som PDF - Socialpædagogen

Transcription

S o c i a l pæ d a g o g e n
14. oktober 68. årgang
1
28
1
01
9
1
Meget mere end en cafe
Café Pakhuset i Odder er et bevis for, at det lønner sig at
satse på de menneskelige ressourcer
2
21/2011
14. oktober
Det skal være et nationalt ansvar at sikre kvaliteten i indsatsen
over for mest udsatte borgere.
Ansvarshavende
Forbundsformand
Benny Andersen
Redaktion
Jens Nielsen (redaktør), jni@sl.dk
Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Steven Leweson (layout), stl@sl.dk
Læserindlæg, artikler og anmeldelser
er ikke nødvendigvis udtryk for
redaktionens eller organisationens
mening. Redaktionen påtager sig intet
ansvar for uopfordret indsendt stof.
Kommentar
ISSN 0105-5399
Vi har forventninger
til den nye minister
Af Benny Andersen
Forbundsformand
Alle artikler fra Socialpædagogen
tilbage til 1999 kan findes på
www.socialpaedagogen.dk/arkiv
Adresse
Socialpædagogen
Brolæggerstræde 9
1211 København K
Tlf. 7248 6000. Fax 7248 6001
Åbningstid: mandag-onsdag 9-15,
torsdag 9-17, fredag 9-13
redaktionen@sl.dk
www.socialpaedagogen.dk
Læserbreve og kronikker
Socialpædagogen er forpligtet til at
optage læserbreve fra medlemmer.
De må højst fylde 2.000 anslag.
Læserbreve med injurierende indhold
kan afvises. Kronikker bringes efter
en redaktionel vurdering og må
højst fylde 8.000 anslag. Læserbreve
og kronikker, der bringes i bladet,
offentliggøres også på internettet.
Indlæg sendes til redaktionen@sl.dk
Annoncesalg
DG Media as
St. Kongensgade 72
1264 København K
Tlf. 7027 1155. Fax 7027 1156
epost@dgmedia.dk
www.dgmedia.dk
Kommende deadlines
Deadline for læserbreve og
stillingsannoncer til 22/11,
der udkommer den 28. oktober,
er mandag den 17. oktober kl. 12.
Deadline for stillingsannoncer til
23/11 er den 31. oktober kl. 12.
For tekstsideannoncer er deadline
til 23/11 onsdag den 26. oktober.
Redaktionen af 21/11
er afsluttet den 05.10.2011
Abonnement
Abonnementspris 2011:
895,00 kr. inkl. moms (26 numre)
Løssalg: 40,00 kr. + porto
Oplag
42.081 i perioden
01.07.10-30.06.11
Tryk og produktion
Datagraf Auning AS
Forsidefoto
Søren Kjeldgaard
Medlem af
Danske
Specialmedier
Foto: Ricky John Molloy
Så fik vi en ny regering og en ny socialog integrationsminister. Tillykke til Karen Hækkerup med udnævnelsen. Hos Socialpædagogerne har vi håb og forventninger om, at den nye minister vil tage fat
på de mange opgaver med lydhørhed, respekt og med hjertet på rette sted. Og der er nok at tage fat på. I det første folketingsår handler
det, som vi ser det, om at arbejde med en ny organisering og finansiering af det specialiserede socialområde. Økonomien må ikke længere i så høj grad være afgørende for den indsats, der bliver gjort. Vi
skal give kommunerne mulighed for rent faktisk at kunne leve op til
lovens intentioner om, at hver borger har ret til en individuel vurdering af sin situation. Vi skal have taget fat om problemet med den
bekymrende afspecialisering på området – inden det er for sent.
Vi skal turde tage stilling til, om opgaverne er placeret de rigtige steder. Vi mener ikke, at den enkelte kommune skal have ansvaret for
de højt specialiserede tilbud til små målgrupper. Det skal være et
nationalt ansvar at sikre kvaliteten i indsatsen over for de mest udsatte borgere. Både for at sikre kvaliteten i den kommunale indsats
og for at sikre, at der er de tilstrækkelige højt specialiserede tilbud
på nationalt niveau.
Man kan lade sig inspirere af sundhedsområdets specialeplanlægning, hvor det hvert tredje år vurderes, hvilke behov for specialiserede og højt specialiserede tilbud, der vil blive brug for, hvor man kan
styrke fagligheden, og hvor indsatsen kan samles for at bruge ressourcerne mest effektivt. En national planlægning vil desuden give borgerne nogle mere ensartede tilbud uanset, hvor de bor i landet. Vi vil
derfor opfordre den nye socialminister til at udarbejde et nationalt
overblik over det specialiserede sociale område. Vi har behov for at
få kortlagt målgrupper og behov og udviklingen inden for målgrupperne, så vi kan kvalificere indsatsen og bestemme, hvilke tilbud der
skal være til hvilke målgrupper.
Det er også vigtigt, at vi får sikret, at der er mulighed for at skabe
faglige miljøer og læring på tværs inden for hele det socialpædagogiske område. Så vi vil også opfordre den nye minister til at sætte
dokumentation og forskning på dagsordenen. Der er brug for kompetencer og viden, der er målrettet de mennesker og behov, der er
inden for det specialiserede sociale område. Samtidig er der brug
for at styrke vores viden om, hvad der virker og ikke virker – både
inden for forskningsmæssige rammer og tæt på praksis. Det vil gøre
os i stand til at prioritere ressourcerne og udvikle indsatsen, så vi
får bedre resultater. Så vi foreslår, at der etableres et nationalt forskningsprogram og startes en række forsøgsprojekter inden for det
specialiserede socialområde, der kan styrke dokumentationen af
hverdagspraksis og teste nye tilgange og koncepter.
Så der er nok at tage fat på. Vi glæder os til at tage fat på et tæt og
frugtbart samarbejde med den nye minister!
Nr. 21
14. oktober 2011
3
Indhold
04
18 udviklingshæmmede
18
Vejle Kommune har fundet ud af, at den ikke må
sælge personaleydelser til private. Det betyder,
at udviklingshæmmede borgere ikke længere
må betale pædagogens rejseudgifter på fx en
ferie. Derfor skal der nu laves regler for den
hjælp, borgerne kan regne med at få - fx hjælp
i hvor mange feriedage. Rækker borgerens
behov ud over kommunens serviceniveau, skal
hjælpen købes i et vikarbureau. Vi har inviteret
handicapchefen, en centerleder og en TR til en
snak om konsekvenserne
18 Et vikarbureau eller pædagogisk
støtte
foto: Rasmus baaner
23 dig og mig
Jeg støttede Karen i at komme videre
04 social bæredygtighed
Magriet de Noord og Øystein Borud er de socialpædagogiske medarbejdere på Cafe Pakhuset i
Odder - men ellers er cafeen fuld af brugermedarbejdere. Med afsæt i empowerment stræber
projektet mod at skabe social bæredygtighed
ved at satse på de menneskelige ressourcer
hos de udviklingshæmmede og socialt udsatte
medarbejdere. Det er pædagogik for åbent
tæppe, men det lønner sig at satse på social
vækst - både for den enkelte medarbejder og for
det omgivende lokalsamfund.
lukker
26 Voksenhandicapområdet
Plads til debat og visioner
26 ministerierokade
Ny førstemand til uddanelsen
27 regeringsgrundlag
Ja til fattigdomsgrænse
07 I Café Pakhuset er alle medarbej-
27 Ny minister
‘Jeg vil gøre alt for de udsatte’
10 Pædagoger som bannerførere
28 fagbladet på facebook
29 Udviklingshæmmede
Gå tidligt i seng og spar på energien
12 Bæredygtighed er fremtiden
13 FLERE MEDLEMMER
Ved du, hvad du får for dit kontingent til Socialpædagogerne? Tror du, at de uorganiserede ved,
hvad de går glip af? På et kursus for TR’er blev
deltagerne gået på klingen og fandt nye argumenter i arbejdet med at organisere kollegerne.
Find selv nogle af argumenterne i Socialpædagogens test af din viden om, hvad du får for
kontingentet
13 Hey, skal du med i Socialpædagogerne
17 Test dig selv: Ved du, hvad du får
hos Socialpædagogerne
14. oktober 2011
25 besparelser
Specialtilbud til epilepsipatienter
04 Empowerment på kajen
dere
Nr. 21
24 udviklingshæmmede
LEV: Tilsyn overså svigt på botilbud
30 bøger
31 arbejdspladsbesøg
Vi har 30 forskellige diagnoser
32 synspunkt
Det skal være svært at arbejde med
andre mennesker
39 bøger
4
Social bæredygtighed
Empowerment på kajen
Mens gæsterne til Tunø Festival i juni
ventede på en plads på den tætpakkede
færge i Hou, stod en gruppe kontanthjælpsmodtagere og udviklingshæmmede med deres pædagoger klar til at
servere forfriskninger fra salgsvognen,
Den Gyldne Reje. Initiativet har rod i
tanken om social bæredygtighed
Vi tror på, at vi
kan skabe socialt
arbejde, som ikke
koster ret meget,
og at det samtidig
giver arbejdsglæde
og mulighed
for at sprudle
af spontanitet,
kreativitet og
fleksibilitet
Birthe Egholm, leder
af bostøttetilbuddene
i Odder Kommune
Af Jette Merete Axelsen, redaktionen@sl.dk
Foto; Rasmus Baaner
D
et knager i bolværket efterhånden som køen
af festivalgæster til Tunø vejer til og får færgen til at krænge. På kajen fjerner medarbejderne spor fra servering af fadøl, kaffe og
mad fra den ombyggede fiskeudsalgsvogn, Den
Gyldne Reje. Det er ikke nyt for dem, det dér med
at servere. Til dagligt arbejder de i Café Pakhuset
i Odder.
Café Pakhuset er et pædagogisk beskæftigelsesprojekt for udviklingshæmmede og andre borgere
med forskellige former for problemer. Grundpræmisserne for det pædagogiske arbejde bygger på
tankegangen om social bæredygtighed, og den
pædagogiske tilgang er empowerment.
‘Skal vore liv blive væsentlige, må den enkelte
også betros retten, evnen og friheden til at tage
vare på egne forhold i frie fællesskaber’.
Idéen om social bæredygtighed er ikke ny, for
sådan skrev N.F.S. Grundtvig i midten af 1800-tallet i forbindelse med sit oplysningsprojekt, der
skulle rejse almuen, så de med tiden kunne tage
del i demokratiske beslutningsprocesser.
For Astrid Marie Nielsen, stedfortræder, og
Birthe Egholm, leder i Odder Kommunes bostøttetilbud, Åhusene og Café Pakhuset, er budskabet
stadig aktuelt. For seks år siden tog de initiativet
til at etablere Café Pakhuset som beskæftigelsestilbud for voksne udviklingshæmmede.
– For mig at se, er udviklingshæmmede og
andre marginaliseringstruede vor tids almue.
De er myndige borgere, men bliver ikke betroet
myndighed til at have indflydelse på deres egne
vilkår, siger Astrid Marie Nielsen.
En for alle – alle for en
På havnen i Hou tilbage i juni kommer kundestrømmen til Café Pakhusets midlertidige filial
i bølger, som følger Tunø-færgens kommen og
gåen. Lige efter en afgang er der tid til at få fyldt
flere pølser på grillen, brygget frisk kaffe og til at
tage sig en lille pause i arbejdet. Støt og roligt fyldes pladsen ved landgangsbroen atter af en ny
flok festivalgæster, der lige kan nå at få stillet sult
og tørst ved Den Gyldne Reje.
Medarbejderne fra Café Pakhuset har hurtigt
fundet ind i rytmen og forstår at nyde den nye
udfordring, de står i. De er vant til at fortælle folk
om caféen, og de udgør en god reklame for deres
arbejdsplads.
At der også kan være en smutter, må man tage
med. En af de pædagogiske medarbejdere er i
gang med at fortælle en videbegærlig kunde om
den måde, man arbejder på i caféen, da kunden
interesseret spørger:
– Er du så også udviklingshæmmet?
Brugerne ville drive cafe
Det var en brugerundersøgelse blandt beboerne
i Åhusene, der satte skub i projekt Café Pakhuset.
Undersøgelsen viste, at alle var stort set tilfredse
med deres bolig og deres økonomi, men for en del
af beboerne var beskæftigelsestilbuddene på aktivitetscentrene ikke optimale. De følte sig isolerede
og ville gerne ud blandt almindelige mennesker i
byen.
Nr. 21
14. oktober 2011
Det gamle pakhus ved banegården midt i
Odder stod ubrugt hen det meste af dagen, og
idéen om at drive café på stedet som beskæftigelsestilbud tog form. Kommunens socialudvalg
bakkede op om idéen, og Astrid Marie Nielsen
cyklede rundt til virksomheder i byen og fik håndslag på, at de ville deltage i projektet ved at tilbyde
praktik- og arbejdspladser for et antal udviklingshæmmede og kontanthjælpsmodtagere.
Det skulle være et sted med en høj grad af
medbestemmelse og muligheder for at prøve sig
selv af. Initiativtagerne udarbejdede en projektbeskrivelse, søgte og fik bevilget en pose penge fra
EU’s socialfond, som kunne understøtte arbejdet
de første halvandet år. Målet var at skabe et sted,
hvor brugerne skulle være med til at sætte rammerne for, hvad caféen skulle indeholde.
Vi skal avle social ansvarlighed
– Handicappede og folk fra matchgruppe tre er
ikke bare samfundets dødvægt, som koster en
hulens masse penge. De skal have mulighed for
at give noget værdifuldt tilbage, siger Astrid Marie
Nielsen.
I begyndelsen mødte de to initiativtagere en
smule skepsis fra folk, som mente, at projektet var
lige lovligt idealistisk, men de fastholder fortsat, at
Nr. 21
14. oktober 2011
det kan lade sig gøre at skabe plads til de svageste
i samfundet. Og de mener, der ligger en vigtig
opgave for pædagoger og andre socialarbejdere i
at bane vejen, for de kan ikke selv.
– Vi tror på, at vi kan skabe socialt arbejde,
som ikke koster ret meget, og at det samtidig
giver arbejdsglæde og mulighed for at sprudle af
spontanitet, kreativitet og fleksibilitet, siger Birthe
Egholm, og Astrid Marie Nielsen supplerer:
– Når vi arbejder for socialt medborgerskab,
skal vi sætte fødderne nogle steder, hvor vi ikke
traditionelt har sat dem. Vi skal ud og vise, hvad
vi kan.
I Café Pakhuset praktiseres der pædagogik for
åbent tæppe. Det sker dagligt, at gæsterne undrer
sig og stiller spørgsmål, som de må besvare.
Borgerne får på den måde et kig ind i en verden,
de ikke kender ret meget til.
Pædagoger er vant til at tænke i social vækst.
Det er noget, som kræver tid, og som er svært
at måle. Astrid Marie Nielsen og Birthe Egholm
opfordrer til at kæmpe for at vise omverdenen,
at social vækst frigiver både menneskelige og
økonomiske ressourcer, og at vi skal insistere på at
ville samarbejde med mange forskellige parter om
de bedste løsninger på sociale opgaver.
– Det er lykkedes at få mange af vores brugere
UDELIV Der var en brugerundersøgelse i Åhusene, der satte gang
i arbejdet med cafeen i det gamle
pakhus: Beboerne havde det godt
på mange måder – men mange
følte sig isoleret: De ville ud blandt
Odders øvrige borgere. Og det har
bl.a. ført til Den Gyldne Reje, cafeens
forpost på havnen i nabobyen Hou,
hvor socialpædagogerne Margriet
de Noord og Øystein Borud passer
ølhanen sammen med en af cafeens
medarbejdere, Christian Frugaard
Hansen.
6
GODKENDT Når vi arbejder for
socialt medborgerskab, skal vi sætte
fødderne nogle steder, hvor vi ikke
traditionelt har sat dem. Vi skal ud og
vise, hvad vi kan, siger Astrid Marie
Nielsen (tv), mens Birthe Egholm
glæder sig over den anerkendelse,
cafeen mødes med fra borgerne.
videre til almindelige arbejdspladser i kortere eller
længere perioder ad gangen. Sammen med kommunen og erhvervslivet har vi skabt et tværsektorielt samarbejde, som gør os stærke og synlige i
lokalsamfundet, fortæller Astrid Marie Nielsen.
– Efterhånden mærker vi, at vi bliver anerkendt
for vores indsats af vores samarbejdspartnere,
og vi glæder os over, at byens borgere og dermed
caféens kunder, er gode til at give os positive
tilbagemeldinger, slutter Birthe Egholm
Oversat til asperger’sk
Ved Den Gyldne Rejes fadølsbar står et par modne
kvinder pænt pyntede både udenpå og indeni. De
er allerede i flirtende festivalhumør, og den ene
udbryder:
– Hvis jeg nu bestiller to fadøl hos dig, hvad vil
du så gøre til gengæld? Vil du synge en sang?
Ved ølhanen står Jacob Toft. Han har aspergers
syndrom og har svært ved at tolke ironi, så han
kigger desorienteret på sin pædagog. Han ved
ikke, hvad der forventes af ham. Pædagogen
oversætter meldingen, så han forstår, at det er en
lystighed fra damens side. Han smiler lettet og
svarer på tiltalen:
– Synge? Nej, det skulle du nu ikke ønske dig,
for det vil ikke blive kønt! n
For mig at se, er
udviklingshæmmede og
andre marginaliseringstruede
vor tids almue. De er myndige
borgere, men bliver ikke
betroet myndighed til at
have indflydelse på deres
egne vilkår
Astrid Marie Nielsen,
stedfortræder, Cafe Pakhuset
Læs den oprindelige projektbeskrivelse på
www.aahusene-odder.dk under menupunktet,
Café Pakhuset.
Læs i øvrigt om caféen på www.cafepakhuset.dk
Nr. 21
14. oktober 2011
7
I Café Pakhuset er alle medarbejdere
Café Pakhuset på banegårdspladsen
i Odder er et socialpædagogisk beskæftigelsesprojekt, hvis bærende
konstruktioner er empowerment som
midlet til at nå målet: social bæredygtighed. Med seks år på bagen står caféen som et levedygtigt bevis for, at det
lønner sig at satse på de menneskelige
ressourcer
Foto: Rasmus Baaner
D
et rustikke pakhus med grove, gedigne
bjælker og slidte gulvbrædder fortæller
husets historie om fordums tid som en travl
arbejdsplads på banegården i Odder. Her er højt
til loftet i mere end én forstand. Det sker, at folk,
der kommer ind på Café Pakhuset, lige studser en
omgang over, at betjeningen ikke er helt almindelig. Man opdager hurtigt, at der som regel er flere
på arbejde, end der er gæster.
– Det, jeg tænder på ved det her arbejde, er
at lave ægte integration, at forene verdener, at få
folk videre og at være med til at få flyttet nogle
grænser, fortæller Margriet de Noord, som har
været ansat som pædagogisk medarbejder, helt fra
Café Pakhuset blev etableret i 2005.
Øystein Borud, som er den anden pædagog i
huset, fortæller, at en af deres vigtigste opgaver er
at virke som øjenåbnere for både brugerne og folk
i lokalsamfundet, som de kommer i kontakt med.
– Vi arbejder på flere platforme, når vi står som
mellemled mellem vores brugere og omverdenen.
Der skal en slags oversættelse til begge veje for at
give den bedste integration. Og samtidig har vi jo
en lille virksomhed, der også skal køre, slår han
fast.
