Dorte Ågård - Uddannelsesforum

Hvordan styrker vi elevers
motivation?
Oplæg på Uddannelsesforum
6. november 2012
Dorte Ågård
Aarhus Universitet
dagard@tdm.au.dk
Ph.d.-projekt 2009-2013
Relationer og relationskompetence i gymnasieundervisning
Projektet udforsker sammenhængene mellem
• elevers motivation, koncentration og læringsudbytte og
• relationen mellem lærer og elever.
http://pure.au.dk/portal/da/persons/dorte-aagaard(29c254ff-759c-4af4-acd3-d30fd4b60b7a).html
Dorte Ågård
Kvalitativt case-studium
1. Teoretisk del – bl.a. om motivationsteori
2. Empirisk undersøgelse
1hf klasse - 1 htx-klasse - to lærerteams
• Observation af undervisning
• Videooptagelse af undervisning
• Interviews med elever og lærere over to år
Dorte Ågård
Udgangspunktet:
Problematisk læringsadfærd
•
•
•
•
•
Manglende engagement
Manglende energi
Manglende koncentration
Udbredt brug af bærbar computer til underholdning
Manglende vedholdenhed
• Manglende motivation?
Dorte Ågård
Nyere motivationsforståelse
•
•
•
•
Alle vil gerne gøre det godt
De allerfleste er meget motiveret for at lære
Mange kan ikke finde ud af, hvad det er, de skal
Mange kan ikke finde ud af at gøre det rigtige
Dorte Ågård
Hvad kan lærere gøre for at
styrke elevers motivation?
1. Styrke deres forudsætninger
– de nødvendige studiekompetencer
– den nødvendige klasseledelse
2. Udvikle positive relationer mellem lærer og elever
Dorte Ågård
HØJ
FLOW
ANGST
Skal meget
Kan meget
Stor indre motivation
Skal meget
Kan ingenting
Selvværdet
truet
UDFORDRINGER
• Opgaver
• Sværhedsgrad
• Arbejdsformer
• Ansvar
Job i
Netto
KEDSOMHED
Skal ingenting
Kan meget
LAV
Model7efter Mihaly Czikszentmihalyi
FORUDSÆTNINGER
•
•
•
•
Faglig viden
Studiekompetencer
Koncentration
Vedholdenhed
HØJ
Nyt pres på eleverne de sidste 10 år
Øgede udfordringer
• Gymnasiereformens flydende faglighed og struktur
• Større krav om selvstændighed (fx SRP 14 dage)
• Håndtering af computere i timen
Svækkede forudsætninger
• Koncentrationsproblemer pga. computerbrug
• Voksende psykisk skrøbelighed
• Manglende vedholdenhed
Dorte Ågård
FLOW
ANGST
Skal meget
Kan meget
Stor indre motivation
Skal meget
Kan ingenting
Selvværdet
truet
UDFORDRINGER
• Opgaver
• Sværhedsgrad
• Arbejdsformer
• Ansvar
KEDSOMHED
Skal ingenting
Kan meget
FORUDSÆTNINGER
9
•
•
•
•
Faglig viden
Studiekompetencer
Koncentration
Vedholdenhed
Oplevelse af kompetence
For at arbejde positivt skal elever have oplevelsen af
•
•
•
•
at slå til
at kunne finde ud af tingene
at kunne knække koden
at turde
Dorte Ågård
Hvordan øger vi oplevelsen af kompetence?
