Enestående arkiv over skibstegninger er kommet på museum

Transcription

Enestående arkiv over skibstegninger er kommet på museum
Tarphagevej 2, 6710 Esbjerg V
Tlf.: 76122000, fax: 7612 2010
http://www.fimus.dk fimus@fimus.dk
CVR: DK-45299716
PRESSEMEDDELELSE – 24. april 2012
Dyk ned i Esbjergs forsvundne fiskerflåde
Unik information om esbjergkuttere gennem mere end 100 år kan nu findes på Fiskeri- og Søfartsmuseets
hjemmeside www.fimus.dk
Fiskeri- og Søfartsmuseets arkiv rummer utallige oplysninger om Esbjergs
fiskekuttere siden slutningen af 1800-tallet. De mange informationer er nu
takket være en stor indsats af Poul Erik Pedersen samlet i en liste, som giver et
enestående overblik over de mange kuttere, som gennem årene udgjorde
Danmarks største fiskerflåde. Poul Erik Pedersen er tidligere skibshandler og
petroleumsmand, og som så mange esbjergdrenge har han gennem hele livet
interesseret sig for udviklingen og de mange historier, som kan findes på
fiskerihavnen. Han har imidlertid gjort mere end de fleste for at holde fast i de
mange informationer, og hans indsats har nu i et samarbejde med Fiskeri- og
Søfartsmuseet gjort det muligt for offentligheden at efterspore så godt som alle
esbjergkuttere siden slutningen af 1800-tallet.
Da antallet af hjemmehørende kuttere nåede sit højeste niveau omkring 1970,
havde havnen 600 fartøjer med det karakteristiske påmalede E.-nummer. Og
lægger man antallet af kuttere sammen fra 1880’erne til i dag, så kommer man
op på flere tusinde fartøjer, som stort set alle er med på Poul Erik Pedersens
imponerende liste. For eksempel viser listen, at Fiskeri- og Søfartsmuseets nuværende kutter, E.1 ”Claus
Sørensen”, blot er én ud af hele ni kuttere, som i perioden siden 1882 har sejlet med nummeret E.1 på skroget.
Der må kun være ét skib ad gangen, som har et bestemt navn og nummer, men der er utallige eksempler på, at
forskellige kuttere i forskellige perioder har haft samme navn og samme nummer, og tilsvarende kan én og
samme fiskekutter gennem en lang karriere have haft mange forskellige navne og numre. For den, der gerne
ville kende til sin fars eller bedstefars kutters oprindelse og historie, har det altså være noget af en udfordring at
finde frem til oplysningerne, men med Poul Erik
Pedersens liste er der nu skabt et overblik, som mange vil
kunne få glæde af at dykke ned i. Interesserer man sig for
fiskeri og kuttere fra Esbjergs lange historie er der
dermed lagt op til gode stunder i selskab med de gamle
kuttere, som er listet op med oplysninger om byggeår,
byggeværft, hvem der ejede skibet hvornår, og meget
mere. Mange har været udsat for dramatiske hændelser
som f.eks. havari eller forlis, og beretninger taget fra de
officielle fortegnelser over søulykker er også medtaget i
den lange liste. Poul Erik Pedersens liste kan findes på
museets hjemmeside http://www.fimus.dk under
overskriften ”Esbjergkuttere”.
Fiskeri- og Søfartsmuseets arkiv rummer tillige flere tusinde indscannede fotos af esbjergkuttere. Der er planer
om, at disse også på et tidspunkt vil blive lagt på internettet, men allerede i dag er man velkommen til at
henvende sig, hvis man har konkrete ønsker i den sammenhæng. På samme måde er museet fortsat meget
interesseret i at modtage eller låne fotos samt øvrigt materiale, som kan indgå i arkivet om fiskeriets lange
historie i Esbjerg.
Museet kan kontaktes på tlf. 76 12 20 00, og yderligere oplysninger om kutterarkivet kan fås ved henvendelse
til museumsinspektør Søren Byskov, sb@fimus.dk.

Similar documents