docIdeer og forslag til forskellige samtaleøvelser
download 
Report Transcription
Ideer og forslag til forskellige samtaleøvelser
Ideer og forslag til forskellige samtaleøvelser I det følgende kan du finde ideer til forskellige samtaleøvelser, som kan være med til at forbedre elevernes mundtlige sprogfærdigheder. I opgavebogen som følger med Danmarksmosaik 3 kan du finde flere mundtlige opgaver, mens de her opridsede ideer og forslag er ikke direkte knyttet til teksterne i Danmarksmosaik 3. De er derimod tænkt som ideer og materiale, som kan være med til at variere din undervisning. Nogle af øvelserne tager næsten en hel undervisningslektion, andre kan gennemføres på meget kortere tid. Held og lykke med at gøre undervisningslokalet til et aktivt sprogværksted for eleverne! AT SAMTALE Par- eller gruppeopgave Spørgsmålene kopieres og klippes ud som kort. Kortene lægges på bordet med bagsiden opad. Eleverne arbejder par- eller gruppevis og skiftes til at stille spørgsmål til hinanden fra kortet og opfordres til at stille uddybende spørgsmål til emnet. FAMILIE Hvem bor du sammen med? Har du en stor familie? Hvad laver din far (mor, bror, søster .....)? Har du bedsteforældre? Beskriv et medlem af din familie. Har du nogen kæledyr? DAGLIGDAG Hvornår står du normalt op? Hvad spiser du til morgenmad? Hvad laver du om eftermiddagen? Hvad laver du om aftenen? Hvor mange timer sover du om natten? Hvad laver du normalt i weekenden? LIVSSTIL Ryger du? Spiser du meget slik? Hvordan slapper du af? Dyrker du sport? Ser du meget fjernsyn? Læser du tit bøger? Hvor mange timer sover du om natten? DATID Hvornår gik du i seng i går aftes? Hvad fik du at spise i går aftes? Hvordan var vejret i går? Hvad lavede du for et år siden? Hvad hed din bedste ven i skolen? Hvad lavede du i din sommerferie? Hvad lavede du på din sidste fødselsdag? FREMTID Hvad skal du lave efter skole i dag? Hvad skal du lave i aften? Hvad skal du lave i weekenden? Hvor skal du fejre jul? Skal du på ferie næste sommer? Hvad skal du lave efter gymnasiet? FØR NUTID Hvor længe har du gået i skole? Hvor længe har du lært dansk? Har du prøvet at stå på ski? Har du haft en kæreste? Har du været til fest i denne måned? Hvor mange lande har du været i? Har du været i København? ROLLESPIL Hver elev får et rollekort med oplysninger om den person, som han/hun skal forestille at være. Ved hjælp af spørgsmål skal de gå rundt i klassen og finde frem til fire personer, som de har noget til fælles med. Rollekort nr. 1 Du er 16 ½ år. Du går i gymnasiet. Du har boet i København hele dit liv. Du har haft en kæreste, men I har lige slået op. I din fritid mødes du med dine venner. I spiller kort, går på café eller går i svømmehallen. Navn Hvad har vi til fælles? Rollekort nr. 2 Du er 16 ½ år. Du går i gymnasiet. Du kommer fra en lille landsby i Jylland, men nu bor du i København. Du har ikke nogen kæreste. I din fritid spiller du elektrisk guitar og det har du gjort i næsten 3 år.. Navn Hvad har vi til fælles? Rollekort nr. 3 Du er 16 ½ år. Du går i gymnasiet. Du bor i Island, men i denne uge er du på ferie i Danmark. Du har en kæreste, som går på København Universitet. I din fritid rider du. Du har din egen hest. Navn Hvad har vi til fælles? Rollekort nr. 4 Du er 17 år. Du går på teknisk skole. Du kommer fra en lille landsby i Jylland, men nu bor du i København. Du har ikke nogen kæreste. I din fritid spiller du tit computerspil – fx Wold of