sos-nyt 3/2014

SOS-NYT
3/2014
REMEE ER NY
SOS-AMBASSADØR
”Jeg har selv været så
heldig, at der var andre,
som tog sig af mig”
I BØRNENES
FODSPOR
SOS-OPSPARING
ANNA FLYTTER HJEMMEFRA
TEMA SOS-BØRNEBYEN
BØRNEBYER I KONSTANT UDVIKLING
Børn er meget klogere, end vi tror
Hver dag er medierne fulde af historier om krig og katastrofer. Det kan være skræmmende
for børn at se de voldsomme reportager fra krigen i Syrien og konflikten i Gaza, og vi får som
voksne lyst til at skærme vores børn fra disse grufulde oplevelser. Men med tv og sociale
medier lader det sig ikke gøre at skjule virkeligheden for børn. Og det er langt farligere at
undervurdere, hvor meget de rent faktisk opfatter og lade dem sidde alene med ubesvarede
spørgsmål.
Foto: Petra Kleis. Tak til Skanska og Urban Help.
LEDER
SOS-AMBASSADØR
DER SKAL
VÆRE VOKSNE,
SOM TROR PÅ
HVERT ENESTE
BARN
Børn er naturligt nysgerrige på verden og andre mennesker. De stiller åbne og ærlige
spørgsmål. Vores opgave som forældre, bedsteforældre, lærere eller andre nære omsorgspersoner i barnets liv er at tage den svære samtale og hjælpe vores børn med at forstå, hvad
der sker ude i verden, og hvorfor det sker.
Vi behøver ikke have alle løsninger klar. Verden er sjældent sort-hvid, og det kan børn godt forstå. Men vi kan sætte ansigter og skæbner på det skræmmende. Min erfaring er, at når vi gør
det abstrakte konkret, som i mødet mellem mennesker, er det mindre skræmmende. For nylig
tog mine to døtre og jeg en snak med den hjemløse mand nede på gadehjørnet. I dag er han
ikke længere en skræmmende personage, men en mand med et navn og en historie, og de har
fået svar på, hvorfor han lever, som han gør. De har mødt et menneske. På samme vis skaber
SOS-fadderskabet et møde mellem mennesker med vidt forskellige virkeligheder.
På side 16 i dette SOS-NYT kan du læse en artikel om, hvordan det er at bo i en SOSbørneby i Gaza-striben og Israel, når bomberne falder. På samme side er også historien
om et SOS-barns leg på stranden i Mombasa, Kenya. Begge artikler viser virkeligheden, og
begge er skrevet, så du og børn i din familie sammen kan møde nogle af de børn, der lever
en anden – og til tider skræmmende – virkelighed. Børn er meget klogere, end vi tror. Det
oplever vi dagligt i vores arbejde med forældreløse og udsatte børn.
”Jeg synes, at det er dem, som arbejder med sagen til hverdag, de ansatte, mødrene og faddere, der skal have æren
for alt det, SOS Børnebyerne gør. Hvis jeg kan være med til at sætte fokus på dem og måske få flere til at støtte SOS
Børnebyerne, vil det betyde noget” siger Remee, der er 39 år og har en datter på 15 år.
Hele Danmarks X Factor-dommer og
hitmager Remee bliver nu en del af
verdens største familie.
V
i kender ham som dommer i talentkonkurrencen X Factor og som succesfuld hitmager.
Men de færreste ved, at Remee selv har oplevet
at miste sine forældre – i to omgange. Da han var
under et år gammel måtte Remees mor opgive
at tage sig af ham på grund af sygdom. Den
lille dreng med afrikansk far blev adopteret af et
ægtepar syd for København.
Paula Guillet de Monthoux
Adm. direktør, SOS Børnebyerne
INDHOLD
TEMA: SOS-BØRNEBYEN
06 VERDEN ÆNDRER SIG, OG DET GØR
SOS-BØRNEBYERNE OGSÅ
08 SOS-FAMILIENS HUS ER EN LEJLIGHED
”Jeg har selv været så heldig, at der var andre,
der tog sig af mig, da jeg blev afleveret på en
politistation kun tre måneder gammel. Jeg kunne
være endt alle mulige steder, men endte hos den
helt rigtige familie og hos den helt rigtige mor.
Jeg er glad for, at det var lige præcis der, jeg fik
min start, og at nogen gav mig et nyt fundament.
Så jeg kan drage nogle klare paralleller imellem
børnene i børnebyerne og mit eget liv.”
15 FRIVILLIGE STRIKKER PENGE SAMMEN
16 BØRNELIV I EN KRIGSZONE
18 JULEKALENDER STØTTER SOS BØRNEBYERNE
har det hele været lige naturligt og rigtigt – og
jeg ville ikke have været noget af det foruden.
Så når SOS Børnebyerne skaber familier med
både søskende og en mor, kan jeg sige, at jeg er
beviset på, at det er en god ide.”
Mor indgyder selvværd
Remee har en ukuelig tro på, vi hver især - børn
som voksne – har evnen til at skabe en bedre
tilværelse. Også når det ser værst ud. Hans
egen adoptivmor blev central i hans liv, og var
den faste støtte, der med al sin rummelighed og
empati gav Remee troen på, at han nok skulle
klare sig – uanset hvilke bump, han løb ind i på
sin vej.
”Omsorg er rigtig vigtig. Trygheden i en familie og
det at have nogen at betro sig til, og en mor, der
bekymrer sig om en. Også selv om det ikke er
ens biologiske mor. Det har ikke noget med blod
at gøre, om man føler sig i familie eller ej,” siger
den engagerede musiker.
Barnets historie er vigtig
04
12
ANNAS
OPSPARING
RÆKKER LANGT
Foto: XXXXXXXX
Foto: Les Kaner
2
I dag er Remees forældre døde – både plejeforældre og også hans biologiske far, men han har
stadig et nært forhold til sine søskende – både
de biologiske og dem, han voksede op med i
adoptivfamilien. Derfor synes han også, at det er
vigtigt, at SOS Børnebyerne sørger for, at biologiske søskende vokser op sammen og kan dele
deres fælles fortid.
”Det giver total mening. Jeg ved, både hvordan
det er at være sammen med søskende, der ikke
er biologiske, og dem, der er biologiske. For mig
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
REMEE ER NY
SOS-AMBASSADØR
Som årets SOS-ambassadør skal Remee
som en del af sit engagement rejse på besøg
til en børneby for at overdrage en donation
på 50.000 kr. Donationen og rejsen er en del
af indsatsen for at skabe opmærksomhed
omkring familiens betydning og er støttet af
Edith og Gotfred Kirk Christiansens Fond.
