docBo hr. Hansen, manuskriptforfatter
download 
Report Transcription
Bo hr. Hansen, manuskriptforfatter
Film i Glostrup Bio Medlemsblad for Sofarækken Nr. 67 - september 2014 De bedste premierer men også ... BogartBio OperaBio BioKoncerter Glostrup Filmklub for Børn og Unge … og meget andet Niels Arden Oplev’s Kapgang Aktuel manuskriptforfatter Bo hr. Hansen Jeg skal finde min egen kilde Se de sidste års medlemsblade på www.glostrupbio.dk/sofa Film i Glostrup Bio Medlemsblad for Få et uforpligtende, ugentligt nyhedsbrev som mail tilmeld dig på www.glostrupbio.dk/nyhedsbreve 3 3 Formandens klumme BogartBio, OperaBio og Filmklub Bo hr. Hansen Jeg skal finde min egen kilde 5 8 Ansvarshavende: Arne Christensen Redaktør: Holger Pedersen redaktionen@glostrupbio.dk Eget tryk Oplag: 540 12 15 Glostrup Bio Bryggergårdsvej 2, 2600 Glostrup Billetter: 4396 0201 / www.glostrupbio.dk Biografleder: Lotte Warming, 4396 0806 / glostrupbio@glostrupbio.dk 19 20 Sofarækken Formand : Arne Christensen, Højmarksvej 14, 2600 Glostrup 4363 0664 / 4061 7180 (mobil) formand@glostrupbio.dk www.glostrupbio.dk/sofa 22 24 2 Samtale i Reprisen To aktuelle film Kapgang Itsi Bitsi Fra Sorgenfri - og tilbage igen Studier og punk Uddannet manuskriptforfatter Teater Filmmanuskripterne De tidlige film Kunsten at græde i kor Andre film Alsidige opgaver for tv Jesus & Josefine … og en masse andet tv Guld fra skrivebordsskuffen Fem samlinger med digte og tekster Letlæselig avangarde Jeg skal finde min egen kilde Aktuelle projekter Alsidighed og enkelthed Man skulle være biografkontrollør Aktuelt om film Manuskriptforfatter Formandens klumme Efter en filmmæssigt lidt stille sommer kommer der nu gang i en masse fantastiske premierer i de næste måneder. Der bliver noget for enhver smag. Vi er stolte af, at vi ud over premierefilmene har succes med flere andre initiativer. Filmklubben for Børn og Unge havde 10 års jubilæum i sidste sæson, mens OperaBio og BioKoncerter var nyskabelser, der begge er kommet fint fra start - og naturligvis fortsætter. Den nye forening, BogartBio, lægger ud med seks gode film for et rimeligt kontingent. Bo hr. Hansen kommer til Glostrup Bio for at introducere Kapgang I september har vi gjort noget helt særligt ud af Vestegnens Kulturuge. En hel uge med fokus på The Fabulous Fifties! Se det indlagte blad. Der er i det hele taget god grund til at holde øje med os på hjemmesiden og via vores nyhedsbrev. Husk den frie film for medlemmer. Arne Christensen Søndag 31. august kl 16:00 Gratis for medlemmer af Sofarækken Altid om søndagen Seks fantastiske film på det store lærred for kun - kl.13:00 Velkommen! Sæsonens tema: 250 kr. 28/9 26/11 Kun 225 hvis du også er medlem af 14/12 Sofarækken 18/1 1/3 Se mere og meld dig ind på www.glostrupbio.dk/bogart 12/4 3 Nordiske film To Verdener Drømmen Hvidsten Gruppen Nobels Testamente Frygtelig Lykkelig Den Skaldede Frisør Sæson 2014-2015 195 kr. inkl. en forfriskning i pausen Operaerne vises søndage kl. 13.00 www.glostrupbio.dk/opera 9/11 30/11 4/1 1/2 22/3 19/4 3/5 24/5 14/6 28/6 Macbeth / Verdi Figaros Bryllup / Mozart Carmen / Bizét Barberen i Sevilla / Rossini Mestersangerne i Nürnberg / Wagner Den Glade Enke / Léhar Hoffmanns Eventyr / Offenbach Jolanta / Tchaikovsky & Hertug Blåskægs Borg / Bartók La Donna di Lago / Rossini Cavaleria Rusticana / Mascagni & Bajadser / Leoncavalolo Glostrup Filmklub for Børn og Unge … starter en ny sæson for 11. gang. Første weekend i oktober. xxxx xxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxx xx Det er altid rart at starte en ny sæson og at møde både gamle og nye medlemmer, som glæder sig til at komme i biografen. Som altid er forældre og bedsteforældre velkomne til at følge med børnene til filmhygge. Medlemstallet er steget gennem årene, og vi forsøger løbende at tilpasse vores tilbud. Som noget nyt i år deler vi Spire-holdet op i 2 hold: Et for de 3-4 årige og et for de 5-6 årige. Derudover har vi lavet et ekstrahold, som vi kalder ”5 fede fredage”, hvor vi viser film for de 12-13 årige efter aftenens ordinære film. Det smager lidt af filmmaraton om natten, og så kan deltagerne glæde sig til, at de bliver gamle nok til at kunne tilmelde sig det populære hold for de unge på 14+. Som sidste år har vi også et hold for udviklingshæmmede børn og unge. Hvorfor vente? Meld jer og jeres børn og børnebørn ind i Filmklubben. I er sikre på en fantastisk oplevelse. Glostrup Bio er der, hvor stjerner mødes. Læs videre på www.glostrupbio.dk/filmklub og følg os på Facebook (glostrupfilmklub og filmklubforudviklingshaemmede). 