Vi vil være en aktiv, lyttende og inddragende kirke - Østrup

Februar - marts 2015, # 26 - 1
Årets og livets gang i kirken
Faste for livets skyld
Johanne og Carina tager teletaxi
Bærbel og John fra Hessum
Målsætning: ”Vi vil være en aktiv, lyttende og inddragende kirke”
Leder ved Keld B. Hansen
Næstekærlighed i praksis
kan bølgerne gå højt. Der er som regel
stærke følelser i spil. Alle er da også i deres
gode ret til at bruge alle de saglige argumenter, de har til rådighed. Men mens bølgerne går højt, og mens man diskuterer,
skal man også gøre alt, hvad man kan for at
vise sin modstander respekt.
”Jeres kærlighed skal være ægte. Afvis
det, der er ondt, og hold fast ved det,
der er godt. I skal elske hinanden og
prøve at overgå hinanden i at vise respekt.”
Sådan står i der i Paulus´ brev til menigheden i Rom kapitel 12. Det er en opfordring
til næstekærlighed i praksis, og det er en
opfordring, vi alle kan lære noget af.
1. Det er nemlig for det første vigtigt, at
uenigheder bliver tacklet på en ordentlig
måde. Sådan at man hele tiden kan tåle at
se hinanden i øjnene.
Næsten hver gang der skal træffes vigtige
afgørelser i et samfund, er der nogle, der er
for, mens andre er imod. Nogle er for en
svinestald, mens andre er imod. Nogle er for
en minkfarm, mens andre er imod. Nogle er
for lukning af en institution, mens andre er
imod. Nogle er for en ny sti, mens andre er
imod.
2. Og for det andet er det vigtigt, at man
bagefter kommer videre - sammen. Det er
en dårlig ide, hvis man efter en strid ikke vil
hilse på hinanden eller tale sammen. Hver
gang det sker, svækker det sammenholdet
og det svækker vores lokalområde, som vi
er mange, der gerne vil gøre til et attraktivt
område for os selv og for andre.
Hver eneste gang en vigtig sag diskuteres,
FORSIDEFOTO: Carina Kastberg uden for
sit hjem i Klintebjerg mens hun venter på
en teletaxi.
MEDLEMMER AF MENIGHEDSRÅDENE
Østrup menighedsråd: Birgit Vous, Lene
Hommelhof Bang, Steen Risum, Lars Larsen
og Astrid Magnussen.
Skeby menighedsråd: Lars Nielsen, Peter
Rasmussen, Eva Esbech, Bo Sommerstedt
og Esther B. Sørensen.
Menighedsrådene afholder altid fælles menighedsrådsmøder, og de finder sted i
Østrup præstegård.
Facebook-gruppe for dig!
Facebookgruppen ”din lokale kirke - facebookside for Østrup, Skeby og Gerskov kirker” er oprettet og har pt. 260 medlemmer.
Der kan du følge med i alt om kirkelige
hændelser og sociale arrangementer: bryllupper, værkstedskirke, gudstjenester, kirkevitser, vanddag m.m.
KIRKEBLADETS REDAKTIONSGRUPPE
Keld B. Hansen, Lars Larsen, Sanne Timmermann, Tessa Gjødesen, Peter Kirkeby,
Alexandra Lund-Tholander, Mikkel Koch
Lund-Hansen og Carsten Michael Pedersen.
Tal med præsten
Det kan være tungt at gå alene med sine
problemer, og det kan være befriende at
tale med andre om dem. Du kan f.eks. tale
med præsten, der har tavshedspligt.
Vil du... f.eks. indlevere artikler, indlæg,
digte, eller forslag til artikler, eller omtale af
arrangementer til kirkebladet, så skriv senest den 5. marts til kha@km.dk / Keld B.
Hansen, Præstevejen 8.
Ring eller skriv til præsten, Keld, på tlf.
64821307 / kha@km.dk for at få en samtale
eller aftal, at I mødes.
2
Kalender
3.
3.
