IRKEbladet - Sdr. Bjert Kirke

Transcription

IRKEbladet - Sdr. Bjert Kirke
K
irkebladet
Sdr. Bjert Sogn
36.
årg.
• September - Oktober - November 2011
Foto: Karen Lützen
Frivillige i Kirken
Mange bidrager til fællesskabet
Her mor og datter med alterdugen
Se side 4 og 5
Kirkebladet
Sdr. Bjert Sogn
En fælles
lokalavis?
Til eftertanke...
Foto: Karen Lützen
Forleden løb jeg inde i Kolding på en gammel bekendt herfra lokalområdet. Det var
længe ”siden sidst”, så vi havde en del, der
lige skulle vendes. Vi har for år tilbage haft
børn sammen i skolen og på den måde haft
meget med hinanden at gøre. Nu er ungerne
rejst herfra, og vi er ikke længere så aktive
i det lokale fællesliv, som vi var for år tilbage, men vi blev nu hurtigt enige om, at
det fortsat er godt at bo herude især med
alle de tilbud, der i løbet af en vinter er
med møder, foredrag og musik.
”Jeg hørte, at der har været et rigtig godt
musikarrangement i kirken”, sagde hun.
”Men hvorfor annoncerer man ikke sådan
noget lokalt, så vi andre har en chance for
at følge lidt med i, hvad der sker?” Jeg
kunne så fortælle hende, at menighedsrådet
skam havde annonceret musikarrangementet
i kirkebladet, og at der da også havde
været rigtig mange den aften. ”Kirkebladet,
nå ja”, sagde hun henkastet, ”men det er
sjældent, jeg kigger i det. Det ryger som
regel ud sammen med reklamerne”.
”Det var ærgerligt, for det var ellers lige
noget for dig”, sagde jeg og mindede hende
om hendes store engagement i musikarrangementerne på skolen i sin tid.
Nå, der var så meget andet, vi lige skulle
omkring, inden vi skiltes, men hendes
2
bemærkning blev ved med at melde sig, da
jeg cyklede hjemad igen. Og så er det, jeg
tænker, at det ville være en god idé at lave
en større fælles lokalavis for området, så
alle de gode tilbud om møder, arrangementer, foredrag og koncerter kunne samles
i en avis. Jeg ved, at der er andre lokalsamfund, hvor man er gået sammen om en
fælles lokalavis, for netop at sikre, at alle
informationer når ud til en større kreds. Vi
har vores kirkeblad og Bjert/Stenderup Avis
(hvor bl.a. idrætsforeningen oplyser om
deres aktiviteter). Hver for sig rummer de
godt stof om det lokale, men de bliver ikke
set og læst at alle. Det betyder så, som det
var tilfældet med min gamle veninde, at der
er arrangementer, som hun gerne ville deltage i, men som hun ikke bliver opmærksom
på, fordi hun ikke får set, hvad der eksempelvis står i kirkebladet. Chancerne for, at
hun ville blive opmærksom på eksempelvis
en koncert i kirken, og at jeg selv blev opmærksom på et arrangement i idrætsforeningen, som jeg tidligere er kommet i, da
børnene boede hjemme, vil blive forøget
betydeligt, hvis vi lokalt kunne samle det
hele i en avis. Det er gjort med succes
andre steder, ved jeg.
Der skal såmænd ikke så meget til, ud
over en portion åbenhed og velvilje fra de
respektive foreninger og menighedsråd.
Under alle omstændigheder vil det styrke
det lokale fællesliv, og det er vi vel alle
interesseret i.
Lotte Juul Jeppesen, Gyndbjerg
Hejs vimplen!
Efter at fænomenet ”vimpel” i mange
år har været en gåde for mig (den er jo
ikke et rigtigt flag, så hvad er den så?),
er den kommet op her hos os. Den er jo
en fejring af hverdagen! Hverdagen er
ikke ingenting og ikke trummerum. Den
tomme flagstang var så trist; som om
den udelukkende var i venteposition.
Men dagligdagen er mere end en trist
ventesal. Den er en dag, jeg får. Det
under er så selvfølgeligt og netop dagligdags, at jeg alt for let glemmer det.
De mennesker, jeg omgiver mig med,
glemmer jeg at skønne på; og de daglige opgaver virker kedelige og jeg
forsømmer at gøre mig umage. Derfor
er vimplen kommet op! For at minde
mig om tak-nemmelighed og om, at
hverdagen er alle mine kræfter værd.
Nogle vil vel indvende, at det gerne
skulle være en selvfølge, at man vågner
og er taknemmelig hver morgen, at man
glad og gerne giver sig i kast med dagen.
