Læs hele artiklen her - F10 Finans i medierne

30 { FyensStiftstidende
Business-Fyn
Dine penge
Pengene væk efter
konfirmationen
Las Olsen
Privatøkonom i Danske Bank
En opgørelse fra Danske Bank
viser, at de 13-årige er flittigst
til at spare penge op på deres
bankkonto af unge under 18
år / en tendens der også gælder for de yngre fynboer.
Konfirmationstiden, der
lige nu står for døren, er selvfølgelig forklaringen.
Højt på mange konfirmanders ønskelister står nemlig
pengegaver, og en del af de
penge bliver formentlig sat
ind på bankkontoen - men
ofte kun for en kortere stund.
Efter det 13. år går det
den anden vej. Her kan
vi se, at pengene
med større fart forsvinder fra indlånskontiene.
Men hvor forsvinder de så hen?
En del af pengene
går naturligvis til
forbrug, mens en
anden del bliver investeret.
Når det gælder investering, er fem år, det vil sige fra
man er 13 år, til man er 18
år og myndig, en fornuftig
tidshorisont i forhold til at
investere.
Ved at investere i værdipapirer i form af obligationer,
aktier og investeringsbeviser
kan de unge med stor sandsynlighed få pengene til at
blive mere værd med årene.
Dog er det vigtigt, at de sørger
for at sprede investeringerne,
så de ikke påtager sig en for
høj risiko.
For eksempel er det en god
ide at investere i både aktier
og obligationer.
En anden måde at sprede
investeringerne på er at vælge investeringsbeviser, hvor
man får mange papirer i ét
frem for en enkelt aktie.
Under alle omstændigheder
vil det være en
god ide at tage
en snak med
sin bankrådgiver, så man er
sikker på, at
investeringerne matcher ens
risikoprofil og
tidshorisont.
Shopaholic
med bakgear
■ Hvordan kan
man med jævne
mellemrum gå
amok i tøjbutikker
og så alligevel føle sig
sparsommelig?
Læs her, hvordan
Laila kan
Din
privatøkonomi
For halvandet år siden arvede 39-årige Flemming Lilholt fra Sdr. Nærå en lille sum
penge fra sin far. Ingen formue, men alligevel så mange
penge, at han fik lyst til at investere dem i et eller andet i
stedet for, at de gled ind i den
almindelige drift.
- Og så var det ret tilfældigt,
at Laila (Flemmings kone)
sad og læste boligannoncerne. Pludselig viste hun mig
et sommerhus på Hasmark
Strand. Det lå tæt på vandkanten og var billigt til salg,
fortæller han.
Inden parret fik set sig om,
havde de fået prisen handlet
yderligere ned, og i december 2008, hvor bolighandlen
var gået fuldstændig i stå, og
finanskriseeksperter hver aften i nyhedsudsendelserne
udpenslede de dystre prognoser for verdensøkonomien,
underskrev parret slutsedlen.
[Efter det 13. år
går det den anden
Spørg om
vej. Her kan vi se,
privatøkonomi
at pengene med
større fart
Tjek på økonomi?
forsvinder fra
indlånskontiene. Har din familie en anstrengt
Odense-elever Fyns bedste
Syv gymnasieelever fra Kold
College i Odense kan nu kalde sig Fyns mest talentfulde
opfindere. Det står klart, efter at de to grupper sejrede
i fredagens regionale finaler i opfinderkonkurrencen
Science Cup Denmark.
På Vattenfall dystede otte
opfinderspirer fra Mulernes
Legatskole og 33 fra Kold
College, mens 17 elever fra
Svendborg Gymnasium og
18 fra Kold College gik efter
opfindertitlen på Kommunekemi. Dermed er vinderne
klar til at kæmpe i den lands-
dækkende finale 5. maj i København, hvor førstepladsen
er en tur til Californien med
alt betalt. Drengeholdet fra
Kold College blev på Vattenfall hædret for projektet
Truck Stopper. Et produkt,
der skal hindre højresvingsulykker med lastbiler. Pigegruppen løb med sejren på
Kommunekemi for produktet Faringsalarm, som er en
vémåler til grise.
Science Cup Denmark arrangeres af DI i samarbejde
med IDA og Undervisningsministeriet.
Lørdag 17. april 2010
økonomi, der trænger til et serviceeftersyn, kan vi fortsat tilbyde et tjek til favørprisen 1000
kroner. Betingelsen er, at man
er parat til at stå frem ligesom Laila og Flemming fra Sdr.
Nærå.
Søren Skjøth er tilknyttet HMAmæglerne, der har kontor på
Gammelsø 4 i Odense.
Læs mere om deres tilbud på
www.hma-privat.dk
- Vi fik det billigt, men vi
brugte så også hver eneste
fridag i det næste halve år på
at få det op i den standard,
vi gerne ville have, fortæller
Laila Lilholt, der er 36 år.
Hun er lærer på friskolen i
Ryslinge, mens Flemming er
pedel på Sdr. Nærå Fri- og Efterskole.