FEB
MARTS
3. marts kl. 10 - ca. 13. Denne dag er der
udflugt til vognmandsfirmaet, Alex Andersen, Ølund. Der er mulighed for samkørsel
med start i Østrup præstegård.
5.
MARTS
16.
FEB
MARTS
11.
25.
FEB
FEB
11.
25.
MARTS MARTS
Meditation i Østrup kirke onsdag den
11. og 25. februar samt den 11. og 25.
marts. Hver gang kl. 17.00—17.30.
Her tilbydes en kort meditation på cirka 25
minutter. Stilhed, fordybelse og fornyelse.
Prøv en gang
Værkstedskirke på Østruplund og i
Østrup kirke torsdagene den 5. februar
og 5. marts, 17.00 - 19.15
Det er for hele familien, og vi starter i Riddersalen på Østruplund. Den 5. februar fejrer vi kyndelmissen. Den første time hygger
vi os og laver noget kreativt. Derefter går vi
fakkeltog i Østruplunds park. Så er der en
kort gudstjeneste i Østrup kirke, og til sidst
er der fællesspisning på Østruplund. Maden
koster 25 kr. per person.
Af hensyn til spisningen er der tilmelding
senest den 3. februar og den 3. marts til
Keld B. Hansen, 23474144 / kha@km.dk
10.
MARTS
Koncert med James Sampson i Østrup
kirke tirsdag den 10. marts kl. 19.00.
Se indstikket i dette kirkeblad.
25.
MARTS
3.
MARTS
Samtale / foredrag i Østrup kirke, tirsdag den 3. marts kl. 19.30
Jody Rishworth-Nørgaard har været soldat i
Afghanistan. Han kommer til Østrup kirke for
at fortælle om sin tid som soldat.
17.
Fælles Menighedsrådsmøder
for Østrup og Skeby menighedsråd
den 17. februar og 16. marts kl. 19.00
Sted: Østrup præstegård.
3. februar kl. 11 - 13. Foredraget er ved
tidligere pilot, Vagn Hansen, Ørritslev.
5.
12.
MARTS
Læsehestene
Den 5 februar kl 19.30 skal vi have læst
”Postkort til Annie” af Ida Jessen. Til den 12.
marts kl 19.00 skal vi have læst ”Sølve” af
Suzanne Brøgger. Vi låner nu bøgene samlet
fra centralbiblioteket.
Nye er meget velkomne til deltage. Henvendelse til mail lenebang2000@yahoo.dk eller
sms til 21464075.
Frokostklubben for mænd
Den 3. februar og den 3. marts mødes frokostklubben for mænd. Frokostklubben foregår altid den 1. tirsdag i måneden. Man tilmelder sig ikke på forhånd, men møder op
med sin madpakke og 30 kr. på lommen. Vi
giver os altid god tid til frokosten, og så får
vi også et foredrag. Stedet er Østrup præstegård.
FEB
5.
FEB
3
Syng sammen aften i Gerskov kirke
torsdag den 25. marts kl. 19.30
I oktober sidste år havde vi stor succes med
en sangaften i Gerskov kirke. Der var en
munter stemning, og vi fik sunget en masse
sammen. Derfor er der nu igen syng sammen aften i Gerskov kirke. Der er også mulighed for, at man kan foreslå sange. Niels
Erik Clausen spiller klaver, og Valther Rasmussen spiller harmonika.
Artikel af Peter Kirkeby, Klintebjerg
Årets og livets gang i kirken
Som det er de fleste af de faste læsere
af nærværende blad bekendt, er vi en
gruppe, der gennem længere tid har
arbejdet med lokal kirkeudvikling...
Grunden til at undertegnede overhovedet er
med i den gruppe er det faktum, at jeg aldrig rigtig - sådan for alvor - er blevet kirkegænger og har haft et noget snævert forhold til selve kirken. Jeg har et lidt skeptisk
forhold til det, der har med det guddommelige at gøre, og er nok skruet sådan sammen,
at hvis man ikke rent logisk kan forklare,
hvorfor noget sker, så er det nok fordi, det
ikke har noget på sig. På en eller anden
skæv og forunderlig måde gør det mig egnet
til at deltage i projektet, og det er jeg
enormt glad for.
