For Gud er der ingen masker

Transcription

For Gud er der ingen masker
nyt
KIRKE
Gårslev Kirke
·
Juni
|
Juli
|
August
2012
Velkommen til sommersognet i sommerlandet
I højsæsonen mangedobler Gårslev sogn sit indbyggertal i kraft af
dets mange gæster i sommerhuse,
lejre og på campingpladser.
Mange benytter også lejligheden
til at besøge sognets gamle kirke,
som efter netop afsluttet restaurering står så smuk som aldrig før og
absolut er et besøg værd.
Se folderen, fremlagt i våbenhuset, om kirken, dens spændende
historie og rige udsmykning.
Enhver er velkommen til sommerens gudstjenester, herunder også
hverdagsaftens-gudstjeneste i det
fri på Store Klit, Hvidbjerg, med
en enestående udsigt over fjorden
mod Fyn og Æbelø. Der er opgang
til klitten, hvor Fædrift munder ud
i Hvidbjergvej, og parkering på én
af de nærliggende parkeringspladser. Klitgudstjenester annonceres i
lokalradioen, dagspressen og ved
opslag. Husk tæppe eller havestol.
Kirkens andagtssøgende kan
finde Salmebogen tillige med Bibelen på dansk, engelsk og tysk
fremlagt på degnestolens pult ved
prædikestolen.
Tjenstgørende præst kan træffes
i præstegården eller på tlf. 7586
1038 for samtale eller hjemmealtergang. Se under ”Præstens fravær” om hvem der passer embedet hvornår.
Flere oplysninger kan findes
på sognets hjemmeside www.
gaarslev-kirke.dk
Velkommen!
For Gud er der ingen masker
Han hed Henry. Men efter at vi havde
fået en franskfødt prins med samme
navn kaldte han sig ”Angri”. Han var
spritter. Når han var fuld, truttede han
i tuden på en gammel kaffekande, det
lød næsten som en saxofon, hæst og
hulkende. Og samtidig dansede han
rundt som en dansebjørn til stor morskab for de forsamlede børn. Sådan
brugte han sit ene talent til at glæde
menneskenes børn.
En søndag var han i kirke. Jeg lagde
først mærke til ham, da han knælede
under altergangen. Han var ædru, renvasket, vandkæmmet, for han skulle jo
til fest. Han knælede som en fremmed
blandt alle de velkendte og trofaste
kirkegængere. Men jeg syntes, det var
som om altergangen var ”Angris” helt
alene. ”Det er Jesu Kristi legeme – der
er Jesu Kristi blod”. ”Angri” tog imod
med skælvende hænder og et næsten
(af tidligere domprovst H.J. Falk)
uhørligt: tak. Han var ikke til alters for
at demonstrere, at han hørte til de frelstes faste stab. For det gjorde han jo
ikke. Han var der – ja, hvorfor var han
der egentlig?
Jeg fik svaret næste dag. Da var han
igen fuld, da han ringede på. ”Jeg var i
kirke i går og til alters”, sagde han med
grødet stemme. ”Ja, jeg så det, og du
er velkommen, Angri”. Og nu med lidt
stærkere stemme: ”Jeg er ikke noget
godt menneske, præst”. ”Nej, det er
jeg heller ikke, Angri”. Og nu, med ansigtet helt op i mit, næsten skreg han
med grådkvalt stemme: ”men det er
derfor, jeg går til alters”. Da hørte jeg
evangeliet forkyndt, så enkelt og klart,
som jeg aldrig selv havde kunnet forkynde det, evangeliet for de fattige,
evangeliet for syndere.
( Fortsættes på side 2 )
Gudstjenester
ved sognepræsten,
medmindre andet anført
3/6 Trinitatis: Kl. 10. Børnehjørne.*
10/6 1.s.e.trin.: Kl. 10,30 (NB!).
Indvielse af Pindstien.**
17/6 2.s.e.trin.: Kl. 10.
Børneprogram.
24/6 3.s.e.trin.: Kl. 10.