Warcraft Navn Hvad har vi til fælles? Rollekort nr. 5 Du er 17 år. Du går på teknisk skole. Du har boet i København hele dit liv. Du har ikke nogen kæreste. I din fritid mødes du med dine venner. I spiller kort, går på café eller går i svømmehallen. Navn Hvad har vi til fælles? Rollekort nr. 6 Du er 17 år. Du går på teknisk skole. Du bor i Island, men i denne uge er du på ferie i Danmark. Du har en kæreste, som bor i Reykjavik i Island. I din fritid spiller du elektrisk guitar og det har du gjort i næsten 3 år. Navn Hvad har vi til fælles? Rollekort nr. 7 Du er 18 år. Du arbejder i en McDonalds. Du har boet i København hele dit liv. Du har ikke nogen kæreste. I din fritid mødes du med dine venner. I spiller kort, går på café eller går i svømmehallen. Navn Hvad har vi til fælles? Rollekort nr. 8 Du er 18 år. Du arbejder i en McDonalds. Du kommer fra Ålborg, men nu bor du i Århus. Du har en kæreste, som går på København Universitet. I din fritid rider du. Du har din egen hest. Navn Hvad har vi til fælles? Rollekort nr. 9 Du er 18 år. Du arbejder i en McDonalds. Du bor i Island, men i denne uge er du på ferie i Danmark. Du har haft en kæreste, men I har lige slået op. I din fritid spiller du tit computerspil – fx Wold of Warcraft Navn Hvad har vi til fælles? Rollekort 10 Du er 20 år. Du går i gymnasiet, og arbejder i en McDonald´s hver lørdag. Du kommer fra en lille landsby i Jylland, men nu bor du i København. Du har ikke nogen kæreste. I din fritid rider du. Du har din egen hest. Navn Hvad har vi til fælles? Rollekort 11 Du er 20 år. Du går i gymnasiet, og arbejder i en McDonald´s hver lørdag. Du kommer fra en lille landsby i Jylland, men nu bor du i København. Du har en kæreste, som går på København Universitet. I din fritid mødes du med dine venner. I spiller kort, går på café eller går i svømmehallen. Navn Hvad har vi til fælles? Rollekort 12 Du er 20 år. Du går i gymnasiet, og arbejder i en McDonald´s hver lørdag. Du kommer fra Ålborg, men nu bor du i Århus. Du har haft en kæreste, men I har lige slået op. I din fritid spiller du elektrisk guitar og det har du gjort i næsten 3 år. Navn Hvad har vi til fælles? Rollekort 13 Du er 17 år. Du går på teknisk skole. Du kommer fra Ålborg, men nu bor du i Århus. Du har haft en kæreste, men I har lige slået op. I din fritid rider du. Du har din egen hest. Navn Hvad har vi til fælles? Rollekort 14 Du er 20 år. Du går i gymnasiet, og arbejder i en McDonald´s hver lørdag. Du har boet i København hele dit liv. Du har en kæreste, som bor i Reykjavik i Island I din fritid spiller du tit computerspil – fx Wold of Warcraft Navn Hvad har vi til fælles? UDTALE Mange elever har det med at lave en del udtalefejl, som kunne afstedkomme misforståelser. Fx en alt for distinkt udtale af –nd, -ld og -rd (hendes, kilde, jord) og udtalen af hv- i begyndelsen af et ord (hvad, hvor etc.) Ord med –nd (udtale –n) (udtale –nn) begynd hånd land find forsvind kend sund spand begynde hænder lande finde forsvinde kende sunde spande Ord med –ld (udtale –l) (udtale –ll) fjeld kold knald skyld vild fjelde kolde knalde skylde vilde Ord med –rd (udtale –r) (udtale –r) bord fjord jord hård borde fjorde jorde hårde Fra ’Gå glad i bad’ - af Knud Fisker Hun skulle komme ud for et hændeligt uheld. Han ønskede hende ikke alt for mange og hårde lidelser. Han ville presse hendes hoved ned under vandet. Politiet skulle tro at hun havde fået et ildebefindende. Han var påfaldende