Café Pakhuset hører under Bostøttetilbudet
Nr. 21
14. oktober 2011
Åhusene, og det er i tæt samarbejde med ledelsen
her fra, at medarbejderne til stadighed udvikler
konceptet, hvor man henter inspiration i teorien
om, at social bæredygtighed er måden at skabe
ægte medborgerskab for de mest sårbare borgere.
Metoden til at opnå det har fra begyndelsen været
empowerment.
En bund under selve kulturen
– I Café Pakhuset hedder vi alle sammen medarbejdere. Har vi brug for at skille det ad, kalder vi
os for henholdsvis pædagogiske medarbejdere og
brugermedarbejder, fortæller Øystein Borud.
Cafédriften er et fælles ansvar for alle, der
arbejder der. Der er en høj grad af brugerinddragelse, når der skal tages beslutninger om, hvad der
skal ske i caféen. I den proces er det væsentligt,
at alle forstår, hvordan ting hænger sammen.
Det sker på daglige morgenmøder, hvor de tager
bestik af og fordeler dagens opgaver.
– Det kan være en lang proces at få et menneske til at forstå hensigter, mål og årsagssammenhænge, når det menneskes begrænsninger
er kognitive. Men når man hele tiden bliver
inddraget i diskussioner, beslutninger og konsekvenserne heraf, begynder der at vokse en kultur
frem, hvor man fornemmer, hvordan man hænger
sammen med sine omgivelser, fortæller Margriet
de Noord.
Hun fortæller, at det også er vigtigt for de
pædagogiske medarbejder at have blik for de små
ting, der lykkes.
– Vi glædes over at få øje på Susanne, som
efterhånden selv står for at bage småkager. Hun
ved, hvad hun skal bruge og kan købe det ind, hun
mangler. Hun ved, hvad de skal koste, hvem der
skal købe dem. Hun kan servere dem og give byttepenge tilbage. Kort sagt: Hun ved, hvorfor hun
gør det, og hun føler en stolthed over at klare det,
uddyber Margriet de Noord.
Helt fra begyndelsen stod der EMPOWERMENT som på en lystavle hen over alt, hvad de
foretog i caféen, men efterhånden er det blevet
Når man hele tiden
bliver inddraget
i diskussioner,
beslutninger og
konsekvenserne
heraf, begynder der
at vokse en kultur
frem, hvor man
fornemmer, hvordan
man hænger
sammen med sine
omgivelser
Margriet de Noord,
pædagogisk medarbejder,
Cafe Pakhuset
8
Mit liv var kedeligt.
Jeg hittede rundt
i ugedagene
ved hjælp af tvprogrammerne.
I begyndelsen var
det fedt nok at have
fri, men så blev det
efterhånden træls.
Så det var som
sendt fra himlen
at få arbejde i Café
Pakhuset
Jacob Toft,
brugermedarbejder, Cafe
Pakhuset
måden, man er sammen på, så der er ikke så
meget brug for at krydstjekke med metoden hele
tiden. Det ligger som en naturlig bund under selve
kulturen på stedet.
i fremtiden. Her har han det godt og kan ikke
forestille sig andet.
– Det er godt at have arbejde, og det er godt at
få weekend, konkluderer han.
Så har jo fri i weekenden
Strygetøjet fremmer forståelsen
– Empowerment? Det er, hvordan man kan få folk
med problemer til at få det bedre og få gang i dagligdagen, forklarer Jacob Toft.
Jacob Toft er 28 år. Han har aspergers syndrom
og får socialpension. Efter endt skolegang i en
specialklasse gik han i to år på en efterskole for
bogligt svage elever og siden et år på højskole.
Herefter flyttede han i egen lejlighed i Odder og
var uden beskæftigelse i et års tid, før han blev
tilknyttet Café Pakhuset.
– Mit liv var kedeligt. Jeg hittede rundt i ugedagene ved hjælp af tv-programmerne. I begyndelsen var det fedt nok at have fri, men så blev det
efterhånden træls. Så det var som sendt fra himlen
at få arbejde i Café Pakhuset, fortæller Jacob Toft.
Jacob arbejder mest i storsalen, hvor han stiller
borde og stole op til forskellige arrangementer, og
dagen efter rydder han dem væk igen. Indimellem
betjener han opvaskemaskinen.
– Det er fedt i caféen. Folk er glade for at være
her, og alle gør, hvad de skal. Hvis der er noget,
vi ikke kan finde ud af, får vi det forklaret godt og
grundigt, så vi kan forstå det. Det giver én selvforståelse, og jeg har fået det psykisk meget bedre,
fortæller Jacob Toft.
En del af Jacob Tofts arbejdsdag foregår på
Odder Barnevognsfabrik, hvor han gør rent og
hjælper lidt til i køkkenet. Han kommer fint ud af
det med de øvrige medarbejdere og snakker rigtigt
godt med sin chef.
– De kan godt lide at have mig. Forskellen på,
hvad jeg er, og hvad de er, er hovedsalig, at jeg ikke
rigtigt får betaling for at være der. Jeg er en slags
frivillig. Jeg får 5 kr. i timen. Det er vel nærmest
lommepenge, forklarer Jacob Toft.
Han regner med, at han bliver i Café Pakhuset
Der er en høj grad af arbejdsmoral på alle pladser i
Café Pakhuset, og det tilskriver Margriet de Noord,
at alle føler et ejerskab og medansvar for, at caféen
skal være et godt sted at gæste med ordentlige
råvarer og den bedste servering i byen.
– Når vi snakker sammen, sørger vi for at kravle
op og ned ad abstraktionsstigen, så vi kan skabe
en forståelse for, hvordan tingene hænger sammen, fortæller hun.
Processen foregår som regel, imens man er
sammen om at løse en opgave. Strygetøjet, toiletrensningen eller vinduespudsningen fungerer
som Det fælles Tredje, når de arbejder med at
sætte opgaven i perspektiv. På den måde får
brugerne en bedre fornemmelse af at udfylde en
værdifuld plads i en større sammenhæng.
– Når hænderne arbejder, samtidig med at vi
snakker sammen, løfter vi samværet op til at blive
en pædagogisk proces. Vi opnår, at brugermedarbejderne får en større bevidsthed om deres rolle,
og det betyder at resultatet får stor værdi for den
enkelte, forklarer Margriet de Noord.
Med beviset i baglommen
Café Pakhuset kører som en lille virksomhed. Derfor er der mange regler og love, de skal overholde,
og der bliver lagt vægt på, at alle medarbejderne
også forstår de opgaver, der følger med. Brugerne
bliver inddraget, når der skal udfyldes APV-skemaer og handles på dem. Der er regnskaber, der
skal stemme. De foretager egenkontrol hver dag,
og der er gået sport i at sikre, at caféen får den
bedste Smiley af fødevarekontrollen hver gang.
Alle mand skal bestå basisuddannelsen i almen
fødevarehygiejne – det såkaldte pølsemandskursus. Teknisk skole i Århus samarbejder med caféen
Nr. 21
14. oktober 2011
ved at udbyde et kursus med hensyntagende
undervisning, som er skræddersyet til brugerne,
og der kører et kursus, hver gang der er nok nye
medarbejdere til at lave et hold.
– For mange af vores brugermedarbejdere er
det første gang i deres liv, de står med et bevis for,
at de kan noget, så det bliver opbevaret i pungen
og vist frem med stolthed, så snart lejligheden
byder sig, fortæller Øystein Borud.
Pædagogik sat på skinner
Der bliver hele tiden produceret nye idéer, som
skal prøves af. Intet er for stort og intet for småt,
og mange af dem bliver omsat til praksis. For
eksempel har caféen lavet en aftale med Odderbanen, som kører mellem Odder og Århus, om, at
de må køre med og servere kaffe for passagererne
i toget. Til det har de fremstillet en vogn, som kan
køre mellem sæderækkerne.
– De ture giver god træning i servering og
kontakt med kunderne, og de giver passagererne
en god oplevelse på en kedelig togtur, fortæller
Margriet de Noord.
Sidste nye tiltag er, at de har restaureret en
forhenværende fiskesalgsvogn, Den Gyldne Reje, så
den lever op til lovmæssige standarder. Første stop
blev havnen i Hou, hvor de servicerede gæster til
årets Tunø Festival (se foregående artikel), og der er
allerede flere nye idéer til anvendelse af vognen.
Idéudvikling holder projektet i bevægelse
Café Pakhuset er ikke en overskudsgivende virksomhed og skal ikke nødvendigvis være det, men
de forsøger at skabe indtægter ved at tilbyde forskellige serviceydelser.
For eksempel betaler kommunen for pladser til
arbejdsprøvning og afklaring af arbejdsevne hos
forskellige typer borgere.
Caféen tilbyder at stå for mad og rengøring ved
arrangementer i Pakhusets storsal.
Den lokale friskole får ordnet deres vasketøj af
en af brugermedarbejderne, og Odder Højskole
Nr. 21
14. oktober 2011
9
tilbyder tre praktikpladser, hvor brugermedarbejderne får lov at prøve at arbejde med rengøring,
opvask og lignende. Caféen har desuden afholdt
en kursusrække om Mad og Kunst for udviklingshæmmede. Det er både private og offentlige, som
køber ydelser hos dem.
– Det er vores evne til idéudvikling, der holder
projektet og os selv i gang. Vi står aldrig stille, men
er altid på vej et nyt sted hen. Heldigvis har vi
god opbakning fra vores kolleger i Åhusene og fra
husets frivillige, når vi har brug for en ekstra hånd,
fortæller Margriet de Noord.
I fremtiden arbejder hun og Øystein Borud
sammen med Bostedet Åhusene for at bane vejen,
så caféen kan fungere som uddannelsessted for
STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse).
Det kan være inden for service, rengøring, madlavning, cafédrift eller andet.
– Det vil give et godt flow af nye brugermedarbejdere og gøre os til et endnu mere eftertragtet
sted at arbejde, end vi er i forvejen, forudser
Øystein Borud. n
Café Pakhuset
Café Pakhuset er arbejdsplads for et varierende antal brugere: Cirka to tredjedele af dem er pensionsmodtagere Cirka en tredjedel er unge modtagere af
enten kontanthjælp eller anden overførselsindkomst.
Desuden er der pladser til arbejdsprøvning for uddannede folk, som f.eks.
pædagoger, lærere og socialrådgivere, som skal prøve sig selv af på en arbejdsplads efter sygdom eller andet. Sammenlagt med et antal frivillige hjælpere
kommer der 15-20 mennesker gennem arbejdspladsen på en uge.
Pakhuset modtog Odder Kommunes handicappris 2010.
Læs om Café Pakhuset på: www.cafepakhuset.dk og www.aahusene-odder.dk
10
Pædagoger som bannerførere
Empowerment
handler både om,
at man skal høre,
hvad folk siger og
tage deres ønsker
alvorligt, og at alle
skal lære at bruge
sine demokratiske
rettigheder til at
få indflydelse på
egne liv. Det er ikke
nok at give folk en
stemme, hvis de
ikke ved, hvordan
de skal blive hørt
Social bæredygtighed som begreb har
formentlig altid eksisteret, og det er et
relativt nyt fænomen, at nogle mennesker passivt forsørges af det offentlige. Ifølge lektor Gordon Vicenti skal
pædagoger gå foran for at ændre på
samfundets strukturelle betingelser,
så alle får mulighed for at få plads som
ligeværdig medborger
Foto: Rasmus Baaner
H
vis vi skal væk fra, at det offentlige betragter
samfundets svageste medborgere som økonomisk dødvægt – og det skal vi – er det for
mig at se pædagogers og socialrådgiveres største
udfordring i vor tid at være med til at bane vejen
for de mennesker, som ikke har evnen til at skabe
forandring selv.
Sådan siger Gordon Vincenti, der er seniorlektor ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus.
Gordon Vincenti har skrevet og holdt forelæsninger om empowerment og social bæredygtighed gennem flere år. Ifølge ham er der brug for,
at pædagogerne skal ud at advokere for deres
brugere med alle de metoder, de mestrer.
– Empowerment handler både om, at man skal
høre, hvad folk siger og tage deres ønsker alvorligt,
og at alle skal lære at bruge sine demokratiske
rettigheder til at få indflydelse på egne liv. Det er
ikke nok at give folk en stemme, hvis de ikke ved,
hvordan de skal blive hørt. Det er den dobbelthed,
jeg finder tiltalende ved empowerment, siger
Gordon Vincenti.
Ifølge ham er det pædagogerne, der er de
bedste til at sætte processer og projekter i gang,
der kan være med til at forbedre vilkårene for de
svageste i samfundet. Der skal arbejdes på flere
fronter:
I mødet med den enkelte, er det pædagogens
opgave at gå i dialog med brugeren om, hvilke
ønsker han har til sit liv, og at lære ham, hvordan
han når dem.
– Det er her, pædagogens evne til omsorg,
empati og dét at kunne se muligheder frem for
begrænsninger, bliver sat i spil, siger Gordon
Vincenti.
Ved deltagelse i den offentlige debat på vegne
af sin bruger skal pædagoger være med til at
påvirke samfundsstrukturerne, så der bliver plads
til, at han kan blive ligeværdig medborger.
– Med andre ord skal pædagoger ikke lade sig
begrænse af rammerne. Hvis loven er forkert i
forhold til handicappedes muligheder, må man
påvirke politikerne til at tage de rigtige beslutninger. Vi har alle en forpligtelse til at betragte
handicappede som individer med ret til selvbestemmelse, siger Gordon Vincenti og fortsætter:
– Hvis man udelukkende gør det, man har fået
besked på ud fra de udstukne rammer, betragter
man sin bruger som objekt. Hvis de skal blive til
subjekter, må pædagogen hjælpe processen i gang
ved at gå ud og banke på nogle døre for dem og
sige: ‘Hallo, jeg har også ret til at blive hørt, og jeg
skal have samme muligheder og rettigheder som
andre borgere’.
Spræng rammerne, kom ud af kasserne
Empowerment er en fin metode til at opnå social
bæredygtighed, men Gordon Vincenti peger på
faren ved, at man lader sig fastlåse af en enkelt
metode. Han advarer om, at det hurtigt kan blive
projektet, der skal passe til metoden og ikke
omvendt. Han opfordrer til, at pædagoger tænker
ud af kassen og bruger hele arsenalet af metoder,
når de sætter et mål.
– Det ligger i pædagogers faglighed mere end
hos nogen andre at udtænke kreative løsninger.
Det er der brug for, så jeg opfordrer pædagoger
til at slippe kreativiteten løs. Pædagoger er fagligt
enormt dygtige og velkvalificerede, så jeg ved, at
de kan gå uden for egne tankerammer og finde
nye måder at nå frem til deres mål, siger han.
Nr. 21
14. oktober 2011
Serviceloven, som trådte i kraft i 1998, ophævede det traditionelle institutionsbegreb, så
mulighederne for at nytænke ligger åbne. Gordon
Vincenti synes ikke, man skal lade sig nøje med
de rammer, som det offentlige udstikker i form af
bevillinger og lignende, når man sætter et projekt
i gang.
I stedet skal man være åben for, at der kan være
andre samarbejdspartnere, som man med fordel
kan få med til at løse opgaven. Det kan være folk
fra det lokale erhvervsliv, foreninger eller andre,
som kan byde ind med deres kompetencer eller
økonomiske midler. Han er overbevist om, at de
fleste gerne vil være med til at løse sociale opgaver
og tage et medansvar.
– Jo flere man inviterer med i sit projekt, jo
mere bæredygtigt bliver det. Hvor det før kun
havde ét ben at stå på – nemlig det offentlige – får
det nu mange ben. På den måde er det knapt så
sårbart, hvis et af benene forsvinder. Samtidig
vil man stå stærkere overfor det offentlige, når
man har erhvervslivet, interesseorganisationer
og foreninger i ryggen. Man er ikke så afhængig
af bevillinger, når man har mange forankringer,
forklarer Gordon Vincenti.
Også økonomisk bæredygtighed
– Der er brug for pædagoger, som med indgående kendskab til deres brugere lægger kursen og
sørger for, at den bliver holdt. Derudover skal de
bruge deres kreativitet til at få fat i andre, som kan
være med til for eksempel at skaffe kapital eller
praktikpladser eller bare give en hånd med, siger
Gordon Vincenti.
Man skal ikke være blind for, at man kan lære
noget fra andre faggrupper. For eksempel har
erhvervslivet mere forstand på, hvordan man får
det bedste ud af en virksomhed, hvor lille den
end måtte være. Gordon Vincenti tror ligefrem,
det vil være muligt at sælge aktier i et pædagogisk
projekt, hvor afkastet ikke er penge, men glæden
ved at være en del af det. Han er overbevist om, at
jo mere selvkørende pædagogiske projekter bliver,
jo bedre er det for det enkelte menneskes chancer
Nr. 21
14. oktober 2011
11
for reel medbestemmelse, og jo bedre er det oven i
købet for samfundsøkonomien.
– Hvis vi ikke lærer mennesker at klare sig selv,
vil de ressourcer, vi bruger på at gøre ting for dem,
hurtigt blive låst fast i permanente opgaver. Men
i takt med, at man blive mere selvhjulpen, vil der
frigives ressourcer, som kan bruges til den næste,
der får brug for hjælpen, forklarer han og slutter:
– Det er mere nødvendigt end nogensinde at
arbejde på at skabe social og økonomisk bæredygtighed. Jeg har ikke den færdige løsning på
hvordan, men jeg planter nogle tanker, som jeg
håber, vil slå rod. n
RETTIGHED Hvis loven er forkert i
forhold til handicappedes muligheder, må man påvirke politikerne til
at tage de rigtige beslutninger. Vi
har alle en forpligtelse til at betragte
handicappede som individer med
ret til selvbestemmelse, fastslår
Gordon Vicenti. Billedet her er fra
Cafe Pakhuset, hvor empowerment
er en grundsten i det pædagogiske
arbejde.
Gordon Vincenti
Seniorlektor i Socialt arbejde på Socialrådgiveruddannelsen på VIA University
College i Århus.
Cand. Scient.pol. fra Cambridge University, magistergrad i udviklingsarbejde, to
diplomer i konfliktløsning. Uddannet socialrådgiver i Danmark. Har bl.a. udgivet
‘Community Work in the Nordic Countries – new trends’ på Universitetsforlaget.
12
Vi skal jo mene det, når vi siger, at folk med forskellige vanskeligheder skal opleve, at de bliver inkluderet og er en værdifuld del af lokalsamfundet. Også
når det koster en ekstra indsats. Vi skal anerkende,
at det kræver både tid og pædagogisk faglighed
Bæredygtighed er fremtiden
Der er plads til flere socialt bæredygtige arbejdsplads i Odder, mener
formanden for socialudvalget. Sanne
Rubinke
Foto: Rasmus Baaner
O
dder Kommune tildelte i 2010 Café Pakhuset
Årets Handicappris. Formand for socialudvalget, Sanne Rubinke (SF), gav begrundelsen, at det er et banebrydende eksempel på, at det
er lykkedes at skabe en bæredygtig og udadvendt
arbejdsplads for sårbare borgere.
Hvordan arbejder I med begrebet social bæredygtighed, i Odder Kommune?
– Heldigvis har vi nogle pædagogiske arbejdspladser i kommunen, der sætter fokus på social bæredygtig beskæftigelse for deres brugere. Det er vigtigt, at vi bakker op om projekterne og skaffer de
rammer, som er nødvendige, for at de kan lykkes.
