Kredsinformation - Nyt fra Greve Lærerforening
Transcription
Kredsinformation - Nyt fra Greve Lærerforening
Kredsinformation Greve Lærerforening Valgnummer – marts 2014 Kort præsentation af kandidater til kredsstyrelsen – mød kandidaterne live på generalforsamlingen den 20. marts. Hver kandidat har fået 400 enheder til rådighed til at lave en kort præsentation af sig selv. Stor udfordring, men her følger præsentationerne: Kandidat til kredsformandsposten: Tina Beck-Nilsson: 41 år, lærer i 13 år på Tune skole, de sidste 6 år som TR. Læreren er den afgørende faktor for folkeskolen, derfor er arbejdsforholdene vigtige for udviklingen af folkeskolen. Jeg vil arbejde for, at vi lærere i Greve får de bedst mulige arbejdsforhold. Samarbejde mellem parterne er den eneste vej frem, hvilket vores arbejdsgiver også skal forstå. Kun på den måde får vi Danmarks bedste folkeskole. Kandidat til næstformandsposten: Dan Løwe: En lov der skulle bane vejen for en reform. En inklusionsbølge der har vokset sig stor som en tsunami og politikere, der glemmer velfærdssamfundets værdier. - Der er brug for, at vi står sammen som forening! Jeg er parat til at tage endnu en periode i GLF, og mener, at min plads i DLF´s hovedstyrelse er et godt udgangspunkt for at varetage næstformandsposten hos os. Der er meget at kæmpe for, og jeg håber, at du vil vise mig tilliden! Kandidater til kredsstyrelsen: Synne K. Knudsen: Ansat på Karlslunde Skole siden 1999, valgt som TR i 2007 og året efter, i 2008, valgt ind i kredsstyrelsen. Har fra 2012, udover de fagpolitiske opgaver, også haft ansvaret for regnskab m.m. som kasserer og flere sagsbehandlingsområder. Det fagpolitiske har altid interesseret mig; og jeg ser, desværre, behovet for sagsbehandling stige og er også fremover interesseret i at kunne byde ind på det område. Rie Hanegård: Jeg hedder Rie Hanegård, og jeg har været lærer på Tjørnelyskolen de sidste 12 år, og TR samme sted de sidste 6 år. 1. feb. 2014 skiftede jeg job og er nu lærer på Moeskærskolen - en afdeling i Center for Børn og Familier. I øjeblikket er specialskolerne/-klasserne ikke repræsenteret i Greve Lærerforening; det mener jeg, at de skal være, og derfor stiller jeg op til kredsstyrelsesvalg i Greve Lærerforening. Greve Lærerforening / Degnestræde 7 / 2670 Greve / 4340 4478 www.grevelaererforening.dk / 043@dlf.org Kredsinformation Greve Lærerforening Valgnummer – marts 2014 Lotte Mortensen: Genopstiller til kredsstyrelsen, fordi jeg brænder for lærernes og børnehaveklasseledernes sag. Medlemmerne er – sammen med dygtige ledelser – nøglen til succes i folkeskolen. Ansat på Damagerskolen i 1999, kredsstyrelsesmedlem og sagsbehandler i GLF (fra 2008), TR på Damagerskolen (siden 2004). Mange af jer kender mig som hende, man ringer til for at få rådgivning om pension, stress, sygesamtaler, samarbejdsproblemer m.m. Kandidater til suppleanter til kredsstyrelsen: Lotte Rue Hemmingsen: Jeg ønsker at stille op som suppleant til kredsstyrelsen i Greve Lærerforening. Jeg blev uddannet lærer i 1998, siden 2000 har jeg været ansat på Karlslunde Skole. Jeg har været tillidsrepræsentant på Karlslunde Skole siden 2012. Jeg er fagpolitisk interesseret og engageret i skoleudvikling, rådgivning og vejledning af kolleger. Gitte Johl Iversen: Jeg har været ansat i Greve kommune i 8 år. Jeg har fungeret som tillidsrepræsentant i 4 år på Krogårdskolen, indtil jeg skiftede arbejde fra skoleårets start til Greve 10. Klasse (Damagerskolen). Fagpolitisk har jeg en offensiv og fremadsynet tilgang til arbejdet. Jeg mener, det er lærerforeningen, der skal sætte dagsordenen for lærernes hverdag. Vi skal ikke forsvare eller forklare vores arbejde, vi skal forme det og være tydelige i, hvad vi mener, styrker folkeskolen og vores arbejdsforhold. Så mød op den 20. marts og gør jeres stemme gældende. Greve Lærerforening / Degnestræde 7 / 2670 Greve / 4340 4478 www.grevelaererforening.dk / 043@dlf.org