Partner review - Partner Revision
Transcription
Partner review - Partner Revision
Partner Review NR. 15 - maj 2012 - Partner revision rådgivende revisorer 15 Fra E14 8JN London til 8600 Silkeborg #10 65 år og stadig på toppen #4 Revisorer med godbidder i lommen #12 Bilforhandleren ruller ud #6 Et godt drive for netværk #8 Optimismen spirer Med foråret bliver alting naturligt lidt grønnere. Også set fra vores vinduer rundt om i Midt- og Vestjylland. Flere år i skyggen af en international finanskrise har givet udfordringer – store såvel som små i hele landet. Men vi fornemmer flere positive tegn både hos mange af vores kunder i vidt forskellige brancher og hos os selv. Dem vil vi gerne bruge dette nummer af Partner Review til at fortælle om. Derfor kan du blandt andre møde vores egen nye statsautoriserede revisor i Silkeborg, René Mortensen. Han kommer til Partner Revision efter fem år som revisor i London. På den måde dækker han behovet for ekstra ressourcer i afdelingen i Silkeborg og tilfører samtidig en international faglighed, som samtlige afdelinger i Partner Revision kan trække på. Dermed videreudvikler vi vores fokus på faglige spidskompetencer, som vi grundlagde med etableringen af vores skatteafdeling, så vores kunder både kan trække på os til generelle, daglige opgaver og til specifikke udfordringer. I dette nummer præsenterer vi også Partner Revisions nyåbnede afdeling i Give – en geografisk interessant del af Midtjylland, hvor vi glæder os til at møde og forhåbentligt samarbejde med egnens mange virksomheder. I en anden del af Midt- og Vestjylland har en af vores kunder på trods af krisen haft travlt med at udvide sit geografiske territorium. I Holstebro overtog Poul Bojsen i 2005 sin fars bilhandel. Den blev samtidig Citroën-forhandler. I dag har Bojsen Biler udvidet bilforretningen i Holstebro med moderne bilhuse i både Skive og Viborg. I Ikast ruller tæppefabrikken Fletco Carpets også stadig flittigt tæpper ud over store dele af Europa. Her har sønnerne Bent, Brian og Benny Jensen overtaget den virksomhed, deres far købte i 1955 og formået at udvide og videreudvikle den. I dag for eksempel i samarbejde med den internationalt anerkendte franske designer Philippe Starck. Endelig kan du også læse om de nye muligheder, som erhvervsfolk i Midt- og Vestjylland har fået for at spille golf og netværke – på samme tid. Det sker i Jyllands første golfnetværksklub i forbindelse med Brande Golfklub. I det hele taget håber vi at kunne give dig og din virksomhed inspiration, som eventuelt kan bruges som gødning til positive og optimistiske frø i din virksomhed, i din branche. God læselyst. Søren h. andersen Lars Ole Mortensen statsautoriseret revisor, statsautoriseret revisor, bestyrelsesformand adm. direktør Partner Review, NR. 15 - maj 2012 Udgiver Partner Revision, Industrivej Nord 15, Birk, 7400 Herning . Phone: +45 97 12 50 22 Email: herning@partner-revision.dk . Redaktion Bjarne U. Pedersen, Lone W. Larsen og Jeanette Bjerregård, Partner Revision, NewsRoom Oplag 2.800 eksemplarer . Koncept Happy & Co . Foto Merrild Photography . Tryk ATM-ArkTryk Midtjylland . www.partner-revision.dk Partner Revision udvider med Give Bisborg Revision i Give er blevet en del af Partner Revision, som med sin 9. afdeling rykker ind i endnu et nyt og spændende geografisk område I 2008 blev registreret revisor Karsten Albrechtsen medejer af det velrenommerede og veldrevne Bisborg Revision i Give, og i 2011 overtog han alene ejerskabet for revisorfirmaet med i alt tre medarbejdere. Med en loyal og stabil kundeportefølje var det reelt set blot at følge trafikken. Måske inspireret af det igangværende motorvejsarbejde blot et stenkast fra revisionskontoret i et industrikvarter i den nordlige del af Give ønskede Karsten Albrechtsen mere tempo. Det blev i efteråret 2011 til en indledende dialog med det noget større revisionsselskab