Team Tingagergården

Team
Tingagergården
158
Team Tingagergården
SLUT RAPPORT
Team
Team Tingagergården
Tingagergården
Tilst Skolevej 17
8381 Tilst
Tlf.adm. 87391770
Tlf.afd.AB. 87391774
Billede
Birgit
Andreas
Kirsten
Bente
Teammedlemmer
Pædagog: Birgit Werenberg ab@tingager.aaa.dk (kontaktperson)
Pædagog: Andreas Korgaard ab@tingager.aaa.dk (kontaktperson)
Afd.leder: Bente Sperring bsp@tingager.aaa.dk
Forstander: Finn Gregersen fgr@tingager.aaa.dk
Ressourceperson: Kirsten Pedersen ab@tingager.aaa.dk
Beskrivelse af
tilbud/afdeling eller
gruppe
Lovgrundlaget for Tingagergårdens boformer er lov om socialservice
§ 92 og § 93 vedrørende boformer til voksne med betydelig nedsat
psykisk eller fysisk funktionsevne.
Tingagergården er inddelt i tre afdelinger: AB, CD og EFG. Det er AB
der er repræsenteret i projektet ”Indflydelse på eget liv”.
Der bor ti brugere i AB, alle alm. udviklingshæmmet med et
funktionsniveau mellem 2-10 år. De to andre afdelinger er
autistafdelinger.
Afdeling AB består af to huse, hvor der bor seks beboere i A huset og
fire i B huset. Hver bebor, har ca. 20 m2 til rådighed fordelt på et
værelse, gang og toilet. Derudover er der fælles arealer: fællesstue,
spisestue og et større glasoverdækket areal.
Afdelingen får mad lavet af køkkenpersonale.
Personalenormeringen i afdelingen er: én afdelingsleder, fem pædagoger
og øvelsespraktikant.
Team Tingagergården
159
Resumé af resultater
160
Der er blevet arbejdet med vores to fastsatte mål: selvbestemmelse over
egne lommepenge samt selv og - medbestemmelse over aktiviteter og
rejser.
Der er pt. fem beboere, der har fået oprettet deres egen bankbog, hvor de
selv har mulighed for at hæve, et på forhånd aftalt beløb. Beboerne går
selv i banken og hæver penge én gang om ugen. Den resterende
beboergruppe har mulighed for medindflydelse over egne lommepenge,
bl.a. ved at ønske ting de mangler.
Projektet med aktiviteter og rejser er ved at komme op at stå. Der er lavet
en inspirationsmappe med mange forskellige billeder af, for beboerne,
kendte steder, f.eks. rejsemål, kulturtilbud osv. Beboerne har mulighed
for at vælge den eller de aktiviteter eller rejser de ønsker ud fra
billederne i inspirationsmappen. Det er herefter personalets opgave, at
forsøge at opfylde ønskerne.
Team Tingagergården
Lokal målsætning og lokale mål
Vi vil arbejde med at øge bevidstheden hos brugerne om deres indflydelse på/ansvar for eget liv.
(afdelingen er ikke et ”hotel”, alle har et ansvar for de daglige pligter”).
Vi vil øge bevidstheden om retten til brugerinddragelse, brugerindflydelse, selvbestemmelse.
Vi vil have fokus på den enkelte beboers ønsker og behov for øget selvstændighed.
Fokus på personalets rolle i hverdagen.
Brugerinddragelse =
Brugerne bliver involveret og er f.eks. med til at pege på problemer,
udvikle
ideer og finde løsninger.
Brugerindflydelse =
Brugerne har medbestemmelse og medindflydelse.
Selvbestemmelse =
Brugerne er de ledende personer og udstikker selv rammerne for en indsats.
Resultatmål 1
40 % af beboerne skal tilbydes selvbestemmelse over lommepenge.
Procesmål 1A:
40 % af beboerne skal i samarbejde med kontaktpersonen udarbejde en plan over muligheder for
selvbestemmelse over lommepenge.
Resultatmål 2
100 % af beboerne skal tilbydes medindflydelse på aktiviteter/udflugter.
Procesmål 2A:
I dialog med personalet skal alle beboere ved husmøder have mulighed for at udtrykke ønsker for
fremtidige ture/aktiviteter.
Resultater, målinger og dokumentation
Projekt selvbestemmelse over egne lommepenge er blevet oprettet således, at vi har lavet en ny
PDSA-test én gang om måneden. På den måde har personalet løbende kunnet følge med i de enkelte
PDSA-tests, og samtidigt have tid til at kunne hjælpe/støtte den enkelte beboer. Den måde vi har
valgt at løse denne opgave, jf. vores målsætning, kan tydeligt aflæses i vores graf. Ifølge grafen,
stiger andelen af beboere der har selvbestemmelse, med omkring én beboer om måneden. Det er
bestemt, at når én beboer har fået en bankbog med dertil hørende sum penge, så er det
selvbestemmelse. Det har vi valgt på baggrund af, at, det er beboerne selv, der administrerer de
hævede penge. Jf. nedenstående graf kan det ses, at vores oprindelige mål var, at 40 % af
beboergruppen skulle tilbydes selvbestemmelse over egne lommepenge. Men det faktiske tal er
endt på 50 %.