Vi skal ikke
• psykologisere og lave terapi
• sænke kravene
Vi skal styrke deres forudsætninger for at kunne
1. styrke deres studiekompetencer
2. styrke vores klasseledelse
3. have fokus på positive relationer
Dorte Ågård
1. Udvikling af studiekompetencer
Tal om problemerne på klassen
• Gør problemerne fælles: eleverne individualiserer deres
problemer – ”jeg skal bare tage mig sammen”
• Giv eleverne viden om problemerne
– vedholdenhed
– koncentration
– søvn
• Behov for meget mere udvidet ”studieteknik”:
Udvikling af studiekompetencer
Træn praktiske redskaber
• Strategier til håndtering af distraktioner
• Koncentrations-strækøvelser i timerne
• Planlægning af dag/uge/måned
• Organisering af noter, papirer og computerfiler
• Brug af pauser uden medier
• Betydningen af mad, søvn, motion og alkohol
Ide: Planlægningstid sidste 15 min. hver dag
k
2. Tydelig klasseledelse
• Lærerens tydelige ledelse gør det nemmere for
eleverne at gøre det rigtige
• Klasseledelse er en motivationsfaktor:
• Elever, som får lov til at ”sidde på Facebook”,
oplever, at læreren er ligeglad
• Det er meget demotiverende
Hans Der er også nogen lærere, som er down-right
ligeglade med, om vi laver noget andet. Det er vores eget
problem. Lærer NN, fx, han var fuldstændig ligeglad med,
hvad vi lavede på computerne. Hvis hele klassen sad med
deres skærme, så kunne han bare blive ved med at
undervise de der sidste tre, der gad at følge med. Så kunne
han være fuldstændig ligeglad med os andre, fordi det var
vores eget problem, at vi ikke fulgte med.
Interviewer Hvordan virker sådan en reaktion fra en lærer?
Hans Jamen, selvfølgelig fra hans side, så er det
fuldstændigt retfærdigt at sige ”Det er jeres eget problem.
Jeg bliver betalt for det, jeg står og gør lige nu, jeg
underviser jer, og så kan I følge med eller ej”.
Dorte Ågård
På den anden side - det er jo selvfølgelig ikke ligefrem at
opfordre til at lave noget andet, men man kan ligesom se, at
han er ligeglad, og så laver man bare noget andet. Jeg ved
ikke, om han er ligeglad, men han reagerer ikke på det.
Ida Han udstråler, at han er ligeglad ved, at han ikke siger
noget.
Hans Når han er ligeglad, så er det bare en god undskyldning
for at sidde og lave noget andet.
Ida Så er undervisningen måske ikke så vigtig, og så kan man
lave alt muligt andet. Hvis han ikke var så ligeglad, så ville
man tænke, at det måske er vigtig undervisning. Det er
måske noget, man egentligt lige skulle tage at høre lidt mere
efter. Og så hører man efter.
Dorte Ågård
Tydelig klasseledelse
Læreren skal tage ansvaret
”Ansvar for egen læring” er en illusion
• Skrue op for struktur og overblik
• Tydeliggøre faglige mål og forventninger - for den enkelte
time og for forløbet
• Vise modeller og gode eksempler: en god rapport, en god
indledning, en god arbejdsplan
• Sørge for effektiv pædagogisk logistik – bordopstilling,
gruppeinddeling, materialer
• Træne arbejdsformerne, især gruppearbejde
• Styre brugen af computere:
Dorte Ågård
Styre brugen af computere
• Give eleverne bedre betingelser for at koncentrere sig
• Tage styringen: Det er læreren, der ved, hvad
computeren skal bruges til i undervisningen, og
bestemmer, hvornår den skal bruges
• Planlægge sekvenser med lukkede computere og
sekvenser med åbne
• Bruge alternativ note-tagning
Dorte Ågård
3. Positive relationer
Forskningen er helt entydig:
Motivationen og læringsudbyttet øges, når elever
• oplever skolen og klassen som et positivt og trygt sted
• oplever positive relationer til lærerne
(Cornelius-White 2010, Dansk Clearinghouse 2007, Skaalvik og Skaalvik 2007)
Dorte Ågård
Positive relationer
a.
b.
c.
d.
Venlig og varm omgangsform
Opmuntring og anerkendelse
Empati i svære situationer
Gensidigt kendskab mellem lærer og elever
Det er ikke ”feel-good”
Det handler om elevernes læringsudbytte
Dorte Ågård
a. Venlig og varm omgangsform
Elev Se, så går han rundt og hjælper de andre. Og når
læreren smiler, så får vi også opmærksomhed.
Interviewer Hvad betyder det?
Elev Altså, når Frans smiler til mig, så bliver jeg tiltrukket af
hans smil og den måde, han taler med os på. Så vil jeg
gerne lære noget.
