Insekter og andre landlevende leddyr i Danmark

Insekter og andre landlevende leddyr i Danmark

Insekter og andre landlevende leddyr i Danmark
I teksten nedenunder kan du læse om nogle af de største insektgrupper, også kaldet
ordner, man tit støder på i naturen og andre grupper af landlevende leddyr. Du kan også
lære mere om insekterne, som er afbildet på forsiden af folderen. De nummererede dyr er
angivet ved nummer i teksten. Videnskabelige navne er sat i parentes.
Hvad er leddyr?. .................................................................................................................. 2
Hvad er systematik?. ........................................................................................................... 2
Grupper af insekter og andre landlevende leddyr ............................................................... 4
Spindlere (Arachnida): edderkopper (Araneae), mosskorpioner (Pseudoscorpiones),
mejere (Opiliones) og mider (Acari)............................................................................... 4
Tusindben og skolopendre (Myriapoda) ......................................................................... 5
Bænkebidere (Isopoda) ................................................................................................... 6
Insekter (Insecta) ............................................................................................................. 6
Døgnfluer (Ephemeroptera) ........................................................................................ 7
Guldsmede (Odonata) ................................................................................................. 7
Græshopper (Orthoptera) ............................................................................................ 8
Ørentviste (Dermaptera) ............................................................................................. 8
Næbmunde (Hemiptera): Bladlus (Sternorrhyncha), cikader (Auchenorrhyncha) og
tæger (Heteroptera) ..................................................................................................... 8
Biller (Coleoptera) .................................................................................................... 10
Netvinger (Neuroptera). ............................................................................................ 11
Årevinger (Hymenoptera): bier (Apoidea), myrer (Formicidae) og hvepse (alle andre
grupper). .................................................................................................................... 12
Vårfluer (Trichoptera)............................................................................................... 13
Sommerfugle (Lepidoptera) ...................................................................................... 14
Skorpionfluer (Mecoptera)........................................................................................ 15
Tovinger (Diptera): Fluer (Brachycera) og myg (alle andre grupper) ...................... 15
Vidste du? ......................................................................................................................... 16
Hvordan kommer jeg videre med insekterne? .................................................................. 17
Om folderen: ..................................................................................................................... 17
1
Hvad er leddyr?
Der er kendt mere end 17.000 arter af insekter og næsten 3000 arter af andre landlevende
leddyr fra Danmark. Der er stadig grupper, som ikke er velundersøgte i Danmark, og der
bliver stadig fundet mange nye arter for Danmark – og en gang i mellem endda arter, som
er nye for videnskaben. Det forventes, at der kan være op til 25.000 arter af insekter og
andre landlevende leddyr i Danmark. På hjemmesiden http://www.allearter.dk kan du se
en oversigt over alle Danmarks kendte dyr, planter, svampe med videre.
Insekterne hører til leddyrene, som har en leddelt krop og leddelte ben. Det
videnskabelige navn for leddyr er Arthropoda, og det hentyder til de leddelte ben.
Leddyrene omfatter, foruden insekter også edderkopper, mejere, mider, skolopendre,
tusindben og krebsdyr.
Leddyrenes krop er opdelt i afsnit, som hvert består af et antal sammenvoksede led.
Insekterne har tre afsnit: hoved, bryst og bagkrop. Hos edderkopperne er hoved og bryst
vokset sammen, så de har en to-delt krop: forkrop og bagkrop, og hos mider og mejere er
alle dele vokset sammen til en mere eller mindre kugleformet krop. Tusindben og
skolopendre har et hoved og en lang krop med mange led.
Leddyrenes overflade er enten meget hård eller sej, og den stiver dyret af. Leddyrene har
altså en slags ydre skelet, til forskel fra mennesker og andre hvirveldyr, der har et indre
skelet af knogler. Den hårde overflade eller ’huden’ kaldes kutikulaen, og den er både
stærk og let. Kutikulaen kan ikke udvide sig og må derfor skiftes med mellemrum, så
længe dyret vokser. Under hudskiftet vrider dyret sig ud af den gamle kutikula, der
sprækker. Den nye kutikula er i starten blød og smidig. Den udvides straks, så der er
plads til at dyret kan vokse inde i den. Efter at være udvidet tørrer kutikulaen til det ydre
skelet, dyret er så afhængig af. Er du heldig, kan du finde den gamle, tomme kutikula, der
hvor hudskiftet skete. Den tomme kutikula er let og skrøbelig, så den blæser dog ofte væk
eller går i stykker.
Introduktion til systematik.
Carl von Linné (født Carl Linnaeus) levede 1707-1778. Han var både zoolog og botaniker
og beskrev mange nye arter, heriblandt mange insekter. Linné introducerede i 1735, med
den første udgave af sin bog ”Systema Naturae”, et system for navngivning. Linné brugte
kategorierne: Rige, Række, Klasse, Orden, Familie, Slægt og Art, for at skabe overblik
over alle dyr, planter og svampe, og vi bruger stadig den dag i dag Linnés system. Nu til
dags er der flere lag i systemet, da antallet af arter er blevet for stort til det simplere
system Linné udarbejdede, men den overordnede opdeling er den samme.
