KIRKE – LIV - Herslev-Gevninge

Transcription

KIRKE – LIV - Herslev-Gevninge
KIRKE – LIV
December-Januar-Februar 2010-11
Når juletåren falder
’Julen er hjerternes fest’. Siger man. Nogle
siger det med bæven, andre med funklende
øjne og forventnings glæde. Hjertefesten er
traditionsrig for de fleste af os. Der skal være
familiesamvær, fred og fordragelighed, god
mad og gaver, som alle bliver glade for. Juletræet skal i hus, pyntes og tændes, og kagerne
skal bages og nydes i fred og ro. Kronen på
værket er ris á la mande, and, gås eller gris.
Mandler og fløjlsglat sovs. ’Hvad skal vi ha’
i år og hvem skal vi være sammen med?!’ Så
er problematikken allerede begyndt i rigtigt
mange af de små hjem.
Allerede endda i oktober eller november.
For december måneds tunge godstog buldrer
tidligt ind på perronen. Med sin last af glimmer, farver, dufte og håb om en glædelig
jul.
Mange voksne bærer på hjerteskærende
juleminder om svigt, løgn, utroskab, ensomhed eller savn. Hos andre fylder de sorgløse
minder mere. Nogle er ensomme, andre er
ved at få familiens mange sammenkomster
galt i halsen. Nogle savner den ægtefælle
eller forælder, de har mistet. Andre forældre
savner barnet, som ikke er mere. Jo.. julens
KIRKE - LIV
sødmeskær kan være hjerteløst af så mange
grunde. Alligevel bliver jul. Og de helt små
børns juleglæde kan glæde selv det mest
sørgmodige hjerte.
’Julen er hjerternes fest’ - det slår litteratur og film stædigt fast, men end ikke
for børnene er der nødvendigvis sorgløshed
over juledagene. For der er jul hos far og
jul hos mor og hvilken aften er egentlig den
’rigtige’? Og der er forældre, der savner deres børn, forældre, som resignerer, og forældre, som har lært at tilpasse sig de nye konditioner. Der er kærester, som skal tilpasse sig
hinanden og hinandens, der er ’dine’ børn og
’mine’ børn, lillejul – og storejul – og til sidst
puster alle ud. –Et nyt år begynder. Heldigvis. Med forsætter og bedre intentioner.
Så jo… decembers dage med flitterstads
og æbleskiver på pose er for de fleste sammensat af buketter som består af mangfoldige relationer. Det er der skrevet en ny,
smuk salme om af sognepræst Kathrine
Lilleør i samarbejde med komponist Jakob
Lorentzen. Salmen er at finde på en ny CD
’Jul i Skagen’ og teksten rammer de mange
følelser omkring julen så fint:
Når juletåren falder på jul, der engang var,
og tanken ubrudt drejer om de, der dengang bar,
da synger juleenglen, om hjertets største håb:
:At juletåren svinder i glædens himmeldåb:
Når juletåren trænger sig over øjets kant,
og alle lyse minder sig spejler salt i vand
da synger juleenglen, om hjertets største håb:
:At juletåren svinder i glædens himmeldåb:
For sortere end sorgen var korsets håb, der brast,
og tungere end tårers tryk blev tvivlen naglet fast,
dog synger juleenglen, om hjertets største håb:
:At juletåren svinder i glædens himmeldåb:
Hør glæden venter dig, bag englens julesang,
i Skagens gule sommer og bølgens åndefang,
for juleenglen synger om hjertets største håb:
:At juletåren svinder i glædens himmeldåb:
I håbet tørrer Herren, mens lyset synges ind,
hver tåre væk og siger, til det fortabte sind,
at julestjernen stråler i hvert et hjertehåb,
:For juletåren svinder i glædens himmeldåb:
Katrine Lilleør har skrevet salmen med
afsæt i englens ord til hyrderne på markerne:
’Der skal være Jer en stor glæde’. – Og det
skal der! ’Der skal være os en stor glæde’
– det er det svar, vort julevemod skal løftes
ved. For der venter os en stor, stor glæde
forude og vi har – allerede nu – englens ord
at trøste os ved. Uanset om vi er børn eller
voksne, single eller i et parforhold. ’Der skal
være os en stor glæde!’