Partner Revision, og dialogen blev hurtigt til realitet. Karsten Albrechtsen valgte at lade sit selskab indgå i Partner Revision. Dermed skiftede selskabet facadeskilt. Men indenfor er det stadig Karsten Albrechtsen og revisorassistenterne Marianne Kristensen og Louise Nielsen, som i dagligdagen servicerer kunderne. - Som lille selskab var vi sårbare, og jeg kunne på sigt også komme til at savne den faglige sparring omkring opgaver og udfordringer. Med en stor partner som Partner Revision har vi udover sparring fået adgang til et bredt fagligt og specialiseret og kompetent bagland, vi kan trække på, når behovet opstår. Det betyder, at vi stadig tilbyder de samme ydelser men derudover har fået adgang til en lang række øvrige ydelser, siger Karsten Albrechtsen. For de to statsautoriserede revisorer Claus Lykke Jensen og Bjarne Ulrik Pedersen, som til dagligt leder Partner Revisions kontor i Brande og fremover nu også i Give, er perspektiverne for det nye samarbejde også stort. - Give er et utroligt spændende område, og så har byen et stort opland. Det overraskede os faktisk, at der i Give er registreret lige så mange virksomheder som i Brande. Her er erhvervslivet præget af mindre og mellemstore virksomheder, som over en bred kam klarer sig fint. Med 40 år i byen er Bisborg Revision en revisionsmæssig institution i Give med et godt renommé. Derfor var selskabet en perfekt platform for os her i området, siger Bjarne Ulrik Pedersen. Sammen med Karsten Albrechtsen glæder han sig over, at den nye afdeling i Give allerede har skabt ny kundetilgang. - Vi tror på, at potentialet her i området er godt. Ikke mindst på baggrund i de kommende erhvervsudstykninger, der følger med byggeriet af motorvejen mellem Herning og Vejle. Men det er også et område, som kræver både tilstedeværelse og nærvær. Det er kunderne vant til, og sådan bliver det også fremover. I dag tilbyder vi tilmed endnu flere ydelser til konkurrencedygtige priser, siger Bjarne Ulrik Pedersen. Med udvidelsen beskæftiger Partner Revision i dag godt 150 medarbejdere fordelt på et stort regionalt område, der med ni afdelinger strækker sig fra Ringkøbing i vest til Silkeborg i øst, Herning i nord og altså også Give i syd. Bjarne Ulrik Pedersen og Karsten Albrechtsen Partner Review 15/2012 03 65 år og stadig på toppen Med tre brødre i spidsen og Partner Revision i ryggen er familieejede Fletco Carpets i Ikast styret succesrigt gennem krisen. Ikke mindst på grund af et perfekt product turn around Af Anne Krøjgaard ”Starck - by Fletco” står der diskret på bagsiden af et tæppe. Et kort simpelt budskab - med en enorm effekt. For Fletco Carpets er samarbejdet med den berømte designer Philippe Starck en milepæl og en blåstempling, der viser, hvor langt den familiedrevne virksomhed har flyttet sig gennem de seneste år. Fletco Carpets blev etableret i Ikast i 1947. I 1952 overtog Richard Jensen - far til brødrene Brian, Bent og Benny - virksomheden og udviklede den tæppeproduktion, der har placeret Fletco blandt Danmarks førende tæppeproducenter. Efter Richard Jensens død i 1982 købte brødrene virksomheden. - Det lå ligesom i kortene. Der var ikke umiddelbart købere til en mindre virksomhed drevet af mand og kone. Så hvad skulle der ske med den, hvis vi ikke tog over, siger Bent Jensen. - Men vi havde også altid haft virksomheden inde under huden. Vi gik næppe i mere end 7. klasse, da vi fungerede som tolk for vores far, der ikke kunne engelsk, husker Brian Jensen. Presset marked Under huden eller ej. Fletco Carpets havde gennem årene nærmest haft en eksplosiv vækst. Men det begyndte pludselig at aftage, mens indtjeningen faldt. - I 1990’erne gav vi den virkelig gas og begyndte at tænke strategisk. 