En arts navn består af et slægts- og et artsnavn, og det skrives altid i kursiv. Slægtsnavnet
sættes først og starter med stort bogstav, derefter kommer artsnavnet. Sammen udgør de
to navne et unikt navn. Arter der ligner hinanden samles i slægter (genus). Beslægtede
slægter samles i familier. Familierne samles i ordner, ordnerne i klasser, og til sidst
samles alle dyr i dyreriget. For insekter og andre landlevende leddyr gælder følgende
overordnede inddeling (grupper med stjerne (*) nævnes i den efterfølgende tekst):
2
Række:
Leddyr
(Arthropoda)
Underrække:
Klasse:
Orden:
Seksbenede dyr
(Hexapoda)
Insekter (Insecta)
Klippespringere (Archaeognatha)
Børstehaler (Thysanura)
Døgnfluer (Ephemeroptera)*
Guldsmede (Odonata)*
Slørvinger (Plecoptera)*
Kakerlakker (Blattodea)
Knælere (Mantodea)
Gletscherkravlere (Grylloblattodea)
Ørentviste (Dermaptera)*
Græshopper (Orthoptera)*
Vandrende pinde (Phasmatodea)
Gladiatorer (Mantophasmatodea)
Spindefødder (Embioptera)
Næbmundede (Hemiptera)*
Thrips (Thysanoptera)
Lus (Psocodea)
Viftevinger (Strepsiptera)
Dovenfluer (Megaloptera)
Kamelhalsfluer (Raphidioptera)
Netvinger (Neuroptera)*
Biller (Coleoptera)*
Skorpionfluer (Mecoptera)*
Lopper (Siphonaptera)
Tovinger (Diptera)*
Vårfluer (Trichoptera)*
Sommerfugle (Lepidoptera)*
Årevingede (Hymenoptera)*
Krebsdyr
(Crustacea)
Storkrebs
(Malacostraca)
Bænkebidere (Isopoda)*
Klosaksdyr
(Chelicerata)
Araknider
(Arachnida)
Mider (Acari)*
Edderkopper (Araneae)*
Mejere (Opiliones)
Mosskorpioner (Pseudoscorpiones)*
Myriapoder
(Myriapoda)
Tusindben
(Diplopoda)*
Skolopendre
(Chilopoda)*
3
Grupper af insekter og andre landlevende leddyr
Araknider (Arachnida): edderkopper (Araneae), mosskorpioner
(Pseudoscorpiones), mejere (Opiliones) og mider (Acari).




otte ben
to kropsafsnit
ingen vinger
ingen antenner
Edderkopper er kendt for deres spind og deres gift. Der er ingen edderkopper i Danmark,
der er farlige for mennesker. Edderkoppens net eller spind kan spindes på mange måder.
Det mest velkendte er nok hjulspindet, men der er flere edderkopper, der laver
tæppespind. Mejere vil man tit se i skovbunden stavre af sted på deres spinkle ben. Ofte
har de tabt et eller to ben, men de kan sagtens klare sig alligevel.
( 1.) Rød Jordmide [Trombidium holosericeum, Fløjlsmider (Trombidiidae), Mider (Acari), Araknider
(Arachnida)]. Almindelig i løvskove om foråret. Jordmiden kan kendes på sin røde farve og
fløjlsagtige overflade. Den er et rovdyr, som jager andre smådyr i skovbunden. Den kan
blive op til 4 mm lang.
( 2.) Skovflåt [Ixodes ricinus, Flåter (Ixodidae), Mider (Acari), Araknider (Arachnida)]. Skovflåten er
en mide, selvom mange kalder den en tæge. Skovflåten er almindelige i skov med tæt
bundvegetation, hvor den sidder på de lave planter og venter på, at et dyr eller menneske
kommer tæt forbi. Når det sker, vil den lade sig falde ned og holde sig fast på dyret.
Flåten finder herefter et sted med tynd hud, hvor den kan bore sin sugesnabel gennem
huden og suge blod. Som fritlevende er skovflåten kun 1-2 mm lang, men når den har
suget blod fra sin vært, kan den blive op til 10 mm lang. Den kan overføre sygdomme, og
flåten skal derfor helst fjernes inden den får bidt sig helt fast, hvilket tager flere timer.
( 3.) Mosskorpion [Pseudoscorpiones sp., Neobisiidae (Neobisiidae), Mosskorpioner
(Pseudoscorpiones), Araknider (Arachnida)]. Mosskorpioner har store klosakse og kan ligne en
skorpion, men de mangler ’halen’ med giftbrodden, som er typisk for skorpioner. En
enkelt art af mosskorpion, bogskorpionen (Chelifer cancroides), lever i huse. De andre
kan findes i gamle hule træer, under bark, mos og sten og i gamle fugtige blade på
skovbunden. Små dyr, 2,5-3,0 mm lange.
De fleste edderkopper fanger deres bytte i spind. Hvis man går en tidlig tur, hvor der er
faldet dug, vil man tydeligt kunne se edderkoppespind i den lave vegetation, men oftest
sidder edderkoppen ikke i spindet. Den sidder i et gemmested, også kaldet retræte, hvor
den har føling med om der kommer et bytte i spindet. Andre edderkopper jager deres
bytte aktivt.
4
( 4.) Stor Rovedderkop [Dolomedes fimbriatus, Rovedderkopper (Pisauridae), Edderkopper (Araneae),
Araknider (Arachnida)]. Lever ved små, sure søer og moser. Den kan løbe på vandoverfladen
hvor den fanger insekter og endda fisk og salamandre. Kroppen alene kan være op til 25
mm og med benenes spændvidde op til 80 mm.
( 5.) Strandjagtedderkop [Trochosa cinerea, Jagtedderkopper (Lycosidae), Edderkopper (Araneae),
Araknider (Arachnida)]. Almindelig på stranden men ses sjældent, da den gemmer sig under
sten og opskyllet tang. Kroppen er op til 15 mm lang.
De fleste edderkopper er velkamuflerede. Deres farvetegninger gør det svært at
finde dem på deres levesteder.
På egestammen på forsiden af folderen finder du en jagtedderkop (Lycosidae)
og en springedderkop (Salticidae), begge er aktive jægere.
Jagtedderkop
Vandedderkoppen (Argyroneta aquatica) er den eneste edderkop i verden, der
lever under vand. Den lever i damme og søer og spinder faktisk et spind, men
ikke for at fange bytte. Spindet fylder den med luft, så det fungerer som en
dykkerklokke. Her spiser den og parrer sig. Vandedderkoppens fine hår på
bagkroppen holder på luften, når den dykker under vandet, så der dannes en
luftfilm omkring bagkroppen. På den måde kan vandedderkoppen også
transportere frisk luft ned i sit spind. Når edderkoppen har brugt ilten i
luftfilmen må den op i vandoverfladen eller ind i dykkerklokken og hente frisk
luft.
