Møbelarkitekten der vil revolutionere haver og

Transcription

Møbelarkitekten der vil revolutionere haver og
Kvistrupvej 50
DK- 6100 Haderslev
Denmark
Tel +45 7199 1520
outside@outside.eu
www.outside.eu
CVR no. 3265 8091
Møbelarkitekten der vil revolutionere haver og terrasser
Januar 2014
Møbelarkitekt Henry Meyhoff skaber arkitektonisk sammenhæng i haven og på terrassen med en
serie af udemøbler i et minimalistisk design.
Hvordan gør man havemøbler og udelivsprodukter mere harmoniske, funktionelle og langtidsholdbare?
Den udfordring har møbelarkitekt Henry Meyhoff taget op og skabt en unik serie af eksklusive og dansk
producerede udemøbler.
Dansk design ud i haven
Det sker mere end 50 år efter at moderne dansk møbeldesign fik sit gennembrud og siden er gået sin
sejrsgang verden over som inventar i boliger og som udstillingsemner på museer. Nu er det efter Henry
Meyhoffs opfattelse på tide at revolutionere uderummet på samme måde med udventar bestående af
plantekummer, borde, bænke, udekøkkener, terrasser og lysthuse i et sjældent set harmonisk design.
”Dansk og skandinavisk møbeldesign er så gennembearbejdet, at designet stort set er perfektioneret og
færdigt, så det var noget andet, jeg ville tage fat i. Og hvis der er et sted, hvor dansk design aldrig er trængt
ind, så er det ude på vores terrasser og i haverne. Derude er mangfoldigheden af skrammel stor. Derfor
satte jeg mig for at tegne udemøbler med en bearbejdet og anvendelig funktionalitet i et godt design,” siger
Henry Meyhoff.
Langtidsholdbar og vedligeholdelsesfri
Henry Meyhoff har valgt den smukke rustrøde ståltype Corten og det grålige varmgalvaniserede stål samt
lærketræ som grundmaterialer til udemøblerne. Materialevalget betyder, at de eksklusive produkter holder i
mange årtier udendørs uden vedligehold, og dermed tager Meyhoff også et opgør med brug-og-smid-vækkulturen.
Corten har en kemisk sammensætning, som gør, at den danner et rødbrunt beskyttelseslag, der vel at mærke
ikke smitter af. Både den rødbrune rustfarve og det grå galvaniserede stål matcher de øvrige farver på
terrassen og i haven. Stålet til plantekummer og møbler er samlet ved hjælp af Henry Meyhoffs patenterede
JointLock®, der er blevet et designikon for hans iværksættervirksomhed OUTSIDEdesign.
Med pen og blok på ferie
Henry Meyhoff har altid en A3 blok med på ferie og den uundværlige fixpencil med en tyk, blød 6B
grafikstift, for som han siger:
”Er man en kreativ person og har fået den uddannelse, som jeg har, så er det at tegne skitser jo noget, man
bare gør. Fixpencilen er med sin tykke og bløde stift fremragende til at lave skitser med, men ikke til
detaljer. For tegner du i detaljen fra begyndelsen, mister du kreativiteten,” understreger han.
Ideen til produkterne fra OUTSIDEdesign blev således skitseret med fixpencil på en ferie i Grækenland
sammen med hustruen Birthe, og da de vendte hjem til Haderslev tegnede Henry et komplet udekøkken i
stål og lærketræ. Derfra er de øvrige havemøbler blevet udviklet med det samme målsystem og design samt
nogle enkle, men meget væsentlige detaljer, der gør produkterne harmoniske og langtidsholdbare i både
materialevalg og design.
”Harmonien mellem produkterne består i, at de ganske enkelt passer til hinanden og at størrelsen på
stålelementerne varierer med de samme intervaller på 15 cm – fra det mindste mål til det største på 90 cm.
Det er ikke sikkert, at du kan se den nøjagtige forskel i målene, men du oplever bare harmonien,” siger han.
Møbelarkitekt med udmærkelse
Henry Meyhoff er om nogen den rigtige til at kæmpe for et enkelt, dansk møbeldesign til udelivet, for han
er med etableringen af virksomheden OUTSIDEdesign på mange måder dér, hvor han også begyndte sin
karriere – bare 50 år mere erfaren.
1/2
Dorte Damgaard
Sales and Marketing
Manager
Cand.merc.