For mere end hjerternes (forrevne) fest
er julen den kristne højtid, som tænder lys
i ethvert mørke af sorg eller vemod. ’Lyset
skinner i mørket og mørket greb det ikke’,
skriver Johannes i sit evangelium. Julens
lys, julens budskab om vor Frelsers fødsel,
er virkeligt og det skinner stadig. Også for
dig og dine. Løft dit blik og tag det til hjerte
– så julen kan blive virkeligt glædelig. Julen er mere end det ydre, ja, julen er egentlig
dette, at tage evangeliet til hjerte og finde
al glæden i det håb, vi rækkes i Guds Søn.
Grund over dét i juledagene og sæt tid af til
at glædes med dem, du elsker.
Glædelig jul & godt nytår 2011 til store
som små!
Cecilie Schackinger
KIRKE - LIV Døbte, viede, bisatte/begravede
i perioden 27. juli - 22. oktober 2010
Døbte
Herslev Kirke:
08.08.10: Selma Servé
Gevninge Kirke:
25.07.10: Jonas Horpestad Nordlund
08.08.10: Freja Vinther Hummelgaard
15.08.10: Line Rosa Leitner
15.08.10: Felix Visholm Andersen
12.09.10: Villads Lindberg Madsen
26.09.10: Rasmus Villum Leed
26.09.10: Dagmar Elise Krarup Kring
10.10.10: Alfred Lund Nielsen
10.10.10: Silas Jernberg Uldahl
Kornerup Kirke:
24.07.10: Nauja Marie Johanne Lennert
24.07.10: Julie Kornerup
22.08.10: Sofia Høeg Hald
Bisatte/begravede
Herslev Kirke
28.07.10: Jørgen Bent Sørensen
23.10.10: Lis Egelund Olsen
29.10.10:Sten Tronæs Frandsen
Gevninge Kirke
17.09.10: Ida Christine Jepsen
21.09.10: Niels Erik Kjeldal
02.10.10: Niels Hardy Nielsen
16.10.10: Finn Krogager Poulsen
19.10.10: Preben Gunner Paludan Larsen
22.10.10: Sigurd Klint Nielsen
KIRKE - LIV
Kornerup Kirke
27.07.10: Annelise Ruth Nielsen
02.09.10: Ella Rut Christiansen
15.10.10: Hanne Gramstrup Havgaard
Viede/velsignede
Herslev Kirke
07.08.10: Lisbeth Skrumsager S.
Søndergaard & Flemming
Søndergaard
Gevninge Kirke
07.08.10: Gina Egeskov Nolte &
Lasse Egeskov Nolte
Kornerup Kirke:
21.08.10: Michelle Dyrfeldt &
Mik Dehn Dyrfeldt
Arrangementer & anderledes gudstjenester
December
7. dec. tirsdagsmøde kl. 14.30-16.00 ’Juleværksted’ med juledekorationer, småkagebagning, fortælling og sang. Bemærk
at tidspunktet også fremadrettet er ændret til om eftermiddagen for at imødegå ’brugernes’ ønsker.
8. dec. kl.19.30 i Herslev Kirke: Julekoncert med luciaoptog og
Bramsnæskoret.
9. dec. kl.15.00 Juleafslutning for korene i Trællerupskolens musiklokale med organist Agnes
Nielsen. Forældre, bedsteforældre, søskende og hele SFO’en er meget velkomne.
Januar
4. jan. tirsdagsmøde kl.14.30-16.00 med Lise Hjort Michelsen fra Kornerup, som vil fortælle
om sit arbejde for Gud ud fra sine 3 bøger ’At tjene Gud’, ’Gud er i mit hjerte’ og ’Kæreste
du’.
9. jan. kl.16.00 Hellig3kg.-børnegudstjeneste for børn i Kornerup Kirke.
Februar
6. februar kl. 14.30-16.00 på Nødager, fælleshuset i Gevninge: ’Sangeftermiddag’ med organist Agnes Nielsen.
14. februar kl. 19.00 i Kornerup Kirke: Valentinegudstjeneste med kærligheden som tema.
Marts
2. marts 19-21 i Gevninge Kirke: Sogneaften med Birgithe Kosovic, der vil fortælle om det
tidligere Jugoslavien ud fra sin bog ’Det dobbelte land’.
5. marts kl.14.00 i Gevninge Kirke: Fastelavn for
børn med kort andagt – herefter tøndeslagning og
fastelavnsboller. Kom udklædt!
6. marts kl.10.30 i Kornerup Kirke: Fastelavn for
børn med kort andagt. Herefter tøndeslagning og
fastelavnsboller. Kom udklædt!