Parrets økonomi er præget
af en god portion fynsk snusfornuft kombineret med en
vis sparsommelighed, uden
det dog havner i det nærige.
- Men især efter vi købte
sommerhuset, kørte jeg en
meget stram styring. Hæver jeg f.eks. 1000 kroner om
mandagen, når jeg handler
ind, kan der gå sport i at få
dem til at række til hele ugens
dagligvareindkøb, fortæller
Laila.
Sparsommelighed præger
paradoksalt nok også Laila,
når hun indimellem går amok
i tøj- og skobutikker.
- Jeg kan godt gå ud og bruge 5000 kroner på tøj. Jeg køber helt vildt ind og kommer
slæbende hjem med masser af
poser, siger hun.
Billigt sus
Men lige så sikkert er det, at
tøjet kommer hjem og hænge
uden på garderobeskabet i
nogle uger for at bliver vurderet sammen med den øvrige
garderobe.
- Som regel ryger det meste
tilbage i butikken, inden byttefristen er overskredet. Det
skal være markant federe, end
det jeg har, hvis jeg skal be-
holde det. Men jeg har jo fået
det der ”sus”, griner Laila.
Tilbudsfeber præger indimellem også deres indkøb.
F.eks. har de lige nu et depot
på 30 pakker Havrefras, som
var på tilbud i en af de lokale
butikker.
- Vi sparede jo en 10’er pr.
pakke, og drengene spiser
ikke andet om morgenen.
Det skal nok blive spist, griner Laila.
Snusfornuft præger også
Laila, når det gælder opsparing. Hun har f.eks. en feriekonto, ”så vi er sikre på at
kunne komme på ferie”. En
anden konto, som hun kalder
”fremtiden”, står der 40.000
kroner på.
- Jeg vil være sikker på, at
vi har råd til, at drengene kan
komme på efterskole, hvis de
har lyst til det til den tid, siger
hun.
De prioriterer også, at sønnerne på seks og ni år går i friskolen i stedet for kommuneskole. Det koster 1500 kroner
pr. barn pr. måned.
- Friskolen har færre elever i klassen og lægger større
vægt på de kreative fag. Det
kan vi godt lide, siger Laila.
Af Bent Warncke
bew@fyens.dk
■ Flemming er en udpræget
gør-det-selv-mand, og han
har selv forvandlet ”ruinen” i
Sdr. Nærå til et lækkert hus til
familien. Parret har være forsigtigt i mange år, men er parat til lån med variabel rente.
Foto: Morten Groth Schärfe
Råd: Spar
op på
prioritetskontoen
Et lån som Danske Prioritet
med en rente på 2,05 procent fås ikke meget bedre i
øjeblikket. Sådan et har Laila
og Flemming, og det skal de
glæde sig over, mener Søren
Skjøth fra HMA-mæglerne.
Hans femårsplan, som parret har tænkt sig at følge, lyder som følger:
- De bør lægge realkreditlånene om til flekslån og vælge
afdragsfrihed på disse lån i
de næste fire-fem år. Samlet
skal de fortsætte med at af-
Søren Skjøth råder parret til at tage flexlån, men fortsætte med
at afdrage det samme. Hvis renten ikke stiger voldsomt, vil det
afkorte deres tilbagebetalingsperiode med mange år.
Foto: Morten Groth Schärfe
drage det, de gør i dag på den
skyggekonto, der er tilknyttet
prioritetslånet. Dermed har
de om fem år en ”frihedskonto” med 300.000 kroner, som
de kan bruge til efterskole til
drengene, et bilkøb eller hvad
de nu har lyst til uden at skulle betale gebyrer for nye lån,
forklarer Søren Skjøth.
Han mener ikke, der er
tungtvejende
økonomiske
argumenter for, at Laila og
Flemming ændrer deres nuværende cigarkasseøkonomi.
- De kan spare cirka 2000
kroner årligt, hvis de samler
det hele. Efter skat er det kun
100 kroner om måneden.
Af Bent Warncke
bew@fyens.dk
FyensStiftstidende { 31
Lørdag 17. april 2010
Høje
benzinpriser
koster
familien
dyrt
■ En dansk familie
bruger 2000 kroner
mere om året til
benzin end for
bare et år siden
■ Benzinprisen
kan nå rekordhøjde
til sommer
Dine, mine,
vores penge
■ Efter mange
overvejelser er
parret fra Sdr. Nærå
parat til at skifte
fastforrentede lån ud
med flexlån
Selv om de har været par i
mere end 20 år og har to børn
sammen, kører Flemming og
Laila stadig en meget opdelt
økonomi.
De har hver deres lønkonto, og de fælles udgifter er
delt op, så Laila betaler sommerhuset, maden og alle de
børnerelaterede ting, mens
Flemming betaler alt til drift
af helårshuset i Sdr. Nærå - og
det inkluderer husleje, licens,
varme, el, materialer til diverse byggeprojekter etc.
Det er delt op, så de betaler nogenlunde lige meget til
de fælles, faste udgifter, men
de administrerer det i hver sit
budget.