Remee har selv et fadderbarn i Kenya.
3
4
O P S PA R I N G
O P S PA R I N G
ANNAS OPSPARING
RÆKKER LANGT
Sådan kunne lejligheden måske være blevet ved
med at se ud, men Anna har heldigvis en børneopsparing. Lidt over 10.000 kroner har Annas
SOS-faddere sparet op til hende igennem hendes
opvækst. Da hun flyttede hjemmefra, fik hun pengene udbetalt, og beløbet gør en kæmpe forskel i
den unge kvindes liv.
Mit helt eget hjem
Anna har valgt at bruge børneopsparingen fra
sine SOS-faddere på at forvandle de tomme rum
til et hyggeligt hjem: ”Jeg glæder mig til at skabe
et hjem. Det er meget vigtigt for mig, at lejligheden
bliver gjort til mit eget sted.”
19-årige Anna har tilbragt det meste
af sit liv i trygge rammer i den lettiske
SOS-børneby Islice. Nu er hun flyttet
hjemmefra, og det er lidt skræmmende
at stå på egne ben. Med en børneopsparing fra sine faddere kan Anna
skabe sit helt eget hjem.
Hun har allerede købt et køleskab og en vaskemaskine, der venter på at blive pakket ud af plastikken. Køkkenet skal indrettes med et bord til at lave
mad på, og på væggen vil hun hænge hylder. Hun
har købt et brugt spisebord, som hun selv er ved
at sætte i stand, og så skal der bruges penge på
tapet til både køkken og stue.
A
Video
Se videoen hvor Anna viser rundt i sit nye hjem på
www.sosbørnebyerne.dk/opsparing
nna er vokset op i børnebyen Islice, hvor det
altid summer af børnestemmer, og hvor der
altid er en SOS-mor til at hjælpe med lektierne
eller spørge til råds. Nu er hun 19 år og står 200
kilometer fra børnebyen i sin nye etværelses
lejlighed i byen Valmiera.
”Jeg får lidt hjælp af min SOS-bror, men ellers
klarer jeg det meste selv. At kunne skabe mit eget
liv og være selvstændig er en virkelig rar følelse,”
siger Anna.
”Det er lidt skræmmende at være flyttet. Der har
altid været mødre, lærere og pædagoger til at
hjælpe mig, men nu er jeg helt for mig selv. Jeg
skal selv ordne lejligheden, gøre rent og sørge for
mig selv. Det er lidt overvældende og meget nyt,”
fortæller Anna.
Anna blev fjernet fra sine biologiske forældre
som toårig. Moren var syg, og faren ikke i stand
til at tage vare på et barn på grund af sociale
problemer. Derfor fik Anna en ny familie i SOSbørnebyen Islice.
Hun flyttede ind i den lejede lejlighed for to dage
siden, og alle hendes ting står stadig i kufferter
og kasser stablet i stuen. Malingen på væggene
skaller af, og lejlighedens køkken er et tomt rum
uden hverken bordplader eller skabsplads. Annas
eneste møbler er en madras på gulvet og et skab.
GIV SOS-BØRN EN BØRNEOPSPARING
Foto: Andrea Storm Henriksen
V
il du hjælpe dit SOS-barn med at få en
god start på voksenlivet, kan du oprette
en opsparing. Hele dit bidrag sættes ind på en
særlig opsparingskonto, der fungerer lige som
en børneopsparing. Barnet kan først bruge
pengene, når han eller hun forlader børnebyen
og for eksempel vil læse videre, købe en bolig,
et stykke jord, værksted eller på anden vis investere i en indtægtsgivende fremtid.
Som regel får børnene først at vide, at de har
en opsparing, når de er teenagere og skal
træffe valg om deres fremtid. Sammen med
ansatte i børnebyen beslutter den unge, hvordan opsparingen skal bruges.
som for eksempel bruges til en udflugt for
SOS-børnene eller vedligeholdelse af familiehusene. Gaven kommer dermed alle børnene
til gode.
Hvis du er SOS-fadder for en børneby, kan
du også oprette en opsparing. Pengene til din
SOS-børneby er en ekstra håndsrækning,
Hvis du vil oprette en fast opsparing, kan du
bruge den tilmeldingskupon, som er vedlagt
dette SOS-NYT. Du kan også gå ind på vores
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
Sådan gør du
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
hjemmeside: sosbornebyerne.dk/opsparing og
oprette opsparingen der.
Hvis du ikke ønsker en fast børneopsparing
kan du bruge de særlige girokort, som du får
med dette SOS-NYT eller du kan overføre
pengene til SOS Børnebyernes konto med
registreringsnr. 3001 og kontonr. 253-0996.
Husk at opgive dit SOS-nummer.
5
TEMA SOS-BØRNEBYEN
TEMA SOS-BØRNEBYEN
7
VERDEN ÆNDRER SIG,
OG DET GØR SOS BØRNEBYERNE OGSÅ
Foto: Paula Guillet de Monthoux.
6
SOS-børnene i den integrerede børneby Qwa Qwa lever fuldstændig ligesom deres
naboer. Som alle andre huse i den sydafrikanske township er der for sikkerhedens skyld
et lavt hegn omkring husene.
Lande er forskellige, og børn har forskellige behov. Samtidig udvikler verden sig
med rivende hast. Derfor tilpasser og udvikler SOS Børnebyerne hele tiden sine
måder at arbejde på, og derfor ser en børneby ud på flere forskellige måder.
”
Villages of Tomorrow,” eller på dansk
”Morgendagens landsbyer” kalder
SOS Børnebyerne den løbende udvikling af
børnebyen og SOS Børnebyernes koncepter for
omsorg til forældreløse og udsatte børn. Uanset
om vi er i gang med at renovere en børneby af
ældre dato, bygge en ny børneby eller udvikle et
nyt familieprogram, tænker SOS Børnebyerne
fremad, og tilpasser vores arbejde til en verden i
forandring.
”Morgendagens landsbyer bygger ikke på et
fast koncept, men tager udgangspunkt i den
lokale kontekst og de erfaringer, vi allerede har
fra de lande, vi arbejder i,” siger Paula Guillet de
Monthoux, direktør for SOS Børnebyerne.