1/7 4.s.e.trin.: Kl. 19,30.
Karsten Højrup Petersen.*
8/7 5.s.e.trin.: Kl. 11.
Lisbeth Holm Filtenborg.
15/7 6.s.e.trin.: Kl. 19,30.
Bente Rosenkrants.
22/7 7.s.e.trin.: Kl. 11.
Verner Helwig Pedersen.
29/7 8.s.e.trin.: Kl. 10.
5/8 9.s.e.trin.: Kl. 10.*
12/8 10.s.e.trin.: Kl. 10.
19/8 11.s.e.trin.: Kl. 10,15.
Byfestgudstjeneste i teltet.
Børnehjørne.**
26/8 12.s.e.trin.: Kl. 10.
2/9 13.s.e.trin.: Kl. 10*.
Børneprogram. Fernisering**.
Indsamlinger:
3/6 Folkekirkens ydre mission
1/7 Menighedsfakultetet
5/8 Bibellæserringen
2/9 Den Danske Israelsmission
Børnehjørne:
Indslag for børn i formessen
Børneprogram:
I Kirkehuset, under prædikenen.
Kirkekaffe:
I Kirkehuset efter de fleste gudstjenester. Bekendtgøres i kirken.
Tilbud om Kirkebil
- til alle sognets arrangementer
- Ring Kristian Follmann Sørensen
(7586 1126) eller sognepræsten, så
arrangerer de kørselen.
Kirkenyt | Gårslev Sogn
**Noter til gudstjenestelisten:
10/6: Indvielse af Pindstien
Den gamle kirkesti fra Høll til Gårslev
er blevet genåbnet, og alle indbydes til
at være med til at festliggøre ibrugtagningen af den.
Pindstien begynder i Høll, hvor Pindvej ender, og er markeret med røde
pæle.
Bilister er velkommen til at benytte
kirkens parkeringsplads eller parkeringspladsen ved den gamle turistinformation på Båskærvej. Cykler kan
stilles ved rensningsanlægget for enden af Pindvej.
Der bliver fælles afgang kl. 9 og forventet ankomst til Kirkehuset kl. 10,
hvor menighedsrådet byder på rundstykker og kaffe.
Alle er også velkommen til at deltage
i gudstjenesten, som begynder i kirken
kl. 10,30.
Arrangør: Gårslev Lokaludvalg og
menighedsrådet.
19/8: Byfestgudstjeneste i Byfestteltet ved Sognegården. Ud over kirkens faste betjening medvirker Martin
Folmer på trompet, og i forbindelse
med børnehjørne bliver der lovsangsindslag ved Carsten Borum Poulsen.
2/9: Fernisering i Kirkehuset. Tidligere sognepræst i Sct. Nicolai Sogn,
Vejle, og valgmenighedspræst i Balle,
Doris Tiedemann, åbner udstilling af
sine malerier. Hun begyndte at male i
sin fritid. Nu er hun pensioneret, bor i
Vejle, og kan bruge al den tid, hun vil,
på sin store interesse, maleriet.
For Gud er der ingen masker
( Fortsat fra forsiden )
Og det er vi jo alle sammen sådan efter
dogmatikken og vore fromme fraser.
Men vi gør alligevel forskel på os syndere: Der er ”Angri” og den slags – og
så er der os pæne syndere, vi der har
masker på, vi der har pæne klæder og
manerer til at dække over vor pjaltethed. ”Gud gør ikke forskel på nogen”,
siger Paulus. Ordret oversat betyder
det: ”For Gud er der ingen masker,
for Ham er vi alle demaskerede. Men
”Angri” var det også for mennesker,
udleveret som den, han var, pjaltet,
hærget, den fortabte søn, der bestandig kom tilbage, blot for bestandig at
stikke hjemmefra igen. Til forargelse
for den ældre bror, os pæne syndere.