Og det er vigtigt, at vi holder gryden i kog ved at
blive ved med at tale om det og skrive om det.
– Vi skal jo mene det, når vi siger, at folk med
forskellige vanskeligheder skal opleve, at de bliver
inkluderet og er en værdifuld del af lokalsamfundet. Også når det koster en ekstra indsats. Vi
skal anerkende, at det kræver både tid og pædagogisk faglighed at få Johanne til at forstå, hvad
et girokort er, hvor det ville være hurtigere for
pædagogen bare at tage det i tasken og betale det
på vejen hjem.
Hvordan ser du pædagogens rolle i arbejdet med at
fremme social bæredygtighed?
– Pædagogerne er dem, der får det hele til at køre
– de er igangsættere. Det går ikke uden en solid
pædagogisk indsats. Der skal en speciel indgangsvinkel til, når man arbejder med mennesker med
funktionsnedsættelser, og det er det, pædagoger
kan.
– Pædagogerne er dem, der skal have blik for
den enkeltes behov og udviklingsmuligheder.
Jeg er dybt imponeret over den opfindsomhed,
pædagogerne i for eksempel Café Pakhuset lægger
for dagen, når de tilrettelægger arbejdsopgaverne
for deres brugere. Det kræver indsigt og omsorg.
Hvilke muligheder ser du for at arbejde med social
bæredygtighed i fremtiden?
– Nu har vi Café Pakhuset i Odder, men jeg kan
ikke se, at der skulle være noget i vejen for at
skabe flere lignende arbejdspladser. Måske kunne
vi få løst nogle opgaver, som ellers ikke bliver løst.
Vi har brug for et vandrehjem i kommunen, og
det kunne godt blive et projekt, hvor vi inddrager pædagoger og folk med forskellige former for
funktionsnedsættelse.
– Det kunne også handle om serviceydelser,
som ellers er forsvundet ud af samfundet. Måske
kunne der laves et vaskeri, hvor vi kan aflevere
vores duge og sengetøj og få det tilbage vasket og
strøget, ligesom min bedstemor gjorde det. Der er
mange muligheder, og det er ikke dyre løsninger
for kommunen, da de jo skal drives som små
virksomheder, der får penge i kassen. Det er både
meningsfuldt og socialt og økonomisk bæredygtig
beskæftigelse.
– Vi skal selvfølgelig også anerkende, at man
ikke kan drive sådan nogle steder som en kommerciel virksomhed. Det er også en pædagogisk
arbejdsplads, og der er en grænse for, hvor meget
man kan afhænge af en indtjening og for, hvilke
typer opgaver, man kan tage på sig. n
Nr. 21
14. oktober 2011
13
Flere medlemmer
Hey, skal du med i Socialpædagogerne?
Samtaler på tomandshånd kan være
vejen til flere medlemmer. Det er – en
del af – filosofien bag et kursus for tillidsrepræsentanter. Metoden kan også
bruges af almindelige medlemmer,
der gerne vil være flere
Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Foto: Nils Lund Pedersen
V
ed du, hvad du får for dit kontingent til
Socialpædagogerne? Hvad du helt præcist
får for de 520 kroner, som du hver måned
betaler, hvis du har fuldtidsarbejde? Mange gør
det ikke, vurderer forfatter og underviser Knud
Lindholm Lau. Han har lige gennemført et kursus
for 17 af Socialpædagogernes tillidsrepræsentanter, der blandt andet skulle klædes bedre på til at
skaffe flere medlemmer – noget, der opprioriteres,
fordi fagforeningens styrke i høj grad afhænger af
medlemsopbakningen. Og fordi en stærk fagforening er særlig vigtig netop nu, hvor der qua den
økonomiske krise er et stort pres på det socialpædagogiske område.
– Men mange forstår ikke fuldt ud fagforeningens rolle. På kurset blev flere overraskede over,
hvor meget man egentlig kan få som medlem
af Socialpædagogerne, og den overraskelse vil
sikkert være endnu større blandt de almindelige
medlemmer, siger Knud Lindholm Lau.
For kontingentet går selvfølgelig til åbenlyse og
håndgribelige ting som nærværende fagblad, men
også en lang række mindre håndgribelige goder
– både dem, man håber aldrig at få brug for, som
fx hjælp efter en arbejdsskade, og dem, der er forhandlet hjem i overenskomsterne. Samt dem, der
Nr. 21
14. oktober 2011
fx opnås ved at argumentere over for politikerne.
– Og hvis Socialpædagogerne gerne vil have
flere medlemmer, handler det selvfølgelig om at
gøre noget godt for medlemmerne – sammen med
medlemmerne, men det handler også om at kommunikere gevinsterne ved medlemsskabet klart
ud, siger Knud Lindholm Lau, der er medforfatter
til bogen ‘Organisering.dk – Håndbogen om at få
nye medlemmer og passe godt på de nuværende.’
Fem hylder med gevinster
På kurset for tillidsrepræsentanterne var en af de
første opgaver derfor at skabe overblik over de
gevinster, der er ved Socialpædagogerne. Gevinsterne blev inddelt i fem forskellige kategorier,
‘hylder,’ som Knud Lindholm Lau, kalder dem:
‘Straks-hylden,’ der omfatter alle de tilbud, medlemmet får i samme øjeblik, han eller hun melder
sig ind, eksempelvis (som oftest) tillidsrepræsentanten, muligheden for at få tjekket lønsedlen og
LO-Plus-kortet. ‘Udviklingshylden,’ der handler
om mulighederne for personlig og faglig udvikling, som for eksempel deltagelse i faglige net-
Mange forstår
ikke fuldt ud
fagforeningens
rolle. På kurset blev
flere overraskede
over, hvor meget
man egentlig kan
få som medlem af
Socialpædagogerne,
og den overraskelse
vil sikkert være
endnu større blandt
de almindelige
medlemmer
Knud Lindholm Lau,
forfatter og underviser
Diskuter dilemmaet på facebook
En kollega er ikke med i fagforeningen
– vil du diskutere det med hende?
Du er på besøg hos en kollega, der ligesom dig er socialpædagog. På sofabordet ligger KRIFA-Magasinet. Vil du spørge, om hun har meldt sig ud af Socialpædagogerne – og snakke med hende om, hvad det betyder?
Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook
14
Den enkelte kan gøre en forskel ved
at tale med dem, der ikke er med i
fagforeningen og ganske enkelt forklare,
hvorfor de selv har valgt at være med
Knud Lindholm Lau, forfatter og underviser
værk. ‘Krisehylden’ med den hjælp, der gives ved
fx en arbejdsskade eller arbejdsløshed. ‘Visionshylden’ med de visioner Socialpædagogerne har
for at udvikle faget som helhed, fx arbejdet for en
socialpædagogisk uddannelse eller arbejdet med
at argumentere imod besparelser.
Og sidst, men bestemt ikke mindst, ‘Overenskomsthylden,’ der jo er fagbevægelsens guld og
indeholder alle de fordele, der opnås gennem
overenskomsterne.
‘På kurset understregede Knud Lindholm Lau,
at den allerstørste forskel mellem Socialpædagogerne og gule fagforeninger som fx Krifa er
overenskomsterne:
Socialpædagogerne tegner overenskomster på
det socialpædagogiske område, det gør Krifa ikke.
– Så hvor Krifa i nogle tilfælde kæmper for at
Færre betalende medlemmer
Sammenlignet med medlemsflugten fra andre LO-forbund er der stor opbakning til Socialpædagogerne, men der er alligevel tilbagegang.
Fra august 2010 til august 2011 er antallet af fuldt betalende medlemmer faldet
med mere end 650 medlemmer – fra 32.105 til 31.447 medlemmer.
Samlet vokser medlemstallet dog stadig fordi, der kommer flere og flere pensionister, der betaler et mindre kontingent. I alt har Socialpædagogerne mere
end 36.000 medlemmer.
Fakta om kurset
Kurset ‘Organisering på arbejdspladsen’ er en del af Socialpædagogernes tillidsrepræsentantuddannelse. Det afholdes én gang om året.
På kurset skal deltagerne arbejde med en konkret opgave, som de bagefter
skal gennemføre hjemme på arbejdspladsen. Det kan være nye aktiviteter, der
skal gøre det mere attraktivt at være medlem – eller nye måder at tale med
uorganiserede.
den enkelte lønmodtagers rettigheder overholdes,
så er det kun Socialpædagogerne, der kæmper for
at rettighederne udvides. Og så har det selvfølgelig
også stor betydning, at socialpædagogerne er funderet i det socialpædagogiske fag, mens fx Krifa
dækker alle lønmodtagere bredt, sagde han.
Tag tyren ved hornene
Et vigtigt element i kurset var, at tillidsrepræsentanterne skal lære at tage tyren ved hornene
og tale med kollegaer, der ikke er medlemmer
af Socialpædagogerne – og medlemmer, der vil
melde sig ud.
– Og så skal man ikke presse, for det får bare
den anden til at trække sig væk. Det gælder om
at lytte og sætte sig ind i den andens behov – og
så gælder det om at kende Socialpædagogernes
tilbud så godt, at man kan trække lige præcis dem
frem, der har interesse for den anden, sagde Knud
Lindholm Lau.
På kurset gav flere tillidsrepræsentanter udtryk
for, at de ikke havde lyst til at føre ‘skræmmekampagne’ og fortælle, hvad der kan ske, hvis man
ikke er med i fagforeningen. En af dem fortalte
eksempelvis om en kollega, der altid havde været
imod fagforeningen, men som arbejdsmiljørepræsentanten så alligevel havde fået overtalt til at
melde sig ind. Og ret kort tid efter blev hun fyret,
og så var det en kæmpe fordel, at fagforeningen
kunne forhandle en god aftrædelsesordning på
plads.
– Men hvis jeg fortæller om sådan noget, lyder
det som om, jeg vil skræmme, sagde tillidsrepræsentanten.
-Nej, mente Knud Lindholm Lau:
– Du skal ikke skræmme. Du skal bare fortælle,
at sådan er det. Sådan har du som tillidsrepræsentant gjort i den og den situation.
Selv om det mest er tillidsrepræsentanterne,
der bliver involveret i arbejdet med at få flere
medlemmer, mener Knud Lindholm Lau, at
emnet også er relevant for alle andre medlemmer
af Socialpædagogerne. Fordi flere medlemmer
netop er noget af det, der skal til for at skabe en
stærkere fagforening.
– Og den enkelte kan gøre en forskel ved at
tale med dem, der ikke er med og ganske enkelt
forklare, hvorfor de selv har valgt at være med. n
Nr. 21
14. oktober 2011
15
Poul Jensen:
Jeg skal holde op med at tromle
Kurset i organisering på arbejdspladsen har været
lidt af en øjenåbner for Poul Jensen, der i tre år har
været tillidsrepræsentant på Østruplund i Region
Syddanmark.
– Jeg har altid tænkt, at ikke-medlemmerne
burde forstå, at de skulle være solidariske, og jeg
må blankt erkende, at jeg har været lidt fordømmende. Men nu tænker jeg, at man kan have
mange forskellige grunde til at melde sig ind i
Socialpædagogerne.
– Solidaritet er det vigtigste for mig selv, men er
det ikke for alle andre – og det gælder om at finde
ud af, hvad den enkelte kan bruge af Socialpædagogernes mange tilbud, og så præsentere dem for
vedkommende. Derfor vil jeg fremover til at være
meget mere lyttende og holde op med at tromle.
Konkret vil Poul Jensen nu gøre en større
indsats for at få kontakt med de studerende, der
kommer i praktik på Østruplund. Han vil spørge
sin leder om han som tillidsrepræsentant kan
komme med i introduktionsforløbet.
– Og i stedet for kun at slå på solidariteten, vil
jeg i højere grad slå på mulighederne for faglig
udvikling, for jeg tror, det er det, der betyder mest
for de unge. Derfor vil jeg fortælle om mulighederne for at komme med i Socialpædagogernes
faglige netværk for socialpædagoger, der arbejder
med domfældte udviklingshæmmede, og give de
studerende en samling med relevante artikler fra
Socialpædagogen. n
Solidaritet er det vigtigste for mig selv, men er det ikke for alle andre – og det gælder
om at finde ud af, hvad den enkelte kan bruge af Socialpædagogernes mange tilbud
Laila Christensen:
Medlemmerne skal være ambassadører
Hvorfor er du egentlig medlem af Socialpædagogerne? Sådan vil tillidsrepræsentant Laila Christensen fra Centerkontor for Socialpsykiatri i
Esbjerg Kommune spørge de af hendes kollegaer, der i mange år har betalt deres kontingent til
Socialpædagogerne.
– For mange er det måske bare en selvfølge, at
de er medlem. De tænker ikke rigtigt over hvorfor.
Men jeg vil gå systematisk til værks med et skema
med spørgsmål, der skal få mine kollegaer til at
reflektere over, hvorfor de egentlig er medlemmer.
Og når argumenterne bliver klare for dem, håber
jeg, at de vil bruge dem i samtaler med dem, der
ikke er medlemmer. Sådan at medlemmerne
bliver ambassadører for Socialpædagogerne.
Hidtil har Laila Christensen gået ud fra, at alle
socialpædagoger i socialpsykiatrien var medlemmer af Socialpædagogerne, fordi det er så naturligt for hende selv.
– Men nu er jeg blevet lidt i tvivl. Vi ligger jo
i Esbjerg, hvor der også er Det Faglige Hus, og
måske er nogen i virkeligheden medlemmer der?
Så når folk beder om min støtte som tillidsrepræsentant, vil jeg til at spørge om, de har betalt deres
kontingent. n
Nr. 21
14. oktober 2011
Jeg vil gå systematisk til værks med et skema med
spørgsmål, der skal få mine kollegaer til at
reflektere over, hvorfor de egentlig er medlemmer
16
Nanny Pingel:
Jeg ville ikke være Kloge-Åge
Tillidsrepræsentant Nanny Pingel fra Boligerne
LBG i Randers behøver ikke bruge kræfter på
at skaffe flere medlemmer – for nu er samtlige
socialpædagoger på arbejdspladsen organiseret
hos Socialpædagogerne:
– Jeg havde én kollega, der i stedet var hos
KRIFA. Hun var nattevagt og fik et problem, da
arbejdsgiveren bad hende deltage i kurser om
dagen, for hun tabte penge, når hun før og efter
kurserne ikke kunne arbejde om natten – for der
er jo nattillæg. Jeg ville ikke være kloge-Åge og
moralsk dommer, så i stedet for at sige, at hun hellere skulle melde sig ind hos Socialpædagogerne,
bad jeg hende bare kontakte hendes egen fagforening for at høre, hvordan de kunne hjælpe hende
– og det kunne de faktisk slet ikke. KRIFA kender
jo ikke vores lokale arbejdsplads, hvorimod jeg
som tillidsrepræsentant kan tale med vores leder
og henvise til vores lokale retningslinjer – og også
føre lokale lønforhandlinger. Jeg havde mange
samtaler med min kollega i en periode på mellem fire og seks måneder. Så meldte hun sig ind
i Socialpædagogerne, og var bagefter meget glad
for den hjælp, jeg gav hende. Før havde hun følt
sig meget alene, når hun fx selv skulle tale med
lederen. Og i mine øjne er det den helt rigtige
måde at tale med et ikke-medlem: Jeg trak ikke
noget ned over hovedet på hende – jeg viste hende
bare, hvordan hun stod som medlem, og hvordan
hun stod som ikke-medlem. n
Jeg trak ikke noget ned over hovedet på hende – jeg viste hende bare, hvordan
hun stod som medlem, og hvordan hun stod som ikke-medlem.
Hanne Pindstrup:
Nu ved jeg, hvad vi får for kontingentet
Tanken om at melde sig ud af Socialpædagogerne
har tidligere strejfet Hanne Predstrup, der siden
januar har været tillidsrepræsentant på Sydbo i
Region Syd.
– Som almindeligt medlem var jeg selv i tvivl
om, hvad jeg fik for pengene, og nu oplever jeg
også, at ganske mange af mine kollegaer spørger:
‘Hvad får jeg for mit kontingent?’ Især i øjeblikket, hvor pengene er små, tænker mange på at gå
over til de gule fagforeninger, og flere melder sig
ned på A-kasse-niveau. Men efter at jeg har været
på kurset i organisering på arbejdspladsen, er jeg
slet ikke i tvivl: Det er det bedste at være medlem
af Socialpædagogerne. Og det gælder om, at vi
bliver flere, så vi kan trække på samme hammel
og blive stærkere. Ikke mindst i en kaotisk tid med
nedskæringer, fyringer og lukninger inden for
vores sektor.
Hanne Predstrup er med egne ord ‘helt
overvældet’ over, hvor mange tilbud, der er i
Socialpædagogerne – og hvor meget støtte hun
som tillidsrepræsentant fx kan få, hvis der skulle
komme sager med ubehagelige fyringer eller
dårligt arbejdsmiljø.
– Og det vil jeg gerne fortælle til mine kollegaer.
Jeg vil ikke bestemme om, folk skal være medlem
eller ej, det er deres egen sag – men jeg vil i hvert
fald gøre det klart, hvad de får ud af at være med.
– Og så synes jeg i øvrigt, at det er rigtig ærgerligt, at man i mange tilfælde kan nyde godt af
fagforeningens arbejde uden at betale til den. Fx
hvis fagforeningen fører og vinder en sag om for
lidt udbetalte tillæg, og alle på arbejdspladsen så
får de ekstra tillæg uanset om de er medlemmer
eller ej. n
Det gælder om, at vi bliver flere, så vi kan trække på samme hammel og blive
stærkere. Ikke mindst i en kaotisk tid med nedskæringer, fyringer og lukninger
Nr. 21
14. oktober 2011
17
Test dig selv
Ved du, hvad du får hos Socialpædagogerne?
Knud Lindholm Lau er ikke i tvivl om, at en af truslerne mod LO-fagforeninger som Socialpædagogerne er,
at medlemmerne ikke ved, hvad de får for kontingentkronerne – og for eksempel ikke forstår betydningen
af, at en fagforening tegner overenskomst. Gør du?
1. Hvad er en overenskomst?
a) En aftale mellem arbejdsgiveren (fx KL) og arbejdstagerne (fx
Socialpædagogerne), der fastlægger lønniveau, arbejdstid, overarbejdstillæg og meget andet.
b) En lov om forhold på arbejdsmarkedet, der vedrører de enkelte
medarbejdere. Fx regler for barsel, sygedagpenge og andet. Loven
kan hentes på Socialpædagogernes hjemmeside, www.sl.dk
c) En kontrakt mellem en arbejdsgiver og en enkelt arbejdstager.
d) Alle ovenstående svar er forkerte.
2. Hvad er mindstelønnen i Danmark?
a) 90 kr. i timen.
b) 125 kr. i timen.
c) 135 kr. i timen.
3. Hvem nyder godt af overenskomsten?
a) Alle, der arbejder på det område, der er dækket af overenskomsten.
b) Alle, der er medlemmer af Socialpædagogerne.
c) Alle ovenstående svar er forkerte.
4. Hvad er LO-Plus-kortet?
a) Et kort, der giver rabat på alt fra vinterdæk til sommerhuse.
Rabatkortet er betalt over kontingentet.
b) Et kort, der giver rabat på alt fra vinterdæk til sommerhuse.