Team Tingagergården
161
Graf nr.1
Selvbestemmelse lommepenge
60%
50%
Mål
Målopfyldelse i forhold til reel deltagelse
Målopfyldelse i forhold til fastsat mål
Andel
40%
30%
20%
10%
be
r
r
be
r
N
ov
em
O
kt
o
Se
pt
em
be
Au
gu
st
Ju
li
Ju
ni
M
aj
l
Ap
ri
ar
ts
M
r
r
Fe
br
ua
nu
a
Ja
be
r
em
D
ec
N
ov
em
be
r
0%
Afprøvede / testede forandringer
En del af beboerne har fået egne lommepenge bankbog, hvor de en gang ugentlig selv går i banken
og hæver penge. For dem alle gælder det, at de er meget glade og begejstrede for det tiltag, på hver
deres måde. Alle har de oplevelsen af, at det er deres egne penge, som de har selvbestemmelse over.
De af beboerne der almindeligvis helst ikke går nogen steder uden ledsagelse, skal ikke opfordres til
at gå i banken alene. Det viser jo hvilken tilfredsstillelse, de oplever ved at have egen bankbog, og
egne penge til disposition.
Forskellen ses tydeligt ved, at vi har låst beboernes øvrige penge ind i et pengeskab, på kontoret.
Disse penge er der en tendens til at de oplever som personalets penge. Hvis vi udbetaler 200 kr. som
lommepenge til en beboer, er det ikke den samme følelse af selvbestemmelse og succes de får, som
når de egenhændigt går i banken og hæver 100 kr. på deres egen bankbog.
Implementerede / spredte forandringer
Forandringstiltaget med at iværksætte ”lommepenge bankbøger” er implementeret. Forstået på den
måde at beboerne har fået egen bankbog og selv går i banken og hæver pengene. En enkelt af dem
har behov for et billede der viser, hvilken dag det er bankdag.
Efterfølgende vil vi forsøge at udvikle og støtte den enkelte i hvilke muligheder, det giver at have
egne penge. Eksempelvis er en beboerne noget fastlåst i, hvad han køber for pengene. Det betyder,
at han samler et stort overskud sammen, som han ikke formår at bruge. En anden har rigtig mange
ønsker, men kan ikke overskue det, og ender med at bruge pengene på slik.
Forandringstiltaget vi besluttede at iværksætte i projektperioden er implementeret, men det betyder
ikke at vi har afsluttet forandringstiltaget på lommepenge. Det er blot en anden side vi vil udvikle,
så de får større reel indflydelse på egne behov og ønsker.
Overvejende har vi i teamet hidtil været igangsættere og initiativtagere. Vi har på et personalemøde
i starten af projektperioden, gennemgået PDSA-skabelonen. Vi bad dengang de øvrige personaler i
gruppen lave en test på beboerne. Det gik lidt i stå, og viste sig senere, at de ikke følte sig godt nok
klædt på til opgaven.
162
Team Tingagergården
Da vi for nylig udfyldte skemaerne med proces, personale og organisation, hvor der gives point,
viste det sig, at det stadig gør sig gældende. Den øvrige personalegruppe synes det er spændende,
men det er stadig os der er igangsættere og initiativtagere.
Vi har i foråret haft en temadag, hvor alle afdelinger på Tingagergården var samlet. Her var der
afsat tid, så vi kunne fortælle om projektet. Vi valgte som en del af fremlæggelsen, at gennemgå
PDSA-cirklens fire faser. Derfor er hele huset på nuværende tidspunkt orienteret, men på et
overordnet plan.
Selvbestemmelsesskemaer / brugerevaluering
Noget af det allerførste vi gjorde, var at spørge hver enkelt beboer om, hvilke ting de gerne ville
ændre på i deres hverdag/i deres liv. Spørgsmålene tog udgangspunkt i deres arbejdsliv, hjemmeliv
og fritidsliv.
Der var mange individuelle områder der blev nævnt, men fælles for dem alle var noget der berørte
penge, og de aktiviteter og oplevelser de gerne vil have i deres fritid. For at overskueliggøre
projektet, valgte vi derfor at tage udgangspunkt i disse to områder: lommepenge og
aktiviteter/udflugter.
Der er stadig punkter på skemaerne, som vi ikke er gået i gang med, fordi vi lagde fokus på disse to
områder.
Vigtigste læring i forhold til brugerinddragelse
Beboergruppen
her
er
på
meget
forskellige
niveau,
og
tilgangen
til
medbestemmelse/selvbestemmelse har derfor fået meget forskellige indfaldsvinkler. Det har hos os
betydet, at lommepenge ikke altid og hos alle, betyder kroner og øre, men også kan være en
mulighed for gennem billedvisualisering, at kunne vælge hvilke behov og ønsker de gerne vil have
opfyldt.
