BRYGGET HER - Bryggeriet

Transcription

BRYGGET HER - Bryggeriet
BRYGGET HER
April 2011
Rigtigt fadøl skal drikkes friskbrygget.
Påskebryg
(CA. 5,6 - 6,7 % VOL. ALC.)
Anmeldes af skuespiller Troels Malling (- har bl.a. medvirket i TVprogrammerne "Krysters Kartel" DR2 og "Live fra Bremen" TV2).
Troels Malling & Brygger Jacob Bille Johansen
FOTO: Henrik Damgaard
Jeg tilhører adelen inden
for alkoholbrugere. En elite.
Første gang jeg berusede
mig, var i champagne. Jeg
arbejdede som vinplukker i
Champagne på en lille vingård. Næsten hver aften gik
Le Patron i kælderen sammen med et par stykker af
os, som velvilligt hjalp til
med at bære de fine flasker.
Her blev vi berusede i de
perlende dråber. Jeg ringede hjem til min mor, som arbejdede som misbrugskonsulent i Nordjyllands Amt,
fra en boks og snøvlede, at
jeg var lidt besoffen.
Jeg kan imidlertid ikke lide Champagne. Jeg kan bedre lide øl. Meget
bedre. Er der noget bedre end en
frokost med sild og snaps og små
lune retter, smørrebrød og en øl?
Under fortæringen af sådan et måltid og indtagelse af øl opnår man
lykkefølelse. Det lader sig simpelthen ikke gøre at tænke på verdens
fortrædeligheder i det øjeblik, ganen møder lækkerierne i flydende
eller fast form. Er det ikke kun en
øl, der kan løfte en "klap med lev"
op på madretters stjernekort? Jo!
Jeg er ikke øl-afficionado eller ekspert. Jeg er lægmand. Som barn legede jeg med Morten, hvis far var direktør på Urbanbryggeriet i Aalborg. Jeg
høstede ingen ekspertise her. Vi drak
ingen øl pga. vores ringe alder, men
tyllede så urimeligt mange sodavand,
at vi måske har taget skade...
Det er en stor ære at være månedens
ølanmelder. Påskebryggen, som jeg
har smagt på, er en øl med en utrolig
"Ny Nordisk Mad"
Da jeg tog de første par slurke, havde jeg det indtryk, at jeg ville kunne
leve af denne øl. Den virkede sund.
Jeg ville kunne tage den med ud i de
uvejsomme bjerge, den golde ørken
og den mørke skov, og med den øl
ville jeg ikke mangle noget, hverken
vitaminer eller næring.
Det eneste, jeg ligesom savnede
lidt, var en anelse flere bobler, der
ville befordre den bedre og lette
den lidt, men det er smag og behag.
Jeg medbragte den to-liters kande,
jeg havde fået til prøvesmagning til
et middagsselskab. Vi fik Thaigryde, altså ingenlunde påskemad i
traditionel forstand. Det gjorde ingenting, for øllet ledsagede maden
på smukkeste vis, og det fik meget
hurtigt ben at gå på.
Som et lille appendiks må jeg sige,
at jeg er rigtig glad for Rød Tuborg,
som jeg drak mange af i mine glade
studiedage på Aarhus Universitet.
Det var sædvane, at man efter dagens dont og bukken og bøjen latinske, græske og hebraiske brokker,
tog sig et stykke smørrebrød eller to
eller tre. Og en Rød Tuborg. I starten var det mestendels om fredagen.
Efterhånden blev det nærmest hver
dag. Jeg blev ekstremt bred-røvet og
købte mine første fløjlsbukser.
Mik Schack er journalist, skribent,
tegner og vært på tv-programmet
”Mik Schacks Public Service” på DK4.
Blot et tankestrejf på Frankrig, og
paletten er fyldt med østers, foie
gras, Bresse-kyllinger, cassoulet,
berberiænder, Dijonsennep, bouillabaisse, paté, hundredvis af kendte
ostenavne, ditto vine, Champagne,
Cognac og ikke mindst frølår.
NEDS
En stor tak til brygger Jacob Bille
Johansen for en uovertruffen
smagsoplevelse.
Kommentar af
Mik Schack
Man behøver bare at sige Italien, så
vælder det frem med billeder af pizza, pasta, salami, skinke, olivenolie,
parmesanost, vin og espressokaffe.
Sig Spanien, så kommer billederne
af paella, gazpachosuppe, sherry,
sortfodsskinke, tapas og Riojavin.
Portugal laver verdens bedste sardiner og giver os tillige portvin og
madeira.