Mens den traditionelle børneby består af en
klynge familiehuse i sin egen, lille landsby, har
SOS Børnebyerne i for eksempel Sydafrika,
Bulgarien, Letland og Filippinerne udviklet en
ny type børnebyer: Integrerede børnebyer, hvor
SOS-familiehuse er spredt ud i lokalsamfundet.
Her bor SOS-familierne for eksempel i fritliggende huse i et boligkvarter med lokale familier,
mens andre SOS-familier bor i lejligheder i
etageejendomme, hvor der bor vidt forskellige
folk og familier.
Integrerede børnebyer
”Vi har altid haft for øje, at SOS-børn skal være
del af lokalsamfundet. I de integrerede børnebyer
bor SOS-børn side om side med alle andre børn,”
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
siger Paula Guillet de Monthoux, der for nylig har
besøgt Qwa Qwa, Sydafrikas første integrerede
SOS-børneby med fire familiehuse.
spiseplads, der også fungerer som fællesrum
og vaskerum. Der er toilet i et lille hus i haven,
hvilket er almindeligt i området.
Familiehusene er små ligesom de andre huse
i den fattige township, hvor husene er bygget,
men de er pæne og velfungerende hjem. Der
er to børneværelser med plads til seks børn i
køjesenge, et værelse til SOS-moderen og SOStanten, som hjælper til i familien, et køkken med
Glade SOS-mødre
Vi har altid haft for øje, at
SOS-børn skal være del af
lokalsamfundet. I de integrerede
børnebyer bor SOS-børn side om
side med alle andre børn.
Paula Guillet de Monthoux,
adm. direktør i SOS Børnebyerne
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
Biologiske søskende bor altid sammen. I det
ene hus bor for eksempel en søskendeflok på
seks børn. Familierne kan indrette husene, som
de ønsker, og der er tæt sammenhold mellem
lokale mødre og SOS-mødre, og mellem SOSbørn og kammerater fra townshippen. Alle børn
går i lokal skole og bliver hentet af skolebussen
om morgenen sammen med de andre børn fra
nabolaget.
SOS-mødrene er glade for at leve helt ligesom
nabofamilierne, og naboerne nyder godt af
SOS-mødrenes viden om at håndtere børn og
unge med ar på sjælen. SOS-mødrene har for
eksempel også lært om madlavning, psykologi
og førstehjælp.
8
TEMA SOS-BØRNEBYEN
TEMA SOS-BØRNEBYEN
9
TRYGHED OG
KÆRLIGHED ER
NØGLEORD I
ENHVER BØRNEBY
SOS-børnebyer kan se ud på mange
måder, men de har et fælles mål: At skabe
tryghed og give kærlighed til forældreløse
og udsatte børn.
S
et udefra kan en SOS-børneby se ud på
rigtig mange måder, men principperne er altid
de samme: Alle børn har brug for tryghed. For
forældreløse og udsatte børn, der har mistet alt,
eller oplevet ting, som ingen børn bør opleve, er
behovet for kærlig omsorg enormt. Derfor giver
SOS Børnebyerne forældreløse og udsatte børn
en ny familie og en tryg barndom i SOS-børnebyer
verden over.
SOS-FAMILIENS HUS
ER EN LEJLIGHED
Rodrigo (i ternet skjorte) med sin SOSfamilie foran den ejendom, hvor de lever i
en integreret SOS-børneby side om side
med andre familier i et almindeligt boligkvarter.
Nogle SOS-faddere har måske besøgt den traditionelle børneby: En klynge af 10-15 familiehuse i egen,
lille landsby med et hegn omkring. Men børnebyen
kan også sagtens være fire-fem fritliggende huse
spredt ud i en lokal landsby, eller SOS-børnenes
hjem kan være i lejligheder i en beboelsesejendom
med lokale familier som naboer. Det kommer helt
an på, hvad vi vurderer, er bedst for børnene i det
specifikke område.
SOS-arkiv.
Altid en SOS-mor
Fælles for alle SOS-børn uanset, hvordan de bor, er,
at de har en SOS-mor og vokser op i en SOS-familie.
”
SOS Børnebyerne har givet mig en
mulighed for at gøre mine drømme til virkelighed.” Ordene kommer fra 13-årige Rodrigo.
Han mistede sin familie, da han var ni år, og
siden har han boet i den integrerede børneby i
Bataan, Filippinerne.
Bataan-provinsen ligger lige på den anden
side af bugten over for Filippinernes hovedstad
Manila. I 1980erne var området en vigtig industrizone, men som tiden gik, flyttede de fleste
virksomheder og job andre steder hen. Bataans
familier er nu mere eller mindre afhængige af
fiskeri. Fattigdommen har drevet mange børn ud
af skolerne og ind på arbejdsmarkedet i en al for
tidlig alder.
For at støtte det hårdt ramte område åbnede SOS
Børnebyerne i 2009 en integreret børneby og et
familieprogram i provinsbyen Mariveles i Bataan.
Skilt fra familien
Rodrigo fortæller, at han var en svagelig, lille
dreng, da en rig, gammel mand tog ham til sig,
fordi hans mor og stedfar tæskede ham. ”Manden
tog mig med til sin gård. Jeg var ked af at blive
skilt fra min familie, men senere tænkte jeg, at det
også var en mulighed for at få et bedre liv.”
Eventyret med den rige mand viste sig hurtigt at
være for godt til at være sandt: ”Jeg havde ikke tid
til at gå i skole, og efter et års hårdt arbejde med at
passe hans geder og kyllinger fik jeg skældud for
den mindste fejl. Han slog og sparkede mig uden
grund. En dag, da han sendt mig på indkøb på
markedet, stak jeg af.”
Rodrigo levede på gaden, indtil en mand tog ham
med på politistationen, hvor han blev sendt videre
til de sociale myndigheder.
Gensidig støtte
Rodrigos SOS-familie er en af 12 SOS-familier,
der bor spredt ud i lejligheder i flere forskellige
toetagers ejendomme i Mariveles. I nabolejlighederne bor andre filippinske familier. Alle børn
leger med hinanden, og nogle af de mest udsatte
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
familier er med i et SOS-familieprogram.
SOS-mødrene fungerer som rollemodeller og deler gerne deres viden om børn
og unge med alle bydelens mødre.
Familierne i familieprogrammet, lærer
blandt andet at producere og sælge
skoletasker. Blandt kunderne er SOSmødrene, som også gerne køber friskfangede fisk og økologiske grøntsager fra
deltagere i familieprogrammet.