9. marts kl.17.00 i Herslev Kirke: Konfirmandguds­
tjeneste, hvor konfirmanderne selv står for prædiken, bønner, salmer etc. For konfirmanderne
er der spisning med forældre/søskende bagefter
gudstjenesten i Herslev gamle præstegård.
KIRKE - LIV Alpha – et forløb om tro og kristendom
På grund af alt for få tilmeldinger blev Alpha-kurset desværre ikke til noget i efteråret 2010.
Kurset udbydes i pastoratet igen på et andet tidspunkt.
Flair for musik?
Kan du spille keabord, trommer eller bas, sax o. lign. Eller synger du bare godt og af hjertet,
så har du måske lyst til at være med til opstart af lovsangsband? Vi har én guitarist og et par
stykker til at synge – men mangler flere til at føre visionen ud i livet. Hvis du er interesseret,
så ring til sognepræsten på tlf.46402038.
Husgruppe
Er for dig, som længes efter et kristent, imødekommende og berigende fællesskab i hverdagen. Vi mødes i Herslev præstegård onsdag i ulige uger kl.19-21. Vi deler tanker om tro, liv,
håb og hverdag, synger sammen og læser i Bibelen eller i andre bøger, som vi i fællesskab
beslutter os for at dele. Det er ikke på nogen måder et eksklusivt fællesskab men er åbent for
alle, som har en længsel efter at gå en vandring sammen i tro og liv. Ring til sognepræsten,
hvis du er interesseret i at være med.
Julekoncert i Herslev
Onsdag den 8. december får vi besøg af Bramsnæskoret, som under ledelse af deres dirigent,
Bjarne Donovan, vil fremføre et afvekslende program med julesalmer og julemelodier. Ved
koncerten vil der desuden være Lucia-optog med børn fra Trællerupskolen.
Velkommen til denne gode og hyggelige juletradition, som begynder kl. 19.30.
Børnekorene
I slutningen af september 2009 grundlagdes de to børnekirkekor ”Spirekoret”, som er for
6-8 årige og ”Sangfuglene”, som er for 8-11 årige.
Børnekorene synger hver torsdag på Trællerupskolen i SFO-tiden og deltager i gudstjenesterne jævnligt.
Kommende gudstjenester, hvor korene deltager er 1. søndag i advent d. 28.december
kl.16 i Herslev Kirke og fastelavnlørdag d. 5.marts kl.14 i Gevninge Kirke. Børnekorenes
juleafslutning på Trællerupskolen afholdes d. 9.december kl.15, hvor de inviterer familie og
kammerater fra SFO-en med.
Børnekorene og jeg ønsker alle i menigheden en glædelig jul og et godt nytår!
Agnes Nielsen.
Minikonfirmander forår 2011
Kære forældre og børn i 3.- og 4. klasse på Trællerupskolen!
Til marts begynder et forløb på 6 gange op mod påske for alle Jer børn, som kunne tænke
Jer at lære noget om Gud og kristendommen på en engagerende måde.
Undervisningen kommer til at forgå på skolen i Sfo-tid, men ugedag og eksakt tidspunkt
ligger ikke helt fast endnu. Der kommer opslag på skolen og i Sfo’en samt på forældreintra,
så hold godt øje efter jul! Forløbet afsluttes i Gevninge kirke med en børnegudstjeneste
Palmesøndag den 17. april i Gevninge Kirke.
KIRKE - LIV
Kontakt
Sognepræst Cecilie Schackinger træffes på tlf.
46402038 fortrinsvist mellem kl.11-12 tirsdag-fredag. Send også gerne en mail på csch@
km.dk. Hvis telefonen ikke besvares, så læg
venligst en besked med navn og telefonnummer, og der vil blive ringet tilbage hurtigst muligt. Mandag træffes sognepræsten ikke.
Ved ferie og fridage passes embedet af sognepræsten i Sæby-Gershøj, Helene Rasmussen,
som træffes på tlf. 46 40 41 61 eller på mail:
hra@km.dk
Præstesekretær er Ena Nielsen under sekretær Betty Hansens sygeorlov. Ena
træffes på mail: kaen@km.dk eller på telefon 46402038 tirsdag kl. 14.3017.30 samt torsdag i ulige uger kl. 13.30-16.00. Alle spørgsmål vedr. attester,
navneændringer og lignende bedes så vidt muligt rettet til Ena, tak.
Fra uge 1 træffes Ena udelukkende om onsdagen kl. 9-14.