04 Partner Review 15/2012 Dengang var pengekasserne hos investorerne nærmest uudtømmelige, og fokus lå på vækst frem for indtjening. Men markedet ændrede sig, og det blev svært at tjene penge på mainstream tæpper til middelpriser, fortæller Benny Jensen. Der hvor pengene lå, var på de helt billige tæpper - eller på de eksklusive. Fletco Carpets havde optimeret og automatiseret produktionen, organisationen var trimmet. Men priserne på råvarer steg, mens priserne på slutproduktet faldt. - Pludselig kunne vi godt se, at det var et spørgsmål om år, hvis vi ikke formåede at sadle om, fortæller Bent Jensen. Men det gjorde de – Product turn around - Vi blev enige om, at vi hellere ville satse og gå en ny vej end at sende penge efter de tæpper, vi leverede. Om det så skulle ende med, at vi tre selv stod ved maskinerne og selv kørte ud og afleverede tæpper hos kunderne, siger Benny Jensen. Det lykkedes Fletco Carpets at få solgt ud af varelageret, inden finanskrisen for alvor tog fat. Produktionen blev omstillet til kvalitetssegmentet. Og selvom virksomheden omsætningsmæssigt havde nogle hårde år i 2008 og 2009, blev der ikke lavet røde tal. - Virksomhedens product turn around har i den grad har været den rigtige beslutning. Og den har båret frugt, siger Brian Jensen. ”Starck - by Fletco” står der diskret på bagsiden af et tæppe Med livrem og to par seler Alt sammen blev gjort i samråd med virksomhedens revisorer fra Partner Revision, som Fletco Carpets har holdt fast ved siden revisionsselskabet hed Højmose Kristensen. - Vi har haft en god sparring og dialog med Partner Revision. Siden 2008 er det Peter Vinderslev, vi har brugt, når vi skal investere, ændre selskabsstruktur eller har behov for rådgivning eller en snak om tingene, fortæller Bent Jensen. - Og Peter kan nok fortælle, at vi går med både livrem og seler - to par seler. Vi har en god kemi og vores samarbejde foregår meget ”på jysk”. Det passer os rigtig fint, siger Benny Jensen. Peter Vinderslev syntes fra første dag, det var spændende at stå på sidelinjen af en virksomhed midt i en rivende udvikling. - Det fungerer godt. Når der er nye idéer, deler vi en kop kaffe og drøfter tingene. Og så er det egentlig altid lykkedes at finde en løsning, der passer, siger han. Og da det endelig lykkedes, faldt designeren med det samme for et af virksomhedens produkter. - Han havde nogle idéer og spurgte, om vi kunne løse det rent praktisk. Vi lovede, at vi kunne det hele - uden egentlig at vide, om det kunne lade sig gøre, smiler Benny Jensen. Men det lykkedes. Og samarbejdet har givet Fletco Carpets en fantastisk eksponering og international anerkendelse. - Så de investeringer, vi måtte gøre for at løse opgaven, er for længst tjent hjem, siger Bent Jensen. Så både Fletco-brødrene og revisoren ser lyst på virksomhedens fremtid. - Vi skal fortsætte med at udvikle os. De produkter vi eksperimenterer med i dag, er dem, vi skal leve af i morgen, siger Benny Jensen. - Men vi er ikke interesseret i vækst for vækstens skyld. Der skal være forretning i det. Men bare i Europa er der stadig et kæmpe potentiale for os. Så vi tror på en fortsat positiv udvikling, siger Bent Jensen. Philippe Starck En del af den seneste udvikling, som revisoren har været vidne til, er samarbejdet med den internationalt anerkendte designer Philippe Starck. Fletco Carpets havde længe ønsket at få et samarbejde med franskmanden - og arbejdet hårdt på at få et møde. Partner Review 15/2012 05 Ole Jespersen-Skree og Poul Bojsen Det var selvfølgelig en stor beslutning at udvide midt i en finanskrise. Processen har været hård, og vi har ansat 20 nye medarbejdere 06 Partner Review 15/2012 Bilforhandleren ruller ud Bojsen Biler i Holstebro begyndte som Citroën-forhandler i 2005. I dag driver den 36-årige Poul Bojsen også Citroën-forhandlingen i både Skive og Viborg – tilmed i nybyggede moderne bilhuse Af Jette Aaes Poul Bojsen voksede stort set op under kølerhjelmen på en bil. Som søn af mekaniker og bilhandler Finn Bojsen i Holstebro var værkstedet hans naturlige favorit-opholdssted. Med