4 Bo hr. Hansen Jeg skal finde min egen kilde Samtale i Reprisen Vi havde aftalt at mødes i Reprisen, der ligger tæt på Bo hr. Hansens adresse. Han havde vist en ambition om at komme på cykel, men da tiden var ved at løbe fra ham, kørte hans kone ham til biografen. Selve bygningen står omtrent som dengang, den blev bygget. Den smukke tempellignende bygning fra 1919 blev for nogle år siden ført tilbage til sin oprindelige skikkelse. Indvendigt føler man sig nærmest hensat til klunketiden med plysstole, perlelamper og lysekroner. Dog kombineret med lette caféstole og filmminder fra alle tider. Indretningen er dog fra 1970’erne, hvor den legendariske ejer fra 1962 til 1979, Ulrik Uhrskov, fyldte de tidligere ret ordinære lokaler med antikviteter, som blev så efterspurgte, at han faktisk havde en slags antikvitetsforretning som bibeskæftigelse - foran lærredet . Det var også Uhrskov, der døbte Holte Bio om til Reprise Teatret. Ud over nye kvalitetsfilm viste Reprisen mange af de gode gamle film, som folk valfartede til fra nær og fjern. Uhrskov importerede selv film, som ikke længere kunne lejes i Danmark. Desuden blev Reprisen brugt til koncerter, kunstudstillinger, foredrag og møder med instruktører og andre filmfolk. Der er hele to sofarækker, en i midten og en bagest. Det er slidte og vidunderlige læderstole, som er meget eftertragtede. Mellem publikum og lærredet står den kasserede vidneskranke fra Østre Landsret. Lamperne langs væggen har glasperler som i 1920’erne, og i loftet hænger en prægtig krystallysekrone. Søllerød Kommune (siden 2007 Rudersdal Kommune) overtog biografen 1979. Mette Schramm er daglig leder. Biografen er énmandsbetjent. Billetsalget og den lille kiosk er anbragt ved indgangen til salen, og filmen er programmeret til at starte på klokkeslæt. 5 Reprise Teatret i Holte, eller Reprisen, som alle kalder den, er et forbløffende sted. Her føler man sig – bortset fra den nyeste teknik – hensat til biografernes ungdom. Den ingeniørstuderende Josefine passer alle funktioner i biografen, hvor der, mens vi sidder der, vises en børnefilm. Her er en helt speciel hygge. Bedstemødrene med børnebørn ligner stamgæster. Bo hr. Hansen og redaktøren sætter sig i et fredeligt hjørne med røde plysmøbler og filmplakater på væggen. Ude på Øverødvej triller bilerne forbi vores vindue i en lind strøm. Bo hr. Hansen er en af landets bedste manuskriptforfattere – og en masse andet, som jeg gerne vil høre om. Han er aktuel med filmen Kapgang, der har premiere 28. august. 6 Bo hr. Hansen, er født i 1961. Han har studeret filmvidenskab og er uddannet journalist og manuskriptforfatter, uddannet på Filmskolen. Det lille, kokette ”hr.” i midten er en slags kunstnernavn. Man kan så skelne mellem forfatteren og privatpersonen, der egentligt hedder Bo Erhard Hansen. Faderen var skolelærer og moderen skuespillerinde og dramatiker. I Bos drengeår boede familien i Virum/Sorgenfri, hvor Bo igen har slået sig ned med familien, efter at han havde tilbragt især de unge år i København. Han er gift med journalist MajBritt Soll, og de har tre børn. I sine unge dage spillede Bo hr. Hansen bas i det avancerede punkband Cinema Noir. Han har fungeret som dramatiker og har leveret mange stykker til især mindre scener. Men f.eks. også til teaterudgaven af Festen på bl.a. andet Gasværket. I dag er hovedvirksomheden filmmanuskripter, hvor han har vist en meget stor spændvidde. Når digteråren trænger sig på, bliver der skrevet digte og tekster til arkivet, hvorfra der gennem årene er hentet og udgivet fem digtsamlinger. De mest kendte er Knæk.Idiot.eik fra 2000 og Død og Status fra 2011. Bo hr. Hansen holder i 2008 takketale efter modtagelsen af Robert-prisen for manuskriptet til Kunsten at Græde i Kor. © Benjamin Kürstein 7 To aktuelle film Kapgang Fra ide til roman Kapgang er baseret på en bog af Morten Kirkskov og instrueret af Niels Arden Oplev, der sikkert også gerne ville have indflydelse på teksten. Hvordan var det for dig at arbejde under disse vilkår? Det manuskript har en lidt sjov baggrund. Morten Kirkskov og Niels Arden Oplev havde talt om at lave en film. Niels Arden ville gerne lave noget om en dreng, der havde mistet sin mor, og det fik Morten til at sige: ”Det er jo min historie”. Morten er egentlig ikke manuskriptforfatter, og Niels Arden var bange for at komme til at præge historien for meget, hvis han skulle skrive filmen. Niels Arden sagde derfor: ”Gå hjem og skriv en roman!”. Det gjorde Morten så. Selv om Morten Kirkskov både er skuespiller og instruktør, tænkte han bevidst ikke på film, mens han skrev bogen. På den anden side tror jeg nok, at man kan fornemme i romanen, at han er vant til at tænke i karakterer. Kirkskovs roman var faktisk ret let at gå til. Morten Kirkskov er født i 1963 i Sdr. Omme. Han er uddannet som skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1990 og har spillet en lang række roller på teater, film og tv. Siden 2011 har han været teaterdirektør på Aalborg Teater. Han har tidligere skrevet til teater og film, men Kapgang er hans debut som romanforfatter. Kirkskov fastholder, at der er tale om en roman og ikke en biografi. Den 13-årige hovedperson i Sdr. Omme har imidlertid et stort slægtskab med forfatteren. Fra roman til film Men du måtte naturligvis vælge hårdt mellem, hvad der kunne blive plads til i filmen. Min opgave som manuskriptforfatter er at tage romanen og skrive et filmmanuskript, der har kvaliteter i sig selv, så filmen ikke ender med bare at være en illustreret udgave af bogen. Filmen skal kunne stå som sig selv, og det synes jeg faktisk er lykkedes. Jeg har måttet skære en masse ud, men har også tilføjet en del. 8 © Isak Hoffmeyer Jeg kom så med mine bud. Først har jeg lavet et idéoplæg og en synopsis – og dernæst et længere treatment, som vi kalder det. På dette grundlag har Morten Kirkskov og Niels Arden haft mulighed for at gøre indsigelser. Men de var glade for