Skuespil ved Fjordens Dag gudstjenesten
Kirken er så meget mere
Jeg er af den overbevisning, at de fleste nok
- ligesom mig - tror, at kirken er dåb, konfirmation, bryllup, måske nadver i hjemmet og
begravelse. Indimellem er der lidt ekstra,
såsom julearrangementer, lidt omkring påske og pinse og så selvfølgelig den ugentlige
gudstjeneste, og det er så det!!! Nej, kan
jeg så berette, det er det ikke. Kirken er så
meget mere, og vores kirke er i særdeleshed så rigtig meget mere.
Tænketanken
Forleden aften havde vi så igen møde i vores lille tænketank. Det var som altid vældigt hyggeligt, idéskabende, sjovt og givende. Vi skulle denne gang forberede os til
næste fælles seminar, hvor emnet er ”Årets
og livets gang i kirken”.
Som den novice jeg er ud i kirkens traditioner og forskrifter, og med de fordomme jeg
som ikke kirkegænger er udstyret med,
tænkte jeg, at det var nok hurtigt overstået.
Det var så ikke lige tilfældet!
O. klasse ved julekalenderen 2014
Lytterunder og Open Air Bio
Vi har i løbet af det snart 3 årige kirkeudviklingsprojekt, afholdt forskellige
arrangementer som en del af projektet,
heriblandt ”Lytterunder”. Her inviterer
vi en blandet skare af lokale beboere til
en snak om troen og livet og om det,
der rører sig. Det udmønter sig ofte i
nye ideer til hvad vi også kunne bruge
kirken til fremover.
4
Vi har blandt andet over to omgange
haft to grupper af meget engagerede
unge mennesker til lytterunde. Den
sidste gruppe er nu i gang med at plan-
mer arrangement, hvor vi efter gudstjenesten på Vigelsø har picnic i det grønne. Vi
har cykelgudstjenester, vi planlægger jagtgudstjenester, Fjordens Dag gudstjenester,
syng sammen aftener for både børn og
voksne. Der er frokostklub for mænd, vanddag for børn, sogneudflugter, meditationsaftener, læseklubber, James Sampson koncert
i Østrup kirke lige om lidt (10. marts klokken
19.00) og meget, meget mere.
Skeby kirke
lægge arrangementer i præstegårdshaven
med Open Air Bio. Her kan man selv medbringe mad, drikkelse, noget at sidde på, og
så ellers nyde en stille sommeraften med en
god film under åben himmel. De planlægger
også et foredrag af en tidligere udsendt
soldat (3. marts klokken 19.30 i Østrup kirke) og vil i øvrigt også gerne prøve at deltage i ”Rejseholdets” arbejde omkring det at
arrangere gudstjenester. Fantastisk engagement og et eksempel på noget af det kirken
også er.
Karen Margrethe læser ved vejgudstjeneste
Kirken som mødested
Kirken er blevet og vil gerne være et rum og
et kulturelt mødested, man som borger benytter sig af og bruger. Vi har i vores sogn
en meget aktiv kirke og præst, der forstår
det vigtige i at kirken er vores kirke, det er
vores rum, og det er dermed også vores
opgave at være med til at udfylde det rum.
Ø-gudstjeneste og meget mere
Vi har også planer om en Ø-gudstjeneste på
Vigelsø under den foreløbige overskrift ”Grill
og Gud” . Det bliver efter planen et sensom-
Jeg syntes jo, at ovenstående liste siger
meget om, at lige her, i vores sogn, vores
lille naturskønne plet, der står det rigtig godt
til med at få fyldt det rum og tusinde tak for
det.
James Sampson
5
Baggrundsartikel ved Lars Larsen, Østrup
En lille fortælling om Fasten
Vi danskere er et folk, der elsker julen.