Men jeg må konstatere, at sådan er det
desværre ikke altid for mig. Derfor har
jeg også brug for morgenbønnen som
et fast led i min dag; her bliver jeg
mindet om, at jeg har meget at være
taknemmelig for, glæde mig over – og
meget at give mig i kast med. Jeg får på
en måde indstillet mit åndelige kompas.
Jeg har også brug for aftenbønnen. For
her kan jeg lade alt det gode fra dagen
få sin genklang i mig; og overlade det,
der stadig nager mig, til Gud. I håbet om,
at morgendagen vil bringe nye og hidtil
usete muligheder.
Det lille kors i vimplen minder mig om,
at Gud er i min helt almindelige hverdag.
Han giver mig lov til at se og leve i det
kendte, som alligevel gnistrer nyt og
uforudsigeligt selv på en regnvejrsdag.
Den fornemmelse er en del af selve
skabelsen, og er heldigvis ikke forbeholdt
kristne. Den er fantastisk beskrevet af så
forskellige mennesker som den tyrkiske
digter, Nazim Hikmet, i digtet ”D-mol
koncert af Johann Sebastian Bach”
(hvor han beskriver en efterårsmorgen i
bjergene, regnen, sin elskedes tårer og
smil som ”gentagelsen aldrig gentaget”)
og Dan Turell i ”Mest af alt holder jeg af
hverdagen”. I en af salmebogens nyere
salmer, nr. 697 ”Herre, jeg vil gerne
takke”, er det også stærkt beskrevet som
en bøn til Gud om at velsigne dagen, så
”himlens kræfter kommer til vor verden
gennem mig”.
Så hejs vimplen! Bed din morgen- og
aftenbøn! Gå til gudstjeneste på kirkens
hverdags-søndage! Og giv dig i kast med
de velsignede hverdage!
”Jeg er vild med ferier og fester
jeg elsker neglelak og shots
Men tak, Gud, for min hverdag
med madpakker og vækkeure
arbejde og mennesker der har brug for mig”
(fra afsnittet ”Almindelighed”
i ”Himlen i mine fodsåler”)
Tine Illum
3
K
Sdr. Bjert Sogn
irkebladet
Frivillighedens år
– hvert år
Et hundredtal giver hånd og ånd med som støtte i sognets kirkeliv
Hvordan står det egentlig til med det frivillige arbejde i Sdr. Bjert sogn?
Spørgsmålet rejses alene, fordi EU har udnævnt 2011 til frivillighedens år - og da vi
nu er godt inde i det, kan der gøres status.
EU’s idé er kort og godt at sætte fokus på
alt frivilligt arbejde, så det synliggøres,
anerkendes og styrkes til fremme af aktivt
medborgerskab.
”Vi har længe haft en usædvanlig høj grad
af frivilligt arbejde i sognet, hvor livet
i og omkring kirken på mange områder
støttes og udvikles af frivillige. Ja, jeg
tror vi er oppe på et hundredtal”, siger
menighedsrådsformanden, Arne Friis.
EU siger synliggørelse.
”Det sker bl. a. her med denne artikel.”
Og anerkendelsen?
”Den officielle kommer Menighedsrådet
hvert andet år med ved at invitere alle
frivillige til en aften i Sognehuset. Hvor der
spises, underholdes, hygges og snakkes
tværs over bordene de frvillige, sognepræsten og rådsmedlemmerne imellem.
En rigtig fin aften”, slutter Arne Friis.
Erik Randel
Og ikke alt er synligt?
”Nej, der er selvfølgelig dem, der kan ses
og høres ved gudstjenesterne, når der
læses og synges i kor, men en del frivilligt
arbejde er mere skjult. F.eks. er der en
gruppe, der henter svagt gående eller fjernt
boende kirkegængere i bil.”
Hvordan styres det hele?
”Det meste frivillige arbejde udføres i
selvstyrende grupper, som Tine Illum laver
”vagtplaner” for med mulighed for indbyrdes datobytte. Det gælder læserlauget,
kaffebryggerne i Kirkecaféen, børnerumslæserne, o.m.a. Vi må ikke glemme, KFUMspejderne, der deler Kirkebladet rundt,
og de voksne, der kører ud med det til
de fjernest boende. Og selve Kirkebladets redaktion bygger også
på frivillighedens princip.”
4
Arne Friis – ikke alt frivilligt arbejde er synligt
Hanne Fønns
Clara & Max Elmelund
Helle Juhl
- bærer lønnen i sig selv…
For det er fællesskabet, der sættes højt og styrkes
Hvordan er det så at være frivillig i og omkring kirkelivet? Et rundspørge til nogle af
de vidt forskellige fortæller om en engageret
eller mere afslappet deltagelse, der indgår
som en normal del af hverdagens eller søndagens liv. Men for alle synes at gælde, at
det ikke er noget offer, man giver, men et
bidrag til fællesskabet – der bærer lønnen
i sig selv.
