Program Oeland1 NY.pdf

Transcription

Program Oeland1 NY.pdf
Scanbird - Ølandstur
Øland - 4 dage
Ølands flotte og varierede natur findes ikke magen til i Norden. Her findes løvskove,
moser, overdrev, sten- og sandstande. Øens sydlige tredjedel er dækket af Alvaret,
som er en meget speciel naturtype med en hård flad kalkbjerggrund samt mange
levende stengærde, småskove og søer. Alvaret har sin helt egen flora og er i dag
udpeget af UNESCO til Verdensarv. Længst mod syd ligger Ottenby, en af Sveriges
bedste fuglelokaliteter.
Kulturelt er Øland også i særklasse. Overalt ses de gamle stubmøller i landskaberne.
Ridderborgen Borgholm og det svenske kongehus sommerslot Solliden er andre
kulturseværdigheder.
På de forskellige lokaliteter vil vi opleve mange fuglearter, hvoraf flere i Sverige kun
findes på Øland og adskillige slet ikke i Danmark. Af de over 90 arter, vi regner med
at se, er sjældenheder som hedehøg, havørn, stenvender, trane, rovterne, hvidhalset
fluesnapper, høgesanger, karmindompap, hedelærke og rødrygget tornskade.
Øens kalkholdige jordbund gør Øland - sammen med Gotland - til Nordens bedste
orkidé-område. Mindst 25 arter er fundet på øen, og vi har god chance for at finde
over halvdelen, da orkidéerne blomster på forskellige årstider.
Scanbirds 4-dagestur vil give dig et godt indtryk af den unikke ø. Vi vil besøge både
den sydlige og nordlige del af øen, kigge på stubmøller, ridderborg samt ikke mindst
den flotte natur med de mange fine fugle og flotte orkidéer.
©Scanbird 2010
Side 1
Scanbird - Ølandstur
Dag 1. Vi starter turen fra København og begiver os op gennem Sverige. Fra Kalmar
kører vi over den lange smalle bro til Øland og fortsætter direkte til Haltorps Hage.
Haltorps Hage er en flot løvskov med blomsterrige enge. Efter at have spist vores
medbragte mad begiver vi os ind i skoven. I maj / juni er det her, vi skal se fruesko,
nordens vel nok flotteste orkidé. I skoven findes også ægbladet
fliglæbe, skov-gøgeurt og på engene den flotter Riddergøgeurt. Vi fortsætter til det svenske kongehus’ sommerslot,
Solliden. Her går vi en tur i den smukke park
(http://www.sollidensslott.se/). Det er ikke kun de flotte
blomster, der vil fange vores opmærksomhed, men også den
hvidhalsede fluesnapper, som i
norden kun findes på Øland. I
parken yngler den i opsatte redekasser. Til sidst vil der være mulighed for at købe kaffe i slottets
Crêperie. På vej til hotellet kører
vi forbi Borgholm slotsruin, som står tilbage efter branden i 1806. Sent på eftermiddagen ankommer vi til Guntorp Herregård, der er vores hotel for turen (www.guntorpsherrgard.se).
Dag 2. Efter morgenmaden kører vi nordpå til Hornsjön ved Löttorp, et smukt
naturområde beliggende ved den store Horns Kungsgård. På engene ud mod søen kan
der være ”tæpper” af orkideer. Det er især tyndakset gøgeurt, der står i store tætte
grupper. Imellem de tyndakset gøgeurte vil vi finde bakkegøgeurt og riddergøgeurt. I
skoven finder vi, som navnet lyder, skov-gøgelilje, og også her yngler den sjældne
hvidhalsede fluesnapper. Er vi heldige, vil vi høre pirolens ”fløjten” fra de høje løvtræer. Fra søens fugletårn kan vi se rovterne og fiskeørn, imens vi lytter til koret af rør–
og sivsangere. Næste stop bliver Hälluddens Naturreservat, et skovområde beliggende
i den allernordligste del af Øland. I en større lysning finder vi igen et væld af orkidéer,
og her er det den store flotte hvide sværd-skovlilje, der dominerer, samt den ret så
specielle flueblomst, hvis blomster faktisk ligner fluer. I luften er der måske en
duehøg, og både hedelærke samt høgesanger kan
ses og høres fra lysningens buske. Herfra kører vi
helt op til den nordlige spids omkring fyrtårnet
”Långe Erik” og til Grankullaviken. Her har vi gode
chancer for at se havørn, nordisk lappedykker,
andefugle og terner. På vej tilbage til hotellet
besøger vi enten Knisa Mosse, Petgärda träsk eller
et af overdrevene langs østkysten. Disse lokaliteter
kan byde på hedehøg, rørhøg, trane, pungmejse og
karmindompap.
