ALS-NYT marts 2014.pdf
Transcription
ALS-NYT marts 2014.pdf
Amager Lille Skole Kontor 32591390 Lærerværelse 32554304 Klub 32552304 e-mail: info@amagerlilleskole.dk Rodosvej 47 2300 Kbh. S www.amagerlilleskole.dk Amager 28.3.2014 ALS-nyt marts 2014 Kære elever og forældre April står for døren, solen skinner, og på skolen befinder vi os, som man altid gør på denne årstid, både i dette skoleår, som hastigt lakker mod enden og i det kommende skoleår. Om bare et par dage har vi fællesspisning med gr. T og om en måneds tid sidder gr. J og sveder over de skriftlige prøver, så sommeren kommer hurtigere, end vi forestiller os. Jeg og skolens personale er godt i gang med planlægningen, og det vil I løbende blive holdt orienteret om bl.a. via dette nyhedsbrev. Den nye overenskomst betyder, at vi i samarbejde med styrelsen skal have set på mængden af aftenarbejde for lærerne. Den direkte anledning er, at den nye overenskomst betyder en mærkbar stigning i det tillæg, der skal betales for arbejde efter kl. 17 og yderligere oveni på lørdage, men det er samtidig min opfattelse, at vi på skolen har meget høje forventninger til, hvor ofte der ligger aftenarbejde, når jeg ser på det i forhold til sammenlignelige skoler. Vi skal f.eks. debattere antal hjemgruppemøder, infodag for fremtidige børnehaveklasser (der ligger på en lørdag), placering og længde af skolefester, skolekoncert osv. Hygge hænge ud krog for de ældste Jeg blev spurgt ” kan vi ikke få en bænk” af en elev fra OB. Dette umiddelbart simple spørgsmål har ført til, at elevrådet for OB, nu får en opgave med at skabe og indrette en plads, hvor OB elever kan hygge sig i pauserne. På den måde håber vi også at kunne tage det første skridt i forhold til at gøre vores ude områder attraktive for skolens ældste elever samtidig med, at elevrådet arbejder med en opgave, hvor de kan gøre konkrete erfaringer med indflydelse og gennemførelse af et projekt. Vi forestiller os, at eleverne får ”råderet” over pladsen foran kontorerne. Katrine, der er kontaktlærer for OB elevråd har været på brobygning med K og er i skrivende stund i Dublin med J, så når hun er hjemme igen sættes elevrådet i gang. Sygemelding Jeg vil minde om, at I som forældre skal huske at ringe til skolen, når Jeres børn er syge, dette gælder også for de ældste elever, hvor et par stykker allerede har opdaget, at man ikke kan melde sig selv syg ;-) Amager Lille Skole Rodosvej 47 2300 Kbh. S www.amagerlilleskole.dk Kontor 32591390 Lærerværelse 32554304 Klub 32552304 e-mail: info@amagerlilleskole.dk Velkommen til Fabian, der på mandag (31.3) starter i gr. N og hans lillebror Alvin, som starter i gr. P. Andrea, der på tirsdag (1.4) starter i gr. O Eva Louise, der på tirsdag (1.4) starter i gr. M Merete Formandens klumme Styrelsesarbejdet har på det seneste hovedsageligt drejet sig om planlægning af det ordinære skolemøde d. 8/4 samt forskellige økonomiske forhold. Der er derfor ikke meget at skrive ud denne gang, da det bliver præsenteret på skolemødet. Dog synes jeg, at det er relevant at nævne, at vi har besluttet at fjerne et punkt fra skolemødet i forhold til vores første udkast. Det er punktet vedr. en ny tekst, der beskriver værdier og vision for ALS. Vi har fjernet dette punkt, da vi mener, at der er brug for en anden proces, end den der er igang pt. Onsdag d. 13/3 afviklede vi vores ekstraordinære skolemøde, hvor den første afstemning om de nye vedtægter blev afholdt. De nye vedtægter blev vedtaget 1.gang, hvilket betyder, at de vil komme til afstemning igen på skolemødet. Vedtages de igen, er de dermed gældende. Jeg vil kraftigt opfordre alle til at deltage på det ordinære skolemøde d. 8/4 kl. 19. Vel mødt. Carsten Nyt fra Slusen I Slusen har vi nydt en stille og rolig marts måned, med 1 enkel p-fagsuge og ellers almindeligt skema. Vi har oplevet rigtig mange sjove ting, bl.a. er vi i dag blevet undervist af MG. Eleverne, store som små, har nydt en dag fuld af læring og sjove oplevelser. Vi har også oplevet nogle fede Sluseshows med masser af vitser, teater, klappelege og dans. MGP har i den anledning også gjort sit indtryk og alle børnene skråler løs om "du spiste al min torskerogn og smadrede min pizzaovn".Slusen bugner af gækkebreve, gæk gæk gæk, påskeæggene er blevet væk. I gr. Q arbejder vi pt. med Manga, vi er lige ved at runde det af, men der er kommet en masse flotte tegneserier, historier og tegneseriesprog ud af det. Det næste vi starter på