da kom der en havmand fra bunden

5 · HJERTE OG SMERTE
l. Agnete hun ganger på Højelands bro·,
da kom der en havmand fra bunden op,
- hå hå håda kom der en havmand fra bunden op.
2. »Og hør du, Agnete, hvad jeg vil sige dig:
Og vil du nu være allerkæresten min?«
3. »O ja såmænd, det vil jeg så,
når du ta'r mig med på havsens bund.«
4. Han stopped hendes øren, han stopped hendes mund,
så førte han hende til havsens bund.
ORDFORKLARING
5. Der var de tilsammen i otte år,
syv sønner hun da ved den havmand får.
Højelands bro:
fiktivt stednavn
6 · HJERTE OG SMERTE
6. Agnete hun sad ved vuggen og sang,
da hørte hun de engelandske klokkers klang.
7. Agnete hun ganger sig for havmand at stå:
»Og må jeg mig udi kirken gå?«
8.
»0 ja såmænd, det må du så,
når du kun kommer igen til børnene små.
9.
Men når du kommer på kirkegård,
så må du ej slå ud dit favre guldhår.
10. Og når du kommer på kirkegulv,
så må du ej gå med din kær moder i stol.
11. Når præsten nævner den høje,
da må du dig ikke nedbøje.«
12. Han stopped hendes øren, han stopped hendes mund,
så førte han hende på den engelandske grund.
13. Da hun kom på den kirkegård,
da slog hun ud sit favre gule hår.
14. Den tid hun kom på kirkegulv,
så gik hun med sin kær moder i stol.
15. Der præsten nævned den høje,
hun monne sig dybt nedbøje.
16. »Og hør du, Agnete, hvad jeg vil sige dig:
og hvor har du været i otte år fra mig?«
Fotos af Tommy Wølk
17. »I havet har jeg været i otte år,
syv sønner har jeg ved den havmand få't. «
fra Else Mathiassens
danseforestilling
Agnete og Havmanden
18. »Og hør du, Agnete, kær datter min:
og hvad gav han dig for æren din?«
7 · HJERTE OG SMERTE
19. »Han gav mig det røde guldbånd,
der findes ikke bedre om dronningens hånd.
20. Han gav mig et par guldspændte sko,
der findes ikke bedre på dronningens fod.
21. Og han gav mig en harpe af guld,
at jeg skulle spille på, når jeg var sorrigfuld.«
22. Den havmand han gjorde en vej så bred,
fra stranden op til kirkegårdens sten.
23. Den havmand han ind ad kirkedøren tren,
og alle de små billeder de vendte sig omkring.
24. Hans hår det var som det pureste guld,
hans øjne de vare så sorrigfuld.
25. »Og hør du, Agnete, hvad jeg vil sige dig:
og dine små børn de længes efter dig.«
26. »Lad længes, lad længes, så såre som de vil,
slet aldrig så kommer jeg mere dertil.«
27. »O tænk på de store og tænk på de små,
ja tænk på det lille, som i vuggen lå.«
28. »Ret aldrig tænker jeg på de store eller små,
langt mindre på det lille, som i vuggen lå,
- hå hå hålangt mindre på det lille, som i vuggen lå.«
8 · HJERTE OG SMERTE
Her ender folkevisen, og histori-
Havmandens farlighed kan forklare
en er ikke længere . Da Havmanden kommer
Agnetes iskolde reaktion, men retfærdiggør
op for at hente Agnete tilbage til havets
den ikke set med vore øjne. Når vi i dag døm-
bund, tilbage til hendes børn, som længes
mer Agnete så hårdt for hendes troløshed og
frygteligt efter hende, så er hendes kommen-
mangel på omsorg for sine børn, så er det ud
tar, hvortil hun oven i købet ler:
fra en romantisk forestilling om kærligheden,
og fordi vi forstår Havmanden på en anden
"Lad længes, lad længes, så såre som de vil,
måde, end man gjorde i middelalderen. I dag
slet aldrig så kommer jeg mere dertil.
kan vi også se sagen fra Havmandens og bør-
- hå hå hå
slet aldrig så kommer jeg mere dertil."
nenes synsvinkel. Vi føler med ham og har
medlidenhed med børnene. Måske er det også
sådan, at Agnete forråder alt det, der har
Hvad mener du om sådan en holdning?
værdi for hende - kærligheden og børnene -
Er den ikke oprørende?
idet hun vender tilbage til sin mor og til
Gud?