Kirkeåret
Som naturen har sit kredsløb, har kirkeåret
det også. Det starter 1. søndag i advent, og
til hver kirkelig højtid er der en såkaldt liturgisk farve. Mest udbredt er den grønne farve, der bl.a. er trinitatis- og helligtrekongerstidens farve og som symboliserer vækst,
forår og håb. På en stærk andenplads finder
vi den violette farve, der hører adventstiden
og fasten til. Den symboliserer ånd, alvor og
anger. Farven giver god mening, når det
gælder fastetiden, der jo var forberedelsen
til kirkeårets vigtigste begivenhed – påsken.
Allerede midt i oktober starter butikkerne
med udsmykning og alskens godt. Alt
skal være som det plejer, og tiden er
fyldt med traditioner indtil det kulminerer den 24. Når vi forlader julebordet
med svær til belastende svær mæthed,
danser vi om juletræet og synger bl.a.,
at julen varer lige til påske. Og så dog:
for pludselig kommer forfatteren til at
tænke på, at imellem kommer fasten.
Og fasten – hvad er det? Sammenlignet med
julen er vi mere på Herrens mark og ved
ikke rigtig, hvad vi skal mene og stille op
med denne lange, kirkelige højtid. Nok ved
vi, hvad det er at faste og gøre andre sunde
ting, der især kan have sin berettigelse oven
på julens overdådighed. Men alligevel står vi
lidt famlende og usikre overfor fastetiden.
Her står vi mere traditionsløse, og det er
som om, vi har en tilbøjelighed til at betragte os selv som centrum for det, vi trods alt –
eller måske - finder på at gøre.
Og så dog: helt overladt til os selv er vi ikke,
for vi har trods alt stadig reminiscenser fra
en svunden tid, da fasten betød noget i løbet af kirkeåret. Vi fejrer således fastelavn
og afholder karneval, der er latin og betyder
farvel til sul, flæsk og andre lækkerier, der
ikke måtte nydes i fastetiden. Og vi slår katten af tønden – ganske vist på en mere civiliseret måde end tidligere, hvor det var en
levende kat, der måtte lade livet, fordi den
var et lunefuldt dyr, der måtte bøde for alt
det onde, der kunne true her ved starten af
det nye og forhåbentlig frugtbare år.
Faste for vægtens skyld
Tilbage bliver dog, at fasten – i hvert fald
sammenlignet med julen lever sit eget stille
liv – kirkeligt set - og den står således i
stærk modsætning til f. eks. muslimernes
ramadan, der afsluttes med eid-festen, der
nok mest af alt kan sammenlignes med vores juleaften.
6
Faste i Bibelen
Går vi til Bibelen for at få lidt styr på, hvad
faste betyder eller kan være udtryk for, vil vi
se, at faste her er en ret udbredt praksis.
Anledningen kunne være sorg, som i Davids
tilfælde, da Abner døde. Den kunne også
skyldes anger over en synd, man havde
begået, eller den kunne være en del af en
åndelig forberedelse. Således fastede Moses
i 40 dage før han modtog de 10 bud, og det
samme gjorde Elias, inden han skulle tale
med Gud. Og i Ny Testamente hører vi, at
Jesus efter sin dåb drog ud i ørkenen, hvor
han både fastede og blev fristet af Djævelen
forud for sin mission blandt menneskene.
Esajas´ kritik af fasten
Trods sin udbredelse kunne der dog også
lyde kritiske røster om fasten. Således siger
profeten Esajas et sted: ”Tror I, det er den
faste jeg ønsker, at mennesket spæger sit
legeme, hænger med hovedet som et siv og
ligger i sæk og aske?.. Nej den faste, jeg
ønsker er at løse ondskabens lænker og
sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed og bryde hvert åg; ja, at du deler
dit brød med den sultne, giver husly til
hjemløse stakler, at du har klæder til den
nøgne og ikke vender ryggen til dine egne”.
For med opstandelsen for øje, bliver det
lettere at bære lidelsen. Således skal fasten
– ifølge Grundtvig – ikke bruges til bod, men
derimod til at lade Guds lys skinne endnu
klarere.