Springedderkop
Vandedderkop
Tusindben og skolopendre (Myriapoda)




mangeleddet krop
et eller to par ben på hvert kropsled
ingen vinger
et par antenner
Tusindben har to par ben på hvert kropsled. På trods af navnet er der ingen tusindben, der
har 1000 ben. Det højeste antal er 750 hos en amerikansk art. De fleste tusindben har blot
seks ben når de klækker fra ægget, og de tilføjer nye benpar ved hvert hudskifte.
Tusindben lever af råddent træ og visne blade, ligesom regnorme. Tusindben gemmer sig
under sten, bark og grene, da dyrene holder meget af skygge og fugtighed. Skolopendre
er nataktive rovdyr, der jager andre smådyr på jordoverfladen eller under sten og grene.
Om dagen vil de gemme sig på fugtige stede lige som tusindbenene. De har et par ben på
hvert kropsled og to giftkroge ved munden, så de kan dræbe deres bytte.
( 6.) Stenskolopender [Lithobius forficatus, Lithobiidae (Lithobiidae), Skolopendre (Chilopoda),
Myriapoder (Myriapoda)]. Almindelig ved stranden, på marker, i haver og skove, hvor den
kan findes i rådnende bladbunker, under sten og grene på jorden og under bark.
Stenskolopendre har op til 15 benpar og kan blive 13-31 mm lange. Hvis man ser godt
efter kan man se en giftkrog på hver side af hovedet.
5
( 7.) Stor Båndtusindben [Ommatoiulus sabulosus, Julidae (Julidae), Tusindben (Diplopoda),
Myriapoder (Myriapoda)]. Det store båndtusindben kan tåle udtørring bedre end andre
tusindben og ses derfor aktivt om dagen. Ofte finder man det på træstammer. Op til 40
mm lang.
Bænkebidere (Isopoda)




7 par ben
antenner
ingen vinger
gæller under bagkroppen
Bænkebidere er landlevende krebsdyr. Andre kendte krebsdyr er krabber, rejer og
hummere, der alle lever i havet. Bænkebidere ånder ved gæller, der sidder under
bagkroppen. Gællerne fungerer kun, når de holdes fugtige, så bænkebidere lever derfor
på fugtige steder som under sten og grene på jorden eller nede i kælderen. Nogle
bænkebidere kan rulle sig sammen til en kugle, når de føler sig truet.
( 8.) Murbænkebider [Oniscus asellus, Bænkebidere (Oniscoidea), Storkrebs (Malacostraca), Krebsdyr
(Crustacea)]. Almindelig i haver og skove, hvor den som andre bænkebidere kan findes på
fugtige steder under bark, sten og grene. Den er mere flad end andre bænkebidere og kan
ikke rulle sig sammen som en kugle. Op til 17 mm lang.
Insekter (Insecta)
Voksne insekter er for det meste nemme at kende fra andre dyr på tre kendetegn:
 Insekter har seks ben.
 Insekter har tre-leddet krop bestående af et hoved, et leddelt bryst med ben og
eventuelt vinger samt en bagkrop.
 Insekter har et par antenner også kaldet følehorn.
Insekternes unger ligner ofte slet ikke de voksne insekter. Ungerne har derfor deres eget
navn og kaldes enten nymfer eller larver. De to forskellige navne betegner to helt
forskellige slags unger. Nymfer vokser sig gradvist større gennem hudskifter og ligner
efter hvert hudskifte mere og mere det voksne insekt. Ved det sidste hudskifte bliver
nymfen et voksent insekt med fungerende vinger og kønsorganer. Larvers opvækst
foregår anderledes. De skifter også hud flere gange, men de har ingen synlige vinger, og
de bliver ved med at ligne larver. Når larven er fuldvoksen gemmer den sig og forvandler
sig til en puppe, som nærmest ser ud som en nymfe, hvor ben og vinger ligger helt tæt ind
til kroppen. Puppen er oftest inaktiv, men inde i puppen sker der en komplet forandring af
dyrets indre organer. Når puppen klækkes, skal det voksne insekt bruge noget tid på at
pumpe vingerne op.
Mange insekter har et godt syn. De fleste har to sammensatte øjne og tre punktøjne i
panden. De sammensatte øjne kan bestå af tusindvis af enkeltøjne. De sammensatte øjne
giver en stor synsvinkel og de kan registrere hurtige bevægelser.
6
Døgnfluer (Ephemeroptera)
Døgnfluer er de ældst kendte flyvende insekter. Døgnfluerne har fået deres navn fordi
voksenstadiet er meget kortlivet, nogle lever blot nogle timer eller dage. Nymfestadiet
varer til gengæld mange måneder, ofte 2-3 år. Størstedelen af arternes nymfer behøver
rent ferskvand at leve i, så mange af arterne er sjældne. De fleste lever af alger, kun få er
rovdyr. Hvis man er heldig, kan man se døgnfluerne i store sværme i deres parringsflugt
over vandet eller over fugtige enge.
Sømajfluen (Ephemera vulgata) med dens tre lange haletråde ses på
forsiden af folderen siddende på et tagrør. Sømajfluen var tidligere
almindelig i Danmark men er blevet mere sjælden. Sømajfluen er en stor
døgnflue med en 14-25 mm lang krop og 18-30 mm lange haletråde.
Nymfen lever mindst to år før den bliver voksen. Naturkanon-art.
Guldsmede (Odonata)
Sømajflue
Guldsmede er insekternes helikoptere. De fire vinger styres uafhængigt af hinanden, så
guldsmede hurtigt kan skifte retning. Guldsmede har nok det bedste syn blandt insekter.
Det bruger de, når de fanger deres bytte, som er andre insekter. Byttet fanges flyvende,
og de bruger benene som fangstkurv. Selv når guldsmede parrer sig, foregår det flyvende.
Nymferne af guldsmede lever i søer og damme. Her er de glubske rovdyr. De fanger
byttet med deres specielle underkæbe, der som en tang kan skydes frem og gribe byttet.
Når guldsmedenymfen er klar til at blive voksen, kravler den op af vandet på en plante.
