Nyhedsbrev 60 - Ægteskab Uden Grænser

Nyhedsbrev nr. 60
November 2011
EN NY REGERING. Af Anne Marie Voldborg
Regeringspartierne publicerede i oktober deres program for de næste 4 år. Hele grundlaget kan læses på:
http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regeringsgrundlag_okt_2011.pdf
Regeringen vil i den kommende tid ændre udlændingeloven. I deres grundlag skrives ” Lovgivningen skal
indeholde klare og rimelige regler for ægtefællesammenføring, ophold, asyl og statsborgerskab.
Administrativ praksis skal være gennemsigtig og forudsigelig. Ansøgere skal mødes med ordentlighed og
respekt – og der skal værnes om den enkeltes retssikkerhed. Regeringen vil undgå hyppige regelændringer,
så den enkelte ved hvilke regler, der gælder”.
Kommende ændringer der bliver nævnt er:
For opnåelse af opholdstilladelsen:
 fjernelse af pointsystemet til ægtefællen.
 Genindførelse af 24-årsreglen.
 Tilknytningskravet lempes.

Indvandringsprøven afskaffes. Familiesammenførte udlændinge skal til gengæld modtage
danskundervisning så snart de flytter til Danmark og bestå en danskprøve.





Gebyret for ansøgninger af familiesammenføring afskaffes.
Den økonomiske sikkerhedsgaranti på 100.000 sænkes til 50.000 kroner.
Reglerne for familiesammenføring med børn revideres, fordi mange børn er kommet i klemme.
Oprettelsen af et uafhængigt klagenævn for familiesammenføring vil forhindre at Justitsministeriet
skal kontrollere sin egen Styrelse: Udlændingeservice.
Når familiesammenførte personer bliver udsat for vold i hjemmet, vil de få en ret til fortsat
opholdstilladelse.
Ændringsplaner for opnåelse af varig opholdstilladelse.
 Pointsystemet afskaffes,
 Opnås efter 5 år
 Ansøgeren skal have haft 3 års fuldtids beskæftigelse eller/og uddannelse inden for de seneste fem
år eller deltidsjob i hele perioden.
 Danskprøven ændres, så ansøgeren skal have bestået en dansk eksamen svarende til Dansk 1.
 Medborgerskabsprøven afskaffes.
1
Planlagte ændringer i reglerne for opnåelse af statsborgerskab.



Have bestået Dansk 2 og en statsborgerskabsprøve
Have været selvforsørgende inden for 2 ½ år af de sidste 5 år.
Det skal være muligt at have dobbelt statsborgerskab
Finanslovsforslaget lægger op til at gebyret på ansøgninger om familiesammenføringer afskaffes med
virkning fra 1. januar 2012. Se
http://fm.dk/Publikationer/2011/~/media/Publikationer/Imported/2011/Ansvar%20og%20handling/ansvar%20
og%20handling_web.ashx
Regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance vil revidere reglerne om familiesammenføring af børn, når
den igangværende gennemgang af Danmarks internationale aftaler på udlændinge området er færdigt. Et
lovforslag forventes i marts 2012. Se:
http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Pressemeddelelser2011/Faktaark_-_rets_og_udlaendingeaftale.pdf
NYHEDSBREV: Kunne du tænke dig at være med til at skrive, redigere, evt. forny nyhedsbrevet, hører
jeg gerne fra dig på nyhedsbrev@aegteskabudengraenser.dk
DER ER ÆNDRINGER I VISUMREGLERNE.
www.nyidanmark peger på en ny visumpraksis, som er trådt i kraft den 15. november 2011.
Som følge af en ændring af udlændingeloven 1. januar 2011 er formodningsvurderingen af ansøgere fra
immigrationslande blevet skærpet, fordi muligheden for at give et visum, som var betinget af en økonomisk
sikkerhedsstillelse, forsvandt.
Hvis den herboende har inviteret udlændinge til Danmark som han har et perifert kendskab til eller hvis han
tidligere har inviteret udlændinge som ikke rejste ud af landet igen, kan visummet blive nægtet.
Der er ændringer for statsborgere fra Filippinerne, Nepal, Moldova, Togo, Bosnien-Hercegovina,
Makedonien, Montenegro, Serbien, Irak, Somalia og Tyrkiet.