det og havde overraskende få kommentarer. Man har jo hørt om forfattere, der ikke var tilfredse med filmatiseringen, men Morten Kirkskov har læst med hele vejen på en meget blid måde. Der var endda en helt afgørende ting, som blev besluttet allerede på første møde. Filmen hedder jo ligesom bogen Kapgang, men i bogen går hovedpersonen faktisk ikke med i denne kapgang, der mere er billedet på en sindstilstand. Min første udfordring var at få accept af, at hovedpersonen skulle med i kapgangen. Han kunne virke lidt for passiv, hvis han slet ikke havde noget at gå op i. Det ville virke bedre på film, og Morten syntes, det var en god idé. Niels Arden var i USA det meste af tiden, mens jeg skrev. Han bor derovre og instruerer amerikanske film og tv-serier. Han er nok den instruktør, jeg har siddet mindst sammen med overhovedet. Vi sendte lidt frem og tilbage via mail, men slet ikke i det omfang, jeg er vant til. Han har ellers været meget med på andre manuskripter, men han har vel syntes, at vi var i en god udvikling og har stolet på, at jeg kunne skrive det. Det gjorde jeg så. Er det ikke lidt atypisk, at forfatterne kommer så tæt på filmatiseringen af deres bog? Det kommer an på, hvad deres kontrakt siger. Nogle forfattere insisterer på det, og så kan man blive nødt til at skrive det ind i kontrakten. Så kan man risikere, at de er meget kontrollerende. Andre forfattere holder sig helst væk. Jeg har også skrevet en af Erling Jepsens romaner om til film, Kunsten at Græde i Kor (2007). Han havde egentlig samme adgang til at blande sig i arbejdet med manuskriptet. Men det gik på samme fredelige og konstruktive måde. Anders W. Berthelsen, Sidse Babett Knudsen sammen med instruktøren, Niels Arden Oplev. BT © Bjørn Bertheussen 9 Itsi Bitsi Fra Filminstituttets hjemmeside Filmen om kultfiguren og hans pige 1962. En ung generation gør oprør mod alt etableret. Digterspiren Eik Skaløe forelsker sig hovedkulds i den unge og smukke fredsaktivist Iben Nagel Rasmussen. Til januar har den næste store film med dig som manuskriptforfatter premiere. Itsi Bitsi bliver instrueret af Ole Christian Madsen. Det bliver så noget helt andet? Niels Arden og Ole Christian Madsen er to virkelig forskellige instruktører, og filmen er blevet til på en meget anderledes måde, men filmene har dog det til fælles, at de er periodefilm. Jeg har altid været fascineret af Eik Skaløe fra rockgruppen Steppeulvene, selv om han døde, da jeg var dreng. Han kunne være blevet 71 i år. Han begik i 1968 selvmord som 25-årig på grænsen mellem Indien og Pakistan. Iben elsker Eik, men tager hans paroler om fri kærlighed alvorligt og nægter kun at binde sig til én mand. Desperat forsøger Eik at vinde hende for sig selv ved på skift at blive poet, forfatter, nomade, junkie og til sidst forsanger i det berygtede og berømte band, Steppeulvene. Til sidst må Eik erkende sit nederlag, og i 1968 rejser han mod drømmenes land i øst. Sangen Itsi Bitsi, Tag Med Mig Til Nepal bliver hans sidste, vemodige sang til sit livs store kærlighed. Jeg havde naturligvis som dreng ikke noget forhold til hans digtning eller musik, men jeg bilder mig faktisk ind, at jeg har set ham i højhusene i Sorgenfri, hvor vi boede, og hvor hans slæng i 1965 havde en ”morfin-lejlighed”. Det er ikke blevet en smal kultfilm, som man måske kunne tro, men, håber jeg, en, som alle vil kunne se. Det er først og fremmest en kærlighedshistorie, meget mere end det er en historie om stoffer. Det er ikke kun et nostalgitrip for gamle hippier. Jeg tror, at filmen vil henvende sig både til de midaldrende, der har en idé om tiden og miljøet dengang i 1960’erne, og som kan huske det – og til unge mennesker, som er søgende og endnu ikke helt ved, hvor de skal hen i deres liv. Jeg synes, det er lykkedes godt med filmen, hvilket ikke alene skyldes et stort forarbejde, men også, at vi efter mange forsøg har fundet en god skuespiller til rollen som Eik Skaløe. Han hedder Joachim Fjelstrup og er nyuddannet. Han er vel næsten 25 cm højere end den rigtige Eik Skaløe, men han var den, der brændte klarest igennem af dem, vi prøvede. Han har noget af den fandenivoldskhed, alvor og humor, som vi går ud fra, at Eik havde. 10 Ingen af os har jo talt med Eik, og der findes kun én stum filmoptagelse på få sekunder med ham. Joachim synger selv i filmen, og han gør det på sin egen måde uden at efterligne Eik Skaløe totalt. Iben Nagels rolle spilles af Marie Tourell Søderberg, som er en mere erfaren skuespiller. Eik Skaløe og Iben Nagel i 1960’erne. Midt i Iben Nagel 2008. Berlingske © Martin Dam Kristensen, Torben Huus Det er vel ikke helt tilfældigt, at du lige kom til at lave den film om dit gamle idol? og privat foto Nej, det kan man ikke sige. Det er noget, som Ole Christian Madsen og jeg har talt om i årevis. Ole Christian har samme fascination af Skaløe, og har lavet en dokumentarfilm om ham for Filmværkstedet: Kun For Forrykte (1988). Det var allerede inden, han kom ind Ole Christian Madsen, Maria Tourell Søderberg og Joachim Fjelstrup © Per Arnesen på Filmskolen. Kun For Forrykte er et citat fra Hermann Hesses roman, Steppeulven, foruden at det er et nummer på Steppeulvenes plade. (Hermann Hesse (1877-1962) var tysk/schweizisk forfatter, som, ikke mindst med Steppeulven, blev et forbillede for den amerikanske hippiebevægelse /Red.). Ole Christian Madsen prøvede flere gange at få gang i filmatiseringen, men der skete så meget andet. Da han så havde lavet Flammen og Citronen, syntes han, at tiden var inde til at prøve igen. Så blev jeg spurgt, om jeg ville være med. På den måde kom jeg med lige fra projektets start. Som så ofte før med biografiske film blev det en lang proces. Der skulle laves en hel del research, og finansieringen af filmen har været lidt svær, fordi vi var afhængige af penge fra udlandet, eftersom en del af filmen foregår ude i verden. 