Her gennemfører den sit sidste hudskifte og bliver til en voksen guldsmed med vinger.
Guldsmede er nogle af de mange insekter, der kan fortælle os noget om miljøets tilstand.
Guldsmedenymfer er følsomme over for forurening, så guldsmede er et tegn på et rent
vandhul.
På folderens forside finder du to hanner af Stor Blå Guldsmed (Aeshna cyanea) flyvende
over søen og blomsterengen. En nymfe af Stor Blå Guldsmed sidder på lur efter bytte på
en dunhammer i vandoverfladen.
I tagrørene sidder både et par Almindelig Vandnymfe (Enallagma cyathigerum) i
parringshjul og en Almindelig Hedelibel (Sympetrum vulgatum). Der flyver også en
Almindelig Hedelibel over engen.
Stor Blå Guldsmed
Rød Hedelibel
7
Alm. Vandnymfe
Græshopper (Orthoptera)
Græshopper kendes let fra andre insekter på de lange, kraftige bagben. Græshopper deles
i to grupper. Markgræshopper har antenner (følehorn), der er kortere end kroppen.
Markgræshopper er planteædere. Løvgræshopper har antenner, der er længere end
kroppen. Nogle løvgræshopper lever som rovdyr og spiser andre insekter, mens andre er
planteædere. Voksne græshopper kan bestemmes på hannernes sang. Løvgræshopper
synger ved at gnide forvingerne mod hinanden, mens markgræshopper synger ved at
gnide bagbenene mod forvingerne.
( 9.) Almindelig Markgræshoppe [Chorthippus brunneus, Markgræshopper (Acrididae), Græshopper
(Orthoptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i hele Danmark, men findes især på tørre og
sandede levesteder, hvor den lever af græs. Den er almindelig i haver. Når en
markgræshoppe synger, kan dens sang høres op til 10-12 m væk. 18-24 mm lang.
(10.) Egegræshoppe [Meconema thalassinum, Løvgræshopper (Tettigoniidae), Græshopper
(Orthoptera), Insekter (Insecta)]. Egegræshoppen er en løvgræshoppe og kan, på trods af sit
danske navn, findes på alle slags løvtræer. Den er aktiv om natten og synger ikke, men
hannen trommer i stedet på bladene med sine bagben. Arten er almindelig i det meste af
Danmark, men sjælden i Vest- og Nordjylland. 11-15 mm lang.
Ørentviste (Dermaptera)
Ørentviste har en kraftig tang på bagkroppen. Den kan se farlig ud, men den har
føleorganer, og ørentvisten bruger den både til at føle med, rense sig med og folde sine
vinger ud med. Det er en myte, at ørentvisten kravler ind i folks ører om natten. De
foretrækker mørke, fugtige levesteder og kommer mest frem om natten. Ørentviste kan
faktisk flyve, selvom de sjældent gør det. Ørentvistenes videnskabelig navn er
Dermaptera, og det betyder skind-vinger og hentyder til deres fine, tynde vinger, som
foldes op under et par små dækvinger.
(11.) Almindelig Ørentvist [Forficula auricularia, Forficulidae (Forficulidae), Ørentviste
(Dermaptera), Insekter (Insecta)]. Er meget almindelig under sten og i kompost, men kan også
findes indendørs. Hunnen laver en rede og passer på æggene og senere også ungerne, til
de er cirka en måned gamle. Almindelig Ørentvist lever hovedsageligt af dødt
plantemateriale men spiser også bladlus. 12-15 mm lang.
Næbmundede insekter (Hemiptera): Bladlus (Sternorrhyncha), cikader
(Auchenorrhyncha) og tæger (Heteroptera)
Bladlus, cikader og tæger kan ikke tygge. De suger maden i sig med deres specielle
mund. Den fungerer som et spidst, stikkende sugerør. Bladlus suger plantesaft og kan
være en stor plage i haver og drivhuse, hvor de ødelægger planterne. Blandt tægerne
suger langt de fleste plantesaft som bladlusene, men enkelte, som f.eks. væggelus, suger
blod. Uanset hvad andre siger, er det ikke en tæge, der suger blod af din hund efter et
besøg i skoven. Det er en flåt. En flåt er en mide og hører sammen med edderkopper til i
gruppen af dyr, som kaldes spindlere.
8
På egetræets nederste blade på folderens forside sidder en voksen Grøn
Bredtæge (Palomena prasina). Den er almindelig i haver, krat og
skovbryn, hvor den suger saft fra løvtræer, buske og urter. Hvis hindbær og
brombær smager grimt, kan det være, at bredtægen har suget saft på dem,
for den kan efterlade en grim smag. Farven varierer fra grøn til brun, 11-14
mm lang.
Grøn Bredtæge
Når man går en tur en på en eng, langs grøftekanten eller i haven, kan man
nogle gange se noget der ligner spytklatter på planterne. ”Spytklatten”
stammer fra en nymfe af skumcikade (Aphrophoridae). På tagrøret på
folderens forside ses en skumcikade, der er kravlet ud af sit skum.
Skummet er lavet af cikaden og beskytter den mod fjender, når den sidder
og suger plantesaft.
Skumcikade
(12.) Soldatertæge [Lygaeus equestris, Frøtæger (Lygaeidae), Næbmundede (Hemiptera), Insekter
(Insecta)]. Soldatertægen er kun kendt fra Bornholm. De voksne insekter overvintrer i
klippespækker. Rød Kanttæge ligner soldatertægen meget, men har ikke den hvide plet på
forvingerne. Rød Kanttæge er almindelig på brakmarker i hele Danmark. Begge arter af
tæger lever af frø og blomster. Begge arter er 10-12 mm lange.
Der
er kendt 31 arter af bugsvømmere (Corixidae) fra Danmark. Selvom de
lever under vand, er de gode flyvere og flyver fra den ene sø til den anden.
De lever af plantemateriale i søer og langsomt strømmende åer, hvor der er
bundvegetation. De største arter kan blive op til 15 mm. Bugsvømmerens
bagerste benpar er kantet med lange hår, så benene ligner to årer.