Lokalregeringen har noteret sig,
at flere børn end nogensinde i
boligområdet går i skole, og unge,
der har gået på værkstedsskole med
støtte fra SOS Børnebyerne, har faktisk formået at finde arbejde i
den resterende industri.
Den gensidige støtte
og udvikling er altså
kommet hele området
til gode.
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
SOS-mødre er uddannet i børnepsykologi, barnets
udviklingsprocesser, ernæring, styrkelse af selvværd
og anerkendende opdragelse, så de ved præcis,
hvordan de får forældreløse og udsatte børn til
igen at have tillid til andre mennesker og til verden.
Børnene får også støtte fra socialrådgivere og psykologer, hvis de kommer til SOS Børnebyerne med ar
på krop og sjæl.
SOS Børnebyerne gør en stor indsats for at sikre,
at børnene kan have kontakt med eventuel
biologisk familie, og biologiske søskende bor
altid i samme SOS-familie. På den måde kan
børnene bevare deres identitet og fortællingen om, hvor de kommer fra.
Det betyder meget for barnets
selvforståelse.
SOS-mødre som Chea Pisey
fra SOS-børnebyen i Phnom
Penh i Cambodja spiller en
hovedrolle i børnenes liv. Og
mange børn og SOS-mødre
holder kontakten resten af livet.
Foto: Jens Honoré.
En integreret børneby i Filippinerne har
været med til at udvikle en hel bydel. Alle
familier i bydelen har siden 2009 støttet
hinanden med viden, venskab og handel.
10 S T O R T O G S M Å T
S T O R T O G S M Å T 11
ULANDSHJÆLP I SKOLEN
JULEKALENDER SOS Børnebyerne inviterer
1.-7. klasser til at deltage i vores Omvendt
Julekalender, der handler om at give i stedet for
at få. Er du skolelærer, eller kender du en klasse,
der kunne være interesseret i at deltage, så
hjælp os med at sprede budskabet.
Læs mere om Omvendt Julekalender på
www.sosbørnebyer.dk/julekalender
Foto: Mariantoniette Peru
Hver skoledag i december kan eleverne åbne en
ny låge med en video-fortælling om et forældreløst eller udsat barn fra forskellige lande verden
over. Samtidig er ideen, at de danske børn i løbet
af julemåneden udfører småjobs derhjemme og
tjener lidt penge, som de kan lægge i en fælles
kasse i klassen. Pengene går til at hjælpe forældreløse børn som dem, de har hørt om i julekalenderen. Derfor hedder kalenderen Omvendt
Julekalender.
VI BYGGER EN NY BØRNEBY
SYDSUDAN SOS Børnebyerne er begyndt at
bygge en ny børneby uden for Sydsudans hovedstad Juba. I foråret tvang borgerkrigen i den
nordlige del af landet børn og mødre fra SOSbørnebyen i Malakal til at flygte til hovedstaden,
hvor de indtil nu har boet sammen i et stort hus.
Her i efteråret er de 11 SOS-familier flyttet ind
i en midlertidig opført børneby, hvor de skal bo
indtil den nye børneby står færdig om to år.
mødredødelighed skyldes flere årsager: Kun otte
procent af kvinderne føder på et hospital, flertallet
af kvinder er omskåret, hvilket gør fødslen særlig
risikabel, og mange bliver gravide allerede som
13-14 årige, mens de stadig selv er børn.
NYT PROJEKT GØR BØRN
KLOGERE PÅ HINANDEN
Læs mere om årsagerne til mødredødelighed og
hvad vi kan gøre ved det på
www.sosbørnebyerne.dk/mødredødelighed
SKOLEBØRN Projektet ”Sæt verden i børnehøjde” vil udfordre børns vante billeder af Afrika.
Bag projektet står Globale Skolepartnerskaber og
SOS Børnebyerne i Danmark og Etiopien sammen med lærere og elever i 0.-4. klasse på Erritsø
Fællesskole i Fredericia og Bakkeskolen i Kolding.
768.427
INDSAMLING Så mange kroner samlede over
tusind frivillige ind til SOS Børnebyerne, da der
var EP-valg i maj. Pengene går til uddannelse af
SOS-mødre i Østafrika. En stor tak til alle jer, der
var ude med indsamlingsbøtterne. Og en lige så
stor tak til jer, der gav en donation.
STØT MED
FØDDERNE
Foto: Aregawi Kiros
Gå med når der er ECCO
Walkathon i Kolding 11. oktober
Læs mere på
www.sosbornebyerne.dk/ecco
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
De danske skoler og SOS-skolen i Hawassa i det
sydlige Etiopien vil samarbejde om fælles undervisningsforløb. Målet er at skabe dialog i børnehøjde – uanset om børnene er syv år og udveksler
tegninger og øver sig på at bruge de første ord på
engelsk, eller om de er 11 år og stiller spørgsmål
til hinanden om hverdagsliv og forsøger at forstå,
hvad der skaber verdens ulighed.
Foto: Jens Honoré
ETIOPIEN Langt de fleste børn i udviklingslandene bliver forældreløse, fordi deres mor dør i
forbindelse med graviditet eller fødsel. Derfor
går SOS Børnebyerne nu sammen med organisationen Maternity Foundation om et projekt i
Etiopien. Maternity Foundation arbejder for at give
kvinder en sikker graviditet og fødsel. I det østafrikanske land er mødredødeligheden særlig høj,
og 4,5 millioner børn er forældreløse. Den høje
Foto: Lars Just
FÆRRE KVINDER SKAL DØ I
BARSELSSENGEN
HAR VI FÅET DIN @ ADRESSE?
EMAIL Som SOS-fadder modtager du jævnligt breve fra SOS-kontoret i Danmark med
nyt om dit fadderskab eller anden information fra SOS Børnebyerne. I mange tilfælde vil vi kunne
få beskeder frem til dig nemmere, hurtigere og billigere ved at sende dig en email frem for et brev.
Det er derfor en stor hjælp, hvis du oplyser din mailadresse til os på vores hjemmeside:
www.sosbørne­byerne.dk/email. Her kan du også ændre din emailadresse, hvis du har fået en ny.
Dine to årlige fadderrapporter som sendes fra direkte fra børnebyerne, kan vi desværre ikke på
nuværende tidspunkt tilbyde at sende elektronisk.