venlig på det sidste. Han holdt hende mindst et halvt minut under vandet. Desværre faldt han og fik en stor bule i panden. Hun åbnede for begge haner og satte bundproppen fast. Hendes døde mand stirrede på hende fra bunden af badekarret. Sæt jer sammen i par og find ud af, hvad teksten som uddragene her ovenfor handler om. Lav en mundtlig genfortælling af historien. SELVPORTRÆT Tove Ditlevsen Jeg kan ikke: Lave mad Gå med hat Hygge om folk Bære smykker Ordne blomster Huske aftaler Takke for gaver Give rigtige drikkepenge Holde på en mand Vise interesse ved forældremøder Jeg kan ikke holde op med: At ryge At drikke At spise chokolade At stjæle paraplyer At sove over mig At glemme at huske fødselsdage Og rense negle At snakke folk efter munden At røbe hemmeligheder At elske Underlige steder Og psykopater Jeg kan: Være alene Vaske op Læse bøger Forme sætninger Lytte Og være lykkelig Uden skyldsfølelse Opgaver 1. Hvad med dig? Hvad er du dårlig til? (nævn mindst 3 ting) Jeg kan ikke ..... 1. 2. 3. 4. Dine dårlige vaner? (nævn mindst 3 ting) Jeg kan ikke holde op med ..... 1. 2. 3. 4. Hvad er du god til? (nævn mindst 3 ting) Jeg kan .... 1. 2. 3. 4. 2.Skriv et digt om dig selv Digtet skal have samme form som det her ovenfor. ROLLESPIL Mange elever har været eller skal til Danmark, så det var oplagt at træne situationer, som de kan komme til at stå i under et sådant besøg. Det kan derfor være en idé at lave et rollespil om et cafébesøg i DGI-byen i København. Som oplæg til rollespillet kan læreren fortælle lidt om DGI-byen eller eleverne kan selv gå ind på DGI-byens hjemmeside http://www.dgi-byen.dk/. Undervejs er det en god idé at præsentere caféens menukort og træne udtale af diverse mad- og drikkevarer. Eleverne får så til opgave at skabe tre eller fire aktører og lave og øve et rollespil, som efterfølgende skal opføres for de øvrige i klassen. Som hjælp kan de få udleveret forslag til en ’drejebog’. Cafébesøg Tjener: Goddag / Godaften / Hej Hvad kan jeg hjælpe jer med? / Hvad skal I have? Gæster: Vi vil gerne have noget at spise Tjener: I skal bare finde et bord, så kommer jeg med menukortet ........... Værsgo, her er er menukortet! Gæster: Tak / Tak for det Gæsterne snakker om, hvad de vil have. Tjener: Er I klar til at bestille? / Hvad vil I gerne have? / Har I bestemt jer? Gæst 1: Jeg vil gerne have ..... Gæst 2: Og jeg vil gerne have ..... Tjener: Hvad vil I gerne have at drikke? / Hvad vil I drikke til? Gæst 1: Jeg vil gerne have ...... Tjener: Tak, jeg kommer med det / OK, det varer lige et øjeblik ........ Værsgo. Jeg håber det smager godt! Gæsterne spiser og snakker sammen. Gæsterne: Må vi bede om regningen? / Kan vi få en regning? / Vil du komme med regningen? Tjener: Værsgo ....... Tak. Farvel og på gensyn. Fortsat god dag / God aften Cafémenu DGI-byen, København Wrap med røget laks Mexicansk hvedetortilla rullet med røget laks og blandet salat, serveret med frisk agurke-relish 65 kr. Wrap med parmaskinke Mexicansk hvedetortilla rullet med parmaskinke og rucola salat, serveret med relish af tomat og basilikum 65 kr. Sandwich ala Club Stor focaccia sandwich med kyllingebryst, sprødstegt bacon, skivede tomater, blandet salat samt karrydressing 85 kr. Sandwich Vegetarian Ciabatta brød med grillede marinerede grønsager, sprøde grønne salater samt piment pesto 75 kr. Burger ala DGI-Byen 200 gram hakket oksekød serveret i lækker chilibolle med syltede agurker, løgringe og grov tomatsalsa. Serveres med ovnstegte kartofler. 