Bugsvømmere kan forveksles med rygsvømmere, men som navnet siger
svømmer de med ’maven’ nedad, mens rygsvømmere (Notonectidae), der
er rovdyr og ikke er afbildet, svømmer med ryggen nedad.
Skøjteløber (Gerris lacustris), som på folderens forside løber på
vandoverfladen ved de gule åkander, er almindelig på søer, damme og
langsomt strømmende åer. Skøjteløberen er et rovdyr og bruger det forreste
benpar til at holde sit bytte fast med. Benene er vandskyende, og det
midterste par ben bruges til at bringe dyret frem, mens det bagerste par ben
bruges til at bestemme bevægelsesretningen med. 8-10 mm lang.
Naturkanon-art
9
Bugsvømmer
Skøjteløber
Biller (Coleoptera)
Billerne er der mange af. Med ca. 350.000 forskellige biller er ca. 1 ud af 3 insekter en
bille! Faktisk er ca. 1 ud af 4 dyr i hele verden en bille! Billens forreste par vinger er
ændret til hårde dækvinger, der ligger hen over billens ryg. Dækvingerne har tit meget
flotte farver. Du kender det fra den syvplettede mariehøne. Det er dækvingerne, der har
den velkendte røde og sorte farve. Under dækvingerne sidder de tynde flyvevinger. Prøv
at lægge mærke til det, næste gang du sender en mariehøne op efter godt vejr. Mariehøns
spiser bladlus og er et eksempel på et insekt, som bruges til at bekæmpe skadelige
insekter.
(13.) Grøn Sandspringer [Cicindela campestris, Løbebiller (Carabidae), Biller (Coleoptera), Insekter
(Insecta)]. Findes på sandede områder langs kysten og soleksponerede grus- og
sandområder, hvor den jager mindre dyr. 12-16 mm lang.
(14.) Læderløber [Carabus coriaceus, Løbebiller (Carabidae), Biller (Coleoptera), Insekter (Insecta)].
Almindelig i løvskove, er dog ikke fundet på Bornholm. Læderløber er med en længde på
34-40 mm den største løbebille i Danmark, og som de fleste andre løbebiller er den et
rovdyr.
(15.) Overdrevsskarnbasse [Geotrupes stercorarius, Skarnbasser (Geotrupidae), Biller (Coleoptera),
Insekter (Insecta)]. Overdrevsskarnsbassen lever af gødning og er almindelig, hvor der er
mange græssende dyr. Når hunnen skal lægge æg, graver hunnen og hannen sammen en
lodret, dyb gang. Fra gangen laver hunnen små sidekamre, som fyldes med frisk gødning,
før hun lægger et æg i hvert kammer, som derpå forsegles med gødning. Den voksne bille
er 16-24 mm lang, mens larven er op til 50 mm.
(16.) Almindelig Oldenborre [Melolontha melolontha, Torbister (Scarabaeidae), Biller (Coleoptera),
Insekter (Insecta)]. Almindelig i det åbne land. Larven lever af rødder, mens den voksne
æder blade fra løvtræer. Tidligere var oldenborren et frygtet skadedyr i landbrug og
skovdrift, da den kunne forekomme i stort antal. 25-30 mm lang.
(17.) Sankthansorm [Lampyris noctiluca, Ildfluer (Lampyridae), Biller (Coleoptera), Insekter
(Insecta)]. Findes især i moser og skovenge langs vandløb. Hunnen af sankthansorm ligner
en billelarve og kan ikke flyve (16-18 mm). På lune aftener kan man se den siddende i
græs og lav vegetation og udsende et grønligt lys for at tiltrække hanner. Hannen er kun
11-12 mm lang og er en typisk voksen bille med dækvinger. Både larven og de voksne
lever af snegle. 10
Stor Hvepsebuk (Plagionotus arcuatus), som på forsiden af folderen
sidder oppe på egestammen, ligner lidt de gedehamse, som lever
længere nede i træet. Larven af Stor Hvepsebuk lever i vedet på
løvtræer. Stor Hvepsebuk kan blive 8-20 mm lang og har som andre
træbukke en aflang krop og meget lange følehorn. Den voksne
hvepsebuk ses ofte i skovlysninger og -enge på blomster.
Stor Hvepsebuk
Vandkalven (Ilubius sp.) svømmer faretruende nær på
vandedderkoppen, som sidder ved sit spind. Både det voksne dyr og
larven er rovdyr. De voksne dyr har hårbræmmer på bagbenene som
hjælper til når de svømmer. Der er ca. 120 arter af vandkalve i
Danmark, og de kan blive fra 2-44 mm.
Vandkalv
På den udgåede nåletræsstamme er der spor af gnavegange fra larven af
billen Typograf (Ips typographus). Den er et alvorligt skadedyr og kan
anrette store skader i nåletræsplantager. Ved alvorlige Typograf-angreb
slår billerne træerne ihjel, fordi de gnaver træernes vandtransportsystem
i stykker. Den voksne bille er 4,0-5,5 mm lang.
Gnavegange
Svampe er et godt levested for masser af insekter. De vedlevende
svampe på egetræet myldrer med Tigerskyggebiller (Diaperis boleti),
som kan blive op til 7 mm.
Tigerskyggebiller
På forsiden af folderen sidder en Rød Smælder (Ampedus sp.) ved
hullet i egestammen. De røde skovsmældere kan forveksles med
Kardinalbille, som også er flot rød. En smælder kan kendes på, at hvis
man lægger den på ryggen, vil den folde ben og følehorn tæt ind til
kroppen og med et klik pludselig springe op. Hvis man ser godt efter,
kan man se springtappen på bugen som udløser ’springet’. De voksne
biller af både smældere og kardinalbiller findes på blomster i lysninger.
Rød Smælder
(18.) Larve af Syvplettet Mariehøne [Coccinella septempunctata, Biller (Coleoptera), Insekter
(Insecta)]. Almindelig i haver, enge og skovbryn, hvor den lever af bladlus. De voksne
overvintrer ofte mange sammen og er et af de tidligste insekter, der kommer frem om
foråret. På forsiden af folderen kan du finde en voksen mariehøne flyvende over engen.
