presseomtale

Transcription

presseomtale
NAVNE
FOLKETIDENDE : TIRSDAG 18. MARTS 2014
DAGS DATO
DENGANG
Mandagens Keno-tal
Keno-trækningen 17. marts fra Danske Spil:
18. marts “Alexander”
02,06,07,08,18,19,21,27,29,32,
33,35,56,57,58,61,63,64,66,69
Dagen har navn efter
Alexander, der indtil år
250 var biskop i Jerusalem
og døde som “martyr uden
blod”. I andre kalendere
fejres Sankt Kyrillos, der
ligeledes var biskop i Jerusalem, Sankt Petrus fra
Verona og den angelsaksiske konge Edward 2. the
Martyr, der blev myrdet i
978, vistnok på foranledning af sin stedmor Elfrida.
Begivenheder:
1834 Seks landarbejdere fra Dorset i England
dømmes til deportation til
Australien for at have dannet en fagforening.
1891 Der etableres
telefonforbindelse mellem
London og Paris.
1922 Briterne idømmer
den indiske folkeleder
Mahatma Gandhi seks
års fængsel for at have
organiseret den første
ulydighedskampagne mod
det britiske kolonistyre.
1931 De første elektriske
barbermaskiner fremstilles
i USA.
1953 Den spanske maler
Pablo Picasso falder i
unåde i Sovjetunionen
på grund af en tegning af
den netop afdøde diktator
Stalin.
1964 Den 5,9 km lange
Sankt Bernhardtunnel
under Alpe-passet Store
Sankt Bernhard åbnes som
biltunnel mellem Schweiz
og Italien.
1965 Den sovjetiske
kosmonaut Aleksej Leonov
foretager som den første
en rumvandring.
1990 De første frie valg i
DDR (Østtyskland) ender
med en overbevisende sejr
for de borgerlige partier.
Født:
1609 Frederik 3. af Danmark-Norge (død 1670).
1858 den tyske ingeniør
og opfinder Rudolf Diesel
(død 1913)
1869 den britiske politiker
Neville Chamberlain (død
1940)
1884 den bornholmske
maler Oluf Høst (død 1966)
Død:
978 Den angelsaksiske
konge Edward 2. the Martyr
(født ca. 963), myrdet.
1455 den italienske munk
og maler Fra Angelico (født
1387).
1584 den russiske zar
Ivan 4. den Grusomme
(født 1530).
1745 Storbritanniens
første premierminister Sir
Robert Walpole (født 1676)
1768 den irsk-britiske
forfatter Laurence Sterne
(født 1713)
1965 den ægyptiske ekskonge Faruk (født 1920).
1966 den danske skuespiller Osvald Helmuth
(født 1894).
www.lademann.dk
5
SIDEN ER REDIGERET AF JAKOB POULSEN
Dagens højeste præmier:
10.000 kroner 25.000 kroner
50.000 kroner
Uden garanti
LOKALE NAVNE
Den tidligere formand for Muskelsvindfonden og initiativtageren til “Grøn Koncert”, Evald Krog,
fylder 70 år i dag.
ARKIVFOTO: CASPER DALHOFF
Den energiske mand
70 ÅR I DAG Evald Krog har
gennem et langt liv spillet
med de muskler, han ikke
har. Fra sin kørestol har
han med idérigdom og et
kolossalt engagement opbygget en organisation, der
har formået at sætte fysisk
handicap på dagsordenen.
Med stiftelsen af Muskelsvindfonden i 1971 revolutionerede Evald Krog
dansk handicappolitik.
Baggrunden for stiftelsen var, at ingen af de eksisterende handicaporganisationer passede til den
unge handicappede stud.
jur’s gemyt. Derfor måtte
han nødvendigvis selv lave
en.
Ud med almisser og hatten-i-hånden, og ind med
selvbevidst købmandskab
og en mere aggressiv holdning over for det offentlige
og lægeverdenen.
Fra en spæd start med
landsformanden selv plus
et hold af handicaphjælpere og militærnægtere voksede Muskelsvindfonden
gennem årene til en organisation med direktion og
flere ansatte og plads på
finansloven. Evald Krog er
født med et alvorligt handicap, og han sidder i kørestol og har været afhængig af andres hjælp hele
sit liv. Men han føler sig
ikke handicappet. - Det er
upraktisk, kan han svinge
sig op til at mene.