85 kr. Hvidløgsbrød 4 stk. sprøde hvidløgsbrød gratineret med Gouda ost og tomatsalat 45 kr. Drikkevarer Sodand, Cola 25 kr Øl 28 kr Et glas hvidvin/rødvin 35 kr Cafébesøg Personer: En tjener og 2-3 gæster Opgave: Start med at beslutte, hvem gæsterne i caféen er - to unge islændinge? En fyr og en pige på date? Tre ældre damer? To forretningsmænd? Lav derefter dette rollespil! ___________________________________________________________________ Tjeneren tager imod gæsterne og spørger hvad han/hun kan hjælpe med. Gæsterne siger, at de gerne vil have noget at spise. Tjeneren viser dem hen til et bord og giver dem menukortet. Gæsterne snakker om, hvad de vil have at spise. Tjeneren kommer og spørger, om de er klar til at bestille. Gæsterne fortæller, hvad de gerne vil have at spise. Tjeneren spørger, om de vil have noget at drikke til. Tjeneren kommer med maden og siger, at han/hun håber at maden smager godt. Gæsterne spiser og snakker om maden – og om hvad de skal lave bagefter. Gæsterne beder om at få regningen. Gæsterne betaler regningen og siger farvel. Tjeneren siger, at han/hun håber, de får en god dag. JEG HAR BRUG FOR ET GODT RÅD… Gruppearbejde (4-5 personer) Kortene lægges med bagsiden opad. En elev trækker et kort og læser sin situation op for gruppen. Hver deltager i gruppen giver sit bud på et godt råd. Herefter giver spørgeren kortet til den elev, der gav det bedste råd. Den elev, der har flest kort til sidst, har vundet. Kort Jeg vil gerne være rig og berømt Jeg glemte at købe en fødselsdagsgave til min mor i sidste uge. Jeg vil gerne have en kæreste Jeg har lånt min vens kamera, men nu er det ødelagt Jeg keder mig i weekenderne Jeg skal aflevere en stor opgave i morgen, og jeg er slet ikke begyndt at skrive den Jeg vil gerne give min kæreste en gave, men jeg har ingen penge Jeg er inviteret til middag hos fyr/pige fra klassen, men jeg har ikke lyst til at komme Jeg vil gerne blive bedre til at tale dansk Jeg er varm på en fyr/pige, men jeg er for genert til at kontakte ham/hende Jeg tror ikke, at min lærer kan lide mig KORTE MUNDTLIGE AKTIVITETER Det er en god idé at lave små mundtlige opvarmnings- eller træningsøvelser i danskundervisningen, 10-15 minutter hver gang. På den måde sikrer man, at alle elever får brugt sproget i hver time, og det er muligt at træne ordforråd og samtale ved hjælp af disse småopgaver. Her følger en række forslag til opgaver og aktiviteter. De kan varieres i det uendelige og tilpasses det emne, klassen ellers er i gang med. Samtale om hverdagslivet Indled dansktimen med at tale dansk. Stil spørgsmål om elevernes hverdag. fx Hvad lavede du i weekenden? Hvilken film har du sidst set? Hvordan skal du holde jul? Hvad synes du om maden i kantinen? Introducer relevante gloser/vendinger i forbindelse med emnet. Lad evt. eleverne stille hinanden spørgsmål parvis. Den varme stol En elev sidder efter tur i ’den varme stol’ med front mod de andre elever. Eleven skal fortælle, de andre stille spørgsmål. Fx: - Fortæl om noget du er interesseret i - Medbring en ting eller et foto fra du var lille - og fortæl om den/det. - Medbring en ting, som betyder meget for dig. Fortæl om tingen og hvorfor den betyder meget. Hele klassen eller i grupper. Tal om selvvalgte emner Hver elev skriver 10 små sedler med emner, som han/hun gerne vil tale om, og lægger sedlerne i en kuvert. Hver dag trækker eleverne