11 Iben på Odin Teatret Iben Nagel Rasmussen (født 1945) er datter af forfatterparret Esther Nagel og Halfdan Rasmussen. Du har mødt hende i forbindelse med filmen. I november 2008 tog vi op til Odin Teatret i Holstebro for at besøge Iben Nagel Rasmussen. Hun var Eik Skaløes kæreste, som han kaldte Itsi Bitsi. Hun var purung narkoman dengang, men tog en ”kold tyrker” og drog derefter direkte over til Odin Teatret i 1966. Hun har ikke rørt stoffer siden og arbejder fortsat på teatret. Det var før, Skaløe døde i 1968. Den berømte plade med Itsi Bitsi er lavet efter, at deres forhold faktisk var slut. Itsi Bitsi kan høres som et vidnesbyrd om hans enorme kærlighed til hende. Vi talte med hende over et par dage, og hun leverede faktisk brikkerne til det, der endte med at blive filmens handling. Hun arbejder som teatermenneske selv med fiktion, hvilket var en stor fordel. På Odin Teatret har hun også arbejdet med biografisk stof, og teatret når frem til deres forestillinger på meget eksperimenterende vis. Hun ved således godt, at en biografisk film ikke skal være ren virkelighedsgengivelse, men først og fremmest en god historie. Vi kunne derfor forholde os meget frit til stoffet. Hun læste manuskriptet og havde nogle kommentarer, som vi forholdt os til. Hvad hun siger til filmen, når den kommer frem, ved vi ikke endnu. Fra Sorgenfri - og tilbage igen Du er fra Sorgenfri, og for ikke så mange år siden er du vendt tilbage igen med din familie. Tilbage til dine rødder? Jeg bor meget tæt på det sted, hvor jeg boede de første elleve år af mit liv. Det er i virkeligheden et tilfælde, og ikke fordi jeg sådan set søgte ”hjem”. Vi boede på Østerbro og ledte efter et andet sted at bo. Det var faktisk min kone, der fandt et godt, lille rækkehus. Det var fint for mig, for jeg kan nu på en måde bevæge mig i to virkeligheder: Den erindrede og den aktuelle. Pludselig dukkede der en masse små og store erindringer op. På den måde har det været udmærket at flytte ”hjem”. Da jeg flyttede hertil, levede mine forældre endnu, men de døde i 2003 og 2004. 12 De boede tidligere i Brede, men kom til sidst på plejehjem ikke langt herfra. Det var praktisk for mig at komme tættere på dem det sidste par år, de levede. Din mor, Karen Borup, var skuespiller og dramatiker. Gik du på en måde i hendes fodspor? Det var slet ikke min mening oprindeligt at gå i hendes fodspor. Faktisk afholdt jeg mig i mange år fra at skrive noget som helst dramatik. Det ville jeg holde mig fra, fordi min mor havde skrevet noget og havde prøvet at komme igennem, hvad der ikke helt lykkedes for hende. Hun var dog stolt, da jeg senere fik noget opført på teatret. Studier og punk Du flyttede til København for at studere. Jeg startede på Filmvidenskab på universitetet, og endte med at spille punkmusik. Så det blev kun til et bifag. Jeg var nok startet på universitetet lidt for tidligt, men fik dog noget med fra nogle af de glimrende lærere, ikke mindst det levende filmleksikon Peter Schepelern, der stadig huserer. Du lod dig distrahere af punkmiljøet under studiet? Jeg var begyndt at spille lidt guitar og senere bas, og jeg hørte lidt undergrundsmusik og alternativ musik i det hele taget. På studiet mødte jeg nogle, der havde kontakter til punkmiljøet. En af dem var en af Danmarks første punkere, Niels Thomsen, der startede Danmarks første punkband, støjbandet No Knox. Han fik mig til at gå til nogle virkelig obskure koncerter. Det endte med, at jeg sammen med Nils Lassen lavede et band, Cinema Noir. Cinema Noir, 1982/84 © www.mogensjacobsen.dk Jeg kom dermed til at tilhøre et miljø, hvor folk gik i gammelt genbrugstøj. Alt for store bukser, slidte herresko, laser og pjalter. Borgerligt tøj, der skulle se lidt forkert ud. Der var da meget lort i det miljø, ikke mindst nogle stoffer, der blev hårdere og hårdere, men der var også en masse intensitet, idérigdom og energi. På den måde var det også en kunstnerisk uddannelse, kan man vel sige. Vi udgav i øvrigt to selvfinansierede plader. Nils og jeg optræder fortsat sammen med musik og poesi. Vi udgav et par cd’er i 00’erne. 13 Da jeg sammen med Søren Fauli lavede De Skrigende Halse, var det en slags parodi på dette miljø. Medlemmerne af bandet var i tv-filmen sat sammen af karakterer, der repræsenterede forskelige typer af punkmiljøet. Den unge og usikre Ronnie mindede en del om både mig og Søren. Jeg var jo ret ung, og universitetsuddannelsen trådte i baggrunden i den periode. Men jeg havde det i det lange løb bedst med at gennemføre noget og at komme videre. Jeg var hele tiden godt klar over, at det ikke var musiker, jeg skulle være. Uddannet manuskriptforfatter