Rabatordningen er selvfinansierende og gratis for medlemmer af
Socialpædagogerne.
c) Begge ovenstående svar er forkerte.
5. Hvem kan føre en sag i arbejdsretten, hvis der sker
brud på overenskomsten og en medarbejder eksempelvis
bliver uretmæssigt fyret?
a) Den fagforening, der har tegnet overenskomsten – og ingen andre.
b) Alle organisationer eller advokater.
c) Alle ovenstående svar er forkerte.
6. Hvor mange barns sygedage har man ret til i Danmark?
a) 1
b) 2
c) 3
7. Vera er et tidsskrift for pædagoger. Det udkommer fire
gange om året og har som ambition at give en systematisk belysning og analyse af pædagogens praksis. Hvem
er udgiveren?
a) Socialpædagogerne og BUPL – medlemmerne af de to fagforeninger kan gratis tegne abonnement.
b) En række professionshøjskoler.
c) KL og Regionerne i fællesskab.
8. Socialpædagogerne blandede sig i valgkampen med en
række annoncer – ikke for ét bestemt parti, men for en
ny politik på det socialpædagogiske område. Hvor stort
var budgettet?
a) 100.000 kr.
b) 1 mio. kr.
c) 10 mio. kr.
9. Hvordan hjælper Socialpædagogerne medlemmer, der
får en arbejdsskade?
a) Socialpædagogerne er et forsikringsselskab, der udbetaler erstatninger ved arbejdsskader.
b) Socialpædagogernes arbejdsskadeteam kan råde og vejlede og
evt. hjælpe med at føre din sag overfor Arbejdsskadestyrelsen og
Ankestyrelsen.
c) Socialpædagogerne fører tilsyn med arbejdspladserne, så risikoen for arbejdsskader minimeres.
10. Hvilke nyhedsbreve kan du gratis få gennem Socialpædagogernes hjemmeside?
a) 12 forskellige – herunder DAGNY med dagens presseklip på det
socialfaglige område.
b) 5 forskellige – herunder ‘Nyt om teori, forskning og metode’.
c) 7 forskellige – herunder ‘Nyt om familiepleje’.
Svar: 1 a. 2 d (der er ingen mindsteløn i Danmark – kun en overenskomstmæssig mindsteløn. En arbejdsgiver, der ikke har tegnet overenskomst, kan tilbyde en hvilken som
helst løn). 3 a. 4 b. 5 a. 6 d (loven giver ikke ret til barns sygedage – det er kun hvis der er tegnet en overenskomst, at man har ret til barns sygedag). 7 a. 8 b. 9 b. 10 a.
Nr. 21
14. oktober 2011
18
Udviklingshæmmede
Et vikarbureau eller
pædagogisk støtte?
Vejle Kommune fastlægger et serviceniveau for den støtte udviklingshæmmede kan få. Hvis de ønsker mere
hjælp, skal de købe det i et vikarbureau.
‘Serviceniveauet er politisk bestemt, og
det er så op til arbejdsgruppen at finde
ud af, hvad den pose penge skal bruges
til’, siger handicapchefen
Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Illustrationer: Louise Thrane Jensen
S
ocialpædagog Anne-Dorthe Tuemose har
ofte været på ferie og cafebesøg med beboerne fra Skansebakken (se faktaboks). Beboerne har betalt for Dorthes rejseudgifter og fortæring. Men det må de ikke mere. Så medmindre
Vejle Kommune vil betale den udgift, må beboerne fremover købe en fremmed til at tage med på
ferie og på cafe.
Vejle Kommune er blevet opmærksom på, at
kommunalfuldmagten forbyder kommunerne at
sælge personaleydelser til private og har derfor
nedsat en arbejdsgruppe, som skal ‘udarbejde
retningslinjer for betaling af personaleudgifter
i forbindelse med ledsagelse af borgere.’ Hvilke
aktiviteter kan beboerne fremover deltage i med
støtte fra Skansebakkens medarbejdere, og hvilke
ting må de købe uden for botilbuddet. Er ferie
for eksempel en aktivitet, som beboeren selv
skal betale? Eller er det en del af Skansebakkens
tilbud? Det skal arbejdsgruppen kigge på, og
herefter bliver der fastlagt et serviceniveau for de
tilbud, Vejle kommune giver de udviklingshæmmede borgere.
Arbejdsgruppen skal på den ene side tage
hensyn til de regler, der er i serviceloven, om at
handicappede borgere skal kompenseres for deres
handicap. Det betyder blandt andet, at de skal
have pædagogisk støtte til udvikling, og at de har
ret medbestemmelse og selvbestemmelse over
deres eget liv. På den anden side skal arbejdsgruppen også planlægge ud fra, hvad kommunen har
råd til at betale. Der er mange forhold, arbejdsgruppen skal have med i sine overvejelser og
komme med svar på.
Imens det arbejde foregår, venter Anne-Dorthe
Tuemose og hendes kollegaer, som hun er tillidsrepræsentant for.
– Vi ønsker snart, at der kommer et svar.
Serviceniveauet er politisk bestemt
Hvor skal snittet lægges? Kan serviceloven og et
kommunalt serviceniveau forenes?
Socialpædagogen har talt med handicapchef i Vejle Kommune, socialpædagog Kirsten
Bundgaard og centerleder på Skansebakken,
socialpædagog Jesper Wiese, der begge sidder i
arbejdsgruppen, og med Anne-Dorthe Tuemose,
der er repræsenteret i MED-udvalget på forvaltningsniveau. Her skal arbejdsgruppens oplæg til
fælles retningslinjer debatteres. Desuden er hun
også medlem af Socialpædagogernes bestyrelse i
lokalkreds Lillebælt.
Kirsten Bundgaard:
– Tidligere var der meget forskellig praksis fra
botilbud til botilbud. Det har ikke været hensigtsmæssigt, og måske har man heller ikke altid
overholdt kommunalfuldmagten. Det vil vi rette
op på ved at beslutte, hvilke tilbud, beboeren
kan regne med, når han eller hun bliver visiteret
til et botilbud. Hermed skaber vi ens praksis og
tydelighed i ydelsen.
Jesper Wiese:
– Den udfordring, vi står med i arbejdsgruppen, er at tage stilling til, hvor meget ferie, der
er inkluderet i taksten. Vi sidder i øjeblikket og
regner på, hvad udgiften har været indtil videre,
og hvad vil det koste fremover, når beboerne ikke
Nr. 21
14. oktober 2011
længere skal betale for medarbejdernes rejseomkostninger.
– Det er første skridt på vejen, siger Jesper
Wiese og understreger, at både han og Kirsten
Bundgaard går ud fra som en selvfølge, at ferie
også fremover vil blive indregnet i taksten. I øjeblikket får beboerne tilbudt fem feriedage om året
med ledsager. Om det også bliver sådan fremover,
bliver afgjort på et senere tidspunkt.
– I Danmark hører det vel til et normalt liv at
holde ferie?
Kirsten Bundgaard:
– Mange borgere kommer ikke på ferie hvert år.
For eksempel folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere.
– Det er også et spørgsmål om, hvad man
forstår ved ferie. Det kan være så meget andet
end to gange 14 dage sydpå. Der er borgere, som
arbejder på værksted, der holder sommerferielukket i tre uger. Og det kan man da godt kalde for, at
borgeren holder ferie.
Jesper Wiese:
– Nogle vil ikke på ferie uden for botilbuddet.
Andre vil elske det. Det er op til os at finde ud af,
hvad borgeren har behov for og så skrive det ind i
den enkeltes indsatsplan.
Nr. 21
14. oktober 2011
19
Kirsten Bundgaard:
– Serviceniveauet er politisk bestemt, og det er
så op til arbejdsgruppen at finde ud af, hvad den
pose penge skal bruges til.
Men et er det serviceniveau, Vejle Kommune
lægger for sine udviklingshæmmede borgere.
Noget andet er, hvad de øvrige 11-12 kommuner,
som Jesper Wiese også samarbejder med, beslutter.
– Den store udfordring i det her, bliver at leve
op til alle kommuners serviceniveau. Vi kan ikke
længere tænke det som en samlet planlægning for
Skansebakken, men må give folk de ydelser, som
kommunerne har besluttet er niveauet for deres
borgere.
For eksempel i forhold til ferie. En kommune
siger måske fem dage, mens en anden beslutter til
14 dage.
– Vi skal være meget skarpe på at vide, hvad
tingene koster, siger Jesper Wiese.
En middag for to – måske
Siden Vejle Kommune besluttede at overholde
kommunalfuldmagten skal beboerne ikke længere
betale for medarbejdernes udgifter på en endagstur til for eksempel Odense. Hvis der indgår et
20
Den store udfordring i det her, bliver at leve
op til alle kommuners serviceniveau. Vi kan
ikke længere tænke det som en samlet planlægning for Skansebakken, men må give folk
de ydelser, som kommunerne har besluttet
er niveauet for deres borgere
Jesper Wiese, centerleder, Skansebakken
restaurantbesøg, skal medarbejdere tage sin egen
madpakke med. Sådan er det nu, og sådan vil det
formentlig også blive med de nye retningslinjer
for medarbejderne på Skansebakken, fortæller
Jesper Wiese.
– Det lyder ikke særlig hyggeligt?
Kirsten Bundgaard:
– Det er et spørgsmål om at se på, hvad måltidet går ud på. Man skal se det som en oplevelse,
og det er svært at sætte et niveau for det. Men hvis
det har en pædagogisk mening, at socialpædagogen spiser med, skal botilbuddet betale udgiften
Alle tre er enige om den opfattelse, som AnneDorthe Tuemose sætter ord på:
– For borgerne på Skansebakken vil der umiddelbart ikke være en pædagogisk udvikling i, at
medarbejderen spiser med. Det kan være hyggeligt, men det er ikke nødvendigt.
Der skal tænkes nyt
Det er ikke alene beboerne, der skal indstille sig
på nye tider. Også for medarbejderne ændrer
arbejdsdagen sig voldsomt.
Anne-Dorthe Tuemose:
– Det er ikke kun i forhold til restaurantbesøg,
at der sker ændringer. Vi skal som medarbejdere
gøre op med en tid, hvor man i botilbuddene bare
gjorde de her ting, som for eksempel at tage på en
endagstur, hvor borgerne betalte rejseudgifter.
Jesper Wiese:
– Det udfordrende for os er at beskrive, hvilken
pædagogisk indsats den enkelte beboer har behov
for, og det skal tydeligt fremgå af den enkeltes
indsatsplaner. Har borgeren eksempelvis brug for
en endagstur med en medarbejder, skal det stå i
planen.
Kirsten Bundgaard:
– Tidligere har vi planlagt langt ind i borgernes
økonomi, fordi de skulle betale for at modtage
vores hjælp. For eksempel, når de skulle på ferie.
– Vi forventer, at der i serviceniveauet er en vis
mængde ferie. Men hvis man for eksempel gerne
vil seks uger til Australien, vil det ligge over serviceniveauet. Her må man købe en hjælper uden for
botilbuddet til at tage med.
Pædagogik en flydende størrelse
De er alle tre enige om, at den største udfordring
i den kommende tid er at få defineret, hvad den
pædagogiske bistand er.
I forhold til serviceloven har en beboer ret til at
få pædagogisk bistand til udvikling og et ligeværdigt liv.
Jesper Wiese:
– Den pædagogiske bistand er en flydende
størrelse. Hvor meget får man for pengene? Det er
en stor udfordring for os, hvis socialpædagogikken skal gøres op i nytteværdi, der skal måles og
vejes. Der er en kvalitativ forskel i relationen, om
det er en ledsagerordning eller en socialpædagogisk foranstaltning. Og der er en forskel i den
måde, relationen bliver brugt på.
– Er det ikke vanskeligt at afgøre, om en biograftur er en socialpædagogisk foranstaltning?
Jesper Wiese:
– Derfor er det også afgørende, hvad der står i
handleplanen. For nogle kan en biograftur være
en del af en socialpædagogisk støtte, for andre er
det at betragte som en tur, man kan klare gennem
ledsagerordningen.
– Det er en hårfin balance.
Jesper Wiese:
– Vi skal kunne dokumentere og skabe evidens
på et godt handicappet liv, og det er måske svært
på den her måde.
Kirsten Bundgaard:
– Jeg tror, det er godt, vi får kigget på det.
Udgifterne skal ned
Et er med serviceloven i hånden at få defineret
serviceniveauet for et godt handicappet liv i Vejle
Nr. 21
14. oktober 2011
Kommune. Noget helt andet er kommunaløkonomien, påpeger Kirsten Bundgaard flere gange
under samtalen.
– Opgaven i det her bliver også at få udgifterne
ned, fordi det specialiserede voksenområdet er
for dyrt, og derfor skal vi også kigge på, hvordan
vi kan bruge færre penge på det her område. Og
noget kan man godt måle.
Jesper Wiese gør opmærksom på, at det kan
være nemmere at spare på noget, der kan måles.
– Hvis vi for eksempel skal spare en halv million, er det lettere at spare på ture og ferier end på
nattevagter og daglig støtte til borgerne.
Ud at se med en vikar
Fremtiden for de handicappede på Skansebakken
og i resten af Vejle Kommune kan blive, at de ikke
kan få bostedets medarbejdere med til aktiviteter,
som ikke har et pædagogisk indhold. Når de derfor har opbrugt de syv en halv time, som er indeholdt i botilbuddets takst til ledsagelse, skal de
købe personale i et vikarbureau.
For eksempel hvis de vil til musikfestival. Det
er dyrt, fordi de både skal betale hjælperens løn og
rejseudgifter. Desuden skal de rejse med en, som
de måske ikke kender. Det er ikke en ordning, som
Nr. 21
14. oktober 2011
21
vil blive positivt modtaget i medarbejdergruppen.
– Det er ret vigtigt, at den, der ledsager borgeren, kender vedkommende. Der er en relation at
bygge videre på, og det kan man hverken måle
eller veje. Det er meget svært. For hvordan får
vi beskrevet, at det er vigtigt, at borgeren har én
med, som kender vedkommende. Derfor er det
vigtigt at få beskrevet den gode pædagogiske
relation.
– Det er et dilemma, som fylder meget hos os,
der er ansvarlige for den pædagogiske indsats.
Kirsten Bundgaard:
– Den ene side af mig kan godt forstå dilemmaet. Den anden side af mig synes, at det er godt,
hvis beboerne også møder andre mennesker, så
det ikke bliver sådan, at alt hvad en borger har
brug for, omfavner vi. Det er nemlig med til at
holde andre ude.
Jesper Wiese nærer ikke de store betænkeligheder ved, at beboerne skal købe en uden for
botilbuddet til at ledsage ham eller hende.
– Jeg har det fint med, at de kan betale sig til
professionel ledsagelse til at dække særlige behov
som for eksempel længere ferier eller andet, som
ikke dækkes af Skansebakken.
22
Opgaven i det her bliver også at få udgifterne
ned, fordi det specialiserede voksenområdet
er for dyrt, og derfor skal vi også kigge på,
hvordan vi kan bruge færre penge på det her
område. Og noget kan man godt måle
Kirsten Bundgaard, handicapchef, Vejle Kommune
Han fremhæver, at Vejle Kommune samarbejder med vikarbureauet Aktiv Care.
For beboere fra Skansebakken er det vigtigt,
at det er nogen, som har både viden og erfaring
med beboerens situation, der hjælper. Og som
har et arbejdsgiveransvar for det arbejde, vikaren
udfører.
primære netværk. Det er det, vi skriver ind i deres
handleplaner, siger Jesper Wiese og Anne-Dorthe
Tuemose er enig i, at medarbejderne skal blive
bedre til at inddrage de pårørende.
– Vi skal selvfølgelig stadig være der, men vi
skal forstå at trække os, når der ikke er brug for os.
Brug kræfterne anderledes
Anne-Dorthe Tuemose håber, at arbejdsgruppen
snart bliver færdig med sit arbejde. Det er belastende for medarbejderne.
– Nogle synes, at det er lidt mystisk, at lige
pludselig skal man gøre op med en praksis, uden
at der er noget andet at sætte i stedet. Vi mangler
at få at vide, hvad vi må nu, hvor der er ændret på
den praksis, at borgerne for eksempel betaler for
medarbejdernes mad på en endagstur. Jesper Wiese:
– Det er svært at melde noget ud, for det er
på alle niveauer forvirrende. Det er svært at
argumentere for ændringer og give det videre til
medarbejderne, når det, der ligger i kommunalfuldmagten, er så diffus og uklar.
Anne Dorthe Tuemose får det sidste ord:
– Hvis jeg som medarbejder kan ønske noget
godt, er det, at ledelsen havde været mere klar på,
hvad det her betyder for Skansebakkens medarbejdere.
For medarbejderne er der to ben at gå på i den
her proces, fortæller hun. Det ene ben er, at der er
kommet klarhed over, hvad beboerne skal betale.
– Det skaber åbenhed og klarhed, og vi undgår
eventuelle mistanker om, at vi som medarbejdere
bare bruger løs af beboernes penge.
Det andet ben er ikke helt på plads endnu. – Jeg oplever, at vi som medarbejdere har
brug for at få mere klarhed om, hvad gør vi nu. Vi
afventer, at arbejdsgruppen fortæller os, hvad vi
skal. n
Det er Jesper Wieses opgave at få botilbuddets
budget til at nå hele vejen rundt, og det kræver
prioriteringer.
– Det koster penge at give beboerne et liv uden
for botilbuddet. Men vi kan måske godt blive
bedre til at skabe andre relationer end dem, man
skal betale for. For eksempel kan vi i højere grad
inddrage de pårørende. De kan måske tage med
på ferieture.
– Lige nu betragter vi os som nogle beboeres
Skansebakken
Skansebakken drives af Vejle Kommune efter § 108 i Lov om Social Service.
Skansebakken tilbyder længerevarende boophold til voksne med multiple
Funktionsnedsættelser. Borgerne har en udviklingsalder på ca. 3-12 måneder.
De har et massivt fysisk plejebehov og behov for omfattende specialpædagogisk
bistand. Skansebakken har i alt 45 døgnpladser og 1 aflastningsplads til personer fra 18 år. For tiden er aldersfordelingen fra 18 – 93 år.
Der er ca. 110 medarbejdere ansat på Skansebakken. Faggrupperne fordeler
sig mellem socialpædagoger, omsorgsmedhjælpere og social og sundhedshjælpere, sygeplejersker og fysioterapeuter.