”Angri” vidste, at han var ganske og
aldeles uværdig til at gå til alters, men
netop derfor kom han. Han vidste så
meget om Kristi godhed og broderskab, at han netop indbyder de uværdige, dem ved vejene og gærderne, i
grøftekanterne og i laderne. Han kom
alene i tillid til denne Vor Herres indbydelse. For ham var syndernes forladelse ikke noget ved siden af så meget
andet, for ham var det det eneste ene:
det, hvoraf han ganske bogstaveligt
udholdt livet. Han var ikke noget godt
menneske – det var, hvad han vidste
om sig selv. Han vidste, at han havde
gjort mennesker fortræd med sit liv: en
far og mor, en ægtefælle måske. Han
vidste også smerteligt, han ikke kunne
gøre sig fri af sine lænker, han havde
prøvet det så ofte, men forgæves. Derfor havde han, som ikke turde kalde sig
god, bogstaveligt ikke andet at leve af,
end at Gud er god.
Hvad kommer alt dette nu os ved? Vi
er jo ikke ”Angri”.
Jo, for Gud er vi. Gud har indesluttet alle, uden undtagelse alle under
ulydighed: en røver og morder – men
også Peter, Jakob og Johannes. En skøge – men også jomfru Maria. ”Angri”
– men også dig og mig. Synd er jo ikke
bare grove laster, dybe fald og alskens
ondskab. Synd er vantro: at vi ikke i
hjertets tillid åbner ovre hjerter for
Guds kærlighed og bringer den videre
til vor Næste. Eller ganske enkelt: at vi
ikke altid og ubetinget elsker Gud af
hele vort hjerte og vor næste som os
selv. Derfor er der heller ingen af os,
der har andet at håbe på og leve af
end Guds grænseløse overbærenhed,
Guds helt urimelige godhed.
Ganske som ”Angri”.
Menighedsrådsmøde
Der er planlagt følgende møder: 21/6
kl. 19 og 7/8 kl. 17.
Menighedsrådets møder er offentlige
og finder sted i Kirkehuset.
HVAD DER SKER I SOGNET...
Enhver er velkommen
Arrangementerne begynder kl. 19.30, medmindre andet er anført.
Indre Mission
Sommerudflugt
1/6 – 2/6 Indre Missions årsmøde i
Vejle. Se særskilt program.
6/6 Johan Schmidt Larsen: ”Diakoni”.
13/6 Afslutning på Mørkholt.
27/6 Bibelkredse i hjemmene.
tirsdag d. 12. juni.
Vi indbyder hermed sognets pensionister/efterlønnere
til den årlige udflugt.
Turen går til Århus, hvor vi får en rundvisning i Domkirken.
Kaffe på cafe Hack/Århus teater.
Aftensmaden indtages på Låsby kro.
Afgang: Købmanden i Høll kl. 10.40
Gårslev kirke kl. 11.00
Hjemkomst først på aftenen.
Tilmelding til turen:
John Skodsborg 75 86 90 60
Birgitte Jakobsen 75 86 93 50
Kristian F. Sørensen 75 86 11 26
Menighedsrådet
PS:Hvis man er kørestolsbruger eller
deabetiker bedes det meddelt ved tilmelding.
Der er møde på Mørkholt hele sommeren. Se programmet for Mørkholt.
8/8 kl. 18 Rengøring af missionshuset.
14/8 Bo Nicolaisen: Hjemstavnsaften i
præstegårdshaven og kirken.
22/8 Torben Matthiesen, Ordet og Israel.
29/8 Bibelkredse i hjemmene.
Sømandskredsen
Kredsen samles i private hjem og
har til formål at støtte Indenlandsk Sømandsmission.
Møde den 20/8 kl. 19,30 hos Birgit
Kjeldsen.
31/8 – 2/9 Årsmøde på Børkop Højskole.
Kontakt: Ellen Margrethe Lomholt,
tlf. 7586 1030.
Konfirmationen den 12. maj
2013
De børn, som kommer fra Gårslev skoles 6. klasse, vil få en henvendelse inden forberedelsens opstart i slutningen
af august. Øvrige interesserede bedes
selv henvende sig til sognepræsten.