Agnete gør alt det, som Havmanden siger
Folkevisen ender med at Agnete overlever
hun ikke må, og det bliver hendes frelse!
mødet med Havmanden, fordi hun fuldstæn-
Man må nemlig tænke på, at visen muligvis
dig vender sig fra ham og giver afkald på
er blevet til engang i middelalderen (1050-
hans verden. I romantikken fortæller man
1540), og at en havmand dengang var noget
historien om Agnete og Havmanden på en
hedensk troldtøj og ligesom elverfolk livsfar-
anden måde . I romantikernes genfortællinger
lige for mennesker at komme i nærheden af.
ender historien tragisk, fordi Agnete hverken
Nok er de smukke og fortryllende, men ifølge
kan glemme Havmanden eller Gud og sin
den middelalderlige overtro også dødsensfar-
familie. I en af viserne forløber historien
lige. Agnete overlever kun, fordi hun gør sig
sådan: Da hun efter besøget i kirken igen
hård og aldrig mere vil være sammen med
står på stranden for at vende tilbage til Hav-
Havmanden og sine "troldebørn".
manden, ved hun ikke, hvem hun skal vælge.
Agnete og Havmanden i
Frederiksholme Kanal
København, 1993,
Suete Bonnen
9 · HJERTE OG SMERTE
Den romantiske digter- Adam Oehlenschlager - fortæller:
Hun folded sine hænder, den vene" viv":
»Gud nåde mig, og tage mit unge liv!«
ORDFORKLARINGER
vene: skønne
viv: kvinde
liden: lil le
Agnete synker udi græsset ned;
det siger jeg, de roser de blegned derved.
årle: tidl ig
mødige: trætte
De fugle de siunge så høit på kvist:
»Nu døer du, Agnete! Det vide vi forvist.«
I tusmørkets time, som solen nedgik, ·
da skælved hendes hjerte, da brast hendes blik.
De bølger de stige med vee og med ak,
så sagtelig de liget til havsbunden trak.
Tre dage var hun der alt efter sin død,
da atter hende bølgerne til havsfladen skød.
Den liden· smådreng så årle" vogter gæs,
da fandt han Agnete opskyllet på det næs.
I sandet han grov hende ned bag en sten,
den skærmer nu for bølgerne de mødige" ben.
Hver morgen og hver aften er ligstenen våd;
det kalde byens piger nu Havmandens gråd.
(1808)
Agnetes og Havmandens kærlighed er umu-
anden. Den romantiske digter får os til at føle
lig, fordi de to tilhører hver sin verden, hvert
sympati med både Agnete og Havmanden,
sit miljø. Deres historie er tragisk, fordi de
selvom Agnete ikke gør det "rigtige", og selvom
elsker så meget og dog ikke kan beholde hin-
Havmanden er hedensk og farlig.
.
10 · HJERTE OG SMERTE
GRUPPEARBEJDE
Fordel jer i rene drenge- og pigegrupper.
a
I skal diskutere, hvad I synes om slut-
b
Se på versene i Oehlenschlagers version,
verset fra folkevisen, side 7.
og find de steder, hvor sympatien er på
Hvad synes I om den holdning, Agne-
både Agnete og Havmandens side.
te udtrykker i verset med omkvædet:
Hvorfor opsøger pigerne netop det sted,
Hå hå hå?
hvor de bliver mindet om Agnete og
Synes I, den er
Havmanden?
-oprørende
c
Sammenlign de to slutninger i hen-
-iskold
holdsvis folkevisen og Oehlenschlagers
- hævngerrig
gendigtning.
- fyldt med skadefryd
Hvorfor kan man kalde Oehlen-
-retfærdig
schlagers digt romantisk?
- gammeldags
- uretfærdig imod Havmanden og
børnene?
Romantikerne dyrkede den store, men ofte
mere end det. En vise som Agnete og Hav-
umulige kærlighed og svælgede i de store
manden behøver man ikke læse bogstaveligt.
følelser. På rigtig romantisk vis har pigerne i
Man kan udmærket læse den som en sym-
digtet et sentimentalt forhold til Agnete og
bolsk historie, der handler om kærlighedens
Havmanden. Det havde man ikke "råd" til i
vanskelige vilkår til alle tider.
folkevisen og dens tid. Da var man enten fortabt eller frelst, og der var ingen plads til
Forestil dig, hvordan Agnetes og Havman-
medfølelse med de fortryllende og forførende
dens historie ville se ud i dagens Danmark.
kræfter.
Hvad nu hvis Agnete var en ung kristen,
dansk pige, og Havmanden var af en anden
Du synes måske, at eventyr og folkeviser er
tro og race? Hvad kunne man så få ud af
noget urealistiske og naive, måske endda
historien?
barnlige. Det er de sådan set også, men de er