Og en god nyhed: Ved visumansøgningen skal man ikke længere fremvise en returbillet på ambassaden.
Returbilletten vises ved indrejse i Schengen og dermed også før man stiger om bord på flyveren.
Se:
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/3A71788B-D92C-4F28-99B9F55FEB21AE56/0/notatomvisumpraksisgaeldendefraden15november2011medbilag.pdf
Dialogmøde i Udlændingeservice
Lars og Anne Marie var til et dialogmøde i Udlændingeservice. Vi vil gerne dele de oplysninger som vi fik.
Derfor har Lars skrevet et referat, som vil komme på www.aegteskabudengraenser.dk, hvis/når det bliver
godkendt af Udlændingeservice.
2
To ÆUG-medlemmer får omstødt afslag på ansøgninger om familiesammenføring
efter EU-reglerne
af Lars Kyhnau Hansen, formand for Ægteskab Uden Grænser.
To af ÆUG´s medlemmer har efter assistance fra ÆUG`s frivillige rådgivning fået omstødt afslag på
ansøgninger om familiesammenføring efter EU-reglerne. I begge tilfælde var der tale om, at
Udlændingeservice ikke mente, at de to par havde dokumenteret, at den danske statsborger havde haft et
”faktisk og reelt ophold” i et andet EU-land, men at Ministeriet ikke var enig i den vurdering.
Göteborg-Aalborg pendleren der søgte job i Sverige
I den ene sag havde parret boet cirka 3 måneder i Göteborg i en fremlejet lejlighed, og i den periode havde
den danske statsborger dels søgt arbejde i Göteborg dels haft noget vikararbejde i Aalborg, hvor han boede
før flytningen til Göteborg. I forbindelse med dette arbejde havde han overnattet hos noget familie i Aalborg,
da det ikke var muligt at passe jobbet ved at rejse frem og tilbage hver dag. Efter 3 måneder flyttede parret
tilbage til Aalborg, hvor den danske statsborger fik en mere fast tilknytning til den arbejdsgiver, hvor han
havde arbejdet som vikar. Parret flyttede ind i den samme bolig, som den danske statsborger havde forladt,
og som havde været fremlejet, medens de boede i Sverige.
Udlændingeservice lagde i deres afgørelse blandt andet vægt på opholdets korte varighed, og at
lejekontrakten var noget mangelfuld og ukonkret, idet det f.eks. ikke fremgik, om lejligheden var møbleret,
eller hvilket årstal lejemålet angik. Desuden lagde Udlændingeservice vægt på, at den danske statsborger
havde haft en del overnatninger i Danmark, og at den danske statsborgers kreditkort også var blevet
benyttet i Sverige i de perioder, hvor han havde overnattet i Danmark.
I forbindelse med klagen dokumenterede den danske statsborger flere ting lidt bedre herunder sin
jobsøgning i Sverige og angav desuden en række argumenter for, hvorfor de ting, som Udlændingeservice
havde lagt væk på, ikke kunne antages at være af afgørende betydning.
Blandt disse argumenter var at:





Andre har opnået ret til familiesammenføring efter EU-reglerne efter 8-10 ugers jobsøgning i et andet
EU-land, og der skal være ensartethed i forvaltningen
3 måneder er ikke en specielt kortvarig periode set i lyset af, at EU-domstolen i sagen Francis-Onini
har vurderet, at 10 uger er nok til at være arbejdstager
De arbejdsbetingede overnatninger i Aalborg skal sidestilles med f.eks. langturschaufførers
arbejdsbetingede overnatninger uden for hjemmet og kan ikke føre til den vurdering, at den danske
statsborger havde bopæl i Aalborg (der var væsentligt flere overnatninger i Göteborg end i Aalborg)
Der må ikke stilles noget ”boligkrav”, når folk udnytter retten til fri bevægelighed i EU, så det er fuldt
legitimt at bo i en fremlejet lejlighed
Kreditkortet var blevet brugt i Sverige af den udenlandske ægtefælle, og han havde overladt kortet til
sin kone for, at hun ikke risikerede at sidde i Sverige uden penge
Ministeriets afgørelse var meget kortfattet og angav ikke nogen begrundelse for, hvorfor de nåede frem til en
anden vurdering af sagen end Udlændingeservice.