Mens vi venter på
Nr. 21
14. oktober 2011
23
Dig og mig // tre spørgsmål om relationsarbejdet
Blå bog
Navn:
Anne Mette Mikkelsen
Alder:
47 år
Stilling:
Socialpædagog
Nuværende arbejdsplads:
Jupitervej Bofællesskab, der er
et døgntilbud for voksne psykisk
udviklingshæmmede
Har også arbejdet med:
Senhjerneskadede og i en
juniorklub for unge psykisk
handicappede
Uddannelse:
Pædagog fra Kolding
Børnehaveseminarium i 1987
Uden for jobbet:
Aktiv i Back To Nature
campingklub
Jeg støttede ’Karen’ i at komme videre
Giv et eksempel på en succesoplevelse, hvor du
havde en god relation i dit arbejde
’Karen’ havde boet 16-17 år i bofællesskabet Jupitervej, da hun begyndte at tale om, at hun gerne
ville flytte. ’Nu har jeg boet her længe nok. Nu
vil jeg gerne prøve noget andet,’ sagde hun igen
og igen. Som pædagog i Karens omsorgsgruppe
ønskede jeg at støtte hende i hendes valg og samtidig sikre, at hun flyttede til noget bedre. Hun er
kørestolsbruger, og der var faktisk alt for lidt plads
på Jupitervej, hvor hun fx ikke kunne bruge sit
eget badeværelse. Karen besøgte forskellige botilbud, som hun drømte om at flytte til, og hver gang
spurgte jeg: ’Er det bedre? Er der bedre plads?’ Det
var der ikke, så Karen ventede med at flytte – indtil
kommunen byggede et nyt botilbud, der netop var
indrettet med henblik på kørestolsbrugere.
at bruge relationen positivt, så Karen ikke blev
alt for afhængig af mig og tværtimod blev støttet
i sine egne valg. Derfor forsøgte jeg at gøre valgmulighederne håndgribelige ved fx at lade Karen
besøge forskellige botilbud. Da hun havde besluttet sig for at flytte til det nye botilbud, forsøgte jeg
også at gøre beslutningen meget håndgribelig ved
løbende at besøge byggepladsen sammen med
Karen. Vi lavede også en byggevideo, som hun
med glæde viste til andre beboere og personale.
Da hun spurgte om, jeg ikke kunne flytte med,
svarede jeg nej – men jeg vil meget gerne besøge
dig, og du kan besøge mig. Det var vigtigt at sørge
for en glidende overgang, hvor jeg langsomt slap
hende samtidig med, at hun åbnede sig over for
det nye.
Hvad gjorde / gør du for at opbygge relationen?
Hvad ser du som det største dilemma – eller den
største barriere - i relationsarbejdet?
Det var nemt at få en tæt relation til Karen, for
hun vælger typisk én person, som hun knytter sig
tæt til – og hun valgte selv mig. Udfordringen var
At opbygge en tæt relation uden at brugeren bliver
afhængig af én – brugeren skal støttes i sine egne
valg.
Nr. 21
14. oktober 2011
Udfordringen var
at bruge relationen
positivt, så Karen
ikke blev alt for
afhængig af mig
og tværtimod blev
støttet i sine egne
valg.
Dette er den sidste artikel i serien
dig og mig.
24
udviklingshæmmede
LEV: Tilsyn overså svigt på botilbud
Det ene år blåstemplede
tilsynet et botilbud i Holbæk – det næste år var
kritikken så voldsom,
at ledelsen blev fyret.
Såvel Socialpædagogerne som LEV vil have
et bedre tilsyn
U
middelbart er det svært
at se, at de to beskrivelser handler om samme
botilbud. Tilsynsrapporten fra
2010 er positiv med konklusionen: ’Abildgården fremstår
som et bosted med faglighed
og struktur på det pædagogiske
område.’
Tilsynsrapporten fra 2011
er fyldt med kritikpunkter, der
spænder fra rod og snavsede
kørestole til manglende opfølgning på helbredsproblemer,
personfølsomme oplysninger
på pc’er uden adgangskode,
usmidig kommunikation med
pårørende, fotografering uden
tilladelser, forkert kost til allergikere, medicinæsker uden navn
og personnummer, samt en
konstatering af, at det er ’meget
usikkert om de nødvendige
faglige kompetencer er til stede’.
Hvor der i 2010 kun var en
enkelt anbefaling til noget,
Abildgården burde gøre anderledes, var der i 2011 hele 28
påbud – hvoraf det sidste var
et krav om, at der inden fjorten
dage skulle laves en handleplan
for, hvordan de 27 andre påbud
skulle imødekommes.
Og hvor tilsynsrapporten fra
2010 ikke fik større konsekvenser, medførte tilsynsrapporten
fra 2011, at ledelsen blev fyret.
Der venter nu en omfattende
oprydningsarbejde på Abildgården, konstaterer socialchef
Jan Christensen over for Danske
Kommuner. Han siger, at han
er blevet gjort opmærksom på
problemerne af både pårørende,
medarbejdere og en områdeleder
Formanden
på facebook
Bliv ven med
Benny Andersen
www.facebook.com/forbundsformand
- Jeg kan konstatere, at det
er et meget problematisk billede, som viser sig. Ikke mindst
dokumenterer tilsynsrapporten
ledelsesmæssige svigt af en
sådan karakter, at den hidtidige
ledelse øjeblikkeligt er blevet
skiftet ud og erstattet med en
ny, siger socialchefen til Danske
Kommuner.
Påfaldende forskel
Hos Landsforeningen LEV hæfter formand Sytter Kristensen
sig ved den store forskel på de to
tilsynsrapporter.
- Selvfølgelig har der også
været de alvorlige problemer i
maj 2010. For mig er det her et
klokkeklart bevis for, at tilsynet
ikke fungerer – det virker som
om, der blot har været tale om
en eftermiddag med botilbudslederen, og så er den klaret, siger
hun på hjemmesiden www.lev.
dk.
Hvor tilsynsrapporten fra
2010 bygger på et ordinært
tilsyn, bygger rapporten fra
2011 på et skærpet tilsyn, der
blev iværksat efter flere klager
fra både pårørende og medarbejdere. Og på nogle punkter
angiver tilsynsrapporten fra
2011 direkte, at problemerne
har været der længe – altså også
før tilsynsrapporten blev lavet i
2010. Eksempelvis i dette citat:
- Ved tilsyn i 2010 blev det
angivet, at der blev udarbejdet
årlige statusrapporter til sagsbehandlere. Ved henvendelse
til sagsbehandlerne, må det
konstateres, at der i 2009 blev
fremsendt meget mangelfulde
statusrapporter til myndigheden, og at der i 2010 og 2011 slet
ikke er udarbejdet statusrapporter.
For mig er det her
et klokkeklart bevis for, at tilsynet
ikke fungerer – det
virker som om, der
blot har været tale
om en eftermiddag
med botilbudslederen, og så er den
klaret
Sytter Kristensen,
formand, LEV
Socialpædagogernes næstformand, Marie Sonne, siger:
- Det er da påfaldende, at
der er så radikal forskel på de
to tilsynsrapporter, og hvis de
problemer, der bliver beskrevet
i tilsynsrapporten fra 2011 også
var der i 2010, ja, så har vi altså
et kæmpe problem med tilsynet.
Såvel LEV som Socialpædagogerne vil anbefale den nye
regering at tage initiativ til et
forbedret tilsyn.
- Og det gælder både på
handicapområdet og på børneområdet, siger Marie Sonne,
der mener, at et bedre tilsyn er i
medarbejdernes interesse.
- Tilsynet skal jo være med
til at sikre, at rammerne er i
orden, og ordentlige rammer
er en forudsætning for, at man
som medarbejder kan udføre
et kvalificeret og kompetent
socialpædagogisk arbejde. n
Find tilsynsrapporten fra 2011
på www.kortlink.dk/9pmr
Find tilsynsrapporten fra 2010
på www.kortlink.dk/9pen
Nr. 21
14. oktober 2011
25
BEsaprelser
Specialtilbud til epilepsipatienter lukker
Danmarks eneste epilepsi-hospital, Filadelfia,
lukker to afdelinger,
herunder en specialafdeling for udviklingshæmmede med epilepsi.
Katastrofalt, mener Socialpædagogerne
specialafdeling for svært fysisk
og psykisk udviklingshæmmede
epilepsipatienter og afdelingen
for unge epilepsipatienter –
begge de eneste af deres art i
Danmark. Der kan med andre
ord ikke findes lignende specialiserede afdelinger på andre af
landets hospitaler.
I foråret beskrev Socialpædagogen i en række artikler, hvordan
udviklingshæmmede svigtes
helbredsmæssigt – blandt andet
fordi sundhedsvæsnet ikke altid
er gearet til at håndtere udviklingshæmmedes særlige behov.
Og her blev netop Filadelfia
nævnt som det gode eksempel,
hvor behandlingen tilrettelægges, så den rummer udviklingshæmmede patienter.
Det var helhedstilbuddet
Stokholtbuen i Ballerup, der
fremhævede indsatsen på
Filadelfia, og her ærgrer faglig
leder Jeanne Skotte sig over
lukningen.
– Vi har en beboer, ’Kim,’ som
har været indlagt på Filadelfia
i flere omgange, og det har vi
været rigtig glade for. Både fordi
de har en helt anden ekspertise
end os, når det gælder epilepsi,
og fordi de samtidig har et godt
tag på netop vores målgruppe,
fortæller hun.
– Vores beboere er diagnosticerede inden for det
autistiske spektrum og svært
mentalt retarderede. De kan
have en adfærd, der gør det
vanskeligt at behandle dem, og
det kræver et særligt kendskab
til netop denne målgruppe. På
Filadelfia kan de arbejde med
autisme med pædagogiske
metoder, hvor de kan opbygge
I
første omgang lukker epilepsihospitalet Filadelfia i
Dianalund to afdelinger og fyrer 100 medarbejdere, hvoraf
de 12 er medlemmer hos
Socialpædagogerne.
Næste skridt kan blive yder-
ligere nedskæringer og fyringer
blandt hospitalets i alt 850
medarbejdere. Heraf 38, der er
organiseret hos Socialpædagogerne.
Baggrunden er regionernes
besparelser og til Sorø Avis siger
Filadelfias bestyrelsesformand,
Kjeld Møller Pedersen:
– Vi har gjort det med stor
tøven, men regionerne vil fremover ikke betale mere end 74,3
millioner kroner, og når vi i vort
nuværende virke har et budget
på 155 millioner kroner, er det
ikke til at komme uden om.
Beslutningen vækker bekymring hos Socialpædagogerne.
I en pressemeddelelse siger
formanden, Benny Andersen:
– Det er ganske enkelt en
katastrofal beslutning. Et grelt
eksempel på, hvordan den
stramme økonomi får katastrofale følger for den specialiserede
indsats på det sociale område.
De to afdelinger, Filadelfia
tvinges til at lukke, er stedet
Nr. 21
14. oktober 2011
Det er ganske enkelt en katastrofal beslutning. Et grelt eksempel på, hvordan
den stramme økonomi får katastrofale
følger for den specialiserede indsats på
det sociale område
Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne
Det gode eksempel
en hverdag, der er struktureret
og forudsigelig. Når den særlige
afdeling lukker, kan vi i stedet
samarbejde med neurologer på
Glostrup Hospital, men indsatsen kan slet ikke blive lige så
god, siger Jeanne Skotte.
En sag for ministeren
På Socialpædagogernes kredskontor i Ringsted gør de ansatte
klar til at hjælpe de fyringstruede medlemmer ved fx at forsøge at forhandle de bedst
mulige aftrædelsesordninger på
plads.
- Når det gælder spørgsmålet
om at forhindre lukningen,
er det desværre ude af vores
hænder. Nu kan vi intet gøre
lokalt, men vi kan sætte vores
lid til sundhedsministeren og en
national løsning, siger kredsformand Jan Vium.
Af Sorø Avis fremgik det
i begyndelsen af oktober, at
Enhedslistens sundhedsordfører
vil kræve, at den nye regering
sikrer epilepsihospitalets
overlevelse.
Det ligger helt i tråd med
Socialpædagogernes ønsker.
I pressemeddelelsen siger
formand, Benny Andersen:
- Vi opfordrer til, at der på
nationalt plan handles for at
sikre Filadelfias fortsatte drift,
så vi undgår at smide en så
væsentlig special-institution ud
med badevandet. n
DELTAG I FAGBLADET SOCIALPÆDAGOGENS
FACEBOOK-GRUPPE
ET RUM FOR FAGLIG REFLEKSION OG ERFARINGSUDVEKSLING
WWW.SL.DK/FACEBOOK
26
Voksenhandicapområdet
Plads til debat og visioner
Landsdækkende møderække skaber rum til at
tænke stort og langsigtet
på voksenhandicapområdet
Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
D
et er desværre alt for let at
bruge alle sine debatkræfter på besparelser, nedskæringer og afspecialisering.
Og debatteres på den front skal
der. Men med mellemrum er
det både livgivende og livsnødvendigt at diskutere visioner og
langsigtet strategi.
Med afsæt i forbundets
hovedbestyrelses egen diskussioner om fremtidens politik på
voksenhandicapområdet inviteres alle Socialpædagogernes
medlemmer derfor i de kommende måneder til debat- og
visionsmøder over hele landet.
– Det handler om, at vi som
forbund vil være mere tydelige
på visionen for det socialpædagogiske arbejde for voksne
mennesker med handicap. Vi
vil gerne stille skarpt både på,
hvilke rammebetingelser der
skal være til stede – altså hvilke
betingelser, vores medlemmer
har at arbejde under - og på
hvordan kerneydelsen kan udvikles: Hvordan kan vi med sammen med de andre involverede
på området gøre den socialpædagogiske indsats endnu bedre,
siger Socialpædagogernes
formand Benny Andersen.
Tre teamer
Debatten på møderne vil være
bygget op om tre temaer:
• Hverdagsliv og boformer
• Inklusion og deltagelse • Beskæftigelse og uddannelse.
Det første møde afholdes af
Kreds Midtsjælland i Slagelse d.
10. november, og her er temaet
hverdagsliv og boformer.
På mødet tager debatten
også udgangspunkt i forbundets
landsdækkende undersøgelse af
medlemmernes oplevelse af og
erfaringer med forholdene på
voksenhandicapområdet.
God timing
Temadagen er opbygget så den
veksler mellem oplæg, gruppearbejde og fællesmøder – og
timingen for møderne er rigtig
god, mener Socialpædagogernes formand:
– Heldigvis ser det ud til, at
der med regeringsskiftet – og det
grundlag, der er lagt frem på det
specialiserede sociale område
– både bliver plads til et bedre
debatklima og reelle muligheder
for at bedre forholdene på området, siger Benny Andersen.
Det er kredsene, der alt efter
lokale forhold afgør, hvem der
kan deltage i møderne. Nogle
steder er det udvalgte arbejdspladser inden for området,
andre steder er møderne åbne.
Det sidste er tilfældet ved mødet
i Midtsjælland: alle interesserede medlemmer er velkomne,
understreger arrangørerne. n
Til mødet i Kreds Midtsjælland
er der tilmeldingsfrist d. 1. November – se mere på www.sl.dk/
midtsjælland. Hold øje med møderne i dit eget område på din
kreds’ hjemmeside på www.sl.dk/
kredse.
MINISTERierokade
Ny førstemand til uddannelsen
Før var det undervisningsministerens bord.
Nu hører pædagoguddannelsen under videnskabsministeriet – og
den nye, radikale minister Morten Østergaard
DELTAG I SOCIALPÆDAGOGENS
FACEBOOK-GRUPPE
ET RUM FOR FAGLIG REFLEKSION
OG ERFARINGSUDVEKSLING
SL.DK/FACEBOOK
E
fter valget er kortene blandet og lagt ud i nye bunker, så nogle ministre får
ansvaret for områder, der før
hørte under andre. Det gælder
blandt andet for den nye videnskabsminister, Morten Østerga-
ard (R), der helt præcist er minister for forskning, innovation
og videregående uddannelser.
Dermed får den 35-årige århusianer, der er uddannet cand.
scient.pol., også ansvaret for
pædagoguddannelsen.
– Og jeg vil gerne byde ham
velkommen på posten, siger
Socialpædagogernes næstformand, Marie Sonne.
Forbundet har længe arbejdet for en ny socialpædagogisk
uddannelse, der skal sættes i
stedet for den brede pædagoguddannelse, der på samme tid
skal kvalificere til arbejdet på
normalområdet og til arbejdet
på det særlige sociale område.
– For der er jo vældig stor
forskel på de kompetencer og
kvalifikationer, der kræves i en
almindelig vuggestue og fx i
arbejdet med stærkt omsorgssvigtede børn, mennesker med
funktionsnedsættelser og socialt
udsatte. Det vil i vores øjne
derfor være relevant med en
specialiseret socialpædagogisk
uddannelse – noget, der også
efterspørges af lederne på de
socialpædagogiske arbejdspladser, siger Marie Sonne.
I første omgang afventer hun
konklusionerne på den evaluering af pædagoguddannelsen,
der forventes at ligge klar i det
nye år. Derefter vil hun meget
gerne mødes med videnskabsministeren og præsentere ham for
argumenterne for en ny socialpædagogisk uddannelse. n
Nr. 21
14. oktober 2011
27
Regeringsgrundlag
Ja til fattigdomsgrænse
Regeringspartierne vil
gennemføre en ny socialreform på det særlige
sociale område, så indsatsen over for udsatte
grupper bliver bedre
D
en nye regering vil bekæmpe fattigdommen,
og et af midlerne er at
indføre en fattigdomsgrænse.
Det stod klart efter, at S, SF og
Radikale fremlagde deres fælles
regeringsgrundlag på socialog
forebyggelsesområdet.
‘Regeringen vil skærpe fokus
på fattigdom i Danmark. Vi har
- modsat mange andre lande ingen officiel definition af fattig-
dom eller en fattigdomsgrænse.
Det gør det svært at diskutere
den faktiske udvikling, og det
gør det svært at vide, hvordan vi
bedst hjælper mennesker ud af
fattigdom’, står der i regeringsgrundlaget.
Regeringen vil nedsætte et
ekspertudvalg, der skal belyse
forskellige metoder til at opgøre
fattigdom og udarbejde forslag
til en officiel fattigdomsgrænse.
Det skal også være slut
med at sætte folk på de meget
forhadte lave kontanthjælpsydelser. I stedet skal alle, der
er berettiget til kontanthjælp,
have den almindelige takst for
kontanthjælp.
Regeringen vil også afskaffe
varighedsbegrænsningen på
sygedagpenge, der i dag bliver
frataget efter 52 uger, hvis man
har en formue eller ægtefællen
er i arbejde.
Med den nye regering står
det klart, ar regionerne ikke,
som foreslået af den forrige
regering, bliver nedlagt. I regeringsgrundlaget står der blandt
andet, at det, der er brug for, er
en evaluering af kommunalreformen, der blev gennemført i
2007. Der er især brug for at få
kigget på det specialiserede socialområde, sundhedsområdet,
miljøområdet og den regionale
udvikling.
Inden for børneområdet skal
børnenes retssikkerhed forbedres. Det skal blandt ske ved at
styrke Ombudsmandsinstitutionen på børneområdet. Og så
vil man forsøge at dæmme op
for nogle af de uheldige sager,
der ofte rydder avisforsider om
omsorgssvigtede anbragte børn.
Det skal især ske ved at forbedre de lovpligtige tilsyn med
anbringelsesstederne. Og så skal
efterværn for de børn, der har
været anbragt, forbedres. Man
vil også kigge på strukturen og
ikke mindst på finansieringen af
området.
Inden for det specialiserede
område ønsker regeringspartierne en nærmere analyse af
hele feltet for at se, hvordan
pengene bruges bedst muligt.
I regeringsoplægget skriver de
tre partier, at ‘analysen skal føre
frem til udarbejdelsen af en ny
socialreform, der skal sikre en
bedre sammenhæng mellem en
tidlig og forebyggende indsats,
brugerindflydelse, kvalitet,
faglighed og de overordnede
økonomiske rammer.’ n
Regeringsgrundlaget på socialog forebyggelsesområdet kan
læses på: www.sl.dk/regeringsgrundlag2011
Ny minister
‘Jeg vil gøre alt for de udsatte’
Karen Hækkerup blev
overraskende ny socialog integrationsminister
D
et blev Socialdemokraternes hidtidige retspolitiske
ordfører Karen Hækkerup,
der fik socialministerposten.