en af deres sedler og taler i to minutter om det trukne emne. Par- eller gruppeopgave. Den hemmelige pose Læreren eller en elev medbringer en ting til “den hemmelige pose”. De andre skal gætte, hvad det er ved at stille spørgsmål. Der må kun svares med ja eller nej. Man kan eventuelt lade eleverne føle på posen. Par, grupper eller hele klassen. Den hemmelige person Læreren eller en elev tænker på en kendt person. De øvrige skal gætte, hvem det er ved at stille spørgsmål. Der må kun svares med ja eller nej. Grupper eller hele klassen. Rækkefølge Eleverne skal stille sig i rækkefølge efter alder (fødselsdato), højde, i alfabetisk orden eller lign. De må kun kommunikere på dansk. Hvor mange ord på et minut? Tag udgangspunkt i et emne, som klassen arbejder med (medier, København, musik etc.). Eleverne arbejder i par. Hvor mange danske ord kan du nævne inden for dette emne - i løbet af et minut? Den ene nævner ordene, den anden tæller. Bagefter kan man skifte emne og bytte. Fortæl en løgnehistorie Medbring forskellige genstande og uddel en ting til hver elev. Eleverne skal fortælle en løgnehistorie om tingen. Hvem tilhører den? Hvad har den været brugt til? Hvorfor er den her? Jo mere fantasifuldt, jo bedre! Par- eller gruppeopgave. Til te hos kejseren af Kina Eleverne sidder i en rundkreds. Den første elev siger: “Da jeg var i supermarkedet købte jeg to liter mælk.” Den næste elev siger: “Da jeg var I supermarkedet købte jeg to liter mælk og en pose gulerødder.” Den tredje elev siger: “Da jeg var I supermarkedet købte jeg to liter mælk, en pose gulerødder og en pose lakrids.” Den fjerde elev ….. Mange andre emner vil kunne bruges, fx “Da jeg var på diskotek mødte jeg ……”, “Da jeg besøgte min mormor …..” Da vi spillede fodbold ......” Tungebrækkere Sjove remser, der er gode til udtaletræning. Ringeren i Ringe ringer ringere end ringeren i Ringsted Fjorten flade flødeboller på et fladt flødebollefad Eksempler på tungebrækkere: Bisp Bissens gibsgebis og bispindens gisp Bløde, blege bøgeblade Da de hvide kom til de vilde, ville de vilde vide, hvad de hvide ville de vilde, men de hvide ville ikke lade de vilde vide, hvad de hvide ville de vilde. Da fru Fik fik Fik fik Fik fru Fik. Der var en gang en konge, der havde tre sønner. Den ene hed Skrat, den anden Skratskratterat, og den tredie Skratskratteratskratskrirumskrat. Der var også en anden konge, der havde tre døtre. Den ene hed Sip, den anden Sipsippenip, og den tredje Sipsippenipsipsirumsip. Da de var blevet voksne, giftede den ene konges sønner sig med den anden konges døtre. Skrat fik Sip, Skratskratterat fik Sipsippenip, og Skratskratteratskratskrirumskrat fik Sipsippenipsipsirumsip. Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Døde røde rødøjede rådne røgede ørreder med fløde. Efteraberaber aber efter efteraberaber. En bar barbar bar en bar barbar ud af en bar. En glat blå gadeplakat. En rar barbenet araberbarber, plukker rå rabarber i sit arabiske rabarberkvarter. Far, får får får? Nej, får får ikke får, får får lam. Fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad. Fisker Frits fisker friske fisk. Flinke Fisker Flindt fisker friske fladfisk fra fjorden Frans førte fire franske fruer fra fyn, fruerne frøs, Frans fes - fy for filen. Frugtplukker Petersen plukker frugt med en brugt frugtplukker. Hundrede pund hunpuddelhundeuld Hvad er der i vejen med vejen i Vejen? Der er det i vejen med vejen i Vejen, at folk i