- Sådan har vi fået indrettet
os, og det tror jeg ikke, vi laver om på. Selv om det måske
kan virke uhensigtsmæssigt,
så er der altså både fordele og
ulemper. Vi har hver især ansvar for nogle helt specifikke
områder af den fælles økonomi, og det er f.eks med til
at give mig en større ansvarsfølelse. Jeg har lært meget af
at få ansvaret for betaling af
sommerhuset, siger Laila.
Og Flemming har det på
samme måde.
- Opdelingen betyder, at
jeg kan gå ud og købe en eller
elektronisk dims, som jeg har
forelsket mig i uden at skulle
spørge nogen, siger han.
- Og jeg tror, jeg ville få dårlig samvittighed, hvis jeg powershoppede for vores penge i
stedet for mine egne, supplerer Laila.
Flex contra fast rente
En af de ting, parret ville bruge rådgiver Søren Skjøth fra
HMA-mæglerne til, er en afklaring af deres lånestruktur.
I dag har de tre fastfor-
Økonomiske nøgletal
Husstandsindtægt (brutto)
Skat
Årlig udbetaling
Faste udgifter
Børnefamilieydelse
Årligt rådighedsbeløb
rentede realkreditlån med
restgæld på 1,12 mio. kroner.
De koster 5,5 og 6,5 procent
i rente, og samlet er deres
rentebetaling på 63.889 kroner. Et etårigt flexlån med en
rente på 2,2 procent koster
kun 24.647 kroner i renter en årlig besparelse på 39.242
kroner før skat.
Kører de mere sikkert og
vælger et F5-lån bliver renten
på 3,5 procent i fem år. Her er
den årlige rentebesparelse på
cirka 25.000 kroner.
- Uanset, hvad I vælger, er
det vigtigt, at I betragter rentebesparelsen som en forsikringspræmie, der skal gå til at
afdrage noget mere på lånet.
Dermed laver i en opsparing,
der kan tæres på, hvis/når
renten på et tidspunkt stiger,
og så er risikoen ved at gå i
flexlån meget minimeret, siger Søren Skjøth.
Af Bent Warncke
bew@fyens.dk
663.108
-227.776
435.331
-240.538
+20.464
215.257
Månedligt rådighedsbeløb
17.938
Familiens lån og formue
(rente er incl adm.bidrag)
Realkreditlån 1
Realkreditlån 2
Realkreditlån 3
Danske Prioritet
Samlet gæld
Vurdering af hus + sommerhus
Familiens formue
Rente (%)
5,5
6,5
5,5
2,05
Gæld (kr.)
478.015
227.305
415.000
300.000
1.420.324
2.250.000
929.100
(friværdi, bil og frie midler)
Familiens budget
Afdrag på huslån
Forsikringer
Vand/renovation
El
Licens
Afgift bil
Varme (olie)
Friskole
Fagforeninger
Sommerhus/bil etc.
Faste udgifter i alt
103.640
13.802
9.837
6.740
2.240
3.500
14.300
36.000
19.512
30.932
240.538
Grafik: Gert Ejton
Når danskerne vender snuden mod syd til sommer, kan
de godt regne med, at bilferien bliver en dyr fornøjelse.
Høje benzinpriser koster en
dansk
gennemsnitsfamilie
med bil omkring 2000 kroner
mere om året end ved årsskiftet i 2008-2009. Det viser en
beregning foretaget af Sydbank.
- Dermed kan de danske
familier med længsel tænke
tilbage til årsskiftet 2008-09,
hvor benzinprisen var helt
nede på otte kroner pr. liter,
siger cheføkonom i Sydbank
Jacob Graven.
For en dansk familie med
et kørselsbehov i egen bil på
20.000 kilometer om året betyder prisstigningen en merudgift på cirka 2000 kroner
pr. år. Og til sommer skal vi
måske gribe endnu dybere i
lommen.
Jacob Graven forventer, at
prisen vil komme op og flirte
med rekorden på 12 kroner
pr. liter fra sommeren 2008.
- Vi forventer, at det gryende økonomiske opsving i
Kina og til dels USA kan fortsætte lidt endnu. Dermed vil
efterspørgslen efter råolie
stadig være høj. Desuden kan
sommerens ”driving season”
presse prisen yderligere en
tand op, fordi efterspørgselen
stiger, siger Jacob Graven.
Det er om sommeren, amerikanerne tager bilen ud af
garagen og besøger familien
og vennerne. Og når amerikanerne forbruger mere olie,
stiger benzinpriserne, understreger Michael Mücke Jensen, der er teknik og miljøchef
ved Energi- og olieforum.
Jacob Graven vurderer, at
også den styrkede dollarkurs
har noget at skulle have sagt.
- Råolie handles i dollar, så
når dollaren stiger, skal der
betales flere danske kroner
pr. liter. Det har bidraget til,
at prisstigningerne i Danmark har været ekstra kraftige i de seneste måneder, siger
han. (ritzau)