Men du fik da afsluttet bifaget, og blev senere både journalist og manuskriptforfatter. Ganske vist førte studiet på universitetet ikke til det store, i første omgang i hvert fald, men jeg har da taget noget med mig, som jeg har brugt siden. Men jeg skulle jo se at få mig en brugbar uddannelse, så jeg søgte ind på Journalisthøjskolen. Det gennemførte jeg, og derefter lavede jeg bl.a. nogle radiointerviews, men ellers har jeg brugt uddannelsen til forbavsende lidt. På det tidspunkt var jeg allerede i gang med at skrive fiktion for Danmarks Radio og forskellige teatre. Jeg var også så småt i gang med at skrive filmmanuskripter. Derefter tog jeg så den sidste uddannelse efter at have levet af dagpenge og lidt freelance journalistik et års tid. Det var på Filmskolens manuskriptuddannelse hos de to fantastisk dygtige lærere, Lars Kjeldgaard og Mogens Rukov. Det var altid spændende at studere hos Rukov, for man vidste aldrig, hvor det endte. Der kom altid et eller andet ud af det, men det kunne enten være totalt kaos eller fuldstændigt genialt. Da Lars Kjeldgaard, der er født i 1956, døde allerede i 2010, skrev filmbladet EKKO (uddrag): ”I perioden 1987-96 var han en karismatisk og meget populær underviser på Filmskolen. Her udgjorde han et stærkt makkerpar med Mogens Rukov, der var leder af manuskriptlinjen. Sammen uddannede de en generation af filmskabere, der med instruktører som Thomas Vinterberg, Per Fly, Ole Christian Madsen og Annette K. Olesen og manuskriptforfattere som Kim Fupz Aakeson og Bo hr. Hansen skabte dansk films guldalder i slutningen af 90’erne og begyndelsen af det nye årtusinde. Det var den karakterdrevne, naturlige historie, som optog Kjeldgaard, der var uddannet i dramaturgi på Århus Universitet (1982) og filminstruktør på Filmskolen (1986)”. 14 Teater Du har i starten af din karriere skrevet en del for teatret. Navnlig for de mindre scener. Af større ting skrev du bl.a. teaterversionen af Festen. Du har ikke lavet så meget teater den sidste halve snes år? Jeg har skrevet noget børneteater, lidt væk fra alfarvej. Til Frilandsmuseet lavede jeg Pelle Erobreren sidste år. Men jeg har ikke fuldt blus på teater for tiden. Jeg håber på at få lov at lave noget mere teater, men det kræver nok, at jeg selv kommer med nogle bud. Filmarbejdet kræver dog så meget af mig i de her år, at det nok varer lidt, hvis nogensinde. Filmmanuskripterne De tidlige film Med Søren Fauli En af de første instruktører, du arbejdede sammen med, var Søren Fauli, der er et par år yngre end dig og uddannet på Filmskolens instruktørlinje. Han har også en baggrund i punkmiljøet. I fandt hurtigt hinanden? BILLED BLADET © Birger Storm Jeg kendte ham fra min tidlige ungdom, hvor han en overgang var lydmand for vores band. Da jeg så mødte ham igen, havde jeg skrevet lidt teater, men han var den første, jeg lavede noget til billedmediet sammen med. Allerede da vi var i gang med De Skrigende Halse, lavede vi en skør tv-serie: På Pletten (1991). Det var et fuldstændig kaotisk projekt, som blev lavet til TV2 Øst. Her var en meget mærkværdig leder, Oscar K, som siden er blevet børnebogsforfatter. Han ville gerne lave noget helt alternativt – noget fiktion, hvilket de ikke havde prøvet før. Sørens gode ven, fotografen Jacob Banke, var ansat på TV2 Øst. Han foreslog så Søren Fauli. Der skulle sendes et afsnit om ugen over en hel sommer. Der var kun skrevet nogle løse idéer ned, så planen var, at de sammen ville skrive et afsnit på to dage, optage i to dage og klippe i to dage. De fandt hurtigt ud af, at de ikke kunne nå at skrive det selv, og så kom jeg ind i billedet. Det blev brygget sammen i fællesskab. 15 Resultatet blev vel derefter, men vi havde det enormt sjovt. Serien er faktisk også sjov i dag, hvis man tager de rigtige briller på, og ikke forholder sig til, om det er perfekt eller ser godt ud. Peter Frödin var simpelthen så sjov i serien som nyuddannet og overambitiøs journalist, der ville lave store afsløringer, som hver gang løb ud i sandet. Fauli fik også sin skuespillerdebut ved den lejlighed. Som lydmand. Rollen fik han af den enkle grund, at der ikke var plads til flere i bilen, når de skulle ud at optage. Siden har han jo spillet en del. Fotografen blev spillet af Niels Skousen. Det var noget sådan lidt Olsen Banden-agtigt med den trio. Så lavede I sammen De Skrigende Halse (1993) Ja, også den handlede om en trio. Bandet De Skrigende Halse har nogle fælles træk med Olsen Banden. Men processen var helt anderledes, og den tog lang tid at få på plads. Den er lavet til tv, men da den gik hen og blev kult, blev den udgivet på video. Nogen havde optaget den fra tv på VHSbånd, og de der slidte bånd blev kopieret og kom i høj kurs på efterskoler og gymnasier. Den har været kult i mange år, men var det allermest, inden man kunne få fat i den som video og senere dvd. Bandet i filmen blev samlet igen til Roskildefestivalen i 1996. Der stod vel 12.000 mennesker og råbte og skreg, og de kunne alle replikkerne fra filmen. Med Thomas Vinterberg Du arbejdede også tidligt sammen med Thomas Vinterberg. Jeg var med allerede ved hans afgangsfilm på Filmskolen: Sidste Omgang (1993). Jeg var endnu ikke startet på Filmskolen, da Thomas Vinterberg ringede til mig og sagde, at han havde tænkt sig at lave en film i sommerferien. Han havde fået noget støtte fra Statens Filmcentral til et projekt, som blev starten på Drengen Der Gik Baglæns (1994). Det skulle handle om en dreng med tvangsritualer, men ellers var der ikke meget klar om handlingen endnu. 