dermed
forebygge kriminalitet – hvis det sker i ungdomsårene.
Den mest brugte tjekliste er derfor nu oversat til dansk.
D
anske psykologer og andre fagfolk får nu et nyt instrument til at
vurdere psykopatiske træk hos
unge kriminelle.
En omfattende tjekliste udviklet specielt til
de 13-19-årige er for første gang oversat fra engelsk til dansk, og derMICHAEL
med tager Danmark
ROTHENBORG
det første skridt på den
vej, som andre lande
vælger i disse år: De diagnosticerer psykopater tidligere og tidligere for at spare
samfundet – og dem selv – for store omkostninger.
»De få undersøgelser der er lavet, indikerer, at der er større effekt af behandling
af psykopati i ungdomsårene end hos
voksne. Dermed kan man undgå noget af
den kriminalitet, som de ellers ville begå,
der har store menneskelige og økonomiske omkostninger«, forklarer Mickey Kongerslev, psykolog og seniorforsker ved
Psykiatrisk Forskningsenhed i Region
Sjælland.
Det er Kongerslev, der har oversat tjeklisten som led i sin ph.d.-afhandling.
I årtier mente rigtig mange forskere, at
man ikke kunne diagnosticere personlighedsforstyrrelser, før personligheden var
færdigdannet; altså i voksenalderen.
Der var en naturlig modvilje mod at
stemple børn som ’psykopater’, fordi de
jo er i en alder, hvor man med rette kan argumentere for at lade tvivlen komme
dem til gode.
Det var med til at skabe en form for tabu, om børn og unge overhovedet kunne
være psykopater.
Mickey Kongerslev understreger da også, at emnet er meget følsomt og vanskeligt, for bagsiden af en tidlig diagnose er
en stigmatisering af den unge.
Og så er det faktisk heller ikke sikkert,
at de, der kan få diagnosen som 13-19-årige, vil få det som voksne. De kan så at sige
vokse ud af psykopatien.
Fagfolk viger oftest tilbage fra at bruge
det belastede udtryk
’psykopati’,
men foretrækker
’kyniske og ufølsomme træk’. Den
Det er
betegnelse er netessentielt
op taget med i den
både at vurdere nye, femte udgave
og behandle
af det amerikanske
psykopatiske
diagnosesystem,
træk og adfærd Diagnostic and Statistical Manual of
hos unge
Mental Disorders
Liselotte
(DSM-5).
Pedersen,
I USA vurderer
formand i DRS
man, at fordelene
ved tidlig diagnose
og behandling af psykopati klart overstiger ulemperne. Derfor bruges tjeklisten
ikke kun til teenagere, men også til yngre
børn, i visse tilfælde helt ned til 6 år.
Det vil dog næppe ske herhjemme, mener både Kongerslev og formanden for
Dansk Retspsykologisk Selskab (DRS),
Liselotte Pedersen. Men hun hilser den
oversatte tjekliste velkommen, fordi
»forskningen viser, at det giver mening at
arbejde med psykopatiske træk og adfærd hos unge«.
Liselotte Pedersen peger på, at der allerede findes visse metoder til at vurdere
psykopatiske træk og adfærd hos unge.
»Udvikling og afprøvning af sådanne
metoder er væsentligt for at højne kvaliteten af vurdering og behandling af psykopatiske træk og adfærdsproblematikker.
Her må man sige, at det på ungeområdet
er positivt, at der nu er kommet en dansk
version af tjeklisten. Det er ret nærliggen-
de at denne danske version både vil være
med til at udvikle det praktiske arbejde
omkring unge med disse problematikker, samt den fremtidige forskning, og
udviklingen af fagområdet i Danmark«,
siger Liselotte Pedersen.
»Det er essentielt både at vurdere og behandle psykopatiske træk og adfærd hos
unge, ikke mindst fordi der kan være højere behandlingseffekt, jo tidligere man
sætter ind med behandling«, tilføjer hun.
Hverken ’psykopati’ eller ’kyniske og
ufølsomme træk’ er en diagnosebetegnelse i det officielle danske diagnosesystem.
Vi følger Verdenssundhedsorganisationens (WHO) system, og her bruges betegnelsen ’dyssocial’. Men WHO overvejer i
øjeblikket netop at inkludere ’kyniske og
ufølsomme træk’ i sin næste revision.
michael.rothenborg@pol.dk
Behandling: Prøv med kærlighedens stærke arm
I USA og Storbritannien
er der ikke megen tvivl
blandt eksperterne:
Psykopatiske træk kan
identificeres og behandles,
og fordele overstiger klart
ulemper.