Mary Hedegaard har været på kaffebryggerholdet i mange år og synes gæsterne i
Kirkecaféen er glade, også de kritiske tedrikkere. Men specielt holder hun af at stå
for kaffen til de unge mødre med deres småbørn og følge dem måned for måned.
For Erna-Marie Gornitzka -kaldet Rie – har
frivilligt arbejde været naturligt fra barneårene. Hun vasker og stryger alterdugen
sammen med sin mor Karen Andersen, der i
øvrigt har syet den i sin tid, og hun bager
fredskager til 4. maj og ”gode råd” til andre
tider. Altid parat til at give et nap med. Til
fællesskabets bedste, understreger hun.
Man bliver højstemt, siger Helle Juhl, når
man står under korbuen og læser højt fra
Det Gamle Testamentes skrifter – lige som
det er sket i tusinde år. Og med ansigt til
menigheden føles fællesskabet særlig
stærkt. Selve forberedelsen til læsningen,
er også meget givende – den sætter tanker
i sving.
Hanne Fønns har i en snes år på skift stået
for læsningen i børnerummet, hvor kirkekoret og de yngste fra Gudstjenesten samles under prædiken. Man får selv læst dagens
tekst grundigt for at kunne formidle den,
og kan man ikke, finder man noget andet,
idet det også skal være et frikvarter for
koret til en kort afslapning, før det skal
på igen. Men jeg nyder samværet med
børnene.
For Clara og Max Elmelund er det jævnlige
værtskab i Kirkecaféen gennem en halv
snes år en god anledning til også at komme
i kirke. Det er en rigtig fin afslutning på
gudstjenesten at se og ikke mindst høre
glade kirkegængere – og det er de virkelig
– samles om de runde borde og snakke om
livet i sognet – dét er fællesskab. Hvilket
også underskrevne frivillige skribent synes!
Erik Randel
5
Høstgudstjeneste, auktion K
og kirkefrokost søndag 25. sept. kl. 10.30
Sdr. Bjert Sogn
”Velfungerende kirke”
Nyt mæglerargument for at købe bolig i sognet – og det virkede
Så har man set det med – sognets kirkeliv
som salgsargument på boligområdet.
Det kunne i hvert fald læses i annoncen, da
den gamle rødstens lærerbolig Engløkke 5
skulle sælges: Foruden bank, brugs, læge,
kro, etc. stod ”velfungerende kirke” som en
af anprisningerne for Agtrup/Bjert området.
Søren Andresen
– sang- og musikglad ny borger i Bjert
Hverken organist Søren Andresen eller
hans bedre halvdel Mie Hessellund havde
set det før i en boligannonce: Så de skrev
slutseddel og flyttede sidste år ud fra
Kolding. Uden dog på forhånd at være helt
uvidende om sognets aktiviteter, idet han
som Kristkirkens organist gennem 11 år har
haft en del samvirke med både Tine Illum
og Holger Lissner i Danske Kirkedage.
Og veletableret i deres gedigne hus lige ved
skolen foretog Tine Illum vielsen af de to
tilflyttere ved et sommerbryllup i juli, mens
vennen organist Peter Arendt (biskoppens
bror) lod orgeltonerne lyde.
Ejendomsmæglersprog kan nogle gange
være så svært at tolke, siger Søren
Andresen, men lige fremhævelsen af kirke6
Velholdt vil
la
irkebladet
Boliger
i Bjert
Ca. 6 km. S
yd for Kold
ing
ligger Bjert
med små 3.0
00
indbyggere.
Her er der b
åde helt gam
le
huse samt n
ybyggeri.
Der findes i
området bl.
a.
brugs, bank
, læge, kro,
Statoil, døg
nkiosk, pizz
eria
og velfunge
rende kirke
.
Annonceteksten, der lokkede
livet i Bjert fortæller noget om vort lille
bysamfund. Efter bedste evne vil han gerne
deltage i det, men det kan være svært på
grund af det tidsmæssige sammenfald med
hans tjeneste i Kolding.
Så vil han til gengæld gerne bidrage
på anden vis i sognet. Det hører vi nok
nærmere om i fremtiden – bl.a. under
feltråbet ”Skrål i Bjert”, et spændende
sangerprojekt.
Erik Randel
PS. Hvordan var den ”velfungerende kirke”
kommet med i annoncen fra Home? Jo
rigtigt gættet, den stod Hans Lind for,
næstformand i Menighedsrådet, der var
mægler i kæden, før han blev selvstændig
i år. Han gjorde den til standardtekst for
området.
Høstgudstjenesten er en af årets festligste
gudstjenester i en smukt pyntet kirke. Her
kommer vi med vores tak for høst og liv og
gode kår – og beder for verdens liv og høst.