Derfor kunne han også i 1832 – det år, da
han forlod sin tidligere bodskristendom og
nåede til ny klarhed over forholdet mellem
livet og kristendommen, skrive salmen: ”Tag
det sorte kors fra graven!”, der fortsætter:
”Plant en lilje, hvor det stod! Ved hvert
skridt i dødninghaven blomster spirer for vor
fod! Englevinger på vor grav for den brudte
vandringsstav! Palmefugl for askekrukke!
Frydesang for hule sukke!”
Esajas opfattede altså faste som en etisk
fordring, der rettede sig mod næsten, ligesom Jesus meget senere også gjorde det i
Bjergprædikenen, hvor han især kritiserede
farisæernes praksis for hyklerisk udvendighed, hvis primære mål var at kaste lys på sig
selv og egen fromhed.
Efterbibelsk tid
I 325 blev det besluttet, at påsken altid skulle falde på 1. søndag efter 1. fuldmåne efter
forårsjævndøgn. Og som Jesus fastede i 40
dage, skulle andre også gøre det. Startskuddet lød askeonsdag – altså 3 dage efter fastelavns- eller flæskesøndag. Her fik menigheden tegnet et kors på panden af asken fra
sidste påskes palmegrene som et tegn på
livets forgængelighed og som et kald til omvendelse. Og den kulminerede i den stille
uge – den mest hellige uge i løbet af året,
fordi det var her Jesus blev korsfæstet, døde
og opstod.
Luther og Grundtvig
Sådan forløb fasten i mange år, men meget
ændrede sig med Reformationen. Luther
mente nemlig, at faste, som han i sin kloster
-tid har været stordyrker af, var udtryk for
udvendig gerningsretfærdighed, og går vi
længere op i tiden – til Grundtvig, finder vi
samme tendens. Han var heller ikke den
store ynder af fastetiden forstået som en
bodstid. I stedet skal vi lære at glæde os
med de glade og græde med de grædende,
for kristendom er altid at tage del i livet. Og
til livet hører lidelse og død. Men vi skal lære
tage imod det på baggrund af opstandelsen.
Faste for formernes skyld
Grundtvig fornægtede altså ikke tilværelsens hårdhed, som han selv havde mødt
mange gange, og han kendte om nogen til
død og lidelse. Dødninghaven – kirkegården
– og den brudte vandringsstav, symboliserer, at alt liv ender med døden. Men denne
skal ikke have det sidste ord. Palmefuglen
(jf. askeonsdag) – fugl Fønix – der ifølge det
gamle sagn brændte op i sin rede, men genopstod forynget af asken, er et billede på
Jesu opstandelse, som alt liv skal gennemlyses af.
7
Faste for livets skyld
Fastetiden bliver således ikke en tid med
fokus på alt det vi skal gøre for at stille både
os selv og især Gud tilfreds. Den bliver derimod til en tid, der handler om at give Gud
plads, så han atter kan blive alt i alle – for
livets skyld.
Interview af Johanne og Carina ved Keld B. Hansen
Teletaxi er sagen
Teletaxi er et virkeligt godt tilbud fra
det offentlige. Det er beregnet på dem,
der bor på steder, hvor der kun sjældent eller aldrig kommer en bus. Der er
bare rigtig mange, der ikke kender ordningen, og derfor har vi valgt at skrive
om teletaxi i kirkebladet. Måske kan
omtalen få dig til at bruge teletaxi i
fremtiden. I det følgende har jeg interviewet Johanne, der er gymnasieelev
og Carina, der er pensionist.
se, der bor i Otterup, bruger jævnligt teletaxi.
Men man skal ringe mindst to timer før man
skal ud at køre. Og så skal man vælge mellem faste tidspunkter, hvor man bliver afhentet. Alternativt kan man vælge mellem
faste tidspunkter, hvor man ønsker at være
fremme. Derfor kan man få korte ventetider,
men det er i reglen ikke noget problem. Det
kan også forekomme, at taxien samler folk
op undervejs, men det plejer ikke at forlænge rejsetiden særlig meget.