en uddannelse som mekaniker i bagagen var det derfor heller ikke svært at tage beslutningen om et generationsskifte med faderen, da familien i 2005 fik tilbudt at overtage forhandlingen af Citroën i Holstebro. Unge Poul Bojsen havde ambitionen om at komme i gang med fuld fart, men ikke i sin vildeste fantasi havde han forestillet sig, at samarbejdet med den franske bilkoncern skulle give ham midt- og vestjysk vokseværk. I første omgang overtog Poul Bojsen i 2005 Citroën-forhandlingen i Holstebro i samarbejde med Citroën-forhandleren i Herning. I fællesskab så de potentialet i Holstebro, hvor Citroën stort set ikke var repræsenteret. - Citroën var blandt top 3 af de bedst sælgende bilmærker i Danmark, så derfor var det en attraktiv forhandling at overtage, siger Poul Bojsen. Samarbejdet forløb gnidningsløst. Sin unge alder til trods fik Poul Bojsen fra begyndelsen alene ansvaret for driften og udviklingen af bilforretningen i Holstebro, hvor kunderne hurtigt fik smag for Bojsen Bilers nye brede sortiment af de franske Citroën’er. Selvstændigheden var så markant, at det i 2008 var helt naturligt, at Poul Bojsen købte partnerne fra Herning ud og selv overtog forretningen. Nu var han formelt blevet selvstændig bilforhandler – og så ramte finanskrisen. Styret fint gennem krisen - Vi var kommet godt fra start, men mærkede naturligvis også krisen. Heldigvis havde jeg for det første ikke midler bundet op i et kæmpe lager af biler, og dernæst besluttede jeg at tackle krisen aggressivt. Der var mange gode biler at købe op med store besparelser. Dem kunne vi sælge videre til gode priser, fortæller Poul Bojsen. På den måde styrede den unge Citroën-forhandler sig stille og roligt gennem modtrafikken, da krisen for alvor kradsede gennem 2008 og 2009. Derfor var Poul Bojsen klar til at gribe udfordringen, da Citroën i Frankrig i 2010 trådte på speederen i forhold til at implementere sin internationale strategi: Færre ejere med flere og mere moderne bilhuse. - For mig var det en super god udfordring, og hvis jeg ikke havde grebet chancen, var der bare kommet en anden for at overtage min forretning i Holstebro, konkluderer Poul Bojsen. I maj 2010 rykkede Bojsen Biler ind i Skive. Her begyndte salget af Citroën i lejede lokaler, men i januar 2011 var et helt nyt Citroën-bilhus klar til indvielse. I juni samme år åbnede Poul Bojsen et ligeledes spritnyt Citroën-bilhus i Viborg. - Det var selvfølgelig en stor beslutning at udvide midt i en finanskrise. Processen har været hård, og vi har ansat 20 nye medarbejdere i løbet af forholdsvis kort tid. At bygge nyt betyder samtidig, at man skal begynde helt forfra – der var ikke en kuglepen, ikke en stol. Vi har bygget alt op fra bunden. Men for mig var det vigtigt at vise, at jeg både vil og tror på Citroën. Vi har fulgt konceptet 100 pct. og har skabt nogle flotte bilhuse med gode placeringer, så mange mennesker har lyst til at kigge forbi. En udvikling der har betydet, at Bojsen Biler i Holstebro stadig kører i fin fart, og at de to nye bilhuse også har fået en flot start. - Med flere salgssteder kan vi flytte rundt med bilerne alt efter behov og efterspørgsel. Vi har også allerede udvekslet mekanikere mellem afdelingerne, og så er der naturligvis også synergier på det administrative område, siger Poul Bojsen. Sparring med revisor Beslutningen om at sætte i gear og følge tempoet i Citroën blev taget efter god sparring med ikke mindst Ole Jespersen-Skree, statsautoriseret revisor hos Partner Revision i Herning, der har været rådgivnings- og revisionsselskab for Bojsen Biler siden generationsskiftet i 2005. - Ole har været en god rådgiver både økonomisk og finansmæssigt. Især var han rigtig god sparring i forhold til banken, siger Poul Bojsen. For Ole Jespersen-Skree har udviklingen i Bojsen Biler været en spændende proces at tage del i. - Poul er ung, men han er en fantastisk