For et par år siden begyndte en ny tradition: nemlig at man - hvis man har mulighed for et – tager lidt af sin ”høst” med i
kirke. Det kan være en pose æbler, et glas
marmelade, en karsebakke, rå eller syltede
rødbeder etc. – kun fantasien sætter grænser.
Høstgaverne bæres ind i kirken af børnene
ved gudstjenestens begyndelse.
Efter gudstjensten er der kirkefrokost
(koster 20,- kr for voksne og 10,- for børn,
max 50,- for en familie) og auktion over
den indkomne høst i sognehuset. Alle
pengene fra auktionen går ubeskåret med i
indsamlingen ved høstgudstjenesten.
I dette kirkeblad er vedlagt en kuvert som
man kan bruge til indsamlingen i kirken.
Alle børn opfordres til at komme ti minutter
før gudstjenesten, så de kan hjælpe med at
bære høst-gaverne ind i kirken.
Arne Friis
Allehelgen
Allehelgens søndag, 7. november, er der gudstjeneste i kirken kl. 16.00
I forbindelse med gudstjenesten bliver navnene på dem, der døde her i sognet eller blev
begravet fra kirken, siden sidste Allehelgen læst op. Der er kaffe i kirkecaféen fra kl. 15.00
Gud
Lyset fra vores familiers og venners grave
lyser allehelgentidens dybe efterårsmørke op
Lad det minde os om
at vi er forbundet med hinanden
selv over de grænser døden sætter i vores liv
Lad mindet om vores døde
og den kærlighed vi har modtaget
blive et tegn på at du husker os alle, levende og døde
og at vi lever af din kærlighed
(bønnen ”Allehelgen” fra ”Himlen i mine fodsåler”)
7
Kalenderoversigt
September - Oktober - November 2011
OKTOBER
Kirkebil:Alle i sognet, der har behov for
at køre med kirkebilen, kan rette henvendelse
til graverkontoret (tlf. 75 57 22 50) mellem
kl. 9.00 og 9.30 hverdage - senest fredag.
= Under prædiken kan børnene gå i børnerummet og få fortalt bibelhistorie.
= Kirkecafeen er åben efter gudstjenesten.
Foto: Karen Lützen
Hvor intet andet er nævnt er Tine Illum
præst ved gudstjenesterne.
Gudstjenester og arrangementer i
Sønder Bjert Kirke og Sognehus efteråret 2011
SEPTEMBER
Torsdag 1. september kl. 20.00 – 21. 30
Åben Kirke
SEPTEMBER
Torsdag 6. oktober kl. 20.00 – 21.30
Åben Kirke
Torsdag 3. november kl. 20.00 – 21.30
Åben Kirke
Søndag 9. oktober kl. 10.30
16. søndag efter Trinitatis
Indsamling til Sat7
Søndag 6. november kl. 16.00
Allehelgen (se s. )
Indsamling til Danske Sømands og Udlandskirker
Søndag 16. oktober kl. 9.00
17. søndag efter Trinitatis
v. Jens Christian Bach Iversen
Indsamling til venskabsmenigheden
i Kitwechenkura
Derefter kirkekaffe og fortælling om
Kitwechenkura i sognehuset (se s. )
Tirsdag 8. november kl. 19.30
Tekst og toner i Händels Messias (se s. )
Torsdag 27. oktober kl. 14.30
Sangeftermiddag med Holger Lissner
Tirsdag 6. september kl. 19.30
Syng (se s. )
Søndag 25. september kl. 10.30
Høstgudstjeneste og fyld Danmarks
kirker derefter frokost og auktion i
sognehuset (se s. )
Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp
Søndag 11. september kl. 10.30
12. søndag efter Trinitatis
Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp
Tirsdag 27. september kl. 19.30
Fortælling: ”På arbejdslejr i Sierra
Leone” (se s. )
Søndag 30. oktober kl. 10.30
19. søndag efter Trinitatis
Indsamling til Sat 7
Tirsdag 13. september kl. 9.00
Morgensang (se s. )
Torsdag 29. september kl. 14.30
Foredragseftermiddag: ”Anna og Selmas
Hus” (se s. )
Babysalmesang starter tirsdag den 6. september, kl. 10.00
Voksenkoret starter onsdag den 21. september, kl. 19.30-21.30
Julekoncert den 30. november, kl. 19.00
8
Torsdag 3. november kl. 17.00
Børnegudstjeneste, derefter
fællesspisning i sognehuset (se s. )
Søndag 23. oktober kl. 10.30
18. søndag efter Trinitatis
v. Klavs Bo Sørensen
indsamling til Kitwechenkura
Fredag 30. september 20.00
Natkirke i Sankt Nicolai Kirke
NOVEMBER
Søndag 2. oktober kl. 10.30
15. søndag efter Trinitatis
Korskolen medvirker for første gang
Indsamling til ”Fremtidsbørn”
Søndag 18. september kl. 9.00
13. søndag efter Trinitatis
v. Frank Kjærgaard
Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp
Søndag 4. september kl. 10.30
11. søndag efter Trinitatis
Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp
K
Sdr. Bjert Sogn
irkebladet
Fredag 28. oktober kl. 20.00:
Natkirke i Sankt Nicolai Kirke
Syng!