Dorte Ågård
Venlig og varm omgangsform
•
•
•
•
•
•
Øjenkontakt
Smil
Hilsen
Navne
Humor
Imødekommenhed
- betyder mere, end vi aner.
Dorte Ågård
b. Opmuntring og anerkendelse
Elev Han får alle til at føle, man er med, og man må godt
lave fejl. Altså ligesom i dag, der skulle jeg vise noget oppe
på tavlen, og han sagde ”Ja, det er rigtigt”, og ”Det er godt”.
Han roste mig og fik mig til at føle, at jeg godt kunne det.
Det synes jeg er godt.
Dorte Ågård
Opmuntring og anerkendelse
•
•
•
•
Gymnasiet er en fejlfinderkultur
Mange elever har brug for meget mere anerkendelse:
Vi skal sænke tærskelen for anerkendelse
Vi skal opdage mange flere anerkendelsesværdige
– handlinger
– holdninger
– fremskridt
– forsøg
– udvikling
c. Lærerens empati i svære situationer
Det var efter en time, hvor det gik allerslemmest for et par måneder siden,
hvor jeg havde rigtig meget fravær, og jeg havde også lige været hjemme
fra skole i halvanden uge, fordi de havde sagt ”Nu kan du tage hjem og
lave det, og så kan du komme igen, når du så har afleveret det hele”, og
det fik jeg så ikke gjort.
Og så kom jeg igen, og så kom læreren over til mig, og sagde ”Hey, kan I
andre ikke lige gå ud, nu er timen ovre, og Hans, kan han ikke lige blive her
fem minutter ekstra”. Jo, det kunne jeg da godt. Om der var noget, som hun
kunne hjælpe med at gøre, for at jeg kunne komme nemmere igennem
det her, om der var nogen specielle behov, som der skulle tages hensyn til,
altså, hvis der var noget, jeg følte kunne være anderledes i undervisningen
eller et eller andet i den stil. Nej, det kommer til at lyde, som om hun har
sagt ”Jeg vil gøre alt, for at du skal komme igennem her og ændre alting”.
Det var slet ikke på den måde, hun sagde det. Men jeg følte, det var rart, at
der er nogen her til at hjælpe os, hvis vi måske ikke kan klare os selv
helt. At de vil faktisk gerne gå en vis strækning for, at vi kommer
igennem, selvom vi bare er en elev ud af 400.
Dorte Ågård
c. Lærerens empati i svære situationer
Elev Så har det egentligt bare været sådan, at jeg ikke
gider at spørge hende. Jeg gider ikke snakke med hende.
Så det har gjort, at jeg igen har fået det lidt dårligere med
hende, så jeg kan egentlig ikke lide hende som lærer. Og
det gør nok også, at jeg opgiver lidt mere i det fag. Det
bliver et fag, hvor jeg egentlig ikke gør noget. Selvom det
nok var et af fagene, som jeg burde arbejde mest i for at
prøve at få min karakter op og lære noget mere.
Dorte Ågård
Lærerens empati i svære situationer
• Elever kan reagere kraftigt – positivt eller negativt –
på små episoder
• De kan slå til eller slå fra fagligt som konsekvens af,
om de oplever lærerens forståelse og empati
Dorte Ågård
d. Gensidigt kendskab
En forudsætning for den positive interaktion er, at lærer og
elever kender hinanden. Hovedkilderne er
• Løbende små individuelle samtaler
• Fælles oplevelser uden for skolen
Dorte Ågård
Løbende individuelle samtaler
Lærer
Noget af det, der betyder rigtig meget er, at man bliver i
klassen i de der femminutters-pauser. Og der opstår denne
her uformelle samtale, og man hører lidt, hvad de laver. Og
de spørger lidt til ens eget liv og finder ud af, at man ikke
bor i et eller andet skab her på skolen og lige bliver lukket
ud for at undervise dem. Alt det der uformelle, som også er
en vigtig del af det.