RIL MÅ
AP
smuk farve,
SE
ELDEL
ØLANM
der passer
til højtidens
gyldne nuancer. Smagen er rig med
en kraftig aromatisk duft. Den har en
krop, som næsten er til at tage og føle
på. "Just like mothers milk," som en
irer formodentlig ville udtrykke det.
Hollænderne har matjessild, kroketter, Edam og Gouda ost, Heineken og
sjovt nok reijs tafel, hentet fra deres
tidligere koloni i Indonesien. Belgien
betyder verdens bedste øl, muslinger
og pommes frites med masser af mayonnaise. Mayonnaise, som i øvrigt
oprindelig er spansk og stammer fra
Mahon på Menorca, derfra fragtet
til Frankrig af franske søfolk, hvor
de fjernede hvidløget, som oprindelig
var i mayonnaise.
England hidkalder straks smagen af
Worcestershire sauce, H.P. sauce og
fish and chips. Skotland er udpræget
kendt for whisky.
Fortsættes på bagsiden...
Besøg www.bryggeriet.dk
Så kom jeg med i Aarhus Studenterrevy. Aftenarbejdet og øl, som jo hører sig til på en revy, gjorde, at jeg
ikke rigtig hængte i med studierne.
Jeg var kommet så langt bagefter
(særligt i kirkehistorie; pensum var
på flere tusinde sider), at der ikke
var noget at gøre. Så søgte jeg optagelse på teaterskolen og kom ind.
Man kan sige, at øllet blev min
skæbne.
Troels Malling
MENUKORT PÅ SIDE 2-3
Ny Nordisk
Mad
Fortsat fra forsiden...
Tyskland er kulinarisk berømt
for ypperlige pølser, kartoffelretter, øl, Rhinskvin, svineskank
og surkål. Schweiz for Emmental
ost, Appenzell ost, kartoffelrösti,
fondue, chokolade og Davidoff
cigarer.
Østrig for wienerschnitzel, pølsestader, ostepølser, wienerbrød,
kaffesaloner, Apfelstrudel og ikke
at forglemme de på alle måder
berømte kogte kæmpe-melboller
med alt muligt iblandet under
navnet knödel. Ungarn er berømt for foie gras-produktion,
gullasch og paprika. Bulgarien
for deres fantastiske tomater.
Grækenland for tzatziki, retsina,
timian, lam og ypperlige friske
grøntsager. Tjekkiet for pilsnerøl og indbagt skinke. Polen
har pølser og rødbedesuppen
borscht. Sig Rusland, og alle
svarer kaviar og vodka.
Sverige er berømt for knækbrød
og smørgåsbord, Kalles kaviar
på tube, ansjoser og rejesalat
på hotdog. Norge glimrer ved
sukkersødet myseost, kartoffelpandekager rundt om varme
pølser, store fiskeboller, lutfisk,
og især for at levere råmateriale
til både Portugals og Brasiliens
nationalret bacalao, som er udblødt klipfisk af torsk. Færøerne
har skærpekød.
Hvad har Danmark? Ud over
smørrebrød, marineret eller
røget sild, snaps, Carlsberg,
Lurpak-smør og bacon? Vi har
verdens bedste fjordrejer, men
dem spiser vi knapt selv, fordi
de er en anelse besværlige at
pille, så de forbliver hemmelige.
Vi har faktisk ikke rigtig noget,
der bringer os helt til tops på den
gastronomiske verdenshitliste.
Og dog! Mos, lav, strandplanter,
tangarter, ukrudt og småblomster har pludselig givet os en
absolut verdenstopplacering,
efter at Claus Meyer og René
Redzepi i Noma har konstrueret
en ny madkultur under navnet
Ny Nordisk Mad.
Det eksisterer reelt ikke. Men
det er godt gået!!!
Nicht ganz gut für
Doktor Guttenberg
Kommentar af
Jacob Ludvigsen
Jacob Ludvigsen er journalist og
forfatter, brygger kommentarer
med spids pen, tilsat en knivspids
spidsrod og malurt.
Karl-Theodor Freiherr zu Guttenberg (født 1971), hvis fulde navn er
Karl Theodor Maria Nikolaus Johann
Jacob Philipp Franz Joseph Sylvester
Freiherr von und zu Guttenberg, er
ikke længere forsvarsminister i Tyskland. Doktorgraden har han også
måttet aflevere. Han nedstammer fra
Leopold II (1747 -1792), født Peter
Leopold Joseph Anton Joachim Pius
Gotthard , der var romersk kejser og
konge af Ungarn og Bøhmen samt
ærkehertug af Østrig og Toscana.
Unge Guttenberg er tilmed gift med
grevinden Stephanie af BismarckSchönhausen, et tipoldebarn af Tysklands jernkansler Otto von Bismarck.