Dag 3. Efter morgenmaden kører vi ned til
Ottenby på sydspidsen af øen. Hele Ottenbyområdet er fredet og regnes for en af de bedste
fuglelokaliteter i Sverige. En stor flot løvskov,
strandenge, forrevne kyststrækninger samt
øens sydspids udgør dette område. På sydspidsen ringmærkes der fugle bl.a. ved brug af
en stor ”Helgolandsruse”. Langs kysten ses
mange sæler, edderfugle samt fløjlsand, og på
engene er det bl.a. stor regnspove, stenvender
og stenpikker, der huserer.
På sydspidsen findes også et fyrtårn ”Långa Jan”, et naturmuseum samt et cafeteria.
©Scanbird 2010
Side 2
Scanbird - Ølandstur
Om eftermiddagen besøger vi det flade Alvaret. Her skal vi især se efter hyldegøgeurt,
der både findes i en rød og gul form. Begge former står dekorativt blandet i store
flokke. Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage langs østkysten, og alt efter hvor
meget tid vi har, besøger vi lokaliteter, hvor der på dette tidspunkt er godt for
arktiske vadefugle som f.eks. Odinshane og Kærløber.
Dag 4. Ikke langt fra hotellet ligger Kapelludden. Det var til Kapelluddens kapel, at
den hellige S:ta Birgitta’s lig blev bragt i land i Sverige efter hendes død i Rom.
Vådområdet omkring odden er et godt sted for vadefugle, og vi kan her bl.a. se stor
kobbersneppe, stor regnspove samt klyde. Hvis vi ikke
besøgte Petgärda träsk på dag 2, kan vi vælge at besøge
denne lokalitet i stedet. Her yngler den lille pungmejse,
som bygger den fineste frithængende rede. Turens sidste
stop bliver Ismantorps borg, eller snarere resterne af
borgen. Man mener, at borgen blev benyttet i ca. 300 –
500 år e. kr. Borgen ligger i Ølands midtskove, og vi kan
måske finde fugle som vendehals, trane, musvåge og
hvepsevåge her. Omkring borgen myldrer det med orkidéer, og vi får atter mulighed
for at finde flueblomst, bakkegøgeurt, sværd-skovlilje m.fl. I skoven findes områdets
største specialitet, den ejendommelige rederod, der den ingen farve har.
Efter at have spist frokost begiver vi os tilbage mod København, hvor vi ankommer
ved 18-tiden.
©Scanbird 2010
Side 3
Scanbird - Ølandstur
Tidspunkt for turen
Dette program er beregnet på en tur i månedsskiftet maj/juni. Men - man kan besøge
Øland og få fine oplevelser med fugle og blomster fra begyndelsen af maj til oktober.
Selvfølgelig vil især floraen, men også fuglelivet skifte karakter i forhold til årstiden.
Hvor lang tid skal turen vare?
Dette programs turforslag er på fire dage, som er minimum for en Ølandstur. Men man kan nemt finde oplevelser til mange flere dage.
Turens pris
Prisen for turen afhænger selvfølgelig af, hvor mange I er, men også hvilken
overnatningsform og transport, der ønskes.
Derfor er det en god idé at kontakte Scanbird og få gode råd til afholdelse af en
Ølandstur.
Her skal man bl.a. tænke på følgende:
•
•
•
•
•
•
Hvor stor skal gruppen være?
Hvor mange dage skal turen vare?
Hvilken transport? Med lejet bus eller i egne biler?
Hvordan vil man bo?
Hvor meget forplejning skal der inkluderes?
Hvor mange Scanbird guider skal med på turen?
Hotel
Scanbird bruger som standard Guntorps Herrgård (4 stjerner), der ligger tæt ved
Borgholm. Hotellet er velfungerende med gode værelser og god mad. Er I en større
gruppe, er der ikke mange alternativer, men er I højst 25 personer, findes der flere
udmærkede alternativer.
Vandrehjem eller stugaer med selvhushold findes i et stort udvalg, og denne
overnatningsform vil selvfølgelig gøre en Ølandstur billigere.
Klima
Øland er kendt som ”solskinsøen” og den nordligste del er et af de solrigeste steder i
Sverige. Men - dette betyder ikke, at der ikke kan komme en regnbyge.
Reservation & kontakt
Scanbird
Bird and Wildlife Tours, Bird Guiding and Wildlife Photographing
Telefon: 23423404 eller 0046 733 747 090
Mail:
Scanbird@scanbird.com
Hjemmeside:
www.scanbird.com
©Scanbird 2010
Side 4