Johanne Dahl Payan bor på Klingeskov i
Klintebjerg. Hun går i 2. G på Nordfyns
Gymnasium og har de sidste halvandet år
brugt teletaxi.
For mig er det gratis
Hver måned betaler jeg for et ungdoms rejsekort, forklarer Johanne. Jeg har rejsekortet først og fremmest af hensyn til bussen,
men rejsekortet gælder også for teletaxi, så
når jeg kører med teletaxi koster det ikke
ekstra (se dog side 9 om ny ordning for
ungdomskort). Ellers koster det 30 kr. for en
enkelt tur inden for Otterup området, og
ekstra 30 kr. hvis man kører videre til Søndersø- eller Bogense området
Det var den gang jeg lige var begyndt på
gymnasiet, forklarer Johanne. Jeg opdagede, at en af mine veninder og hendes søster
brugte teletaxi. Og efter at jeg havde hørt,
hvordan de gjorde og fandt ud af, at det
ikke var spor svært, begyndte jeg også at
bruge teletaxi.
På disse tidspunkter køres teletaxi
Der er visse tidspunkter på dagen, hvor man
ikke kører teletaxi. Det er om morgenen, når
jeg skal i skole. Derfor tager jeg enten en
bus fra Klintebjerg til Otterup klokken 7.15,
eller også kører min mor mig til Otterup.
Derfra går der bus til gymnasiet i Søndersø.
Når skoledagen er forbi går der også bus, så
der kører man heller ikke med teletaxi.
Men jeg bruger teletaxi på alle de skæve
tidspunkter. Hvis jeg for eksempel skal møde senere, eller hvis jeg får tidligt fri. Så
kører der ingen busser mellem Søndersø og
Otterup, og derfor kan jeg tage en teletaxi,
der henter mig uden for vores hus og kører
mig til gymnasiet eller omvendt.
Jeg kan også bruge teletaxi om aftenen eller
i weekenden, og i gennemsnit kører jeg nok
i teletaxi to gange om ugen. Alle i min klas-
8
Johanne Dahl Payan
Regler for teletaxi
Alle kan køre med taletaxi
Bestilling af en tur foretages mindst 2
timer før kørslen
Telefonbestilling kan foretages alle
ugens dage i tidsrummet 9.00 - 23.00
Sådan gør du:
Ring til 63 11 22 55 / Herefter taster du 1.
(Forsøg ikke bestilling på Fynbus´ hjemmeside; den funktion er ikke oprettet for Nordfyns kommune)
Når du har tastet telefonnummeret, vil en
person hjælpe dig med at gennemføre bestilling af en teletaxi.
Carina Kastberg
Carina Kastberg bor på Klintebjergvej i
Klintebjerg. Hun har benyttet sig af teletaxi i
mange år, og hun synes, at systemet efterhånden er blevet mere fleksibelt. Tidligere
kunne man for eksempel tage en teletaxi til
Otterup, hvis man skulle handle, men så
kunne man regne med at skulle vente i længere tid for at komme hjem igen. Sådan er
det ikke mere. I dag er ventetiderne kortere.
En gang om ugen (mellem kl. 11.30 og 12)
går Carina til fysioterapi på Ørkebyvej i Otterup. Så bestiller jeg en teletaxi til at hente
mig kl. cirka 10.55. Jeg ankommer i god tid
til fysioterapien, og når jeg er færdig klokken lidt i 12 er taxien klar til at køre mig
hjem igen. Sådan en tur går jo let og ubesværet. Og den koster mig 2 gange 30 kr.
Og når min mand, Johannes, og jeg skal ud
at rejse, så tager vi en teletaxi hjemmefra
og til rutebilen i Otterup, hvorfra vi kører til
Odense. Og der må vi sige, at teletaxien er
godt koordineret i forhold til rutebilen, hvor
der kun er en kort ventetid.
Jeg kan altså kun sige, at jeg er tilfreds med
teletaxien, og kan derfor varmt anbefale
den. Jeg håber, at mange flere kommer i
gang med at bruge den.