3
Malmø-København pendleren med bopæl hos sin onkel
I den anden sag havde parret boet cirka 5 måneder i Malmø, hvor de havde lejet to værelser i den danske
statsborgers onkels hus. Før flytningen til Sverige havde den danske statsborger boet hos sine forældre i
Aarhus. Den danske statsborger arbejdede under hele opholdet i København, og efter de 5 måneder flyttede
parret tilbage til Aarhus, hvor de i dag bor i egen bolig.
Udlændingeservice lagde i deres afgørelse blandt andet vægt på opholdets korte varighed, karakteren af
parrets bolig, og at de kassebonner og pendlerkort, som parret havde vedlagt som dokumentation, ikke var
forsynet med navn og derfor kunne stamme fra andre personer.
I forbindelse med klagen fremsendte den danske statsborger ikke ny dokumentation men angav en række
argumenter for, hvorfor de ting, som Udlændingeservice havde lagt væk på, ikke kunne antages at være af
afgørende betydning.
Blandt disse argumenter var følgende:




5 måneder er ikke en specielt kortvarig periode set i lyset af, at EU-domstolen i sagen Francis-Onini
har vurderet, at 10 uger er nok til at være arbejdstager, og at retten til ophold over 3 måneders
varighed i Opholdsdirektivet er tilknyttet forskellige betingelser, som ikke gælder for kortere ophold
Der må ikke stilles noget ”boligkrav”, når folk udnytter retten til fri bevægelighed i EU, og derfor er
det fuldt legitimt at bo til leje hos en onkel
Når man udnytter retten til fri bevægelighed, er man ikke forpligtet til at indrette sig på en måde, der
alene tjener det formål at gøre det lettere at udføre kontrol, så Danmark kan opretholde ”omvendt
diskrimination” mod sine egne stationære statsborgere i forhold til de vandrende unionsborgere. Der
kan derfor f.eks. ikke stilles krav om, at man skal sørge for at få udstedt kasseboner eller
pendlerkort, hvoraf ens navn fremgår
Af rent geografiske årsager er der ikke nogen særlig grund til at antage, at den danske statsborger
skulle have boet hos sine forældre i Aarhus snarere end sin onkel i Malmø, når hun arbejdede i
København
I deres afgørelse skrev Ministeriet, at de blandt andet havde lagt vægt på, at den danske statsborger trods
alt havde fremlagt kasseboner og pendlerkort, selvom de ikke var forsynet med navn.
Læren af de to sager
De to sager viser flere ting. For det første viser de, at det betaler sig at sørge for at samle en grundig og
fyldestgørende dokumentation for ”faktisk og reelt ophold”, når man udnytter retten til fri bevægelighed i et
andet EU-land end Danmark, så man slipper for at skulle ud i en langvarig klagesag, efter man er kommet
tilbage til Danmark.
I den ene af de to sager varede Ministeriets behandling af klagen 5 måneder, og i den anden sag varede det
8 måneder. Og disse lange ventetider med stor usikkerhed og psykisk belastning og ”tomgang” for de
udenlandske ægtefæller kunne parrene formentlig have undgået, hvis de havde planlagt og dokumenteret
forløbet lidt bedre. F.eks. kunne anvendelse af kreditkort ved indkøb af dagligvarer måske have været nok til,
at en klage havde været unødvendig i ”Malmøsagen”. Og i ”Göteborgsagen” kunne klagen måske have
været undgået, hvis den danske statsborger fra start af havde dokumenteret sin jobsøgning i Sverige.
Hvis man ønsker hjælp til at vurdere, hvilken dokumentation man skal fremsende til Udlændingeservice, kan
man kontakte ÆUG´s rådgivning via kontaktformularen på vores hjemmeside, eller man kan søge hjælp og
vejledning i forum på vores hjemmeside, hvor der også er en meget stor ekspertise inden for området blandt
de ”faste” skribenter.
4
For det andet viser de to sager, at det trods alt godt kan lade sig gøre at udnytte retten til fri bevægelighed
på mange forskellige måder, og herunder også ved at bo i en fremlejet lejlighed eller i værelser, som man
lejer af et familiemedlem. Man skal blot kunne dokumentere, at der ikke er tale om en proformaadresse, og
derfor skal man, på den ene eller anden måde, kunne sandsynliggøre sin fysiske tilstedeværelse i landet.