MICHAEL ROTHENBORG
J
a, der er risiko for unødigt at stigmatisere ved at stemple børn og unge som
kyniske og ufølsomme. Men fordelene ved tidlig diagnose og behandling
vejer klart tungere end ulemperne, både
for samfundet og for den enkelte.
Det mener fire af verdens mest fremtrædende eksperter inden for denne gren
af psykologien, som Politiken har interviewet via mail.
Professor i psykologi på University of
New Orleans Paul J. Frick er formand for
den arbejdsgruppe, der indførte ’kyniske
og ufølsomme træk’ (Callous and Unemotional Traits; CU) i det amerikanske
diagnosesystem DSM-5. Han fremhæver,
at risikoen for stigmatisering ikke er unik
for denne diagnose.
»Det er altid vigtigt at vurdere fordele
og ulemper ved at identificere mentale
problemer tidligt i deres udvikling. Men
det at behandle og forebygge senere problemer kræver jo nødvendigvis, at man
identificerer dem, der har brug for behandling«, skriver Frick.
Han påpeger også, at CU-diagnosen
kun bliver aktuel, når man i forvejen har
konstateret, at et barn har »heftige og skadelige adfærdsproblemer«.
Frick medgiver, at der er mindre sandsynlighed for, at en CU-diagnose hos et
barn vil følge individet som voksen, end
for eksempel en autismediagnose vil.
Men omvendt er der større sandsynlighed end ved angst- eller depressionsdiagnoser og omtrent det samme som
adhd, fremhæver han.
Desuden viser undersøgelser, at et barn
eller ung med CU meget ofte vil få andre
problemer som voksen, for eksempel
misbrugsproblemer eller kriminalitet –
også selv om han
eller hun skulle
vokse ud af selve
CU-diagnosen.
»Derfor har børn
Jeg er overbevist om, at man og unge i denne
gruppe typisk brug
kan opdage
for en eller anden
denne form for form for behandkynisme
ling«, påpeger Paul
Randy Salekin, Frick.
Professor i psyprofessor
kologi ved Florida
International University Daniel Waschbusch understreger, at han og andre fagfolk oftest er langt mere interesseret i årsagerne til adfærden – og hvad den kan give sig udslag i – end at sætte et mærkat på
barnet.
»Men denne CU-diagnose hjælper os
også til at få en bedre generel forståelse af
børns adfærdsproblemer og for bedre behandling og forebyggelse«, skriver
Waschbusch.
Gulerod er bedre end pisk
Samme aspekt fremhæves af professor i
psykologi på London University College
Essi Viding. Hun er langt fremme med at
bruge hjerneskanning som et af midlerne til at identificere CU.
»Jo mere detaljeret et billede vi har af
det enkelte barns specifikke vanskeligheder, jo bedre kan vi skræddersy behandlingen til netop det barns individuelle behov og forebygge et dårligt voksenliv«,
DIAGNOSE. Børn med ’kyniske og
ufølsomme træk’ risikerer at blive
stigmatiseret af deres omgivelser.
Alligevel er der åbenlyse fordele ved
at give dem en diagnose, mener fire
eksperter. Foto: Seth Wenig/AP
skriver psykologiprofessoren.
»Jeg er også bekymret for at stigmatisere børn og unge«, erkender Randy Salekin, professor i psykologi på University of
Alabama.
Det var Salekin, der i fjor i en undersøgelse beviste, at det efter alt at dømme er
nemmere at behandle unge med ’kyniske
og ufølsomme træk’ end voksne. Og som
dermed leverede hovedargumentet for at
indføre diagnosen i DSM-5.
»Og jeg er overbevist om, at man kan
opdage denne form for kynisme. Hvis en
lærer for eksempel ser, at en elev virkelig
kan såre en anden elev og gå let og ubekymret derfra – ikke bare én gang, men
gentagne gange, er det en væsentlig indikator«, forklarer han.
Hvor voksne psykopater populært sagt
oftest er uden for pædagogisk rækkevidde – og reelt ikke forstår argumentet: ’Kan
du ikke se, at det gør ondt på ham, når du
slår ham?’ – kan børn og unge som regel
nemmere nås. Men det kræver brug af en
række forskellige værktøjer, der skal målrettes meget nøje til det enkelte barn, understreger eksperterne.