Larven er 10-12 mm, mens den voksne mariehøne er 6-8 mm lang. Naturkanon-art.
Netvinger (Neuroptera)
Gruppen har fået deres navn på grund af det fine ribbenet de voksne dyr har på deres fire
tynde vinger. Larverne er rovdyr og har lange, spidse kindbakker, som de fanger bytte
med. I en fure på indersiden af hver kindbakke ligger en stilet, som de prikker hul i deres
11
bytte med. Larven sprøjter fordøjelsesenzymer ind for at opløse det indre af byttet, men
ikke kutikulaen, og larven kan nu suge saften ud af byttet gennem furen i kindbakkerne.
Det voksne dyr af Almindelig Guldøje (Chrysoperla carnea) er nok den netvinge, man
ser mest. De overvintrer i huse og kan kendes på deres fine lysegrønne farve, lange
følehorn og store klare vinger med fint ribbenet. Guldøjens larve kravler rundt efter sit
bytte, hovedsageligt bladlus, men kan også spise større bytte. Den lægger de tømte
bladlus op på ryggen som kamuflage. Larverne bliver op 1 cm, og de voksne dyr har et
vingefang på 26-29 mm.
(19.) Myreløve [Myrmeleon sp., Myreløver (Myrmeleontidae), Netvinger (Neuroptera), Insekter
(Insecta)]. Der findes kun tre arter af myreløver i Danmark. De kan alle findes på tørre,
solbeskinnede steder. Myreløvelarven laver sin fangtragt på fin, sandet bund. Hvis man er
heldig kan man se larvens store kæber stikke op fra tragtens bund klar til at fange
insekter, som glider ned i tragten. Den voksne myreløve har et vingefang på op til 75 mm,
mens larven er op til 12 mm lang.
Årevinger (Hymenoptera): bier (Apoidea), myrer (Formicidae) og hvepse
(alle andre grupper).
Bier, gedehamse og myrer lever i store samfund. F.eks. kan en myretue med røde
skovmyrer indeholde 100.000 individer. Mange årevinger lever dog alene, og de fleste af
dem er snyltehvepse. En snyltehveps er en hveps, som lægger sine æg i eller på et andet
dyr. Hvepsen kaldes for en parasit og det andet dyr kaldes værten. Værten bliver spist
levende af hvepselarven. Når hvepselarven er stor nok, laver den en puppe og bliver til
den voksne snyltehveps. Mange planter er afhængige af insekter, bl.a. bier og humlebier
til at bringe pollen fra blomst til blomst, så de kan blive bestøvet og derved lave frugter
og frø.
(20.) Sabelhveps [Rhyssa persuasoria, Ichneumonidae (Ichneumonidae), Årevingede Insekter
(Hymenoptera), Insekter (Insecta)]. Findes i skove, hvor man kan se dem i solbeskinnede
lysninger. Den lange læggebrod bores gennem barken ind til træhvepsens larvegange.
Hunnen lægger et æg på træhvepsens larve, som så vil være mad for sabelhvepsens larve.
Længde uden læggebrod er 20-40 mm, hunnens læggebrod kan være 40-50 mm lang.
Naturkanon-art.
(21.) Rød Skovmyre [Formica rufa, Myrer (Formicidae), Årevingede Insekter (Hymenoptera), Insekter
(Insecta)]. Myrekoloniens tue anlægges ofte i et skovbryn, gerne i nåleskov eller
blandskov. En myretue kan blive op til en meter høj og bygges ofte over en stub, som
myrerne kan gemme sig i og overvintre i. Rød Skovmyre er aggressiv og angriber andre
myrer og står ikke tilbage for at angribe mennesker, der kommer for tæt på. 4-9 mm.
Naturkanon-art
12
Den Blå Træhveps (Sirex juvencus) sidder øverst på den udgåede
nåletræsstamme på folderens forside. At det er en voksen hun kan ses
på de gule ben og den metalliske blå farve. Hannen er metallisk sort
og dens første to benpar er røde, mens tredje benpar er sorte. 8-28mm
lang. Larven er skadedyr på træ, men oftest lever den i gamle og
skadede træer. Larven parasiteres af Sabelhvepsen.
Den Store Gedehams (Vespa crabro) er Europas største sociale hveps.
Dronningen måler 25-50mm, mens arbejderhvepsene er lidt mindre.
Man kan høre gedehamsen komme flyvende som en lille helikopter.
Selvom de ser frygtindgydende ud, er de Store Gedehamse faktisk
ikke specielt aggressive, undtagen når de forsvarer deres bo eller sig
selv, hvis den bliver klemt eller trådt på. Deres stik er ikke farligere
end det af Almindelig Gedehams (Vespula vulgaris) som er langt
mere aggressiv end Stor Gedehams.
Blå træhveps
Stor Gedehams
En humlebi (Bombus sp.) flyver over åkanderne. Humlebier samler
nektar og pollen, som de føder larverne op med. Humlebierne er
beslægtet med honningbier og lever som disse i samfund.
Humlebi
På egetræet er der runde galler. Det er snyltehvepse (Cynips sp.) som
har været på spil. Allerede når hunhvepsen lægger sit æg på egebladet
starter dannelsen af gallen. Gallen er et lille rum dannet af
værtsplanten, som både er hus og spisekammer for larven. Her kan
larven leve indtil den forpupper sig og gnaver sig ud som voksent
insekt.
Snyltehvepsegaller
Vårfluer (Trichoptera)
Vårfluer er beslægtet med sommerfugle. Larven lever i vand. Det specielle ved vårfluer
er, at mange af arterne bygger et hylster eller ’hus’. Huset laver vårfluelarven ved at
spinde materialer som sand, sten, grene og plantestykker sammen med silke til et rør den
kan være i. Materialer og form varierer fra art til art. Vårfluelarven kan vandre rundt med
huset. Nogle få arter er fritlevende. De spinder et spind til at fange føde i og nogle gange
en retræte.