Hun har desuden fået integration under sig, så hendes titel er
socialog integrationsminister.
Den nye regering blev udnævnt den 3. oktober, og samme
dag skriver Karen Hækkerup på
sin hjemmeside:
‘Tænker at det er ret vildt
Nr. 21
14. oktober 2011
det her. Jeg er blevet betroet en
kæmpe stor og vigtig opgave.
Jeg vil gøre alt for, at de udsatte
grupper kan mærke, at de har
fået en ny minister.’
Karen Hækkerup, 37 år,
startede allerede som 23-årig sin
politiske karriere som medlem
af Københavns Borgerrepræsentation, hvor hun var medlem fra
1998-2005. De sidste fire år som
politisk ordfører.
I 2005 kom hun i Folketinget,
og var Socialdemokraternes
forbrugerordfører. Senere blev
det ordførerskab skiftet ud med
det retspolitiske. Og det er især
som retspolitisk ordfører, at hun
er blevet kendt i befolkningen.
Inden for det sociale område
er Karen Hækkerup medlem
af bestyrelsen for Støttecenter
mod incest i Danmark. Karen Hækkerup er uddannet cand. scient. pol fra Københavns Universitet og gift med
folketingsmedlem Ole Hækkerup (S). n
Læs også Kommentaren på side
2, hvor Socialpædagogernes formand Benny Andersens byder
Karen Hækkerup velkommen
med blandt andet at opfordre
hende til at udarbejde et nationalt overblik over det specialiserede sociale område.
Læs mere om den nye minister
på www.sm.dk
MINISTERPROFIL Mens det først og
fremmest er inden for retspolitikken, Karen Hækkerup har haft sit
landspolitiske virke og er kendt, er
hun på det social område medlem
af bestyrelsen for Støttecenter mod
incest i Danmark.
28
DELTAG I FAGBLADET SOCIALPÆDAGOGENS
FACEBOOK-GRUPPE
ET RUM FOR FAGLIG REFLEKSION OG ERFARINGSUDVEKSLING
WWW.SL.DK/FACEBOOK
fagbladet på facebook
Bør Ditte bruge sin fritid på at hjælpe
beboerne på Sølund Musikfestival?
FAGBLADET
SOCIAL
PÆDAGOGEN
Facebook-gruppen ”Fagbladet
Socialpædagogen” er et rum til
faglig refleksion og dialog. Der er
mere end 3000 deltagere.
Vi har plukket i indlæggene –
nogle er forkortet og redigeret.
Læs mere – og send selv bidrag
– på Facebook-gruppen, som du
finder via www.sl.dk/facebook
VÆGGEN, 30. september
Dorthe Lund Larsen Der har i mange år været en
vis tendens til lige at yde lidt ekstra, fordi det jo ikke
er maskiner, der arbejdes med, men mennesker – og
fordi, der er en relation pædagog og beboer imellem,
men fra mig er der et stort og rungende NEJ til at
gøre ens arbejde til et personligt ansvar.
Vagtplaner og overenskomst
en arbejdsgiver at bede nogle medarbejdere om at
lægge vagter om.
Farvel ferie
Maria Rørbæk, Socialpædagogen Forsideteksten på sidste nummer af Socialpædagogen lyder:
Farvel, ferie. Kommuner sparer på udviklingshæmmedes sociale aktiviteter og kræver betaling for ydelser, der før blev givet som kompensation for handicappet – det er de mest handicappede, som får den
største regning.
Kathrine Kroghøj Sørensen Jeg kunne godt
tænke mig, at der til næste overenskomst forhandling kom fokus på socialpædagogisk personales ret
til et liv ved siden af arbejdspladsen. Eks retten til at
kunne planlægge familielivet mere end de fire uger
ud i fremtiden, som man kun har krav på at kende
sin arbejdsplan.
Redigeret af Maria Rørbæk,
mrk@sl.dk
Joan Andersen Jeg tror, at mange kommuner har
glemt kompensationsprincippet. Når jeg læser min
hjemkommunes handicappolitik optræder begrebet
godt nok, men jeg må samtidig konstatere, at man
åbenbart ikke helt har forstået, hvad der menes med
kompensation.
Joan Andersen Det er rigtig ærgeligt, at der er
nogle arbejdsgivere som ødelægger folks tilfredshedsfølelse ved at køre rovdrift på medarbejderne.
Men præcis hvad man kan gøre for både at komme
de arbejdspladsers medarbejdere til undsætning
og samtidig sikre, at reglerne ikke bliver for omstændige, ved jeg ikke helt. Men jeg tror ikke, det er
optimalt at lave en regel, som gør det umuligt for
Dorthe Lund Larsen Jeg bliver faktisk ikke så forarget over de beløb, der nævnes, når handicappede
skal på ferie og finder det i grunden ikke så forkasteligt, at hvis man skal på ferie, så skal ledsageren
betales løn. Hvad er meningen med pension, hvis den
ikke skal leves op?
Nr. 21
14. oktober 2011
29
LEV
noter
PLS siger tillykke til Morten
Gå tidligt i seng og
spar på energien
LEV har løsningen på
nogle af landets problemer: Vi kan spare
på energien, hvis vi alle
kommer i seng kl. 21
– ligesom mange udviklingshæmmede er
tvunget til
D
anmark hører til blandt
de mest CO2-udledende
lande. Men sådan behøver det ikke at være. Landsforeningen LEV foreslår, at hvis vi
alle slukker lyset og går i seng
kl. 21, så vil vi kunne spare en
masse energi. Det er virkeligheden for mange udviklingshæmmede, der er afhængig af hjælp.
Og hvis de kan, så kan alle andre
danskere vel også, lyder det fra
LEV.
Et andet budskab fra LEV
giver svaret på landets boligproblemer: Alle skal bo på max. 20
kvadratmeter. Det er vilkårene
for mere end 6 ud af 10 voksne
udviklingshæmmede – og hvis
de kan så kan vi vel også, skriver
LEV.
Budskaberne bliver spredt på
postkort til mere end 500 cafeer
landet over, og opfordringen
lyder på at sende postkortet til
regeringen.
Med postkort-kampagnen
gør LEV opmærksom på konsekvenserne af de voldsomme
besparelser, som er gennemført
over for udviklingshæmmede
de seneste to år. I Aarhus
Kommune for eksempel har
man indført en praksis med, at
beboerne får faste sengetider,
fordi der skal spares penge på
det sociale område.
- Og lignende uværdige
besparelsestiltag har vi set andre
steder i landet, siger LEVs landformand Sytter Kirstensen.
- Vi prøver med en humoristisk tilgang til nogle meget
alvorlige emner at få folk til at
stoppe op og lige tænke over,
hvad det er, vi i dagens danske
velfærdssamfund tilbyder
udviklingshæmmede. Jeg tror, at
der er alt for få, som reelt kender
konsekvenserne af de besparelser, som er gennemført de
seneste år. Besparelser som har
ramt nogle af samfundets mest
udsatte borgere - nemlig mennesker med udviklingshæmning
og deres familier, siger Sytter
Kristensen. n
Alle kan sende et eller flere af de
elektroniske kort fra LEVs hjemmeside www.lev.dk.
Ved jobskifte eller varig adresseændring
Ret dine oplysninger på sl.dk/minedata
Nr. 21
14. oktober 2011
Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) ønsker Morten
Østergaard(R) tillykke med posten som minister for forskning, innovation og videregående uddannelser og ser frem til et konstruktivt
samarbejde med at styrke Danmarks største uddannelse – pædagoguddannelsen. Som ny minister er der nok at tage fat på – fra det
lave timetal, taxameteret samt problemer med de lønnede praktikker, mener PLS. ‘Efter 10 år med en borgerlig regering - for hvem
kvalitet i uddannelsessystemet åbenbart er ensbetydende med ekstremt lavt timetal og massive besparelser - ser vi frem til en regering med en stærk undervisningsminister, der vil have reel kvalitet i
uddannelsessystemet i stedet for økonomisk kassetænkning’, siger
faglig sekretær i PLS Kasper Madsen. Selv om pædagoguddannelsen
er Danmarks største uddannelse, har den det laveste taxameter. ‘Og
det går ud over kvaliteten af uddannelsen. Og desværre betyder det,
at professionshøjskolerne ofte fralægger sig ansvaret for det lave timetal. Det er en uholdbar situation, som vi håber den nye minister vil
tage fat på’, siger Kasper Madsen.
lmp
Færre handicappede kvinder i job
Der er forskel mellem kønnene, når det handler om handicappets
betydning for jobsituationen. Ifølge SFI’s nye undersøgelse har godt
halvdelen af mænd med handicap et arbejde, mens kun godt 4 ud af
10 kvinder med handicap er i beskæftigelse. Blandt personer uden
handicap er der til sammenligning ingen væsentlig forskel på, hvor
mange kvinder og mænd, der er i job. En større andel af kvinderne
end mændene mener, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Kvinder har desuden andre handicaptyper og
lidelser end mænd. De har i højere grad end mændene problemer
med bevægeapparatet og psykiske lidelser, mens mændene i højere
grad end kvinderne døjer med livsstilssygdomme som diabetes og
kredsløbsproblemer. Selv når der bliver taget højde for, at kvinder
har andre handicaptyper og lidelser end mænd, er der en forskel på
beskæftigelsesandelen mellem kønnene.
Rapporten ’Køn, handicap og beskæftigelse’ kan downloades på
www.SFI.dk
lmp
Ny forstander på Kofoeds Skole
Den 1. november bliver Robert Olsen ny forstander på Kofoeds Skole
i København og afløser dermed Jens Aage Bjørkøe, som efter 32 år
på posten har valgt at gå på pension. Den 51-årige Robert Olsen har
de seneste 18 år været forstander på Mændenes Hjem i Istedgade på
Vesterbro i København. Herudover har han i perioder været konstitueret forstander for andre botilbud til hjemløse, blandt andet KFUM’s
kollegium på Amager og Gaderummet på Nørrebro i København.
Kofoeds Skole blev grundlagt i 1928 som en skole, hvor arbejdsledige
kunne soignere sig selv, arbejde i værksteder og deltage i undervisning. I dag har skolen afdelinger i Århus, Ålborg, Esbjerg og Åbenrå.
Desuden har skolen opbygget et netværk af søsterskoler i Øst- og
Centraleuropa.
lmp
30
Læs om flere bøger på www.sl.dk
Bøger
Redigeret af Maria Rørbæk
Hjemløs – veje til et værdigt liv
Børns opvækst – udviklings
psykologiske perspektiver
Per K. Larsen, red.
I 1996 åbnede den selvejende institution Overførstergården et herberg i Gentofte. 15 års jubilæet fejres med denne
bog. Blandt bidragsyderne er Benedikte
Kiær (K), der på udgivelsestidspunktet
var socialminister, sekretariatsleder Ask
Svejstrup fra SAND – de hjemløses landsorganisation og forstander Thomas Søndberg, formand for SBH –
Landssammenslutningen af hjemløseorganisationer. I bogens indledning reflekterer bestyrelsesformand Preben Føltved over, hvad
hjemløshed er: ‘Hjemløshed skyldes ikke boligmangel. Der er boliger nok. Man kan diskutere om der er egnede boliger til alle, men
årsagerne er først og fremmest, at vores velfærdssamfund ikke er
egnet til at hjælpe de mest fattige og socialt udsatte til et værdigt liv.
Det er egnet til at sikre sundhed, uddannelse og velfærd for alle, der
kan det meste selv, men ikke til dem, der har mest brug for hjælpen til at arbejde, bo og klare sig selv. Er det virkelig meningen? (…)
Hjemløshed er ikke resultat af frie valg og skæbnens forbandelser.
Hjemløshed opstår i samspillet mellem den enkelte og samfundet.
Hjemløse vil gerne ud af deres elendighed og kan komme det, hvis
de får den rigtige hjælp’.
Udkommet på Forlaget Overførstergården, 52 sider,
rekvireres via overfoerstergaarden@gentofte.dk
Af Leif Askland og Svein Ole Sataøen
Denne bog ønsker at give en grundlæggende indføring i børns udvikling og
deres samspil med omgivelserne. Indholdet er ordnet efter livstemaer, der
repræsenterer de store menneskelige
udfordringer, som børn møder i deres
opvækst: at være ny i verden, at være i
samspil, at forstå sig selv og at forstå
omverdenen. Bogen henvender sig
primært til studerende inden for pædagogik, psykologi og sociale fag – og kan også læses af alle,
der i deres virke har med børn at gøre. Bogen kommer vidt omkring
og indeholder eksempelvis afsnit om alt fra leg og venskaber til postmodernitet, identitetskonstruktion og menneskesyn og etik. Nogle af
de teoretiske gennemgange er krydret med input fra en anden kontekst – som dette digt (i uddrag): ‘Som barn fik du ofte lov til / at sidde
ved de voksnes bord / for stum og andægtig at lytte / til deres bevingede ord / Du sad dér fuld af forundring / over de voksnes hemmelighed. / Kunne du måske vide, / at de voksne ingenting ved? / Kunne
du måske vide, / at ordenes tunge flom / blot er der for at skjule / en
skræmmende fattigdom? / Kunne du måske vide, / at du, i dit lille jeg,
/ ejede livets under / midt i din egen leg?’.
Udkommet på Hans Reitzels Forlag, 290 sider, 350 kr.
Fra socialstat til kontrolstat
Af Tina Bømler
I indledningen fører bogens forfatteren læseren helt tilbage til dengang
fattigloven af 1891 skelnede mellem
‘værdigt’ og ‘uværdigt’ trængende. De
uværdigt trængende kunne få hjælp –
men hjælpen blev udbetalt i naturalier
eller som en henvisning til en arbejdsanstalt. Samtidig kunne de uværdigt trængende blive udelukket fra
at kunne indgå ægteskab eller miste
valgretten. Senere i bogen holder forfatteren sig til nyere tid – begyndende
med ‘den store integrationsproces’ fra
1970 til 1982 og sluttende med ‘den fremtidssikrede velfærdsstat’
fra 2007 til 2011. Men ligesom i det historiske tilbageblik til fattigloven er fokus den sociale sektor. På bogens bagside loves ‘en kritisk beskrivende og analytisk rundtur’ – ‘Med udgangspunkt i den
sociale sektor beskrives, hvordan nye styringsredskaber og centralt
fastlagte metoder i det sociale arbejde har ændret rammerne for det
sociale arbejdes praksis’. Bogen henvender sig til studerende, praktikere og forskere samt til politikere, der har praktisk eller teoretisk
interesse i, hvordan socialstaten har udviklet sig gennem de sidste
tre årtier. Bogens forfatter er lektor på Aalborg Universitet, hvor hun
blandt andet underviser på socialrådgiveruddannelsen.
Udkommet på Hans Reitzels Forlag, 144 sider, 198 kr.
Myndiggørelse i den
professionelle praksis
Espen Jerlang, red.
På bagsideteksten præsenteres denne
bog således: ‘At opretholde myndigheden i sit liv er af stor betydning for
ethvert menneskes udvikling. I det senmoderne samfund kræves der stillingtagen og handlekompetence af den
enkelte, og de valg, man træffer, har
betydning for ens samhørighed med
andre og for de fællesskaber, man indgår i, og derfor er det også et vigtigt
begreb for alle, der arbejder med mennesker’. Myndiggørelse i den professionelle praksis behandler nogle
centrale temaer i forbindelse med at blive myndig: autonomi, dannelse, anerkendelse, inklusion, ledelse, etik og ansvar, medieret
læring, tilknytning m.fl. – temaer, der dels beskriver udvikling, dels
relationen mellem de professionelle relationsudøvere. Bogens fokus
er at tydeliggøre en række centrale, teoretiske begreber og forhold,
der kan bidrage til udvikling af praksisfeltet, og dette er synliggjort
ved brug af cases og eksempler. Myndiggørelse i den professionelle
praksis henvender sig til studerende ved professionuddannelserne
til pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut m.fl. samt til udøvende inden for disse professioner. Udkommet på Hans Reitzels Forlag, 287 sider, 298 kr.
Nr. 21
14. oktober 2011
31
Arbejdspladsbesøg
AKTIVITETSTEGN Thien Thad Pham og socialpædagog Jesper Paulsen er ved at få styr på dagens gøremål (øverst tv), og mens Dennis Sørensen er klar til at
køre brænde, fortæller Harriet Langholm Socialpædagogernes formand Benny Andersen, der er på arbejdspladsbesøg, hvordan hun og en kollega er ved at
træne tegn til tale. Blandt andet ved sidemandsoplæring af en af de kolleger, der har været længere tid på stedet.
Vi har 30 forskellige diagnoser
På Værkstedscenteret Espevangen sørger
stedets 15 ansatte for at
værksteder og køkken
danner en tryg ramme
om de 30 voksne autisters hverdag.
Af Eva Åkerman, eaa@sl.dk
Foto: Vibeke Toft
S
mukt ligger det, Værkstedscenter Espevangen,
med sin gamle bygning fra
1907 for enden af en espe-allé i
Rødovre, og hver morgen klokNr. 21
14. oktober 2011
ken 9 kommer stedets 30 brugere og indtager hver deres faste
pladser på stedets forskellige
værksteder. Samme stol som i
går. Samme kaffekop. Nogle af
dem begynder dagen med at se
på de ophængte piktogrammer
for dagens program. For langt
de fleste af de 30 voksne autister
er faste strukturer og en forudsigelig hverdag nemlig meget vigtig. Bare på hver deres måde.
Monica Knutsson, der er
leder på Espevangen forklarer:
– Vi plejer at sige, at vi har 30
forskellige diagnoser her. For
vores brugere er jo alle forskellige individer, der reagerer forskelligt, magter noget forskelligt
og har brug for noget forskelligt.
Vi har brugere, der ikke har
noget sprog, og hvor vi kommunikerer via tegn til tale. Vi har
brugere, der også har psykiske
problemer. Vi har nogen, der
er meget nemme at aktivere og
som er glade for at deltage. Og
andre, der skal motiveres meget. Derfor benytter vi metoden
TEACCH, der er et guide-system
hvor brugeren bliver mere selvhjulpen, blandt andet ved hjælp
af billeder og tegninger.
Benny Andersen er imponeret efter sit arbejdspladsbesøg
på Espevangen.
– Det er så fint at opleve,
hvordan en socialpædagogisk
indsats så tydeligt kan gøre en
forskel for de her mennesker.
Det gør indtryk, når jeg her
oplever hvordan socialpædagogerne kan skabe en god og
rolig dag og arbejdsplads for
en gruppe brugere, der kræver
meget og har meget forskellige
behov, siger han. n
Benny Andersen har siden han
blev valgt som Socialpædagogernes formand i november 2010
haft som mål at komme på arbejdspladsbesøg en gang om måneden. Så har du lyst til, at Benny Andersen kommer på besøg
på din arbejdsplads, så skriv til
Pia Dupont på pmd@sl.dk
32
Synspunkt
Det skal være svært
at arbejde med andre
mennesker
Synspunkter
Bringes efter en redaktionel
vurdering. Synspunkter må højst
fylde 8.000 anslag.
Læserbreve
Socialpædagogen er forpligtet
til at optage læserbreve fra
medlemmer. De må højst fylde
2.000 anslag. Læserbreve med
injurierende indhold kan afvises.
Læserbreve og synspunkter, der
bringes i bladet, offentliggøres
også på internettet.