16 Den skulle lige ordnes på ingen tid i en sommerferie, men der kom til at gå to år, og han fik den først optaget, da han var kommet ud af Filmskolen. For sådan en ivrig ung mand, som han var, gik tingene jo alt for langsomt. Her fik jeg for første gang lejlighed til at skrive for børn. Egentlig var det meget oplagt, men jeg havde bare ikke prøvet det før. Det var dejligt enkelt, og jeg følte mig i god kontakt med barnet i mig selv. De Skrigende Halse og Drengen Der Gik Baglæns ligger milevidt fra hinanden i stil og udtryk. Tilsammen var disse mine tidlige film med de meget forskellige instruktører noget af det bedste, jeg har været med til. Vi vidste jo ikke, hvad det alt sammen ville ende med for os. Ingen kunne f.eks. vide, at Vinterberg var på vej til at blive en verdensstjerne. Det var bare en ung mand, der var god til at lave film. Allerede i forbindelse med afgangsfilmen kunne man dog godt mærke, at han havde talent. Jeg sagde senere nej til at være med på Festen på manuskriptsiden. Det kan jeg jo godt ærgre mig over bagefter! På den anden side ved man jo ikke, hvordan den så var blevet. Jeg kunne fornemme, at Vinterberg ville være meget selvkørende på den, selvom han også gjorde god brug af Mogens Rukovs dramaturgiske spidskompetencer. Jeg var helt ærligt ikke sikker på, jeg kunne bidrage med så meget. Jeg havde heller ikke tid. Senere fik jeg lejlighed til at skrive filmen om til et teaterstykke, der første gang blev opført på Mammut Teatret . Den går endnu rundt omkring i verden. Vinterberg har siden selv skrevet teater, men havde ikke prøvet det på dette tidspunkt. Så derfor blev jeg spurgt. Der kan godt gå nogen tid fra idé til projekt. Hvad lever du af i mellemtiden? Når vi udvikler idéen til en film, får producenten ofte støtte til forarbejdet af Filminstituttet. Ellers må producenten selv til lommerne. Der bliver så kanaliseret nogle penge videre til mig, så jeg kan holde forskellige projekter i gang samtidigt. Jeg skriver ikke gratis. Den tid er forbi! Jeg skriver bøger for mig selv uden at tænke på penge, men jeg skal have honorar for det, jeg laver som manuskriptforfatter. Jeg går ikke i gang med min egen idé i håb om, at nogen senere vil finansiere det. Det fungerer for mig som et job. På den anden side kunne det da være spændende at starte et projekt helt fra bunden. Uden sikkerhedsnet. 17 Kunsten at Græde i Kor (2007) Fra ide over roman til manuskript Ud over et hav af Robert- og Bodil-priser fik filmen adskillige andre priser, herunder Nordisk Råds Filmpris 2007, der blev delt mellem instruktøren, Peter Schønau Fog, producenten, Thomas Stenderup og manuskriptforfatteren – altså dig. Nordisk Råds Filmpris er en af de få filmpriser, hvor manuskriptarbejdet også bliver husket. Den pris er jeg da vældig glad for, og der fulgte en god portion penge med hæderen. Jeg fik også en personlig Robert for manuskriptet. Peter Schønau Fog havde sammen med en anden skrevet et manuskript på baggrund af Erling Jepsens roman. De havde selv følt, at de var kommet på vildveje og for langt væk fra bogen. Han havde behov at starte helt fra scratch, og så blev jeg hentet ind. I virkeligheden var jeg også blevet spurgt, da han startede projektet, men da havde jeg ikke tid. Jeg gik så helt tilbage til bogen for at fange dens tone. Peter koncentrerede sig om det overordnede overblik, og jeg fik ansvaret for at skrive. Vi fik et supergodt samarbejde på den måde. Københavneren skriver jysk Hvordan er det for sådan en københavner som dig at sætte sig ind i sprog og folkekarakter i flere dele af landet som Aalborg, Sdr. Omme og Sønderjylland? Der tales vel sindigere og mere indirekte mange steder i provinsen. Jeg har opholdt mig en del i Jylland, og min kone er fra Sønderjylland, så der har jeg været mange gange. Min kone er fra Jels, der ligger ret tæt på Gram, hvor Erling Jepsen og Henrik Ruben Genz (Frygtelig Lykkelig /Red.) kommer fra. Jeg følte ikke, at jeg startede fuldstændig på bar bund, da jeg skulle møde den kultur. Nu er sønderjyderne ikke så tavse af sig, og jeg må nok sige generelt, at de jyder, jeg ellers har skrevet replikker til, nok ikke har været de mest tavse, man kan træffe. En af Morten Kirkskovs gode kommentarer til Kapgang var da godt nok, at han syntes, der var lidt for meget dialog nogle steder. Så gik jeg ind og skar. Det er en meget god vinkel at have på manuskripter, at karaktererne ikke altid behøver at sige så meget. © Huset 18 Andre film Du har skrevet – nogle gange sammen med andre – manuskripter til Kald mig bare Aksel (2002), En som Hodder (2003), Oskar & Josefine (2005), Nordkraft (2005), Fidibus (2006), De Unge År (2007) – ud over kortfiktion og en masse tv. Lad os tage Nordkraft, hvor du står som medforfatter. Du har jævnligt skrevet en opgave sammen med andre, f.eks. Nordkraft. Filmmanuskripter er nok det skriftlige arbejde, hvor det er godt at være et par stykker om det. Jeg har flere gange arbejdet sammen med Nikolaj Scherfig og flere