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
12 5 0 Å R – D E L D I N H I S T O R I E
5 0 Å R – D E L D I N H I S T O R I E 13
VI FEJRER
50 ÅRS
LIV OG
GLÆDE
26. november 2014 har SOS Børnebyerne Danmark
50 års jubilæum. Det har været fem forrygende årtier,
hvor vi sammen har kunnet hjælpe forældreløse og
udsatte børn over hele kloden takket være tusindvis
af engagerede danske faddere, frivillige og støtter. I år
har vi rundet 40.000 SOS-fadderskaber i Danmark.
Derfor vil vi gerne hylde alle jer, der har været en
del af denne fantastiske historie. Hver dag på vores
facebookside under #SOS50år kan du møde en
ny person fra ind- og udland, der har bidraget til
SOS Børnebyernes historie. Følg med på facebook fra den 7. oktober og læs, like og del din
yndlingshistorie.
Foto: Line Grove Hermansen.
Til december samler vi 50 af de bedste historier og
bringer i en særudgave af SOS-NYT.
JEG HAR MULIGHED
FOR AT LEVE ET
SELVSTÆNDIGT LIV
Pauline Uwingabire er blevet mor, har
fået en universitetsuddannelse, arbejder som lærer og forsørger sig selv og
sin familie. Her fortæller hun om sin
opvækst i en SOS-børneby i Rwanda.
D
a jeg var otte år gammel døde begge mine
forældre, og jeg var helt alene. Heldigvis
kom jeg til SOS-børnebyen i Gikongoro og her
tog mit liv en ny, fantastisk drejning: Jeg fik et
hjem for livet.
I min SOS-familie voksede jeg op under de
allerbedste levevilkår, og det har givet mig en forudsætning for at leve det sunde og gode liv, jeg
selv synes, jeg har i dag. Opvæksten i børnebyen
har givet mig de værdier, jeg har i mit voksenliv:
At være ydmyg, høflig, at tage ansvar for mine
egne handlinger, opføre mig ordentligt og at være
en god samfundsborger. I det hele taget var SOS
børnebyen et rigtig godt sted at blive klar til et
selvstændigt liv.
At kunne klare sig selv i Rwanda er ingen selvfølge,
siger Pauline Uwingabire. Over halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen på cirka syv kroner
om dagen. Derfor føler hun sig meget privilegeret i sit liv
som lærer, hvor hun kan forsørge sig selv og sin familie.
min mor i mit baghoved. Det er også på grund af
hendes rådgivning og råd, at jeg har fuldført min
uddannelse på bedste vis.
Min SOS-mor har æren for, at jeg har lært mange
af de værdier. Nu er hun desværre død, men jeg
tænker på hende hver eneste dag, og på alt det
hun har gjort for mig og mine SOS-søskende.
Hun behandlede os som sine egne børn, og jeg
savner hende hele tiden.
I dag er jeg selv mor for min et år gamle datter.
Jeg vil opdrage hende, som min SOS-mor har
opdraget mig, og give hende alle muligheder for
et sundt og godt liv. Hun er opkaldt efter min danske SOS-fadder, Ellen, så hverken jeg eller min
datter glemmer alt det, som faddere over hele
verden har gjort for mig og andre forældreløse og
udsatte børn.
De ting, min mor har lært mig, bruger jeg hele
tiden i mit voksne liv. Når jeg tager beslutninger
omkring job, venner, familie og kolleger, så er
Jeg synes selv, jeg har klaret mig godt i livet. Jeg
har taget en universitetsuddannelse og arbejder
i dag som biologi- og kemilærer i mellemskolen.
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
Jobbet gør det muligt for mig at tage ansvar for
mit eget liv og forsørge mig selv og min familie.
Selv om det ikke er nogen høj løn, er det nok til,
at vi har et sundt og stabilt liv.
I BØRNENES FODSPOR
Hvordan klarer SOS-børnene sig som voksne? Vi har fundet og talt med en række nu
voksne SOS-børn. Læs blandt andet hvordan
det er gået Raphaël fra Benin og Mataka fra
Mozambique på vores hjemmeside:
www.sosbornebyerne.dk/50aar
14 5 0 Å R – D E L D I N H I S T O R I E
F R I V I L L I G 15
THOMAS STØTTER
MED SIN TID
”
Frivilliggruppen i
Kerteminde har sat sig for
at strikke 400 par sokker
inden 1. oktober.
.fa
or
# 5 0år
. Så er nebyerne h cebook.
e n kur
v med
du m e
ashtag
d i lod
med
t r æk n
delika
ingen
tesser
om
f r a Lø
gismo
se.
indsamlingsbøsse, da Thomas Elbek samlede
ind ved sit lokale valgsted.
Første gang jeg var ude med SOS
Børnebyerne, tog det to dage, før jeg
fik varmen igen,” fortæller Thomas Elbek. Iført
hue og handsker og væbnet med SOS-foldere,
brugte Thomas Elbek for halvanden år siden tre
kolde timer på at fortælle københavnerne om
SOS Børnebyerne. ”Jeg er jo selv fadder for et
SOS-barn, så jeg ved, hvor stor en forskel man
gør.”
”Da jeg var ude at samle ind ved kommunalvalget
sidste år, opdagede jeg noget rigtig sjovt. Dem,
der ikke havde kontanter med sig på vej ind til
stemmeurnen, gik ofte ud i bilen og hentede
penge, når de var færdige med at stemme.”
Og selv om han fik frosne fingre af at uddele
foldere en kold decemberdag, har Thomas
Elbek flere gange siden givet SOS Børnebyerne
en hjælpende hånd. Ved sidste års kommunalvalg og forårets valg til Europa-Parlamentet
blev SOS-folderne skiftet ud med en
”Jeg ved, at det store arbejde hjælper. Så da
jeg for halvanden år siden læste på Facebook,
at SOS Børnebyerne manglede frivillige til at
uddele foldere og hverve nye faddere, sprang
jeg straks til. Desuden er det jo bare rart at
hjælpe til.”
Efter 12 år som SOS-fadder føler Thomas
Elbek, at han er kommet ind under huden på
SOS Børnebyerne.
FRIVILLIGE STRIKKER
PENGE SAMMEN
Udstyret med strikkepinde og kilovis af garn har en gruppe
nordfynske kvinder strikket tøj til en værdi af mange tusinde kroner.
”Vi strikker for SOS Børnebyerne, men også for os selv,” lyder det fra
Wivi Andersen, formand for SOS-frivillig­gruppe i Kerteminde.
