Indendørs Fodboldskole invitation 2015
Transcription
Indendørs Fodboldskole invitation 2015
DBU Indendørs fodboldskole i vinterferien FCS arrangerer sammen med DBU Indendørs Fodboldskole i vinterferiens tre første dage – mandag, tirsdag og onsdag den 9.-11. februar 2015 klokken 9.00-15.00 i Gymnasiehallen, Højvangens Torv 6. Det er for piger og drenge i alderen 8-11 år. U9 og U10 er i en gruppe, mens U11 og U12 træner i anden gruppe. Det får spillerne: - Lækker DBU-kvalitets-spilletrøje og DBU-shorts; vælg mellem størrelserne 140, 152, 164. - Navnetryk og nummertryk bag på trøjen; dit barn og du vælger tryk og nummer ved bestilling. - Futsal-diplom - Fantastiske Futsal evner :-) det spil som har gjort brasilianerne til verdens bedste fodboldspillere. Spillerne skal medbringe: - Madpakke og drikkedunk (fodboldskolen leverer frugt) - Sportstøj, indendørs sko og benskinner – de må ikke deltage uden benskinner på. Målmandshandsker, hvis barnet kan lide at være målmand. Hvad er Futsal? Et sjovere indendørs fodboldspil! 9 ud af 10 børnespillere kan bedre lide Futsal. Det er undersøgt ved at spørge børnene, hvad der er sjovest, efter de har prøvet begge spil. Der er 5 spillere på hvert hold, hvoraf en er en rigtig målmand, der må tage med hænder. Tacklinger er tilladt – benskinner et krav. Der er konstant tryk på, så alle bliver hurtigt trætte og skiftes ind og ud løbende, der er derfor op til 7 udskiftere. Prisen er DKK 450,- inklusiv spillertøj med tryk, frugt og træning. Tilmeldingsfrist søndag den 25. januar 2015 - Men vær hurtig, der er plads til i alt 40 spillere, så der bliver hurtigt udsolgt. Yderligere information kan fås på www.fcskanderborg.dk/indendors-fodboldskole eller hos ungdomskonsulent Jesper Støvring på telefon 40 15 02 88 eller e-mail uk@fcskanderborg.dk. Tilmeldinger sker på hjemmesiden www.fcskanderborg.dk - klik på Fodboldskole-knappen i menuen. Bemærk, at da fodboldskolen er et officielt DBU-projekt til skabelse af indendørs fodboldskoler, kan du opleve, at der kommer professionelle fotografer og videografer, og at man ved tilmelding accepterer, at materialet kan bruges af FC Skanderborg samt landsdækkende til andre fodboldskoler.