Vejen går i vejen i vejen. Det er det, der er i vejen med vejen i Vejen. Ibsens gibsgebis gisper bistert. Ka' køer li' likør? Nej, køer ka' ikke li' likør, køer ka' li' køer! Købmand Knudsens korte knortekæp knækker kun knebent. Man plukker frisk frugt med en brugt frugtplukker. Når bådebygger Både bygge både, bygger bådebygger Både både både til Kongen og Marinen. Præstens ged i degnens eng Ringeren i Ringe ringer ringere end ringeren ringer i Ringsted. Rødgrød med fløde Små blåbærblå blommer Sporvognsskinneskidtskrabersjakformand Stativ, stakit, kasket Storstrømsbrosekspropriationskommissionsmedlem Tante Tove tog tidligt toget til Thisted. Turen tog tid, thi toget tog to timer. Var det Varde, hva? Var det, hva? Vilde Villy ville vide, hvad den hvide hval ville vide. Hvad vil du vide, hvide hval? Det ved jeg ikke, vilde Villy, vi må hvile os på det. Skibet er ladet med … Læreren siger: Skibet er ladet med “A” og kaster en bold til en elev! Den elev, der griber bolden, skal sige et ord, der begynder med A. Eleven kaster bolden videre til en anden elev – og siger et nyt bogstav. Man kan aftale et emne til legen. Fx Skibet er ladet med ”Madvarer”, ”Steder i Danmark” , ”Ting fra et teenageværelse” eller et emne, som man lige har arbejdet med I klassen Hele klassen eller i grupper. Ordslangen Skriv et ord på tavlen, fx EGERN. En elev kommer til tavlen og skriver et ord, som begynder med det ordets sidste bogstav, altså “N”. Fortsæt i slangeform med at skrive ord, som starter med foregående ords sidste bogstav! EGERN A TOG Y N G ELEFANT Æ P P E Ordslangen kan laves som en konkurrence. Klassen deles i to hold, som på skift sender en kammerat op for at fortsætte slangen. Hvilket hold når at skrive flest ord? Vittigheder Klip en kort tekst, fx en vittighed i flere dele, som nummereres tilfældigt. Eleverne arbejder i grupper. Hver elev i gruppen får en del af vittigheden og må ikke vise den til de andre. Eleverne skal ved at snakke sammen finde frem til, hvad vittigheden går ud på og i hvilken rækkefølge tekstdelene skal komme . Derefter lægges delene i rigtig rækkefølge og vitsen læses for resten af klassen. Instruktion Hver elev fremstiller en simpel tegning (et rumvæsen, mit værelse etc) Eleverne arbejder derefter parvis og må ikke vise hinanden deres tegninger. Hver elev skal uden at vise sin tegning instruere den anden i at lave en tilsvarende tegning. Gloser Klassen inddeles i små grupper, som komkurrerer i glosekundskaber. Fx “Skriv alle de verber, som I kender, for at bevæge sig” eller “Skriv så mange ord som muligt inden for emnet musik” eller “Hvad har man i et køkken?” ..... Associationskæder Læreren eller en elev begynder med at nævne eet ord, der kan sætte fantasien i gang. Den næste elev nævner et nyt ord, der har forbindelse med det første og forklarer samtidig, hvorfor han/hun valgte netop dette ord. “Jeg kom til at tænke på ....” eller “Jeg har valgt ... fordi ....” Fortsæt hele klassen rundt. Afslut evt. med at prøve at rekonstruere kæden. Tre minutters foredrag Læreren har skrevet forskellige emner ned på små sedler. Hver elev trækker en seddel og får tre minutter til at forberede sig på at holde et lille foredrag.. Eleverne holder små foredrag for hinanden i grupper. Øvelsen træner fluency. Eleven skal blive ved med at tale uden at tænke for meget på korrektheden. Elev bedømmer efterfølgende sit foredrag – hvordan det gik, hvordan det føltes, evt. vanskeligheder.