Graver ved Herslev Kirke, Lisbet Svendsen, træffes på tlf. 21 77 29 95
(undtagen mandag)
Graver ved Gevninge Kirke, Helle Spichiger, træffes på tlf. 22 45 48 50
(undtagen mandag)
Graver ved Kornerup Kirke, Gitte Smærup, træffes på tlf. 22 75 57 18
(undtagen mandag)
Menighedsrådsformand: Per Willemoes, tlf. 46 40 24 79
Kirkeværge ved Herslev Kirke: Bo Nielsen, tlf. 46 40 12 19
Kirkeværge ved Gevninge Kirke: Hans Lund Nielsen, tlf. 46 40 24 76
Kirkeværge ved Kornerup Kirke: Hanne Eliasen, tlf. 46 40 27 55.
KIRKE - LIV Ord til eftertanke
’Menneskesønnen er kommet for at opsøge
og frelse det fortabte’ (Lukasevang. 19,10)
og ’Da sagde Jesus til ham (red. tolderen
Zakæus): ’I dag er frelsen kommet til dette
hus, eftersom også han er en Abrahams søn’
(Lukasevang. 19,9)
Det er blevet moderne at betegne sig
selv som et søgende menneske. Nogle kalder sig endog åndeligt søgende. Og at være
et søgende menneske i vor tid er da også
udtryk for, at vi søger en mening med livet.
I Det Nye Testamente bruges denne terminologi ikke. Mennesker er ikke ’åndeligt
søgende’ i vor gængse forstand. Her er det
mere almindeligt at tale om mennesket som
en, der gemmer sig. En, der er blevet væk. I
det moderne menneskes søgen efter mening
er Gud ikke altid medtænkt. ’Gud er blevet
borte for mennesket’, siger man. Evangeliet
svarer, at det omvendt er mennesket, der er
blevet borte, nu som altid, og det er derfor,
det er så vanskeligt for et menneske selv at
finde Gud. For.. hvordan skal man finde noget, som er blevet borte ved, at man selv har
gemt sig? Man skal jo selv findes først, og
så finder man ved, at man selv bliver fundet.
Evangelierne handler om, hvordan dette
går til. Da Jesus levede her på jorden, var
det dem, der ellers gemte sig for Gud (og
mennesker), som flokkedes om ham. De
derimod, som gerne ville vise sig for Gud
og lægges mærke til, holdt sig på kølig afstand af Jesus. Og de, der ellers gemte sig
for folk, strømmede til. De længtes nemlig,
selvom de levede skjult. Og sådan er det at
være et menneske: det er at være spændt
ud mellem flugt og længsel. De, der ikke
turde komme frit frem, fordi de havde alt
for meget at skjule af sygdom, vanære eller ringe social status, de hørte i Jesus ord
KIRKE - LIV
og gerninger et ’kom frit frem! Du er fundet! Du er elsket!’ Og så kom de frem af
deres skjulesteder, fra tiggerpladsen og
afsondretheden, hvor de gemte sig som
spedalske i deres huler. Og således finder
mennesket Gud ved selv at blive set og
fundet. Sådan fandt tolderen Zakæus Gud,
da Gud fandt ham oppe i træet. Og således
kom også Adam og Eva i tidernes morgen
frem fra deres skjulested, da Gud kaldte på
dem. Sådan fandt den samaritanske kvinde
Jesus, da han tiltalte hende ved brønden og
så fremdeles. Det nye Testamente er fyldt af
vidnesbyrd om, at vor himmelske far er en
Gud, der har omsorg for sine børn og som
søger - til Han finder. Jesus har selv sagt de
løfterige ord: ’Søg, så skal I finde!’ Og dét
kunne han sige med stor sikkerhed, for det
at finde er det samme som at blive fundet af
Ham.
Julens glæde handler om dette glæderige: at der er født os en Frelser, som længes
efter at få lov til at finde os og tage bolig i
vort hjertes inderste. Så vi véd os fundne og
tør hvile i og leve ved dette at vi er frelst
ved Guds nåde. Vi er fundne - og vi er på
vej ’hjem’. Frelsen er nemlig fortsat i gang
- vi er på vej mod evigheden, vort egentlige
hjem.
’Frelse’ er nemlig at nå sit bestemmelsessted, det, man er skabt til. En fisk, der
kommer op på landjorden, er naturligvis
fortabt. Det var ikke dét, den blev skabt til.