K
vinderne i SOS-frivilliggruppen Nordøstfyn i
Kerteminde har sat sig for at strikke en bedre
verden. Her bliver der løsnet masker, lukket kanter
og strikket alt fra sømandstrøjer til håndledsvarmere, som bliver solgt på markedspladser på hele
Fyn. Overskuddet går til SOS Børnebyerne.
”Da vi startede med at strikke for ti år siden, havde
vi et overskud på under 10.000 kroner. Sidste
år tjente vi 55.000 kroner, som udelukkende
gik til SOS Børnebyernes arbejde,” fortæller
Wivi Andersen, stifter og formand for SOS
Børnebyernes frivilliggruppe i Kerteminde.
”Vi laver kun gode produkter, og de skal være
fejlfri. Når vi beder om at få penge for det, er det
vores holdning, at det skal være så pænt, at vi selv
skal kunne have lyst til at gå i det.”
Foto: Anders Bobek.
Hundredvis af julesokker
Thomas Elbek blev SOS-fadder for første gang for 12 år siden
til en pige fra Albanien. Da hun blev gammel nok til at flytte
ud af børnebyen, valgte han at støtte endnu et barn – en pige
fra Ungarn. Han har også støttet opførelsen af børnebyer i
Rwanda og Sierra Leone.
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
Lige for tiden har de 15 strikkeglade kvinder sat
sig for at forvandle 28 kilo garn til 400 par julesokker til både mænd, kvinder og børn.
”Vi har strikket uldsokker hele sommeren. Til jul
bliver de sat til salg via SOS Børnebyernes hjemmeside, så folk kan give et par smarte sokker i
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
julegave. Og hele overskuddet går selvfølgelig til
SOS Børnebyernes vigtige arbejde,” siger Wivi
Andersen og fortætter:
”Men det er også bare hyggeligt at mødes. Så
man kan sige, at vi også strikker for det sociale.”
SÆT KRYDS I
KALENDEREN
Lørdag den 15. november
holder vi frivilligseminar
i Odense. I 50 år har alle
SOS Børnebyernes frivillige været med til
at gøre en kæmpe forskel i forældreløse og
udsatte børns liv, og nogle af de fantastiske
indsatser gennem de fem årtier vil være
omdrejningspunktet for selve dagen.
Er du SOS-frivillig, så kom og vær med til at
fejre 50 års frivillighed på årets frivilligseminar.
Læs mere på sosbornebyerne.dk/frivillig.
Foto: Anders Bobek.
”Jeg hjælper gerne, når der er brug for
det,” fortæller Thomas Elbek. Han er
SOS-fadder til en pige i Ungarn, støtter en SOS-børneby i Sierra Leone, og
så giver han gerne en hjælpende hånd,
uanset om der skal uddeles foldere
eller samles ind til SOS Børnebyerne.
DEL D
IN
HISTO
Del din
R
IE
per so
nlige S
med o
O
s
S -histo
a n dr e
vores
og d
rie
fa
com/s cebookside w ine venner på
ww
osb
16 F R A B A R N T I L B A R N
F R A B A R N T I L B A R N 17
Wadiza vil gerne finde
en fin sten og give i gave
til lederen i sin børneby,
Evans Mutiso, fordi han er
så sød og opfører sig som
en far, synes hun.
WADIZA SAMLER
PÅ STEN
Hver dag forsøger niårige Wadiza at snige sig ned på stranden for at finde smukke sten. Wadiza bor i en SOS-børneby i
det afrikanske land Kenya. Hendes yndlingsleg hedder bao,
fortæller hun i dette interview.
Hvor finder du dine sten?
”Jeg samler sten på stranden i Mombasa, den med de store hoteller. De
små sten er nemme at finde mellem de store sten og klippestykker, som
ligger i vandkanten.”
Foto: Donnah Midigo.
Hvad bruger du stenene til?
”Vi spiller bao, og det er rigtig sjovt.
Du skal bruge 12 huller, som placeres
overfor hinanden to og to. Vi spiller fire
sammen, og hver enkelt må højst have
20 sten. Hver af os lægger på skift en
af vores sten i et af hullerne. Den, som
kommer til at lægge sin sidste sten i
hullet med færrest sten, har tabt.” (Bao
betyder bræt på swahili, et sprog som
folk i Kenya taler, red.)
ISRAEL OG GAZASTRIBEN:
BØRNELIV I EN KRIGSZONE
Heldigvis kom ingen af børnene til
skade i SOS-børnebyerne i Gazastriben
og Israel, da der var krig i sommer. Men
børnene bliver bange, og de lærer at
passe på sig selv, når der er krig.
”
Foto: Virginie Nguyen Hoang.
Der var bombardementer døgnet rundt.
SOS-husene rystede, når bomberne
ramte, og SOS-mødrene løb ind på børnenes
værelser for at tjekke, om de var ok.” Sådan
fortæller SOS-medarbejder Samy Ajjour om,
hvordan det var at bo i SOS-børnebyen i Rafah i
Gazastriben denne sommer.
Tegnehæfter fra FN advarer børnene mod at samle
metaldele eller ueksploderede bomber op, hvis de finder
nogle på jorden. Det kan være farligt.
I 60 år har israelere og palæstinensere været
i krig. De slås lidt forenklet sagt om, hvem af
dem der skal bo på bestemte stykker jord. I
sommer blev det meget alvorligt, da begge
parter begyndte at skyde bomber mod hinanden.
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
Heldigvis mistede ingen SOS-børn eller -ansatte
livet i de to SOS-børnebyer i Israel og Gaza, men
alle SOS-bør og SOS-mødre oplevede at miste
familiemedlemmer og venner eller bekendte.
Men over 2.000 mennesker uden for børnebyerne i Gaza-striben og Israel blev dræbt i krigen i
sommer, og nogle af dem var børn.
Børnene lærer at passe på
Både israelske og palæstinensiske børn er vant
til at leve i en krigszone. Selv om det aldrig er
noget, man vænner sig til, for krig er skrækkeligt
og skræmmende. Men børnene har lært, hvordan de bedst passer på sig selv. Børnene har for
eksempel fået nogle tegnehæfter, der advarer
børnene mod at samle dele af bomber op, hvis
de finder nogle på jorden. Det kan være farligt,
viser tegningerne, som du kan se på fotografiet
her ved siden af.