Læserbreve og synspunkter
sendes til redaktionen@sl.dk
Deadline for læserbreve til nr. 22/11 er mandag den 17. oktober kl. 12.00.
Af Peter Westergaard Sørensen, Inge
Tylvad Andersen og Helle Gaarde
Udviklingshuset/HR, Sønderborg
Kommune og Steen Boris Hansen,
forstander Bosager, Brohaven
P
ædagogisk arbejde er en
vanskelig disciplin. Det
handler i høj grad om at
kunne iagttage og forsøge at forstå nuets ubegribelige kompleksitet, og at kunne handle på baggrund af denne forståelse.
Der findes ingen lette løsninger. Nuet kan ikke sættes på
formel. Ligegyldigt hvor meget
medarbejderen ved og forstår
teoretisk er det altid i nuet, i
relationen, i kommunikationen
og igennem handlingerne,
virkeligheden skabes. Det er i
det medmenneskelige møde,
medarbejder og borger bliver til
for sig selv og hinanden.
Pædagogikken kan derfor
ikke tilrettelægges ved et møde,
i en handleplan, ud fra særlige
metoder eller aftaler og beslutninger. Pædagogikken er
en dans, hvor trinene opfindes
og afstemmes, mens dansen
foregår.
Fire kernekompetencer
Det er nødvendigt for medarbejderne at udvikle fire kernekompetencer, hvis det skal være
muligt at skabe øjeblikke af særlig værdi for borgeren. Kernekompetencerne er centrale, hvis
mødet skal understøtte borgerens mulighed for at opleve og
forstå sig selv som et unikt, værdifuldt og selvstændigt menneske. De fire kernekompetencer er:
• Medarbejderens forståelse af
sig selv som iagttager.
• Medarbejderens forståelse
af relationen som omdrejningspunkt for menneskelig
tilblivelse.
• Medarbejderens forståelse af
egen og borgerens kontekst
samt kontekstens betydning
for oplevelse og handlemuligheder.
• Medarbejderens forståelse
af kulturen som et socialt
mulighedsfelt der konstant
skabes og genskabes.
De fire kernekompetencer
udgør et afgørende fundament
under borgerens selvbestemmelse og inkludering. De skaber
ikke i sig selv selvbestemmelse
og inkludering, men de understøtter borgerens oplevelse af
sig selv som et særligt og enestående menneske, der har ret til at
træffe vigtige valg i sit liv. Uden
denne oplevelse er selvbestemmelse og inkludering illusoriske
skueværdier.
Kernekompetence 1: Medarbejderens forståelse af sig selv som
iagttager
‘Jeg tager udgangspunkt der,
hvor borgeren er’, eller ‘jeg
arbejder med hele mennesker’
– det er ofte brugte sætninger i den pædagogiske verden.
I forhold til vores teoretiske
udgangspunkt tager medarbejderne imidlertid ikke udgangspunkt der, hvor andre er, men
alene i det billede de har inden
i hovedet af, hvor andre er. Med
Anaïs Nins ord: ‘Vi ser ikke verden som den er, men som vi er’.
Medarbejderen kan derfor
ikke sige om andre, at de er
sådan og sådan, men kun at hun
har det billede af dem, at de er
sådan og sådan. Og det billede
vil være forskelligt fra medarbejder til medarbejder, og ligeledes
forskelligt fra det borgeren selv
oplever.
Det er derfor en central
kompetence, at medarbejderen
forstår sig selv som iagttager.
Dvs. medarbejderen ved, at
det billede, hun har i hovedet,
kun er et billede af virkeligheden skabt på baggrund af
udvælgelse og fortolkning, og at
andres billeder er ligeså rigtige
(eller forkerte).
Kernekompetence 2: Medarbejderens forståelse af relationen
Nr. 21
14. oktober 2011
som omdrejningspunkt for menneskelig tilblivelse
Det vigtigste omdrejningspunkt
i pædagogisk arbejde er relationen imellem medarbejder og
borger. Det er i relationen virkeligheden skabes, igennem den
kommunikation, der foregår, og
er mulig. For at vende tilbage til
dansemetaforen, skal der som
bekendt to til en vals. Man kan
ikke skabe dansen selv – det er i
samspillet med partneren, man
kan udfolde sig som danser.
Mennesket er ikke på en
bestemt måde. Det bliver skabt
og genskabt i relationer. Mennesket er ikke stædigt, uregerligt, aggressivt, udfordrende,
træls, svært, godt, medgørligt
osv. Stædigheden (og alt det
øvrige) kommer til stede, når en
handling iagttages , fortolkes og
responderes på som stædighed.
Jeg kan kun være et godt
menneske, hvis mine handlinger
modtages og anerkendes som
gode i de relationer, jeg indgår i.
Derfor er de modsvar, omgivelserne giver på mine handlinger
af afgørende betydning for min
selvopfattelse og identitet.
Dette forhold forstærkes i
relationer, hvor den ene part er
afhængig af den anden, hvilket
kendetegner alle omsorgsrelationer.
Der påhviler derfor medarbejderen et særligt ansvar for
altid at have øje for, hvad hun er
med til at skabe igennem kommunikationen i relationen.
Kernekompetence 3: Medarbejderens forståelse af egen og borgerens kontekst samt kontekstens
betydning for oplevelse og handlemuligheder
Kontekst betyder medtekst.
Konteksten er den ramme, der
giver mening, til det der foregår
i mødet og i kommunikationen
imellem mennesker. Konteksten
fortæller os, hvad det er, vi har
gang i her. I enhver kommunikation er
der altid både et indholdsniveau
Nr. 21
14. oktober 2011
33
Afhængighedsforholdet mellem medarbejder og borger sætter medarbejderen
i en magtposition, hvor hun – med sine
handlinger – er med til at få borgerens liv
til at lykkes eller ikke. Det er et ansvar og
en opgave, som skal være svær
Men samtidig med at vores
handlemuligheder afgrænses af
kulturen, skaber og genskaber vi
kulturen gennem disse handlinger. Vi er påvirkede og påvirker
på en og samme tid i en cirkulær
proces.
Ved at forstå disse modsatrettede og gensidigt afhængige
kræfter, kan medarbejderen
forsøge at skabe nødvendige
forandringer i de kulturer, der
indskrænker borgerens livsudfoldelsesmuligheder.
Det komplekse nu
og et kontekstniveau. Uden
konteksten vil det, vi siger og
gør ikke give mening. Kommunikation skal fortolkes op imod
noget.
Konteksten hjælper os til at
forstå det, der kommunikeres.
Samtidig hjælper den os til at forstå, hvad der er meningsfuldt at
gøre eller sige. Når vi står i en undervisningssituation, er det f.eks.
helt igennem meningsfuldt, at
en person står op og taler, mens
de øvrige sidder ned, lytter og
noterer. Hvis den person, der står
og taler udviser samme adfærd i
bussen på vej hjem fra arbejde,
og måske endda tysser på de
andre passagerer, hvis de ikke
er stille og hører efter, så giver
handlingen pludselig en ganske
anden mening.
Med udgangspunkt i Gregory
Batesons kontekstmarkører
(markører, der kan udforskes for
at forstå, hvad der er på spil for
de enkelte parter i et samspil)
bør medarbejderen i mødet med
borgeren altid spørge sig selv:
• Hvad er vi sammen om lige
nu? Min opfattelse og borgerens opfattelse
• Hvad er vores forhold til
hinanden? Min opfattelse og
borgerens opfattelse
• Hvad er det her for et sted
(kontor, arbejdsplads, hjem
osv.)? Min opfattelse og
borgerens opfattelse
• Hvad betyder tiden (tid på
dagen, arbejdstid, hvem styrer tiden osv.)? Min opfattelse
og borgerens opfattelse
En medarbejder siger til borgeren: ‘jamen så aftaler vi, at…’
Hvad betyder den sætning?
Meningen tilskrives via markørerne. Opfatter borgeren at
vi i fællesskab er ved at lave en
aftale, ud fra ligeværdige positioner, i borgerens hjem og
med tid nok til at borgeren kan
sætte sig ind i aftalens konsekvenser – så har udsagnet en
mening. Opfatter borgeren derimod at medarbejderen er ved
at udstede en ordre, at medarbejderen er i en magtposition,
på kontoret og medarbejderen
har travlt med at komme videre
– så betyder udsagnet noget
ganske andet. For at forstå borgerens svar må medarbejderen
derfor forsøge at afklare, hvilken kontekst borgeren oplever
at svare i.
Kernekompetence 4: Medarbejderens forståelse af kulturen som
et socialt mulighedsfelt, der konstant skabes og genskabes
Kulturen udgør en ramme – en
overordnet kontekst – for mulige
handlinger.
Kulturen giver os et socialt
mulighedsfelt. Der er noget
vi kan og andet vi ikke kan.
Det nu, hvor mødet sker mellem
mennesker, er præget af en ubegribelig kompleksitet. Man kan
forsøge at reducere kompleksiteten på to væsensforskellige
måder:
• At gøre virkeligheden mindre
kompleks ved at sætte den
på formel og i faste rammer.
Det svarer til at forsøge at få
overblik over en gobelin ved
at trævle den op!
• At forøge medarbejderens
beredskab til at begribe kompleksiteten. Man formindsker
oplevelsen af det komplekse
ydre, ved at øge kompleksiteten i det indre. En tilegnelse
af kernekompetencerne
medfører netop dette.
Det er store krav at stille til medarbejderen. At forstå nuet er
ufatteligt svært. Men det #skal#
være svært at arbejde med
andre mennesker. Afhængighedsforholdet mellem medarbejder og borger sætter medarbejderen i en magtposition,
hvor hun – med sine handlinger – er med til at få borgerens
liv til at lykkes eller ikke. Det er
et ansvar og en opgave, som skal
være svær.
Hvis den opleves let, bør man
finde sig et andet arbejde. Med
et begrænset udsyn vil der være
alt for meget, der overses eller
negligeres, og dermed er risikoen
for at gøre skade på medmennesket overhængende. n
34
Nr. 21
14. oktober 2011
Kredsnyt & kalender
Midtsjælland
Status- og visionsmøde på
voksenhandicapområdet
10. november kl. 9.30 – 15.30
Slagelse Vandrehjem, Bjergbygade
78, . Socialpædagogernes kredse og
forbundet sætter fokus på livsvilkårene for borgere med handicap og på
socialpædagogernes arbejdsvilkår.
Dette er det første af en række statusog visionsmøder i hele landet med
tre temaer: Hverdagsliv og boformer,
inklusion og deltagelse samt beskæftigelse og uddannelse. Deltagelse er
gratis, men der ydes ikke refusion for
transport og arbejdstid. Tilmelding
senest 1. november. Se programmet
på www.sl.dk/midtsjælland.
Nordjylland
Cafemøde for familieplejere
2. november kl. 9.00 – 12.00
Mødelokalet 2. sal, Skansevej 90b,
9400 Nørresundby. Fakta om Barnets
reform og ændrede arbejdsvilkår for
familieplejere. Oplæg ved en faglig
konsulent fra forbundshuset. NYT
for familieplejere! Vi har etableret et
elektronisk netværk, kig på hjemmesiden www.sl.dk/nordjylland. Tilmelding senest 25. oktober, på mail
nordjylland@sl.dk eller tlf. 7248 6100.
Gratis sms-service
Nu kan du få tilsendt gratis smsbeskeder på din mobiltelefon. Det
eneste du skal gøre er at tilmelde dig
på nordjylland@sl.dk, eller send en
sms til 1272 med teksten ‘sl nord’.
Oplys dit navn, cpr.nr., mobilnr. og evt.
e-mail.
Nordsjælland
Generalforsamling
27. oktober kl. 15.30 – 18.00
Indskrivning fra kl. 15.00. Milnersvej 41D, Hillerød. Dagsorden i følge
Socialpædagogernes vedtægter. Se
kredsens hjemmeside www.sl.dk/
nordsjælland. Husk tilmeldning til
spisning, senest fredag den 21. oktober til nordsjaelland@sl.dk
Storkøbenhavn
Tur til Revymuseet
15. november kl. 10.45
Revymuseet, Allégade 5, Frederiks-
berg. Vi mødes udenfor. Efter en
guidet omvisning, vil der blive serveret biksemad, spejlæg og en øl på
restaurant Allégade. Pris: 100 kr. for
medlemmer og 200 kr. for ikke medlemmer. Indbetalingsfrist: 31. oktober på: reg. 2191, konto 0567405745.
Skriv tydeligt navn.
Stor julefrost
1. december kl.16.00
Nærmere besked senere.
Seniorsektionen
Fra 55 år er du velkommen til at deltage i seniorernes arrangementer.
Storstrøm
Juletræsfest
18. november kl. 15.00 – 18.00
Hollænderhaven, Fuglebakken, Vordingborg. Igen i år arrangerer seniorsektionen juletræsfest for pædagoger med børn og børnebørn. Hidtil
har seniorsektionen afholdt udgiften,
men vi ser os nødsaget til at afkræve
hver deltager i arrangementet 25,00
kr. – både børn og voksne. Tilmelding senest den 1. november til Else
Karlsson på tlf. 2164 9540 eller mail
else.karlsson@mail.dk
Cafémøder for familie
plejere i Guldborgsund
Andet halvår 2011
Kæpgårdsvej 2 C, 4840 Nr. Alslev.
Første tirsdag i hver måned, kl. 9.30 –
12.30. Kom og vær med, der er ingen
tilmelding og vi skifter mellem planlagte og åbne dagsordener. Se også
kredsens hjemmeside under fanebladet familieplejere. Kontakt Palle, 2762
8263, palle.birk.petersen@mail.dk eller Ulla, 5125 2360, ujanas@privat.dk
Lillebælt
Cafémøde familieplejere
26. oktober kl. 9.30 – 12.00
Danmarksgade 16, 5000 Odense C
Maria’s historie. Maria, som i dag er
21 år, har boet hos den samme plejefamilie siden 1994. Hun vil gerne dele
sine erfaringer og fortælle om hvordan hun har oplevet sin anbringelse
samt give svar på de spørgsmål som
I måtte side med. Tag bare din ægtefælle med. Tilmelding senest den fredag den 21. oktober 2011 til lillebaelt@sl.dk eller via hjemmesiden
Seniorarrangement
31. oktober kl. 10.00
Danmarksgade 16, 5000 Odense
Kære medlem af seniorsektionen
Lillebælt Denne dag får vi besøg
af Korshærs- og gadepræst Peder
Thyssen, der vil fortælle om sit arbejde. Der vil være kaffe og morgenbrød.
Arrangementet er gratis. Tilmelding
senest den tilmelding senest 24. oktober 2011 til Didde Lyneborg på mail
diddelyneborg@live.dk eller telefon
60 91 34 90
Julefrokost for seniorerne
6. december 2011 kl. 11.30
Danmarksgade 16, 5000 Odense
Kære medlem af seniorsektionen
Igen i år er der julefrokost for medlemmer af seniorsektionen. Prisen
for deltagelse er 75 kr. Tilmelding senest den 1. december kl. 12 til Didde
Lyneborg på mail diddelyneborg@live.
dk eller telefon 60 91 34 90
familieplejer. Arrangementerne er
gratis og medlemskab af Socialpædagogerne er ikke en betingelse.
Tilmelding senest 8. november til Lilli
Bach, toesen@andersen@tdcadsl.dk
eller 5133 8957.
Medlemsmøde om efterløn
16. og 23. november kl. 17.00
Søren Frichs Vej 42C, Åbyhøj. Hvor
meget får jeg i efterløn? Hvilken indflydelse har pensionsopsparinger på
efterlønnen? Hvordan optjener man
skattefri præmie? Hvilken betydning
har deltidsarbejde? Hvilken betydning har efterlønsbeviset? Det er
nogle af de spørgsmål, du kan få svar
på på medlemsmøderne om efterløn. Der bliver budt på et par stykker
mad, kaffe/the og en øl eller vand.
Tilmelding efter først til mølle-princippet til Steen H. Eriksen, she@vestdjursnet.dk, 8649 5389 eller Flemming Simonsen, flemmingogbirgit@
hotmail.com, 8657 2454.
Øvrige
Sydjylland
Generalforsamling
Udsatte grønlandske børn
og familier i Danmark
24. oktober kl. 15.30 – 22.00
25. oktober
SI Centret a/s, Nr.Hostrup, Øbeningvej 3, 6230 Rødekro. Dagsorden iflg.
vedtægterne. Materialet til generalforsamlingen vil blive udsendt sammen med Socialpædagogen. Tilmelding senest den 18. oktober på
www.sl.dk/sydjylland, hvor du også
kan læse mere om generalforsamlingen.
Høring: Christiansborg, København.
Kom og få viden om de vilkår, grønlandske børn og deres familier lever
under i Danmark, og få bud på, hvad
der skal til, for at den sociale indsats
virker og gør en forskel. Høringen vil
være præget af faglighed, nytænkning, debat, film og børnestemmer.
Læs mere på www.fgb.dk. Arrangør:
Foreningen Grønlandske Børn. Tilmelding på: tilmelding@fgb.dk – oplys navn, organisation, email og telefonnummer. Kontakt og spørgsmål til
Sissel Lea Nielsen: sln@fgb.dk eller
tlf. 5164 7005.
Østjylland
Generalforsamling
25. oktober kl. 17.30
LO Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3,
2. sal, 8000 Aarhus C. Indskrivning
og spisning fra kl. 17.30. Selve generalforsamlingen begynder kl. 19.
Tilmelding til spisning senst den 17.
oktober til oestjylland@sl.dk e
ller via
www.sl.dk/oestjylland
Cafemøde for familieplejere
15. november kl. 9.30 – 12.30
Ørum Daugård Multicenter, Gammel
Vejlevej 49, 8721 Daugård. Mulighed
for kollegialt samvær, vidensdeling,
information om nyheder på familieplejeområdet og familieplejenetværket, samt fokus på den enkelte
Konference: Psykiatrien
– bedre end sit rygte?
24. november kl. 15.00 – 19.00
Borup Højskole, København. På årets
Image-konference vil oplægsholderne se på psykiatrien med andre
øjne. Hør bl.a. direktør i AIDSfondet,
Henriette Laursen, tidligere socialminister Palle Simonsen og partner i
kommunikationsfirmaet DreyerKvetny, Peter Kvetny, give deres bud på,
hvorfor psykiatriens image er vigtigt,
og hvordan man ændrer det. Pris:
300 kr. Program og tilmelding på
www.bedrepsykiatri.dk
36
Nr. 21
14. oktober 2011
SOcialpædagogerne i medierne
Tillykke, Karen Hækkerup
Altinget.dk, DK-nyt 3. oktober 2011
Socialpædagogerne ønsker den nye
socialminister tillykke med udnævnelsen og inviterer til samarbejde om
de mange udfordringer på området.
‘Socialpædagogerne er glade for valget af Karen Hækkerup som den nye
socialminister. Og vi glæder os til at
tage fat på samarbejdet med den nye
socialminister om at styrke indsatsen
over for udsatte med særlige behov
og med at se på, om området kan
organiseres anderledes, så udsatte
får den hjælp de har brug for’, siger
Socialpædagogernes formand Benny
Andersen.
hvordan den stramme økonomi får
katastrofale følger for den specialiserede indsats på det sociale område’,
siger Socialpædagogernes formand
Benny Andersen. Han mener, at beslutningen vil få store konsekvenser
for landets epilepsipatienter og den
væsentlige specialiserede viden, Filadelfia har opbygget gennem en menneskealder. ‘Den afspecialisering vil
få store følger for et meget sårbart
område. Den viden og ekspertise, de
ansatte har opbygget, forsvinder. Og
det vil tage lang tid at genetablere
den specialisering’.