Kommer den i vandet igen, er den omvendt
reddet, den er frelst. Mennesket er skabt til
evigt liv, til et liv nær Gud. Det er ethvert
menneskes bestemmelse - også tolderen
Zakæus, tolderen. Han var hadet af sine
samtidige, fordi han var en tolder. Han indkasserede sine landsmænds penge og gav
dem til den romerske besættelsesmagt. Han
var i denne forstand en landsforrædder - og
så tjente han givet også fedt på det selv. Han
var derfor inderligt hadet af folk. Zakæus’
verdensbillede var lukket af pengearbejdet
- og han kunne ikke få nok. Man kan sige,
at det at mennesket er skabt til det evige liv
blandt andet udmønter sig ved, at der altid
er et eller andet, det ikke kan få nok af. Det
søger en falsk uendelighed. Det propper sig
med dette ene og glemmer før eller siden
det evige over det timelige og dernæst på
et tidspunkt også det timelige over et eller andet timeligt, som det ikke kan få nok
af. For Zakæus var det pengene. Og nu var
frelsen kommet til hans hus! Jesus havde
spottet ham over folkemængden, hvor han
sad og gemte sig oppe i en træ og Jesus tog
med ham hjem. Zakæus var blevet fundet
- og mødet med Gud ændrede hans liv!
Han fik pludselig en masse ledige penge.
Frelsen gjorde ham fri af de penge, han tidligere havde søgt sin frelse i. ’Se, Herre!
Halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de
fattige..’, sagde Zakæus.
Du og jeg gemmer os nok ikke i træer
ligefrem, men vi har hver især vore skjulesteder som opsluger os og får os til at
glemme Gud. Måske vi kan bruge de mørke vintermåneder til at reflektere lidt over
det hver især? Så julens glæde og lyset fra
Bethlehem kan skinne for os og i os som
aldrig før...
Babysalmesang for de små
Der er babysalmesang for de
små i præstegården med opstart af nyt hold efter jul den
10. januar kl.11.45.
Undervisningen
ligger
som udgangspunkt om mandagen. Ring og tilmeld dig og
din baby.
Underviser Line Skohaug
træffes på tlf. 21 24 63 93/
Line@skouhaug.dk.
KIRKE - LIV Tro i mødet
Der er udgivet et nyt, spændende (dåbs-)
materiale, som er udviklet i samarbejde
mellem ’Folkekirke og Religionsmøde’ og
Teologisk Pædagogisk Center. Forfatterne
har kaldt det nye materiale for ’Tro i mødet’ fordi det er dét, det handler om: at være
tro i mødet med et andet menneske. ’Tro’ i
betydningen lyttende og åben overfor den
trosbagage, som den anden bærer i sig som
følelser og sprog men også tro i relation til
dén tro, man selv ’står i’.
Det nye materiale retter sig henholdsvis
mod mennesker med baggrund i nyåndeligheden og mennesker med muslimsk baggrund. I vores lokale sammenhæng bliver
det interessant at bruge hæfterne som afsæt
for samtaler om kristendom og tro – særligt
i mødet med mennesker, som står i denne
’nyåndelighed’, da der ikke er særligt mange
søgende muslimer i vort lokalsamfund.
10 KIRKE - LIV
Jeg har tænkt mig fremadrettet at bruge materialerne ved de samtaler jeg har med folk
som præst og sjælesørger.
For de nye spirituelle strømninger, som
i dag slår igennem i hele vort samfund
lige fra dameblade til ledelsesstrategier i
erhvervslivet til zen-teknikker med ro og
afklaring og vækst for øje, har alle afsæt i en
mere eller mindre formulerede længsel, som
stikker dybt. For mig som præst er det spændende at lytte mig ind til denne længsel og
sammenholde det, folk siger, med det, som
er kristendommens centrale budskab. Det er
min opgave på samme tid at komme disse
søgende mennesker i møde og give dem en
erfaring af at blive lyttet til og taget alvorligt
samtidig med at de får kød og ord på en levende kristendom, som ikke er båret af dogmer blot men af levende tro og erfaringsnær
virkelighed.
Hæfterne, der er rettet mod spiritualitetens mange ansigter af i dag, tager afsæt
i de termer, som nyåndligheden selv bruger
i flæng og som vi derfor alle sammen støder
på i vores hverdag på mange forskellige
måder og i vidt forskellige sammenhænge.