En gang for hver årstid er der ”Syng” i
kirken. En lille times fællessang af fulde
hals, karsken bælg og med hver sit næb.
Der synges mest efter højskolesangbogen
og salmebogen. Men hvis du har andet, du
gerne vil synge, så kontakt i god tid Tine
Illum, så vi kan få kopieret sangen.
Syng er nu flyttet til om aftenen kl. 19.30.
Første gang er tirsdag 6. september
Torsdag 10. november kl. 9.00
Morgensang
Søndag 13. november kl. 9.00
21. søndag efter Trinitatis
v. Klavs Bo Sørensen
Indsamling til De frie Fugle
Søndag 20. november kl. 10.30
Sidste søndag i kirkeåret
Indsamling til De frie Fugle
Torsdag 24. november kl. 14.30
Der er noget i luften
– min barndoms jul (se s. )
Fredag 25. november kl. 20.00
Natkirke i Sankt Nicolai Kirke
Søndag 27. november kl. 10.30
1. søndag i advent
Indsamling til Folkekøkkenet
Onsdag 30. november kl. 19.00
Julekoncert
Torsdag 1. december kl. 20.00 – 21.30
Åben Kirke
Fredag 2. december kl. 9.00
Morgensang
9
Møder Indre Mission, Sdr. Bjert
September:
Onsdag d.7. kl. 19.30
Fredag d. 23. kl. 18.00
Møde v. Arne Nørgaard, Gram.
Høstfest hos Erna-Marie og Kaj Gornitzka. Aftenen begynder
med spisning, voksne 40 kr., børn 25. familier maks. 125 kr.
Forskellige underholdning, afslutning. Tilmelding til Birthe og
Verner Ravn senest onsdag d. 21. på telefon 75 57 23 20.
Oktober: Indre Mission har i år 150 årsfødselsdag, fejres den 8. okt.
Lørdag d. 8. kl. 13-15
Årsmøde i Fredericia Messecenter.
Lørdag d. 8. kl. 16-22.30
Jubilæumsfest i Fredericia Messecenter.
November:
Onsdag d. 2. kl. 19,30
Fredag d. 11. kl. 18,00
Møde v. fritidsforkynder Erling Bertelsen, Christiansfeld.
Temamøde i Bethel v. Carsten Korsholm Poulsen (Sprint).
Morgensang
I efterårets løb er der morgensang i kirken tre gange.
I efteråret er det konfirmanderne, der sammen med præsten står for morgensangen,
men vi håber naturligvis at alle, der har mulighed for det, kommer og er med.
Morgensangen varer ½ time. Datoerne i efteråret er:
Tirsdag 13. september kl. 9.00, Torsdag 10. november kl. 9.00
og Fredag 2. december kl. 9.00
Indsamlinger i kirken
I Sønder Bjert Kirke er der indsamling hver
søndag. Traditionelt har vi samlet ind til
noget forskelligt hver søndag. Det har administrativt været vanskeligt, ligesom det har
været svært at få den fornødne information
om projekter ud. Det gælder f.eks. den
kristne arabiske tv-station Sat7, og også
her i begyndelsen vores venskabsmenighed
i Kitwechenkura.
Menighedsrådet har derfor besluttet at tilstræbe, at der samles ind til et projekt mere
end en gang. Gerne flere søndage i træk.
Derfor samles hele september ind til Folkekirkens Nødhjælp (på kuverten til høstgudstjenesten kan man dog selv skrive et formål, man ønsker pengene skal gå til).
10
K
Arrangementer
i Sognehuset i efteråret
Sdr. Bjert Sogn
irkebladet
Tirsdag 27. september kl. 19.30 Foredrag: På arbejdslejr i Sierra Leone
Omkring påske var Mathias Jørgensen og Christoffer Averhoff fra KFUM-spejderne i Sierra
Leone for at hjælpe med at opbygge et spejdercenter, der blev ødelagt under den langvarige borgerkrig. Nu skal det ombygges til landbrugsskole. I samarbejde med Y’s Men.
Pris: 20,- kr. incl. kaffe
Torsdag 29. september kl. 14.30 Foredrag: Anna og Selmas hus
Sognepræst i Kerteminde, Kirsten Jørgensen fortæller om et hus i Jerusalem, der engang
var beboet af sværmeriske kristne fra Chicago og svenske bønder fra Nås. Selma Lagerløf
har fortalt om det i romanen ”Jerusalem”. Både den og den virkelige historie bag romanen
beretter om menneskers forskellige forhold til det religiøse, og huset selv, The American
Colony, fortæller en fascinerende religiøs og politisk historie gennem et århundrede.