For det tredje viser de to sager, at det godt kan betale sig at klage, hvis man har fået et uberettiget afslag.
Og ÆUG’s rådgivning hjælper gerne medlemmerne med at formulere en klage eller måske bare vurdere, om
der er nogen udsigt til, at en klage vil føre til et positivt resultat.
Så hvis man selv eller nogen, man kender, har fået afslag på en ansøgning om familiesammenføring, kan
det være en god ide at kontakte ÆUG´s rådgivning, før man giver op eller måske omvendt bruger en masse
penge på en dyr advokat. Rådgivningen kan som regel forholdsvis hurtigt se, om der er ”noget at komme
efter” i en klage eller ej.
Bliv frivillig rådgiver
Ægteskab Uden Grænser søger pt. flere frivillige til vores rådgivning. Så hvis du brænder for at hjælpe
andre, der har problemer med den urimelige danske udlændingelov, og hvis du mener, at du har noget at
byde på, må du meget gerne kontakte rådgivningen via kontaktformularen på vores hjemmeside. Vi søger
bl.a. en rådgiver med kendskab til sociallovgivningen, da vi også får en del spørgsmål om det emne. En
passende oplæring vil naturligvis finde sted, før du bliver ”sluppet løs” på medlemmerne på egen hånd.
Kærlighed uden Grænser inviterer til Debataften om Familiesammenføringsreglerne.
Er 24-årsreglen med til at forhindre tvangsægteskaber? Hvilke krav om tilknytning
giver det mening at stille til danske borgeres udenlandske ægtefæller? Hvem skal
forsørge hvem? Kom og vær med til at diskutere, hvordan de danske regler for
familiesammenføring skal se ud i fremtiden.
Med til debatten vil være en række politiske ordførere fra hele det politiske
spektrum: Johanne Schmidt Nielsen (EL), Jacob Bjerregaard (S) og Martin
Henriksen (DF).
Den nye regering har meldt ud, at Familiesammenføringsreglerne skal ses efter i
sømmene. I den forbindelse inviterer vi til en debataften, hvor forskere og
debattører vil komme med udspil om de gamle reglers konsekvenser for Danmark
og for de mennesker, reglerne angår.
Emner for debatten vil blandt andre være 24-årsreglen, tilknytningskravet,
boligkravet, familiesammenføring med børn og sagsbehandling i
Udlændingeservice. Fokus for debatten vil være på at fremlægge konkrete
problemstillinger og konkrete løsningsforslag.
24. november kl. 19 - 22
Støberiet - Blågårds Plads
i København
Deltagere i debatten vil være en række forskere og debattører på udlændinge og
integrations-området (afventer endnu bekræftelse), samt repræsentanter for
foreningen Kærlighed Uden Grænser, og par som har været i nærkontakt med
reglerne i forbindelse med ansøgninger om familiesammenføring. Efter hvert
oplæg vil integrations- og udlændingeordførere fra samtlige partier få mulighed for
at fremlægge deres syn på sagen og svare på spørgsmål fra salen.
5
Retssikkerheden. Af Anne Marie Voldborg
Ved Retspolitisk Forening og European Law Students Association’s debat-arrangement om retssikkerhed og
udlændingelovens lovkvalitet talte bl.a. Claes Nilas, tidligere departementschef i det forhenværende
Integrationsministerium, og Bjørn Elmquist, advokat og formand for Retspolitisk forening om den manglende
retssikkerhed.
Problemet i udlændingeloven er mangel på forudsigelighed af udfaldet af en ansøgning for at få
opholdtilladelse til sin ægtefælle og evt. børn, de talrige ændringer i udlændingeloven, hvis tekst er
omfangsrig og indviklet. Det er besværligt at vide hvad der står i loven og i bekendtgørelser. Derudover skal
der tages hensyn til Danmarks internationale aftaler. På grund af det danske retsforbehold gælder EUreglerne ikke for migration, til gengæld er Danmark en del af Schengenaftalen.
Ønsker man at klage over en afgørelse fra Udlændingeservice klagede man til Integrationsministeriet, der
havde udformet Udlændingeservices regelsæt. Altså ræven der vogter gæs ! Dette vil blive ændret af den
nye regering, som vil oprette et uafhængigt nævn til at se på klagerne.