Paul Frick og Essi Viding fremhæver, at
man igen og igen skal forsøge at forstærke, hvis de unge opfører sig godt, og at guleroden tilsyneladende virker langt bedre
end pisken – igen en forskel til en del voksne med samme diagnose.
»Det har tilsyneladende også god effekt
at træne i genkendelse af mere subtile følelser hos andre mennesker«, siger Viding
og henviser til en australsk undersøgelse.
På University of Alabamas specialklinik
for CU taler Randy Salekin og hans kolleq
ger blandt andet med de diagnosticerede
børn og unge om hjernen og dens udvikling for at forklare dem, at deres personlighed stadig kan nå at ændre sig til det
bedre – eller i hvert fald til noget, der passer bedre ind i samfundet. Det er med til
at motivere dem til at føle mere positive
følelser – der så igen avler flere positive følelser, ifølge hjerneforskningen.
Man prøver også at træne dem til at tage beslutninger, der så at sige er sam-
fundsmæssigt mere hensigtsmæssige,
end hvad de er vant til.
»Den lokale dommer er imponeret over
vores program, fordi vi blandt andet har
haft succes med at behandle unge, der
har udøvet vold i hjemmet«, fortæller
Randy Salekin.
Skød skildpadder – og en hest
Han fremhæver to nylige eksempler på
behandlinger i CU-klinikken:
TJEKLISTE HER ER DE VÆRSTE FARETEGN
q
10 indikatorer på, at et barn er
psykopat – eller i hvert fald har
kyniske og ufølsomme træk.
1. Barnet sårer, mobber eller slår til
stadighed andre, eller krænker deres
rettigheder ved at stjæle eller udøve
hærværk.
2. Barnet bryder vigtige regler eller
aftaler, for eksempel ved at løbe
hjemmefra eller komme meget sent
hjem.
3. Barnet udviser ingen anger, når de
bliver skældt ud, for eksempel for
at have skubbet et andet barn ud på
vejen.
4. Barnet udviser en vedvarende
afstumpet ligegyldighed over for
andres følelser — ikke blot søskendes
(f.eks. når de skubber et andet barn
af en gynge og er upåvirkede af, at
barnet bliver ked af det).
7. Barnet giver andre skylden for
deres fejl i stedet for selv at påtage
sig ansvaret.
5. Barnet er vedvarende ligeglade
med, hvordan de klarer sig for
eksempel i skolen, selv når
forventningerne er tydelige, og de rent
faktisk også er i stand til at opfylde
dem.
9. Barnet påvirkes ikke af trusler
om straf (f.eks. »Hvis du gør det,
inddrager jeg din cykel«).
6. Barnet virker kolde og ufølsomme
og viser kun følelser med det formål
at intimidere eller manipulere.
8. Barnet er frygtløse og holder af nye
og farlige aktiviteter.
10. Barnet motiveres meget af
belønninger, eller af hvad de kan få
ud af noget, selv hvis det går ud over
andre (f.eks. tyveri).
Kilder: Paul J. Frick m.fl.
Oversættelse: Mette Skodborg
En 14-årig dreng prøvede igen og igen
at gribe rattet i forældrenes bil for at køre
den i grøften. Andre gange slog han familiemedlemmer og løj for dem.
»Efter at han havde gennemgået programmet, faldt antallet af gange, hvor
han løj eller manipulerede eller udviste
anden kynisk adfærd. Han slog også mindre og kom mindre op at slås og lærte i
stedet at forhandle med sine forældre om
sine ønsker. Han begyndte også at spille
fodbold og klarede sig meget bedre i skolen«, fortæller Salekin.
En anden dreng på 13 år morede sig
med at skyde efter skildpadder i en lille
sø.
»Det ses måske hverken som unormalt
eller særlig slemt i landområder, men
denne her dreng skød altså også naboens
hest. Vi arbejdede intensivt med ham, og
også her var der klart mindre kynisk adfærd efter behandlingen«, fortæller Randy Salekin.
Både Viding, Salekin og Frick understreger vigtigheden af at inddrage skolen
– og selvfølgelig forældrene.
Dels fordi det kan være ret udmattende
at være far og mor til denne type børn og
unge, dels fordi undersøgelser ret entydigt peger på, at det ikke virker, hvis forældrene udsender negative følelser eller
prøve at lukke af.
Man skal tværtimod med et gammelt
dansk udtryk »prøve med kærlighedens
stærke arm«.
michael.rothenborg@pol.dk