Foredragsholderen har ofte besøgt huset.
Pris: 20,- kr. incl. kaffe
Søndag 16. oktober kl. 9.00
I forbindelse med gudstjenesten og derefter til kirkekaffe i sognehuset fortæller Else
Højvang, der til dagligt arbejder for den tanzanianske lutherske kirke og Danmission i
Karagwe, om dagliglivet i Karagwe, og særligt i vores venskabsmenighed i Kitwechenkura.
Torsdag 27. oktober kl. 14.30 Sangeftermiddag
Sognets forrige sognepræst, Holger Lissner, synger egne sange og salmer – og lidt andet
– sammen med os. Pris: 20,- kr. incl. kaffe
Tirsdag 8. november kl. 19.30 NB! i kirken
Tekst og toner i Händels ”Messias”
I forbindelse med Else Højvangs besøg i
oktober samler vi særlig ind til projektet
Mayaja (se s. xx )
Op mod jul vil vi samle ind til særlige
lokale formål, som f.eks. De frie Fugle og
Folkekøkkenet.
Organist ved Kristkirken, Søren Andresen, og sognepræst Tine Illum fortæller om den måde
bibelteksterne har inspireret Händel til at skrive musik, der så inspirerer os til at tænke
videre. Vi skal naturligvis også høre uddrag af Messias. Aftenen er tilrettelagt, så man også
sagtens kan være med, selv om man ikke almindeligvis lytter til klassisk musik.
Arrangementet er gratis, men der samles ind til Egebussen
Torsdag 24. november 14.30: “Der er noget i luften– min barndoms jul”
Adventsmøde, hvor Erling Grau, Dorthea Lyngbye og Erik Randel fortæller om deres
barndoms jul. Pris: 20,- kr. incl. kaffe
11
K
Besøg fra Karagwe
Bønner skal komme
fra hjertet!
Få mere at vide om vores venskabsmenighed i Kitwechenkura
En lørdag hvor jeg i min søndagsskolebog
havde fået en stor guldstjerne som belønning
for at have lært Fadervor udenad, talte vi om
bønner. Og jeg spurgte min morfar: ”Hvordan
kan Gud høre alle menneskers bønner, når vi
alle sammen taler i munden på hinanden?”
(underforstået: Hvordan kan jeg være sikker
på at Gud hører lige netop min bøn?)
Svaret lød: ”Gud hører alle bønner der kommer fra hjertet – både dem du hvisker, dem
du råber og dem du slet ikke har ord til at
bede” Jeg forstod først sidste del af svaret
mange år senere, men sætningen brændte
sig fast i min barnehjerne, så instinktivt må
jeg have fornemmet, at det her var vigtigt at
huske.
Bønner skal komme fra hjertet..... vi har fået
nye ind- og udgangsbønner i Sønder Bjert
kirke. Og efter at have ”smagt på dem” og
prøvet dem af gennem de sidste måneder,
oplever jeg en stadig større glæde over at
have fået endnu flere ord til og muligheder
for, at vælge lige netop den bøn der føles
helt rigtig lige netop den søndag. I starten
var det ganske vist med en vis tøven.
Hvem er jeg til at vælge bønner på alle
kirkegængernes vegne? Jeg siger jo ”vi”
12
Foto: Karen Lützen
De nye ind- og udgangsbønner
I min barndoms verden var min Morfar
verdens klogeste mand. Det var også ham,
der hver lørdag fulgte mig i søndagsskole
og på gåturene hjem derfra berigede mit
barnesind med fantastiske historier og en
næsten uendelig livserfaring, der tillod, at
man kunne spørge om alt.
Sdr. Bjert Sogn
irkebladet
Jette Zoega
og ”os” Og hvad nu hvis jeg vælger en
forkert? Men kan bønner overhovedet være
forkerte eller forkert valgt? Bønner kan være
forskellige, ligesom vi er forskellige, og de
kan have forskellige formål – men forkerte?
Hvor Holger Lissners indgangsbønner, som vi
har brugt hidtil, er tilpasset kirkeårets gang
og på smukkeste vis følger os på vej ind i
teksterne, er de nye bønner for mig mere
grundlæggende bønner. Bønner der med de
samme ord som vi bruger i vores daglige liv
og som alle børn, unge og gamle umiddelbart
kan forstå, beder om, at vi må åbne os og
forstå, så vores gudstjenester må blive til
berigelse for os alle. Og bøn om at vi må
bære denne berigelse med os videre ud i livet
og verden. Denne bøn kan efter min bedste
overbevisning ikke vælges forkert og kan kun
bedes med hjertet......