Finere kan det næsten ikke blive.
Af så noble mennesker forventer
man noget særligt, og familien "von
und zu Guttenberg" understøttede
da også Bayreuths Universitet med
i alt 747.764 €. Adel forpligter.
På denne ærværdige læreanstalt
(grundlagt 1742) erhvervede KarlTheodor sin juridiske doktorgrad
på en afhandling om forfatningsret i
USA og EU. Den var han rigtig glad
for, men onde mennesker begyndte
at grave i hans akademiske skriverier
og konstaterede, at adelsmanden
havde klippet, kopieret og betalt
sig til sin doktordisputats. Først
afviste han alt, så indrømmede han
noget, og til sidst måtte han forlade
ministerkontoret i vanære, skønt
kansler Angela Merkel til det sidste
prøvede at redde ham ved at sige, at
hun havde hyret ham, fordi han var
en dygtig politiker, ikke på grund af
hans akademiske kvalifikationer. I
Tyskland betyder en doktortitel alt,
og har man to, skal man tiltales Herr
Doktor Doktor.
Maria Nikolaus Johann Jacob Philipp Franz Joseph Sylvester Freiherr
von und zu Guttenberg at indskrive
sig som det hidtil mest prominente
medlem af snydeklubben sammen
med ganske almindelige dovne og
dumme gymnasieelever og studerende uden adelstitler, som stjæler
noget, andre har skrevet (og måske
også stjålet). Personalechefer og
headhuntere erklærer, at problemet med falske eksamensbeviser og
pyntede karriereforløb er stigende;
man kan altså frygte, at overlægen i
virkeligheden er underlegen og selv
har syet sine diplomer.
Når man spørger unge, hvad de
mener om tyveri af andres ord,
svarer mange lidt undvigende, at de
ikke kan se det kriminelle i at låne
sætninger, man i øvrigt kan tilslutte
sig. Hvis en person har udtrykt sig
klart om en sag, behøver man jo ikke
genopfinde hans formuleringer. Vi
kan altså se frem til en verden, hvor
fup og svindel med eksamensopgaver og CV’er bliver en livsform og
noget, man ikke behøver belaste
sin samvittighed alt for meget med.
Men det er heller ikke nødvendigt
at klippe-klistre, man kan bare søge
optagelse på Belford University, som
udsteder doktorgrader til alle, der
har lidt livserfaring fra livets skole.
Etablissementet er hjemmehørende
i Humble, ikke på Langeland, men
i Texas. Certifikaterne sendes imidlertid fra De Forenede Arabiske
Emirater. Det betyder dog ikke
noget, da man ikke skal rende til
forelæsninger, man er så at sige sit
eget livs professor. Med et enkelt
klik på "order now" har man faktisk
bestået, når man vel at mærke har
betalt.
De beskedne er glade for et High
School diplom til 599 $, på den anden side kan man lige så godt ofre
lidt mere og tage en Ph.d. til 1.299 $
eller ligefrem en Ph.d. med speciale
til 1.949 $. En hurtig test på nettet
viser, at man er studieegnet, og derfra er der ikke langt til, at man kan
invitere til professorfest med fadøl
og stolt fremvise Belford-diplomet.
Hvis Belford er lidt for dyrt, findes
der flere hundrede andre lavprisuniversiteter, der ved at skære lønninger, lokaler og abehjerner i formalin
væk kan holde omkostningerne nede
og koncentrere sig om at udstede
eksamensbeviser.
Mundus vult decipi, fastslog Kejser
Neros spindoktor Cajus Arbiter
Petronius for 2.000 år siden. Ludvig Holberg gjorde en tilføjelse:
decipiatur! Af hensyn til den mindre
kyndige læser, der endnu ikke har
tilvalgt latin som bonussprog for
50 $: Verden vil bedrages. Holberg
tilføjede: Så lad den blive det.
På denne måde synes Karl Theodor
BRYGGERIET
SCT. CLEMENS
BRYGGERIET
APOLLO
BRYGGERIET
HERNING
BRYGGERIET
FLAKHAVEN
Kannikegade 10
8000 Århus C
Tlf.: 86 13 80 00
clemens@bryggeriet.dk
Vesterbrogade 3
1620 Kbh. V
Tlf.: 33 12 33 13
apollo@bryggeriet.dk
Torvet 3C
7400 Herning
Tlf.: 96 260 270
herning@bryggeriet.dk
Flakhaven 2
5000 Odense C
Tlf.: 66 12 02 99
flakhaven@bryggeriet.dk
„BRYGGET HER” udgives af Aage Damgaard ApS, Lundvej 8, 7400 Herning, Tlf. 96 277300. Ansvarshavende: Tim B. Sølyst.