Bjørn Elmquist fortalte at udlændingeloven havde været ændret 4 gange mellem 1980 og 1990.
Mellem 1990 og 2000 var der 23 lovændringer og fra 2002 til 2011 var loven ændret hele 76 gange.
Høringssvarets kvalitet formindskedes også med de ekstreme korte høringsfrister.
Man kunne være fristet til at tænke at ”jo større virvar jo bedre”.
Danmarks internationale aftaler.
Udlændingeloven er en mærkelig størrelse. Ægteskab uden Grænser var på besøg hos Udlændingeservice
og vi prøvede bl.a. at finde ud af hvilken indflydelse de internationale konventioner har på beskyttelsen af
”retten til familielivet”.
Reglen er: Når det er umuligt for parret at få ophold i det henviste land, så får parret opholdstilladelsen i
Danmark.
Hvad menes der så med ophold. Betyder det at den danske borger skal kunne få opholdstilladelse i det
andet land eller er et visum-ophold tilstrækkeligt ? Svaret er diffust. Det afhænger af omstændighederne. Det
er helheden i en ægtefællesammenføringssag, som bliver vurderet om parret kan bo i Danmark. Dog kunne
Henrik Grunnet, Direktør for Udlændingeservice sige, at hvis den danske partner opholder sig takket være et
visum på en måned i et land, for at skulle forlade landet i en måned, og komme tilbage for en måned og så
fremdeles, så ville et sådant ophold ikke blive anset som en beskyttelse af familielivet. Nærmere kom vi ikke.
Hvad kan du gøre ? Du kan søge om opholdstilladelse i det land som du vil blive henvist til. Afslag på
denne ansøgning tilføjes som dokumentation når du søger opholdstilladelse til din ægtefælle i
Danmark.
Når Udlændingeservice i sin ansøgningsblanket spørger om der er særlige forhold eller andre oplysninger
som er relevante for sagen og giver eks. såsom alvorlig sygdom eller handikap, mener Udlændingeservice
alle grunde for dispensation.
Interessant var det at høre at ca. halvdelen af familiesammenføringssager bliver
behandlet som dispensationssager, dvs. at selv om udlændingeloven siger, at parret
skal henvises til et andet land, så sørger Danmarks internationale aftaler for at parret får
opholdtilladelse i Danmark.
Og hvornår kan man så få dispensation. Det er som sagt vanskeligt at vide. Sagerne bliver vurderet hver for
sig. Dispensation bliver kun givet når det er umuligt for parret at bo i det andet land. Vi har nogle eksempler:
6









Det eneste land hvor danske statsborgere på grund af deres nationalitet pt. ikke bliver henvist til, er
bestemte områder i Irak.
Registrerede par vil også få dispensation for at blive henvist til et land der ikke anerkender dem.
De der har hjemmeboende mindreårige børn med selvstændig tilknytning til Danmark.
Handikapkonventionen åbner for dispensation.
Flygtninge og de der har beskyttelses-status, som får deres ægtefælle og børn hertil.
Er man syg, og kan danskeren ikke få den livsnødvendige medicin/pleje i henvisningslandet, er
dispensation mulig.
Religiøse grunde kan også begrunde en dispensation. Har parret forskellig religion, kan det være
umuligt for parret at bo i det henviste land.
Har den danske borger et særbarn fra et tidligere ægteskab, så har barnet ret til at have
regelmæssig kontakt med begge forældre. Søger barnets skilte mor eller far opholdstilladelse for
dens nuværende udenlandske ægtefælle, vil den udenlandske ægtefælle få opholdstilladelse uanset
om betingelserne i udlændingeloven er overholdt eller ej.
Børnekonventionen siger at landene skal sørge for barnets bedste !
Kender I flere dispensationsmuligheder ? eller kender I lande hvor det er umuligt at få opholdstilladelse, når
man ikke kunne få opholdstilladelse til ens ægtefælle i Danmark ? hører vi gerne fra jer på
nyhedsbrev@aegteskabudengraenser.dk På forhånd tak.
Tænker I på proforma skilsmisser for at få en opholdstilladelse forlænget ? Nej, det er ikke en god ide.