Min højtelskede morfar døde for mange år
siden, men hans ord er blevet en vigtig
del af min tro og det er måske derfor jeg
holder så meget af indledningen på Lissners
udgangsbøn: ”Herre, jeg takker dig af hele
mit hjerte, fordi jeg kan gå ud herfra som et
frit menneske, med mine synders forladelse
og din velsignelse”
Jette Zoega
Søndag 16. oktober er der gudstjeneste kl.
9.00, og derefter er der mulighed for at høre
nyt fra vores venskabsmenighed i Tanzania.
Vi får besøg af Else Højvang, der til daglig
arbejder på projektet ”MAYAJA – fyld Tanzanias spisekammer”. Sammen med fagkonsulenter arbejder hun med landbrugsudvikling,
sundhed og mikrolån i et af Afrikas allerfattigste områder.
I projektet får de fattigste familier såsæd til afgrøder, der bedre tåler tørken. De får også
geder og en særlig type haner, der giver
hønsene flere æg. Samtidig modtager de
undervisning i landbrug, ernæring og privatøkonomi. Familierne lærer i praksis, at de både har ret, pligt og resurserne til at tage
ansvar for sig selv og deres lokalsamfund.
Der samles ind til projektet.
Se mere på:
www.danmission.dk under ”mayaja”.
”Frygt ikke!”
Kort børnegudstjeneste med
Navn mangler
halloween-tema
Torsdag 3. november 17.00 – 17.45
afholdes en kort børnegudstjeneste
med halloween-tema.
Udenfor kirken vil der være pyntet med
græskar, der er udskåret med kors.
Indenfor skal vi blandt andet synge om Peter,
der troede han så et spøgelse på vandet.
Minikonfirmanderne medvirker i forbindelse
med gudstjenesten.
Efter gudstjenesten er der spisning for alle
i sognehuset. Pris for voksne: kr. 20,- ; for
børn: kr. 20,-. For en familie max kr. 50,
Navn mangler
13
K
Sdr. Bjert Sogn
irkebladet
Nyt fra menighedsrådet
Menighedsrådet besluttede i 2010 at vi
ville lave en kirkelig statistik i et år.
Vi valgte at gøre det på baggrund af den
megen snak om kirkegang generelt i
medierne – eller danskernes manglende
interesse for det. Vi ønskede at synliggøre,
hvor mange mennesker der kommer til
gudstjenesterne i vort sogn, på søndage
og helligdage. Optællingen begyndte
skærtorsdag 2010 og afsluttedes søndag
27. marts 2011. Denne viste, at 4.888
mennesker har deltaget i gudstjenesterne
på søn- og helligdage. Hertil kommer et
ikke ubetydeligt antal, der har deltaget
ved kirkelige handlinger og gudstjenester
henlagt til hverdage. I optællingsskemaet
er der oplysninger om såvel tidspunktet for
gudstjenesten og om, det er hverdage eller
søndage.
Regner man lidt på tallene, viser det sig, at
alle borgere i sognet har været til søndagsgudstjeneste to gange i løbet af dette år.
Det ser umiddelbart ikke ud til at være
mange gange, man går i kirke her i sognet,
men i grunden er det nu ganske pænt.
Laver vi regnestykket om, kan det ses, at
77 mennesker har været til gudstjeneste i
gennemsnit på søn- og helligdage.
Vi kan også konstatere, at gudstjenesterne
på hverdage med et specielt tema er godt
besøgt også af mange, som vi ikke møder
til søndagsgudstjeneste.
Det må ikke blive en sovepude for menighedsrådet og derfor arbejdes der til stadighed med, hvordan vi kan gøre det endnu
bedre, så endnu flere gerne vil komme til
vore gudstjenester
Arne Friis
14
Døbte
6. februar
Ronja Marie Krogh
Vesterløkke 34, 6091 Bjert
13. februar
Charlie Risborg Jakobsen
Stenderupvej 68, Agtrup,
6091 Bjert
27. februar
My Nørgaard Jørgensen
Bjert Stationsvej 5, 6091 Bjert
27. marts
Millemarie Dalsgaard
Abildvænget 4, Agtrup,
6091 Bjert
27. marts
Agnes Voss Borbye
Langebjerg 2, 4. mf,
2850 Nærum
7. april
Jonas Algren Idmansour
Gl. Binderup 2 A, 6091 Bjert
7. april
Nadia Algren Idmansour
Gl. Binderup 2 A, 6091 Bjert
7. april Sara Algren Idmansour
Gl. Binderup 2 A, 6091 Bjert
9. april
Mikkel Løvendahl Jensen
Sct. Knuds Vej 54, 6000 Kolding
ny liste kommer....