Dorte Ågård
Fælles oplevelser uden for skolen
Elev Jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle ryge
sammen med en lærer og sidde og snakke bare almindelig
snak omkring vores liv og deres liv med dem, hvor de
faktisk fortalte os personlige ting, som jeg ikke lige havde
regnet med, jeg nogensinde skulle vide om lærere. Ikke
noget vildt og skræmmende og sådan noget, men jeg
havde aldrig regnet med, at jeg skulle snakke om en lærers
liv på den måde, som vi gjorde der, at nu glædede de sig,
til de skulle til koncert, eller deres barn var lige startet i
skolen, eller sådan noget der
Dorte Ågård
Positive relationer skaber motivation:
• Positive oplevelser, sympati og gode fælles oplevelser
bliver puttet i sparebøssen
• Det handler ikke om, at alt skal være underholdende og
nemt
• Det handler om at skabe vedholdenhed til det svære:
• Positive relationer gør det lettere at komme igennem
forhindringer, når det er svært eller kedeligt
Dorte Ågård
Opsummering
Lærere kan øge elevers motivation ved at
1. Tale med eleverne om problemerne
2. Styrke deres forudsætninger
• træne studiekompetencer
3. Udøve tydelig klasseledelse
• styre computerbrugen
4. Have fokus på relationerne mellem lærer og elever
• skabe kontakt og vise personlig og venlig interesse
• udtrykke anerkendelse
• prioritere små individuelle samtaler
• skabe mulighed for fælles oplevelser uden for
undervisningen
Dorte Ågård
Ledere kan hjælpe lærerne ved at
1. Organisere kollegial supervision/åben dør, så lærerne
kan iagttage deres egne elever
2. Organisere systematisk træning i studieteknik og
bredere studiekompetencer
3. Skabe debat og retningslinjer for styring af elevernes
computere
4. Skabe debat og rammer for, at lærere kan skaffe sig tid
til lange små elevsamtaler: en teamopgave?
5. Prioritere sociale aktiviteter og læreres deltagelse i dem
6. Gøre klasseledelses- og relationskompetence til
løbende temaer, også i MUS
Dorte Ågård
Generelle forskningsresultater
Hvilke lærerkompetencer har størst betydning for
elevlæring?
1) Læreren skal i relation til den enkelte elev besidde
kompetencen at indgå i en social relation
(= relationskompetence)
2) Læreren skal i relation til hele klassen besidde
kompetencen at lede klassens undervisningsarbejde, idet
læreren som synlig leder …
(= klasseledelseskompetence)
(Dansk Clearinghouse 2007)
34
Referencer
1. Andersen, H. Leth og Bager, L. Tortzen (red.) (2011): Kollegial supervision som
redskab for udvikling i undervisningskulturer, Aarhus Universitetsforlag
2. Cornelius-White, J. & Harbaugh, A. (2010). Learner-Centered Instruction. Building
Relationships for Student Success, Sage
3. Dansk Clearinghouse: Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, 2007
http://www.dpu.dk/site.aspx?p=14062
4. EVA: Gymnasiet efter reformen. Viden og debat 2011 (om vedholdenhed)
5. Frank, Lone: ”Hvor kom jeg fra?” Weekendavisen 2. marts 2012 (om multitasking og
computere)
6. Hermansen, M. (red) (2011): Lærerens psykologibog, Akademisk Forlag
7. Nielsen,J.C., Sørensen,N.U.(2010) Når det er svært at være ung i DK - unges trivsel og
mistrivsel i tal, Center for Ungdomsforskning, DPU, AU
8. Plauborg, H. (2010). Læreren som leder: Klasseledelse i folkeskole og gymnasium (1.
udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel.
9. Rasmussen M, Due P.(2011) Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens Institut for
Folkesundhed, SDU, Kbh. (om søvn- og sundhedsmønstre)
10. Skaalvik E.M. og Skaalvik S. (2007), Skolens læringsmiljø, Akademisk Forlag (om
motivation)
11. Ågård, D: ”Drop ansvaret for egen læring”, kronik, Weekendavisen 11.11.2011
Min hjemmeside: Google Dorte Ågård + AU + PURE
Dorte Ågård