Gennem dette år, er billedmateriale blevet en mere og mere integreret arbejdsmetode i meget af
arbejdet med beboerne. Det er med til at konkretisere og overskueliggøre deres dag. Desuden er det
et godt arbejds-redskab når beboerne har ønsker eller behov. Det gør sig gældende hos dem alle,
både dem med egen bankbog og dem uden. Så det er helt klart et redskab vi også fremover vil
benytte og udvikle.
I vores lokale målsætning står: ”På Tingagergården bevæger vi os væk fra hotelstandard, frem mod
involvering.”
Beboerne har forskellige opgaver, i ”fælleshjemmet” derudover deltager de aktivt i indkøb og
betaling af ting, der dækker egne behov. Der er, for dem, forskel på om de mangler shampo til dem
selv, eller en beboer har glemt at købe mælk til” fælleshjemmet”. En del af dem oplever et ansvar
for, at de har shampo til dem selv, men ingen oplever ansvar, hvis der mangler mælk m.m. Det er
helt klart et personaleansvar. Disse områder vil vi også arbejde videre med.
Kommentarer til procesarbejdet
Ledelsen på Tingagergården har bevilget 240 timer til projektet. Disse timer er blevet brugt til at
frikøbe team-medlemmer til f.eks. læringsseminar, netværksmøder, brugerseminar samt internt
forberedelsesarbejde i forbindelse med månedsrapport, PDSA-test og praktisk udførelse af diverse
tests. Teamet har ikke haft nogen fast mødestruktur skemalagt, men derimod har vi aftalt fra gang
til gang, hvordan og hvornår næste møde har kunnet lade sig gøre. Det skyldes vores skiftende
arbejdstider samt, at teamet er placeret på to forskellige arbejdshold. Det betyder rent praktisk, at
teamet ikke er på arbejde de samme dage, hvilket til tider har krævet en større omrokering i
vagtplanen for at få det til at passe med normeringen samt vikar osv. Derfor har mødefrekvensen i
teamet generelt være én gang månedligt. Disse omrokeringer i vagtplanerne har haft omkostninger
for beboerne og vores kollegaer. For beboernes vedkommende har det bl.a. betydet, at de har
oplevet, at det faste personale ofte er blevet udskiftet med vikarer og som følge deraf, har manglet
Team Tingagergården
163
den tryghed og forudsigelighed der er i, at det er kendte ansigter der er i afdelingen. For vores
kollegaer har det betydet, at de med jævne mellemrum har været alene på arbejde, i tilfælde af, at
det ikke har været muligt at skaffe vikarer.
Det har også været nødvendigt, at neddrosle vores mødeaktivitet internt i afdelingen, pga. projektet.
Teamets normale arbejdsopgaver i afdelingen, bl.a. handleplaner, regnskaber, beboerkontakt o.a.
skulle også udføres sideløbende med projektet. Derfor er den generelle opfattelse i kollegagruppen,
at der er forsvundet mange ressourcer fra afdelingen til projektet. For teamets vedkommende har det
betydet, at vi generelt har måttet løbe hurtigere for at nå det hele. Det har overordnet set, haft den
konsekvens, at stressniveauet er øget betydeligt.
Erfaringer med at arbejde med Gennembrudsmetoden
Det mest givende ved at arbejde med metoden, har for os været, at det er et meget struktureret
arbejdsredskab. Man arbejder sig frem punkt for punkt, men har overblik over forløbet/processen.
Det gør det til et rigtig godt arbejdsredskab synes vi.
Det er på den ene side positivt, at vi har vendt alle forandringstiltag i personalegruppen, sådan at vi
som gruppe kunne støtte op, men det har også besværliggjort processen, fordi det har skabt ventetid.
Desuden er det tidskrævende med al det skriftlige arbejde.
Når vi ser tilbage på det sidste år, ville det have været ønskeligt, om vi i starten havde brugt mere
tid på at involvere, og sætte den øvrige personalegruppe ind i arbejdsmetoden. Det kunne have
frigjort teamet en del, og lettet arbejdsprocessen.
Det videre arbejde…
Det er planlagt, at projektet skal spredes til de to øvrige afdelinger på Tingagergården. Spredningen
vil ske sådan, at det bliver implementeret på organisationsniveau, så alle nuværende samt
kommende medarbejdere arbejder efter samme værdigrundlag. Det er planlagt, at teamet skal stå for
at sprede hele ideen og filosofien bag projektet, herunder arbejdet med PDSA-test som
dokumentationsredskab til de to øvrige afdelinger. Tanken er også, at det skal spredes til vores nye
kommende ejer, Århus Kommune, såfremt det skulle være ønsket.
Vi skal ligeledes i gang med at arbejde med aktiviteter og ture. Det er vores andet mål jf.
målsætningen. Beboerne blev i oktober spurgt, ved hjælp af visuelle billeder, hvor de kunne ønske
sig at komme hen. Disse ønsker er blevet skrevet ned og det vil vi forholde os til løbende.
164
Team Tingagergården