andre. På Nordkraft var jeg ikke så meget med som andre gange. Jeg har skrevet på den, bl.a. fordi Ole Christian Madsen, som havde startet på manuskriptet, pludselig fik travlt med Rejseholdet. Jeg har dog sat mit aftryk på den, især i scenerne med Thure Lindhardt, og det er jeg da stolt af. Alsidige opgaver for tv Jesus & Josefine Sammen med Nikolaj Scherfig havde du stor succes med julekalenderen Jesus & Josefine (2003) og den efterfølgende spillefilm, Oskar og Josefine (2005). Den var vanvittig sjov at lave! Også lidt nervepirrende, for vi vidste længe ikke, om TV2 ville lave den eller ej. Sådan er det jo med alle projekter, men TV 2 © Marc Fluri vi havde investeret meget i projektet. Heldigvis havde de ikke andet. Det blev en succes og solgt til mange lande. Man kan sige, at det var en julekalender, der definerede genren på en ny måde ved at være den første af de mere dramatiske julekalendere, som siden har været dominerende. Det var faktisk Bubber, dengang børne- og ungdomschef på TV 2, der fik idéen til at lave en julekalender om den kristne jul. Sammen med nogle andre havde han arbejdet lidt med en skitse, der havde taget udgangspunkt i Jesu fødsel. Jeg fik et opkald og satte mig derefter sammen med Nikolaj Scherfig, fordi jeg ikke ville lave så lang en serie alene. Vi fandt ud af, at vi ikke kunne bruge det oplæg, vi havde fået. Sammen fandt vi en ny idé. 19 Vi sagde så til TV 2, at vi gerne ville skrive en historie, men ikke om et spædbarn. Vi ville gøre Jesus til en karakter på 12 år, og samtidig ville vi indføre en nutidig pige i historien. Den købte de. … og en masse andet tv Du og Nikolaj Scherfig har også skrevet en anden julekalender, Mikkel og Guldkortet (2008). Du har lavet en masse andet tv, som vi nok ikke kan komme så meget ind på her. Nynne, Album osv. En del af det var jobs, hvor jeg blev hyret ind som episodeforfatter. Sådan nogle jobs tager jeg fra tid til anden. Her arbejder jeg for hovedforfatteren. Faktisk er jeg aktuel som episodeforfatter til jul, hvor jeg har skrevet 6-7 afsnit af DR’s nye julekalender Tidsrejsen. Album, baseret på Benn Q. Holms roman (Hella Joof) var nu ikke bare en lettere ting. Her var jeg ansvarlig for alle afsnit, og det kom der s’gu en ret seværdig serie ud af, synes jeg, selvom den med sine mange karakterer og historier virkede for flimrende på mange. Men et ret interessant bud på en skildring af Danmark fra halvfjerdserne til år 2000. Fra Hjerte-form (1997) HJERTE-FORM Jeg vasker min hat Og spiser min sæbe Jeg kender de tricks Der får folk Til at flæbe Jeg rejser en bue Og hæver min kage Jeg elsker mit land og vil lykkeligt flage Jeg tegner et træ Og maler en himmel Jeg sænker et lyn Over byernes Vrimmel Jeg former et hjerte Og tæller til ti Så møder jeg dig Som mit hjerte kan li’ Guld fra skrivebordsskuffen Fem samlinger med digte og tekster Du har gennem årene fået udgivet fem digt- og tekstsamlinger, der spænder fra Hjerte-form (1987) til den seneste Død og Status (2011). Jeg begyndte at skrive digte, da jeg studerede filmvidenskab og spillede musik. Jeg skrev til skrivebordsskuffen, og det blev så efterhånden til bøger. De første digte var ret naivistiske og passede ind i det der ”post-punk” miljø, jeg færdedes i dengang, selvom det ikke var ikke så tidstypisk sort, men nærmest lidt ”over-glad”. Det dystre og groteske er dog også repræsenteret. Mine bøger er mere og mere blevet en blandingsform med digte og små prosastykker. 20 Jeg var nærmest lidt flov over at skrive digte i starten. Da jeg var ung, var der mange, der skrev digte, og jeg syntes egentlig, at det var ret prætentiøst og meget alvorligt. Jeg syntes ikke, at det tilkom mig at skrive digte, for jeg var ikke helt klar over, om de andre var mere indbildske end mig – eller om de var på et meget højere stadie. Fra Død og Status (2011) ROSEBUD Efterhånden har jeg skrevet så meget om mine vægringer, at jeg vist nok har fået bearbejdet min tilbageholdenhed. Letlæselig avangarde Du fik gode anmeldelser for Knæk.idiot.eik (2000) og ikke mindst Død og Status (2011). En anmelder (Jonas Kleinschmidt) roste dig i forbindelse med førstnævnte for ”ikke at frygte det letforståelige”. Da den sidstnævnte udkom, mente Klaus Rothstein, at du skrev ”faktisk som da Benny Andersen var bedst”. Han antydede også, at du måske var på vej mod et folkeligt gennembrud som digter. I titlen Knæk.idiot.eik henviser første led både til, at der er tale om knækprosa og til, at bogen handler om et personligt knæk. ”Idiot” hentyder til, at jeg kalder mig selv en idiot i bogen, og ”eik” refererer til Eik Skaløe. Og så minder hele titlen lidt om en mailadresse. Det sidste min far sagde til mig var ”forsikringsselskab” og han gentog det forsikringsselskab Jeg sagde at alt var i orden Han skulle ikke bekymre sig mere Farvel far Så tog jeg hjem og gik i bad Jeg sku’ i biffen – til premiere Det er vigtigt for os i filmbranchen Jeg stod dér i foyeren og talte med Birgit Hald fra Nimbus Film og Nikolaj Scherfig manuskriptforfatteren Skulle til at sige min far lå for døden for lige at strejfe et emne med substans Så ringede mor ”Nu har han fået fred” sagde hun næsten fattet Kun fred var højtbelagt ”Kommer du og ser ham nu” ”Jeg står i biografen” sagde jeg ”Åh så skal jeg ikke forstyrre Det ville far også have sagt: ’Pjat. Gå du i biffen Ingen grund til at glo på mig’” Og sådan gik det til at jeg så Søren Kragh-Jacobsens Skagerrak som en af de udvalgte få i Imperial om aftenen den 13.03.03 forsikringsselskab Der gik elleve år, før jeg havde samlet sammen til den næste digtsamling: Død og Status (2011). Den kom omkring min 50-års dag, og handler lidt om den sorte side, som jeg også har i mig. Jeg prøver at overvinde det dystre med humor, ikke mindst galgenhumor. 