er frk. Ignora bøger, vi skal læse en masse og lave vores egne bøger. Gr. Q har været hjemme hos MangaHannah og se Manga film og spise pandekager - en stor succes. Desuden har vi netop afviklet Amager Lille Skole Rodosvej 47 2300 Kbh. S www.amagerlilleskole.dk Kontor 32591390 Lærerværelse 32554304 Klub 32552304 e-mail: info@amagerlilleskole.dk en rigtig god Børnerunde - tak for det til forældrene. I gr. R arbejder vi for fuld kraft med vores billedbogstema. Vi arbejder med at kigge på billederne og skabe historier ud fra dem. Vi læser bøger højt for hinanden og snakker om virkemidler. Hvorfor kun bruge sort og hvid i en billedbog? Hvorfor er nogle af bøgerne høje? Hvad kan en forfatter vise ved at lave illustrationer, der er tegnes med en tynd streg og med en tyk streg? Hvad er en klassiker? Hvorfor er nogle bøger fyldt med farver over det hele og andre kun med få illustrationer? Vi laver øvelser hvori vi husker et minde fra bøgerne og illustrerer dem efterfølgende, med en tilhørende tekst. Vi skal snart til at lave vores egne billedbøger. Bøgerne skal være rige på billeder/grafik/tegninger og tekst.Vi arbejder fortsat i Fandango og så læser vi løs for at vinde en intern læsekonkurrence. Gr.S arbejder med bogstaver. Børnene staver løs og har ting med hjemmefra, der starter med fokusbogstaverne. Vi arbejder fortsat med Fandango, abebøger/bjørnebøger, og så er der DRAGERNE! Pas I bare på, der er drager løs i slusen. I gr. S farver vi dragerne og beskriver dem med børnestavning. Nu skal vi snart på legeskole - VI GLÆDER OS!! Temaet er riddere og mon ikke der gemmer sig en spåkone og et par drager ude ved kolonien? VI skal bo på Egegården ved Særløse overdrev. Nyt fra Mellemgangen På mellemgangen byder vi, mandag d. 31.03.14, velkommen til Alvin i gr. P, Andrea i gr. O og Fabian i gr. N. Vi glæder os til at lære de nye elever og deres familier at kende. Vi har netop afsluttet vores projekt om Brasilien. Organiseringen af ugens forløb var anderledes end normalt på mellemgangen. Vi havde nemlig valgt at dele ugen op i to dele. Mandag, tirsdag og onsdag arbejdede eleverne projektorienteret med emnerne: økonomi, kultur, natur og historie. Eleverne skulle fremlægge det, de havde lært i løbet af de tre dage, for andre elever på mellemgangen. Torsdag og fredag rokerede eleverne mellem holdene: brasilianske lege, brasiliansk mad, sambamusik og sambadans. Da de havde været på to forskellige hold, var de klar til at holde afslutningsfest. Alt i alt var det en meget festlig og lærerig uge. Amager Lille Skole Rodosvej 47 2300 Kbh. S www.amagerlilleskole.dk Kontor 32591390 Lærerværelse 32554304 Klub 32552304 e-mail: info@amagerlilleskole.dk I dag, fredag d. 28.03.14, har eleverne på mellemgangen undervist eleverne fra Slusen. Mellemgangsbørnene har brugt to fredage på at planlægge undervisningen, og da den i dag blev afviklet, var det en stor succes. Alle elever var glade og stolte, og flere af dem var overraskede over, hvor svært det er at undervise andre. D. 11.04.14 er det ”Sangens dag”. Gr. O og N skal deltage i sangens dag i DR’s koncertsal. Gr. P er desværre ikke store nok, men på skolen benytter vi nogle af mellemgangens musiktimer til at øve os frem mod sangens dag. Når gr. O og N tager i koncertsalen, synger gr. P sammen med resten af skolen på Amager Lille Skole. Det bliver spændende og sjovt. - Mellemgangsteamet (Sara) Amager Lille Skole Rodosvej 47 2300 Kbh. S www.amagerlilleskole.dk Kontor 32591390 Lærerværelse 32554304 Klub 32552304 e-mail: info@amagerlilleskole.dk Nyt fra Overbygningen I gruppe L arbejder vi med et projekt om pubertet og læser en ungdomsroman der hedder "6" af Ronnie Andersen. Gruppe k Har projekt i medborgerskab om "Slaveri". Gruppe J er på nuværende tidspunkt i Dublin og har forhåbentlig en fantastisk tur. Kalender for april 2014 31.3 kl. 11.45 Fællesmøde planlagt af gr. Q – forældre er meget velkomne 3.4 kl. 17-19 Fælles spisning med gr. T 8.4 kl. 19 Ordinært skolemøde 10.4 kl. 19 eller 14.4 kl. 18 Konstitueringsmøde for bestyrelsen 10.4 kl. 19.30 eller14.4 kl.18.30 Bestyrelsesmøde 10.4-11.4 Toreby Skole overnatter i salen fra torsdag til fredag 17.-18.4 Klubben er lukket (Skærtorsdag og langfredag) 22.-25.4 Gr. S er på alenetur sammen med Camilla, Christian, Maja og Merete 25.-26.4 Lilleskoletræf for bestyrelser på landets Lilleskoler 28.4 Det offentliggøres hvilke udtræksfag vores elever skal til afgangsprøve i 30.4 OB Hj. Gr. møder