Tel +45 7199 1520
Mob. +45 7199 1521
ddk@outside.eu
Kvistrupvej 50
DK- 6100 Haderslev
Denmark
Tel +45 7199 1520
outside@outside.eu
www.outside.eu
CVR no. 3265 8091
Han gik i sin fars fodspor og blev uddannet møbelsnedker i 1958. Talentet rakte til mere, og han blev
optaget på Kunsthåndværkerskolen som en af relativt få, der fik adgang det pågældende år. Da han forlod
skolen som arkitekt i møbler og rumkunst var det med udmærkelse. Derefter drev han egen tegnestue men
skiftede spor og gjorde karriere som designer og udviklingsdirektør i emballageindustrien.
Aldrig på pension
I dag driver han i en alder af 75 år sit eget konsulentfirma Meyhoff Ledelse & Sprog og siden 2010 også
virksomheden OUTSIDEdesign samt webshoppen outside.eu. På spørgsmålet om, hvordan han tør etablere
nyt firma i den alder, lyder svaret:
”Jeg skal aldrig på pension. Jeg kunne spille golf som mange pensionister gør, men jeg holder af at bruge
tiden på en anden måde. Heldigvis har jeg en hustru, der har det som mig, så vi har det pragtfuldt. Men
virksomheden er også gearet på en måde, så den ikke går til, hvis jeg ikke er her længere. Lige nu er vi en
lille organisation, men ambitionen er, at det her skal blive en stor og international forretning,” siger Henry
Meyhoff.
--Tekstforslag til fotos, som frit kan anvendes i forbindelse med omtalen:
(Foto af Henry)
Med iværksættervirksomheden OUTSIDEdesign viser Henry Meyhoff, at kreativiteten og lysten til at
skabe noget nyt ikke er blevet mindre med årene. Henry Meyhoff blev i 1960’erne arkitekt i møbler og
rumkunst med udmærkelse fra Kunsthåndværkerskolen i København.
(Foto af JointLock®)
Stålet til plantekummer og møbler er samlet ved hjælp af Henry Meyhoffs patenterede JointLock®, der er
blevet et designikon for OUTSIDEdesign.
(Foto af parasol- og juletræsfod)
JointLock® på den multifunktionelle parasolfod med plantekumme af Corten-stål. I december fungerer den
som juletræsfod – i sommerhalvåret som parasolfod.
(Foto af højbede, terrasse og lysthus)
Udventaret fra OUTSIDEdesign består af plantekummer, borde, bænke, udekøkkener, terrasser og lysthuse
i et harmonisk design, som udelukkende sælges fra webshoppen outside.eu.
(Foto af udekøkken)
Udekøkkenet var det første Henry Meyhoff tegnede i serien af udventar. Her er udgaven i Corten-stål, der
med tiden får en smukt rustrød overflade.
(Faktaboks om Henry Meyhoff)
Henry Meyhoff er født i 1938. Uddannet møbelsnedker og som arkitekt i møbler og rumkunst. Etablerede
tegnestue i Hillerød med en kollega og var blandt andet med til at tegne og designe Danmarks første
modulkøkken til farens virksomhed, Meyhoff Modul Inventar i Haderslev. Fra begyndelsen af 80’erne
gjorde han karriere i emballageindustrien som udvikler og designer af nye produkter for Dansk
Kraftemballage i Kolding og for de svenske ejere i koncernen ASSI Domän. Efter et kort ophold som
international marketingchef for Elcede CAD/CAM i Stuttgart returnerede han til ASSI Domän som
direktør for koncernens europæiske afdeling for produktudvikling i London. Efter ni år i England vendte
han tilbage til Danmark og emballageproducenten Danapak for at lede en del af den daværende
omstrukturering af virksomheden. I dag er han selvstændig erhvervsdrivende og iværksætter.
(Faktaboks om JointLock®)
JointLock® er en patenteret samleløsning, der består af laserskårne tunger, der gør det muligt at samle og
fastgøre rørdelene til udventaret uden brug af svejsning. De cirkulære tunger låser for bevægelser i x og yretninger og er dermed ligeså stabil som en svejsning. Samlingen tætnes med en epoxy-limfuge, som
samtidig låser for bevægelser i z-retning.
For yderligere oplysninger kontakt venligst Sales and Marketing Manager Dorte Damgaard,
OUTSIDEdesign, på telefon 7199 1520. Eller læs mere på www.outside.eu
2/2