”Børnene er godt instruerede i, hvad de skal
gøre, når der er angreb. Vi har også gode advarselssirener,” siger SOS-medarbejder Kim Banaji
fra SOS-børnebyen i Israel.
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
På stranden kan Wadiza også finde
pimpsten. Det er grove sten, der også
herhjemme bruges til at slibe hård hud
af fødderne med.
Sirenerne sidder rundt omkring på husene i både
Israel og de palæstinensiske områder, og hvis
der er bomber på vej gennem luften, larmer sirenerne, så alle kan høre, at de skal skynde sig i
beskyttelsesrum. Det er særligt sikre steder, hvor
man kan gemme sig, når der er krig.
I august blev israelerne og palæstinenserne
enige om at holde fred - en såkaldt våbenhvile.
DU KAN HJÆLPE
BØRNENE
SOS Børnebyerne har haft børnebyer i
både de Palæstinensiske Selvstyreområder og Israel siden 1970’erne. Vi har
også en række familieprogrammer, hvor
udsatte familier støttes i selv at drage
omsorg for deres børn. Du kan hjælpe
ved at melde dig som SOS-fadder for
en børneby – log ind på
www.sosbornebyerne.dk/bliv-fadder.
Foto: Donnah Midigo.
Hvorfor samler du på sten?
”De er smukke og kan bruges til mange ting. At lege med eller som pynt
på mit værelse. Nogen sten kan du også bruge til at skrubbe fødder med.
Og så er de gratis – du skal bare gå ned på stranden, så finder du dem.”
18 PA R T N E R S K A B E R
PA R T N E R S K A B E R 19
FIRMA­JULEGAVEN
KAN REDDE LIV
Julekalenderen indeholder 24
poser, så man dag for dag kan
bygge sit eget vinterlandskab.
Kan købes hos Panduro Hobby
fra oktober.
I år kan virksomheder give deres ansatte en julegave,
der giver mening – og som ikke skal byttes.
W
aterNlife, firmaet bag det kendte LifeStraw®, der filtrerer
beskidt vand til rent drikkevand, er gået sammen med SOS
Børnebyerne om at tilbyde en firmajulegave, der både gavner
modtageren i Danmark og børn i Afrika. Hver gavepakke koster
250 kroner og indeholder:
– En LifeStraw® Go drikkeflaske, der kan filtrere minimum 1.000
liter beskidt vand til helt rent drikkevand.
– En donation til rent drikkevand via LifeStraw ® teknologien til et
skolebarn i Afrika i et år.
– En donation på 100 kroner til SOS Børne­byernes arbejde med
at give forældreløse og udsatte børn i Kenya en uddannelse.
Foto: Panduro Hobby.
Samarbejdet mellem SOS Børnebyerne og WaterNlife sikrer
fokus på to af de vigtigste indsatsområder i Afrika – sundhed
og uddannelse. Med rent drikkevand undgår skolebørn mange
sygedage og med donationen sikres børnene en uddannelse af
høj kvalitet.
SOS-Juledonation
GØR DET SELV-JULEKALENDER
STØTTER SOS BØRNEBYERNE
”Jeg er selv fadder for to SOS-børn og har støttet
SOS Børnebyerne i mange år. Det er en seriøs
organisation med et tydeligt budskab – og tanken
om at hjælpe forældreløse børn ved at skabe
børnebyer har altid tiltalt mig, ”siger Thomas
Panduro, ejer og vicepræsident i butikskæden
Panduro Hobby, som dette efterår indleder et
samarbejde med SOS Børnebyerne.
Panduro Hobby har skabt en julekalender med
24 kreative poser, der indeholder alt, hvad der
skal til for at bygge et vinterligt julelandskab. For
hver solgt kalender donerer Panduro Hobby et
beløb til SOS Børnebyernes arbejde for forældreløse og udsatte børn.
”Vores medarbejdere, som har arbejdet intenst
på at skabe julekalenderen siden januar i år,
opfatter det som meget positivt, at vi donerer
Læs mere på: www.sosbørnebyerne.dk/firmajulegave
15 kroner pr. solgt kalender,” siger Thomas
Panduro.
Samarbejdet med SOS Børnebyerne er et
led i Panduro Hobbys planer om at forstærke
deres indsats på CSR-området og bidrage til at
skabe bæredygtig udvikling. Den svenskejede
butikskæde har 77 butikker i Danmark, Sverige
og Norge. Julekalenderen koster kr. 399,- og kan
købes hos Panduro Hobby fra oktober.
KONTAKT
Hvis du er interesseret i at høre mere om Lifestraw ®
Go firmajulegaven eller juledonationer, er du meget
velkommen til at kontakte Signe Gjervig på 8833 0255
eller sgj@sosbornebyerne.dk.
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
REDAKTION
Mette Schmidt, redaktør
Anders Bobek
Lotte Ladegaard
Ann-Sofie Warnich
TRYK
Stibo Graphic
Oplag: 80.250
GRAFISK DESIGN OG PRODUKTION
Westring A/S
FORSIDEFOTO
Line Grove Hermansen
PROTEKTOR
Hendes Kongelige Højhed
Prinsesse Benedikte
BESTYRELSEN
Formand Lars Munch
Adm. Direktør
Næstformand Lars Ole Kornum
Direktør
Jacob Grønlykke
Formand for Løgismoses bestyrelse
Charlotte Gøtzsche
Programmør, SOS-frivillig i Silkeborg
Hanne Høiberg
Journalist, forfatter
Esther Jensen
Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro
Kasper Kanstrup
International direktør, SOS Kinderdorf
International
Ann Karstoft
Efterskolelærer, SOS-frivillig i Vejen
Jakob Simonsen
Direktør
Anette Brøndholt Sørensen
Management Consultant
UDGIVER
SOS Børnebyerne i Danmark
Amerikavej 15 C, 2. sal
1756 København V
Tlf.: 33 73 02 33
Gironr: 8 03 24 40
E-mail: info@sosbornebyerne.dk
www.sosbørnebyerne.dk
TELEFON OG KONTORTID
Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30
Fredag kl. 9.00 – 15.00
”Vi ser frem til et langvarigt samarbejde med
SOS Børnebyerne. Det har været vigtigt for os
med en organisation, der har fokus på børn i alle
situationer. Julekalenderen er første skridt i dette
samarbejde, som vi også håber, at vores kunder
vil sætte pris på,” siger Thomas Panduro.