21 Jeg er nu ikke sikker på, at jeg er på vej til et folkeligt gennembrud som digter. Mine digtsamlinger har fået gode anmeldelser, men der er desværre ikke så mange, der køber dem. Jeg kan kun opfordre!!! Jeg har også skrevet lidt børnebøger, herunder Drengen Der Gik Baglæns (2012) på baggrund af Thomas Vinterbergs film fra 1994. Det var en bestillingsopgave. Bøger, der er skrevet over film, bliver sjældent særligt gode, men den lykkedes, tror jeg. Den blev i hvert fald godt anmeldt – og læst. Jeg skal finde min egen kilde Aktuelle projekter Hvad arbejder du på lige nu? Jeg er åbenbart sådan en, man i de her år spørger, når der skal laves film over bøger. Klaus Lynggårds roman, Martin & Victoria, foregår ligesom Kapgang i 1970’erne og er en historie om ung kærlighed. Den er ret populær og bliver brugt en del i skolerne. Det er bare et af flere projekter, jeg har i gang. Ind imellem skriver jeg på noveller, kortprosa og sådan noget. Der skulle gerne være stof til en bog næste år. Alsidighed og enkelhed Du har nået meget, og det er utroligt alsidigt. Fra punk til børneteater. Fra digte til Nynne. Fra Nordkraft til Kapgang. Fra avantgarde i indre by til nostalgi i Sdr. Omme. Er det en beslutning, at du vil være så alsidig, eller er det kommet lidt tilfældigt til dig? Jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg er kommet til at spænde så vidt. Jeg vil bare gerne udforske noget og derefter fortælle om det. Men jeg har tidligt haft en kærlighed både til avantgarden og til Tivoli Garden, og der er, indrømmet, et ret stort spænd. Jeg er godt klar over, at noget af det, jeg laver, kun interesserer et fåtal. Men i virkeligheden vil jeg faktisk gerne ramme noget bredt og tale til mange mennesker. Enkelheden er ret vigtig for mig, uanset om det er indenfor det såkaldt smalle eller det såkaldt brede. Tintin er et af mine store forbilleder. De historier er fortalt med forbilledlig klarhed og enkelhed. 22 Det gælder for mig om at finde ind til min egen kilde. Der, hvor det både gør ondt og er sjovt. Også når mit manuskript er baseret på andres materiale, leder jeg efter min egen kilde. Nogen gange finder jeg den og bliver god. Andre gange kan jeg slet ikke finde min egen kilde. Så kan det enten gå galt eller blive helt opgivet. Det kender jeg også til. Man skulle være biografkontrollør Litteraturen, teatret og filmen – jeg har været alle tre steder. Men filmen har stået for mig som noget meget stort lige siden min barndom. Min barndoms drøm var at blive billetkontrollør i en biograf. Så kunne jeg jo se alle filmene. Der bliver taget lidt billeder og snakket videre imens – nu med slukket mikrofon. Bo hr. Hansen tilbyder at komme til Glostrup Bio for at tale om Kapgang. Og det skulle han jo ikke sige to gange. Børnene med deres bedsteforældre er for længst kommet ud fra Cykelmyggen Egon og Minibillen, og Josefine er klar med næste film: Venus i Pels. Bilerne ruller videre på Øverødvej forbi den gamle, fine biograf. Bo hr. Hansen vandrer mod Holtes butikker, for at købe noget til frokost til familien. Børnene har ferie fra skolen i denne uge, og det er blevet sen frokosttid. 23 Aktuelt om film Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev. Det er helt uforpligtende, og du kan bestille det på www.glostrupbio.dk/nyhedsbreve. Du finder en masse information og du kan købe eller reservere billetter på www.glostrupbio.dk. Også på Facebook kan du følge os. Endelig kan du snuppe et program i biografen - eller i kasserne udenfor. 3D eller 2D? Valget er dit Vi har naturligvis det bedste udstyr til at vise film - også i 3D. Vi har imidlertid erfaret, at mange foretrækker at slippe for brillerne og at se filmen i den gode gamle flade udgave (2D). I år har vi vist de samme film både som 3D og 2D, så man kan vælge. Vær opmærksom på, hvornår vi viser det ene og det andet. Det gælder f.eks. også Flyvemaskiner 2 - Redningsaktionen, som vi for øvrigt fortalte om i sidste nummer af dette medlemsblad. DOXBIO Spillefilm er illusion, men med DOXBIO kommer man helt tæt på den virkelige virkelighed. Danmarks og verdens bedste dokumentarfilm vises i Glostrup Bio, men normalt kun én aften. Ofte er forestillingen gjort til en særlig begivenhed, f.eks. med direkte transmission fra en diskussion i en anden biograf. 3. september vises filmen Så Meget Godt i Vente, der handler om en bondes stædige kamp for vores jord. Med Ekstrabladet - Udenfor Citat, der vises 1. oktober, er vi ovre i en helt anden boldgade. Hundredefodsrejsen En henrivende film af Lasse Hallström med bl.a. Helen Mirren. En indisk familie flytter til Frankrig for at åbne en restaurant - lige overfor en Michelinrestaurant. Kapgang Til 10. september. Husk den frie film for medlemmer 31. august. Side 3. 24