På søens bund kan du finde vårfluelarver af Phryganea bipunctata i
deres hus. Arten har ikke et dansk navn. Huset er lavet af lange
smalle stykker af plantedele, som er spundet sammen på langs i
ringe eller en spiral. Det er den største vårflueart i Danmark og den
findes i damme og søer. De voksne vårfluer kan findes i
vegetationen tæt på lokaliteten, hvor larven er vokset op.
13
Vårfluelarve
Sommerfugle (Lepidoptera)
Sommerfuglenes videnskabelige navn Lepidoptera betyder ”skæl-vinger”. Det er fordi
vingerne er dækket med små skæl. Det er her vingernes flotte farver sidder. Når du får
sommerfuglestøv på fingrene, er det skæl, der er faldet af vingerne. Det gør ikke noget
for sommerfuglen, den kan nemlig godt flyve videre alligevel. Sommerfugle findes i
mange størrelser. Fra vingespids til vingespids kan de måle fra 2,5 mm til 250 mm.
Næsten alle sommerfugle har en snabel, som de bruger til at suge nektar fra blomster
med. Man kan se sommerfuglen rulle snablen ud, når den søger føde i blomster.
(22.) Bredrandet Humlebisværmer [Hemaris fuciformis, Aftensværmere (Sphingidae), Sommerfugle
(Lepidoptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i enge, haver, lysninger og skovbryn, hvor der er
masser af sol og blomster. Larven lever hovedsageligt på Gedeblad. Humlebisværmeren
er en dagaktiv natsværmer. Umiddelbart kan den ligne en humlebi med sin hårede krop
og vinger, som er klare på nær en fortykket brun kant. Den er en hurtig flyver og sætter
sig ikke på blomsterne for at suge nektar som andre sommerfugle og natsværmere.
Humlebisværmeren holder sig i stedet svævende i luften som en kolibri, mens den stikker
sin sugesnabel ned i blomsterne. Vingefang 38-48 mm.
På forsiden af folderen på et blad øverst i egetræet sidder
sommerfuglen Skovrandøje (Pararge aegeria). Skovrandøje findes i
løvskov og mødes tit siddende på skovstien i en lille solplet.
Vingefanget er 35-44 mm og hunnen er størst.
Skovrandøje
Et Rødt Ordensbånd (Catocala nupta) sidder på en gren længere nede i
træet. Det røde ordensbånd hører til uglerne (Noctuidae) og har fået sit
navn på grund af de flotte farvede bånd på bagvingerne som ofte
skjules af forvingerne når den sidder stille. Der er to andre arter, som
også har de fine røde bånd på bagvingerne, som Rødt Ordensbånd kan
forveksles med, men Rødt Ordensbånd er den mest almindelige. Den
flyver i eftersommeren.
Rødt Ordensbånd
I egetræet kravler flere målerlarver af Guldgul Frostmåler (Agriopis
aurantiaria). Larven kan blive op til 3 cm. Den voksne hun har
reducerede vinger og kan ikke flyve, hunnen lokker i stedet hannen til
sig ved at udsende duftstoffer.
Frostmålerlarve
14
Fjernt over engen er der tre arter af sommerfugle: Aurora
(Anthocharis cardamine), Almindelig Blåfugl (Polyommatus icarus)
og Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae). Aurora er en tidlig
forårsbebuder, som ses på blomsterrige, fugtig enge og i haver.
Larven lever blandt andet på Eng-karse og Judaspenge. Hannen
kendes nemt på sine orange forvingespidser, mens hunnen ligner en
kålsommerfugl med sine hvidlige vinger. Vingefang 37-47 mm.
Almindelig Blåfugl er den almindeligste blåfugl i Danmark. Den
findes på heder, enge, skovlysninger, haver, m.m. blot det ikke er for
fugtigt. Hannens vinger er blå mens hunnens er mere brune.
Vingefang 25-33 mm. Larven af Almindelig Blåfugl lever på Humlesneglebælg, Almindelig Kællingetand og Harekløver. De vokser
hurtigt, så nogle år kan de gennemføre tre generationer på et år, så er
man heldig kan man se de voksne flyve fra maj til september.
Dukatsommerfuglen hører også til familien blåfugle (Lycaenidae),
men hannen har orange vinger i stedet for blå. Den findes i lyngområder, blomsterrige skovbryn og skovlysninger, og de voksne
sommerfugle kan ses fra sidst i juni til først i september. Vingefang
28-34 mm.
Aurora
Alm. Blåfugl
Dukatsommerfugl
Skorpionfluer (Mecoptera)
Skorpionfluerne er en lille gruppe af ådselædere. Til gruppen hører også snelopperne,
som er små dyr på 3-4 mm. De har fået deres navn, da de er aktive om vinteren og nogle
gange kan ses hoppe rundt på sneen. Snelopper har reducerede vinger og kan ikke flyve,
men de har i stedet kraftige springben.
(23.) Almindelig Skorpionflue [Panorpa communis, Skorpionfluer (Panorpidae), Skorpionfluer
(Mecoptera), Insekter (Insecta)]. Skorpionfluer er almindelige i områder med tæt vegetation og
skygge i skove og gamle haver. Skorpionfluehannen har et opsvulmet parringsorgan på
sin forlængede bagkrop, som får den til at ligne en skorpion, men den er ikke spor farlig,
og tangen bruges kun til at holde hunnen fast under parringen. Vingefang 25-34 mm.
Tovinger (Diptera): Fluer (Brachycera) og myg (øvrige grupper)
Fluer og myg tilhører insektgruppen tovinger. Gruppen kaldes sådan, fordi de kun har et
par vinger. Det bagerste par vinger er omdannet til små kølle-formede organer. De
svinger hurtigt rundt og hjælper dyret til at holde balancen, når det flyver med de to
forreste vinger. Nogle tovinger er næsten lige så gode flyvere som guldsmedene. Gruppen
rummer over 150.000 forskellige arter. Mange fluearter lægger æg i døde dyr, døde
plantedele eller ekskrementer. Et nyligt dødt dyr eller menneske tiltrækker især spyfluer,
og politiet kan ud fra fluernes larver (maddiker) i et lig afgøre, hvornår mennesket døde.