Regeringsgrundlaget peger
fremad
Bekymring over Filadelfialukning
Dagbladet Ringsted 3. oktober 2011
Lukningen af to afdelinger på Epilepsihospitalet Filadelfia samt afskedigelse af 100 ansatte vækker bekymring hos Socialpædagogerne: ‘Det
her er endnu et grelt eksempel på,
DK-Nyt, Altinget, Newspaq 3.
oktober 2011
Den nye regerings dosmerseddel - regeringsgrundlaget - peger
fint fremad på det sociale område.
‘Vi er meget tilfredse med at kunne
konstatere, at den nye regering har
imødekommet mange af Socialpæ-
Psykiatrien
-bedre end sit rygte?
Det kan du få svaret på, på årets
Imagekonference, hvor oplægsholderne vil se på psykiatrien med andre
øjne.
Hør bl.a. direktør i AIDSfondet, Henriette Laursen, tidligere socialminister
Palle Simonsen og partner i kommunikationsfirmaet DreyerKvetny, Peter
Kvetny, give deres bud på hvorfor
psykiatriens image er vigtigt, og
hvordan man ændrer det.
Tilmelding på:
www.bedrepsykiatri.dk
Arrangører:
BEDRE PSYKIATRI
- talerøret for pårørende
dagogernes ønsker til arbejdet med
det specialiserede sociale område.
Socialpædagogerne kan også med
tilfredshed konstatere, at regeringen
vil foretage en evaluering af kommunalreformen og den nuværende
arbejdsdeling mellem kommuner,
regioner og stat - med særlig fokus
på blandet andet socialområdet’, siger Benny Andersen.
gogerne. Formanden for Socialpædagogernes Landsorganisation,
Benny Andersen, er ikke det mindste
overrasket. ‘Symbolpolitik’, kalder
han det. ‘Man tror, at bare de får en
fodlænke på, skal det nok gå. Men at
straffe, straffe, straffe og så straffe
lidt mere hjælper ikke. Det ved alle
fagfolk. De unge skal have nogle
voksne, der viser vejen, og det kan en
fodlænke ikke erstatte’, siger Benny
Andersen.
Et budgetforslag i slingrekurs
Debatindlæg af kredsformand Lars
Petersen, Hvidovre Avis september
2011.
Som de fleste andre kommuner, har
også Hvidovre Kommune økonomiske
udfordringer og også i Hvidovre rettes opmærksomheden mod det store
udgiftspres på det sociale område.
Det skinner tydeligt igennem i det
budgetforslag som pt. behandles i
kommunalbestyrelsen. I Socialpædagogernes Landsforbund anerkender
vi at Hvidovre Kommune har behov
for at kunne styre økonomien, men
vi fastholder et kritisk blik på om tilbuddene til marginaliserede, udsatte,
‘svage’ borgere etableres på et fagligt
velfunderet grundlag. I det perspektiv
vil vi opfordre politikerne til at tage
spareforslaget på aktiveringsområdet
ud af årets sparekatalog.
Ingen vil sætte fodlænker på
børn
Ritzau, Midtjyllands Avis m.fl.
Ingen har benyttet sig af muligheden
for at sætte børn ned til 12 år i stuearrest med en elektronisk fodlænke.
Nu overvejer Socialdemokraterne at
skrotte loven. At der ikke er noget
fagligt belæg for overhovedet at overveje en fodlænke til unge mennesker,
der ikke er dømt for noget kriminelt,
mener man også hos socialpæda-
Hjerneskadede får stadig
ringere hjælp
Sjællandske 26. september 2011.
Hvis man er så uheldig at få en
hjerneskade, kan man ikke længere
regne med at få den bedste og mest
specialiserede genoptræning i Danmark. Det er nemlig langtfra sikkert,
at den kommune, man bor i, vil betale for den bedste behandling, lyder
det fra formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen. ‘Vi er i gang med at forringe
socialpolitikken på det her område,
uden at der overhovedet har været en
debat om det. Der sker i øjeblikket en
afspecialisering af det specialiserede
sociale område’, siger han. I 2007
overtog kommunerne ansvaret og
finansieringen af tilbud til anbragte
børn, handicappede, hjemløse, misbrugere, psykisk syge og andre med
behov for en særlig indsats. I dag
står det klart, at udviklingen på hele
området er gået og fortsat går den
gale vej. Sådan lyder konklusionen i
en hvidbog om området, som Socialpædagogerne netop har udsendt.
Redaktionen er afsluttet tirsdag den
4. oktober 2011. Se flere presseklip på
www.sl.dk/slimedierne
Pædagogisk massage
Uddannelse & kUrser
m
Udvikling af personlige
film osage.
1
1
!
!
s
& sociale kompetencer
nYt gisk ma
å
o
Se efterårets program på vores
websted – eller få det tilsendt.
p
g
pædase trailer .dk
m
p
.cf
www
Center for Pædagogisk massage ApS • v /eirik tollefsen
+45 8689 3057 • +45 2098 8247 • tollefsen@email·dk • www·cfpm·dk
38
Faglige Netværk
www.sl.dk/netværk
For medlemmer, der arbejder inden for følgende områder:
Socialpædagoger ansat ved
somatiske og psykiatriske afd.
Senhjerneskadede og
bevægelseshandicappede
www.sl.dk/hospsyk
Netværksansvarlig:
Jesper Leschly Pedersen
Marslev Byvej 19, 5290 Marslev
Tlf. 6541 1593 / 2423 1877
jesperped@dbmail.dk
www.sl.dk/s&b
Netværksansvarlig:
Vanda Thorup
Neurohuset
Graham Bellsvej 1, 8200 Aarhus N
thorupthomsen@gmail.com
Økonomiansvarlig:
Peter Beck Epstein
Tlf. arb: 7789 2106
peter-epstein@hotmail.com
Økonomiansvarlig:
Jytte Jelstrup
Mobil: 2879 2089
jytte.jelstrup@koege.kom
Sikrede døgninstitutioner for
unge under 18 år
www.sl.dk/sikrede
Netværksansvarlig:
Kurt Rasmussen
Munkebjergvej 50,
5000 Odense C
Tlf. 6614 2129
munkebjergvej50@privat.dk
Økonomiansvarlig:
Mette K. Andersen
Tlf. 4752 8467
Domfældte
www.sl.dk/domfældte
udviklingshæmmede
Netværksansvarlig:
Jens Jørgen Carstensen
Boinstitutionen
Grønnebæk
Afdeling Kompasrosen
Mosevej 1A
6630 Rødding
Tlf. 7355 2004
jensjc@stofanet.dk
Fagligt Ældrenetværk
www.sl.dk/ældre
Netværksansvarlig:
Hanna Hansen
Bøgegården 40
4300 Holbæk
hannh@holbkom.dk
Økonomiansvarlig:
Tina Bülling Christoffersen
tbc@odense.dk
Hjemmesideansvarlig:
Niels Schmidt
7445 0976
Stofmisbrugsområdet
www.sl.dk/stofmisbrugsområdet
Netværksansvarlig:
Ingelis Langgaard
KABS, Bakken 3
2600 Glostrup
Tlf. 2032 7151
ingelislanggaaard@glostrup.dk
Økonomiansvarlig:
Ingrid Lund Sørensen
Tlf. 5150 2782
ings@fa.dk
Kuratorer/familieplejekonsulenter
www.sl.dk/kuratorer
Netværksansvarlig:
Esben Bohøj
Familieplejen
Aarhus Kommune
Holmevej 180, 8270 Højbjerg
Tlf. 8940 5227 eller 2920 3648
ebo@aarhus.dk
Døve
www.sl.dk/døve
Netværksansvarlig:
Marianne Pejtersen
Døves aktivitetscenter
Generatorvej 2A, 2730 Herlev
meier-pejtersen@c.dk
Sindslidende
www.sl.dk/sindslidende
Netværksansvarlig:
Else Margrethe Tvilhøj
Langelinie 126
5230 Odense M
Økonomiansvarlig:
Morten Schuster
Tlf. arb. 3957 5632
Aflastningsinstitutioner
www.sl.dk/aflastning
Netværksansvarlig:
Trine Julin Johnsen
Landerslevvej 67
3630 Jægerspris
Tlf. 2122 8452
Økonomiansvarlig:
Lillian Jensen
Tlf. 9721 0291
Småbørns- og
familieinstitutioner
www.sl.dk/småbørnsinstitutioner
www.sl.dk/familieinstitutioner
Netværksansvarlig:
Irene Larsen
Stendyssehaven
Skovsbovej 101
5700 Svendborg
Tlf. 6217 2060
Lærere ansat på
døgninstitutioner
www.sl.dk/lærer
Netværksansvarlig:
Søren Haaber Johansen
Hjortholm Kostskole
Næstved Landevej 20
4250 Fuglebjerg
Mail: shjn@gentofte.dk
Kommunale fritidstilbud
til mennesker med fysiske
og psykiske funktions
nedsættelser
www.sl.dk/fritidstilbud
Netværksansvarlig:
Jette Hedensted
Tusindfryd
Gulkrog 1,
7100 Vejle
Tlf. 2945 1003
jehed@vejle.dk
Marginaliserede og udstødte
www.sl.dk/marginaliserede
Netværksansvarlig:
Peder Larsen
St. Dannesbo
Bryllevej 20, 5250 Odense SV
Tlf. 6028 0575
Økonomiansvarlig:
Gitte Helle Lundgren
Tlf. 6396 0211
gilu@odense.dk
Meld dig ind i DIT netværk
på www.sl.dk/netværk
Nr. 21
14. oktober 2011
39
Læs om flere bøger på www.sl.dk
Bøger
Redigeret af Maria Rørbæk
Omsorg for dig som arbejder med
omsorg for andre
Af Benedikte Exner
På passagerfly findes en sikkerhedsvejledning, hvor et af afsnittene handler om
iltmasker. Efter selve vejledningen står
der: ‘Tag altid selv iltmasken på, før du
hjælper andre med det’. Vejledningen
citeres i denne bog, hvis hovedbudskab
er, at egenomsorg er vigtig for at kunne
yde omsorg for andre. Der er tale om
en brugs- og reflektionsbog, der blandt
andet handler om at holde pauser,
ændre sine forestillinger om, hvornår
man virkelig er nødt til at gøre noget, der byder en imod, vigtigheden af at blive lyttet til og veje til at håndtere konflikter. Bogen er
spækket med konkrete spørgsmål og overvejelser som disse: ‘Er det
sandt, at det hele falder sammen, hvis du holder de pauser, du har
brug for til at have det godt, lade op, bevare helbredet, effektiviteten og arbejdsglæden? Og hvis det skulle være sandt – hvordan er
det at arbejde på et sted på en måde, hvor der ikke er tid til at holde
pauser? Hvordan er stemningen for dem, der skal hjælpes? Hvis det
hele står og falder med dig, falder det nok en dag’. Bogen er skrevet
af sygeplejerske og psykoterapeut Benedikte Exner, der i lige så høj
grad henvender sig til socialpædagoger som til sygeplejersker og
andre medarbejdere i sundhedssektoren.
Kulturforståelse for
stenalderhjerner
Af Dennis Nørremark
Hvis du vandt en så stor gevinst i Lotto,
at du kunne sætte dig ned i ro og mag
resten af dine dage, være totalt økonomisk uafhængig og med god samvittighed kvitte dit job, ville du så gøre
det? Hvis svaret er nej, er du som
danskere er flest – samtidig med at
du tilhører et mindretal i hele verden. Denne bog refererer en international spørgeundersøgelse, der viser, at mens 47 procent af
danskerne er meget enig i udsagnet: ‘Jeg ville arbejde, hvis jeg var
økonomisk uafhængig’ gælder det fx kun for 10 procent af amerikanerne eller spanierne. Og det er bare et af bogens mange eksempler
på kulturforskelle. Bogen henvender sig til alle erhvervsgrupper,
der kommer i kontakt med folk fra andre kulturer end den danske,
og søger blandt andet at give svar på, hvordan tilflyttere integreres
bedst i vores samfund og på vores arbejdsplads. På bagsiden står
der: ‘Vanetænkning og manglende kulturel intelligens ødelægger
konstant en masse muligheder. Ikke blot for os danskere, men for
folk over hele kloden. Dennis Nørmark er antropolog, og med konkrete eksempler, sjove anekdoter og grundig research giver han os et
solidt værktøj til at få samarbejdet og samværet til at fungere’.
Det Andersenske Forlag, 351 sider, 299 kr. – 199 kr. som e-bog
Udkommet på Dansk Psykologisk Forlag, 100 sider, 148 kr.
Mobning – et socialt fænomen
eller et individuelt problem
Samarbejdsbaseret
problemløsning
Af Jenny Bohr
Af Ditte Dalum Christoffersen og
Kit Stender Petersen
‘Jeg synes, det er rigtig svært at se, om
Kenneth rigtig mobber Ahmet. Nogle
gange er han jo også meget sød ved
ham og leger med ham. Det er meget
lettere på film, der kan man altid se,
hvem der er de onde’. Sådan citerer
denne bog 13-årige Jasmin. Og en af
bogens pointer er da også, at mobning
er et komplekst problem. Bogens formål er at give inspiration til at komme i gang med antimobbearbejdet, og der er masser af konkrete redskaber. Både på det overordnede
plan i form af en skabelon til den gode antimobbestrategi, og på det
helt jordnære plan i form af antimobbeøvelser, man kan lave sammen med børn. Eksempelvis i form af en historie om mobning blandt
dyr i en stald – med tilhørende spørgsmål, der skal få børnene til at
reflektere over mobberiet. Bogen indeholder også et afsnit om digital
mobning, altså mobning via fx mobiltelefon eller facebook. Her er det
en særlig problemstilling, at der sjældent er voksne, der kigger med,
fordi børn og unge er meget længere fremme med hensyn til viden
om teknologiens muligheder end mange voksne.
Mennesker gør det godt, hvis de kan.
Det er grundtanken i denne bog, der
henvender sig til pårørende og fagfolk, der beskæftiger sig med unge og
voksne, som har svært ved at håndtere
deres frustrationer på en hensigtsmæssig måde. Mennesker, der har svært ved
at udsætte deres behov, ikke kan gennemskue konsekvensen af deres handlinger og handler impulsivt. Samarbejdsbaseret problemløsning udspringer af Collaborative Problem
Solving, der er udviklet af professor dr. Ross Greene, MIT Cambridge Massachusetts. Hans grundtanke er, at mennesker ville gøre
det godt, hvis de kunne, men at noget kan komme i vejen for dem i
interaktionen med andre mennesker. For eksempel fordi de er forsinkede i udviklingen af færdigheder, der kunne gøre dem i stand
til at håndtere situationer mere hensigtsmæssigt. I stedet for at
skælde ud og straffe gælder det derfor om at rette fokus mod, hvad
for eksempel fagpersoner kan gøre anderledes – hvordan de kan
hjælpe og lære personen de færdigheder, som sætter dem i stand
til at opføre sig mere hensigtsmæssigt. I bogen er den amerikanske
model bearbejdet, så den passer ind i en dansk sammenhæng.
Dafolo Forlag, 126 sider, 183,20 kr. plus moms
Udgivet på Systime, 128 sider, 175 kr.
Nr. 21
14. oktober 2011
S o rte r et M ag a si n post. ID-NR. 41012
Socialpædagogernes Landsforbund, Brolæggerstræde 9, 1211 København K
Prik
Nr. 21 / 2011 / 14. oktober
Er du konfliktsky?
M
on ikke de fleste
af os kender det?
Det kan være svært
at sige fra, hvis vi oplever,
at en kollega igen og igen
træder ved siden af eller
måske ligefrem opfører sig
decideret uacceptabelt.
Man vil ikke ydmyge kollegaen, og en kritik kunne jo
udvikle sig til en ubehagelig konflikt.
Af Sytter Kristensen,
Ofte ender det med, at
formand for LEV
man holder sin mund og
tænker: ‘Nå ja, det er vel
heller ikke mit ansvar. Det
er der nogle andre som må tage sig af’. Frygten for
konflikten vinder over professionalismen. Når det
gælder medarbejdere, som yder hjælp til sårbare
mennesker – fx mennesker med udviklingshæmning i botilbud – så kan denne konfliktskyhed få
alvorlige konsekvenser.
Sagen om Skarridsøhjemmet i Holbæk Kommune, som blev omtalt i pressen i begyndelsen af
august i år, er bekymrende på flere måder. Denne
sag – og de andre, vi har set de sidste fem-seks år –
viser, at der er et stort behov for fundamentale reformer af den måde, vi organiserer hjælpen på. Vi
har også brug for udvikling og styrkelse af tilsynet,
og for forbedring af de fysiske rammer. Grundlæggende skal der nu sættes turbo på en udvikling,
som sikrer, at der først og fremmest er tale om
borgerens hjem – og ikke en arbejdsplads, hvor
der er nogle, der bor.
Alt det har jeg bedt den daværende socialminister Benedikte Kiær forholde sig til. Det nåede
hun ikke inden valget. Så derfor ligger den nu på
hendes efterfølger, Karen Hækkerups bord.
Men sagen om Skarridsøhjemmet er også egnet
til at beskrive noget, man kunne kalde den kon-
fliktsky danskhed – og måske også en konfliktsky
faglighed.
Det fremgik nemlig af reportagerne – og af
det bagvedliggende dokumentationsmateriale på eb.dk – at der var medarbejdere på Skarridsøhjemmet, som udmærket vidste, at den var
helt gal på en af afdelingerne. Men de valgte at
holde deres viden for sig selv – hverken kollegerne
eller botilbuddets ledelse fik tilsyneladende besked om deres observationer og vurderinger.
Denne tilbageholdenhed har jo konsekvenser. Først og fremmest for beboerne, som ikke
får de vilkår og den behandling, som de har krav
på. Men også de pårørende, de øvrige ansatte på
tilbuddet, kommunens forvaltning og politikere
samt et helt lokalsamfund berøres af den negative omtale.
Og også landets mange samvittigheds
fulde og kompetente socialpædagoger, som
hver dag yder en kæmpe indsat, mister
anseelse og respekt. Og det er uretfærdigt.
Der skal tages mange instrumenter i brug for at skabe varige positive forandringer i tilbuddene. Et
af de bidrag, som socialpædagoger på området kunne yde, var et
konsekvent opgør med konfliktskyheden.
Skab en arbejdspladskultur,
hvor kritiske input og modspil
ikke opfattes som en personlig
kritik, men som et led i en sund
professionalisme.
Jeg ved, at det er noget man arbejder bevidst med mange steder
– men alle bør tage handsken op
og bladet fra munden. Ikke mindst i
denne tid med voldsomme beskæringer på området. n
?
•
•
Vil I tage bladet fra munden –
også når det indebærer kritik
af kollegerne?
Vil I alliere jer med LEV og
forlange grundlæggende reformer af botilbudsområdet?

som PDF - Socialpædagogen

Transcription

Similar documents

referat 56 27. august 2014

Leder søges pr. 1. juni

Pia Ringøs konferenceoplæg - Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Socialpædagogisk arbejde

ULF NYT nr. 4. August 2012.