Du skal oplyse, hvornår du gerne vil hentes
eller hvornår du gerne vil ankomme. Der
opereres med bestemte afhentnings- og
ankomsttidspunkter. Tidspunkterne ligger
typisk mellem kl. 9 og 15 samt i aftentimerne. De præcise afhentnings- og ankomsttidspunkter kan ses på Fynbus´ hjemmeside.
Prisen er 25 kr. per tur ved kørsel inden for
ét område, og 40 kr. hvis der køres mellem 2
teleområder (Nordfyn er delt op i Otterupområdet, Søndersøområdet og Bogenseområdet).
NYT: Telependler
Fra den 1. februar igangsættes en TelePendler kørsel, som er et tilbud til dem, som
har brug for transport til de regionale ruter,
som kan bringe dem videre til fx Odense.
Afstandskravet for at benytte TelePendler
ordningen er 2,5 km til den regionale rute.
Man kører gratis med telependler, hvis man
har et periodekort eller et ungdomskort.
Overgangsordning for ungdomskort
Da Ungdomskortet ikke kan benyttes som
rejsehjemmel til TeleBasis pr. 1. februar
2015, laves der en overgangsløsning, til de
der inden 1. februar 2015 benytter Telekørsel er blevet tilmeldt TelePendler.
9
Interview ved Keld B. Hansen
Nye folk i Hessums gl. smedje
I mange år var John gift, men hans kone
blev desværre alvorligt syg, og hun døde
for fire år siden.
Bærbel Westphal er fra Padborg
Bærbel Westphal har levet langt det meste af sit liv i Sønderjylland. Man kan høre
det på hendes sprogtone. Hun er født i
Kollund og er vokset op i Padborg. Her har
hun også levet sit voksne liv, og hun har
været gift med en mand, der kom fra
Tyskland.
Bærbel har også haft et langt arbejdsliv.
Hun mindes, at hun i 1960erne var ansat
hos en købmand og en blomsterhandler i
Padborg. Dengang var der meget grænsehandel i Padborg. Der var varemangel i
Tyskland, og tyskerne kom til Danmark for
at købe mange forskellige varer. Blandt
andet smør, og derfor hed vejen gennem
Padborg ”Butterstrasse” - smørvejen.
John Tegner og Bærbel Westphal
Fra en gang sidst i tresserne var Bærbel
ansat i bogholderiet hos forskellige danske
speditørfirmaer.
Med udsigt til den tyske grænse
Hun boede sammen med sin mand lidt uden
for Padborg. Fra deres hus havde de udsigt
til Niehuus sø, der ligger i Tyskland. Kun en
mark skilte dem fra Tyskland. I mange år
patruljerede gendarmer langs grænsen. De
havde små huse langs grænsen, som de
kunne opholde sig i, når de ikke lige patruljerede. Af og til har Bærbel set folk, der
krydsede den ”grønne grænse”, som er den
del af grænsen, der følger markskel og små
vandløb. Folkene, der krydsede grænsen,
kunne fx være lokale på vej hjem fra fest en
lørdag nat. Det kunne også være flygtninge,
der var på vej over grænsen.
Her i kirkebladet har vi en serie om
tilflyttere. Mange fortæller os, at det
giver en mulighed for at følge lidt med
i, hvem der flytter til vores lokalområde. For et til to år siden flyttede John
og Bærbel til Hessum Bygade 36. Det
er om dem, denne artikel handler.
John Tegner er fra Odense
John Tegner har haft et langt arbejdsliv i
Odense. Nær Odinsbroen har han gennem
33 år haft et værksted, hvor man fremstillede spillemaskiner. I mange år fremstillede
man fx. de ”enarmede tyveknægte” på hans
værksted. Samtidig har John gennem flere
årtier solgt telefoner.
I mere en fyrre år var Bærbel gift, men for
10
fire år siden fik hendes mand konstateret en
meget aggressiv lungekræft, og fire dage
senere døde han.