Det er emner som: ’holisme’, ’overgivelse’,
’lys’, skønhed’, ’transformation’, ’længsel’,
’kraft’, ’frihed’ og ’fred’. Hæfterne, som retter sig særligt til muslimer er mere klassisk
opbyggede. De behandler klassiske, kristne
emner under overskrifterne: ’livet er en
gave’, ’hvem er Gud’, ’Gud blev menneske’,
kors og kærlighed’, ’Ånd og fællesskab’,
’samtale med Gud’, ’elsk din næste’, ’Gud
rører ved os’ og ’håbet’.
Fælles for rigtigt mange mennesker i
dag er det, at de er trætte af dogmer og den
stivhed, de møder i såvel Folkekirken som
i troens udtryk indenfor denne. For dem er
Gud en kraft snarere end en person og rigtigt
mange mennesker søger hver sin personlige
vej og erfaring mod denne (guds-)kraft, som
de helst betegner som ’universet’. Ofte har
disse mennesker en meditationspraksis i
det daglige, de har et stort ønske om selvfordybelse og udvikling/afklaring og i denne
forstand er de båret af en troslængsel, som
er stærkere end hos den ’gammeldags-troende’ dansker. Disse oprigtigt søgende mennesker er ikke interesserede i ord blot – de
søger erfaringen for igennem denne at blive
til mere ’hele’ mennesker. Nyåndligheden
vil – modsat kristendommens vante termer
– bruge ord som: energi, universet, kraft,
transformation, spiritualitet, meditation, lys,
kristusbevidsthed, indre fred, indsigt og – for
nogles vedkommende: reinkarnation.
Mange ’gamle’ kristne vil se rødt, når
disse ord anvendes, men jeg tror at det er
meget vigtigt at være’tro i mødet’ i betydningen ’åben’, men selvfølgelig også ’tro’
overfor de forskelle, som skal pointeres.
Eksempelvis er Kristus Guds Søn og ikke
blot ’et stort menneske’ og Gud er en personlig, levende Gud og ikke blot ’en universets
kraft’.
’Tro i mødet’ lægger op til mange spændende samtaler, som man også kan få glæde
af at have med sin familie, ven eller veninde.
Så hermed er anbefalingen givet videre på
’Tro i mødet’, red. af Jette Dahl, Kåre Schelde Christensen og Mogens S. Mogensen,
Unitas Forlag 2010. Hvis nogen har fået lyst
til en snak om emnet, er man meget velkommen til at ringe til mig på tlf.46402038. Husgruppen, som holder til i Herslev præstegård
hver 14. dag (se notis i bladet om denne) er
også åben for nye deltagere – uanset ståsted
og trosbagage – du skal være hjerteligt velkommen!
Cecilie Schackinger
KIRKE - LIV 11
Gudstjenesteliste/Kirkelige arrangementer
Dato
Herslev
Søndag 28. nov.
16.00 (Julekrybbe & Kor)
Gevninge
Kornerup
Søndag 5. dec.
Søndag 12. dec.
10.30
9.00 (HR)
Søndag 19. dec.
10.30
9.00
Juleaften 24. dec.
16.30
15.00
13.30
1. juledag 25. dec.
10.30
2. juledag 26. dec.
Nytårsdag 1. jan.
10.30
10.30
Søndag 2. jan.
9.00 (HR)
Søndag 9. jan.
Søndag 16. jan.
10.30
Søndag 23. jan.
9.00
19.00
(Hellig3Kg. Børn)
10.30
Søndag 30. jan.
Onsdag 2. febr. 16.00
9.00 (HR)
(Kyndelmisse Andagt)
Søndag 6. febr.
10.30
Søndag 13. febr.
10.30
Mandag 14. febr.
19.00 (Valentine)
Søndag 20. febr.
10.30
Søndag 27. febr.
9.00 (HR)
Lørdag 5. marts
14.00
(Fastelavn- Børn
& Kor)
Søndag 6. marts
Onsdag 9. marts
17.00 (Konfirmandgudstj.)
Søndag 13. marts
10.30
10.30
(FastelavnBørn)
HR = sognepræst Helene Rasmussen fra Sæby.
Søndag den 5. dec., 26. dec., 16. jan. samt 20. februar vikarierer Cecilie Schackinger for Helene Rasmussen i Sæby/Gershøj.
Kirke - Liv er udgivet af Herslev-Gevninge-Kornerup Menighedsråd og redigeret af sognepræst Cecilie Schackinger.
Dato for indlæg til næste blad bedes være sognepræsten i hænde senest mandag den 31. januar 2011.