Tak til Roar Steffensen
Roar og Merete Steffensen har begge
fået nyt arbejde, hvorfor de flytter fra
Gårslev.
I skal begge have en stor tak for jeres
indsats i sognets arbejde blandt børn
og unge og ønskes lykke og Guds velsignelse over jeres fremtidige virke!
Præstens fravær
Stiftskonvent den 5. – 7. juni. Telefonen vil være omstillet for uopsættelige
henvendelser.
Ferie 25/6 – 22/7. Sognepræst Ole
Engberg afløser (tlf. 7595 4024).
Kirkebetjeningen har ordinær ugefridag om mandagen.
Hjemstavnsaften
Tirsdag den 14. august
Program for aftenen:
19,00 Optog starter fra Sognegården med Vejle FDF orkester i
spidsen
19,20 Ankomst til præstegården.
Orkesteret spiller.
19,35 Velkomst ved Sognepræsten
og fællessang.
Tale ved Bo Nicolaisen, Vega, Norge
Aktivitet for børn under talen ved
Helle Just Jacobsen og Brian Mortensen.
Kaffepause (Mumm-muffins!).
Popcorn ved spejderne
Opvisning ved Gårslev Folkedanserne
20,45 Fakkeltog til kirken
20,55 Andagt i kirken ved Bo
Nicolaisen. Kirkens kor medvirker
21,25 Afslutning ved mindestenen.
’Vitaminer’ til ægteskabet
Byfestgudstjeneste i teltet
Psykoterapeut Steen Palmqvist
Invester 3 aftener i jeres parforhold
- og få masser af inspiration:
Torsd. 13/9 kl. 19: ”Det har jeg aldrig
sagt.”
Torsd. 11/10 kl. 19: ”Tilgivelsen grundlaget for det gode parforhold.”
Torsd. 29/11 kl. 18.00 - med spisning.
Emne: ”Mysteriet dig.” Om det maskuline og det feminine køn.
Pris: 200 kr. pr. par for 3 aftener inkl.
kaffe og kage, samt spisning den 3. aften. Eller 75 kr. pr. par pr. aften – dog
100 kr. 3. aften. Halv pris for enkeltpersoner.
Sted: Gårslev Kirkehus – Kirkegade
13.
Tilmelding: Senest mandag den 5.
sep. (el. d. 3.10 og d. 21.11) til Lenette
Borum Poulsen (2843 1202 eller borum5@mail.dk)
Vel mødt !
Velkommen til byfestgudstjeneste
i teltet på festugens afslutningssøndag, den 19. august kl. 10.15.
Stadig midt i byfestområdets
myldrende liv danner festteltet en
afslappende ydre ramme om et eftertænksomhedens sted i form af
en enkel gudstjeneste uden dåb og
nadver, men med skøn musik, lytten til ordet, bøn og fed lovsang.
Martin Folmer har tidligere højnet festen med trompetens flotte
fanfarer, Birgit styrer sangen med
musikken fra sit medbragte orgel,
og Helle Just Jacobsen står for Børneprogram. Undervejs bliver der
også lejlighed til at deltage i rytmisk lovsang ved Carsten Borum
Poulsen og en gruppe af børn og
unge, samlet til formålet.
Sognepræst Hans Kurt Debel-H.
leder gudstjenesten, hvor også kirkens øvrige betjening medvirker.
Der laves sangblad, og enhver er
velkommen til at deltage.
Mandagscaféen i Kirkehuset
starter igen den 13/8 kl. 14-16.
Evt. transport aftales med Lissi
Graversen, tlf. 7586 1298.
Hans Kurt Debel-H.
Juni | Juli | August 2012
Kirkelig vejviser
www.gaarslev-kirke.dk
Sognepræst:
H. K. Debel-Hansen,
Kirkegade 15.
Bedst ti., on., fr. kl. 12-13; to. 17-18.