”Samarbejdet med Panduro er et godt eksempel
på, hvordan SOS Børnebyerne og en virksomhed
i fællesskab kan nå ud til en fælles målgruppe
med et produkt, der støtter arbejdet med udsatte
børn,” siger Maria Jin Thomsen, Corporate
Relationship Manager hos SOS Børnebyerne.
ANSVARSHAVENDE
Line Grove Hermansen
SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet.
BILLEDPOLITIK
SOS Børnebyerne ønsker at beskytte
børnene så vidt muligt. Derfor skal
børnene have lov til at være anonyme. Det
betyder blandt andet, at vi ikke forbinder
navn med billede, så man kan genkende
barnet. Fotos og navne kan derfor være
ændrede. SOS Børnebyernes regler er i
overensstemmelse med EU’s regler om
databeskyttelse.
FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ
Firmaet bag det kendte
LifeStraw, der filtrerer beskidt
vand til rent drikkevand, samarbejder med SOS Børnebyerne
om ny firmajulegave.
Foto: WaterNlife.
P
anduro Hobby har skabt en ægte gør det
selv-julekalender for de fingernemme. For
hver solgt julekalender støtter hobby-kæden
SOS Børnebyerne med 15 kroner.
Husk at din virksomhed kan udvise social ansvarlighed ved at
støtte SOS Børnebyerne. Donationer på op til 14.800 kroner er
fuldt fradragsberettiget. Vi kvitterer med en fin digital julehilsen til
jeres emailsignatur og www.
DIREKTØR
Paula Guillet de Montheux
SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 3 I 2014
GIV GAVER DER GAVNER
VERDENS UDSATTE BØRN
Gennem SOS Børnebyerne kan du give gaver med en særlig mening til dem, du
holder af. Giv et gavekort eller et fadderskab og vær med til at sikre at udsatte og
forældreløse børn får et trygt hjem, en kærlig familie og en fremtid. Giv gaverne til
jul eller fødselsdage – eller bare til en, du synes skal have en hilsen med indbygget god samvittighed.
De flotte gavekort bliver sendt til dig – lige til at give videre.
GAVER DER GAVNER
GAVER DER GAVNER
Til:
Fra:
Til:
Tillykke, du er med til
at sikre et udsat barn
en uddannelse!
Fra:
Med dette gavekort er du med til at sørge
for, at udsatte børn kommer i skole og
får en uddannelse og en fremtid. Mange
børn får ikke den uddannelse, der ellers
kunne hjælpe dem videre i livet.
SOS Børnebyerne arbejder for at flere
fattige børn får mulighed for at komme
i skole. Den vigtige hjælp er du nu også
med til at sikre.
GAVER DER GAVNER
Vi er glade for at kunne give uddannelse
til flere børn, og vi håber også, at du er
glad for gaven.
Til:
Læs om SOS Børnebyernes arbejde på
Foto: Ida Mørck
www.sosbornebyerne.dk
Fra:
Tillykke, du er med til at
holde sammen på en
udsat familie!
Med dette gavekort støtter du SOS Børnebyernes arbejde for at sikre udsatte familier
de bedste muligheder for at blive sammen.
Børn har det bedst i deres biologiske familier,
hvis forældrene har tilstrækkelige resourcer.
Vi styrker udsatte familier, så de ikke bliver
tvunget til at efterlade deres børn alene. Vi
sørger for mad på bordet og hjælper forældrene til at få et arbejde og en indtjening. Den
Tillykke, du er med til
at sikre hurtig hjælp
til et barn i nød!
vigtige hjælp er du nu også med til at sikre.
Vi er glade for at kunne hjælpe flere familier,
og vi håber også, at du er glad for gaven.
Med dette gavekort støtter du
SOS Børnebyernes indsats for børn
GAVER DER GAVNER
jekter, træder vi til med akut nødhjælp.
Det kan være uddeling af vand, mad
Foto: Lotte Ladegaard
Læs om SOS Børnebyernes arbejde på
www.sosbornebyerne.dk
og deres familier under krige og katastrofer. Opstår der en katastrofe i et
land, hvor SOS Børnebyerne har pro-
Til:
Fra:
og nødhjælpspakker eller hjælp til at
genforene børn, der er blevet væk,
med deres forældre. Den livsvigtige
Tillykke, du er med til at
uddanne en ny SOS-mor!
Med dette gavekort støtter du uddannelsen af SOS-mødre på vores træningscentre over hele verden. Mødrene lærer
hjælp er du nu også med til at sikre.
alt det de skal kunne for at give deres
SOS-børn den kærlighed, tryghed og
omsorg, de behøver. SOS-mødrene er
kernen i vores arbejde. De skaber de
bedste rammer for børnenes trivsel og
udvikling. Det er du nu med til at sikre.
Vi er glade for at kunne hjælpe flere
børn, og vi håber også, at du er glad
for gaven.
Vi er glade for at kunne uddanne flere
mødre, og vi håber også, at du er glad for
gaven.
Læs om SOS Børnebyernes arbejde på
www.sosbornebyerne.dk
Læs om SOS Børnebyernes arbejde på
Foto: Jens Honoré
Foto: Jens Honoré
www.sosbornebyerne.dk
Hvilken hjælp vil du helst give?
Det gode gavekort
Gaver der gavner
Over 100 millioner børn mistet
en eller begge forældre. Mange
af disse børn er overladt til sig
selv. De har ingen voksne til
at beskytte sig mod overgreb,
overfald og det, der er værre.
Her bestemmer du selv, hvad
din støtte skal gå til inden for
fire udvalgte områder:
Med denne gave støtter du
SOS Børnebyernes arbejde
for forældreløse og udsatte
børn i hele verden. Pengene
bliver brugt der, hvor behovet
er størst.
• giv en SOS-mor uddannelse i
kærlig omsorg
• støt fattige familier, så børnene ikke efterlades alene
• giv skolegang og skolematerialer til udsatte børn
• giv nødhjælp til børn og
deres familier, når katastrofen
rammer
Giv et fadderskab til
en, du holder af
Et SOS-fadderskab er en gave,
der giver mening – både for det
barn, du hjælper, og for den,
som modtager gaven.
Når du giver et fadderskab,
giver du nogle af verdens meste
udsatte børn et nyt, kærligt
hjem, en uddannelse og ikke
mindst en mor i en SOSbørneby. Alt det, der skal til, for
at barnet får en tryg barndom og
kan klare sig selv som voksen.
Læs mere og bestil på www.sosbornebyerne.dk/jul