positiv person og tror på tingene. Han havde et godt fundament for at ekspandere, fordi han havde drevet en god forretning selv i svære finanskrise tider. Oprindeligt havde Poul svært ved at give ansvar fra sig. Det er selvfølgelig også svært, når man både er en god mekaniker og en dygtig bilsælger med et stort netværk. Men med tre bilhuse har han lært, hvor vigtigt det er at ansætte de rigtige mennesker og uddelegere ansvar. Han er typen, der aldrig siger nej til en god handel. Han nåede for eksempel lige at sælge en ny C4, inden han kom til vores møde i dag, siger Ole Jespersen-Skree. Nej, svarer Poul Bojsen heller ikke på spørgsmålet, om han nu har bilhuse nok: - Altså, jeg har ingen konkrete planer om flere bilhuse, men hvis den rigtige mulighed dukker op, så kan jeg nok ikke lade være med at gribe den. Partner Review 15/2012 07 Et godt drive for netværk Som en af de første jyske klubber har Brande Golfklub skabt en erhvervsklub med formålet at kombinere glæden ved golf med et bredt netværk og faglig inspiration. Netværksklubben har fået en flot modtagelse Af Jette Aaes Et godt slag med golfkøllen i Brande Golfklub kan nu føre til meget mere end et par. Med klubbens nyeste tiltag, Erhvervsklubben, har deltagerne udover en runde golf muligheden for at udvide deres erhvervsmæssige netværk og for at få en portion faglig inspiration. Med over 50 medlemmer er Erhvervsklubben allerede kommet flot fra start, og klubben har taget hul på sin første sæson. - Golf er en fantastisk måde at komme i kontakt med andre og med nye mennesker. En golfrunde varer typisk godt fire timer, så det er uundgåeligt, at man kommer i dialog. Som regel kommer man også ind på folk på en helt anden måde, når man hygger sig om golfen og går rundt i smuk natur. Det er en afslappende og afstressende facon at komme væk fra kontoret på, men samtidig være i et fællesskab, hvor man hellere end gerne må tale forretning og fag, siger statsautoriseret revisor Claus Lykke Jensen, Partner Revision i Brande. Sammen med golf pro i Brande Golfklub Christian Hostrup er han initiativtager til den nye erhvervsklub. Inspirationen hentede de i andre dele af sportsverdenen hos FC Midtjylland og ishockeyklubben Herning Blue Fox. - Her har vi oplevet, hvordan erhvervsklubber kan fungere effektivt både socialt og erhvervsmæssigt. Det koncept ville vi gerne overføre endda med den ekstra dimension, at du i golf selv er den aktive udøver, siger Christian Hostrup. Med et nyt og moderne klubhus var rammerne for at krydre golfspillet med både fællesspisning og et fagligt indslag helt i top i Brande Golfklub. Idéen, som kun få andre danske golfklubber – hovedsageligt på Sjælland – har givet sig i kast med, blev forelagt bestyrelsen i golfklubben, som gav grønt lys for det nye initiativ. Herefter gik Claus Lykke Jensen og Christian Hostrup sammen med andre gode kræfter i Brande Golfklub i gang med at skabe rammerne for Erhvervsklubben. Det første arrangement løb af stablen som en prøveballon med Brande Golfklub som sponsor. Her mødte 60 potentielle medlemmer op, og under den efterfølgende stiftende generalforsamling fik klubben 55 medlemmer. - Vi er rigtig glade for den store opbakning. Hvis en erhvervsklub skal have værdi, kræver det et vist antal medlemmer. Det fik vi allerede fra begyndelsen. Samtidig fik vi opfyldt en af vores andre målsætninger, nemlig at skabe en klub med en bred repræsentation fra mange brancher, siger Claus Lykke Jensen. Erhvervsklubben giver medlemmerne muligheden for en runde golf hver tirsdag fra kl. 15.30. Derudover er det ambitionen at skabe 4-6 erhvervsarrangementer hver sæson. Udover golfspil og fællesspisning skal arrangementet rumme et fagligt indlæg. Enten fra en ekstern erhvervs- eller sportspersonlighed eller fra et af klubbens egne medlemmer. Under sæsonens første arrangement var det direktør og ex-cykelrytter Alex Pedersen, der