Men med personlig udstråling, humor og en veludviklet selvironi overvinder han sit handicap.
Kendt for Grøn Koncert
I den brede offentlighed er
Muskelsvindfonden ikke
mindst kendt for de årlige
turnéer med rockmusik
landet over. “Grøn Koncert”
er et kæmpemæssigt apparat, der gennem årene har
indsamlet millioner af kroner til fondens arbejde.
Muskelsvindfonden har
udviklet både et vejlednings- og behandlingscenter og senere et egentligt
udviklingscenter, og Evald
Krog har også kastet sine
kræfter ind i etableringen
af Musholm Bugt Feriecenter ved Korsør, som er feriecenter for handicappede
og deres familier.
Evald Krogs liv er beskrevet i “En muskelsvindler -
historien om Evald Krog”,
der udkom i 1993. Hertil
kommer, at Evald Krog har
sunget i eget jazzorkester,
udgivet en cd og lagt stemme til en af karaktererne i
Lars von Triers berømte tvserie “Riget”.
Stoppede som formand
I 2001 forlod Evald Krog
formandsposten for at lade
yngre kræfter komme til.
Men tre år efter var han
tilbage på posten efter at
have udfordret den nye
formand i et kampvalg.
Der var efter Evald Krogs
smag blevet for stille omkring fonden.
Og han har ingen aktuelle planer om at stoppe som
landsformand. Helbredet
betegnes som “fantastisk”.
- Jeg har respirator, så jeg
kan få luft, og jeg har mavesonde, så jeg dør ikke af
sult, siger han.
Og der er fortsat musik
- og jazz - i den 70-årige.
Til fødselsdagen ønsker
han sig bidrag, så han kan
få DR Big Bandet til at
spille ved indvielsen af en
ny multihal på Musholm i
2015.
/ritzau/
Ved de praktiserende læger i Region Sjællands “Store
Praksisdag” på Sørup Herregård 15. marts, blev der uddelt ikke mindre end tre såkaldte ”Poul Brix” priser. Priserne er opkaldt efter en dynamisk praktiserende læge,
som gennem sit arbejde blandt andet som direktør for
Dansk Selskab for Almen medicin har været med til at
præge udviklingen af lægepraksis. LISBETH ERREBOKNUDSEN og KIM KRISTENSEN fra Lægehuset i Horslunde modtog Poul Brix“Ildsjælepris”. Den tildeles personer, der er proaktive, nytænkende og vedvarende spreder
de gode idéer og styrker kreativiteten i almen praksis.
De har gjort deres for at sætte Horslunde på Danmarks
kortet indenfor almen praksis. Horslundelægerne tilbyder helt unikke muligheder for yngre praktiserende
læger. Lisbeth og Kim er begge videreuddannet på The
Genesee Hospital, Rochester i USA og har subspecialer i
manuel medicin og parterapi. Lisbeth har også fungeret
som skolelæge i en årrække og Kim som plejehjemslæge.
Poul Brix Ildsjælepris er ikke den første pris de modtager. Faktisk er der nok ved at være lidt trangt hjemme på
kaminen i Horslunde, hvor Poul Brix Ildsjælepris skal stå
sammen med blandt andet DSAM’s aktivitetspris, PLO
og DSAM’s Mahlerprisen, Ravnsborg Kommunes Ungdomslederpris og Ravnsborg Kommunes initiativpris.
Lisbeth Errebo-Knudsen og Kim Kristensen tildeles Poul
Brix ildsjælepris for deres vedvarende og utrættelige
arbejde for kvalitet og efteruddannelse i almen praksis,
først i Storstrøms Amt og siden i Region Sjælland.
Herningvej 10
Nykøbing F.
Tlf. 5443 4236
ndblomster.dk
www.guldborgsu
Nykøbing F.
...i Blomstercentret,
tioner
i, buketter og dekora
Alt i blomsterbinder
HIP-HURRA
Fortæl dine venner, hvornår du har fødselsdag.
Send kuponen til Folketidende, så kommer du
med i ugens HIP-HURRA. Vi vil gerne have
kuponen en uges tid før din fødselsdag.
Jeg har
fødselsdag
Navn:
Adresse:
By:
Fylder:
Dag:
Sendes til Folketidende, Tværgade 20,
4800 Nykøbing F. - mærket ”HIP HURRA”.
Send gerne på mail til navne@folketidende.dk