7586 1038 - hkdh@km.dk
Påske i kirken for de små
”Men Jesus kaldte børnene hen til sig
og sagde: »Lad de små børn komme
til mig, det må I ikke hindre dem i, for
Guds rige er deres. Sandelig siger jeg
jer: Den, der ikke modtager Guds rige
ligesom et lille barn, kommer slet ikke
ind i det.” Markus, kap.18, 16-17
Gårslev Kirke genlød fredag den 13.
april af glade børnestemmer. Det var
op mod 50 børn og deres pædagoger,
som var kommet til kirken fra Børnehaven i Gårslev for at være med til påskegudstjeneste for børn.
Der blev bl.a. sunget ”I østen stiger solen op” og danset til.
Påskens begivenheder fik børnene fortalt i form af en dukketeaterforestilling,
hvor nutidsbørnene Fie og Frede sammen med en hofnar tog børnene med
tilbage til Jerusalem i en tidsmaskine,
hvorefter påskens begivenheder udspillede sig der for børnene.
Skuespillere og dukkeførere var Bodil
og Hans Kurt Debel-H. Idé, manuskript og scenografi af undertegnede.
Efter dukketeatret og endnu en salme
var der skattejagt i kirken efter påskeæg, som var gemt på mange, hemmelige steder.
Vi håber, børnene blev lidt klogere på,
hvad påsken er, og at de havde en god
oplevelse, som de kunne fortælle om,
når de kom hjem.
Helle Just Jacobsen.
Kirkesangere:
Ellen Margrethe Lomholt,
Lundbjergvej 3, 7586 1030
Ester Dahl Nielsen,
Borgvold 30, 7586 1924
Jes Nissen,
Mølletoften 43, 7586 8175
Organist:
Birgit Eskildsen, Nordbygårdvej 37,
Daugård, 7589 5192
Børne-Unge medarbejder:
Helle Just Jacobsen,
Sellerup Vangvej 130, 7586 9676
Gårslev Kirkegårdskontor:
Graver Gunhild Larsen, Kirkeg. 17,
7586 8133 Bedst 9,30-10 undt. ma.
gaarslev.kirke@mail.dk
Menighedsrådets formand:
Morten Nielsen,
Enghavegårdsvej 28. 7586 8507
Kirkeværge:
Kristian Follmann Sørensen
Kirkegade 23, 7586 1126
Kirkehus-vært:
Lissi Graversen,
Soldalen 20, 7586 1298
HVOR henvender man sig?
Fødsler:
Evt. omsorgs- og ansvarserklæring
indgives til præsten inden 14 dage.
Dåb:
Hos præsten, helst mindst 14 dage
inden dåben.
Spireklubben
Aldersgruppe: 4 år - 3. Klasse.
Mødes hver fredag kl. 16.30-17.30
Inger Skovenborg, tlf. 7586 1757.
KFUM
spejderne
Bævere:
Ulve:
Juniorspejdere:
Storspejdere:
CornerClub 22 - CC22
Tirsdag
Torsdag
Onsdag
Tirsdag
kl. 16.15
kl. 18.30
kl. 18.30
kl. 19.00
Vibeke Therkelsen,
tlf. 7586 8862
Kirkenyt | Gårslev Sogn
Aldersgruppe: 4.- 7. Klasse.
Mødes hver mandag kl. 18,30-20.
Brian Vibe, 7586 7628
Gårslev Teenklub
Aldersgruppe: Fra 7. Klasse.
Mødes fredag kl. 19,30-22.
Tune Steffensen, 2999 0948
Vielser:
Hos præsten med prøvelsesattest fra
kommunen samt dåbsattest og dokumentation for civilstand.
Begravelser:
Hos præsten. Medbring dåbs-, (evt.
vielses-) og dødsattest.
Senere henvendelse til graver og kirkeværge.
Redaktion af bladet:
Sognepræst H.K. Debel-Hansen.
Stof til bladet indleveres inden d. 5.
i månederne februar, maj, august og
november.
Tryk: E. Rasmussen,
7000 Fredericia, tlf. 75 94 09 66