Dette bruges til at opklare mordsager. Stikmyg (eller bare ”myg”) kender du fra stikket
15
på armen. Det er kun hunnen, som stikker. Den lever ikke selv af blodet, men blodet
sætter den i stand til at danne æg. Vandhuller, grøfter eller vandtønder til opsamling af
regnvand er gode steder til stikmyggens æg og larver.
(24.) Båndflue [Urophora cardui, Båndfluer (Tephritidae), Tovinger (Diptera), Insekter (Insecta)].
Almindelig i skov og åbent land, hvor der vokser agertidsler. Agertidslen er værtsplante
for fluens larver, som gennemfører deres udvikling i galler på tidslens stængler. Den
voksne flue kan kendes på det bugtede bånd på vingerne. 5-6 mm lang.
(25.) Almindelig Gødningsflue [Scathophaga stercoraria, Gødningsfluer (Scatophagidae), Tovinger
(Diptera), Insekter (Insecta)]. Almindelig i det opdyrkede land, hvor den kan findes i stort tal
nær og på kokasser. De voksne fluer er rovdyr og fanger små insekter. Larven er også et
rovdyr og lever af andre insektlarver, som findes i kokassen. Larverne forpupper sig i
jorden under i kokassen. Den voksne flue er 10-15 mm lang.
Stankelben (Tipulidae) har som næsten alle myg en lang tynd bagkrop,
lange ben og lange smalle vinger, men de er ikke stikmyg og kan ikke
stikke. Larverne lever af plantemateriale. Nogle lever i jord, men enkelte
lever i gamle træer. Nogle trælevende stankelben har flotte hvepselignende farvetegninger. På folderforsiden kan du finde en voksen hun af
Ctenophora pectinicornis siddende ved et hul i en af træstammen.
Ctenophora pectinicornis
Alle arter af stikmyg (Culicidae) lægger deres æg i stillestående vand.
Langs rørskoven kan du finde myggelarver af Skovmyg (Aedes
communis) ” hængende” i vandkanten med deres ånderør stikkende op af
vandet. De kan blive op til 10 mm lange. Det er kun den voksne hunmyg
der suger blod. Hunnen behøver en portion blod for at hendes æg kan
udvikles og hun kan stikke flere gange. Når æggene er lagt er de i en
slags dvaletilstand og klækkes først næste forår.
Myggelarver
Vidste du?
 At særlige maddiker (larver af fluer) kan bruges til at rense sår. Maddikerne spiser
kun det døde kød og efterlader det raske kød.
 At det insekt, der laver den kraftigste lyd, er en afrikansk cikade. En halv meter fra
dyret er lydstyrken højere end lyden fra et kraftigt musikanlæg.
 At en korsedderkop spinder et nyt hjulspind på ca. en halv time og bruger ca. 20
meter silketråd til det.
 At den største skolopender er fra Amerika og er 30 cm lang.
 At en loppe kan hoppe op til 40 gange sin egen længde.
 At et grønlandsk rensdyr om sommeren kan miste en liter blod om ugen pga. myg.
 At en myre kan løfte op til 50 gange sin egen vægt.
 At verdens største edderkop er fra Laos og har et benspænd på 30 cm, svarende til en
stor flad tallerken. Edderkoppearten blev først beskrevet i 2001.
16
 At vandregræshopper i Sahelområdet i Afrika kan samles i så store sværme, at de kan
ødelægge hele høsten. En sværm i Marokko i 2004 var 230 km lang, 150 m bred og talte
mere end 69 millioner græshopper.
 At mange af de arter, som allerede er kendt fra Danmark, endnu ikke fået et dansk
navn og derfor kun har et videnskabeligt navn.
Hvordan kommer jeg videre med insekterne?
Ordet entomologi betyder læren om insekter men bliver i Danmark også brugt om læren
om f.eks. tusindben og edderkopper, selv om de ikke er insekter. En entomolog er en
person, der studerer insekter. Hvis du vil studere entomologi, kan du foreslå at I tager det
op i naturfag i skolen, men du kan også selv finde en masse spændende på internettet.
Eller du kan gå på biblioteket, hvor du kan låne bøger om de mest almindelige insekter
f.eks. ved stranden eller i skoven. Hvis du er interesseret i særlige grupper findes der
mange bøger om f.eks. sommerfugle og biller. Du kan samle og fotografere insekter, men
du kan også nøjes med at studere dem i naturen. Ligesom mange andre dyr er insekterne
mest aktive i de varme måneder fra april til oktober, og de fleste går i dvale i
vintermånederne. Der kan vente mange timers oplevelser i naturen på udkig efter dyrene,
eventuelt sammen med andre med samme interesse. Et godt tidspunkt at starte på er om
foråret, så man kan følge udviklingen af insekterne i løbet af sommeren.
Entomologisk Forening afholder medlemsmøder i København, men har medlemmer fra
hele landet. Du kan finde yderligere information om foreningen på Entomologisk
Forenings hjemmeside http://entomologiskforening.dk/. Foreningen kan kontaktes på:
Entomologiske Forening
c/o Zoologisk Museum
Universitetsparken 15
2100 København Ø
Eller på E-mail: EntomologiskForening@snm.ku.dk
Der findes flere danske entomologiske foreninger fordelt i hele landet. Du kan besøge
deres hjemmesider eller kontakte dem for yderligere information:
Lepidopterologisk Forening: http://www.lepidoptera.dk/ (sommerfugle)
Entomologisk Selskab for Fyn: http://www.fynskeinsekter.dk/frontpage.php
Fynske Entomologer: http://www.fynskeentomologer.dk/cms/
Århus Entomologklub: http://www.aarhus-entomologklub.dk/
Nordjysk Lepidopterologklub: http://www.nlk.dkx.dk/ (sommerfugle)
Om folderen:
Entomologisk Forening takker Aage V Jensens Fonde for midler til udarbejdelse, tryk og
formidling af folderen. Folderen er illustreret af Pia Falck Pape og teksten er forfattet af
Thomas Pape og Line Sørensen.
17