Det er nemt at gå herfra og til Ølund. Det er
også nemt at gå til Lammesø, der har et
fantastisk vådområde med et rigt fugleliv.
Man kan også nemt gå en tur op til Egensedybet med lystbådehavnen. Jo, der er
mange dejlige steder her. Vi sætter også
stor pris på Hessum by. Vi taler med naboerne, og selv om vi ikke kender alle i Hessum, så kender vi alligevel mange.
Fundet sammen efter tabet af ægtefæller
Det har været en stor glæde for både John
og Bærbel, at de efter tabet af deres ægtefæller har fundet hinanden. I begyndelsen
rejste de flittigt mellem Odense og Sønderjylland, men i sommeren 2013 fandt de deres nuværende hus på Hessum Bygade 36.
Dertil kommer, at vi har en dejlig have.
Bærbel fortæller, at hun er meget glad for
havearbejde. Og John har mange projekter,
han skal i gang med. Det gamle hønsehus
skal for eksempel laves om til have- og gæstehus.
Vi havde ellers ledt efter et hus på hele Fyn,
fortæller de. Men så en dag gav en af deres
venner dem et praj om, at det hus, hun
boede nabo til, var til salg. John og Bærbel
kom og så på huset med tilhørende smedje.
De faldt for det og købte det.
Og indenfor bærer indretningen af huset
præg af, at både John og Bærbel elsker at
samle på ting. Bærbel samler for eksempel
på engle. Hun samler også på kaffekander.
Et udsnit af hendes samlinger ses på billedet
på modsatte side.
Gode muligheder for gåture
Bærbel flyttede til Hessum i september
2013, og John fulgte efter i sommeren
2014. De fortæller, at de sætter pris på de
meget lave huspriser på Nordfyn, og samtidig er det jo en skøn egn, forklarer de.
Jo, vi nyder det herude, fortæller de begge.
Det er det dejligste sted, og vi har et stærkt
ønske om at blive gamle herude!
11
Hessum Bygade 36. Den gamle
smedje ses i forgrunden
GUDSTJENESTER
Hvornår
Tema for gudstjenesten
Gerskov
Skeby
Østrup
Søndag 1/2
Arbejderne i vingården
10.30 (KBH)
Torsdag 5/2
Kyndelmisse i Værkstedskirken
18.00 (KBH)
Søndag 8/2
Lignelsen om sædemanden
Søndag 15/2
Fastelavn - Jesu dåb
Søndag 22/2
Jesus bliver fristet i ørkenen
Søndag 1/3
Er der grænser for Jesu hjælp?
Torsdag 5/3
Værkstedskirken
Søndag 8/3
Jesus og de onde magter
Søndag 15/3
Jesus som livets brød
Søndag 22/3
Maria som forbillede
Søndag 29/3
Palmesøndag
Torsdag 2/4
Skærtorsdag
19.30 (HP)
9.00 (SJ)
10.30 (KBH)
14.00 (AP)
18.00 (KBH)
10.30 (KBH)
10.30 (AP)
10.30 (KBH)
10.30 (KBH)
19.30 (KBH)
KBH er Keld B. Hansen; AP er Astrid Paludan; HP er Hans Otto Paludan, SJ er Suzanne Johansen
Provst Keld B. Hansen, 64821307; Sognepræst Astrid Paludan, 51645178; Graver ved
Østrup, Skeby og Gerskov kirker: Henning Madsen, 41263411; Organist: Niels Erik
Clausen, 30556750.
NAVNE
Døde:
Mary Bager
Inga Larsen
Kirkens hjemmeside:
Se kirkens hjemmeside på adresserne: www.skebykirke.dk / www.gerskovkirke.dk /
www.østrupkirke.dk
Kirkebladet er
trykt på FSC
certificeret papir,
der støtter bæredygtigt skovbrug
verden over.
Kirkebil
Ældre, der ikke kan befordre sig selv, er velkomne til at bestille en gratis taxa (menighedsrådet betaler) til gudstjeneste
eller møder i præstegården på tlf.: 64 82 14 66