Dødsfald og
bisættelse/begravelse
19. februar
Gunnar Bindslev
Vesterløkke 10, 6091 Bjert
23. februar
Annemette Krogh
Søren Krogs Vej 2, 6091 Bjert
2. marts
Gurli Gerda Kristine Pedersen
Vesterløkke 10, 6091 Bjert
6. marts
ny
Noer
liste Henry
kommer....
Havevej 24, 6091 Bjert
16. marts
Johannes Rathenburg Hansen
Vesterløkke 10, 6091 Bjert
9. april
Elli Maria Møller
Abildvej 31, 6091 Bjert
14. april
Peter Hansen Klaaby
Vesterløkke 10, 6091 Bjert
27.april
Egon Kjær
Havevej 28, 6091 Bjert
13. februar
27. februar
Sognepræst, Mandag fridag
Tine Illum
Gl.Bjert 27, 6091 Bjert
75 57 20 90
ti@km.dk
Menighedsrådet:
Arne Friis, formand
20 15 47 97
formandbjert@gmail.com
Hans Lind, næstformand, kasserer 75 57 27 33
Bent Junker-Hansen
75 57 14 46
Thyge Lind
75 57 27 32
Ingrid Borbye 75 57 23 26
Inge Vesterdal
75 50 89 81
Hanne Føns
75 57 20 84
Kirkesangere:
Hanne Schneider Jette Zoega
75 57 11 49
75 52 77 30
Organist og korleder:
Birgit Jepsen, Abildvej 57
74 84 55 76
organistbjert@stofanet.dk
Kirkeværge: Henrik Uhd Jepsen, 20 86 88 40
henrikuhd@stofanet.dk
Graver:
Kirkegårdskontoret, bedst 9.00-9.30 75 57 22 50
Hanne Buhl
(privat) 75 57 52 23
graverbjert@mail.dk
Attester - fås ved henvendelse til sognepræsten.
Fødsler - i sognet anmeldes til sognepræsten
senest 14 dage efter fødslen
Dødsfald - anmeldes til sognepræsten
Viede
6. februar
Kirkelig vejviser www.sdrbjertkirke.dk
Sognehuset
Hanne Buhl
Ronja Marie Krogh
Vesterløkke 34, 6091 Bjert
75 57 22 50
Facebook
Sønder Bjert Kirke
nyCharlie
liste kommer....
Risborg Jakobsen
Kirkebladets redaktion
Karen Lützen, Mariavej 24 (ansvh.) 75 57 22 73
karenlytzen@profibermail.dk
Helle Aavild Juhl, Mariavej 22
75 57 25 01
Erik Randel, Guldager 14
75 57 26 64
Arne Friis, Agerland 13
20 15 47 97
Tine Illum, Gl. Bjært 27
75 57 20 90
Stenderupvej 68, Agtrup,
6091 Bjert
My Nørgaard Jørgensen
Bjert Stationsvej 5, 6091 Bjert
Deadline til næste nr. (dec-jan-feb)
den 1. november 2011
Grafisk: X-tension ApS
Tryk: InPrint, Kolding
75 57 23 00
15
Himlen i mine fodsåler
foto af bog
indsættes
”Gud, min far
arbejdspres og boliglån
delebørn og deadline
evaluering og involvering
Kender du de ord?
Eller kender du kun ord som
mark og eng
korn og høst
synd og nåde?
Lad mig ane at du vil mit liv”
(”Ordforråd” af
Hanne Brixtofte Pedersen
i ”Himlen i mine fodsåler).
For over tre år siden blev jeg sammen med
5 andre præster: Jørgen Demant, Elof Westergaard, Christiane Gammeltoft-Hansen,
Jesper Hyldahl og Kirsten Jørgensen
(samt litteraten Bo Hakon Jørgensen og
sprogvaskeren Malene Bjerre) bedt om at
skrive og indhente nye bønner til en anderledes bønnebog, hvor også mennesker, der
ikke er fortrolige med det traditionelle kirkelige sprog kunne føle sig hjemme. Det
skulle være en bog med konkrete og erfaringsnære bønner, som bruger enkle ord,
vi kender, men som alligevel har en teologisk præcision og en poetisk spændstighed.
Det er blevet til ”Himlen i mine fodsåler”,
en bog med 286 meget forskellige bønner,
skrevet af næsten 100 forskellige bidragsydere. De fleste er helt nyskrevne, mens
andre er hentet fra andre traditioner og
tider. Det er en bog til ”lønkammeret”,
altså til brug i dagligdagen. Bogen er inddelt i 23 livstemaer som ”vold”, ”barmhjertighed”, ”erotik”, ”verden”.
Næste efterår udkommer en bønnebog til
kirkerummet med nye liturgiske bønner.
Bogen er illustreret med Peter Callesens
papirklip. Bogen er udgivet på Aros forlag
og koster 299,- kr.
Læs evt. mere på www.arosforlag.dk.
Tine Illum