Ligesom proforma ægteskaber er proforma skilsmisser forbudt. Rent moralsk hænger lovgivningen dog i
tovene. Har du et særbarn, er der mulighed for dispensation. Har I et fælles barn, kan I blive henvist til
udlandet. Det bliver spændende om den nye regering vil ændre denne barokke situation.
I sit regeringsgrundlag skriver regeringen: ” Regeringen er optaget af, at Danmark overholder sine
internationale forpligtelser. De af Danmark ratificerede eller tiltrådte konventioner kortlægges, registreres og
opdateres centralt, således at dansk opfølgning af påtagne forpligtelser kan dokumenteres og overvåges
løbende. Regeringen vil sikre offentlighed omkring opfølgningen ”.
Og under titlen ”Demokrati og menneskerettigheder”
”Diplomati og dialog skal være omdrejningspunktet i dansk udenrigspolitik. Danmark skal yde støtte til
fremme af menneskerettighederne, styrke indsatsten for at fremme god regeringsførelse og samfund baseret
på retsstatsprincipper, samt støtte udvikling af demokratiske institutioner. Indsatsen for menneskerettighederne starter dog med, at vi sikrer os, at de altid respekteres hos os selv. ” (Regeringsgrundlag 2011)
Informationsmøde i Udlændingeservices Regionale Netværk.
finder sted:
6. december kl. 15-17.30 hos Udlændingeservice,
Servicecenteret, Ryesgade 53 – 2100 København Ø
Alle er velkomne til mødet.
7
Den 9. november mindedes den grufulde ”Krystalnat” hvor tusinder af
polske borgere blev dræbt på grund af deres religion.
Demonstrationens slogan var ”Nej til ekstremisme - ja til solidaritet.
Respekt for konventioner. Aldrig mere en Krystalnat”. I mørke, i
bidende kulde og blæst, blaffrede faklerne på Nytorv i København.
Den norske ambassadør Jørg Willy Bronebakk var en af talerne. De
havde fornyeligt oplevet den grusomme ekstremisme. Ambassadøren
understregede at Norge ville beskytte demokratiet og appellerede til
tolerance.
Als Research’s rapport ”Ung i 2011 Nydanske Unges oplevelse af social kontrol, frihed og grænser”,
betalt af det tidligere integrationsministerium
På spørgsmålet: I hvor høj grad føler du, at du har indflydelse på valget af din fremtidige partner eller
ægtefælle svarer 97% af de etnisk danske unge, 88 - 89% af efterkommerne, og 89% af indvandrerpigerne
og 81% af indvandrerdrengene, at de i meget høj grad eller i høj grad har indflydelse på valget af deres
fremtidige partner.
Omvendt er det så også meget få unge, der i mindre grad eller slet ikke føler de har indflydelse.
1% af de etnisk danske unge, 2% af efterkommerne og hhv. 6% og 5% af indvandrerdrengene og –
pigerne.
Hele rapporten kan læses på socialministeriets hjemmeside.
http://www.sm.dk/data/Dokumentertilnyheder/2011/Ung%20i%202011_rapport.pdf
Instituttet for Menneskerettigheder åbner den 17. november en ny hjemmeside ”www.sigfranu.dk” til
indsamling af oplevelser om diskrimination og hadforbrydelser, uanset om det sker på grund af af alder,
handikap, etnicitet, køn, religion eller seksuel orientering.
Ægteskab uden Grænser, c/o Beboerhuset
Dronningensgade 34, 1420 Købehavn K
Formand: Lars Kyhnau Hansen
Næstformænd: Jesper Nordling
Kasserer: Signe Fribo
Nyhedsbrev: Anne Marie Voldborg, Ansv. Red
www.aegteskabudengraenser.dk
HUSK ALTID
AT MEDDELE ÆNDRINGER I
MAIL OG POSTADRESSE!
Mails:
raadgivning@aegteskabudengraenser.dk
medlemsservice@aegteskabudengraenser.dk
nyhedsbrev@aegteskabudengraenser.dk
Øvrig kontakt til Ægteskab uden Grænser:
info@aegteskabudengraenser.dk
Modtager du nyhedsbrevet med posten er det tegn på at vi ikke har
din email-adresse. Hvis du har sådan en, vil vi gerne bede dig om at
sende den til medlemsservice@aegteskabudengraenser.dk.
8