efter golfen fortalte om hele arbejdet bag Giro d’Italia i Herning. En spændende aften bag facaden på en af verdens største cykelbegivenheder. I april havde klubben besøg af Anders Dahl Nielsen fra Skjern Håndbold, der talte om ledelse og motivation, og i maj lægger Liberal Alliances Anders Samuelsen vejen forbi Erhvervsklubben for at fortælle om erhvervspolitik i Danmark set med lokale øjne i et nationalt perspektiv. - Vi bestræber os altid på at skabe faglige indlæg med inspiration – ikke som salgstaler. Vores ambition er, at folk hver gang skal gå herfra med stof til eftertanke, siger Christian Hostrup. Udover forhåbentligt mange golfpoint. For yderligere information om Erhvervsklubben i Brande Golfklub se www.ebgk.dk Christian Hostrup og Claus Lykke Jensen 08 Partner Review 15/2012 Partner Review 15/2012 09 Fra E14 8JN London til 8600 Silkeborg René Mortensen er ny statsautoriseret revisor hos Partner Revision i Silkeborg. Efter fem år som revisor i London tilfører han blandt andet internationale kompetencer - både i Silkeborg og i hele Partner Revisions organisation Af Jette Aaes Efter fem år med revision på engelsk var tiden inde til nye faglige udfordringer. Muligheden dukkede op, da statsautoriseret revisor René Mortensen i London så opslaget om en stilling som statsautoriseret revisor hos Partner Revision Silkeborg. - Partner Revision matcher mine ambitioner. I et mellemstort revisionsselskab har jeg muligheden for indflydelse og for at præge min hverdag i en forholdsvis flad organisation. Dertil kommer nærværet og kontakten til kunder og kolleger. For mig er det langt mere attraktivt og udfordrende end en stor organisation med 1.000 kolleger og et fagligt nicheområde, siger René Mortensen. Dermed pakkede familien flyttekasserne og skiftede i begyndelsen af 10 Partner Review 15/2012 april den internationale storby ud med den danske provinsby Silkeborg. Her glædede Partner Revision sig til at tage imod deres nye kollega. Den nyoprettede stilling er en konsekvens af en positiv udvikling med kundetilgang og en øget mængde af opgaver. - Vi fornemmer, at finanskrisen har toppet. Der er stadig ikke fuld fart frem, men i det omfang, konjunkturerne vender, gælder det om at stå rustet til at kunne gribe og løse opgaverne, siger statsaut. revisor Svend Erik Møller Nielsen, Partner Revision Silkeborg. - Udover Renés faglige og internationale bagage var hans evne til at kommunikere med kunderne og kollegerne afgørende for, at valget faldt på ham. Med hans tiltrædelse råder Partner Revision over yderligere NAVNE I NOTER kapacitet, som alle øvrige dele af Partner Revision nu også har muligheden for at trække på. På den måde styrker vi vores palet af kompetencer i forhold til både rådgivning og revision, siger Svend Erik Møller Nielsen. Ikke mindst i forhold til kunder med produktion oplever Partner Revision vigtigheden af det internationale faglige aspekt. - Stort set alle produktionsvirksomheder er i et eller andet omfang engageret i udlandet. Desuden har vi også i dag en lang række kunder med datterselskaber i udlandet, siger statsaut. revisor Tom Østergaard, ligeledes Partner Revision Silkeborg. Desuden har ansættelsen af endnu en statsautoriseret revisor intern betydning for Partner Revision i Silkeborg. - Vi råder over et ungt og ambitiøst team af medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at vi tilfører kompetencer, der kan assistere og vejlede, så vi uddannelsesmæssigt kan videreudvikle det høje faglige niveau, siger Tom Østergaard. Kontorets nye kollega rykkede til Silkeborg i april. Trukket til af de jobmæssige udfordringer. René Mortensen, som oprindeligt stammer fra Vejle, er uddannet cand.merc.aud. og statsaut. revisor hos BDO Scanrevision i Kolding, hvor han også boede frem til flytningen til London i 2007. I den engelske hovedstad arbejdede René Mortensen i revisionsselskabet Krogh & Partners Ltd. - Silkeborg er en smuk by, som ligger centralt. Vi glædede os til at komme hjem og er allerede faldet godt til. For mig er det helt naturligt at bo og engagere sig i det område, hvor man arbejder, siger René Mortensen, der som dedikeret fodboldfan også planlægger at erstatte Premier League-kampe på Emirates Stadium med superligakampe på Mascot Park i Silkeborg. Tiltrædelse: 1. januar 2012Ellen Zartov, Ikast, sekretær 1. marts 2012Daniel Rau Hansen, Brande, revisor, HD Overtagelse Bisborg Revision i Give: 1. december 2012Karsten Albrechtsen, Give, registreret revisor 1. december 2012Marianne Langkjær Kristensen, Give, revisorassistent 1. december 2012Louise Nielsen, Give, revisorassistent Jubilæum: Ole B. Søndergaard Kurt Østergaard 5. januar 2012Ole B. Søndergaard, Ikast, 25 års jubilæum 2. februar 2012Kurt Østergaard, Ikast, 25 års jubilæum Nye statsautoriserede: René Mortensen 16. april 2012 René Mortensen, Silkeborg, statsautoriseret revisor HD eksamen: 29. november 2011Jannie Bergh, Brande 29. november 2011Sofie Andersen, Herning 30. november 2011Jens Peter Andersen, Silkeborg Udlærte: Silkeborg er en smuk by, som ligger centralt. Vi glædede os til at komme hjem og er allerede faldet godt til 31. december 2011 Pia Kviesgaard Jensen, Herning Partner Review 15/2012 11 Revisorer med godbidder i lommen Jagt og hunde er en fælles passion, når partnerne Lars Ole Mortensen og Svend Erik Møller Nielsen mødes Af Anne Krøjgaard Solen sender lange stråler ned mellem træerne og fanger søens blanke flade. To mænd i jagtoutfit er fordybet i samtale ved søbredden, mens fire field trail cocker spaniels drøner rundt om benene på dem. Scenariet gør det ikke nemt at gætte, at det er tal, der har krydset de to mænds veje. Lars Ole Mortensen og Svend Erik Møller Nielsen er begge revisorer og partnere i Partner Revision, men de har også en anden fælles passion: Jagt og hunde. - Det er noget helt særligt. Jagt er en fantastisk naturoplevelse. Men uden hunden er det ikke tilnærmelsesvist det samme, siger Lars Ole Mortensen, der er administrerende direktør i Partner Revision og fysisk sidder i Ikast. - Det er en fornøjelse at opleve hundene drøne rundt og arbejde. At opleve deres glæde ved jagten. Uden hundene gider jeg slet ikke af sted, siger Svend Erik Møller Nielsen, der til dagligt sidder på kontoret i Silkeborg og i fritiden også avler hunde. Han har for øjeblikket tre tæver, mens Lars Ole Mortensen nøjes med en enkelt hanhund. De har begge gået på jagt i mange år og de seneste år helst, når hundene er med. Eller rettere sagt: Når deres field trail cocker spaniels er med. - For det er nemlig den eneste rigtige jagthund, smiler Lars Ole Mortensen. - Det er en fantastisk hund – avlet i England specielt til jagt. Den kan både være familiehund og jagthund, den har en forholdsvis beskeden størrelse, den er arbejdsom og adræt. Alt det gør den perfekt, bakker kollegaen op. Og så er den nem at træne og afrette, mener de. - Man skal bare have en fløjte og godt med godbidder i lommen. Så er det hurtig gjort, siger Lars Ole Mortensen og indrømmer modstræbende, at Saxo har fået sneget sig op i hustruens fodende om natten. Hos Svend Erik Møller Nielsen går Brachen, Carrie og Jazz i hundegård, men kommer som regel ind, når han er hjemme. - Nogle jagthunde er meget afrettede, men de virker sjældent glade. Vi vil begge gerne have glade og venlige hunde. De er afrettet til husbehov. Det er godt nok til vores behov, smiler Svend Erik Møller Nielsen. Partner Revision statsautoriseret revisionsaktieselskab Herning . Tlf. 97 12 50 22 . Ikast . Tlf. 97 15 40 22 . Brande . Tlf. 97 18 03 66 . GIVe . Tlf. 75 73 19 11 Silkeborg . Tlf. 86 82 44 00 . Ringkøbing . Tlf. 97 32 10 55 . Skjern . Tlf. 97 35 18 11 . Tarm . Tlf. 97 37 32 11 . EJER AF: MR Revision ØLGOD . Tlf. 76 98 21 00 Tilknyttet RevisorGruppen Danmark . www.partner-revision.dk